Alle indlæg af Rene Rasmussen

Foredrag den 11. oktober i Aarhus: “Sønderjyllands Charles Lindbergh” – den utrolige historie om piloten Christian Johannsen

Foreningen HISTORIA inviterer til foredrag med museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.
Foredraget bliver afholdt i Preben Hornungstuen i Studenternes hus på Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus.
Entré koster 25,-
Om foredraget:
Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag. Det blev allerede i samtiden spekuleret over, hvem piloten var og om det mon var for at genere H.P. Hanssen, der netop holdt sin tale i samme øjeblik?
Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa, Flensborg og Hanved, hvor han fløj første gang allerede i 1911 i en hjemmebygget flyvemaskine.
Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark, hvor han under navnet ”sønderjyden” fløj opvisninger, taxiflyvning,
faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning.
Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland.
Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger: I 1929 fra London til Kina og i 1931 over Atlanten – som den første sønderjyde og som den anden dansker.
I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe.
Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.
Foredraget bliver afholdt i Preben Hornungstuen i Studenternes hus på Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus.
Entré koster 25,-
Der er mulighed for at købe et Historia-medlemskab til 50,- og dermed få gratis entre resten af semestret!

 

Nyt musikalbum baseret på Kresten Andresens feltpostbreve er på vej

Musikgruppen MALM udgiver første sang til det kommende album “Menneske igen”, bygget på sønderjyden Kresten Andresens breve og dagbøger fra Første Verdenskrig. Der er link til nummeret længere nede i teksten.

Man kan desuden begynde at glæde sig til en koncert med bandet i Riddersalen på Sønderborg Slot den 18. november 2022.

Kresten Andresen forsvandt i 1916 ved vestfronten i første verdenskrig den 8. august 26 år gammel. Han blev indkaldt til den tyske hær i august 1914, men kæmpede som dansksindet modvilligt den tyske sag.

Kresten Andresen i uniform

Projektet bygger på Kresten Andresens utrolig fine blanding af skarpe beskrivelser og iagttagelser af personer og oplevelser samt passager med stor poesi og refleksion.

Sangen “Klar og blå” bygger på et dagbogsnotat fra den 14. august 1914. Kresten befinder sig på dette tidspunkt på kasserne i Flensborg, hvor han optrænes som soldat og venter på at blive sendt til fronten. Han skriver “Himlen er så klar og blå, som var der fred i hele verden nu”,  som udtrykker (tidløse) tanker om at være i krydsfeltet mellem krig og fred, mellem frygt og spænding. “

Klar og Blå” er samtidig en popsang med et stænk ungdommelig optimisme.

Ophavsmanden bag projektet er Lars Malm der har en baggrund i bandet Nordstrøm, og er historiker og underviser.

Kan høres på Spotify og andre digitale musiktjenester (Spotify):

Klar Og Blå

Den 18. november spiller MALM koncert på Sønderborg slot. Billetter købes via Museum Sønderjylland.

Foredrag i Gråsten 19.9. kl. 19:00: Den vilde pilot fra Sønderjylland

Museumsinspektør René Rasmussen holder fordrag om den sønderjyske pilot Christian L. Johannsen (1890-1972) og hans begivenhedsrige liv:

Historisk Forening for Gråsten By og Egn skriver:

“I kan glæde jer til på mandag, hvor sæsonens første foredrag i foreningen finder sted.

Vi skal høre museumsinspektør René Rasmussen fortælle den spændende historie om den vilde pilot fra Sønderjylland, der havde et noget mere spændende liv end de fleste.

Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag.
Det blev allerede i samtiden spekuleret over, hvem piloten var og om det mon var for at genere H.P.
Hanssen, der netop holdt sin tale i samme øjeblik?

Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa og Flensborg, hvor han fløj første gang allerede i 1911 i en hjemmebygget flyvemaskine.

Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark, hvor han under navnet ”sønderjyden” fløj opvisninger, taxiflyvning, faldskærmsudspring og
almindelig ruteflyvning. Han var involveret i forbryderjagt og deltog i stumfilm.

Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland. Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger: I 1929 fra London til Kina og i 1931 over Atlanten – som den første sønderjyde og som den anden dansker.

I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til
Luftwaffe. Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.

Hele denne historie (og mange flere detaljer) fandt René Rasmussen ud af, da han begyndte at bore i historien om den ukendte pilot over Dybbøl. Han fandt også originale filmklip fra tiden, med Christian Johannsen.

Kom og hør den utrolige historie. Foredraget starter kl 19, mandag d. 19.9., og finder sted i BHJ-salen i Ahlmannsparken i Gråsten. Det koster 100 kr, og forfriskning kan købes.”

Se mere her: https://sonderborg.dk/event/foredrag-den-vilde-pilot-fra-soenderjylland/

Tom Buk-Swienty præsenterer sin nye bog på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september kl. 15:00

“En safari fra Helvede” hedder den nyeste bog af den kendte forfatter og historiker Tom Buk-Swienty.

Bogen har undertitlen: “Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.”

Mød forfatteren Tom Buk-Swienty på Sønderborg Slot den 13. september kl. 15:00, hvor han vil præsentere sin nye bog: “En safari fra helvede”.

Den handler om den utrolige – men i dag næsten glemte – historie om de forholdsvis mange sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig i Tysk Østafrika (det nuværende Tanzania).

Bogen præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september kl. 15:15. Det vil være muligt at købe et eksemplar af bogen og få den signeret af forfatteren selv.

Her har du chancen for at købe en tidlig og personlig julegave!

Der er gratis adgang fra kl. 15:00 til slottet for gæster til bogpræsentationen.

Tom Buk-Swienty vil selv præsentere bogen i et kort foredrag.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

En gratis kompakt Sønderjyllandshistorie: Godt tilbud for nye medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland

Historisk Samfund for Sønderjylland fylder i år 100 år, og det markeres med en flot jubilæumsgave – en helt ny, komplet Sønderjyllandshistorie.

Jubilæumsgaven er til alle medlemmer – også nye, der melder sig ind.

 Medlemsfordelene er med andre ord ekstraordinære i år, hvor jubilæet bliver markeret på forskellig vis, bl.a. med en foredragsrække til efteråret og et stort jubilæumsarrangement på Folkehjem i Aabenraa lørdag den 12. november.

Der er gennem tiderne skrevet mange og omfattende udgaver af Sønderjyllands historie. Senest udgav Historisk Samfund for Sønderjylland for godt ti år siden Sønderjyllands Historie i to bind på tilsammen over 1000 sider. Det værk er udsolgt.

Nu er det så to af de bedste kendere af landsdelens historie, der er i gang med en svær opgave, nemlig på ca. 200 sider at formidle Sønderjyllands omskiftelige historie i så koncentreret form, at alle historisk interesserede både vil kunne overkomme det og samtidig få god viden af at læse den ny bog.

Forfatterne er forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet Aabenraa, og enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Normalt udgives bøger ned henblik på salg. Det er også tanken med det nye værk. Men i anledning af jubilæet vil bogen ved udgivelsen til efteråret blive foræret til alle, der i 2022 er medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Dette tilbud gælder dermed ikke kun foreningens nu næsten 2000 medlemmer, men også alle, der i år melder sig ind i foreningen.

Udover jubilæumsbogen får medlemmerne som sædvanlig de otte numre af Sønderjysk Månedsskrift, sidst på året Sønderjyske Årbøger, foreningens tidligere udgivelser til favørpriser samt fri adgang til vores foredragsarrangementer.

Indmeldelse kan ske her på hjemmesiden under ”Bliv medlem” – eller ved at sende en mail til hssdj@hssdj.dk.

Foredrag i Flensborg den 7. september: Den vilde pilot fra Sydslesvig

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg skriver:

Museumsinspektør René Rasmussen fra Sønderborg Slot fortæller om Christian L. Johannsens begivenhedsrige liv. På grund af hans næsten utrolige oplevelser kan man også kalde ham for Sønderjyllands Charles Lindbergh.
Glæd jer til en spændende foredragsaften på Flensborg Bibliotek. Foredraget livestreames til bibliotekerne i Slesvig og Husum.

 

Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag.

Det blev allerede i samtiden spekuleret over, hvem piloten var og om det mon var for at genere H.P. Hanssen, der netop holdt sin tale i samme øjeblik?

Fra grænselandet

Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa, Flensborg og Hanved, hvor han fløj første gang allerede i 1911 i en hjemmebygget flyvemaskine.

Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark, hvor han under navnet ”Sønderjyden” fløj opvisninger, taxiflyvning, faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning.

Første sønderjyde over Atlanten

Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland. Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger: I 1929 fra London til Kina og i 1931 over Atlanten – som den første sønderjyde og som den anden dansker.

I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe.

Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.

Foredrag ved Museumsinspektør René Rasmussen

Museumsinspektør René Rasmussen fra Sønderborg Slot fortæller om Christian Johannsens – som man kan kalde Sønderjyllands Charles Lindbergh – begivenhedsrige liv og næsten utrolige oplevelser.

Entré: € 5,-

Forsalg på biblioteket.

Se mere her: https://www.dcbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/foredrag-den-vilde-pilot-fra-sydslesvig

Tom Buk-Swienty præsenterer sin nye bog på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september

“En safari fra Helvede” hedder den nyeste bog af den kendte forfatter og historiker Tom Buk-Swienty.

Bogen har undertitlen: “Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.”

Mød forfatteren Tom Buk-Swienty på Sønderborg Slot den 13. september kl. 15:00, hvor han vil præsentere sin nye bog: “En safari fra helvede”.

Den handler om den utrolige – men i dag næsten glemte – historie om de forholdsvis mange sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig i Tysk Østafrika (det nuværende Tanzania).

Bogen præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september kl. 15:15. Det vil være muligt at købe et eksemplar af bogen og få den signeret af forfatteren selv.

Her har du chancen for at købe en tidlig og personlig julegave!

Der er gratis adgang fra kl. 15:00 til slottet for gæster til bogpræsentationen.

Tom Buk-Swienty vil selv præsentere bogen i et kort foredrag.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

Bogudgivelse: “En landsby i krig og fred. Sønderjyske tidsbilleder 1905-1945.” Af Marie Kjestine Høier

Hans Kr. Høier og Anneli Høier har på Forlaget Mellemgaard har i 2021 udgivet moderen, Marie Kjestine Høiers, erindringer fra Klovtoft 1905-1945.

Det er “meget mere end blot lokalhistorie”, skriver den begejstrede anmelder Klaus Grymer i Kristeligt Dagblad og giver bogen fem stjerner ud af seks mulige.

Vi bringer senere her på siden en egentlig anmeldelse af bogen. Her foreløbig blot en kort omtale.

Forlaget skriver:

Med imponerende visuel hukommelse beretter Marie Kjestine “Misse”) Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to (verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring.

Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur.

Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen.

Se film fra præsentationen her:

Uddrag af bogen

“Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr.

Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed.

Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt.

Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen.”

Om forfatteren

Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.

Bogen er på 194 sider og koster 199,95 kr (vejl.).

Køb den i boghandelen – eller hvor du plejer at købe bøger.

 

 

Bogudgivelse fra Toftlund Lokalhistoriske Arkiv: “Det er bedre at leve for noget – end at gå i krig for ingenting!”

Sidste år udkom en interessant bog fra Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Bogen tager udgangspunkt i en aflevering på ca. 200 feltpostbreve fra Hans Jørgen Lund fra Allerup skrev under sin deltagelse i Første Verdenskrig.

Selve brevene er tilgængelige i afskrift på foreningens hjemmeside, men Lis Mikkelsen har sammenfattet og bearbejdet brevene i den fine, lille bog “Det er bedre at leve for noget – end at gå i krig for ingenting!”

Bogen kan købes ved henvendelse til Lokalhistorisk Forening og Arkiv i Toftlund på e-mail: tlhf6520@gmail.com eller på adressen:

Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Søndergade 56
6520 Toftlund

Bogen er på knap 100 sider, illustreret og koster 50,- kr. + evt. porto.

I bogens forord skriver udgiveren bl.a.:

“Brevene viser krigen i al sin håbløshed og nyttesløshed og er en anden krigshistorie, end man er vant til at læse. Det er en krigserindring helt ud over det sædvanlige. Der er hverken spænding, krudt eller kugler, kun trøstesløshed og en klar forståelse for menneskets tåbelighed, som man ikke kan forhindre”

Lis Mikkelsen sætter på udmærket vis rammen om brevvekslingen, forklarer baggrund og sammenhænge, og fører med sikker hånd læseren gennem Hans Jørgen Lunds liv og hverdag, der så brat forandres af krigen.

Tom Buk-Swienty præsenterer sin nye bog på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september

“En safari fra Helvede” hedder den nyeste bog af den kendte forfatter og historiker Tom Buk-Swienty.

Bogen har undertitlen: “Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.”

Mød forfatteren Tom Buk-Swienty på Sønderborg Slot den 13. september kl. 15:00, hvor han vil præsentere sin nye bog: “En safari fra helvede”.

Den handler om den utrolige – men i dag næsten glemte – historie om de forholdsvis mange sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig i Tysk Østafrika (det nuværende Tanzania).

Bogen præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september kl. 15:15. Det vil være muligt at købe et eksemplar af bogen og få den signeret af forfatteren selv.

Her har du chancen for at købe en tidlig og personlig julegave!

Der er gratis adgang fra kl. 15:00 til slottet for gæster til bogpræsentationen.

Tom Buk-Swienty vil selv præsentere bogen i et kort foredrag.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Vandrestok fra skomagersvend

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig.

Vi har de seneste måneder bragt eksempler fra samlingen, men holder nu en lille sommerpause.

Denne gang er det Christian Delfs vandrestok. Stokken har en helt speciel historie.

Efter at være blevet skomagersvend tog Christian Delf fra Ulkebøl på valsen i Europa. Det var før krigen muligt at rejse rundt, krydse grænser og arbejde inden for sit fag.

På stokken indgraverede han sit navn og navnene på de steder, han arbejdede:

På håndtaget står SKOMAGERSVEND / KRISTIAN DELF / FØDT IX/IV MDCCCLXXXVII [dvs. 1887]/ I ULKEBØL PAA ALS / PR. SØNDERBORG.

Derefter følger nedad byerne: DYSSELDORF, og han var til: EXPOSITION / MCMX (1910) I BRUXELLES, PARIS og det sidste bynavn er ORIEN.

Ved krigsudbruddet i 1914 befandt Delf sig på et skomagerværksted i Zürich.

Han skyndte sig at rejse hjem og glemte i sit hastværk stokken i et skab på værkstedet.

Christian Delf deltog i krigen på både østfront og vestfront.

Efter krigen arbejdede han en tid lang som skomagersvend, før han etablerede sig med eget værksted i Sønderborg.

Efter sin pensionering foretog han i 1958 en rejse sammen med sin kone til de steder, hvor han havde opholdt sig som ung. I Zürich besøgte han sit gamle skomagerværksted – og sandelig, om ikke hans stok endnu stod i skabet!

Stokkens historie viser, hvordan sønderjyder som en helt naturlig ting mødte op ved mobiliseringen for at gøre deres pligt som tyske statsborgere. Hvis de blev væk, risikerede de nemlig, at de aldrig ville kunne vende hjem til deres hjemstavn igen.

Men stokken fortæller også noget om den forandring i fri bevægelighed over grænser, som Første Verdenskrig medførte. Efter krigen blev det langt vanskeligere at rejse rundt i Europa.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Foreningsfaner fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Denne gang er det krigens ofre, der står i centrum. Det er nemlig foreningsfanen fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte (FSKFE) – eller rettere: Foreningsfanerne, for vi har mange! Foreningen havde nemlig talrige afdelinger over hele Sønderjylland.

Allerede i 1917 havde sønderjyske ofre for krigen organiseret sig under den tyske organisation Reichsbund der Kriegsbeschädigten, Kriegsteilnehmer und Kriegshinterbliebene.

Efter Genforeningen i 1920 stiftede man en ny forening nord for de nye grænse: Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte.

Det stiftende møde fandt sted i Tinglev den 28. august 1920. I 1921 havde foreningen allerede 21 lokalafdelinger. Dette tal voksede til 37 afdelinger i 1930 og hele 44 i 1940.

Medlemstallet kender vi desværre først for året 1936. Da var der 1.922 medlemmer. I 1950 var medlemstallet 2.362, i 1970 704 og i 1981 ca. 200.

FSKFE’s fane for Sønderborg Amtsorganisation
FSKFE’s fane for Sønderborg Amtsorganisation – bagsiden

I vore registreringer er der desværre kun få af fanerne, der overhovedet er fotograferet – og de ganske få, der er fotograferet, er kun i sort/hvid.

FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi sørge for at få taget, næste gang fanen rulles ud.
FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup – bagsiden. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi have taget, næste gang fanen rulles ud.

I Museum Sønderjyllands samlinger har vi ikke færre end 22 faner fra de forskellige afdelinger (for enkelte afdelinger flere faner), nemlig:

Bolderslev
Broager
Burkal og Bylderup
Egen
Egen
Egernsund
Gram
Gråsten
Kegnæs
Ketting
Lysabild
Rinkenæs
Rødding
Svendstrup
Sønderborg Amt
Sønderborg Amt (bordfane)
Sønderborg
Sønderborg
Tandslet
Ullerup
Vester Sottrup
Vojens

Foruden også:

Broderi med reversnåle
Reversnåle
Manchetknapper

Der er flest faner fra Als og Sundeved. Det skyldes, at det traditionelt navnlig har været museet på Sønderborg Slot, der har haft fokus på at indsamle genstande med tilknytning til Første Verdenskrig.

Foreningens hovedformål var “at varetage og fremskynde krigsbeskadigedes og faldnes efterladtes sociale og økonomiske forhold.”

Det betød konkret, at foreningen bl.a. søgte indflydelse på behandlingen af invalide- og efterladtesager og på lovgivningen på området. Desuden havde foreningen til formål at virke “for fredssagens fremme.”

Foreningens hovedorgan var tidsskriftet Krigs-Invaliden. Det kan downloades her: https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019387039.pdf , men vær opmærksom på, at det fylder en del og er meget tungt at downloade!

Foreningen var i øvrigt upolitisk og den forholdt sig nationalt neutral. Foreningens mangeårige formand Friedrich Andresen fra Tønder tilhørte det tyske mindretal.

I 1981 nedlagde foreningen sig selv. Samtidig blev udgivelsen af Krigs-Invaliden indstillet.

Her ligger et meget spændende forskningsemne – eller måske også et emne til et historiespeciale!

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Fem souvenirs af kridtsten fra Nordfrankrig

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen. Denne gang er det fem eksempler på skyttegravshusflid, fremstillet af kridtsten fra Nordfrankrig (Champagne).

Undergrunden i Nordfrankrig bestod mange steder af kridt. Det var hårdt at grave i til skyttegrave – til gengæld var de solide og temmelig sikre!

Det var en yndet beskæftigelse blandt soldater at skære souvenirs af den bløde kridtsten.

Det første eksempel er af ukendt giver.

Nr. 2 underskriver sig HANSE – mon ikke, pladsen slap op for soldat Hansen?

Om de næste tre ved vi, at giveren var sergent ved 6. komp. i Infanteri-Regiment Nr. 105.

Udskåret kridtsten

Skrivesæt af kridtsten
Askebæger af kridtsten

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Flypropel fra vandflyver

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Denne gang er de en propel fra en vandflyver fra Marine-Fliegerschule Apenrade i Aabenraa.

Flyvemaskiner introducerede en helt ny måde at føre krig på. I løbet af Første Verdenskrig udviklede krigsførelsen i luften sig fra alene at være rekognoscering til at omfatte flere højt specialiserede flytyper: jagerfly, artillerifly, bombefly, vandfly osv.

Alle disse fly krævede piloter, og i Aabenraa anlagde den tyske marine i 1915 en flyveplads med flyvestation ved det gamle kreaturslagteri til uddannelse af flyvere.  Her blev nye piloter uddannet til rekognosceringsflyvninger med hydroplaner (vandflyvere). Op til 18 fly var operative samtidigt.

Marinen brugte i hovedsagen hydroplaner. Mange af flyene var af typen Friedrichshafen F.F 33.

Propel fra ét af de vandfly, der var stationeret i Aabenraa. Enderne på propellen er forstærket med kobberbelægning, og propellen er bemalet med jernkors.

Basens fly blev ødelagt i forbindelse med den tyske demobilisering, men forskellige souvenirs blev reddet. Når der er huller i denne propel, skyldes det, at den blev omdannet til lysekrone og hang på en restauration i Aabenraa en del år.

Vandflyvere på Aabenraa Fjord ca. 1915. Foto: Museum Sønderjylland.

Den mest kendte sønderjyske vandflyverpilot er nok Andreas Asmussen fra Aabenraa. Han blev efter krigen trafikpilot og flymekaniker i Danmark.

Andreas Asmussen
Vandflyver løftes ned på havoverfladen. Foto: Museum Sønderjylland

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for Vize-Feldwebel ved Eisenbahn-Regiment Nr. 3

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en uniformsjakke (Feldbluse M1915) for en Vize-Feldwebel ved Eisenbahn.Regiment Nr, 3 (Eisenbahn Pioniere).

På brystets venstre side en meget medtaget ordenspange for jernkorset af 2. klasse (EK2).

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Ceremonifane for Verein ehem. Königin Füsiliere, Sonderburg

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en soldaterforeningsfane for “Verein ehemaliger Königin Füsiliere, Sonderburg”, dvs. foreningen af tidligere soldater i Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

Regimentets III bataljon havde kaserne på Sønderborg Slot. Fanen kan ses i udstillingen om Sønderborg Slots historie. Dette er samtidig den første af de mange genstande, vi har vist de seneste måneder, der rent faktisk er udstillet! Alle de øvrige er på magasin.

Fanen er indstiftet i 1904. De tyske soldaterforeninger skulle samle tidligere værnepligtige (og efter 1918 krigsdeltagere) til kammeratligt samvær, kejsertroskab og tysk patriotisme.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Verwundetenabzeichen (såretmærke) i sort, sølv og guld

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer, udrustning og andet fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Vi har de seneste mange uger delt fotos af uniformsjakker – og der er da også endnu rigeligt at tage af!  Men denne gang har vi valgt at vise en serie tyske hæderstegn for sårede 1914-1918 (Abzeichen für Verwundete).

Vi har i samlingerne temmelig mange sorte mærker, noget færre sølvfarvede og kun ganske få i guldfarvede.

Hæderstegnet blev indstiftet den 3. marts 1918 af kejser Wilhelm II. I begyndelsen blev hæderstegnet kun tildelt sårede soldater i de preussiske stater. Fra 11. marts 1918 blev det også tildelt i kongeriget Bayern, og fra 8. juli 1918 kunne hæderstegnet også tildeles sårede i forsyningstropperne.

Hæderstegnet blev fremstillet i blikplade i oval form og presset ned over en patrice i ophøjet, retvendt relief, hvorved motivet fremkom.

På en kornet baggrund ses en tysk stålhjelm (model 1916) på 2 korslagte antikke sværd. Randen er en laurbærkrans med
sløjfe. På bagsiden er loddet en nål (lodret), så tegnet kunne fastgøres til soldatens uniform. Det blev anbragt på venstre side af brystet under eventuelt tildelte krigsmedaljer.

Hæderstegnet blev fremstillet i 3 versioner:

Sort blev tildelt, når man havde været såret 1-2 gange.
Sølvfarvet blev tildelt, når man havde været såret 3-4 gange.
Guldfarvet blev tildelt, når man havde været såret 5 eller flere gange.

Det er meget sigende for Tysklands tilstand, at man i 1918 sendte mænd i krig, der havde været såret fem eller flere gange!

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Foreningsfane for Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86’s veteranforening i Flensborg

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer, udrustning og andet fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Vi har de seneste mange uger delt fotos af uniformsjakker – og der er da også endnu rigeligt at tage af!  Men denne gang har vi valgt at vise en foreningsfane for veteranforeningen (kammeratskabsforeningen) for tidligere soldater i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86.

Regimentet blev opstillet i Flensborg i august 1914. Det bestod af reservister fra lokalområdet, hvilket betød, at der var ekstremt mange sønderjyder i dette regiment. Blandt de mest kendte er Kresten Andresen fra Ullerup.

Veteranforeningerne skulle traditionelt samle tidligere soldater til kammeratligt samvær. Her kunne man mødes og tale med andre veteraner, som man havde delt skæbne med under krigen og som derfor vidste nøjagtig, hvad man havde oplevet.

Foreningerne skylle styrke og vedligeholde soldaterkammeratskabet – og som regel også vedligeholde troskaben mod kejser og fædreland.

Det er også baggrunden for, at de dansksindede sønderjyder i 1936 stiftede DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere – som et dansk (og demokratisk) alternativ til de tyske kammeratskabsforeninger, der i 1930’erne var blevet stærkt påvirkede af nazismen.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for en Beamtenstellvertreter

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldbluse M1915 für Offiziere (m. brystlommer) for en Beamtenstellvertreter der Militär-Intendantur (Zahlmeister).

I venstre brystlommes knaphul ses et ordensbånd for jernkorset af 2. klasse (EK2) og et gul-hvidt bånd til en uidentificeret orden.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for Gefreiter ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for en Gefreiter ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.

I andet knaphul ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2).

Til uniformsjakken hører bukser og hue.

Jakke og bukser har tilhørt C. J. Christensen, Vester Sottrup (1892-1961).

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for en Einjährig Freiwilliger Gefreiter ved Pionier-Bataillon Nr. 9

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en mørkeblå (nærmest sort) tysk uniformsjakke (Waffenrock) for Einjährig Freiwilliger Gefreiter ved Pionier-Bataillon Nr. 9.

At han er frivillig, ses af den tofarvede snor på skulderstykkerne.

Jakken har efter indkomstjournalen at dømme tilhørt en Dr. Thede fra Augustenborg.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Hvid uniformsjakke (Koller) og hue fra Kürassier-Regiment Nr. 4

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en hvid uniformsjakke (Koller) fra Kürassierregiment „von Driesen“ (Westfälisches) Nr. 4.

Jakken har tilhørt Hans Frederik Philipsen fra gården Grønnekjær på Dybbølmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for en Sergeant/Vize-Feldwebel ved Füsilier-Regiment Nr. 86

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for Sergeant/Vize-Feldwebel ved Füsilier-Regiment Nr. 86.

I knappehullet ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2) og blåt bånd, muligvis for Kronen-Orden-Medaille.

Uniformsjakken har tilhørt tobakshandler Jacob Mathiesen i Sønderborg.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for Gefreiter ved Dragoner-Regiment Nr. 13

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en uniformsjakke (Waffenrock) for en Gefreiter ved Dragoner-Regiment (schleswig-holsteinisches) Nr. 13.

Til uniformen hører bukser og hue. Har tilhørt gårdejer J. Bonefeld, Ringbækgård ved Sønderborg. Han tjente 1899-1902 ved regimentets 5. eskadron i Metz.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Tysk marinejakke til Obermatrose

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en marinejakke for en Obermatrose i den kejserlige tyske marine.

Jakken har tilhørt en kaptajn Jessen, Skodsbøl, der i 1901 gjorde tjeneste på minelæggeren “Pelikanen”. Han blev efter stemplerne i jakken at dømme indkaldt til marinen i 1898 , da tjenestetiden var tre år.

Jakken blev båret åben kun holdt sammen af en kæde med en knap i hver ende, der blev fæstnet i de øverste knaphuller.

Navnemærke i nakken: “Jessen” Stemplet i nakken: “B.A.K. 18.6.97. 2” (dvs. Bekleidungs-Amt Kiel, 18/06-1897), “IM1 [1]6/98” (dvs. 1. Matrosendivision, 1. kompagni, lægdsrullenr [1]6 årgang 1898).

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Garde-Train-Bataillon

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Garde-Train-Bataillon, 1. kompagni.

Jakken har tilhørt politioverbetjent Christian Nicolai Schmidt, Sønderborg.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Feltgrå uniformsjakke for officerer M1910

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldgrauer Waffenrock für Offiziere M1910 for en Leutnant ved Infanterie-Regiment Nr. 91.

Jakken har tilhørt Leutnant Heinrich Palmus, der faldt ved Gommecourt 1. juli 1916. Museet ejer den komplette uniform med udrustning og ordener, men kun jakken er desværre fotograferet.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Feltgrå, tysk uniformsjakke (Feldbluse) M1915

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feldgrå, tysk uniformsjakke (Feldbluse) M1915. Dette var standarduniformen for tyske soldater i 1. verdenskrig fra 1915. Det fremgår af stempler, at denne jakke er udleveret til en soldat i 1917.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Pelz til menig ved Leib-Garde-Husar-Regiment, 4. eskadron

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en Pelz til menig ved Leib-Garde-Husar-Regiment, 4. eskadron. Pelsjakken har tilhørt gårdejer Hans Kock fra Asserballe.

Pelsen blev båret om vinteren, men brugtes også ved galla, hvor den båret over venstre skulder. Pelsen hører sammen med Atilla 00906H, der dog har underofficerstresser. Denne røde uniform  viste vi på siden her den 18. april 2022.

 

Efterlysning: Hvem reddede Herbert Hansen i 1918?

Vi bringer en efterlysning: i foråret 1918 blev en soldat ved navn Herbert Hansen fra New Zealand taget til fange. Han havnede på et tysk lazaret, hvor en sygepasser tog sig særligt af ham.

Sygepasseren hed også Hansen og kom fra “Schleswig, Denmark”. Det tyder jo på, at han kan have været sønderjyde – og velsagtens også dansksindet, siden han nævnte Danmark.

Herbert Hansens efterkommere vil gerne i kontakt med denne Hansen fra “Schleswig, Denmark”.

Men der er rigtig mange sønderjyder ved navn Hansen! På vore lister over krigsdeltagere, som omfatter ca. 12.000 navne ud af de i alt 30-35.000 krigsdeltagere, hedder lige ved 750 personer Hansen! Den eftersøgte Hansen kan meget vel allerede være på listen – eller også er han blandt de knap 1.500 Hansen’er, der endnu mangler på siden.

Flensborg Avis bringer i dag en artikel om sagen, som vi med tilladelse fra avisen bringer neden for.

Har du oplysninger om den eftersøgte Hansen, så skriv en kommentar til dette opslag eller kontakt journalist Jens Nygård på jn@sydslesvig.net

Sue og Frederick leder efter en redningsmand fra grænselandet

At Sue Hansen fra New Zealand i det hele taget eksisterer, skyldes en ufrivillig krigsdeltager fra det dansk-tyske grænseland,
der i foråret 1918 under Første Verdenskrig hjalp hendes dødssyge bedstefar, der var blevet taget til fange af tyskerne. Hjælpen
skyldtes først og fremmest, at de begge hed Hansen. Nu forsøger familien at finde frem til redningsmandens efterkommere.

HISTORIE
Jens Nygaard
jn@sydslesvig.net

Auckland. Den 16. april 1918 blev Herbert – også kaldet Bert – Hansen taget til fange af tyskerne. Det var under Første Verdenskrig, og Bert Hansen røg i fangenskab under en af de store tyske offensiver, der dog var de sidste krampetrækninger, inden tyskerne tabte krigen.

Bert Hansen var fra New Zealand, og efternavnet havde han fra en kaptajn Hansen, der flere generationer i forvejen var udvandret fra
det dansk-tyske grænseland.

Bert blev taget til fange i Meteren i Frankrig og blev først holdt under lås og slå sammen med flere hundrede andre i en våd kælder i nærheden af byen Armentiéres. Om dagen var fangerne tvunget
til at læsse og losse tyske tog, og om natten måtte de prøve at sove i den fugtige kælder.

Maden var rædselsfuld. Efter nogen tid blev de ført til det såkaldte Fort McDonald i nærheden af byen Lille i Frankrig – i den lille by
Mons-en-Barouel. Her var forholdene ikke meget bedre.

– Min bedstefar blev meget syg i Fort McDonald, fortæller hans barnebarn, Sue Hansen fra New Zealand.

En af Berts medfanger tog hans temperatur, og da den var meget høj, bad han tyskerne om at sende en læge. Efter en times tid kom der
en sygepasser (medical sergeant), men han var ret vrangvillig og sagde, at de jo havde taget temperaturen om morgenen, at han ikke var ret syg, og at han ville sende nogle aspiriner.

Da sygepasseren gik, spurgte han til Berts navn.
– Herbert Hansen lød svaret.
– Hvordan staver du efternavnet, spurgte sygepasseren.
– H-a-n-s-e-n, lød svaret.

Schleswig, Denmark

Sygepasseren virkede meget overrasket, og han skiftede
hurtigt mening med hensyn til aspirinerne. I stedet tilkaldte
han to sygehjælpere med en båre og fik Bert Hansen indlagt på sygeafdelingen.

– Her var han utroligt hjælpsom og kom med to nye tæpper til mig, ligesom han bragte mig noget af sin egen mad fra kantinen, skrev
Bert Hansen senere i sine krigserindringer.

Efter at Bert Hansen var blevet godt installeret, kom sygehjælperen og satte sig ved siden af hans seng og spurgte, hvor hans familie oprindeligt stammede fra. – Schleswig, Denmark, lød svaret fra den sengeliggende.

– Det tænkte jeg nok, sagde sygehjælperen.
– Dit navn staves med et e, og det er akkurat det samme som mit efternavn. Måske er vi ligefrem i familie med hinanden.

Til Belgien
Det viste sig, at sygepasseren var dansksindet og havde
meget lidt til overs for tyskerne, og han blev glad, da
Bert sagde, at han håbede, at der snart ville komme fred
til Slesvig og Holsten. Sygepasseren sørgede for, at Bert
Hansen blev overført til et fint lille lazaret i en kirke i
Belgien. Her var forholdene heller ikke i top – men langt
bedre end i fortet.

Inden Bert Hansen tog afsted til det lille lazaret, forsøgte han at pille
lusene af sig selv. Det blev til  284 af slagsen.

– Hvis jeg havde heddet Jones eller Smith, tvivler jeg meget på, at jeg ville have overlevet opholdet på Fort McDonald, skrev Bert Hansen
senere, da han efter krigens afslutning var vendt tilbage til New Zealand.

Ifølge hans eget udsagn var forholdene i det lille lazaret i Leuze i Belgien, i nærheden af Tournai, de bedste, han oplevede som krigsfange. Der var to tæpper til hver fange, og maden var rigelig. Det var muligt at købe ind i den nærliggende by for fangerne
– hvis de kunne fremskaffe nogle penge – og en gang om ugen kom den lokale politibetjent med blandt andet kogte æg og mælk.

Den ukendte redningsmand fra det dansk-tyske grænseland sørgede for, at Bert Hansen blev overført til et lazaret i en lille kirke i Belgien. Det reddede efter hans families mening hans liv. Privatfoto

Vil sige tak
Sue Hansen er nu kommet op i årene, og hendes far Frederick,
Berts søn, bliver snart 90 år.

– Vi vil meget gerne prøve at finde frem til efterkommerne
af den sygepasser, der reddede min bedstefars liv, fortæller Sue Hansen. På sin vis reddede han også både hendes eget og hendes fars liv. Hvis Bert Hansen var død i Frankrig, ville de aldrig være
blevet født.

Det er især et udpræget ønske hos Frederick Hansen, at han gerne vil have en eller anden kontakt til sygepasserens efterkommere, så han kan sige tak til dem, inden han dør.

Problemet er, at der ikke er meget at gå efter: Bert Hansen oplyste aldrig sygepasserens fornavn, eller hvor han kom fra i grænselandet.
Det er muligt – Og der var jo mange ufrivillige krigsdeltagere fra det
dansk-tyske grænseland, der hed Hansen, fortæller historikeren
René Rasmussen fra Museum Sønderjylland. Han er en af hovedpersonerne  bag Facebook-siden Sønderjyderne og den store
krig 1914-18, og via denne side, der har haft og stadig har meget store besøgstal, er mange folk blevet ført sammen.
– Så det er ikke umuligt, siger René Rasmussen.

I september har Sue Hansen en plan om at komme til
Europa og i givet fald måske mødes med efterkommerne af den ukendte sygepasser.

Så hvis læsere af denne artikel har en idé om, hvem det
kunne være, kan de kontakte avisen.

Samtidig vil artiklen også blive publiceret på Facebooksiden.
Så måske lykkes det Sue og Frederick at finde den ukendte
redningsmand.

Bert – eller Herbert – Hansen, siddende, kunne takke en sygepasser fra det dansk-tyske grænseland for, at han overlevede Føste Verdenskrig Privatfoto
Bert Hansens efterkommere. Sue Hansen, stående bagest, kommer i september til Europa og håber at kunne møde redningsmandens efterkommere. Det er hendes snart 90-årige far Fredericks (t.h.) højeste ønske at kunne sige tak, inden han dør. Privatfoto