Christensen, Andreas (1895-1918)

Senest ændret den 27. maj 2022 10:42

Andreas Christensen (1895-1918) Lundsgaard, Ullerup

Persondata
Født:   26/10-1895, Stenderup, Nybøl Sogn
Død:  07/12-1918, Aurillac, Frankrig
Gravsted:   Den sønderjyske kirkegård, Braine
Uddannelse: 
Erhverv:   Landmann
Bopæl:   Lundsgard, Ullerup Sogn
Hustru:   –
Børn (før krigsafslutningen):   –
Andet: Søn af Andreas Christensen og hustru Anna Margrethe f. Jørgensen i Stenderup.
Bror til Chresten Christensen (1893-1971)Jørgen Christensen (1894-1970) og Asmus Christensen (1899-1975).

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde af sygdom på ”Lazarettet i Fangelageret i Aurillac i Frankrig”
Enhed(er):   Infanterie-Regiment Nr. 80, 4. Kompagnie
Rang:   Soldat
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:   
Ifølge bemærkning ved foto var hans enhed Infanterie-Regiment Nr. 88, 3. Kompagnie

Foto af gravsten på Den Sønderjyske Kirkegård, Braine, Frankrig

Kilder
Dødsbiregisteret, Ullerup, RAA  (anmeldt 1923)
Kirkebog, fødte, Nybøl, RAA
Bemærkning ved foto, Sønderborg Slot
Mindesten, Ullerup Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
DSK Årbøger 1970 side 21 og 24 Link.
Aurillac Tidende 1920 side 26 Beskrivelse af hans begravelse

Fotos
Foto, Sønderborg Slot
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Ullerup Kirkegård

Indlæg 5. august 1916. Afløsning ved Verdun – og stort smørrebrødsbord!
Da vi kom tilbage til vore kvarterer i Loisson, var vi svundet betydeligt ind, og der var nu god plads, thi 140 mand havde vi mistet, deriblandt Hans Bøjskov og Andreas Christensen, Lundsgård, som var havnet på et lazaret i Tyskland og hårdt såret. Straks ved angrebets begyndelse var han blevet ramt af en fransk maskingeværkugle, en såkaldt »opspringer«, der ramte ham i den ene side, brækkede to ribben og sad fast i et ribben i den anden side. Han kom senere i fransk fangenskab og havnede i Aurillac-lejren, hvor han ramtes af den spanske syge og – desværre – aldrig vendte hjem til Sønderjylland.
Vi andre seks havde ikke fået en skramme.

Indlæg 15. september 1916 i Ribe Stiftstidende:
I tabslisten meddeles, at Andreas Christensen fra Stenderup i Sundeved, Jørgen Jacobsen fra Asserballe, Peter Jensen fra Løjt Kirkeby, Kresten Eeg fra Brendstrup og Peter Autzen fra Aarslev er haardt saarede.

Indlæg 12. juni 1917 i Ribe Stiftstidende:
I tabslisten meddeles, at Andreas Andersen fra Iller paa Als og Andreas Christensen fra Stenderup ved Nybøl er savnede.

Indlæg 22. august 1917 i Ribe Stiftstidende:
I tabslisten meddeles, at Andreas Christensen fra Stenderup ifølge ikke militært bekræftede meddelelser fra udlandet er i fangenskab.

 

5 tanker om “Christensen, Andreas (1895-1918)”

  1. Andreas Christensens begravelse i Aurillac er udførligt beskrevet i Aurillac Tidende 1920, skrevet af H. Fuglsang.

    Det fremgår af artiklen, at Andreas havde en bror, som også var fange i lejren: Christen Christensen.

    Mit gæt er, at det er Christen Christensen født 2. juni 1893 i Nybøl Sogn, som fremgår af
    http://www.ulkeboelarkiv.dk/webtrees/individual.php?pid=I4116&ged=tree1
    I så fald er denne Christen C. en 2 år ældre bror til Andreas C.
    Begge er født i Nybøl Sogn.
    Christen C. blev gift i Ullerup Sogn, hvor Andreas Christensen havde bopæl.
    Deres far, som også hed Andreas Christensen, døde på Lundsgaard i Ullerup Sogn i 1936. Og det var netop Lundsgaard, som angives til bopæl for soldat og krigsfange Andreas Christensen, 1895-1918.

    1. Hej Erik.
      Du har ret – og Chresten Christensen var min bedstefar (morfar). Boede sammen med ham på Lundsgaard ved Vester Sottrup, hvor Chresten og hans kone; Maria Christensen, boede på aftægt på førstesalen. Han døde den 11. marts 1971. Da var jeg 13 år og græd som pisket. Savner ham stadig meget. Der var en bror mere, Asmus Christensen, som deltog i krigen på østfronten. Han overlevede også krigen og boede i Ullerup…
      Mange hilsner Jens Sørensen

  2. Asmus var ikke på Østfronten men på Vestfronten og blev hårdt såret kom i fransk fangenskab og senere Aurillaclejren og Paul Verrier gjorde en flot indsats for de danske sønderjyder. Desværre døde Asmus af Den Spanske Syge og nåede ikke hjem til Sønderjylland men ligger på dan danske kirkegaard i Briane.
    Niels

    1. Til Niels Sørensen.

      Tak for din kommentar.

      Andreas Christensens bror, Asmus Christensen (1899-1975) har sin egen personside.
      Ifølge diverse kilder var Asmus Christensen på Vestfronten, hvilket er angivet på personsiden, men ifølge kilderne var han ikke i fangenskab og overlevede krigen.
      Hvis du har andre oplysninger, er du velkommen til at sende mig disse via mail.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918