Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Juli: I Gaar er der holdt Husundersøgelse hos Daniel Petersen paa Vesterholt.

»Hejmdal« angriber nu Wall i Obdrup, fordi hans Fader har været Slesvig-Holstener.

Til i Dag indkaldt et Møde af Folk fra 2.… Læs videre

Den franske Gesandt i Kbhvn., Conty, telegraferede 17. Juli 1919 til sin Regering, at han »bestemt tilraadede at sende allierede Krigsskibe til de slesv. Afstemnings-Zoners Havne, inden den tyske Rømning endnu var begyndt«, og tilføjede:

Nordslesvigerne meddeler mig, at Byen Haderslev trues af Anarki, da de tyske Øvrigheder fuldstændig forsømmer deres Tjeneste, og Danmark er ude af Stand til at gøre noget.… Læs videre

Paa sit Møde 16. Juli 1919 traf Øverste Raad følgende Afgørelser vedr. det slesvigske Anliggende:

Rømningen
Det besluttes i den eksekutive Komités Indstilling at stryge det Afsnit, der omhandler Rømningen, og kun at anmode den tyske Regering om i nævnte Zone ikke at foretage nogen Arrestation af politiske Grunde.

Saafremt den internationale Kommission (C. I. S.) efter Afstemningen kommer til den Opfattelse, at Afstemningen i 2.… Læs videre

Den tyske Militær-Overkommando udstedte, med Dato Schwerin 16. Juli 1919, en Ordre, i hvilken Punkterne 7 og 8 lyder saaledes:

7. Militære, hjemmehørende i det slesvigske Afstemnings-Omraade, vil ikke kunne opnaa Tilladelse til at deltage i Folkeafstemningen [i Slesvig], førend de har modtaget Belæring om Afstemningens Betydning for Tyskland. De har ikke Krav paa Orlov.

8. … Læs videre

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er tredje del.

Baggrunden for Kronelaanene var jo den Antagelse, at Reichsmark vilde rette sig igen og altsaa ikke mere kunne købes billigt for danske Kroner. Derfor iværksatte man disse Transaktioner saa hurtigt som muligt, og hurtigst lod det sig jo gøre for dem, som havde gode Forbindelser Nord for Grænsen.… Læs videre

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er anden del.

Da jeg kom hjem fra Rusland i Februar 1919, var Omsætning af Markgæld til Kronelaan i fuld Gang. Den Markgæld, vi havde paa vor Gaard, var allerede omsat – til en Kurs af 47.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Juli: En i Ejdersted hjemmehørende Embedsmand har meddelt »Danskeren«, at fire Femtedele af de bosiddende Familier i Ejdersted har haft til Hensigt at stemme for Danmark.… Læs videre

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er første del.

Da jeg i 1914 rejste ud til Krigen, var der paa Gaarden 40 Stykker Kvæg og 70 Svin; da jeg kom hjem, var der 6 Køer, 5 Stykker Ungkvæg og Kalve og 1 – siger og skriver eet — Svin.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Juli: Atter Vælgerforeningsmøde i Aabenraa. Hanssen har ikke afleveret Resolutionen om 3. Zone til den franske Minister. Trods vor udtrykkelige mundtlige Aftale undskylder han sig med nogle Linjer fra Sekretæren om, at den skal gives til den internationale Kommission – som ikke er samlet endnu.… Læs videre

Gennem Wolffs Bureau udsendte den tyske Rigsregering i Beg. af Juli 1919 følgende Erklæring:

Den tyske Regering staar i Dag fastere end nogensinde paa det Standpunkt, at en Løsrivelse af utvivlsomt tyske Omraader af Slesvig-Holsten aldrig kan anerkendes.

Selv om ved den af vore Fjender planlagte Afstemning tyske Statsborgere vilde lade deres Fædreland i Stikken og stemme for Danmark, vil den tyske Regering aldrig anerkende en saadan Afstemning.… Læs videre

Bestyrelsen og Tilsynsrådet enedes 12. Juli 1919 i Aabenraa om følgende Vedtagelse:

Henvendelser til C. I. S.
Det blev enstemmigt besluttet, at Henvendelser eller Indstillinger fra Vælgerforeningen til den internationale Kommission skal gaa igennem det midlertidige sønderjydske Ministerium.

Afstemningssedler
Til Forebyggelse af Fejlgreb ved Afstemningen var der fuld Enighed om, at det langt heldigste vilde være, naar der paa alle  Stemmesedler, der blev afgivne for dansk Tilhørselsforhold, kom til at staa Navnet Danmark.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Juli: Dage med Indtryk af en nedadgaaende Bevægelse i Stemningen. Det tyske Udvalg kan ikke skjule sin Triumf. Nu har man Mod paa 2. Zone!… Læs videre

Slesvig-holstensk Erklæring i Weimar. Erklæringen, der vedtoges i Begyndelsen af Juli 1919, gengives efter Schleswigsche Grenzpost 11. samme Måned.

Repræsentanterne for Slesvig-Holsten i den tyske grundlovgivende Nationalforsamling nedlægger herved i deres Vælgeres Navn en formel og højtidelig retslig Indsigelse mod den Krænkelse af den tyske Befolkning i Slesvig-Holstens. umistelige Rettigheder, der ligger i Fredstraktaten, som mod Lov og Ret er paatvunget det tyske Folk.… Læs videre

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg. Forhandlinger.

I Mødet 10. Juli 1919, der lededes af Alexander Foss, var Statsministeren, Udenrigsministeren og H. P. Hanssen til Stede.

H. P. Hanssen gav en orienterende Oversigt over de praktiske Foranstaltninger, som allerede var paabegyndt, til Nordslesvigs Forsyning med Brødkorn og Kul og til Hjemsendelse af sønderjydske Krigsfanger samt forelagde Materiale til Belysning af Salget af preussisk Statsejendom (bl.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Juli: Forfølgelse mod Lærer D. Schuldt i Gottrupel og Lærer J. Bogensee i Skardebøl for dansk Sindelag.

Landraad Wallroth har i Gaar haft alle sine Amtsforstandere og Kommuneforstandere samlet til Krigsraad; han har blandt andet beordret en offentlig Prøveafstemning.… Læs videre

Møde i Fredskommissionens eksekutive Komité. I sit Møde 9. Juli 1919 vedtog Komitéen følgende Indstillinger til Fredskonferencens øverste Raad:

Rømningen
Afstemningen i 3. Zone (indtil Ejder-Sli-Linjen), som var bestemt i det 7. Maj til den tyske Delegation overrakte Forslag, er efter den danske Regerings Ønske bleven slettet i den endelige Affattelse af Traktaten. Svaret paa det tyske Juni-Memorandum udtaler imidlertid, at Rømningen skal finde Sted indtil ovennævnte Linje, medens en tilsvarende Bestemmelse ikke findes i Traktatens Artikler.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. Juli: Kirke- og Skoleudvalget holder nyt Møde.

Igen med faa Dages Mellemrum Flyveblade.

Statsminister Zahle har 6. Juli i Skælskør holdt den af Hanssen den 4de bebudede Tale; men han byder kun Flensborg Velkommen med Flertal, ikke Antydning af virkelig Medhu.… Læs videre

I Mødet 8. Juli 1919 behandlede Komitéen følgende slesvigske Anliggender:

Tyskernes Rømning af 3. Zone

Under Drøftelsen af dette Spørgsmaal udtalte Foster Dulles, at  Rømningen ikke kunde opstilles som et Retskrav: “Der findes ingen Bestemmelse i Traktaten, hvortil vi i saa Henseende kan støtte os. Følgelig er vi ikke i Stand til at paakalde de allierede Magters Svar-Skrivelse af 16.… Læs videre

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er fjortende del.

I Forsommeren 1919 blev Nordslesvig (…) Stabelplads for Masser af tyske Varer og Tilflugtssted for Folk syd fra, som vilde bringe deres Penge i Sikkerhed heroppe.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Juli: Mellemslesvigsk Udvalg drøfter Afstemningsordningen og udarbejder en Indstilling om Flensborgs Forvaltning.

I Gaar løslodes Wall, men Amtsforstanderen har stillet ham under polititilsyn og  kræver, at han skal melde sig to Gange om Dagen.… Læs videre

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er trettende del.

Paa tysk Side arbejdedes maalbevidst og energisk for at bevare og redde for tyske Interesser, hvad der kunde frelses direkte eller ad Omveje.… Læs videre

Mellemslesvigsk Udvalg vedtog 5. Juli 1919 følgende Protestskrivelse:

Efter at der i de allierede og associerede Magters Fredstraktat af 7. Maj var tilsikret ogsaa Befolkningen i den 3. slesvigske Zone Retten til ved en Folkeafstemning at give til Kende, om den vilde tilhøre Danmark eller Tyskland, glædede Befolkningen sig til efter  Rømningen af Landet frit at kunne sige sin Mening og fastslaa, at man i Tilfælde af en Afstemning for Danmark vilde blive loyale danske Statsborgere.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. Juli: 28. Juni blev Cornelius Petersen anholdt i Ejdersted, men efter et Forhør sat paa fri Fod igen. Han havde faaet mange Underskrifter i Tating.… Læs videre

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er tolvte del.

I Paris førtes de skæbnesvangre Forhandlinger om vor Fremtid. Indenfor det danske Folk uddybedes vedvarende Skillelinjerne angaaende Grænsen.… Læs videre

Paa britisk Initiativ var (23. Juni 1919) Spørgsmaalet om Formandskabet i den internat. Plebiscit-Kommission for Slesvig bleven rejst. Fra fransk Side svaredes (26. s. M.), at da den dav. franske Gesandt i Kbhvn., Conty, var bleven udnævnt til Ambassadør i Brasilien og stod i Begreb med at forlade Danmark, havde Frankrig ingen Interesser at gøre gældende i Sagen, som — i Henh.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4 Juli: Efter et Gruppemøde i Aftes i Haderslev i Dag Vælgerforeningsmøde i Aabenraa i Anledning af Minister-Udnævnelsen.

Forinden en Drøftelse i H. P. Hanssens Bolig, hvori en Række Flensborgere deltager, om Flensborg Kommunalforfatning under dansk Styre.… Læs videre