Slesvigske Musikkorps (SMUK) spillede til 100-året for soldaterkirkegården i den nordfranske by Braine i 2024.
Her ligger 80 faldne sønderjyder.
Til lejligheden skænkede de fire sønderjyske kommuner et særligt værk, som SMUK uropførte – og det er dette værk, publikum får fornøjelsen af til foredragskoncerten, hvor også museumsinspektør René Rasmussen løbende vil fortælle om kirkegården og sønderjyderne i Første Verdenskrig.
Fra kl. 18 er det muligt at opleve udstillingen Sønderjyderne og Den Store Krig, hvor René Rasmussen, vil være tilstede og besvare spørgsmål.
Foredragskoncerten er blevet til i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Museum Sønderjylland og Slesvigske Musikkorps.
Sted: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg
Tid: 18:00 (udstilling åbner). 19:00 Koncerten begynder i Riddersalen.
Pris: 90 kr (voksne) + forskellige rabatordninger.
Køb billetter lige her: Museum Sønderjylland

“Mit hjertes Hjem” af den danske komponist Frederik Magle er et rigtig flot stykke musik.
Måske værd at nævne, at det også bliver opført i Løgumkloster og Aabenraa. https://www.facebook.com/SMUKMUSIK/posts/mit-hjertes-hjem-i-anledningen-af-100-%C3%A5ret-for-den-danske-kirkeg%C3%A5rd-spillede-smu/1543907597736098/