13. december 1919. Valg i Vælgerforeningen – og en hel stribe resolutioner

Resolutioner fra Vælgerforeningens nyvalgte Bestyrelse og Tilsynsraad
Nyvalgene til Best. og Tilsynsr. 30. Nov. 1919 foregik som Listevalg i Amtskredse. I Flensborg Amt opstilledes kun een Liste med 8 Flensborgmænd, der saaledes var valgt uden Afstemning. I de 4 andre Amter fik den nordslesvigske Gruppe eller Aabenraagruppen (med 13.846 St.) 26 Mand valgt, Flensborggruppen (med 11.041 St.) 20 Mand, deraf alle Tønder Amts 7 Mandater.… Læs videre

13. december 1919. Den Nordslesvigske gruppe

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. December: Til det nyvalgte Tilsynsraads første Møde i Aabenraa. Aabenraa-Gruppen kalder sig Den nordslesvigske Gruppe.

Efter en meget lang Forhandling faar Hanssen en Tillidserklæring ved Arbejderpartiets Hjælp.Læs videre

12. december 1919. Lidelser man ikke gør sig nogen forestilling om.

Hejmdal 12. december 1919:  Sønderjyderne fra Østen.

De sønderjyske krigsfanger, der var om bord på “Mitau”, skriver et hovedstadsblad:

“Der var to slags sønderjyder, de, der er samlet i Sibirien. De 24 kommer fra fra Japans fangelejre, hvor de har haft det mindre godt. Gårdejer Rasmussen, som de havde valgt til deres fører, har således været i en lejr i Nærheden af Tokio.… Læs videre

11. december 1919. “Vor Bestyrelse i Tønder Amts sydlige Del slutter sig til Besættelseskravet”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

l l. December: Vor Bestyrelse i Tønder Amts sydlige Del slutter sig til Besættelseskravet. — I Aftes hos Grosserer Uldall første Gang talt med Folketingsmand Marott, der fuldt ud forstaar og biliger vor Holdning.Læs videre

9. december 1919. “Præster og Skolelærere ophidser i Kirke og Skole”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. December: Talerne fra Skovlund-Mødet aflægger Beretning. Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse samles og vedtager en Udtalelse, som paataler det skete og en Række andre Overgreb — Præster og Skolelærere ophidser i Kirke og Skole, Embedsmænd trues med Afskedigelse eller Tvangsforflyttelse — og beder de allierede straks lade Kommissionen overtage Styret og som Modvægt rømme 3.Læs videre

8. december 1919. Ernst Christiansen: “Henad Midnat Meddelelse om Overfaldet paa Mødet…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. December: Influenza. Samtaler med Damgaard, Carsten Nissen, Møde i Agitationsudvalget hos Grosserer Uldall, der leder Ordningen af Møderne lige saa fyldestgørende, som han i sin Tid har ordnet de 5000 Børns Afrejse.Læs videre

Rigsarkivet: Genforeningen 1920 – Tidslinje

Rigsarkivet har udarbejdet et nyt undervisningsmateriale i form af en tidslinje med fokus på historiske kilder og kildekritik i forbindelse med genforeningen 1920.

Materialet er egentlig udarbejdet til historielærere og skoleelever, men derfor kan andre jo godt kigge med.

Rigsarkivet skriver:

Genforeningen 1920 – Tidslinje

Online materiale til historieundervisningen i udskolingen. Se historiske kilder, der fortæller om Genforeningen i 1920.

Læs videre

5. december 1919. Tillidsmandsmøde.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. December: Vor Gruppe holder Støde i Borgerforeningen. Flensborg – Gruppen konstitueres med samme Bestyrelse som De 23.

— I Aften Tillidsmandsmøde sammesteds, stuvende fuldt. Beretter om Valg og København.Læs videre

Ny bog om det britiske angreb på Luftskibsbasen i Tønder 19. juli 1918

Zeppelin-museet i Tønder har for nylig udgivet den britisk-canadiske historiker Ian Burns’ bog “19th july 1918. HMS Furious and The Tondern Raid.”

Bogen er identisk med samme forfatters artikel “Some raid that, by cripes!” i tidsskriftet Journal of Cross and Cockade International, der udkom tidligere i år.

Det er tanken, at bogen senere skal udgives på både dansk og tysk.… Læs videre

3. december 1919. Møde i Fredskommissionens øverste råd

Paa Grundlag af Indberetning fra Sir Charles Marling havde den britiske Delegation 1. Dec. 1919 meddelt Fredskonf., at Efterretningerne om de tyske Demobiliserings-Foranstaltninger nu kunde suppleres med følgende: Den tidligere Kommandant for de tyske Tropper i Flensborg, Oberst Frumme, havde modtaget en nominel Udnævnelse under Arbejds-Ministeriet og oprettet Kontor i en af Byens Kaserner med et Personale paa 200 Underofficerer og menige Tropper.… Læs videre

3. december 1919. Ernst Christiansen: Zahles hensigt skjules ikke.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. December: Hører Statsminister Zahle i Landstinget svare paa, Forespørgslen. Langt værre at høre ham — Hensigten skjules slet ikke — end at læse hans Ord.Læs videre

3. december 1919. Forespørgsel til Statsministeren om den kommende grænsedragning

Forespørgsel til Statsministeren i Landstinget
Af Alexander Foss (Konservativ) og Dr. O. Kragh (Venstre) var stillet følgende Forespørgsel til Statsminister Zahle:

Hvorledes vil Statsministeren forene sine Udtalelser i Folketinget 18. Nov. d. A. med Fredstraktatens Bestemmelser om den endelige Fastsættelse af Danmarks Sydgrænse?

Under Forespørgselens Behandling 3. Dec. 1919 stillede Kragh derefter paa begge Forespørgeres Vegne følgende Forslag til Paastand paa Overgang til Dagsordenen:

Idet Landstinget udtaler sit levende Ønske om, at Afstemningsomraadet i Sønderjylland maa tilfalde Danmark i saa stort et Omfang, som muliggøres ved Fredstraktatens Bestemmelser om, at Grænsen skal drages paa Grundlag af Afstemningsresultatet og under Hensyn til de paagældende Steders geografiske og økonomiske Forhold, og idet Landstinget udtaler sin Misbilligelse af, at Statsministerens offentlige Udtalelser kun er egnede til at modvirke dette Formaal, gaar Tinget over til Dagsordenen.Læs videre

2. december 1919. E. Christiansen: “Møder den Opfattelse, at Udlandet ikke har Forstaaelse for et større eller mindre Stemmetal”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. December: Samtaler med flere Diplomater. Møder den Opfattelse, at Udlandet ikke har Forstaaelse for et større eller mindre Stemmetal, men kun for, om Minister Hanssen og Statsminister Zahle er ved Roret eller ej.Læs videre

1. december 1919. Tæt løb i valget til Vælgerforeningens tilsynsråd: “Ja, saa faar vi jo se, hvorledes vi klarer den med hinanden.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. December: Med Avtomobil til Kolding, videre med Tog.

Paa Kolding Banegaard viser H. P. Hanssen mig sin sidste Efterretning om Valgresultatet: 27, 6 og 27 for de tre Grupper.Læs videre