Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

17. november 1919. Ernst Christiansen: “Forskræmte, lyttende, undrende, forventningsfulde…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. November: Med Tønder i Avtomobil til Ellund. Talt med Andr. Lorenzen, derefter til Store Vi og med et Par Tillidsmænd derfra til Jørgensen i Sillerup. Frossen til Is undervejs. Folk fra Store Vi og Hjoldelund Sogne instrueres. Forskræmte, lyttende, undrende, forventningsfulde, mere Mod end i Hanved.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Ny roman af Linda Lassen: “Jens og Marie. En genforeningsroman.”

Linda Lassen har skrevet en ny roman, der foregår i Sønderjylland. Den er netop udkommet på forlaget Hovedland. Bogen vil senere blive anmeldt her på siden. Linda Lassen vil være kendt som forfatter til flere historiske romaner, der foregår i Sønderjylland i den tyske tid mellem 1864 og 1920.

Bogens titel er: Jens og Marie. En genforeningsroman

Forfatteren skriver om romanen:

I 2020 markerer vi 100 året for genforeningen – dvs. for Nordslesvigs forening med Danmark. Flensborg kom jo ikke med. Om den kamp – og det nederlag, handler ”Jens og Marie – en genforeningsroman,” der udkom den 10.10 2019.

Jens Jessen, (redaktør for Flensborg avis 1882 – 1906) var lærersøn fra Toghale nær Møgeltønder i det nøjsomme Vestslesvig. Hans forældre var national-konservative og dansksindede.

Marie Fibiger kom fra en velhavende borgerlig familie på Frederiksberg, hun havde gået på Zahles seminarium og var påvirket af alle de nye strømninger på den tid (Brandes osv.)

I romanen tegnes et billede af Jens og Marie Jessens ægteskab, og deres kamp for en sag, der set udefra – og med vore dages briller – virker både naiv og nationalistisk, men som set indefra dvs. fra Flensborg i årene fra 1882 og op til afstemningen i 1920 var den, hvorom alting drejede sig for de dansksindede dér.

Romanen handler også om Jens Jessens personlige og politiske uvilje mod H.P. Hanssen. Den personlige bundede især i Jens Jessen sociale og uddannelsesmæssige mindreværd. Den politiske drejede sig bl.a. om sproget, forholdet til hjemmetyskerne – og grænsedragningen.

Jens Jessen døde i 1906 og Marie stod fra da af som udgiver af Flensborg avis, og førte sammen med avisens ansatte kampen videre.

I 1918 sluttede 1. verdenskrig.

Endelig var den længe ønskede genforening i sigte. Men hvor skulle grænsen gå? Det var man uenige om, afhængigt af om man støttede H P Hanssens eller Jessens linje – og nok også afhængigt af hvor langt syd på man boede.

Bogen koster 299,- kr (vejl.) og kan købes i boghandelen og i museumsbutikken på Sønderborg Slot.

15. november. Ernst Christiansen: “træt paa Legeme og Sjæl”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. November: I Dag til fælles Tilsynsraadsmøde i Aabenraa. Ordningen af Valget fastsættes i Enkelthederne. De 23 drøfter i et Særmøde deres Valgberedskab. — I Aften til dansk Møde i Sosti. Stort og godt Møde. Til Fods hjem, træt paa Legeme og Sjæl.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

13. november 1919. Ernst Christiansen: “Jeg kræver Fredstraktatens Løfte om Fjernelse opfyldt.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. November: Det tyske demokratiske Parti har stillet hele sit Apparat til Det tyske Udvalgs Tjeneste. — I Forgaars ankom Kommissionens Udsendinge hertil for at træffe nogle Forberedelser.

Drøfter forskellige Ting med Afdelingschef Haarberg. I Gaar vist ham vort paatænkte Pressehjem. I Dag stiller han en Række Spørgsmaal, om de højere Embedsmænd osv., til mig og noterer Svarene. Jeg kræver Fredstraktatens Løfte om Fjernelse opfyldt.

— I Gaar samles en Kreds af Kvinder hos os for at planlægge en særlig Kvindeagitation. I Aftes med Forpagtor-Avtomobil i Snefog til Hanved. Drøfter Hanved Sogns sydlige Del med Tillidsmændene. Sejgt Materiale. Paa Hjemvejen maa vi skovle os fri af en Snedrive. — Et Møde i Store Vi maa aflyses paa Grund af det tyske Militær. — Der er kommet store Oplag af tyske Agitationsskrifter, trykte i Slesvig, til Flensborg.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Bogen om Toftlund Sogn i Første Verdenskrig kan nu købes på Sønderborg Slot

“Fra Vestergade til Vestfronten. Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918” er en monumental bog, der forsøger at samle den eksisterende viden om ét sogn og dens krigsdeltagere i Første Verdenskrig. Bogen fylder knap 500 sider og er overdådigt illustreret.

Bogen kan købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot for kun 250,- kr

Vi vil fra Den store Krigs side meget gerne opfordre andre lokalhistoriske foreninger i Sønderjylland til at følge Toftlunds eksempel og udgive en bog om sognets historie under Første Verdenskrig. Toftlunds bog er meget ambitiøs, men mindre kan også gøre det. Første Verdenskrig er en så skelsættende begivenhed for Sønderjylland, også lokalhistorisk, at det fortjener en bog.

Jørn Buch, skriver i Sønderjysk Månedsskrift om bogen:

Fra Vestergade til Vestfronten.

Toftlund sogn i 1. Verdenskrig i 1914-1918 Dan Obling o.a. Udgivet af Toftlund Lokalhistoriske Arkiv, 2016. 476 sider, rigt illustreret. Pris: 250 kr.

(Bogen er efterfølgende udkommet i en ny i og forbedret udgave).

Bogen om Toftlund sogn under 1. Ver­denskrig er en meget flot og velfortalt bog om Toftlunds mange unge, som blev ramt af 1. Verdenskrig, både som soldater og som civile. Næsten 500 unge i fra Toftlund deltog som tyske soldater under 1. Verdenskrig, og heraf døde de 66 i et sogn, som dengang havde ca. 1.700 indbyggere. I bogen findes et bil­lede af mindetavlen i Toftlund Kirke.

Et fantastisk stort og flot afsnit for­tæller om de 500 skæbner – person for person, hver for sig. Det er lokalhisto­rie, når det er bedst – men også en lo­kalhistorie, som bredes ud til den store historie.

Bogen er sprængfyldt med relevante billeder og kort, og et særlig illustrativt kort demonstrerer, hvor store dele af byen der var berørt af krigen. Det gæl­der vejspærringer, boliger for tyske offi­cerer og straffefangelejre, ja lejre i fler­tal, da der var hele to straffefangelejre omkring Toftlund, hvoraf den ene lå lige ved siden af kirken.

Bogen har også et stort afsnit om Sicherungsstellung Nord, hvor der både fortælles om baggrunden for stillingen i 1916 og illustreres med nogle meget flotte billeder, som viser, hvor stillin­gen fra 1917-18 løb i terrænet omkring byen.

Bogen om Toftlund sogn under 1.  Verdenskrig kan varmt anbefales til alle, som interesserer sig for 1. Verdens­krig generelt og for Sønderjyllands hi­storie specielt. Det må blive en klassiker for alle, som interesserer sig for 1. Ver­denskrigs betydning for lokale sam­fund.

Jørn Buch

Bogen kan købes på foreningens hjemmeside

eller ved henvendelse til Anne-Grethe Petersen  på tlf.nr. 20 25 95 13 eller tlhf6520@gmail.com

Pris: kr. 250,- + evt. forsendelse kr. 80,-

Eller spar forsendelsen og køb den i museumsbutikken på Sønderborg Slot.

Gratis koncertfortælling i Løgumkloster om Første Verdenskrig i morgen

Onsdag den 13. november kl. 19.30 er der koncert med folkemusikgruppen Svestar i Løgumkloster kirke. Det er en koncertfortælling om savn og lyspunkter.

Svestar har dykket ned i en slægtnings personlige dagbøger og brevudvekslinger med familien under 1. Verdenskrig og skabt koncertfortællingen ”Kærligt hilset fra Ingenmandsland”.

Svestars koncert med nyskabende viser og folkemusik formidler en personlig og kontrastfuld krigserfaring. Gennem poetiske sangtekster og et stemningsfuldt lydbillede, knyttes toner og tanker an til vores egen historie.

Om Svestar

Rendyrket spilleglæde, musikalsk legesyge og et stort dynamisk spænd er kendetegnende for den danske folk-kvartet Svestar (Anne Roed Refshauge, vokal, Kirstine Sand, violin, Kirstine Elise Pedersen, cello og Marie Sønderby, klaver). Grænserne er konstant i bevægelse for hvad folkemusik er og kan. Svestar har en musikalsk nysgerrighed, en baggrund med både klassisk musik og folkemusik og ikke mindst en stor passion for at finde nye udtryk med et solidt afsæt i traditionen.

Svestar har optrådt i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på festivaler, i kirker m.m. Gruppen har været på turne i Japan og Tyskland. Og har fået særdeles fine anmeldelser. Der er fri entré.

Arrangører: FUV, Handels- og Håndværkerforeningen og Løgumkloster kirke.

11. november 1919. Statsminister Zahle: “Vi kan ikke ønske, at Folk, som var tyske i Gaar, stemmer dansk i Dag for mulig øjeblikkelig Pengefordels Skyld.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. November: Nødskrigene fra 3. Zone lyder atter og atter,  i Dag i et Brev fra Slesvig By. — Statsminister Zahle holdt 9de ds. en Tale i Ringsted, hvori han ønskede alle Danske med hjem, men ogsaa saa vidt muligt kun alle Danske. »Der kan ikke ske Danmark noget værre, end om vi nu fik en betydelig tysk Befolkning ind i vort Land. Vi kan derfor ikke ønske, at Folk, som var tyske i Gaar, stemmer dansk i Dag for mulig øjeblikkelig Pengefordels Skyld.«

En tidligere tysksindet Borger, der besøger mig, sammenligner Baners og Zahles Taler: De er jo enige, den danske Regering haaner os jo: hvor kan vi vedblive med at arbejde for Danmark? Forrædernavn fra tysk og Haan fra dansk Side!

— I Aftes Distriktsformandsmøde. Den nordslesvigske Valutapetition forelægges. Flere vil ikke arbejde for den. Deres Folk vil med til Danmark af nationale Grunde, ikke for at berige sig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. november 1919. En Aabenraa-krigsfanges omtumlede skæbne.

S/S Flora

Hejmdal 10. november 1919.
En Aabenraa-krigsfanges omtumlede skæbne.
Igennem Italien på kryds og tværs i 26 måneder. – Hjem ved det sønderjyske ministeriums hjælp.

Fredag morgen lagde “Det Forenede Dampskibsselskab”s damper “Flora” ind i Københavns havn. “Flora”, hvis udmærkede fører er kaptajn Meyer, som fra Middelhavet, og foruden den sædvanlige last medførte damperen denne gang også en anden, nemlig 7 unge sønderjyder, der fra årelang udlændighed ved det Sønderjyske Ministeriums hjælp nu endelig nærmede sig hjemmet, hvor de har været savnet så længe.
– – –
Der blev glæde i går morges i slagter Kuhns hjem i Vestergade, da sønnen Willy Kuhn trådte ind af døren. Han har ikke været hjemme siden august 1917, da han havde sin sidste orlov. Men nu kom han.

Vi beder Willy Kuhn fortælle “Hejmdal”s læsere list af de oplevelser, han har haft i det fremmede og han er straks rede:

I december 1917 lå jeg, der var underofficer ved en tysk artilleri-division, i bjergene ved Piove floden. Det var lige efter offensiven med italienerne. Fremgangen var standset, og nu fulgte de små fremstød, stillingskampene, fra begge sider. Jeg lå  på Monte Tomba, men pludselig blev bjerghøjden taget af franske alpejægere, og vi var fanger.

Jeg blev først ført til Catelfranco, 30 kilometer bag ved fronten. Jeg og en anden tysk underofficer, en lærer fra Mecklenburg, skulle senere tages i forhør og blev også afhentede af et italiensk automobil. Vi skulle til det franske hovedkvarter i Citadella for at give oplysninger om artilleristillingerne, men i stedet for kørte chaufføren os til Mirabella, hvor der er en stor fangelejr. Vi overgik dermed fra fransk til italiensk fangenskab, og der blev ikke mere tale om at komme i forhør. Senere kom jeg til Verona, hvor jeg var fange i 5 måneder.

Så kom jeg til Kastellet Tredio i Florens. Herfra forsøgte jeg at flygte. Vagten sov på grund af varmen, og jeg slap godt ud og flygtede mod nord, hvor nogle bønder skjulte mig og gav mig mad. Men da jeg ville gå over den svejtsiske grænse gik det galt.

Jeg havde ingen penge til at bestikke vagten med, og da han fik et bestemt beløb for hver flygtning, tog han mig, og jeg blev sendt tilbage til Florens, hvor jeg fik 20 dages fængsel på vand og brød.

Den meste tid i fangenskabet har jeg arbejdet for bønderne i deres ejendommelige gammeldags landbrug. de behandlede mig godt, men kosten var jo ejendommelig for danskers gane, makaroni og ris, og ris og makaroni. Men heldigvis lå min fangelejr i det sunde Toscana. Mange andre blev ført til fangelejre sydpå eller Sardinien, hvor der var feber og malaria.

Jeg havde imidlertid flere gange skrevet hjem, og hjemmefra havde de skrevet til det Sønderjyske Ministerium. Og endelig slog befrielsens time. Den 22. september blev jeg ved det danske gesandtskabs hjælp frigivet, og kom til Rom. I 6 dage tog Legationen sig af mig på den allebedste måde. Jeg fik civilt tøj, boede på hotel og fik hele Rom at se. For at få skibslejlighed hjem, blev jeg imidlertid sendt til Genua, hvor en dansk privatmand, skibsmægler Boesgaard, inviterede mig til at være hans gæst. Jeg blev i 12 dage i Genua, så kom “Flora” og tog mig med mod hjemmet.

Vi anløb på hjemvejen to spanske og flere portugisiske havne. 

I Lisabon kom mine 6 kammerater om bord. De var alle civilfanger fra Azorerne. Da krigen brød ud, lå de med tyske skibe forskellige steder. Blandt den var styrmand Chr. Petersen fra Simmersted, og styrmand Hans Lorenzen fra Rinkenæs. De sejlede begge med Tysk Australien Liniens damper “Brisbane”. Den 5. august 1914 befandt de sig i portugisisk Goa i Forindien, og her blev de, til Portugal den 26. februar 1916 trådte ind i krigen. Så blev skibet interneret. En østerisk damper skulle føre dem til Azorerne, men skibet forliste. De kom i land på Afrikas kyst og blev interneret i Tugthuset i Mozambique. Senere kom de dog til Azorerne, og den 16. september kom de til Lisabon.

Desuden kom to maskinister Henrich Lensch, Flensborg, og Laurids Jepsen, Skodsbøl, om bord. Og endvidere Johannes Beck, Løjt Kirkeby, der ved krigens udbrud var matros på et tysk sejlskib, der kom fra Sydamerika med salpeter. Han skulle netop hjem for at tage styrmandseksamen. Endelig kom endnu en indfødt Aabenraaer ombord. Det var Osvald Stolz, der var 1. styrmand på damperen “Hof” af Hamborg.

I København blev vi modtaget udmærket – fortæller Kuhn – Vi fik klæder udleveret af “Sønderjysk Fond” og spiste frokost som det sønderjyske ministeriums gæster. Senere så vi Rigsdagen.

Beck og Lorenzen blev i København, hvor de ville besøge nogle slægtninge. Vi andre rejste hjem over Faaborg. Vi havde ikke penge nok! Sagen er den, at civilfangerne jo havde hele deres store bagage med, og den måtte vi betale overvægt-fragt af, og så slog de penge, vi havde fået af “Sønderjysk Fond” ikke til! Heldigvis traf vi Redaktør Refslund-Thomsen og Dr. Karberg fra Sønderborg, som var på vej hjem. De hjalp os igennem.

Stolz tog videre til Lybeck, hvor hans moder bor. Hun længes vist efter ham? Han har jo ikke været hjemme siden længe før krigen.

Og De selv spørger vi ?

Ja, jeg er overordentlig glad ved at være kommen hjem. Jeg får min gamle plads hos Boetmanns trælasthandel. Og naturligvis er min familie også glad. Min søster har forresten forlovet sig med en krigsfange som “Valkyrien” hentede hjem fra Ægypten.

Sønderjyder hjem med “Flora”:
Kuhn, Willy Georg (1896-), Aabenraa
Beck, Johannes (1893-), Aabenraa
Petersen, Christian (1888-), Simmersted
Lorenzen, Hans Friedrich (1887-), Rinkenæs
Jepsen, Lauritz Lauritzen (1887-), Skodsbøl
Lensch, Henrik Mats (1882-), Sørup, Sydslesvig

10. november 1919. Hvornår kan freden forventes at træde i kraft?

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 10. Nov. 1919 behandledes en Forespørgsel til Udenrigsmin. af følgende Indhold:

Hvilke Oplysninger kan Regeringen give med Hensyn til Tidspunktet for den internationale Kommissions Overtagelse af Forvaltningen i Afstemningsomraadet i Sønderjylland?

Udenrigsmin. gengav Fredstraktatens Bestemmelse, der gav  Tyskerne en Rømningsfrist paa 10 Dage efter Fredens Ikrafttræden (S. 240) og fortsatte:

Jeg har forstaaet, at den internationale Kommission ikke ønsker en stykkevis Overtagelse, men derimod en Overtagelse af hele Afstemningsgebetet paa een Gang, og saa vidt jeg har forstaaet, er det Meningen, at den vil overtage Forvaltningen 5 Dage efter Fredens Ikrafttræden, saaledes at denne Periode paa 10 Dage bliver forkortet med 5 Dage, hvilket meget vel kan lade sig gøre, da der har været lang Tid til Forberedelse for Tysklands Vedkommende.

Men Spørgsmaalet er, hvornaar Freden kan ventes at træde i Kraft? Det Tidspunkt er desværre bestandig blevet udskudt og henstaar i Øjeblikket i det uvisse… Det har imidlertid ikke været muligt hverken i Paris, London eller hos den internationale Kommission at erfare noget nærmere om Tidspunktet…

Landstingsmand Jul. Schovelin stillede derefter følgende Forespørgsel:

Hvad har den danske Regering gjort eller agter den at gøre i Anledning af det fra sønderjydsk Side fremkomne Ønske om en Besættelse af Ententen inden Fredens Ikrafttræden?

Udenrigsministeren: Den Resolution, som blev vedtaget paa Vælgerforeningens sidste Møde, er mig kun bekendt gennem Bladene. Saa vidt jeg har forstaaet, forklares Tanken om en Besættelse af Ententetropper, før Fredstraktaten forudsætter det, med Henvisning til de Forhold, der indtræder ved, at den tyske Administration ikke længere kan opretholdes i Slesvig. Det synes jo paa Forhaand ejendommeligt, at man skulde mene, at en Besættelse med militære Kræfter skulde forbedre en Administration, der er ved at gaa i Stykker. Men hvorvidt dette Ønske, som formentlig er kommet frem overfor Fredskonferencen, vil blive imødekommet, kan jeg ikke vide noget bestemt om.

Derimod har Spørgsmaalet paa en Maade allerede foreligget i Paris, nemlig i Forbindelse med de Tropper, som fra tysk Side er sendt til Sønderjylland. Medens det fra tysk Side blev hævdet, at disse Tropper blev sendt dertil af Hensyn til de spartakistiske Uroligheder, der havde været i Flensborg og andre Steder i Slesvig, blev det fra anden Side sagt, at det var for at paavirke Stemningen. I den Forbindelse har der i Paris været rejst Spørgsmaal om en Besættelse, som en Slags Demonstration, i alt Fald om at sende Krigsskibe til Slesvig, men det blev vedtaget, at saadant noget ikke skulde finde Sted. Hvorvidt det vil gaa paa samme Maade med dette Spørgsmaal, kan jeg ikke have nogen Mening om. Paa Forhaand synes det lidet sandsynligt, at Ententen skulde ønske paa dette Punkt at gaa ud over, hvad Fredstraktaten siger.

Naturligere end at udtale Ønsker om evt. at faa ført en Besættelse, som man ikke vel forstaar kan hjælpe paa de Forhold, der klages over, vilde det forekomme mig at være at undersøge Mulighederne for, hvis det nu skulde trække længe ud med den endelige Ikrafttræden af Fredstraktaten, at faa Afstemningen sat i Gang paa et tidligere Tidspunkt. Dette har forekommet mig at være en mere naturlig Fremgangsmaade, og jeg har derfor for mit Vedkommende søgt at erfare, uden at jeg dog endnu kan sige noget derom, hvorledes Stemningen vil være overfor Ønsket om at opnaa en tidligere Afstemning.

Det maa ogsaa huskes — det er værd at tage med i Betragtning, at af de betydelige Udgifter, som er forbundne med Besættelsen, skal Halvdelen bæres af Danmark. Ogsaa af den Grund maatte man jo overveje, om det var en hensigtsmæssig Foranstaltning, og om man mente at kunne naa det, der oprindelig var Meningen, nemlig at tilvejebringe tilfredsstillende Forhold…

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

9. november 1919. Lærerinde lader elever skrive advarsler til den danske presse.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. November: Magistraten har i Gaar faaet Telegram fra den prøjsiske Arbejdsminister med Løfte om 11 Millioner til en Frihavn. — En Lærerinde i Flensborg lader sine Elever skrive politisk Stil, blandt andet med en Advarsel mod den danske Presse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

9. november 1919. “Jørgensby-drengen”. Dansk propaganda på plattysk

I efteråret 1919 begyndte Mellemslesvigsk Udvalg at udsende løbesedler på plattysk.

Pseudonymet “Der Jörgensbyer Jung” dækkede over redaktør Ernst Christiansen, der ellers mest er kendt som en alvorsmand, var vokset op i bydelen Jørgensby på østsiden af Flensborg havn. Den humoristiske tone var kendetegnende for “Der Jörgensbyer Jüng.”

Vi har desværre ikke tid og kræfter til at oversætte løbesedlen, men hvis man kan lidt tysk, dansk og sønderjysk kan man udmærket stave sig igennem den. Flensburger-platt er en meget charmerende dialekt, der egner sig godt til humoristiske tekster.

 

Foredrag i Agerskov 12. november kl. 19:00: Kampen om de faldnes minde

Præsentation af den nye bog – Kampen om de faldnes minde

12-11-2019 kl. 19:00 – 20:00

Lokalhistorisk Arkiv i Agerskov, Bytoften 34, 6534 Agerskov

Historiker, dr. phil. Lars N. Henningsen vil præsentere sin nye bog Kampen om de faldnes minde, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Lars N. Henningsen holder foredrag i Sønderborg-., Haderslev- og Tønderkredsen, og alle tre steder med ekstra fokus på mindesmærkerne i området.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i den nye bog Kampen om de faldnes minde. I bogen fortælles med mange illustrationer om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Læs mere om bogen her

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik og ved præsentationen af bogen.

8. november 1919. “Flensborg i udmærket gænge, Tønder melder om fremskridt”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. November: I Tønder har Rigskansler Baner den 6te ytret Haabet om, at den danske Regering kunde være villig til at give Afkald paa noget af l. Zone. —

A. Grau skriver i »Berlingske Tidende«:  »Kommer man til Flensborg efter et halvt Aars Fravær og efter paa Afstand  have fulgt Arbejdet, er man rent ud forbløffet over, hvad der her er skabt i Retning af Organisationen, og ikke mindre over den Tilslutning, denne Organisation i har faaet, og det Tag, den har i Flensborgerne.« — I Virkeligheden er Sagen i udmærket Gænge i Flensborg; et Tillidsmandsmøde er altid en Oplivelse. Paa Landet er det langt vanskeligere: men Tønder melder om Fremskridt.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Foredrag i Haderslev 11. november kl. 19:00: Kampen om de faldnes minde

Præsentation af den nye bog – Kampen om de faldnes minde

11-11-2019 kl. 19:00 – 20:00

Konfirmandstuen ved Hertug Hans Hospitalskirken, Sønderbro 3, 6100 Haderslev.

Historiker, dr. phil. Lars N. Henningsen vil præsentere sin nye bog Kampen om de faldnes minde, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Lars N. Henningsen holder foredrag i Sønderborg-., Haderslev- og Tønderkredsen, og alle tre steder med ekstra fokus på mindesmærkerne i området.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i den nye bog Kampen om de faldnes minde. I bogen fortælles med mange illustrationer om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Læs mere om bogen her

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik fra den 23. september 2019 og ved præsentationen af bogen.

Danske Landmænd søges fortsat

Den 29. august 2019 bragtes under overskriften “Danske Landmænd søges” en efterlysning af bind 4 i serien “Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats“, der blev udgivet i 1940´erne.

Hvert bind indeholder enkelte artikler og ikke mindst biografier over en lang række husmænd, gårdejere og proprietærer fra 1 eller 2 amter i hvert bind. Det var planlagt at serien skulle omfatte hele Danmark, men det blev ikke realiseret.
Bogværket indeholder derfor “kun” oplysninger om landmænd fra 14 amter fordelt på 12 bind. Vejle amt fylder f.eks. 2 bind, mens andre bind dækker 2 amter.
Man kan læse mere om bogværket her.

Efterlysningens resultat:

Efterlysningen gav det gode resultat, at en trofast og engageret læser af Den store krig 1914-1918 donerede nogle af de andre bind, nemlig:
Bind 1: Ribe og Ringkøbing amter.
Bind 2: Sønderborg og Aabenraa amter.
Bind 5: Vejle amt, begge bind.

Det lykkedes desværre ikke at skaffe bind 4, der dækker Tønder amt. Til gengæld meldte der sig 2 læsere af Den store krig 1914-1918 og tilbød hjælp til opslag, samt ét lokalarkiv, der evt. ville udlåne deres eksemplar af dette bind.

Foreløbig er én af de frivillige gået i gang med, at gennemgå ét af de ovennævnte donerede bind for at finde oplysninger om krigsdeltagere 1914-1918.

Gennemgangen af alle biografier og udarbejdelse af personsider vil være et meget langvarigt projekt. Derfor håber de frivillige fortsat på at én eller flere af sidens læsere har bogen stående i reolen og vil donere et eksemplar permanent.
Et langvarigt indlån er desværre ikke aktuelt, da en god scanning vil ødelægge bogen.

Kontakt Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot via mail for at aftale nærmere, hvis du kan/vil donere et eksemplar af bogen.

6. november 1919. “Det hævdes som en ubetinget Nødvendighed, at Flensborg bliver ved Tyskland”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. November: Magistraten har ladet udarbejde en udførlig Redegørelse for Flensborgs geografiske, økonomiske, kulturelle og politske Forhold, vel bestemt til Kommissionen. Det hævdes som en ubetinget Nødvendighed, at Flensborg bliver ved Tyskland.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Gratis koncertfortælling i Løgumkloster om Første Verdenskrig 13. november

Onsdag den 13. november kl. 19.30 er der koncert med folkemusikgruppen Svestar i Løgumkloster kirke. Det er en koncertfortælling om savn og lyspunkter.

Svestar har dykket ned i en slægtnings personlige dagbøger og brevudvekslinger med familien under 1. Verdenskrig og skabt koncertfortællingen ”Kærligt hilset fra Ingenmandsland”.

Svestars koncert med nyskabende viser og folkemusik formidler en personlig og kontrastfuld krigserfaring. Gennem poetiske sangtekster og et stemningsfuldt lydbillede, knyttes toner og tanker an til vores egen historie.

Om Svestar

Rendyrket spilleglæde, musikalsk legesyge og et stort dynamisk spænd er kendetegnende for den danske folk-kvartet Svestar (Anne Roed Refshauge, vokal, Kirstine Sand, violin, Kirstine Elise Pedersen, cello og Marie Sønderby, klaver). Grænserne er konstant i bevægelse for hvad folkemusik er og kan. Svestar har en musikalsk nysgerrighed, en baggrund med både klassisk musik og folkemusik og ikke mindst en stor passion for at finde nye udtryk med et solidt afsæt i traditionen.

Svestar har optrådt i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på festivaler, i kirker m.m. Gruppen har været på turne i Japan og Tyskland. Og har fået særdeles fine anmeldelser. Der er fri entré.

Arrangører: FUV, Handels- og Håndværkerforeningen og Løgumkloster kirke.

5. november 1919. “Da der blev udbragt et Leve for et tysk Flensborg, blev en Borgerrepræsentant, der er født Flensborger, siddende.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. November: Disciplinærsenatet ved Kammerretten har under 28. Oktober stadfæstet Advokat Ravns Suspension som Notar. — l Gaar ankom Rigskansler Baner med Følge i Ekstratog.

I Aftes var Byraad, Handels- og- Haandværkskammer og andre Repræsentanter indbudte til den »Nye Harmoni«. Dr. Todsen taler om dansk Anmasselse. Bauer siger en Del venlige Ord om Danmark; men Flensborg har efter Historiens Vidnesbyrd altid været en tysk By og bør blive en Central for Tyskheden i Nordslesvig. Indenrigsminister Heine understreger dette nærmere, talte om det »skammelige Bedrag« med Selvbestemmelsesretten, at Flensborg skulde stemme, gav Løfter om Frihavn og anden økonomisk Hjælp og om en vidtgaaende provinsiel Selvstændighed. Dr. Køster var med. Da der blev udbragt et Leve for et tysk Flensborg, blev en Borgerrepræsentant, der er født Flensborger, siddende.

— I Aften i Avtomobil med Tønder, Cornelius Hansen og Søgaard til Lorens Jepsens Hjem i Valsøl, i hvis Stue Tillidsmænd fra den nærmeste Omegn er samlede. Gør Rede for Tillidsmændenes Opgaver. De lover at tage fat i Valsbøl Sogn, Haksted Sogn og den nordlige Del af Hanved Sogn.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

4. november 1919. “Hvad det nu gælder om, er at gribe omkring vor gamle kære By…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. November: Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse vedtager at overtage »Flensburger Norddeutsche Zeitung« den 15. November. –

Klokken 10 i Forhør ved Amtsretten vedrørende Overfaldet paa Mødet i Ellund i Januar. Rettens Vej er lang. —

Forhandling med Dr. Christians om Amtsforstanderne i Flensborg Amts l. Zone. Jeg fastholder vort Forslag. — I Aften holdes det første Tillidsmandsmøde i Logehusets store Sal, da Borgerforeningen er bleven for lille. Cornelius Hansen leder og instruerer Tillidsmændene. Jeg minder om Foredragsforeningens Møder her. Hvad det nu gælder om, er at gribe omkring vor gamle kære By med begge Arme og vende dens Ansigt mod Solen. Fortsætter paa Tysk med en Række Meddelelser. J. N. Jensen taler paa Tysk. J. C. Møller og Fr. Sahlmann aflægger Beretning fra Fællesture nordpaa med Forretningsmænd og Haandværkere.

Ved Kaffebordet en særlig Forhandling med Folk fra Nyhus og Kobbermøllen.

Læser efter Kaffebordet det tredje plattyske Flyveblad. Et Leve udbringes for »de Jörgensbyer Jung«. Efter Mødet instruerer vi Flyveblads-Uddelerne.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. november 1919. Vælgerforeningens generalforsamling i Aabenraa.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. November: Vælgerforeningens Generalforsamling i Aabenraa. Vedtægter og Valg ordnes. Foreningen har nu over 40,000 Medlemmer. Omsider rejses offentligt Besættelseskravet. (Det burde være sket for et Aar siden, men dengang blev der tysset paa os.) Peter Gad fremdrager Tyskernes Misbrug af Reglementet ved at indforskrive mange Tusinder sydfra, hvis Forældre forbigaaende har boet her. Jeg foreslaar en Udtalelse om, at Generalforsamlingen af de danske Raadgivere venter, at de hos Kommissionen gør gældende, at de indforskrevne Stemmer ikke bør have samme Vægt som Landets Børn. Ved en uheldig Afstemningsmaade og fordi flere af vore Talere har udtalt sig imod Gads Henstilling, forkastes mit Forslag.

Ved Mødets Slutning paapeger Zachariassen, at det vil være uheldigt at fremkalde det Indtryk, at jeg som teknisk Raadgiver hos Kommissionen skulde have lidt et Nederlag. Grev Schack slutter med, at det er der ikke Tale om. Vælgerforeningen staar sluttet bag Raadgiverne ved deres Forestillinger hos Kommissionen. Til Slut et lille Gruppemøde om Valgarbejdet. Borgfreden fortsættes foreløbig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. november 1919. Vælgerforeningen beder den internationale kommission besætte afstemningsområderne hurtigst muligt

Resolution fra Vælgerforeningens Generalforsamling
Paa Vælgerf.s extraordinære Generalfors, i Aabenraa 3. Nov. 1919, hvor de tre Gruppers fælles Forslag til Ændring af Foreningens Love blev enstemmig godkendt, vedtoges ligeledes enstemmig følgende Resolution, idet ved Modprøve ingen stemte imod:

Den nordslesvigske Vælgerforening, som er samlet til Generalforsamling i Aabenraa, beder Femmandsraadet i Paris om at tillade den internationale Kommission hurtigst muligt at besætte Afstemningsomraaderne i Slesvig, da det nuværende tyske Styre ikke mere er i Stand til at opretholde en forsvarlig Administration og yder Tyskerne en Støtte, som ikke tilkommer dem.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Sidste chance: Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent er tæt på udsolgt

Så er det ved at være sidste chance for at købe et eksemplar af den anmelderroste bog “Den sorte dag ved Moulin-sous-Touvent.”

Bogen handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet, nemlig den 6. juni 1915.

Franskmændene angreb på et frontafsnit, som blev holdt af Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 – et regiment med helt usædvanligt mange sønderjyske soldater. Dagens kampe kostede flere end 100 sønderjyder livet.

Vi kommer helt tæt på begivenhederne. Forfatterne anvender både tyske og franske militære kilder og trækker desuden på de mange feltpostbreve og krigsdagbøger, sønderjyder har efterladt sig om kampene.

Bogen er skrevet af Martin Bo Nørregård og René Rasmussen – to af landsdelen førende kendere af Første Verdenskrig. Den er gennemillustreret med samtidige, originale fotos og både originale og nytegnede kort samt en liste med navne og data på de sønderjyder, der faldt denne dag.

Den koster 98,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 148,- kr for ikke-medlemmer.

Bogen udkom i november 2017 og kom i andet oplag allerede i februar 2018. Men nu er der mindre end 10 stk tilbage på forlagets hylder,

Bestil den her: https://www.hssdj.dk/butik/boeger/den-sorte-dag-ved-moulin

Læs

31. oktober 1919. “…men der synges dog nogle danske Sange”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Oktober: Borgerforeningens Ejendom slaar nu knap til. I Aften var Petri Sogns Tillidsmænd samlede til livligt Møde ovenpaa, St. Hans Sogn med 130 Mennesker nedenunder. Da mange har vanskeligt ved at følge danske Taler, holder Formanden, Harck, gamle Sadelmager Wagner og jeg os til Plattysk; men der synges dog nogle danske Sange.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

30. oktober 1919. Krigsskibe til Slesvig – ja eller nej? Nej!

Møde i Fredskommissionens øverste Raad

Paa Øverste Raads Møde 30. Okt. 1919 forelaa Indstillingen fra Admiralernes Raad. Den fung. Præsident, (fransk) Udenrigsminister Stéphen Pichon, udtalte:

Admiralernes Indstilling vil være alle D ’Herrer bekendt. Jeg foreslaar, at den vedtages.

Ingen har Indvendinger at gøre?

Vedtaget.

_________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

30. oktober 1919. “Den stærke Belægning med Tropper har nok ogsaa politisk Formaal”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3 0. Oktober: I Gaar udpegede Direktør Lohmann en dansk Elev (Spejderfører) for den samlede Skole til Skræk og Advarsel. — 2. Zones Sydgrænse er fra i Gaar Middags Klokken 12 besat af tysk Militær. Man vil forhindre Smugling af Varer og Kvæg. Den stærke Belægning med Tropper har nok ogsaa politisk Formaal. — Skønt Tyskerne har udnyttet Valutaspørgsmaalet til samvittighedsløs Agitation, har alle vore Krav om en utvetydig dansk Erklæring hidtil ikke frugtet.

— Mellemslesvigsk Udvalg  vedtager Bevillinger til Landorganisationerne, Presse- og Indkvarteringsudvalgene. I Aften Distriktsformandsmøde. I Anledning af, at Mandaterne i Vælgerforeningen vil blive fordelte efter de før l. November indmeldte Medlemmer, har Distriktsformændene nu sat Tallet op til 3900 i Flensborg By. De vil søge at naa de 4000. Præsenterer Studenterne som Hjælpearbejdere. Et oplivende Møde. Mange flinke Folk, brændende for Sagen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. oktober 1919. “Besættelsen” af Nordslevig

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 29. Okt. 1919 betonede Minister H. P. Hanssen, at C. I. S. lagde stor Vægt paa, at den danske Besættelse af Afsemningsomraadet skete i Overensstemmelse med Fredstraktatens Ordlyd »efter Aftale med Kommissionen«, og fortsatte derefter:

Efter at der var udvekslet nogle skriftlige Udtalelser, og jeg ogsaa personlig havde haft nogle Forhandlinger om dette Spørgsmaal, blev det bestemt, at der skulde finde en Forhandling Sted i Udenrigsministeriet mellem Finansministeren, Udenrigsministeren og mig paa den ene Side og den samlede Kommission paa den anden Side.

Disse Forhandlinger førte til, at Kommissionen meget stærkt holdt paa, at Toldgrænsen i Besættelsestiden maatte blive, hvor den var. Udgangspunktet er det, at Tyskland har Suveræneteten, Kommissionen udøver Suveræneteten for Tyskland og kan ikke overdrage til Danmark en større Ret, end den selv er i Besiddelse af. Som Følge deraf maatte Skatter og Toldafgifter opkræves efter tysk Lov og flyde i den tyske Statskasse og efter Kommissionens Mening ogsaa opkræves af tyske Embedsmænd.

Saa blev ogsaa Landraad Bohme, der er her som Repræsentant for den tyske Regering, tilkaldt. Fra tysk Side vilde man jo helt modsætte sig Besættelsen, men vi holdt bestemt paa, at vi havde Retten til Besættelsen, ganske vist med den Begrænsning: i Forstaaelse med Kommissionen. Fra tysk Side gik man ind paa dette, og man blev enige om, at det heldigste vilde være i Tilfælde af en Besættelse at lade Toldgrænsen blive staaende, hvor den var. Dermed var Spørgsmaalet ordnet.

Vi har altsaa meddelt Kommissionen, at vi kunde tiltræde denne Ordning for Toldvæsenets Vedkommende, og i Almindelighed udtalt, at vi ganske vist vilde komme til at staa overfor en hel Del Vanskeligheder m. H. t. de andre Administrationsgrene, men at disse Vanskeligheder ikke var større, end vi kunde overvinde dem, og at de vilde blive endnu større, hvis vi ventede til et senere Tidspunkt med at tage derned…

Der er senere kommet en ny Skrivelse fra Kommissionen med Meddelelse om, at den med Tilfredshed har taget Notits af, at Toldspørgsmaalet var ordnet, men at den ønskede en specificeret Redegørelse for, i hvilken Grad man fra dansk Side mener at kunne overvinde de andre Vanskeligheder, der opstaar m. H. t. Retsspørgsmaalet.

En Afgørelse er altsaa endnu ikke truffet, men vi er i Færd med at fremskaffe Udtalelser fra de enkelte Ministerier om, hvordan de tænker sig at overvinde de Vanskeligheder, der maatte komme. Saa snart vi har faaet disse Oplysninger, vil Svar blive givet Kommissionen, og vi haaber da, at vi vil faa Retten til Besættelse. Den holder vi under alle Omstændigheder fast ved.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

27. oktober 1919. Udnævnelsen af de foreslåede embedsmænd.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Oktober: Den internationale Kommission udnævner de foreslaaede Embedsmænd, endvidere til tekniske Raadgivere:

Tyske: Dr. Christians, Iversen, de la Matte (Sønderborg) og P. Michelsen, Danske: Kis Nissen, J. C. Paulsen, Ravn, J. H. Schmidt (Vojensgaard) og mig.

Efter Mellemslesvigsk Udvalgs Møde paa »Flensborg Avis’s« Kontor — af Forpagterne paa Sjælland, som har tilbudt Avtomobilhjælp, er de første komne — til Møde i Borgerforeningen med Tillidsmændene fra Landet. Det er nærmest, kun de gamle trofaste; mange mangler.

Aftaler med Søgaard og Tønder, at de begynder paa Avtomobilture igennem deres Distrikt (Flensborg- Amt, 2. Zone) Dagen efter for at tilskynde Tillidsmændene: 1) til Hvervning af Vælgerforeningsmedlemmer, 2) til Udbygning af Organisationen til Afstemningen. Fælles Aftensmad. Derefter ind til Tillidsmandsmøde for Byen i den store Sal, der er overfyldt igen. J. Bogensee, jeg, M. Andresen taler.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. oktober 1919. Admiralernes Råd fraråder at sende krigsskibe til Slesvig

Møde i Admiralernes Raad
Efter at have faaet Øverste Raads Beslutning af 25. Okt. 1919 tilstillet, vedtog Admiralernes Raad 27. s. M. at udtale:

Det kan ikke anses for at være velovervejet (judicieux) at sende Krigsskibe til Flensborg, med mindre der ligeledes kan være Landgangskorps til Raadighed for Krigsskibene.__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.