Alle indlæg af Rene Rasmussen

Nyt fra udstillingsholdet: Den blinde børstenbinder fra Rødding

Museumsinspektør René Rasmussen er ved at finde genstande frem til en kommende særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig på Sønderborg Slot.

Den blinde mand

Søren Poulsen Petersen (1892-1978) fra Lintrup ved Rødding mistede begge øjne, da han blev såret ved Loretto på Vestfronten i juni 1916. Hans største bekymring var, om hans kæreste derhjemme stadig ville have ham. Hvordan det gik, fortæller museumsinspektør René Rasmussen i denne lille film.

Fik du set de andre film?

Sømtavler til støtte for krigsinvalider, enker og faderløse børn

I 1915-1916 stod de krigsførende nationer med tusindvis af krigsinvalider, enker og faderløse børn. De var en belastning for både statskassen og opbakningen bag krigen.

For at samle penge ind – og vække patriotismen – blev der fremstillet såkaldte sømtavler med ofte nationale motiver. Her var boret for med huller, og så kunne man købe søm til at slå i pladen.

Pengene gik så til velgørende og nationale formål.

Tavlerne blev ofte ophængt på en skole, hvor børnene forventedes at få penge med fra forældrene til et søm.

Museum Sønderjylland har ganske mange sømtavler med forskellige motiver.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om to af dem: En fyldt sømtavle fra Sønderborg – og en knap så fyldt tavle fra Dynt på Broagerland.

Niels Petersens ordener

Niels Petersen (1892-1972), født i Bevtoft, bosat i Vejbøl i Vedsted sogn, var den højst dekorerede sønderjyske underofficer. Han var indehaver af både jernkorset af 2. klasse (EK2), jernkorset af 1. klasse (EK1) og Das Goldene Militär-Verdienst-Kreuz für Unteroffiziere und Mannschaften.

Jernkorset af 2. klasse blev under Første Verdenskrig uddelt i alt 5.200.000 gange og jernkorset af 1. klasse lige knap 200.000 gange.

Men Das goldene Militär-Verdienst-Kreuz blev kun tildelt 1773 gange i løbet af krigen.

Niels Petersen var delingsfører for en deling stormtropper under den tyske forårsoffensiv på Vestfronten i 1918. Han fik ordenen som nr. 153 efter at være blevet hårdt såret.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Niels Petersens ordener – og om, hvordan ordenerne hjalp ham med at redde sin datter ud af Gestapos varetægt under besættelsen.

Ure – og urkædevedhæng.

Den sønderjyske Fond uddelte efter 1920 konfirmationsure til sønderjyske børn, der havde mistet en far i Første Verdenskrig. I alt ca. 2900 ure blev uddelt til faderløse sønderjyske børn. De fandtes i både en drengemodel og en pigemodel.

Et patriotisk tysk lommeur fortæller om en sønderjyde, der måtte trække i tysk uniform i hele to verdenskrige.

Sårede soldater fik nogle gange de projektiler eller granatsplinter, de havde fået opereret ud af kroppen, med hjem. Forsynet med en lille øsken kunne de hænge og pynte i urkæden!

To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08

To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.

Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.

Krigsfrivillig Heinrich Palmus

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Kommunikation mellem fly og artilleri: Fliegerabwurfwimpel

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

Christian Delf og mobiliseringen i august 1914

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

 

Nyt fra udstillingsholdet: Patriotiske sømtavler

Museumsinspektør René Rasmussen er ved at finde genstande frem til en kommende særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig på Sønderborg Slot.

Sømtavler til støtte for krigsinvalider, enker og faderløse børn

I 1915-1916 stod de krigsførende nationer med tusindvis af krigsinvalider, enker og faderløse børn. De var en belastning for både statskassen og opbakningen bag krigen.

For at samle penge ind – og vække patriotismen – blev der fremstillet såkaldte sømtavler med ofte nationale motiver. Her var boret for med huller, og så kunne man købe søm til at slå i pladen.

Pengene gik så til velgørende og nationale formål.

Tavlerne blev ofte ophængt på en skole, hvor børnene forventedes at få penge med fra forældrene til et søm.

Museum Sønderjylland har ganske mange sømtavler med forskellige motiver.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om to af dem: En fyldt sømtavle fra Sønderborg – og en knap så fyldt tavle fra Dynt på Broagerland.

Fik du set de andre film?

Niels Petersens ordener

Niels Petersen (1892-1972), født i Bevtoft, bosat i Vejbøl i Vedsted sogn, var den højst dekorerede sønderjyske underofficer. Han var indehaver af både jernkorset af 2. klasse (EK2), jernkorset af 1. klasse (EK1) og Das Goldene Militär-Verdienst-Kreuz für Unteroffiziere und Mannschaften.

Jernkorset af 2. klasse blev under Første Verdenskrig uddelt i alt 5.200.000 gange og jernkorset af 1. klasse lige knap 200.000 gange.

Men Das goldene Militär-Verdienst-Kreuz blev kun tildelt 1773 gange i løbet af krigen.

Niels Petersen var delingsfører for en deling stormtropper under den tyske forårsoffensiv på Vestfronten i 1918. Han fik ordenen som nr. 153 efter at være blevet hårdt såret.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Niels Petersens ordener – og om, hvordan ordenerne hjalp ham med at redde sin datter ud af Gestapos varetægt under besættelsen.

Ure – og urkædevedhæng.

Den sønderjyske Fond uddelte efter 1920 konfirmationsure til sønderjyske børn, der havde mistet en far i Første Verdenskrig. I alt ca. 2900 ure blev uddelt til faderløse sønderjyske børn. De fandtes i både en drengemodel og en pigemodel.

Et patriotisk tysk lommeur fortæller om en sønderjyde, der måtte trække i tysk uniform i hele to verdenskrige.

Sårede soldater fik nogle gange de projektiler eller granatsplinter, de havde fået opereret ud af kroppen, med hjem. Forsynet med en lille øsken kunne de hænge og pynte i urkæden!

To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08

To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.

Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.

Krigsfrivillig Heinrich Palmus

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Kommunikation mellem fly og artilleri: Fliegerabwurfwimpel

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

Christian Delf og mobiliseringen i august 1914

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

 

Nyt fra udstillingsholdet: Niels Petersen – den højst dekorerede sønderjyske underofficer

Museumsinspektør René Rasmussen er ved at finde genstande frem til en kommende særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig på Sønderborg Slot.

Niels Petersens ordener

Niels Petersen (1892-1972), født i Bevtoft, bosat i Vejbøl i Vedsted sogn, var den højst dekorerede sønderjyske underofficer. Han var indehaver af både jernkorset af 2. klasse (EK2), jernkorset af 1. klasse (EK1) og Das Goldene Militär-Verdienst-Kreuz für Unteroffiziere und Mannschaften.

Jernkorset af 2. klasse blev under Første Verdenskrig uddelt i alt 5.200.000 gange og jernkorset af 1. klasse lige knap 200.000 gange.

Men Das goldene Militär-Verdienst-Kreuz blev kun tildelt 1773 gange i løbet af krigen.

Niels Petersen var delingsfører for en deling stormtropper under den tyske forårsoffensiv på Vestfronten i 1918. Han fik ordenen som nr. 153 efter at være blevet hårdt såret.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Niels Petersens ordener – og om, hvordan ordenerne hjalp ham med at redde sin datter ud af Gestapos varetægt under besættelsen.

Fik du set de andre film?

Ure – og urkædevedhæng.

Den sønderjyske Fond uddelte efter 1920 konfirmationsure til sønderjyske børn, der havde mistet en far i Første Verdenskrig. I alt ca. 2900 ure blev uddelt til faderløse sønderjyske børn. De fandtes i både en drengemodel og en pigemodel.

Et patriotisk tysk lommeur fortæller om en sønderjyde, der måtte trække i tysk uniform i hele to verdenskrige.

Sårede soldater fik nogle gange de projektiler eller granatsplinter, de havde fået opereret ud af kroppen, med hjem. Forsynet med en lille øsken kunne de hænge og pynte i urkæden!

To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08

To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.

Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.

 

Fik du set filmen om Heinrich Palmus?

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Fik du set filmen om Fliegerabwurfwimpel?

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

 

Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

 

24. december 2022. Julekalender: Julehilsen med gran og projektiler 1914

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Denne gang er det en indrammet julehilsen fra skyttegraven i 1914 – den først krigsjul.

Ingen havde regnet med, at krigen ville vare så længe som til julen 1914, og selv da havde de færreste fantasi til at forestille sig, at der skulle gå yderligere flere år, før krigen endelig var endt.

Denne komposition er sendt “fra felten” i julen 1914 og formentlig først indrammet senere.

Hilsenen lyder: “Ein Weihnachtsgruss aus dem Felde. 1914.”

Hilsenen er dekoreret med grangrene, seks projektiler, en granatsplint og en mønt.

Vi kender desværre ikke hverken afsenderen eller modtageren, men det er formentlig en soldat fra den slesvigske vestkyst.

 

Nyt fra udstillingsholdet: Konfirmationsure fra Den sønderjyske Fond og andre lommeure og vedhæng

Museumsinspektør René Rasmussen er ved at finde genstande frem til en kommende særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig på Sønderborg Slot.

Denne gang handler det om ure – og urkædevedhæng.

Den sønderjyske Fond uddelte efter 1920 konfirmationsure til sønderjyske børn, der havde mistet en far i Første Verdenskrig. I alt ca. 2900 ure blev uddelt til faderløse sønderjyske børn. De fandtes i både en drengemodel og en pigemodel.

Et patriotisk tysk lommeur fortæller om en sønderjyde, der måtte trække i tysk uniform i hele to verdenskrige.

Sårede soldater fik nogle gange de projektiler eller granatsplinter, de havde fået opereret ud af kroppen, med hjem. Forsynet med en lille øsken kunne de hænge og pynte i urkæden!

Fik du set de andre film?

To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08

To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.

Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.

 

Fik du set filmen om Heinrich Palmus?

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Fik du set filmen om Fliegerabwurfwimpel?

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

 

Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

 

Julegaveidé: Bogserie om Lysabild sogns faldne

Tredje bind i en planlagt serie på fem bind om de faldne fra Lysabild sogn på Sydals er udkommet for nylig.

De flittige lokalhistorikere bag hjemmesiden “100 helte” er i færd med at udgive en serie på planlagt fem bind om sognets faldne i Første Verdenskrig.

Tredje bind er udkommet for nylig. Det handler om de faldne fra Mommark, Sarup og Ny Pøl.

Bind 1 handler om Skovby, Skovbyballe og Kegnæsgård og bind 2 om Lysabild.

Der er planlagt yderligere to bind i serien.

De koster 150,- kr. pr. stk. ved køb af bindene enkeltvis, men de kan købes samlet for 500,- kr. (stk.-pris på 100,-).

Det er en oplagt julegaveidé

Læs mere om det gode initiativ på foreningens hjemmeside: www.100helte.dk.

Tredje bind er udkommet for nylig. Første bind handler om de faldne fra Skovby, Skovbyballe og Kegnæsgård Andet bind handler om Lysabild. Foto fra foreningens hjemmeside.

Fin hjemmeside om sønderjyder i Første Verdenskrig

På den glimrende hjemmeside “Vores gamle Danmark” er en virkelig fin underside om sønderjyder i Første Verdenskrig, som hermed anbefales på det varmeste.

Hjemmesiden administreres af Søren Kjær. Ud over at være veldisponeret, velskrevet og oplysende, har man også bearbejdet de data, som er indsamlet af nærværende hjemmeside, og fremlagt resultaterne i en række overskuelige grafer og skemaer.

Besøg hjemmesiden via dette link:

https://voresgamledanmark.dk/foerste-verdenskrig/soenderjyder-i-1-verdenskrig/

Se også andre links til undervisningsforløb om Første Verdenskrig her

 

9. december 2022. Julekalender: Peter Grosbøl Franks sønderjyske jul ved Moulin

I Harald Nielsens “Sønderjyske Soldaterbreve” finder vi et brev, underskrevet “P” og dateret Frankrig den 25. december 1914.

En bid af julebrevet blev brugt i en radioudsendelse, som i 1989 blev produceret som en del af en formidlingsopgave på Historisk Institut på Aarhus Universitet. Hør den nedenfor (mp3-format).

Udsendelsen er redigeret, tilrettelagt og produceret af Jørgen Kühl og Jens Ødegaard.

Medvirkende: Karen Kolding, Kim Jacobus Paulsen, Henrik Jensen og René Rasmussen. Det er Henrik Jensen, der læser brevet op.

Hele udsendelsen kan høres på vores side med film & videoforedrag.

Brevet er skrevet af Peter Frank til hustruen Kirstine Frank.

I brevet nævnes den teologiske kandidat Beuck – det placerer den anonyme brevskriver i Infanterie-Regiment Nr. 84, 7. kompagni. Det lå i julen 1914 ved Moulin-sous-Touvent.

Brevet lyder i sin helhed således:

Jul i Frankrig.

Frankrig, den 25. December 1914.

Min kære Kristine!

Ja, saa blev det Jul igen, men hvad for en Jul, en Jul, som vi maatte fejre adskilte, men med Haab om at komme til at fejre Jul sammen igen.

Om Morgenen holdt det op med at sne, Solen kom igennem, Sneen smeltede, og henimod Aften var det Frostvejr med Maaneskin og klar Stjernehimmel, en rigtig smuk Juleaftenshimmel, meget for smuk til denne syndige Verden.

Om Eftermiddagen begyndte Julestemningen at komme over os, skønt vi endnu ikke havde faaet de længe ventede Julepakker. De naaede os ikke til Julen.

Men i alle vore Jordhuler blev der pyntet til Julen, saa godt det lod sig gøre efter Forholdene, med Grankviste og Julelys. Under dette Arbejde kom der Meddelelse om, at Franskmændene vilde gaa over til Angreb om Aftenen, og vi skulde derfor holde os parat.

Denne Spaadom gik dog ikke i Opfyldelse. Her var det i Forhold til andre Aftener roligt. Der kom næsten ikke et Skud fra dem, vi har liggende lige over for os, men baade til højre og venstre for os
var der til Tider temmelig stærk Geværild.

Da det saa blev Aften, Klokken 6, samledes vi i en af de største Huler, 6 Nordslesvigere, og holdt saa Jul sammen en Timestid. Lysene blev tændt, og der blev gjort saa hyggeligt som muligt.

Under Tilberedelsen kom der én og saa’ inden for, det var en teologisk Kandidat fra Nordslesvig, her Officersstedfortræder, Søn af Pastor Beuck, Hørup paa Als. Han sagde: „God Aften“ og „Jeg kommer snart igen“ (paa Dansk).

Lidt efter kom vor Kaptajn (Hauptmann).

Han kom ind i vor Hule, lod et rosende Ord falde om vor Julepynt og sagde med Taarer i Øjnene: „Naa, — her bliver der nok ogsaa fejret Jul, lad Jer ikke forstyrre“.

Derpaa ønskede han os en glædelig Jul og udtalte Haabet om, at det maatte se bedre ud for os til næste Aar. Vi takkede i lige Maade, og  med et „God Nat“ forlod han Hulen.

Vor Stue var ikke stor. Men vi kunde være der. jeg vil lige beskrive den. Rundt med Væggen en Jordbænk. Over mod den ene Side et lille Bord, der var opslaaet af et Par gamle Brædder. Væggene pyntet
med Grankviste med et Par Julelys paa, som blev tændt, et Par Papirsroser og en Stjerne var ogsaa anbragt, og under dette havde vi nogle Julekort opslaaet.

Bordet var dækket med en Avis og der laa nogle Juleblade, Bibelen og et Par smaa Salmebøger paa Bordet, — henne ved Døren stod vore Geværer med 5 skarpe Patroner i, og Bajonetten paa, — parat til at tages i Brug, men godt, at vi slap for at bruge dem denne Aften — det var vor Julestue. —

Da vi nu var samlede, begyndte vi med at synge „Julen har bragt velsignet Bud“. Jeg var Forsanger.

I Førstningen bar Sangen os, og den lød frejdigt, men allerede da vi kom midt i det første Vers, begyndte Stemmerne at blive usikre. En Landeværnsmand, der har Kone og 5 Børn hjemme, slap først; han kunde ikke synge med mere — han græd.

Vi andre mandede os op lidt endnu, men da vi kom til Slutningen af
det andet Vers, var det forbi, vi kunde ikke mere, vi græd alle.

Efter nogle Øjeblikkes Ro fik vi begyndt paa det tredje Vers og kom ogsaa igennem, men Taarerne blev ved at løbe os ned ad Kinderne. Vi tænkte paa Jer, I Kære derhjemme. Hvad de franske Kugler endnu  ikke havde faaet os til, det formaaede denne Julesalme; den fik os til at græde, uden at vi skammede os derved.

Efter Sangen blev der Ro en lille Tid. Det var nu Meningen, at vi vilde læse Juleevangeliet; men ingen kunde. Da kom den før omtalte Kandidat os til Hjælp.

Vi bad ham saa læse det, hvilket han var meget villig til, og han knyttede nogle Ord til. Hidtil havde vi staaet som Soldat med Huen paa Hovedet (den er næsten aldrig fra Hovedet i denne Tid), men da Juleevangeliet lød, tog vi Huen af og foldede vore Hænder, saa vidt de ikke brugtes til at tørre Taarerne af med. Og da vi var færdig og bad Fadervor, da bad vi højt, det vil sige, jeg maatte give tabt, og de andre kunde kun lade sig høre ved enkelte Bønner.

Ja, aldrig har jeg været med til en mere oprigtig Juleaften.

Efter Evangeliet sang vi de to sidste Vers af „Dejlig er Jorden“ . Derpaa læste Kandidaten et Stykke mere, og vi sang „Glade Jul“ og „Den yndigste Rose er funden“.

Derpaa gav vi hinanden Haanden og ønskede hinanden gensidig en velsignet Jul. Endnu sad vi en lille Stund og talte om Julen derhjemme. Men saa kaldte Pligten os, vi maatte ud at staa Vagt, og vi skiltes.

Men jeg tror aldrig, vi vil glemme denne Juleaften, om det ogsaa skal blive os forundt at leve — — og blive gamle Mennesker.

Ja, saadan var vor Juleaftensfest. Men hele Tiden, medens vi stod paa Vagt, var vore Tanker langt borte.

De var hjemme, hvor I Kære holdt Jul, og om det ogsaa frøs temmelig haardt, saa kunde det for mit Vedkommende ikke holde Taarerne tilbage, men ved Tanken om Jer derhjemme listede den ene Taare efter den anden sig ned over Kinderne.

Juledagsmorgen hilste vi paa hverandre med et „Glædelig Jul“. Vi samledes igen og sang et Par Salmer.

Derpaa blev den kære Post uddelt, og jeg maa sige, jeg fik særdeles meget og er meget taknemlig derfor.

Ja, saadan fejrede vi Jul heroppe. Jeg synes det var en god Jul efter Forholdene, og jeg haaber ogsaa, at I har fejret en god Jul.

Jeg har det ellers godt, er sund og rask og sender Jer alle en kærlig Hilsen med Ønsket om, at vi maa faa et bedre Aar i 1915 end 1914 og at det ogsaa maa blive os forundt snart igen at komme til at leve sammen, — det give Gud! Og nu de kærligste Hilsner til Eder alle.

Din
p.

Du kan finde hele bogen “Sønderjyske Soldaterbreve” scannet via vores litteraturside

Sønderjyske Årbøger 2022 er udkommet – med artikel om sønderjysk feltlæge

“Sønderjyske Årbøger”, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland, udkommer i dag.

Årbogen indeholder syv artikler med forskellige emner inden for Sønderjyllands historie.

For denne sides læsere er der måske særlig interesse for feltlæge John Nis Lorenzens beretning om sine oplevelser i Første Verdenskrig.

Ud over artiklen om feltlæge Lorenzen er der artikler om de civile ofre på Als for krigen i 1864, om hollandske fliser på væggene på Rømø, om nazisme-anklager mod den kendte journalist Jacob Kronika, om Historisk Samfund for Sønderjyllands 100-årige historie og endelig om SSW og landdagsvalget i 2005.

Dertil kommer foreningsnyt og boganmeldelser.

Se mere på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside

Husk. at hvis du melder dig ind i Historisk Samfund for Sønderjylland inden årsskiftet, så får du i velkomstgave den nye og anmelderroste Sønderjyllands Historie.

Vær med til at støtte arbejdet med at udbrede kendskabet til Sønderjyllands historie – og opnå talrige medlemsfordele!

Meld dig ind på foreningens hjemmeside her

8. december 2022. Julekalender: Jul i privat indkvartering på Vestfronten

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I dag er det et julekort fra museets uregistrerede fotos. Det forestiller soldater og civile i et privat hjem. Samlingen stammer fra en ukendt sønderjysk soldat. Fotografiet er scannet og venligst stillet til rådighed af Museum i Langå.

Nyt fra udstillingsholdet: Patriotiske selskabsspil – sænk en engelsk krydser med et terningekast

Senest ændret den 15. december 2022 13:55

Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

Patriotiske selskabsspil “for store og små”

Kan man sænke en britisk krydser med et terningekast? Det kan man i hvert fald i spillet ”Unsere U-Boote”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om det tyske brætspil med ubåde – og om et kortspil med et tysk-patriotisk budskab. Spillene blev markedsført i Tyskland (og dermed også Sønderjylland) under Første Verdenskrig som ”underholdning for store og små, unge og gamle”.

Fik du set de andre film?

 

To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08

To halvautomatiske pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger LP08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.

Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.

 

Fik du set filmen om Heinrich Palmus?

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Fik du set filmen om Fliegerabwurfwimpel?

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

 

Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

Ny bog fra Sea War Museum i Thyborøn: U55 – Berømt og berygtet

Den flittige Knud Jakobsen fra Sea War Museum i Thyborøn har skrevet endnu en lille, velillustreret bog i en efterhånden betragtelig serie,

Udgiveren skriver:

“Sea War Museum Jutland udgiver i dag en ny bog med titlen ”U 55 – berømt og berygtet”. Bogen udkommer både i en dansk og en tysk udgave og er skrevet af journalist Knud Jakobsen, som tidligere har skrevet adskillige bøger for museet. Denne gang fortæller han historien om den tyske ubåd ”U 55”, som under Første Verdenskrig sænkede adskillige danske skibe og kostede flere danske søfolk livet.

Kommandant på ”U 55” var kaptajnløjtnant Wilhelm Werner, der med denne båd gennemførte 14 togter og sænkede 61 skibe. Undervejs blev han offer for den britiske propaganda. Selvom der ikke var belæg for det, blev han beskyldt for i flere tilfælde at have beordret britiske søfolk op på ubådens dæk, hvorefter han dykkede og lod søfolkene drukne. Beskyldningerne førte efter krigen til en anklage om krigsforbrydelser, som han i første omgang unddrog sig ved at flygte til Brasilien. I 1926 blev han frikendt ved den tyske højesteret.

Bogen beskriver ikke blot Werners dramatiske skæbne, men også togterne med ”U 55”, herunder et tre uger langt togt i Atlanten, som nær havde kostet alle om bord livet. For at øge rækkevidden var to opdrifttanke blevet fyldt med dieselolie, og da den tungt lastede ubåd mødte storm i Atlanten, fik den så store skader, at den var ved at synke. Werner gav ikke op, men søgte tilflugt i Borðoyarvík på Færøerne, hvor han efter reglerne i Haag-konventionen af 1907 havde 24 timer til at udbedre de værste skader. Det lykkedes, og dermed reddede han både ubåd og besætning.

Bogen er rigt illustreret og dokumenterer de mange begivenheder med fotos, som aldrig tidligere har været offentliggjort. Under sin research til bogen fandt Knud Jakobsen en slægtning til den for længst afdøde Richard Raith, der var Obermaschinistenmaat på ”U 55” og ivrig fotograf, og denne slægtning stillede mange af hans billeder til rådighed.

For første gang kan man derfor se fotos fra besøget i Borðoyarvík i 1917 og af det dramatiske togt i Atlanten samt af synkende og sønderskudte skibe, der alle blev ofre for ”U 55”. Her finder man også billeder af ”H. B. Linnemann” og ”Astræa” af Marstal samt af ”Star” af Aalborg,

Bogen koster 100 kr. og kan købes på Sea War Museum Jutland og i boghandelen, eller kan bestilling via e-mail cto@seawarmuseum.dk

Anmeldelser af bogen:

Historie online: www.historie-online.dk

Nyt fra Vestfronten. Redaktørens anmeldelse af “Intet nyt fra Vestfronten.”

Senest ændret den 7. december 2022 21:49

Redaktør af denne hjemmeside, René Rasmussen, blev af Magasinet Grænsen bedt om at anmelde “Intet nyt fra Vestfronten.”

Anmeldelsen (der er en forkortet udgave af nedenstående) kan fra i dag, den 5. december 2022, ses i Magasinet Grænsen og på Magasinet Grænsens hjemmeside.

Nedenfor gengives en lidt længere version, der uddyber anmelderens fortolkning af filmen som “en alternativ dolkestødslegende” med franskmændene i skurkens rolle.

Anmeldelsen er skrevet få dage efter filmens premiere.

Nyt fra Vestfronten

Hvis der er én bog, der står som indbegrebet af Første Verdenskrig, så er det Erich Maria Remarques antikrigsroman “Intet nyt fra Vestfronten”, der udkom i 1929. Skønt bogen er fiktion, blev den internationalt anerkendt som en troværdig skildring af krigsoplevelsen hos den generation af unge mænd, der deltog.

Det kan god fiktion nemlig godt.

Bogen blev filmatiseret første gang i 1930 og igen i 1979, begge gange af amerikanske produktionsselskaber. Den nyeste, tredje filmatisering, er fra i år, denne gang i en tysk Netflix produktion.

Først en disclaimer (som det hedder på nudansk): For det første: Jeg er blevet bedt om at anmelde filmen med historikerbrillerne på. For det andet: Når man skal anmelde med historikerbrillerne på, så må der nødvendigvis være spoilere om filmens indhold.

Krigsfrivillig

Bogens (og filmens) hovedperson, Paul Bäumer, bor endnu hjemme hos sine forældre, da han sammen med hele sin gymnasieklasse, opildnet af lærerens patriotiske tirader, melder sig frivilligt.

I bogen sker det ret tidligt i krigen, mens det i filmen først sker i 1917. Og mens det endnu i 1914/15 var muligt at begejstre unge mænd, var det en hel del vanskeligere i 1917. Vi er nu på den anden side af hungervinteren i Tyskland 1916/1917 i et forår med strejker og protester.

Tidsforskydningen efterlader derfor et fejlagtigt indtryk af usvækket krigsbegejstring på hjemmefronten tre år inde i krigen.

Bogen følger Bäumer og en håndfuld af hans klassekammerater, først under militæruddannelsen hos den sadistiske underofficer Himmelstoss, og derefter ved fronten, hvor deres romantiske forestillinger om egne heltegerninger konfronteres med krigens grusomme realiteter.

I filmen er Himmelstoss og soldateruddannelsen helt skåret fra, muligvis for at formidle det indtryk, at de unge mænd sendes nærmest direkte fra skolebænken til fronten. Det virker følelsesmæssigt meget stærkt på beskueren, men er til gengæld historisk ukorrekt. Det eneste, der er tilbage af soldateruddannelsen, er en urimeligt karikeret overordnet, der i en komplet urealistisk scene ydmyger soldaterne (og navnlig Bäumer) i en lastbil og under marchen på vej til fronten.

Frontsoldat

Ved fronten tager den ældre, erfarne soldat, Stanislaus Katczynsky (kaldet “Kat) de unge soldater under sine vinger. Bogen og filmen skildrer det kammeratskab, der udvikler sig mellem soldaterne, og den forråelse, der sker, efterhånden som de bliver erfarne frontsoldater. Bäumer fremmedgøres fra det civile liv, og der opstår en så uovervindelig kløft mellem fronten og hjemstavnen, at Bäumer føler sig mere hjemme sammen med sine frontkammerater end hos sin egen familie.

Én for en dør Bäumers kammerater under forskellige omstændigheder, og til sidst falder han også selv. Det sker i bogen på en i øvrigt stille dag på Vestfronten henimod slutningen af krigen, hvor der ikke er noget særligt at melde. Netop dette er så vigtig en pointe, at det har givet bogen sin titel: “Intet nyt fra Vestfronten.”

Flot film

Mens de to tidligere filmatiseringer fulgte bogen ret nøje, frigør den nye version sig helt fra bogens forlæg. Bortset fra titlen, navnene på en håndfuld hovedpersoner og enkelte genkendelige scener, er der ikke meget tilbage af Remarques mesterværk.

Men filmen forsøger at videreformidle bogens væsentligste budskaber på sin egen måde. Det er der i sig selv ikke noget i vejen med, og det ville heller ikke være problematisk, hvis blot det nye værk var godt. Men det er det desværre ikke.

Det skyldes ikke det rent filmtekniske. Det er en æstetisk flot film; kameraføringen er superb, skyttegravene fremstår meget troværdige (bortset fra den meget sparsomme pigtråd), og slagscenerne er brutale og blodige (bortset fra alt for få håndgranater). Man er aldrig i tvivl om filmens antikrigsbudskab. I det stykke er filmen for så vidt tro mod Remarque.

Alligevel overbeviser filmen ikke.

Det skyldes først og fremmest, at den overdriver Remarques antikrigspointer, så de flere steder kommer til at fremstå som klichéer eller endog som karikaturer.

Hvad forstår vi ved “autenticitet”?

Filmen har fået fremragende anmeldelser af filmkyndige anmeldere, mens nogle historikere har været mere forbeholdne.

Uenigheden skyldes formentlig, at filmfolk og historikere forstår noget helt forskelligt ved “autenticitet” og “historisk korrekthed”.

Filmfolk går meget højt op i kostumer, rekvisitter og kulisser. De kasserer gerne timers eller dages optagelser, hvis de opdager, at en medalje er placeret forkert på brystet af en officer.

Den slags er historikere som regel ret tolerante over for.

Men når filmskabere har sikret sig historisk korrekte kostumer, rekvisitter og kulisser, så er der dømt fri leg og kunstnerisk frihed inden for de således afstukne rammer. Det er endda tilladt at ændre på faktuelle historiske begivenheder, hvis blot det styrker filmens fortælling eller budskab.

Det sidste er historikere til gengæld sjældent tolerante over for. De mener som regel ikke, at det kan være lige meget, om en signifikant begivenhed sker i 1914, 1916 eller 1918 – eller om den overhovedet har fundet sted!

Der er flere eksempler på dette i filmen, men det værste er slutsekvensen.

Fiktivt slag

Det er en pointe i både bog og film, at millioner af mænd i Første Verdenskrig døde til ingen verdens nytte i meningsløse slag. Men selvom man skulle synes, at der var rigeligt med faktiske, meningsløse slag i Første Verdenskrig at tage af, så opfinder filmskaberne ikke desto mindre et fiktivt slag, i hvilket Bäumer falder.

Og hvad ville vel, set fra en filmskabers synspunkt, være mere meningsløst end at falde i et stormangreb, beordret af en vanvittig general, ganske få minutter inden våbenstilstanden træder i kraft den 11.11. 1918 kl. 11:00? Også selvom et sådant angreb aldrig fandt sted i virkeligheden?

Det er formentlig derfor, filmen afsluttes med en helt urealistisk episode: En tysk general, komplet med mensur-ar og delle i nakken, beordrer Bäumers infanteriregiment (og hvorfor kun et regiment, når han nu er general?) til et frontalt stormangreb mod de franske stillinger. Da en soldat protesterer, bliver han brutalt trukket ud af geleddet, stillet op ad en væg og skudt.

Den slags forekom ganske vist alt for mange gange i slutningen af 2. Verdenskrig. Men det forekom altså ikke i Første Verdenskrig, og slet ikke på den måde, og da slet ikke på det tidspunkt af krigen.

Den 11.11. 1918 var revolutionen i Tyskland fuldbyrdet, en ny regering tiltrådt og kejseren abdiceret. Hvis en general havde beordret et regiment til et selvmordsangreb den 11.11. 1918 om formiddagen, så ville det have været generalen, der var blevet stillet op af en væg og skudt!

Hvis der ligger en kunstnerisk mening bag scenen, må det være at foregribe den næste, endnu mere brutale Anden Verdenskrig. Generalens tirader mod socialdemokraterne, der beskyldes for at have givet den tyske hær et ”dolkestød i ryggen”, peger desuden fremad mod Adolf Hitler, der flittigt brugte denne ”dolkestødslegende” i sin propaganda på sin vej mod magten.

Bäumers regiment angriber uden artilleriforberedelse i tætte klynger tværs over ingenmandsland de franske stillinger.

Sådan angreb de frivillige tyske studenter ved Langemarck i oktober 1914. Men i 1918 var der ingen, der angreb på den måde.

Det urealistiske angreb og den karikerede general synes alene at skulle reproducere den slidte og historisk ukorrekte kliché, at generalerne i Første Verdenskrig intet lærte, men i alle krigens fire år sad på et chateau langt bag fronten og drak rødvin, mens de med åbne øjne sendte deres soldater i den visse død uden anden anledning end forsvar for den nationale ære.

Angrebet er nærmest en parafrase over den scene i “Ringenes Herre”, da den gale marsk af Gondor beordrer sin søn Faramir til et selvmordsangreb mod orkerne i Minas Tirith, i hvilket angriberne mejes ned, mens marsken fortærer et fad små, saftige tomater på en temmelig uhygiejnisk måde.

I ”Intet nyt fra Vestfronten” er tomaterne dog erstattet med rødvin, som generalen spytter ud på gulvet. Der var vel bundfald i.

Symbolikken er så tyk, at man kan skære den i skiver og sømme den op på væggen med papsøm. Den er næsten Bornedalsk – og dét er ikke ment som en kompliment!

Det franske dolkestød

At lade Bäumer falde på én af de mest betydningsfulde dage i Første Verdenskrig, nemlig den 11.11. 1918, går desuden stik imod symbolikken i både bogens og filmens titel: “Intet nyt fra Vestfronten.” For hvis der var én dag blandt de knap 1.500 dage, krigen varede, da der var “Nyt fra Vestfronten”, så var det den 11.11. 1918!

Det er da – undskyld metaforen – at skyde sig selv i foden.

Sideløbende med historien om Bäumer og hans kammerater krydsklippes til historien om forhandlingerne om våbenstilstanden.

Her optræder filmens anden protagonist: den demokratiske politiker Matthias Erzberger, der er en virkelig historisk person. Han optræder ikke i Remarques bog, men spiller en meget vigtig rolle i filmen.

Erzberger blev leder af den delegation, der førte forhandlinger med de allierede om den våbenstilstand, der trådte i kraft den 11.11. 1918. kl. 11. Han præsenteres for de ydmygende allierede våbenhvilebetingelser, appellerer forgæves om retfærdighed, men tvinges af både sin samvittighed og af de arrogante og ubøjelige franskmænd til at underskrive.

I de selvsamme minutter, som våbenhvilen træder i kraft, dør Bäumer. Han stikkes i ryggen af en fransk bajonet, der går lige durk igennem ham.

Hvis der skal være en dybere mening med filmens slutscener, så må det næsten være, at det er Frankrig, der dolker det unge, demokratiske Tyskland i ryggen ved sin uforsonlighed i 1918/1919?

Altså en alternativ version af dolkestødslegenden?

“Kats” meningsfulde død

En sådan tolkning understøttes af den måde, som Kat dør på i filmen.

I romanen såres Kat i knæet. Et alvorligt sår, men ikke dødeligt; et såkaldt ”Heimatschuss”, hvor den sårede som et minimum kunne forvente at skulle tilbringe mange måneder på et lazaret hjemme i Tyskland, langt fra fronten.

Bäumer bærer sin kammerat hele vejen til en forbindingsplads, hvor en sanitetssoldat lakonisk konstaterer: ”Det kunne du have sparet dig! Han er død!” Kat er nemlig undervejs blevet såret dødeligt at en lille granatsplint, som Bäumer ikke har opdaget.

Dette er en meningsløs død – typisk for Første Verdenskrig og helt i tråd med Remarques budskab.

I filmen dræbes Kat derimod af en psykopatisk fransk bondedreng. Bäumer og Kat har, sultne som de er, flere gange stjålet æg og gæs fra en fransk bonde, der hver gang har forbandet dem og skudt efter dem med sit jagtgevær.

(Det er af mange grunde i øvrigt fuldkommen urealistisk. Der blev nemlig gjort kort proces med civilister, der beskød soldater).

På Bäumers og Kats andet tyvetogt sniger bondens søn (der ligner ét-eller-andet fra en gyserfilm) sig efter dem og skyder Kat, da denne er allermest værgeløs: Netop som han har knappet bukserne efter vandladning.

Kat har gennem hele filmen være selve personificeringen af den helt almindelige tysker; den menige soldat, der blot prøver på at klare sig igennem krigens helvede så godt, som han nu kan. Hans og Bäumers tyveri fra den franske bonde skal vel i overført betydning symbolisere en (lille) del af den materielle og økonomiske skade, som den tyske hær påførte Frankrig ved sin tilstedeværelse og krigsførelse på fransk territorium i mere end fire år.

Når filmskaberne vælger at lade en hævntørstig fransk dreng henrette Kat med koldt blod for gåsetyveriet, så er det vel ikke forkert at tolke scenen som en kommentar til Frankrigs krav på krigsskadeserstatninger i Versaillesfreden, der tvang Tyskland økonomisk i knæ og ramte helt almindelige tyskere meget hårdt?

Stik imod Remarques morale præsenteres vi altså her for en mening med Kats død: Han dør som et offer for fransk hævntørst!

Dermed bliver det egentlige offer for filmens dolkestød – efter denne anmelders mening – faktisk Erich Maria Remarques litterære budskab.

Det ville have været meget let at understøtte de filmens antikrigspointer med virkelige begivenheder i Første Verdenskrig. Der er så rigeligt at tage af.

De frit opfundne scener, som tilmed er hentet fra den øverste skuffe med klichéer om Første Verdenskrig, fratager i denne anmelders øjne filmen den autenticitet, den ellers prøver at påberåbe sig.

Det er da ærgerligt.

5. december 2022: Julekalender: Julekort fra SMS Markgraf

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I dag er det et julekort fra museets uregistrerede fotos. Det forestiller matroser fra linjeskibet SMS Markgraf.

Teksten på bagsiden lader vi være en udfordring til de skriftkyndige 🙂

SMS Markgraf var et moderne slagskib af König-klassen. Det blev køllagt i 1911, søsat i 1913 og var operativt fra efteråret 1914.

Markgraf var en frygtindgydende krigsmaskine. Skibet var udrustet med ti 30,5 centimeters kanoner i fem tvillingetårne og havde en tophastighed på 21 knob (= 39 km/t).

Markgraf deltog i Jyllandsslaget 31/5-1/6-1916, hvor skibet fik fem fuldtræffere af svære kalibre. 23 søfolk blev dræbt, men skibet nåede hjem til Wilhelmshaven og overlevede resten af krigen.

4. december 2022. Juleberetning fra Østfronten 1914

Feltpostbrev dateret den 29. december 1914.

Jul i Polen
Jul i en skyttegrav i Polen

Kære …

Den 23. var vi i Kvarter hos tysktalende Folk og havde et storartet Kvarter. Lille Juleaften sad vi i en varm Stue og talte om, hvorledes vi skulde tilbringe Julen.

Pludselig aabnes Døren og en Stemme raaber: „Sofort fertig machen und ausrucken!”

Det var os en slem Skuffelse. Det gik derefter en 6-7 Kilometer frem til Byen R., hvor der gaves Skytterne Ordre til at gaa frem i Skyttegravene. Jeg fik Ordre til at blive hos Ritmesteren som Melderytter og forblev derfor i Byen. Men Natten tilbragtes under aaben Himmel. Ved Daggry søgte vi at faa vore Heste under Tag, hvad der ogsaa lykkedes og vi begyndte saa smaat at tænke paa Juleaften.

Klok­ken 2½ fik jeg imidlertid Ordre til at bringe en Be­faling til Byen K. Jeg naaede derhen, men maatte vente i længere Tid paa vor Major, og imens blev det mørk Nat. Jeg ventede her ganske alene, og Tan­kerne fløj uvilkaarligt mod Hjemmet til alle mine Kære.

Pludselig vækkedes jeg af mine Drømme ved Ly­den af julesangen: „Glade Jul”. Den kom fra et Regi­ment Dragoner, som laa i en Vejgrøft, ca. 30 Meter fra mig. Den ene Julesalme fulgte efter den anden. Det var ikke, som naar man ellers hører Soldater­sang. Jeg har aldrig hørt kønnere, festligere Jule­sang som denne, der her kom til mig i den ensomme Nat ud over de øde Sletter. Det blev med et den dej­ligste Julefest for mig, selv om al den jordiske Her­lighed savnedes. Mine Tanker samlede sig til Bøn. Snart efter traadte Majoren frem. Jeg overbragte mit Bud og kunde ride tilbage igen.

Glad og fornøjet naaede jeg mit Kvarter. Nogle af Kammeraterne havde faaet et Juletræ pyntet, det hang oppe under Loftet af Mangel paa Plads. Jeg bandt min tro Hest, som altid staar sadlet, fordi den altid skal være parat.

Der var næsten ingen Plads til at sove. Jeg lagde mig derfor til Hvile foran For­benene af min Hest, og hermed sluttede min Juleaften

Din Andreas

Fra: Sønderjyske Soldaterbreve.

Nyt fra udstillingsholdet: To halvautomatiske pistoler fra 1. verdenskrig

Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08

To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.

Fik du set de andre film?

Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.

 

Fik du set filmen om Heinrich Palmus?

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Fik du set filmen om Fliegerabwurfwimpel?

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

 

Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

3. december 2022. Julekort fra Peter Hansen til sin mor i Sønder Ketting

Museum Sønderjyllands Mediearkiv har vi tusindvis af fotos og feltpostkort fra Første Verdenskrig. En hel del af dem har julemotiver.

Her i december vil vi vise nogle af dem.

Dette julekort er dateret den 21. december 1916 og er sendt af Peter Hansen til sin mor i Sønder Ketting.

Det viser en soldat med en usædvanligt velfyldt pakke med “Liebesgaben” til jul.

Bemærk, at Peter Hansen er ved en Luftschiffs-Ersatz-Bataillon

 

Nyt fra udstillingsholdet: Russisk krigsfangehusflid

Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

Russisk krigsfangehusflid

Ved de store slag på Østfronten i august-september 1914 tog tyskerne tusindvis af krigsfanger fra Zarens vidtstrakte rige: Russere, ukrainere, baltere osv.

Sammen med krigsfanger fra Vestfronten kom de i første omgang i store krigsfangelejre i Tyskland, men i begyndelsen af 1915 blev de fordelt på mindre lejre.

I Sønderjylland bl.a. i Løgumkloster og Bajstrup, men også mange andre lejre.

Efterhånden som krigen trak ud, blev de sendt på landbrugsarbejde på de sønderjyske gårde. Her udviklede der sig snart er særligt forhold til navnlig den dansksindede del af befolkningen.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om krigsfangerne – og om de mange fine ting, som de forærede deres værtsfamilier eller byttede sig til mad eller andet for.

Fik du set de andre film?

 

Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.

 

Krigsfrivillig Heinrich Palmus

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Fik du set filmen om Fliegerabwurfwimpel?

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?

Christian Delf og mobiliseringen

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

Nyt fra udstillingsholdet: Soldaterhygiejne ved fronten

Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.

Fik du set de andre film?

Heinrich Palmus

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Fik du set filmen om Fliegerabwurfwimpel?

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?

Christian Delf og mobiliseringen

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

Nyt undervisningstilbud: Kresten Andresen – Breve fra 1. verdenskrig

Grænseforeningen har lanceret et nyt undervisningsforløb i samspil med musiker/komponist/gymnasielærer Lars Malms arbejde med Krestens Andresens feltpostbreve fra 1. verdenskrig.

Lars Malm har skrevet en række sange, der hver for sig knytter sig til et eller flere af Krestens breve og/eller dagbogsnotater.

Der er 8 temaer i forløbet samt forløb specielt beregnet til musikundervisningen.

Hvert tema har mellem 1-4 moduler. I hvert modul er der typisk en en sang, et dagbogsopslag, supplerende tekster, måske billeder, måske video samt arbejdsopgaver.

Læs mere om undervisningsforløbet her:

Kresten Andresen – Breve fra 1. verdenskrig

 

 

Nyt fra udstillingsholdet: Krigsfrivillig Heinrich Palmus fra Tandslet

Senest ændret den 24. november 2022 8:55

Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

Heinrich Palmus

Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.

Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.

Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.

Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.

Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.

Du finder Heinrich Palmus’s side her

Fik du set filmen om Fliegerabwurfwimpel?

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?

Christian Delf og mobiliseringen

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

Krestens breve – Koncert på Sønderborg Slot den 18. november

Koncerterne begynder kl. 16.00 og kl. 19.00. Billetpris er 75 kr. og kan købes her: https://msj.dk/aktiviteter/malm-og-de-soenderjyske-breve/

Musiker Lars Malm, der er kendt fra bandet Nordstrøm, fortolker på sit kommende album ’Menneske igen’ breve og dagbogsnotater, som den sønderjyske soldat Kresten Andresen skrev under Første Verdenskrig. Det beretter Magasinet Grænsen den 6. oktober 2022.

Videre hedder det i “Grænsen”:

En forsmag på albummet, der udkommer den 17. marts 2023, kan opleves ved to koncerter fredag den 18. november i Riddersalen på Sønderborg Slot, som præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg og Museum Sønderjylland.

Jeg mødte Kresten for nogle år siden og blev forbløffet over, hvor lyslevende han fremstår i sine tekster, selvom han skriver fra et inferno af kanontorden og trommeild for over 100 år siden”, udtaler Lars Malm, der udgiver albummet under kunstnernavnet MALM.

”Krestens breve er tidløse og rummer skarpe og poetiske refleksioner, om hvad det vil sige at være ung og have håb og drømme for fremtiden. Jeg glæder mig til at fremføre sangene og håber, at de vækker genklang hos publikum”, siger Lars Malm.

Ved to de koncerter tager MALM publikum med ned i skyttegravenes mudder under Første Verdenskrig, hvor Kresten Andresen ufrivilligt er havnet som dansksindet sønderjyde. Kresten kæmper modvilligt krigen og den tyske sag, men mister livet som 25-årig i sommeren 1916 under Slaget ved Somme, der var et af krigens blodigste slag.

I alt deltog ca. 30.000 sønderjyder på tysk side under Første Verdenskrig, hvoraf ca. 6000 mistede livet.Koncerterne præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg.

”Vi er meget glade for samarbejdet med Lars Malm, der med sine sange om Kresten Andresens oplevelser under Første Verdenskrig viser, hvordan man kan gøre historien levende i dag”, siger Else Tornbo, næstformand for Grænseforeningen Sønderborg.

Koncerterne begynder kl. 16.00 og kl. 19.00. Billetpris er 75 kr. og kan købes her: https://msj.dk/aktiviteter/malm-og-de-soenderjyske-breve/

Der er rabat for indehavere af årskort og medlemmer af venneforeningen.

Med på scenen er også Tomas Raae på bas og Andreas Fryland på trommer. Første udspil fra det kommende album hedder ’Klar Og Blå’ og kan allerede nu høres på streamingtjenester.

Lars Malm er desuden aktiv i Nordstrøm, der brød igennem i 2006 med sangen ’Berlin’ og siden da har udgivet en række albums, bl.a. ’Gnister’ fra 2015 med Søs Fenger.

Ved siden af musikken er Lars Malm uddannet historiker og gymnasielærer.

“Klar og blå” – sådan beskrev Kresten Andresen himlen over eksercerpladsen, da han gennemgik militærtræning, før han blev sendt i krig i 1914. Teksten inspirerede Lars Malm til albummets første single, der netop hedder “Klar og Blå”.

Nyt fra udstillingsholdet: Fliegerabwurfwimpel – kommunikation mellem fly og artilleri

Senest ændret den 13. november 2022 13:49

Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra  flyvemaskiner.

Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?

I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.

Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.

Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.

Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?

Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf

Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?

Nyt fra udstillingsholdet: Christian Delf og mobiliseringen i 1914

Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

Kendt musiker fortolker sønderjyske breve fra Første Verdenskrig: Koncert på Sønderborg Slot den 18. november

Musiker Lars Malm, der er kendt fra bandet Nordstrøm, fortolker på sit kommende album ’Menneske igen’ breve og dagbogsnotater, som den sønderjyske soldat Kresten Andresen skrev under Første Verdenskrig. Det beretter Magasinet Grænsen den 6. oktober 2022.

Videre hedder det i “Grænsen”:

En forsmag på albummet, der udkommer den 17. marts 2023, kan opleves ved to koncerter fredag den 18. november i Riddersalen på Sønderborg Slot, som præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg og Museum Sønderjylland.

Jeg mødte Kresten for nogle år siden og blev forbløffet over, hvor lyslevende han fremstår i sine tekster, selvom han skriver fra et inferno af kanontorden og trommeild for over 100 år siden”, udtaler Lars Malm, der udgiver albummet under kunstnernavnet MALM.

”Krestens breve er tidløse og rummer skarpe og poetiske refleksioner, om hvad det vil sige at være ung og have håb og drømme for fremtiden. Jeg glæder mig til at fremføre sangene og håber, at de vækker genklang hos publikum”, siger Lars Malm.

Ved to de koncerter tager MALM publikum med ned i skyttegravenes mudder under Første Verdenskrig, hvor Kresten Andresen ufrivilligt er havnet som dansksindet sønderjyde. Kresten kæmper modvilligt krigen og den tyske sag, men mister livet som 25-årig i sommeren 1916 under Slaget ved Somme, der var et af krigens blodigste slag.

I alt deltog ca. 30.000 sønderjyder på tysk side under Første Verdenskrig, hvoraf ca. 6000 mistede livet.Koncerterne præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg.

”Vi er meget glade for samarbejdet med Lars Malm, der med sine sange om Kresten Andresens oplevelser under Første Verdenskrig viser, hvordan man kan gøre historien levende i dag”, siger Else Tornbo, næstformand for Grænseforeningen Sønderborg.

Koncerterne begynder kl. 16.00 og kl. 19.00. Billetpris er 75 kr. og kan købes her: https://msj.dk/aktiviteter/malm-og-de-soenderjyske-breve/

Der er rabat for indehavere af årskort og medlemmer af venneforeningen.

Med på scenen er også Tomas Raae på bas og Andreas Fryland på trommer. Første udspil fra det kommende album hedder ’Klar Og Blå’ og kan allerede nu høres på streamingtjenester.

Lars Malm er desuden aktiv i Nordstrøm, der brød igennem i 2006 med sangen ’Berlin’ og siden da har udgivet en række albums, bl.a. ’Gnister’ fra 2015 med Søs Fenger.

Ved siden af musikken er Lars Malm uddannet historiker og gymnasielærer.

“Klar og blå” – sådan beskrev Kresten Andresen himlen over eksercerpladsen, da han gennemgik militærtræning, før han blev sendt i krig i 1914. Teksten inspirerede Lars Malm til albummets første single, der netop hedder “Klar og Blå”.