Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Ukendte militærpaarørende, efterladenskaber og fundne sager
Med den prøjsiske tabsliste nr. 651, fra den 5. oktober, er der for første gang som et bilag fulgt en særliste: “Ukendte militærpaarørende, efterladenskaber og fundne sager”. Med listen følger et blad med fotografier over de efterladte sager, hvortil der ingen ejermand har kunnet findes, endvidere en fortegnelse over de navne, hvorom der søges oplysning, og en beskrivelse af de ukendtes efterladenskaber med en ur-nummerfortegnelse. En saadan liste vil fra nu af udkomme en gang maanedlig som bilag til tabslisterne. I den foreliggende liste kommer der for Nordslesvigs vedkommende sandsynligvis kun et sølvur med guldring, der er fundet ved Moulin den 17. juni 1915, i betragtning. Paa uret, der bærer nummer 405,133, er indridset: Andreas Christensen, Stolbro. Christensen er i live. Han mener, at for 7-8 aar siden har solgt uret til én af sine tjenestekarle, hvis navn han ikke længere husker. Foruden uret hører der til samme mands efterladenskaber en pung, en tobakspung og en lædertaske med blyanter.
Faldne
Til lods Jørgen Hansen paa Kegnæs er der kommen meddelelse om, at hans eneste søn Hans er falden.
I den sidste tabsliste meddeles, at Nis Outzen fra Rangstrup er falden.
Gaardejer S. P. Beck og hustru paa Junkershof ved Ullerup har modtaget meddelelse fra udlandet, at deres søn Jørgen Beck er haardt saaret i fransk fangenskab og død paa et lazaret den 29. juli.
Saarede
Kommis Jens Freund fra Barsmark, Georg Boysen fra Bøjskov ved Kristiansfelt(haardt saaret).
Savnede
Gaardejer Peter Christensen fra Stubbæk, bankassistent Danielsen og Clausen Lund fra Skjoldager.
I fangenskab
En søn af snedker Metz i Aabenraa, Peter Larsen fra Bøjskov Skov ved Sønderborg og Martin Stangret fra Haderslev.
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni. I september 1916 kom han til Somme-fronten.
Manancourt, den 9. Oktober 1916.
Vi har sovet og spist godt. Berliner Justav, Sepl, Skorstensfejeren og jeg har fundet os en stille Plet, hvor vi lige har indtaget en solid frokost.
Skorstensfejeren er lige kommet fra Lægen. En Granatsplint var kommet i Berøring med hans Skinneben, og han gaar nu rundt, kun iført en Støvle paa det ene Ben, medens det andet er indbundet i store Forbindinger.
Disse Forbindinger kunde dog ikke imponere Lægen, der havde ham til Undersøgelse, og Skorstensfejeren, der havde haabet paa en Rejse til Tyskland, maatte blive hos os. En Daase med Skinke, et Par Brød, et Par Pund Smør og en Flaske Cognak var forsvundet i vore slunkne Maver, og nu har vi sovet.
Livet, som for blot en halv Dag siden ikke syntes at have store Tillokkelser, syntes nu atter værd at leve.
Med ialt 32 Mand er vi kommet ud fra det Helvede i Pierre-Vaastskoven. Det var saaledes ikke noget stort Kompagni, som Sepl og jeg i Gaar Morges førte tilbage fra Stillingen. Vi var blevet udnævnt til Kompagniførere …
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Faldne
Arbejdsmand Lorenz P. Ebsen fra Aabenraa er den 27. september falden i Flandern, 26 aar gl. Den faldne, der var indehaver af Jernkorset, efterlader sig enke og en lille datter.
I marinens tabsliste meddeles, at over-matros Thomas Terp fra Errigsted, over-matros Peter Christian Hansen fra Mintebjerg, over-matros Jørgen Hansen fra Sønderborg, Wilhelm Jacobsen fra Sønderborg og torpedo-baadsmandmatros Jørgen Lund fra Toftmündel(?) i Haderslev amt er døde.
Peter B. Skaurup fra Højrup ved Stepping er den 3. oktober død paa et lazaret. Han efterlader hustru og børn.
Fr. Muller, Højer, gjorde krigstjeneste på Vestfronten, oprindeligt ved 4. kmp. i Jägerbataillon 33. I efteråret 1916 kom han til Infanteriregiment 362, der blev indsat på Somme-fronten.
Vor bataljon, nu infanteri-regiment 362, havde nærmest til opgave at holde og forsvare det terræn, der var vundet.
Vi rykkede ud til fronten fra byen Bapaume. I denne by efterlod vi vore tornystre, og kun forsynet med stormbagage gik det fremad.
Den sidste nat tilbragte vi i en teltlejr. Vi marcherede i retning af den sønderskudte landsby Le Saves. Der var vel fire kilometer ud til anden linie. Da vi nærmede os skyttegraven, marcherede kompagniet frem ad forskellige veje og i grupper på otte mand.
Granaterne slog ned rundt omkring, og én suste bogstavelig talt ned imellem os, dog uden at nogen blev ramt. Det var et helt under.
Da vi havde besat anden linie, blev otte grupper sendt frem over åben mark for at besætte den forreste skyttegrav.
Resten, hvortil jeg hørte, forblev i anden linie. Man skal nu ikke tro, at anden linie var et roligt sted, og at det var mere sikkert her, for hvad der var sket her, før vi ankom, og hvad der skete, mens vi var der, var frygteligt.
Rundt omkring lå der faldne soldater. De sår, de havde fået, var grusomme. Granaterne var endda gået gennem dækningerne og havde dræbt, såret eller begravet alle, der havde søgt læ her. Sanitetsfolkene havde slet ikke magtet at komme alle de sårede til hjælp, og man havde ikke haft lejlighed til at skaffe de døde bort eller få dem begravet. Det var et frygteligt syn, der mødte os her.
Jeg blev sammen med en kammerat, som hed Gøtsche, sendt helt ud på venstre fløj for at holde udkig i denne del af vor stilling. Mens vi spejdede fremad, ud over ingenmandsland, kom en kammerat hen til os. Han var vel på vej tilbage.
I det samme blev han ramt af en granatsplint, der gik lige igennem hans venstre patrontaske. Vi så et kort glimt, så eksploderede patronerne, og han faldt om, dødeligt ramt.
Gøtsche sprang hen til ham og sagde: »Skal jeg ikke hente en sanitetssoldat?«
Han svarede: »Lad kun være, for jeg er færdig«. I det samme sank han sammen og var død.
Gøtsche forsvandt. Jeg tror, han blev fuldstændig chokeret. Jeg så ham ikke mere . . .
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Langs grænsen
Som tidligere omtalt blev al trafik ad landevje over grænsen spærret efter den 30. septbr. og henvist til banerne over Vamdrup-Vojens og Vedsted-Hvidding; der er dog gjort en undtagelse med landevejen over Frederikshøj, der holdes aaben indtil videre. Ved Hømlund er der i stedet for det hidtidige pigtraadshegn anbragt en bom over vejen, og denne er derefter gravet igennem bag bommen. Slusen over Gjelsaa lige nord for Gjelsbro er bleven spærret med pigtraad, og ved Foldingbro er broen over Foldingaa bleven spærret med pigtraad under broen, og pigtraad er ligeledes trukket langs aaens bred. Umiddelbart syd for Kjær mølles toldsted er der for nogle dage siden trukket 5 rækker pigtraad, der imidlertid siges at skulle tages bort igen i de nærmeste dage.
Faldne
Enke Margrethe Schmidt, født Straadt, i Aabøl ved Toftlund har modtaget budskab om, at hendes søn Eilhardt er falden, 22 aar gl.
Christen Schmidt, søn af Hans J. Schmidt i Lebøl paa Als er falden, 23 aar gl.
Seminarist Broder Boysen, søn af lærerenke B. i Haderslev, ligger paa lazaret i Charlottenburg.
I tabslisten meddeles, at Claus Wrang fra Stolbro, Christian Schmidt fra Røllum, Marius Kaufmann fra Sønderborg, Niels Bendix fra Lintrup, og Claus Høj fra Notmark er haardt saarede: at Martin Boss fra Haderslev er bleven saaret den 16. august 1915 og at Emil Kirste fra Haderslev er bleven saaret den 15. august 1915.
I fangenskab
Møllers enke i Bøgehoved paa Als har fra sin søn faaet meddelelse om, at han sammen med 10 andre nordslesvigere er i fransk fangenskab.
Landmand Johannes Degn fra Errigsted ved Haderslev er i fransk fangenskab.
Savnede
Savnede er: Chr. Colmorn fra Aabenraa, Chr. Fogt, søn af landmand Fogt i Vestermark, Peder Petersen. eneste søn af Petersens enke i Damkobbel og Jens Thomsen i Kongshoved.
I tabslisten meddeles, at Peter Detlefsen fra Tiset Mark og at Jens Hansen-Christensen fra Skodborg, er savnede.
Forfremmelse
Ingvert Dam, søn af gaardejer Dam i Kastrup ved Gram, er fra underofficer bleven forfremmet til vice-feldwebel.
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86. Efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni, der i efteråret 1916 lå ved Somme-fronten.
Imedens hylede Granaterne, og Bly-, Staal- og Jernstumper slog ned allevegne. Jorden rystede under de voldsomme Sprængninger, og Luften var graagul af Røg og Krudtdamp. Alle sad vi og ventede paa, at Franskmanden dog snart vilde komme for at gøre en Ende paa denne forfærdelige Spænding, ligemeget hvordan saa end Afgørelsen faldt ud.
Der blev ikke talt et Ord, og Cigaretterne smagte ikke mere. Vi ventede kun paa Fuldbyrdelsen af den Dødsdom, der for længe siden var afsagt over os.
Original filkplacering fra Wikipedia: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/47/NLS_Haig_-_Smashed_up_German_trench_on_Messines_Ridge_with_dead.jpg
Kompagniføreren var kommet kravlende hen til Understanden til os. Han var ikke mange sure Sild værd, og havde kun den Tanke enten at maatte dø eller se at komme tilbage, forinden Franskmanden kom for at tage ham til Fange.
Præcis Klokken 5 blev den voldsomme Ild som ved et Trylleslag afbrudt. Hvilken uhyre Lettelse, men nu kom der ogsaa Liv i Kompagniføreren. „Gud ske evig Lov”, raabte han, medens han rev Revolveren fra Bæltet.
Nogen nærmere Ordre behøvede han ikke at give, thi de første Geværskud knaldede allerede imod de fremrykkende Franskmænd.
I tætte Kolonner kom de myldrende frem, og flere Kompagnier lige i Retning af vort Afsnit.
Maskingeværerne var snart bragt i Stilling, og arbejdede efter Hensigten. Haandgranaterne blev i rivende Hast kastet ud over Gravkanten, men foreløbig dog til ingen Nytte, thi Franskmanden var endnu i for lang Afstand.
Kompagniføreren maatte nu til at gribe regulerende ind, og hans Ordre lød paa, at Maskingeværerne skulde holde en jævn Ild vedlige og under godt Sigte holde lige ind i Rækkerne.
Først i en Afstand af ca. 100 Meter skulde der lægges alt det i, der blot kunde gaa igennem Løbene. Haandgranater skulde heller ikke kastes før i samme Afstand, og indtil da skulde der fyres med almindelige Geværer, af hvilke der mindst var tre til hver Mand.
Fjenden var nu kommet nærmere, og Haandgranaterne blev kastet uden sædvanligt Ophold mellem Tænding og Kastningen, hvilket bevirkede, at hver Mand kunde kaste dobbelt saa mange. De laa nu derude, og dannede ved deres Eksplosioner en levende Ildmur, som var beregnet paa, at Fjenden ikke kunde slippe igennem.
Maskingeværerne arbejdede ivrigt, og deres Virkning kunde tydelig ses. Drejende Løbet til højre og venstre og sænkende det op og ned i Bølgeform mejede de alt ned for Fode, og det var tydeligt at se, at der blev en Standsning i Angribernes Rækker, i hvert Fald var der ikke megen Fart i Angrebet.
Pludselig vilde mit Maskingevær ikke mere, og endnu havde jeg 7000 Skud tilbage. Løbet, der havde arbejdet sig fast, blev revet ud, og et nyt blev sat i.
„Rolig, bare rolig, gamle Dreng,” sagde Kompagniføreren, der stod bagved. „Bare rolig, jeg tror vi har dem, de ser ud til at have tabt Lysten.”
Dog, Fjenden kom nærmere, og ogsaa han begyndte at skyde.
Maskingeværerne raslede alt det ud igennem Løbene, som de kunde overkomme, og snart stod vi indhyllet i Dampen fra Kølevandet, der kogte i Geværet. Paany stod baade mit og det andet Gevær stille, men der var nu ikke Tid til at skifte Løb. Det blev overladt sin egen, ynkelige Forfatning, og Haandgranaterne blev taget i Brug.
Fjenden havde smidt sig ned foran vores „Ildmur”, og det viste sig, at Kompagniføreren fik Ret i sin Formodning. De kunde ikke trænge igennem.
„Rolig, bare rolig,” var hans stadige Formaning, „vi har dem.” Kompagniførerens urokkelige Mod forplantede sig til alle, og enhver lagde alt det i, som han blot orkede. Ved Hjælp af Lysraketter blev der nu givet vort Artilleri Ordre til at sætte ind med Spærreild, og de gjorde det med stor Eftertrykkelighed.
Fjenden har vel nu paa Grund af de mange eksploderende Granater bedømt Modstanderne til at være mange, thi pludselig sprang de op, og løb. De løb, som om selveste Djævelen var i Hælene paa dem, men nu blev det levende i Skyttegraven hos os. I staaende Stilling tømte vi Magasinerne af Geværerne i Ryggen paa den flygtende Fjende, og medens Kompagniføreren raabte om at vise ham „Made in Germany”, flygtede han i Panik tilbage, hvorfra han var kommet. Raabende og skrigende, kastende alt fra sig, søgte Fjenden Dækning bag ved væltede Landevejstræer, men heller ikke her havde han Ro, thi nu laa han i Spærreilden fra vort Artilleri.
Imidlertid havde vi været ude i Forterrænet. Vor Søgen gjaldt Feltflaskerne fra faldne og saarede Franskmænd. Vi vidste, hvad de indeholdt, men ikke alene var det Feltflaskerne, det gjaldt, thi vor Ammunition var ved at slippe op, og de bortkastede Geværer og Patroner var derfor en god Reserve at have liggende, naar Fjenden atter vendte tilbage.
Frygtelig saa den foran os liggende Slagmark ud, og i bogstavelig Forstand laa døde og saarede, som var de strøede over det hele af en stor, usynlig Haand. De saaredes Raaben om Hjælp lodes uænset. De var for mange.
I det begyndende Mørke kunde vi se mange sammenrullede Skikkelser rejse sig i Terrænet forude og søge tilbage til deres Afdelinger. Hidtil var de, af Frygt for at blive skudt ned, blevet liggende som livløse, men nu kunde de løbe.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Æg
skal nu haves paa kort. Der kan foreløbig faas udleveret i tiden fra 1. til 21. oktober i alt to æg for hver person.
Sessionerne i Aabenraa
Den 3. session i aar i Aabenraa udskrivningsdistrikt finder sted den 12., 13., 14. og 16. oktober om formiddagen kl. 8 i teatret i Aabenraa.
Hvad man spiser til brød i Flensborg
I Flensburger Norddeutsche Zeitung skrives bl.a.: Mangen en spørger: hvad skal man spise til brød? til ære for alle flensborgere antager bladet, at man har vænnet sig af med at spise smør paa brød og i stedet for anvender den smule fedt og smør, der kan faas, i køkkenet. Pølse og kød paa brød er ogsaa dyre og sjældne. Ja endog marmelade bliver knap. Bladet foreslaar til afveksling et raad, der er godt i krigstid og ligeledes har staaet sin prøve i fredstid, nemlig: man taget et stykke tørt brød i den ene og et æble i den anden haand, og saa tager man en mundfuld brød og dertil en mundfuld æble. Derefter tygger man det grundigt. Det smager ikke blot udmærket, men bekommer én ogsaa særdeles godt. Ingen vil savne smørret, og der er den fordel derved, at man godt kan spise sure æbler til brødet. Naar man tygger det godt, mærkes styren ikke saa meget. Man kan ogsaa tage andre frugter end æbler. Det er endog sundere med raa frugt end med marmelade.
Johannes Dominikussen fra Nordborg er den 21. september død paa et feltlazaret i Frankrig, 38 aar gl.
Jens Sørensen fra Gøtterup, der tidligere har været meldt savnet, er død.
Saarede
I tabslisten meddeles, at Christian Jessen fra Skovbølgaard er haardt saaret og savnet.
I de sidste tabslister meddeles, at Mathias Lorentzen fra Store Nustrup, Andreas Jessen fra Skovbøl i Aabenraa amt, Eduard Ludvig i Haderslev, Klaus Brodersen fra Grønnebæk, Simon Callø fra Hoptrup, og Mathias Petersen fra Nybøl i Sundeved er haardt saarede.
Henry Rasmussen fra Sønderborg opføres som saaret og Jørgen Hansen fra Lambjerglund opføres som saaret den 5. oktober 1914.
Fangevogter W. Lorenzen i Nordborg har hørt fra deres søn , at han er sund og ved godt mod; han er altsaa ikke saaret.
Johan Wrang var søn af bogholder ved Flensborg Avis Jørgen Wrang, og blev ved krigens udbrud indkaldt til Füsilier-Regiment Nr. 86, hvor han gjorde tjeneste hele krigen – fra januar 1915 som løjtnant.
Mainz 6/10.16
Kære Doschi!
Hjertelig tak for dine kære ord. Med mig går det godt. I forgårs fik jeg fjernet to knoglesplinter til og jeg tror, at de nu alle sammen er ude. Såret er dog ikke vokset helt sammen, men det går jo hurtigt. Så længe såret ikke er helt lægt, kan jeg desværre ikke komme på orlov.
Jeg læste i går i avisen, at Flensborg Stadsteater er kommet i gang igen, så kan man jo gå derhen. Jeg bliver selvfølgelig uden videre når jeg er frisk igen overført til ersatz-bataljonen i Flensborg, men længe jeg har ikke lyst til at blive der.
Her i Mainz er der virkelig rigtig rart, meget sker der nu naturligvis ikke, men smuk natur er der ikke mangel på. I går spillede vi et godt parti kegler. I Hamborg sker vel heller ikke noget særligt? Hvad mener du med kejseren ved siden af?
Nu til slut hjertelige hilsner og på glædeligt gensyn din gamle ven Hanni
(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, oversat fra tysk)
Enke Marie Schultz i Tinglev har modtaget budskab om, at hendes søn Jens er bleven haardt saaret.
Johannes Schmidt 2. fra Ris og Hans Iversen fra Hjortholm paa Als er haardt saarede.
Peter Jakobsen fra Ulkebøl og Maks Hammer fra Sønderborg opføres som saarede.
I fangenskab
Købmand Jens Jessen, en søn af skomager J. i Sønderborg, er i fransk fangenskab. En broder til ham, Anton Jessen, er falden for et aars tid siden.
Jen Kudsk fra Vojens Mark og Friedrich Ruddek fra Hajstrup, der tidligere har været meldt savnede, er i fangenskab.
Savnede
Bager i Ravsted Petersens eneste søn Peter savnes.
I tabslisten meddeles, at Hans Lund 1. fra Jordkær, Asmus Paulsen fra Alnor, Andreas Petersen 5. fra Ris, Jakob Duus fra Fjelby, Peter Møller fra Nygaard i Sønderborg amt, Christian Mathiesen fra Stevning, Jørgen Petersen fra Mjang, Andreas Rasmusen fra Mintebjerg, Fritz Schmidt fra Sønderborg, Jørgen Thomsen fra Hjortholm paa Als, Peter Thomsen fra Dybbøl Mark, Maks Bruhn fra Sønderborg og Hans Jensen fra Hjortholm paa Als er savnede, og at Christian Christensen fra Kær ikke er falden, men savnet.
Johan Wrang var søn af bogholder ved Flensborg Avis Jørgen Wrang, og blev ved krigens udbrud indkaldt til Füsilier-Regiment Nr. 86, hvor han gjorde tjeneste hele krigen – fra januar 1915 som løjtnant.
Mainz 30/9.1916
Kære Doschi Hjertelig tak for dit brevkort. – Det går mig godt, kun vil såret ikke rigtigt vokse sammen, da der stadig er materie i det. For nyligt måtte de endda delvist åbne det igen, så at det bedre kunne væske. I går fortalte en læge mig så, at han mente, at der ville væske endnu en splint ud. Gud ske takke lov har jeg som sædvanligt ikke mange smerter, kun ved behandling og forbinding gør det lidt ondt. At grine går stadig ikke godt med, derfor må du ikke skrive nogen vitser i dine breve.
Jeg ved ikke, om jeg allerede har meddelt dig, at jeg bliver her, til såret er lægt, da en ansøgning om forflyttelse tager for lang tid. Det er rigtigt rart her på hospitalet, jeg har allerede fået mange venner her. Vejret har i den sidste tid været så smukt og i dag regner det igen.
Hjertelige hilsner fra din gamle ven Hanni Wrang
(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, oversat fra tysk)
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Omfattende nye indkaldelser?
Der vil i nær fremtid blive foranstaltet afholdt sessioner, til hvilke skal møde ikke blot alle 18-aarige, der hidtil undgaaet at blive udskrevet og er sat over i Landstormen, og de ved tidligere sessioner som garnisons- eller arbejdsduelige betegnede værnepligtige, men ogsaa alle værnepligtige, der er født i tiden mellem 1897 og 1869 og hidtil er stillede tilbage som følge af legemsfejl samt endelig alle værnepligtige, der er født den 8. september 1870 eller senere og som tidligere er bleven betegnet som varigt uduelige, varigt garnisonsuduelige, varigt felt- og garnisonsuduelige og varigt fuldt invalide!
Fedtkort og ægkort
indføres fra 1.okt. d. A.
Telefoneringen,
der har været underkastet stærk indskrænkning, er nu i almindelighed tilladt indenfor de lokale omraader, i byerne f.eks. indenfor bygrænsernes omraade.
Belgiske æbler
indføres nu i Tyskland i vid udstrækning. I mandags ankom den første vognladning til byen Slesvig, der venter en ny vognladning i disse dage, De sælges i portioner paa 10 pund.
Faldne
Købmand Chr. Jessen, søn af snedkermester J. Jessen i Barsmark ved Løjtkirkeby, nævnes som falden paa Vestfronten.
Jacob Jacobsen fra Blansskov i Sundeved er falden, 23 aar gl.
Arbejdsmand Nis Outzen fra Rougstrup i Moltrup sogn er falden, 33 aar gl. Han efterlader hustru og tre smaa børn.
Hans S. Hansen og hustru i Rejsby-Ballum har modtaget efterretning om, at deres søn Martin er falden, 23 aar gl.
Gaardejer Peter Jørgensen og hustru i Pøl ved Nordborg har faaet meddelelse om, at deres ældste søn Peter, 22 aar gl., er død paa et lazaret. En anden af deres sønner er savnet.
H. Jelschen og hustru i Lundsbæk ved Vojens har modtaget efterretning om, at deres yngste søn Behrend er død af sine saar.
Saarede
Arbejdsmand Hans Petersen i Aabenraa er bleven saaret i venstre haand og kommen paa et lazaret i Slesvig.
Landmand C. Sievertsen paa Gaardeby Mark har modtaget budskab om, at hans plejesøn Peter Jacobsen er saaret.
Murermester Christiansen i Kravlund har faaet meddelelse om, at hans søn H. Christiansen er bleven saaret paa begge hænder. Han ligger paa lazaret i Frankrig.
I tabslisten meddeles, at Peter Clausen fra Ullerup og Lorenz Lorenzen fra Gaaskær er haardt saarede.
I fangenskab
Skipper Jes Maags søn fra Løjtkirkeby er saaret og i fransk fangenskab.
I tabslisten meddeles, at Nis Jacobsen fra Jægerup Mark er i fangenskab.
Savende
Agent Meien, Aabenraa savnes.
Hvem kan give oplysning om gaardejer Rasmus Heisel fra Alslev ved Jordkær, der har været savnet siden den 31. august efter en fægtning ved Tonstobaby; der foreligger mulighed for, at han er i fangenskab.
Landmand Overbecks hustru i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes mand savnes.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Daarlig høst paa Als
I et brev fra øen Als til Hejmdal tegnes der et alt andet end lyst høstbillede. Der ses naturligvis bort fra, at frugthøsten, ligesom i Danmark, er meget lille. Men forbavsende er det, at kartoflerne kun er smaa og derfor vil give et ringe udbytte. De første tærskningsresultater er alt andet end gode. I Hagenbjerg har byg, der tegnede godt paa marken, givet 10 fold. Hveden har et sted givet 12, et andet 10 fold. En gaardmand har paa et andet areal næppe avlet det halve af den hvede, han høstede i fjor. Man maa vel huske, at Als er en ualmindelige frugtbar og frodig ø, ligesom den jo i mindre grad end Fyn er en frugthave. Morsomt og karakteristisk tilføjer meddeleren, at den alsiske brandforsikringsforening det sidste aar kun har haft en udbetaling af 3600 mark skadeserstatning, saa mange brande har der ikke været.
Faldne
M. Thuesen og hustru i Stevelt ved Øsby har modtaget budskab om, at deres eneste søn Jens er falden, 28 aar gl.
I tabslisten meddeles, at Niels Petersen 5. fra Branderup i Flensborg(?) kreds, Jens Frank fra Jels og Hans Hansen fra Aarøsund er faldne og Jens Ravn fra Øster-Lindet er falden den 3. august 1915.
Landmand Johannes Dominikussens hustru i Nordborg har modtaget budskab om, at ogsaa hendes mand er død af sine saar.
Saarede
Smedemester Jørgen Clausen fra Hoptrup er saaret.
Peter Oksen fra Skærbæk og Nikolaj Kudsk fra Kastrup er haardt saarede.
Frisør Christian Campradt fra Haderslev blev indkaldt i 1915, og kom i 1916 til Infanterie-Regiment nr. 368, der i september blev indsat ved Verdun og lidt over en uge senere i slaget ved Somme.
Hannecourt ved Sommefronten, 29/9 1916
Kære forældre og Kalle! Sluppet uskadt fra Sommeslaget er jeg nu på til etapen for at finde kvarter til I. Bataljon. Igen var det forfærdelige dage. Vi lå i forsvar og opgav at forsvarer landsbyen Combles, d. 25/9 måtte vi rømme og også enkelte stillinger som blev udsat for for voldsomme franske angreb. Hvor hårdt det er at forsvare, vil jeg kort forsøge at skildre for jer.
Kort over slagmarken ved Somme fra Christian Campradts scrapbog med indtegning af det område, han var indsat i september 1916 (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Den 26. sept. havde vi trukket os 50 m bagud til en tilbageliggende skyttegrav, hvor vi gravede os ned med maskingeværet og fik befaling at modstå alle franske angreb og ubetinget holde stillingen. Natten var forholdsmæssig rolig. Vores gevær lå skudklart, der var hele tiden to mand på vagt. Vi fem andre af mandskabet lå i et jordhul i skyttegravsvæggen. Jeg kunne ikke sove trods de to sidste dages anstrengelser.
– Morgenen grånede -Hvad ville dagen bringe? Time efter time gik. Dødsens stilhed lå over den store ligmark, det var stilhed for stormen. Enkelte kamerater døsede, lænet mod skyttegravsmuren, andre røg tænksomt deres cigaretter.
Kl. 10 om formiddagen – rasende trommeild på vores skyttegrav, svære 30 cm granater direkte i og ved skyttegraven, som slet ikke er mere. Helvede har åbnet sig, intet at se for krudtrøg, jorden kastes højt op i luften af granaterne og falder ned på os. Beskydningen bliver stadig vildere, til højre og venstre, foran og bag vores kummerlige dækningsrum, der allerede er blevet trykket ind af en granat af mindste kaliber, slår svære, buldrende granater ned. Pludselig hører jeg stønnen. Vores vagtpost, Gustaf Offermann, vores “Moppie” ligger blodoversprøjtet i skyttegraven. En granatsplint af håndslængde sidder i hans lunge. Ham kan ingen mere hjælpe. Han raller, dybere og dybere, øjnene er stivnede. Adressen på hans brud i Osnabrück, Bierstrasse har jeg. – Tre mand slæber ham ud af skyttegraven til det første og bedste granathul. Der bliver han liggende.
En ny vagtpost bliver sendt ud, til højre og venstre for os er de fleste døde eller levende begravet. Begge de sårede er forsvundet bagud. O, hvis man bare man blev letsåret, et “Heimatsschuss”.
Luftfoto af slagmarken ved Somme fra Christian Campradts scrapbog (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Stormen, trommeilden naturligvis, bliver hele tiden værre, det er orkan, og ikke længere til at holde ud. Vi par mennesker sidder tavse og stumme og venter. – Kl. 12 middag. Beskydningen forstummer som ved et slag, alt som endnu lever springer op, det er få, bittert få. “Franskmanden kommer” bliver der råbt over alt. Alle springer til geværet. Dér kommer række efter række af franskmænd med blinkende bajonetter, 6 rækker er der, den første 80 m herfra. Vores gevær fyrer løs, det skyder og skyder og strejker ikke, den trofaste ting: derover falder de, går i stå, springer frem, flere bliver liggende. Stormangrebet standser, det standser! De overlevende løber tilbage, mange er blevet indhentet af maskingeværkugler: skyttegraven er blevet holdt! Angrebet er slået tilbage!!
Dødsens stille her og derover! Hvad sker nu? Vil de komme igen med forstærkning? – De forbliver i ro! Jeg ser hen til dækningsrummet, der ligger den anden vagt op ad væggen med et lille hul i panden, død. Det var Lückmann fra Ostfriesland. Af mandskabet, fem mand og en leder var to døde, og Hansen-Lassen fra Ostenfeld ved Husum, som er let såret i højre hånd og venstre tinding, er gået tilbage. Han var glad og tog kort afsked. Hvad bliver der af os sidste? Tankerne løber, på engang gennemløber man det hele;
Henimod kl. 2.15 begynder trommeilden påny, som aldrig før. Jeg arbejder mig ud af stolle-rammen, skal skaffe forbindelse til resten af kompagniet. Løber snublende 100 m til højre, 100 m til venstre, ingen levende længere, død, forfærdelig lemlæstet. Vi tre mand er alene med maskingerværet. – Kl. 4 stopper det. Et nyt angreb, fire bølger sorte! Geværet fungerer stadig. På afstand 1000 m skyder vi løs, når bare geværet holder, hvad så? Vi tænker ikke længere på noget. Djævlen har grebet os!
Angrebet mislykkes igen, de sorte bølger flyder tilbage, for anden gang. Vi ved ikke hvad vi gør. Vores skytte, Felten fra Honnef ved Rhinen, klapper geværet, som var det et menneske, eller hans kæreste på jorden. Efter et par minutter begynder den rasende beskydning igen, var det blot lykkeligt overstået, det var utænkeligt at komme igennem. Jeg ved ikke, hvad der mere skete, henmod kl. 6 skubber Felten til mig. Campradt, Angreb! – De sorte er næsten allerede henne ved geværet, blot sekunder og vi har bajonetten eller dolken i struben. Jeg skyder selv, bremsen snurrer igen; bestryge kan jeg ikke længere, håndhjulet har en granatsplint bøjet, man kan ikke dreje det længere. Et grusomt billede: Ikke en falder, men dusin efter dusin; lykkes det igen? jeg skyder og skyder, ellers er alt tabt! Det lykkes, men det franske artilleri har fået øje på os, vi får en granat i fjæsset, man mærker det ikke, kun skyde, skyde!
– Et knald, et slag, ild, vi flyver bagud, tæt ved os slå en granat ned! Efter et par sekunder kommer jeg til mig selv, ved siden af mig ligger Felten uden hovedskald, ukendelig, sort, død – den tredje! – Den sidste, Gefreiter Willy Röwekampf fra Mentrup-Hagen ved Osnabrück har et lille kødsår i låret. Hele min jakke er fuld af blod, men jeg er ikke såret. Den tyske spærreild har sat ind.
Det 3. angreb er slået tilbage. Jeg tumler hen til geværet, det kan ikke længere, det glødende løb har sat sig fast. Roligt, uhyggeligt roligt er der blevet. I den lumrer aften glider lig- og blodstanken sammen med krudt- og tågestanken hen over hullerne. Jeg har forbundet min sidste kammerat, Röwekamp fra Mentrup-Hagen ved Osnabrück, han kan gå og vi går fuldstændig uforstyrret tilbage. I landsbyen Sally ligger Bataljonsstaben. Jeg meddelere Kaptajn von Reden: af 5. maskingevær fra Infanteri regiment 368´s 1. kompagni er tre mand døde, to sårede, og jeg som den sidste på vej til forbindingspladsen med en såret. Han kan intet sige, tårerne står ham i øjnene. Jeg kunne “rende” til landsbyen Fins! Natten til den 29. sept. bliver der afløst. Af mit kompagni var 34 mand tilbage.
Nu er jeg sendt forud af bataljonen for at finde kvarter og er igen menneske! Nu har jeg alle mulige ønsker: Strømper og fodlapper, en barberkniv! Mad behøver I ikke sende. Adressen er den samme I/368.
(Oversat efter brev i Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Johan Wrang var søn af bogholder ved Flensborg Avis Jørgen Wrang, og blev ved krigens udbrud indkaldt til Füsilier-Regiment Nr. 86, hvor han gjorde tjeneste hele krigen – fra januar 1915 som løjtnant.
Mainz 26/9.1916
Kære Doschi!
Hjertelig tak for den dejlige kageforsendelse og dine kære ord. Kagen vil jeg lade mig smage i eftermiddag sammen med min stuekammerat, der har forbrændt en fod og lider under frygtelige smerter. Jeg tror næppe, at der i Mainz findes så dejlig en kage. Her spiser man mange sveskekager, der også er ret gode, vi får dem også her på lazarettet.
Som jeg allerede har skrevet, så heler mine sår godt, kun indskudsstedet, der væsker materie, vil ikke rigtigt. Men snittet fra operationen, der ellers gik helt ind til knoglen, er fuldkomment helet. Jeg har nu opgivet en overførelse til Flensborg. Jeg talte med overlægen her og han sagde mig, at når min ansøgning er bevilliget, så var jeg så vidt, at jeg allerede var i Flensborg.
Jeg har allerede været flere gange i teater, men det er ikke noget særligt. Hvordan er teateret i Fl? – Jeg håber dog, at jeg i begyndelsen af oktober kommer på 8 dages orlov til Flensborg. Humøret er nøjagtigt lige så godt som før.
Nu til slut en rigtig hjertelig hilsen og et glædeligt gensyn
Hanni
(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, oversat fra tysk)
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Store hestepriser
Hestemarkedet i Husum i torsdags var tilført 180 heste og plage, der i indbefattet forudsalget. Da der var mødt temmelig mange fremmede handelsmænd, forløb handelen godt, og markedet blev omtrent udsolgt. Der betaltes for bedst heste 2900-4000 mark, ringere 1500-2500 mark, 2,5 aars plage 2400-3200 mark, 1,5 aars 1800-2600, halve aars 1050-1500 mark.
Varme klæder – kolde jernbanevogne!
Jernbaneforvaltningen opfordrer folk, der rejser med togene i den kolde tid, til at klæde sig varmt paa og medtage det nødvendige rejsetøj til værn mod kulden, da der under krigen ikke kan ydes garanti for, at vognene bliver tilstrækkeligt opvarmede.
Faldne
Kommuneforstander Jørgen Sørensen fra Fogderup er falden den 11. september, ca. 40 aar gl. Han efterlader hustru og 5 smaa børn.
Enke Bodil Christine Hansen i Sommersted har modtaget efterretning om, at hendes Søren er falden den 8. september, 21 aar gammel.
Johan Bojsen fra Ladegaard 2., Peter Lorenzen fra Sottrup, Hans Schmidt 2. fra Skelle og Fritz Lorenzen fra Rinkenæs er haardt saarede.
Savnede
Savnede er: landmand Hans Jepsen, søn af Joh. J. i Ris ved Aabenraa, elektriker Wilhelm Forkert i Haderslev, løjtnant Nicklas Riis fra Skovby i Aabenraa amt, Christian Sørensen fra Notmarkskov og over-maskinist-ekspektant Franz Røhr fra Sønderborg.
Johan Wrang var søn af bogholder ved Flensborg Avis Jørgen Wrang, og blev ved krigens udbrud indkaldt til Füsilier-Regiment Nr. 86, hvor han gjorde tjeneste hele krigen – fra januar 1915 som løjtnant.
Mainz 22/9.16
Kære Doschi! Jeg modtog i går dit brevkort, der først havde været ved fronten. Jeg siger dig mange tak for det og for det fine billede af “Kredsen”. Med mig går det stadig fremad, dog tager det længere tid for såret at hele end jeg forventede, da såret væsker materie; men det er ikke farligt. Er det ikke morsomt, det gør mest ondt i såret, når jeg griner, da musklerne i panden endnu ikke helet og derfor smerter. Byen Mainz og omegn er ganske pæn. I går var jeg for første gang i teater, men ikke noget særligt. Hvornår jeg kommer til Flensborg, ved jeg ikke, det tager lang tid med ansøgningen. Hjertelige hilsner
Hanni
(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, oversat fra tysk)
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Kendetegn paa krigsfanger
For at forebygge de mange forefaldende undvigelser af krigsfanger og for at lette flygtninges paagribelse igen skal alle krigsfanger, der er paa arbejdskommando, paa hovedbekædningen have et blikmærke med opgivelse af den kreds, hvor de er paa arbejdskommando. Alle krigsfanger, som intet blikmærke har paa hovedbedækningen, skal behandles som flygtninge og anholdes.
Faldne
Frederik Hansen, søn af vognmand A. P. Hansen i Aabenraa, er falden i Frankrig; han efterlader enke og en søn.
Købmand Christian Schmidt i Grønbæk ved Graasten er falden den 27. august, 20 aar gl.
Enke Cathrine Marie Kjer i Snogbæk i Sundeved har modtaget budskab om, at hendes søn Asmus er falden paa Østfronten, 24 aar gl.
En svigersøn af skræddermester Møller i Sønderborg er falden. Laurids Christensen fra Brandsbøl. den faldne efterlader enke og to smaa børn.
Kommis Iver Lydiksen fra Haderslev, søn af afdøde degn Lydiksen i Starup, er falden.
Postsager, der var adresserede til gaardejer Simon Callø fra Genner ved Aabenraa, er komne tilbage med paaskriften saaret.
Som haardt saarede nævnes i tabslisten, Jes Lorentzen 2. fra Bovrup, Joachim Jørgensen fra Aller, Jacob Cornelsen fra Burkal, Haderslev amt, Anton Sørensen 2. fra Hundebøl, Richard Thiesen fra Iller(for anden gang), Martin Poulsen fra Løjtkirkeby, Christian Jacobsen fra Skovbøl i Aabenraa amt, Hans Matthiesen fra Hagenbjerg og Christian Wildfang fra Bæk.
Saarede er landmand Jørgen Jessen fra Søderup Mark ved Jordkær, Hans Neidhardt, søn af amtstjener Neidhardt i Graasten, Karl Banz fra Haderslev.
I fangenskab
Rentier Torp i Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn Georg er i russisk fangenskab.
Niels Hansen i Stepping har meddelelse om, at hans søn er i russisk fangenskab.
Savnede
Købmand Andreas Madsen i Genner ved Aabenraa har faaet meddelelse om, at hans søn Andreas er savnet.
Savnede er Peter Frost, ældste søn af landmand P. Frost i Tumbøl ved Felsted, P. Chr. Meinhardt i Rinkenæs, Hans Fromm fra Haderslev.
Savnede: Jes Maag, søn af Skipper Maag i Løjtkirkeby, Anton Skov, søn af tømrer Chr. Skov i Skovby ved Løjtkirkeby, Jens Nissen og Hans Jørgensen fra Blans, Jens Thomsen fra Blansgaard, gaardejer Christen Friis i Simmersted, Hans Beck, søn af Christian Beck og hustru i Toftlund.
Tabslisten meddeler som savnede: Peter Petersen 2. fra Kegnæs, Otto Aabling fra Skærbæk, Rasmus Hejsel fra Bolderslev, Søren Skøtt fra Skibelund, Markus Drabe fra Bøjskov Skov, Jens Henriksen fra Stenderup Mark i Haderslev amt, Otto Dall fra Felsted, Henrik Bendiksen fra Augustenhof, Hans Hansen fra Holm paa Als, Søren Beier 6. fra Birkelev, Heinrich Bjerum fra Toftlund, Hans Borg fra Skærbæk, Jes Raven fra Oberstedt Feld(Ørsted Mark?) i Haderslev amt, Hans From fra Rødding, Niels Good fra Stevning, Hans Hansen 4. fra Kjocey (?) i Sønderborg amt, Willands Holm fra Brøns, Matthes Nørgaard fra Stenderup i Haderslev amt, Peter Post fra Spandet, gefreiter Peter Quitzau fra Aabenraa og Andreas Madsen fra Genner.
Frisør Christian Campradt fra Haderslev, blev indkaldt i 1915, og kom i 1916 til Infanterie-Regiment nr. 368, der midt i september havde været indsat Verdun, og nu mindre end en uge efter lå bag fronten ved Somme
22/9-1916
Kære forældre og brødre! Kan meddele jer, at jeg stadig ligger i Væveriet (Broderiet). Fra fronten hører man det buldre og om natten ser man lys- og signalkuglerne stige i vejret. Om dagen har både franskmændene og englænderne såvel som vi talrige observationsballoner oppe, som kan se langt ind i landet bag fronten og observere dem som er der, næsten ingen troppeforskydninger bag den fjendtlige front forbliver uset. Også enorme mængder af flyvemaskiner surrer gennem luften, alle kampflyvere. Om vi bliver “indsat” her og hvornår — er ukendt.
I dag er vejret nogenlunde, men allerede temmelig koldt. Vi venter dag efter dag post hjemmefra, men intet ankommer. I 10 dage har vi intet modtaget. Forhåbentlig kommer der noget i aften?!! Jeg sender i dag en pakke hjem med strømpeskafter og andre sager, som kun vil være en byrde på marcherne. Forhåbentlig når den frem!!! Når den er der, så skriv det straks. Man er meget spændt på at høre hjemmefra, hvordan det går jer, hvordan I vel har ventet på post fra mig i dagene ved Verdun; om Max allerede er blevet indkaldt. Hvordan situationen er i Rumænien o.s.v.
Er i alle raske? Hvad laver Kalle! Mange billeder og mange tanker er løbet mig gennem hovedet i de farlige dage i granathullet; f.eks. om aftenen når trommeilden begyndte og granaterne igen susede uophørligt, de sårede jamrede og skreg, hvor meget tænkte jeg så ikke på vores fredelige vinterstue og vores lange sofa, hvor vor far måske dydigt læser Die Grenzpost og tænker Verdun er snart vores, blot et fort til. O, hvis I blot vidste, dér bliver den ene armé efter den anden tilintetgjort!!! Franskmændene går det på nøjagtig samme måde og krigen får derved hurtigere ende.
Hvordan går det med Jakob og Onkel Julius? Hils alle slægtninge!! Jeg har endnu en bøn, send mig strømper, med det jeg har går det kun lige.
Lev vel og hilsen jeres Christian
(Brev oversat fra tysk, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Faldne
Hans Dominikussen i Uldbjerg ved Nordborg har modtaget budskab om, at deres eneste søn Hans er falden.
Hans Jakobsen, gæstgiver i Stevning, er falden den 7. september; samme dag for 2 aar siden faldt hans broder Peter.
Købmand Niels Terkelsen fra Nørregade i Haderslev er falden. Han efterlader hustru og 4 børn.
Søren Lorenzen og hustru i Hygum har modtaget efterretning om, at deres søn Christian den 7. august er falden i Frankrig 20 aar gl.
Nikolaj Wolf, søn af enke Cathrine Wolf i Ulkebøl, er død paa et feltlazaret.
Hans Hansen, søn af gartneriejer Hansen i Hostrupskov ved Aabenraa, er falden ved Somme.
En søn af gamle Jørgen Terkelsen paa Bajstrup Mark ved Tinglev er falden paa Vestfronten.
Mathias Petersen, søn af Peter Petersen paa Tyrsbøl mølle, er falden den 5. september, 27 aar gl.
Hans Chr. Busch fra Skellegaards Kobbel ved Broager er falden i Galizien 31. august, 39 aar gl. Han efterlader hustru, børn og hans 84 aar gamle moder.
Heinrich Stagh fra Ulkebøl er falden den 11. september, 34 aar gl. Han efterlader enke og 5 smaa børn.
Hans Chr. Schmidt og hustru i Styding Skov ved Hammelev har modtaget budskab om, at deres søn Anton er falden den 5. september, 20 aar gl.
I tabslisten meddeles, at Karl Grau fra Hammelev, Hans Jensen fra Andrup og Jørgen Jørgensen fra Ulkebøl er haardt saarede.
I tabslisten meddeles, at Anton Lund fra Rangstrup er haardt saaret og at Simon Simonsen fra Øster Gasse, der tidligere har været savnet, er saaret.
I fangenskab
Arbejdsmand Jørgen Christensen fra Rødekro er saaret og i engelsk fangenskab.
I tabslisten meddeles, at Juhl Nicolajsen fra Skodborgskov er i fangenskab.
Landmand Gert Ravn paa Nørre Hostrup Mark er sandsynligivs i russisk fangenskab.
Landmand Thomas Johansen fra Nørre Hostrup er i fransk fangenskab.
Mælkehandler Kastbjerg fra Haderslev er i fransk fangenskab.
Hans Bjerrum og hustru i Toftlund har faaet efterretning fra deres to sønner Heinrich og August. Den førstnævnte er i russisk fangenskab og den anden er savnet ved Somme.
Savnede
Enke i Aabenraa Maria Lausens søn. Jørgen(formentlig i russisk fangenskab); Wilhelm Witt, en søn af jernbaneassistent Witt i Aabenraa; Mads Fangel Jørgensen fra Mels ved Nordborg; Karl Dicksen fra Lindedal ved Haderslev og Niels Jessen fra Tiset.
Gaardejer Chr. Petersen i Bylderup har faaet melding fra kompagniet ved Østfronten, at hans søn Peter Chr. Petersen har været savnet siden den 31. august ved Karytnica.
I tabslisten meddeles, at Skov fra Rinkenæs er haardt saaret og savnet og at Johannes Petersen fra Tornum Mark er savnet.
Søren P. Petersen, Rødding, gjorde krigstjeneste i RIR84. Han blev såret i juni 1916 og mistede sine øjne. Efter ophold på et blindelazaret i Halle an der Saale kom han i efteråret 1916 på marinelazarettet i Kiel.
Der var stor opstandelse, da det blev meddelt, at den tyske kejserinde, Augusta Viktoria, ville besøge lazarettet, og der blev pudset og skuret og gjort rent.
»Hvad vil De nu sige til kejserinden, når hun tiltaler Dem«, sagde stabslægen til mig, »vil De sige »fru« kejserinde?« »Jeg vil sige ‘Eure Majestät’«, svarede jeg.
Alle hårdtsårede måtte ned på den nederste korridor. Vi, som var nogenlunde til bens, blev her stillet op i en række, mens andre lå i deres senge, men alle, der ikke var blevet værdige til at være med til paraden, fik ordre til at blive i deres stuer og ikke vise sig ved vinduerne. Mange af dem tog det som en alvorlig tilsidesættelse af deres ret til at se deres kejserinde.
Kejserinden og et par damer og vore øverste læger gik nu langs med rækken, og kejserinden gav en og anden hånden og henvendte et par ord til andre.
Hun var gået forbi mig, da vor stabslæge sagde: »Den mand her har mistet synet, Deres majestæt!« Hun kom tilbage og gav mig hånden, spurgte om mit navn, mit regiment, og hvor jeg var blevet såret. »Lorette«, sagde hun, »ja, det var jo nogle af de hårdeste kampe!« –
Da hun så hørte, at jeg var fra Nordslesvig, spurgte hun om min familie. Hun var jo selv knyttet til Slesvig med stærke familiehånd.
Derpå forærede hun mig et billede af hendes gemal, kejser Wilhelm, til hest. Billedet var i postkortformat og i papramme. Endvidere gav hun mig en lille buket laurbærblade fæstnet i en sløjfe af sort, hvidt og rødt bånd.
I disse få øjeblikke så jeg hende som ganske almindelig kvinde og mor, som kendte krigens kår så godt som nogen, og som selv havde en række sønner med der, hvor menneskeskæbner afgøres, men som nu, tvunget af hendes høje stillings krav, måtte være vidne til denne menneskelige elendighed.
Frisør Christian Campradt fra Haderslev blev indkaldt i 1915, og kom i 1916 til Infanterie-Regiment nr. 368, der midt i september havde været indsat ved Verdun, og nu mindre end en uge efter lå bag fronten ved Somme
d. 20. september 1916
Kære forældre! Ligger i dag i kvarter i en broderifabrik, spinderi og væveri. Det er den første hviledag efter de hårde dage ved Verdun og rejsen herhen. Man begynder snart at blive syg af anstrengelserne: De seks dages liggen i granathullet, intet at spise andet end nogle kiks og blodpølse, kun lidt at drikke og kun muligt at skaffe noget frem om natten. ”Brokkerne” flyver omkring en og sønderriver kammeraterne. Hvert øje blik kan det være en selv. Jammer overalt. De sårede ligger hele dagen og skriger af smerte og tørst, de kan ikke hjælpes i løbet af dagen. Heller ikke om natten kan alle blive bragt tilbage eller blive liggende halvvejs da bårebærerne også er blevet sårede.
For eksempel lå der foran os en såret franskmand (lårskud), og kunne ikke hjælpe sig selv. Han skreg hele dagen på vand. På tredje dagen fandt en af os (alsacer) ham i et granathul og kunne tale med ham. På det tidspunkt havde han ligget der i 7 dage i den forfærdeligste beskydning og uden mad og drikke. Han blev bragt til vores linje og døde straks efter han havde fået lidt vand. Er det stadig krig? Og hvordan vil det være her? Det kan ikke blive værre! Man hører allerede trommeilden fra Somme. Hvornår vi bliver indsat her, har jeg ingen anelse om. Efter 4-5 dage kom vi hertil med jernbane og ved march.
Jeg har ikke hørt fra jer i en uge. Er Max stadig hjemme? Hvordan går det jer ellers? Hvad laver onkel Julius, er han der også stadig? Jakob kan være glad for at være kommet ud af denne elendighed. Hvem bærer ansvaret for Verdun, hvor den ene armé efter den anden bliver flået op? Hvem bærer skylden for offensiven ved Somme, hvor en armé efter den anden bliver nedslagtet? Krigen har nået sit højdepunkt og vil snart være forbi, men først må vi endnu engang ind i elendigheden. Kommer vi til at opleve freden? Det er der ikke udsigt til, men man kan altid håbe.
Jeg hilser jer og håber snart at høre fra jer jeres Chr. Hils alle bekendte.
Send mig ved første lejlighed noget at tage på fødderne!!! Det bliver allerede temmelig koldt her.
(Brev oversat fra tysk, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Johan Wrang var søn af bogholder ved Flensborg Avis Jørgen Wrang, og blev ved krigens udbrud indkaldt til Füsilier-Regiment Nr. 86, hvor han gjorde tjeneste hele krigen – fra januar 1915 som løjtnant.
Mainz 19/9. 1916
Kære Doschi! Jeg takker dig hjerteligt for dine kære ord. Jeg kan Gud ske lov meddele, at det går mig helt godt. Jeg er i de sidste dage stået op og har været ud at spadsere. I forgårs – allerede første dag – kørte jeg med nogle kammerater i den elektriske til Wiesbaden og vi så det dejlige badested. Jeg kan sige dig, der er vidunderligt. En skam, at sommeren er forbi og at det bliver koldt. Det regner nu dag efter dag.
– Mit sår heler nu helt godt og smerterne er ikke længere så kraftige. Såret fra operationen er næsten fuldstændig helet, kun indgangssåret er stadig åbent. Du spørger hvornår overførelsen til Flensborg vil finde sted; det kan jeg ikke sige, det går nemlig ikke så hurtigt; men det bliver vel i løbet af måneden. Den stakkels løjtnant Iwersen er nu også faldt. –
Nu til slut en rigtig hjertelig hilsen til dig. Hanni
(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, oversat fra tysk)
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
De hjemløse indkaldes
Efter hvad vi erfare er de krigstjenstduelige hjemløse i Tønder kreds nu indkaldt til at møde førstkommende torsdag i Flensborg. Ogsaa i Flensborg kreds er indkaldelsen sket. Det drejer sig ved denne indkaldelse ikke blot om dansksindede hjemløse; i Hamborg indkaldes saaledes baade norske og svenske.
Kartoffelferie
Det prøjsiske kultusministerium har henvist til, at bjergningen af høsten i aar er af største vigtighed, og at børn kan faa ferie ikke blot til høsten i almindelighed, men ogsaa til kartoffelhøsten. Heller ikke de højere skoler skal unddrage sig denne pligt, hvor den synes paatrængende. Der er blevet indrømmet skolernes ledere ret til efter deres skøn at bevilge børnene orlov i indtil fire uger.
Faldne
Christian Fries, søn af Jacob F. paa Nybøl Mark ved Jordkær, er falden 8. september, 31 aar gl.
Christian Skelgaard, søn af Jørgen Skelgaard i Sottrupskov, er falden 5.september, 22 aar gl.
I tabslisten meddeles, at Johannes Hansen fra Ørderup er falden.
Saarede
Landmand Hans Petersen paa Lunderup Mark ved Rødekro er saaret.
I fangenskab
Købmand Christian Lehmann, søn af skibsmægler J. L. i Aabenraa har skrevet hjem til sin hustru, at han er saaret og i engelsk fangenskab.
Savnede
Savnede er en søn Hans af skomagermester Peter Bennick paa Nørretorv i Aabenraa, Hans Lautrup, søn af mølleejer Lautrup paa Loksmøllen, Hans Hansen, søn af gartneriejer Hansen i Hostrupskov ved Aabenraa, en søn af Johannes Christiansen i Toftlund og Rossen fra Rurup.
Frisør Christian Campradt fra Haderslev blev indkaldt i 1915, og kom i 1916 til Infanterie-Regiment nr. 368, der midt i september blev indsat ved Verdun.
Fredag d. 15. sept. 16.
Kære Forældre og brødre! Endelig kan jeg give et livstegn fra mig. Vi var ved Verdun. Vores Stilling var i Souville-Slugten. Det var seks forfærdelige Dage. Levede kun af kiks og vores “Jernportion”. Levnedsmidler kunne ikke bringes gennem den forfærdelige spærreild. Man krøb fra granathul til granathul til man nåede fjenden. I dagens løb kunne man overhovedet ikke røre på sig. Fra højderne kan franskmændene næsten se ned i hvert eneste hul.
Døde ligger der mange af og bliver ikke begravet, i mange huller to-tre døde i skrækkelige stillinger. Mellem dem søger man dækning og venter på hvad der sker. Granater hyler og slå ned tæt ved. Kun ved et vidunder slipper nogen uskadt derfra, deriblandt også mig. Også vi har lidt store tab. Mange kammerat og venner har vi måtte efterlade, mange er sårede, hårdt og let, manger er forsvundet, død eller i fangenskab. Men franskmændene har også enorme tab.
Et smukt billede havde vi om morgenen den 10. d.m. Af et granathul steg franske sanitetssoldater, foran sig bar de genferflaget og samlede de sårede. I en halv time skød vi ikke. Men vores bårebærer vovede sig ikke frem. De blev beskudt. Foran os lå rigsfranske, det 220. regiment. Men til højre for os var der sorte. De har alle mulige mordinstrumenter og hos dem er man fortabt. Men vi viser heller ingen nåede overfor dem.
Den første aften gik vores frem til storm. Men på grund af forfærdelig maskingevær- og geværild blev vi holdt nede. Havde mange tab. Men sådan går det også franskmændene. Han gjorde flere gange forsøg på angreb, men blev altid holdt nede og med store tab.
Kære forældre, jeg havde de værste forestillinger om Verdun, men ikke så skrækkelig. Natten mellem d. 12. og 13. blev vi afløst. Det gik tilbage gennem den voldsomme spærreild i rasende løb. – 4 Kilometer. Og mange som allerede glædede sig over at være kommet ud, måtte tro om. Kære forældre! tag det ikke så tungt.
Om vi skal tilbage igen, ved jeg ikke. Vi ligger nu 25 km bag fronten. Det bliver snart meget koldt. Sidste nat kunne jeg ikke skrive det hele, det var mig imod at tænke på det, for det er ikke krig, det er massemord.
(Brev oversat fra tysk, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Spredte notitser
Handel med boghvede til udsæd er forbudt.
For marmelade og alle fabrikater af grønsager og frugt vil der blive fastsat højestepriser.
Breve, pakker og telefon
Den stedfortrædende kommanderende generals bekendtgørelse om, at der i Nordslesvig fra grænsen til en linie Tønder-Tinglev-Sønderborg, indbefattet øen Als og Broagerland, ikke maa sendes lukkede breve, og at telefonsamtaler mellem privatpersoner er standsede, omfatter ikke færre end 10 afsnit. Lukkede breve maa kun afsendes inden for det stedlige postdistrikt. Begrænsningen omfatter ogsaa pakkeforsendelsen. Breve maa kun være skrevne paa tysk, dansk, svensk eller norsk.
Privattelegrammer skal være affattede paa tysk og maa ikke indeholde noget om rustninger, troppeforskydninger, skibsbevægelser, militære forholdsregler eller indretninger. Brevveksling osv. med det neutrale udland berøres ikke af de nye begrænsninger, men foregaar som hidtil. Gnist-telegraf forbindelsen er standset. De samme foranstaltninger, som er truffet i Nordslesvig i den offentlige sikkerheds interesse, udstrækkes til dele af Mecklenborg, nemlig omraadet nord for jernbanestrækningen Wismar-Doberan-Ribnitz inklusive de paa denne strækning liggende landsbyer, saavel som landsbyerne paa jernbanestrækningen Rostock-Sülze, Rostock-Laage og Rostock-Bütstow.
Faldne
Gaardejer P. Nielsens enke i Mjøls ved Rødekro har modtaget efterretning om, at hendes søn Mads er falden i de sidste kampe mod Vest. En søn faldt i foraaret og én har været savnet i over et aar. En fjerde søn er endnu soldat.
Arbejdsmand Nis Schmidt fra Kolmos ved Holebøl er falden ved Somme. Han efterlader sig hustru og 9 børn, hvoraf de 3 mindste næppe kan gaa.
Arbejdsmand Jes Petersen fra Avnbøl i Sundeved er falden ved Verdun. Han efterlader sig enke og 2 børn.
Elektrotekniker Ernst Bornholdt i Sønderborg er falden, 23 aar gl.
Nicolai Petersen Bonde fra Asserballe er falden, 29 aar gl. Han efterlader hustru og en lille datter.
Alfred Arthur Rechenberger fra Kvistrup ved Øsby er falden, 29 aar gl. Han efterlader hustru og en lille søn.
Peter Jørgensen fra Dybbøl Mark er død paa et lazaret 31. august. Han efterlader hustru med fire børn.
Saarede
Som saarede meldes: Niels Paas, søn af Niels Paas og hustru paa gødningsfabrikken ved Aabenraa; en søn af slagtermester Bull i Øster Lindet.
I tabslisten meddeles, at Andreas Christensen fra Stenderup i Sundeved, Jørgen Jacobsen fra Asserballe, Peter Jensen fra Løjt Kirkeby, Kresten Eeg fra Brendstrup og Peter Autzen fra Aarslev er haardt saarede.
Som saarede opføres: gefreiter Hans Krag fra Skovby i Aabenraa amt og Jakob Johansen.
Gaardejer P. Oksen fra Rosendal ved Brøns er haardt saaret.
I tabslisten nævnes endvidere som haardt saarede Jørgen Juhl fra Mastrup, Aksel Nissen fra Strandelhjørn og Christian Schmidt fra Iller.
Af Værne-tropperne i Tysk-Øst-Afrika er læge Dr. Gerhard Grothausen fra Rødding bleven let saaret i kamp mod belgierne ved Luvung, ved Ruskiski den 27. september 1915.
I fangenskab
I tabslisten meddeles, at Chresten Schmidt fra Roager, Gustav Madsen fra Hvinderup og Peter Hollem fra Jordkær er i fangenskab.
Murer Karl Huth i Aabenraa er i engelsk fangenskab og paa et lazaret, da han er bleven saaret i højre skulder.
Savnede
Som savnede nævnes: gaardejer Rasmus Chr. Heisel i Alslev, arbejdsmand Rasmus Geertsen fra Bolderslev, gaardejer Jens Henriksen fra Stenderup Fælled ved Rødding og smedemester Jes Ravn i Stenderup, Christian Peters fra Nordtoft(Nordborg?) i Sønderborg amt.
Carsten Borg i Skærbæk har faaet meddelelse om, at hans søn Hans savnes.
I tabslisten meddeles, at Marius Johansen fra Enderup er savnet.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Brevene skal være aabne
Generalkommandoen har udsendt ordre om, at alle breve i distriktet nord for linien Sønderborg-Tinglev-Tønder for fremtiden skal indleveres aabne. Endvidere vil den private telefonforbindelse i almindelighed blive standset.
Mel af tagrør
Under betegnelsen tagrørsme (Schilfrohrmehl) vil tyske landbrugeres indkøbsforening henholdsvis Fodercentralen i Kiel bringe et for alle slags husdyr saasom svin, hornkvæg, heste, faar, meget passende fodermiddel til fordeling. Det tagrørsmel, som skal fordeles, udvindes af tagrør; som skal høstes i saa vidt mulig grøn tilstand, men senest før de begynder at blomstre. De bjerges lige som godt tørt hø, og de skal beskyttes mod regn, til de er bleven malede. Foderet er rent og ufordærvet af holdbar beskaffenhed. De paa beskreven maade høstede og opbevarede tagrør tørres paa kunstig maade, skæres i hakkelse og forvandles derefter til fodring i passende melform ved fin maling. Melet af tagrør skal fodres op som saadant i let fugtet tilstand eller bedre i en blanding med muligt skarpt smaaskaaren roefrugt eller med skørt, klid, maltspirer osv. Til heste anbefales særlig en blanding med havre og halmhakkelse, herved skal melet af tagrør ligeledes fugtes lidt.
Arresterede unge piger
Nogle unge piger i Tønder, som i anlæggene ved byen blev trufne efter mørkets frembrud, spadserende med mænd, blev søndag aften arresterede som mistænkte for at drive omkring og derved at have overtraadt generalkommandoens forbud. De unge piger førtes til politiarresten, hvor de maatte tilbringe natten, og mandag morgen blev de ført i Politiretten og noterede.
Prygl for sin mund og bagefter arresteret
En vel fortjent straf fik en dansker – skrives fra Ejdersted til Kieler Zeitung – fordi han paa den mest hadefulde maade havde udtalt sig om Tyskland, og han sagde rent ud, at han kun blev her paa grund af den smukke krigsfortjeneste. Efter at han havde faaet en tilbørlig dragt prygl af befolkningen, blev han arresteret.
Faldne
Købmand Jens Karberg i Sønderborg er falden 28. august, 26 aar gl.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Større skyttegravsarbejder i Nordslesvig
I lørdags ankom ca. 400 pionerer med ca. 40 heste til Skærbæk, hvor deres indkvartering voldte stærkt røre. De skal efter forlydende i gang med skyttegravsarbejder i grænseegnen – fra Skærbæk og østpaa.
Faldne
Franz Thomsen, søn af strygekone Marie Thomsen i Aabenraa, der tjente som overstyrmand paa et luftskib, er kommen af dage ved en krigsfart. Han efterlader sig hustru og børn.
Arbejdsmand Heinrich Breum fra Bjerggaard ved Svenstrup paa Als er falden.
Landmand P. Chr. Madsens hustru paa Landlyst ved Thomashus nord for Haderslev, har modtaget budskab om, at hendes mand er falden i de sidste haarde kampe, 39 aar gl.
Saarede
Bureaumedarbejder Otto Hennig af Aabenraa er bleven saaret.
Godsejer Andreas Raben fra Søgaard er bleven saaret.
Savnede
I tabslisten meddeles, at Thomas Hansen fra Holdbi, Nis Heye fra Uge og Christian Thordsen fra Kettingskov er savnede
Nis Kock fra Sønderborg deltog i det tyske forsvar af Østafrika. I august 1916 deltog han i evakueringen af de tyske ammunitionsdepot i Morogoro. I begyndelsen af september ankom han til Kissaki.
[Nis Kocks personlige tjener] Ramasan havde med sikker Sporsans fundet Magasinerne og havde provianteret rigeligt. Da jeg kom hen til vor Lejr, havde han allerede arrangeret et herligt Aftensmaaltid rigeligt med Ris, og ogsaa noget Kød havde han faaet fat paa.
Samtidig kunde han fortælle mig, at Peter Hansen opholdt sig i Lejren — eller rettere i Urskoven udenfor Byen — og at han vidste, hvor han befandt sig.
Jeg spiste hurtigt færdig og bad Ramasan følge mig til Peter Hansens Lejr, og efter en kort Spadseretur gennem Skov og Krat naaede vi frem til en Lejr i Skoven, hvor vi hurtigt fandt Peter Hansen siddende ved et Baal. Han var noget langskægget og ikke saa lidt hulkindet, men ellers rask og frisk og stadig den gode gamle Kammerat.
Han blev overstrømmende glad ved at se mig og bød mig straks en Plads paa en tom Petroleumsdunk. Et Par Cigaretter blev fundet frem, og Snakken tog sin Begyndelse, medens Stjernerne tændtes over vore Hoveder og Baal paa Baal sprang frem imellem Træer og Buske.
Omkring dem færdedes, sad eller laa de forskellige Skygger — hvide Soldater med Tropehjelme, letkendelige selv paa Afstand, Askarier, Bærere, Kvinder og Børn. Det var et helt Krigerfolk paa March som paa Folkevandringens Tid — eller var det snarere Trediveaarskrigens Landsknægthære med deres Tros, det bragte frem i Erindringen.
Peter Hansen fortalte, at Størstedelen af Hæren laa her i en Bue omkring Kisakki, men en Del Kompagnier havde dog Stilling langt Østpaa. Det var dem, der var gaaet Øst om Ulugurubjergene. Der havde staaet svære Kampe baade her og dér, og Peter gav mig nu en malende Beskrivelse af sine Oplevelser fra Kondoa-Irangi og hertil.
Hans Arbejde havde jo ført ham saa nær ind paa Livet af Kampene som nogen, da han ofte maatte færdes mellem Linierne for at faa de saarede ind. Det var begyndt at knibe med Forbindsstofferne, fortalte han, og han imødesaa med Gru den Dag, da man ikke længere havde tilstrækkeligt til at forbinde de saarede med.
Han fortalte om de dygtige og opofrende Lægers Arbejde og Kamp mod Sygdomme og frygtelige Kvæstelser. Meget ofte maatte de af deres sparsomme Forraad ogsaa forbinde engelske saarede, og det gjorde de pligtskyldigst, men stadigvæk med den uhyggelige Bevidsthed, at engang kunde de være saa udgaaet for Forbindsstoffer og Lægemidler, at de ikke kunde hjælpe deres egne.
Man var nu kommet dertil, at man kogte Gazebindene, der havde været anvendt én Gang, for at kunne bruge dem igen, og nogle af Lægerne var kommet ind paa at anvende en bestemt Slags Bark til Forbindingerne.
Peter Hansen gav iøvrigt Boerne den Ros, at de sloges modigt og behandlede deres Modstandere ordentligt, men ikke desto mindre havde Kampene ved Kondoa-Irangi været frygtelige. Der var blevet anvendt Artilleri i udstrakt Grad paa begge Sider. Tyskerne havde brugt „Königsberg“ Kanoner og Englænderne svært Artilleri, som var slæbt frem. Generalen selv var blevet lettere saaret af en engelsk Granat, uden at det dog havde svækket hans Arbejdskraft det ringeste.
— Jeg har set ham, sagde jeg, han saa knap saadan ud, som jeg havde forestillet mig ham efter alt det, jeg har faaet fortalt. — Du kan ellers være overbevist om, at der ikke er sagt noget overdrevent om ham, svarede Peter Hansen. Han kan simpelthen ikke overdrives — han er noget helt for sig. Jeg har set ham paa nær Hold Masser af Gange — han er et mærkeligt Menneske. — Under en Fægtning, fortalte Peter Hansen videre, havde vore Folk forsøgt et Angreb paa en fjendtlig Stilling oppe ved Kondoa-Irangi. Angrebet var slaaet tilbage, og der laa en hel Del saarede paa en Skraaning. Jeg kravlede ud til dem og forbandt dem, og efterhaanden fik vi dem ogsaa slæbt ind til Forbindspladsen, skønt der blev skudt en Del paa os.
Efterhaanden som vi kom bærende med dem, blev Stabslægen mere og mere gal i Hovedet, fordi Forbindingerne jo var lagt lidt hastigt og maaske ikke lige efter Reglementet. Medens han stod og skældte mig ud over det, kom Generalen til og hørte lidt paa det i Tavshed, men jeg kunde godt se, at han havde Lyst til at sige et eller andet. Endelig drejede han Hovedet og saa Stabslægen lige ind i Ansigtet og sagde paa sin sædvanlige knappe og spydige Maade: — Jamen, Hr. Stabslæge — hvorfor gjorde De det dog ikke selv?
— Jeg blev indstillet til Jernkorset af første Klasse, føjede Peter Hansen halvflov til.
Jeg gratulerede ham. Det var en meget stor Udmærkelse for en menig Mand og i øvrigt ogsaa for en Underofficer.
Peter Hansen slog det hen, men jeg kunde se paa ham, at han alligevel glædede sig over Æren.
Vi talte længe videre og talte begge Dansk. Efter i lang Tid at være henvist til at tale Tysk eller Kisuaheli var det herligt at komme til at tale det Sprog, der nu engang laa mig lettest paa Tungen.
Vi talte om Udsigterne for at komme hjem, men dem vurderede ingen af os særlig højt. Det saa ud til, at Krigen skulde fortsættes til den bitre Ende, og saa holdt den vel ikke op, før de blev færdige hjemme i Europa, eller før Lettow-Vorbecks Hær var smeltet ind til ingenting. — Naar vi nu maa opgive Kisakki, sagde Peter Hansen, saa er den nærmeste Stilling, vi kan indtage, Rufijifloden. Dér tænker jeg ikke, Boerne kan følge efter os — dels fordi deres Heste ikke kan færdes dernede, og dels fordi de ikke selv kan taale Klimaet. Der er meget usundt, og hvide Mennesker faar uvægerlig Malaria.
— Jamen, hvad saa med os andre? spurgte jeg. — Jeg tror ikke, der bliver spurgt om vor Mening, svarede Peter Hansen. Jeg har hørt lange Diskussioner om det Emne, men de er allesammen endt med, at vi bliver tvunget til at affinde os med Malariaen, som vi kan — for ned paa den anden Side af Rufijifloden skal vi. Boerne derimod er ikke tvunget dertil og vil sikkert hellere lade sig sende hjem end udsætte sig for Malaria — og saa maa de vel trække sorte Tropper hertil igen for at føre Krigen videre. — Det trækker altsammen Tiden ud, og det er det, Generalen vil opnaa.
Vi talte om Kammeraterne fra „Kronborg“ . Peter Hansen vidste bedre Besked om dem end jeg. Han nævnede mig et Par Navne, som ikke var mere. Kort efter tog jeg Afsked og ønskede ham god Rejse.
Jeg kaldte paa Ramasan, og han fulgte mig tilbage til vor Lejr, hvor Baalene var ved at brænde ned, og hvor Bærerne sov fast efter den lange Safari gennem Ulugurubjergene.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Paa smalkost
Fra denne uges begyndelse kan der kun tildeles hver person i en husholdning 90 gram(18 kvint) smør ugentlig og 3/4 sukker om maaneden.
Det ser ikke godt ud for høsten
Den 15. august skulde bønderne levere rug til det nye brød, men mange steder staar rugen endnu paa markerne paa grund af det daarlige vejr, og situationen ser ikke godt ud mange steder, da kornet har tabt meget i værdi. – I Sønderborg kræves rugen afleveret til Kredsfordelingsstedet snarest muligt.
Ny beslaglæggelse af smørelse
Der er udstedt ordre om en ny beslaglæggelse af smøremidler, hvorved det – saaledes mener man – i forbindelse med andre forholdsregler vil være muligt i lang tid at sikre forbruget af smørelse.
Ikke sælge guldvarer til fanger
Generalkommandoen i Altona har udstedt forbud mod salg eller afhændelse af ægte guldvarer af enhver art til krigs- og civilfanger.
Kødlovgivningen
Kredsudvalget i Haderslev bekendtgør den 4. september: Enhver husholdning, som fra i dag af og indtil den 1. oktober 1917 regelmæssigt eller fra tid til anden ønsker at købe fersk kød eller kødvarer, eller pølser hos slagteren, maa inden den 22. november 1916 lade sit navn indføre i slagterens kundeliste og samtidig besvare følgende spørgsmål:
1)Hvor mange voksne hører til husholdningen(medregnet indkvartering og krigsfanger med forplejning, desuden aftægtsfolk og arbejdere, som har krav paa kød)?
2)Hvor mange børn under 6 aar hører med til husholdningen?
3)Er det deres hensigt før 1. oktober 1917 at foretage nogen hjemmeslagtning?
4)Hvad skal der slagtes og hvor meget formentlig?
Ved beregningen af slagtningen kan man gå ud fra 415 gram kød eller kødvarer pr. hoved eller uge. Børn under 6 aar det halve. Hvem der ikke melder sig i rette tid, faar intet kødkort til 1. oktober og altsaa heller ikke kød fra slagteren. Urigtige opgivelser straffes
Faldne
Skibsmægler Johannes Lehmann har modtaget meddelelse om, at hans søn Christian er falden den 6. august; han efterlader hustru og 2 børn.
Enke Cathrine Callesen paa Sofiegaard ved Hellevad, har modtaget budskab om, at hendes søn Peter er falden den 29. juli, 21 aar gl.
Andreas Gram fra Maarbæk ved Østerterp er falden paa Vestfronten, 27 aar gl. Han efterlader enke og en lille søn.
Købmand P. R. Bertelsen fra Hellevad er den 21. august falden, 28 aar gl. Han efterlader hustru og børn.
H. Stuckmann fra Rangstrup ved Agerskov er falden den 28. august, 30 aar gl. Han efterlader hustru og barn.
En søn af arbejdsmand Søren Petersen i Grønnebæk er falden.
Saarede er typograf Rasmus Andersen fra Aabenraa, Nis Schmidt fra Skovgaard ved Gramby, August Boss fra Haderslev og Hans Hansen fra Lunden paa Als, Friedrich Mau fra Aabenraa og Christian Lund fra Ris Hjarup.
Savnede
Johan Kaadtmann fra Haderslev og Thomas Jørgensen fra Vester Gasse er savnede.
I fangenskab
Jørg. Christian Diedrichsen fra Bortskov, Jens Lassen 1. fra Tyrsbøl og Hans Jessen fra Pøl er i fangenskab.
Naar det er meddelt, at hans Clausen, søn af gaardejer Hans Clausen i Hagenbjerg, er i fransk fangenskab er det en misforstaaelse, han er i engelsk fangenskab.
