Kategoriarkiv: Aviser

18. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: landraad Schønberg i Sønderborg forsvunden!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Dybbølposten læses bl. a.:

Paa besværingerne til regeringen i Slesvig over, at landraad Schønberg nægtede at indkalde den nyvalgte kredsdag, er der nu kommen besked om straks at indkalde kredsdagen.

Saa vidt er alt jo godt. Der er kun den hage ved sagen, at man efter forlydende, ikke kan finde landraad Schønberg. Landraaden flyttede forleden ud af sin villa og sendte sine møbler sydpaa. Huset staar nu tomt, og hvor landraaden personlig opholder sig, vides ikke i øjeblikket.

Vilde det ikke være en opgave for det nye spejderkorps at finde landraad Schønberg?

 

16. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: en stormægtig kompagnifører!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Hajstrup kommune paa Haderslev Næs har man i længere tid haft indkvartering. Da beboerne imidlertid i flere maaneder ikke havde faaet nogen godtgørelse for indkvarteringen, nægtede de yderligere at modtage soldater i kvarter.

Som følge deraf har en stedfortrædende kompagnifører udstedt en befaling, som findes opslaaet i kommunen, hvorefter det forbydes indbyggerne i Hajstrup kommune indtil videre at rejse til Danmark, baade til lands og til vands.

Dannevirke har forelagt landraad von Løw sagen, og denne har overfor bladet udtalt, at han haabede at faa konflikten bilagt i løbet af dagen.

Fra stiftet

Slesvigere, som ejer tørvemoser paa den danske side af grænsen mod Tyskland, maa udføre de til eget husholdningsbrug strengt fornødne tørv, der skæres i deres egne moser. Dog maa der ikke – som det i tidligere aar har været tilfældet – til transport af tørvene anvendes i Danmark hjemmehørende heste.

12. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: malkekøerne jages!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Provinsfedtstedet Kiel har meddelt Schleswigsche Nachrichten følgende: Fra gaardejer Burchardi paa Georgshof i Oldenborg kreds er blevet taget 8 malkekøer og fra landmændene C. Lund i Øster Løgum, P. Iversen og J. Iversen i Rugbjerg samt Jørgen Petersen i Hokkerup hver 2 malkekøer, fordi de paagældende havde afleveret for lidt sødmælk.

Det kan man kalde prøjsisk tvangstægt, skriver Dannevirke. En saadan adfærd skal nok øge ønsket om at komme under et andet og bedre regimente.

10. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: en skudt smugler. Han lystrede ikke tilraabet.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En person, der gentagne har været grebet i smugleri, smed Christiansen, Drenderup Mark, blev natten til pinsedag overrasket af et par gendarmer, da han sammen med en uniformeret person, antagelig en dragon, var i færd med at udsmugle en del varer. Da han ikke lystrede et tilraab om at standse, affyrede en af gendarmerne et skud, der ramte ham i ryggen. Han slæbte sig hjem og en tilkaldt læge beordrede ham indlagt paa Kolding sygehus, hvor han i nat er afgaaet ved døden.

8. juni 1919 – Flensborg Avis: Det tyske Udvalgs Arbejde

Flensborg Avis var den sydligste dansksprogede og dansksindede avis, og fulgte alle aspekter af de forestående folkesafstemninger i Slesvig tæt. Avisens redaktionelle linje i grænsespørgsmålet var en ny dansk-tysk grænse langs Danevirke.

Det tyske Udvalgs Arbejde

Det tyske Udvalg, der i sin Tid gik Tiggergang fra Byraad til Byraad, ogsaa i det danske Slesvig, trænger atter til Penge. For at fremskaffe disse er der udsendt et langt Opraab, undertegnet af Amtsdommer Dr. Ewoldt af Sønderborg, der former sig som en Slags Redegørelse for Udvalgets Arbejde. Opraabet er ifølge „Dybbøl-Posten” betegnet som fortroligt.

Der skildres, hvad Udvalgets Arbejde koster: Et helt Bureau er i Flensborg sysselsat med at bearbejde Dagspressen og føre et Forsvar mod den danske Oversvømmelse af Presseartikler. „En vældig Flod af danske Flyveblade l begge Sprog oversvømmer hele Nordslesvig. Hidtil er der kun ført det nødtørftigste Forsvar, da hvert Oplag af flyveblade for en Landkreds maa være paa 10,000, altsaa tilnærmelsesvis 50—100,000 for hele Slesvig.”

Som Bierhverv er Agitationen ikke mulig: (i Rejsepenge og Dagpenge ydes 25 Mark eller 7— 900 Mark maanedlig for hver Mand. For „kun 12 Mand” bliver dette alene 10,000 Mark maanedlig. Gennemarbejdelse af alle Spørgsmaal, som er af Betydning for Fredsforhandlingerne, ved sagkyndige, er af Betydning. Der er dannet en Retskommission under Landraad Bøhme, en Kulturkommission under Kredsskoleinspektør Schacht og Pastor Schmidt i Vodder, som bearbejder Overgangsspørgsmaal for Kirke og Skole „i Tilfælde af delvis Afstaaelse”, og en økonomisk Kommission, som bearbejder alle Spørgsmaal af økonomisk Art.

Det politiske Arbejde drives af et Hovedkontor i Flensborg og Enkeltudvalg med Skriverhjælp i Kredsene. Der føres Forhandlinger med Regering og Parlament. „Dertil et Kontor i Berlin og stadig personlig Føling med Hovedkontorerne i Berlin og Weimar.”

Dertil er der hidtil, det vil sige i Begyndelsesstadiet, „inden Flensborg og Mellemslesvig syntes stærkt truede”, maanedlig brugt omtrent 25,000 Mark. Fra 1. Maj regner man mindst med en maanedlig Udgift paa 50,000 Mark. „Der maa mindst skaffes Driftskapital for 6 Maaneder, da Arbejdet paa Grund af, at man ikke kan regne med en hurtig Udførelse af Fredstraktaten, maa holdes paa Højden hele Sommeren” Blandt det, man hidtil har naaet ved Hjælp af de omtrent 100,000 Mark, som er brugte, nævnes, at „Regeringen er bleven stærk og opgiver os ikke uden at spørge os, men holder i Afstemningsspørgsmaalet paa vort Standpunkt. Tidligere sagde den: „Danskere, tag, hvad I ønsker”, men nu hedder det: „Vi redder saa meget som muligt”.”

Hvad gavner denne Organisation? spørges der. „Der er Udsigt til ved en Udsættelse af Afstemningen at redde det hele. Flensborg og Flensborg Fjord kan sikkert reddes, det vil sige Slesvigs økonomiske Knudepunkt, og dermed maa ogsaa Angel og den frisiske Marsk reddes. Om dette er 300,000 Mark værd, er der vel ingen Tvivl om. De Pengemidler, som for Tiden staar til Raadighed, er smaa, saa Stillingen er kritisk. Hurtig og storslaaet Hjælp er nødvendig.”

Man paakalder saa alle mulige Institutioners og Personers Hjælp, minder ogsaa om, at Overpræsidenten har et „Nordgrænselandsfond”.

Om det tyske Udvalgs Opraab skriver „Dybbøl-Posten”: „Det viser blandt andet hvor ærligt det tyske Udvalg og den tyske Regering mener det med Selvbestemmelsesretten. Det gælder ikke om at faa denne gennemført og faa en Klaring af det nordslesvigske Spørgsmaal, men kun ifølge den gamle tyske Røvermoral om at redde saa meget som muligt.”  

6. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: tyskerne opkøber statsejendomme til tysk-nationalt brug i fremtiden.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Der udfoldes for tiden af tyskerne i Nordslesvig en feberagtig virksomhed for at faa sikret  saa mange statsejendomme og deslige som muligt til fremtidigt nationalt brug.

Af statsejendomme, som allerede er solgt, kan nævnes Navigations-skolen i Aabenraa. Den er overtaget af et konsortium, blandt hvis medlemmer Dr. Wiemer og sagfører Schmidt nævnes.  Med hensyn til Realskolen i Aabenraa meddeles, at der forhandles om salg af den til et selskab, som efter afstaaelsen vil fortsætte dens drift som tysk “udlands-skole” med støtte fra det tyske rige. Det er særlig skolens lærere, der er ivrige for planen.

Tilsvarende planer haves med hensyn til Latinskolen i Haderslev og Realgymnasiet i Sønderborg, og de skal her allerede være saa vidt fremskreden, at man om nogle dage vil staa over for fuldbyrdede kendsgerninger.

Der foreligger ligeledes efterretninger om salg af talrige andre stats- og rigs-ejendomme i Nordslesvig, saaledes marinestationen i Sønderborg, som der ifølge Hejmdal skal der være budt 7 mill. mark for. 

2. juni 1919. Aftrækkerkløe: Kuglerne flyver folk om ørerne ved grænsen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Vi har modtaget følgende med anmodning om optagelse:

Den tyske grænsevagts skydning var slem nok, da kuglerne derovre fra undertiden har fløjtet os grænseboere om ørerne herovre paa denne side, men efter at denne danske grænsevagt er bleven forstærket med ungt mandskab, er vi kommen i dobbelt ild, og hvem der har liv og lemmer kær, gør klogest i at holde sig mest muligt inden døre i disse tider herude ved grænsen.

De unge danske grænsegendarmer giver ikke tyskerne  noget efter med hensyn til den vilde skydning. Naar der skydes efter smuglere, tager man tit fejl og skyder efter folk, som færdes til eller fra deres mark ved grænsen eller fra hus til hus, og selv om det ikke er hensigten at ramme dem, der skydes efter, kunde kuglerne maaske ramme andre. Der kommer mange vildfarende kugler gennem luften fra gendarmernes bøsser, for der skydes ikke blot efter smuglere, men også efter vildgæs, ledstolper osv. Ved Klaabygaard  er en kugle gaaet i mands højde gennem et allétræ i nærheden af gaarden, og paa Høm Mark fløjtede en kugle forleden dag lige forbi hovedet paa et par heste, da en mand gik og pløjede med dem for ploven.

Man kan derfor nok have nogen grund til at være bange for liv og lemmer, naar man færdes ude paa sin mark. Men mere afskrækkende maa det være for sønderjyderne at færdes herovre; thi for deres vedkommende har man jo adskillelige vidnesbyrd om, at gendarmerne ikke altid skyder uden om.

Mange af vi grænseboere synes i det hele taget, at nogle af de unge grænsegendarmers opførsel overfor sønderjyderne er mildest talt mindre korrekt, og at det skorter dem noget paa forstaaelse af vort forhold til sønderjyderne. Her skal kun fremdrages et enkelt eksempel: Onsdag den 21. maj klokken 12½ middag kom to damer fra Aabenraa og en lille pige fra Frifelt gaaende paa vejen lige syd for Klaabygaard og havde med sig hver en lille haandtaske med lidt fødevarer i. De havde ikke hørt noget tilraab om at standse, men pludselig blev der skudt efter dem af en dansk grænsegendarm, der stod paa Roagervejen i nærheden af det gamle toldsted over 500 m fra dem.  Kuglen slog ned paa Klaabygaards mark lige ved en hest, som et par drenge fra gaarden var ude at hente, saa at hesten gjorde et spring i vejret af forskrækkelse. (Hvem skal i øvrigt betale skaden, hvis man faar et af sine dyr skudt?)

Ved at høre skudet standsede damerne straks, og da gendarmen nu kom hen til dem, brugte han mund og gav dem grovheder. Han skulde nok lære dem, sagde han, at gaa til nærmeste gendarmeribolig  for at blive visiteret. Da de samme dag var gaaet fra Frifelt til Ribe og tilbage igen, var de trætte og vilde nødig gaa et langt stykke af deres vej, og de bad ham meget om at lade dem gaa, men han forsikrede, om at de saa bød ham 100 kr., fik de ikke lov at gaa.

Omsider gik han ind paa at lade dem blive paa stedet, Indtil Oberstløjtnant Rømeling, som var ude paa inspektion den dag, ankom. De maatte saa under gendarmens opsyn blive derude paa vejen i 7 kvarter, men saa lod gendarmen dem gaa et kvarter før oberstløjtnantens ankomst. Hvad gendarmen opnaaede ved at lade dem vente eller ved at lade dem gaa, maa han selv bedst vide, men han opnaaede i hvert fald at forsinke damerne saa de ikke kunde naa toget  den dag og først kunde komme hjem til Aabenraa med deres fødevarer 24 timer senere end ellers. En saadan vilkaarlig fremfærd mod agtværdige sønderjyder stiller os danskere i en mindre køn belysning hos dem.

En grænseboer

31. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: ud med tyskernes penge!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efter hvad Danskeren erfarer, agter en herværende bank i de nærmeste dage at henvende sig til de ikke saa berlinere og sydtyskere, som i den senere tid har anbragt deres penge i banken og som for en stor del selv flytter herop for derved at drage formuen ubeskaaret over i det nye Danmark.

Henvendelsen siger kort og godt, at tyskerne inden ugens forløb maa sørge for at have pengene anbragt længere sydpaa. Hvi de ikke gør det inden den tid, anbringer banken for ejerens risiko pengene i det i et sydtysk pengeinstitut.

25. maj – Flensborg Avis: Anders Lebeck blandt Angelboerne

Redaktør Ander Lebecks beretninger om sin rejse på Angel for undersøge danske sindelag gik ikke upåagtet hen, og førte blandt andet til nedenstående læserbrev i Flensborg Avis.

Naar man læser A. L.’s Beretninger fra hans Tur til Angel, maa man forbavses over denne Herres Naivitet.

Tror han virkelig, han kan komme derned, forestille sig for Folk som Journalist fra et dansk Blad og saa spørge dem helt officielt om deres Mening med Hensyn til en eventuel Tilslutning til Danmark.

Saa røber han et beklageligt Ukendskab til de Forhold, han ellers nok vil gælde for at kende. Angelboerne skal nok vogte sig for at give deres Mening til Kende, naar de veed, hvilken Brug der gøres af deres Udtalelser, og at de er bestemte til under Navns Nævnelse at komme offentlig frem i Bladene.

For det første synes Hr. A. L.  jo ogsaa at ville gøre sine Studier i Folkestemning hos Agenter for det gamle prøjsiske Junkerregimente.

Han kunde saamænd have sparet sig Umagen: Angelboen vil betragte den, der spørger paa en saa paatrængende Maade, med Mistanke og allermindst paa denne Maade røbe sine inderste Følelser for at paadrage sig Forfølgelser og Angreb fra det tyske Udvalgs og dets Agenters Side. Hr. A. L. faar at høre en Del tomme Talemaader og en Del Udenomsnak.

Det veed enhver, der kender Angel paa Forhaand. At tillægge Hr. A. L.’s Studier i Folkestemning nogen Betydning, vilde for Angels Vedkommende være meningsløst.

Chr. Petersen.

24. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: sønderjyske krigsfanger paa tyske lazaretter

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Danskeren gør købmand Jens Jørgensen, Haderslev, opmærksom paa, at der endnu ligger en mængde for størstedelen haardt saarede sønderjyder omkring paa tyske lazaretter.

En hel dem af dem ligger i Flensborg, og forholdene er saadanne,  at baade forplejning og pasning lader meget tilbage at ønske.

Jørgensen slaar til lyd for om muligt at faa dem flyttet til russer-lejrene i Danmark, saa de kan genvinde deres helbred under bedre forhold og blive tilset af læger, der har interesse for dem.

Han appellerer slutteligt til Sønderjydsk Fond, der i al fald maa kunne sende dem madpakker, naar adresserne først er opgivet.

22. maj 1919. Revolutionære tider: Dansk fællessang i skolen i Fjelstrup og grænsehandel ved Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Revolutionær skolepolitik

Degn Jepsen i Fjelstrup maa ikke holde skole. Degn Jepsen i Fjelstrup, der i sin tid var gaaet over grænsen, men nu har holdt skole, siden han vendte tilbage i april, søges øjensynligt af myndighederne fjernet fra skoletjenesten.

For nogen tid siden fik de andre skolelærere ordre til at overtage hans timer, men da kommunen nægtede at betale for det, blev det foreløbig ved det gamle.

I tirsdags aftes kom ifølge Danskeren gendarmen og forbød Jepsen at holde skole. I gaar, onsdag morgen, da børnene havde sunget morgensang, meddelte Jepsen dem, at han ikke maatte holde skole med dem mere.

Spørgsmaalet, om de saa ikke skulde synge en dansk sang, inden de skiltes, besvarede børnene med jubel, hvorefter for første gang i umindelige tider sangen “I alle de riger og lande” lød i en nordslesvigsk skolestue. Børnene har foreløbig fri fra skole.

Beklagelige forhold. Paa sønderjydernes bekostning.

Vi har tidligere gentagne gange haft lejlighed til at omtale, at forskellige handlende i de jydske grænsebyer ikke undsaa sig for at udnytte sønderjydernes vanskelige stilling ved at forlange højere priser end de ellers gængse og ved at underbyde paa en særdeles utiltalende maade.

Om dette beklagelige forhold hedder det i Dannevirke bl.a.:

Det er desværre ikke alle danske, der er lige uegennyttige overfor de mange, der kommer til kongeriget i denne tid. Den store efterspørgsel paa varer har gjort det muligt for næsten enhver at opslaa sin midlertidige krambod i grænsezonen og holde sig priser og varer, hvis højde og mindre gode kvalitet faar de solide forretningsmænd til at trække paa skulderen.

Mange sønderjyder kan jo paa grund af de vanskelige befordringsmidler ikke naa længere end lige at sætte foden i det gyldne land og maa saa tage til takke med kram og priser i de interimistiske butikker, hvor bl.a. ogsaa parikursen er lavere end i de sydjydske købstæder. 

Vi kan nævne eksempler paa, at margarinen, som jo nu er i fri handel i kongeriget, koster ca. 1,40 kr. i Kolding, men 1,65 ved grænsen!

Sikkert er den store part af handlende rimelige og forstaaende overfor sønderjyderne, men man burde selv indenfor standen holde lidt justits med de enkelte spekulanter, da visse faa tilfælde dog let lægges hele standen til last. Forhaabentlig vil spekulanterne saa lægge sig i selen for at betjene deres kunder som i normale tider. For der skulde jo nødig oprettes sorte lister.

17. maj 1919. Nu er det endelig blevet nemmere at krydse grænsen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

For dem der har jord paa begge sider af grænseskellet. Man vil mindes hvor besværligt det i de forgangne somre har været for grænseboerne, der havde jord paa den anden side af grænsen, at faa lov til at benytte deres jord derovre.

Der skulde tilladelse baade fra civile og militære myndigheder, personlig fremstilling paa paskontoret i Kolding og pas med fotografier som til en rejse til Tysklands indre. Og naar saa enkelte endelig naaede at faa en Durchlasschein skulde det stemples hver gang, man skulde over at flytte køerne – et forhold, der gentange gange er blevet paatalt her i bladet.

Nu gaar det ulige lettere: 3 grænseboere Michael Jepsen, Adser Hansted og Jørgen Brun, der alle tre har købt jord hinsides grænsen, indsendte for nogle dage siden med velvillig assistance af den tyske vagt ansøgning til Landraaden i Haderslev om tilladelse til at benytte jorden, og der er nu kommen skrivelse, der uden nogen omkostning giver dem lov til at trække baade heste og kreaturer over paa deres marker. Den tyske vagt skal blot notere det antal, de ønsker over.

12. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: den slesvigske handelstand og reichsmarken

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Handelsforeningerne i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder har ifølge “Danskeren” udsendt en fælles udtalelse til Det Slesvigske Udvalg i København som udtryk for den nordslesvigske købmandsstands ønsker og krav.

Udtalelserne gaar ud fra forlydendet om, at Reichsmarken ved genforeningen tænktes omregnet med en større disagio.

Handelsforeningerne kalder en saadan ordning uretfærdig mod det nordslesvigske folk og især mod den nordslesvigske købmand. Nordslesvig gaar frivillig til Danmark og modtages frivilligt  og kan gøre krav paa ligestillethed med det øvrige Danmark.

Den nordslesvigske handelsstand har udtalt, at forholdene er saa fortvivlede, fordi butikkerne er tomme uden købmændenes egen skyld, men dette maa ikke foranledige uretfærdighed; kapitalen maa tværtimod forblive intakt, saa denne faar samme indenlandsstilling som kronemønten og saaledes, at dens indehavere kan optage den stærkt fornødne konkurrence, der vil opstaa nordfra. Dette kan kun ske ved en omregning til pari.

Det danske ved en omregning dækkes fuldt ud af de store afgifter, det vil faa ved Sønderjyllands indlemmelse.

 

10. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: tumult ved udstedelsen af passérsedler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Naar der udstedes passérsedler i Haderslev

En bevæget  dag. – Ud gennem vinduerne

For paany at skaffe sønderjyderne adgang til at rejse til Danmark har man fredag atter paabegyndt udstedelsen af passérsedler i Haderslev. . For at skaffe plads havde man taget højskolehjemmet i brug og dér havde der to timer før aabningen samlet sig flere hundrede mennesker.

De to eneste i Haderslev, der endnu tager sig af det utaknemlige arbejde, er redaktør Nicolaj Svendsen og direktør Christensen. Sammen med en halv snes medarbejdere tog de fat og fik udstedt nogle hundrede pas, hvorefter imidlertid mængden sprængte spærringen og fyldte salen, hvor de væltede bordet og umuliggjorde enhver fortsættelse, saa medarbejderne maatte forlade salen gennem vinduerne.

Der vil i dag, lørdag, blive fortsat efter bedste evne, men man haaber i en nær fremtid at kunne faa en ordning.

Der foreslaas oprettelsen af et kontor med danske politibetjente.

Smuglerierne florere

I gaar hensad i Ribe arrest ikke færre end 18 personer, der har gjort sig skyldig i smugleri, og hvoraf de fleste har været straffe tidligere. Nogle er arbejdsløse arbejdere her fra byen, der har ment at kunne skabe sig et lønnende bierhverv paa en nem maade.

6. maj 1919. Opgøret i Haderslev: Borgmesteren ubehjælpeligt kompromitteret!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den bevægede forhandling i Haderslev byraad

Foreteelserne  i Haderslev byraad i lørdags, som vi omtalte i gaar, vil vække megen opmærksomhed.

Dr jur. Schindelhauer, der ved denne lejlighed kompromitteredes paa en højt graverende maade, er Brandenburger. Han blev i aarhundredets begyndelse borgmester i Haderslev og optraadte fra tid til anden stærkt udæskende overfor danskheden.

Man vil endnu huske hans udtalelser om det danske blad i Haderslev Modersmaalet – Dannevirke, som han kaldte for en schimpf-, schund und schweine-blatt, en udtalelse, der skaffede ham en fornærmelsesklage paa halsen.

Men den prøjsiske domstol saa med ret milde øjne paa forseelsen og idømte ham kun en bøde paa 100 mark. Han havde jo varetaget “berettigede” interesser, og de særlige omstændigheder virkede yderligere formildende.

I de senere aar har borgmester Schindelhauer dog været meget reserveret og forsigtig, i særdeleshed efter han ved det sidste borgmestervalg nogle aar før krigen udelukkende genvalgtes ved danske stemmer.

Hans holdning syntes i det store og hele en tid lang at være upaaklagelig og han kunde være en personlig imødekommende mand. Hans stilling i den danske offentligheds var da ogsaa ikke saa lidt bedre end i hans første embedstid.

Nu er Hr. Dr. jur. Schindelhauer imidlertid ubehjælpeligt kompromitteret. Hans optræden overfor kornhandler Niels Michaelsen mens denne var soldat og søgte om orlov, er af en saadan art, at den stempler sig selv. Den sætter borgmesteren i række med mænd som amtsforstander P. Kjær og landraad von Schønberg, der ikke har undset sig for at snigløbe danske sønderjyder paa den skammeligste maade, mens de kæmpede og led som soldater i Tysklands hær.

Korngrosserer Niels Michaelsen, der har været ofret for denne nederdrægtighed og nu har afsløret den indvandrede borgmester, er en kendt dansk borger i Haderslev.

Han tilhører en femtrædende dansk slægt i Haderslev Østeramt. Hans fader,  gaardejer Chr. Michaelsen i Kastvraa ved Sommersted, har i mange aar været medlem af Haderslev provstisynode og sidder nu i det kirkelige udvalg, der er nedsat af vælgerforeningen.

Ved valget i søndags er han bleven valgt ind i kredsdagen.     

5. maj 1919. Dramatisk afsløring i byrådssalen: Borgmester nægtede byrådsmedlem orlov i 1916, fordi han var dansk

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Over kasernen i Haderslev vajer det slesvig-holstenske flag

I gamle dage vajede kejser-flaget fra den store røde kaserne Nørrechaussee i Haderslev. Efter revolutionen blev det strøget og erstattet af det røde revolutionære flag. Nu er imidlertid ifølge Dannevirke ogsaa dette flag forsvundet og et nyt slesvig-holstensk med indskriften “Up ewich ungedelt” er blevet hejst i stedet. Man paastaar i byen, at dette flag indtil for kort tid siden har pyntet raadhusets mure: det maa altsaa, hvis dette er tilfældet. være skænket bort af magistraten.

Et opsigtsvækkende byraadsmøde i Haderslev

En bevæget debat. Haderslev 4. maj.

“Danskeren” meddeler: Ved et byraadsmøde i Haderslev lørdag aften kom det til meget dramatiske optrin.

Paa dagsordenen stod et forslag om pengebevilling til tyske krigs- og civilfanger i udlandet samt hjemvendende tyske kolonister. Borgmesteren anbefalede det meget varmt. Selvom formaalet ikke var lige tiltalende for alle byraadsmedlemmer, vilde han dog haabe, at man viste sit gode hjerte og bevilgede en større pengesum.

Formanden for Borgerrepræsentationen, direktør Christensen, hævdede, at der var bevilget penge nok til tysk-patriotiske formaal. Vore egne krigsfanger skulde nok blive hjulpet. De længere mod syd, der hellere vilde lide tysk nød end spise dansk brød, var der ingen anledning til at tage sig af. Det kunde Prøjsen eller det tyske rige gøre, som havde begyndt krigen eller forvoldt ulykken.

Byraadsmedlem, kornhandler Michaelsen udtalte, at det havde været bedre, om man havde hjulpet folk fra Haderslev, som havde deltaget i krigen, men da har man ikke mærket noget til det gode hjerte. Da hans hustru i 1916 havde andraget om orlov for ham, kunde han ingen faa, thi borgmesteren havde forsynet ansøgningen med en bemærkning om, at han, Michaelsen, var dansk.

Borgmesteren forsvarede sig med, at politimyndighederne af militæret var blevet udspurgt, om der forelaa begrundet frygt for flugt eller spionage.

Michaelsen: Det er at gaa uden om sagens kerne. Jeg ved, at man paa ansøgningen først havde skrevet, at der forelaa hverken mistanke om flugt eller spionage. Derefter blev det strøget igen og man skrev: da Michaelsen er meget dansksindet, kan han ikke faa orlov.

Borgmesteren: Det kender jeg ikke noget til.

Michaelsen: Men jeg har dokumentet her og det er underskrevet af borgmester Dr. Schindelhauer. Michaelsen gik nu op til borgmesteren med dokumentet og stillede sig bag borgmeterens stol, medens denne under spændt opmærksomhed fra hele byraadet tog  det i øjesyn.

Redaktør Nicolaj Svendsen: Hvor var her det gode hjerte?

Direktør Christensen: Vi er lykkelige, at vi snart er færdig med Dem. 

Svendsen: Det vilde sikkert være i offentlighedens interesse, om borgmesteren kunde benægte at have foretaget denne paategning. Vil De Hr. borgmester, bestride, at de har skrevet dette?

Borgmesteren: Det kan jeg ikke bestride (hør! hør!)

Under almindelig bevægelse fortsattes drøftelsen af forslaget. Ved afstemningen stemte danskerne imod, hvorved forslaget faldt.

3. maj 1919. Dansk gendarm skudt ved grænsen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En gendarm dræber en anden!

I nat ved 12-tiden har der ved grænsen i nærheden af Vejstrup fundet en sørgelig begivenhed sted, hvorved en ung gendarm, Augustinus Jensen fra Esbjerg, mistede livet. Jensen, der lige var bleven afløst, skulde paa hjemvejen passere en dobbeltpost. Denne raabte ham an og da han ikke straks standsede, skød den ene gendarm paa ham og ramte ham i halsen, saa han styrtede død om.

 

29. april 1919 – Ribe Stiftstidende: De smaa sønderjyders ankomst

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

200 børn til København i lørdags.

Henved 10-tiden i lørdags ankom Korsørtoget paa Københavns station, medførende bl.a. 200 af de 6000 sønderjydske børn der nu skal op til Danmark for at søge at genvinde deres af undernæring svækkede helbred. Rejsen var gaaet udmærket. De smaa havde faaet smørrebrød i Vamdrup, og undervejs havde venlige mennesker trakteret dem med kager, konfekt og appelsiner i massevis. Vores smaa landsmænd var i alderen fra 6 til 14 aar. Der vil være god brug for gaverne til indsamlingen – hurtig hjælp er dobbelt hjælp.

Fra Sønderjylland!

Af en særlig korrespondent til Ribe Stifts-tidende.

Den forestaaende genforening med Danmark danner det almindelige samtaleemne, og alle giver udtryk for utaalmodigheden over at denne trækker i langdrag. “Naar vi bliver danske?” spørges der gang paa gang. Den lange ventetid, der i mange henseender – særlig paa ernæringens omraade – har medført vanskeligere forhold end før vaabenstilstanden, den tiltagende uro i Centraleuropa, fredsforhandlingernes slæbende gang og den truende uenighed paa konferencen øger spændingen og længslen efter at komme ind under de tryggere, roligere danske tilstande. Men intet formaar alligevel ikke at overskygge glæden over at i en nær fremtid at staa ved kampens maal og se et halvt aarhundredes længsler og drømme gaa i opfyldelse. “Har vi haabet og ventet saa længe, i saa mange tunge aar, skulde vi saa ikke ogsaa kunde vente den korte tid, der endnu er tilbage, selvom den bliver længere og vanskeligere end vi for et halvt aar siden tænkte og troede?”. Det danske sind sønden aa er det samme stærke trofaste, som det alle dage har været. Nu staar det i forventningens tegn. Alle de mange flagstænger i by og paa land vidner herom…..

23. april 1919. Oluf Wolf fra Hoptrup anholdt for spionage!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Opsigtsvækkende arrestation!

Oluf Wolf og P. Bræraa

Gaardejer Oluf Wolf fra Hoptrup er i formiddags bleven anholdt i sit hjem af en gendarm og en kriminalbetjent og ført til amtsretten i Haderslev, hvor han blev underkastet et foreløbigt  forhør og taget i forvaring.

Samtidig har kriminalpolitiet søgt efter gaardejer P. Bræraa i Vonsbæk.

Bræraa havde imidlertid anet uraad og forsvandt nord ud af gaarden, da politiet rykkede ind fra syd. Sandsynligvis er han gaaet over grænsen. I anledningen af denne meddelelse skal vi minde om, at gaardejerne Oluf Wolf og Peter Bræraa, der i længere tid under krigen har været bosiddende henholdsvis i Kolding og Ribe, for et aars tid siden var indviklede i en affære, der paa grund af Socialdemokratens skandaløse skriverier gjordes til genstand for offentlig omtale paa et tidspunkt, da sagen var afsluttet og efter de judicielle og administrative myndigheders bestemte paabud ikke maatte omhandles  offentlig.

I sagen optraadte en tysk lokkespion, Werner, der var sendt til Danmark for at faa ram paa undvegne sønderjyder. Sagen antog saadanne dimensioner, at myndighedernes beslutning om at standse sagen efter en indgaaende undersøgelse var fuldtud velbegrundet. Denne Werner optræder nu i Sønderjylland, og gaardejer O. Wolfs arrestation siges at staa i forbindelse med den omhandlede sag.

Læs mere om denne spektakulære spionagesag her (eksternt link): Oluf Wolf og den franske forbindelse (Sønderjyske Årbøger 2010)

22. april 1919. Smugleri på Aarøsund-Assens-ruten!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

strømmen af rejsende fra Sønderjylland til Danmark

er taget til i vældig maalestok over Aarøsund-Assens. Der var i tirsdags henved 800 rejsende i Aarøsund, der vilde med “Turisten” til Assens, og trængslen var saa stor og vild for at komme med, at den tyske brovagt for at holde orden og advare de mest paatrængende maatte skyde skræmmeskud i luften, hvilket dog ikke nyttede meget.

“Turisten” maatte sejle to gange i tirsdags; desuden sejlede der motorbaad og sejlbaade. Alligevel foretrak mange at gaa hjem igen; de syntes, at sejladsen var lidt for farlig for de overfyldte fartøjer.

Anledningen til, at der kommer saa mange ad Aarøsund-Assens-ruten er ifølge Dannevirke den, at smughandlerne har opdaget, at det er lettere at slippe fra Assens herover, da der ingen grænsevagt hidtil har været opstillet der, og den slags folk er jo hurtig i vendingen.

Ogsaa i lørdags da “Turisten” sejlede ekstratur, ankom der en strøm af rejsende med smaabanetoget fra Haderslev, vistnok henved 500, og der stod mange i forvejen og ventede paa at komme med “Turisten” eller andre fartøjer til Assens.

26. marts 1919 – Hejmdal: Hjælp fra England

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Indsendt


Vi staar nu overfor det længselsfuldt forventede, da Genforeningen med vort eget Folk ikke længere kan hindres. Vi kan gøre Salmistens Ord til vore, naar han siger:

“Da Herren lod Zions Fanger vende tilbage, da var vi som Drømmende, da fyldtes vor Mund med Latter og vor Tunge med Jubel… Store Ting har Herren gjort imod os, vi blev glade.”

 Den samme Følelse har besjælet os og nogle af vore kongerigske Venner, som under Verdenskrigen har sukket med os, længtes efter, bedt om, at vi maatte vende tilbage til Foreningen med vort eget Folk og som nu oplever Bønhørelsen. Derfor er den Tanke opstaaet at søge afholdt en Række Gudstjenester i alle vore Sogne snarest efter Genforeningen. Hensigten er at minde os, som nu faar Grænsen flyttet, om, at Æren er Guds i det Høje, samt om, at hans Søn vil frelse os, ikke blot nu i Tiden, men først og fremmest til sit Evige Rige. – For at gennemføre denne Tanke har hine Venner nedsat et Udvalgt i Kongeriget og henvendt sig til nogle Mænd herovre, som ogsaa har dannet et Udvalgt. Til nærmere Orientering bemærkes, at Sagen ikke sættes i Værk af nogen bestemt kirkelig Organisation, medens dog Flertallet af Talerne slutter sig til “Kirk. For. f. I. M. i D.” – Sagen tænkes gennemført saaledes, at der tales 3 Aftener i hvert Sogn af 2 nye Talere hver Aften.

Om Gud vil, har vi profekteret Tiden fra 20.-25. Maj eller 17.-22. Juni.

Da der sikkert vil blive foranstaltet mange Fester og Møder i samme Anledning, saa er det Meningen med disse Linjer, i Haab om Redaktionens Velvillige Optagelse, at bede Bladets Læsere videst muligt at tage Hensyn til, at disse Gudstjenester maa kunne finde vort Folks Tilslutning.

P. U. B.
Iver Nissen, Bramdrup  


Dagens Nyheder


Hjælp fra England til Sønderjylland

Blandt Englændere og ganske særlig blandt Danske i England har Trangen til at hjælpe de nødlidende Sønderjyder længe været levende. Den har nu givet sig Udslag i Dannelse af en særlig Komite, der allerede har indsamlet betydelige Beløb foruden Levnedsmidler og Klæder, som senere vil blive tilstillet den danske Centralkomite.

H. P. Hanssens Hjemkomst
Ved sin Hjemkomst i Aftes fra Paris modtoges H. P. Hanssen paa Aabenraa Banegaard af en meget stor Menneskemængde. Danske Mænd og Kvinder fra Aabenraa By var mødt for at byde ham velkommen hjem. Saa snart H. P. Hanssen, der saa frisk og glad ud og tillige lidt overrasket over den Modtagelse, der beredtes ham, viste sig i Kupedøren, lød kraftige Hurraraab ham imøde. En lille Pige traadte frem og overrakte Hanssen en Buket af røde og hvide Nelliker. Som Ordfører for de Mødte holdt derpaa Dr. M. Michelsen en Velkomsttale.

H. P. Hanssen udtalte sin Tak for Modtagelsen og sagde, at han kun bragte gode Indtryk og Efterretninger med fra Vesteuropa. Byraadsvalgenes Udfald, som var blevet Delegationen telegrafisk meddelt, havde beredt den megen Glæde. Om nogle faa Uger vil De udtalte H. P. Hanssen videre, komme til at stemme igen ved den store Afgørelse, som gælder vor Fremtid. Dernæst fandt Bortkørslen Sted under nye Hurraraab.

– Ved et Møde paa Folkehjem Lørdag Aften vil H. P. Hanssen tale om Delegationens Pariserrejse.


Fra Felten


Død af sine Saar
I den preussiske Tabsliste meddeles, at Laue Nissen fra Stevelt, der hidtil har været meldt haardt saaret, er død den 28. August i Fjor.

Død af Sygdom
I den preussiske Tabliste meddeles, at Ebbe Wind fra Gastrupgaard den 3. November i Fjor er død af Sygdom.

Saarede
Ifølge den preussiske Tabsliste er Overløjtnant Wilhelm Petersen fra Haderslev og Hans Lauritzen fra Sønder-Vilstrup let saarede.

Ifølge den preussiske Tabsliste er Heinrich Fehlstedt fra Egernlund haardt saaret; Peter Iversen fra Sebbelev og Nicolaus Rohwedder fra Borrig er let saarede; Hans Kaad fra Købingsmark og Joseph Petersen fra Sofiedal ved Tinglev meldes saarede, og Peter Petersen fra Ringenæs, der hidtil har været meldt savnet, er saaret.

Savnede
Ifølge den preussiske Tabsliste savnes Hermann Knutz fra Ringenæs, Christian Andresen fra Helved paa Als, Jørgen Stock fra Haderslev, August Schønwaldt fra Anderup, Johannes Nielsen fra Høgelund, Hans Kudsk fra Arnitlund, Søren Aalling fra Langetved og Nissen Hoff fra Stenderup I; sidstnævnte er let saaret.

Ifølge den preussiske Tabsliste savnes Peter Clausen fra Lundsgaardsmark, Peter Petersen fra Broager, August Hansen fra Sønderborg og Villum Paulsen fra Vandling.

(Læs hele Hejmdal fra 26. marts 1919)

10. marts 1919 – Hejmdal: Det slesvigske spørgsmål fra en landmands standpunkt

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En Dannevirkemand


Cornlius Petersen:

“Det slesvigske Spørgsmaal fra en Landmands Standpunkt”
Flensborg i Februar 1919

Der er meget i Cornelius Petersens nylig udkome Pjece, som det fryder en dansk Nordslesviger at læse netop af en Tysker. Hvad han skriver om vor Hjemstavns Historie, vidner om en ærlig Vilje til at frigøre sig for de slesvig-holstenske Lærdomme, som fremdeles doceres af det tyske Udvalg. Han udtaler aabent, at Slesvig er “et gammelt dansk Land” som Tyskheden kun har faaet Indpas i ved tidligere Tiders Uforstand, og hans Dom over det tyske Tvangsregimente i Nordslesvig er saa sønderknusende, at den næppe kunde være udtalt skarpere af en Dansk.

Dog – det er ikke Fortiden, den lille Pjece gælder, men Fremtiden, og hvad Slesvigs Fremtid angaar, gør Forfatteren sig til Talsmand for, at skal Nordslesvig afstaaes til Danmark, bør Sydslesvig indtil Linjen Slien-Dannevirke-Trene-Ejderen følge med:

“Tidspunktet, da Slesvigs Skæbne skal afgøres, er kommet! Wilson, den amerikanske Professor, som sikkert ogsaa er nøje orienteret med Hensyn til vore nationale Forhold, træffer Afgørelsen. Over Nat vil der være draget en Kløft gennem Slesvig, fra Flensborg til Tønder. Det tyske Udvalg for Nordslesvig stiller sig paa det Standpunkt: “Slesvig udelt ved Tyskland.” Hvis det imidlertid er Slesvig, som det er Udvalget særlig om at gøre, burde det ogsaa gøre det næste Skridt – tage det omvendte op i sit Program: Skal større Dele af Slesvig afstaas til Danmark, saa ogsaa det hele.”

Forfatteren er altsaa imod, at Slesvig deles. Hvorfor? Man fristes til at sige, at mens det tyske Udvalg holder paa Udeleligheden for at fastholde Nordslesvig ved Tyskland, betoner C. P. Udeleligheden, for at Sydslesvig bliver draget med til Danmark. C. P. vil maaske ikke synes om denne Udlægning, men den paatrænger sig Gang paa Gang, naar man læser, hvad han iøvrigt anfører imod Delingstanken:

“At drage en Grænse gennem Slesvig, ligegyldigt hvor, er umuligt for enhver Slesviger. Slesvig er en Enhed i økonomisk og folkelig Henseende; man vil gensidig ikke undvære hinanden.”

Denne Opfattelse holder ikke Stik. Tyskerne har rigtignok hidtil ikke villet høre Tale om en Deling, men det var Synd at sige, at det var paa Grund af Kærlighed til os. De vilde simpelthen beholde det hele. Men vi danske Nordslesvigere har forlængst været fortrolige med Delingstanken. Den Kløft, som C. P. er saa bange for skal blive draget “over Nat”, har forlængst været der, baade i økonomisk og folkelig Henseende. 

[…]

Det er Udtalelser, som ikke maa overses. De viser, at det, Cornelius Petersen vil, trods alle smukke Ord om det danske Folks høje Kulturtrin ikke er en Sammensmeltning med Danskheden, men et sikkert og godt Sted at være, mens Stormen drager forbi derude. Han siger ikke udtrykkeligt, at Opholdet kun skal være midlertidigt, men er der nogen der tvivler om, at saa snart den Dag kommer, da det tyske Folk atter rejser sig efter Fornedrelsen, da vil ogsaa de tyske Sydslesvigere blive grebet og revet med, akkurat som de blev det i forrige Aarhundrede? Til den Tid er de forlængst blevet danske, indvendes der, da vil “den tyske Fernis være skrabt af dem”, de er jo kun “fortyskede Danske”, tænker de Mænd, der nu tiljubler Cornelius Petersen og lover Sydslesvigerne Guld og grønne Skove. Akkurat saadan tænkte og talte ogsaa Tyskerne i tidligere Tid om de danske Nordslesvigere, og dog blev de skuffede.

Men den Risiko, Tyskland kunde løbe, fordi det var et stort og mægtigt Land, der intet behøvede at befrygte fra det lille Danmark, den Risiko kan Danmark ikke løbe uden at sætte sin Fremtid paa Spil.


Fra Felten


Fra Fangenskabet
For Venners Skyld sendes følgende Addresser: Jæger Jørgen Nielsen Iversen, Jærger-Regmt Nr. 5, 2. Komp. Prisonnier de Guerre (Cie P. G. Nr. 187) parle Bureau de Renseignements Ecole Militaire, Paris.

Hans Jepsen Nr. 856, Fuf. Regmt. 80, 8 Komp. Comp. P. G. R. L. Nr. 67 par le Depot de St. Mihiel, Meuse, France.

Ifølge den preussiske Tabsliste er Hans Petersen fra Skodsbøl og Christian Sørensen fra Ørby faldne i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 10. marts 1919)

30. december 1918 – Hejmdal: Et par ord til Nordslesvigs ungdom

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Et Par Ord til Nordslesvigs Ungdom


Det er os Unge, som i Tidens Løb skal afløse de Ældre i Kampen. Saaledes lød det fra en Taler ved en af de første Sprogfester paa Skamlingsbanke.

Det var dengang, længe før 1864, ja, endnu længe før Treaarskrigen, da Nordslesvig endnu ikke var løsrevet fra Danmark, dengang tysksindede Stats- og Embedsmænd, der havde stor Ret og Magt i Sønderjylland, arbejdede haardt for Fortyskningen af vort Hjemland. De vedbleve trods kongelige Anordninger, Love og Forskrifter, hvis Udførelse rigtignok ikke garanteredes ved strengt Opsyn med denne tyske Embedsstand, med ivrigt at arbejde paa Danskhedens og Modersmaalets Udryddelse, ja, de begyndte tillige at arbejde for Sønderjyllands fuldstændige Løsrivelse fra Danmark. Men da var ogsaa Maalet fuldt. Da var det, at enkelte danske Mænd vovede at kaste et klart Lys over disse Folks Færd.    

Jo mere Haan og Undertrykkelse Sønderjyderne maatte lide, jo ivrigere man arbejdede paa at tilintetgøre deres Nationalitet, jo mere haardnakket man bekæmpede deres Sprog og vægrede sig ved at anerkende deres Ret, desmere blev det en Trang for os at vise, at Danskheden levede og rørte sig kraftigt i Sønderjylland. Og da var det, at Tyskeriets hovmodige og lidet ærefulde Fremfærd mod de danske Sønderjyder fik en mægtig Modstander i den vaagnede danske Folkeaand. Danskheden, den danske Folkeaand vaagnede langt om længe til Bevidsthed om sin Fornedrelse og tilkastede sin Fjende den udfordrende Handske til aaben og ærlig Kamp for Sandhed og Ret til denne store nationale Kamp, som har raset siden den Gang indtil vore Dage, og som nu nærmer sig sin Afslutning.

[…]

 Naar vi blot allesammen vil handle saaldes og yde lidet vi formaar, stræbe efter Sandhed og give vore Ungdomskræfter hen i Tjenesten for den gode Sag, da har vi bødet for det, vi engang forsømte, og:

var det vi vandt og virked ikkun smaat,
har vi baaret Stene
dog til et Slot

C. P., Graasten


Fra Felten


Faldne
Johannes Jespersen og Hustru i Ladegaard II ved Hammelev har modtaget det tunge Budskab, at deres Søn Peter den 8. Oktober er falden i Frankrig.

I den preussiske Tabsliste meddeles, at Underofficer Thomas Wortmann fra Tombøl er falden den 20. November i 1917, Asmus Møller fra Sønderborg den 9. Oktober 1918, Emil Bryniksen fra Nalmadebro den 24. Oktober 1918, August Hansen fra Toftlund den 23. September 1918, Mathias Vogelsang fra Elstrup den 22. Oktober 1918, Peter Bruhn fra Mejlby den 20. Oktober 1918, Reserveløjtnant Alexander Tamkus fra Vojens den 22. Oktober 1918 og Peter Willesen fra Holm paa Als den 13. Oktober 1918.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Marinesoldat i Landstormen Hans Jäger fra Augustenborg er død.

Forulykket
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Karl Kunzll fra Sønderborg den 11. Oktober i Aar er forulykket.

Død af sine Saar
I den preussiske Tabsliste meddeles, at Karl Madsen fra Fjelstrup den 8. November 1914 er død af sine Saar.

Døde af Sygdom
Musketer Johan Ditlefsen fra Haderslev er afgaaet ved Døden efter et kort Sygeleje, næppe 20 Aar gammel.

I den preussiske Tabsliste meddeles, at Jürgen Nielsen fra Aabenraa er død af Sygdom den 18. Oktober og Jørgen Lorenzen fra Stenderup i Sundeved den 6. Juli i Aar.

Tilbage fra Fangenskab
Ifølge den preussiske Tabsliste er Sygebærer Karsten Holm fra Slukefter vendt hjem fra Fangenskab.

Retslig erklæret for død
I den preussiske Tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen fra Elstrup Mark, der hidtil har været meldt savnet, retslig er erklæret død.

Saarede
Ifølge den preussiske Tabsliste er Jens Haulrich fra Felsted, Julius Christensen fra Nordborg, Peter Petersen fra Kolstrup ved Aabenraa, Hans Bojsen fra Gastrupgaarde og Heinrich Mohde fra Hoptrup haardt saarede. Som let saarede meldes Christian Søberg fra Aabenraa, Niko Schmidt fra Kettingskov, Jakob Jørgensen fra Iller, Laue Autzen fra Tyrstrup, Peter Kloth fra Vojens Mark og Hans Holm fra Aabenraa.

Ifølge Marinens Tabsliste er Marinesoldat i Landstormen Johannes Lorenzen fra Perbøl let saaret.

Savnede
Gaardejer Chr. Holm i Vandling har i Lang Tid ikke hørt fra sin Søn Mathias. Han har ifølge “Dv.” nu faaet Meddelelse fra Kompagniet om, at Sønnen har været savnet siden 4. November. Der haabes dog, at han er kommen i Fangenskab.

Ifølge den preussiske Tabsliste er Hans Schmidt fra Haderslev, Karl Rietel fra Løgumkloster, Andreas Bryld fra Genner, Jakob Gipp fra Branderup, Nikolaj Bock fra Vester-Terp, Peter Grau fra Sebbelev, Rasmus Andresen fra Hyrup II, Sergent Georg Niemann fra Sønderborg, Asmus Rotter fra Jordkær, August Bridstrup fra Fredsted, […] og Rasmus Hansen fra Kliplev Savnede.

I Fangenskab
I den preussiske Tabsliste meddeles, at Reserveløjtnant Harald Hinrichsen fra Haderslev, Henrik Henriksen fra Nørre-Sejerslev, Hans Hinrichs fra Hoptrup, Johan Boysen fra Vestre Mark, Sergent Gustav Schubert fra Aabenraa, Sergent Hans Holdt fra Visby og Officers-Stedfortræder Christian Lausen fra Sønderborg er komne i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 30. december 1918)

23. december 1918 – Hejmdal: En russisk krigsfanges farvel

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Julestegen i Danmark


I Danmark uddeles der i Dag 110 Gram Juleflæsk pr. Mærke. Da hver Person har fem Mærker, bliver det 550 Gram eller rigelig et Pund Flæsk pr. Person. 17,000 Svin af god Kvalitet er blevne slagtede for at fremskaffe denne eftertragtede Julesteg.


En Hilsen fra Norge


Fra de norske Kvinders Nationalraad har Rigsdagsmand H. P. Hansen modtaget følgende Telegram:

Kristiania, den 19. decbr. 1918.
Smerten over Danmarks Sønderlemmelse i 1864 har brændt sig ind i Sindene, ikke bare i Danmark, men i hele Verden. Naar danske Sønderjyder nu har Haab om, at den nye Verdensfred skal bringe Sejer for Eders aarelange fejde og loyale Kamp og atter genforene Eder med Eders elskede gamle Fædreland, er det os en Trang at sende vor hjerteligste Hilsen med Ønske om, at Eders Haab maa gaa i Opfyldelse. Tak for trofast Grænsevagt for det nordiske Sprog.

Styret for norske Kvinders Nationalraad
Nico Hambro, Formand
Betsy Kjelsberg, Viceformand
Karen Grude
Dagny Bang
Kirsten Holst
Anna Backer
Otilde Utheim


En russisk Krigsfanges Farvel


(Nedenstaaende Brev er blevet os tilsendt, skrevet paa Russisk af en russisk Krigsfange. Oversættelsen er velvilligt besørget af Hr. Købmand Wissing i Vladivostok.)

Nu, da vi endeligt efter et langt Fangenskab kan vende tilbage til vort fjerne Hjem, føler jeg mig forpligtet til at sende Deres ærede Blad, “Hejmdal” som jeg altid har læst med største Interesse, en tak.

Takket være dette Blad har jeg kunnet sætte mig ind i, hvorledes den danske Befolkning har søgt og stræbt efter moralsk Fuldkommengørelse og klar Erkendelse af godt og ondt. Netop denne Bestræbelse, der bringes til Udtryk i “Hejmdal”, er retfærdiggjort ved den krænkende Behandling, der er øvet mod Nordslesvigerne.

Nordslesvigerne har aldrig betragtet os Krigsfanger som et Krigsbytte eller som Slaver fra Middelalderen (hvad der ofte har været Tilfældet hos Tyskerne), deres Optræden over for os har altid været korrekt, kammeratligt.

Den Agtelse, som vore Arbejdsgivere har vist os, foranlediger os uvilkaarligt til i hjerteligt Ord at udtrykke vor Tak. Gid de maa være overbeviste om, at vi russiske Krigsfanger, nu da vi drager hjem, ingen fjendtlige Følelser nærer, tværtimod, naar vi kommer hjem, vil vi fortælle Slægt og Venner om den nordslesvigske Befolkning, der saa længe har lidt under Fremmedherredømmet.

Til Slut vilde jeg bede dem, Hr. Redaktør, at indrykke dette Brev i Deres ærede Blad og sende Arbejdsgiverne i Nybøl, Hans Clausen, Jacob Fries, A. F. Petersen som overhovedet alle mine Bekendte min Højagtelse og inderligste Tak. Modtag selv Forsikringen om min oprigtige Højagtelse.

Ærbødigst, Krigsfange Kasim Bajkov

(Læs hele Hejmdal fra 23. december 1918)

16. december 1918 – Hejmdal: Regningen

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Regningen


Det er nu blevet klart, at der af de Allierede, foruden enorme Summer til Genrejsningen af Nordfrankrig, Belgien, Polen og Serbien vil blive krævet en almindelig Krigsskadeserstatning af Tyskland. Det er endvidere blevet klart, at det, der vil blive forlang, er svimlende Summer.

 Hvert af de allierede Lande har, oplyste den engelske Førsteminister Lloyd George i en Valgtale, som han sidste Torsdag holdt i Cardiff nedsat en Kommission, som skal undersøge og opstille Kravet til Tyskland og samtidig undersøge Tysklands Betalingsevne. Paa Fredskonferencen vil disse forskellige Krav blive samarbejdede og derpaa vil Regningen blive præsenteret Tyskland. 

Vil Regningen kunne betales?
Dette Spørgsmaal maa besvares Nej. Tysklands Statsgæld var før krigen omkring de 20 Milliarder; hertil kommer efter Lloyd Georges Beregning ca. 130 Milliarder Krigsudgifter, tilsammen altsaa ca. 150 Milliarder.

Regningen fra de Allierede er paa 500 Milliarder. Vi er saa oppe paa 650 Milliarder. Men Tysklands hele Nationalformue før Krigen var kun mellem 300 og 400 Milliarder, og under Krigen har den ikke kunnet vokse. Summen, der er til Raadighed, vil tværtimod være meget mindre. Thi foruden Rigets Krigsudgifter har der været mange andre Udgifter. Hver Provins, hver Kreds, hver By har sat sig i Gæld, og enorme Værdier, som førhen udgjorde en Part af Nationalformuen, er tilintetgjorte.


De russiske Krigsfanger


Fra By- og Herredsfogedkontoret i Assens har vi modtaget følgende:

Vi beder Dem henlede Deres Læseres Opmærksomhed paa følgende Forhold:
Der er i den senere Tid kommen en Del russiske Krigsfanger hertil Assens. For Tiden er der samlet op imod et Par Hundrede. De rejser fra Sønderjylland i den Tro, at de her fra Danmark vil kunne blive sendt videre til Deres Fædreland. Danmark kan af mange Grunde ikke foreløbig sende Russerne hjem. De maa blive her, og Forholdene medfører nødvendigvis, at der ikke kan bydes saa mange Mennesker behageligt Ophold. Der mangler passende Lokaler og Sengetøj til at tilfredsstille Invationen, og da der ikke for Tiden her i Landet er nogen Mangel paa Arbejdskraft bliver Resultatet, at Russerne falder det Offentlige til Byrde.

Det vilde tjene alle Parter bedst, dersom Russerne ikke gjorde Forsøg paa at flygte fra Sønderjylland, hvor deres Udsigter til at komme tilbage til Rusland er bedre end her.

Feddersen


Fra Felten

 

I Fangenskab
Hans Franzen, Søn af Teglmester Franzen i Nygade i Aabenraa, der har været savnet i godt en Maaneds Tid, har nu meddelt sine Forældre, at han er falden i engelsk Fangenskab. Han skriver: “Desværre har jeg mistet den venstre Arm, men jeg har det nu helt godt, og det er jo da heldigt, at det ikke er den højre. Tag Eder det ikke alt for nært, kære Forældre, thi nu har jeg da endelige faaet Ro.”

Hans Adresse er: Nr. 2388 Hans Franzen, Prisoners Of War Hospital, Pork Hall, Osnetry, England.

Vendt hjem fra Fangenskab
Efter et langt Fangenskab er Hans Wienberg, Søn af Missionsekretær Wienberg i Breklum, vendt hjem. Han kom iflg. “Fl. Av.” i fransk Fangenskab den 9. September 1914 og blev transporteret til Algier, hvor han maatte blive, indtil Fangelejrene der blev ophævede. Paa Hjemvejen hjemsøgtes han og mange Kammerater af den spanske Syge og Lungebetændelse. Der døde rigelig 100 paa Lasarettet. Ogsaa Wienberg laa uden Haab, men han kom sig dog og er nu hjemme.

(Læs hele Hejmdal fra 16. december 1918)

9. december 1918 – Hejmdal: Stilhed efter Stormen

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Festdage


“Ingen Døgnets Flaner, rendt fra Bog og Naal.”

Der er Forsyn i, at Forholdenes Udvikling indtil Genforeningsdagen kun foregaar langsomt. Thi ligesom den pludselige Sorg kan lamme og forvirre, saaldes kan det ogsaa være Tilfældet med Glæden. Nu faar vi Tid til at fatte det rent vidunderlige. Dag for Dag, sundt og naturligt, fæstner Glæden sig i vort Sind. 

Over vort første store Stævne, Mødet paa “Folkehjem”, var der mere Højtid end Fest. Der var ingen Ekstase som paa Concorde-Pladsen i Paris, ingen Jubel, som blandt Elsasserne i Strasborg. Vi har ventet lige saa trofaste som de, men er som Nordboere mere træge. Det var som én bred Bringe, saaret og forreven, men endnu livskraftig, der vendtes bort fra Striden. Det var Stilhed efter Stormen.

Den næste Mærkedag hernede vil allerede mere faa Præg af Fest. Det er den Dag, da vi faar Lov at bekræfte, at vi vil hjem. For os nordslesvigske Kvinder vil det i dobbelt Forstand blive en Mærkedag. Det bliver første Gang, vi deltager i et Valg. Efter den Dag vil der blive regnet med os ogsaa paa politiske og kommunale Omraader. Vi har fulgt og forstaaet Kvindernes Kamp for Valgretten i andre Lande, hvor de som Læger, Lærerinder eller i andre Stillinger Side om Side med Mændene har maattet kæmpe for deres Eksistens og opfylde deres Pligter. De havde Krav paa Rettigheder. For os laa det fjernt. Den preussiske Militærstat havde kun Brug for Kvinderne for saa vidt, at som de kunde blive Mødre til dens Soldater. Danske nordslevigske Kvinder var desuden fuldstændig afskaarne fra at komme i Statens Tjeneste. Der var vist heller ingen iblandt os, hverken Mænd eller Kvinder, som med Misundelse har set paa, at de preussiske Myndigheder gav vore tyske Medborgere Lov til at stikke deres Næse indenfor Vej-, Vand- og Brandkommissioner. Vi havde heldigvis større Goder at koncentrere vore Tanker om.

[…]

Endnu en lille Tid, og den Dag vil komme, da Ungdommen med Jubel og de ældre med en Hjertefryd, der kun kan udløses ved Taarer, vil hejse Dannebrog, vort gamle frie Flag, det kønneste vi kender.

Og atter vil der gaa en Tid, helst til omkring ved Pinse, naar vor Hjemstavn ligger fager og fin. Da venter vi en Festdag, paa hvilken Glæden kan udløses i Jubel, Sang og Klokkeklang. Det er den Dag, da vi hernede med vore egne Øjne ser, at Danmarks Konge ogsaa er vor.

Kolstrup ved  Aabenraa

Marie Thomsen


Fra Felten


Den 29. November 18.

Kære “Hejmdal”!

Vilde gerne gennem dig sende Venner og Bekendte en venlig Hilsen. Haaber i nærmeste Fremtid at kunne samles med dem hjemme i vort kære Hjemland.

Niels Toft fra Harreby

I Fangenskab
Købmand Carls Hustru i Kliplev fik ifølge “Fl. Av.” for kort Tid siden Meddelelse om, at hendes Mand var kommen i engelsk Fangenskab.

 Lærer C. Jørgensen, Søn af Bager og Gaardner Christen Jørgensen i Skodsbøl, er ifølge “S. Z.” falden i engelsk Fangenskab.

Telefonist Paul Truelsen, Søn af Snedkermester Truelsen i Østergade i Haderslev, har ifølge “Schl. Grp.” meddelt sine Forældre, at han usaaret er falden i engelsk Fangenskab.

Peter Knudsen, en Søn af Agent Chr. Knudsen i Løgumkloster, befinder sig ifølge “Schl. Grp.” i belgisk Fangenskab.

Vendt tilbage fra Fangenskab
Christian Lund fra Alslev Kro ved Løgumkloster, der har været i russisk Fangenskab henved 4 Aar, er ifølge “Fl. Av.” nu vendt hjem over Danmark.

(Læs hele Hejmdal fra 9. december 1918)

2. december 1918 – Hejmdal: For dem har det kun været et interessant skuespil

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


En Tilkendegivelse fra Regeringen i Slesvig

Under Overskriften “En Advarsel og en Formaning” offentliggøres i “Kieler Zeitung” følgende:
“Til Befolkningen!
Der er stadig falske Rygter i Omløb om Nordslesvigs Skæbe. I det jeg advarer imod at skænke disse Rygter Tiltro, meddeler jeg følgende til Oplysning:

Rigsregeringen har anerkendt Wilsons 14 Punkter og dermed ogsaa Nationernes Ret til Selvbestemmelse. Deraf følger, at Regeringen ogsaa vil til tilstede Danskerne den af dem ønskede Afstemning. Vedrørende Grænselinjen for denne Afstemning er der endnu intet fastsat.

Paa Grund af personlig Henvendelse i Berlin og af egne Bestræbelser kan jeg forsikre, at alle ensidigt mod Danskerne rettede Forordninger med det første vil blive fjernede, og at Skoleordningen i Nordslesvig vil blive underkastet en Revision i Kulturministeriet.

Afstaaelsen af Land til en anden Stat maa i alle Tilfælde godkendes af den preussiske saavel som af den tyske Nationalforsamling. Indtil det Øjeblik, da denne Godkendelse foreligger, gælder alle Stats- og Rigslove i Nordslesvig ubetinget, selv de Forordninger, der er rettet imod Danskerne. Saalænge der ikke indtræder nogen Ændring, maa disse Forskrifter respekteres og efterfølges. Det samme gælder Forskrifterne om Forsyningen med Næringsmidler og Raastoffer. Egennyttig Fremfærd kan hidføre Hungersnød. Ogsaa Nægtelsen af Arbejde eller Levering kan virke ødelæggende nu.

Af Hensyn til det Fælleskab, som sikkert vil komme til at bestaa mellem os i flere Maaneder endnu, beder jeg indtrængende: Arbejder, organiserer Eder og hold Orden!

Slesvig, den 30. November 1918.
Tilforordnet hos Regeringspræsidenten.
Ed. Adler 


Skylden for Krigen


Den tyske Regering har, efter hvad der meddeles fra Berlin, overrakt de Allierede en Note, hvori den foreslaar, at der bliver nedsat en neutral Kommission til Undersøgelse af Spørgsmaalet om Skylden for Krigen, en Kommission, der skal bestaa af Mænd, hvis Karakter og politiske Erfaring garanterer en retfærdig Kendelse.


Fra Felten


Brev fra Elsas

En Søndag Eftermiddag sent om Høsten, naar Solen skinner paa Skovens brogede Løvtag, paa Dalens grønne Enge og Agre, og paa Hyttevæggen, der er klædt med den vilde Vins blodrøde Løv, da bliver det en for trangt mellem de fire Vægge, og man griber til Staven og vandrer op over de høje Fjælde.

Jeg er i Dag fri for Vagttjenesten, og fri som Fuglen i Luften føler jeg mig, mens jeg vandrer ad Stien, der snor sig op gennem Skoven, stedse højere og højere. Snart vader jeg i det gule, løse Sand snart træder min Fod paa den bare Klippe, nu kravler jeg møjsomt op ad en stejl Brink, hvorefter jeg atter vandrer mageligt ad en Sti, der er gravet ind i Bjergsiden. Overalt hvælver Skoven sit Tag over mig, Løvtræernes gulbrune Bladhang, og Fyrretræernes mørkegrønne Grene. Sagte drysser de visne Blade ned for min Fod, og Skovbunden bækkes med et Tæppe saa fint, saa fint, som var det Guld.

[…]

En god Mils Vej fra denne Landsby findes der en gammel Borgruin, som jeg agter at besøge; jeg stiger altsaa atter fra Dalen op gennem Skoven, for at korte Vejen skyder jeg Genvej, idet jeg kravler lige op ad den stejle Bjergskraaning. Det korter rart paa Vejlængden, men jeg er ogsaa næsten badet i Sved, da jeg naar Toppen. Heroppe paa hvis Tinde den gamle Borgruin ligger; ved Foden af Klippen ligger en Landsby, tvende Kirketaarne rager op over Hustagene.

Jeg kaster mig ned i Græsset ved Foden af et Krucifiks, der staar paa en lille Jordforhøjning, hvor den knudrede Fodsti støder sammen med Landevejen, der i en Slangelinje snor sig op ad Bjerget. Billedet af den korsfæstede træffer man overalt hernede i Syden, ham, der elskede Menneskeslægten saa stærkt, at han ofrede alt for den.

Og hvor lidt har Menneskene paaskønnet denne Kærlighed!

Er Hadet i denne Time ikke mægtigere end Kærligheden? Jeg lytter, det surrer i Luften, højt oppe i den let disede Luft øjner jeg et Par Punkter. Saa knitrer et Par Maskingeværer, altsaa en Luftkamp.

Flyverne kommer nærmere og nærmere, hvor mange der er, formaar jeg ikke at tælle. Saa blinker det paa en Gang oppe i Luften, en Flyver styrter brændende til Jorden, forsvinder bag de skovbeklædte Bjerge. Et Par Drenge, der har leget i min Nærhed, svinger med Huerne og raaber Hurra; for dem har det kun været et interessant Skuespil, de tænker slet ikke paa, at det var to Menneskeliv, der sluktes med dette Stjerneskud.

[…]

Nede i Landsbyen ringer Klokkerne til Ave, og i det fjerne drøner Kanonernes evindelige Torden, men oppe paa Bjergvolden gaar et ungt Par mellem Krattets gulnede Løv. De mærker ikke min Nærværelse, og de kysser hinanden flere Gange; idet jeg gaar forbi dem, vender hun sig forlegent bort, men han nikker smilende til mig og siger: “Godaften, nu faar vi snart Fred, Kammerat!” Det er sagtens en Soldat, der nyder Orlovens korte Timer.

Ja, Fred, det Ord har Klang, lyder som Musik fra en anden Verden. Men her paa Jorden er Fredens Engel en fremmed, som du og jeg.

Th. K.

(Læs hele Hejmdal fra 2. december 1918)

28. november 1918 – Ribe Stiftstidende: grænsevagterne forlader grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grænsens bevogtning

De sidste soldater af den gamle grænsevagt fra Spandet og Raaager er i dag rejst hjem, og der er til Spandet ankommen en snes ganske unge soldater, der dels skal forrette vagttjeneste ved hovedvejene og dels patruljere langs grænsen.

Før de gamle rejste, nedrev de vagthytterne og brugte træværket i dem til brændsel eller solgte det. En bosiddende mand i Fjersted købte saaledes overliggerne i hytterne paa strækningen fra Høm indtil syd for Hømlund for 20 mark. 

Paa vejen mellem Høm og Raaager er pigtraadsspærringen taget bort, og man kan – tilsyneladende uden forhindringer fra tysk side – spadsere frit over grænsen paa dette sted, hvor der ingen tyske vagtposter ses.

Længere østpaa er grænsevagten taget til deres garnisonsbyer for at blive hjemsendt allerede mandag og tirsdag. Ved hjemsendelsen faar hver mand tildelt en helt ny uniform, et par gode støvler, en helt ny underbeklædning og 65 mark i kontante penge.

De soldater,

som har faaet deres uddannelse ved garnisonen i Haderslev og som nu vender hjem fra krigen, vendte tilbage onsdag. Som bekendt hører de færreste af disse soldater hjemme her paa egnen; de fleste er fra sydligere egne eller Polen.  I anledningen af soldaternes hjemkomst havde magistraten opfordret byens befolkning til at byde dem et hjerteligt velkommen, og husejerne opfordredes til at pynte deres huse. 

 

25. november 1918 – Ribe Stiftstidende: soldaterraadet i Haderslev staar fast

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En resolution fra soldaterraadet i Haderslev

I Grenzpost læses følgende resolution: Til Hr. Guvernør Noske i Kiel! Soldaterraadet i Haderslev har allerede ved sin dannelse stillet sig paa det standpunkt, at saalænge der er tyske tropper i Haderslev kan danske demonstrationer og fremvisning af Dannebrog ikke tillades. I herliggende nummer af Grenzpost af 19. november 1918 berettes, at en flyver fra arbejder- og soldaterraadet i Aabenraa ved en forsamling af den danske befolkning erklærede, at man ikke skulde lægge sig i vejen for danskerne, selvom de hejste Dannebrog! De maa tillade os Hr. Guvernør, at vi i Haderslev ikke deler deres anskuelse. Dannebrog betyder for danskerne “Grænsen for den danske magt”. Saalænge vi har den ære som tyske soldater at staa paa Nordslesvigs grund, kan vi ikke anerkende den danske magt, altsaa at hejse Dannebrog. Vi vil rømme Nordslesvig, saa snart vi af en tysk regering faar befaling dertil, men saalænge vi befinder os her paa pladsen, vil vi vide at forhindre danske gadedemonstrationer og fremvisning af Dannebrog med de til vor raadighed staaende midler. Soldaterraadet beklager alligevel meget, at der uden nogen modsigelse fra den tyske regering allerede nu drives en saa grænseløs dansk agitation af Danskerpartiet, hvorved mange tusinde af frie tyskere udleveres til kongeriget Danmark….

Soldaterraadet

Gutke. Peters. Prüfer. Wiehe

22. november 1918 – Ribe Stiftstidende: aflevering af levnedsmidler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjyderne og afleveringen af levnedsmidler

Vælgerforeningens bestyrelse og tilsynsraad vedtog paa mødet i Aabenraa i lørdags følgende resolution:

Da store dele af det tyske folk for tiden trues af mangel paa levnedsmidler og dermed følgende hungersnød og opløsning af ordnede samfundsforhold, opfordrer vælgerforeningens bestyrelse og tilsynsraad indtrængende den nordslesvigske befolkning, uanset af den hidtil samvittighedsfuldt har opfyldt sine forpligtelser i denne henseende, til at aflevere alle de næringsmidler, den er i stand til at undvære.

I denne anledning har rigsdagsmand H. P. Hanssen ifølge Hejmdal modtaget følgende telegram fra regeringspræsidentens kontrollant, tidligere redaktør Dr. Adler fra Kiel:

Ihnen und dem Wählerverein Dank und Anerkennung. Stiefkinder der Proletarier bauen das neue Haus Stiefkinder der Dänen kommen als erste mit dabey.