15. juni 1919. Ebert: “Jeg håber, at Danmark ikke lader sig lokke af vore modstanderes farlige tilbud”

Fr. Ebert til »Social-Demokraten«
Den tyske Rigspræsident tilsendte 15. Juni 1919 »Social-Demokraten« i Kbhvn. følgende Erklæring:

Den tyske Regering har, efter at Grundsætningen om Folkenes Selvbestemmelsesret i Tyskland har sejret over Fordringerne om en imperialistisk Magtpolitik, frivilligt erklæret sig beredt til at anvende denne Grundsætning paa de Dele af Slesvig, hvis Befolkning ønsker at høre til Danmark.Læs videre

15. juni 1919. Ernst Christiansen håber, at rygterne om 3. zone ikke er sande

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Juni: Med »Ægir« til Fredericia — nye Hold af Børn føres i disse Dage til Danmark, saa Tallet sættes op til 5000 — derfra til Møde i ‘Kolding” i »Sønderjysk Fond«.Læs videre

14. juni 1919. Telegram til den danske gesandt i Paris

Udenrigsministeren til Bernhoft
Telegram, dat. København 14. Juni 1919:

Ritzau bringer idag blandt andet følgende telegrafiske Meddelelse af 13. ds. fra Reuter fra Paris:

»En Antydning, der idag for første Gang er givet om, at der kan ventes en revideret Affattelse af Bestemmelserne om de danske Grænser, gaar ud paa, at Firemandsraadet har besluttet at tage Hensyn til Tysklands og Danmarks Indvendinger mod at holde Folkeafstemning i Syd-Slesvig, som Danmark har nægtet at tage imod, fordi Befolkningen er overvejende tysk.«

Denne Meddelelse bedes eventuelt bekræftet.Læs videre

14. juni 1919. Alligevel ikke folkeafstemning i den sydligste zone i Slesvig!

Fredskonferencens øverste Raad ændrer Traktatens slesvigske Bestemmelser

Paa det øverste Raads Møde 14. Juni 1919 forelagde Sekretæren, Sir Maurice Hankey, den danske Kommissions Udkast til Svaret til den tyske Delegation. Der faldt derefter følgende Udtalelser:

PRÆSIDENT WILSON: Jeg maa sige Dem, at vi nylig har sendt en ny Gesandt for de Forenede Stater til Danmark. Danskerne har straks overfor ham tilkendegivet deres Bekymringer i Anledning af Folkeafstemningen i Sydslesvig, der, siger de, gaar ud over, hvad de har anmodet om.Læs videre

13. juni 1919 – Flensborg Avis: “Paa Vildspor”

I kolonnen det “Det brændende Spørgsmaal” bragte Flensborg Avis forskelligt om de forestående afstemninger, den 13. juni 1919 blandt andet:

Toldere og Syndere.
Menighedspræst Thade Petersen skrider i „Heimdal” til Kloppenborg Skrumsager: „Holdt Sydslesvigerne sig til os og vort Folk, som Tolderne og Synderne efter Luk. 15,1 holdt sig til Jesus, sandelig jeg skulde ikke være med til al drive dem bort.
Læs videre

Foredrag på Mosede fort i Greve den 27. juni: Sønderjyder i Første Verdenskrig

I anledning af 100-året for den endelige afslutning på 1. Verdenskrig – Tysklands underskrivelse af fredsaftalen i Versailles slottet den 28. juni 1919 – markeres freden i Versailles med to foredrag – dette foredrag er det andet i rækken. 
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Sønderjylland og 1. Verdenskrig.

Krigen spiller en særlig rolle i sønderjysk historie.

Læs videre

12. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: malkekøerne jages!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Provinsfedtstedet Kiel har meddelt Schleswigsche Nachrichten følgende: Fra gaardejer Burchardi paa Georgshof i Oldenborg kreds er blevet taget 8 malkekøer og fra landmændene C. Lund i Øster Løgum, P. Iversen og J. Iversen i Rugbjerg samt Jørgen Petersen i Hokkerup hver 2 malkekøer, fordi de paagældende havde afleveret for lidt sødmælk.Læs videre

12. juni 1919. “Der er Raahed i Sønderjylland som aldrig før.” Dr. Lausten-Thomsen om forholdene i Sønderjylland

Læge H. Lausten-Thomsen, Skærbæk, kom hjem fra Østfronten i december 1918. Han nedskrev i februar 1919 sine indtryk af forholdene i Sønderjylland i vinteren 1918-1919. De er bragt de foregående dage.

Den aandelige Nød er paa ingen Maade mindre end den legemlige. Der er næppe en Familie i Sønderjylland, der ikke har Sorg for en Død, der er falden for en Sag, som ikke var hans.Læs videre

11. juni 1919. De fattige risikerer at dø af sult. Dr. Lausten-Thomsen om nøden i Nordslesvig

Læge H. Lausten-Thomsen, Skærbæk, kom hjem fra Østfronten i december 1918. Han nedskrev i februar 1919 sine indtryk af forholdene i Sønderjylland i vinteren 1918-1919. De bringes over tre dage her 10., 11. og 12. juni.

Det Omraade, hvor jeg har de bedste Oplysninger, er Ernæringen. Vort Landbrug er jo lagt saaledes, at Kød er dets Hovedprodukt, men Kreaturantallet svinder ved de evige Rekvisitioner.Læs videre

10. juni 1919. Mangel på brændsel og klæder. Lausten-Thomsen om nøden i Nordslesvig

Læge H. Lausten-Thomsen, Skærbæk, kom hjem fra Østfronten i december 1918. Han nedskrev i februar 1919 sine indtryk af forholdene i Sønderjylland i vinteren 1918-1919. De bringes her og de følgende dage i uddrag.

Krigen har voldt, at Tilværelsen i Sønderjylland for mange Mennesker nu former sig som en Kamp for det, der for syntes os alle selvfølgeligt, en Kamp for at skaffe Tilværelsens nødvendigste Forudsætninger: Brændsel, Klæder og Mad.Læs videre

10. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: en skudt smugler. Han lystrede ikke tilraabet.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En person, der gentagne har været grebet i smugleri, smed Christiansen, Drenderup Mark, blev natten til pinsedag overrasket af et par gendarmer, da han sammen med en uniformeret person, antagelig en dragon, var i færd med at udsmugle en del varer.Læs videre

9. juni 1919. Bernhoft frafalder sit forslag til finansiel ordning

Bernhoft frafalder sit Forslag til finansiel Ordning
Den danske Gesandt tilstillede 9. Juni 1919 Fredskonf. følgende Verbalnote:

Efter Samtaler med Medlemmer af den finansielle Kommission har vi faaet det Indtryk, at en Ordning af det finansielle Spørgsmaal vedrørende Slesvigs Tilbagegivelse udover Fredstraktatens almindelige Bestemmelser vil kunne skabe visse Vanskeligheder.

Derfor vil Danmark ikke længere — selv om det mener, at det Forslag, som fulgte med den danske Legations Skrivelse til Fredskonferencens Præsident af 30.Læs videre

8. juni 1919 – Flensborg Avis: Det tyske Udvalgs Arbejde

Flensborg Avis var den sydligste dansksprogede og dansksindede avis, og fulgte alle aspekter af de forestående folkesafstemninger i Slesvig tæt. Avisens redaktionelle linje i grænsespørgsmålet var en ny dansk-tysk grænse langs Danevirke.

Det tyske Udvalgs Arbejde

Det tyske Udvalg, der i sin Tid gik Tiggergang fra Byraad til Byraad, ogsaa i det danske Slesvig, trænger atter til Penge.Læs videre

7. juni 1919. Valgdage i Sønderjylland 1919: Rigsdagsvalg. Kvinde valgt i Haderslev

Jonathan Smith giver i bogen “Paa Vej til Danmark” en oversigt over de demokratiske valg, der fandt sted i Sønderjylland efter revolutionen i Tyskland. Vi bringer dem 5. juni (på dagen for folketingsvalget i Danmark 2019) og følgende dage.

Foruden Valgene til de kommunale Raad afholdtes der ogsaa Valg til den tyske og til den preussiske Nationalforsamling, henholdsvis d.Læs videre

7. juni 1919. “Det har syntes rigtigt at udvide Folkeafstemningen til den øvrige del af det rømmede Område, altsaa indtil den danske, historiske grænse Danevirke”

Fredskommissionens danske Kommission behandler de tyske Modforslag

Efter at Fredskonf.s Generalsekretariat 31. Maj 1919 havde tilstillet den danske Komm.s Formand de tyske Modforslag af 29. s. M., sammenkaldte Formanden Komm. til (10.) Møde 7. Juni 1919. Paa dette Møde forelagde Charles H.  Haskins det Udkast til Svar paa de tyske Modforslag, som han efter Opfordring havde paataget sig at udarbejde.… Læs videre

6. juni 1919. Valgdage i Sønderjylland 1919: Kredsdagsvalg

Jonathan Smith giver i bogen “Paa Vej til Danmark” en oversigt over de demokratiske valg, der fandt sted i Sønderjylland efter revolutionen i Tyskland. Vi bringer dem 5. juni (på dagen for folketingsvalget i Danmark 2019) og følgende dage.

Den 18. februar udstedte den preussiske Regering en Forordning, hvorved Valgene til Kredsdagene (Amtsraadene) nyordnedes. De Kredsdagsmand, som hidtil var valgt af de større Grundejere, skulde fremtidig ogsaa vælges af Landkommunerne; det betød for Haderslevs Vedkommende, at Landdistrikterne skulde vælge 20 Kredsdagsmand i Stedet for 10.Læs videre

6. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: tyskerne opkøber statsejendomme til tysk-nationalt brug i fremtiden.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Der udfoldes for tiden af tyskerne i Nordslesvig en feberagtig virksomhed for at faa sikret  saa mange statsejendomme og deslige som muligt til fremtidigt nationalt brug.

Af statsejendomme, som allerede er solgt, kan nævnes Navigations-skolen i Aabenraa. Den er overtaget af et konsortium, blandt hvis medlemmer Dr.Læs videre

6. juni 1919. Forsyningsforhold for de franske soldater, som skal sendes til Slesvig

De allierede Magters Militær til Slesvig

Frankrigs Marine-Attaché i London rettede 6. Juni 1919 efter det britiske Admiralitets Anmodning til den franske Marineminister følgende Forespørgsel:

Hvilke Forholdsregler har den franske Regering tænkt sig at træffe til Proviantering m. v. af den franske Bataljon, som vil være at sende til Slesvig?

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.… Læs videre

5. juni 1919. Valgdage i Sønderjylland 1919: Byråd og kommunalråd

Jonathan Smith giver i bogen “Paa Vej til Danmark” en oversigt over de demokratiske valg, der fandt sted i Sønderjylland efter revolutionen i Tyskland. Vi bringer dem i dag (på dagen for folketingsvalget i Danmark 2019) og følgende dage.

I December 1918 indførte den tyske Regering lige og almindelig Valgret for alle Mand og Kvinder over 21 Aar til alle offentlige Valg.Læs videre

5. juni 1919. Smugleri af kaffe og Dannebrogsflag

C. Gabe, der boede lige nord for den daværende dansk-tyske grænse, har berettet om smugleriet i overgangstiden 1918-1920.

Enkelte Gange faldt – forstaaeligt nok – en og anden Sønderjyde, som var paa Besøg i Danmark, for Fristelsen til at tage et Pund god ”Bønnekaffe” med hjem, og saa maatte vedkommende fra Grænsen tilbage til Retten i Kolding, hvor den sædvanlige Bøde var 20 Kr.Læs videre

4. juni 1919.  Preussisk ministerpræsident: “De forraader deres Fædres Land for ussel Vindings Skyld!”

Officiel preussisk Udtalelse om Agitationen i Slesvig
Den preussiske Ministerpræs. Hirsch sendte 4. Juni 1919 følgende Telegram til Statskommissær for Slesvig-Holsten, Dr. A. Koster:

Statsregeringen har erfaret, at ogsaa Tyske i Slesvig deltager i Agitationen til Fordel for Danmark.

Ved Tanken paa de haarde Ofre, som den nuværende slesvig-holstenske Slægts Fædre har bragt for deres Tyskhed, og paa de Frihedskampe, der engang opflammede den nationale Følelse i hele Tyskland, føler Statsregeringen det som en uhyre Krænkelse af alle slesvigholstenske Overleveringer og af alle de Egenskaber, der har gjort Slesvig-Holsten kært for tyske Hjerter, naar Medlemmer af den nuværende Generation forraader deres Fædres Land for ussel Vindings Skyld og arbejder med paa at ødelægge det.Læs videre

4. juni 1919. Opfindsomme smuglerier ved grænsen

C. Gabe, der borde lige nord for den daværende dansk-tyske grænse, har berettet om smugleriet i overgangstiden 1918-1920.

Smugleri, hvoraf der selvfølgelig havde været noget under selve Krigen, tog naturligvis under de slappe Forhold stærkt til.

Danmark var jo over for Ententen forpligtet til at paase, at Varer, som vi havde faaet Tilladelse til at faa gennem Ententens Spærring, ikke udførtes igen af Landet, og derfor maatte vort Toldvæsen være aarvaagent.Læs videre

4. juni 1919. Dansk forslag til den finansielle ordning ved overtagelsen af Nordslesvig

Den danske gesandt i Paris, Bernhoft, om den finansielle Ordning.

4. Juni 1919 tilstillede den danske Gesandt Fredskonf.s Præsident følgende Skrivelse:

Ved Skrivelse af 30. f. M. havde jeg den Ære at overrække Deres Excellence et Forslag til en ny Tekst til Art. 114 i den Del af Fredstraktaten, der vedrører Slesvig, og som indeholder den finansielle Ordning som Følge af Tilbagegivelsen af dette Landomraade.Læs videre

3. juni 1919. “De bør fastholde vort ønske om at undgå afstemning i 3. zone”

Udenrigsministeren til Bernhoft
Telegram, dat. København 3. Juni 1919:

Som De selv er opmærksom paa, vilde et dansk Forslag om Forandring vedrørende Traktatens Bestemmelser om Afstemning i 3. Zone vanskeligt kunne undgaa at blive en Accept. De bør derfor afholde Dem fra at komme ind paa denne Tanke, men fastholde vort Ønske om at undgaa Afstemning i 3.Læs videre

2. juni 1919. “Afstemning i 3. zone vil ikke blive frafaldet”

Bernhoft til Udenrigsministeren
Telegram, dat. Paris 2. Juni 1919:

Afstemning i 3. Zone vil ikke blive frafaldet, men et Forslag til en Modifikation vil kunne indgives til de Fires Raad og ialtfald blive drøftet.

Vi henstiller, at jeg bemyndiges til at foreslaa, at en Afstemning i 3. Zone
betinges af, at Udfaldet i 2. Zone er til Gunst for Tilslutning til Danmark.Læs videre

2. juni 1919. Aftrækkerkløe: Kuglerne flyver folk om ørerne ved grænsen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Vi har modtaget følgende med anmodning om optagelse:

Den tyske grænsevagts skydning var slem nok, da kuglerne derovre fra undertiden har fløjtet os grænseboere om ørerne herovre paa denne side, men efter at denne danske grænsevagt er bleven forstærket med ungt mandskab, er vi kommen i dobbelt ild, og hvem der har liv og lemmer kær, gør klogest i at holde sig mest muligt inden døre i disse tider herude ved grænsen.Læs videre

1. juni 1919 – Flensborg Avis: Et tysk forslag

I kolonnen det “Det brændende Spørgsmaal” bragte Flensborg Avis forskelligt om de forestående afstemninger, den 1. juni 1919 blandt andet:

Et tysk Forslag.
I et Uddrag af det tyske Modforslag, som er udsendt gennem Wo’ffs Bureau, hedder det:
Med Hensyn til Slesvig foreslaar den tyske Regering, at Grænsen for Afstemningsomraadet mod Syd falder sammen med den Linje, som betyder Omslagslinjen for de sproglige Flertal, saa at de Kommuner foretager Afstemning, der i den territoriale Sammenhæng indeholder over 50 Procent Danskere.Læs videre

31. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: ud med tyskernes penge!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efter hvad Danskeren erfarer, agter en herværende bank i de nærmeste dage at henvende sig til de ikke saa berlinere og sydtyskere, som i den senere tid har anbragt deres penge i banken og som for en stor del selv flytter herop for derved at drage formuen ubeskaaret over i det nye Danmark.Læs videre

31. maj 1919. Mellemslesvigsk Udvalg overtager “Flensburger Norddeutsche Zeitung”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Maj: “Flensburger Norddeutsche Zeitung” skifter Ejer paa Mellemslesvigsk Udvalgs Foranledning. Foreløbig sker der ingen Forandring i Ledelsen. —

P. Lassen i Strukstrup, der skulde have været sat ud af en Sparekassebestyrelse, blev i Aftes genvalgt med 38 mod 9 Stemmer.Læs videre

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918