DSK – Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere

DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere blev stiftet i 1936. I 1941 påbegyndte foreningen udgivelsen af en serie årbøger i karakteristisk rødt omslag. Den sidste årgang kom i 1972. Årbøgerne rummer navnlig krigserindringer.

På siden her vil der komme lister over DSK-medlemmer, indholdsfortegnelse til DSK-årbøgerne og digitale (scannede) versioner af DSK-årbøgerne.

DSK-Sønderborg – medlemskartotek (Ca. 660 navne på medlemmer af DSK’s Sønderborg-afdeling – mange med fotos)

Forlaget Lindhardt & Ringhof har i 2014 udgivet et udvalg af beretningerne under titlen “Øjenvidner”. Bogen er med et forord af Inge Adriansen og kan fås i boghandelen til en vejledende pris af 199,- kr. Forlaget har også udgivet en komplet version af DSK’s årbøger som e-bog. Køb den, hvor du handler e-bøger.

Vi publicerer også DSK-årbøgerne her på siden, men i et mere beskedent udstyr, håndscannet som pdf-filer (se nedenfor)

Index til DSK’s årbøger (pdf) Index til DSK’s årbøger 1941-1971 Af Jørgen Flintholm Hansen.

Samlet fortegnelse over afdøde medlemmer af DSK, anført i årbøgerne 1941-1972 (pdf): DSK-mindetavler 1942-1972 Af Troels Peter Roland

Digitale versioner af DSK’s årbøger (reducerede pdf-filer ca. 5-6 MB pr. årbog):

DSK-Omslag
DSK’s karakteristiske røde årbog udkom 1941-1972

DSK-årbøger 1941 (pdf): DSK_1941

DSK-årbøger 1942 (pdf): DSK_1942

DSK-årbøger 1943 (pdf): DSK_1943

DSK-årbøger 1944 (pdf): DSK_1944

DSK-årbøger 1945 (pdf): DSK_1945

DSK-årbøger 1946 (pdf): DSK_1946

DSK-årbøger 1947 (pdf): DSK_1947

DSK-årbøger 1948 (pdf): DSK_1948

DSK-årbøger 1949 (pdf): DSK_1949

DSK-årbøger 1950 (pdf): DSK_1950

DSK-årbøger 1951 (pdf): DSK_1951

DSK-årbøger 1952 (pdf): DSK_1952

DSK-årbøger 1953 (pdf): DSK_1953

DSK-årbøger 1954 (pdf): DSK_1954

DSK-årbøger 1955 (pdf): DSK_1955

DSK-årbøger 1956 (pdf): DSK_1956

DSK-årbøger 1957 (pdf): DSK_1957

DSK-årbøger 1958 (pdf): DSK_1958

DSK-årbøger 1959 (pdf): DSK_1959

DSK-årbøger 1960 (pdf): DSK_1960

DSK-årbøger 1961 (pdf): DSK_1961

DSK-årbøger 1962 (pdf): DSK_1962

DSK-årbøger 1963 (pdf): DSK_1963

DSK-årbøger 1964 (pdf): DSK_1964

DSK-årbøger 1965 (pdf): DSK_1965

DSK-årbøger 1966 (pdf): DSK_1966

DSK-årbøger 1967 (pdf): DSK_1967

DSK-årbøger 1968 (pdf): DSK_1968

DSK-årbøger 1969 (pdf): DSK_1969

DSK-årbøger 1970 (pdf): DSK_1970

DSK-årbøger 1971 (pdf): DSK_1971

DSK-årbøger 1972 (pdf): DSK_1972

55 tanker om “DSK – Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere”

  1. Hvis der er nogen der har årbøgerne fra1941, 1942 og 1958 er jeg interesseret i at købe, jeg mangler dem i samlingen.
    Har genlæst samtlige sidste efterår, de give et godt indblik i hverdagen under 1. verdenskrig.

    Svar

    1. Kære Christian Holst.

      Du har læst alle årgange af årbøgerne. Jeg vil gerne vide, om du er stødt på navnet Barthold Lund, Foldingbro før 1963, hvor han døde.
      Lund er min kones morfar, men hun har – bl.a. fordi hun var 6 år, da han døde – aldrig hørt noget om hans deltagelse i 1. verdenskrig.
      Vi har begge talt om muligheden for at finde noget om ham på arkivet i Åbenrå. Hvis du har noget fra årbøgerne kunne vi jo begynde der.

      Med venlig hilsen

      Jens-Peter E. Knudsen
      Præstegårdstoften 7, Kærbøl,
      6760 Ribe
      4074 8351

      Svar

      1. Kære Jens-Peter

        Det bedste sted at starte er denne hjemmeside og dens mange lister. Én af vore frivillige, Jørgen Flintholm, har lavet et register til årbøgerne – men heri optræder han ikke. Men du kan finde en Barthold Lund fra Simmersted, født 10.5. 1887, i de preussiske tabslister Første gang som let såret 31. maj 1917 (leicht verwundet bei der Truppe, dvs. ikke så slemt, at han skal på lazaret) , 2. gang 10.maj 1918 som let såret – denne gang optræder han som “Gefreiter”, dvs. underkorporal.

        Det er hvad jeg har kunnet finde frem til ved 5-10 minutters søgning på hjemmesiden her 🙂 Så: Ja! Han var med i krigen – endda ved fronten og med rang af Gefreiter, to gange såret – og derfor har han muligvis også fået jernkorset af 2. klasse. Så langt, så godt :-). Men hvordan komme videre? Hvor boede han, da han døde? Måske det lokalhistoriske arkiv har materiale? Det var et godt sted at fortsætte! Jeg vil også gerne sende dig et persondataskema, så vi kan oprette en side til ham – der sker ofte det, at nogen kommenterer med nye oplysninger. Og ellers: Følg med på siden her! Vi har en ambition om at sætte navn på samtlige sønderjyske krigsdeltagere – og selvom det ikke skulle lykkes, så er jeg sikker på, at vi kommer meget langt!

        mvh
        René

        Svar

      2. Til Jens-Peter Eskelund Knudsen.

        Jeg har oprettet en side med de oplysninger om Barthold Petersen Lund (1887-1962), som jeg pt. har kunnet finde.
        Tabslisterne i 1917 og 1918 angiver desværre ikke de faldne og såredes regimenter.
        Det ser umiddelbart ikke ud til, at der findes en Invalidesag på ham på Rigsarkivet i Aabenraa.

        Har du supplerende oplysninger, er du meget velkommen til at sende dem direkte til mig pr. mail.

        Med venlig hilsen
        Hanne C. Christensen
        Museum Sønderjytlland – Sønderborg Slot.

        Svar

      3. Jens-Peter Knudsen
        Jeg kan ikke mindes at være stødt på navnet i DSK-årbøgerne, men han er er nævnt som afgået ved døden 16/6-1962, som medlem af DSK´s Lintrup afd. i 1963 udgaven. Prøv om du kan finde hvor medlemsarkiv og arkivalier for DSK Lintrup er endt efter nedlæggelse af foreningen!

        Søgning i Invalidenævnssagernes register, viser en Berthold Lund, Foldingbro, sag nr. 256. Kan der være tale om en stavefejl i fornavnet?

        Mvh
        Christian Holst, Esbjerg

        Svar

        1. Hej Jørgen
          Tak for din kommentar. Vi har også mailet sammen, og jeg har skrevet til dig, at der på det billede, du sendte, ikke står “Staudensheim”, men Graudenz, hvor det pågældende regiment havde kaserne.
          Der findes en regimentshistorie, nemlig denne Gittermann/Zillmer/Grunau: “Das Feldartillerie-Regiment Nr. 71 Groß-Komtur im Weltkriege” Aus der Reihe “Heldentaten deutscher Regimenter” , “ehemals preußische Truppenteile”, 91. Band, Zeulenroda 1936, Sporn Verlag, 450 Seiten. Den kan du eventuelt låne via dit eget nærmeste folkebibliotek. Hvis du låner og kopierer det, vil vi mægtig gerne have en kopi – vi kan evt. også hjælpe med at scanne.
          mvh
          René

          Svar

    2. Kære Christian Holst
      Jeg faldt over dit indlæg fra 2015. Hvis du ikke har fået de bøger du efterlyser, så har jeg 2 du gerne må få. Det er 42 og 58.

      Med venlig hilsen
      Svend Taanquist

      Svar

      1. Svend Taanquist
        Det lyder dejligt, ring 23936482 finder vi en løsning omkring forsendelse mv.
        Med venlig hilsen
        Christian Holst
        Esbjerg

        Svar

  2. Tak for set store arbejde. Det gør det meget nemmere at finde de artikler, der er af særlig interesse.

    Specielt en glæde for mig, at min morfar er nævnt i årgang 1963 i mindetavlen. Han er nemlig ikke at finde i arkivet over medlemmer af DSK på arkivet i Åbenrå.

    Svar

  4. Vi har skrevet en slægtsbog på 331 sider om vores familie.
    Min onkel var med i 1914-1918 krigen og blev såret på vest fronten.
    Han er ikke med blandt de 661. Er det kun for medlemmer?

    Svar

    1. Hej Bent
      Det 661 er medlemmer af DSK alene for Sønderborg by. DSK havde i alt 8-9.000 medlemmer, men de fleste medlemslister ligger ude på lokalarkiverne (hvis de da er bevaret). Vi vil gerne opfordre de Lokalhistoriske arkiver til at afskrive listerne – vi lægger meget gerne hjemmeside til 🙂
      mvh
      René Rasmussen

      Svar

  5. Hej.
    Jeg har forgæves søgt efter min oldefar Hans Jensen i DSK.
    Var DSK en forening man selv, aktivt meldte sig ind i? Så det måske er derfor jeg ikke kan finde ham.
    Vh. Leif Teckemeier

    Svar

    1. Hej Leif

      Man skulle selv aktivt melde sig ind i DSK. DSK var opdelt i mange mindre afdelinger. Da der var flest, var der 94 afdelinger fordelt over hele Sønderjylland. Medlemslister skal findes i lokalafdelingernes arkiver, for så vidt de er bevaret. Nogen ligger på Landsarkivet i Aabenraa, andre på de Lokalhistoriske Arkiver. Hvis du ved, hvilken afdeling din oldefar var medlem af, så kan du være heldig, at den pågældende afdelings medlemslister er bevarede.

      Hvis du kender din oldefars dødsdato og bopæl (og han døde inden 1972), så kan du ved at kigge i den samlede fortegnelse over afdøde medlemmer af DSK på siden om DSK konstatere, om han var medlem eller ej. Det er det første skridt. Der er anført ganske mange afdøde medlemmer med navnet Hans Jensen.

      mvh
      René

      Svar

      1. Hans Jensen boede og døde i Ulkebøl den 10.01.1975, så han overlevede foreningen med et par år. Men tak for henvisningen.
        Vh. Leif.

        Svar

        1. Hej igen

          Der er to ved navn Hans Jensen i DSK-Sønderborgs kartotek, som du kan se her

          Hvis han var medlem, har det nok været af Ulkebølafdelingen. De har et arkiv på det DSK Ulkebøl på Ulkebøl Lokalhistoriske Arkiv

          Ulkebøl Lokalhistoriske Arkiv har en egen hjemmeside her . Prøv at kontakte dem.

          mvh
          René

          Svar

          1. Hej René.
            Tak for al info, desværre var ingen af de to Hanser min Hans. jeg prøver i Ulkebøl.
            mvh. Leif

            Svar

  6. Hej
    Jeg er i gang med at skrive om anvendelsen af sennepsgas under 1. verdenskrig. Til dette anvender jeg beretningen “Kampen endt.” fra Matthias Møller i DSK-årbogen 1949.
    Er det i 1949 denne beretning er skrevet ned/fortalt ned af Matthias Møller? Hvis ikke, ved I så hvornår den er skrevet ned/fortalt?
    På forhånd tak
    Mvh Caroline Klitgaard

    Svar

    1. Hej Caroline
      Tak for din henvendelse. Det er desværre ikke til at sige, hvornår Matthias Møller har nedskrevet sin beretning. DSK-årbøgerne begyndte ad udkomme i 1941, og det har utvivlsomt sat gang i skriveriet hos mange. Men vi ved også, at mange krigsdeltagere allerede havde skrevet en hel del til skrivebordsskuffen.
      mvh
      René

      Svar

  7. Hej,
    Nu har jeg opdaget at endnu en af mine aner deltog i 1. Verdenskrig. Rasmus Stork (1869-1945)
    Jeg fandt en artikel i Flensborg avis’ arkiv, vedr. hans 70 års fødselsdag. Der står at han var med til at stifte DSK og at han bl.a. var i Belgien under krigen. Så nu må jeg hellere få kigget de årbøger igennem.
    Tusind tak for en fantastisk side.
    Jeg håber jeg finder flere oplysninger om Rasmus.
    Mvh. Bettina Stork.

    Svar

    1. Hej Bettina Stork !
      Start med “Index til DSK’s årbøger (pdf)”, dvs. filen “Register-for-DSK-1941-1971-vers.2.pdf”
      Jeg har kigget efter (= søgt i filen). Desværre. Rasmus Stork er ikke nævnt.
      Heller ikke i filen “DSK-mindetavler-1942-1972.pdf”, hvilket kunne tyde på, at han har meldt sig ud af DSK. Men Theodor Stork står som død 21. 9. 68.
      At Rasmus Stork var med til at stifte DSK, kan måske forstås som at han stiftede en lokalforening.
      En anden god kilde er “Historiske aviser på nettet”:
      http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
      Her giver “Rasmus Stork” (med gåseøjne / anførselstegn) 58 hits.
      Heraf 5 hits i det, man har adgang til online, dvs. t.o.m. 1917.
      Hejmdal skriver 13. december 1906:
      “I Forgaars Aftes mellem Klokken 6 og 7 opkom der Ild i en Lade ved Rasmus Stork’s Gaard i Emmerlev; hele Gaarden nedbrændte til Grunden.”
      I øvrigt er Rasmus Stork nævnt på flere private slægtsforskningssider på myheritage.dk

      Du nævner Belgien. http://www.inflandersfields.be/en har en database “The names list”:
      https://database.namenlijst.be/publicsearch/#/search/language=en
      Efternavnet Stork giver flere svar, men tilsyneladende ingen med tilknytning til Slesvig.

      Svar

      1. Hej Erik!
        Jeg har først set dit svar nu. Det er da træls at man ikke får en lille melding om jeres svar herinde pr. mail eller andet.
        Men pyt, bedre sent end aldrig!
        Ja jeg tror også der er tale om en lokal forening, som Rasmus var med til at stifte.
        Men jeg kigger alle links igennem, måske er der nye spor.
        Mht. til Theodor, så deserterede han faktisk, så jeg undrer mig over at han er nævnt i årbøgerne. Var det ikke ilde set at man deserterede dengang?

        Mvh. Bettina Stork

        Svar

        1. Hej Bettina Stork !
          Tak for din tilbagemelding.
          Jeg har fundet frem til Flensborg avis 1939-10-27 side 5:
          “Emmerlev
          70 Aar
          Gaardejer Rasmus Stork, Emmerlev, fylder Søndag den 29. Oktober 70 Aar. Han deltog i Verdenskrigen og laa en Overgang som Landstormsmand i Belgien foran Bryssel. Stork er først og fremmest optaget af sit Landbrug, som han passer med Omhu og Interesse. Som en af Sognets ældste Krigsdeltagere var han med til at stifte og er et interesseret Medlem af den herværende Afdeling af Foreningen af dansksindede sønderjyske Krigsdeltagere. “Flensborg Avis”, der er daglig Gæst i Hjemmet, ønsker til Lykke.”

          Theodor Stork, fulde navn Theodor Mathiesen Stork, født 1. september 1888, deserterede. Det bekræftes af Sonja Karstofts kommentar 31. oktober 2015:
          https://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/desertoerer/
          “Min bedstefars bror Theodor Stork, Østerby pr. Daler gik over Kongeåen engang i 1915, det ved jeg fra et postkort min bedstefar sendte hjem, dateret 23.1.16, …”

          Jeg vil også skrive en kommenter på den side.

          Theodor var medlem af DSK, og var dermed krigsdeltager, og der vil før eller senere blive oprettet en personside for ham her på ‘StoreKrig’. For Rasmus Stork er der heller ikke endnu lavet en personside.

          Angående holdningen til at desertere, har jeg indtryk af, at det gradvis skiftede i løbet af krigen. I starten handlede det om at gøre sin pligt, så man bevarede sit borgerskab og stemmeret, og for gårdejerne at bevare retten til sin jord. Senere viste det sig, at krigen trak ud, og at soldaterne oplevede forfærdelige ting. Men stadig, jo flere der deserterede, jo sværere blev det for nordslesvigere / sønderjyder at få orlov. I slutningen af krigen stod det klart, at Tyskland ville tabe, og der blev nok en større forståelse for, at rædslerne ved fronten var sådan, at man ikke var en kujon, hvis man ikke vendte tilbage efter orlov.
          En af min mors fætre blev dræbt i krigen, og en anden fætter flygtede til Danmark under en orlov. Han var den eneste overlevende fra sin deling eller kompagni, så vidt jeg har forstået det.

          Angående Rasmus Stork: Han blev tilsyneladende ikke såret. Han står ikke i tabslisten på
          http://des.genealogy.net/eingabe-verlustlisten/search?lang=en
          Det gælder også Theodor Stork.

          Angående mediestream/avis: Nu er årene 1918 og 1919 også frigivet. Det giver ikke noget nyt om Rasmus, og for Theodor er der ingen hits.

          Svar

          1. Som nævnt i min foregående kommentar har Sonja Karstoft på siden ‘Desertører’ skrevet om Theodor Stork (og hans 2 brødre). Denne side ‘Desertører’ er lukket for kommentarer (hvilket er rimeligt nok), så jeg kan ikke der skrive til Sonja Karstoft om oplysninger om Theodor Stork.
            I stedet må jeg poste min kommentar her:

            Hej Sonja Karstoft !
            Theodor Stork, fulde navn Theodor Mathiesen Stork, født 1. september 1888, står ikke i listerne over deserterede, og derfor har du skrevet din kommentar. (På siden ‘Desertører’).

            Men i Ribe Stiftstidende 31. oktober 1917
            https://denstorekrig1914-1918.dk/31-oktober-1917-ribe-stiftstidende-en-grav-i-galicien/
            står:
            “Stævnede værnepligtige
            I det sidste nummer af Offentlige kundgørelser for regeringsdistriktet Slesvig bekendtgør første statsadvokat i Flensborg, at følgende 15 mænd beskyldes for som værnepligtige at have forladt det tyske forbundsomraade uden tilladelse for at unddrage sig værnepligten:
            …
            landmand Theodor Matthiesen Storck fra Jernhyt, …”

            Denne Theodor hedder dog Storck med ck og med 2 t’er i Matthiesen, så det er nok ikke din bedstefars bror. Jernhyt ligger i Hammelev Sogn ved Haderslev, og det er nok også forkert.

            Theodor Stork er med i folketællingerne FT-1921 og FT-1930:
            Bopæl 1. feb. 1921: Daler, Tønder. Fødested Østerby. Erhverv Tjenestekarl.

            Bopæl 5. nov. 1930: Brede, Tønder. Alder: 42. Ægteskabelig stilling: Ugift.
            Rubrik ‘Bopæl 5. november 1929’: Østerby, gårdejer J. Johansen.
            Fødested: Daler, Tønder Amt. Erhverv: Staldkarl.

            Theodor Stork var medlem af DSK, Møgeltønder afdeling, og det står noteret, at han døde 21. 9. 68.

            Theodor Stork er nævnt i en af de foregående kommentarer på nærværende side “DSK – Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere”, skrevet af Bettina Stork 25. oktober 2017.

            Et billede af Theodors gravsten kan ses på
            https://da.billiongraves.com/grave/Theodor-Stork/29312833

            Svar

  8. Hej,
    I nævner at Lindhardt og Ringhof har udgivet samtlige DSK-årbøger som e-bog. Jeg har ikke kunne finde e-publikationen noget sted (heller ikke hos forlaget).

    Er der nogen der ved hvor de komplette DSK-publikationer kan findes (link, forlag el. lign)?

    Og et lettere relateret spørgsmål i forbindelse med publikationer… jeg har tidligere læst i nogle artikler på Denstorekrig, at der i 2016 ville udkomme en bog om Infanterie Regiment 84. Er bogen udkommet?
    (Jeg har personlig interesse i 16 Husarregiment Franz Josef og IR84)
    Tak for en virkelig god hjemmeside.

    Svar

    1. Til Rene Steffensen.

      Du kan finde alle DSK´s årbøger som pdf-filer på denne side: https://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/dsk-dansksindede-soenderjyske-krigsdeltagere/

      Ang. bogen om IR84 så er den desværre endnu ikke udkommet.
      Det er Historie Haderslev og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev, der står for udgivelse af de dele af regimentshistorien, der vedrører 2. bataljon (der havde kaserne i Haderslev). Prøv at spørge Bent Vedsted Rønne (Historie Haderslev) eller Lennart Secher Madsen (Museum Sønderjylland).

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      Svar

  9. Hejsa,

    jeg søger min tipoldefar, Jørgen Madsen Møller (01.05.1888-02.02.1974) , som blev indkaldt på den tyske side. Han var blev sendt til Diedenhofen (Thionville) og skulle have været der 1914.
    Måske kan I give mig en ide hvordan jeg finder mere info om ham ?

    Svar

        1. Jørgen Madsen Møller / Jörgen Madsen Möller er nævnt på MyHeritage.dk. Således:
          https://www.myheritage.dk/person-14003929_176542791_176542791/jorgen-madsen-moller
          Født: 1. maj 1888
          Fødested er her angivet som Grünbekfeld, som er den tyske udgave af Grønnebæk Mark.

          Jeg har ikke fuldt abonnement på MyHeritage.dk, så jeg kan ikke se, om der er flere oplysninger.

          Desuden er “Jörgen Madsen Möller. Født 1. maj 1888 i Grünbekfeld” nævnt på
          http://nis-edwin.list-petersen.dk/___prev/2_48.html#I4064

          Svar

          1. Hej Erik,

            Jeg har fuld adgang til MyHeritage så jeg samler allerede oplysningerne her om ham.

            Linket med Nis-Edwin er dog super og kan ihverfald bruges.

            Takker !
            Eva

            Svar

      2. Hej Rene,

        Han er født i Grønnebæk, Jels.
        Jeg var interesseret i at vide hvor nøjagtig han havde været i sin militær tid.

        Mvh Eva

        Svar

  10. Hej, Rene – Vor gamle nabo, Hans Peter Steffens, havde deltaget i 1. Verdenskrig, først ved østfronten, senere meldte han sig frivilligt til vestfronten, fordi han hellere ville skydes, end sulte ihjel og senere endnu var han, som matros, med i slaget ved Helgoland. Jeg ved at han har skrevet et indlæg i DSK bladet, men indtil nu har jeg ledt forgæves. Kan du hjælpe mig? Jeg mener at han sent meldte sig ind i DSK, idet hans bedste krigs- kammerat var herboende, men tysk. Og når hans bedste ven ikke kunne blive medlem, ville Hans Peter heller ikke være det. Først efter vennens død meldte H.P. Steffens sig ind i DSK. Vennens navn var Hänel givetvis Carl Hänel

    Hans Peter Steffens var murer og boede i Nustrup

    Svar

    1. Hej Eigil
      Tak for din besked. Der er ikke nogen beretninger af H.P. Steffens i DSK-årbøgerne.Har du prøvet at spørge på det lokalhistoriske arkiv i Vojens?
      mvh
      René

      Svar

  11. Jeg har D.S.K. Årsbøger fra 1942 til 1972 – er der nogen som kunne have interesse i dem, så kontakt mig pr. Mail

    Svar

      1. Hvis du stadig er interesseret, er du velkommen til at hente dem her i Svenstrup for kr.300,00
        Arne Paulsen

        Svar

  12. Jeg søger efter Herman Reichle f. 1879 i Baden d. ca 1960 i Esbjerg.
    Han blev taget til fange og sad i engelsk fangelejr.
    Er der nogen der er stødt på navnet, eller kan hjælpe med hvordan jeg kommer videre?

    Svar

    1. Til Erik Hummel Iversen.

      Hermann Reichle er ikke nævnt i DSK Årbøgerne på lister over årets afdøde medlemmer.

      Han er opført i Verlustlisten 2 gange i 1917 med angivelse af fødestedet “Zizenhausen”.
      Se evt. link til Verlustlisten på siden “Leksikon” under “Digtale kilder”.

      Link til krigsfangekortet.

      Når det handler om Esbjerg vil jeg foreslå dig, at kigge på denne side ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv, der har nogle virkeligt gode databaser.
      Jeg kan under punktet “Begravelsesprotokoller” finde 2 af dette navn, døde i hhv. 1947 og 1954, i databasen.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      Svar

      1. Til Hanne C. Christensen.

        Tusinde tak for meget hurtigt svar, dejligt.
        Der er 2 ting på kartotekskortet jeg ikke kan tyde: hvad betyder “Krydsfarve: Rød”? og hvad betyder: “Over Horsens”?

        Min næste opgave er at finde ud af hvornår han kom hjem, ved du hvor jeg kan søge dette?

        Under sit ophold i fangenskab i England bliver han enkemand med 3 små drenge derhjemme, nabo konen tog sig af dem!

        Med venlig hilsen
        Erik Hummel Iversen

        Svar

        1. Krydsfarve “rød” betyder (efter hvad jeg har læst) at sønderjyden var priviligeret nok til at have fået tildelt ophold i en fangelejr for “venlig-sindede fjender” (f. eks. i “danskerlejren” i England) -og følgelig havde han hermed bevist, at han ikke var så begejstret for at gøre tysk militærtjeneste, men var nødt til det, fordi han var fra den tysk-besatte del af Slesvig … vendte han på et senere tidspunkt ( evt. under en fangeudveksling?) tilbage til et tyskland i krig, kunne han risikere at ende ved fronten igen uden af få tildelt orlov eller andet … jo flere fangelejrophold af den slags, jo flere “røde krydser” jo længere frem i skudlinjen kom han….

          Svar

        2. Til Erik Hummel.

          “Over Horsens” betyder, at han kom til Danmark og forlod skibet i Horsens. Der er i aviserne flere skildringer af krigsfangernes ankomst i de forskellige byer.

          Hvornår han er kommet til Danmark kan du muligvis se i Mogens Tvermoes´s lister over hjemvendte krigsfanger – se fra ca. midt på siden “Sønderjydske krigsfanger“.

          Ifølge Rigsarkivet (da man for et par år siden havde et projekt for frivillige tastere til at transskriberede krigsfangekortene) er der ingen sikker angivelse på betydningen af de røde og blå krydser. Det er formodentlig en intern markering af, om Ministeriet har fundet eller har kontakt til krigsfangen.

          Da krigsfangekortene er en rent dansk kilde fra 1918-1920 – så har det INTET med muligheden/risikoen for igen at indtræde i den tyske hær at gøre.

          Med venlig hilsen
          Hanne C. Christensen
          Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

          Svar

          1. Til Hanne: tak for information om de røde Xér på kortene … jeg har en note om det i min bog: “Tante Ebba og Revolutionen”, hvor denne fortolkning (at det betød at man var dansksindet) nævnes i to af mine kildeoplysninger. Måske tager de fejl?

            Svar

  13. Hej
    Med henvisning til listen over deserterede Sønderjyder under 1st Verdenskrig
    Knud Iversen Skov og Peter Iversen Skov var brødre. Dog mener jeg at Peters fødeår er et år for sent. De deserterede sammen i Januar 1917, da de var hjemme til deres mors begravelse. I samme liste står der en Peter skov i Kastvrå. Hvis jeg ikke tager meget fejl er den Peter Skov i Kastvrå samme Peter Skov som nævnt ovenfor, da han bosatte sig i Kastvrå straks krigen var slut. Her passer fødselsdatoen nemlig. MVH Knud Skov

    Svar

    1. Til Knud Skov.

      Tak for din kommentar ang. brødrene Knud og Peter Iversen Skov.

      Du er meget velkommen til at udfylde og indsende et personskema for hver af brødrene (se mere på dette link). Så vil de også få en personlig side.

      Der er konstateret flere trykfejl i datoer og navne i de originale kilder og det er der sikkert også afskrifterne (det kan næsten ikke undgås med det store arbejde, der er lagt i opgaven), så det er bestemt en mulighed for at fødselsdato/år på Peter Iversen Skov er forkert i den ene liste.

      Der er pt. én frivillig, der arbejder med registrering af desertører. Indtil dette arbejde er færdigt, er det besluttet ikke at oprette links fra listerne over desertører til personsider.
      Det skyldes dels at listerne vil ændre sig, når der kommer flere navne på, dels er der pt. kun 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med vedligeholdelse og rettelser af eksisterende personsider samt oprettelse af nye personsider.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      Svar

  14. min far hvad med i krigen 1914 . 18
    nu er vi udenig hvor de hvad da krigen slutte, jeg huske min fa r sager at de lå hved den franske grænse.
    og da kringen hvad slutte fik de at vide at nu kunner de gå hjem, de havde kun deres pjalter unifom

    0g

    ogo

    Svar

    1. Hej Juliane
      mange tak for din henvendelse. Hvis vi skal hjælpe dig med et svar, så er det nok nødvendigt at have hans navn og hans regiment. Men det var meget almindeligt, at soldaterne marcherede hjem fra Frankrig og Belgien i ugerne efter 11. november 1918.
      mvh
      René

      Svar

  15. Hvis der er nogen, der er interesseret, så har jeg et helt sæt årbøger fra 1942 til 1972.
    Giv lyd fra dig, så kan vi aftale, hvordan du kan få dem.
    De koster ikke noget .
    hilsen erik jacobsen

    Svar

  16. hej jeg har fornyeligt fundet ud af at min tipoldefar Christian Peter Andersen(ved godt at i både mindetavle og registre at hans mellem navn ikke er med) var medlem af DSK og har en artikel i årsbogen 65 side 68-69 vil høre om i har mere information om ham. noget andet jeg lagde mærke til var i årsbogen 65 er der tal midt i artiklerne hvad betyder det?. kender i forresten nogle steder hvor man kan finde hvilket hvilket divisioner han var i han skriver selv hvilken bataljion men den var vidst delt i 3 under flere forskellige divisioner. Tak på forhånd

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918