Kategoriarkiv: Aviser

En tysk amtsforstander sat under kontrol.

Korsør Avis skriver i november 1918.

“Sønderjylland. En tysk amtsforstander sat under kontrol.
Den forhadte Amtsforstander Rafalski i Rødding er nu af befolkningen sat under kontrol af tre gode danske mænd, der skal skrive under på hvert aktstykke fra amtsforstanderens kontor, før det har gyldighed. Amtsdistriktet omfatter 21 kommuner.

En af disse gode mænd er gårdejer August Lassen, som på amtsforstanderens foranledning blev arresteret i 1914 og ført som fange til en forbryderlejr.”

Billedet foroven forestiller brøderne August og Peter Lassen. Arkiv.dk.

Som et eksempel på de ubehageligheder befolkningen blev udsat for, er dette brev avisen Hejmdal modtog i marts 1919.

Hvad der bør mindes! Vi har modtaget følgende:
Den 1. juni 1915 blev min broder og jeg afhentede af politiet i vort hjem, og ført til Haderslev. Der blev vi indespærrede som forbrydere, og næste dag blev vi sendt sydpå, hvor vi så vandrede fra det ene regiment til det andet.

Den 23. november kom jeg til fronten, jeg kunne selvfølgelig ikke som de store tyskere komme hjem på orlov inden, og min broder gik det akkurat på samme måde.

Da jeg kom tilbage til garnisonen i 1917, fordi jeg var stærkt angrebet af lungebetændelse og var meget syg, fik jeg endelig orlov bevilliget, men hr. Amtsforstander Rafalski i Rødding – stemplede mig som ”politisch unsicher”, og min orlov blev mig nægtet. Så tog min mor over til ham og sagde, at hun hun ville stille 10.000 Mk. I kaution, dersom min broder og jeg kunne komme på orlov. Men hr. Rafalski er ikke den mand, der lader følelserne løbe af med sig, eller også er han ikke i besiddelse af sådanne. Han bemærkede spydigt og overlegent, at det ikke var Rusland vi levede i, men ”das große Vaterland”.

Min moder kunne så gå hjem med den trøst, at vi var under den preussiske svøbe. I sandhed, en sørgelig trøst for en sønderjysk moder, der ikke har set sine sønner i 2 år.!

Min broder forblev stadig ved fronten, først i Rusland og senere i i Frankrig, hvor han i september måned i fjor faldt såret i engelsk fangenskab, og hvor han nu er død af sine sår. Han skulle altså ikke de det hjem, han elskede så højt heroppe i Sønderjylland, ikke se det danske flag gå til tops i Sønderjylland. Men forhåbentlig vil Amtsforstanderen vente at se korsbanneret gå til vejrs til ære for ham, når han sammen med sine kollegaer damper sydpå.
Underskrevet K. J. ”

Det er ikke lykkedes os at identificere disse 2 brødre.
Skulle nogen have oplysninger, der kan identificere brødrene, kan oplysningerne sendes til mig her. Eller som kommentar.

 

18. august 1919 – Ribe Stiftstidende: invalidespørgsmaalet i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Paa et møde i krigsinvalidernes forening for Haderslev kreds fredag aften gaves der oplysning om antallet af forsørgelsesberettigede inden for de fire nordslesvigske kreds, der foreløbig ser saaledes ud:

Haderslev kreds 1324 invalider, 415 enker og 2125 børn.

Aabenraa kreds 423 invalider, 293 enker og 2125 børn.

Sønderborg kreds 580 invalider, 389 enker og 1477 børn.

Tønder kreds 700 invalider og 1500 efterladte.

Krigsinvalidernes udvalg  vil i København foreslaa, at de tyske stadslæger, der ved afstaaelsen følger med til Danmark, skal have lov til at danne undersøgelsesraad; i modsat fald skal alle, som vil søge forsørgelse foretage en rejse til Tyskland. Hvis Flensborg gaar med til Danmark, vil man foreslaa, at der her nedsættes en tysk lægekommission, der har alle invalide-akter til raadighed og kan foretage bedømmelsen.

Hvad man efter minister H. P. Hanssens udtalelse kan vente, er for det første raadets anerkendelse for den danske regering, for det andet skattefrihed for alle ramte, for det tredje understøttelse til familien ved invalidernes sygdom.

Paa mødet vedtoges at indgive forlangende til kredsudvalget om, at de kvinder, der er ansat paa de offentlige kontorer, skal afskediges, for at invaliderne kan komme ind i deres gamle pladser.

Efter minister H. P. Hanssens udtalelse kan det ventes, at den danske regering vil stille pladser til raadighed for invaliderne ved jernbanevæsenets offentlige kontorer osv., som tyskerne allerede har gjort det. Det er endvidere givet, at der vil blive oprettet skoler forskellige steder i landet, hvor de mænd, der ikke længere kan passe deres tidligere gerning, paa grund af invaliditet, kan faa adgang til at lære en passende beskæftigelse.

Paa mødet fremkom endvidere følgende forslag, der vil blive forebragt i København.

  1. Alle penge, som ikke udbetales i forhold 8 kr. 9 mark, skal gives til invaliderne til en kurs af mindst 50.
  2. Rejsegodtgørelse for de rejser, der skal foretages for undersøgelsens skyld.
  3. Forslag til, at der fastsættes et bestemt beløb, som Danmark modtager af Tyskland.

12. august 1919 – Ribe Stiftstidende: militæret sælger ud

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Undtagelse fra afspærringspligten

Det bekendtgøres, at nedenstaaende varer ikke er underkastet spærringen for tilførsel af gods i vognladninger til afstemningsomraadet; kul, koks, tørv, træ med undtagelse af sveller, flyttegods samt levnedsmidler, der gaar til kommunalforbundenes økonomisteder og forsendes af disse.

Militæret sælger ud

Der var stort røre forleden morgen ved torvehallerne ved Tønder bys Sønderport, hvor den prøjsiske militærforvaltning holdt udsalg af beklædningsgenstande og lignende. De lysthavende maatte ifølge Vestslesvigsk Tidende staa i række i timevis, før de kunde komme ind. Enkelte kvinder fik den snilde idé at krybe ind ad vinduerne for at komme først til mølle.

11. august 1919 – Ribe Stiftstidende: De sønderjydske krigsfanger til Ribe

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Ankomsten til Esbjerg

Kl. 2 1/4 i gaar eftermiddags stod den store smukke damper Sct. Thomas ind i Esbjerg havn. Et par tusinde mennesker havde givet møde ved Englandskajen for at byde fangerne velkommen til Danmark. Det var et imponerende syn, da det store tætfyldte skib med stærk slagside stævnede ind i havnen, fra øverst til nederst fyldt af mænd, der i aarenes løb havde været borte fra hjemstavnen og nu naaede den sidste station paa vejen mod hjemmet og alle deres kære. Ganske unge 20-aarige var der iblandt dem, næsten drenge at se paa og dog hærdede i livets haardeste skole. Der var nogle af dem, der var bleven indkaldte som 17-aarige og havde været 3 aar med ude i krigen. De stod side om side med skæggede mænd og skuede længselsfuldt mod det land, gennem hvilket de skulde naa deres længslers maal.

Til tonerne af “Der er et yndigt land” gled skibet ind i havnen, og mangt et slesvigsk øje duggedes, da velkomsthilsnerne lød dem imøde. De følte alle fuldtud, at her var de iblandt venner, og da løjtnant Hansen, Esbjerg, paa Sønderjydsk Fonds vegne bød fangerne velkommen til Danmark og udtalte det danske folks glæde over at modtage dem efter de mange trange og mørke aar, da besvaredes denne hilsen med  stærke hurraraab saavel fra gæsterne som fra modtagernes side. De, der overværede det øjeblik, da Sct. Thomas med sin rige flagsmykning og Dannebrog i for- og agterstavnen lagde til i Esbjerg havn, vil sent glemme den dybt menneskelige samfølelse, der besjælede alle.

Glæden over opholdet i Sct. Thomas

mens musikken spillede “I Danmark er jeg født” gik fangerne i land og fordeltes saa mellem Varde og Ribe. Ribe fik i alt 157, deriblandt 3 officerer. Modtagelseskomitéen, d’herrer borgmester Helle, bankdirektør Kaalhauge, adjunkt Reincke og cand. theol. H. Andersen modtog paa Ribe bys vegne de slesvigske landsmænd. Vi gik inden afrejsen fra Esbjerg havn om bord i  Sct. Thomas for at se det smukke skib, der har vakt alle fangernes begejstring og vil indtage en særlig plads i den danske handelsflaades og specielt Ø.K.s historie. Og vi forstaar sandelig fangernes glæde over det store, smukke  og i alle maader dejligt indrettede skib. Smukke kahytter, rummelige soveværelser med udmærkede køjer – fangerne havde da ogsaa befundet sig udmærket om bord og havde kun ros tilovers for skibet. Mandskabet og – forplejningen, ja, den dejlige mad paa Sct. Thomas! det var det stadige omkvæd.

Fangernes fordeling

voldte nogle smaa vanskeligheder. Der var tildelt Ribe 157, og der maatte passes paa, at dette tal overholdtes. Det var nu ikke saa helt let; for gæsterne vilde jo helst færdes ud og ind paa gangene i Boggievognene, og saaledes kunne det jo nok hænde, at nogle blev talt dobbelt, medens andre overhovedet ikke kom med ved tællingen. Der var somme, der mente, at saa kunne det passende gaa op, men det besynderlige var, at der hver gang kom et forskelligt facit, saa det til slut syntes, at dette vanskelige aritmetiske problem kun kunde løses ved hjælp af den højere matematik. Men til slut fandtes fejlen – der havde øjensynligt været lidt kludder i decimalerne, og de overtallige maatte stige ud og slutte sig til Varde-afdelingen.

Afrejsen fra Esbjerg til Ribe fandt sted kl. 4 eftermiddag.  Stationen i Esbjerg vilde gerne have krigsfangerne til Varde med 3-toget, men i Varde var man ikke belavet paa modtagelsen før ved 7-tiden, og stationsforstander Diechmann ordnede det saa med vanlig elskværdighed saaledes, at der blev sat ekstra vogne ind i 6-toget, der i forvejen var meget langt, og saaledes reddede vardenserne saa nogenlunde deres i forvejen lagte modtagelses-arrangement. Ved begge togs afgang var der en hel del mennesker paa perronen, der hilste og tilviftede sønderjyderne og genhilstes af disse, da togene,  satte sig bevægelse.

Paa vej til Ribe

Vi gaar en lille tur gennem vognene, fra kupé til kupé for at passiare med sønderjyderne. Alle ser de solbrændte og godt ud. De havde da ogsaa haft en dejlig overfart med roligt og stille vejr. Fangenskabet havde været haardt, meget haardt for de fleste af dem. Enkelte havde været fanger siden det første Marne-slag i september 1914 og ført en omtumlet tilværelse. Saa godt som alle klagede de over kosten, der havde været ualmindelig sløj. De tre sidste maaneder havde de imidlertid haft det udmærket; de havde levet godt og ikke haft noget at bestille.

Omtumlede skæbner

Under samtalerne gribes sindet af mange tanker. Hvor mange forskellige menneskeskæbner kunde dette tog ikke fortælle om! Der var én, der havde kæmpet paa Balkan og været med i kampene omkring Saloniki. Ved Monaskir var han faldet i serbisk fangenskab, og hans skæbne havde visselig ikke været blid. En anden havde været 2 aar i Tunis og sukket under Afrikas glødende sol. Atter andre havde pløjet Auvergnes marker og havde været med til at rydde i Nordfrankrigs ødelagte egne. Det døde land stod for dem i al dens gru: skyttegrave, pigtraad, granathuller, forhugninger, sammenskudte huse, alt sammen en stor ørken, hvor ligene endnu laa i hundreder maaneder efter kampenes ophør og hvor døden truede fra de ikke-eksploderede granater. De vidste at fortælle om, at mange kammerater, der var undgaaet krigens farer og havde overstaaet fangenskabets lidelser og savn, fandt døden under det farlige arbejde med at sprænge granaterne, den død, der endnu paa det sidste forenede fjende og ven. Men alt det vilde de helst glemme. For nu skulde de hjem, hjem til alle deres kære! hjem til nyt liv og nyt arbejde i en vanskelig tid…..

 

 

9. august 1919 – Ribe Stiftstidende: Tønder by køber levnedsmidler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tønder byraad køber for 100,000 mark levnedsmidler

Tønder by har bevilget 100,000 mark til opkøb af levnedsmidler i Danmark. Det er meningen, at disse skal uddeles blandt befolkningen, da uddelingen fra det tyske ernæringsamt er fuldkommen utilstrækkelig.

De sønderjydske krigsfangers ankomst

Den maade, hvorpaa de slesvigske krigsfanger pr. skib dirigeres hertil, er forbundet med adskillelige ubehageligheder. Saaledes har modtagelseskomitéen først i dag modtaget meddelelsen om, at fangerne kunne ventes til Esbjerg i morgen – søndag – mellem 4 og 6 eftermiddag. At dette i høj grad vanskeliggør gennemførelsen af modtagelsearrangementerne, siger sig selv.

Imidlertid mener man, at krigsfangerne vil ankomme til Ribe ved 6 eller 6½-tiden enten med det planmæssige eftermiddagstog eller med et ekstratog.

Det antages, at krigsfangerne allerede næste dag, dels om eftermiddagen, dels om aftenen vil rejse videre over grænsen til deres hjem.

Nærmere vil blive opslaaet i vor telegramkasse.

 

7. august 1919 – Ribe Stiftstidende: en besynderlig holdning

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grosserer Adolf Beck i Haderslev og salget af Vilstrupgaard

For nogen tid siden solgtes den store ejendom Vilstrupgaard ved Haderslev, der i lang tid havde været i tyske hænder, til en dansk mand. Kort tid efter solgtes gaarden paany, og et bestemt forlydende vilde vide, at den nye køber var en tysker og at det var den kendte danske storkøbmand i Haderslev, grosserer Adolf Beck, der fornylig valgtes til raadmand, der havde en fremragende andel i dette salg.

Sønderjydsk Arbejderforening rettede derfor en anmodning til Hr. Beck om at tage klar stilling til dette forlydende, men Hr. Beck har givet et undvigende svar og hævdet, at køberen vel var sydfra, men at han var dansksindet. Det havde været en let sag for Hr. Beck at rense sig fra mistanke om delagtighed i salget, skriver Danskeren. Han har ikke villet og ikke kunnet det. Det maa da herefter anses som en kendsgerning, at grosserer Adolf Beck i Haderslev har fremtrædende del i, at Vilstrupgaard paany er gaaet over paa tyske hænder.   

Denne kendsgerning bør først ses i forbindelse med raadmandsvalget, skriver bladet. Beck var paa den tid opstillet som dansk kandidat til en plads i byraadet. Han blev valgt ind som dansk kandidat og sidder der som dansk medlem.

Men dernæst maa Hr. Becks forhold til salget af Vilstrupgaard ses i forbindelse med tilsynraadsvalget til vælgerforeningen i januar i aar. Valget stod i Haderslev for det ene medlems (advokat J. Andersen) vedkommende for og imod Flensborg. Hr. Beck var, saa vidt vi ved, ivrig modstander af Flensborgs tilknytning til Danmark, og som man maatte gaa ud fra af nationale grunde. Det var “den kompakte tyskhed” i anden zone, han frygtede for. Dette syn paa sagen hindrer senere ikke Hr. Beck i at medvirke til, at Vilstrupgaard gaar over paa tyske hænder og tilskødes en mand nede fra tredje zone. Vi er for vort vedkommende ikke i tvivl om, hvordan dette Hr. Becks “nationale standpunkt skal værdsættes”.

15. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: slesvigske krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

København tirsdag.

Forude da ca. 1200 franske fanger (skal være fanger, taget af franskmændene red.) der er samlede i Rouen, og hvorom der ogsaa tidligere er udgaaet meddelelse, er der nu sammesteds samlet ca. 100 fanger fra amerikanske fangelejre, og ifølge meddelelse fra Frankrig vil der i den nærmeste tid blive samlet et stort antal franske og amerikanske fanger i Rouen.

For de slesvigske fanger i Ægypten, paa Malta, Palæstina, Indien, Natal, New Zealand, Australien, Øst- og Sydafrika, Syrien, Balkanhalvøen og Kanada, er der givet hjemsendelsestilladelse. Og der vil blive gjort alt for at give skibslejlighed, saa snart som det er muligt.

Hjemsendelsen sker nu ifølge officiel meddelelse fra Frankrig uden hensyn til nationalitet og sindelag.

Dampskibet St. Thomas afgaar i dag gennem Kielerkanalen til Rouen efter den første sending, i hvilke n man altsaa ogsaa kan vente fanger fra de amerikanske lejre. Dampskibet St. Thomas vil gøre yderligere 2 rejser til Rouen og Dunkerque og det midlertidige ministerium for sønderjydske anliggender vil anstrenge sig for ogsaa at skaffe sig anden skibslejlighed. 

12. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: Er jyderne rødhårede med fregner?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tysk kendetegn paa jyder.

Rødt haar, fregner og runde hoveder. I Sonderburger Zeitung bryder en født sønderborger sit hoved med den for ham uforstaaelige betegnelse – Sønderjylland. Er denne betegnelse slutter han, saa er vi jo ingen nordslesvigere, men sønderjyder, altsaa jyllændere. “Men saa maatte vi dog alle have rødt haar, fregner og runde hoveder”.

Hejmdal bemærker, at det aldrig har vidst, at rødt haar og fregner var særlig karakteristisk for jyderne, eller at disse tegn i og for sig kunde være generende for en tysker. Det har vi helle ikke tænkt os. Men vi har heller ikke vidst, at rundehoveder var et kendetegn for jyder.

Mon forklaringen paa den indfødte sønderborgers mislykkede granskning ikke skulde være, at hans eget hoved er trekantet?

9. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: Bismarckstatuen flyttes og Hr. Borgbjerg advarer “D’ Hrr. Sønderjyder”

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Bismarckstatuen, der forleden førtes fra Knivsbjerg til Aabenraa, hvor den overnattede i et vognskur, blev i gaar med jernbanen ført til Rendsborg, hvor den vil blive anbragt, indtil der er taget bestemmelse om dens fremtidige plads.

En særlig hilsen. Nu skal sønderjyderne tage sig i agt. Hr. Borgbjerg er ved at tabe taalmodigheden med deres tale om samlingsministerium osv. Han skriver i sit søndagsnummer bl. a.:

Alle danske, ogsaa socialdemokraterne, er glade over udsigten til at alt hvad der er dansk, samles, men vi er ikke mere benauede herover, end vi tør bede D’ Hrr. Sønderjyder om at forholde sig lidt tilbagetrukne indtil den tid kommer, da de tilhører vort land. D’ Hrr. i Sønderjylland maa vide, at Danmark, i modsætning til hvad Tyskland var tidligere, er et parlamentaristisk regeret land, hvor de partier, der er i flertal i befolkningen, danner landets regering, og det er nu saaledes, at socialdemokrater og radikale er i flertal her i landet og derfor landets regering, og vil Sønderjylland have deres interesser varetaget gennem en minister, kan dette kun ske ved, at vedkommende bliver medlem af den til enhver tid siddende regering.

Det er en vellykket hilsen. Som bekendt ogsaa i Sønderjylland staar der ikke et flertal af landets befolkning bag ved den nuværende partiregering.

8. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: genforeningsdagen i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Det nedsatte udvalg, der skal ordne festlighederne paa genforeningsdagen, har affattet og vedtaget følgende program:

1)Genforeningsdagen er den dag da kongen af Danmark tager landet i besiddelse.

2)Flaget hejses kl. 8 om morgenen og tages ned ved solnedgang.

3) Der ringes med kirkeklokkerne kl. 9 – 10 formiddag.

4)Klokken 10 formiddag højmesse.

5)Børnefest om eftermiddagen.

6)Folkefest om aftenen

Indenfor disse rammer overlades det til de lokale komiteer, der ventes dannede overalt, at ordne enkelthederne. Hvor der findes krigergrave, smykkes disse dagen før.

 

Sønderjyderne,  der vil stemme sønden grænsen den store dag, bedes af deres landsmænd dernede om snarest at melde sig til beboerne i det sogn, hvor de er født, for at man kan faa deres navn paa valglisten.

 

 

26. juni 1919. Sønderjyske krigsfanger “i koncentrationslejre i Brasilien”

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Det viser sig at sønderjyderne, som er taget til fange under krigen, findes spredte over et godt stykke af verden. Nu har Den sønderjydske fond erfaret, at der foruden de tidligere nævnte spredte kolonier af sønderjydske krigsfanger ogsaa befinder sig en del i koncentrationslejre i Brasilien.

Selvfølgelig har Fonden straks sat sig i bevægelse for at faa de stakkels mennesker hjem, og man har faaet den herværende brasilianske gesandt, Hr. Alves q’Aranje til at telegrafere til sin regering, for at fangerne frigivelse hurtigst muligt kan blive udvirket.

 

 

21. juni 1919 – Sænkningen af den tyske flåde

I slutningen af november 1918 var størstedelen af den tyske flåde blevet interneret ved den britiske flådebase Scapa Flow på Orkneyøerne. Den var stadig bemandet af den tyske marine, men kun med det aller nødvendigste mandskab. En planlagt underskrivelse af den endelige fredstraktat i Versaille lørdag den 21. juni 1919 fik den  øverstkommanderende over de tyske skibe i Scapa Flow til sidst på formiddagen at give ordre til at sænke dem. Ifølge traktaten skulle den tyske flåde nemlig overdrages til sejrsmagterne og det ønskede man at forhindre. Ordren blev staks iværksat og ud på eftermiddagen lå det mest af den tyske højsøflåde på havets bund.

Tyske krigsskibe i Wilhelmshaven kort inden afsejlingen til internering i Scapa Flow (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Tyske krigsskibe i Wilhelmshaven kort inden afsejlingen til internering i Scapa Flow (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Nyheden om den tyske flådes sænkning, nåede dog først de danske avisers forsider mandag. Da Flensborg Avis ikke havde nogen mandagsudgave, bragte den først nyheden tirsdag den 24. juni:

Tyskerne sænker de internerede Krigsskibe i England.

Reuters Bureau i London udsendte i Aftes følgende opsigtvækkende Telegram:

„Admiralitetet meddeler: I Eftermiddags er et Antal af de  internerede tyske Skibe i Scapabugten blevne forladte af Besætningerne og sænkede. Besætningerne befinder sig i sikker Varetægt.”

Senere fremkom der gennem Reuter en udførligere officiel Fremstilling:
Alle de i Scapabugten internerede tyske Slagskibe og Slagkrydsere er blevne sænkede med Undtagelse af Slagskibet „Baden”. Ligeledes er 5
lette Krydsere sænkede, medens de andre 3 blev satte Paa Stranden af
Slæbedampere. 13 Torpedojagere blev satte paa Stranden, 4 flyder, de øvrige er sænkede. Den tyske Kontreadmiral og de fleste Tyskere om Bord paa Skibene befinder sig under Bevogtning paa britiske Krigskibe. Nogle Skibsbaade, som opfordredes til at stoppe, nægtede dette og blev beskudte. Et ringe Antal Tyskere blev dræbte eller saarede. Svarende til Vaabenstilstandsbetingelserne var Skibene internerede med smaa tyske Besætninger uden britiske Vagter om Bord.

Tysk krigsskib lodser sin ammuntion inden afsejlingen til interning i Scapa Flow. De tyske krigsskibe afleverede ikke alene al deres ammuntion, men besætningerne reduceredes også til det allermest nødvendige (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Tysk krigsskib lodser sin ammunition inden afsejlingen til internering i Scapa Flow. De tyske krigsskibe afleverede ikke alene al deres ammunition, men besætningerne reduceredes også til det allermest nødvendige (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Endvidere melder et Telegram fra Edinburgh af Søndag: Der var truffet Forholdsregler. til at besætte den tyske Flaade Mandag, hvis Fredstraktaten blev undertegnet, da Skibene i saa Fald uden videre vilde være gaaede over til de allierede. De tyske Besætninger paa Skibene, der nu er sænkede, havde forudset denne Hensigt.

Over Amsterdam meldes: Ifølge et Reutertelegram fra Thuro af 21. Juni
om Middagen var Hejsningen af et rødt Flag Signalet til at sænke de tyske Skibe. Besætningerne gik i Baadene og roede mod Land. Da Bevogtningsskibene fyrede, sprang Tyskerne i Vandet og svømmede til Kysten. Efter hvad Telegraaf melder fra London, blev der ikke hejst et rødt, men et tysk Flag. Alle Slagskibe og Slagkrydsere er sunkne undtagen „Baden”, som driver endnu. Det første Skib sank kort efter Middag, det sidste først Klokken 4½.

Foreløbig foreligger kun disse Efterretninger om selve Kendsgerningen. Det maa afventes med nogen Spænding, hvad de allierede Magter vil sige til denne Handling.

Tyske krigsskibe i Wilhelmshaven kort inden afsejlingen til internering i Scapa Flow (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Tyske krigsskibe i Wilhelmshaven kort inden afsejlingen til internering i Scapa Flow (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

18. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: landraad Schønberg i Sønderborg forsvunden!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Dybbølposten læses bl. a.:

Paa besværingerne til regeringen i Slesvig over, at landraad Schønberg nægtede at indkalde den nyvalgte kredsdag, er der nu kommen besked om straks at indkalde kredsdagen.

Saa vidt er alt jo godt. Der er kun den hage ved sagen, at man efter forlydende, ikke kan finde landraad Schønberg. Landraaden flyttede forleden ud af sin villa og sendte sine møbler sydpaa. Huset staar nu tomt, og hvor landraaden personlig opholder sig, vides ikke i øjeblikket.

Vilde det ikke være en opgave for det nye spejderkorps at finde landraad Schønberg?

 

16. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: en stormægtig kompagnifører!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Hajstrup kommune paa Haderslev Næs har man i længere tid haft indkvartering. Da beboerne imidlertid i flere maaneder ikke havde faaet nogen godtgørelse for indkvarteringen, nægtede de yderligere at modtage soldater i kvarter.

Som følge deraf har en stedfortrædende kompagnifører udstedt en befaling, som findes opslaaet i kommunen, hvorefter det forbydes indbyggerne i Hajstrup kommune indtil videre at rejse til Danmark, baade til lands og til vands.

Dannevirke har forelagt landraad von Løw sagen, og denne har overfor bladet udtalt, at han haabede at faa konflikten bilagt i løbet af dagen.

Fra stiftet

Slesvigere, som ejer tørvemoser paa den danske side af grænsen mod Tyskland, maa udføre de til eget husholdningsbrug strengt fornødne tørv, der skæres i deres egne moser. Dog maa der ikke – som det i tidligere aar har været tilfældet – til transport af tørvene anvendes i Danmark hjemmehørende heste.

12. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: malkekøerne jages!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Provinsfedtstedet Kiel har meddelt Schleswigsche Nachrichten følgende: Fra gaardejer Burchardi paa Georgshof i Oldenborg kreds er blevet taget 8 malkekøer og fra landmændene C. Lund i Øster Løgum, P. Iversen og J. Iversen i Rugbjerg samt Jørgen Petersen i Hokkerup hver 2 malkekøer, fordi de paagældende havde afleveret for lidt sødmælk.

Det kan man kalde prøjsisk tvangstægt, skriver Dannevirke. En saadan adfærd skal nok øge ønsket om at komme under et andet og bedre regimente.

10. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: en skudt smugler. Han lystrede ikke tilraabet.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En person, der gentagne har været grebet i smugleri, smed Christiansen, Drenderup Mark, blev natten til pinsedag overrasket af et par gendarmer, da han sammen med en uniformeret person, antagelig en dragon, var i færd med at udsmugle en del varer. Da han ikke lystrede et tilraab om at standse, affyrede en af gendarmerne et skud, der ramte ham i ryggen. Han slæbte sig hjem og en tilkaldt læge beordrede ham indlagt paa Kolding sygehus, hvor han i nat er afgaaet ved døden.

8. juni 1919 – Flensborg Avis: Det tyske Udvalgs Arbejde

Flensborg Avis var den sydligste dansksprogede og dansksindede avis, og fulgte alle aspekter af de forestående folkesafstemninger i Slesvig tæt. Avisens redaktionelle linje i grænsespørgsmålet var en ny dansk-tysk grænse langs Danevirke.

Det tyske Udvalgs Arbejde

Det tyske Udvalg, der i sin Tid gik Tiggergang fra Byraad til Byraad, ogsaa i det danske Slesvig, trænger atter til Penge. For at fremskaffe disse er der udsendt et langt Opraab, undertegnet af Amtsdommer Dr. Ewoldt af Sønderborg, der former sig som en Slags Redegørelse for Udvalgets Arbejde. Opraabet er ifølge „Dybbøl-Posten” betegnet som fortroligt.

Der skildres, hvad Udvalgets Arbejde koster: Et helt Bureau er i Flensborg sysselsat med at bearbejde Dagspressen og føre et Forsvar mod den danske Oversvømmelse af Presseartikler. „En vældig Flod af danske Flyveblade l begge Sprog oversvømmer hele Nordslesvig. Hidtil er der kun ført det nødtørftigste Forsvar, da hvert Oplag af flyveblade for en Landkreds maa være paa 10,000, altsaa tilnærmelsesvis 50—100,000 for hele Slesvig.”

Som Bierhverv er Agitationen ikke mulig: (i Rejsepenge og Dagpenge ydes 25 Mark eller 7— 900 Mark maanedlig for hver Mand. For „kun 12 Mand” bliver dette alene 10,000 Mark maanedlig. Gennemarbejdelse af alle Spørgsmaal, som er af Betydning for Fredsforhandlingerne, ved sagkyndige, er af Betydning. Der er dannet en Retskommission under Landraad Bøhme, en Kulturkommission under Kredsskoleinspektør Schacht og Pastor Schmidt i Vodder, som bearbejder Overgangsspørgsmaal for Kirke og Skole „i Tilfælde af delvis Afstaaelse”, og en økonomisk Kommission, som bearbejder alle Spørgsmaal af økonomisk Art.

Det politiske Arbejde drives af et Hovedkontor i Flensborg og Enkeltudvalg med Skriverhjælp i Kredsene. Der føres Forhandlinger med Regering og Parlament. „Dertil et Kontor i Berlin og stadig personlig Føling med Hovedkontorerne i Berlin og Weimar.”

Dertil er der hidtil, det vil sige i Begyndelsesstadiet, „inden Flensborg og Mellemslesvig syntes stærkt truede”, maanedlig brugt omtrent 25,000 Mark. Fra 1. Maj regner man mindst med en maanedlig Udgift paa 50,000 Mark. „Der maa mindst skaffes Driftskapital for 6 Maaneder, da Arbejdet paa Grund af, at man ikke kan regne med en hurtig Udførelse af Fredstraktaten, maa holdes paa Højden hele Sommeren” Blandt det, man hidtil har naaet ved Hjælp af de omtrent 100,000 Mark, som er brugte, nævnes, at „Regeringen er bleven stærk og opgiver os ikke uden at spørge os, men holder i Afstemningsspørgsmaalet paa vort Standpunkt. Tidligere sagde den: „Danskere, tag, hvad I ønsker”, men nu hedder det: „Vi redder saa meget som muligt”.”

Hvad gavner denne Organisation? spørges der. „Der er Udsigt til ved en Udsættelse af Afstemningen at redde det hele. Flensborg og Flensborg Fjord kan sikkert reddes, det vil sige Slesvigs økonomiske Knudepunkt, og dermed maa ogsaa Angel og den frisiske Marsk reddes. Om dette er 300,000 Mark værd, er der vel ingen Tvivl om. De Pengemidler, som for Tiden staar til Raadighed, er smaa, saa Stillingen er kritisk. Hurtig og storslaaet Hjælp er nødvendig.”

Man paakalder saa alle mulige Institutioners og Personers Hjælp, minder ogsaa om, at Overpræsidenten har et „Nordgrænselandsfond”.

Om det tyske Udvalgs Opraab skriver „Dybbøl-Posten”: „Det viser blandt andet hvor ærligt det tyske Udvalg og den tyske Regering mener det med Selvbestemmelsesretten. Det gælder ikke om at faa denne gennemført og faa en Klaring af det nordslesvigske Spørgsmaal, men kun ifølge den gamle tyske Røvermoral om at redde saa meget som muligt.”  

6. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: tyskerne opkøber statsejendomme til tysk-nationalt brug i fremtiden.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Der udfoldes for tiden af tyskerne i Nordslesvig en feberagtig virksomhed for at faa sikret  saa mange statsejendomme og deslige som muligt til fremtidigt nationalt brug.

Af statsejendomme, som allerede er solgt, kan nævnes Navigations-skolen i Aabenraa. Den er overtaget af et konsortium, blandt hvis medlemmer Dr. Wiemer og sagfører Schmidt nævnes.  Med hensyn til Realskolen i Aabenraa meddeles, at der forhandles om salg af den til et selskab, som efter afstaaelsen vil fortsætte dens drift som tysk “udlands-skole” med støtte fra det tyske rige. Det er særlig skolens lærere, der er ivrige for planen.

Tilsvarende planer haves med hensyn til Latinskolen i Haderslev og Realgymnasiet i Sønderborg, og de skal her allerede være saa vidt fremskreden, at man om nogle dage vil staa over for fuldbyrdede kendsgerninger.

Der foreligger ligeledes efterretninger om salg af talrige andre stats- og rigs-ejendomme i Nordslesvig, saaledes marinestationen i Sønderborg, som der ifølge Hejmdal skal der være budt 7 mill. mark for. 

2. juni 1919. Aftrækkerkløe: Kuglerne flyver folk om ørerne ved grænsen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Vi har modtaget følgende med anmodning om optagelse:

Den tyske grænsevagts skydning var slem nok, da kuglerne derovre fra undertiden har fløjtet os grænseboere om ørerne herovre paa denne side, men efter at denne danske grænsevagt er bleven forstærket med ungt mandskab, er vi kommen i dobbelt ild, og hvem der har liv og lemmer kær, gør klogest i at holde sig mest muligt inden døre i disse tider herude ved grænsen.

De unge danske grænsegendarmer giver ikke tyskerne  noget efter med hensyn til den vilde skydning. Naar der skydes efter smuglere, tager man tit fejl og skyder efter folk, som færdes til eller fra deres mark ved grænsen eller fra hus til hus, og selv om det ikke er hensigten at ramme dem, der skydes efter, kunde kuglerne maaske ramme andre. Der kommer mange vildfarende kugler gennem luften fra gendarmernes bøsser, for der skydes ikke blot efter smuglere, men også efter vildgæs, ledstolper osv. Ved Klaabygaard  er en kugle gaaet i mands højde gennem et allétræ i nærheden af gaarden, og paa Høm Mark fløjtede en kugle forleden dag lige forbi hovedet paa et par heste, da en mand gik og pløjede med dem for ploven.

Man kan derfor nok have nogen grund til at være bange for liv og lemmer, naar man færdes ude paa sin mark. Men mere afskrækkende maa det være for sønderjyderne at færdes herovre; thi for deres vedkommende har man jo adskillelige vidnesbyrd om, at gendarmerne ikke altid skyder uden om.

Mange af vi grænseboere synes i det hele taget, at nogle af de unge grænsegendarmers opførsel overfor sønderjyderne er mildest talt mindre korrekt, og at det skorter dem noget paa forstaaelse af vort forhold til sønderjyderne. Her skal kun fremdrages et enkelt eksempel: Onsdag den 21. maj klokken 12½ middag kom to damer fra Aabenraa og en lille pige fra Frifelt gaaende paa vejen lige syd for Klaabygaard og havde med sig hver en lille haandtaske med lidt fødevarer i. De havde ikke hørt noget tilraab om at standse, men pludselig blev der skudt efter dem af en dansk grænsegendarm, der stod paa Roagervejen i nærheden af det gamle toldsted over 500 m fra dem.  Kuglen slog ned paa Klaabygaards mark lige ved en hest, som et par drenge fra gaarden var ude at hente, saa at hesten gjorde et spring i vejret af forskrækkelse. (Hvem skal i øvrigt betale skaden, hvis man faar et af sine dyr skudt?)

Ved at høre skudet standsede damerne straks, og da gendarmen nu kom hen til dem, brugte han mund og gav dem grovheder. Han skulde nok lære dem, sagde han, at gaa til nærmeste gendarmeribolig  for at blive visiteret. Da de samme dag var gaaet fra Frifelt til Ribe og tilbage igen, var de trætte og vilde nødig gaa et langt stykke af deres vej, og de bad ham meget om at lade dem gaa, men han forsikrede, om at de saa bød ham 100 kr., fik de ikke lov at gaa.

Omsider gik han ind paa at lade dem blive paa stedet, Indtil Oberstløjtnant Rømeling, som var ude paa inspektion den dag, ankom. De maatte saa under gendarmens opsyn blive derude paa vejen i 7 kvarter, men saa lod gendarmen dem gaa et kvarter før oberstløjtnantens ankomst. Hvad gendarmen opnaaede ved at lade dem vente eller ved at lade dem gaa, maa han selv bedst vide, men han opnaaede i hvert fald at forsinke damerne saa de ikke kunde naa toget  den dag og først kunde komme hjem til Aabenraa med deres fødevarer 24 timer senere end ellers. En saadan vilkaarlig fremfærd mod agtværdige sønderjyder stiller os danskere i en mindre køn belysning hos dem.

En grænseboer

31. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: ud med tyskernes penge!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efter hvad Danskeren erfarer, agter en herværende bank i de nærmeste dage at henvende sig til de ikke saa berlinere og sydtyskere, som i den senere tid har anbragt deres penge i banken og som for en stor del selv flytter herop for derved at drage formuen ubeskaaret over i det nye Danmark.

Henvendelsen siger kort og godt, at tyskerne inden ugens forløb maa sørge for at have pengene anbragt længere sydpaa. Hvi de ikke gør det inden den tid, anbringer banken for ejerens risiko pengene i det i et sydtysk pengeinstitut.

25. maj – Flensborg Avis: Anders Lebeck blandt Angelboerne

Redaktør Ander Lebecks beretninger om sin rejse på Angel for undersøge danske sindelag gik ikke upåagtet hen, og førte blandt andet til nedenstående læserbrev i Flensborg Avis.

Naar man læser A. L.’s Beretninger fra hans Tur til Angel, maa man forbavses over denne Herres Naivitet.

Tror han virkelig, han kan komme derned, forestille sig for Folk som Journalist fra et dansk Blad og saa spørge dem helt officielt om deres Mening med Hensyn til en eventuel Tilslutning til Danmark.

Saa røber han et beklageligt Ukendskab til de Forhold, han ellers nok vil gælde for at kende. Angelboerne skal nok vogte sig for at give deres Mening til Kende, naar de veed, hvilken Brug der gøres af deres Udtalelser, og at de er bestemte til under Navns Nævnelse at komme offentlig frem i Bladene.

For det første synes Hr. A. L.  jo ogsaa at ville gøre sine Studier i Folkestemning hos Agenter for det gamle prøjsiske Junkerregimente.

Han kunde saamænd have sparet sig Umagen: Angelboen vil betragte den, der spørger paa en saa paatrængende Maade, med Mistanke og allermindst paa denne Maade røbe sine inderste Følelser for at paadrage sig Forfølgelser og Angreb fra det tyske Udvalgs og dets Agenters Side. Hr. A. L. faar at høre en Del tomme Talemaader og en Del Udenomsnak.

Det veed enhver, der kender Angel paa Forhaand. At tillægge Hr. A. L.’s Studier i Folkestemning nogen Betydning, vilde for Angels Vedkommende være meningsløst.

Chr. Petersen.

24. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: sønderjyske krigsfanger paa tyske lazaretter

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Danskeren gør købmand Jens Jørgensen, Haderslev, opmærksom paa, at der endnu ligger en mængde for størstedelen haardt saarede sønderjyder omkring paa tyske lazaretter.

En hel dem af dem ligger i Flensborg, og forholdene er saadanne,  at baade forplejning og pasning lader meget tilbage at ønske.

Jørgensen slaar til lyd for om muligt at faa dem flyttet til russer-lejrene i Danmark, saa de kan genvinde deres helbred under bedre forhold og blive tilset af læger, der har interesse for dem.

Han appellerer slutteligt til Sønderjydsk Fond, der i al fald maa kunne sende dem madpakker, naar adresserne først er opgivet.

22. maj 1919. Revolutionære tider: Dansk fællessang i skolen i Fjelstrup og grænsehandel ved Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Revolutionær skolepolitik

Degn Jepsen i Fjelstrup maa ikke holde skole. Degn Jepsen i Fjelstrup, der i sin tid var gaaet over grænsen, men nu har holdt skole, siden han vendte tilbage i april, søges øjensynligt af myndighederne fjernet fra skoletjenesten.

For nogen tid siden fik de andre skolelærere ordre til at overtage hans timer, men da kommunen nægtede at betale for det, blev det foreløbig ved det gamle.

I tirsdags aftes kom ifølge Danskeren gendarmen og forbød Jepsen at holde skole. I gaar, onsdag morgen, da børnene havde sunget morgensang, meddelte Jepsen dem, at han ikke maatte holde skole med dem mere.

Spørgsmaalet, om de saa ikke skulde synge en dansk sang, inden de skiltes, besvarede børnene med jubel, hvorefter for første gang i umindelige tider sangen “I alle de riger og lande” lød i en nordslesvigsk skolestue. Børnene har foreløbig fri fra skole.

Beklagelige forhold. Paa sønderjydernes bekostning.

Vi har tidligere gentagne gange haft lejlighed til at omtale, at forskellige handlende i de jydske grænsebyer ikke undsaa sig for at udnytte sønderjydernes vanskelige stilling ved at forlange højere priser end de ellers gængse og ved at underbyde paa en særdeles utiltalende maade.

Om dette beklagelige forhold hedder det i Dannevirke bl.a.:

Det er desværre ikke alle danske, der er lige uegennyttige overfor de mange, der kommer til kongeriget i denne tid. Den store efterspørgsel paa varer har gjort det muligt for næsten enhver at opslaa sin midlertidige krambod i grænsezonen og holde sig priser og varer, hvis højde og mindre gode kvalitet faar de solide forretningsmænd til at trække paa skulderen.

Mange sønderjyder kan jo paa grund af de vanskelige befordringsmidler ikke naa længere end lige at sætte foden i det gyldne land og maa saa tage til takke med kram og priser i de interimistiske butikker, hvor bl.a. ogsaa parikursen er lavere end i de sydjydske købstæder. 

Vi kan nævne eksempler paa, at margarinen, som jo nu er i fri handel i kongeriget, koster ca. 1,40 kr. i Kolding, men 1,65 ved grænsen!

Sikkert er den store part af handlende rimelige og forstaaende overfor sønderjyderne, men man burde selv indenfor standen holde lidt justits med de enkelte spekulanter, da visse faa tilfælde dog let lægges hele standen til last. Forhaabentlig vil spekulanterne saa lægge sig i selen for at betjene deres kunder som i normale tider. For der skulde jo nødig oprettes sorte lister.

17. maj 1919. Nu er det endelig blevet nemmere at krydse grænsen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

For dem der har jord paa begge sider af grænseskellet. Man vil mindes hvor besværligt det i de forgangne somre har været for grænseboerne, der havde jord paa den anden side af grænsen, at faa lov til at benytte deres jord derovre.

Der skulde tilladelse baade fra civile og militære myndigheder, personlig fremstilling paa paskontoret i Kolding og pas med fotografier som til en rejse til Tysklands indre. Og naar saa enkelte endelig naaede at faa en Durchlasschein skulde det stemples hver gang, man skulde over at flytte køerne – et forhold, der gentange gange er blevet paatalt her i bladet.

Nu gaar det ulige lettere: 3 grænseboere Michael Jepsen, Adser Hansted og Jørgen Brun, der alle tre har købt jord hinsides grænsen, indsendte for nogle dage siden med velvillig assistance af den tyske vagt ansøgning til Landraaden i Haderslev om tilladelse til at benytte jorden, og der er nu kommen skrivelse, der uden nogen omkostning giver dem lov til at trække baade heste og kreaturer over paa deres marker. Den tyske vagt skal blot notere det antal, de ønsker over.

12. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: den slesvigske handelstand og reichsmarken

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Handelsforeningerne i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder har ifølge “Danskeren” udsendt en fælles udtalelse til Det Slesvigske Udvalg i København som udtryk for den nordslesvigske købmandsstands ønsker og krav.

Udtalelserne gaar ud fra forlydendet om, at Reichsmarken ved genforeningen tænktes omregnet med en større disagio.

Handelsforeningerne kalder en saadan ordning uretfærdig mod det nordslesvigske folk og især mod den nordslesvigske købmand. Nordslesvig gaar frivillig til Danmark og modtages frivilligt  og kan gøre krav paa ligestillethed med det øvrige Danmark.

Den nordslesvigske handelsstand har udtalt, at forholdene er saa fortvivlede, fordi butikkerne er tomme uden købmændenes egen skyld, men dette maa ikke foranledige uretfærdighed; kapitalen maa tværtimod forblive intakt, saa denne faar samme indenlandsstilling som kronemønten og saaledes, at dens indehavere kan optage den stærkt fornødne konkurrence, der vil opstaa nordfra. Dette kan kun ske ved en omregning til pari.

Det danske ved en omregning dækkes fuldt ud af de store afgifter, det vil faa ved Sønderjyllands indlemmelse.

 

10. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: tumult ved udstedelsen af passérsedler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Naar der udstedes passérsedler i Haderslev

En bevæget  dag. – Ud gennem vinduerne

For paany at skaffe sønderjyderne adgang til at rejse til Danmark har man fredag atter paabegyndt udstedelsen af passérsedler i Haderslev. . For at skaffe plads havde man taget højskolehjemmet i brug og dér havde der to timer før aabningen samlet sig flere hundrede mennesker.

De to eneste i Haderslev, der endnu tager sig af det utaknemlige arbejde, er redaktør Nicolaj Svendsen og direktør Christensen. Sammen med en halv snes medarbejdere tog de fat og fik udstedt nogle hundrede pas, hvorefter imidlertid mængden sprængte spærringen og fyldte salen, hvor de væltede bordet og umuliggjorde enhver fortsættelse, saa medarbejderne maatte forlade salen gennem vinduerne.

Der vil i dag, lørdag, blive fortsat efter bedste evne, men man haaber i en nær fremtid at kunne faa en ordning.

Der foreslaas oprettelsen af et kontor med danske politibetjente.

Smuglerierne florere

I gaar hensad i Ribe arrest ikke færre end 18 personer, der har gjort sig skyldig i smugleri, og hvoraf de fleste har været straffe tidligere. Nogle er arbejdsløse arbejdere her fra byen, der har ment at kunne skabe sig et lønnende bierhverv paa en nem maade.

6. maj 1919. Opgøret i Haderslev: Borgmesteren ubehjælpeligt kompromitteret!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den bevægede forhandling i Haderslev byraad

Foreteelserne  i Haderslev byraad i lørdags, som vi omtalte i gaar, vil vække megen opmærksomhed.

Dr jur. Schindelhauer, der ved denne lejlighed kompromitteredes paa en højt graverende maade, er Brandenburger. Han blev i aarhundredets begyndelse borgmester i Haderslev og optraadte fra tid til anden stærkt udæskende overfor danskheden.

Man vil endnu huske hans udtalelser om det danske blad i Haderslev Modersmaalet – Dannevirke, som han kaldte for en schimpf-, schund und schweine-blatt, en udtalelse, der skaffede ham en fornærmelsesklage paa halsen.

Men den prøjsiske domstol saa med ret milde øjne paa forseelsen og idømte ham kun en bøde paa 100 mark. Han havde jo varetaget “berettigede” interesser, og de særlige omstændigheder virkede yderligere formildende.

I de senere aar har borgmester Schindelhauer dog været meget reserveret og forsigtig, i særdeleshed efter han ved det sidste borgmestervalg nogle aar før krigen udelukkende genvalgtes ved danske stemmer.

Hans holdning syntes i det store og hele en tid lang at være upaaklagelig og han kunde være en personlig imødekommende mand. Hans stilling i den danske offentligheds var da ogsaa ikke saa lidt bedre end i hans første embedstid.

Nu er Hr. Dr. jur. Schindelhauer imidlertid ubehjælpeligt kompromitteret. Hans optræden overfor kornhandler Niels Michaelsen mens denne var soldat og søgte om orlov, er af en saadan art, at den stempler sig selv. Den sætter borgmesteren i række med mænd som amtsforstander P. Kjær og landraad von Schønberg, der ikke har undset sig for at snigløbe danske sønderjyder paa den skammeligste maade, mens de kæmpede og led som soldater i Tysklands hær.

Korngrosserer Niels Michaelsen, der har været ofret for denne nederdrægtighed og nu har afsløret den indvandrede borgmester, er en kendt dansk borger i Haderslev.

Han tilhører en femtrædende dansk slægt i Haderslev Østeramt. Hans fader,  gaardejer Chr. Michaelsen i Kastvraa ved Sommersted, har i mange aar været medlem af Haderslev provstisynode og sidder nu i det kirkelige udvalg, der er nedsat af vælgerforeningen.

Ved valget i søndags er han bleven valgt ind i kredsdagen.     

5. maj 1919. Dramatisk afsløring i byrådssalen: Borgmester nægtede byrådsmedlem orlov i 1916, fordi han var dansk

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Over kasernen i Haderslev vajer det slesvig-holstenske flag

I gamle dage vajede kejser-flaget fra den store røde kaserne Nørrechaussee i Haderslev. Efter revolutionen blev det strøget og erstattet af det røde revolutionære flag. Nu er imidlertid ifølge Dannevirke ogsaa dette flag forsvundet og et nyt slesvig-holstensk med indskriften “Up ewich ungedelt” er blevet hejst i stedet. Man paastaar i byen, at dette flag indtil for kort tid siden har pyntet raadhusets mure: det maa altsaa, hvis dette er tilfældet. være skænket bort af magistraten.

Et opsigtsvækkende byraadsmøde i Haderslev

En bevæget debat. Haderslev 4. maj.

“Danskeren” meddeler: Ved et byraadsmøde i Haderslev lørdag aften kom det til meget dramatiske optrin.

Paa dagsordenen stod et forslag om pengebevilling til tyske krigs- og civilfanger i udlandet samt hjemvendende tyske kolonister. Borgmesteren anbefalede det meget varmt. Selvom formaalet ikke var lige tiltalende for alle byraadsmedlemmer, vilde han dog haabe, at man viste sit gode hjerte og bevilgede en større pengesum.

Formanden for Borgerrepræsentationen, direktør Christensen, hævdede, at der var bevilget penge nok til tysk-patriotiske formaal. Vore egne krigsfanger skulde nok blive hjulpet. De længere mod syd, der hellere vilde lide tysk nød end spise dansk brød, var der ingen anledning til at tage sig af. Det kunde Prøjsen eller det tyske rige gøre, som havde begyndt krigen eller forvoldt ulykken.

Byraadsmedlem, kornhandler Michaelsen udtalte, at det havde været bedre, om man havde hjulpet folk fra Haderslev, som havde deltaget i krigen, men da har man ikke mærket noget til det gode hjerte. Da hans hustru i 1916 havde andraget om orlov for ham, kunde han ingen faa, thi borgmesteren havde forsynet ansøgningen med en bemærkning om, at han, Michaelsen, var dansk.

Borgmesteren forsvarede sig med, at politimyndighederne af militæret var blevet udspurgt, om der forelaa begrundet frygt for flugt eller spionage.

Michaelsen: Det er at gaa uden om sagens kerne. Jeg ved, at man paa ansøgningen først havde skrevet, at der forelaa hverken mistanke om flugt eller spionage. Derefter blev det strøget igen og man skrev: da Michaelsen er meget dansksindet, kan han ikke faa orlov.

Borgmesteren: Det kender jeg ikke noget til.

Michaelsen: Men jeg har dokumentet her og det er underskrevet af borgmester Dr. Schindelhauer. Michaelsen gik nu op til borgmesteren med dokumentet og stillede sig bag borgmeterens stol, medens denne under spændt opmærksomhed fra hele byraadet tog  det i øjesyn.

Redaktør Nicolaj Svendsen: Hvor var her det gode hjerte?

Direktør Christensen: Vi er lykkelige, at vi snart er færdig med Dem. 

Svendsen: Det vilde sikkert være i offentlighedens interesse, om borgmesteren kunde benægte at have foretaget denne paategning. Vil De Hr. borgmester, bestride, at de har skrevet dette?

Borgmesteren: Det kan jeg ikke bestride (hør! hør!)

Under almindelig bevægelse fortsattes drøftelsen af forslaget. Ved afstemningen stemte danskerne imod, hvorved forslaget faldt.

3. maj 1919. Dansk gendarm skudt ved grænsen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En gendarm dræber en anden!

I nat ved 12-tiden har der ved grænsen i nærheden af Vejstrup fundet en sørgelig begivenhed sted, hvorved en ung gendarm, Augustinus Jensen fra Esbjerg, mistede livet. Jensen, der lige var bleven afløst, skulde paa hjemvejen passere en dobbeltpost. Denne raabte ham an og da han ikke straks standsede, skød den ene gendarm paa ham og ramte ham i halsen, saa han styrtede død om.

 

29. april 1919 – Ribe Stiftstidende: De smaa sønderjyders ankomst

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

200 børn til København i lørdags.

Henved 10-tiden i lørdags ankom Korsørtoget paa Københavns station, medførende bl.a. 200 af de 6000 sønderjydske børn der nu skal op til Danmark for at søge at genvinde deres af undernæring svækkede helbred. Rejsen var gaaet udmærket. De smaa havde faaet smørrebrød i Vamdrup, og undervejs havde venlige mennesker trakteret dem med kager, konfekt og appelsiner i massevis. Vores smaa landsmænd var i alderen fra 6 til 14 aar. Der vil være god brug for gaverne til indsamlingen – hurtig hjælp er dobbelt hjælp.

Fra Sønderjylland!

Af en særlig korrespondent til Ribe Stifts-tidende.

Den forestaaende genforening med Danmark danner det almindelige samtaleemne, og alle giver udtryk for utaalmodigheden over at denne trækker i langdrag. “Naar vi bliver danske?” spørges der gang paa gang. Den lange ventetid, der i mange henseender – særlig paa ernæringens omraade – har medført vanskeligere forhold end før vaabenstilstanden, den tiltagende uro i Centraleuropa, fredsforhandlingernes slæbende gang og den truende uenighed paa konferencen øger spændingen og længslen efter at komme ind under de tryggere, roligere danske tilstande. Men intet formaar alligevel ikke at overskygge glæden over at i en nær fremtid at staa ved kampens maal og se et halvt aarhundredes længsler og drømme gaa i opfyldelse. “Har vi haabet og ventet saa længe, i saa mange tunge aar, skulde vi saa ikke ogsaa kunde vente den korte tid, der endnu er tilbage, selvom den bliver længere og vanskeligere end vi for et halvt aar siden tænkte og troede?”. Det danske sind sønden aa er det samme stærke trofaste, som det alle dage har været. Nu staar det i forventningens tegn. Alle de mange flagstænger i by og paa land vidner herom…..