Tag-arkiv: arrestationer

13. september 1916. Tønderpiger, mørkets gerninger, tagrørsmel og danskerprygl

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Brevene skal være aabne

Generalkommandoen har udsendt ordre om, at alle breve i distriktet nord for linien Sønderborg-Tinglev-Tønder for fremtiden skal indleveres aabne. Endvidere vil den private telefonforbindelse i almindelighed blive standset.

Mel af tagrør

Under betegnelsen tagrørsme (Schilfrohrmehl) vil tyske landbrugeres indkøbsforening henholdsvis Fodercentralen i Kiel bringe et for alle slags husdyr saasom svin, hornkvæg, heste, faar, meget passende fodermiddel til fordeling. Det tagrørsmel, som skal fordeles, udvindes af tagrør; som skal høstes i saa vidt mulig grøn tilstand, men senest før de begynder at blomstre. De bjerges lige som godt tørt hø, og de skal beskyttes mod regn, til de er bleven malede. Foderet er rent og ufordærvet af holdbar beskaffenhed. De paa beskreven maade høstede og opbevarede tagrør tørres paa kunstig maade, skæres i hakkelse og forvandles derefter til fodring i passende melform ved fin maling. Melet af tagrør skal fodres op som saadant i let fugtet tilstand eller bedre i en blanding med muligt skarpt smaaskaaren roefrugt eller med skørt, klid, maltspirer osv. Til heste anbefales særlig en blanding med havre og halmhakkelse, herved skal melet af tagrør ligeledes fugtes lidt.

Arresterede unge piger

Nogle unge piger i Tønder, som i anlæggene ved byen blev trufne efter mørkets frembrud, spadserende med mænd, blev søndag aften arresterede som mistænkte for at drive omkring og derved at have overtraadt generalkommandoens forbud. De unge piger førtes til politiarresten, hvor de maatte tilbringe natten, og mandag morgen blev de ført i Politiretten og noterede.

Prygl for sin mund og bagefter arresteret

En vel fortjent straf fik en dansker – skrives fra Ejdersted til Kieler Zeitung – fordi han paa den mest hadefulde maade havde udtalt sig om Tyskland, og han sagde rent ud, at han kun blev her paa grund af den smukke krigsfortjeneste. Efter at han havde faaet en tilbørlig dragt prygl af befolkningen, blev han arresteret.

Faldne

Købmand Jens Karberg i Sønderborg er falden 28. august, 26 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Jens Jensen fra Sottrupskov og Richard Klimm fra Notmarkskov er faldne.

Købmand Th. Clausen, yngste søn af pastor C. i Hagenbjerg, er den 4. september død paa et feltlazaret i Rusland, 24 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Jens Jørgensen fra Sønderborg [amt] er død.

Saarede

Fisker Claus Thomsen i Sønderborg har modtaget meddelelse om, at sønnen, Sophus Thomsen, er paa feltlazaret i Aachen.

Peter Klausen, søn af landmand P.  K. paa Lundsmarksgaard er bleven saaret ved Verdun.

Gaardejer Th. Jessen fra Vejbøl ved Hoptrup er saaret.

I tabslisten meddeles, at Karl Autzen fra Aabenraa, Martin Clausen fra Mejlby Mark  og Christian Andersen fra Bovrup er haardt saarede.

Bogtrykker Johannes Bramsen fra Aabenraa ligger paa grund af en ørebetændelse paa et lazaret i Frankrig.

Savnede

Enkefru Aabling paa Aablings hotel i Skærbæk, har faaet meddelelse om, at hendes søn Otto, der har været med i Rusland, er savnet.

3. september 1916. Fanget som desertør ved Gjelsbro

Peter Madsen, Tiset ved Gram. blev indkaldt som rekrut den 6. oktober 1914 og kom efter en kort uddannelse allerede til fronten ved juletid 1914 i Zabern-Regiment Nr. 99. Han deltog i slag ved Ypres og Verdun, hvor han blev såret og kom på lazaret i Nürnberg. Efter tre ugers lazaretophold kom han på “Erholungsurlaub” i hjemstavnen.

Krigen var begyndt at gaa, mig paa Nerverne, og efter mange Overvejelser besluttede jeg at gaa over Grænsen.

Den 3. September 1916 var min Orlov udløben, men i Stedet for at tage til min Garnison, besluttede jeg at tage over Grænsen ved Gjelsbro. Ad Omveje naaede jeg ved 3½-Tiden om Morgenen til Grænsen.

Da jeg var naaet tæt hen til Vagtkæden, smed jeg mig ned for krybende paa alle fire a  naa helt hen mod Grænsen. Jeg styrede mod nogle Pletter Lyng, som kunde yde mig nogen Skjul.

Om Vagten nu havde lagt sig ned for at nyde det gode Vejr, eller om han har set mig og derfor har lagt sig ned, ved jeg ikke, men i hvert Fald blev jeg raabt an af ham, da jeg bogstaveligt befandt mig lige foran Mundingen af hans Gevær.

Som Fange blev jeg ført til Arresten i Gjelsbro Kro, og efter et Forhør bragte to Landstormmænd med opplantet Bajonet mig til Arnum, hvorfra jeg skulde sendes videre til Flensborg.

Det var med en underlig Følelse at jeg med Smaabanen kørte forbi min Fødeby og saa de kendte Ansigter paa Perronen. Med alvorlige Blikke betragtede de mig og mine Ledsagere, uvis om den Skæbne, som ventede mig.

I Mellemtiden var Rygtet om min Paagribelse ogsaa naaet til mit Hjem. En ældre Karl, som den Dag kørte Mælkevogn, og som i Almindelighed gik for at være Anmelder, kom hen til mine Forældre og min Søster og fortalte, at Vagten ved Grænsen havde fanget en Overløber, der lignede mig.

Ganske fortvivlet spurgte mine Forældre, hvilken Straf jeg vilde faa.

Han bliver sikkert skudt, svarede Karlen med et ondskabsfuldt Grin. Far og Mor var op mod de 70 og jeg var deres eneste Søn.

Retssagen tog fem måneder, før Peter Madsen fik sin endelige dom. Følg med på siden og se, hvordan det gik ham.

DSK-årbøger, 1941.

18. juni 1916. Dyre liggehøns, billige rødspætter og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Han blev beordret til Amerika

Et 17-årigt ungt menneske, der er født i Amerika, men hvis forældre nu bor i Sønderjylland, hvor han også har opholdt sig de sidste 5 år, fik i slutningen af sidste måned af det amerikanske konsulat i Hamborg opfordring til at rejse til Amerika. Rejsen, der foretoges med skib fra København, betales af det amerikanske konsulat, der formentlig har villet hindre, at det unge menneske, der har amerikansk indfødsret, skulle blive udskrevet til prøjsisk soldat.

Kvæget eksproprieres.

Haderslev kreds skal nu til staten ugentlig levere ca. 200 fedekreaturer, 160 kalve, 145 svin og 60 får.

Tysk tiltale mod apoteker Wilckens.

Til Frederikshavn er indløbet meddelelse om, at der er rejst tiltale mod apoteker Wilckens, Frederikshavn, som holdes tilbage i Tyskland. Det antages, at han ikke bliver sat på fri fod før efter krigen.

Pris på rødspætter.

Magistraten i Åbenrå bekendtgør ifølge ”Hejmdal”, at der nu snart også vil kunne sælges rødspætter i byen til nedsatte priser, og da større fisk for omtrent 55 pfennig pundet og mindre fisk for 1 mark 50 pfennig snesen.

Vesterhavsbadet Lakolk

På Rømø er tilligemed det til 150.000 mark takserede dampskib ”Lakolk” ved tvangssalg ved amtsretten i Tønder blevet solgt til firmaet Berends & co. i Hamborg for 60.000 mark.

Et tilbud.

En mand i Tønder modtog forleden følgende skrivelse fra en landmands kone i omegnen: ”Tillader mig at forespørge, om De vil købe en liggehøne med kyllinger. Jeg har én med 14 kyllinger og én med 5 kyllinger. Hønen med 14 kyllinger skal koste 80 mark og den anden 35 mark. Vil De straks meddele mig, om De vil have én.

Fru C.M. i H….”

Om manden i Tønder er gået ind på tilbuddet, fortælles der ikke noget om.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Thomas Bonnichsen, en bror til Jørgen Bonnichsen i Ulfslyst ved Haderslev, er faldet den 22. maj.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles bl.a., at Andreas Hansen fra Sarup på Als, Maks Deichmann fra Over Åstrup, Ewald Kylling fra Over Åstrup, Peter Jørgensen fra Sottrupskov, Albertinus Mikkelsen fra Hønning Mark, Peter Bladt-Jacobsen fra Asserballeskov og Niels Jendresen fra Tumbøl er faldet, at Karl Jessen fra Nordborg er død af sygdom på feltlazaret, og at Nikolaj Jakobsen fra Skodsbøl Mark er død af sine sår.

Hans Hansen fra Kliplev er savnet, og Wilhelm Feddersen fra Skodborg, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

9. april 1916. Arrestation og understøttelse

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Udbetaling én gang for alle i stedet for årsrente.

Der er ifølge ”Hejmdal” forelagt Rigsdagen et lovforslag om, at personer, der har krav på krigsførelse, efter andragende kan blive affundet med en kapital til at erhverve sig eller sikre sig egen grundejendom i byen eller på landet. Modtagerne må være mellem 21 og 55 år; det må ikke kunne ventes, at forsørgelsesgrunden bortfalder, og der må være sikkerhed for en gavnlig brug af pengene. Det drejer sig kun om militære fra stabssergenter nedad.

Som affindelsessum betales ved det fyldte 21. år det 16-dobbelte, 22. år det 15 ¾ dobbelte og nedad til ved det 55. år det 7½ dobbelte af årsbeløbet.

Gifter en affunden enke sig igen, så skal summen inden 3 måneder efter brylluppet tilbagebetales, for så vidt den overstiger det samlede beløb af de årspenge, der i mellemtiden ville have været forfaldne. Under særlige omstændigheder kan der helt eller delvis ses bort fra tilbagebetalingen. Ved lovforslaget vil regeringen fremme bosættelsen af selvstændige landmænd eller næringsdrivende.

Apoteker Wilckens arrestation.

En ung, dansk mand, der i en halv snes dage har siddet arresteret i Flensborg for overtrædelse af et forbud, bekræfter, at apoteker Wilckens er arresteret i Flensborg. Han har talt med en fiskehandler Brücke, der har været anholdt i samme affære.

Apotekeren havde købt nogle medicinalvarer, der skulle sendes til Brückes adresse og overleveres til en skipper, som skulle føre dem ud. Postvæsenet havde imidlertid fattet mistanke og i hemmelighed undersøgt pakkens videre skæbne; thi den blev uventet konfiskeret om bord hos skipperen, som blev anholdt.

Apoteker Wilckens sidder nu i det temmelig strenge ”Retsfængsel”, mens Brücke og en ingeniør Johansen sidder i ”Politifængsel”. ”Frederikshavns Avis” mener imidlertid at vide, at undersøgelsen er sluttet, og at apotekeren kan ventes løsladt i nær fremtid.

27. februar 1916. Kresten Andresen: Problemer med kolonnefolket

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Montigny den 27. februar 1916

Her ekserceres der hver dag. Det hele er meget kasernemæssigt indrettet, og de vilde gerne gøre rekrutter ud af os også, men det er vi dem lidt for gamle i tjenesten til.

Først havde vi en sergent Johansen; ham havde vi straks med os; han var den flinkeste korporal, man kunde tænke sig. Det varede heller ikke længe, så var han ikke mere at bruge, og vi fik en anden fra et helt andet kompagni, som havde ord for at være en rigtig rekrutbedrøver.

Han begyndte også med brask og bram, men det varede heller ikke længe, så kom han til fornuft, og nu er han som den forrige. Men kolonnefolket står ikke videre højt anskrevet ved kompagniet, og løjtnanten siger, at han giver en flaske cognac, den dag han slipper af med os. Han er bange for, at vi fordærver hans rekrutter.

Da vi havde været der to dage, blev den første spærret inde i tre dage. Det var en kavalerist og en rigtig forbryder; han har haft fyrretyve dage alene i krigen. Han besværede sig straks over, at der ikke var kakkelovn i arresten og fik så lov til at sidde i vagtstuen, hvor han spillede kort alle tre dage.

Inden dekaden var løbet ud, blev yderligere seks mand af vor trup idømt arrest, de fire i tre dage middel og de to i fem dage streng arrest; det var i første dekade femogtyve dages arrest. Stemningen her er derefter.

De fyrretyve kolonnefolk er de værste forbrydere rundt om fra, som er bleven skubbet af. Ved infanteriet er de gode nok.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

24. februar 1916. Kresten Andresen: “Skulle Amerika også komme med, så spænder krigen om hele Jorden”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Rekrutdepot den 24. februar 1916

Kære forældre!
Mange tak for de to breve, som jeg har fået; de var afsendt d. 12. og 14. De to numre af Nat. interesserede mig meget.

Russerne har vel nu gjort et temmelig stort kup nede i Lilleasien, idet de har taget den store fæstning Erzerum. Hvor mange mil er englænderne, som jo står i Mesopotamien, og russerne dér fra hinanden? De har vel til hensigt at tiltvinge sig forbindelse der; men det må dog ikke have så stor betydning, da der ingen jernbanelinjer er dér; men på den anden side vil de jo kunne slutte ringen mod østerlandene.

Det svimler næsten for én, når man tænker efter, hvilken udstrækning krigen lidt efter lidt får. Skulle Amerika også komme med, så spænder krigen om hele Jorden. Man kan slet ikke tænke sig, at der nogensinde vil komme ordning i denne tyvsnare, når der da ikke på en eller anden måde sker en katastrofe.

Vi er her meget spændt på, hvad foråret vil bringe. At det vil bringe noget, er klart, men hvad? De allierede vil vel begynde en generaloffensiv, og centralmagterne skal jo nok foranstalte en eller anden uventet overrumpling. De dukker gerne op, hvor man mindst venter det.

Jens har altså ikke fået solgt endnu; det er glædeligt at høre, at det går ham godt. I har virkelig talt om, at han skal have gården efter krigen; I trænger såmænd også til ro nu. Jeg forstår godt, at det falder dig svært, far; du mener, at dit ord som aftægtsmand ikke vil veje så meget, som når du er gårdmand. Men det finder jeg er ganske forkert. Hvad mener du så om mænd som Thomsen fra Roost og Jørgen Iversen fra Svejrup – de har da betydet lige så meget og vel endda mere som aftægtsmænd.

Det er en lystig afdeling her. Af de fyrretyve mand, jeg er sammen med, har allerede fem mand været tre dage i arrest, og to har fem dages streng arrest. Men det er jo også alle forbryderne rundt om fra de forskellige kolonner, som nu er skrubbet til infanteriet. En af dem har allerede siddet fyrretyve dage alene i krigen. De fleste betragter arrest som rekreation; dér har de nemlig en varm kakkelovn og stråmadras og dækkener og behøver ikke at være med til ekserceringen i den tid. Her ved kompagniet er der imidlertid en halv snes gode mænd nede fra Haderslev amt, så jeg savner aldrig selskab, og det er sandelig en god ting. –

Jeg er meget spændt på, hvad det bliver til med halm-orloven; jeg er lige ved at tro, at det kan lykkes. Men det vil falde ået meget hårdt, for jeg tror bestemt, at jeg er bleven sværtet hjemmefra, og det er en af grundene, hvorfor jeg kom væk fra kolonnen. Nå, derom mere en anden gang.

Eders hengivne søn Kresten

NB. Har I fået alle de kort fra Douai, som jeg har sendt jer?

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

16. februar 1916. Peter Paulson for krigsretten for at nægte faneeden

Peter Paulson fra Vr. Lindet, der var født i 1879, var statsløs – dvs. uden statsborgerskab. Det var ikke usædvanligt i Sønderjylland. Hans far var indvandret fra Sverige i 1868. Han havde ansøgt om naturalisation, dvs. preussisk statsborgerskab, men havde ikke fået det, formentlig pga. sin nationale indstilling. Alligevel blev han indkaldt den 11. oktober 1915 til et Landstormsrekrutdepot i Rendsborg. Pga. sine statsborgerforhold nægtede han imidlertid at aflægge faneed.

(… fortsat)

Rekrutdepotet blev opløst midt i februar 1916, og jeg blev sammen med fyrre andre indlemmet i Landst. Bat. IX i Bremerhaven, som var indkvarteret i Landsbyen Misselwarden.

Som før nævnt havde jeg Fred til Midten af Februar; men ved Tjenestens Ophør en Dag modtog jeg Ordre til at indfinde mig hos vor Hauptmann. Da jeg havde meldt mig hos ham, forelagde han mig den famøse Edsformular til Underskrift, men nu var jeg blevet fortrolig med Militærtjenesten og min Ret til at nægte, og det gjorde jeg uden Forbehold.

Fyren blev gal i Knolden og udbrød: „Nu har De nydt tysk Retsbeskyttelse hele Deres Liv, og saa vil De ikke underskrive!”

Mit Svar kom omgaaende: „Det er en køn Retsbeskyttelse, jeg har nydt!”

Men nu svarede Kaptajnen skarpt: „Det er ganske ligegyldigt, De har nu at underskrive!” „Nej,” var mit korte Svar. Saa siger han: „Nu kan De tænke over det til i Morgen.”

-Dagen derpaa, da Appellen var til Ende, beordrede vor Hauptmann den underordnede Løjtnant til at hente Krigsartiklerne, hvorefter disse blev oplæst. Derefter blev jeg igen beordret op i hans Kvarter. Vi var kun kommet godt inden for Døren, før Kaptajnen helt brysk udbrød: „Nu har De vel be­tænkt Dem og vil underskrive.” Jeg svarede atter kort og godt: „Nej.”’

Kaptajnen greb nu en Bordklokke, ringede og tilkaldte Kompagniskriveren og en Underofficer. I deres Nærværelse sagde han: „Nu spørger jeg Dem for det forsamlede Mandskab for sidste Gang: Vil De underskrive?”

Jeg: „Nej!”

Saa sagde han: „De er arresteret!”

Jeg sad saa i Sprøjtehuset til Middag, hvorefter jeg kunde gaa hjem og faa min Middagsmad.

Omkring Klokken to ankom en Underofficer og to Mand med opplantet Bajonet, og jeg blev ført bort til Krigsretten, der var sat i Wremen, en Stationsby paa Banelinien Cuxhaven-Gestemünde. Da jeg blev ført op ad Wremens Gade, stimlede Folk til Vinduerne og ud i Dørene for at betragte mig, Forbryderen. Jeg blev saa rasende, at jeg var nær ved at tude, men jeg følte mig godt præpareret til at blive stillet for Krigsretten.

Idet jeg blev ført ind i Værelset, hvor Krigsretten var sat af Bataillonskommandøren, en gammel Major, hans Adjudant, en Hauptmann, og Chefen for 3. Kompagni, en Hauptmann, der i civil var Statsadvokat, rejste Majoren sig og gik hen imod mig. Han sagde, idet han lagde Haanden paa min Skulder: „Paulsen, Paulsen, betænk, hvad De gør! De gør baade Dem selv og Deres Familie ulykkelig!”

Jeg svarede: „Det faar hjælpe, jeg underskriver ikke.”

„Ja,” siger Majoren saa, „De maa dog have en Grund til det.”

”Jeg er ikke tysk Undersaat,” svarede jeg, „og hvis jeg skrev under og derpaa som Arbejdssoldat blev sendt til Fronten, maaske mistede Liv eller Førlighed, saa kunde det hænde, at jeg og min Familie blev udvist, jeg underskriver ikke.”

Majoren tog straks til Genmæle: „Nej, saadan vil Tyskland ikke lønne sine tapre Sønner.”

Men jeg svarede: „Oppe hos os har vi alt for stor Erfaring i tysk Ordholdenhed.”

Majoren henvendte sig nu til sin Adjudant: „Naa, Dengse, hvad skal vi saa finde paa?” Han gik hen og satte sig igen ved Bordet. Efter et Øjebliks forløb skubbede Kaptajnen et Stykke Papir, hvorpaa han havde skrevet noget, over til Majoren. Da denne havde læst det skrevne, sagde han kun ja og skubbede det skrevne over til det tredie Medlem, der ogsaa gav sin Tilslutning.

Majoren henvendte sig derefter til mig med Spørgsmaalet, om det var min Hensigt at nægte Lydighed over for en Ordre, der gaves mig i tjenstlige Anliggender. Hertil svarede jeg, at det havde jeg aldrig gjort.

Men saa spurgte Majoren mig, om jeg kunde tænke mig at gøre dette i Fremtiden. Jeg svarede: „Nej, saafremt det da ikke berører Pligterne mod min Familie.“

Majoren: „Vil De skrive under herpaa?”

Mit Svar var et ja.

Saa blev Edsformularen trukket tilbage, og man forelagde mig en Skrivelse, hvis korte Indhold var, at jeg ikke vilde nægte Lydighed mod Ordrer, givet i Tjenesten, men uden Tilføjelse af det Forbehold, jeg tog under det sidst rettede Spørgsmaal til mig. Jeg underskrev det alligevel.

Ordonnansen blev saa tilkaldt og sendt til Fæstningskommandanten, en Oberst, med det underskrevne Dokument og en Rapport. Obersten boede kun et Par Huse længere oppe i Gaden, saa hans Afgørelse af Sagen kunde foreligge efter nogle faa Øjeblikke, og det gjorde den ogsaa.

Efter en halv Times Forløb vendte Ordonnansen tilbage og overgav Majoren den iturevne Erklæring, som jeg lige havde underskrevet, med den mundtlige Ordre at sætte mig paa fri Fod.

Det Minespil, der afspejlede sig i Officerernes Ansigter, var interessant at iagttage. Majoren kaldte paa Underofficeren og meddelte denne, at jeg var frikendt. Vi kunde gaa ned i Kasinoet og faa os en Øl, og saa kunde vi gaa hjem og melde os tilbage.

Saaledes endte denne dramatiske Del af min Militærtid. To Dage efter blev jeg forflyttet fra alle mine nordslesvigske Kammerater og kom i Kvarter i Wremen. Jeg kom fra en ondsindet Kompagnichef til en godsindet Ritmester, men desværre til et Kompagni, hvor der ikke fandtes een Dansker. Her gjorde jeg saa Tjeneste til i September 1916, da jeg blev hjemsendt.

DSK-årbøger 1946

9. februar 1916. Syd for grænsen: Søhelt og smørforbud

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fængslet kommuneforstander.

Kommuneforstander Jens Jørgensen i Harreby, en mand på 75-76 år, er bleven arresteret og førtes til Rødding, hvorfra han menes at være ført til Flensborg.

Om årsagen til fængslingen er os endnu intet bekendt.

Landmænd der ikke selv må lave smør – kærner plomberes!

I det sidste nummer af ”Haderslev Kredsblad” findes en kundgørelse fra den stedfortrædende kommanderende general i Altona, hvori det forbydes landmændene at skumme deres mælk og selv kærne smør af fløden, for så vidt dette ikke er sket før den 15.januar 1916.

Alle kærner som er taget i brug efter 15. januar, skal plomberes så de ikke kan benyttes. Mælkeleverandører skal levere det samme kvantum mælk til deres mejerier og mælkehandlere, som de har leveret i december 1915.

”Appams” fører.

Til ”Sonderburger Zeitung” skrives fra Aabenraa blandt andet:

Nu har også vor by sin søhelt. Efter hvad der nu er blevet sikkert fastslået, er den meget nævnte løjtnant Berg, der bragte Appam til Norfolk, den forhenværende kaptajn Hans Berg. Berg er 39 år gammel og født i Skovby (Løjt). Han var fører af damperen Gamma fra det forhenværende rederi Arenkiel & Klausen på rejser til England, Amerika og til Østersøstationerne.

Han aftjente sin værnepligt som enårig-frivillig ved marinen og gik af som overmatros. Som sådan blev han snart efter krigens udbrud indkaldt til Marinen, tog i tidens løb del i et officerskursus og forfremmedes til løjtnant. Under en orlov i fjor sagde han til sin hustru, at hun skulle være ubekymret, ifald hun ikke hørte fra ham i længere tid, og kun antage, at han havde det godt. I lang tid har hans hustru heller ikke hørt fra ham og har ikke kunnet skrive til ham, da hans opholdssted var ubekendt.

Klager over kontrollen ved grænserne.

I en redegørelse fra Wolffs Telegramkontor i Berlin om fremsatte klager over den tyske kontrol ved grænserne, forklares, at en sådan kontrol, er nødvendig, da den sker af hensyn til fædrelandet for at bevare det for skade, og derefter hedder det til slutning:

”Det er småligt at klage og besvære sig over en kort ubekvemmelighed eller skrap behandling i en tid, hvor tusinder derude ofrer liv og sundhed for fædrelandet. For tiden står så stort på spil, at det synes næsten latterligt at spilde ord over sådanne klager.”

Krigshjælpen i Aabenraa Kreds.

I Aabenraa kreds vil der ifølge ”Hejmdal” fra krigens udbrud til den 31. marts 1916, da dette regnskabsår sluttes, i alt være blevet udbetalt ca. 1.448.000 mark til familieunderstøttelser.

Af denne store sum erstatter Riget ifølge lovkredsen ca. 828.000 mark. Af resten har staten siden 1. januar 1915 overtaget to trediedele, kredsudvalget antager, at den vil fortsætte dermed til regnskabsårets slutning.

Den del af krigshjælpen, fra 1. august 1914 til 31. marts 1916, der må betales af kredsen beløber sig herefter kun til ca. 259.200 mark.

Spar på brødet.

Ifølge ”Berliner Tageblatt” har kultusministeriet udstedt en forordning om, at alle embedsmænd ved skoletilsynet, lærere og lærerinder fra nu af skal henvise i skolen til nødvendigheden af at spare på brødet. En lignende forordning er udstedt til præsterne om, at de fra prædikestolen skal præke lignende belæringer og oplysninger. Her er et område, skriver bladet, hvor patriotismen kan vise sig på en virkningsfuld måde.

I det sidste nummer af Aabenraa kredsblad offentliggør landråd Siemon 10 paragraffer angående reguleringen af forbruget af brødkorn og mel i Åbenrå amt.

Den vigtige afvigelse fra de hidtil gældende bestemmelser går ud på, at der herefter i hver uge kun må sælges i alt 1750 gram brød og 175 gram mel (rug-, hvede-, havre- og bygmel) til hver person, medens det hidtilværende kvantum var 2000 gram brød og 175 gram mel.

En Nordslesviger tjener hos prins Oscar af Prøjsen.

En af gårdejer og hestehandler Jeppe Nielsens sønner i Stenderup ved Rødding, Peter Nielsen, der ved krigens udbrud lå som aktiv soldat ved garden i Potsdam og siden har været med ved fronten i Rusland, var ifølge ”Dannevirke” allerede før krigen tjener hos prins Oscar. Nielsen har også nu under krigen beholdt denne stilling, som han endnu beklæder.

20. december 1915. Fængsling af sønderjyske kvinder

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Når sønderjyske kvinder fængsles.

Den 3. december blev der, som tidligere nævnt, pludselig foretaget en række fængslinger i vesteregnen, deriblandt også af 4 sønderjyske kvinder. Om den fremgangsmåde, der er anvendt overfor disse, skal vi, uden at gå i enkeltheder, anføre nogle træk, der er karakteristisk for den hensynsløshed, der – sikkert imod regeringsmyndighedernes vidende og vilje – af visse lavere myndigheder øves mod dele af en befolkning, der udviser en pligtopfyldelse og loyalitet, som har vundet den tyske regerings og den tyske hærledelses uskrømtede ros.

I forbindelse med arrestationerne fandt der omfattende husundersøgelse sted af kriminalbetjente. I hvert eneste rum i hele lejligheden blev skuffer, skabe og overhovedet ethvert aflukker gennemrodet og alt, hvad der fandtes af beskrevet, halet frem og efter endt gennemsyn kastet til side, så det flød overalt i huset i den ubeskriveligste uorden.

Om aftenen førtes de arresterede damer til Tønder, hvor de – til trods for, at kriminalbetjentene gentagne gange havde forsikret, at der kunde overnattes på hotel – blev ført direkte til arrestbygningen og der hensættes i hver sin bælgmørke celle med et par ord om, at der fandtes både seng og ”kloset”, med at de i øvrigt selv måtte orientere sig, dvs. famle sig omkring i mørket.

Et par tæpper på den indretning, der skulle forestille seng, udbredte en meget ilde lugt, og ”klosettet” spredte i det lille tæt lukkede mørkekammer en ulidelig stank, der næsten var ved at tage vejret fra beboerne.

I sådanne rum måtte damerne overnatte til næste morgen.

Den 4. december førtes arrestanterne til Flensborg, og de fire kvinder hensattes i hver sit værelse, hvor der var så koldt, at der var meget vanskeligt at holde varmen.

Her hensad damerne så indtil den 10. december om middagen, da de pludselig fik meddelelse om, at de var løsladt og kunne gå, hvorhen de vilde uden at der under deres ophold i Flensborg var blevet afholdt spor af forhør over dem og end ikke stillet et eneste spørgsmål til dem.

Da de blev løsladt, må myndighederne selvfølgelig være blevet klar over, at damerne intet strafbart havde begået, men man viste dem ikke engang det hensyn at meddele, at den mistanke, for hvilken de havde måttet døje fængsel i 8 dage, havde vist sig at være ugrundet.

Det er at håbe, at de højere myndigheder vil blive sat i kundskab om denne sag og tage den under nærmere overvejelse.

8. december 1915. Arrestationerne i Nordslesvig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Arrestationerne den 3. december

Tallet øges

Foruden de tidligere nævnte er i fredags også frk. Rahr, datter af gårdejer R. i Kirkeby, bleven arresteret, antagelig som følge af ytringer i nogle breve, som hun havde skrevet til den arresterede Truels Jensen, hvor de fandtes ved den dér foretagne husundersøgelse. Det kan tilføjes, at en bror til frk. Rahr gør tjeneste ved Vestfronten sammen med Truels Jensen, hvilken sidste, som nævnt for øjeblikket er fængslet.

Formentlig vil mistanken mod de arresterede – der nu omfatter gårdejer Truels Jensen og hans søster frk. Anna Jensen af Rejsby, partikulier Niels Beier og hans datter frk. Beier af Brøns, fru Meta Lorentzen af Skærbæk og frk. Rahr af Kirkeby – vise sig at være ganske grundløs, men det er unægtelig en ilde medfart, om de nævnte nu skal tilbringe julen i fængsel.

7. december 1915. Ribe Stiftstidende: Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Om de sidste arrestationer,

som vi kortelig meddelte i går, kan vi oplyse, at partikulier Niels Beier blev anholdt på Brøns jernbanestation i fredags eftermiddags, da han stod i begreb med at tage med toget til Skærbæk.

Fru Meta Lorentzen, smedemester Lorentzens hustru, blev, som meddelt ligeledes arresteret, og umiddelbart herefter blev hele huset grundigt gennemsøgt af en politibetjent og 2 kriminalbetjente, der medtog alt, hvad der fandtes af breve.

Tyrkisk flag fra tysk kirke?

En rejsende, der for nylig var i Flensborg, beretter, at han til sin store forundring så et tyrkisk flag vaje fra – Frue Kirke!

Mange indkaldelser

er de sidste dage sket på Vesteregnen.

Manglen af kobber

til krigsbrug ses nu også i Åbenrå, hvor kobbertaget på ”Folkehjemmet” er pillet af, ligesom man er gået i lag med kirketårnets tag.

Begrænsning af kagebagning

Efter hvad Berlinbladet ”Tägliche Rundschau” meddeler, vil det med det første blive bestemt, om julebagningen skal indskrænkes i år.

Mere hvedemel i december

Rigskornkontoret i Berlin har for december måned forhøjet procenten af hvedemel ved melleveringen, så der vil blive udleveret halvt hvedemel og halvt rugmel. Blandingen er gået ned fra 70:30 til 60:40 og vil nu blive 50:50.

Lysene til juletræet

I ”Berliner Tageblatt” skrives, at folk har frygtet for, at knapheden på talg skulle have manglen på julelys til følge. Bladet oplyser, at denne frygt er ugrundet. Der har slet ikke været tænkt på at indskrænke julelysenes antal ved noget som helst forbud. Bladet opfordrer dog til ikke at ødsle med julelysene.

Beslaglæggelse af lapper af knyttede og strikkede varer

Den 1. december trådte en forordning i kraft vedrørende beslaglæggelse, salg og forarbejdelse af uldne og halvuldne lapper af knyttede og strikkede varer og af det, der falder af ved fremstillingen af sådanne.

6. december 1915. Ribe Stiftstidende: Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Nye arrestationer.

Gårdejer Truels Beiers far, partikulier Niels Beier, frk. Beier af Brøns samt frk. Anna Jensen i Rejsby, en søster til den nylig arresterede gårdejer Truels Jensen, der var hjemme på orlov – er alle bleven arresterede i dagene 2.-3- december. Samtidig er Truels Beier bleven indkaldt til militærtjeneste.

Det antages, at disse nye arrestationer må ses i forbindelse med fængslingen i sin tid af Truels Beier og partik. Svend Høbjerg, der som bekendt ikke førte til andet end deres løsladelse. Antagelig vil også disse nye fængslinger bidrage til at fastslå som en uigenkaldelig kendsgerning, at der trods alt ikke vil kunne påvises nogen illoyal optræden fra dansksindede Nordslesvigeres side.

Endvidere meddeles det, at ligeledes fru Meta Lorentzen, smed Lorentzens hustru i Skærbæk, er bleven arresteret.

Tjenestepligten skal ikke forlænges over 45 år.

I ”Schleswiger Nachrichten” for i lørdags skrives under overskriften ”Urigtigt rygte”:

”Ligesom for den sidste Rigsdags sammentræden udspredes også endnu igen det rygte, at hærledelsen har til hensigt at udvide den militære værnepligt over den tidligere aldersgrænse på 45 år. Det blev med bestemthed påstået, at i den Rigsdag, der skulle træde sammen, ville der blive fremsat et lovforslag om, at tjenestepligten skulle forlænges for folk, der ikke havde tjent til det 49. år for folk, der havde tjent til det 52. år.

Fra underrettet militær side i Berlin er pressen blevet bemyndiget til at fastslå, at fremsættelsen af et sådant lovforslag ikke er påtænkt. Til hærforvaltningens rådighed står efter de endnu gældende lovlige bestemmelser endnu et så stort antal tjenstpligtige, hvis indkaldelse endnu ikke er sket, at der ingen grund er til at forlænge tjenestepligten ud over det 45. år.”

Tunge tider.

Atter er det sorgens budskab kommet til Ballum, at en af sognets unge mænd, Anders Hansen af Rejsby Ballum, er falden i krigen. Han døde ifølge ”Flensborg Avis” på et feltlazaret den 16. november, efter at han dagen i forvejen var bleven hårdt såret.

Anders Hansen blev indkaldt ved krigens begyndelse som forstærkningsreservist efter endt uddannelse i Flensborg kom han sidste efterår til Frankrig, hvor han har været hele tiden, indtil døden nu ramte ham. Han var 27 år gammel.

For hans gamle forældre og søskende, hvis trofaste støtte han har været i mange år, er det et hårdt slag.

28. november 1914. Sønderjysk-amerikaner arrestet!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst orienterede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

En amerikansk Borger arresteret og holdt fængslet i 17 Dage. Der opgives ingen Grund

Medens man maa sige, at det tyske Grænseopsyn og de tyske Myndigheder i Almindelighed optræder ret imødekommende og hensynsfuldt, kan der forekomme Tilfælde, hvor nidkære Embedsmænd udviser en Brutalitet og Hensynsløshed, der virker højst utiltalende. Et Eksempel herpaa er følgende:

Landmand Peter Hansen-Spandet, der er amerikansk Borger og Forpagter af Jorder i Iowa i Forenede Stater, har været  hjemme paa Besøg  et Aarstid hos Forældrene  i   Gramby i Sønderjylland   og  vilde i Maanedens Begyndelse rejse tilbage til Forenede Stater.

I den Hensigt begav han sig fra Gram til Gjelsbro Grænsetoldsted   for at erfare,   hvorledes   det   forholdt sig med at komme   over Grænsen næste Dag. Imidlertid    fandt   de    tyske   Grænsesoldater ham — uden paaviselig Grund — mistænkelig og anholdt ham til Trods for, at han fremlagde sine Papirer som amerikansk Borger.    Papirerne blæste man et Stykke, hans Protester ligesaa, men derimod   blev han ført til Flensborg, paa hvis Politistation han maatte aflevere   sine Papirer   for   derefter at føres  til Navigationsskolen,   hvor han erklæredes for fængslet.    Her sad han i 17 Dage.     Fængselskosten var slet, saa han maatte købe særlig Mad i den Tid, han var der, og han ventede forgæves paa at komme i Forhør.

Saa den 20de Novbr. ved 11-Tiden om Formiddagen meddelte en Politibetjent ham, at han var fri og gav ham hans Papirer tilbage, men der blev hverken gjort nogen Undskyldning eller ydet nogen Erstatning — den uberettigt fængslede havde nu blot hurtigst muligt at forlade Fængslet. P. Hansen-Spandet tog derpaa her til Ribe, hvor han nu opholder sig for at tage tilbage til Amerika med en af de første Amerikabaade.

Hansen-Spandet  agter  at klage til den amerikanske Gesandt i København; over den i lige Grad grundløse og hensynsløse Behandling,  han  har  været Genstand for fra tysk Side.

I Navigationsskolen i Flensborg sad foruden Greve Schack-Schackenborg og Andreas Grau og Hustru, der ikke havde Anelse om, hvorfor de var fængslet, endvidere 14—15 Russere og et Par Belgiere.

I de sidste Dage har Flagene langs den tyske Side af Grænsen mange Steder været hejst efter Ordre for at fejre den tyske Sejr i Polen, hvor General Mackensen tog ca. 40,000 Fanger og meget Skyts og Ammunition.

Nye Udvisninger
Paa flere Steder bliver Tjenestefolkene nu farlige for det tyske Rige. Vi har allerede meldt om et Par Udvisninger. Efter hvad vi erfarer, er nu ogsaa en Tjenestepige hos Gaardejer Sigfr. Godthardtsen i Emdrup bleven udvist, og den samme Skæbne er overgaaet en Pige i Rejsby.

 

19. november 1914. Har Grev Schack begået landsforræderi?

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Skal der rejses Anklage mod Grev Schack?

Det er kommet offentligt frem, at Lensgreve Schacks Papirer, der fandtes ved Husundersøgelse hos ham efter hans Fængsling, er sendt til Rigsretten i Leipzig for for at undersøges med Muligheden af en Anklage for Højforræderi for Øje.

Det forholde sig saaledes, at de hos Grev Schack forefundne Papirer for godt og vel et Par Maaneder siden er sendt til Gennemsyn hos Rigsretsadvokaten i Leipzig, der skal afgøre, hvorvidt der kan rejses Anklage mod Lensgreven. Greven er Sekretær i Foreningen til den sønderjyske Jords Bevarelse paa dansksindede Nordslesvigeres Hænder, det saakaldte Landeværn, og det menes at være i disse Papirer, at man eventuelt vil søge Materiale til en Anklage. Den lange Tid, der allerede er gaaet, kunne maaske tages som Varsel om om, at en Anklage som den antydede vil vise sig at savne fornødent Grundlag.

Grev Schack cropped 66-187

7. november 1914. Grev Schack stadig fanget. Hejmdal forbudt. Nyt fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen
Lensgrev Schack til Schaekenborg, der fængsledes den 7. August,,, sidder endnu bestandig fængslet i Flensborg, men medens han i en Maanedstid har været den eneste Sønderjyde, hvis Person Myndighederne har sikret sig, fik han for en Ugestid siden Lidelsesfæller i Journalist Andreas Grau og Hustru, der skal have vakt Myndighedernes Mishag, bl. a. ved at have samlet Soldater hos sig i deres Hjem i Flensborg.

I Gaar, Fredag, har Generalkommandoen forbudt Udgivelsen af det sønderjydske Blad „Hejmdal* (Rigsdagsmand Hanssen-Nørremølle) i Aabenraa og dets to Aflæggere „Haderslev Dagblad* og „Nordborg Avis” for et Tidsrum af 8 Dage. Om Grunden hertil er der ikke tilflydt Offentligheden nogen Meddelelse, men den kan formentlig — i alt Fald for en Del — søges i forskellige i „Hejmdal” optagne Feltpostbreve fra Nordslesvigere med Oplysninger, der har været Myndighederne ubehagelige, som f. Eks. i det her i Bladet i Dag gengivne Brev fra fransk Lothringen.

Den nye danske Forsamlingsbygning „Sønderborghus” i Sønderborg, der indviedes i Forsommeren, er nu taget i Brug som Lasaret for 60 saarede, der faar det godt i de lyse og venlige Omgivelser.

Ungdomsmøde Sønderborghus 21-06-1914
Sønderborghus – indviet maj 1914 som dansk forsamlingshus. Her ses et dansk ungdomsmøde kort før krigens udbrud.

22. september 1914. Overpræsidenten fyret. Sygeplejersker fra Sønderjylland.

Ribe Stiftstidende skriver

Overpræsidentskiftet

Den nu fremkomne meddelelse om overpræsident von Bülows definitive tilbagetræden og remplacering med den alelrede under hr. v. Bülows orlov fungerende hr. v. Moltke, kommenteres i ”Berliner Tageblatt” bl.a. på følgende måde:

”Netop ved den danske grænse er der begået mange fejl. Man må nære den tillid til den nye overpræsident i Slesvig, at han med held må arbejde hen på en udjævning af de naturlige modsætninger i vort nordgrænseland.”

Nordslesvigske Sygeplejersker på krigsskuepladsen

En nordslesvigsk landeværnsmand, som er kommet syg hjem fra lazarettet i Brüssel, fortæller ifølge Hejmdal, at han dér traf frk. Kirstine Boesen fra Skærbæk (i sin tid meget omtalt i anledning af den af hende påbegyndte gymnastikundervisning) og en anden dansk sygeplejerske fra Nordslesvig.

De to unge piger havde begge meldt sig som frivillige ved 9de armékorps, hvor der står mange nordslesvigere.

4. september 1914. Dansk presse skal vare sig med at citere sønderjyder!

Ribe Stiftstidende orienterer om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

At den kongerigske Presse i denne Tid bør være særligt agtpaagivende overfor Optagelsen af Artikler eller Notitser vedrørende Forholdene i Nordslesvig saavel som Omtale af dertil grænsende Emner fremgaar af, at adskillige af de nu efter en Maaneds Fængsling løsladte Nordslesvigere har faaet forelagt fra Myndighederne danske Blade med Udtalelser, for hvilke de paagældende Nordslesvigere har maattet høre meget ilde. Det vil sikkert være tilstrækkeligt at gøre opmærksom paa dette for fremtidig at undgaa lignende under de nu herskende Forhold.

En Undskyldning overfor Grev Schack-Schackenborg

I Flensburger Norddeutsche Zeitung for Tirsdag den 1. September finder vi paa 4de Side som det allersidste Stykke af Teksten følgende:

I Flensburger Norddeutsche Zeitungs nr. 181 bragte vi en Notits, hvorefter Grev Schack til Schackenborg skulle være blevet fængslet i Brøns under Forsøg paa at flygte, efter at han var løsladt paa Æresord.

Denne Notits, som vi laante fra et udenlandsk Blad, er, som vi imidlertid har erfaret, ganske i Strid med det faktiske Forhold. Der er hverken afkrævet Grev Schack noget Æresord eller afgivet noget saadant af ham.

Paa det Tidspunkt, der var Tale om, har han overhovedet ikke forladt Schackenborg og er ikke blevet fængslet i Brøns, men snarere taget i Forvaring paa Schackenborg. Vi bringer hermed vore Læsere Oplysning herom og beklager, at der er rettet Beskyldning mod Grev Schack for at have brudt sit Æresord.

3. september 1914. Sønderjyder løslades snart og aviserne får lov til at udkomme!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedste informerede danske avis om forholdene i Sønderjylland.

Sønderjylland og Krigen

Den nye Overpræsident for Slesvig-Holsten, von Moltke, har givet Ordre til, at samtlige i Anledning af Krigen fængslede Sønderjyder skal sættes paa fri Fod, og at de i Nordslesvig paa Dansk udkommende Blade atter kan udgaa regelmæssig i dette Sprog.

Vi kan tilføje, at Søndag Eftermiddag vendte Dannevirkes Redaktører Svendsen og Lebeck tilbage fra Fangenskabet, og samme Dag vendte ligeledes Sparekassebestyrer Calløe og Gårdejerne August Lassen og J.C. Hansen, Rødding, hjem. Også Bager Skou i Københoved vendte hjem i Søndags. De udtalte sig ikke om deres Ophold, men fra anden Side ved vi, at de ved Fængslingen først blev ført til en af de nordslesvigske Byer, derfra til den lille Ø Dänholm ved Rügen og endelig til Altona. Tiden var gaaet for dem med at fortælle Historier for hverandre og med at spille Kort.

I en Række Blade har der været meddelt, at den bekendte Sønderjyder Mads Gram fra Københoved er faldet ved Liége. Meddelelsen er ikke rigtig. Mads Gram, der gør Tjeneste som Korporal ved Artilleriet, var ikke med under Kampene ved Liége, og hans Familie har for faa Dage siden haft Brev fra ham.

Dannevirke og Modersmaalet, der blev standset af Myndighederne den 31. Juli, da Krigstilstanden blev erklæret i det tyske Rige, er atter udkommet igen fra Tirsdag den 1. September. I August Maaned udgik intet Nummer af Bladene.

2. september 1914. H.P. Hanssen arbejder på løsladelse af civilfangerne

Ribe Stiftstidende orienterer om situationen syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle har i den forløbne Tid arbejdet meget energisk paa at faa de fængslede Sønderjyder løsladt, i hvilken Anledning han har konfereret med Overkommandoen. Hvorvidt hans Anstrengelser skal krones med Held, vil Fremtiden vise.

Foreløbig har der været Tale om at lade indhente nærmere Oplysninger i de paagældende Jurisdiktioner om, hvorvidt de har foretaget sig Handlinger, der kan berettige til vedblivende at holde dem fængslet. Og saadanne Oplysninger er, som vi erfarer, allerede indhentet adskillige Steder.

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Forbudet mod at have tændt Lys om Aftenen og mod at færdes paa Landevejene efter Kl. 9. om Aftenen, der blev udstedt omkring den 18. August, blev for nogle Dage siden ophævet, men er nu atter traadt i Kraft i Gaar. Forbudet siges at være begrundet med, at man vil udelukke enhver Mulighed for, at der ved Lys skulle kunne gives Vejledning til Uvedkommende navnlig paa Søen. Hvor paapasselig man er i den Henseende ses af, at da man i Søndags Aftes saa Lysbøjen ved Esbjerg – som man ikke kender søndenaa – og antog det for Lyssignaler, blev straks næste Morgen (i Gaar) et Zeppelin-Luftskib dirigeret langs Kysten op til vest for Fanø for at underkaste denne Strækning et nøjere Eftersyn.

I øvrigt er Civilposterne ved Broer og Baner mv. nu afløst af Militærposter. Ved Hvidding staar der Vagt helt ud til Stranden.

Overfor de mangfoldige Rygter og forkerte Meddelelser, der er i Omløb, skal vi oplyse, at der vedblivende ikke findes nogen større Troppestyrke i Nordslesvig – hvilket da ogsaa ville være ganske overflødigt.

26. august 1914. Grænsebommen ved Hvidding sprængt af automobil!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Der er ny truffet en ny Bestemmelse vedrørende Passagertrafikken ad Landevejen over Grænsen ved Hvidding. Enhver, der herfra vil have Tilladelse til at tage over Grænsen på det Punkt, maa først være forsynet med Pas hos den preussiske Militærmyndighed i Skærbæk (f.T. Oberleutnant …) hvorom man henvender sig til Vagtmesteren ved Grænsen, som saa rekvirerer Passet i Skærbæk.

For Folk søndenaa på Vesteregnen, der vil herop, gælder den samme Bestemmelse: De skal for at kunne komme tilbage igen være forsynet med Pas fra den samme Myndighed. Kommune- eller Amtsforstanderens Udstedelse af Pas er altsaa foreløbig indstillet for Vesteregnens vedkommende, medens den endnu gælder for andre Egne af Sønderjylland.

Grænsespærring ved Hvidding sprængt

I Aftes Klokken 10:20 kom forskellige Danske, der havde været i Sønderjylland for at sælge Kreaturer, kørende op mod Hvidding i Bil, tilhørende Chauffør Fritz Monsen i Tønder. I Nærheden af Hvidding Kro raabte Passagererne til ham, at han skulle bremse, men Chaufføren, der havde stærk Fart paa, ænsede ikke dette, og kort efter fór Bilen mod den Spærrebom, der er lagt tværs over Vejen af den tyske Grænsevagt. Bommen knækkede med et Brag, medens Bilen endnu kørte videre og standsede ud for det danske Toldsted.

Heldigvis – men mærkeligt nok – kom ingen til Skade. Selve Bilen blev noget ramponeret, men dog ikke mere, end at Chaufføren under Militær Bevogtning kunne køre den tilbage til Skærbæk, hvor der venter ham en større Bøde.  Chaufføren hævder, at Bremsen svigtede.

11. august 1914. De arresterede haderslev’ere ført til Rügen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

I Lørdags Eftermiddags blev ca. 30 af de i Haderslev og Østeregnen arresterede Danske ført fra Haderslev til Hamborg.

Det gjorde et ejendommeligt Indtryk at se dem i Optog blive ført til Banegaarden. Forrest en Vogn med Redaktør Matthiesen og Hustru foran i Vognen, i øvrigt en Bunke Pakkasser, og bag paa Redaktør Sabroe og Hustru. Efter Vognen gik saa alle de øvrige, hver forsynet med en lille Pakke Smørrebrød, der var leveret dem fra Fattiggaarden.

Paa Banegaarden tog Hustruerne Afsked med deres Mænd, og toget rullede afsted mod Syd. Først næste Formiddag ankom det til Hamborg. Fra Hamborg er de derefter førte til Rügen!

En af de mange Sønderjyder, der har maattet vandre i Fængsel i denne Tid, er Forpagter Evald paa Nybølgaard under Gram Gods. Alle hans Tjenestekarle havde faaet Indkaldelsesordre på nær to syttenaarige, forlyder det, og da disse ville forlade deres Tjeneste under Foregivende af, at de ville med i Krigen som frivillige, fraraadede han dem dette og søgte at formaa dem til at blive i deres Plads. Men da dette kom til Myndighedernes Kundskab, blev han straks arresteret og ført sydpaa.

[De følgende dages aviser er fyldt med meddelelser om yderligere arrestationer]
svendsen 001a
Redaktør Nicolai Svendsen var blandt de arresterede

 

10. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Sorgen og fortvivlelsen ubeskrivelig.

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efterretninger fra Als

En ung Mand, der i kom her til Byen i Gaar fra Kajnæs paa Als, meddeler, at der på Halvøen Kajnæs er arresteret fem Mænd og to Kvinder.

Mændene er Fr. Hansen, K. Lassen, H. Thomsen, H. Andersen og P. Vulf, og Kvinderne er Fru og Frk. Redaktør Svenssons Moder og Søster.

Disse, sammen med et halvt hundrede Alsinger, der i Tirsdags og Onsdags blev arresteret, indespærredes i det ny Forsamlingshus i Sønderborg – ”Sønderborghus”, hvor de bevogtedes af Militær med opplantet Bajonet indtil Lørdag, da de under skarp Bevogtning førtes til Sønderborg Slot, der i Løbet af Ugen var blevet indrettet til Fængsel.

Blandt de arresterede er ogsaa ”Dybbøl Postens” Redaktør Svensson og hele hans Redaktions- og Trykkeripersonale.

(…)

Alt vaabenført Mandskab er indkaldt, saa der findes faa Familier, som ikke har en Søn eller Fader indkaldt – adskillige begge. Alene paa Kajnæs, der tæller ca. 150 Familier, er indkaldt 120-130 Mand. Og ved Sessionen, der afholdes om nogle Dage (14. August) vil der blive udskrevet lige saa mange – maaske flere. Og som det er dér, er det jo over alt i Sønderjylland.

Sorgen og Fortvivlelsen er derfor saa grænseløs oprivende, at den ikke er til at beskrive.

I Graasten er blandt andre Landbrugskonsulent Hansen arresteret. Ved Husundersøgelsen hos ham efter Arrestationen fandtes paa Bunden af en Kiste to Dannebrogsflag, der blev medtaget – og efter sigende brændt.

Fra Vesteregnen

(…). Der blev straks efter, at Krigstilstanden var erklæret, foretaget en række Arrestationer, væsentligst dog af Redaktører og Journalister og det øvrige ved Bladene beskæftigede personale; næsten alle disse blev sat fast. Tandlæge Smith fra Haderslev, som opholdt sig paa Rejse her i Landet, og Andreas Grau, som ogsaa var fraværende, blev dog ikke arresteret. Førstnævnte tog imidlertid i Fredags fra Kolding til Haderslev og meldte sig og blev straks arresteret.

Bankdirektørerne Rossen og Andresen fra Landmandsbanken, Redaktør Skovrøy og hans Husholderske samt Bagermester Thorvald Petersen, alle i Tønder, og Gaardejer Hans Brinck fra Rørkær, arresteredes tidlig Søndag Morgen den 2. August og førtes til Porthuset i Tønder. Seminarister og Skolebørn optraadte her yderst ubehersket og sang Smædesange om de to Mænd, der førtes til Raadhuset.

Hen paa Formiddagen samme Dag afhentedes Gaardejer Adolf Sørensen fra Byvang ved Højer, og om Eftermiddagen afhentedes pensioneret Lærer Lorenzen fra Ballum samt hans Hustru, to Sønner og to Døtre.

Fra Visby afhentedes Bestyrer Høyberg paa Visby Forsamlingshus og Produkthandler Møller, en indvandret Berliner, der imidlertid undre sit Ophold i Sønderjylland af Forbitrelse over den Behandling, Befolkningen er Genstand for, er blevet saa dansksindet som nogen.

Foruden disse blev der endnu arresteret en Del andre, om hvis Navne vi dog er noget i Tvivl og derfor ikke anfører. Alle førtes de til Tønder Porthus og senere Altona. Ved Afrejsen fra Tønder var Produkthandler Møllers Humør ikke daarligere, end at han svingende med Hatten raabte: ”Noch ist Polen nicht verloren!”

Efter at være sendt til Hamborg blev de imidlertid sendt tilbage med den Bemærkning, at de jo aldeles intet mistænkeligt havde foretaget sig og blev sat paa fri Fod.

En af de følgende Dage (vistnok Mandag Morgen Kl. 5½) den 3die August afhentedes Thomas Thomsen, Toghale, Købmand Filskov og Godsinspektør Davidsen fra Møgeltønder, hvorfra de over Tønder førtes til Flensborg, hvor de stadig sidder i Varetægtsarrest sammen med en Del andre Nordslesvigere.

Arrestationerne genoptages – Grev Schack ført til Flensborg

I de sidste Dage er der imidlertid paany foretaget en Række Arrestationer. Saaledes blev i Fredags i Vesteregnen bl.a. arresteret Greve Schack til Schackenborg, Købmand Filskov i Møgeltønder, Gaardejer Thomsen i Toghale m.fl. Hos dem alle foretoges Husundersøgelse. De er foreløbig ført til Flensborg.

FangevogtereFlensborg
Fangevogtere bevogter de danske fanger på Navigationsskolen i Flensborg

Vi kan meddele, at det Rygte, som forleden gengaves i et Koldingblad og et par Hovedstadsblade om, at Grev Schack havde forsøgt at flygte over Grænsen i Automobil, men var blevet standset i Skærbæk eller Brøns og derefter ført til en mellemtysk Fæstning, er ganske grebet ud af Luften.

Fanger i Sonderborg
Fangerne marcheres den 8. august 1914 fra Sønderborghus til kasernen på Sønderborg Slot.

7. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Forbud mod danske aviser?

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen. I dette tilfælde kniber det dog – for næste 300 dansksindede sønderjyder var i den første augustuge blev arresteret og interneret.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

Arrestationer i Sønderjylland

Alle løsladte. – Overdrevne Rygter.

Der har navnlig i de sidste 4-5 Dage gaaet meget foruroligende Rygter om den Skæbne, der skulle være blevet en del af de fremtrædende Danske i Sønderjylland til Del.

Ikke nok med, at der var blevet arresteret Danske i Massevis, men Rygtet hævdede haardnakket endnu i Gaar, at flere af de mest kendte Mænd var ført længere syd paa, stillet for en Krigsret og skudt, fordi man skulle have fundet Ting i deres af Postvæsenet aabnede Breve, som var i høj Grad kompromitterende.

Den Strenghed, hvormed der fra tysk Side gaas frem for at hindre, at der siver Oplysninger ud om Forholdene bl.a. i Sønderjylland, bevirker, at det er yderst vanskeligt at faa konstateret, hvor meget de mange Rygter dernede fra har paa sig. (…)

De sønderjyske Blade

Medens vi i Gaar modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for 1ste August er der ingen af disse Bladet kommet i Dag. Derimod erfarer vi, at den danske Befolkning søndenaa de sidste Dage har faaet dem med 1 Dags forsinkelse. Men Bladene er blevet stærkt beklippede og Indholdet saa almindeligt, at det er uden Interesse. (…).

4. august 1914. To danske turister anholdt i Skærbæk for spionage!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.

To unge danske Turister ført bundne til Flensborg

En dansk Mand, der er kommet hertil fra Sønderjylland og i Gaar opholdt sig i Tønder, meddeler os, at to unge Mennesker, tilsyneladende Turister fra Danmark, i Gaar Eftermiddags blev arresteret i Skærbæk og derfra ført til Tønder.

Aarsagen til Arrestationerne var den – saaledes forklarede man det vor Hjemmelsmand – at de unge Mennesker skulle have ladet sig forlyde med, at de ville forgifte Drikkevand eller Drikkevarer dernede i Skærbæk og i den Hensigt havde fremvist en lille, firkantet flad Flaske af grønlig-gullig Farve, som vor Hjemmelsmand saa.

De var saa kort efter blevet arresterede og ført til Tønder, hvor der paa Banegaarden herskede en voldsom Ophidselse hos den tætpakkede Menneskemængde, der bl.a. raabte: ”Skyd dem ned!”

Medens der ventedes, meddelte Patruljeføreren de to unge Fanger, der var bundet, at det mindste Forsøg paa at ville flygte uvægerlig ville medføre, at de blev skudt ned.

Hvem de to unge Mennesker er kunne vor Hjemmelsmand ikke faa at vide, da der ikke maatte tales til dem.

Antagelig drejer de to unge Menneskers Handling sig ikke om andet end kaadmundede Ytringer – det sker desværre af og til, at unge Mennesker, navnlig fra København, optræder paa en Gabmundet Maade, som man i Sønderjylland ingenlunde sætter Pris paa blandt Landsmænd. Forhaabentlig slipper de med en alvorlig Forskrækkelse og nogen Tids Arrestophold, men Begivenheden er en Paamindelse om, at der maa optrædes med Ro og Besindighed under de nuværende nervøse Forhold.

Øen Barsøs Mænd arresterede

Bønderne paa den lille Ø Barsø, der ligger ud for Gjenner Fjord mellem Haderslev og Aabenraa, er alle, undtagen Øens Lærer, i Lørdags ført til Aabenraa og indsat i Fængselslokalet der. Grunden til Fængslingen maa søges i, at man fra tysk Side nærede Frygt for, at Barsøerne, der er dansksindede, under eventuelle kritiske Forhold til Søs kunne finde paa at yde Fjenden en eller anden Haandsrækning, hvad de dog selvfølgelig næppe ville have indladt sig paa.

Antallet af de fængslede Barsøboere er 7-8, der imidlertid tog det yderst gemytligt i Fængselslokalet, da vor Hjemmelsmand saa dem.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

3. august 1914. Fra Nordslesvig under Krigen

Ribe Stiftstidende følger udviklingen syd for Kongeåen. Mandag den 3. august skriver den følgende:

En Ferierejsende, som Søndag Aften kom til Ribe fra Tønderegnen, meddeler Ribe Stiftstidende følgende:

Samtidig med at Mobiliseringsordren udsendtes, bekendtgjordes det ved Opslag, at al Postforbindelse med Udlandet kun maa foregaa paa Tysk paa aabne Postkort; Cifferskrift eller andre Systemer maa ikke anvendes; Breve og Pakker modtages ikke.

Fra Lørdag Morgen svarede Telefoncentralerne: Fjernsamtaler modtages ikke.

Søndag Morgen udsendte Flensborg Avis et meget lille Nummer, Teksten kunne vel fylde Halvdelen af en Side i Ribe Stiftstidende. Redaktionen bad Holderne være overbærende overfor Bladet i disse vanskelige Tider, det ville afholde sig fra politiske og nationale Betragtninger og kun udkomme som rent Efterretnings- og Underholdningsblad. Som ansvarshavende var mod sædvane kun anført E. Christiansen.

Nye tyske Aviser kunne ikke opdrives. Den almindelige Befolkning vidste derfor ikke, om der var erklæret Krig eller ikke; men man anede det, da Landstormen sent i Lørdags Aftes blev indkaldt. Landstormen indkaldes kun ved særlig Befaling af Kejseren og udgøres af Mænd, som er udtraadt af Landeværnet og endnu ikke fyldt 45 Aar. Normalt indkaldes den sidst. Det var derfor ejendommeligt at se de ældre møde før de yngre. Man mener, at de skal anvendes som Vagtposter eller gøre Tjeneste paa Tøjhusene.

Lørdag Aften ankom der Militærtog til Højer Sluse, og store Masser af Bjælker og Pigtraad blev opkøbt i Højer. Søndag Formiddag vedvarede Indskibningen af Tømmer og Kanoner til Sild. Soldaterne havde deres krigsuniformer paa: Graat Tøj, matte Knapper, brune Støvler og Pikkelhuen overtrukket med graat Lærred. Søndag Aften skulle der ankomme et tog med Pionerer, der skulle sættes over til Øen. Et Luftskib er set styre fra Fastlandet mod Sild.

Søndag Morgen troede man at høre et Kanonskud; i Skærbæk erklærede man imidlertid, at Braget skyldtes Sprængningen af en Mine, som havde revet sig løs.

De indkaldte, som stillede i Højer, blev straks sat i Arbejde med at føre Trælast fra Toget og ud paa Skibet. De maatte selv sørge for deres Forplejning den første Dag.

Søndag Eftermiddag kom der Anordning om, at Folk skulle møde Mandag Morgen med deres 4-6 Aars Heste i Tønder for Militærkommissionen.

Nogle af de ledende Danske i Tønder og Omegn blev arresterede Natten til Søndag, og flere føler sig utrygge, ikke mindst fordi man ingen som helst Efterretninger faar ud over Befalinger og Krigsanordninger samt Køreplaner for Militærtogene.

De talrige Badegæster paa Sild haster hjem. I Gaar Formiddags afgik saaledes to fuldt besatte tog lige efter hinanden fra Højer Sluse.

De fleste kongerigske Danske, der var i Slesvig, rejste hjem Lørdag. Meddeleren af disse Linjer havde hos Kommuneforstanderen i den Kommune, hvor han havde opholdt sig de sidste Dage, faaet fornøden skriftlige Attest som fremmed og slap ved Hjælp af sit ”Ausweis” let over den spærrede Grænse.

Hanssen-Nørremølle og andre danske Redaktører frigivne

Rigsdagsmand H.P. Hanssen

 Til Ribe Stiftstidende meddeles Søndag Eftermiddag bl.a.:

Allerede Morgenen efter, at Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle var blevet arresteret, ankom der Telegram til ham fra den tyske Rigsdagspræsident om, at Rigsdagen var indkaldt. Telegrammet blev bragt ham i Fængslet af Fængselsinspektøren. Hanssen-Nørremølle reklamerede derefter gennem Landraaden til Regeringspræsidenten og den kommanderende General og blev løsladt kort efter. Han er i Morges rejst til Berlin.

De andre Redaktører ved Hejmdal blev frigivet mod at give deres Æresord.

Meddelelsen om, at Grosserer Julius Nielsen, Tandlæge Smith og Advokat Andersen skulle være arresterede, er ikke rigtig, ligesom Meddelelsen i forskellige Blade om, at der alene paa Haderslevegnen er udstedt Arrestordre mod ca. 30 danske Nordslesvigere, er urigtig.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

2. august 1914. “Det hele udspinder fra en bagatel, som ingen er interesseret i.”

“Kære Lillesøster

Du længes vist efter at høre lidt fra os herhjemme. Der er jo også en hel del at melde, så jeg forskrækker dig vel ikke, når jeg går lige løs på tingene.

Det tegner til at blive alvor nu med krigen. Der er allerede indkaldt. I dag har vi første mobildag her i Tyskland. Jeg skal stille på 3. dag, altså tirsdag. Nikolaj skal stille straks og er allerede rejst i dag. Christine og han var lige hjemme et smut i går. De var ikke videre fornøjede. Nis har vi ikke hørt fra. Han er vel sagtens også i gang. Jeg skal også have skrevet til ham i dag, om det kan lade sig gøre.

Man ved jo næsten ikke, hvorhen man skal skrive. Til dig kan vi ikke skrive sådan uden videre. I går kunne man kun skrive åbne breve og postkort. I dag er det efter forlydende helt forbudt.

Da Anna Buhrkal er cyklet til Danmark i dag, fik jeg hende til at skrive et kort til dig derovre. Nu kommer imidlertid tante Jette herover med lille Hans. Hun mener at være i stand til at få dette brev over grænsen. (…).

Grænsen er delvist spærret. Danske undersåtter flygter, udvises, indespærres osv. Unge mænd indkaldes. Dags morgen rejste allerede ca. 30 her fra byen. Det er næsten udelukkende gifte mænd som Mathias Mygind, Anders Højer og så fremdeles. Du kan vel omtrent tænke dig, hvordan kvinder og børn forholder sig.

Man skulle næsten ikke holde sådan noget for muligt i vor oplyste tid. Jeg forstår ikke, at nogen kan påtage sig ansvaret derfor.

Det hele udspinder fra en bagatel, som ingen er interesseret i. Og vi må hjælpe et folk som vi … Nå, breve kan vel brydes i sådanne tider.”

9. jægerbataillons 3. kompagni på march fra Noyon til Dives omkring 1. april 1915. Adskillige sønderjyder gjorde tjeneste her ved jægerne fra Ratzeburg, bl.a. Peter Kræmer. Udover Ravnsgaard fra Christiansfeld, som har sendt dette kort hjem, nævner foruden Kræmer H. Kock, Mølby og H. Moos, Nybøl.

1. august 1914. Krigstilstand og mobilisering oplevet i Broager

Hans Petersen fra Skodsbøl oplevede proklameringen af den truende krigsfare, mens han gik i marken bag selvbinderen:

”Fulde af Spænding var de sidste Julidage. Hvor end man mødtes, blev der talt om Krig. Jeg tjente den Gang som Forkarl hos Peter Andersen i Mølmark. Den 29. Juli 1914, da jeg var oppe ved Smeden for at faa en Hest skoet, sagde han til mig:

– ”Nu skal du se, en af Dagene gaar Krigen løs, og du og jeg er jo iblandt de første, som skal møde.”

– ”Aa, det bliver vel ikke til noget,” siger jeg; ”det har før været nær ved; men Uvejret er alligevel trukket over.”

Den 30. Juli 1914 var jeg ude for at høste Hvede med Selvbinderen. Hveden var god, og Maskinen gik udmærket, saa det var en Lyst at sidde paa Maskinen og se, at Arbejdet skred godt fremad. Det var da ogsaa en Skam, sad jeg og tænkte, hvis vi nu skulde faa Krig midt i denne travle Tid, og hvorledes faar de Høsten bjerget, naar vi alle skal af Sted? — Holdt! T-r-r-r. Garnet var sprunget for nogle Minutter siden; det havde jeg under mine Betragtninger slet ikke mærket. Jeg fik Bindegarnet i Orden, et Spring op paa Maskinen, et Opmuntringsraab til Hestene, et Knald med Pisken og fremad gik det igen.  

Hen paa Eftermiddagen kørte Jens Byllemos forbi mig paa Vejen hjem fra Broager. Han raabte noget til mig, som jeg dog ikke kunde forstaa for Maskinens Arbejden. Men da han var kommen hjem og havde spændt fra, stod han op paa Diget og blev ved at raabe. ”Der maa dog være noget særligt,” tænkte jeg og holdt Hestene. —”Mobil,” lød det over til mig.  

Aldrig har et Ord gjort en saadan Virkning paa mig og i et Nu fremkaldt saa mange Tanker, som i dette Øjeblik løb rundt i min Hjerne. Det var mig, som om jeg havde set noget stygt. Ordet havde for mig en frastødende, uhyggelig Klang som af skarpt, gennemtrængende Staal og Jern. ”Ja, saa maa du nok være fri for i Dag,” sagde Andersen; ”du har jo vist noget at ordne, inden du skal af Sted.” Saa gav jeg ham Tømmen og gik hjem for at ordne mine Sager.

Om Aftenen var jeg i Broager. Der var et stort Røre paa Gaderne. I Klynger paa 4 eller 5 spadserede man med hinanden under Armen op og ned ad Gaden. Ogsaa i Gadedørene og paa Fortovene stod man sammen i Klynger og talte dæmpet. Der hvilede et Tryk over os alle ligesom under Forudanelsen af en Ulykke. 

De følgende Dage gik med at sige Farvel og paa Gensyn til Venner og Familie. Jeg var netop inde at sige Farvel til Lorens Madsen i Broager, da Gendarmen kom og arresterede ham som statsfarlig. Madsen tog det med Bo og trøstede Børnene og sin fortvivlede Hustru.

Tung var Afskeden for mig i Hjemmet, det Hjem, jeg elskede saa højt, og som gemte saa mange kære Minder. Jeg gik endnu en Gang rundt i Stuerne og kastede et sidste Blik paa de gamle, kendte Billeder og Væguret, som vi Børn havde foræret Far til Fødselsdag. Og saa ”Farvel Far,” ”Farvel Mor,” ”Farvel, mit kære, lille Hjem; vi ses maaske aldrig — aldrig mer igen.”

1914-08-01 Mobiliseringsordre avis

(Hans Petersen, ”Et Aar i Krig”)