Paa Vælgerforeningens flertalsfraktions Møde 15. Sept. 1919 forelagdes et af Lensgreve O. D. Schack forfattet Udkast til Vælgerforeningens Opraab til Sønderjyderne i Anledning af Afstemningen. Flertalsgruppen vedtog enstemmigt Udkastet, der havde følgende Ordlyd:

Sønderjyder! Nu er Dagen der, vi vil hjem!

Hvad Slægtled har troet paa, Fædrene kæmpet og Mødrene grædt for, Haabet, der har baaret vore Sønner over Krig og Død, skal nu gaa i Opfyldelse.

Man har givet os Nøglen i Hænde til den laasede Dør, mod hvilken vi har hamret i et halvt Aarhundrede. — Men vi maa selv lukke op.

Ryk Grænsepælene op og flyt dem langt mod Syd!

Vi er Danske og vi vil vedblive at være Danske, (og vi vil paa Afstemningsdagen stemme os hjem til Danmark). Derom skal Afstemningsdagen vidne for kommende Slægter

I Syd og Nord, Øst og Vest i vor Landsdel vil vi samles om det fælles Maal, skal det lyde enigt som fra Broder og Søster: Vi vil hjem, hjem til Danmark!

Mindretalsgruppen samt Sønderjydsk Arbejderforening sluttede sig til dette Opraab paa Fællesmødet i Tinglev 18. Okt. 1919, og med mindre Ændringer offentliggjordes det 11. Jan. 1920.

Foruden ovenst. Udkast foreligger yderligere tre Forslag, forfattede af fhv. Lektor i Haderslev, H. Reincke, Komtesse Ellen Schack og Red. Anders Lebeck (Nic. Svendsen og Sv. Thorsen: Paa Vej til Danmark. 1935, S. 185 ff.).

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. September: Formiddag-Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Landorganisationer. Mit Forslag godkendes om at se at faa Landboere og- Arbejdere fra Nordslesvig til før Afstemningen at tage ned i vore Landdistrikter.

Aften Tillidsmandsmøde i Borgerforeningen. Den store Sal er fyldt af Tillidsmænd, deriblandt Sporvejsfunktionærer, en Politibetjent, Jernbanemænd. Vald. Sørensen taler, senere P. Grau.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Vælgerforeningen var blevet sprængt på spørgsmålet om 2. og 3. zone. Paa Flertalsgruppens Møde i Aabenraa 15. September 1919 vedtoges enstemmigt følgende Resolution.

Vælgerforeningen beder hermed den internationale Kommission og den danske Regering om, straks efter at Afstemningsresultatet i 1. Zone er bekendtgjort, at lade dette Omraade besætte med de danske militære og administrative Myndigheder, og samtidig flytte Toldgrænsen mod Syd. Der vil for Befolkningen vindes store Værdier ved, at Overgangstiden paa den Maade afkortes, maaske flere Maaneder.

Vi anser det for en Selvfølge, at Personsamkvemmet mellem 1. og 2. Zone opretholdes i fuldt Omfang i Afstemningstiden.

Paa Flertalsgruppens Møde i Aabenraa 29. s. M.  udtalte H. P. Hanssen, at Resolutionen ogsaa blev vedtaget af Mindretalsgruppen og Mellemslesvigsk Udvalg.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

En del historiske tidsskrifter og årbøger er blevet lagt på nettet som digitaliserede udgaver i den seneste tid.

Sønderjyske Årbøger er udgivet siden 1889, fra 1923 med Historisk Samfund for Sønderjylland som udgiver. Årgangene 1896, 1898, 1911 og 1915-22 udkom ikke. Årgang 1932 udgøres af Festskrift til H.P. Hanssen.
Historisk Samfund for Sønderjylland er også udgiver af den digitaliserede udgave af Sønderjyske Årbøger. Se følgende link.

Personalhistorisk Tidsskrift udgives af Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie. Det er et af Danmarks ældste, endnu udkommende fagtidsskrifter. Tidsskriftet indeholder artikler med hovedvægten lagt på emner om personalhistorie og slægtshistorie. En sektion af tidsskriftet er allokeret til anmeldelser af bøger og værker inden for emnerne personalhistorie, biografi og genealogi.
En række årgange fra starten i 1880 og frem til 1964 er digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek. Se følgende link.

Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets historie – i daglig tale “Danske Selskab” har i 250 år udgivet “Danske Magazin”. Takket være Carlsbergfondet er “Danske Magazin” nu offentliggjort som gratis e-bøger.  Se følgende link. Sitet er stadig under udvikling.

I Danske Magazin 2019 (nr. 53), der først bliver lagt på nettet som gratis e-bog i 2021, har filologen Bernadette Preben-Hansen skrevet en artikel:
“Den danske gesandt i Petrograd (St. Petersborg), Harald Scavenius’ syn på udviklingen i Rusland under verdenskrigen. Udvalgte depecher 1914-1917.”
Kan købes her.

Harald Scavenius var en ældre fætter til Erik Scavenius, Danmarks udenrigsminister under og efter verdenskrigen. Harald Scavenius kendte Rusland efter 1904 og var interesseret i sociale forhold. Gesandtens politiske indberetninger til udenrigsministeren giver et indblik i forholdene i det førrevolutionære Rusland, samt i forholdet mellem Danmark og Rusland. Også problemerne med at varetage Danmarks forpligtelser som beskyttelsesmagt for de østrig-ungarske Krigsfanger i Rusland bliver beskrevet. Han beskriver levende den politiske ustabilitet, der lå til grund for såvel februarrevolutionen som bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917.

Yderligere oplysninger om Harald Scavenius PDF.

Tid: 24-10-2019 kl. 19:00 – 21:30

Sted: Månen, Kulturhuset Bispen, Bispebroen 3 i Haderslev

I anledning af 100-året for Genforeningen:

Foredrags- og debatarrangement om grænsestriden mellem Aabenraa-, Flensborg- og Dannevirkefolk 1918-20

Medvirkende er sikkerhedspolitisk korrespondent ved Morgenavisen Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen, afdelingschef Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, og forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet i Aabenraa.

Se mere på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. September; Nybøl, Sottrup og Ullerup Sogne har, da
Tilsynsraadsmedlemmerne har nægtet at nedlægge deres Mandater, selv valgt et Par Repræsentanter til De 23’s Møder. — Der samles nu Underskrifter paa Tillidserklæring’er af Modparten. —

Fremtrædende Mænd og Kvinder paa Vesteregnen kræver en Folkeafstemning- om Rømnmgskravet.

12. og 13. September i København. Samtaler med flere Rigsdagsmænd, konservative og Venstre, om Valutaspørgsmaalet. Hævdet over for dem Nødvendigheden af en snarlig og klar offentlig Udtalelse, hvori faste Regler gives, da Sagen udnyttes stærkt fra tysk Side til at skræmme Folk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Tid: 28-09-2019 kl. 14:00 – 16:00

Sted: Konfirmandhuset ved Brudepladsen (ved Skodborg Kirke)

Foredrag: Andere Methoden, afstemning, fest og minder
ved Jørgen Larsen, cand.mag., fhv. mus. insp.

I 1897 ankom den tidligere preussiske indenrigsminister E.M. von Köller til Slesvig, regeringsbyen i provinsen Schleswig-Holstein. Hans titel var nu overpræsident – d.v.s. den preussiske stats øverste repræsentant i provinsen – og hans opgave var at få styr på det danske parallelsamfund her i ”Nordmarken”.

Hvordan det kom til at fungere oppe i Amtsbezirk Schottburg, lige ved landegrænsen, er emnet i første del af foredraget. Hovedkilderne findes i amtsforstanderens eget arkiv; Jørgen Larsens vej frem til arkivet har sin helt egen historie…

Afstemningen i Skodborg den 10. februar 1920 er næste punkt– baggrund, regler, stressede forberedelser, selve afstemningen, hvortil op i mod 40 % kom udefra for at stemme, og den stærkt følelsesladede aftenfest.

Grunden til, at det ikke blev Genforeningen, men afstemningen man siden især kom til at fejre.

Til slut lidt om andre fejringer af Genforeningen og om forskellige minder – også mindestenene for de faldne i Den Store Krig.

Fortællingen knytter sig tre små bøger, som Jørgen Larsen har skrevet, og som er udgivet af Skodborg Hjemstavnsarkiv den 10. februar 2019:

* Andere Methoden om preussisk forfølgelse i ”Amtsbezirk Schottburg” omkring 1900

* Kom hjem og stem, Afstemning i Skodborg den 10. februar 1920 og Margrethe Bull og andres rejse hertil

* Genforeningen fejres i Skodborg

Se mere på Skodborg Hjemstavnsforenings hjemmeside

Et roadshow om demokrati, identitet, sprog og historie!

Hvad er Genforeningen? Hvad skete der i 1920? Hvad betød det, at vi fik en demokratisk grænse mellem Danmark og Tyskland? Hvad sker der, når man flytter en grænse? Hvad er det, der afgør, om man føler sig som dansker, tysker, bosnier eller en kombination?

Det er nogle af de spørgsmål, som Genforeningsbussen 2020 stiller til danske skole- og gymnasieelever i jubilæumsåret 2020.

Genforeningsbussen 2020 bliver en festlig, tværfaglig og tankevækkende markering af den mest vidtrækkende enkeltbegivenhed i Danmark i det 20. århundrede – og et afsæt til at reflektere over Europas nuværende udfordringer, konflikter og muligheder for fredelig sameksistens og demokrati.

Genforeningsbussen 2020 er bemandet af museets formidlingspersonale og fagfolk. Tilbuddet er målrettet udskolingen og gymnasiale uddannelser.

Se mere på Museum Sønderjyllands hjemmeside

På vej mod Genforeningen – forberedelser, fredsslutning og dagligdag 1918/19.

3 onsdage: 25.09.; 02.10; 09.10. kl. 16:00-17:45 på Alsion i “Den Røde Boks.”

Onsdag den 25.9. Hans Schultz Hansen: H.P. Hanssen og genrejsningen af det slesvigske grænsespørgsmål oktober-november 1918.

Så snart de danske sønderjyders rigsdagsmand i Berlin, H.P. Hanssen, fik underretning om det forestående tyske nederlag, gik han i aktion for at få det slesvigske grænsespørgsmål sat på den internationale dagsorden. Det lykkedes ham at forene de danske sønderjyders politiske repræsentanter bag Aabenraa-resolutionen af 17. november 1918, der krævede en grænse draget i henhold til folkenes selvbestemmelsesret. Samme dag fortalte han på Folkehjem, at vejen for en genforening med Danmark lå åben.

Onsdag den 2.10. Henrik Becker-Christensen: Det slesvigske spørgsmål på Fredskonferencen og i Versaillesfreden januar-juni 1919
Det slesvigske grænsespørgsmål blev en del af fredsslutningen mellem de allierede og Tyskland. Fredskonferencen mødtes i Paris i januar 1919. Foredraget vil handle om Fredskonferencens håndtering af det slesvigske spørgsmål, herunder den danske regerings henvendelse, den slesvigsk-danske delegation og Dannevirkebevægelsens lobbyarbejde for en sydligere grænse. Foredraget vil også belyse de slesvigske artikler i Versaillesfreden af 28. juni 1919.

Onsdag den 09.10. Lars N. Henningsen: Sønderjylland i 1919 – dagligdag mellem Våbenstilstand og Genforening
Året 1919 er kaldt ”forventningernes og skuffelsernes år”. Ventetiden frem mod Genforeningen blev lang. Det var revolutionstider med økonomisk nød. Varemangel og rationeringer prægede dagligdagen, lån skulle lægges om, og der var frit spil for spekulanter. Folk gik i demonstration. Men samtidig blev Kongeågrænsen åbnet, der kom demokratiske valg, og nordfra strømmede hjælpen til. Denne sønderjyske dagligdag mellem 1918 og 1920 er foredragets emne.

Pris: 270,- kr.

Kontakt og tilmelding på Folkeuniversitetets hjemmeside

Forfatteren Erling Jepsens roman “Erna i krig” bliver nu filmatiseret. Bogen er en barok fortælling om en kvinde, der klæder sig ud som mand for at kunne følge sin søn med i krigen.

Sønnen er mentalt noget tilbagestående, så moderen vil passe på ham – og har samtidig sin egen plan for at sabotere den tyske krigsførelse.

Det er produktionsselskabet Nimbus Film og instruktør Henrik Ruben Genz, som står for filmatiseringen. Optagelserne er begyndt i denne måned.

Produktionsselskabet skriver:

“ERNA I KRIG tager sin begyndelse i året 1918 og mens solen bager over de jyske kornmarker, så raser den første verdenskrig ude i Europa. I Tyskland indkaldes alle mænd og unge drenge til fronten og heller ikke de dansksindede sønderjyder får lov at gå fri. Bekymringen er derfor stor hjemme hos Erna (Trine Dyrholm), der lever sammen med sin enfoldige søn, Kalle (Sylvester Byder). For selvom Kalle har fået lægens ord for at være for dum til at gå i krig, møder den gode landbetjent Meyer (Ulrich Thomsen) en dag op i det store militære udtræk og meddeler, at Kalle skal til fronten med preusserne.

Erna har dog ikke i sinde at give op, så hun følger med Kalle til Flensborg for at overtale kommandanten til at lade Kalle slippe. Men da det ikke lykkes hende, bytter hun identitet med en deserterende soldat og klipper håret. Og som ’Menig Julius Rasmussen’ lader hun sig indrullere i regiment 86, for hvis den tyske kejser kan bruge Kalle, så kan han også bruge Erna.

Snart befinder Erna sig i en ultramaskulin verden ombord i en troppetransport med kurs mod fronten. Her skal hun ikke bare stå ansigt til ansigt med fjenden, men også med sit livs første stormende, men alt andet end ukomplicerede forelskelse, da hun møder Anton, smeden fra Jels (Anders W. Berthelsen).”

Se mere her http://www.filmfyn.dk/film/produktion-erna-krig/

Tid: 21. september 2019 kl. 13:00 – 16:00

Sted: Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa,

40 år med lokalhistorie

Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland – LASS har 40 års jubilæum dette efterår.

LASS har været det væsentligste samlende element indenfor det lokalhistoriske arbejde i Sønderjylland.

Ved oprettelsen blev Institut for Sønderjysk Lokalhistorie – ISL på landsarkivet i Aabenraa hjemstedet for den lokalhistoriske konsulent og sekretariat for LASS. Herfra har der været holdt talrige kurser, seminarer m.m. for de Sønderjyske lokalarkiver, og sammen med konsulentindsatsen har dette været med til at sikre et højt kvalitetsniveau i arkivarbejdet i den yderst historisk bevidste landsdel.

Der er ikke længere er tilknyttet en lokalhistorisk konsulent for området og foreningen fungerer således nu som en sammenslutning af Lokalhistoriske Arkiver i Sønderjylland.

Jubilæet markeres på Folkehjem i Aabenraa lørdag d. 21 september kl 13 – 16.

Blandt talerne vil være: Museumsleder Kim Furdal, Ærø Museum, gennem en lang årrække Lokalhistorisk konsulent. Professor Johs. Nørregaard Frandsen fra Institut for Kulturvidenskaber ved SDU.

Se mere på LASS’ hjemmeside

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. September: Tyskerne opslaar anonyme Plakater i Flensborg med løsrevne Udtalelser af kongerigske Blade for at vise, at Daumark
staar paa Randen af Ruin.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922. De danske sønderjyders politiske parti “Den nordslesvigske Vælgerforening” var ved at sprænges mellem de såkaldte Aabenraafolk og Flensborg- og Danevirkefolk.

8. September: I Telefon giver Direktør L. Christensen i Haderslev mig den Meddelelse fra en Ven i København, at jeg paa Forslagslisten er bleven ombyttet med Peter Grau som Raadgiver hos den internationale Kommission.

Grev Schack opsøger mig for at prøve at tilvejebringe Samling, hævder, at vi i hvert Fald maa samles om et Opraab og om Aftaler vedrørende Møder og en Valgkamp. Han henstiller at undersøge, om vi ikke kan lette Flertallet i Vælgerforeningen at samtykke i Valget ved at sige, at vi ikke betragter vor Sejr som ensbetydende med Hanssens Fratræden som Minister.

Talt i Telefon med P. Grau og Kloppenborg; det var Hanssen selv,
ikke os, der havde kædet de to Ting sammen.

I et Bestyrelsesmøde i Mellemslesvigsk Udvalg foreslaar jeg at sammenkalde Landorganisationernes Bestyrelse. —

Aften Tillidsmandsmøde, leder i Cornelius Hansens Sted. Fuldt Hus i den lille Sal; lader de sydlige Sogne konstituere sig i Særmøder, berammer Sognemøder til samme Uge. Sogneformænd
er Murmester M. Jensen (Stedfortræder Cornelius Hansen), Grosserer J. C. M øller (E. Moritzen), J. M. Ferdinand, J. Harck (J. Lieb) og Vilh. Johansen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Fredskommissionens øverste Raad tilstillede 8. Sept. 1919 den tyske Delegation ved Fredskonf. følgende Svar på den tyske indsigelse mod Afsendelse af en Delegation fra C. I. S. til Flensborg:

Den nævnte Forholdsregel er saa langt fra at staa i Modstrid med Fredstraktaten, at den tværtimod maa siges at være en praktisk Følge af dens Bestemmelser.

Inden for den korte Frist, der er givet den internationale Kommission, kan den ikke røgte sit Hverv paa tilfredsstillende Maade, hvis den ikke i Forvejen har kunnet træffe de uomgængelige nødvendige Forholdsregler.

Det er eksempelvis nødvendigt at skaffe Boliger til Kommissionen og dens Personale og at sørge for Troppernes Anbringelse og Underhold. Der maa tillige anstilles Undersøgelser vedrørende den midlertidige Grænse, som skal tilvejebringes mellem Tyskland og Afstemnings-Omraadet, og angaaende Maaden, hvorpaa denne Grænse skal bevogtes. Saafremt de allierede Troppers Antal ikke er stort nok til, at der kan opstilles en Militærkordon langs denne Grænselinje paa omtrent 100 Kilometer, vil der kunne blive Tale om at danne en Borgergarde. Ogsaa i den Anledning vil der være omfattende Forberedelser at træffe.

Endvidere maa Kommissionen paa Stedet selv undersøge, hvorledes Afstemnings-Omraadernes Forvaltning kan fortsættes under dens Styre uden at volde unødig Forstyrrelse, og hvilke Personer der vil være egnede til at erstatte de Embedsmænd, som skal rømme Omraadet.

Endelig maa Kommissionen træde i Forbindelse med og anstille Undersøgelser vedrørende de tekniske Raadgivere, der i Henhold til Traktatens Art. 109 skal knyttes til den.

Af alle disse Grunde er det vanskeligt at se, hvorledes det skulde være muligt at undgaa at sende en Delegation til Slesvig.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. September: »Ægir« sejlede den 5te. Festlig Afsked i Septembersol. Børn vifter med Danebrog. Af en Leder i Dag om »Ægir«: »Sammen med hele det Virke, der er forenet under Sønderjysk Fond, med Tøjindsamling og- Pakkeuddeling og de sønderjyske Fangers
Modtagelse, de syges Anbringelse paa Sanatorier og de skrantendes i Plejehjem, er der her udført et Storværk, som vi og vort Folk kan
være stolte af.« —

Statsminister Zahle svarer under 4de ds. Mellemslesvigsk
Udvalg, at han henholder sig til Forhandlingen i Rigsdagen.

Advokat Ravn er i Skrivelse fra Overlandsretten af 1ste ds. suspenderet som Notar, fordi han har været med paa »La Marseillaise«. —

»Politiken« og »Hejmdal« fremkalder ved en Meddelelse om et
tysk Blad, der bliver dansk, et nyt tysk Felttog mod »Flensburger Norddeutsche Zeitung«.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om den stigende frygt for kommunisme i USA.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. September: I Aften Fest i Borgerforeningen for den kongerigske
Børnekomité, efter at, »Ægir« nu uden Uheld har hjemført Børnene.

Overfyldt og kun Kaffebord, hvor mange ikke faar noget, alligevel festligt og gribende. Børnenes Scenebilleder, Spejderne, der gør Honnør, unge Piger med Roser, smykkede Borde, mange Talere fra
Flensborg og nordfra; to Arbejderførere taler.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. September: Kravet om Valg til Vælgerforeningen bliver stadig stærkere. I Dag offentliggør 709 Beboere i Ullerup, Nybøl og Sottrup Sogne, Flertallet af Vælgerne, et Krav til H. P. Hanssens Svogre om at nedlægge deres Mandater.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Historiefestivalen på Sønderborg Slot den 10. november sidste år var en stor publikumssucces. Dette års historiefestival finder sted lørdag den 14. september 2019.

Vi bringer nedenfor det (foreløbige) program – det skal nok blive en god og spændende dag!

Entré: Voksne: 80,- kr. Børn under 18 år: gratis!

Program 10-17.

10:                       Slottet åbner med herolder

10.30:                 Kongen ankommer

10-14:                Christian 2. stjerneløb fra gobelinsalen

10.45-11.45:     Orgelmusik slotskapellet

11-13:                Kamp-arena Ridderakademi

11-12:                 Christian 2. fortællinger i rum 26 og 9A

11-15:                 Grillmad i slotsgården

12-13:                 Christian 2. foredrag i riddersalen, Lars Bisgaard, efterfølgende bogsignering

13-14                  Christian 2. fortællinger i rum 26 og 9A

14.30-15.30:     Christian 2. i kunsten, dobbeltforedrag, H.E. Sørensen og Carsten Porskrog Rasmussen

14-15.30:          Kamp-arena Ridderakademi

16:                       Kongens tilfangetagelse

Hele dagen

Mød Mor Sigbrit i slotsgården

Opdækning til renæssancetaffel i slotsgården

Bogsalg og boder i Østre forgemak

Salg af øl, vand og madbilletter i gården

Hold øje med museets hjemmeside.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. September: Mit Flyveblad til den flensborgske Ungdom, skrevet i Anledning af et tysk Ungdomsmøde. uddeltes 27. Avgust. Præster og Lærere får travlt med Imødegaaelsen.

Nye »Ægir«-Dage. Skibet bringer nu Børnene tilbage. Hver Gang mange Mennesker paa Kajen. 30. Avgust drukner nogle nogle Labaners Forsøg paa at lave Spektakler i Hurraraabene. 28. Avgust stor Modtagelse i Slesvig By af Børnene der fra Byen og Komiteen.

I Dag- var en Arbejderdeputation fra Slesvig paa »Ægir« for at sige Tak. Et Par af dem er dansktalende.

Tillidsmandsmøde i Borgerforeningen. Grosserer Cornelius Hansen har nu paataget sig Ledelsen. (Derefter gaar det kvikt og paalideligt, og Kredsen udvides fra Uge til Uge.)

I den store sal øver Fru Olga Hansen med Børnene til Fest, for »Ægir«. — Der er kastet, en Sten ind gennem Mellemslesvigsk Udvalg’s Rude.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Tysk Indsigelse mod Delegationen fra C. I. S. til Flensborg
Efter at F. K.s øverste Raad havde underrettet den tyske Befuldmægtigede om Beslutningen af 22. Aug. 1919, svarede Baron v. Lersner Fredskonf.s Præsident (formentlig Slutn. af s. M.) i en Note af følgende Indhold:

Rigets Regering anser det ikke for muligt at give de tyske Øvrigheder i den Del af Slesvig, hvor Folkeafstemning skal finde Sted, Ordre til at sætte sig i Forbindelse med den internationale Kommission i det Øjemed allerede nu at forberede den fremtidige Forvaltning i disse Egne.

I Henhold til Fredstraktaten er Kommissionen ikke bemyndiget til at opholde sig i det nordlige Slesvig, før Traktaten er traadt i Kraft.

Paa den anden Side er den tyske Regering ikke i Stand til at anerkende som gyldige de ensidige Afgørelser, de allierede og associerede Regeringer uden dens forudgaaende Billigelse maatte tage angaaende Afstemnings-Omraaderne.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Den 17. november 1918 holdt de dansksindede nordslesvigeres politiske leder H.P. Hanssen sin berømte tale fra Folkehjems balkon i Aabenraa, hvor han talte for en snarlig genforening af Danmark og Sønderjylland.

På pladsen stod mere end 3000 mennesker samlet, som det ses af billedet.

Som et særligt fyrtårnsprojekt for Genforeningen 2020 anlægger Aabenraa Kommune en genforeningspark foran Folkehjem. Som led i formidlingen af denne park søger Aabenraa Kommune oplysninger om de mennesker der stod i folkemængden som repræsentanter for de dansksindede nordslesvigere.

Konkret søger vi: Navn, Hjemstavn og meget gerne fødsels og dødsår på personer, der dokumenteret har været til stede på pladsen enten via fotodokumentation, skriftlige kilder eller begge dele.

Museum Sønderjylland har foreløbigt kendskab til følgende fire personer, der har skildret deres deltagelse i begivenheden:

P.J. Refshauge, fra Tyrstrup

Hans Skau fra Styding

Carsten Gregersen fra Frøslev

1. Gad fra Hejsel

Vi håber I har lyst til at bidrage i jagten på disse ”glemte” sønderjyder.

Alle bidragydere vil blive nævnt i forbindelse med offentliggørelsen og den videre formidling hvis dette ønskes.

Alle oplysninger om andre personer bedes sendes til Koordinator for Genforeningen 2020 i Aabenraa, Asger Freud-Blomquist på mail: asmf@aabenraa.dk tlf:21621794

C. I. S. til Øverste Raad
Som Formand for C. I. S. meddelte Sir Charles Marling 30. Aug. 1919 øverste Raad, at:

Kommissionen har udnævnt til sine Delegerede Professor Paul Verrier som fransk Sagkyndig og Sekretær ved den britiske Legation i Kbhvn., Turner, som britisk Sagkyndig.

Delegationen vil være rede til at afrejse til Flensborg, saa snart C. I. S. modtager Underretning om, at de tyske Øvrigheder har modtaget de fornødne Instruktioner fra deres Regering.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

En af de frivillige bag denstorekrig1914-1918.dk har fået mod på, at gennemgå bogen “Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats“, bind 4 Tønder amt, der indeholder korte biografier over en lang række husmænd, gårdejere og proprietærer (se eksempel nederst).
Formålet er, at identificere flere krigsdeltagere og oprette personsider på baggrund af oplysningerne i bogen og supplerende kilder.

Bogen er del af en serie, der dækker hele landet og som blev udgivet i 1940´erne af Nationalt Forlag i Herning.

Bogen / serien kan kun sjældent erhverves på loppemarkeder, genbrugsbutikker og lignende.
Det er naturligvis forsøgt at indlåne bogen via biblioteket, men det har vist sig, at bogen skal indlånes fra Dansk Centralbibliotek i Flensborg, hvilket ikke er en holdbar løsning.

Gennemgangen af alle biografier og udarbejdelse af personsider vil være et meget langvarigt projekt, og derfor håber de frivillige, at én eller flere af sidens læsere har bogen stående i reolen og vil donere et eksemplar permanent. 

Kontakt Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot via mail for at aftale nærmere, hvis du kan/vil donere et eksemplar af bogen.

Har man andre bind i serien (bindene 1, 2, 3, 4 og 5) med de 4 sønderjyske samt Vejle og Ribe amter er man også meget velkommen til at kontakte Hanne C. Christensen ang. en permanent donation.

“Der Kaiser und der Weltkrieg Wilhelm II. und das Ende eines Imperiums” er navnet på en tysk dokumentarudsendelse fra 2004 på Spiegel TV.

Knap 41 år gammel tiltrådte vognmaler Iver Henningsen fra Haderslev i februar 1915 fire års tjeneste som tysk soldat i Første Verdenskrig. Hele året 1915 var han på østfronten i grænseområdet mellem Litauen, Polen og Rusland. Trods de stadige troppebevægelser og krævende arbejdsopgaver skrev han hundredvis af breve og postkort til familien derhjemme. Her benyttede han også sit talent til flere hundrede tegninger. Bogen gengiver hans breve og et udpluk af de mange tegninger.

Henningsen fortæller om slagmarkernes gru, brutale fangenedskydninger og lazaretternes elendighed. Han så ødelagt herlighed på storgodser, i kirker og klostre, og han oplevede bøndernes liv i de jævne bondestuer. Med sin streg fastholdt han steder og begivenheder bag fronten og ikke mindst det flygtige indtryk af mennesker undervejs, lige fra flygtninge langs vejene til handelsjøder i byerne eller russere, der tiggede ved soldaterkøkkenet.

Styrken i breve og tegninger er ikke så meget skildringen af den barske krigsvirkelighed som af mødet med området og dets lokalbefolkning. Bogen rummer en fortælling i ord og tegning, som ikke er set tilsvarende i de mange tidligere udgivelser fra krigstiden.

Breve og tegninger har siden 1915 ligget gemt i familiens skuffer. Nu udgives de med indledninger, kommentarer, ordlister og kort. Udgivelsen er varetaget af to børnebørn, seminarielektor Kaj Henningsen, Strib, og dr. phil. Lars N. Henningsen, Aabenraa, bistået af historiker Martin Bo Nørregård, København.

250 sider i firefarvetryk, indbundet. Pris kr. 198 excl. evt. forsendelse.

Bestil bogen her

”Sanitetssoldat på Østfronten” af Kaj Henningsen, Lars N. Henningsen og Martin Bo Nørregård, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, 2015

Kunstudstilling i Aabenraa.

I disse dage afholdesTønder Festival. Det giver anledning til at mindes en helt særlig begivenhed ved en koncert tilbnage i 1988.

“Christmas Truce” eller “Weihnachtsfrieden” 1914 – genoplevet i Tønder 1988.

John McCutcheon fortæller i denne video historien om, hvordan han på Tønder Festival 1989 (han husker forkert, for det var rettelig 1988) spillede sin sang “Christmas in the Trenches” – og undrede sig over en gruppe meget gamle, tyske mænd, der var fulgt med ham hele vejen under hans koncertturné.

Det var der en grund til: Det var nemlig dem, der 74 år tidligere i deres skyttegrave havde sunget “Stille Nacht” …

Det har formentlig været sønderjyder – men man kan jo ikke forvente, at en amerikansk musiker skal vide, at Tønder var tysk i 1914.

Historien møder historiefortælleren – på Tønder Festival www.tf.dk

Man kan læse om begivenheden her: http://en.wikipedia.org/wiki/Christma…

Filmen er sat sammen af lyd fra to forskellige youtube-videoer med John McCutcheon samt den scene i “Oh what a lovely war”, der omhandler begivenheden.

Kristeligt Dagblad lagde 24. august 2019 en spændende artikel på avisens digitale udgave om et møde og deraf følgende venskab mellem efterkommere af en danske krigsfange og et oldebarn af en fransk kvinde.

Læs artiklen på dette link:”Den forbløffende historie om, hvordan familiers skæbner kan krydse hinanden med næsten hundrede års mellemrum“.
Vær opmærksom på, at man skal scrolle ned for at læse artiklen og at det tager nogen tid inden billederne vises.

I artiklen omtales Jakob Hansen fra Øbening, Egvad sogn, og Peter Willesen fra Hørup sogn.

F . K.s øverste Raad om Plebiscit-Kommissionen
Da den politiske Kamp i U.S.A. mellem Præsident Wilson’s Tilhængere og Modstandere lod forudse, at Senatet i hvert Fald vilde opsætte sin Beslutning om Versailles-Traktatens Ratification, tog Øverste Raad under Overvejelse Spørgsmaalet om Konstitutionen af de i Henh. til Traktaten nedsatte intern. Kontrol- og Plebiscit-Kommissioner, i hvilke Magter, som endnu ikke havde ratificeret, skulde have Sæde.

I denne Anledning traf Raadet 24. August 1919 følgende Beslutning:

De i Fredstraktaten med Tyskland forudsete Kontrol-Kommissioner skal allerede nu sendes til Berlin, for at de Forenede Stater midlertidig kan være repræsenterede deri.

Denne Afgørelse danner et Fortilfælde, som tillader den internationale, slesvigske Kommission at træde i regelmæssig Virksomhed, selv om de Forenede Stater ikke har ratificeret Fredstraktaten paa det Tidspunkt, da Kommissionen samles.

Denne Beslutning blev s. D. tilstillet Formanden for den eksekutive Komité.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.