Alle indlæg af Rene Rasmussen

29. januar 1920. De nye plebiscitfrimærker er stærkt efterspurgte

 

Der er indgaaet en endnu ubekræftet Meddelelse om, at to kendte Landmænd fra Omegnen af Haderslev er bleven løsladte fra tyske Fængsler, hvor de længe har hensiddet som sigtede for i sin Tid efter at være gaaede over Grænsen at have stillet sig i de Allieredes Efterretningstjeneste.

Paa Posthuset i Haderslev har man travlt med Udleveringen af de nye og meget efterspurgte Plebiscit-Frimærker. Tyske Frimærker er satte ud af Kurs.

Der klages forøvrigt over, at der endnu udøves Censur overfor Brevforsendelser. Folk modtager daglig Breve, som har været aabnede

DKsyds programserie Adskilt – Genforenet – Efterladt – Afsnit 2

DKSYD har produceret en serie om Sønderjyllands historie i anledning af 100-året for Genforeningen. Dette afsnit 2 handler om baggrunden for krigen i 1864 og krigens forløb og afslutning.

Medvirkende bl.a. Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland, og Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet.

DKSYD skriver:

“Efter den første slesvigske krig bestod helstaten med hertugdømmerne Slesvig, Holsten, Lauenborg og Kongeriget Danmark. Men det bliver sværere og sværere for den danske konge og regeringen at holde sammen på helstaten.”

 

Carla Colsman: “Flagene sys”.

Blandt Sønderborg Slots mange historiemalerier er dette helt specielt. Det kan for tiden ses i den store udstilling om Kunstnergaven til Sønderjylland på Brundlund Slot i Aabenraa.

Man kan læse mere om dette maleri – og mange andre – i bogen “Historien på væggen. Historiemalerier på Søndeborg Slot” (2017). Den er på 224 sider og særdeles velillustreret med mange flotte gengivelser af museets mange malerier. Bogen koster 198,- kr. og kan købes i boghandelen, i museumsbutikken på Sønderborg Slot eller ved at sende en mail til hath@msj.dk.

Nedenfor en smagsprøve

Ingen fest uden flag

Af Inge Adriansen

Carla Colsmann (1887-1974): Flagene til Sønderjylland syes på Christiansborg. 1919. 99 x 135 cm.

Som historiemaleri er dette usædvanligt. Det viser ikke en dramatisk situation eller en helt, men derimod en samtidsbegivenhed, hvor de aktive er kvinder – tilmed er de fleste tjenestepiger. Billedet indgår i den såkaldte Kunstnergave til Sønderjylland, som blev overrakt efter Genforeningen. Blandt de mange billeder i gaven er dette det eneste, hvis motiv knytter direkte an til Genforeningen.

Flagsyning på Christiansborg

Efter 1864 var hele Sønderjylland under tysk styre. For den dansksindede del af befolkningen blev danske nationale sym­boler vigtige udtryk for ønsket om fastholdelsen af en na­tional identitet. Der var dog ikke frit slag til at bruge dem. Danske flag var straks efter indførelsen af tysk styre blevet forbudt. Flagstængerne blev fjernet ved huse og gårde, og flagene gemt på kistebunden. Herfra kunne de hentes frem og vises udendørs én gang årligt – ved hoved­rengørin­gen, hvor flagene ligesom andre tekstiler blev luftet på hækkene.

Efter det tyske nederlag i Første Verdenskrig opstod der mulighed for at få fastlagt Tysklands grænser ud fra “folkenes selvbestemmelsesret”, og det blev besluttet, at der skulle afholdes folkeaf­stemning i den nordlige del af Sønder­jylland. Afstemningen fandt sted i to zoner i løbet af februar og marts 1920, og forbe­redelserne gik i gang i sommeren 1919.

Flagning med Dannebrog var fortsat forbudt og ville først være tilladt fra selve afstemningsdagen i 1. zone den 10. februar 1920. Der var til gengæld et stort ønske blandt mange danske om at demonstrere opslutningen om det danske med en omfattende flagning på dagen.

Til det manglede man danske flag overalt i Sønderjylland, og allerede i efteråret 1919, et halvt år før flagningen blev tilladt, gik sønderjysk interesserede kredse i København i gang med at skaffe flag til det snart genvundne land. På nationens højborg, Christiansborg, blev der indrettet en systue, hvor borgerskabets fruer mødte op og stillede deres symaskiner og tjenestepiger til rådighed til frem­stillingen af flag til sønderjyderne.

Det var en række køben­havnske kvinde- og velgørenhedsfore­ninger, som tog dette usædvanlige initiativ for at sikre, at ingen flagstang hos nogen dansksindet behøvede at stå bar den dag, hvor folkeaf­stemningen skulle finde sted.

På maleriet ses en mand, der synes at være systuens leder, i samtale med en rygvendt kvinde med stor hat. Hun må være én af de mange fruer, der har stillet deres tjenestepige til rådighed for det gode initiativ. Manden er antageligt fabriksejer Christian Hasselbalch, der var i komiteen for at skaffe flag til sønderjyderne. Han var en meget driftig virksomhedsejer, formand for Privatbanken og engageret i mange humane formål.

Den svenske forfatter og nobelprismodtager Selma Lagerlöf kom på besøg i systuen, roste initiativet og lod sig fotografere siddende ved en symaskine. Hun har dog næppe syet mange sting på et flag, men var med til at vise overfor offentligheden, at det var et prisværdigt nationalt foretagende.

Det har været diskuteret, hvor systuen var indrettet på Christiansborg. Det har næppe været i rigsdagsfløjen, da rigsdagen i 1918 var rykket ind i det genopførte slot. Sandsynligvis har det været i kongefløjen, som i 1919 endnu ikke var færdigindrettet – og i øvrigt aldrig blev taget i brug som kongebolig, men kun som kongelige repræsentationslokaler.

Christiansborg-flagene blev forsynet med en påskrift i kanten ind mod flagstangen, hvor der stod anført, at flaget var syet i 1919 på Christiansborg. Så kunne modtageren og dennes familie se og føle, at de var blevet en del af danske nation.

Flagene blev skænket som hædersgaver både til frem­trædende, dansksindede sønderjyder og til mindrebe­mid­lede sønderjyder, der ikke havde råd til selv at købe flag.

Takket være påskriften har disse flag fået en særlig status. Selvom de blev slidte, var det svært for mange at kassere dem. I mange familier blev de kun anvendt ved særlige lejligheder, det vil sige på nationale flagdage, mens der ved familiebegivenheder som fødselsdage blev hejst et almindeligt dannebrog. Forskellen kunne ikke ses, men i familien vidste man, når det var det særlige flag, hædersgaven, der blev hejst.

Når Christiansborg-flag var blevet helt tyndslidte, blev de jævnligt tilbudt de kulturhistoriske museer i Sønderjylland. Ikke overraskende er det i eftertiden blevet glemt, at flagene blev skænket både til særligt fortjenstfulde og til fattige personer. Derfor er de flag, der tilbydes museerne, i reglen i ledsaget af en fortælling om en far eller bedstefar, der havde gjort en prisværdig indsats for bevaring af danskheden.

Det usædvanlige initiativ med flagsyningen vakte opsigt og fik avisomtale. Carla Colsmanns maleri må også have været omtalt, for en anden kvindelig kunstner, Hedvig Collin, udførte et billede i samme størrelse med næsten samme motiv med pigerne ved symaskinerne og to personer, der samtaler. Dette billede tilhører i dag Museet på Koldinghus.

Maleren

Carla Colsmann opvoksede i et københavnsk grossererhjem og blev uddannet på Kunstakademiet. Fra 1914-28 havde hun sin egen malerskole, og i 1916 var hun medstifter af Kvindelige Kunstneres Samfund. Hun var først og fremmest en nøgtern naturskildrer, og hendes billede af flagsyningen er som motiv enestående i hendes produktion, men den blålige farveskala med strejf af rødt eller okker er karakteristisk for hendes værker.

Billedet blev indleveret til Frederiksborgmuseets konkurrence om et genforeningsbillede, men blev ikke præmieret.

Det er ikke overraskende, da motivet ikke er dækkende som en skildring af genforeningsglæden. Der var indsendt 10 bidrag til konkurrencen, og som den eneste af deltagerne valgte Colsmann, efter at konkurrencen var afgjort, at skænke billedet til Kunstnergaven til Sønderjylland.

Som samtidshistorisk skildring af anonyme kvinder fra folket, der udfører en national opgave siddende midt i magtens centrum, er det et værdifuldt bidrag til de officielle, mere hurrapatriotiske genforeningsmalerier.

Læse mere i denne bog. Bogen koster 198,- kr. og kan købes i boghandelen, i museumsbutikken på Sønderborg Slot eller ved at sende en mail til hath@msj.dk.

22. januar 1920. Et lokomotiv med 22 alpejægere ruller gennem Sundeved

Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

Den 22. januar rullede et langt ekstratog forspændt med to lokomotiver gennem Sundeved med 22. franske Alpejæger bataljon med maskingeværer, bagage, træn og alt tilbehør.

Vi vinkede til dem med et dannebrogsflag som besvaredes fra det lange tog.

Tak til Lars Anker Petersen.

21. januar 1920. De franske alpejægere ankommer til Sønderborg: “Der var et par tyske flag på halv stang.”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 21. januar holdt de franske alpejægere ligeledes deres indtog i Sønderborg. Også her var jeg til stede ved deres modtagelse og marcherede i spidsen med chefen, kommandant de Sayer, over pontonbroen og gennem de flagsmykkede by til kasernen.

Der var et par tyske flag på halv stang. Da vi passerede et par af dem, tog et par franske officerer til huen og hilste på en gammel kvinde, der stod i et vindue og så til med en bedrøvet mine. ”Se det kan man forstå og respektere”, sagde den ene af officererne til mig.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

20. januar 1920. Befolkningen indfører dansk skolesprog i utide

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Ved saa godt som hvert Hus og hver Gaard i det nordlige Slesvig rejstes en Flagstang.

Nord fra kom danske Lærere over Grænsen og begyndte at undervise paa Modersmaalet. Befolkningen drog efterhaanden selv Omsorg for, at Skolen blev dansk. Man kunde slet ikke vente, indtil Ordningen vilde ske ad lovlig Vej.

Forventningen, som fyldte alle Sind, og Spændingen voksede fra Dag til Dag. Der var Foraar i Luften, baade i Folkestemning og selve Naturen.

(… fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

20. januar 1920. De franske alpejægere ankommer til Haderslev: “Overalt vajede Dannebrog.”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den internationale kommission trådte i funktion, efterhånden som hele Nordslesvig blev rømmet af det tyske militær.

Den 20. januar holdt de franske alpejægere deres indtog i Haderslev under den danske befolknings jubel. Jeg var kørt derop på vej til nordgrænsen for at aflægge visit i Kolding hos chefen for grænsegendarmeriet, oberstløjtnant greve Moltke.

Det var et smukt syn at se de gode haderslevborgere og borgerinders, som glade gav udtryk for deres danske sindelag. Overalt vajede Dannebrog.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

19. januar 1920. “Vi lægger trygt vor Skæbne i Kommissionens Hænder.” Vælgerforeningens velkomst til CIS

Paa Bestyrelses-. og Tilsynsrådets Møde i Den nordslesvigske Vælgerforening den 19. Jan. 1920 i Aabenraa vedtoges følgende, af Red. Nic. Svendsen, Haderslev, affattede Velkomst-Hilsen til C. I. S.:

I det Øjeblik, da den høje internationale Kommission betræder Sønderjyllands Jord, føler Vælgerforeningen, som repræsenterer hele den dansksindede Befolkning, Trang til at byde den ny Regering Velkommen.

Et langt Aaremaal med trange Kaar ligger bag os. Nu oprinder en ny
Tid, og vi ser den Dag nærme sig, da der skal vederfares os national Oprejsning, og vi, som et frigjort Folk, faar Lov til at stemme os tilbage til det Land, som vi har en tusindaarig Historie fælles med.

Paa den dansksindede Befolknings Vegne udtaler Vælgerforeningen
overfor den internationale Kommission sin Tak og Anerkendelse for den højsindede Maade, hvorpaa vore Spørgsmaal nu skal ordnes.

Vi lægger trygt vor Skæbne i Kommissionens Hænder.

Ingen Sinde vil den danske Befolkning glemme, at denne historiske Begivenhed, da Retfærdigheden sker Fyldest, kun blev mulig ved de høje allierede Magters Sejr og Agtelse for de smaa Folks Ret.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

19. januar 1920. De sidste 70 tyske soldater forlader Haderslev!

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Den 19. Januar forlod de sidste syvti (70) tyske Soldater, som havde ført en stilfærdig Tilvarelse paa Haderslev Kaserne, Byen, saa godt som ubemærket, og den følgende Dag klædtes Haderslev fra Morgenstunden i rødt og hvidt.

Hen paa Formiddagen brød Solen igennem og skabte den rette Belysning til det sælsomme Skuespil, da henved 300 smaa, rappe franske, mørkeblaa Alpejægere under Tonerne af ”Allons enfants de la patrie” og ”Dengang jeg drog afsted”, fulgte af Tusinder glade Mand og Kvinder, drog gennem Gaderne og under den danske Befolknings Jubel saa at sige tog Byen i Besiddelse.

Saaledes skreves der i disse Dage Historie næsten fra Døgn til Døgn.

Endelig den 27. Januar holdt Den internationale Kommission sit Indtog i Flensborg.

Vi var paa Vej til Danmark.

(… fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

17. januar 1920. Der tales dansk i byrådssalen i Haderslev!

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Den 17. Januar afholdtes det historiske Møde i Haderslev Byraad, hvor Forfatteren af denne Skildring havde den Ære som Ordfører for den danske Gruppe paa Dansk at proklamere, at fra nu af vilde vi bruge vort Modersmaal i offentlig Forhandling.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

17. januar 1920. CIS-Bekendtgørelse om fjernelse af embedsmænd

Bekendtgørelse No. 21 af 17. Jan. 1920:

I Henhold til Art. 109 i den 28. Juni 1919 i Versailles undertegnede
og 10. Jan. 1920 ratificerede Fredstraktat mellem de allierede og associerede Magter paa den ene Side og Tyskland paa den anden Side samt i Henhold til en ved Ratificationen særskilt truffen Aftale skal de tyske Tropper og Myndigheder (deri indbefattet Overpræsidenterne, Regeringspræsidenterne, Landraaderne, Amtsforstanderne og Overborgmestrene) rømme  Afstemningsomraadet senest 28. Jan. 1920.

Indenfor samme Tidsfrist skal de Arbejder- og Soldaterraad, der er
oprettede indenfor Afstemningsomraadet, opløses. De af deres Medlemmer, der stammer fra en anden Egn og udøver deres Funktioner den Dag, Traktaten træder i Kraft, eller som er traadt ud af Virksomhed siden 1. Marts 1919, skal ligeledes fjernes.

De i Fredstraktaten særlig opregnede Embedsmænd, som beklæder Stillinger, hvortil de er blevet udnævnt og ikke valgt, maa ikke under noget Paaskud forblive paa Afstemningsomraadet efter den fastsatte Dag.

Hvad angaar de andre Embedsmænd, d. v. s. dem, som beklæder deres Stilling efter offentligt Valg, vil den internat. Komm. ikke modsætte sig deres Forbliven paa Stedet, forudsat, at de opfører sig upaaklageligt, og at deres Nærværelse ikke medfører Fare for Afstemningens Frihed. I modsat Fald vil de blive udvist.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

14. januar 1920. Store betænkeligheder ved dansk militær besættelse af 1. zone umiddelbart efter afstemningen

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg. Forhandlinger.

I Mødet 14. Jan. 1920 fremdroges igen Spørgsmaalet om dansk Overtagelse af Administrationen i Sønderjylland:

Gunnar Fog-Petersen: Saavidt jeg erindrer, blev der i sin Tid ved Forhandling mellem Medlemmer af Regeringen og Udvalget opnaaet Enighed om det ønskelige i at benytte den Ret, der ifølge Fredstraktatens Bestemmelse er givet til at overtage Administrationen i 1. Zone umiddelbart efter Afstemningen.

Jeg kunde ønske ganske kort at spørge, om der er sket nogen Ændring i Opfattelsen af dette Spørgsmaal?

H. P. Hanssen: Der er jo forhandlet Maaneder igennem med den internationale Kommission om dette Spørgsmaal. Fredstraktatens Bestemmelse er, at vi kan besætte, men i Forstaaelse med Kommissionen, og der har været stigende Betænkeligheder fra Kommissionens Side ved at give Tilladelse til den militære Besættelse.

Disse Betænkeligheder synes at være skærpede under Hensyn til den forestaaende Ernæringssituation. Man er ængstelig for, at hvis 1. Zone bliver besat med danske Tropper, vil det have til Følge, at man faar Kronemønt stærkere ind dernede, og at man faar Afstemningsomraadet delt.

Kommissionen kræver, at der i saa Tilfælde skal etableres en Grænse mellem 1. og 2. Zone, hvor der skal være Pastvang. Det vil være en Forholdsregel, man vil føle overordentlig trykkende, idet det bliver vanskeligt at deltage i Agitationsarbejdet dernede i det Omfang, som det er ønskeligt. Kommissionen har ikke direkte afslaaet det, men Betænkelighederne er kommet stadig stærkere frem.

Kommissionen udtaler Frygt for, at den kommer til at sidde med Flensborg By og et mindre Landomraade, og at den vil blive stillet overfor ganske overordentlig store Ernærings-Vanskeligheder, hvis den ikke har Magten over hele Afstemningsomraadet, men skal overgive det til den danske Administration.

Den antyder, at hvis man fra dansk Side vil frafalde Kravet om en militær Besættelse efter Afstemningen i 1. Zone, vil den give Tilladelse til, at et større Antal danske Embedsmænd — der er nævnt ca. 50 — efter frit Valg kan gaa derned straks efter Afstemningen for som Repræsentanter for alle Grene af Administrationen at informere sig.

I Forvejen stod det fast, at de tyske Embedsmænd skulde blive der,
idet Suveræneteten først gaar over til Danmark efter den endelige Afstaaelse.

Det er altsaa ikke blot Toldgrænsen, Kommissionen kræver opretholdt, men den kræver ogsaa, at Toldafgifter og Skatter betales i tysk Mønt. Da Kommissionen ikke kan overdrage Danmark sin Ret til at udøve Suverænetet for Tyskland, kræver den, at de tyske Embedsmænd skal blive i Funktion.

Det, vi kan opnaa, vil i bedste Fald være, at vi kan afløse de militære
Tropper i Byerne, men det har vi ikke engang kunnet opnaa endnu.

Det sidste Svar fra Kommissionen, for 2-3 Dage siden, gaar ud paa, at man er villig til at optage nye Forhandlinger.

Men Betænkelighederne er saa store, at jeg ikke tror, at det lykkes at
gennemføre en Besættelse efter Afstemningen i 1. Zone, som vi kan være tilfredse med, og det sandsynligste er, at vi naar til den Tilstand, at vi kan sende et stort Tal Embedsmænd derned.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

13. januar 1920. “Vi skiltes i fordragelighed”. Daniel Bruun ankommer til Flensborg for at overtage politimyndigheden.

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Længe havde vi ventet på at komme af sted til Sønderjylland for at begynde vort arbejde. Året gik på held uden at der var kommet nogen afgørelse, men endelig lysnede det. Den 10. januar 1920 om eftermiddagen klokken kvart over fire indtrådte der fredstilstand i Europa. Ratifikationerne var blevet udvekslet og Versailles-fredens aftalte tidsrister begyndte at løbe. Den internationale kommission skulle overtage den almindelige myndighedsudøvelse, efterhånden som det tyske rigsværn blev trukket bort fra Sønderjylland, bælte efter bælte, regnet nordfra.

Det var kommissionens ordre, at jeg den 13. januar skulle rejse til Flensborg om bord i ”La Marseillaise” med hele kommissionens personale, ca. 40 personer. Forinden var arkivet, proklamationer og alt, hvad man skulle have med fra bureauet i Peder Skramsgade, bragt om bord på skibet, som lå opankret i frihavnen.

Næste formiddag stævnede ”La Marseillaise” ind ad Flensborg fjord og ankrede op 2 sømil fra Flensborg by ud for den nedlagte marinestation Mørvig. Efter landsætning af alle herrer og damer fra kommissionen blev alle om aftenen indlogeret på hotellet ”Flensburger Hof”.

Der var kommet en ny udsættelse, som forhindrede kommissionen i at tage magten straks. Jeg besluttede da at hilse på de tyske autoriteter for at foreslå et samarbejde i ventetiden. Jeg hilste således på overborgmester Todsen på hans kontor på rådhuset. Jeg sagde til ham, at jeg ikke kom som dansk repræsentant for at foregribe noget; men at jeg, uanset mine selvfølgelige danske følelser, var beredt til fuldt ud at optræde ganske upartisk overfor begge de nationale partier.

Jeg gjorde ham bekendt med kommissionens og politidirektørens proklamationer, som i øvrigt blev offentliggjort ved opslag og i blade på dansk og tysk.

Af proklamationerne fremgik det, at demonstrationer var tilladt fra begge sider, når ro og orden blev overholdt. Todsen spurgte mig da, om jeg som politidirektør kunne tænke mig at ville tillade, at der fandt festligheder og demonstrationer sted, den dag det tyske rigsværn afmarcherede fra Flensborg. Hertil svarede jeg, at der fra min side intet var til hinder herfor, når blot ikke demonstrationerne blev rettet mod kommissionen eller den danske regering, ”men tumulter må ikke finde sted.” Vi skiltes i al fordragelighed.

At han selvsagt gjorde, hvad han kunne for at holde sammen på de tyske stemmer for Nordslesvigs bevarelse for Tyskland., fandt jeg var hans ret.

Mine hjælpere og jeg selv gik derefter straks i gang med at sætte os ind i politiforholdene i afstemningsområderne i forståelse med de tyske autoriteter. Forinden vi overtog styret, fandt der adskillige navnlig tyske demonstrationer sted i Flensborg, som dog i hovedsagen overholdt reglerne. Den 19. januar indløb der meddelelser om tyske demonstrationer i hele afstemningsområdet, også fra det sydlige Slesvig og fra Holsten, ja, selv fra Hamborg.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

12. januar 1920. “Hvilken Vending i dette omstridte Lands Historie … “Alle landråder udskiftet med danske sønderjyder!

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Afstemningen fastsattes til den 10. Februar. Hundreder af Valgmøder blev lagt til Rette, og Talere af alle Samfundslag meldte sig i Massevis.

Den 12. Januar modtog Gaardejer Refshauge Telegram om, at han af Den internationale Kommission var udnævnt til Landraad over Haderslev Amt, og han overtog straks det vigtige Hverv, hvilket han som en Slags Højkommissar varetog med en vis enevældig Myndighed, værdigt og korrekt.

Det viste sig, at Embedsforretningerne ikke led Skade ved, at saa godt som alle Besøgende sagde du til Landraaden.

En Bonde som den øverste i den gamle Embedsmandsgaard ved Dammen, gennem hvis lavtloftede Stuer der endnu gaar som et Pust fra Sjette Frederiks Dage! Men dette her mindede jo om Nis Lorenzens og Laurids Skaus Saga, og Bølgerne gik i disse Uger højt omkring det runde Bord paa ”Harmonien”, hvor de ledende Mand fra By og Land gennem Aarene plejede at mødes til Samtale og Raadslagning.

I de andre Amter overtog samtidig Lensgreve Schack, Redaktør K. Refslund Thomsen og Dr. Karberg Embederne som Landraader.

Dagen derpaa forlod Landraad von Löw Friherre von und zu Steinfurth sit Embede i Haderslev, men forinden havde han af danske Kvinder fra Amtet modtaget en med 1500 Navne forsynet Adresse, holdt i nordisk Udstyrelse, danske Hustruer og Mødre, der tolkede deres Tak overfor den forstaaende og noble preussiske Embedsmands Færd i Krigstiden, en ret enestaaende Begivenhed i denne Embeds stands Historie og en saare smuk Handling fra dansk Side.

Det tyske Grænseværn opgav samtidig sin Vagt ved Kongeaaen og drog mod Syd. Den internationale Kommission udsendte sin første Proklamation om, at den nu repræsenterede Landsdelens højeste Myndighed.

Hvilken Vending i dette omstridte Lands Historie i Løbet af blot tyve Aar, fra den preussiske Junker Ernst Mathias von Köllers Rædselsregimente til Engelskmanden Sir Charles Marlings Overtagelse af Styrelsen!

Vesterude fra kom der Meddelelse om, at Amtsforstander Erichsen i Skærbæk og Rafalski i Rødding var blevet afskediget og erstattet af et Par af Egnens danske Bønder.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

DKsyds programserie Adskilt – Genforenet – Efterladt – Afsnit 1

DKSYD har produceret en serie om Sønderjyllands historie i anledning af 100-året for Genforeningen.

DKSYD skriver:

“PREMIERE – så er vi klar med afsnit 1 af DKsyds programserie i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark under titlen Adskilt – Genforenet – Efterladt.

Vi går gennem første afsnit i dybden med Slesvig-Holstens historie for at forstå, hvordan begge hertugdømmer fik dansk regent, som med tiden fik svært ved at holde sammen på helstaten med hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Og ikke mindst, hvad der førte frem til 1800-tallets 2 krige om Slesvig-Holstens nationale tilhørsforhold.”

11. januar 1920. Dannebrog vajer allerede mange steder i Sønderjylland

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her følger det første af en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Næste Morgen spredtes Løbesedler over By og Land med Budskabet om, at den længselsfuldt ventede Time endelig var slaaet. Men mange Sind var saa sløvet, at de næppe fattede, hvad det betød.

I Hoptrup hejste Ebbe Dahl Dannebrog i Dagens Anledning til stor Forbavselse for Naboerne. I flere Landsbyer ringedes med Kirkeklokkerne, forudsat at man endnu ejede nogen, og de ikke var gaaet i Krigens Kanonstøberi.

I Skodborg flagede hele Byen med Dannebrog, og en tysk Løjtnant, der kommanderede Grænsebevogtningen, sendte Bud fra Gaard til Gaard, at dette var ulovligt. Men det brød man sig naturligvis fejl om.

I Haderslev foretog Myndighederne sig intet. Men Privatfolk lejede Hohns Musikkorps til at spille fra Frue Kirke, og da ved Middagstide Salmetonerne til ”Nu takker alle Gud” og ”Fred hviler over Land og By” lod ud over Byen, anede de fleste dog vel nok, at Fredsbudskabet maatte vare af en vis Rækkevidde for os alle.

Det var i Virkeligheden det store Vendepunkt, som nu indtraadte. Fra den Dag af begyndte Fristerne at løbe, og nu gik det Slag i Slag. Et stort historisk Sceneri, skiftende fra Døgn til Døgn, oprulledes atter for vore Øjne som Indledning til den Dag, da Befolkningen selv skulde bestemme sin Fremtidsskæbne. Blot to Dage senere fremkom det af Lensgreve Schack forfattede og af Vælgerforeningen udstedte Opraab:

”Sønderjyder!

Nu er Dagen der; vi vil hjem. Hvad Slægtled har troet paa, Fædrene kampet og Mødrene grædt for, Haabet, der har baaret vore Sønner over Sorg og Død, skal nu gaa i Opfyldelse!”

Disse Ord, som kort, klart og fyndigt tolkede den danske Befolknings Følelser, lod som en Fanfare ud over Landet og vakte som ved et Trylleslag alle Danske til Daad.

Nu var Dagen virkelig der.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

10. januar 1920. Bekendtgørelser fra Den internationale Slesvig-Kommission (CIS)

Nedenfor gengives de i alt 17 Bekendtgørelser og Anordninger, C. I. S. udstedte ved Overtagelsen af den højeste Myndighed i det slesvigske Afstemnings-Omraade.

Proklamation til Beboerne i Slesvigs 1. o g 2 . Folkeafstemnings-Zone

No. 1 af 10. Januar 1920:
I Medfør af Art. 109 i den 28. Juni 1919 i Versailles undertegnede og
10. Jan. 1920 i Paris ratificerede Fredstraktat mellem de allierede og associerede Magter og Tyskland skal Grænsen mellem Tyskland og Danmark drages i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

I Henhold til denne Bestemmelse har den internationale Kommission — sammensat af de undertegnede Kommissærer og udnævnt i Henhold til nævnte Art. med det Formaal at foretage en Folkeafstemning til Fastsættelse af den nye Grænse — fra D. D. at regne overtaget den almindelige Forvaltning i de Distrikter, der i dette Øjemed er afgrænset i Fredstraktaten.

Den højeste Myndighed er hos den internationale Kommission.

Den Magt og Myndighed, der hidtil indenfor de forskellige Forvaltningsgrene er udøvet af tyske administrative Myndigheder, som har haft Sæde udenfor disse Distrikter, udøves af  Kommissionen selv eller under dens Kontrol, og Kommissionen har, som nedenfor fastsat, truffet Foranstaltninger til at erstatte de øvrige højere tyske Embedsmænd, der efter Fredstraktatens Bestemmelser skal fjernes.

Kommissionen byder og befaler alle de Myndigheder, Embedsmænd og offentlige og kommunale Tjenestemænd af enhver Art, der forbliver i Udøvelsen af deres Funktioner, at bistaa Kommissionen i dens Gerning og at vise saavel den som de Embedsmænd, den udnævner, fuldkommen Lydighed og retskaffen Tjeneste.

Kommissionen ønsker, at den lokale Administration af disse Distrikter, den dømmende saavel som den udøvende Myndighed, skal foregaa som hidtil med de mindst mulige Forstyrrelser. Anhængiggørelse” eller videre Forfølgelse af Processer af politisk Art er dog afhængig af Kommissionens Godkendelse.

De Forandringer, som Myndighedens Overgang til Kommissionen
maatte gøre nødvendige, og alle de Regeringsforanstaltninger, som denne maatte anse for hensigtsmæssige, saavel som de Bestemmelser, der kræves til Gennemførelse af en fri og retfærdig Afstemning, vil blive bragt til Befolkningens Kendskab ved Forordninger, der offentliggøres i de officielle Tidender og Aviserne og opslaas paa offentlige Steder.

Alle saadanne Forordninger har Lovskraft.

Det tyske Militær skal fjernes i Henhold til Fredstraktaten og erstattes ved Troppestyrker, der af de allierede og associerede Magter er stillet til Disposition for Kommissionen.

Hovedkommandoen over disse Styrker, til Vands saavel som til Lands, er overdraget til den britiske Admiral, der handler paa Kommissionens Forlangende og under dens Autoritet.

De tyske Troppers og Myndigheders Rømning af  Afstemningsomraadet, der er fastsat i Fredstraktaten, anses at være fuldendt 20. Jan. 1920, fra hvilken Dag altsaa den i Art. 109,3 nævnte Tidsfrist for Folkeafstemningen begynder at løbe.

Kommissionen opfordrer alle Befolkningsklasser i de Distrikter, som
staar under dens Forvaltning, til loyalt at virke med til Opretholdelse af Lov og Orden.

København, 10. Jan. 1920.

Charles M . Marling, PRÆSIDENT FOR KOMMISSIONEN
BRITISK KOMMISSÆR

Paul Claudel, FRANSK KOMMISSÆR

T. T. Heftye, NORSK KOMMISSÆR

 Oscar von Sydow, SVENSK KOMMISSÆR

C. Brudenell-Bruce, BRITISK ASSISTENT KOMMISSÆR
GENERALSEKRETÆR

Politianordning for 1. og 2 . Zone

No. 2 af 10. Jan. 1920:

Politi- og Gendarmeri-Forvaltningen underlægges en Politidirektør med en Tilforordnet og det nødvendige Personale til Raadighed.

Til Politidirektør har den internationale Kommission udnævnt Kaptajn Daniel Bruun [Afskedigedes efter Ansøgning 21. februar, hvorefter Politimyndigheden overgik til C. I. S. selv under (svensk) Politiintendant Hallgrens Ledelse.]

Landraaderne og Politimestrene er hver indenfor sit Omraade ansvarlige for Politivæsenet overfor Politidirektøren.

Politidirektøren er ansvarlig overfor den internat. Komm. for Opretholdelsen af den offentlige Orden, Ro og Sikkerhed. Først og fremmest tilkommer det ham at paase, at intet forstyrrer Afstemningens Frihed og Tryghed.

Politidirektøren har fuld Myndighed i alle Sager vedrørende Politiets Organisation, Politi- og Gendarmeri-Tjenesten samt Personalets Ansættelse.

Politidirektøren til Beboerne i 1. og 2 . Zone

No. 3 af 10. Jan. 1920:

Politidirektøren opfordrer herved alle og enhver til at overholde Ro og Orden i den Tid, Kommissionens Virksomhed varer.

Der vil fra Politiets Side blive udvist ubetinget Upartiskhed overfor
Borgerne, uanset disses Nationalitet.

Ifølge den internat. Komm.s Bestemmelse kundgør Politidirektøren følgende:

Offentlig Agitation vedrørende Afstemningen er tilladt, saalænge den ikke medfører Brud paa Ordenen.

Demonstrationer og Handlinger, som er rettede mod den danske eller tyske Regering eller andre Statsmagter eller mod den internat. Komm. og de til denne hørende Personer, saavel som mod de Tropper, der er stillet til Kommissionens Raadighed, forbydes.

Det bør være Befolkningen en Æressag at udvise et saadant Forhold, at Politiet ikke skal se sig nødsaget til at rekvirere virksom Hjælp hos de for Tiden tilstedeværende Tropper.

De til Politiet hørende Personer, der er i Funktion, bærer om venstre
Arm et blaat Bind med et Skjold, hvorpaa er anbragt Bogstaverne »C. I. S.« (Commission Internationale, Slesvig).

Reglement for Folkeafstemningen i Slesvig

No. 4 af 10. Jan. 1920:

Afsnit I. Grænserne for Afstemningsomraadet
§ 1. Grænserne for Afstemningsomraadet, som i Fredstraktaten og paa det Traktaten vedhæftede Kort kun angives i Hovedlinierne, er i nærmere Beskrivelse følgende:

I. Den nordlige Grænse: den nuværende Grænse mellem Danmark
og Tyskland [dvs: i 1919].

II. Den sydlige Grænse:
a) første Zone.
Sydgrænsen af første Zone gaar Syd om Øen Als, følger Midtlinien af Flensborg Fjord, forlader Fjorden ved Mundingen af Aaen, som løber forbi Kobbermøllen, følger saa Sydgrænsen af Kollund Kommune, deler, idet den følger Krusaaen, Kommunerne Kobbermølle og Krusaa, følger Sydgrænsen af Nørre-Smedeby og Bov Kommuner indtil et Punkt Nord for Nyhus, deler derefter Kommunerne Bov og Frøslev mellem Gaarden Valdemarstoft og Landsbyen Paddeborg, følger saa Sydgrænsen af Kommunerne Frøslev, Kragelund, Eggebæk, deler derpaa, ved at følge Skelbækken, Jyndevad Kommune, følger Sydgrænsen af Kommunerne Rends og Lydersholm, deler, idet den følger Sønderaaen, følgende Kommuner: Grøngaard, Sæd, Bøvlum og Ubjerg, følger Sydgrænsen af Kommunerne Sydfeld og Rudebøl, deler ved at følge Vidaaen Kommunerne Rudebøl Kog og Frederiks Kog og naar Vesterhavet Nord for Sieltoft, hvorefter den gaar Nord for Øen Sild.

b) anden Zone.
Sydgrænsen af anden Zone følger nedenstaaende Kommuners
Sydgrænse:
Bokholm, Ringsbjerg, Munkbrarup, Oxbøl, Lyksborg Skov, (hører u.
Slotsdistrikt Lyksborg), Tved, Tarup, Tostrup, Flensborg By, Hjaruplund, Munkvolstrup, Julskov, Oversø, Frørup, Barderup, Havrup, Store-Vi, Skovbøl, Sillerup,

deler derefter Jørl Kommune lige sydøst for Landsbyen Stiglund og
fortsætter til Østenaa Kommunes Grænse, følger derefter Sydgrænsen af nedenanførte Kommuner:
Østenaa, Lyngsted, Hjoldelund [dog at Kolkær Mede ligger udenfor Afstemningsomraadet], Goldelund, Risbrig, Knorborg, Soholm, Skardebøl, Enge, Sandet, Stedesand, Styrteværk Kog,
Vaagaard, Faretoft,

hvorefter den gaar Syd om Øerne Før og Amrum og Nord om Øerne
Oland og Langenes.

Afsnit II. Stemmeret
§ 2. Stemmeret har i Henhold til Fredstraktatens Ordlyd enhver Mand eller Kvinde, som

a) er fyldt 20 Aar senest 10. Jan. 1920 (Dagen for Fredstraktatens Ikrafttræden)
og
b) enten er født i det Omraade, indenfor hvilket der ifølge Fredstraktatens Bestemmelser skal finde Afstemning Sted (Afstemningsomraadet),
eller har været bosat indenfor dette Omraade siden et Tidspunkt, der ligger før 1. Jan. 1900,
eller er blevet udvist derfra af de tyske Myndigheder, uden dér at
have bevaret deres Bopæl, d. v. s. den Bopæl, som var erhvervet før
1. Jan. 1900.

Personer, der er umyndiggjort paa Grund af Sindssygdom eller Aandssvaghed, kan ikke udøve Stemmeretten.

Afsnit III. Stemmerettens Udøvelse
§ 3. Stemmeretten udøves i den Kommune, i hvilken den Berettigede
havde Bopæl 1. Jan. 1919. Personer, der saaledes skulde udøve Stemmeretten i en i den første Afstemningszone beliggende Kommune, men senest 1. Nov. 1919 er flyttet til en anden Kommune i denne Zone, skal dog stemme i den Kommune, til hvilken de er flyttet.

Saafremt Vedkommende 1. Jan. 1919 ikke havde Bopæl indenfor Afstemningsomraadet, udøves Stemmeretten i Fødekommunen.

Personer, der er udvist, stemmer i den Kommune, i hvilken de paa Udvisningens Dag havde Bopæl.

Ingen kan udøve Stemmeret i begge Afstemningszoner. Personer, der er født i en Zone, men bosat i en anden, udøver Stemmeretten i den Zone, i hvilken de havde Bopæl 1. Jan. 1919.

Ingen kan udøve Stemmeret i mere end eet Afstemningsdistrikt.

Afsnit IV. Afstemningsmyndigheder
a) Kontrolkommissioner
§ 4. Til under den internat. Komm. at føre Tilsynet med Afstemningen dannes særlige Kontrolkommissioner, en for hvert af de følgende Omraader:
a) Haderslev Kreds (med Sæde i Haderslev),
b) Aabenraa Kreds samt de i 1. Zone beliggende Dele af Flensborg Kreds (med Sæde i Aabenraa),
c) Sønderborg Kreds (med Sæde i Sønderborg),
d) den Del af Tønder Kreds, som hører til 1. Zone (med Sæde i Tønder),
e) Flensborg By (med Sæde i Flensborg),
f) de resterende Dele af 2. Zone (med Sæde i Læk).
Som Formand fungerer i 1. Zone den af den internat. Komm. konstituerede Landraad, som har Sæde i den By, i hvilken Kontrolkommissionen har Sæde.

I Byen Flensborg fungerer den konstituerede Overborgmester som
Formand, i de resterende Dele af 2. Zone en af den internat. Komm. særlig udnævnt Person.

løvrigt bestaar hver Kontrolkommission af 4 Medlemmer, der udnævnes af den internat. Komm. blandt Omraadets stemmeberettigede Personer.

Af disse udnævnes af den internat. Komm. et til Næstformand og et til Protokolfører. Desuden udnævner den internat. Komm. 4 Suppleanter.

Kontrolkommissionen, i hvis Møder mindst 4 Medlemmer skal deltage, træffer Beslutning ved simpelt Stemmeflertal. I Tilfælde af Stemmelighed er den fungerende Formands Stemme afgørende.

Kommissionerne, der til og med den Dag, da Afstemningen afholdes,
daglig træder sammen, fører hver for sit Omraade Overtilsynet med Forberedelserne til Afstemningen og dennes Foretagelse. Det paahviler herunder i Særdeleshed Kommissionerne at paase og drage Omsorg for, at nærværende Afstemningsregler følges, og at de underordnede Afstemningsmyndigheder paa tilbørlig Maade udfører den dem paalagte Virksomhed.

Kontrolkommissionernes Formænd og Medlemmer oppebærer Vederlag, hvis Størrelse senere fastsættes af den internat. Komm.

b) Afstemningsudvalg

§5. Til Afstemningen inddeles Afstemningsomraadet i Distrikter.
Distrikterne bestaar, med de Undtagelser, som er foranlediget af Bestemmelserne i §7, 2. Stk. og § 8, 2. Stk.,
1) paa Landet af hver Kommune, hvert selvstændigt Gods- og Skovdistrikt og hver Flække,
2) i Byerne af de Distrikter, i hvilke Byen ved de senest foretagne kommunale Valg var inddelt.

§ 6. For hvert Afstemningsdistrikt dannes et Afstemningsudvalg. Blandt Udvalgets Medlemmer udnævner Kontrolkommissionen et til Formand og et til Næstformand; Udvalget vælger selv et til Protokolfører og et til Stedfortræder for Protokolføreren.
Medlemmerne af Afstemningsudvalgene oppebærer Vederlag, hvis Størrelse senere fastsættes af den internat. Komm.

§ 7. Paa Landet danner de valgte Kommunerepræsentanter, hvor saadanne findes, Distriktets Afstemningsudvalg, dog saaledes, at der ved Lodtrækning udtræder to Medlemmer, i hvis Sted Kontrolkommissionen udnævner to andre Medlemmer, hvorved det paahviler denne at drage Omsorg for, at begge Partier bliver repræsenteret i Udvalget. Saafremt dette allerede var Tilfældet, er der intet til Hinder for, at de ved Lodtrækningen udskudte Personer paany udnævnes.

I de Kommuner, i hvilke der ikke findes Kommunalbestyrelser, saavel
som i selvstændige Gods- og Skovdistrikter udnævnes Afstemningsudvalgets Medlemmer af Kontrolkommissionen i det Antal, Kommissionen maatte bestemme.

Saavidt muligt bør begge Partier være repræsenterede i Udvalgene,
Paa samme Maade dannes Afstemningsudvalg for hver Del af de Kommuner, der ved Zonegrænserne deles, dog at Kontrolkommissionen, saafremt det synes hensigtsmæssigt, kan henlægge Kommunedele, der ligger i 1. Zone, til en Nabokommune.

§ 8. I Byerne bestaar Afstemningsudvalgene af 6 Personer, af hvilke
4 vælges af Borgerrepræsentationen — i Flensborg By af  Magistraten — blandt de enkelte Distrikters Stemmeberettigede, og 2 udnævnes af Kontrolkommissionen.

Ved Valget saavel som ved Udnævnelsen skal der tages ligeligt Hensyn til begge Partier.

I Byerne skal der for hele Byen paa samme Maade efter nærmere Anordning, som fastsættes af Kontrolkommissionen, dannes et eller flere Afstemningsudvalg for saadanne Personer, som er født i Afstemningsomraadet, men bosat udenfor dette, eller som er blevet udvist.

I Flækkerne dannes Afstemningsudvalget paa tilsvarende Maade (jvf. denne Paragrafs 1. Stk.).

§ 9. I. Det paahviler paa Landet Kommunalbestyrelserne og Flækkernes Bestyrelser og i Byerne Borgerrepræsentationerne — i Flensborg By Magistraten – at foretage de i 7 og 8 nævnte Lodtrækninger og Valg senest 14. Jan. 1920 og at drage Omsorg for, at Kontrolkommissionerne, umiddelbart efter at de har fundet Sted, faar Meddelelse om Udfaldet deraf.

Meddelelsen gives telegrafisk eller telefonisk og afsendes samtidig skriftlig. Saa snart som muligt efter Modtagelsen af den under I nævnte Meddelelse og senest 17. Jan. 1920 skal Kontrolkommissionerne foretage de Udnævnelser, som det i Henhold til § 7, 1. Stk., og § 8 paahviler dem at foretage, samt udnævne Formand og Næstformand i de dér nævnte Udvalg.

Saafremt alle et Udvalgs Medlemmer ifølge § 7, 2. Stk. skal udnævnes af Kontrolkommissionen, skal Formand og Næstformand samt de øvrige Udvalgsmedlemmer ligeledes udnævnes uopholdelig og senest paa den i forrige Stykke nævnte Dag.

§ 10. Afstemningsudvalgene træffer Beslutning ved simpelt Stemmeflertal.

I Tilfælde af Stemmelighed er den fungerende Formands Stemme
afgørende.

§ 11. Afstemningsudvalgene skal have konstitueret sig senest 19. Jan. 1920.

Paa det konstituerende Møde skal hvert Udvalg vælge en Protokolfører og en Stedfortræder for denne samt bestemme, i hvilket Lokale Distriktets Lister skal udarbejdes og Afstemningen finde Sted. Formanden skal sørge for, at Kontrolkommissionen paa den i § 9, I, foreskrevne Maade faar omgaaende Underretning om disse Valg og Bestemmelser.

Afsnit V. Udarbejdelse af Listerne
§ 12. Det paahviler Afstemningsudvalgene som Grundlag for Afstemningen at udarbejde Afstemningslister, i hvilke hver stemmeberettiget Persons fulde Navn, Fødselsdag og -aar, Fødested og Bopæl med Angivelse, for saa vidt det drejer sig om Byerne, af Gade og Husnummer, skal opføres.

Afstemningslisterne, til hvilke Formularer er udarbejdet af den internat. Komm., affattes saaledes over de forskellige Kategorier af Stemmeberettigede, at der udarbejdes særskilte Lister for:

1) Personer, der er saavel født som bosat indenfor Afstemningsomraadet,
2) Personer, der er født indenfor, men bosat udenfor dette Omraade,
3) Personer, der, uden at være født indenfor dette Omraade, har været bosat indenfor det siden før 1. Jan. 1900, og
4) Personer, der, uden at være født indenfor dette Omraade, havde Bopæl i det før 1. Jan. 1900 og er blevet udvist derfra af de tyske Myndigheder.

Personer, der falder ind under den i 1) opførte Kategori, skal optages
i Listerne, uden at det paahviler dem at fremsætte Anmodning derom. Disse Personer maa dog selv forvisse sig om, at de opført paa Listerne.

Personer, der falder ind under de i 2), 3) og 4) opførte Kategorier,
paahviler det senest Dagen før den Dag, da Afstemningslisterne i Henhold til Bestemmelserne i § 14 skal foreligge færdige, at indgive skriftligt Andragende til det Afstemningsudvalg, til hvilket de i Henhold til Bestemmelserne i § 3 vil have at afgive deres Stemme. I Andragendet skal de — foruden Angivelse af tydelig Adresse — til Oplysning om deres Ret til at deltage i Afstemningen meddele, saavidt muligt under Vedlæggelse af Dokumenter, deres Fødselsdag og -aar, Fødested og nuværende Bopæl.

Desuden skal der meddeles:
af de under 3) opførte Personer: hvor de har haft Bopæl i Afstemningsomraadet siden et Tidspunkt, der ligger før 1. Jan. 1900, af de under 4) opførte Personer: deres Bopæl i Omraadet før 1. Jan. 1900 og Oplysninger om Udvisningen.

De saaledes givne Oplysninger skal opføres i Afstemningslisterne.

§ 13. Afstemningsudvalget afgør, om Personer er stemmeberettigede.

Til Vejledning ved Afgørelsen skal Udvalget foranledige Huslister, Civilstandsregistre og Kirkebøger efterset. Saafremt en Person, som gør Paastand paa at blive opført paa Afstemningslisterne, ikke anses for stemmeberettiget, gives der straks den paagældende skriftlig Underretning herom med Angivelse af Grunden. Det paahviler da den paagældende at fremskaffe yderligere Bevis for sin Stemmeret.

Saafremt Personer, der falder ind under de i § 12 under 2), 3) og 4)
opførte Kategorier, anses for stemmeberettigede, gives der dem skriftlig Underretning om, at og under hvilket Nummer de er opført paa Afstemningslisten.

§14. I. I I . Afstemningszone skal de Lokaler, i hvilke Listerne udarbejdes, være aabne fra og med 21. Jan. 1920 til og med 26. Jan. 1920 daglig fra Kl. 10 til Kl. 12 Form. og Kl. 4 til Kl. 6 Efterm. Mindst Halvdelen af Afstemningsudvalgets Medlemmer skal i denne Tid være tilstede i Lokalet for at modtage Andragender (jfr. § 12, 4. Stk.).

Naar Listerne 26. Jan. 1920 foreligger færdige, giver Afstemningsudvalgene telegrafisk og skriftlig Meddelelse til Kontrolkommissionen, som gør Indberetning herom til den internat. Komm.

I Tiden fra og med 27. Jan. 1920 til og med 30. Jan. 1920 fremlægges
Afstemningslisterne for 1. Zone til offentligt Eftersyn daglig fra Kl. 8 til Kl. 12 Form. og fra Kl. 3 til Kl. 7 Efterm. Ligeledes fremlægges alle Andragender og de i Henhold til § 12 vedlagte Dokumenter og Papirer saavidt muligt i samme Rækkefølge, i hvilken de paagældende Personer er optaget paa Listerne. Kl. 7 Efterm. 30. Jan. 192o inddrages Listerne, hvorefter de underskrives af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalaget.

Mindst Halvdelen af Afstemningsudvalgenes Medlemmer skal i den fastsatte Tid være tilstede i Lokalet for at modtage Klager.

II. For 2. Zones Vedkommende vil der senere udgaa tilsvarende Bestemmelser.

Afsnit VI. Fremlæggelse af Hus- og Anmeldelseslister. Oplysninger
fra Myndighedernes Side

§ 15. I Afstemningsomraadet skal Myndighederne til offentligt Eftersyn fremlægge Hus- og Anmeldelseslisterne for Aarene 1899 indtil 1919, ligesom Civilstandskontorerne og Kirkemyndighederne er pligtige til, paa derom fremsat Anmodning, uden Vederlag at give enhver 20 Aar gammel Person Oplysninger og Udskrifter af Civilstandsregisteret, henholdsvis Kirkebøgerne.

Hus- og Anmeldelseslisterne skal fremlægges, og  Civilstandsembedsmændene saavel som Kirkemyndighederne paa Forlangende give de ønskede Oplysninger og Udskrifter fra den Dag, paa hvilken Afstemningsudvalget paabegynder Udarbejdelsen af Listerne, indtil den sidste Dag, paa hvilken Klager kan indsendes, i Tiden fra Kl. 9 Form. til Kl. 3 Efterm. Ligeledes skal Valglisterne fra de sidst stedfundne kommunale Valg fremlægges til offentligt Eftersyn i det ovennævnte Tidsrum.

Afsnit VII Klager
§ 16. Enhver, der finder Anledning til at klage over, at han selv eller
andre uden Grund ikke er optaget paa Afstemningslisterne, eller at andre formentlig uberettiget er optaget paa disse, har inden det Tidspunkt, da Listerne inddrages, at indgive Klage til Afstemningsudvalget skriftligt eller til Udvalgets Protokol, bilagt med de nødvendige Bevisligheder.

Senest Dagen efter, at Listerne er inddraget, afleverer  Afstemningsudvalget Klagerne og Bevislighederne til Kontrolkommissionen, ledsaget af deres Skøn over Klagerne saavel som af Oplysninger om Grunden til Optagelsen, henholdsvis til Ikkeoptagelsen. Samme Dag afleveres ligeledes de Afstemningslister, mod hvis Rigtighed der er indgivet Klage til Kontrolkommissionen.

§ 17. Kontrolkommissionerne skal derefter gennemgaa og afgøre Klagerne og lade Listerne berigtige i Henhold til Afgørelsen, saaledes at det ændrede opføres med rødt Blæk.

Kommissionerne giver derpaa Listerne tilbage til  Afstemningsudvalgene, saaledes at de i 1. Zone er disse i Hænde senest 7. Febr. 1920.

Vedrørende Tidsberegningen for 2. Zone vil der senere udgaa nærmere Bestemmelser.

Alle Personer, der af Kontrolkommissionen er slettet af Listerne, optaget eller nægtet Optagelse i disse, faar direkte Underretning derom fra denne.

Afsnit VIII. Afstemningen
§ 18. I. Afstemningen finder Sted i 1. Zone 10. Febr. 1920.

Dagen for Afstemningen i 2. Zone vil senere blive bekendtgjort.

Afstemningen foregaar fra Kl. 9 Form. til Kl. 8 Efterm. Stemmeberettigede Personer, der paa sidstnævnte Tidspunkt opholder sig i Afstemningslokalet uden at have deltaget i  Afstemningen, er berettiget til at afgive deres Stemmeseddel.

Mindst 2/3 af Afstemningsudvalgets Medlemmer skal være tilstede i Afstemningslokalet under Afstemningen og under Fastsættelsen af Afstemningens Udfald.

II Afstemningen foregaar ved Afgivelse af de dertil tilvejebragte Sedler i Konvolutter forsynede med den internat. Komm.s Stempel.

Stemmesedlen, til hvilken der skal benyttes ufarvet Papir, skal være af rektangulær Form, 10 cm. lang og 8 cm. bred. Den skal lyde paa »Danmark« eller »Deutschland« (»Dänemark« eller »Tyskland«), saaledes at »Danmark« (»Dänemark«) betyder Ønsket om Genforeningen med Danmark, og »Deutschland« (»Tyskland«) betyder Ønsket om at forblive hos Tyskland.

Stemmesedlen maa ikke bære noget Kendetegn.

Stemmesedlerne og Konvolutterne stilles til Raadighed af den internat. Komm.

Ugyldige er Stemmesedler, der i Farve, Form eller Størrelse betydeligt afviger fra det ovenfor fastsatte, ligeledes saadanne, paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt, saadanne, som indeholder Forbehold eller Tilføjelser, og Stemmesedler i Konvolut, som ikke er i Overensstemmelse med Forskrifterne, eller paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt. Findes i en Konvolut to eller flere Stemmesedler, er de alle ugyldige.

III. Enten ved at der indrettes et eller flere Sideværelser, som kun er tilgængelige gennem Afstemningslokalet og staar umiddelbart i Forbindelse med dette, eller ved at der træffes Foranstaltninger ved et eller flere Borde i Afstemningslokalet, vil der være at drage Omsorg for, at den stemmeberettigede er i Stand til uset at lægge sin Stemmeseddel i Konvolutten.

I disse Sideværelser og ved disse særlige Borde skal der være fremlagt Stemmesedler af begge Slags.

IV. I Afstemningslokalet maa der under Afstemningen ikke holdes Taler, ej heller fordeles trykte eller skrevne Opraab, ligesom der ikke maa tillades Agitation under nogen som helst Form. Formanden for  Afstemningsudvalget vaager over Ordenens Opretholdelse og kan træffe de dertil fornødne Foranstaltninger.

V. Formanden for Afstemningsudvalget leder Afstemningen.
Før Stemmeafgivningen fastslaar Formanden, at Afstemningsurnen — svarende til den Valgurne, som blev brugt ved det sidst stedfundne hemmelige kommunale Valg — er tom. Det bemærkes til Protokollen, at dette Eftersyn har fundet Sted. Fra dette Eftersyn, og indtil Konvolutterne med Stemmesedlerne efter Afstemningens Slutning tages ud, maa Afstemningsurnen ikke paany aabnes.

VI. Afstemningen foregaar paa følgende Maade:
Den Person, der ønsker at afgive sin Stemme, faar en paastemplet Konvolut overrakt af en Person, som af Afstemningsudvalget er stillet ved Indgangen til Afstemningslokalet, begiver sig derpaa ind i Sideværelset eller hen til det ovenfor i Stk. III ommeldte særlige Bord, hvortil kun een Person ad Gangen erholder Adgang, lægger dér Stemmesedlen i Konvolutten, begiver sig hen til det Bord, ved hvilket Afstemningsudvalgets Formand sidder, og overgiver, saasnart hans Navn er fundet paa en af Afstemningslisterne, Konvolutten med Stemmesedlen til Formanden, der straks lægger den uaabnet i Urnen, hvorefter det i Afstemningslisten indføres, at den paagældende har afgivet sin Stemme.

Personer, der paa Grund af Skrøbelighed ikke kan hjælpe sig selv, maa tage en Tillidsmand til Bistand.

Ureglementerede Konvolutter og Konvolutter, paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt, har Formanden at tilbagevise uaabnede, saavel som Konvolutter, der er afgivet af Personer, som ikke har begivet sig ind i Sideværelset eller hen til det særlige Bord.

VII. Efter at Afstemningen har fundet Sted, konstateres Udfaldet ved offentlig Forhandling paa følgende Maade:

1) Afstemningsudvalgets Formand tømmer Urnen og fastslaar, at den er tom. Det bemærkes til Protokollen, at dette er konstateret.

2) Formanden gør op, hvormange Konvolutter der er blevet afgivet, og ligeledes, om det derved fremkomne Tal svarer til Antallet af de Personer, som efter Afstemningslisterne har afgivet deres Stemme. Fremkommer derved nogen Forskel, skal dette anføres i Protokollen og saavidt muligt opklares.

3) Et Medlem af Afstemningsudvalget aabner Konvolutterne enkeltvis, udtager Stemmesedlerne og overgiver dem sammen med Konvolutterne til Formanden, som oplæser Stemmesedlerne højt og overgiver dem med Konvolutterne til et andet Medlem af Udvalget.

Protokolføreren opfører i Protokollen hver Stemme, som er afgivet
for »Danmark« (»Dänemark«) og for »Deutschland« (»Tyskland«),
og sammentæller Stemmerne højt.

Paa samme Maade fører et Medlem af Udvalget en Kontrolliste,
som skal underskrives af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalget og vedføjes Protokollen.

4) I Tvivlstilfælde afgør Afstemningsudvalget, om en Stemmeseddel er gyldig. Udvalgets Afgørelse kan indankes for den internat. Komm.
De Stemmesedler, om hvis Gyldighed Udvalget maa tage Beslutning,
skal nummereres i Rækkefølge og vedlægges Protokollen. I Protokollen skal kort angives Grundene til, at Stemmesedlerne er blevet erklæret for gyldige eller ugyldige.

Hvis en Stemmeseddel er blevet erklæret for ugyldig af Hensyn
til Konvoluttens Beskaffenhed, skal ogsaa Konvolutten vedlægges.

5) Formanden lægger de afgivne Stemmesedler og Konvolutter, forsaavidt de ikke er vedlagt Protokollen, i en tom Konvolut, der forsegles med mindst to Segl og som anbefalet Ekspresbrev sendes til den internat. Komm.

6) Protokollen, som skal føres i Overensstemmelse med den af den internat. Komm. fastslaaede Formular, sendes — efter at være underskrevet af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalget — med tilhørende Aktstykker til Kommissionen i særlig Forsendelse paa den under 5) nævnte Maade.

7) Afstemningsudvalget foranlediger, at der samme Aften tilflyder den internat. Komm., Kontrolkommissionen saavel som de i Kontrolkommissionens Omraade udkommende Aviser telegrafisk eller telefonisk Meddelelse om Afstemningens Udfald.

VIII. Det endelige Udfald af Afstemningen afgøres af den internat.
Komm.

IX. Den Dag, Afstemningen afholdes, skal alle Post- og Telegrafstationer i den paagældende Zone holdes aabne for Telefonsamtaler og Telegramekspedition indtil Kl. 12 Nat.

Afsnit IX. Bekendtgørelser
§ 19. Det paahviler Kontrolkommissionerne, enhver for sit Omraade:
1) saa snart som muligt efter den Dag, da Afstemningsudvalgene skal have konstitueret sig (jvf. § 10), i tre efter hinanden udkommende Numre af alle indenfor deres Omraade udkommende Aviser at bekendtgøre, hvem der i de enkelte Distrikter er Formand og Protokolfører for Afstemningsudvalgene, samt for 1. Zone til hvilken Tid og i hvilke Lokaler Afstemningslisterne i de enkelte Distrikter udarbejdes,
2) i alle de i de to sidste Dage før Fremlæggelsen af  Afstemningslisterne i Omraadet udkommende Avisnumre at bekendtgøre, i hvilke Lokaler og til hvilken Tid Klager i Henhold til de i § 16 anførte Regler skal indgives,

3) i tre efter hinanden udkommende Numre af alle i det paagældende Omraade udkommende Aviser og sidste Gang to Uger før Afstemningen at bekendtgøre, i hvilke Lokaler og til hvilken Tid Afstemningen foregaar.

Vedrørende Bekendtgørelser om Tiden og Lokalerne for Udarbejdelsen af Afstemningslisterne i 2. Zone vil der senere udgaa nærmere Bestemmelser.

Alle Bekendtgørelser vedrørende 2. Zone indrykkes i alle de i Zonen
udkommende Aviser.

Afsnit X. Straffebestemmelser
§ 20. Med Bøder indtil 10.000 Mk. eller med Fængsel indtil 6 Maaneder straffes enhver:
som forsætlig paa en Afstemningsliste opfører som stemmeberettiget en Person, som ikke har Stemmeret, eller paa anden Maade forfalsker en Afstemningsliste, eller som ved Vold eller Trusel om en strafbar Handling hindrer nogen i eller tvinger nogen til at afgive sin Stemme, eller som udøver Stemmeret i mere end eet Afstemningsdistrikt, eller som krænker Afstemningens Hemmelighed, eller som forsætlig forfalsker en Stemmeseddel eller paa anden Maade giver Afstemningen et andet Resultat end det, som svarer til de afgivne Stemmer.

Anstiftelse til en saadan Handling straffes paa samme Maade.
Forsøg eller Ydelse af Bistand straffes med Bøder indtil 5.ooo Mk.
eller med Fængsel indtil 3 Maaneder.

§ 21. Den, som for at blive optaget paa en Afstemningsliste afgiver
vitterlig usande Paastande, straffes med Bøder indtil 5.000 Mk.

§ 22. Sager vedrørende de Forbrydelser, som omhandles i §§ 20 og
21, behandles efter Anmeldelse af den forurettede, Statsadvokaturen eller Kontrolkommissionen af den internat. Komm.

Efter at denne paa hensigtsmæssig Maade har givet den Anklagede Lejlighed til at ytre sig, afsiger den Dommen og træffer Bestemmelse om dens Fuldbyrdelse.

Alle Forespørgsler angaaende Afstemningsreglementet eller andre Ting, som vedrører selve Folkeafstemningen, adresseres til den internationale Kommissions Folkeafstemningsbureau, Flensborg.

Midlertidige Forandringer i den administrative Inddelin g
No. 8 af 10. Jan. 1920:

Kommissionen har bestemt, at saalænge Afstemningen varer, skal de i 1. Zone beliggende Dele af Flensborg Kreds høre under Aabenraa Kreds, samt at den Del af Husum Kreds, som ligger i 2. Zone, skal høre under Flensborg Kreds.

Udvisningsret
No. 12 af 10. Jan. 1920:

Af Hensyn til Nødvendigheden af at sikre Ro og offenlig Orden og
Afstemningens Sikkerhed og Frihed forbeholder den internat.  Komm. sig Ret til paa Grundlag af Indberetninger, der efter foretagen Undersøgelse indsendes af en Landraad eller af Politidirektøren, at udstede Udvisningsordre imod enhver ikke fra Afstemningsomraadet stammende Person, der beskyldes for:

1) at have forstyrret den offentlige Orden og Sikkerhed,

2) at have foretaget Skridt, der truer Afstemningens Sikkerhed og Frihed,

3) uden Tilladelse at have udført Levnedsmidler eller andre for Befolkningen nødvendige Varer,

4) at have opkøbt saadanne Varer,

5) at have skaffet sig utilladelig Vinding, det være sig ved Spekulation i Pengekursen eller ved en hvilkensomhelst anden lignende Handling,

6) at have forsøgt at foretage Skridt af den ovenfor opregnede Art.
Ligeledes vil undvegne Krigsfanger og andre Personer, hvis Tilstedeværelse forekommer den internat. Komm. ubelejlig, kunne udvises.

Den sigtede kan anholdes, indtil den internat. Komm.s Afgørelse, der
træffes indenfor en Frist af 6 Dage, foreligger.

Forvaltningen, Udbetaling af Lønninger m.v.
No. 14 af 10. Jan. 1920:

Som det fremgaar af den af den internat. Komm. 10. Jan. d. A. udstedte Proklamation, skal Forvaltningen (Kommune- og Kredsforvaltningen, Forvaltningen af Undervisnings-, Kirke-, Told-, Skatte-, Jernbane-, Post-, Telegraf- og Telefonvæsenet), hvis ikke andet særlig bestemmes, udøves efter de Forskrifter, som er gældende paa det Tidspunkt, da Forvaltningen af Afstemningsomraadet overtages af Kommissionen.

Det bemærkes dog, at enhver vigtigere almindelig Forholdsregel, som maatte være paatænkt af de tyske Myndigheder udenfor de nævnte Omraader, skal godkendes af Kommissionen, før den iværksættes.

Alle Embedsmænd undtagen saadanne, der er specielt ansatte af Kommissionen eller knyttede til en af denne organiseret Tjeneste, lønnes som hidtil af Tyskland. Hvad Lønningerne angaar, vil, saalænge Forvaltningen udøves af Kommissionen, samme Regler komme til Anvendelse, som var gældende paa det Tidspunkt, da Forvaltningen af Afstemningsomraadet overtoges af Kommissionen. I Overensstemmelse med en med den tyske Regering truffen Aftale, skal Lønningsanvisninger fra denne sendes til Kommissionen, som, efter at have verificeret og kontrasigneret dem eller forsynet dem med sit Stempel, videresender dem til de Personer, for hvem de er bestemt. Lønningsanvisninger, som ikke bærer Kommissionens Paategning, modtages ikke ved de offentlige Kasser eller i Bankerne.

De i Afsnit 2 givne Forskrifter gælder ogsaa for alle Betalinger, som
anvises af de tyske Myndigheder udenfor Afstemningsomraadet.
Myndighederne i Afstemningsomraadet skal hver 14. Dag, første Gang 8. Feb. 1920, til den internat. Komm. indsende en Opstilling over alle Indtægter og Udgifter.

Møntenheden
No. 15 af 10. Jan. 1920:

Marken vil blive bibeholdt som Møntenhed under Afstemnings-Perioden.

Retsvæsenet
No. 16 af 10. Jan. 1920:

Administrationen af Retsvæsenet vil fortsættes som hidtil. Dog er Anhængiggørelse eller videre Forfølgelse af Processer af politisk Art afhængig af Kommissionens Godkendelse.

Krænkelser af Afstemnings-Forskrifterne, Valgtryk, der har til Hensigt at paavirke Afstemningen, eller Forsøg paa at gøre dette ved upassende Midler, og Seen igennem Fingre med eller Delagtighed i saadanne Handlinger vil blive straffet administrativt af den internat. Komm., som forklaret i Afstemnings-Reglerne.

Brugen af Uniform
No. 17 af 10. Jan. 1920:

Det er forbudt Officerer, Underofficerer, Soldater og Matroser, der ikke tilhører den Militær- og Søstyrke, som understøtter den internat. Komm., at bære Uniform i det Territorium, der er underkastet Folkeafstemningens Afgørelse.

Desuden udstedte Kommissionen 10. Jan. 1920 Instruks (No. 10) for »Postdirektøren Plebiscit Slesvig« og Instruks (No. 11) for »Telegrafdirektøren Plebiscit Slesvig«, begge i Flensborg. S. D. udkom endvidere Anordningerne No. 5 og 6: Reglement om Paskontrol med Rejsende til og fra Afstemnings-Omraadet (paa Dansk, Tysk, Fransk og Engelsk), No. 7: Instruks for det midlertidige Gendarmeri-Korps i Afstemnings-Omraadet, og No. 18: Forsk. Ansættelser (Landraader, Overborgmester og Politimester i Flensborg, tekniske Raadgivere, Kontrol-Kommissionnærer med Stedfortrædere, Amtsforstandere, Post-, Telegraf- og Jernbane-Direktører samt Medlemmer af Udvalget for Ind- og Udførsel og af Det udøvende Tilsynsraad).

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

10. januar 1920. Versaillestraktaten ratificeres! Endelig kan afstemningerne komme i gang!

Første Protokol (proces-verbal), 10. Januar 1920, over Deponeringen i Paris af følgende Magters Ratification af Traktat, undertegnet i Versailles 28. Juni 1919:

Tyskland, det Britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan samt Belgien,
Bolivia, Brasilien, Guatemala, Peru, Polen, Siam, Tjeko-Slovakiet og
Uruguay.

Hermed var de i Art. 440 nævnte Betingelser for Traktatens
Ikrafttræden sket Fyldest, og de forudsete Frister vilde altsaa være at beregne fra 10. Jan. 1920.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

10. januar 1920. “Man længtes i alle Kredse efter, at de utaalelige Tilstande skulde faa Ende.”

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her følger det første af en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Man længtes i alle Kredse efter, at de utaalelige Tilstande skulde faa Ende. Nogle blev ligegyldige og troede tilsidst slet ikke mere paa, at det skulde blive anderledes.

Al Autoritet var borte. Hver søgte at klare sig, saa godt han formaaede, indtil man endelig kom ind under dansk Statsherredømme.

Forudsætningen var imidlertid, at Fredstraktaten traadte i Kraft. Men det trak ud med Ratificeringen. Da naaede omsider et Forlydende hertil, at det vilde ske den 10. Januar 1920. Vi ventede hele Dagen forgaves paa, at det vigtige Øjeblik skulde vare inde. Først sent hen paa Aftenen indløb Telegram om, at nu var Freden en Kendsgerning.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

9. januar 1920. Har Tyskland endnu ikke godkendt den allierede besættelse af afstemningszonerne?

Fredskonferencens Generalsekretær meddelte i Øverste Raads Møde 9. Jan. 1920 følgende Oplysninger:

Frankrigs Minister i København har under 5. Jan. telegraferet, at den tyske Regerings Repræsentant endnu ikke skriftlig har ladet den internationale Kommission vide, om han var bemyndiget til at godkende den ham af Kommissionen foreslaaede Ordning vedrørende det slesvigske Afstemnings-Omraades Besættelse.

Jeg har i Gaar (8. Jan.) ladet Hr. v. Lersner kalde, og jeg har sagt ham,
at vi inden i Morgen maatte være i Besiddelse af den tyske Regerings skriftlige Godkendelse af denne Ordning.

Hr. v. Lersner tror, at Godkendelsen er givet allerede 5. Januar; i modsat Fald vil han tage paa sig selv at give den.

Dette skete.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

“Up ewig ungedeelt …” Et vigtigt slesvig-holstensk slagord med historiske rødder

August Thomsen (1813-1886) malede i 1860’erne dette historiemaleri, der viser valget af den danske kong Christian den 1. til hertug af Slesvig og greve af Holsten i Ribe i 1460. Han lovede at styre de to lande for sig og bibeholde stormændenes privilegier.

En sætning fra Ribebrevet blev et vigtigt historisk argument for slesvig-holstenerne i 1800-tallets nationalitetskamp, nemlig sætningen, at de to hertugdømmer skulle blive “ewig tosamende ungedeelt.”

Overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen fortæller historien om maleriet.

Spændende foredrag i Flensborg 8. januar: Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924.

De tre historikere Claus Bundgård Christensen, Martin Bo Nørregård og Niels Bo Poulsen udgav i 2018 Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924 set med danske øjne.

Det er den første samlede storpolitiske og militærhistoriske fortælling på dansk om 1. verdenskrig på østfronten. Det er en fortælling, hvor danske stemmer kommer til orde.

Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side, ligesom der var danske soldater, der kæmpede på russisk side.

Med til fortællingen hører krigens eftertid: Verdenskrigen blev i 1918 afløst af en blodig borgerkrig, og begge kriges udfald fik stor betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig.

Foredrag ved lektor i historie på RUC, Claus Bundgård Christensen og Niels Bo Poulsen, leder af Institut for Militærhistorie og Krigsteori ved Forsvarsakademiet.

Se mere i dette link: https://www.dcbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/fra-verdenskrig-til-borgerkrig

I dag har krigsfilmen “1917” premiere i Danmark

Den meget omtalte og anmelderroste britiske krigsfilm “1917” har premiere i danske biografer i dag den 2. januar 2020.

 

Beskrivelsen lyder således:

“Krigsdramaet ‘1917’ handler om de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, der bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission en dag under Første Verdenskrig.

Blake og Schofield bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold.

Hvis de to unge soldater fejler, vil 1600 mænd miste livet.

‘1917’ er skudt som én lang sekvens, hvor kameraet næsten uden at klippe følger de to soldater gennem skyttegrave, pigtråd og eksplosioner.

Den 14 gange Oscar-nominerede fotograf Roger Deakins står bag cinematografien, der byder på både storslåede action-sekvenser og naturens rolige skønhed.”

Jeg er ret spændt på at se filmen. Ifølge beskrivelsen sendes de to soldater “dybt ind på fjendens territorium” for at advare deres kammerater mod et tysk angreb. Det lyder ikke umiddelbart som et scenarie fra Første Verdenskrig.

René Rasmussen

Anmeldelse: Jens og Marie – En genforeningsroman

Anmeldelse: ”Jens og Marie – en genforeningsroman”

En roman af Linda Lassen, Forlaget Hovedland, 2019 (519 sider).

“Det er ikke en historisk fagbog” er et af de første citater, vi møder i forordet til Linda Lassens nyligt udkomne bog ”Jens og Marie”. Med et varieret sprog skriver Linda Lassen om københavnsk fødte Marie Fibiger, der brænder så meget for, at Sønderjylland igen skal blive dansk, at hun rejser derned for at finde ud af, hvordan hun bedst kan gøre gavn.

Det er i første omgang Maries store kærlighed og respekt for hendes far, der bringer hende til Sønderjylland. Hendes mål er, at gøre hvad hun kan, for at opfylde hendes afdøde faders største ønske: en genforening. På hendes rejse til Flensborg møder hun Jens Jessen, redaktør for Flensborg Avis, en avis de med stor læselyst abonnerer på hjemme på adressen i København. Ved deres første møde er Marie skuffet, men allerede ved andet møde er hun betaget og inspireret af ham og hans sag. Under et besøg i København frier Jens til Marie, og de bliver gift kort tid efter, hvorefter Marie flytter med Jens til Flensborg.

Man kan dele bogen op i tre dele. Den første del af bogen har fokus på Maries rejser til Sønderjylland og hendes brevveksling med Jessen. Som Linda Lassen skriver i forordet, er ikke alle breve ægte, hvilket fra et historisk og kildekritisk syn er ærgerligt, men når det kommer til roman skrivning, får brevvekslingen historien til at flyde. Den anden del handler om Jens og Maries liv sammen, herunder familieliv, avisen og deres fælles kamp for danskheden i Flensborg. Den sidste tredjedel af bogen omhandler udelukkende Maries liv, efter Jens er gået bort. Den skildrer hendes arbejde på avisen, og det arbejde hun lægger i kampen for at få Flensborg på danske hænder.

Bogen skildrer hovedsagligt den kamp, der var for danskheden i Flensborg og Nordslesvig, og den modstand der var, selv fra de, der ville sagen det godt. Allerede fra start sættes der spørgsmålstegn ved, hvor grænsen skulle gå, når Sønderjylland igen skulle være dansk. Jens Jessen stod stærkt fast på, at Flensborg skulle være dansk, og at grænsen skulle gå ved Ejderen, hvorimod H.P.  Hanssen og H.V. Clausen mf. mente, at grænsen skulle gå lige nord for Flensborg, ved Skelbækken.

Det er spændende at få indblik i de to “lejre,” og hvordan de på en måde modarbejdede hinanden, selvom de egentlig i bund og grund kæmpede for den samme sag: et dansk Sønderjylland. De mange konflikter mellem Jens Jessen og H.P.  Hanssen bunder først og fremmest i Jens tydelige jalousi på H.P.  Hanssen og et stort behov for anerkendelse, hvilket han oprigtigt skal kæmpe for, trods det store arbejde. Selvom bogen er fiktion, kan den alligevel give et godt indblik i, hvordan det var at være mindretals dansker i Tyskland efter 1864. Her kan blandt andet nævnes de meget dybdegående beskrivelser af de forbehold og klausuler, der blev pålagt de dansksindede, som f.eks. Forbuddet mod dansk prædiken i kirken, forbud mod at flage med det danske flag og forbuddet mod at der blev talt andre sprog end tysk ved offentlige møder.

Til trods for at bogen ikke er en historisk fagbog, bruger Linda Lassen alligevel historien til at levendegøre fortællingen. Bogen forholder sig til historiske personer og begivenheder, herunder blandt andet: brand på Christiansborg, Kong Christians død, Georg Brandes og Herman Bang. Derudover giver bogen et godt indblik i tidsperioden, hvordan de levede og hvor meget stand og rang havde betydning for de muligheder, man havde i livet.

Bogen giver også et godt indblik i, at kampen for Sønderjylland ikke kun fandt sted i Sønderjylland. Der var mange støtter i hovedstaden, og deraf kan man formode, at en genforening ikke kun lå i sønderjydernes interesse. Der findes i slutningen af bogen en navneliste, så man kan danne sig et overblik over alle de omtalte personer. På de sidste sider findes også en litteraturoversigt, hvilket alligevel giver bogen et lille snert af historisk fagbog. Bogen balancerer dog fint mellem historiske fakta og den flydende, velskrevne fortælling om kærligheden mellem to mennesker og deres fælles kærlighed til Danmark.

Christina Sandal Wagner

30. december 1919. “… videre var man altså ikke nået i 1919.”

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit. Dette afsnit afrunder erindringerne fra året 1919.

Under disse Tilstande fejrede Sønderjyderne for anden Gang Jul i Overgangstiden. To korte Pressemeddelelser skildrer formentlig bedre end noget andet Stemningen ved Aarets Slutning:

I ”Berlingske Tidende” for 10. December 1919 skriver Andreas Grau bl. a.: ”Mens Tiden lakker mod Jul, og ingen tror paa Sønderjyllands Befrielse i Aar mere, mærkes der stærke Efterdønninger af den Broderstrid, Grænsespørgsmaalet har vakt blandt Danske hernede.

Striden har ikke blot varet haard, men har varet bitter som en Strid mellem Brødre, og ingen kan uden dyb Sorg granske, hvor dybt den gaar i Folkesjælen.

De bedste Venner, Slægtninge, Fader og Søn, staar imod hinanden, ikke altid med den Forstaaelse og Agtelse for andres Overbevisning, som man kunde ønske. Vi er saa uvant med at staa imod hinanden, er kun vant til den gamle ensartede Front mod Syd med de klare og rene nationale Linjer, og mange kvier sig ved den Tanke, at vi i Fremtiden skal staa delt efter Partilinjer, en Kendsgerning, vi dog ikke kommer uden om”.

I et Opgør med det svundne Aar søger ”Hejmdal” i en ledende Artikel af 31. December 1919 at finde nogle Lyspunkter. Bladet skriver saaledes: ”Forbindelsen med vore Landsmænd i Kongeriget, som i de fem lange Krigsaar var afbrudt, blev paa mange forskellige Maader knyttet paa ny.

1500-2000 unge Sønderjyder har i det forløbne Aar atter kunnet gæste danske Efterskoler, Højskoler og Landbrugsskoler. De danske Seminarier og Universitetet har aabnet deres Døre for Studenterne hernede fra, saa de kunde fortsætte deres Studier, og Folk fra Kongeriget har ogsaa i udstrakt Grad faaet Tilladelse til at passere Grænsen. Mest har vi kunnet mærke Lettelserne paa det økonomiske Livs Omraade, selv om vi vedvarende staar overfor store Vanskeligheder.

Ernæringsforholdene har dog bedret sig stærkt i Sammenligning med Forholdene under Krigen. En stor Hjalp paa dette Omraade har varet de Levnedsmiddelpakker, som er bleven sendt fra Danmark, og hvad Belysningen angaar, har den fra Danmark indførte Petroleum til en vis Grad overvundet Vanskelighederne. Derimod staar vi vedvarende overfor en almindelig Brændselsnød, der næppe vil haves, for Den internationale Kommissions Administration indføres”.

Men videre var man altsaa ikke naaet i 1919.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935