Kategoriarkiv: Aviser

30. juli 1962 – Flensborg Avis: DSK´s møde i Sønderborg

Som opfølgning på indlægget af 18. juli 2022, der omtalte det kommende DSK Årsstævne den 29. juli 1962 i Sønderborg, følger her omtaler af det afholdte møde.

Der var i aftenudgaven af Flensborg Avis den 30. juli 1962 følgende artikler om mødet:

  • DSK et stykke levende Sønderjyllands-historie.
  • Ældre og færre år for år, men endnu en stor flok.
  • Årsmøde med 800 deltagere.

Link til PDF-fil med artiklerne: DSK Årsstævne, Flensborg Avis, aftenudgave, 30 juli 1962.

18. december 2021: Julekalender: “Paa Orlov” eller “Igen til Fronten”

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I arkivet på Sønderborg Slot ligger et sang- og nodehæfte på 4 sider med titlen: “Tilbage til Fronten” og undertitlen: “Digt af en soldat, der har været hjemme paa orlov“, der er udgivet i 1917.
Sangen er oprindelig et digt med titlen “Paa orlov”, som en ung mand fik trykt i Hejmdal den 11/09-1917. I Hejmdal var digtet underskrevet med et “N”.

Digtet “Paa Orlov” af Jacob Nielsen (1890-1959), der blev trykt i Hejmdal den 11. september 1917.

Paa Orlov.
Farvel mit Hjem i den stille By,
Tak, Far og Mor, for de korte Dage.
Nu kalder Pligten mig bort paany,
– mon Freden gi´r mig engang tilbage?
Hvis nu det sidste Farvel det gjaldt,
Da Tak for Alt!

Farvel mit Folk mellem Aa og Fjord,
Dit Blod endnu i min Aare rinder.
Hvor langt jeg føre omkring opaa Jord,
Jeg ved, din Lige jeg aldrig finder.
Engang jeg freder din gamle Gaard,
hvis jeg det naar.

Farvel mit Als, som jeg har saa kær,
Mit Fødeland med de fagre Bøge!
Tit vil min Take paa lønlig Færd
Fra fjerne Lande din Kyst opsøge
Og aande Markens og Skovens Fred
Ved Bæltets Bred.

Mens bort jeg kaldes herfra igen,
Helt ret jeg kender, hvad jeg forlader:
Min Brud, som blev mig en fuldtro Ven,
Min Bror og Søster, min Mor og Fader.
Jeg savner eder ved Vejens Skel, –
Farvel, Farvel!                                     N.

Digtet er skrevet af Jacob Nielsen (1890-1959), der var født i Mjels, Oksbøl sogn. Han blev efter krigen en anerkendt matematiker og professor i Breslau og København.

Den 13/12-1917 blev digtet også trykt i den amerikanske avis “Den Danske Pioneer” under titlen “Igen til Fronten!“.
Her blev digtet set af Max Springer, der satte musik til digtet. Siden blev et dansk nodehæfte med kun denne sang udgivet.

Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Forside. Original på Sønderborg Slot.
Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 2. Original på Sønderborg Slot.
Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 3. Original på Sønderborg Slot.
Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 4. Original på Sønderborg Slot.

13. december 1921 – Kirkeklokken, der blev glemt

Den gamle Kirkeklokke kommer hjem igen.

Som saa mange andre af Kirkeklokkerne i Sønderborg Amt, maatte ogsaa Notmark Kirkes gamle Klokke tages ned, for at omsmeltes til Krigsmateriel. Man var af den Mening, at dens Malm allerede for lang Tid siden var omdannet til Granater og havde spredt Død og Forfærdelse over mange Soldater, da Pastor Jensen fik Meddelelse fra Museumsinspektør Raben, at Klokken stod velbeholden paa Sønderborg Slot og at den stod til Menighedens Raadighed.  Klokken var ved en Forseelse bleven liggende i et Købmand P. Korff tilhørende Skur ved Statsbanegaarden. Ingen vidste, hvor den hørte hjemme, før Raben saa og genkendte den.

Klokken har for Notmark Sogn historisk Værdi. Den bærer Præsten Georg Cruckows Navn og blev støbt 1652 af Baltzer Melchior i Flensborg, der var en meget betydelig Klokkestøber. Bl.a. har han støbt en Klokke i Slesvigs Domkirke, i Møgeltønder, St. Nicolaj Kirke i Flensborg, i Aastrup, Tønder, Ensted, Nybøl og Gelting. Mange af hans Klokker er nu desværre bleven taget ned og støbt om til Granater, kun faa af dem har haft den Skæbne, som Notmark Klokke, at blive glemt.

Klokken vil i Dag blive afhentet paa Sønderborg Slot og vil endnu inden Jul blive ophængt paa sin oprindelige Plads i Taarnet.  Notmark Kirkes Menighed vil være glad og taknemmelig, naar Klokken til Jul lader sin kendte Røst lyde ud over Sognet.

Eksternt link til artiklen i Hejmdal, 13. december 1921.

2. december 1921 – Et Efterslæt fra Verdenskrigen

Et Efterslæt fra Verdenskrigen.

I en Tid, hvor Millionerne ruller i utalte Summer i Verdensomsætningen kan det være pudsigt at lægge Mærke til, at man ogsaa i det internationale Samkvem forstaar at regne med smaa Summer.  Det hele er en ubetydelig Afvikling fra Krigsfangelejren i Feltham, men det er morsomt at bemærke, hvilket Maskineri der skal sættes i Gang for at faa disse Ubetydeligheder ud af Verden.

Ved Nedlæggelsen af Felthamlejren ved London, hvor de danske Sønderjyder som bekendt var internerede under Krigen, har man gennem Protokollerne fundet ud af, at den Del Fanger havde smaa Summer tilgode, ialt ca. 43 Kroner og omtrent 250 Mark. Det udgør jo tilsammen den ikke særlig imponerende Sum af omkring 51 Kr. Den mindste af Summerne var paa 2 Mark og 45 Pg. altsaa efter Dagskursen 6-7 Øre.

Men – never mind – hver Mand sin Ret siger det store Empire. Lejrkommandanten i Feltham giver Indberetning til Krigsdepartementet, om at “prisoner of War” det og det endnu har tilde – 2 Mrk og 45 Pg. osv. hele Rækken ned – 43 Kr. og 250 Mark – Beløbet nøjagtigt omregnet til Soverein´s og tilstillet Krigsministeriet. Beløbet og Skrivelsen gaar videre til Udenrigsministeriet og derfra til den danske Gesandt i London.

Med næste Kurerpost er det i København, og vort eget Udenrigsministerium faar travlt med at oversætte og omregne i dansk Mønt.   Skrivemaskinerne klaprer, og der vandre nogle Folieark til Statsministeriet og derfra til det sønderjydske Stiftamt og endelig til de fire Købstæders Politistationer.   Sidste Akt er Ordenspolitiets Jagt efter de Mennesker, der skal have udbetalt 2 og 5 og 10 Mark. Saa er Kredsløbet til Ende.

  – Dette passeret i det Herrens Aar 1921. Paa Kontoen for Verdenskrigens Efterslæt staar ikke blot Krigsgældens Milliarder, men ogsaa – de 7 Øre! –

Eksternt link til artiklen i Hejmdal, 2. december 1921.

28. oktober 1921: Danskundervisning i Sæd

Senest ændret den 31. oktober 2021 10:04

Vestslesvigs Tidende skrev den 28. oktober 1921:

Dansk Undervisning.    I Gaar begyndte den danske Skoleundervisning i Sæd, idet Lærer Skræddergaard af Amtsskoledirektionen midlertidig er bemyndiget til at undervise Børnene fra de Hjem, som matte ønske det, paa Dansk.  Den danske Undervisning, der ikke medfører nogen som helst Begrænsning for den tyske, var den første Dag besøgt af 8 Børn, et Antal, der sikkert hurtigt vil vokse.

Den sidste danske Lærer i Sæd blev af Tyskerne forflyttet til Ballum i Sommeren 1864, hvorefter der blev ansat en tysk Lærer, som udelukkende benyttede sig af det tyske Sprog i Skolen; men da mange af Børnene ikke forstod Tysk, maatte en Pige, som havde gaaet i tysk Skole i Flensborg, oversætte det paa Dansk for de andre Børn.   Efter 1864 udvandrede mange danske Familier; men det danske Folkesprog holdt sig gennem Aarene.

Danskundervisning i Sæd. Vestslesvigsk Tidende den 28. oktober 1921.

9. september 1921: Flagning, krigsfangeløn og Børneforsorg i Sønderjylland

Uddrag af Hejmdal 9. september 1921:

Dannebrog ved det danske Aarsmøde sydfor Grænsen.
”Fl. Av.” meddeler:
Vi erfarer fra paalidelig Kilde, at Politimyndighederne har tilladt Den slesvigske Forening paa Søndag den 11. September 1921 paa Markpladsen at hejse det danske Flag. Men samtidig er af forstaaelige Grunde det Ønske blevet udtalt at undlade af flage i Gaderne og paa Husene.

Enhver sit.
Anton Holm, Søn af Thæsten Holm i Vojens har fra det franske Krigsministerium faaet udbetalt 4 Franc 30 Centimes. Det er iflg. ”Dv.” et Tilgodehavende fra den Tid, han var Krigsfange i Frankrig.

Børneforsorgen i Sønderjylland.
Overværgeraadets Formand Overretsassessor Brun udtaler sig.

Overværgeraadets Formand Overretsassessor Brun har overfor vor Korrespondent i København udtalt sig paa følgende Maade angaaende Spørgsmaalet om Børneforsorgen i de sønderjydske Landsdele:

“Jeg anser det ikke for ganske berettiget, udtaler Assessor Brun, ar klage over de Forhold, hvorunder Børneforsorgen foretages i de sønderjydske Landsdele.  Børnehjemsforholdene er gennemgaaende ret gode.  Der findes saaledes Børnehjem i Erlev, Toftlund, Arnum, Rønshoved og to Hjem paa Als, og i næste Maaned vil der blive aabnet endnu et Pigehjem ved Genner Strand saaledes at der til den Tid vil findes ialt 7 Børnehjem i Sønderjylland.  Paa disse Børnehjem kan dels helt spæde og dels lidt større Børn finde Optagelse, og Hjemmene er alle overordentligt gode.  Derimod er det rigtigt at man i Sønderjylland endnu mangler et Optagelseshjem for større Pigebørn og Drenge, altsaa et Iagttagelseshjem.

Der har været Planer fremme om at oprette et saadant Iagttagelseshjem i Forbindelse med et af de bestaaende Børnehjem, men jeg har gjort Modstand herimod, idet jeg mener at en saadan Kombination hvor man ofte faar meget vanskelige Børn ind i Iatgtagelseshjemmet, vil skabe Vanskeligheder ved Arbejdet med Børnehjemmet.   Imidlertid mener jeg, at Forholdene i Sønderjylland er gennemgaaende gode, og den Lethed hvormed man kan finde gode private Plejehjem bekræfter ogsaa dette.  Det skyldes naturligvis i ikke ringe Grad det rimelige Forhold der findes mellem Landbefolkningens og Bybefolkningens Størrelse, idet de Børn, der skal sættes i Pleje jo desværre som Regel kommer fra Byerne, og Plejehjemmene findes paa Landet, og Landbefolkningens numeriske Overvægt er saa stor, at der her kan findes et stort Antal Plejehjem.

I det hele taget har det glædet mig at se Sønderjydernes Ønske om at klare disse Forhold selv.  De vil helst selv anbringe deres Børn, og det er jo altid det heldigste.  Med Hensyn til Oprettelsen af ny Hjem i Sønderjylland – og jeg indrømmer som nævnt, at et Iagttagelseshjem vilde være ønskeligt – er vi en Smule betænkelige.  Som jeg tidligere har haft Lejlighed til at udtale offentligt, er der i Øjeblikket gennemgaaende gode Pladsforhold på Børnehjemmene i Kongeriget.   Der er langt fra fuldt besat med Undtagelse af en enkelt Gruppe Hjem, og vi er derfor noget betænkelige ved at fremskynde Opførelsen af ny Hjem, før der virkelig bliver Brug derfor og det mener jeg altsaa ikke, at der er i Sønderjylland.

Læs de øvrige nyheder i dagens udgave af Hejmdal.

10. november 1919 – Ribe Stiftstidende: præste-forhold og lærer-forhold i Nordslesvig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Præsteforholdene i Sønderjylland

Kirkeministeriet har nu truffet en foreløbig ordning med hensyn til præsteforholdene i Sønderjylland efter Genforeningen. En snes ny embeder bliver ledige og skal besættes foreløbig. Der er allerede mange, der har erklæret sig villige til at overtage den midlertidige virksomhed.

De slesvigske lærere. En tysk forklaring

I den prøjsiske landsforsamlings møde i gaar rettede Wittrock (demokrat) en forespørgsel til regeringen i anledningen af, at 70-80 lærere og lærerinder fra Nordslesvig har faaet 1-3 maaneders orlov for at deltage i et dansk undervisningskursus i København, hvorved tyske børn i tyske skoler helt eller delvist i længere tid unddrages den planmæssige undervisning.

En regeringsrepræsentant svarede, at regeringen ved at give denne orlov havde ladet sig lede af den betragtning, at disse lærere var villige til at blive ved deres skoler, ogsaa hvis Nordslesvig blev afstaaet, og at der, selvom Nordslesvig forblev tysk, maatte gives disse lærere lejlighed til at fuldstændiggøre sig i kendskabet til det danske sprog! Det er ogsaa en forklaring!

5. november 1919 – Ribe Stiftstidende: opgør i den flensborgske presse

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Flensburger Norddeutsche Zeitungs ledende redaktør, hr. Gustav Lohmeier, meddeler mandag i sit blad, at han nedlægger redaktionen og anmoder bladets udgiver, grosserer R. C. Müller i Hamborg, om at engagere en anden i hans sted. Hr. Lohmeier anker over de utrolige personlige angreb, der fra altysk side i de sidste uger rettet imod ham og hans blad. Kampagnen imod ham har antaget ganske exceptionelle former, og gaar ud paa at nedsætte ham i hans medborgeres agtelse. Natten fra lørdag til søndag har man saaledes paa husfacader, søjler osv. – kort sagt allevegne, hvor man kunne til, klæbet røde plakater for at gøre ham, red, Lohmeier, “mør”.

Hans modstandere – der tænkes særlig paa Flensburger Nachrichten – skriver selv indsendte indlæg i deres egne blade  for at komme ham til livs. De bør ikke helt udtømme deres kostelige aandelige kraft. Derfor finder hr. Lohmeier det betimeligt at gaa.

Flensburger Norddeutsche Zeitung har under hr. Lohmeiers ledelse som bekendt iagttaget en velvillig neutralitet overfor Danmark og danskheden.

4. november 1919 – Ribe Stiftstidende: chikane mod de sønderjydske lærere og et muligt kaos i retssystemet

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De nordslesvigske retsforhold

Advokat Andersen, Haderslev, anslaar, at der ved overgangen til Danmark vil findes henved 12,000 løbende retssager i 1. zone. Man har grund til at antage,  at alle tyske dommere og alle underordnede retsembedsmænd, der ikke er født i det afstaaede omraade, saasnart den danske besættelse sker, vil forlade landet. Retsarbejdet vil saaledes blive begyndt saa at sige paa bar bund og vil sikkert give anledning til mange mærkelige retssager.

De sønderjydske lærere maa afbryde deres kursus i København

Alvorlige chikanerier fra de tyske myndigheder. Som tidligere nævnt opholder der sig for tiden en del sønderjydske lærere i København for at tage kursus paa Statens Lærerhøjskole.

I disse dage har lærerne, efter hvad vi erfarer, modtaget en ordre der er udsendt fra det tyske kultusministerium i Berlin om, at lærerne øjeblikkeligt og i egen interesse maa afbryde deres kursus og rejse hjem. Fristen for lærernes tilbagekomst er sat til 3. november, saa de bliver nødt til at afslutte deres kursus i København en maaned tidligere end bestemt. Desværre vil det være nødvendigt for lærerne at rejse, idet der staar store økonomiske interesser paa spil for dem, bl. a. et løntillæg og et senere dyrtidstillæg, der i altfald for fleres vedkommende vil beløbe sig til tilsammen 3-4000 mark. Det Sønderjydske ministerium har forhandlet med lærerne om sagen, men der synes ikke anden udvej for dem end at rejse.

Bevægelsen imod dem menes udgaaet fra skoleinspektør Schacht, Aabenraa amt. Om det lærerkursus, der var fastsat til tiden ind under jul, nu kan afholdes, menes ret tvivlsomt.

En tysk amtsforstander sat under kontrol.

Korsør Avis skriver i november 1918.

“Sønderjylland. En tysk amtsforstander sat under kontrol.
Den forhadte Amtsforstander Rafalski i Rødding er nu af befolkningen sat under kontrol af tre gode danske mænd, der skal skrive under på hvert aktstykke fra amtsforstanderens kontor, før det har gyldighed. Amtsdistriktet omfatter 21 kommuner.

En af disse gode mænd er gårdejer August Lassen, som på amtsforstanderens foranledning blev arresteret i 1914 og ført som fange til en forbryderlejr.”

Billedet foroven forestiller brøderne August og Peter Lassen. Arkiv.dk.

Som et eksempel på de ubehageligheder befolkningen blev udsat for, er dette brev avisen Hejmdal modtog i marts 1919.

Hvad der bør mindes! Vi har modtaget følgende:
Den 1. juni 1915 blev min broder og jeg afhentede af politiet i vort hjem, og ført til Haderslev. Der blev vi indespærrede som forbrydere, og næste dag blev vi sendt sydpå, hvor vi så vandrede fra det ene regiment til det andet.

Den 23. november kom jeg til fronten, jeg kunne selvfølgelig ikke som de store tyskere komme hjem på orlov inden, og min broder gik det akkurat på samme måde.

Da jeg kom tilbage til garnisonen i 1917, fordi jeg var stærkt angrebet af lungebetændelse og var meget syg, fik jeg endelig orlov bevilliget, men hr. Amtsforstander Rafalski i Rødding – stemplede mig som ”politisch unsicher”, og min orlov blev mig nægtet. Så tog min mor over til ham og sagde, at hun hun ville stille 10.000 Mk. I kaution, dersom min broder og jeg kunne komme på orlov. Men hr. Rafalski er ikke den mand, der lader følelserne løbe af med sig, eller også er han ikke i besiddelse af sådanne. Han bemærkede spydigt og overlegent, at det ikke var Rusland vi levede i, men ”das große Vaterland”.

Min moder kunne så gå hjem med den trøst, at vi var under den preussiske svøbe. I sandhed, en sørgelig trøst for en sønderjysk moder, der ikke har set sine sønner i 2 år.!

Min broder forblev stadig ved fronten, først i Rusland og senere i i Frankrig, hvor han i september måned i fjor faldt såret i engelsk fangenskab, og hvor han nu er død af sine sår. Han skulle altså ikke de det hjem, han elskede så højt heroppe i Sønderjylland, ikke se det danske flag gå til tops i Sønderjylland. Men forhåbentlig vil Amtsforstanderen vente at se korsbanneret gå til vejrs til ære for ham, når han sammen med sine kollegaer damper sydpå.
Underskrevet K. J. ”

Det er ikke lykkedes os at identificere disse 2 brødre.
Skulle nogen have oplysninger, der kan identificere brødrene, kan oplysningerne sendes til mig her. Eller som kommentar.

 

18. august 1919 – Ribe Stiftstidende: invalidespørgsmaalet i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Paa et møde i krigsinvalidernes forening for Haderslev kreds fredag aften gaves der oplysning om antallet af forsørgelsesberettigede inden for de fire nordslesvigske kreds, der foreløbig ser saaledes ud:

Haderslev kreds 1324 invalider, 415 enker og 2125 børn.

Aabenraa kreds 423 invalider, 293 enker og 2125 børn.

Sønderborg kreds 580 invalider, 389 enker og 1477 børn.

Tønder kreds 700 invalider og 1500 efterladte.

Krigsinvalidernes udvalg  vil i København foreslaa, at de tyske stadslæger, der ved afstaaelsen følger med til Danmark, skal have lov til at danne undersøgelsesraad; i modsat fald skal alle, som vil søge forsørgelse foretage en rejse til Tyskland. Hvis Flensborg gaar med til Danmark, vil man foreslaa, at der her nedsættes en tysk lægekommission, der har alle invalide-akter til raadighed og kan foretage bedømmelsen.

Hvad man efter minister H. P. Hanssens udtalelse kan vente, er for det første raadets anerkendelse for den danske regering, for det andet skattefrihed for alle ramte, for det tredje understøttelse til familien ved invalidernes sygdom.

Paa mødet vedtoges at indgive forlangende til kredsudvalget om, at de kvinder, der er ansat paa de offentlige kontorer, skal afskediges, for at invaliderne kan komme ind i deres gamle pladser.

Efter minister H. P. Hanssens udtalelse kan det ventes, at den danske regering vil stille pladser til raadighed for invaliderne ved jernbanevæsenets offentlige kontorer osv., som tyskerne allerede har gjort det. Det er endvidere givet, at der vil blive oprettet skoler forskellige steder i landet, hvor de mænd, der ikke længere kan passe deres tidligere gerning, paa grund af invaliditet, kan faa adgang til at lære en passende beskæftigelse.

Paa mødet fremkom endvidere følgende forslag, der vil blive forebragt i København.

  1. Alle penge, som ikke udbetales i forhold 8 kr. 9 mark, skal gives til invaliderne til en kurs af mindst 50.
  2. Rejsegodtgørelse for de rejser, der skal foretages for undersøgelsens skyld.
  3. Forslag til, at der fastsættes et bestemt beløb, som Danmark modtager af Tyskland.

12. august 1919 – Ribe Stiftstidende: militæret sælger ud

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Undtagelse fra afspærringspligten

Det bekendtgøres, at nedenstaaende varer ikke er underkastet spærringen for tilførsel af gods i vognladninger til afstemningsomraadet; kul, koks, tørv, træ med undtagelse af sveller, flyttegods samt levnedsmidler, der gaar til kommunalforbundenes økonomisteder og forsendes af disse.

Militæret sælger ud

Der var stort røre forleden morgen ved torvehallerne ved Tønder bys Sønderport, hvor den prøjsiske militærforvaltning holdt udsalg af beklædningsgenstande og lignende. De lysthavende maatte ifølge Vestslesvigsk Tidende staa i række i timevis, før de kunde komme ind. Enkelte kvinder fik den snilde idé at krybe ind ad vinduerne for at komme først til mølle.

11. august 1919 – Ribe Stiftstidende: De sønderjydske krigsfanger til Ribe

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Ankomsten til Esbjerg

Kl. 2 1/4 i gaar eftermiddags stod den store smukke damper Sct. Thomas ind i Esbjerg havn. Et par tusinde mennesker havde givet møde ved Englandskajen for at byde fangerne velkommen til Danmark. Det var et imponerende syn, da det store tætfyldte skib med stærk slagside stævnede ind i havnen, fra øverst til nederst fyldt af mænd, der i aarenes løb havde været borte fra hjemstavnen og nu naaede den sidste station paa vejen mod hjemmet og alle deres kære. Ganske unge 20-aarige var der iblandt dem, næsten drenge at se paa og dog hærdede i livets haardeste skole. Der var nogle af dem, der var bleven indkaldte som 17-aarige og havde været 3 aar med ude i krigen. De stod side om side med skæggede mænd og skuede længselsfuldt mod det land, gennem hvilket de skulde naa deres længslers maal.

Til tonerne af “Der er et yndigt land” gled skibet ind i havnen, og mangt et slesvigsk øje duggedes, da velkomsthilsnerne lød dem imøde. De følte alle fuldtud, at her var de iblandt venner, og da løjtnant Hansen, Esbjerg, paa Sønderjydsk Fonds vegne bød fangerne velkommen til Danmark og udtalte det danske folks glæde over at modtage dem efter de mange trange og mørke aar, da besvaredes denne hilsen med  stærke hurraraab saavel fra gæsterne som fra modtagernes side. De, der overværede det øjeblik, da Sct. Thomas med sin rige flagsmykning og Dannebrog i for- og agterstavnen lagde til i Esbjerg havn, vil sent glemme den dybt menneskelige samfølelse, der besjælede alle.

Glæden over opholdet i Sct. Thomas

mens musikken spillede “I Danmark er jeg født” gik fangerne i land og fordeltes saa mellem Varde og Ribe. Ribe fik i alt 157, deriblandt 3 officerer. Modtagelseskomitéen, d’herrer borgmester Helle, bankdirektør Kaalhauge, adjunkt Reincke og cand. theol. H. Andersen modtog paa Ribe bys vegne de slesvigske landsmænd. Vi gik inden afrejsen fra Esbjerg havn om bord i  Sct. Thomas for at se det smukke skib, der har vakt alle fangernes begejstring og vil indtage en særlig plads i den danske handelsflaades og specielt Ø.K.s historie. Og vi forstaar sandelig fangernes glæde over det store, smukke  og i alle maader dejligt indrettede skib. Smukke kahytter, rummelige soveværelser med udmærkede køjer – fangerne havde da ogsaa befundet sig udmærket om bord og havde kun ros tilovers for skibet. Mandskabet og – forplejningen, ja, den dejlige mad paa Sct. Thomas! det var det stadige omkvæd.

Fangernes fordeling

voldte nogle smaa vanskeligheder. Der var tildelt Ribe 157, og der maatte passes paa, at dette tal overholdtes. Det var nu ikke saa helt let; for gæsterne vilde jo helst færdes ud og ind paa gangene i Boggievognene, og saaledes kunne det jo nok hænde, at nogle blev talt dobbelt, medens andre overhovedet ikke kom med ved tællingen. Der var somme, der mente, at saa kunne det passende gaa op, men det besynderlige var, at der hver gang kom et forskelligt facit, saa det til slut syntes, at dette vanskelige aritmetiske problem kun kunde løses ved hjælp af den højere matematik. Men til slut fandtes fejlen – der havde øjensynligt været lidt kludder i decimalerne, og de overtallige maatte stige ud og slutte sig til Varde-afdelingen.

Afrejsen fra Esbjerg til Ribe fandt sted kl. 4 eftermiddag.  Stationen i Esbjerg vilde gerne have krigsfangerne til Varde med 3-toget, men i Varde var man ikke belavet paa modtagelsen før ved 7-tiden, og stationsforstander Diechmann ordnede det saa med vanlig elskværdighed saaledes, at der blev sat ekstra vogne ind i 6-toget, der i forvejen var meget langt, og saaledes reddede vardenserne saa nogenlunde deres i forvejen lagte modtagelses-arrangement. Ved begge togs afgang var der en hel del mennesker paa perronen, der hilste og tilviftede sønderjyderne og genhilstes af disse, da togene,  satte sig bevægelse.

Paa vej til Ribe

Vi gaar en lille tur gennem vognene, fra kupé til kupé for at passiare med sønderjyderne. Alle ser de solbrændte og godt ud. De havde da ogsaa haft en dejlig overfart med roligt og stille vejr. Fangenskabet havde været haardt, meget haardt for de fleste af dem. Enkelte havde været fanger siden det første Marne-slag i september 1914 og ført en omtumlet tilværelse. Saa godt som alle klagede de over kosten, der havde været ualmindelig sløj. De tre sidste maaneder havde de imidlertid haft det udmærket; de havde levet godt og ikke haft noget at bestille.

Omtumlede skæbner

Under samtalerne gribes sindet af mange tanker. Hvor mange forskellige menneskeskæbner kunde dette tog ikke fortælle om! Der var én, der havde kæmpet paa Balkan og været med i kampene omkring Saloniki. Ved Monaskir var han faldet i serbisk fangenskab, og hans skæbne havde visselig ikke været blid. En anden havde været 2 aar i Tunis og sukket under Afrikas glødende sol. Atter andre havde pløjet Auvergnes marker og havde været med til at rydde i Nordfrankrigs ødelagte egne. Det døde land stod for dem i al dens gru: skyttegrave, pigtraad, granathuller, forhugninger, sammenskudte huse, alt sammen en stor ørken, hvor ligene endnu laa i hundreder maaneder efter kampenes ophør og hvor døden truede fra de ikke-eksploderede granater. De vidste at fortælle om, at mange kammerater, der var undgaaet krigens farer og havde overstaaet fangenskabets lidelser og savn, fandt døden under det farlige arbejde med at sprænge granaterne, den død, der endnu paa det sidste forenede fjende og ven. Men alt det vilde de helst glemme. For nu skulde de hjem, hjem til alle deres kære! hjem til nyt liv og nyt arbejde i en vanskelig tid…..

 

 

9. august 1919 – Ribe Stiftstidende: Tønder by køber levnedsmidler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tønder byraad køber for 100,000 mark levnedsmidler

Tønder by har bevilget 100,000 mark til opkøb af levnedsmidler i Danmark. Det er meningen, at disse skal uddeles blandt befolkningen, da uddelingen fra det tyske ernæringsamt er fuldkommen utilstrækkelig.

De sønderjydske krigsfangers ankomst

Den maade, hvorpaa de slesvigske krigsfanger pr. skib dirigeres hertil, er forbundet med adskillelige ubehageligheder. Saaledes har modtagelseskomitéen først i dag modtaget meddelelsen om, at fangerne kunne ventes til Esbjerg i morgen – søndag – mellem 4 og 6 eftermiddag. At dette i høj grad vanskeliggør gennemførelsen af modtagelsearrangementerne, siger sig selv.

Imidlertid mener man, at krigsfangerne vil ankomme til Ribe ved 6 eller 6½-tiden enten med det planmæssige eftermiddagstog eller med et ekstratog.

Det antages, at krigsfangerne allerede næste dag, dels om eftermiddagen, dels om aftenen vil rejse videre over grænsen til deres hjem.

Nærmere vil blive opslaaet i vor telegramkasse.

 

7. august 1919 – Ribe Stiftstidende: en besynderlig holdning

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grosserer Adolf Beck i Haderslev og salget af Vilstrupgaard

For nogen tid siden solgtes den store ejendom Vilstrupgaard ved Haderslev, der i lang tid havde været i tyske hænder, til en dansk mand. Kort tid efter solgtes gaarden paany, og et bestemt forlydende vilde vide, at den nye køber var en tysker og at det var den kendte danske storkøbmand i Haderslev, grosserer Adolf Beck, der fornylig valgtes til raadmand, der havde en fremragende andel i dette salg.

Sønderjydsk Arbejderforening rettede derfor en anmodning til Hr. Beck om at tage klar stilling til dette forlydende, men Hr. Beck har givet et undvigende svar og hævdet, at køberen vel var sydfra, men at han var dansksindet. Det havde været en let sag for Hr. Beck at rense sig fra mistanke om delagtighed i salget, skriver Danskeren. Han har ikke villet og ikke kunnet det. Det maa da herefter anses som en kendsgerning, at grosserer Adolf Beck i Haderslev har fremtrædende del i, at Vilstrupgaard paany er gaaet over paa tyske hænder.   

Denne kendsgerning bør først ses i forbindelse med raadmandsvalget, skriver bladet. Beck var paa den tid opstillet som dansk kandidat til en plads i byraadet. Han blev valgt ind som dansk kandidat og sidder der som dansk medlem.

Men dernæst maa Hr. Becks forhold til salget af Vilstrupgaard ses i forbindelse med tilsynraadsvalget til vælgerforeningen i januar i aar. Valget stod i Haderslev for det ene medlems (advokat J. Andersen) vedkommende for og imod Flensborg. Hr. Beck var, saa vidt vi ved, ivrig modstander af Flensborgs tilknytning til Danmark, og som man maatte gaa ud fra af nationale grunde. Det var “den kompakte tyskhed” i anden zone, han frygtede for. Dette syn paa sagen hindrer senere ikke Hr. Beck i at medvirke til, at Vilstrupgaard gaar over paa tyske hænder og tilskødes en mand nede fra tredje zone. Vi er for vort vedkommende ikke i tvivl om, hvordan dette Hr. Becks “nationale standpunkt skal værdsættes”.

15. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: slesvigske krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

København tirsdag.

Forude da ca. 1200 franske fanger (skal være fanger, taget af franskmændene red.) der er samlede i Rouen, og hvorom der ogsaa tidligere er udgaaet meddelelse, er der nu sammesteds samlet ca. 100 fanger fra amerikanske fangelejre, og ifølge meddelelse fra Frankrig vil der i den nærmeste tid blive samlet et stort antal franske og amerikanske fanger i Rouen.

For de slesvigske fanger i Ægypten, paa Malta, Palæstina, Indien, Natal, New Zealand, Australien, Øst- og Sydafrika, Syrien, Balkanhalvøen og Kanada, er der givet hjemsendelsestilladelse. Og der vil blive gjort alt for at give skibslejlighed, saa snart som det er muligt.

Hjemsendelsen sker nu ifølge officiel meddelelse fra Frankrig uden hensyn til nationalitet og sindelag.

Dampskibet St. Thomas afgaar i dag gennem Kielerkanalen til Rouen efter den første sending, i hvilke n man altsaa ogsaa kan vente fanger fra de amerikanske lejre. Dampskibet St. Thomas vil gøre yderligere 2 rejser til Rouen og Dunkerque og det midlertidige ministerium for sønderjydske anliggender vil anstrenge sig for ogsaa at skaffe sig anden skibslejlighed. 

12. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: Er jyderne rødhårede med fregner?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tysk kendetegn paa jyder.

Rødt haar, fregner og runde hoveder. I Sonderburger Zeitung bryder en født sønderborger sit hoved med den for ham uforstaaelige betegnelse – Sønderjylland. Er denne betegnelse slutter han, saa er vi jo ingen nordslesvigere, men sønderjyder, altsaa jyllændere. “Men saa maatte vi dog alle have rødt haar, fregner og runde hoveder”.

Hejmdal bemærker, at det aldrig har vidst, at rødt haar og fregner var særlig karakteristisk for jyderne, eller at disse tegn i og for sig kunde være generende for en tysker. Det har vi helle ikke tænkt os. Men vi har heller ikke vidst, at rundehoveder var et kendetegn for jyder.

Mon forklaringen paa den indfødte sønderborgers mislykkede granskning ikke skulde være, at hans eget hoved er trekantet?

9. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: Bismarckstatuen flyttes og Hr. Borgbjerg advarer “D’ Hrr. Sønderjyder”

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Bismarckstatuen, der forleden førtes fra Knivsbjerg til Aabenraa, hvor den overnattede i et vognskur, blev i gaar med jernbanen ført til Rendsborg, hvor den vil blive anbragt, indtil der er taget bestemmelse om dens fremtidige plads.

En særlig hilsen. Nu skal sønderjyderne tage sig i agt. Hr. Borgbjerg er ved at tabe taalmodigheden med deres tale om samlingsministerium osv. Han skriver i sit søndagsnummer bl. a.:

Alle danske, ogsaa socialdemokraterne, er glade over udsigten til at alt hvad der er dansk, samles, men vi er ikke mere benauede herover, end vi tør bede D’ Hrr. Sønderjyder om at forholde sig lidt tilbagetrukne indtil den tid kommer, da de tilhører vort land. D’ Hrr. i Sønderjylland maa vide, at Danmark, i modsætning til hvad Tyskland var tidligere, er et parlamentaristisk regeret land, hvor de partier, der er i flertal i befolkningen, danner landets regering, og det er nu saaledes, at socialdemokrater og radikale er i flertal her i landet og derfor landets regering, og vil Sønderjylland have deres interesser varetaget gennem en minister, kan dette kun ske ved, at vedkommende bliver medlem af den til enhver tid siddende regering.

Det er en vellykket hilsen. Som bekendt ogsaa i Sønderjylland staar der ikke et flertal af landets befolkning bag ved den nuværende partiregering.

8. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: genforeningsdagen i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Det nedsatte udvalg, der skal ordne festlighederne paa genforeningsdagen, har affattet og vedtaget følgende program:

1)Genforeningsdagen er den dag da kongen af Danmark tager landet i besiddelse.

2)Flaget hejses kl. 8 om morgenen og tages ned ved solnedgang.

3) Der ringes med kirkeklokkerne kl. 9 – 10 formiddag.

4)Klokken 10 formiddag højmesse.

5)Børnefest om eftermiddagen.

6)Folkefest om aftenen

Indenfor disse rammer overlades det til de lokale komiteer, der ventes dannede overalt, at ordne enkelthederne. Hvor der findes krigergrave, smykkes disse dagen før.

 

Sønderjyderne,  der vil stemme sønden grænsen den store dag, bedes af deres landsmænd dernede om snarest at melde sig til beboerne i det sogn, hvor de er født, for at man kan faa deres navn paa valglisten.

 

 

26. juni 1919. Sønderjyske krigsfanger “i koncentrationslejre i Brasilien”

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Det viser sig at sønderjyderne, som er taget til fange under krigen, findes spredte over et godt stykke af verden. Nu har Den sønderjydske fond erfaret, at der foruden de tidligere nævnte spredte kolonier af sønderjydske krigsfanger ogsaa befinder sig en del i koncentrationslejre i Brasilien.

Selvfølgelig har Fonden straks sat sig i bevægelse for at faa de stakkels mennesker hjem, og man har faaet den herværende brasilianske gesandt, Hr. Alves q’Aranje til at telegrafere til sin regering, for at fangerne frigivelse hurtigst muligt kan blive udvirket.

 

 

21. juni 1919 – Sænkningen af den tyske flåde

I slutningen af november 1918 var størstedelen af den tyske flåde blevet interneret ved den britiske flådebase Scapa Flow på Orkneyøerne. Den var stadig bemandet af den tyske marine, men kun med det aller nødvendigste mandskab. En planlagt underskrivelse af den endelige fredstraktat i Versaille lørdag den 21. juni 1919 fik den  øverstkommanderende over de tyske skibe i Scapa Flow til sidst på formiddagen at give ordre til at sænke dem. Ifølge traktaten skulle den tyske flåde nemlig overdrages til sejrsmagterne og det ønskede man at forhindre. Ordren blev staks iværksat og ud på eftermiddagen lå det mest af den tyske højsøflåde på havets bund.

Tyske krigsskibe i Wilhelmshaven kort inden afsejlingen til internering i Scapa Flow (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Tyske krigsskibe i Wilhelmshaven kort inden afsejlingen til internering i Scapa Flow (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Nyheden om den tyske flådes sænkning, nåede dog først de danske avisers forsider mandag. Da Flensborg Avis ikke havde nogen mandagsudgave, bragte den først nyheden tirsdag den 24. juni:

Tyskerne sænker de internerede Krigsskibe i England.

Reuters Bureau i London udsendte i Aftes følgende opsigtvækkende Telegram:

„Admiralitetet meddeler: I Eftermiddags er et Antal af de  internerede tyske Skibe i Scapabugten blevne forladte af Besætningerne og sænkede. Besætningerne befinder sig i sikker Varetægt.”

Senere fremkom der gennem Reuter en udførligere officiel Fremstilling:
Alle de i Scapabugten internerede tyske Slagskibe og Slagkrydsere er blevne sænkede med Undtagelse af Slagskibet „Baden”. Ligeledes er 5
lette Krydsere sænkede, medens de andre 3 blev satte Paa Stranden af
Slæbedampere. 13 Torpedojagere blev satte paa Stranden, 4 flyder, de øvrige er sænkede. Den tyske Kontreadmiral og de fleste Tyskere om Bord paa Skibene befinder sig under Bevogtning paa britiske Krigskibe. Nogle Skibsbaade, som opfordredes til at stoppe, nægtede dette og blev beskudte. Et ringe Antal Tyskere blev dræbte eller saarede. Svarende til Vaabenstilstandsbetingelserne var Skibene internerede med smaa tyske Besætninger uden britiske Vagter om Bord.

Tysk krigsskib lodser sin ammuntion inden afsejlingen til interning i Scapa Flow. De tyske krigsskibe afleverede ikke alene al deres ammuntion, men besætningerne reduceredes også til det allermest nødvendige (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Tysk krigsskib lodser sin ammunition inden afsejlingen til internering i Scapa Flow. De tyske krigsskibe afleverede ikke alene al deres ammunition, men besætningerne reduceredes også til det allermest nødvendige (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Endvidere melder et Telegram fra Edinburgh af Søndag: Der var truffet Forholdsregler. til at besætte den tyske Flaade Mandag, hvis Fredstraktaten blev undertegnet, da Skibene i saa Fald uden videre vilde være gaaede over til de allierede. De tyske Besætninger paa Skibene, der nu er sænkede, havde forudset denne Hensigt.

Over Amsterdam meldes: Ifølge et Reutertelegram fra Thuro af 21. Juni
om Middagen var Hejsningen af et rødt Flag Signalet til at sænke de tyske Skibe. Besætningerne gik i Baadene og roede mod Land. Da Bevogtningsskibene fyrede, sprang Tyskerne i Vandet og svømmede til Kysten. Efter hvad Telegraaf melder fra London, blev der ikke hejst et rødt, men et tysk Flag. Alle Slagskibe og Slagkrydsere er sunkne undtagen „Baden”, som driver endnu. Det første Skib sank kort efter Middag, det sidste først Klokken 4½.

Foreløbig foreligger kun disse Efterretninger om selve Kendsgerningen. Det maa afventes med nogen Spænding, hvad de allierede Magter vil sige til denne Handling.

Tyske krigsskibe i Wilhelmshaven kort inden afsejlingen til internering i Scapa Flow (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Tyske krigsskibe i Wilhelmshaven kort inden afsejlingen til internering i Scapa Flow (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

18. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: landraad Schønberg i Sønderborg forsvunden!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Dybbølposten læses bl. a.:

Paa besværingerne til regeringen i Slesvig over, at landraad Schønberg nægtede at indkalde den nyvalgte kredsdag, er der nu kommen besked om straks at indkalde kredsdagen.

Saa vidt er alt jo godt. Der er kun den hage ved sagen, at man efter forlydende, ikke kan finde landraad Schønberg. Landraaden flyttede forleden ud af sin villa og sendte sine møbler sydpaa. Huset staar nu tomt, og hvor landraaden personlig opholder sig, vides ikke i øjeblikket.

Vilde det ikke være en opgave for det nye spejderkorps at finde landraad Schønberg?

 

16. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: en stormægtig kompagnifører!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Hajstrup kommune paa Haderslev Næs har man i længere tid haft indkvartering. Da beboerne imidlertid i flere maaneder ikke havde faaet nogen godtgørelse for indkvarteringen, nægtede de yderligere at modtage soldater i kvarter.

Som følge deraf har en stedfortrædende kompagnifører udstedt en befaling, som findes opslaaet i kommunen, hvorefter det forbydes indbyggerne i Hajstrup kommune indtil videre at rejse til Danmark, baade til lands og til vands.

Dannevirke har forelagt landraad von Løw sagen, og denne har overfor bladet udtalt, at han haabede at faa konflikten bilagt i løbet af dagen.

Fra stiftet

Slesvigere, som ejer tørvemoser paa den danske side af grænsen mod Tyskland, maa udføre de til eget husholdningsbrug strengt fornødne tørv, der skæres i deres egne moser. Dog maa der ikke – som det i tidligere aar har været tilfældet – til transport af tørvene anvendes i Danmark hjemmehørende heste.

12. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: malkekøerne jages!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Provinsfedtstedet Kiel har meddelt Schleswigsche Nachrichten følgende: Fra gaardejer Burchardi paa Georgshof i Oldenborg kreds er blevet taget 8 malkekøer og fra landmændene C. Lund i Øster Løgum, P. Iversen og J. Iversen i Rugbjerg samt Jørgen Petersen i Hokkerup hver 2 malkekøer, fordi de paagældende havde afleveret for lidt sødmælk.

Det kan man kalde prøjsisk tvangstægt, skriver Dannevirke. En saadan adfærd skal nok øge ønsket om at komme under et andet og bedre regimente.

10. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: en skudt smugler. Han lystrede ikke tilraabet.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En person, der gentagne har været grebet i smugleri, smed Christiansen, Drenderup Mark, blev natten til pinsedag overrasket af et par gendarmer, da han sammen med en uniformeret person, antagelig en dragon, var i færd med at udsmugle en del varer. Da han ikke lystrede et tilraab om at standse, affyrede en af gendarmerne et skud, der ramte ham i ryggen. Han slæbte sig hjem og en tilkaldt læge beordrede ham indlagt paa Kolding sygehus, hvor han i nat er afgaaet ved døden.

8. juni 1919 – Flensborg Avis: Det tyske Udvalgs Arbejde

Flensborg Avis var den sydligste dansksprogede og dansksindede avis, og fulgte alle aspekter af de forestående folkesafstemninger i Slesvig tæt. Avisens redaktionelle linje i grænsespørgsmålet var en ny dansk-tysk grænse langs Danevirke.

Det tyske Udvalgs Arbejde

Det tyske Udvalg, der i sin Tid gik Tiggergang fra Byraad til Byraad, ogsaa i det danske Slesvig, trænger atter til Penge. For at fremskaffe disse er der udsendt et langt Opraab, undertegnet af Amtsdommer Dr. Ewoldt af Sønderborg, der former sig som en Slags Redegørelse for Udvalgets Arbejde. Opraabet er ifølge „Dybbøl-Posten” betegnet som fortroligt.

Der skildres, hvad Udvalgets Arbejde koster: Et helt Bureau er i Flensborg sysselsat med at bearbejde Dagspressen og føre et Forsvar mod den danske Oversvømmelse af Presseartikler. „En vældig Flod af danske Flyveblade l begge Sprog oversvømmer hele Nordslesvig. Hidtil er der kun ført det nødtørftigste Forsvar, da hvert Oplag af flyveblade for en Landkreds maa være paa 10,000, altsaa tilnærmelsesvis 50—100,000 for hele Slesvig.”

Som Bierhverv er Agitationen ikke mulig: (i Rejsepenge og Dagpenge ydes 25 Mark eller 7— 900 Mark maanedlig for hver Mand. For „kun 12 Mand” bliver dette alene 10,000 Mark maanedlig. Gennemarbejdelse af alle Spørgsmaal, som er af Betydning for Fredsforhandlingerne, ved sagkyndige, er af Betydning. Der er dannet en Retskommission under Landraad Bøhme, en Kulturkommission under Kredsskoleinspektør Schacht og Pastor Schmidt i Vodder, som bearbejder Overgangsspørgsmaal for Kirke og Skole „i Tilfælde af delvis Afstaaelse”, og en økonomisk Kommission, som bearbejder alle Spørgsmaal af økonomisk Art.

Det politiske Arbejde drives af et Hovedkontor i Flensborg og Enkeltudvalg med Skriverhjælp i Kredsene. Der føres Forhandlinger med Regering og Parlament. „Dertil et Kontor i Berlin og stadig personlig Føling med Hovedkontorerne i Berlin og Weimar.”

Dertil er der hidtil, det vil sige i Begyndelsesstadiet, „inden Flensborg og Mellemslesvig syntes stærkt truede”, maanedlig brugt omtrent 25,000 Mark. Fra 1. Maj regner man mindst med en maanedlig Udgift paa 50,000 Mark. „Der maa mindst skaffes Driftskapital for 6 Maaneder, da Arbejdet paa Grund af, at man ikke kan regne med en hurtig Udførelse af Fredstraktaten, maa holdes paa Højden hele Sommeren” Blandt det, man hidtil har naaet ved Hjælp af de omtrent 100,000 Mark, som er brugte, nævnes, at „Regeringen er bleven stærk og opgiver os ikke uden at spørge os, men holder i Afstemningsspørgsmaalet paa vort Standpunkt. Tidligere sagde den: „Danskere, tag, hvad I ønsker”, men nu hedder det: „Vi redder saa meget som muligt”.”

Hvad gavner denne Organisation? spørges der. „Der er Udsigt til ved en Udsættelse af Afstemningen at redde det hele. Flensborg og Flensborg Fjord kan sikkert reddes, det vil sige Slesvigs økonomiske Knudepunkt, og dermed maa ogsaa Angel og den frisiske Marsk reddes. Om dette er 300,000 Mark værd, er der vel ingen Tvivl om. De Pengemidler, som for Tiden staar til Raadighed, er smaa, saa Stillingen er kritisk. Hurtig og storslaaet Hjælp er nødvendig.”

Man paakalder saa alle mulige Institutioners og Personers Hjælp, minder ogsaa om, at Overpræsidenten har et „Nordgrænselandsfond”.

Om det tyske Udvalgs Opraab skriver „Dybbøl-Posten”: „Det viser blandt andet hvor ærligt det tyske Udvalg og den tyske Regering mener det med Selvbestemmelsesretten. Det gælder ikke om at faa denne gennemført og faa en Klaring af det nordslesvigske Spørgsmaal, men kun ifølge den gamle tyske Røvermoral om at redde saa meget som muligt.”  

6. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: tyskerne opkøber statsejendomme til tysk-nationalt brug i fremtiden.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Der udfoldes for tiden af tyskerne i Nordslesvig en feberagtig virksomhed for at faa sikret  saa mange statsejendomme og deslige som muligt til fremtidigt nationalt brug.

Af statsejendomme, som allerede er solgt, kan nævnes Navigations-skolen i Aabenraa. Den er overtaget af et konsortium, blandt hvis medlemmer Dr. Wiemer og sagfører Schmidt nævnes.  Med hensyn til Realskolen i Aabenraa meddeles, at der forhandles om salg af den til et selskab, som efter afstaaelsen vil fortsætte dens drift som tysk “udlands-skole” med støtte fra det tyske rige. Det er særlig skolens lærere, der er ivrige for planen.

Tilsvarende planer haves med hensyn til Latinskolen i Haderslev og Realgymnasiet i Sønderborg, og de skal her allerede være saa vidt fremskreden, at man om nogle dage vil staa over for fuldbyrdede kendsgerninger.

Der foreligger ligeledes efterretninger om salg af talrige andre stats- og rigs-ejendomme i Nordslesvig, saaledes marinestationen i Sønderborg, som der ifølge Hejmdal skal der være budt 7 mill. mark for.