Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (1): 1850-1859.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Første afsnit handler om tiåret 1850-1859. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/video/klip/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-110?autoplay=1?v=1_sj5n97nm

13. oktober 1919. Rejsen til afstemningen i Sønderjylland vil foregå med skib.

Hejmdal 13. oktober 1919.

Når de kommer.

I et interview med overretssagfører Peter Paulsen, lederen af vore udvandrede landmænds valgkontor i København, udtalte denne ifølge “Nationaltidende” bl.a.:

“Rejsen til afstemningen i Sønderjylland vil for de flestes vedkommende foregå med skib. Dog tager jyderne naturligvis toget, ligesom i det hele taget enkelte andre, og statsbanerne stiller sig meget kulant og imødekommende. Fynboerne får en let rejse. De sejler med skib fra Fåborg eller Svendborg. Her fra København kommer der til at gå 3 store skibe, der skal gå til Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.

Direktør Anton Petersen, Wivel, direktør Jørgensen, Industrikafeen, og en tredje restauratør leverer gratis fuld forplejning om bord – en stor gave, vi ikke noksom kan takke for. Rejsen i det hele taget er gratis. Det sønderjyske udvalg har stillet penge til dispostion, og vi er også i stand til, hvis det er nødvendigt, at hjælpe lidt til med beklædningen. Rejsen er jo ikke kommen i stand ved sommertid , sådan som vi oprindelig ventede.

Forslaget om et særligt emblem, som i sin tid blev fremsat, er taget til følge. Hver vælger får en nydelig dannebrogsfarvet roset med det sønderjyske våben og årstallet 1919.”

13. oktober 1919. Ernst Christiansens møde med den internationale kommission.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. Oktober: Tidligere Landdagsmand Nis Nissen, Advokat Christians, P. Michelsen og jeg samles Klokken 11½ i Peder Skramsgade i København. Efter en halv Times Ventetid ind til den internationale kommision. Vi forestilles for Marling, Claudel, Heftye, Sydow, der trykker hver enkelts Haand, hvorefter vi sætter os paa den ene Side af et stort Bord. Sydow, der er Ordfører, spørger, om vi forstaar Svensk. Nissen og jeg svarer Ja, de andre Nej, hvorefter der forhandles paa Tysk.

Man ønsker vort Skøn om Besættelsen af de højere Embedsposter i Afstemningstiden og vil helst have Enighed mellem danske og tyske Raadgivere. Vi spørger, om vi ikke kan afgive særligt Skøn, naar vi ikke bliver enige. Jo, men man vil sætte Pris paa Enighed. Vi faar Frist til Klokken 4 og gaar sammen hen paa »Hotel Kongen af Danmark« for at spise Frokost. Imens drøfter vi de forskellige Navne. Dr. Christians og Michelsen gaar straks ind paa den fra dansk Side foreslaaede Besættelse af de fire nordslesvigske Landraadsposter, efter nogen Drøftelse tillige paa at tage Skibsreder Carl Holm til Overborgmester i Flensborg.

Dernæst skal der udpeges en Landraad for Flensborg Landkredses nordlige Del. Nissen meddeler mig, at Mellemslesvigsk Udvalgs Forslag ikke er givet videre af H. P. Hanssen. Der afæskes mig paa stanende Fod et nyt Forslag, og jeg nævner Amtsforstander H. Brodersen i Tarup. Vi enes om ham og skilles derefter. Nissen overbringer Resultatet.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. oktober 1919. “Journalist Henry Madsen fra »Politiken« blev overfalden”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Oktober: Det andet plattyske Flyveblad uddeles i Morgen. Det første har fremkaldt en halv Snes tyske Imødegaaelser i tyske Aviser og Flyveblade og et af Pastor Lensch lavet Protestmøde paa Bremerplads i Dag, hvor Journalist Henry Madsen fra »Politiken« blev overfalden. —

Et i sin Tid gjort Tilbud fra København om at faa nogle Studenter til Hjælp toges i Brug i denne Maaned. Student Raft  sysselsættes særlig ved Plakat- og Flyveskrift-Agitationen i Flensborg og student Tønder som Rejsesekretær for Flensborg Amts Landdistrikter (Kandidat Strøm vil i kortere Tid deltage i Arbejdet i Flensborg.)

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. oktober 1919. Endelig: Ernst Christiansen udnævnt til teknisk rådgiver for CIS

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Oktober: Modtog i Morges Telegram (paa, Tysk): »International  Kommission for Slesvig ønsker at udnævne Dem som teknisk Raadgiver.  Bedes underrette mig, om De modtager Embedet, og om De Mandag Klokken 11  kan forhandle København Peder Skramsgade 5. Generalsekretær Brudenell Bruce.« — I Fagforeningshuset er der under Scenen stort Oplag af altyske Flyveblade til Afstemningen, Klæbestof osv.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

10. oktober 1919. Tyske regering har overdraget Sønderborg slot til hertug Ernst Günther.

Hejmdal 10. Oktober 1919.

Sønderborg slot.

Som meddelt i går har H. P. Hanssen i det sønderjyske udvalg meddelt, at den tyske krigsregering i strid med fredstraktaten har overdraget Sønderborg slot til hertug Ernst Günther. Fra dansk side er der i dette tilfælde, som i alle lignende, hvor statsejendom er solgt i modstrid med fredtraktatens bestemmelser, nedlagt protest, der uden tvivl vil blive taget til følge af Ententen.

Sønderborg slot er særlig kendt som stedet, hvor kong Christian II sad i fangenskab i 17 år.

Det tårn, der rummede den ulykkelige fyrstes fængsel, lå på stedets sydøstlige hjørne, men er forlængst revet ned. Senere blev slottets hovedsæde for det sønderborgske hus, som nedstammer fra kong Christian III’s søn, hertug Hans den yngre. Hertug Hans blev stamfader til adskillige linjer, der alle føret titel af “Slesvig-Holsten-Sønderborg”; en af dem er Augustenborgerne. Den gren af slægten, der arvede stamslottet, måtte i 1667 for gæld afstå til det til kong Frederik III, og det var derpå i henved 100 år i kongehusets besiddelse, indtil Frederik V 1764 overlod det til huset Augustenborg.

I denne familie eje var slottet så indtil efter oprøret 1848; da blev det inddraget af den danske stat til straf for det augustenborgske forræderi, var i tiden mellem krigene dansk kaserne (7. bataljon) og blev 1864; preussisk statsejendom, hvad det siden har været.

10. oktober 1919. “…Kommissionen har godkendt alle andre fra dansk og tysk Side…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Oktober: Tyske og danske Blade har i disse Dage bragt Meddelelser om, at Kommissionen har godkendt alle andre fra dansk og tysk Side foreslaaede Raadgivere, kun ikke mig. Fra god Kilde har jeg faaet at vide, at dette ikke er rigtigt. Hvad ligger der bag? Kommissionen har ingen Beslutning taget. Har den danske Regering været paa Færde?

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Dansk løbeseddel: Renterne på den tyske statsgæld er fordoblet til 10 milliarder mark!

Allerede fra efteråret 1919 rasede i afstemningskampen en krig på argumenter for eller imod at give sin stemme til hhv. Danmark eller Tyskland. Ammunitionen var løbesedler – datidens Facebook-opslag. De var lynhurtige at trykke – men svaret fra modparten kom ofte kun få timer senere!

Her en dansk løbeseddel på tysk, der fremmaner den enorme gældsbyrde, tyske skatteydere kommer til at forrente – og som man (underforstået) kan slippe for, hvis man stemmer dansk.

7. oktober 1919. Billeder fra sønderjydernes liv i det fjerne østen.

Pastor N. A. Jensen: ”Gymnastikdirektør N. H. Rasmussen som havde taget et dansk arbejde op for sønderjyske krigsfanger sendte Jensen til fangelejren i Aurillac i Sydfrankrig, hvor han 1915–16 var præst og lærer for de derværende sønderjyder. 1917–18 var han i samme ærinde i Rusland hvor han i revolutionstiden med stort besvær fik samlet fangne sønderjyder i Jurjef Polski nordøst for Moskva og til sidst sendt dem hjem over Stockholm.” Ventetider 1926.

På billedet foroven ses N. A. Jensen i midten blandt fangerne i Jurjef Polski lejren. Yderst til venstre med kasket Frits Clausen og manden med med det hvide forklæde er lejrens kok, Anton Nygaard, der laver skånekost til pastor Jensen.

Hejmdal 7. oktober 1919.

Fangeliv. Billeder fra sønderjydernes liv i det fjerne østen.

Bovlund frimenigheds nye præst pastor N. A. Jensen giver i ”Natt.” følgende skildring om fangeliv i Rusland:

Luther er ikke nøjsom i sin forklaring til den 4. bøn. Selv i fredstid opnås ikke alle de mange rare ting, han der nævner. Men i krigstid svinder de yderligere.

Lad os følge en sønderjyde fra indkaldelsen til hjemkomst. Hans liv er som en kurve, der synker og synker, indtil savnets tunge tid er nået. Så stiger det atter, om end usikkert, til hjemrejsens dag gryer, og til han endelig øjner skorstensrøgen fra den hjemlige arne, og ”lutter milde blik han får, og hjerte imod hjerte slår af kærlighed og glæde”.

Ordrerne kommer. Han må sige farvel til ”hustru og børn, hus og hjem”. I stedet får han kammerater af alle slags og en våd skyttegrav. Men en enkelt gang får han orlov og ejer alt på ny med genfødt glæde. Desto tungere atter at sige farvel. Så hører også dette op, for en dag tages han til fange, lad os sige på Østfronten i december 1914. Han er vel nu udenfor den store livsfare, men til gengæld mister han bevægelse, afveksling og brevforbindelse med hjemmet.

I 30 døgn skrumpler han nu på en hylde i en kreaturvogn ad Sibirien til, berøvet de sidste rester af ”penge og gods”, plaget af snavs, lus og Diarré, der altid følger med spændingen ved tilfangetagelsen. Vi lider ved at køre 12 timer, sunde og rene, i en god vogn. Hvad da han! Efter 30 døgn kan han stille sit ur 8 timer frem, han har kørt 1/3 af jorden rundt. – Men han har dog kørt og set et vekslende landskab.

Nu gemmes han med nogle hundrede eller tusinder i en Kosakkaserne. Ensformig ørkesløshed, slet luft i de overfyldet sovesale, månedslangt, ja, måske årelangt afbrudt fra brev forbindelser med hjemmet. Han går ½ år i samme skjorte, thi vand er en kostbar ting i landet uden brønde og med de det meste af året tilfrosne floder. Kager af snavs, åbne sår af utøj vedbliver at plage.

”Forplejningen” er skrumpet ind til lige netop det daglige brød, og det endda ikke det tørre brød, thi melet har stået og trukket fugt i sækken, er bleven cementhård, må knuses, før det kan bages og blive til brød, han kan kryste vandet af. Ligger en skive natten over, kan han skære det ud i en portrætramme, – havde han nu blot ”hendes” billede! I øvrigt var ekstra mad på den tid let at få og meget billigt; men hvem havde penge den gang?

Men endnu har han dog en tålelig sundhed. Så søger han om lov til at gå ud i landsbyen for at tigge, om og kun for motionens skyld. Det tillades, men forbydes snart, da kulden kan fryse både næse og øren af. Så søger han lidt afveksling i et af kasernens værksteder. Livet bliver mere og mere tomt og fattigt.

Og dog er kurvens nederste rand ikke nået endnu. Da sommerheden kommer, floden smelter, sneen tøer, og al urenhed strømmer ud i floden, hvor nu også kreaturerne står i timevis, og dette vand dog må bruges i køkkenet, indfinder tyfus’en sig. Hans 5 spisekammerater ( altid 6 om en skål) dør, han selv bliver angrebet, ligger i vildelse, kommanderes ude ved fronten eller råber i rædsel for granaterne, styrter ud af sengen , nej: springer ned fra briksen, vil hjem, men falder om nede ved døren og hjælpes op på hylden igen.

Det gælder liv og død i flere dage, men han kommer sig. Man regner, at 60% af Sibiriens fanger døde; men sønderjyderne var gennemgående mere modstandsdygtige end de andre. Skyldes det et sundere levned hjemme, større sans for renlighed derude, når den var til at få, eller et friere Mod? Nok er det, der døde færre af dem. – Så blev han sat til at begrave de døde. Ligkælderen var fyldt fra vinteren, nu kunde de komme i jorden. Han sendtes ned gennem lugen med et tov; han skulle slå en løkke om et ben og således sende lig efter lig op som sække af en last. Så fyldes en kiste med 6 lig; den førtes til kirkegården og tømtes som vi tømmer en trillebør.

Men den, der holdt det første halve år ud, var i reglen over det værste. Man fandt på beskæftigelse, spil af alle slags, endog skuespil, og man begyndte at høre hjemme fra. Ah, hvor det lettede! Kurven begyndte at liste opad. – Nej ikke for alle. Ungarerne fik aldrig bud fra hjemmet, for russerne manglede tolke til brevcensuren. Men sønderjyderne fik at mærke, at de havde mange venner: Breve og pakker begyndte at strømme ind, og en oktoberdag 1915 mærkede de, at de havde en meget formående ven: Den enkekejserinde, der ikke bærer sit Dagmar-navn forgæves. Ved hendes energiske arbejde blev det sat igennem, at der indrettedes en særskilt lejr for dem, og en skønne dag kunde de sige Sibirien farvel.

Juleaften 1915 samledes ca. 120 i denne nye lejr inde midt i Rusland. Modermålet lød frit i sang og tale, budskaberne hjemmefra blev hyppigere og ikke af så gamle datoer; fangerne havde igen adskilligt med end våde brød, deriblandt også passende beskæftigelse. Flokken måtte dog deles på grund af national modsætning; men des bedre fik den det, som blev tilbage.

Siden fik de dansk præst, også ved den danske prinseses foranstaltning. Et lokale lejedes og omdannedes til en hyggelig sal med gudstjeneste om søndagen og aftenmøder med foredrag, sang og samtale. Og penge til forbedring af kosten og pelse til at holde kulden ude, når de gik på arbejde i købstaden.

Men så kom bolsjevismens forvirring med synkende rationer; voksende dyrtid og fare for liv og lemmer. Mad blev til sidst næsten ikke til at opdrive. Kun heste kunne fås, endda til 14 rubler stykket (på samme tid kostede en hane 15 rubler), men de døde jo også, plejede vi at sige, når man så lidt vist på dem! Ikke enhver mave tålte den kost.

Så forlod sønderjyden siden sin lejr som tyskeren sin, søgte arbejde, så længe noget var at få, og reddede sig således helt vel, indtil sommeren kom med det store sammenbrud. Så satte han alle sejl til, trodsede rejsens vanskeligheder og stod en dejlig dag atter i det kære hjem. Kurven havde nået højden fra hin dag, han forlod hjemmet. Nej, den var højere, thi det store var sket: Han stod som en fri mand i et frit land. Det var nået, der i tunge dage havde strålet for hans tanke og holdt hans mod oppe – det, som han midt i fangetiden endog havde formet i en enfoldig sang:

Der havde håb, der er liv i vort bryst,
Vi synger så glade sange.
Sange med liv i er rigtig vor lyst,
Trods at vi endnu kun er fange.

Snart 3 år vi sidder i fangelejr,
men lader ej hovedet hænge.
Godt mod! Kammerater, det bliver nok sejr,
om også det varer lidt længe.

Derhjemme venter med længsel min mor,
min fader, min elskede pige.
”Han kommer nok hjem i det nye år,”
så vil de vel tænke og sige.

”Ja, kære, vi kommer nok hjem et år,
men om i det ny for nøje – ?
Vi kommer, når der er sønderjysk vår
og Dannebrog frit der kan vaje.”

Ja, håb er der, tro og liv i vort bryst,
om årerne end er lidt lange.
Vi synger med frejdigt mod og lyst,
trods at vi endnu kun er fange.

6. oktober 1919. Fællesmøde i Tinglev

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. Oktober: Fællesmøde i Tinglev. Ind imellem Gruppemøde i det frie. Enes om Valg- og Udarbejdelse af nye Vedtægter, som forelægges paa. en Generalforsamling den 3. November. P. Grau paataler, at jeg er slettet som Raadgiver hos Kommissionen. Hanssen kan ikke give nogen    Forklaring. Flertallet afviser en Protest mod H. V. Glansens Udtalelse om Danskheden i Flensborg’ som en »Koloni«.

Mellemslesvigsk Udvalg vedtager en Protest paa egne Vegne. — Fra Bane gaarden lige i Borgerforeningen. Store Sal stoppende fuld til Tillidsmandsmøde. Drøftelse, de unge synger, »Ægir«-Film: vældig Jubel. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

6. oktober 1919. Resolution om generalforsamling i Vælgerforeningen

Fælles Resolution om Generalforsamling i Vælgerforeningen
Paa et Fællesmøde i Tinglev 6. Okt. 1919 vedtog Flertals- og Mindretalsgrupperne samt Arbejdergruppen enstemmigt følgende Res.:

Under Forudsætning af, at der stilles Andragende om Afholdelse af en Generalforsamling, fastsættes denne til Mandagen d. 3. November.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

1. oktober 1919. 50-års jubilæum: “Flensborg Avis er det Sted, hvor alle gode Kræfter mødes.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Oktober: »Flensborg Avis’s« 50 Aars Jubilæum. Overvældende Strøm af Hilsener, Blomster, Breve, Telegrammer, Besøg – selv
af Børnene.

Ravn siger paa Mellemslesvigsk Udvalgs Vegne: »Fra at være Feltvagt er »Flensborg- Avis« rykket op til at være Hovedkvarter,
og det ikke alene for Mellemslesvig, men for hele Sønderjylland. Ingen større Beslutning kan tages uden om »Flensborg- Avis«, det er det Sted, hvor alle gode Kræfter mødes.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Hans Horn – og den evige krig. Ny udstilling på Sønderborg Slot

Museum Sønderjylland præsenterer fra 11. oktober 2019 en helt særlig kunstudstilling på Sønderborg Slot. Her har museet fået adgang til en stor samling af værker, som lægen Hans Horn har efterladt sig.

De groteske, gruopvækkende, men også farverige og humoristiske skildringer af krigen, mennesket og religion viser på en gribende måde et menneskes kamp for at forstå og bearbejde krigsoplevelserne ved at skrive om dem og ikke mindst male dem.

Arbejdet med tekst og billeder gjorde det muligt for Hans Horn at komme igennem hårde kvæstelser, traumatiserende oplevelser ved fronten og ikke mindst oplevelserne i krigslazaretterne, hvor Horn i slutningen af krigen arbejdede som kirurg.

Hans Horn skildrede det hele i sine optegnelser og sine værker – råt, bizart og helt uden filter.

På udstillingen vises et stort udvalg af Hans Horns værker, der er med til at belyse den både fantastiske og forfærdelige fortælling om et menneske, der fik markante og aldrig helende ar på både krop og sjæl.

Efter krigen blev Hans Horn dansk statsborger og arbejdede som læge i Padborg, hvor han boede til sin død i 1989.

Han efterlod sig et enormt værk og et manuskript, som dannede ramme for Tom Buk-Swientys bog Det ensomme hjerte fra 2017.

Udstillingen kan ses indtil 15. marts 2020.

Normal entré: Voksne 80,- kr. Børn under 18 år: Gratis. Studerende og grupper: 70,- kr.

29. september 1919. Folk strømmer til dansk møde i Flensborg

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. September: Tillidsmandsmøde. Fuldt Hus, ogsaa paa Scenen. Godt Møde. Flyvebladet modtages med stor Munterhed.

300 Indmeldelser i Vælgerforeningen under Mødet. Cornelius Hansen og jeg har i Kaffebordspavsen Tillidsmænd staaende i Kø med Forespørgsler.

Bagefter Særmøde med Distriktsformændene. — H.P. H anssen har
i Gaar i Sønderborg holdt en ny Holbøl-Tale.

Note: H.P. Hanssen skal angiveligt i juni 1919 have holdt en tale, hvori han erklærede ikke at ville “røre en finger” for 3. zone.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. september 1919. Resolution og valutahjælp fra Danmark til Sønderjylland

Vælgerforeningens Flertal drøftede den 29. september 1919 spørgsmålet om Valuta-Hjælpen fra Danmark

Valutaspørgsmaalet drøftedes indgaaende i Tilslutning til et Referat af Minister H. P. Hanssen; Befolkningens Ønsker fremhævedes, og Nødvendigheden af, at den danske Stat bringer betydelige Ofre, indskærpedes paany.

Samtidig udtaltes der Tillid til, at det danske Folk forstaar Stillingens Alvor, og besjælet af den Offervilje, der allerede har givet sig saa storslaaede Udtryk over for Sønderjyderne, er rede til at bringe de Ofre, der er nødvendige for, at Spørgsmaalet kan løses paa en tilfredsstillende Maade.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

28. september 1919. Ernst Christiansen skriver sit første flyveblad på plattysk

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. September: Fagforeningskartel og Arbejderraad i Flensborg udtaler i et Brev til mig en Tak til Komiteen og alle, der har taget sig af de flensborgske Børn. —

Skrevet det første plattyske Flyveblad. Morsomt at mindes Drengeaarene.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Går du med en forfatter i maven? Forlag søger manuskripter

Forlaget Mellemgaard har sendt os følgende meddelelse:

Har du et manuskript / bogprojekt så kontakt vores redaktion som vil lave en vurdering. E-mailadresse:
mellemgaard.forlaget@mellemgaar.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Kaj Sørensen
Forlagschef

Forlaget mellemgaard ApS
Kragsbjergvej 22, 1.
5000 Odense C
Tlf.: 2399194 / 65903642
mellemgaard.forlaget@mellemgaard.dk
www.mellemgaard.dk

Forlaget mellemgaard har eksisteret siden 1998, og vi udgiver ca. 300 titler om året. Vi har en bred udgivelsesprofil og udgiver titler inden for snart sagt alle genrer f.eks. romaner, krimi og spændingsbøger, digte, biografier, selvhjælpsbøger, kogebøger, hobbybøger og meget andet. Se mere på www.mellemgaard.dk

Ny bog: Kampen om de faldnes minde.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i en ny bog – Kampen om de faldnes minde. Forfatter er historikeren Lars N. Henningsen, og bogen udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Det er ofte fremhævet, at de fleste mindesmærker står som fællesminder over alle de faldne i et sogn uanset deres nationale tilhørsforhold. Ser man nøjere efter, gemmer der sig imidlertid dansk-tyske modsætninger bag stenene. Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres. Tysksindede så soldaterne som helte faldet for det tyske fædreland.

Det førte en del steder til strid om udformningen af mindesmærket, og i nogle sogne fik danske og tyske hver deres mindesmærke. I 1930’erne fejrede det tyske mindretal med hagekors såkaldte ”Heldengedenktage” ved mindesmærkerne, og i besættelsesårene blev mindesmærkerne benyttet af Værnemagten og mindretallet til ensidige tyske højtideligheder.

På dansk side var svaret at oprette ”Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere”, og våbenstilstandsdagen 11. november blev nu indført som årlig dansk mindedag.

Først efter 1945 blev disse modsætninger gradvist udjævnet, og på våbenstilstandsdagen i 2018, i 100-året for freden, blev mindesmærkerne midtpunkt for dansksindede og tysksindede til fælles markeringer i fredens ånd. Endelig var kampen om de faldnes minde afsluttet.

Med mange illustrationer fortæller Lars N. Henningsen om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr.

Bogen kan købes i hjemmesidens butik. 

Bogen præsenteres ved et arrangement med foredrag den 1. oktober kl. 15:00 på Landsarkivet for Sønderjylland, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa. Her kan boges også købes.

 

26. september 1919. Forsøg på at forlige parterne i Vælgerforeningen

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. September: Forligsmøde af nogle Mænd fra hver Side i Tinglev under Grev Schacks Ledelse. Enes om at indkalde et fælles Bestyrelses- og Tilsynsraadsmøde til Forberedelse af  Generalforsamling og Valg i Vælgerforeningen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. september 1919. Det tyske Udvalgs forslag til mindretalsbeskyttelse af det kommende tyske mindretal

Det tyske Udvalg vedtog i Flensborg 25. Sept. 1919 følgende »Fordringer til Beskyttelse af et tysk Mindretal i de Dele af Slesvig, der maatte blive afstaaede«, som tilstilledes Rigsdagspartiernes sønderjyske Udvalg:

Til Udførelse af de af [den tyske] Rigsregering i Statutterne til et Folkeforbund foreslaaede Bestemmelser til Beskyttelse af nationale Minoriteter bør der — selv om Folkeforbundet skulde blive til Virkelighed — søges opnaaet en Traktat med Danmark. I saa Henseende stilles følgende Krav:

A. Almindelige Bestemmelser

I. Omfanget af den tyske Minoritet
1 — De Tyskere, der maatte forblive i det Omraade, som skal afstaas, og i Henhold til Fredstraktatens Bestemmelser erhverver dansk Indfødsret, skal anerkendes som den tyske Minoritet og organiseres som tysk-folkeligt (völkische) Samfund (Gemeinschaft).
2 — Det tysk-folkelige Samfund er offentlig juridisk Person og omfatter
a — alle efter dansk Ret myndige Personer i de afstaaede Omraader, der ved Indførelse i en tysk Rulle (Matrikul) erklærer sig for Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund,
b — alle mindreaarige, for hvilke den Person, hvem Opdragelsesretten tilkommer, afgiver en tilsvarende Erklæring. Adgang til Indførelse i Matrikulen bør vedvarende staa aaben for enhver, der er bosat i det nævnte Omraade.
3 — Det tysk-folkelige Samfund maa tillade, at saadanne Folkefæller, der ikke er i Besiddelse af dansk Indfødsret, deltager i dets Indretninger og hidkalder dem til Gennemførelse af Samfundets Opgaver.

II. Den tyske Minoritets Grundrettigheder
1 — Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund nyder uden Undtagelse alle Rettigheder, som de øvrige danske Statsborgere har.
Der maa ikke gives Love, der indskrænker Medlemmerne af det tyskfolkelige Samfund i Udøvelsen af disse Rettigheder.
2 — Det tysk-folkelige Samfund har fuld Frihed i Plejen af dets kulturelle Interesser, især paa Omraader vedrørende Kirke, Skole, Kunst, Presse og paa Forenings- og Forsamlingsvæsen.
3 — Den frie Brug af det tyske Sprog i Ord og Skrift maa ikke indskrænkes.
4 — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at paaligne dets Medlem mer Skat og til at disponere over de indkommende Beløb i Overensstemmelse med Samfundets Love.
5 — Det tysk-folkelige Samfund har til Gennemførelse af disse Opgaver Ret til at forlange de danske Myndigheders Hjælp.

B. Det tysk-folkelige Samfunds Institutioner

I. Folkeraad
1 — Til Varetagelse af det tysk-folkelige Samfunds Fællesinteresser dannes
der et Folkeraad (Volksrat).
2 — Folkeraadet bliver repræsenteret i den danske Regering og dermed overfor det danske Parlament ved et af dets Medlemmer.

II. Kirke
1 — Medlemskreds.
Alle evangeliske Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund, der lader sig indtegne som Medlemmer af de tyske Menigheder, danner den evangelisk-tyske Kirke i Danmark, som er en Del af den danske Folkekirke, dog med nedenstaaende Særrettigheder.
2 — Præstekald og Gudstjeneste.
a — I Byerne Haderslev, Aabenraa og Sønderborg overlades et Præstekald, i Tønder Førstepræstens Kald til den tyske Menighed. Hver Søndag skal der afholdes tysk Gudstjeneste mindst een Gang. Højmesse afholdes i Overensstemmelse med Forholdet mellem Medlemsantallet af den tyske og den danske Menighed.
b — Paa Landet
1 — har, hvor Tyskerne er i Majoritet, den tyske Præst Sognepræsteembedet, dog saaledes, at Danskerne her har de samme Rettigheder som Tyskerne, hvor disse er i Minoritet.
En Forandring skal kun kunne finde Sted i Tilfælde af Vakance i Embedet, og højst hvert 5. Aar og kun, saafremt den tidligere Minoritet i mindst 3 Aar har udgjort 3/5 Majoritet.
Højmessen skifter mellem den tyske og danske Menighed i Overensstemmelse med Styrkeforholdet.
Saafremt Flensborg ogsaa skulde blive indlemmet i Danmark, bør de tyske Menigheder beholde deres Rettigheder og den danske Menighed organiseres ved egne Midler.
2 — Hvor Tyskerne ikke maatte have Majoritet, danner de Tyskere, der tilhører forskellige Menigheder, men har maattet slutte sig sammen, en »Diaspora-Menighed«, der ansætter en Præst. Denne har Ret til at foretage alle Embedshandlinger overfor de indskrevne Medlemmer af sin Menighed og disses Slægtninge. Menighedsmedlemmerne er beføjede til at benytte Kirken, Kirkegaarden saavel som forhaandenværende Menighedshus og Konfirmandsal i Menigheden, hvor de bor, til Gudstjenester og Embedshandlinger, alt under de samme Betingelser som Medlemmerne af den danske Menighed. Organist, Degn, Kirketjener o. s. v. bør medvirke herved i samme Omfang som ved de tilsvarende Fester i den danske Menighed (jfr. Lov om Valgmenigheder henholdsvis Sognebaandsløsning).
3 — En fælles Administration af Præsteembederne i Henhold til 1 og 2 er tilladt.
3 — Administration.
Kun indskrevne Medlemmer, der er fyldt 25 Aar, har Medbestemmelsesret.
De enkelte Menigheder administrerer deres egne Anliggender i Overensstemmelse med de danske Love om Menighedsraad og Kirkers Bestyrelse.
Fællesanliggender administreres ved en Synode, til hvilken hver organiseret Menighed — ogsaa Diaspora-Menighed — delegerer deres fast ansatte Præster og det dobbelte Antal Lægmænd. Lægmændene vælges ved hemmeligt, direkte Valg af alle indskrevne Menighedsmedlemmer.
De fast ansatte Præster vælger af deres Midte en Præst, der udøver Stiftsprovstens Funktioner.
Denne samt et af en Præst og 5 Lægmænd bestaaende Synodeudvalg er den højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender.
Saafremt Omraader med en kompakt tysk Befolkning (2. Zone) maatte blive afstaaet, faar dette sidste Stykke følgende mere omfattende Ordlyd:
»Højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender i det tysk-folkelige Samfunds Omraade er Synodeudvalget, sammensat af en Biskop (Formand), Stiftsprovsten, 3 Præster og 10 Lægmænd. Præsterne og Lægmændene vælges af Synoden; Stiftsprovsten udnævnes af Biskoppen blandt 3 Præster, der er foreslaaet af Udvalgets øvrige Medlemmer; Biskoppen udnævnes derimod af Kongen blandt 3 Præster, der er foreslaaede af Synodeudvalget. Ved den første Udnævnelse træder i Stedet for Synodeudvalget en Forsamling af alle Præster indenfor den evangelisk-protestantiske Kirke. Biskoppen har Sæde i Flensborg.«
Udadtil, i Særdeleshed i Forholdet til den øvrige danske Folkekirke, er Stitfsprovsten (eller i Tilfælde af, at Tilføjelse til sidste Stykke foretages:
Biskoppen) den evangelisk-tyske Kirkes eneste Repræsentant med de danske Biskoppers Rettigheder og Pligter. Dog kan Ministeren kun efter Samraad med Synodeudvalget give Udførelsesbestemmelser vedrørende disse Grundsætninger eller andre Anordninger. Ministeren kan ikke udstede Anordninger, mod hvilke Synoden nedlægger Veto med 5/6 Majoritet. Hvor tyske og danske Menigheder i Fællesskab tilvejebringer Midlerne til de kirkelige Udgifter, sammensættes den Korporation, der vælges i Administrationsøjemed (Lov om Kirkers Bestyrelse), i Forhold til Menighedernes Medlemstal,
dog saaledes, at Mindretallet skal have mindst 1 Plads. Saafremt det er nødvendigt at oprette Provstier, vælges Provsten af Provstiets Præster, og Valget stadfæstes af Stiftsprovsten, henholdsvis Biskoppen.
4 — Tilvejebringelse af Pengemidler.
De Præster (Sognepræster, residerende Kapellaner), der er ansatte i faste Embeder, har, Embedets Indtægter indbefattet, alle Rettigheder, som ved Lov maatte blive indrømmet den danske Folkekirke.
I alle Menigheder, hvor Tyskerne ikke bygger Kirke, anlægger egen Kirkegaard eller ansætter egne Kirkeembedsmænd, bidrager de til Udgifter i saa Henseende ligesom de danske Menighedsmedlemmer.
I de under B, II, 2, b, 1 og 2 nævnte Menigheder er de tyske Menighedsmedlemmer,
der har erklæret deres Tilslutning til en saadan Menighed, i den Menighed, hvor de har Bopæl, fritagne for at betale Gebyrer til Præsten som Accidenser, Offer og Tiende.
For øvrigt udreder den tyske Menighed sine egne Udgifter, og de enkelte Menigheder og Synoder har Ret til at udskrive Skatter.
Den danske Statsregering skal en Gang for alle give sin Tilslutning til, at den tyske Menighed modtager Tilskud fra tyske Regeringer, Kirkekorporationer, Sammenslutninger, Privatpersoner og Kasser.
Saafremt den danske Stat maatte yde Tilskud til den danske Folkekirke, faar den evangelisk-tyske Kirke Andel heri i Forhold til Medlemsantal og Skatteevne.
5 — Embedsbesættelse og Præsternes Uddannelse.
Alle Præsteembeder besættes i Regelen ved Menighedsvalg. Præsentationen sker ved Menighedskirkeraadet med Tilslutning fra Ministeren (eller under Forudsætning af Tilføjelsen til 3, 3. Stykke, med Biskoppens Tilslutning)

Forudsætning for, at en Mand kan blive valgt til tysk Præst, er, at han har bestaaet den foreskrevne Eksamen, besøgt et tysk Universitet i mindst to Aar og i et Aar har været Vikar ved en Kirkemenighed i Tyskland.
(Supplement i Henhold til 3, 3. Stykke: I Stedet for »i et Aar — Tyskland « træder: »og i et Aar besøgt et Præsteseminarium, der af den evangelisk-tyske Kirke oprettes i Flensborg«).
Det er ogsaa tilladt at tilkalde ordinerede Præster fra Tyskland; dette kan kun forbydes af Ministeren, naar der foreligger aabenbare Kendsgerninger, som giver Anledning til at tvivle om den paagældendes Loyalitet.
Dansk Indfødsret kan ogsaa kun nægtes af denne Grund, ligesom Adgangen til at opnaa denne skal gøres let for ham.
En Præst maa kun afskediges i Elenhold til tilsvarende Anvendelse af Disciplinærretten for danske Præster.
6 -—- Konfirmationsundervisningen.
Børn, der besøger tyske Skoler, faar ogsaa tysk Konfirmationsundervisning.
Børn, der paa Landet kun kunde besøge danske Skoler (jfr. III, 7, c), kan ligeledes stille Krav om at deltage i den tyske Konfirmandundervisning, henholdsvis konfirmeres paa tysk. Den tyske Kirke vil herom træffe nærmere Bestemmelser.
For saa vidt det er paakrævet, at der gives Dispensation fra Skoleundervisningen, skal denne gives.
7 — Slutningsbestemmelser.
Disse Grundsætninger for den folkelige Selvbestemmelsesret paa det kirkelige Omraade skal ogsaa bevares ved en eventuel Adskillelse af Kirke og Stat i Danmark, saaledes at
a) den tyske Kirke ikke maa staa daarligere end den danske
b) en folkelig Sammenslutning til en fri tysk Kirke paa ingen Maade maa forhindres.

III. Skole
1 — Ethvert Barn indenfor det tysk-folkelige Samfund har Krav paa tysk Opdragelse.
2 — Den tyske Opdragelse sikres ved et veludviklet Skolevæsen. Samfundets Skoler har samme Egenskab som offentlige Skoler og de Rettigheder, saadanne Skoler har.
3 — Skoleforholdenes Organisation paahviler det tysk-folkelige Samfund, der i egne Skoleanliggender repræsenteres ved et Skoleraad (»Schulrat«),
4 — Skoleraadet bestaar for 1/3 af Lærere, der vælges af Lærerne, for 2/3 af Repræsentanter for Skoleforstanderskaberne, som vælges af de enkelte Skoledistrikter, der bliver dannet. Som Formand i Skoleraadet fungerer en Lærer, der vælges af Skoleraadet. Valget stadfæstes af Ministeren.
Denne Myndighed skal indordnes i den danske Administration, saaledes at den danske Stats Tilsynsret bevares, og at en stadig Forbindelse mellem Skoleraad og Ministerium sikres.
5 — Skoleraadet administrerer alle Skolevæsenets Midler, sørger for Tilvejebringelse af »frie Kulturmidler«, Oprettelse af Skoler samt Affattelse af Undervisningsplaner og bestrider kort sagt alle Opgaver, der ligger indenfor Skolevæsenet.
Til Leder af Skolevæsenet vælger Skoleraadet — med Tilslutning af Ministeren — en Person, til hvilken samtidig Forretningsførelsen for Skoleraadet overdrages.
6 — Det tyske Skolevæsen organiseres i Overensstemmelse med »Enhedsskole«-Tanken (»Einheitsschule«).
7 — Den danske Regering skal i dette Øjemed yde følgende:
a — til det tysk-folkelige Samfund bør der straks ved dets Organisation anvises Skoler. Naar nye Skoler oprettes, skal der ydes dem Tilskud, saaledes som der under lige Forhold ydes danske Skoler.
b — Hvor mindst 36 Børn, ogsaa fra forskellige Kommuner, samler sig om en rent tysk Enkeltklasse-Skole, skal det erkendes, at denne er tiltrængt, og det saa længe, indtil Tallet i 3 paa hinanden følgende Aar synker under 20.
c — Børn af det tysk-folkelige Samfund, som paa Grund af deres Boligs isolerede Beliggenhed ikke kan besøge egne Skoler, indtræder i de stedlige danske Skoler, men fritages for Religionsundervisningen og faar een Dag ugentlig fri for at deltage i den tyske Særundervisning. Denne Undervisning meddeles af Vandrelærere eller andre dertil egnede Kræfter.
d — Skoleraadet bestemmer, hvilke og hvor mange højere Skoler der udkræves.
e — Til Tilvejebringelse af Midler til det tyske Skolevæsen erholder Skoleraadet Andel i den danske Stats Tilskud til Skolevæsenet i Forhold til det tysk-folkelige Samfunds Talrighed og Skatteevne.
f — Skoleraadet skal i Overensstemmelse med Undervisningsministeren fastsætte Reglerne for Lærerkræfternes faglige Uddannelse. Denne skal foregaa paa tyske Læreanstalter, og disse Anstalter maa tilhøre enten det tyske Rige eller det tysk-folkelige Samfund. Lærerne maa høre til det tysk-folkelige Samfund. Ogsaa Rigstyske kan kaldes til Lærere ved Læreanstalterne paa de under B, II, 5, 4. Stykke, fastsatte Betingelser.
g — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at vælge og ansætte sine Lærerkræfter efter Principer, som det selv danner.
h —- Indretning af enhver Art Privatskole for den endnu ikke skolepligtige, den skolepligtige Alder og derudover med Henblik paa baade faglig og Almendannelse er principielt tilladt. Privatskolerne nyder alle Begunstigelser, der tilkommer saadanne Skoler efter dansk Ret.
i — Tilskud til det tyske Skolevæsen fra privat Side eller ved Rigsforanstaltning kan ikke afvises.

IV. Slutningskrav
1 — Der skal ydes den danske Minoritet, som forbliver paa det tyske Højhedsomraade, de samme Rettigheder, som i ovenstaaende Grundsætninger bringes i Forslag for det tysk-folkelige Samfund.
2 — Til at træffe Afgørelse i Anledning af Besværinger fra nationale Minoriteter paa begge Sider af Grænsen med Hensyn til Anvendelsen af ovenstaaende Grundsætninger skal dannes en Voldgiftskommission. Den bestaar af 7 Medlemmer, nemlig 2 Repræsentanter fra hvert af de nationale Mindretal, 1 Repræsentant fra hver af de paagældende Regeringer og en Opmand fra en skandinavisk Stat.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Bogpræsentation og foredrag 1. oktober kl. 15:00 i Aabenraa

Præsentation af ny bog – Kampen om de faldnes minde

Tid: 01-10-2019 kl. 15:00 – 16:00

Sted: Rigsarkivet, Aabenraa, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa

Historiker, dr. phil. Lars N. Henningsen vil præsentere sin nye bog Kampen om de faldnes minde, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i den nye bog Kampen om de faldnes minde. I bogen fortælles med mange illustrationer om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Læs mere om bogen her

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik fra den 23. september 2019 og ved præsentationen af bogen.

Lars N. Henningsen vil også holde foredrag om bogen i løbet af oktober og november andre steder i Sønderjylland. Dato og sted for disse foredrag oplyses senere på hjemmesiden. Ved alle foredrag kan den nye bog købes.

24. september 1919. Dansk besættelse af 1. zone straks efter afstemningen?

På Mødet 24. Sept. 1919 refererede Minister H. P. Hanssen Fredstraktatens Bestemmelser om Kundgørelse af Afstemningsresultatet for 1. Zone og om Danmarks Ret til straks derefter at besætte Omraadet med sine militære og administrative Myndigheder; han meddelte dernæst, at C. I. S. havde opfordret Regeringen til at fremkomme med en Udtalelse om, hvorvidt den vilde foretage en Besættelse straks efter, at Afstemningens Resultat var blevet offentliggjort? Ministeren fortsatte:

Kommissionen har i Gaar mindet om, at den ønskede Svar, og jeg har stillet i Udsigt, at det skulde blive afgivet i Morgen, naar denne Forhandling har fundet Sted.

Det er selvfølgelig af den største Betydning her, hvordan man bedømmer Situationen nede i Sønderjylland, og jeg har da forelagt dette Spørgsmaal for de 3 forskellige Grupper, der nu er dannede dernede.

Som Svar fra Vælgerforeningen oplæste H. P. Hanssen derpaa den 15. september 1919 gengivne Resolution. Fra henholdsvis ”de 23” og Mellemslesvigsk Udvalg var indkommet følgende Udtalelser:

Mindretalsgruppen i Vælgerforeningens Tilsynsraad deler Forventningen om, at den internationale Kommission og den danske Regering gør Brug af den Hjemmel, der i Art. 109 af Fredstraktaten forefindes for, at den danske Regering, saa snart Afstemningen i 1. Zone har fundet Sted, efter Aftale med Kommissionen kan besætte 1. Zone med sine Militær- og Forvaltningsmyndigheder.

Vi beder imidlertid med Hensyn til Toldgrænsens Flytning den internationale Kommission og den danske Regering om ved saa virksomme Foranstaltninger som muligt at søge at mildne de Ulemper for Erhvervslivet i 2. Zone, som en Toldgrænse mellem 1. og 2. Zone vilde medføre.

Mellemslesvigsk Udvalg kan ikke fortænke den nordslesvigske Befolkning i, at den ønsker Fredstraktatens Bestemmelser ført ud i Livet, hvorefter den danske Regering efter Afstemningen i 1. Zone kan lade sine Militær- og Forvaltningsmyndigheder besætte dette Omraade.

Vi undlader ikke at gøre opmærksom paa, at der ved en Flytning af Toldgrænsen, som skiller 2. Zone fra 1., vil opstaa alvorlige Ulemper for Befolkningen i 2. Zone, og vi henstiller indtrængende, at disse

Ulemper søges forebyggede ved virksomme Forholdsregler:

H.P. Hanssen: Jeg staar derfor paa det Standpunkt, at jeg slutter mig fuldstændig til de Resolutioner, der er fremkommet fra forskellige Sider dernede, og mener, at det, hvilke Betænkeligheder vi end kan have, dog vil være det rigtigste at foretage Besættelsen straks. Og denne Besættelse maa ført om dette Spørgsmaal, ogsaa omfatte Toldgrænsens Flytning imod Syd. Vi kan ikke have en Toldgrænse liggende ved Kongeaaen midt i et Omraade, der administreres af danske Myndigheder. Jeg kan altsaa kun anbefale, at man giver sin Tilslutning til, at der finder en Besættelse af 1. Zone Sted, saasnart Afstemningsresultatet er blevet publiceret.

Efter nogen Forhandling gav Udvalget sin Tilslutning til Forslaget om Besættelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

23. september 1919. Stort valgmøde i Gråsten

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. September: Under Skybrud i Avtomobil til Graasten, et Led i en Række Møder til Støtte for Valgkravet. Kloppenborg, P. Grau og jeg taler. Stort Møde, stærk Tilslutning. Forkorter Hjemturen med Sang.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Slægtsforskertræf med bl.a. 2 foredrag

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland arrangerer lørdag den 28. september 2019 et “Slægtsforskertræf” i Sønderborg.

Slægtsforskertræffet giver deltagerne mulighed for at høre 2 spændende foredrag, samt tilbringe nogle hyggelige timer i selskab med andre historisk interesserede og/eller slægtsforskere og måske få inspiration til egen slægtsforskning.

Kontakt gerne foreningens sekretær, hvis du vil vise noget af din slægtsforskning. Se mere på foreningens website: www.shfs.dk.

Der er gratis entré til Slægtsforskertræffet.

Dagens program:
Kl. 10.00       Foredrag “Med hertugerne i krig” – Forfædre på digitale kartotekskort” ved cand.mag. i Historie Rasmus Wichmann.

Foredraget tager udgangspunkt i de dansk-tyske hertughuse i deres storhedstid som officersdynastier, og om dansk deltagelse i næsten ukendte slag og krige.

Dernæst følger en grundig indføring i hvordan man selv finder lokale personligheder, eller forfædre, ved hjælp af forsvarets digitale kartotekskort. De kan indeholde både lange beskrivelser og afskrifter af tabte arkivalier. For den tålmodige er der mange skatte at hente, men man skal vænne sig til fortidens navneskik. Således er medlemmer af vores nuværende kongehus opført under ”H” for ”Holsten”!

Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

Pause:           I pauserne vil det være muligt at benytte Multikulturhusets Café, snakke med andre  slægtsforskere samt benytte sig af ”Spørgehjørnet”, hvor medlemmer af foreningen vil prøve at besvare spørgsmål i forbindelse med slægtsforskning.

Kl. 13.30       Foredrag om ”… et meget ilde berygtet Fruentimmer” ved historiker, ph.d.  Agnete Birger Madsen.

Foredraget handler om foredragsholderens tiptiptipoldemor Kirsten Andersdatter Kudsk og hendes livslange forhold til tøndetærsker og daglejer Thomas Madsen. Det var et ulovligt forhold, da ingen af dem var blevet lovformeligt skilt fra deres tidligere ægtefæller. Præsten anmelder dem derfor flere gange for hor og de bliver afhørt af herredsfogeden og idømt fængselsstraf.
Kirsten befandt sig på bunden af samfundspyramiden, men hun var ikke alene. I foredraget fortælles om hendes liv sammen med løsgængere, tyveknægte, rakkere, drukkenbolte, prostituerede og andet godtfolk på landet i første halvdel af 1800-tallet. Foredraget bygger på nye kildefund og kan ses som en opfølgning af foredrags-holderens tidligere foredrag om kvindfolk og fattigfolk på landet.

Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

Sted: Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg. Start kl. 10.00 – forventet afslutning kl. 15.30.

Parkering henvises til det gratis P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik).

Se evt. denne plakat: Slægtsforskertræf 2019 (linket åbner en pdf-fil).