Kristian Bruhn har i magasinet “Grænsen” anmeldt genudgivelsen af H.C. Brodersens krigserindringer: “I ildlinjen.”

Læs hele anmeldelsen her:

https://graenseforeningen.dk/magasinet-graensen-nr-2-april-2021/med-galgenhumor-gennem-verdenskrigens-raedsler

Amerikanske The National WW1 Museum and Memorial modtog i 2014 to uniformer: En tysk og en amerikansk. Begge uniformer havde tilhørt den samme mand, Christian Celius Nicolaisen.

Han blev indkaldt som infanterist i Füsilier-Regiment Nr. 86, men deserterede i 1915, tog til USA, hvor han i 1917 blev indkaldt til amerikansk krigstjeneste, denne gang som ingeniørsoldat ved 504th Engineers.

Læs historien om denne usædvanlige mand i nedenstående link

https://www.theworldwar.org/support/donate-object/recentacquisition/two-flags

Politiken Live: Historieredaktøren taler med René Rasmussen om H.C. Brodersens krigsdagbog

Onsdag den 7. april kl. 19:30 UDSAT TIL MEDIO MAJ 2021 er der live interview med historikeren René Rasmussen om H.C. Brodersens “I ildlinjen. Krigsdagbog 1914-1919” – og om sønderjyder i Første Verdenskrig i det hele taget.

Det koster 50,- kr at deltage, med mindre man er Politiken Plus abonnent.

Se mere om arrangementet og om, hvordan man deltager, ved at klikke på linket neden for.

https://politiken.dk/plus/arrangementer/debatogforedrag/historieredaktoren-taler-med-rene-rasmussen-om-h.c.-brodersens-krigsdagbog/

I januar måned udkom på GADs forlag H.C. Brodersens “I ildlinjen. Krigsdagbog 1914-1919” med indledning, noter og efterskrift af Martin Bo Nørregård, Claus Bundgård Christensen og René Rasmussen.

Bogen har siden fået mange fine anmeldelser og omtaler.

Senest i Politiken Histories nyhedsbrev :

“Bogen er et nordslesvigsk sidestykke til tyske Ernst Jüngers berømte krigsberetning ’I Stålstormen’ fra 1920, men hvor Jünger i sin beretning er en tapper kriger, der stiger i graderne og anerkendes for sin indsats, er H.C. Brodersens et mere menneskeligt portræt af en fodtudse, der er nødt til at sno sig for at klare sig ved fronten. (…) Bogen er vild læsning. (…) Stor anbefaling herfra. “

På Krigsvidenskab.dk holder anmelderen også “I ildlinjen” op mod Ernst Jüngers “I stålstormen” og skriver bl.a.:

“Brodersen krigsdagbog, ”I Ildlinjen”, er ikke et mesterværk, som Ernst Jüngers tilsvarende bog, men den er godt håndværk, godt skrevet og absolut læseværdig. Den giver et fremragende billede af, hvad de dansksindede soldater i tvungen tysk tjeneste måtte igennem under deres indsats på vestfronten under 1. Verdenskrig og deres splittede loyalitet til deres andet påtvungne fædreland – Tyskland.”

Bogen er på 203 sider og koster 249,- kr. (vejl.). Køb den i boghandelen – meget gerne din lokale boghandel, der har brug for støtte i denne tid.

Lars Neumann anmelder i det nyeste nummer af Våbenhistorisk Tidsskrift Mogens Jensens bog “Zeppelinbasen i Tønder.”

Der er “overraskende meget faktuelt stof og og underholdende fortællinger på bogens godt 100 sider”, konstaterer anmelderen. “Bogen fortæller levende om hverdagen på basen og kontakten med lokalbefolkningen” og den er “fyldt med spændende fotografier, som støtter teksten på bedste vis.”

Anmeldelsen slutter: “Bogen er skrevet i et letlæst og flydende sprog, og anbefales varmt, både til den som har særlig interesse i emnet og til de, som hare er bredt interesserede i militærhistorie.”

Bogen koster 168,- kr. (vejl.). Den er på 108 sider og indeholder mere end 100 illustrationer.

Køb den i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

Følg afstemningen direkte fra valgstudiet anno 1920. Med kommentatorerne Carsten Porskrog Rasmussen og René Rasmussen samt studievært Kristian Pallesen.

Dette er en genudsendelse fra afstemningsarrangementet på Sønderborg Slot den 13. februar 2020.

Første del – med de første resultater fra de mindre valgsteder samt Aabenraa

Anden del – de større bysamfund og det samlede resultat

Berlingske Tidende anmelder, historikeren Bent Blüdnikow, har anmeldt “I ildlinjen. H.C. Brodersens krigsdagbog 1914-1919” i Berlingske Tidende.

Anmelderen giver bogen fem ud af seks stjerner. Han sammenligner bogen med Ernst Jüngers “I stålstormen” pga. dens “litterære kvaliteter” og dens “blodige skildringer og usentimentale tilgang til rædslerne.”

“Bogen er spændende læsning, og historikernes forord og efterskrift eksemplarisk”, slutter anmeldelsen.

Bogen kan købes i alle boghandler og internetboghandler. Den er på 202 sider og koster (vejledende) 250,- kr, men kan findes billigere mange steder.

På GADs forlag udkom fredag den 22. januar 2021 genudgivelsen af H.C. Brodersens krigsdagbog 1914-1919 med forord, efterskrift og forklarende noter af historikerne Martin Bo Nørregård, Claus Bundgård Christensen og René Rasmussen.

De første anmeldelser er kommet, og de er meget fine.

www.kulturen.nu giver fem ud af seks stjerner og skriver bl.a.:

“En fantastisk velskrevet dagbog … Brodersen er en fremragende fortæller.

I detaljer beskriver han dødelige nærkampe i skyttegravene, nerveflænsende bombardementer, grusomme lemlæstelser og tåbelige officerer, der betaler for deres fejltagelser med andres eller egne liv. Men han fortæller også om de glimt af menneskelighed, der midt i al elendigheden blev plads til, og om soldaternes ukuelige kamp for at overleve.”

Anmelderen sammenligner Brodersens bog med Remarques Intet nyt fra Vestfronten og Jüngers I ståltormen og mener, at den “i autenticitet ikke lader de to berømte romaner noget efter. Snarere tværtimod.” Det er ifølge anmelderen: “Rystende og dybt betagende læsning”

Og anmeldelsen slutter: “Hans dagbog er et uafrysteligt vidnesbyrd om krigen i al dens gru og meningsløshed. Og som sådan fortjener den at blive læst til hver en tid, også lige nu i dagens Danmark.
Tak for påmindelsen.”

Tidsskriftet Epsilon skriver bl.a.:

“Tag og læs Brodersens beretning … Brodersen har bidraget væsentligt til at beskrive en ’almindelig’ skæbne for krigsdeltagere under Første Verdenskrig. Hans skildring er nøgtern og velovervejet.”

Også denne anmelder sammenligner med Ernst Jüngers, I Stålstormen. “Jünger er mildest talt fascineret af krigen, og er på tysk side helt og holdent. Han er krigschauvinistisk og macho i sin fremstilling. Krigen er på mange måder en leg for ham, om end han også er en hårsbredde fra at blive dræbt. Dette er Brodersens totale modsætning.”

Bogen er på 202 sider og koster (vejl.) 249,- kr.

Hans Christian Brodersen var født i Vr. Sottrup og voksede op i Stevning og Svenstrup på Als. I 1914 blev han lige som tusindvis af andre sønderjyder indkaldt som tysk soldat til Første Verdenskrig.

H.C. Brodersen udgav i 1933 sine krigsdagbøger/krigserindringer. De kom på et for længst glemt forlag i et ganske lille oplag og er uopdrivelige i dag.

Men bogen har nogle kvaliteter ud over det sædvanlige for en sønderjysk krigsdagbog. Den er usædvanligt velskrevet og usædvanligt direkte i sin beskrivelser af krigsoplevelserne.

Bogen genudgives nu på GADs forlag med forord, efterskrift og omhyggelige noter af Martin Bo Nørregård, Claus Bundgård Christensen og René Rasmussen.

Se mere på GADs forlags hjemmeside, hvor du også kan læse indledningen og de første sider.

Første oplag af Mogens Jensens bog: “Zeppelinbasen i Tønder. V. Marine-Luftschiffs-Detachement Tondern – en tysk luftskibsbase i Sønderjylland 1914-1918.” blev udsolgt i forbindelse med julehandelen.

Det svandt allerede fra begyndelsen af december måned kraftigt i beholdningen, så der blev derfor bestilt et nyt oplag. Det er netop blevet leveret i går, den 14. januar 2021.

Det hjalp utvivlsomt på salget, at der op mod jul kom flere fine anmeldelser:

Flyvehistorisk Tidsskrift, der udgives af Dansk Flyvehistorisk Forening, skrev bl.a. “En fremragende bog (…) Et meget interessant tidsbillede, garneret med talrige fotos. Det er en imponerende bog … fremragende formidlet. Det er et flot og interessant stykke arbejde fra en meget vidende forfatter.”

Anmelderen sluttede med en kraftig opfordring til at købe bogen – den er hermed givet videre …

Chakoten, der udgives af Dansk Militærhistorisk Selskab, skrev bl.a.: “Læseren er i gode hænder (…) Historisk Samfund for Sønderjylland udgiver jævnligt bøger om militærhistoriske emner på et højt fagligt niveau. Mogens Jensens bog om Zeppelinbasen i Tønder føjer sig fornemt til denne udgivelsesrække og fremstår som vigtig militærhistorisk forskning og velfortalt historieformidling med mere end 100 illustrationer.”

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

Bogen er på 108 sider og koster (vejl.) 168,- kr.

Anmeldelse: ”Helenes Befrielse”
En roman af Pernille Juhl, People´s Press, 2020 (310 sider). Fortsættelsen til ”Helenes Krig”.

Af Amalie Hjort Storm

I ”Helenes Befrielse” fortsætter fortællingen, hvor vi slap i første bind. Vi er i København 1944 og Anden Verdenskrig raser stadig. Helene og hendes modstandsgruppe mærker for alvor krigen presse på, og det bliver ikke bedre, da de mistænker en stikker i blandt dem. Men hvem?

Det hjælper ikke Helene, at hun bliver opdaget med den tyske soldat, som hun i en længere periode har haft et forhold til.

Problemerne hober sig op for hende, da hun opdager, at hun er gravid og af den grund bliver smidt ud hjemmefra. Helene må derfor tage en svær beslutning og rejser fra hovedstaden til Haderslev i Sønderjylland. Her oplever hun de stærke hadefulde følelser, der særligt var mellem de dansksindede og tysksindede sønderjyder.

Hvis hun troede, at det ville være nemt at komme til Sønderjylland som hustru til en lokal tysk soldat, må hun hurtigt erkende, at realiteterne er noget andet. Netop denne geografiske vending er spændende.

I første bind ”Helenes Krig”, samt flere passager i andet bind, er synsvinklen fra hovedstaden og hvilke forfærdeligheder der bl.a. foregik her. I ”Helenes Befrielse” hører vi bl.a. om bombningen af Shellhuset samt den tragiske fejlbombningen af Den Franske Skole. Men vi hører ligeledes om dagligdagen og hverdagslivet i Haderslev, hvor Helene må tage flere jobs for at kunne få råd til at leve. Vi hører om folk der spytter på hende og truer hende, fordi hun er en såkaldt tyskertøs. Vi hører om gamle skolekammerater og barndomsvenner der pludselig vender hinanden ryggen, fordi nationalitetsfølelserne vækkes og det nationale tilhørsforhold får en særlig betydning.

Krigen bragte mange forskellige ubehageligheder med sig på kryds og tværs af landet, hvilket Pernille Juhl får skildret særligt godt.

I ”Helenes Befrielse” kæmper Helene særligt mod det, at hun er tyskerpige. Hun er gift med en tysk soldat og bærer hans barn. Dét falder ikke i god jord, hverken hos hendes venner i modstandsbevægelsen eller hos den generelle danske befolkning. Således oplever hun offentlig ydmygelse og overgreb, og mister både familie og venskaber.

Denne vinkel er særligt interessant, da Helene i første bind ikke selv er for fin til at nedgøre og snakke grimt om disse tyskertøser. Men da situationen vender, og det går op for den unge Helene, at verdenen ikke er så sort/hvid bliver hendes personlighedsskildring særligt interessant. Således opdager hun forskellen på godt og ondt, og at der altid er to sider af en historie. I krig, og når tingene for alvor presser på, kan heltene hurtigt blive skurke, og Helene sår tvivl, om hvorvidt hendes egne tidligere bedrifter i modstandsbevægelsen egentlig har været for det gode. På den måde formår Pernille Juhl kritisk at stille spørgsmålstegn til læserens opfattelse af det gode og det onde, og skildrer i stedet nuancerede liv og alsidige træk i mennesket – træk vi alle besidder. Netop derfor synes jeg, at andet bind er en smule bedre end det første.

Romanen er spændende og fyldt med handling. Den holder sig til en troværdig og nuanceret fortælling, på trods af at der er få historiske småfejl. For eksempel nævnes der, at der ved afstemningen i 1920 var afstemninger i tre zoner. Ganske vist var der tre zoner, men kun i to af dem var der afstemning. Dette kan man dog godt se en smule bort fra, når størstedelen af romanen læner sig op af troværdige og realistiske skildringer.

Jeg var underholdt hele romanen igennem, og er man til romantik og/eller fiktiv krigslitteratur kan jeg varmt anbefale både ”Helenes Krig” og ”Helenes Befrielse”.

Nytår er en tid til at gøre status og om muligt kigge lidt ud i fremtiden.

2020 blev året, hvor de daglige nyhedsopdateringer endegyldigt hørt op. Vi besluttede ved 100-året for krigsafslutningen i november 2018 at følge f.eks. de sønderjyske krigsfanger retur fra fangelejrene, og da vi først var nået ind i foråret 2019 (1919), gik kampen om grænsen i gang – og så lå det snublende nær også at følge genforeningen til dørs.

Men i juli 2020 (1920) var Nordslesvig endelig blevet til De sønderjyske Landsdele og festen på Dybbøl overstået. Seks år med daglige ”nyheder” var forbi.

Mere end 7.500 nyhedsindlæg blev det til. Det er mere end tre ”nyheder” om dagen i gennemsnit i seks år. Antallet af ”nyheds-”medarbejdere var efterhånden også svundet ind til én.

Antallet af læsere er dog ikke svundet tilsvarende. For selvom siden ikke er helt så godt besøgt som i 2018, så er der dog alligevel mellem 30.000 og 40.000, der er inde og kigge hver eneste måned. Og vi får rigtig mange henvendelser fra folk over hele verden.

Rigtig mange henvendelser går på krigsdeltagere fra Sønderjylland. Status på hjemmesiden er, at der pt. er 10.650 personsider, heraf er de 1382 sider tilføjet i 2020.

Hvor mange nye sider, der lægges ud pr. måned svinger meget, men i gennemsnit svarer det til, at der er blevet offentliggjort 3,8 personsider pr. dag i 2020.

Dertil kommer at mange sider løbende redigeres og suppleres med nye oplysninger og billeder samt at der (når det er muligt) oprettes links til nære slægtninge.

Der er pt. 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med personsiderne, mens der er en håndfuld frivillige, der gennemgår mange forskellige kilder så som kirkebøger, personregistre, folketællinger, DSK Årbøger, diverse stater over forskellige erhverv med flere, samt afskrive kilder. Det er et stort og meget tidskrævende arbejde.

Samtidig er der heldigvis fortsat mange, der indsender oplysninger om krigsdeltagere til Sønderborg Slot.

Siden er fortsat godt besøgt og der indsendes mange spørgsmål og kommentarer via websitet.
Der er således oprettet næsten 780 kommentarer i løbet af 2020.

Fremtiden

I 2021 fortsætter den månedlige liste med krigsdeltagere døde i 1921, så der er et nyt indlæg hver måned.

Men generelt vil der blive færre indlæg, da der ikke længere er ”daglige nyheder”. Men der vil jævnligt komme indlæg om nye udgivelser, omtaler af tv-udsendelser eller lignende med fokus på 1. verdenskrig.

De frivillige fortsætter med at indsamle oplysninger om krigsdeltagere og med at lægge nye personsider ud.
Der er fortsat lang vej fra 10.650 til de skønnede 30.-35.000 krigsdeltagere, men at være nået 1/3 af vejen er noget af en milepæl.

Har du oplysninger om en krigsdeltager, der endnu ikke har fået en personlig side?

Det er fortsat muligt at indsende supplerende oplysninger og personskemaer til museet via mail, hvorefter museet koordinerer og sender oplysningerne videre til de frivillige.

Læs mere på siden ”Indsend oplysninger” om, hvordan du kan bidrage med oplysninger.

Godt nytår!

“Christmas Truce” eller “Weihnachtsfrieden” 1914 – genoplevet i Tønder 1988.

John McCutcheon fortæller i denne video historien om, hvordan han på Tønder Festival 1989 (han husker forkert, for det var rettelig 1988) spillede sin sang “Christmas in the Trenches” – og undrede sig over en gruppe meget gamle, tyske mænd, der var fulgt med ham hele vejen under hans koncertturné.

Det var der en grund til: Det var nemlig dem, der 74 år tidligere i deres skyttegrave havde sunget “Stille Nacht” …

Det har formentlig været sønderjyder – men man kan jo ikke forvente, at en amerikansk musiker skal vide, at Tønder var tysk i 1914.

Historien møder historiefortælleren – på Tønder Festival www.tf.dk

Man kan læse om begivenheden her: http://en.wikipedia.org/wiki/Christma…

Filmen er sat sammen af lyd fra to forskellige youtube-videoer med John McCutcheon samt den scene i “Oh what a lovely war”, der omhandler begivenheden.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem. Dette postkort viser øverst en ensom soldat på vagt juleaften og nederst en kvinde og en lille pige, der tænder lys i et juletræ.

Billedet knytter bånd mellem en far, der udholder strabadserne i felten ved tanken på de kære derhjemme – og i bevidstheden om, at de også tænker på ham. Og omvendt: Det viser de bånd, der knytter familien derhjemme til faderen, der gør sin pligt for at beskytte dem og deres tilværelse.

Billedet svarer meget godt til de tanker, som kan findes i feltpostbreve og krigsdagbøger – uanset hvilken nationalitet, der har skrevet dem.

Dette postkort er det eneste i den lange serie af postkort, vi har vist i december, der ikke findes i mediearkivet – så vidt vi ved. For der er fortsat tusindvis af fotos og postkort, der endnu ikke er registreret.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette endnu uregistrerede postkort, der ikke er beskrevet på bagsiden, stammer fra en samling af postkort med relation til Louis Timmermann. Det er dog næppe ham, der har sendt det, for han faldt allerede i slaget ved Mons i august 1914.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem. Dette foto viser, hvordan der pyntes til jul i et tysk baraklazaret.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort er dateret 15. december 1916. Det har en polsksproget julehilsen: “Wesotych Swiat” (glædelig jul).

Det er adresseret til Anna Nielsen, Örbyhage, Vonsbæk, Kreis Hadersleben.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette foto forestiller seks unavngivne soldater, der fejrer jul i felten. Der er både mad, drikkevarer, pakker og hvid dug på bordet. Det er dateret den 28. december 1915.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette julepostkort med dansk tekst er strengt taget ikke fra Første Verdenskrig. Det forestiller to nisser i en Zeppelin. Det er poststemplet den 13. december 1911 og sendt til Marie Sørensen i Lendemark ved Bylderup-Bov.

Her op mod jul er der kommet flere anmeldelser af Mogens Jensens bog: “Zeppelinbasen i Tønder. V. Marine-Luftschiffs-Detachement Tondern – en tysk luftskibsbase i Sønderjylland 1914-1918.”

Flyvehistorisk Tidsskrift, der udgives af Dansk Flyvehistorisk Forening, skriver bl.a. “En fremragende bog (…) Et meget interessant tidsbillede, garneret med talrige fotos. Det er en imponerende bog … fremragende formidlet. Det er et flot og interessant stykke arbejde fra en meget vidende forfatter.”

Anmelderen slutter med en kraftig opfordring til at købe bogen – den er hermed givet videre …

Chakoten, der udgives af Dansk Militærhistorisk Selskab, skriver bl.a.: “Læseren er i gode hænder (…) Historisk Samfund for Sønderjylland udgiver jævnligt bøger om militærhistoriske emner på et højt fagligt niveau. Mogens Jensens bog om Zeppelinbasen i Tønder føjer sig fornemt til denne udgivelsesrække og fremstår som vigtig militærhistorisk forskning og velfortalt historieformidling med mere end 100 illustrationer.”

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

Bogen er på 108 sider og koster (vejl.) 168,- kr.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette foto viser soldater, der fejrer jul i 1915 Brzezany i Ukraine. Det stammer fra en samling af Thomas Svendsen, der formentlig selv er med på billedet.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette julefeltpostkort fra julen 1915 viser trætte, triste soldater i en kold skyttegrav … men så hører de englelyd fra oven og ser julemanden, der strider sig frem med gaver.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette foto viser 15 krigsfanger (de fleste russere) under bevogtning af to tyske soldater. Det er formentlig fra Sundeved og muligvis fra Kresten Andresens families gård i Ullerup. Fotografiet stammer i hvert fald fra en samling af fotos fra Kresten Andresen.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette foto viser tyske soldater, der fejrer jul sammen med en civil familie på Vestfronten. Uniformerne viser at det er et lidt blandet selskab der er indbudt, manden der sidder som nummer to fra venstre er i en Ulan-uniform.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort er strengt taget ikke fra Første Verdenskrig, idet det viser tyske matroser på juleorlov i 1912.

Kortet er en del af en samling på i alt 25 postkort og fotos fra Mads Madsen Sørensens tid som værnepligtig (1911-1914) og deltagelse i 1. Verdenskrig (1914-1918). Han var delvis udstationeret i og ved Kiel.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Denne julehilsen er fra Poul Sange til familien og dateret Kalkberge julen 1914. Motivet viser et orlogsskib med nogle matroser, der står og pynter et juletræ.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Af teksten på bagsiden af dette foto fremgår det, at der holdes julegilde på skrivestuen 1. juledag.

De sønderjyske krigsdeltagere bemærker ofre i breve og dagbøger, at der traditionelt indgik store mængder alkohol i fejringen af jul i felten.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort viser tyske krigsfanger, der fejrer juleaften i sygeafdelingen (lazarettet) i den franske krigsfangelejr i Barcelonnette.

Det stammer fra en samling af professor ved Sorbonne, Paul Verrier, der i Sønderjylland navnlig er kendt for sin indsats for at forbedre forholdene for de sønderjyske krigsfanger.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort viser tyske krigsfanger, der fejrer juleaften i den franske krigsfangelejr i Barcelonnette.

Det stammer fra en samling af professor ved Sorbonne, Paul Verrier, der i Sønderjylland navnlig er kendt for sin indsats for at forbedre forholdene for de sønderjyske krigsfanger.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort viser patienter og personale på lazarettet på Schloss Ahrensberg i Bruxelles stillet op til fotografering i julen 1916.

Det stammer fra en samling af Hans Schmidt, Kollund, der formentlig selv er med på fotografiet.