Ny bog om H.P. Hanssen anmeldt

De danske sønderjyders leder i årene før, under og efter Første Verdenskrig, H.P. Hanssen. er et spændende bekendtskab. En ny biografi fortæller hans historie. Første bind undkom kort før jul og andet og sidste bind kommer i forbindelse med genforeningsjubilæet.

Bogen koster 248,- kr og kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget. Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for kun 148,- kr.… Læs videre

18. januar 1919. Bergholt endelig hjemme i Haderslev

I.J.I Bergholt var i oktober 1918 kommet på lazaret i det østligste Tyskland i Insterburg (i dag: Chernyakhovsk). Men i januar 1919 blev forholdene dér for urolige, og han blev efter eget ønske hjemsendt den 15. januar.

Dagen efter, at Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht var blevet myrdet, nåede vi Berlin  (dvs. 16. januar 1919).

Der var »brand i gaden«, men vi nåede da helskindet fra den ene banegård til den anden og kom til Hamborg i god behold.Læs videre

EFTERSKRIFT FOR CLAUS ESKILDSEN – “Det var Krigens sidste Eventyr”.

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. RIR266 blev opløst d. 16. januar 1919, men Eskildsen var allerede taget hjemad ved at snige sig ombord på et tog med 2 andre. 10 år efter våbenstilstanden mindes han endnu en gang krigen og reflekterer.

Regimentsskriveren sled i det, da Regimentet skabtes i Lockstedts Lejr.Læs videre

Foredrag i Esbjerg den 23. januar kl. 18:00 på Hovedbiblioteket

Første Verdenskrig er den store urkatastrofe i det 20. århundredes historie. Mens Danmark holdt sig neutralt, måtte mere end 30.000 sønderjyder deltage som tyske soldater i Første Verdenskrig. Over 6.000 af dem faldt og mere end 4.000 blev invaliderede.

Men krigen og Tysklands nederlag førte også til, at Sønderjylland i 1920 kunne komme hjem til Danmark igen.… Læs videre

16. januar 1919. Søren Larsen-Kjær: “Kl. 10 om Aftenen naaede vi Flensborg”

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Vor Oversergent, der var en rettænkende og pligttro Mand, og som paa flere Maader havde vist, at han forstod Sønderjydernes Stil­ling under Krigen, bad os Danske om at hjæl­pe ham med at bringe alle de levnede Føde­midler i Sikkerhed.Læs videre

16. januar 1919. “Vi beder i denne Stund om at lade alle Særstandpunkter i Grænsespørgsmaalet falde bort.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Svensson, der skal bedømme Graus og mit Udkast til Flensborg-Opraab, vælger Graus med et Par Indføjelser. Et Krav om, at der i Graus Udkast skal indføjes en Afstandtagen fra Danevirke-Bevægelsen, frafaldes paa Grund af Flensborgernes Modstand omsider mod en Sætning: “Vi beder i denne Stund om at lade alle Særstandpunkter i Grænsespørgsmaalet falde bort.” –

Grosserer J.Læs videre

16. januar 1919. “R. I. R. 266 eksisterer ikke mere!” Claus Eskildsen kan endelig rejse helt hjem.

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I starten af det nye år, nåede regimentet til Wismar, her blev heste og vogne solgt og regimentet fik en ende.

Den 7. og 8. Januar kommer Transporttogene omsider, og den 11. naar man Garnisonen, der nu er Wismar i Meklenborg.Læs videre

15. januar 1919. Resolution mod afståelse fra Nordslesvigs Arbejder- og Soldaterråd

På de nordslesvigske Arbejder- og Soldaterråds Delegeretmøde i Haderslev 15. Jan. 1919 vedtoges følgende Resolution, som 17. s. M. tilstilledes Centralrådet i Berlin.

1. Regeringen anmodes om paa det skarpeste at imødegaa Anneksionslysterne hos de nationalistiske Kredse i Danmark, som kræver Mellem- og Sydslesvig, ja Dele af Holsten, altsaa rent tysk Omraade for Danmark. Forsamlingen udtaler sig ogsaa mod en Afstaaelse af nordslesvigsk Omraade uden tvingende Grunde og det af nationale og økonomiske Hensyn, skønt man ikke vil nægte, at Folkenes Selvbestemmelsesret maa komme til Anvendelse i dette Spørgsmaal.Læs videre

15. januar 1919. Endelig Hamborg: “I det hele var 66 Sønderjyder med Transporten”

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Hele Natten til d. 15. Jan. kørte vi uden om Berlin, hvorfra enkelte Kanonskud hørtes, og om Morgenen holdt vi paa en Sta­tion med fri Bane efter Hamborg.Læs videre

15. januar 1919. Det trækker op til borgerkrig ved østgrænsen

I.J.I Bergholt tilbragte krigen fra juni 1916 til maj 1917 på Østfronten, hvor han blev uddannet som maskingeværskytte. Herefter kom han til Vestfronten. Han var imidlertid kommet på lazaret og blev nu sendt østpå med lazarettog mod Tyskland.Den 24. oktober nåede han endelig til Insterburg (i dag: Chernyakhovsk)

I Insterburg blev jeg indlagt på et lazaret for hudsygdomme.Læs videre

15. januar 1919. Ernst Christiansen: Foreløbig må kræfterne samles om Flensborg

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Aften hos Købmand J. M. Ferdinand: Ravn, Fru Jessen, Svensson, J. Søgaard, Fru Grau, jeg (A. Grau sengeliggende).

Udvikler efter nærmere Overvejelse, at jeg mener det rigtigt
at regne med den værste Mulighed og foreløbig midtsamle Kræfterne om at slaa til Lyd for Flensborg, uden at nogen af os opgiver sit Standpunkt med Hensyn til Sydslesvigs Ret.Læs videre

14. januar 1919. Hans Peter Hansen keder sig i Aurillac

Hans Peter Hansen, Tønder, gjorde krigstjeneste ved RIR266 på vestfronten. Den 2. oktober 1918 blev han taget til fange. Via forskellige krigsfangelejre kom han til et hospital i Tours, hvor han var glad for at være.

En dag var det dog slut med arbejdet på dette hospital. Man sagde til Nis Schmidt og mig, at vi måtte være forberedt på at blive sendt til den danske lejr i Aurillac.Læs videre

14. januar 1919. “Plan om at rejse en Flensborg-Bevægelse i Kongeriget”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Aftenmøde i Mellemslesvigsk Udvalg paa Sommers Hotel og efter Lukketid paa “Flensborg Avis’s” Kontor.

A. Grau forelægger Plan om at rejse en Flensborg-Bevægelse i Kongeriget, vil have de bedste Talere af Sted.Læs videre

14. januar 1919. Udenrigsministeriets instruks til den danske gesandt i Paris

Den 14. januar 1919 tilstiller udenrigsministeren den danske gesandt i Paris, kammerherre Bernhoft en instruktion, hvori det bl. a. hedder:

For Danmark er det nordslesvigske spørgsmål udelukkende et nationalt spørgsmål. Den danske nation håber og længes efter, at alle, der taler og føler dansk, forenes i kongeriget Danmark, men en anden interesse end den nationale knytter sig ikke til dette spørgsmål, idet Danmarks styrke som stat ikke forøges ved besiddelsen af en større del af Slesvig end den, hvor befolkningen virkelig ønsker at slutte sig til Danmark, medens en sådan større besiddelse vil skabe Danmark store politiske og administrative vanskeligheder.Læs videre

14. januar 1919. Søren Larsen-Kjær når til Berlin: “Det var i de Dage, at Liebknechtaffæren udspilledes”

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Om Aftenen standsede Toget i Fyrstenvälde, saa var vi nær ved Berlin, som vi dog ikke fik Lov til at anløbe, da det var i de Dage, at Liebknechtaffæren udspilledes.Læs videre

13. januar 1919. Bitterhed i Valsbøl: “Har vi da ikke kæmpet og lidt – maaske mere, end nogen aner?”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Til Valsbøl. Et Møde i Kroen afbrydes.

Smukt Privatmøde i Lorens Jepsens gamle Stuer. Mange Haandtryk.

Lorens Jepsens bitre Brev fra Fangenskabet: “Har vi da ikke kæmpet og lidt – maaske mere, end nogen aner.Læs videre

12. januar 1919. H.C. Brodersen arbejder i Rion es Montagne og der bliver “…spundet skumle Planer.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

 Vi  er  atter  paa  bar  Bund,  og  Sulten  gnaver  i  Indvoldene.Læs videre

12. januar 1919. Ballade på afstemningsmøde i Ellund

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

A. Grau tilbage fra en Københavnsrejse, ser mørkt; nødvendigt samle sig om Flensborg, lade andet fare.

Eftermiddag vellykket Møde i Padborg trods den kolde Sal. Mærkeligt at staa der, efter at Clausen-Linjen er proklameret.Læs videre

11. januar 1919. Ernst Christiansen til afstemningsmøde i Nyskovkro

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Til Møde i Nyskovkro. Glad ved at se gamle Kampfæller fra Egnen.

Mere stilfærdigt Møde og mere dansk trods tyske Sprog.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P.… Læs videre

10. januar 1919. Chresten Fauerholm kan endelig vende hjem

Chresten J. Fauerholm, Blans Østermark, deltog i Første Verdenskrig. Han blev indsat på vestfronten i 1918 i Infanterie-Regiment 397, 2. MGK (Maskingeværkompagni).

Da våbenhvilen var en kendsgerning, gik vi tilbage, og samme aften tog vi toget med vogne og heste, geværer, køkken og proviant o. s. v.

Næste morgen var vi i det fransksindede Lothringen, hvor vi ikke blev velvilligt modtaget.Læs videre

10. januar 1919. Dansk afstemningsmøde i Oversø – succes eller fiasko?

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

l Charabanc til et af Mellemslesvigsk Udvalg indvarslet Møde i Oversø. Lorens Büchert i sort Frakke med Jernkors er en udmærket Ordstyrer.

Læreren prøver at lave Spektakler.Læs videre

9. januar 1919. Kloppenborg-Skrumsager kommer til Flensborg

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Kloppenborg kommer med Aftentoget til Flensborg.

Hen paa Aftenen til stærkt besøgt “Ydun-Møde” (den selskabelige
Forening “Ydun” holdt i 1919 en Række nationale Møder). Nævner ved Kaffebordet vor dobbelte Front, vore Venner nordpaa, Kloppenborgs Askov-Tale; nu kommer han for at hjælpe.Læs videre

9. januar 1919. Det konservative Folkeparti stiller spørgsmål til ministeren

Af Rigsdagspartiernes politiske Forhandlingsudvalgs Protokol.

Møde 9. Jan. 1919:

Det konservative Folkeparti ønskede at stille Ministeriet følgende Spørgsmaal:

1. Agter Regeringen at tage Skridt til at sende en Delegation til Paris, som kan være til Stede under de præliminære Fredsforhandlinger, og som rummer alsidig Indsigt, saavel politisk som økonomisk? Delegationen vil da være til Stede, naar Afgørelse træffes om Spørgsmaal, der berører Danmarks politiske og økonomiske Interesser.Læs videre

8. januar 1919. Telegram fra udenrigsministeren til den danske gesandt i Paris

Det danske udenrigsministerium sendte den 8. januar nedenstående telegram, til Gesandten i Paris, Bernhoft:

Den danske Regering er meget taknemlig for de i Deres Telegram indeholdte Oplysninger, der særlig gaar ud paa, at det er at forudsætte, at en Person, repræsenterende den kgl. Regering vil blive tilkaldt til Behandling af Spørgsmaalet.

Den danske Regering har under disse Omstændigheder til Hensigt at lade sig repræsentere af Dem og at give Dem de nødvendige Instruktioner i saa Henseende.Læs videre

8. januar 1919. “Det er en mærkelig fornemmelse at skulle sværge, når man ved, at dem man sværger troskab, er religionsfornægtere.”

Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han har ligget på lazaret siden marts, men blev udskrevet til garnisonen i oktober. Nu venter han bare på hjemsendelsen.

Den 8. januar 1919
I dag skete der endelig noget spændende. Alle soldater her fra Lübeck blev taget i ed af soldaterrådet.

Det er en mærkelig fornemmelse at skulle sværge, når man ved, at dem man sværger troskab, er religionsfornægtere.Læs videre

8. januar 1919. “I Allenstein begravede vi vore døde.” Søren Larsen-Kjær på vej hjem

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

I Allenstein begravede vi vore døde. Me­ningen var at tage dem med til Hamborg, men under de givne Forhold lod det sig ikke gøre.Læs videre

8. januar 1919. Desertøren Jens Heise dukker op på sin mors fødselsdag!

Sønderjyden Jens Heise fra Sydals forsøgte at desertere i efteråret 1917, men det mislykkedes. I stedet tilbragte han det følgende halvandet år skjult hjemme på sit eget loft.

Det er denne historie, der har inspireret til Karsten Skovs roman “Knacker”, der igen har været forlæg for filmen “I krig og kærlighed.” Nedenfor er den gengivet i N.… Læs videre

7. januar 1919. Den tyske rigsregering vil på en ærlig og loyal måde vil gennemføre den fri selvbestemmelsesrets princip i Nordslesvig

Deutsche Allg. Zeit. (Berlin) indeholdt 7. Jan. 1919 følgende officiøse Meddelelse:

Til Beroligelse i Nordslesvig

De tyske Nordslesvigere har i betydningsfulde nationale Tilkendegivelser givet Udtryk for deres Troskab mod Riget. Navnlig har Byen Flensborgs Befolkning bekendt sig til en varm og stærk solidarisk Bevidsthed med det tyske Folk i fire store Forsamlinger den 16. December.

I de Resolutioner, som blev vedtagne, udtales en lidenskabelig Protest mod Nordslesvigs Afstaaelse.Læs videre

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918