18. februar 1919. Militær besættelse af afstemningsområderne eller ej?

Udenrigsminister Scavenius skrev den 18. februar 1919 til de danske sønderjyders politiske leder, H. P. Hanssen.

Ved Skrivelse af 10. ds., modtaget 13. s. M., har De meddelt Udenrigsministeriet, at der paa et Fællesmøde, som Den nordslesvigske Vælgerforenings Bestyrelse og Tilsynsraad afholdt i Aabenraa den 8. Februar 1919, af Tilsynsraadsmedlemmerne fra Flensborg og Mellemslesvig blev fremsat et Forslag til »Regler til Betryggelse af Valgfriheden i Flensborg og Mellemslesvig«, som derefter blev vedtaget i følgende Form:

Læse resolutionerner her https://denstorekrig1914-1918.dk/8-februar-1919-to-resolutioner-fra-den-nordslesvigske-vaelgerforening/

Idet De paa Vælgerforeningens Vegne har oversendt Udenrigsministeriet Forslaget, har De udtalt den Forventning, at Ministeriet vil fremlægge det paa Fredskongressen som et fyldigt Udtryk for de Ønsker, der næres af den danske Befolkning i Flensborg og Mellemslesvig.Læs videre

18. februar 1919. De danske partier er enige om at sende en delegation til fredskonferencen i Paris

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg holdt møde den 18. Febr. 1919.

Den ledende Formand, J. C. Christensen: Dette Møde er sammenkaldt paa Foranledning af Statsministeren.

Udenrigsministeren: Paa det i forrige Møde stillede Spørgsmaal, der har været forelagt Grupperne, er indløbet følgende Svar:

Fra det konservative Folkeparti: I Anledning af det i det politiske Forhandlings-Udvalg til Partierne stillede Spørgsmaal har det konservative Folkeparti vedtaget at medvirke til, at der sendes en Delegation til Paris, hvis Formaal skal være overfor Fredskonferencen at fastslaa, at det danske Folk ønsker det slesvigske Spørgsmaal løst paa Selvbestemmelsesrettens Grund under Henvisning til de af Vælgerforeningen for Nordslesvig under den 17.Læs videre

Ny bog: De danske sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914

I forbindelse med det forestående 100-års jubilæum for Genforeningen i 1920 udgav Sprogforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland kort før jul en ny bog om de danske sønderjyders førstemand  H.P. Hanssen.

Bogen handler om H.P. Hanssens historiske betydning og lederskab indtil udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 og er skrevet af Hans Schultz Hansen, dr.phil. og forskningsleder i Rigsarkivet i Aabenraa.… Læs videre

14. februar 1919. Den tyske udenrigsminister: “Den tyske Regering opfatter det som sin Pligt at indrømme Danskerne Selvbestemmelsesret”

I Nationalforsamlingen i Weimar udtalte Grev Brockdorff-Rantzau 14. Febr. 1919 følgende:

Hvad der er Ret for de tyske Polakker, er ogsaa billigt for de tyske Danskere, og den tyske Regering opfatter det som sin Pligt at indrømme Danskerne den Selvbestemmelsesret, som den kræver for Tyskerne.

Efter den Udvikling, Tingene har taget, haaber jeg, at der ved vor Nordgrænse skabes et Forbillede for, hvorledes der ved frivillig gensidig Forstaaelse, ved ærlig Bilæggelse af en gammel Folkestrid hidføres en oprigtig og varig Folkeforsoning.Læs videre

14. februar 1919. Protest fra Mellemslesvigsk Udvalg mod prøveafstemning!

Flensborg Avis offentliggjorde 14. februar 1919 følgende Indsigelse fra Mellemslesvigsk Udvalg.

Det tyske Udvalg gør Forsøg paa at foregribe en fri Viljesytring og en hemmelig Afstemning, idet det paa egen Haand og med det sædvanlige Apparat foranstalter en Prøveafstemning.

Vi tager bestemt Afstand fra dette Vrængbillede af en Folkeafstemning, ikke fordi dette Forsøg vil faa nogen som helst Betydning for den virkelige Afgørelse, men fordi det, idet man udnytter de nuværende Forhold og mange Indbyggeres Afhængighedsfølelse, gaar ud paa en Vildledelse af den offentlige Mening.Læs videre

14. februar 1919. Erklæring fra Det tyske Udvalg: “Vi taler Tysk og er tysksindede!”

I Flensburger Nachrichten m. fl Blade offentliggjorde Det tyske Udvalg 13. Febr. 1919 følgende Opraab:

Den chauvinistiske danske Bevægelse til Anneksion af Flensborg bliver stadig mere truende. Derfor vil vi foretage en Slags Prøveafstemning i Flensborg for at underrette de toneangivende Steder i Tyskland og Danmark og Fredskonferencen om det sande nationale Sindelag i Flensborg.

I de nærmeste Dage vil frivillige Hjælpersker samle Underskrifter under en Erklæring.Læs videre

13. februar 1919. Militær rømning af Slesvig udsat!

Den danske gesandt i Paris sendte den 13. februar nedenstående telegram til udenrigsministeriet i København.

Alle Spørgsmaal, som ikke angaar Tysklands fuldstændige Afvæbning bliver fjernet fra Overenskomsten om Vaabenstilstandens Fornyelse; dermed synes Rømningen af Slesvig udsat, indtil Hovedsagens Afgørelse.

Det er endnu ikke muligt at faa antydet Tidspunktet for vor Sag.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.… Læs videre

12. februar 1919. Regeringen kan tiltræde Den nordslesvigske Vælgerforenings resolution

Telegram, dat. 12. Febr. 1919 fra Udenrigsministeriet til den danske gesandt i Paris.

Paa Mødet i Aabenraa 8. Febr. vedtog Vælgerforeningens Tilsynsraad efter Nyvalg ( 21. Jan.) følgende Resolution

(klik på link for at læse resolutionen)

Medens det principale 1. Membrum samlede alle, skyldes 2. Membrum Ønsket om en enstemmig Vedtagelse, idet Stemmetallet uden denne Tilføjelse opgives at ville have stillet sig 40 mod 10.Læs videre

11. Februar 1919. »Der er to Grense, den ene er Himlen og den anden Jorden..«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 11 Februar 1919

En Stemme sagde, din Broder og flere Nordslesvige Fange er ved at slæbe Brende hjem fra Skoven til Fangehjemmet.Læs videre

11. februar 1919. Skal der sendes en dansk rigsdagsdelegation til Paris?

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg drøftede den 11. februar 1919 spørgsmål om afstemningsforhold i Sønderjylland og en delegation

I Henh. til Forretningsordenen overtog J.C. Christensen Stillingen som ledende Formand for Udvalget og fremsatte Dagsordenen:

“I et Telegram, som er offentliggjort i Bladene 7. Febr. gives Meddelelse om, at Forhandlinger for Tiden føres imellem Repræsentanter for den danske og den tyske Befolkning i Nordslesvig om Nedsættelse af et Udvalg til at overveje Forberedelserne til Gennemførelse af Afstemningen.Læs videre

10. februar 1919. Brev til Hans Petersen i Aurillac: “Der er muligvis Vanskeligheder at løse med Hensyn til Hjemrejsen”

Hans Petersen fra Skodsbølmark var blevet taget til fange under kampene ved Moulin-sous-Touvent i juni 1915. Han havde siden da siddet i fransk fangelejr.

Fra Revolutionen i Tyskland naaede kun fjerne
Dønninger ned til os, og Efterretningerne fra Hjemmet
udeblev ganske, saa vi havde begyndt at ængste
os for, hvordan det stod til derhjemme. Fra Danmark
modtog vi kun sparsomme Meddelelser, hvoraf det var
svært at danne sig et Helhedsbillede.… Læs videre

10. februar 1919. Udenrigsministeren betænkelig ved allieret militærbesættelse af Nordslesvig

Udenrigsminister Erik Scavenius sendte den 10. februar nedenstående telegram til den danske gesandt i Paris.

Det billiges, at De har gjort Skridt til i Overensstemmelse med de almindelige Instruktioner at opnaa Evakuering af de tyske Tropper.

I Instruktionerne fremhæves imidlertid, at man af Hensyn til Konsekvenserne nærer store Betænkeligheder ved Militærbesættelse af de Distrikter i Slesvig, hvor Afstemning skal finde Sted.Læs videre

9. februar 1919. Møde i Vælgerforeningen: “Peter Grau rørte de fleste til Taarer”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Efter en forberedende Drøftelse Fredag Aften mellem en Del af vore Folk rejste, jeg i Gaar i Vælgerforeningen Flensborg-Kravet.

Det blev trods Spændingen, og skønt Bruddet syntes nær, det smukkeste Møde, jeg mindes.Læs videre

9. februar 1919. Den danske gesandt anmoder de allierede om at lade Nordslesvig rømme for tyske tropper

Telegram, dat. 9. Febr. 1919, fra Gesandten i Paris, Bernhoft, til Udenrigsministeriet i København

I Henhold til den almindelige Instruktion i Udenrigsministeriets Skrivelse af 14. Jan. d. A. og under Hensyn til de kommende Forhandlinger om Fornyelse af VaabenstiIstanden, har jeg med Clausens Raad og Tilslutning under 6. ds. anmodet Fredskonferencens Præsident om at forelægge Konferencen Slesvigernes stærke Ønske om at lade de tyske Tropper evakuere Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Flensborg, saaledes at der ved sidstnævnte og eventuelt ved Aarøsund eller Aabenraa stationeres et allieret Orlogsfartøj til Sikring af Ytringsfrihed og Beskyttelse mod Udplyndring.Læs videre

8. februar 1919. To resolutioner fra Den nordslesvigske Vælgerforening

På et møde 8. februar 1919 vedtog de dansksindede sønderjyders politiske organisation, Deb nordslesvigske Vælgerforenings Bestyrelse og Tilsynsraad, enstemmigt følgende to Resolutioner.

Den første udtaler om Flensborg:

“Vælgerforeningen fastholder ufravigeligt Kravet om, at Grænsespørgsmaalet maa løses paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret.

Vi betragter det dog som givet, at Flensborg ikke udelukkes fra Danmark, inden den under frie Forhold har haft Lejlighed til at fremkomme med Tilkendegivelser, som derefter danner Grundlaget for Afgørelsen.”

Den anden stiller følgende “Forslag om Regler til Betryggelse af Valgfriheden i  Mellemslesvig”:

1.Læs videre

7. februar 1919. Resolution om afstemningerne fra den socialdemokratiske konference i Bern

Paa den danske Folketingsmand Fr. Borgbjergs Forslag vedtog Konferencen 7. Febr. 1919 følgende Resolution:

“De tyske og danske Delegerede erklærer overensstemmende, at den nye danske Grænse maa fastsættes ikke efter Magtens Ret-, men efter Retten til Selvbestemmelse for den Befolkning, som omfattes af Ændringen, altsaa ved en Folkeafstemning.

Denne Afstemning bør foretages særskilt for tre Omraader:

1.Læs videre

6. februar 1919. Haderslev magistrat og byråd nedlægger indsigelse mod afståelse af Nordslesvig

fra Haderslev Magistrat og Byraad vedtog den 6. Febr. 1919 nedenstående indsigelse mod afståelse en af Nordslesvig.

“Vi nedlægger eenstemmigt Indsigelse imod enhver voldelig Løsrivelse af Dele af Nordslesvig fra Slesvig-Holsten.

Vi vil ikke ganske simpelt lade vore 9.000 tyske Indbyggere i Haderslev By, hvis Forældre og Bedsteforældre allerede har kæmpet og lidt for deres Tyskhed, udlevere til en fremmed Stat.Læs videre

6. februar 1919. Den danske gesandt klager over soldaterrådenes adfærd i Nordslesvig

Den danske Gesandt i Paris tilstillede 6. Februar 1919 Fredskonferencens Præsident en Note, i hvilken han – efter at have rekapituleret Henvendelserne til den danske Regering fra Nord- og Mellemslesvigs Danske, der var bleven forelagt Fredskonferencen, – skrev følgende:

“Straks efter disse Resolutioner [Henvendelser] lagde de tyske Soldaterraad en vis Liberalitet for Dagen med Hensyn til de danske Sønderjyders nationale Krav.Læs videre

5. februar 1919. H.P. Hanssen skriver til Landråd Böhme i Tønder

Fra Aabenraa sendte H. P. Hanssen 5. Febr. 1919 følgende Brev til Landraad, Dr. Böhme i Tønder.

Idet jeg henviser til vor Samtale af 30. forrige Maaned, oversender jeg hosføjet en Afskrift af de aftalte Regler (Leitsätze) til behagelig Benyttelse:

1. For at kunne sikre en fri Udøvelse af Forenings- og Forsamlingsretten dannes saa hurtigt som muligt en blandet Kommission, hvori der af de bestaaende danske og tyske Organisationer vælges tre Delegerede fra hver.Læs videre

5. februar 1919. “I Dag holdes den første tyske Tilkendegivelse med Møder i “Kolosseum” og Teatret i Flensborg”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

I Dag holdes den første tyske Tilkendegivelse med Møder i “Kolosseum” og Teatret i Flensborg. —

Efter Mødet i “Foreningen for Handel og Industri” har over hundrede hos Handelsretten indførte Firmaer i Flensborg underskrevet en Henvendelse til den tyske Regering om ikke at sætte Grænsen lige nord for Flensborg, men saa langt sønden om Byen som muligt.Læs videre

4. februar 1919. Flensborg-bevægelsen rulles ud

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Mellemslesvigsk Udvalg drøfter i Borgerforeningen Afstemnings-vilkaarene, idet Vælgerforeningen har ønsket et Forslag, som dog skal afvige saa lidt som muligt fra Resolutionen af 17. November om Nordslesvig.Læs videre

3. februar 1919. Erklæring om Slesvig fra det tyske Udenrigsministerium

Den tyske Rigsudenrigsminister, Brockdorff-Rantzau, offentliggjorde 3. Febr. 1919 følgende Erklæring:

Som bekendt har Rigsregeringen i Overensstemmelse med Præsident Wilsons Fredsprogram, som den er gaaet ind paa, erklæret sig rede til principielt at løse det nordslesvigske Spørgsmaal paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret.

Naar det som Følge heraf kommer til Afstemning, saa er det den tyske Befolknings Sag til sidste Mand at give Udtryk for sit Sindelag ved Hjælp af Stemmeseddelen.Læs videre

Den kejserlige marinestation og skibsartilleriskole i Sønderborg

Den 6. april 1907 blev Schiffsartillerieschule Sonderburg (nu forhenværende Sønderborg Kaserne) indviet. Marineskolen var uddannelsessted for skibsartillerister og et led i de mægtige tyske flådeoprustning fra 1898.

Oprustningen bragte Tyskland på kollissionskurs med Storbritannien, der indgik alliance med sine traditionelle fjender Frankrig og Rusland. Derved var scenen sat for Første Verdenskrig.

Filmen er lavet af museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.… Læs videre

1. februar 1919. “Jeg var underernæret og undervægtig og skulle langsomt vænnes til almindelig kost”

Paul Hedegaard gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86. Endelig, den 24. december 1918, nåede han hjem til sine forældre i Højer.

I januar 1919 meldte jeg mig til lazarettet, men ikke i Flensborg, derimod i Tønder, og det var indrettet på seminariet. Lægen mente,  at jeg havde været længe undervejs, da han jo ikke anede, at jeg havde været hjemme i julen.Læs videre

Februar 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
Franz Bernhardt Brosolat (!896-1919) Sønderborg

1. februar 1919:
Andersen, Edlef Christian – Bresk-Litowsk.
Brosolat, Franz Bernhardt – Kiel, Tyskland.

3. februar 1919:
Jørgensen, Harald (EBR1/65) – Dessau.
Paulsen, Thomas Friedrich (RIR260/3) – Gram Sogn.

6. februar 1919:
Asaal, Reinhardt – Toftlund Sogn.… Læs videre