Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Nyt oplag af Zeppelinbasen i Tønder

Første oplag af Mogens Jensens bog: “Zeppelinbasen i Tønder. V. Marine-Luftschiffs-Detachement Tondern – en tysk luftskibsbase i Sønderjylland 1914-1918.” blev udsolgt i forbindelse med julehandelen.

Det svandt allerede fra begyndelsen af december måned kraftigt i beholdningen, så der blev derfor bestilt et nyt oplag. Det er netop blevet leveret i går, den 14. januar 2021.

Det hjalp utvivlsomt på salget, at der op mod jul kom flere fine anmeldelser:

Flyvehistorisk Tidsskrift, der udgives af Dansk Flyvehistorisk Forening, skrev bl.a. “En fremragende bog (…) Et meget interessant tidsbillede, garneret med talrige fotos. Det er en imponerende bog … fremragende formidlet. Det er et flot og interessant stykke arbejde fra en meget vidende forfatter.”

Anmelderen sluttede med en kraftig opfordring til at købe bogen – den er hermed givet videre …

Chakoten, der udgives af Dansk Militærhistorisk Selskab, skrev bl.a.: “Læseren er i gode hænder (…) Historisk Samfund for Sønderjylland udgiver jævnligt bøger om militærhistoriske emner på et højt fagligt niveau. Mogens Jensens bog om Zeppelinbasen i Tønder føjer sig fornemt til denne udgivelsesrække og fremstår som vigtig militærhistorisk forskning og velfortalt historieformidling med mere end 100 illustrationer.”

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

Bogen er på 108 sider og koster (vejl.) 168,- kr.

Anmeldelse. Pernille Juhl: ”Helenes Befrielse”

Anmeldelse: ”Helenes Befrielse”
En roman af Pernille Juhl, People´s Press, 2020 (310 sider). Fortsættelsen til ”Helenes Krig”.

Af Amalie Hjort Storm


I ”Helenes Befrielse” fortsætter fortællingen, hvor vi slap i første bind. Vi er i København 1944 og Anden Verdenskrig raser stadig. Helene og hendes modstandsgruppe mærker for alvor krigen presse på, og det bliver ikke bedre, da de mistænker en stikker i blandt dem. Men hvem?

Det hjælper ikke Helene, at hun bliver opdaget med den tyske soldat, som hun i en længere periode har haft et forhold til.

Problemerne hober sig op for hende, da hun opdager, at hun er gravid og af den grund bliver smidt ud hjemmefra. Helene må derfor tage en svær beslutning og rejser fra hovedstaden til Haderslev i Sønderjylland. Her oplever hun de stærke hadefulde følelser, der særligt var mellem de dansksindede og tysksindede sønderjyder.

Hvis hun troede, at det ville være nemt at komme til Sønderjylland som hustru til en lokal tysk soldat, må hun hurtigt erkende, at realiteterne er noget andet. Netop denne geografiske vending er spændende.

I første bind ”Helenes Krig”, samt flere passager i andet bind, er synsvinklen fra hovedstaden og hvilke forfærdeligheder der bl.a. foregik her. I ”Helenes Befrielse” hører vi bl.a. om bombningen af Shellhuset samt den tragiske fejlbombningen af Den Franske Skole. Men vi hører ligeledes om dagligdagen og hverdagslivet i Haderslev, hvor Helene må tage flere jobs for at kunne få råd til at leve. Vi hører om folk der spytter på hende og truer hende, fordi hun er en såkaldt tyskertøs. Vi hører om gamle skolekammerater og barndomsvenner der pludselig vender hinanden ryggen, fordi nationalitetsfølelserne vækkes og det nationale tilhørsforhold får en særlig betydning.

Krigen bragte mange forskellige ubehageligheder med sig på kryds og tværs af landet, hvilket Pernille Juhl får skildret særligt godt.

I ”Helenes Befrielse” kæmper Helene særligt mod det, at hun er tyskerpige. Hun er gift med en tysk soldat og bærer hans barn. Dét falder ikke i god jord, hverken hos hendes venner i modstandsbevægelsen eller hos den generelle danske befolkning. Således oplever hun offentlig ydmygelse og overgreb, og mister både familie og venskaber.

Denne vinkel er særligt interessant, da Helene i første bind ikke selv er for fin til at nedgøre og snakke grimt om disse tyskertøser. Men da situationen vender, og det går op for den unge Helene, at verdenen ikke er så sort/hvid bliver hendes personlighedsskildring særligt interessant. Således opdager hun forskellen på godt og ondt, og at der altid er to sider af en historie. I krig, og når tingene for alvor presser på, kan heltene hurtigt blive skurke, og Helene sår tvivl, om hvorvidt hendes egne tidligere bedrifter i modstandsbevægelsen egentlig har været for det gode. På den måde formår Pernille Juhl kritisk at stille spørgsmålstegn til læserens opfattelse af det gode og det onde, og skildrer i stedet nuancerede liv og alsidige træk i mennesket – træk vi alle besidder. Netop derfor synes jeg, at andet bind er en smule bedre end det første.

Romanen er spændende og fyldt med handling. Den holder sig til en troværdig og nuanceret fortælling, på trods af at der er få historiske småfejl. For eksempel nævnes der, at der ved afstemningen i 1920 var afstemninger i tre zoner. Ganske vist var der tre zoner, men kun i to af dem var der afstemning. Dette kan man dog godt se en smule bort fra, når størstedelen af romanen læner sig op af troværdige og realistiske skildringer.

Jeg var underholdt hele romanen igennem, og er man til romantik og/eller fiktiv krigslitteratur kan jeg varmt anbefale både ”Helenes Krig” og ”Helenes Befrielse”.

Godt nytår! Og en status på hjemmesiden

Nytår er en tid til at gøre status og om muligt kigge lidt ud i fremtiden.

2020 blev året, hvor de daglige nyhedsopdateringer endegyldigt hørt op. Vi besluttede ved 100-året for krigsafslutningen i november 2018 at følge f.eks. de sønderjyske krigsfanger retur fra fangelejrene, og da vi først var nået ind i foråret 2019 (1919), gik kampen om grænsen i gang – og så lå det snublende nær også at følge genforeningen til dørs.

Men i juli 2020 (1920) var Nordslesvig endelig blevet til De sønderjyske Landsdele og festen på Dybbøl overstået. Seks år med daglige ”nyheder” var forbi.

Mere end 7.500 nyhedsindlæg blev det til. Det er mere end tre ”nyheder” om dagen i gennemsnit i seks år. Antallet af ”nyheds-”medarbejdere var efterhånden også svundet ind til én.

Antallet af læsere er dog ikke svundet tilsvarende. For selvom siden ikke er helt så godt besøgt som i 2018, så er der dog alligevel mellem 30.000 og 40.000, der er inde og kigge hver eneste måned. Og vi får rigtig mange henvendelser fra folk over hele verden.

Rigtig mange henvendelser går på krigsdeltagere fra Sønderjylland. Status på hjemmesiden er, at der pt. er 10.650 personsider, heraf er de 1382 sider tilføjet i 2020.

Hvor mange nye sider, der lægges ud pr. måned svinger meget, men i gennemsnit svarer det til, at der er blevet offentliggjort 3,8 personsider pr. dag i 2020.

Dertil kommer at mange sider løbende redigeres og suppleres med nye oplysninger og billeder samt at der (når det er muligt) oprettes links til nære slægtninge.

Der er pt. 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med personsiderne, mens der er en håndfuld frivillige, der gennemgår mange forskellige kilder så som kirkebøger, personregistre, folketællinger, DSK Årbøger, diverse stater over forskellige erhverv med flere, samt afskrive kilder. Det er et stort og meget tidskrævende arbejde.

Samtidig er der heldigvis fortsat mange, der indsender oplysninger om krigsdeltagere til Sønderborg Slot.

Siden er fortsat godt besøgt og der indsendes mange spørgsmål og kommentarer via websitet.
Der er således oprettet næsten 780 kommentarer i løbet af 2020.

Fremtiden

I 2021 fortsætter den månedlige liste med krigsdeltagere døde i 1921, så der er et nyt indlæg hver måned.

Men generelt vil der blive færre indlæg, da der ikke længere er ”daglige nyheder”. Men der vil jævnligt komme indlæg om nye udgivelser, omtaler af tv-udsendelser eller lignende med fokus på 1. verdenskrig.

De frivillige fortsætter med at indsamle oplysninger om krigsdeltagere og med at lægge nye personsider ud.
Der er fortsat lang vej fra 10.650 til de skønnede 30.-35.000 krigsdeltagere, men at være nået 1/3 af vejen er noget af en milepæl.

Har du oplysninger om en krigsdeltager, der endnu ikke har fået en personlig side?

Det er fortsat muligt at indsende supplerende oplysninger og personskemaer til museet via mail, hvorefter museet koordinerer og sender oplysningerne videre til de frivillige.

Læs mere på siden ”Indsend oplysninger” om, hvordan du kan bidrage med oplysninger.

Godt nytår!

Julefreden 1914 – omsat til musik

“Christmas Truce” eller “Weihnachtsfrieden” 1914 – genoplevet i Tønder 1988.

John McCutcheon fortæller i denne video historien om, hvordan han på Tønder Festival 1989 (han husker forkert, for det var rettelig 1988) spillede sin sang “Christmas in the Trenches” – og undrede sig over en gruppe meget gamle, tyske mænd, der var fulgt med ham hele vejen under hans koncertturné.

Det var der en grund til: Det var nemlig dem, der 74 år tidligere i deres skyttegrave havde sunget “Stille Nacht” …

Det har formentlig været sønderjyder – men man kan jo ikke forvente, at en amerikansk musiker skal vide, at Tønder var tysk i 1914.

Historien møder historiefortælleren – på Tønder Festival www.tf.dk

Man kan læse om begivenheden her: http://en.wikipedia.org/wiki/Christma…

Filmen er sat sammen af lyd fra to forskellige youtube-videoer med John McCutcheon samt den scene i “Oh what a lovely war”, der omhandler begivenheden.

 

24. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem. Dette postkort viser øverst en ensom soldat på vagt juleaften og nederst en kvinde og en lille pige, der tænder lys i et juletræ.

Billedet knytter bånd mellem en far, der udholder strabadserne i felten ved tanken på de kære derhjemme – og i bevidstheden om, at de også tænker på ham. Og omvendt: Det viser de bånd, der knytter familien derhjemme til faderen, der gør sin pligt for at beskytte dem og deres tilværelse.

Billedet svarer meget godt til de tanker, som kan findes i feltpostbreve og krigsdagbøger – uanset hvilken nationalitet, der har skrevet dem.

Dette postkort er det eneste i den lange serie af postkort, vi har vist i december, der ikke findes i mediearkivet – så vidt vi ved. For der er fortsat tusindvis af fotos og postkort, der endnu ikke er registreret.

 

 

23. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette endnu uregistrerede postkort, der ikke er beskrevet på bagsiden, stammer fra en samling af postkort med relation til Louis Timmermann. Det er dog næppe ham, der har sendt det, for han faldt allerede i slaget ved Mons i august 1914.

19. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette julepostkort med dansk tekst er strengt taget ikke fra Første Verdenskrig. Det forestiller to nisser i en Zeppelin. Det er poststemplet den 13. december 1911 og sendt til Marie Sørensen i Lendemark ved Bylderup-Bov.

“En fremragende bog!” Flere fine anmeldelser af bogen om Zeppelinbasen i Tønder

Her op mod jul er der kommet flere anmeldelser af Mogens Jensens bog: “Zeppelinbasen i Tønder. V. Marine-Luftschiffs-Detachement Tondern – en tysk luftskibsbase i Sønderjylland 1914-1918.”

Flyvehistorisk Tidsskrift, der udgives af Dansk Flyvehistorisk Forening, skriver bl.a. “En fremragende bog (…) Et meget interessant tidsbillede, garneret med talrige fotos. Det er en imponerende bog … fremragende formidlet. Det er et flot og interessant stykke arbejde fra en meget vidende forfatter.”

Anmelderen slutter med en kraftig opfordring til at købe bogen – den er hermed givet videre …

Chakoten, der udgives af Dansk Militærhistorisk Selskab, skriver bl.a.: “Læseren er i gode hænder (…) Historisk Samfund for Sønderjylland udgiver jævnligt bøger om militærhistoriske emner på et højt fagligt niveau. Mogens Jensens bog om Zeppelinbasen i Tønder føjer sig fornemt til denne udgivelsesrække og fremstår som vigtig militærhistorisk forskning og velfortalt historieformidling med mere end 100 illustrationer.”

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

Bogen er på 108 sider og koster (vejl.) 168,- kr.

 

16. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette foto viser 15 krigsfanger (de fleste russere) under bevogtning af to tyske soldater. Det er formentlig fra Sundeved og muligvis fra Kresten Andresens families gård i Ullerup. Fotografiet stammer i hvert fald fra en samling af fotos fra Kresten Andresen.

15. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette foto viser tyske soldater, der fejrer jul sammen med en civil familie på Vestfronten. Uniformerne viser at det er et lidt blandet selskab der er indbudt, manden der sidder som nummer to fra venstre er i en Ulan-uniform.

14. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort er strengt taget ikke fra Første Verdenskrig, idet det viser tyske matroser på juleorlov i 1912.

Kortet er en del af en samling på i alt 25 postkort og fotos fra Mads Madsen Sørensens tid som værnepligtig (1911-1914) og deltagelse i 1. Verdenskrig (1914-1918). Han var delvis udstationeret i og ved Kiel.

12. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Af teksten på bagsiden af dette foto fremgår det, at der holdes julegilde på skrivestuen 1. juledag.

De sønderjyske krigsdeltagere bemærker ofre i breve og dagbøger, at der traditionelt indgik store mængder alkohol i fejringen af jul i felten.

11. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

På Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort viser tyske krigsfanger, der fejrer juleaften i sygeafdelingen (lazarettet) i den franske krigsfangelejr i Barcelonnette.

Det stammer fra en samling af professor ved Sorbonne, Paul Verrier, der i Sønderjylland navnlig er kendt for sin indsats for at forbedre forholdene for de sønderjyske krigsfanger.

 

10. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort viser tyske krigsfanger, der fejrer juleaften i den franske krigsfangelejr i Barcelonnette.

Det stammer fra en samling af professor ved Sorbonne, Paul Verrier, der i Sønderjylland navnlig er kendt for sin indsats for at forbedre forholdene for de sønderjyske krigsfanger.

9. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette postkort viser patienter og personale på lazarettet på Schloss Ahrensberg i Bruxelles stillet op til fotografering i julen 1916.

Det stammer fra en samling af Hans Schmidt, Kollund, der formentlig selv er med på fotografiet.

8. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette foto viser tyske sanitetssoldater (sygepassere), der fejrer jul på Kriegslazaret 123 1 i Roeselare i Belgien.

Fotografiet er dateret den 24.12.1915
Billedet er fra en samling af fotos fra  Carl Albert Helming (1887-1917)

Bogen om Zeppelinbasen anmeldt i JyllandsPosten

Mogens Jensens bog om Zeppelinbasen i Tønder er blevet anmeldt i JyllandsPosten.

Anmelderen skriver bl.a.

Det er “… en interessant historie om en nu dansk landsdel, der var i krig. Det er en historie, der fortjener at blive udbredt, og den har bud til andre end krigshistorisk interesserede. Bogens flot formidlende niveau bæres i høj grad af et imponerende billedmateriale.”

Køb den i boghandelen – eller direkte hos forlaget her https://www.hssdj.dk/butik/boeger/zeppelinbasen-i-toender-

6. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette julepostkort sendte Jes Petersen (1875-1947) til sin hustru Nanni Gertrud Jacobine Hansen og børnene. Det er dateret Rusland 12. januar 1918.

Jes Petersen (til venstre i billedet) var Landsturmmann ved XI, Landsturm Bataillon Gumbinnen, 3 Kompagni.

 

3. december 2020. Julekort fra Første Verdenskrig

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette kort i sendt fra Sønderborg den 15. december 1916 til: H. Carlsen, Reserve-Sanitets-Comp. Nr. 60, ved 80. Reservedivision,d er befandt sig på Østfronten.

Det viser to engle, der kommer med et juletræ med julelys i til en gruppe soldater, der står i en skyttegrav ved vintertid.

 

Anmeldelse. Pernille Juhl: “Helenes Krig”

Anmeldelse: “Helenes Krig”
En roman af Pernille Juhl, People´s Press, 2019 (288 sider)

Af Amalie Hjort Storm

”Helenes Krig” er fortællingen om den unge jurastuderende Helene, der i sit unge voksenliv oplever Anden Verdenskrig på tæt hold i København. Det der egentlig skulle have været den bedste tid for Helene, udvikler sig hurtigt til noget helt andet. Krigen er brudt ud, nazisterne indtager Danmark og hurtigt beslutter Helene og hendes venner sig for at være aktive i modstandsbevægelsen. De danner derfor modstandsgruppen, Kannibalgruppen. Livet ændres fra den ene dag til den anden. Selvom Helene udsættes for spænding og alvorlig fare i sin modstand mod tyskerne, giver gruppen og dens virke hende en styrke og et mod, som hun længe har higet efter. Helene bliver populær blandt gruppens medlemmer, og hun føler sig hurtigt anerkendt og værdsat. Hun har bare ét problem. Hun er hemmeligt forelsket i en tysk soldat.

Er man til romantik er ”Helenes krig” uden tvivl noget for dig. Romanen bygger på klichéen om det håbløst unge forelskede par, der ikke kan få hinanden. Man bliver hurtigt draget ind i Helenes og den tyske soldat, Johan Bischoffs, kærlighedsaffære, og lige så hurtigt deponerer man sin sympati hos det forelskede par.

Er man også til stærke kvindelige karakterer, er ”Helenes Krig” noget for dig. For Helenes forandring fra at være den søde, dygtige og artige borgerpige til den modige og viljestærke kvinde er både fascinerende og dragende. Men det er ikke blot Helenes personlige udviklingrejse, der er spændende, men også at modstandensbevægelsens historie bliver fortalt gennem en kvindelig karakter. Hendes første mange opgaver med uddeling af illegale nyhedsbreve virker plausibelt, og giver et godt indblik i, hvilke opgaver der, ud over de velkendte jernbanesabotager, også lå i at være medlem af modstandsbevægelsen. Efterhånden som krigen skrider frem, stiger spændingen, og Helene og modstandsgruppen bliver aktivt involveret i farligere aktiviteter.

Det er dog karaktereren Johan Bischoff, der særligt interesserede mig. For selvom man i begyndelsen føler foragt for ham og hans tyske naziuniform, finder man hurtigt ud af, at han er fanget i en gammel regel om statsborgerskab. Johan er nemlig ikke tysker, han er sønderjyde. Efter afstemningen i 1920 flytter den lille Johan og hans mor fra Sydslesvig til Nordslesvig og bosætter sig i Haderslev, men får aldrig ændret deres statsborgerskab. Det betød, at da Tyskland atter stod midt i en krig, var Johan nødsaget til at hoppe i tysk uniform. Nægtede han, betød det dødsstraf.
Som læser får man derfor hurtigt sympati for den unge soldat, og lysten til at høre mere om Johan og hans oplevelser som dansksindet og tysk soldat, bliver meget hurtigt vakt. Johans skæbne og medvirken giver et nuanceret indblik i, at ikke alle tyske soldater frivilligt meldte sig til krigens tjenster eller direkte sympatiserede med nazismen. Derudover er Johans fortælling en fin inddragelse af grænselandets historie, og tydeliggør hvilke problematikker dansksindede sønderjyder havde helt op til Anden Verdenskrig.

Selvom modstandsbevægelsen for alvor først blev aktivt organiseret i de sidste år af krigen, har Pernille Juhl valgt at starte Kannibalgruppen allerede i 1941. Det har dog ikke den helt store betydning, for romanen giver stadig et ganske fint indblik i, hvilke tanker og tiltag der foregik, særligt på landets universiteter, og hvilke forskelligartet aktiviteter modstandsgrupperne involverede sig i.

Romanen er en fin beskrivelse af dagliglivet i København og andre storbyer under besættelsen, hvor varemangel og spærretid var en del af hverdagen, og hvor vandet blev hentet ved søerne. Derudover henvises der kort til historiske begivenheder for eksempel Hvidstengruppens skæbne og Kaj Munks henrettelse.

”Helenes Krig” er velskrevet, spændende, romantisk og plotdrevent. Man bliver draget af fortællingen, mens konflikterne raser i kroppen – skal Helene vælge kærligheden eller modstandsbevægelsen? Jeg nød at læse bogen, og anbefaler den til alle, der holder af den romantiske genre eller interesserer sig for Anden Verdenskrigs litteratur.

”Helenes krig” er første bind i fortællingen om Helene, og ender brat. Romanen skal derfor læses i med fortsættelsen ”Helenes befrielse” som udkom i august i år. For at få den fulde historie og slutning kræver det derfor, at man også læser bind 2.

Se mere på https://www.pernille-juhl.dk/