24. april 1919. Børneferierejserne til Danmark forberedes på Flensborg Avis’ kontor

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Den samlede Børnerejsekomité holder igen Møde paa “FI. Av.’s” Kontor. Socialdemokrateme paatager sig at træffe Aftale med Myndighederne og Lægerne, Grosserer N. Uldalls Komité alt det øvrige.Læs videre

24. april 1919. Hvem skal betale for hvad i de kommende afståede områder?

Fredskommissionens øverste Raad træffer Afgørelse om Fredstraktatens finansielle Bestemmelser.

I det øverste Raads Møde 26. April forelaa den finansielle Kommissions enstemmige Indstillinger og dens Flertals- og Mindretals-Forslag vedr. Fredstraktatens finansielle Bestemmelser til Afgørelse.

Raadet godkendte de ovenf. gengivne Bestemmelser vedr. Statsgælden (med en Tilføjelse, som imidlertid er det slesvigske Anliggende uvedkommende), til hvilke i en særskilt Artikel var knyttet følgende Bestemmelser:

Hvad angaar alle de overdragne Landomraader, med Undtagelse af Alsace-Lorraine, skal den Del af det tyske Kejserriges eller de tyske Enkeltstaters Gæld, som efter Erstatnings-Kommissionens Mening repræsenterer Udgifter, afholdt af det tyske Kejserrige eller de tyske Staters Regeringer til Erhvervelse af de i Artikel [256] omtalte Statsaktiver, undtages fra den Andelsberegning, der skal foretages i Henhold til Artikel [254].Læs videre

24. april 1919. Dannevirkebevægelsen leverer adresse med 64.000 underskrifter

Udenrigsministeren til Bernhoft og Carstenskiold
Telegram, dat. 24. April 1919:

Dannevirkemændene har indleveret en Adresse med 64.000 Underskrifter til Regering og Rigsdag.

Adgang til at underskrive har alle Personer over 18 Aar haft. Det ringe Resultat af de store Anstrengelser ses bedst ved at sammenligne nævnte Antal med det i Øjeblikket værende Vælgerantal, det vil sige Personer over 28 Aar, der andrager 1 .300.000.Læs videre

Hvor kæmpede min forfader i krigen 1914-1918?

Ét af de hyppigste spørgsmål, vi får, er dette: Hvor kæmpede min slægtning i Første Verdenskrig? På hvilke frontafsnit var han?

Det kan være svært at svare på, hvis man ikke har hans soldaterbog eller lignende. Men hvis man kender sin slægtnings regiment, så er der hjælp at hente i regimentshistorierne. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke var usædvanligt, at en soldat kæmpede i flere forskellige regimenter i løbet af krigen.… Læs videre

23. april 1919. Oluf Wolf fra Hoptrup anholdt for spionage!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Opsigtsvækkende arrestation!

Oluf Wolf og P. Bræraa

Gaardejer Oluf Wolf fra Hoptrup er i formiddags bleven anholdt i sit hjem af en gendarm og en kriminalbetjent og ført til amtsretten i Haderslev, hvor han blev underkastet et foreløbigt  forhør og taget i forvaring.Læs videre

22. april 1919. “Vi anser Slesvig-Holsten for en uløselig del af den stortyske republik”

Slesvig-holstenske Repræsentanter om Afstemningen
De 16 slesv.-holst. Repræsentanter i den preussiske og tyske Nationalforsamling vedtog 22. April 1919 i Neumünster følgende Erklæring:

Vi ser i Slesvig-Holsten en uløselig Bestanddel af den stor-tyske Republik.

Vi anerkender Wilsons 14 Punkter og understøtter Rigsregeringen i Kampen for deres Gennemførelse. Vi afviser enhver Voldspolitik, der krænker de Wilson’ske Grundsætninger. Skulde Fredstraktaten paatvinge os en Afstemning i vort eget Land, saa forlanger vi af enhver Forandring af Statsgrænsen, at

1 .Læs videre

22. april 1919. Smugleri på Aarøsund-Assens-ruten!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

strømmen af rejsende fra Sønderjylland til Danmark

er taget til i vældig maalestok over Aarøsund-Assens. Der var i tirsdags henved 800 rejsende i Aarøsund, der vilde med “Turisten” til Assens, og trængslen var saa stor og vild for at komme med, at den tyske brovagt for at holde orden og advare de mest paatrængende maatte skyde skræmmeskud i luften, hvilket dog ikke nyttede meget.Læs videre

22. april 1919. Flensborgfolk og Danevirkemænd

Danevirke-Adressen

Allerede 18. Jan. 1918 havde en Kreds af sønderjydsk interesserede Personligheder dannet en Sammenslutning, som tog Navnet »Sønderjydsk Kreds 1918« med Fabrikant Jørgen Petersen som Formand. »Kredsen« foranstaltede et stort Antal Møder i Kbhvn. og Provinsen i Løbet af Efteraaret 1918 og de første Maaneder af 1919. »Kredsen«s Medlemmer delte sig imidlertid o. Midten af Jan.… Læs videre

Bogen om krigen på Vestfronten: Danskere på Vestfronten 1914-1918

Claus Bundgård Christensens bog “Danskere på Vestfronten 1914-1918” er blevet en moderne klassiker om sønderjyderne på Første Verdenskrigs mest frygtede slagmark.
Bogen er genudgivet og kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget.

 

Forlaget skriver:

Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side.… Læs videre

Bogen om krigen på Østfronten: Fra Verdenskrig til Borgerkrig 1914-1924

Tre af landets absolut førende historikere inden for krigshistorie og navnlig de to Verdenskriges historie, er udkommet med en ny bog om Østfronten: “Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924 set med danske øjne.”

Det er de tre historikere Claus Bundgård Christensen, Martin Bo Nørregård og Niels Bo Poulsen, der vil være kendt for flere anmelderroste bøger om både 1.… Læs videre

Bogen om Toftlund Sogn i Første Verdenskrig kan stadig fås

Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkivs store og grundige bog om sognets historie under Første Verdenskrig blev for nogen tid siden anmeldt i det nyeste nummer af Sønderjysk Månedsskrift.

Vi vil fra Den store Krigs side meget gerne opfordre andre lokalhistoriske foreninger i Sønderjylland til at følge Toftlunds eksempel og udgive en bog om sognets historie under Første Verdenskrig.… Læs videre

17. april 1919. Må danske levnedsmiddelpakker ikke uddeles syd for Clausen-linjen?

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. April: Min Kone har i denne Uge Sammen med Fru Sofie Callesen og en hel Del andre Damer arbejdet med Udpakning af Jernbanevogne med Tøjgaver nordfra, og Ordning af Tøjdepotet.Læs videre

17. april 1919. “Spredt omkring i en hel Verdensdel ligger de og sover den lange Søvn, mens hele Sønderjylland begræder deres Tab.”

Hans Petersen fra Skodsbølmark var blevet taget til fange under kampene ved Moulin-sous-Touvent i juni 1915. Han havde siden da siddet i fransk fangelejr, men den 31. marts 1919 ankom han med skibet St. Thomas til København og efter festligheder og rekreation tog han hjem til Sønderjylland.

Saa fortalte Mor om Bror Peter, der havde ligget som Marinesoldat i Kiel, hvordan han sammen med de andre Kammerater uden videre havde forladt Krigsskibet og var gaaet hjem, da Revolutionen brød ud.Læs videre

16. april 1919. “Der stod Far og Mor og vinkede og smilede til mig gennem Taarer.” Hans Petersen hjemme igen.

Hans Petersen fra Skodsbølmark var blevet taget til fange under kampene ved Moulin-sous-Touvent i juni 1915. Han havde siden da siddet i fransk fangelejr, men den 31. marts 1919 ankom han med skibet St. Thomas til København og efter festligheder og rekreation tog han hjem til Sønderjylland.

Efter otte Dages Forløb var jeg atter i god Kondition, og skønt man gerne vilde beholde mig længere, mente jeg dog, at jeg burde være sammen med mine kære i Paasken, der var nær forestaaende.Læs videre

16. april 1919. Definition af Mellemslesvig i forhold til afstemningen

Dansk Memorandum til Fredskonferencen
Uden at det er muligt at angive den nøjagtige Datum, men formentlig 15. eller 16. April 1919 afleverede den danske Gesandt i Paris i sin Egenskab af Regeringens Delegerede ved Fredskonf. et trykt Memorandum til denne (Mémoire sur la Question du Slesvig Danois, présenté à la Conference de la Paix des Hautes Puissances alliées et associées, par ordre du Gouvernemenl royal danois).… Læs videre

16. april 1919. H.P. Hanssen vred over kritik af aktionsudvalget

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Vælgerforeningsmøde. I Hovedsagen fredeligt, kun mærkeligt ved Hanssens ugrundede Vrede over Kritikken mod Aktionsudvalget. — Hübsch har nedlagt sin Post som Formand for “Foreningen for Handel og- Industri”.Læs videre

16. april 1919. Smugleriet ved grænsen griber om sig

Vælgerforeningen om Krigsfangerne
Paa Bestyrelses og Tilsynsrådets Møde 16. April 1919 i Aabenraa »blev der enstemmigt udtalt Ønsket om at henstille til den danske Regering at drage Omsorg for, at Afsendelsen af de nordslesvigske [Krigs]fanger foregik først, saa hurtigt som muligt, for at de kunde komme tidligt nok til at deltage i Afstemningen, og at Fangerne fra vor sydlige Landsdel maatte hjemsendes efter en rimelig Tidsfrist 14 Dage derefter eller saa snart som muligt«.Læs videre

15. april 1919. Hvorfor anvende forskellige systemer i de tre afstemningszoner?

Fredskommissionens  øverste Raad godkender Indstillingen fra Komm. for danske Anliggende
I det øverste Raads møde 15. April forelaa til behandling Indstillingerne fra Kommissionen for danske Anliggende og fra Udenrigsministrenes Raad. I Mødet var Lloyd George ikke tilstede; han repræsenteredes ved denne Lejlighed af A. J. Balfour. Følgende Forhandling fandt Sted:

A. J. Balfour: Jeg forelægger Dem de Slutninger, Kommissionen er bleven enig om med Danmarks Repræsentanter.Læs videre

15. april 1919. H.C. Brodersen når hjem til sin familie. “Hen paa Natten naaede vi da endelig til det Sted, hvor Svigerfader kommanderede „ Prrrrr ” , og hvor vi var hjemme.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  et  Hestekøretøj  gik  det  i  Nattens  Mulm  og  Mørke  ad kendte  Veje  fra  Tinglev  mod  Hjemmet. Læs videre

15. april 1919. Så er der øl til alle – og et kys til konen! Sønderjyske krigsfanger på besøg på Albani-Bryggerierne

Fyens Stiftstidende skriver tirsdag den 15. april 1919 følgende:

Sønderjydernes tredje dag i Odense

I formiddag havde Albani Bryggeriet indbudt de sønderjyske gæster og modtagelsen var både hjertelig og smuk.

Klokken halvti i formiddags samledes byens sønderjyske gæster, måske en smule trætte efter den sene aften i aftes på Albani Bryggeri, hvis direktion rundhåndet havde indbudt samtlige ”odenseanske” Sønderjyder.Læs videre

14. april 1919. Store festligheder i Odense for de sønderjyske krigsfanger

Fyens Stiftstidende skriver tirsdag den 15. april 1919 følgende om gårsdagens aftenfest:

Fra sønderjydernes besøg i Odense

”Sønderjysk Forening” og ”Dannebroge” var i aftes værter for vore sønderjyske gæster, og aftenen formedes sig som en smuk, national fest, præget af sammenhold og begejstring.

Mange gode ønsker og mange løfterige taler. Også adskillige sønderjyder tager ordet.

Der var sjældent smukt og smagfuldt dekoreret i aftes i forsamlingshuset store sal til ”Sønderjysk Forenings” og ”Foreningen Dannebroges” fest for vore sønderjyske gæster, idet det mægtige rum var rigt prydet med flag, med flagdekorationer, med vimpler, ned fra loft til balkon, og med store flagprydede våbenskjolde, bærende dels det danske rigsvåben, dels den odenseanske lilje.Læs videre

13. april 1919. Sønderjyske krigsfanger ankommer til Odense

Hans P. Hansen, Tønder, kom hjem fra krigsfangelejren Aurillac i april 1919.

Palmesøndag lagde skibet til kaj i Odense. Sejlturen ind gennem Odense fjord var en uforglemmelig tur.

Ved ankomsten til Odense stod byen pyntet i festskrud. Der var overalt rejst flagalleer. Flag vajede overalt, der blev skudt salut for os. Folk hilste og vinkede, og på kajen spillede et militærorkester.Læs videre

13. april 1919. H.C. Brodersen ankommer i Odense. “Aldrig i vor vildeste Fantasi havde vi kunnet tænke os en Modtagelse, som der blev os til Del.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Gaar  Morges  ankom  vi  til  Odense.  Aldrig  i  vor  vildeste Fantasi  havde  vi  kunnet  tænke  os  en  Modtagelse,  som  der blev  os  til  Del. Læs videre

13. april 1919. Sønderjydernes ankomst til Odense “et triumftog”

Fyens Venstreblad skrev den 14. april 1919 følgende:

Sønderjydernes Ankomst til Odense blev et  Triumftog

Titusinder af Fynboer modtog dem og hilste dem velkommen tilbage til Danmark

Sønderjydernes Ankomst til Odense i Gaar formede sig som en Fest, der aldrig vil glemmes af dem, der oplevede den.

Ikke blot Modtagelsen ved Havnen og Vandringen gennem Byen, men hele Indfarten fra Klintebjerg til den menneskefyldte Englandskaj blev en Hyldest og Hilsen fra det fynske Folk saa storstilet, at den sikkert aldrig gaar Sønderjyderne af Minde.Læs videre

12. april 1919. Scavenius: “Der er paa tysk Side mere Grund til at anerkende Danmarks Holdning, særlig naar den sammenlignes med en Række andre Nationers”

Udenrigsministeren til Moltke
Depeche, dat. 12. April 1919:

Deres Beretning af 7. ds. giver mig Anledning til følgende Bemærkninger:
Med Hensyn til Deres Spørgsmaal i Beretningens Slutning ser jeg mig ganske i Stand til at erklære mig enig med Dem i Deres Erklæring til Grev Brockdorff-Rantzau om, at Resultatet af Rigsdagsdelegationens Rejse til Paris kan anses for en Bekræftelse af den danske Regerings og Rigsdags maadeholdne Bestræbelser i hele denne Sag.Læs videre

12. april 1919. Odense venter: “Sønderjyderne kommer på søndag, rimeligvis ved middagstid.”

“Fyns Venstreblad” skrev den 12. april 1919 følgende:

Det sønderjyske besøg

Sønderjyderne kommer på søndag, rimeligvis ved middagstid

I går eftermiddags kom der hertil melding om, at motorskibet “St. Thomas” med de sønderjyske krigsfanger om bord var ankret op ved Hanstholm.

Ved middagstid i dag vil det antagelig runde Skagen og søndag morgen ligger det sandsynligvis for anker ved Fynshoved.Læs videre

11. april 1919. Den art fred Tyskland ikke kan undertegne

Moltke til Udenrigsministeren

I Depeche, dat. 11. April 1919, meddelte den danske Gesandt i Berlin de af Ministerpræs. Ph. Scheidemann og Grev Brockdorff-Rantzau 10. April 1919 i Nationalfors. holdte Taler, saaledes som de gengaves i Deutsche Allgem. Zeit. 10. og 11. s. M.:

Grev Brockdorff-Rantzau, der fik Ordet i Anledning af Behandlingen af Udenrigsministeriets Budget, følte sig foranlediget til at understrege, hvilken Art Fred Tyskland ikke kunde undertegne, nemlig enhver Fred,
som paa et væsentligt Punkt fjernede sig fra det Grundlag, paa hvilket Tyskland havde sluttet Vaabenstilstand.Læs videre

11. april 1919. H.C. Brodersen rejser på “St. Thomas” til Odense. “Vi var ikke Søfolk og havde maattet ofre til Havguderne…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni. Han blev taget til fange i oktober 1918.

„St.Læs videre

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918