H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin den 15. Oktober 1918.

I Dag mødte Nis Nissen og Kloppenborg Skrumsager om Formiddagen paa vort nyindrettede Kontor. Min Datter ankom og begyndte sin Virksomhed som Sekretær.

Vi begyndte med at udsende oplysende Materiale.

Om Eftermiddagen fik jeg Besøg af Loretz. „Tyskland vil faa meget haarde Fredsbetingelser,” sagde han. „Trykket paa Vestfronten er overordentlig stærkt, og Foch har Reserver nok til at begynde en ny Offensiv over Mühlhausen indover Freiburg i Baden.

Men denne Situation maner til Forsigtighed.

Et reaktionært Tilbageslag er ikke udelukket. Vi kan have Militærdiktaturet, inden vi ser os om. Jeg maa derfor indtrængende raade Dem til ikke at gaa for hurtigt frem.”

Senere traf jeg Polakkerne Seyda, Sosinsky, Laskowski og Dr. v. Chlapowski. Seyda og Korfanty havde været hos Vicekansler v. Payer for at udbede sig Pas til Warschau, hvor der skulde afholdes en alpolsk Konference.

Payer havde svaret, at han fandt det mærkeligt, at de som tyske Statsborgere søgte Pas til en Konference, der vilde drøfte Løsrivelsen af Dele af det tyske Rige. Seyda havde svaret, at Vicekansleren befandt sig paa Vildspor, naar han troede, at Regeringens officielt fremsatte Opfattelse af Wilsons Program vilde blive godkendt af Præsidenten.

„Det har jeg heller ikke paastaaet,” havde Payer repliceret, „men saalænge De er preussiske Statsborgere, paalægger det Dem efter min Mening visse Hensyn.

Sagen skal blive Rigskansleren forelagt, men jeg kan ikke stille Dem i Udsigt, at De vil faa de ønskede Rejsepas.”

H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925

Paul Hedegaard gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86. I begyndelsen af oktober 1918 blev han bataljonsordonnans.

12.-21. oktober: Nu bliver der talt meget om  våbenstilstands-forhandlinger. En hel vogn-park af flunkende nye trainvogne blev overhældt med petroleum, og en tændstik klarede resten: Et vældigt bål. –

Her har jeg fundet en ny ven, Vilhelm Højer fra Holsten, – reserve-postbud i det civile. Mine kammerater herhjemmefra er næsten alle borte. –

I Rethel har staben indkvarteret sig på slottet Sarbon, og det fortælles, at det er ejeren, en fransk baron, der kommanderer de franske tropper, som står foran os, og at det er blevet aftalt ikke at beskyde slottet, ej heller byen. Der falder heller ingen granater i vor egn og nærhed.

Vi ordonnanser bor oppe på loftet, officererne nedenunder, hvor jeg har set herlighederne en enkelt gang, da jeg skulle afhente en melding: Krystallysekroner, tykke tæpper og hvad der ellers hører til et slot, jo, her var enestående smukt.

Men vi var sultne, og vi kunne lugte hønsesteg, fandt dog intet spiseligt uden nogle rødbeder, som kogte dog smagte godt.

Denne for mig himmelske tilværelse skulle dog snart få ende; man manglede mandskab ved kompagniet, og jeg skulle komme tilbage, så den 20. oktober var mit paradis-ophold her ved staben slut.

DSK-årbøger, 1969

H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin den 14. Oktober 1918.

I Morges rejste jeg atter til Berlin. Undervejs traf jeg efter Aftale sammen med Kloppenborg Skrumsager. I Flensborg mødte Andreas Grau paa Banegaarden med et Materiale, som han paa Tilsynsraadsmødet efter Opfordring havde lovet at tilvejebringe.

Paa Banegaarden i Hamborg blev jeg tiltalt af en Skolelærer fra Sundeved. Han spurgte mig, hvor han kunde finde §§ 4, 5, 6, 7 og 8 i Pragfreden. Det var øjensynligt § 5, der havde gjort ham urolig.

Jeg henviste ham til Bogsamlingen paa Margrethesminde.

Aftenen tilbragte jeg hos Dr. Breitscheid. Fruen fortalte, at Kejseren var ængstelig. Sidste Lørdag havde han tilbudt Erzberger Rigskanslerposten.

Masserne kræver nu Fred, de aner endnu ikke, hvilken Fred de vil faa.

H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925

Th. Kauffmann bevogtede i oktober 1918 banen i Vogeserne.

Den 6. Oktober fik vi paa Vagten Meddelelse om, at den ny tyske Rigskansler, Prins Max af Baden, havde bedt Præsident Wilson om Fred, og Natten mellem 12. og 13. Oktober opsnappede vi i Banetelefonen Efterretning om, at man var ved at afslutte en Vaabenstilstand paa 100 Timer.

Vi stod og lyttede spandt ud i Natten, hvorfra Kanondronene vedblev at lyde. Der blev ingen Vaabenstilstand denne Gang.

Ikke saa sjældent foretog jeg i min Fritid Udflugter i Omegnen, saaledes Søndagen den 13. Oktober, da jeg foretog en lang Tur gennem Bjergene til en Landsby som hed Gotzentruek.

Her traf jeg for første Gang paa Elsassere, som aabent udtalte deres Ønske om en Genforening med Frankrig, ellers plejede Elsasserne at være meget reserverede i deres Udtalelser.

Sprogforeningens Almanak, 1927.

Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han blev såret og har været på lazaret siden marts, først i Sønderborg, fra juli 1918 i Lübeck, men i oktober kom han tilbage på kasernen.

Den 5. oktober 1918.

Jeg har været på kasernevagt i dag, og jeg meldte mig til ordonnanstjeneste, men det skulle jeg ikke have gjort, for jeg fik næsten ikke lukket et øje i de 24 timer vagten varede.

Jeg er ked af det hele, og jeg meldte mig syg, men det gik ikke efter beregning; jeg måtte på vagt igen, men denne gang var det oppe på rådhuset, og det var ikke så kedeligt.

Den 13.oktober 1918.

I dag er det søndag,og vi har haft den sædvanlige appel med vask, søndagstøj og stuerevision.

Det er et kedeligt liv, vi lever for tiden med tjeneste fra morgen til aften.

I middags slap jeg for at komme på vagt, og jeg var ude for at besøge
Kocks i Ober Bussau. Jeg blev vel modtaget derude og skulle snart komme igen.

Harald Alnor: Dagbog. “En ung sønderjyde fortæller om begivenheder i Første Verdenskrig 1914-1918 på Vestfronten.”

Andreas Kaad fra Mindebjerg på Als gjorde i efteråret 1918 tjeneste som vagtmand for krigsfanger i Lorraine/Lothringen. I begyndelsen af oktober fremsatte den nye rigskansler, prins Max af Baden, et fredstilbud til vestmagterne.

Efter et Par Dages Forløb, den 11. Oktober —jeg husker Dagen, fordi det var min Broder Hans’s Fødselsdag, om han ikke var falden, havde han den Dag- fyldt sit 25. Aar — kom vi ned til Omegnen af Schlett- stadt i Alsace, til en Landsby Epflg.

Vi blev der, ca. 40 km bag Fronten, beskæftiget med at bygge de allerfineste Skyttegrave, trække Pigtraad, grave Jordhuler, der var deres 10-12 Meter dybe og forbundne med hinanden ved underjordiske Gange.

Dette Arbejde kunde se ud som Kontrast til Prins Max’ Fredsbud, og jeg husker, at jeg engang spurgte en »fredssikker« Badenser, hvordan han vilde forklare dette,. »Prinz Max wird’s machen«, var hans Svar. Jeg havde det Indtryk, at Badenserne havde en urokkelig Tro til, at »deres« Prins Max nok skulde faa. Freden i Stand.

Indbyggerne var rasende, fordi vi nu saadan paa Slutningen skulde ødelægge deres Vinbjerge, det var ogsaa uforskammet. Forøvrigt havde vi det ellers efter Forholdene rigtig rart, naar undtages, at vi plagedes meget af den spanske Syge, ganske særlig gik det ud over de russiske Krigsfanger, de døde desværre i stort Tal. En mangelfuld Pleje var sikkert Skyld i, at der døde saa mange.

Jeg selv laa ogsaa en Uges Tid »til Sengs« og blev plejet af en russisk Læge, og Medicinen bestod af — Aspirin- tabletter — Aspirintabletter var jo i de Dage Universalmidlet mod alle Sygdomme.

Men Forholdene omkring os, hvordan artede de sig? Her var det springende Punkt.

Sønderjyske Årbøger 1927.

Program for markeringen af 100-årsdagen for Våbenhvilen efter 1. Verdenskrig

på Kirketorvet og Skt. Marie Kirke i Sønderborg
søndag den 11. november 2018 kl. 10.45 til 15.30.

Kl. 10.45–10.55: Sønderborg Pipes and Drums underholder.

Kl. 11.00: Mindehøjtideligheden indledes med trompet signal: ”Hold inde” ved Poul Erik Sørensen.

Oberstløjtnant Claus Klaris taler ved mindesmærket.

Flyverhjemmeværnets Musikkorps Kolding underholder.

Oberstløjtnant Claus Klaris lægger krans fra Hæren.

Krans fra Sønderborg Kommune lægges af Borgmester Erik Lauritzen.

Begge kranse lægges samtidig.

Flyverhjemmeværnets Musikkorps Kolding underholder.

Der afsluttes med fællessang: Altid Frejdig Når Du Går.

Kl. 11.30–12.20 Mindegudstjeneste i Skt. Marie Kirke.

Kl. 12.30: Frokost for inviterede deltagere i Restaurant Torvehallen.

Kl. 14.30 – 15.30 Koncert i Skt. Marie Kirke

Mindehøjtideligheden på Kirketorvet gennemføres af Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborg området.

Mindegudstjenesten og kirkekoncerten gennemføres af Skt. Marie Kirke.

Jens Peter Rasmussen
Formand for Kontaktudvalget

100 året for 1. Verdenskrigs afslutning markeres på Sønderborg Slot d. 7. og 8. november 2018 med koncertfortællingen Kærligt Hilset fra Ingenmandsland, der tager afsæt i den personlige brevveksling mellem en sønderjysk soldat ved Østfronten og hans familie på hjemmefronten.

For nogle år siden fandt sanger, Anne Roed Refshauge nogle gamle breve på familiens loft. De viste sig at være udvekslet mellem hendes sønderjyske oldefar og hans familie, dengang han var udsendt som soldat ved Østfronten under 1. Verdenskrig. Brevene samt hans dagbøger er fulde af ensomhed og usikkerhed, men også af håb. De er nu blevet omsat til en stemningsfuld koncertfortælling skabt af sanger (og oldebarn) Anne Roed Refshauge og den danske gruppe Svestar med titlen Kærligt hilset fra Ingenmandsland.

Til november er det 100 året for 1. Verdenskrigs afslutning, og det markerer Svestar i samarbejde med Sønderborg Kommune med en stor opsætning af Kærligt Hilset fra Ingenmandsland på Sønderborg Slot. I koncerten kombinerer Svestar musik og sangtekster, den personlige fortælling samt lys og visuelt design til en levende historieformidling, hvor flere sanser er i spil. Krigshistorie serveres her i en nærværende og intim indpakning, der får os til at lytte, reflektere og forstå på en ny måde. Et vigtigt og sort kapitel i sønderjysk historie aktualiseres og genfortælles på en måde, der rækker udover landegrænser og husker os på håbet.

Udover de 4 musikere i Svestar medvirker 9 særligt udvalgte musikere ved koncerten samt skuespiller Anders Ahnfelt-Rønne og lysdesigner Egil Barclay Høgenni Hansen. Koncerterne er støttet af Oticon Fonden og Tempi/ROSA.

Koncerter

Onsdag den 7. november kl. 14.00 i Riddersalen på Sønderborg Slot
Torsdag den 8. november kl. 19.30 i Riddersalen på Sønderborg Slot

Billetter til koncerterne kan købes på sonderborgbilletten.dk

Svestar består af:
Anne Roed Refshauge, Sang
Kirstine Sand, Violin
Kirstine Elise Pedersen, Cello
Marie Sønderby, Klaver

For yderligere information, kontakt:

Marie Sønderby 2011 6784

H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin den 8. Oktober 1918.
I Rigsdagen traf jeg i Formiddags Korfanty. Mens vi drøftede Situationen, kom Haase og slog sig ned hos os.

„Generalerne har,” fortalte han, „med Støtte af altyske og konservative Kredse rejst en Modaktion mod Vaabenstilstanden.
Hvis Vaabenstilstandsbetingelserne ikke tilfredsstiller dem, vil de sætte alt ind paa at faa Kampen fortsat.

Jeg: „Hvilke Vaabenstilstandsbetingelser mener De at der vil blive stillet?”

Haase: „For det første Rømningen af de besatte Omraader.
Dette Krav er man allerede forberedt paa. Det vil ikke være en Hindring for Vaabenstilstandens Afslutning. Ludendorff er nu klappet fuldstændig sammen. I Marts overbeviste han Kejseren, Regeringen, Præsident Fehrenbach og de fleste
parlamentariske Førere om, at Sejren var vis. Paris og Kanalhavnene, hævdede han, vilde falde for det første Stød.

Men saa kom Skuffelserne Slag i Slag. Den store Offensiv gik i Staa, Tilbagetoget maatte tiltrædes. Endnu stolede han paa, at Hindenburglinjen var uindtagelig, men den er nu gennembrudt paa flere Steder, og vil ikke kunne holdes ret længe.

I flere Uger har han holdt Regeringen uvidende om, hvor kritisk Stillingen i Virkeligheden var. Pludselig forandrede han saa Taktik.
Den 1. Oktober meddelte han Regeringen, at der maatte afsluttes Vaabenstilstand inden 24 Timer og Fred hurtigst muligt. Afgørelsen var falden, selv om Kampen kunde fortsættes 2-3 Maaneder. Men da Kampens Fortsættelse vilde kræve Ofre, som maa tælles efter Hundredetusinder vilde den være en Forbrydelse.

Hertling og Payer var da denne Depeche indløb, endnu af den Mening, at alt stod godt ved Fronten!

Hvad der i den sidste Tid har paavirket Hærledelsen saa stærkt er det frygtelige Tab, som vi har haft af Officerer, én enkelt Division har endog under de sidste haarde Kampe mistet alle sine Officerer.
Soldaterne gaar nu kun frem, naar Officererne er i Spidsen, dette forklarer de frygtelige Tab.

Skal Kampen fortsættes, vil Hæren gaa ud af den uden aktive Officerer.

„I det fortrolige Møde,” fortalte han videre, „hvor Regeringen meddelte os Partiførere Hærledelsens sidste Depeche og erklærede, at der nu ikke var andet at gøre end at søge Fred paa Grundlag af Wilsons 14 Punkter, udbrød Grev Westarp:
„Men det er dog forfærdeligt, det betyder jo, at vi maa give Afkald paa Posen!” — „Hr. Greve,” svarede Vicekansler v. Payer, „vi vil blive nødt til at bringe langt større Ofre!””

„En Rømning af de besatte Omraader,” fortsatte Haase, „vil sikkert blive forlangt, men jeg gentager, at det næppe vil volde Vanskeligheder, thi det er man forberedt paa. Der er endog høje Militære, der betragter Rømningen som fordelagtig, fordi Fronten dermed kan forkortes saa meget, at Hæren atter faar Reserver. Men der vil selvfølgelig blive stillet langt videregaaende Krav.’

Haase regner med, at Wilsons Svar først vil kunne foreligge i næste Uge. Korfanty fortalte, at der var udbrudt Panik blandt Tyskerne i Posen. De søgte allerede at afhænde deres Ejendomme.

I Eftermiddags opsøgte jeg Loretz paa hans Kontor for at udveksle Meninger med ham om Situationen. Han var allerede gaaet hjem, men en Kontordame bragte mig straks i Forbindelse med ham. Han foreslog, at vi skulde mødes paa mit Hotel, hvor vi kunde tale uforstyrret, og en halv Time efter mødtes vi paa mit Værelse.

„Ja, nu bliver vi franske og De danske,” indledede han Samtalen.

„Ja, det elsass-lothringske Spørgsmaal kan allerede betragtes som afgjort,” svarede jeg. „Det er endnu ikke Tilfældet med det nordslesvigske, men jeg haaber bestemt, at det ogsaa vil blive løst ved Fredsslutningen. —

Hvilke Betingelser mener De, at de Allierede vil stille Tyskland?”

„De vil blive haarde,” svarede han. „Wilson vil svare, at Vaabenstilstandsbetingelserne maa aftales med Ententens Overfeltherrer Foch, Haig og Pershing. Dernæst vil han kræve

1) Besættelse af Metz og Strassborg,
2) Rømning af Frankrig og Belgien,
3) Demobilisering af Flæren, saa der kun staar 4-5 Divisioner bag Rhinen,
4) Demobilisering af Flaaden, som stilles under de Allieredes Kontrol.

Der er megen Bitterhed, megen Hævnfølelse og meget Had i de Allieredes Rækker som Følge af det tyske Militærs Brutalitet. Det maa og vil der endvidere blive taget Hensyn til naar Vaabenstilstandsbetingelserne formuleres.

Jeg er forbavset,” fortsatte Loretz, „over den Maade, hvorpaa det tyske Folk tager imod dette forfærdelige Slag som tilmed træffer det uforberedt. I Rigsdagen var alt forleden Resignation, der var ingen Lidenskab at spore. Fædrelandets Ulykke berørte tilsyneladende ikke Folkets Repræsentanter.

Det tyske Folk opgiver af forstandsmæssige Grunde Kampen, skønt Fjenden endnu ikke har overskredet Grænsen, og det endnu har megen Kampkraft tilbage. Det opfører sig næsten som en Forbryder, der er brudt ind f Naboens Hus og ikke tænker paa at forsvare sig, naar han gribes paa fersk Gerning.

Og så Gadebilledet! Jeg spadserede i Søndags rundt i Gaderne. Folk var nærmest glade og veltilfredse. De spøgte og lo og gjorde Indtryk af at være bedre tilpas end de har været i lange Tider!”

“Mit Indtryk er det samme”, sagde jeg. „Her i Hotellet har jg sonderet Terrænet hos det talrige Personale. De er alle lige fra Forretningsføreren og ned til Pagerne og Stuepigerne glade over, at Freden er i Sigte. De frygter kun for, at Fredslutningen endnu kan glippe i sidste Øjeblik.”

“I Frankrig”, fortsatte Loretz, er Chaivinismen i Øjeblikket Triumf. Tyskland har endnu ikke følt Krigens hele Grusomhed. Der er her megen Overmod tilbage, og det maa knækkes. Tyskerne er endnu ikke omvendt, de må gå i sig selv og erkende, at det ikke er nok at tage en ny Overfrakke på, men at de maa skifte Dragt fra inderst til yderst. Hvad der nu har Overtaget her i Berlin er nærmest en snusfornuftig Betragtning, der sætter sig som Maal at komme ud af Krigen med de mindst mulige Tab.

Vi talte videre om Stillingen. Derpå sagde han: “Erzberger meddelte mig i Gaar, at der alligevel ikke vil blive oprettet et Propaganda- og Presseministerium. Det har særligt fra Militærets Side været megen Modstand at overvinde, men nu er den brudt.

“Krigen er endnu ikke endt”, vedblev han, “det vil ikke gaa saa glat indadtil, som man i Øjeblikket tror, men opstaa mange Rivninger. Kommer de Feltgraa først hjem og ser Elendigheden herhjemme, viI bolshevikiske Strømninger slaa ind over Landet. Jeg tror dog ikke, at de vi, vinde Herredømmet i Tyskland. Dertil er Arbejderorganisationerne for faste, og Arbejdermasserne for veldiciplinerede.”

Vi aftalte et nyt Møde og vil vedvarende gensidig holde hinanden underrettede om Forholdenes videre Udvikling.

Hjemmefra fik jeg i Dag et ret omfattende Materiale til Brug ved det planlagte Oplysningsarbejde.

H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925

Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.

Denne gang handler det navnlig om de fortsatte allierede offensiver på Vestfronten. Det 5. slag om Ypres går i gang, da belgiere, franskmænd og briter angriber de tyske stillinger, bryder igennem og erobrer Passchendaele og Messines. Derefter går angrebet i stå, fordi det ikke er muligt at bringe forsyninger frem pga. mudder. Flere andre offensiver indledes, Også ved St. Quentin-kanalen rykker briter, australiere og amerikanere frem under meget vanskelige betingelser. Det lykkes at erobre en intakt bro, og nu kan intet længere stoppe offensiven: Hindenburg-linjen var gennembrudt! Længere mod syd angriber franskmændene ved Cambrai. Også her går det stærkt fremad. Ved Argonne går den amerikanske offensiv dog i stå.

På fronten på Balkan i Makedonien er de allierede brudt igennem og på hastig fremmarch. Bulgarien beder for anden gang om våbenhvile – og får den! Den første af fire Centralmagter er ude af spillet. Dermed er også forbindelsen mellem Tyskland-Østrig-Ungarn og Osmannerriget/Mellemøsten afbrudt.

Også i Palæstina rykker briterne hastigt frem, støttet af arabiske oprørere, og Damaskus i Syrien falder.

Den tyske generalstab er ved at se realiteterne i øjnene: Det er på tide at søge om våbenhvile. Men dette forudsætter en demokratisk tysk regering og formentlig også kejserens abdikation. Den 2. oktober blev en ny regering indsat under prins Max af Baden. Han anmoder amerikanerne om våbenstilstand.

H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin den 7. Oktober 1918.

I Formiddags mødtes begge Landdagsmænd efter Aftale med mig paa mit Værelse i Flotel „Fürstenhof”.

Jeg satte dem ind i Situationen, og vi planlagde et storstilet Oplysningsarbejde. Vi er enige om, at det nu gælder om at faa Interessen for det nordslesvigske Spørgsmaal vakt i de videste Kredse.

I Rigsdagen var der tomt. De fleste Medlemmer er rejst hjem for at aflægge Beretning. Forhandlingerne vil først blive genoptaget om nogle Dage.

Eftermiddagen tilbragte jeg paa mit Værelse, travlt sysselsat med at forberede Oplysningsarbejdet.

H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925

Andreas Kaad fra Mindebjerg på Als gjorde i efteråret 1918 tjeneste som vagtmand for krigsfanger i Lorraine/Lothringen.

Nu greb Ententens Hære Offensiven, og Tyskernes Hære begyndte at vige Fod for Fod og under en Orlov ved Høsttide i 1918 var Befolkningen meget fortrøstningsfuld. Særlig husker jeg fra den Tid Fars store Optimisme. Forøvrigt: Far og saa min Onkel, nuværende Amtsraadsmedlem Niels Kristensen Nielsen i Miang paa Als nærede end ikke den mindste Tvivl om Krigens endelige Udfald.

Da jeg efter Orloven, i September kom tilbage til Garnisonen i Saarburg i Lorraine, var Stemningen blandt Soldaterne meget trykket, og en Meklenborger, der samtidig kom tilbage hjemmefra, ogsaa efter en Orlov, kendetegnede Tyskernes Stilling paa følgende Maade: »Overlever vi de næste tre Maaneder, kan vi holde Jul i Hjemmet. Stillingen er sikkert fortvivletude ved Fronten, og hjemme i Meklenburg kan Tilstandene slet ikke beskrives.«

Jeg kom saa ud til Bønderne som Vagtmand for et Hold russiske Krigsfanger.

Rigskansler Grev Hertling gik, og Rigskansler Prins Max kom, for, som det officielt hed, han skulde »den Frieden anbahnen«.

I et tjenstligt Anliggende blev jeg kaldt ind til Bataillonen; det var Søndag Morgen den 6. Oktober,

Dagen efter at Prins Max af Baden havde holdt sin Tale i den tyske Rigsdag som Rigskansler, og Fredstilbudet var formet og afsendt til Wilson.

Morgenaviserne blev revet bort. »Jetzt kommt wahrhaftig der Friede«, sagde to Ynglinge i Officersuniform til hinanden, med Taarer i Øjnene.

I flere Eksemplarer tog jeg Efterretningen med ud til Landbefolkningen i Lorraine, hvor jeg var Vagtmand ved et Hold Krigsfanger (Russere). Hvor Befolkningens Øjne lyste. De bar samme Haab i deres Hjerte som vi. Alsace-Lorraine-France, Sønderjylland-Danmark. Og Krigsfangernes Haab om atter at gense deres Hjem tændtes paany.

Henne paa Kasernen var alt i Oprør. Alle var fyldt med Glæde, men man havde tillige Indtrykket af, at man paa ledende Sted ikke var klar over Situationen. Feldwebelen fandt det dog raadeligst at trække »Tropperne« sammen, og endnu samme Dags Eftermiddag fik jeg Ordre til at stille paa Kasernen med de mig undergivne russiske Krigsfanger.

Jeg tog tilbage til Landsbyen Brauweiler, hvor jeg snart fandt alle Soldater i Færd med at drøfte Avisernes Nyheder.

Om Eftermiddagen drog vi saa afsted fra Brauweiler til en Harmonika’s Toner. Russerne smilte, de havde allerede Færten af, hvad der var i Gære.

Sønderjyske Årbøger, 1927

H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin den 6. Oktober 1918.
I Formiddags arbejdede jeg hjemme. Senere kom Kloppenborg-Skrumsager og Lebeck, og vi gik ud sammen. Det er Søndag.

I Hotellet, paa Gaden, i Sporvognene, Kaféerne, overalt, hvor man ser jævne Folk, er Stemningen tilsyneladende oplivet. Freden er i Vente. Kun faa forstaar endnu, hvad det er for en Fred, lyskland vil faa. Fredslængslen er saa stærk, at Stemningen nærmest maa kaldes livlig.

Om Aftenen var jeg hos Kaptajn Ramm, som jeg fra nu af holder løbende underrettet om Begivenhedernes Gang.

Nis Nissen ankom hertil i Morges.

H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925