Alle indlæg af Rene Rasmussen

16. oktober 1919. Svar på den tyske indsigelse mod CIS

Tyske Indsigelser mod Gyldigheden af C. I. S.
Chefen for den tyske Delegation ved Fredskonf. gjorde i en Note af 3. Okt. 1919 gældende, at de forskellige Afstemnings- og Grænse-Kommissioners Gyldighed maatte anses for tvivlsom, saafremt de ikke var sammensat i Overensstemmelse med Traktat-Bestemmelserne (altsaa, hvis de ikke talte Medlemmer, udnævnt af U. S. A.).

Øverste Raad svarede herpaa i en (af Juristernes Kommission affattet) Note, dat. 16. s. M.:

Alle de af de allierede og associerede Magter nedsatte Kommissioner vil være at betragte som regelmæssig konstituerede, og de vil kunne fungere regelmæssigt, naar de er sammensat af Repræsentanter for de Magter, der har ratificeret Traktaten, eller af de Magter, der vel ikke har ratificeret, men som har indvilliget i at udnævne en Repræsentant i Kommissionen.

Selv om alle de Magter, der i Henhold til Traktaten skulde være repræsenterede, endnu ikke har udnævnt deres Repræsentant i det Øjeblik, da Traktaten træder i Kraft, vil Kommissionens Afgørelser dog være gyldige. Saafremt der i saadanne Tilfælde opstaar ligelig Deling af Stemmetallet, skal der gaas frem paa den Maade, som er angivet i Traktatens Artikel 437.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

16. oktober 1919. Tysk klage over indskrænkning af tilrejsende stemmeberettigede

Tysk Note til Fredskommissionens øverste Raad
Generalløjtnant Michel, Øverstbefalende i den belgiske Rhin-Zone, havde afslaaet Pas til de i det slesvigske Afstemnings-Omraade fødte, i Zonen bosatte Personer, som ønskede at deltage i Folkeafstemningen. Generalen havde begrundet sit Afslag paa følgende Maade:

Kun de Indbyggere i Slesvig, som er fødte, eller som har været bosatte dér før 1. Jan. 1900, eller som er bleven udvist derfra uden at have bevaret Bopæl i Afstemnings-Omraadet, har Ret til at tage Del i Afstemningen.

I den Anl. tilstillede den tyske Delegations Chef 16. Okt. 1919 Fredskonf.s Præsident følgende Note:

Overkommandoens Fortolkning staar i Modstrid med Fredstraktatens Tekst, som intet indeholder om, at kun de i Afstemnings-Omraadet fødte Personer, der har bevaret deres Bopæl dér, er i Besiddelse af Stemmeret.

løvrigt er der allerede fra dansk Side blevet tilvejebragt Fortegnelse over de i Nordslesvig fødte Personer, som for Tiden er bosat i Danmark, og der er sørget for, at de kan komme til at deltage i Afstemningen.

Overkommandoens Afgørelse vil gøre det umuligt for de i de okkuperede tyske Landomraader bosatte Personer at udøve Stemmeret i Slesvig. Derved vil der kunne rejses Tvivl om Afstemningens Retfærdighed.

Følgelig anmoder jeg om, at Overkommandanten for fjerde rhinske Besættelses-Zone maa blive underrettet om sin urigtige Fortolkning af Fredstraktatens Art. 109, og at der maa blive taget Forholdsregler, som gør det muligt for de paagældende Personer at deltage i Folkeafstemningen.

Af Hensyn til Fredstraktatens snarlige Ikrafttræden vilde jeg være Deres Excellence overordentlig taknemlig for at foranledige, at disse Forholdsregler tages saa hurtigt som muligt.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (2): 1860-1869.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Andet afsnit handler om tiåret 1860-1869. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

3. afsnit offentliggøres her på siden den 19. oktober.

https://www.tvsyd.dk/video/klip/100-ar-i-syd-og-sonderjylland?autoplay=1#player

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (1): 1850-1859.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Første afsnit handler om tiåret 1850-1859. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/video/klip/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-110?autoplay=1?v=1_sj5n97nm

Dansk løbeseddel: Renterne på den tyske statsgæld er fordoblet til 10 milliarder mark!

Allerede fra efteråret 1919 rasede i afstemningskampen en krig på argumenter for eller imod at give sin stemme til hhv. Danmark eller Tyskland. Ammunitionen var løbesedler – datidens Facebook-opslag. De var lynhurtige at trykke – men svaret fra modparten kom ofte kun få timer senere!

Her en dansk løbeseddel på tysk, der fremmaner den enorme gældsbyrde, tyske skatteydere kommer til at forrente – og som man (underforstået) kan slippe for, hvis man stemmer dansk.

1. oktober 1919. 50-års jubilæum: “Flensborg Avis er det Sted, hvor alle gode Kræfter mødes.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Oktober: »Flensborg Avis’s« 50 Aars Jubilæum. Overvældende Strøm af Hilsener, Blomster, Breve, Telegrammer, Besøg – selv
af Børnene.

Ravn siger paa Mellemslesvigsk Udvalgs Vegne: »Fra at være Feltvagt er »Flensborg- Avis« rykket op til at være Hovedkvarter,
og det ikke alene for Mellemslesvig, men for hele Sønderjylland. Ingen større Beslutning kan tages uden om »Flensborg- Avis«, det er det Sted, hvor alle gode Kræfter mødes.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Hans Horn – og den evige krig. Ny udstilling på Sønderborg Slot

Museum Sønderjylland præsenterer fra 11. oktober 2019 en helt særlig kunstudstilling på Sønderborg Slot. Her har museet fået adgang til en stor samling af værker, som lægen Hans Horn har efterladt sig.

De groteske, gruopvækkende, men også farverige og humoristiske skildringer af krigen, mennesket og religion viser på en gribende måde et menneskes kamp for at forstå og bearbejde krigsoplevelserne ved at skrive om dem og ikke mindst male dem.

Arbejdet med tekst og billeder gjorde det muligt for Hans Horn at komme igennem hårde kvæstelser, traumatiserende oplevelser ved fronten og ikke mindst oplevelserne i krigslazaretterne, hvor Horn i slutningen af krigen arbejdede som kirurg.

Hans Horn skildrede det hele i sine optegnelser og sine værker – råt, bizart og helt uden filter.

På udstillingen vises et stort udvalg af Hans Horns værker, der er med til at belyse den både fantastiske og forfærdelige fortælling om et menneske, der fik markante og aldrig helende ar på både krop og sjæl.

Efter krigen blev Hans Horn dansk statsborger og arbejdede som læge i Padborg, hvor han boede til sin død i 1989.

Han efterlod sig et enormt værk og et manuskript, som dannede ramme for Tom Buk-Swientys bog Det ensomme hjerte fra 2017.

Udstillingen kan ses indtil 15. marts 2020.

Normal entré: Voksne 80,- kr. Børn under 18 år: Gratis. Studerende og grupper: 70,- kr.

29. september 1919. Folk strømmer til dansk møde i Flensborg

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. September: Tillidsmandsmøde. Fuldt Hus, ogsaa paa Scenen. Godt Møde. Flyvebladet modtages med stor Munterhed.

300 Indmeldelser i Vælgerforeningen under Mødet. Cornelius Hansen og jeg har i Kaffebordspavsen Tillidsmænd staaende i Kø med Forespørgsler.

Bagefter Særmøde med Distriktsformændene. — H.P. H anssen har
i Gaar i Sønderborg holdt en ny Holbøl-Tale.

Note: H.P. Hanssen skal angiveligt i juni 1919 have holdt en tale, hvori han erklærede ikke at ville “røre en finger” for 3. zone.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. september 1919. Resolution og valutahjælp fra Danmark til Sønderjylland

Vælgerforeningens Flertal drøftede den 29. september 1919 spørgsmålet om Valuta-Hjælpen fra Danmark

Valutaspørgsmaalet drøftedes indgaaende i Tilslutning til et Referat af Minister H. P. Hanssen; Befolkningens Ønsker fremhævedes, og Nødvendigheden af, at den danske Stat bringer betydelige Ofre, indskærpedes paany.

Samtidig udtaltes der Tillid til, at det danske Folk forstaar Stillingens Alvor, og besjælet af den Offervilje, der allerede har givet sig saa storslaaede Udtryk over for Sønderjyderne, er rede til at bringe de Ofre, der er nødvendige for, at Spørgsmaalet kan løses paa en tilfredsstillende Maade.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

28. september 1919. Ernst Christiansen skriver sit første flyveblad på plattysk

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. September: Fagforeningskartel og Arbejderraad i Flensborg udtaler i et Brev til mig en Tak til Komiteen og alle, der har taget sig af de flensborgske Børn. —

Skrevet det første plattyske Flyveblad. Morsomt at mindes Drengeaarene.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Går du med en forfatter i maven? Forlag søger manuskripter

Forlaget Mellemgaard har sendt os følgende meddelelse:

Har du et manuskript / bogprojekt så kontakt vores redaktion som vil lave en vurdering. E-mailadresse:
mellemgaard.forlaget@mellemgaar.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Kaj Sørensen
Forlagschef

Forlaget mellemgaard ApS
Kragsbjergvej 22, 1.
5000 Odense C
Tlf.: 2399194 / 65903642
mellemgaard.forlaget@mellemgaard.dk
www.mellemgaard.dk

Forlaget mellemgaard har eksisteret siden 1998, og vi udgiver ca. 300 titler om året. Vi har en bred udgivelsesprofil og udgiver titler inden for snart sagt alle genrer f.eks. romaner, krimi og spændingsbøger, digte, biografier, selvhjælpsbøger, kogebøger, hobbybøger og meget andet. Se mere på www.mellemgaard.dk

Ny bog: Kampen om de faldnes minde.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i en ny bog – Kampen om de faldnes minde. Forfatter er historikeren Lars N. Henningsen, og bogen udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Det er ofte fremhævet, at de fleste mindesmærker står som fællesminder over alle de faldne i et sogn uanset deres nationale tilhørsforhold. Ser man nøjere efter, gemmer der sig imidlertid dansk-tyske modsætninger bag stenene. Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres. Tysksindede så soldaterne som helte faldet for det tyske fædreland.

Det førte en del steder til strid om udformningen af mindesmærket, og i nogle sogne fik danske og tyske hver deres mindesmærke. I 1930’erne fejrede det tyske mindretal med hagekors såkaldte ”Heldengedenktage” ved mindesmærkerne, og i besættelsesårene blev mindesmærkerne benyttet af Værnemagten og mindretallet til ensidige tyske højtideligheder.

På dansk side var svaret at oprette ”Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere”, og våbenstilstandsdagen 11. november blev nu indført som årlig dansk mindedag.

Først efter 1945 blev disse modsætninger gradvist udjævnet, og på våbenstilstandsdagen i 2018, i 100-året for freden, blev mindesmærkerne midtpunkt for dansksindede og tysksindede til fælles markeringer i fredens ånd. Endelig var kampen om de faldnes minde afsluttet.

Med mange illustrationer fortæller Lars N. Henningsen om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr.

Bogen kan købes i hjemmesidens butik. 

Bogen præsenteres ved et arrangement med foredrag den 1. oktober kl. 15:00 på Landsarkivet for Sønderjylland, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa. Her kan boges også købes.

 

26. september 1919. Forsøg på at forlige parterne i Vælgerforeningen

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. September: Forligsmøde af nogle Mænd fra hver Side i Tinglev under Grev Schacks Ledelse. Enes om at indkalde et fælles Bestyrelses- og Tilsynsraadsmøde til Forberedelse af  Generalforsamling og Valg i Vælgerforeningen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. september 1919. Det tyske Udvalgs forslag til mindretalsbeskyttelse af det kommende tyske mindretal

Det tyske Udvalg vedtog i Flensborg 25. Sept. 1919 følgende »Fordringer til Beskyttelse af et tysk Mindretal i de Dele af Slesvig, der maatte blive afstaaede«, som tilstilledes Rigsdagspartiernes sønderjyske Udvalg:

Til Udførelse af de af [den tyske] Rigsregering i Statutterne til et Folkeforbund foreslaaede Bestemmelser til Beskyttelse af nationale Minoriteter bør der — selv om Folkeforbundet skulde blive til Virkelighed — søges opnaaet en Traktat med Danmark. I saa Henseende stilles følgende Krav:

A. Almindelige Bestemmelser

I. Omfanget af den tyske Minoritet
1 — De Tyskere, der maatte forblive i det Omraade, som skal afstaas, og i Henhold til Fredstraktatens Bestemmelser erhverver dansk Indfødsret, skal anerkendes som den tyske Minoritet og organiseres som tysk-folkeligt (völkische) Samfund (Gemeinschaft).
2 — Det tysk-folkelige Samfund er offentlig juridisk Person og omfatter
a — alle efter dansk Ret myndige Personer i de afstaaede Omraader, der ved Indførelse i en tysk Rulle (Matrikul) erklærer sig for Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund,
b — alle mindreaarige, for hvilke den Person, hvem Opdragelsesretten tilkommer, afgiver en tilsvarende Erklæring. Adgang til Indførelse i Matrikulen bør vedvarende staa aaben for enhver, der er bosat i det nævnte Omraade.
3 — Det tysk-folkelige Samfund maa tillade, at saadanne Folkefæller, der ikke er i Besiddelse af dansk Indfødsret, deltager i dets Indretninger og hidkalder dem til Gennemførelse af Samfundets Opgaver.

II. Den tyske Minoritets Grundrettigheder
1 — Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund nyder uden Undtagelse alle Rettigheder, som de øvrige danske Statsborgere har.
Der maa ikke gives Love, der indskrænker Medlemmerne af det tyskfolkelige Samfund i Udøvelsen af disse Rettigheder.
2 — Det tysk-folkelige Samfund har fuld Frihed i Plejen af dets kulturelle Interesser, især paa Omraader vedrørende Kirke, Skole, Kunst, Presse og paa Forenings- og Forsamlingsvæsen.
3 — Den frie Brug af det tyske Sprog i Ord og Skrift maa ikke indskrænkes.
4 — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at paaligne dets Medlem mer Skat og til at disponere over de indkommende Beløb i Overensstemmelse med Samfundets Love.
5 — Det tysk-folkelige Samfund har til Gennemførelse af disse Opgaver Ret til at forlange de danske Myndigheders Hjælp.

B. Det tysk-folkelige Samfunds Institutioner

I. Folkeraad
1 — Til Varetagelse af det tysk-folkelige Samfunds Fællesinteresser dannes
der et Folkeraad (Volksrat).
2 — Folkeraadet bliver repræsenteret i den danske Regering og dermed overfor det danske Parlament ved et af dets Medlemmer.

II. Kirke
1 — Medlemskreds.
Alle evangeliske Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund, der lader sig indtegne som Medlemmer af de tyske Menigheder, danner den evangelisk-tyske Kirke i Danmark, som er en Del af den danske Folkekirke, dog med nedenstaaende Særrettigheder.
2 — Præstekald og Gudstjeneste.
a — I Byerne Haderslev, Aabenraa og Sønderborg overlades et Præstekald, i Tønder Førstepræstens Kald til den tyske Menighed. Hver Søndag skal der afholdes tysk Gudstjeneste mindst een Gang. Højmesse afholdes i Overensstemmelse med Forholdet mellem Medlemsantallet af den tyske og den danske Menighed.
b — Paa Landet
1 — har, hvor Tyskerne er i Majoritet, den tyske Præst Sognepræsteembedet, dog saaledes, at Danskerne her har de samme Rettigheder som Tyskerne, hvor disse er i Minoritet.
En Forandring skal kun kunne finde Sted i Tilfælde af Vakance i Embedet, og højst hvert 5. Aar og kun, saafremt den tidligere Minoritet i mindst 3 Aar har udgjort 3/5 Majoritet.
Højmessen skifter mellem den tyske og danske Menighed i Overensstemmelse med Styrkeforholdet.
Saafremt Flensborg ogsaa skulde blive indlemmet i Danmark, bør de tyske Menigheder beholde deres Rettigheder og den danske Menighed organiseres ved egne Midler.
2 — Hvor Tyskerne ikke maatte have Majoritet, danner de Tyskere, der tilhører forskellige Menigheder, men har maattet slutte sig sammen, en »Diaspora-Menighed«, der ansætter en Præst. Denne har Ret til at foretage alle Embedshandlinger overfor de indskrevne Medlemmer af sin Menighed og disses Slægtninge. Menighedsmedlemmerne er beføjede til at benytte Kirken, Kirkegaarden saavel som forhaandenværende Menighedshus og Konfirmandsal i Menigheden, hvor de bor, til Gudstjenester og Embedshandlinger, alt under de samme Betingelser som Medlemmerne af den danske Menighed. Organist, Degn, Kirketjener o. s. v. bør medvirke herved i samme Omfang som ved de tilsvarende Fester i den danske Menighed (jfr. Lov om Valgmenigheder henholdsvis Sognebaandsløsning).
3 — En fælles Administration af Præsteembederne i Henhold til 1 og 2 er tilladt.
3 — Administration.
Kun indskrevne Medlemmer, der er fyldt 25 Aar, har Medbestemmelsesret.
De enkelte Menigheder administrerer deres egne Anliggender i Overensstemmelse med de danske Love om Menighedsraad og Kirkers Bestyrelse.
Fællesanliggender administreres ved en Synode, til hvilken hver organiseret Menighed — ogsaa Diaspora-Menighed — delegerer deres fast ansatte Præster og det dobbelte Antal Lægmænd. Lægmændene vælges ved hemmeligt, direkte Valg af alle indskrevne Menighedsmedlemmer.
De fast ansatte Præster vælger af deres Midte en Præst, der udøver Stiftsprovstens Funktioner.
Denne samt et af en Præst og 5 Lægmænd bestaaende Synodeudvalg er den højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender.
Saafremt Omraader med en kompakt tysk Befolkning (2. Zone) maatte blive afstaaet, faar dette sidste Stykke følgende mere omfattende Ordlyd:
»Højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender i det tysk-folkelige Samfunds Omraade er Synodeudvalget, sammensat af en Biskop (Formand), Stiftsprovsten, 3 Præster og 10 Lægmænd. Præsterne og Lægmændene vælges af Synoden; Stiftsprovsten udnævnes af Biskoppen blandt 3 Præster, der er foreslaaet af Udvalgets øvrige Medlemmer; Biskoppen udnævnes derimod af Kongen blandt 3 Præster, der er foreslaaede af Synodeudvalget. Ved den første Udnævnelse træder i Stedet for Synodeudvalget en Forsamling af alle Præster indenfor den evangelisk-protestantiske Kirke. Biskoppen har Sæde i Flensborg.«
Udadtil, i Særdeleshed i Forholdet til den øvrige danske Folkekirke, er Stitfsprovsten (eller i Tilfælde af, at Tilføjelse til sidste Stykke foretages:
Biskoppen) den evangelisk-tyske Kirkes eneste Repræsentant med de danske Biskoppers Rettigheder og Pligter. Dog kan Ministeren kun efter Samraad med Synodeudvalget give Udførelsesbestemmelser vedrørende disse Grundsætninger eller andre Anordninger. Ministeren kan ikke udstede Anordninger, mod hvilke Synoden nedlægger Veto med 5/6 Majoritet. Hvor tyske og danske Menigheder i Fællesskab tilvejebringer Midlerne til de kirkelige Udgifter, sammensættes den Korporation, der vælges i Administrationsøjemed (Lov om Kirkers Bestyrelse), i Forhold til Menighedernes Medlemstal,
dog saaledes, at Mindretallet skal have mindst 1 Plads. Saafremt det er nødvendigt at oprette Provstier, vælges Provsten af Provstiets Præster, og Valget stadfæstes af Stiftsprovsten, henholdsvis Biskoppen.
4 — Tilvejebringelse af Pengemidler.
De Præster (Sognepræster, residerende Kapellaner), der er ansatte i faste Embeder, har, Embedets Indtægter indbefattet, alle Rettigheder, som ved Lov maatte blive indrømmet den danske Folkekirke.
I alle Menigheder, hvor Tyskerne ikke bygger Kirke, anlægger egen Kirkegaard eller ansætter egne Kirkeembedsmænd, bidrager de til Udgifter i saa Henseende ligesom de danske Menighedsmedlemmer.
I de under B, II, 2, b, 1 og 2 nævnte Menigheder er de tyske Menighedsmedlemmer,
der har erklæret deres Tilslutning til en saadan Menighed, i den Menighed, hvor de har Bopæl, fritagne for at betale Gebyrer til Præsten som Accidenser, Offer og Tiende.
For øvrigt udreder den tyske Menighed sine egne Udgifter, og de enkelte Menigheder og Synoder har Ret til at udskrive Skatter.
Den danske Statsregering skal en Gang for alle give sin Tilslutning til, at den tyske Menighed modtager Tilskud fra tyske Regeringer, Kirkekorporationer, Sammenslutninger, Privatpersoner og Kasser.
Saafremt den danske Stat maatte yde Tilskud til den danske Folkekirke, faar den evangelisk-tyske Kirke Andel heri i Forhold til Medlemsantal og Skatteevne.
5 — Embedsbesættelse og Præsternes Uddannelse.
Alle Præsteembeder besættes i Regelen ved Menighedsvalg. Præsentationen sker ved Menighedskirkeraadet med Tilslutning fra Ministeren (eller under Forudsætning af Tilføjelsen til 3, 3. Stykke, med Biskoppens Tilslutning)

Forudsætning for, at en Mand kan blive valgt til tysk Præst, er, at han har bestaaet den foreskrevne Eksamen, besøgt et tysk Universitet i mindst to Aar og i et Aar har været Vikar ved en Kirkemenighed i Tyskland.
(Supplement i Henhold til 3, 3. Stykke: I Stedet for »i et Aar — Tyskland « træder: »og i et Aar besøgt et Præsteseminarium, der af den evangelisk-tyske Kirke oprettes i Flensborg«).
Det er ogsaa tilladt at tilkalde ordinerede Præster fra Tyskland; dette kan kun forbydes af Ministeren, naar der foreligger aabenbare Kendsgerninger, som giver Anledning til at tvivle om den paagældendes Loyalitet.
Dansk Indfødsret kan ogsaa kun nægtes af denne Grund, ligesom Adgangen til at opnaa denne skal gøres let for ham.
En Præst maa kun afskediges i Elenhold til tilsvarende Anvendelse af Disciplinærretten for danske Præster.
6 -—- Konfirmationsundervisningen.
Børn, der besøger tyske Skoler, faar ogsaa tysk Konfirmationsundervisning.
Børn, der paa Landet kun kunde besøge danske Skoler (jfr. III, 7, c), kan ligeledes stille Krav om at deltage i den tyske Konfirmandundervisning, henholdsvis konfirmeres paa tysk. Den tyske Kirke vil herom træffe nærmere Bestemmelser.
For saa vidt det er paakrævet, at der gives Dispensation fra Skoleundervisningen, skal denne gives.
7 — Slutningsbestemmelser.
Disse Grundsætninger for den folkelige Selvbestemmelsesret paa det kirkelige Omraade skal ogsaa bevares ved en eventuel Adskillelse af Kirke og Stat i Danmark, saaledes at
a) den tyske Kirke ikke maa staa daarligere end den danske
b) en folkelig Sammenslutning til en fri tysk Kirke paa ingen Maade maa forhindres.

III. Skole
1 — Ethvert Barn indenfor det tysk-folkelige Samfund har Krav paa tysk Opdragelse.
2 — Den tyske Opdragelse sikres ved et veludviklet Skolevæsen. Samfundets Skoler har samme Egenskab som offentlige Skoler og de Rettigheder, saadanne Skoler har.
3 — Skoleforholdenes Organisation paahviler det tysk-folkelige Samfund, der i egne Skoleanliggender repræsenteres ved et Skoleraad (»Schulrat«),
4 — Skoleraadet bestaar for 1/3 af Lærere, der vælges af Lærerne, for 2/3 af Repræsentanter for Skoleforstanderskaberne, som vælges af de enkelte Skoledistrikter, der bliver dannet. Som Formand i Skoleraadet fungerer en Lærer, der vælges af Skoleraadet. Valget stadfæstes af Ministeren.
Denne Myndighed skal indordnes i den danske Administration, saaledes at den danske Stats Tilsynsret bevares, og at en stadig Forbindelse mellem Skoleraad og Ministerium sikres.
5 — Skoleraadet administrerer alle Skolevæsenets Midler, sørger for Tilvejebringelse af »frie Kulturmidler«, Oprettelse af Skoler samt Affattelse af Undervisningsplaner og bestrider kort sagt alle Opgaver, der ligger indenfor Skolevæsenet.
Til Leder af Skolevæsenet vælger Skoleraadet — med Tilslutning af Ministeren — en Person, til hvilken samtidig Forretningsførelsen for Skoleraadet overdrages.
6 — Det tyske Skolevæsen organiseres i Overensstemmelse med »Enhedsskole«-Tanken (»Einheitsschule«).
7 — Den danske Regering skal i dette Øjemed yde følgende:
a — til det tysk-folkelige Samfund bør der straks ved dets Organisation anvises Skoler. Naar nye Skoler oprettes, skal der ydes dem Tilskud, saaledes som der under lige Forhold ydes danske Skoler.
b — Hvor mindst 36 Børn, ogsaa fra forskellige Kommuner, samler sig om en rent tysk Enkeltklasse-Skole, skal det erkendes, at denne er tiltrængt, og det saa længe, indtil Tallet i 3 paa hinanden følgende Aar synker under 20.
c — Børn af det tysk-folkelige Samfund, som paa Grund af deres Boligs isolerede Beliggenhed ikke kan besøge egne Skoler, indtræder i de stedlige danske Skoler, men fritages for Religionsundervisningen og faar een Dag ugentlig fri for at deltage i den tyske Særundervisning. Denne Undervisning meddeles af Vandrelærere eller andre dertil egnede Kræfter.
d — Skoleraadet bestemmer, hvilke og hvor mange højere Skoler der udkræves.
e — Til Tilvejebringelse af Midler til det tyske Skolevæsen erholder Skoleraadet Andel i den danske Stats Tilskud til Skolevæsenet i Forhold til det tysk-folkelige Samfunds Talrighed og Skatteevne.
f — Skoleraadet skal i Overensstemmelse med Undervisningsministeren fastsætte Reglerne for Lærerkræfternes faglige Uddannelse. Denne skal foregaa paa tyske Læreanstalter, og disse Anstalter maa tilhøre enten det tyske Rige eller det tysk-folkelige Samfund. Lærerne maa høre til det tysk-folkelige Samfund. Ogsaa Rigstyske kan kaldes til Lærere ved Læreanstalterne paa de under B, II, 5, 4. Stykke, fastsatte Betingelser.
g — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at vælge og ansætte sine Lærerkræfter efter Principer, som det selv danner.
h —- Indretning af enhver Art Privatskole for den endnu ikke skolepligtige, den skolepligtige Alder og derudover med Henblik paa baade faglig og Almendannelse er principielt tilladt. Privatskolerne nyder alle Begunstigelser, der tilkommer saadanne Skoler efter dansk Ret.
i — Tilskud til det tyske Skolevæsen fra privat Side eller ved Rigsforanstaltning kan ikke afvises.

IV. Slutningskrav
1 — Der skal ydes den danske Minoritet, som forbliver paa det tyske Højhedsomraade, de samme Rettigheder, som i ovenstaaende Grundsætninger bringes i Forslag for det tysk-folkelige Samfund.
2 — Til at træffe Afgørelse i Anledning af Besværinger fra nationale Minoriteter paa begge Sider af Grænsen med Hensyn til Anvendelsen af ovenstaaende Grundsætninger skal dannes en Voldgiftskommission. Den bestaar af 7 Medlemmer, nemlig 2 Repræsentanter fra hvert af de nationale Mindretal, 1 Repræsentant fra hver af de paagældende Regeringer og en Opmand fra en skandinavisk Stat.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Bogpræsentation og foredrag 1. oktober kl. 15:00 i Aabenraa

Præsentation af ny bog – Kampen om de faldnes minde

Tid: 01-10-2019 kl. 15:00 – 16:00

Sted: Rigsarkivet, Aabenraa, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa

Historiker, dr. phil. Lars N. Henningsen vil præsentere sin nye bog Kampen om de faldnes minde, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i den nye bog Kampen om de faldnes minde. I bogen fortælles med mange illustrationer om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Læs mere om bogen her

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik fra den 23. september 2019 og ved præsentationen af bogen.

Lars N. Henningsen vil også holde foredrag om bogen i løbet af oktober og november andre steder i Sønderjylland. Dato og sted for disse foredrag oplyses senere på hjemmesiden. Ved alle foredrag kan den nye bog købes.

24. september 1919. Dansk besættelse af 1. zone straks efter afstemningen?

På Mødet 24. Sept. 1919 refererede Minister H. P. Hanssen Fredstraktatens Bestemmelser om Kundgørelse af Afstemningsresultatet for 1. Zone og om Danmarks Ret til straks derefter at besætte Omraadet med sine militære og administrative Myndigheder; han meddelte dernæst, at C. I. S. havde opfordret Regeringen til at fremkomme med en Udtalelse om, hvorvidt den vilde foretage en Besættelse straks efter, at Afstemningens Resultat var blevet offentliggjort? Ministeren fortsatte:

Kommissionen har i Gaar mindet om, at den ønskede Svar, og jeg har stillet i Udsigt, at det skulde blive afgivet i Morgen, naar denne Forhandling har fundet Sted.

Det er selvfølgelig af den største Betydning her, hvordan man bedømmer Situationen nede i Sønderjylland, og jeg har da forelagt dette Spørgsmaal for de 3 forskellige Grupper, der nu er dannede dernede.

Som Svar fra Vælgerforeningen oplæste H. P. Hanssen derpaa den 15. september 1919 gengivne Resolution. Fra henholdsvis ”de 23” og Mellemslesvigsk Udvalg var indkommet følgende Udtalelser:

Mindretalsgruppen i Vælgerforeningens Tilsynsraad deler Forventningen om, at den internationale Kommission og den danske Regering gør Brug af den Hjemmel, der i Art. 109 af Fredstraktaten forefindes for, at den danske Regering, saa snart Afstemningen i 1. Zone har fundet Sted, efter Aftale med Kommissionen kan besætte 1. Zone med sine Militær- og Forvaltningsmyndigheder.

Vi beder imidlertid med Hensyn til Toldgrænsens Flytning den internationale Kommission og den danske Regering om ved saa virksomme Foranstaltninger som muligt at søge at mildne de Ulemper for Erhvervslivet i 2. Zone, som en Toldgrænse mellem 1. og 2. Zone vilde medføre.

Mellemslesvigsk Udvalg kan ikke fortænke den nordslesvigske Befolkning i, at den ønsker Fredstraktatens Bestemmelser ført ud i Livet, hvorefter den danske Regering efter Afstemningen i 1. Zone kan lade sine Militær- og Forvaltningsmyndigheder besætte dette Omraade.

Vi undlader ikke at gøre opmærksom paa, at der ved en Flytning af Toldgrænsen, som skiller 2. Zone fra 1., vil opstaa alvorlige Ulemper for Befolkningen i 2. Zone, og vi henstiller indtrængende, at disse

Ulemper søges forebyggede ved virksomme Forholdsregler:

H.P. Hanssen: Jeg staar derfor paa det Standpunkt, at jeg slutter mig fuldstændig til de Resolutioner, der er fremkommet fra forskellige Sider dernede, og mener, at det, hvilke Betænkeligheder vi end kan have, dog vil være det rigtigste at foretage Besættelsen straks. Og denne Besættelse maa ført om dette Spørgsmaal, ogsaa omfatte Toldgrænsens Flytning imod Syd. Vi kan ikke have en Toldgrænse liggende ved Kongeaaen midt i et Omraade, der administreres af danske Myndigheder. Jeg kan altsaa kun anbefale, at man giver sin Tilslutning til, at der finder en Besættelse af 1. Zone Sted, saasnart Afstemningsresultatet er blevet publiceret.

Efter nogen Forhandling gav Udvalget sin Tilslutning til Forslaget om Besættelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

23. september 1919. Stort valgmøde i Gråsten

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. September: Under Skybrud i Avtomobil til Graasten, et Led i en Række Møder til Støtte for Valgkravet. Kloppenborg, P. Grau og jeg taler. Stort Møde, stærk Tilslutning. Forkorter Hjemturen med Sang.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. september 1919: Tysk avis: “Danske agenter taler over alt for Danmark.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. September: »Flensburger Nachrichten« skriver naivt om, at »ikke alene i Butikker, men alle Vegne, hvor der samler sig Folk«, indfinder der sig Agenter for at tale for Danmark, »saaledes paa Raadhuset,
paa Posten, ja endog paa Gaden«. — Aften Tillidsmandsmøde; alle Tillidsmænd er nu forsynede med Legitimationskort. Indleder med
Klasseinddelingen af de stemmeberettigede.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

21. september 1919. Til 80-års fødselsdag i Strukstrup

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. September: I Avtomobil med Ferdinands forbi Obdrup — Besøg hos Wall — til Strukstrup for at lykønske gamle Henrik Lassen til
hans 80-Aarsdag. En prægtig Skikkelse, men fyldt af Bitterhed.

Note: Henrik Lassen var far til Peter Lassen, der var stærkt engageret i arbejdet for en grænse ved Danevirke. Henrik Lassens erindring rakte tilbage til den tid, da gamle mennesker i det sydlige Angel stadig talte dansk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

19. september 1919. Den tyske agitation i 1. zone bliver mere pågående

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. September: Berlingske omtaler, hvor paagaaende den tyske Agitation nu er bleven i 1. Zone, men mener, at Striden i Vælgerforeningen er Skyld. Selvfølgelig er det Slettelsen af 3. Zone, der helt har forandret Stillingen og givet Tyskerne Mod.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. september 1919. Mellemslesvigsk Udvalg tilslutter sig toldgrænsekravet, men vil have kompensationer

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. September: Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse Sammen
med P. Grau udarbejder Resolutioner, som slutter sig til Toldgrænse-Kravet, men ønsker Ulemperne for 2. Zone mindskede ved virksomme Foranstaltninger.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

16. september 1919. “De 23” (oppositionen til H.P. Hanssen) mødes i Tinglev

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. September: De 23 samles i Tinglev. Enige om at kræve Valg og ikke forinden svække vor Stilling ved Samarbejde. En Deputation
fra Vesteregnen anbefaler sin Tanke om en Folkeafstemning, som
vi vedtager at støtte, saafremt der ikke bliver Valg. Sønderjysk Arbejderforenings Formand og Næstformand er med. Forslaget om Nordslesvigere til 2. Zone godkendes ogsaa her, og  rbejderforening-en lover at være med.

— Aften med P. Grau hos Advokat Ravn, der har telegraferet til Tinglev. Han har haft Besøg af H.P. Hanssen, der imidlertid kun har medbragt et Opraab og Vælgerforeningsflertallets Resolution om straks efter Afstemningen i 1. Zone at faa Toldgrænsen flyttet. Er enige om, at, det er et taktisk Skaktræk for at tage Valggrundlaget bort fra os.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)