Senest opdateret 17. marts 2026
Persondata
Født: 22/08-1886, Roager Kirkeby, Roager sogn
Død: 26/10-1915, Withuis II, Belgien.
Blev 1915 ”Beerdigt auf dem Friedhof an der Kapelle ”Langevaarde””.
1927 overført til Jonkershove ved Houthulst, Belgien.
I 1950´erne overført til Langemark, Belgien.
Uddannelse: –
Erhverv: Landwirtschaftlicher Knecht
Bopæl: Roager Kirkeby, Roager sogn.
Hustru: Gift 1912 med Christian Dorothea Lund
Børn (før krigsafslutningen): Efterlod sig 3 børn, hvoraf det sidste blev født 1916.
Andet: Svoger til Jørgen Lund (1892-1975).
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet. ”in Stellung Withuis II durch Kopfschuss gefallen”.
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 209, 7. Kompagnie
Rang: Wehrmann
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Blev 1915 ”Beerdigt auf dem Friedhof an der Kapelle ”Langewaarde””.
Kilder
Kirkebog, fødte, Roager, RAA,
Dødsbiregister, Roager, RAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, RAA. Sag E-00859. NB: Der skal søges om adgang til at se sagen.
Mindesten, Roager sogns Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus. Ifølge denne kilde død i Frankrig.
Publikationer
–
Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Ifølge ovenstående faldt Marinus Christian Schmidt i Withuis i Frankrig.
Ifølge InFlandersFields faldt han i Withuis i Belgien. Withuis, en landsby med i dag ca. 65 indbyggere, ligger i Nederlandene, ca.250 meter nord for grænsen til Belgien.
Han er begravet på Langemark Kriegsgräberstätte i Belgien, Blok A , grav 5181.
Til Hanne C. Christensen og Bente Ohlsen
Hermed supplerende og korrigerende oplysninger om Marinus Christian Schmidt (MCS).
Han faldt ikke i den lille nederlandske landsby Withuis i provinsen Limburg tæt ved den belgiske grænse. I dette område foregik der ingen kampe under Den Store Krig, ikke en gang ved Tyskernes indmarch i Belgien i August 1914.
Som der står på hans Personside ovenfor og i Roager Dødsbiregister faldt han i Stellung Withuis II. Lokaliteten er svær at finde, den findes f. eks. ikke på google.com/maps. Men denne tyske Stilling lå på østsiden af Yser Kanalen i Flandern nordvest for Bixschoote. Overfor, på vestsiden af Yser Kanalen lå den engelske Stilling Withuis I. Stillingen er nævnt et par steder i Historien om Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 209, som MCS tillhørte. Stillingen er ligeledes omtalt og vist på landkort i Historien om Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 213, se genwiki.org.
MCS blev i første omgang begravet på en kirkegård ved Kapelle Langewade / Langevaade (ikke: Langewaarde) to km øst for Yser Kanalen. I 1927 blev hans lig overført til en anden flamsk kirkegård i Jonkershove ved Houthulst fem km nordøst for Langewade. Sidst 1950’erne fik MCS sit endelige hvilested på den store tyske Soldaterkirkegård i Langemark, se hans data på websitet inflandersfields.be:
https://namenlijst.org/publicsearch/#/person/_id=4fe00fca-b473-42df-878a-51faf2e71d82.
Hvis man på søgemaskinen Google skriver “stellung withuis yser kanal”i søgefeltet, popper der mange flere oplysninger op om denne Stilling og det frontafsnit, hvor MCS faldt i Efteråret 1915.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen