Slesvigske Musikkorps (SMUK) spillede til 100-året for soldaterkirkegården i den nordfranske by Braine i 2024.
Her ligger 80 faldne sønderjyder.
Til lejligheden skænkede de fire sønderjyske kommuner et særligt værk, som SMUK uropførte – og det er dette værk, publikum får fornøjelsen af til foredragskoncerten, hvor også museumsinspektør René Rasmussen løbende vil fortælle om kirkegården og sønderjyderne i Første Verdenskrig.
Fra kl. 18 er det muligt at opleve udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig, hvor René Rasmussen, vil være tilstede og besvare spørgsmål.
Foredragskoncerten er blevet til i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Museum Sønderjylland og Slesvigske Musikkorps.
Sted: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg
Tid: 18:00 (udstilling åbner). 19:00 Koncerten begynder i Riddersalen.
Pris: 90 kr (voksne) + forskellige rabatordninger.
Køb billetter lige her: Museum Sønderjylland
Hvordan praktiserer man kirurgi, når granaterne falder, og ressourcerne er minimale?
I dette foredrag tager Uwe Max Jansen os med tilbage til Første Verdenskrigs frontlinier.
Vi følger den sønderjyske læge Max Carl Jansen, hvis ekstreme erfaringer fra krigens felthospitaler senere gjorde ham til en markant skikkelse som overlæge på amtssygehuset i Sønderborg.
En gribende fortælling om lægevidenskab, krigshistorie og menneskeskæbner.
Se med her på DKsyd, hvor vi bringer indlægget ”Dr. med. Max Carl Jansen – kirurg i 1. verdenskrig” fra Rigsarkivet i Aabenraa.
Link til Max Carl Jansens personside: Jansen, Max Carl (1884-1938) | Den Store Krig 1914-1918
Kejserens sidste kaperkrydser af historikerne René Rasmussen, Andreas Persson og Søren Nørby er en bearbejdet version Støcklers fortælling tilsat historiske billeder.
Køb den i museumsbutikken på Sønderborg Slot. Pris 295 kr.
Eller køb den i boghandlen eller hvor du plejer at købe bøger.
I 1934 udkom Støcklers krigsberetning baseret på dagbogsnotater og samtaler med forfatteren Christen P. Christensen. Både dengang og nu giver Støcklers historie et unikt indblik i krigsførelse til søs under Første Verdenskrig. SMS Dresden var egentlig på vej hjem fra Mexico til Tyskland, da krigen brød ud, og fra det ene øjeblik til det andet blev hjemrejsen i stedet til aktiv deltagelse i kaperkrigen, en militant handelskrig, hvor man drev jagt på fjendens handelsskibe for at svække fjendens økonomi og derved krigsevne.
SMS Dresden sluttede sig til admiral von Spees Stillehavseskadre og deltog i november 1914 i søslaget ved Coronel, hvor en britisk eskadre under admiral Cradock blev sænket – det første britiske nederlag til søs i mere end 100 år. Som det eneste tyske skib undslap Dresden efter en hæsblæsende flugt med britiske krydsere lige i hælene.
Den velskrevne og personlige beretning fra en ung mand fra det dansk-tyske grænseland, der gjorde tjeneste i den tyske flåde, fangede René Rasmussens opmærksomhed, da han tilbage i 2014 var redaktør på Den store krig 1914-1918 – en hjemmeside, der, i anledning af 100-året for begyndelsen af Første Verdenskrig, på daglig basis udgav historier fra krigen. Støcklers beretning fra 1934 udkom så vidt vides kun i et enkelt oplag, men krigsfortællingen er så enestående og velskrevet, at den fortjener fornyet opmærksomhed, og derfor satte René Rasmussen sig sammen med Søren Nørby og Andreas Persson for at give den en sproglig bearbejdning til et mere nutidigt udtryk, tilføje en introduktion, der præsenterer Støcklers baggrund og den historiske kontekst, samt finde illustrationer i form af kort og billeder af kaperkrydseren og besætningen, der kan give liv til beretningen.
Christian Støcklers beretning består af 17 kapitler, hvor læserne kommer med helt ned i maskinrummet, hvor der skovles kul på livet løs, når fjenden er ved at indhente SMS Dresden . Støckler fortæller om kammeratskabet ombord, kampene til søs, kaperkrydserens undergang og interneringen af den overlevende besætning. Alt sammen som en ung smed fra Sønderjylland uden krigserfaring oplevede det.
René Rasmussen er museumsinspektør og har været ansat ved den historiske enhed på siden 2012. Han har skrevet talrige bøger og artikler om det dansk-tyske grænselands historie i 1864-1945, herunder om sønderjydernes deltagelse i Første Verdenskrig.
Andreas Persson er historiker og tidligere forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet. I dag er han projekteringsleder ved Banedanmark.
Søren Nørby er historiker og har i mere end 20 år beskæftiget sig med søfarts- og marinehistorisk forskning gennem ansættelser på Søværnets officersskole, Forsvarets Bibliotek, Institut for Militærhistorie ved Forsvarsakademiet og nu, hvor han fungerer som Søværnets historiske konsulent. Han er forfatter til en lang række marinehistoriske bøger.
Forfatterne kan opleves på Historiske Dage i Øksnehallen, Kbh., lørdag d. 14. marts kl. 10.30 i samtale med Anders Olling.
Fakta om bogen:
Titel: Kejserens sidste kaperkrydser
Forfattere: René Rasmussen, Andreas Persson og Søren Nørby
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743607496
Sidetal: 240
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 10. marts 2026
Slesvigske Musikkorps (SMUK) spillede til 100-året for soldaterkirkegården i den nordfranske by Braine i 2024.
Her ligger 80 faldne sønderjyder.
Til lejligheden skænkede de fire sønderjyske kommuner et særligt værk, som SMUK uropførte – og det er dette værk, publikum får fornøjelsen af til foredragskoncerten, hvor også museumsinspektør René Rasmussen løbende vil fortælle om kirkegården og sønderjyderne i Første Verdenskrig.
Fra kl. 18 er det muligt at opleve udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig, hvor René Rasmussen, vil være tilstede og besvare spørgsmål.
Foredragskoncerten er blevet til i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Museum Sønderjylland og Slesvigske Musikkorps.
Sted: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg
Tid: 18:00 (udstilling åbner). 19:00 Koncerten begynder i Riddersalen.
Pris: 90 kr (voksne) + forskellige rabatordninger.
Køb billetter lige her: Museum Sønderjylland
Under fanen “lokalhistorie” finder du links til lokalhistoriske udgivelser vedr. Første Verdenskrig.
Du kan både finde bibliografier (litteraturlister) over udgivelser fra kommunens område (Tønder og Aabenraa), links til lokalhistoriske foreninger, der har egne hjemmesider om sognets krigsdeltagere, og egentlige udgivelser.
På siden om Skodborg sogn er der nu lagt en række af de fine og grundige udgivelser, som hjemstavnsforeningen har udgivet de senere år, ud til gratis download.
Se mere på siden om Skodborg her: Skodborg | Den Store Krig 1914-1918
Der er kommet et nyt menupunkt under rullemenuen “Lister, links og litteratur”, nemlig om militære straffefanger i Sønderjylland.
Du kan også gå direkte til undersiden her: Straffefanger i Sønderjylland | Den Store Krig 1914-1918
Siden indeholder detaljerede oplysninger om de militære straffefanger, der døde under ophold i straffelejre i Sønderjylland 1916-1917. Det fungere et bilag til Egon Weber Paulsen bog om militære straffefanger i Sønderjylland.
Slesvigske Musikkorps (SMUK) spillede til 100-året for soldaterkirkegården i den nordfranske by Braine i 2024.
Her ligger 80 faldne sønderjyder.
Til lejligheden skænkede de fire sønderjyske kommuner et særligt værk, som SMUK uropførte – og det er dette værk, publikum får fornøjelsen af til foredragskoncerten, hvor også museumsinspektør René Rasmussen løbende vil fortælle om kirkegården og sønderjyderne i Første Verdenskrig.
Fra kl. 18 er det muligt at opleve udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig, hvor René Rasmussen, vil være tilstede og besvare spørgsmål.
Foredragskoncerten er blevet til i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Museum Sønderjylland og Slesvigske Musikkorps.
Sted: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg
Tid: 18:00 (udstilling åbner). 19:00 Koncerten begynder i Riddersalen.
Pris: 90 kr (voksne) + forskellige rabatordninger.
Køb billetter lige her: Museum Sønderjylland
Foredragssæsonen er i fuld gang. Foredrag om sønderjyder og Sønderjylland i Første Verdenskrig fylder i kalenderen.
26. februar i Aabenraa:
Foredragsholder: Uwe Jansen
Emne: Kirurg i Første Verdenskrig.
Sted: Rigsarkivets Læsesal, Haderslevvej 45
Tid: 19:00
Pris: 50 kr. (gratis for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland)
5. marts i Løgumkloster:
Foredragsholder: Egon Weber Paulsen
Emne: Militære straffefanger i Sønderjylland under Første Verdenskrig
Sted: Løgumkloster Forsamlingshus, Vænget 28
Tid: 19:00
Pris: 50 kr. (gratis for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland)
18. marts i Broager:
Foredragsholder: Egon Weber Paulsen
Emne: Militære straffefanger i Sønderjylland under Første Verdenskrig
Sted: Broagerhus, Allégade, 6310 Broager
Tid: 19:00
Pris: 50 kr. (gratis for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland)
Foredrag ved Egon Weber Paulsen om millitære straffefanger i 1. verdenskrig. Hans bog udgives i slutningen af februar.
Tid: 18. marts kl. 19:30
Sted: Broagerhus, Allégade, 6310 Broager
Pris: 50 kr for ikke-medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. GRATIS for medlemmer. Det er muligt at melde sig ind i foreningen ved arrangementet.
Ikke-medlemmer er VELKOMNE ved foredraget.
Militære straffefanger i Sønderjylland under 1. Verdenskrig:
De blev kaldt æreløse, menneskehedens afskum og de største forbrydere i den tyske hær. Deres forbrydelse var, at de havde forsøgt at undgå krigstjeneste ved ulovlig udeblivelse, desertion eller ulydighed. De blev sat til at arbejde i militære straffe- lejre under forhold, der var værre end dem, de flygtede fra ved fronten. For første gang fortælles her historien om de militære straffefanger i Sønderjylland eller »Tysk Sibirien«, som en straffefange navngav landsdelen.
Efter foredraget er der generalforsamling
Tidspunkt: Den 5. marts kl. 19:00
Sted: Løgumkloster Forsamlingshus, Vænget 28
Historisk Samfund for Sønderjylland udgiver sidst i februar måned 2026 en ny bog skrevet af Egon Weber Paulsen om de militære straffefanger der kom til Sønderjylland under 1. verdenskrig.
De levede under kummerlige forhold rundt omkring i den tyske landsdel. Herfra blev de sat i hårdt arbejde på først og fremmest det kendte fæstningsværk, vi i dag kender som “Sikringsstilling Nord”,
Kom og hør Egon fortælle ud fra sin bog og specielt om den godhjertede Kjestine Andersen, kendt som “Stinne mæ æ Biffel” (“Bibel-Stinne”) fra Løgumkloster, der med sin hjælp til disse stakler fik en blivende plads i historien.
Efter foredraget serveres kaffe/kage og der afholdes generalforsamling jf. vedtægterne.
Pris ikke oplyst.
Ikke-medlemmer er velkomne til at deltage i foredraget.
Tilmelding: https://place2book.com/da/sw2/sales/5no9ofiyek
Rejse med tema om Første Verdenskrig til Compiegne, Reims, Verdun, Braine, Somme og Ypres rundt om 11.november og med deltagelse af René Rasmussen museumsinspektør fra Sønderborg Slot med et indgående kendskab til Første Verdenskrig særligt med fokus på hvad betydningen var for Sønderjylland.
Historiske Rejser skriver:
Rejse med fokus på Første Verdenskrig 7.-13.november 2026 til Flandern og Nordfrankrig med mindeceremonier både 11. november og flere andre dage.
Den store krig som Første Verdenskrig kaldes i en lang række af de krigsførende lande som Frankrig, Storbritannien, Belgien og Italien var et så afgørende brud i historien og med så omfattende konsekvenser at man til tider kan undre sig over hvor lidt den fylder i en dansk kontekst. Her mener vi naturligvis udenfor Sønderjylland, hvor hver eneste by og kirkegård er en påmindelse om hvor store ofre der blev krævet af hvert eneste lokalsamfund.
På denne rejse kommer vi både til Flandern, Somme-dalen, Verdun, Compiegne, Marne-dalen og har udover det brede fokus på Vestfronten og krigen også fokus på de danske vinkler i Braine og Moulin-sous-Touvent, mens vi på hjemturen retter fokus på krigens langvarige konsekvenser både ved at besøge Spa, hvor Kejser Wilhelms militære hovedkvarter var placeret mod krigens slutning , og marineluftskibsabsen i Nordholz.
Vi bor centralt og godt alle steder med to nætter i hhv. Ypres og Compiegne og én nat i hhv. Reims og Münster.
Vi er i Compiegne, Braine og Reims den 11.november – den store våbenstilstandsdag og deltager i de mindeceremonier der byder sig til i forhold til programmet.
En særlig sønderjysk/dansk vinkel har vi ved besøget i Moulin-sous-Touvent, der som René Rasmussen har skrevet en bog om danner rammen om “den blodigste dag i Første Verdenskrig – set med sønderjyske briller”
Turens rejseleder er Anders Bager Eriksen, der ejer Historiske Rejser og som glæder sig til at danne makkerpar med René og selv kan supplere med en del viden om Første Verdenskrig efter at have gennemført rejser til området mange gange.
Rejsen er lavet i samarbejde mellem Rene Rasmussen fra Sønderborg Slot og Historiske Rejser. Vi glæder os meget til at gennemføre denne rejse med jer!
Læs mere om programmet lige her:
Temarejse Første Verdenskrig med mindedagen 11.november – Historiskerejser.dk
Den 27. februar udkommer Egon Weber Paulsens bog: Militære straffefanger i Sønderjylland under 1. Verdenskrig.
Bogen er på 220 sider og koster 198 kr. (vejl) (og kun 128, hvis man er medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Den kan købes i boghandlen fra 27. februar eller bestilles allerede nu direkte hos forlaget, Historisk Samfund for Sønderjylland, lige her: Butik
Forlaget skriver:
Historien om 1. Verdenskrig i Sønderjylland har de senere år fået stor opmærksomhed.
Det er dog først i denne bog, at vi får kapitlerne om de 10.000 militære straffefanger, der kom til landsdelen i den hårde vinter
1916-17. De blev kaldt æreløse, menneskehedens afskum og de største forbrydere i den tyske hær. Fordi de forsøgte at undgå tysk krigstjeneste ved ulovlig udeblivelse, desertion eller ulydighed, skulle de indespærres og arbejde under forhold værre, end dem de flygtede fra ved fronten.
Med lokalbefolkningen som vidner var det dem, der under umenneskelige forhold byggede grænsebefæstningen Sikringsstilling Nord.
For første gang fortælles her historien om de militære straffefanger i Sønderjylland eller »Tysk Sibirien«, som en straffefange navngav landsdelen.
Tid: Torsdag den 26. februar 2026 kl. 19:00
Sted: Rigsarkivets Læsesal i Aabenraa, Haderslevvej 45.
Entré: Gratis for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Ikke-medlemmer betaler 50 kr.
Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa kreds, inviterer til foredrag.
Bestyrelsesmedlem i kredsen, læge Uwe Jansen vil vise billeder og fortælle om sin farfar dr.med. Max Carl Jansen (1884-1938), der deltog som kirurg og Stabsarzt ved sanitetskompagni 245 ved hovedforbindepladser og feltlazaretter i hele 1. verdenskrig.
Det er med fokus på mange bevarede fotografier, enkelte feltpostbreve og andre effekter.
Jansen efterlod sig fire fotoalbums med over 400 fotografier med undertekster, som viste hans vej under bevægelseskrigen på østfronten ind og ud af Polen på mudrede veje helt til 150 km vest for Minsk i oktober 1915 og derefter ved stillingskrigen på vestfronten ved Somme, Champagne og Flandern indtil hjemsendelsen i december 1918.
Billederne, feltpostbreve og opgørelser, der viser betydelige granatskader i byerne, men også dagligdags motiver som beskriver de barske vilkår, han som kirurg måtte arbejde under.
Deltagelse er gratis for medlemmer, men koster 50 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/skoxmbip6q
Kom med til museets hyggeligste foredrag, der denne gang handler om det sønderjyske møde i Stillehavet.
Til dette foredrag vil museumsinspektør René Rasmussen fortælle om to venner fra Sønderjylland, der mod alle odds blev genforenet i Stillehavet.
De to sønderjyske drenge Johan Johnsen og Andreas Nissen var barndomsvenner.
I 1910 udvandrede Andreas som kun 15-årig til USA, og intet tydede på, at de nogensinde ville komme til at se hinanden igen.
I 1914 indtrådte Andreas i det amerikanske marineinfanteri og Johan blev samme år indkaldt som matros til den tyske marine. Og ad meget kringlede veje mødtes de venner igen – ved juletid på en lille ø midt i Stillehavet.
Eftermiddagen rundes af med oplæsning af ældre og nyere litteratur.
Alle er velkomne – også selvom man ikke strikker.
Billetten anbefales købt på forhånd her (eksternt link)
Billetten er inkl. kaffe og kage.
Billedtekst:
Tropeøer i Stillehavet er solskin, palmer, kridhvide sandstrande – og romantik! Sådan fremstilles de på tyske postkort, og sådan forestillede Johann Johnsen fra Haderslev sig sin fremtidige tilværelse, da han i 1914 tog med den tyske marine til Stillehavet i 1914 for at aftjene værnepligt som matros på et orlogsskib. Men så kom verdenskrigen, og den fredelige tilværelse blev tilført en god portion dramatik – og en stor overraskelse, da han ved juletid 1914 på Guam mødte en barndomskammerat i amerikansk uniform. Da USA trådte ind i krigen i 1917, blev de to barndomsvenner fra Haderslev med ét fjender i det store verdensopgør.
Kulturhistorie Tønder
Wegners Plads 1, 6270 Tønder
I oktober var der “Historiens Dag” på Sønderborg Slot. Museet havde inviteret en lang række andre museer, arkiver og foreninger i Sønderjylland til at deltage i denne historiske festival.
DKSYD’s nysgerrige mikrofon talte med arrangøren – og med mange af de deltagende andre museer, arkiver og foreninger.
DKSYD skriver:
Historien forsvinder ikke af sig selv – den forsvinder, hvis ingen passer på den. I det sidste program i serien fra Historiens Dag 2025 på Sønderborg Slot møder vi de museer, arkiver og historiske foreninger, der er samlet for at dele arbejdet med at bevare vores fælles fortid. Vi taler med udstillerne om, hvordan de arbejder med at bevare historien, stemmerne og de vigtige fortællinger, så de kan gives videre til kommende generationer.
Se med lige her:
Kom med til museets hyggeligste foredrag, der denne gang handler om det sønderjyske møde i Stillehavet.
Til dette foredrag vil museumsinspektør René Rasmussen fortælle om to venner fra Sønderjylland, der mod alle odds blev genforenet i Stillehavet.
De to sønderjyske drenge Johan Johnsen og Andreas Nissen var barndomsvenner.
I 1910 udvandrede Andreas som kun 15-årig til USA, og intet tydede på, at de nogensinde ville komme til at se hinanden igen.
I 1914 indtrådte Andreas i det amerikanske marineinfanteri og Johan blev samme år indkaldt som matros til den tyske marine. Og ad meget kringlede veje mødtes de venner igen – ved juletid på en lille ø midt i Stillehavet.
Eftermiddagen rundes af med oplæsning af ældre og nyere litteratur.
Alle er velkomne – også selvom man ikke strikker.
Billetten anbefales købt på forhånd herunder.
Billetten er inkl. kaffe og kage.
Sted: Kulturhistorie Tønder , Wegners Plads 1, 6270 Tønder
Tid: 27. januar kl. 14:00
Tropeøer i Stillehavet er solskin, palmer, kridhvide sandstrande – og romantik! Sådan fremstilles de på tyske postkort, og sådan forestillede Johann Johnsen fra Haderslev sig sin fremtidige tilværelse, da han i 1914 tog med den tyske marine til Stillehavet i 1914 for at aftjene værnepligt som matros på et orlogsskib. Men så kom verdenskrigen, og den fredelige tilværelse blev tilført en god portion dramatik – og en stor overraskelse, da han ved juletid 1914 på Guam mødte en barndomskammerat i amerikansk uniform. Da USA trådte ind i krigen i 1917, blev de to barndomsvenner fra Haderslev med ét fjender i det store verdensopgør.
Hvert år den 11. november deltager repræsentanter fra de sønderjyske kommuner i mindehøjtideligheden i Braine for våbenstilstandsdagen i 1918. Braine er venskabsby med Haderslev og hjemsted for den sønderjyske soldaterkirkegård for faldne i Første Verdenskrig.
I år blev der afsløret et ny kunstværk, skabt af Lis Andersen og Ole Videbæk, på den sønderjyske soldaterkirkegård.
Bjarne Lund Henneberg, der sidder i byrådet (SF) i Tønder Kommune, var med og optog dagen på video.
Se med her:
Da krigen brød ud i 1914, forventede alle en hurtig krig, der ville være overstået på få måneder. Virkeligheden blev en ganske anden.
Hør i dette afsnit om Søren Poulsen Petersen, der blev hårdt såret og mistede synet.
Hør den på iTunes, Spotify eller hvor du plejer at høre podcasts.
Spotify
Redigering: Flowerhaus
Oplev udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig på Sønderborg Slot. Udstillingen kan ses indtil efteråret 2029.
Da krigen brød ud i 1914, forventede alle en hurtig krig, der ville være overstået på få måneder. Virkeligheden blev en ganske anden.
Hør i dette afsnit om Hans Chr. Brodersen, der var underofficer gjorde hele Første Verdenskrig med – fra mobiliseringen i august 1914 til han blev taget til fange i oktober 1918. Han kom hjem i foråret 1919.
Hør den på iTunes, Spotify eller hvor du plejer at høre podcasts.
Spotify
Redigering: Flowerhaus
Oplev udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig på Sønderborg Slot. Udstillingen kan ses indtil efteråret 2029.
Traditionen tro bringer vi i december en julekalender, der primært består af en række indlæg med genstande, arkivalier og fotos med mere som findes i Museum Sønderjyllands samlinger. Men indlæggene kan også indeholde f.eks. afskrifter af avisartikler, bogomtaler, diverse nyheder, links til relevante sider / projekter, uddrag af litteratur, beretninger eller breve til / fra hjemmet.
Af René Rasmussen
Altertavlen fra krigsfangelejren i Feltham er en dygtigt udført kopi af Agnes Slott-Møllers (1862-1937) værk ”Fædrelandets Vaar” (1919), som hun i 1920 skænkede til Christian 10. og Alexandrine som genforeningsbillede. De hænger i dag i kongens arbejdsværelse på Amalienborg.
Maleriet findes i flere tidligere skitser og udgaver, bl.a. i en reproduktion fra Alex Vincents kunstforlag. Mon ikke det er forlægget for den kopi, som de sønderjyske krigsfanger i Feltham-lejren i 1918 gjorde til motiv i kirkens altertavle? De to malere Heinrich Anton Johannsen og Adolph Knudsen Beyer reproducerede maleriet og de to snedkere Jørgen Nielsen Rostgaard-Evald (1889-1958) og Lauritz Jørgensen skabte den rigt udskårne billedramme.
”Fædrelandets Vaar” viser 17 hvidklædte kvindeskikkelser stående i et kirkerum (Bjernede Kirke, en rundkirke ved Sorø på Sjælland). Hver især bærer kvinderne et barn til dåben. I baggrunden ses en kristusfigur. Der er ingen andre til stede, end ikke en præst. Det er kvinderne selv, der er de handlende. Døbefonten er prydet med det danske rigsvåben: Tre løver omgivet af hjerter. Børnene indvies således ikke kun til det kristne, men også til det nationale fællesskab.
De to sidefløje viser to knudrede træstammer med nyudsprungne blade. Skønt værkets undertitel er ”Når lindene løves”, så bringer det mindelser om Ask Yggdrasil, verdenstræet fra den nordiske mytologi. Og mens børnene symboliserer dansk fremtid, så har træet sine rødder dybt plantet i dansk historie: Både fremtid og fortid er dansk. Tolkningen understreges af træskærerarbejdet på rammens fire søjler, der forstiller stiliserede, sammenfiltrede trærødder og låner billedsprog fra norske stavkirker.
Øverst på rammen ses 12 vingede og sværdbærende krigere. De kan tolkes som valkyrierne fra den nordiske mytologi. De var Asaguden Odins kvindelige krigere, der fløj over slagmarken og udpegede, hvem der skulle falde. Valkyrierne udvalgte kun de bedste krigere, for de skulle sidde til bords i Asgård og bistå aserne i det store slag, der ventede ved jordens undergang: Ragnarok.
Valyriernes ridt henviser til de mange faldne sønderjyder i Første Verdenskrig: Også de ville få andel i den danske fremtid, der ventede efter krigen.
Motivet talte til sønderjyder, der efter mere end 50 år under tysk styre kunne begynde at ane en genforening med Danmark.
Vi bringer hen over efteråret en lille serie med korte artikler af Jørgen Flintholm Hansen om Infanteri-Regiment “von Manstein” Nr. 84 i Første Verdenskrig.
Bataljonen fra Haderslev: Flugt over grænsen
Selvom jeg endnu ikke i mit arbejde med II. Bataljon, Infanteri-Regiment 84, er stødt på medlemmer, der unddrog sig yderligere krigstjeneste ved at gå over grænsen til Danmark, er det dog sandsynligt at det skete.
Spørgsmålet om sønderjyder, som deserterede ved at gå over grænsen til Danmark, har mange facetter. I forbindelse med hjemmesiden https://denstorekrig1914-1918.dk har en af de frivillige medarbejdere, Peter Weber, gennem de sidste 10 år lagt et stort arbejde i en navneliste over dem, som af den tyske hær blev efterlyst som »fahnenflüchtig«, dvs. var deserteret.
Man kan se listen og yderligere dokumentation lige her: Desertører | Den Store Krig 1914-1918
Listen opdateres løbende.
Omkring 30.000 blev indkaldt som tysk soldater under krigen, 5.000 faldt, mange blev invaliderede og endnu flere mærket af krigens rædsler resten af deres liv. Hvorfor benyttede ikke alle muligheden for at unddrage sig værnepligten og senere krigen?
Grænsen til Danmark var forholdsvis let at krydset illegalt. I modsætning til f.eks. at grænsen til det neutrale Holland var der hverken højspændingshegn eller pigtråd, og den blev kun reelt bevogtet ved de officielle grænseovergange, mens resten kun afpatruljeredes. Generelt var de tyske grænsevagter af ældre årgange, der ikke kunne anvendes ved fronten. De danske grænsegendarmer nord for Kongeågrænsen lagde på ingen måde hindringer i vejen, og alle desertører blev modtaget med åbne arbejde og med hjælp til at komme videre. Selve passagen af grænsen skete både på egen hånd, uden hjælp, men også med hjælpe fra grænsebeboere.
En af årsagerne var politisk. Blandt andre H.P. Hanssen, de dansksindedes medlem af den tyske rigsdag, opfordrede kraftigt til at aftjene værnepligten. Der var i fredsaftalen med Preussen efter nederlaget i 1864 indført en paragraf, hvorefter det var muligt at afholde en folkeafstemning i forbindelse med en grænserevidering. Hvis alle unge mænd forsvandt fra Sønderjylland ville det kunne ses på et eventuelt valgresultat.
En anden årsag var, at Sønderjylland på tidspunktet i hovedsagen var et landbrugsland med mange store og mindre gårde. Hvis sønnerne gik over grænsen, hvem skulle så overtage dem, og gårdene ville som straf højst sandsynligt gå på tyske hænder.
At der var preussiske regler, der vanskeliggjorde de dansksindede i at overtage gårde, er min egen morfar et eksempel på. Efter 1864 var det ikke alle, der valgte at blive preussiske statsborgere – de såkaldte »optanter«. Da han giftede sig med eneste datter fra en gård, kunne han ikke efter de tyske regler få lov til at overtage gården – og kvinder da slet ikke. Han måtte derfor bide i det sure æble og blive tysk statsborger. Som han selv sagde: »Det kostede mig to års værnepligt og 4 års krig«.
At der var soldater, der valgte at deserterer, er jo en kendsgerning. Det medførte i løbet af krigen forskellige begrænsninger i sønderjydernes mulighed for orlov. En periode var der orlovs-spærre for hele området nord for Flensborg – den nuværende grænse, mens der på andre tidspunkter skulle foreligge en tilladelse fra myndighederne i den enkelte soldats hjemkommune.
I de efterhånden mange tyske regimentshistorier, jeg har oversat, er der kun få antydninger af illoyalitet. Tværtimod fremhæver mange af de tyske officerer, at »nordslesvigerne var gode soldater og gode kammerater, der fuldt ud gjorde deres pligt«.
Min jul som frontsoldat.
Hjemmet nr. 51 1939
Biskop Dr.theol. H. Fuglsang-Damgaard, der som sønderjyde deltog i verdenskrigen på tysk side, fortæller erindringer fra julen bag fronten i 1915 og fra krigsfangelejren i Sydfrankring, hvor han fejrede jul de følgende år.
Julen 1915 – min eneste virkelige krigsjul – lå vi i Brügge. Vi var indkvarteret på et af byens hoteller. Det lyder jo ganske hyggeligt og komfortabelt. Brügge med sit gamle torv, sine karakteristiske vagttårne, sine gamle klostergårde. Kniplingernes by. Hvilken idyllisk ramme om julens skønne fest. Men vi kom fra fronten. Kanontordenen fra de frygtelige kampe omkring Ypres lød endnu i vores ører. Og vi skulle tilbage dertil. Det var rammen.
Vi var i ”hvil”, som det hedder i krigens sprog, og vi viste, at det kun ville blive et meget kort hvil.
Alene det var jo tilstrækkeligt til at præge denne jul dybt i vort sind. Men når jeg tænker tilbage på den, er det alligevel noget helt andet, der bevæger mig og giver billedet af den i min erindring skønhed, som slev ikke krigens gru formår at overskygge. Jeg syntes dengang, som jeg synes det endnu, at jeg oplevede noget forunderligt, noget, der var langt stærkere og dybere end den sentimentalitet, som barndommens juleminder, hjemveen, længslen efter ens kære, julebreve og julepakker skaber.
Det var ikke de ydre former for denne soldaterjul, som bidrog dertil: Kompagniførerens oplæsning af juleevangeliet, det ekstra traktement o.s.v. Heller ikke den julegudstjeneste, jeg overværede i katedralen, skønt den i sig selv var en ganske betagende oplevelse. Det var naturligvis katolsk gudstjeneste med al den skønhed i musik og korsang, som den katolske kirke formår at lægge over sine højtider. Og dér sad byens borgere – belgiere – og tyske soldater side om side, forende i fælles andagt og grebne af den samme stemning.
Men det, der gjorde denne krigsjul uudslettelig i min erindring, var den stemning, som beherskede alle os soldater, og som havde sit udspring i følelser, der var en genklang af selve grundtonen i julens budskab til menneskene. Jeg véd, at det lyder paradoksalt, og at der vil være dem, der ikke kan forstå det, men den, der har oplevet det, glemmer det aldrig.
Fælles håb, fælles frygt, fælles skæbne var den urokkelige grundvold for kammeratskabet mellem os. Vi håbede hele tiden, at freden måtte komme. Da det var februar, i krigens første vinter, hed det mellem de tyske soldater: ”Når bladene falder, så har vi freden””Wenn die Blätter fallen -” det var det stadige omkvæd. Senere blev det til: Når det bliver jul, så! Bladene faldt, håbets første termin blev overskrevet. Men julen ville bringe freden. Julen var jo Fred på jorden.
Julen kom, og krigens uvejr rasede dog videre. Men hvor der var en smule læ, tændes julen lys, og man skærmede dem, som vi skærmede håbet i vort hjerte. Ude ved fronten lød julenatten julesalmerne fra skyttegrav til skyttegrav tværs over ingenmandsland. Vi, der lå ”i hvil”, tænkte på dem derude? Var vi hos dem i tankerne med vores medfølelse? Egentlig ikke. Vi viste, og vi tænkte som så: I dag er det din tur, i morgen er det min. Vi tænkte på os selv, eller rettere, vi tænkte på hinanden – dem, vi var sammen med. Kammeratskab, nej det ord er ikke stort nok. Jeg vil sige broderskab, for det var det. Vi var ikke rige folks børn og fattiges. Vi var lige. Julepakkerne strømmede ind, og de, der fik meget, delte med dem, der fik lidt eller ingenting. Ligeligt – broderligt. Her var ikke tale om giver-højmod og modtager-taknemmelighed. Gaverne, der kom, var uanset adressen, fælleseje. Jeg mindes ikke at have set broderskabets og lighedens ideal virkeliggjort smukkere end hin juleaften i det soldaterlarmende hotel i Brügge. Vi var alle lige små og lige store. Vi levede med dødens skygge hvilende over os.
Og denne julegavemildhed var ikke et isoleret fænomen, som vi kender det fra det daglige liv i fredens tid. Julegodgørenheden – hvor langt rækker den på den anden side af julehelligdagene? Lad os ikke tale for højt om det. Men det, der gjorde denne juleaften så rig og så mindeværdig for mig, var, at den gav et endnu mere festligt udtryk for den broderskabets ånd, der til daglig rådede mellem soldaterne, så længe krigen varede.
Skal jeg tegne et helt sandfærdigt billede af denne juleaften, bliver det et broget billede. Der var larmende grupper, hvor ølkrusene blev flittigt tømt. Der var små stille grupper rundt om i krogene, hvor breve blev læst, og hvor emnet for den stille passiar var ”dem derhjemme”. Der blev dampet på cigaretter og gumlet på chokolade – et broget billede var det, men grundtonen i det – temaet – var: Kammerat!
Næste morgen, julemorgen, skingrede alarmsignalerne.
Ud af hotellet i huj og hast med fuld oppakning – julegaverne var der ikke tid til at tage med – og så hen på torvet og stille op i marchkolonner, hvad nu?
Et øjeblik efter, da vi var parate til march, fik vi det at vide. Det var prøve-alarmering. Vi skulle ikke glemme, hvorfor vi var der, og bilde os ind, at vi var på julebesøg med kaffe og klejner på sengen. Det var krig. Alarmsignalet var et barsk Memento Mori, som i et nu hentede tilbage til den brutale virkelighed.
Men vi var lettede. Vi følte det, som om livet var blevet os skænket på ny, om end det måske kun var for en stakket stund. Det var dog altid en frist. Tilbage gik det til hotellet, til et gensyn med julegaverne og til lattermild hengivelse i den fælles, befriende følelse.
Men fristen blev kun kort.
Nytårsaften lå vi atter i ildlinjen, og den nat fik vi 1000 granater over os.
Det var min første og sidste egentlige krigs-jul. 22. oktober 1916 blev jeg taget til fange, og en måned senere, den 22. november, blev jeg interneret i en fangelejr i Sydfrankrig, Aurillac.
Der fejrede jeg de tre næste juleaftner, 1916, -17 og -18.
Aurillac-lejren var ikke, som de fleste måske vil tro, en samling barakker, men et smukt gammelt kloster, som blev indrettet til specielt at modtage sønderjyske krigsfanger. Vi sønderjyder var, som krigsfanger betragtet, en ganske særlig kategori, takket være Professor Paul Verrier, Danmarks svorne ven, som ikke blev træt af at indprente de franske myndigheder, at vi var Danmarks Elsass-Lothringer.
I mere end én henseende adskilte disse krigsfange-juleaftener sig fra krigs-julen i Brügge. Ja, naturligvis, vil man måske kunne sige, som krigsfange kunne man være tryg, men kunne sagtens. Men når jeg tænker tilbage på disse år og specielt på julen, som jo er den tid på året, da følelserne er stærkest, sindet mest modtageligt og let bevægeligt, så er det mærkeligt, at julen i Aurillac-lejren var mere præget af vemod, længsel og af tungsind end den juleaften i Brügge.
Dengang levede man i en tilstand af kronisk spænding, som havde overtaget over alle andre følelser. Spørgsmålet: Lever du i morgen? overdøvede hjemveens røst.
Men nu var spændingen udløst. Den havde sluppet sit tag. Man var kommet uden for dødens skyggedomæne, ud i livet igen, selvom det var til et liv inden for meget snævre grænser. Og dermed meldte livets krav og længsler sig igen. I stedet for den ene altovervejende bekymring tusinde andre. Hvordan ville det gå? Hvordan stod det til derhjemme? Hvorlænge skulle man blive her? Hvornår kunne man komme hjem til sine kære, til sit arbejde – hvornår – hvornår?
Netop fordi livet i fangelejren år ud og år ind var så ulideligt ved sin ensformighed, gjaldt det om at gøre julen så festlig, som det med vore små midler var muligt. Hver gang julen i de tre år nærmede sig, voksede hjemlængslen, og den skulle have luft. Julen skulle stå i hjemmets tegn.
Jeg vil særligt mindes den sidste jul i krigsfangelejren i Aurillac. Den fik sin særlige glans derved, at vi vidste, det var den sidste. Våbenstilstanden var jo sluttet. Der var fred – fred – dette magiske ord, som verden hviskede dengang, ligesom den hvisker det i dag. Og for os sønderjyder gemte denne jul en egen forjættelse. Nu ville Sønderjylland komme hjem til Danmark. Det ufattelige vilde ske. Jo, vi kunne sagtens holde en glad jul.
Vi krigsfanger havde naturligvis vort eget orkester, som skulle spille for os i løbet af aftenen. To juletræer var skaffet til veje, og pynten fra de foregående år var blevet fikset op og suppleret med nye guirlander af Dannebrogsflag. Lejrkommandanten havde givet os tilladelse til at lade lyset brænde nogle timer længere, og vor finansminister, bankdirektør Prior i Paris, havde sendt os 2000 Francs. Vor elskværdige korporal Laveissôire havde med assistance af vores køkkenchef, ”Gamle vom”, sørget for de nødvendige indkøb til julemiddagen, eller ”nadveren”, som vi med et sønderjydsk udtryk kaldte den.
Alle forberedelser var truffet med en iver og en forventningens glæde som den, hvormed børn ser juleaften i møde. Og vi havde sammensat et righoldigt program. Sang vekslede med musik og tale. Ånden blev beriget såvel som legemet.
Til sidst sang vi sangen om hjemmet: ”Hjem, hjem, mit kære hjem”. Vi sønderjyder har altid holdt meget af at synge. Når der var noget, som fyldte os og betog os, hvad enten det var sorg eller glæde, så sang vi. Man kan godt sige, at Sønderjylland har sunget sig hjem til Danmark. Og med den sang, hvormed vi sluttede juleaften 1918 i den franske fangelejr, sang vi os hjem.
Næste dag – 1. juledag – havde vi en strålende oplevelse. Professor Verrier telegraferede, at han kom. Vi holdt telegrammet hemmeligt, for at overraskelsen skulle blive så meget større. Professor Verrier var den sønderjydske fangelejrs gode ånd. Atter og atter kom han på besøg, denne franskmand, der havde fattet en så mærkelig kærlighed til Danmark og i særdeleshed Sønderjylland.
Han kom nu igen til os med store kufferter fulde af de dejligste ting, cigaretter og cigarer, franske sydfrugter, franske bøger, og han selv udfoldede alt sin venlighed og hjertelighed og sit franske lune. Også sin jul, som han havde kunne tilbringe i sin egen families skød, hos kone og børn, ofrede han for at kunne sprede glæde blandt os.
Han var et lysende eksempel på den næstekærlighed og selvopofrelse, der var et så fremtrædende træk i livet bag fronten. Kammeratskabet – broderskabet, der for mig står som et lysstrejf gennem krigens mørke.
Da krigen brød ud i 1914, forventede alle en hurtig krig, der ville være overstået på få måneder. Virkeligheden blev en ganske anden.
Hør i dette afsnit om de sønderjyske børn i Første Verdenskrig.
Hør den på iTunes, Spotify eller hvor du plejer at høre podcasts.
Spotify
Redigering: Flowerhaus
Oplev udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig på Sønderborg Slot. Udstillingen kan ses indtil efteråret 2029.
På Historiens Dag på Sønderborg Slot den 25. oktober 2025 havde DKSYD et TV-hold til stede for at optage flere af dagens indlæg.
Her er det dagens sidste indlæg: René Rasmussen fortæller om sønderjyden Christian L. Johannsen i Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig.
HUSK: Bøgerne kan købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot, hvor der er et stort udvalg af historiske bøger.
Fik du set de andre indlæg fra Historiens Dag?
Se dem lige her:
Helle Juhl fortæller om kvindeliv under besættelsen
Hans Chr. Davidsen fortæller om Flensborg som nazisternes sidste tilflugtssted.
Nina Jebsen fortæller om Jef Blume – nazistisk ungdomsfører i det tyske mindretal.
Anna Elisabeth Jessen fortæller om sine historiske romaner “Om hundrede år”; “Hjemsted” og “Verdensport”.04
Hans Christian Davidsen fortæller om Emil Nolde – Maleren, der trådte ved siden af.
Gry Scavenius Bertelsen fortæller om “Spøgelsestogene i Padborg 1945”
Simon Kratholm Ankjærgaard om “Oktober 1943 – redningen af de danske jøder.”
Da krigen brød ud i 1914, forventede alle en hurtig krig, der ville være overstået på få måneder. Virkeligheden blev en ganske anden.
Hør i dette afsnit om hjemmefronten og mød bl.a. Ingeborg Andresen fra Broager.
Hør den på iTunes, Spotify eller hvor du plejer at høre podcasts.
Spotify
Redigering: Flowerhaus
Oplev udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig på Sønderborg Slot. Udstillingen kan ses indtil efteråret 2029.
Vi bringer hen over efteråret en lille serie med korte artikler af Jørgen Flintholm Hansen om Infanteri-Regiment “von Manstein” Nr. 84 i Første Verdenskrig.
Bataljonen fra Haderslev: Ors 1918 – bataljonen går til grunde
Den 4. november 1918 iværksatte de allierede endnu en fase i den sidste offensiv under krigen. Over en front på 50 kilometer skulle en fransk og fire britiske hære angribe i retning af den belgiske grænse. Sammen med et amerikanske angreb i Argonne skulle det forhindre tyskerne i at lave en forsvarslinje langs Meuse. Sluse nr. 1 på Oise-Sambre-kanalen ved Ors var den yderste højrefløj i den britiske fremrykning. Det var her britiske stillinger sluttede sig til franskmændene.
Resterne af Infanterie-Regiment 84 var placeret langs kanalen, hvor II. Bataljon dækkede selve Ors-slusen. Både regiment og bataljon var efterhånden kun en skygge af sig selv, og antallet af sønderjyder var efterhånden begrænset. Oprindeligt kom erstatningspersonel fra regimentets egen ”Ersatz-Bataillon”, men efterhånden var kravet til nyt personel så stort, at uddannelsen i Tyskland var for dårlig inden turen gik til fronten. Der blev derfor etableret ”Rekrut-depoter” ved de forskellige divisioner. Herfra blev soldater efter yderligere uddannelse sendt ud til de forskellige regimenter efter behov uden større hensyntagen til, hvorfra i Tyskland de oprindeligt stammede, hvilket igen betød, at personel fra Slesvig (Sønderjylland) så sig medlem af regimenter fra alle dele af Tyskland.
Den første hindring var den 18-20 meter brede Sambre Kanal i det samme område, hvor briterne allerede havde kæmpet hårdt i 1914. Landsbyen på den nordlige side af kanalen blev sikret af 6 Division den 1. november, og den 4. november angreb 2. bataljon Royal Sussex Regiment slusen, assisteret af ingeniørenheder, der skulle slå bro over kanalen.
Angrebet begyndte klokken 05.45. II. Bataljon fra Haderslev ydede voldsom modstand, og det kostede englænderne store tab at tiltvinge sig overgang, men til sidst lykkedes det. Angrebet mod slusen måtte passere nogle marker omgivet af tætte hegn, hvor tyskerne havde indrettet et forsvar med maskingeværer og geværskytter. Først ved middagstid var der slået et hul i de tyske linjer. I Ors området mistede de indsatte engelske enheder 1.150 mand – døde og sårede.
Det skulle blive II. bataljons sidste kamp. Der er ikke mange oplysninger om selve kampen i regimentets officielle historie. Dette skyldes primært, at kun ganske få, om nogen, slap tilbage i sikkerhed og kunne give melding. Allerede kl. 1045 melder chefen for III Bataljon, at englænderne er trængt over kanalen ved Ors sluser, og der intet forelå omkring situationen hos II. Bataljon. Et befalet modangreb med resterne af I. og III. Bataljon opnåede ingen resultater. Først klokken næsten 0300 næste morgen fik regimentet meldinger om, at bataljonen ikke længere eksisterer, men enten var faldet eller taget til fange.
Dokumentationen i den tyske hær var på dette tidspunkt meget mangelfuld, og det har ikke været muligt at finde troværdige oplysninger om tabene i kampene omkring Ors.
I august 1914 havde bataljonen mødt englænderne ved Mons, hvor den i angreb havde tilkæmpet sig overgang over en kanal – og hvor der på engelsk side blev udløst to Victoria Cross. Nu havde bataljonen i sin sidst kamp igen mødt englænderne, der denne gang var den angribende part over en kanal – og hvor der igen på engelsk side blev udløst to Victoria Cross.
Bataljonen fra Haderslev havde derved i angreb og i forsvar været årsag til, at hele FIRE Victoria Cross blev tildelt for ekstrem tapperhed.
7 dage senere – 11. november – var krigen slut!
Rejse med tema om Første Verdenskrig til Compiegne, Reims, Verdun, Braine, Somme og Ypres rundt om 11.november og med deltagelse af René Rasmussen museumsinspektør fra Sønderborg Slot med et indgående kendskab til Første Verdenskrig særligt med fokus på hvad betydningen var for Sønderjylland.
Historiske Rejser skriver:
Rejse med fokus på Første Verdenskrig 7.-13.november 2026 til Flandern og Nordfrankrig med mindeceremonier både 11. november og flere andre dage.
Den store krig som Første Verdenskrig kaldes i en lang række af de krigsførende lande som Frankrig, Storbritannien, Belgien og Italien var et så afgørende brud i historien og med så omfattende konsekvenser at man til tider kan undre sig over hvor lidt den fylder i en dansk kontekst. Her mener vi naturligvis udenfor Sønderjylland, hvor hver eneste by og kirkegård er en påmindelse om hvor store ofre der blev krævet af hvert eneste lokalsamfund.
På denne rejse kommer vi både til Flandern, Somme-dalen, Verdun, Compiegne, Marne-dalen og har udover det brede fokus på Vestfronten og krigen også fokus på de danske vinkler i Braine og Moulin-sous-Touvent, mens vi på hjemturen retter fokus på krigens langvarige konsekvenser både ved at besøge Spa, hvor Kejser Wilhelms militære hovedkvarter var placeret mod krigens slutning , og marineluftskibsabsen i Nordholz.
Vi bor centralt og godt alle steder med to nætter i hhv. Ypres og Compiegne og én nat i hhv. Reims og Münster.
Vi er i Compiegne, Braine og Reims den 11.november – den store våbenstilstandsdag og deltager i de mindeceremonier der byder sig til i forhold til programmet.
En særlig sønderjysk/dansk vinkel har vi ved besøget i Moulin-sous-Touvent, der som René Rasmussen har skrevet en bog om danner rammen om “den blodigste dag i Første Verdenskrig – set med sønderjyske briller”
Turens rejseleder er Anders Bager Eriksen, der ejer Historiske Rejser og som glæder sig til at danne makkerpar med René og selv kan supplere med en del viden om Første Verdenskrig efter at have gennemført rejser til området mange gange.
Rejsen er lavet i samarbejde mellem Rene Rasmussen fra Sønderborg Slot og Historiske Rejser. Vi glæder os meget til at gennemføre denne rejse med jer!
Læs mere om programmet lige her:
Da krigen brød ud i 1914, forventede alle en hurtig krig, der ville være overstået på få måneder. Virkeligheden blev en ganske anden. Hør om Christian Støckler fra Rørkær, der sejlede med krydserens SMS Dresden og bl.a. deltog i søslagene ved Cornel og Falklandsøerne i 1914.
Hør den på iTunes, Spotify eller hvor du plejer at høre podcasts.
Spotify
Redigering: Flowerhaus
Oplev udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig på Sønderborg Slot. Udstillingen kan ses indtil efteråret 2029.
