Tag-arkiv: høst

9. august 1918 – Hejmdal: Det lyder som en fabel!

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Høsten i Danmark


Hvordan Udsigterne nu stiller sig i Landets forskellige Egne

Der foreligger nu atter for Statistisk Departement i København Beretninger fra 90 forskellige Meddelelser hele Landet over om, hvorledes Høstudsigterne stillede sig, bedømt den 1. August. Her foreligger altsaa et saa paalideligt Materiale, som det overhovedet er muligt at fremskaffe, over, hvorledes dette meget vigtige Forhold stiller sig, skriver vor københavnske Korrespondent.

Det er et almindeligt Indtryk, at Høstudsigterne fremdeles har bedret sig en Del i den sidste Halvdel af Juli. Mange Steder fra lyder Beretningen paa Udsigt til Middelhøst, og flere Steder, saaledes en Egn i Randers Amt, siges, at “Regnen har gjort Underværker”. Denne Opfattelse kommer hyppigt frem gennem varierende Vendinger. I det store og hele er Beretningerne præget af endnu lysere Syn end for fjorten Dage siden.         

[…]

Det lyder som en Fabel!
Da man fik 3 Retter Mad og Kaffe for 1 Kr.

Det er, fortæller “Sund Sans”, i disse Dage netop femten Aar siden, at Københavns Restauratører holdt Møde om at forhøje Priserne paa deres Krone-Dinér. Man fik nemlig den Gang – skønt det ny lyder som et Sagn – tre Retter Mad og Kaffe for en Krone i en Række større Restauranter.

Det var ret almindelig Søndagspromenade at vandre Strøget igennem, studere Menutavlerne udenfor de forskellige Restauranter og saa vælge det Stede, der tiltalte Smagen bedst.

Først henad Juletid 1903 blev Restauratørerne enige om at lægge en Femogtyveøre paa Krone-Dinéren, men for at faa Forhøjelsen til at glide kræsedes der til Gengæld op med Gaasesteg, Andested, Dyresteg og Kyllinger. Wivel og Industrikaféen tog halvanden Krone; men deres Dinér var særlig fin, og Gæsterne havde den Ekstrafornøjelse at blive misundt af de mange spadserende, som sendte nysgerrige Blikke ind til dem gennem de store Spejglasruder og sukkede af Forargelse over saadant et Vellevned. 


Dagens Nyheder


Prøve-Alarm

Næste Tirsdag og Fredag vil der i Sønderborg blive foranstaltet en blind Flyver-Alarm, under hvilken Beboerne maa holde sig de foreskrevne Anordninger efterrettelige og udføre de Tilsynshavendes Befalinger. 

Mistet sin Mand og begge sine Sønner

Tidligere Lasaretoverinspektør Anton Günther i Haderslev meldte sig ved Krigens Udbrud som frivillig i Hæren tillige med begge sine Sønner, 19 og 17 Aar gamle. I 1915 døde Hr. Günther pludseligt, ramt af et Hjerteslag; den yngste Søn, Anthon, faldt som Officersaspirant i Februar 1916, og nu har Moderen, der sammen med en Datter bor i Altona, faaet Bud om, at ogsaa den ældste, Hans, falden den 19. Juli som Løjtnant.


Fra Felten


Falden

Til Købmand H. Ebsen og Hustru i Hovslund kom i Onsdags den sørgelige Meddelelse, at deres ældste Søn, Johannes, er falden i Frankrig den 22. Juli, ramt af en Granat under Udførelsen af sin Pligt som Ordonnans. Han blev næppe 22½ Aar gammel. Johannes Ebsen, som havde lært Handelsfaget, var et sjældent flinkt og energisk ungt Menneske, som ikke skaanede sig selv for at naa det Maal, han havde sat sig: at naa fremad. Hans Forældre, som endnu har en yngre Søn ved Fronten og én paa Værftet i Bremen, mister i Johannes en trofast Søn og dermed de gode Forhaabninger, de satte til ham. Hans Minde vil bevares af alle, som har kendt ham.

(Læs hele Hejmdal fra 9. august 1918)

8. august 1918. Vi skal huske at bede Vor herre om at hjælpe os. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Torsdag d. 8. aug. 1918

Min egen kære Inger!
Nu fik jeg endelig en hel mængde post fra dig, kære Inger, og du kan tro, at jeg blev glad derover…

Så traf det sig så heldigt, at feld-webel Harden kom hertil i går, og så benyttede jeg mig af lejligheden til at tale med ham om den ansøgning, som nu kommer. Han var meget flink og lovede straks at anbefale ansøgningen, når den kommer, og så håber vi, at det lykkes for os denne gang. Men vi skal huske at bede Vorherre om at hjælpe os.

Så er det med hensyn til høstorlov. Den kunne jeg godt tage, sagde han, for det havde ikke noget med den anden at gøre. Men du må alligevel ikke vente mig de første fire uger, for Mansfeldt rejser en af dagene på orlov, og begge to kan vi ikke være borte fra vognen. Så må jeg vente, til han kommer igen.

Du skal altså ikke sende ekstra bud efter mig, for det vil jeg ikke gerne have.

I må altså se at blive færdig med høsten, så godt I kan, Fedder må hjælpe os lidt. Mansfeldt har længe ventet efter at få orlov, og nu da han kan få det, vil han ikke gerne stå tilbage for mig.

Gudskelov at det var gode efterretninger, jeg fik fra dig, kære Inger, at du og vore små piger er raske og har det godt… Jeg er da meget glad ved, at jeg fik talt med Harden, for nu tror jeg nok, at det lykkes. Harden rejser på fredag på orlov, så hvis du kunne sende dem lidt, var det rart, ligeledes til Schmidts. Vi må se at anstrenge os.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

1. august 1918 – Hejmdal: Nicht-epidemien

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Nicht? – Ikke?


Den sydfra indtrængte Nicht-Epidemi søger ligesom en anden Omgangssyge stadigt at vinde Terræn, og den er da nu hos os i Nordslesvig fuldt i Færd med at udvikle sig til en Ikke-Mani.

Som Smittebærere fungerer aldeles naturligt saadanne dansktalende Person, der har Omgang med Tysktalende og maaske til Jævnhold taler Tysk med disse.

Til dem, der lettest lader sig inficere, hører navnligt Ungdommen, og da især Damer, altsaa Personer med et lettere bevægeligt Sind, og blandt disse vel atter fornemmeligt saadanne, der har mere Naturel til at tale rigeligt end just til at tænke rigtigt; thi det indskudte eller vedhængte Ikke? er netop et Mundheld, der paa Grund af sin Overflødighed vidner om en skødeløs Tankegang.

Man høre f. Eks. følgende ulogiske Udtalelser:

“Da jeg for lidt siden gik op ad Trappen, følte jeg pludseligt et Stik her i venstre Side – ikke?”

“Ja, du kender jo ikke den unge Hr. Andkjær, men jeg kan sige dig, at han er et yderst elskværdigt Menneske – ikke?”

“Nu skal jeg fortælle dig en Nyhed; tænk dig, Mimi Olsen meddelte mig i Gaar Aftes i al Fortrolighed, at hun er bleven hemmelig forlovet – ikke?”

“Ved du hvad? I Nat drømte jeg at du havde faaet Vinger og fløj op paa Rygningen af Henningsens Hus – ikke?”

“Du vil maaske næppe tro det, men i Gaar hørte jeg vor gamle Præst sige “Pinedød” – ikke?”

Eller man kan læse følgende Brudstykke af en Beretning, som jeg en Gang i Fjor havde Lejlighed til at høre af en Kone fra Aabenraa:

“Sidst Daw vå æ o min Søste omm ad Felstedskaw. Law vi sin vå kommen godt aa e Hjemvaj, gå de sæ aa jen Gang te å ræn’ – int’. Så soej’ æ te min Søste: “De vå da kjawt, te vi inne Paraply fæk med.” “Ja”, soej hun, “men de é dé jo int’ nawe å gø ved”. O’ vi trasked da sin vi’e. Law vi så kom ue te a Skasé, så kom dé jawn’ en Vuen køjren synnefra – int’, ó nok, ó så spu’e æ da a Knajt – fó de vå en ung Knajt, dé kom køj’ren – int’ – om vi måt køj’e med, ó de mått’ vi da nok. Men law vi sin vil te å klar op aa e Vuen ó æ kom te å se op aa e Knajt, så blew æ aa jen Gang’ va, te de vå en goej Bekæen – int’? Fó tænk, de vå min Broesøn, ham Jens Pede, dé sidste Aae te Majdaw kom ue å tjen’ aa e Laen. “Naj, é de dæ, Jens Pede?” soej æ sin, “de vå da glant, fo vi jawn’ skul kom op å køj’e med dæ.” No, vi kom da sin aa e Vuen. Men law vi haj fåt vos såt terett’, kom æ te å se noer ad mæ, ó s¨blaw æ va, te æ haj fåt en stoe Plet aa min Kjuwl – int’? “Naj se”, seoj æ, “de vå da en Skam; æ må vist haj våt fo næe ved o Juwl, fo de é nok SMørels helle såent nawe Feddels”. Men tænk, Jens Pede han griin’ kun bare – int’? ó så soej’ han: “Ja, men do kan jo trøst’ dæ ved, te do hæ fåt et urren Fedtkort!”         


Dagens Nyheder


Høstudsigterne

I det bekendte holstenske Blad “Itzehoer Nachrichten” meddeles, at der efter paalidelige Opgivelser nu kan gives en samlet Oversigt over Høsten i Slesvig-Holsten.

Det væsentlige er, at Høstudbyttet betydeligt vil overskride Høsten i Fjor. Vintersæden staar fortrinligt, Sommerkornet tilfredsstillende, Oliesæden godt; Roefrugterne har udviklet sig fortrinligt efter den rigelige Nedbør, saa man kan regne med et meget godt Udbytte af Kartofler og Roer.

Det ovennævnte Blad skriver til Slutning: “Naar vi faar godt Høstvejr, kan vi med større Fortrøstning imødese den femte Krigsvinter. Vorherre forlader ingen Tysker! Alt er blevet meget bedre, end vi troede for en Maaned siden.”

 Mand, Hustru og Søn dekorerede

Gæstgiver og Landmand Jes Hansen i Gallehus ved Jordkjær, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse og været med i Italien og ved Vestfronten, og som for Tiden er hjemme paa Orlov, modtog i Tirsdags Meddelelse om, at han har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse.

Hans Søn, der ligeledes tjener ved Vestfronten, har erhvervet sig den samme Udmærkelse.

For nogle Dage siden fik Fru Hansen af Amtsforstander Clausen i Aarlev overrakt Fortjenstkorset for Krigshjælp. Hun har i de 4 Aar, hendes Mand har været fraværerende, drevet det med Gæstgiveriet forbundne Landbrug. 


Fra Felten


Døde paa Lasaret

Chr. Moos i Bramdrup ved Haderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at ogsaa hans anden Søn, Kresten, er blevet et Offter for Krigen, idet han den 15. Juli er død af sine Saar paa et Feltlasaret. For den Afdøde, der blev 23 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 4. August om Eftermiddagen Kl. 3 1/4 i Moltrup Kirke.

Som i Korthed meddelt i Mandags, er Flyver-Underofficer Kresten Eeg, Søn af tidligere, nu afdøde Købmand Hans Eeg i Over-Jerstal, hvis Enke bor i Brendstrup, den 18. Juli afgaaet ved Døden som Følge af Brandsaar, han havde faaet ved Branden af en Flyvemaskine. Den Afdøde, der opnaaede en Alder af kun 25 Aar, laa aktiv Soldat ved Krigens Udbrud og deltog som Infanterist i en lang Række meget haarde Kampe og blev flere Gange saaret. Bl. a. var han med ved at indtage Lüttich. Han var en modig og uforfærdet Soldat, der var udmærket med Jernkorset af baade anden og første Klasse. Efter at have været saaret anden Gang, var han ikke mere duelig som Infanterist og kom da til Flyvevæsenet. Her udmærkede han sig ligeledes og opnaaede i forholdsvis kort Tid Flyver-Certifikatet og forfremmedes til Underofficer. – En Broder til ham, Købmand Peter Eeg i Jels faldt i Fjor i Frankrig.

Død i Fangenskab

Knud Nielsen fra Øsbyhage i Vonsbæk Sogn, der den 24. Juli i Fjor faldt i rumænsk Fangenskab, er ifølge Meddelse fra en Kammerat afgaaet ved Døden som Følge af Sygdom i Januar Maaned i Aar. Han efterlader sig Enke og 3 Børn. En Sørgegudstjeneste vil blive afholdt i Vonsbæk Kirke Søndagen den 4. August kl. 10.

Saarede

Nikolaus Lind, Søn af Tagtækker H. P. Lind i Løjtkirkeby er under de sidste Kampe ved Reims bleven saaret i Hovedet af en Granatsplint; han har dog selv kunnet skrive hjem.

Hans Schau, Søn af Glarmester Schau, Søn af Glarmester Schau paa Klingberg i Haderslev, er ifølge “Schl. Grp.” bleven let saaret af en Granatsplint. Han har været saaret én Gang tidligere, nemlig i Begyndelsen af Krigen ved Østfronten.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Gefr. Jes Bruhn fra Abkjær, Underofficer Søren Olesen fra Skærbæk, Jens Bøttger fra Stepping og Nikolaj Hansen fra Aabenraa let saarede; de to sidstnævnte er forblevne ved deres Troppeafdelinger.

I Fangenskab

Ifølge den sidste Tabsliste over Kolonitropperne er Styrmandsmat Max Møller fra Aabenraa og Underofficer Lorenz Mathiesen og Overmaskinistmat Franz Norling fra Graasten falden i engelsk Fangenskab og internerede i Tysk-Østafrika.

(Læs hele Hejmdal fra 1. august 1918)

29. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: luftangreb over Tønder?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Om høsten i 1918

er beretningerne paa mange steder ret forskellige, men ingen steder er den dog over middelhøst. Meget daarlig er den derimod i Øst-og Vestprøjsen. Bedst af kornsorterne staar rugen, der nok kan gaa an, men heller ikke mere. Kartoflerne vil formentlig ogsaa give et taaleligt godt udbytte, men saa godt som alle de øvrige hovedafgrøder vil i Øst- og Vestprøjsen kun give et ringe udbytte paa grund af tørkeperioden. Med høet er det usselt.

Kommunale krigs-pengesedler

Broager kommune agter i den nærmeste fremtid at udgive kunstnerisk udførte krigs-pengesedler. Foreløbig drejer det sig nærmest om 50 penning-sedler. Det er meningen, at kirken i Broager, den dér opstillede statue af St. Jørgen og symbolske altersmykker skal fremstilles paa sedlerne.

Naar fantasi og virkelighed blandes sammen

I tyske blade læser vi følgende: Fra London meldes der over Haag: Blandt de skibe, som kongen inspicerede ved flaaden, befandt der sig ogsaa et hemmelighedsfuldt skib, om hvilket der, som Reuter siger, ikke maatte fortælles andet, end at det var et moderskib for flyvemaskiner og at det har deltaget i det sidste angreb paa Tønder, som der nu bekendtgøres enkeltheder om.

Kaptajn Dixon var om morgenen tidligt steget op fra skibet og med sin flyvemaskine ankommen over Tønder. Han steg ned til en højde af 50 fod og fløj igennem Langgaden.

Angrebet var en fuldstændig overraskelse. Ikke en eneste forsvarskanon blev affyret.

Dixon tog en bygning til maal, som han holdt for et skur og kastede en bombe ned fra 300 fods højde. Denne ramte et ammunitionslager.

Dixon bemærkede, at han befandt sig over et zeppelin-skur. Han kastede derpaa resten af sine bomber ned, og der steg høje flammer i vejret. Dixon fløj derpaa tilbage til moderskibet og lod ogsaa andre flyvere foretage den samme operation.

Saa først begyndte der en heftig spærreild. Angrebet varede i tre timer.

Dixon, en ung officer, blev af kongen belønnet med ordenen for udmærkede tjenester.

Hertil skriver Berliner Lokal-Anzeiger: Det engelske blads beretning er, som næsten alle engelske beretninger, løgnagtig. Ifølge oplysninger fra rette sted er der ikke blevet ramt noget ammunitionslager.

Hele angrebet har varet i 20 minutter, vore forsvarsbatterier traadte straks i virksomhed, og da med saa god virkning, at tre flyvemaskiner beskadigede maatte lande i Danmark og englænderne gjorde sig skyldige i en neutralitetskrænkelse mod Danmark ved at flyve over dets omraade.

Saavidt den foregivne engelsk-hollandske beretning og det tyske blads kommentarer dertil. Det kunde dog interessere at erfare, naar kaptajn Dixon angreb Tønder; thi det angreb paa den antydede tid har vi intet hørt til. 

 

29. september 1916 – Ribe Stiftstidende: Daarlig høst paa Als

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Daarlig høst paa Als

I et brev fra øen Als til Hejmdal tegnes der et alt andet end lyst høstbillede. Der ses naturligvis bort fra, at frugthøsten, ligesom i Danmark, er meget lille. Men forbavsende er det, at kartoflerne kun er smaa og derfor vil give et ringe udbytte. De første tærskningsresultater er alt andet end gode. I Hagenbjerg har byg, der tegnede godt paa marken, givet 10 fold. Hveden har et sted givet 12, et andet 10 fold. En gaardmand har paa et andet areal næppe avlet det halve af den hvede, han høstede i fjor. Man maa vel huske, at Als er en ualmindelige frugtbar og frodig ø, ligesom den jo i mindre grad end Fyn er en frugthave. Morsomt og karakteristisk tilføjer meddeleren, at den alsiske brandforsikringsforening det sidste aar kun har haft en udbetaling af 3600 mark skadeserstatning, saa mange brande har der ikke været.

 

Faldne

M. Thuesen og hustru i Stevelt ved Øsby har modtaget budskab om, at deres eneste søn Jens er falden, 28 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Niels Petersen 5. fra Branderup i Flensborg(?) kreds, Jens Frank fra Jels og Hans Hansen fra Aarøsund er faldne og Jens Ravn fra Øster-Lindet er falden den 3. august 1915.

Landmand Johannes Dominikussens hustru i Nordborg har modtaget budskab om, at ogsaa hendes mand er død af sine saar.

 

Saarede

Smedemester Jørgen Clausen fra Hoptrup er saaret.

Peter Oksen fra Skærbæk og Nikolaj Kudsk fra Kastrup er haardt saarede.

 

Savnede

Skomager Jessens søn fra Sønderborg savnes.

24. august 1916. På orlov efter kun otte dages soldatertjeneste

August Lorenzen, Gravlund, blev indkaldt i august 1916.

Jeg havde af tjent min Soldatertid mange Aar før Verdenskrigens Udbrud i 1914, og jeg var derfor oppe i Aarene, da jeg ved Krigens Udbrud skulde stille i Haderslev. Da der var mødt flere, end der var Brug for, blev jeg med det samme hjemsendt.

Saadan fulgtes Indkaldelse med Hjemsendelse flere Gange; men da jeg den 16. August 1916 mødte i Flensborg, blev jeg sammen med omkring ved halvtreds andre sendt til Altona. Her blev vi indkvarteret i en stor Fabriksbygning, og da der ogsaa andre Steder fra var sendt Mandskaber til Altona, var efterhaanden over fire Hundrede Mand samlet i denne Bygning.

I vort nye Kvarter fik vi udleveret en Straasæk, et Lagen, en Hovedpude og et Tæppe, hvorefter vi efter eget Valg fandt os et Sovested paa Gulvet. Vi tænkte paa vort rare Hjem og vor varme Seng derhjemme. Hvilken Forandring!

En af mine Kammerater har senere fortalt mig, at han den første Nat havde haft svært ved at holde Taarerne tilbage. Det kan jeg godt forstaa. Og samme Mand havde endda ved Krigens Udbrud ment, at han var særlig godt stillet, for han selv var for gammel til at blive indkaldt, og hans Søn, der var 18 Aar, var for ung. Nu var de begge indkaldt.

Min Kammerat fik forøvrigt en Aften et Iltelegram fra sin Søn. Han meddelte, at dersom Faderen vilde hilse paa ham, inden han skulde til Fronten, skulde han komme omgaaende. Faderen rejste straks — og fulgte med sin Søn til Fronten.

En Formiddag kom en anden af mine Kammerater hen til mig og sagde: „Ved du, hvad jeg vil?“ Det var jo ikke godt at vide. „Jeg vil hjem paa Orlov” sagde han.

Dette fandt jeg ganske umuligt, og derfor svarede jeg ogsaa: „Hvad tænker du dog paa? Der er jo Krig, og du har kun været her i otte Dage!“ — „Ja, det er nu det samme,“ sagde han, „jeg vil hjem!” Og det sagde han bestemt og med Eftertryk; han tilføjede endog: „Og jeg skal ogsaa nok komme det!”

Jeg slog ind paa hans Tankegang og sagde: „Kan du komme hjem, saa kan jeg vel ogsaa!” — „Ja, skynd dig og vær parat,” svarede han, „naar vor Kaptajn kommer tilbage med Rekrutterne, maa vi være paa Pladsen!”

Jeg var straks rede, og da vi kom ned i Gaarden, svingede Rekrutterne ind og traadte af. Nu var det vor Tur.

Vi sprang hen foran Kaptajnen, som spurgte, hvad vi vilde. „Vi beder om Orlov, Hr. Kaptajn.” — „Hvad er I i Civil?” — „Bønder!” svarede vi. „Vore Hustruer staar derhjemme og skal klare Høsten ved Hjælp af russiske Krigsfanger, og Russerne har intet Kendskab til Selvbindere. Kornet er modent, og bliver det ikke høstet i Tide, gaar det til Spilde, og det kan Landet ikke taale.”

„Hvor lang Tid behøver De til Høsten?” spurgte han min Kammerat. — „Fjorten Dage,” svarede han. — „Og De?” — „Ti Dage,”‘ svarede jeg. — „I faar hver otte Dage, og dermed færdig, svarede han. — I en Fart fik vi Orlovsbeviset i Orden, og saa gik det hjemad.

DSK-årbøger 1953

11. juni 1916. Kresten Andresen: Fødselsdagshilsen til far

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Kære far!
Tillykke med fødselsdagen, det er treogtres denne gang. Tiden går forfærdelig rask, men nu under disse forhold kan den jo slet ikke gå rask nok. I dag er det pinse; meget mærker vi ikke til den. Vi var til kirke i formiddags i den store Notre Dame kirke; den var stuvende fuld, men det kan den jo sagtens blive, for der bliver jo simpelthen kommanderet så og så mange kompagnier derhen.

I eftermiddags fik jeg besøg af Valdemar Ludvigsen fra Nybøl og Nik. Nikolajsen fra Kollund. De ligger på et rekrutdepot ikke langt herfra. Her er der en meget ubestandig tid med vekslende regn og solskin. I går besøgte jeg dr. Thomsen, han var meget godt ved snakken og vidste meget at fortælle; det er altid rart at besøge ham, han bad mig hilse dig, når jeg skrev.

Mor skrev sidst, at I tænkte på at få mig hjem en tur til høslæt; I kan jo forsøge på det, men det må i hvert fald gå gennem landsrådskontoret, direkte til kompagniet er den største dumhed. Men når du ikke har mere hjælp end de to russere, så må der da være grund nok, skulde man antage.

Hvordan står det ellers med høsten? Den tegner vel godt som altid?  Der er en forfærdelig uro på krigsskuepladsen for tiden. Det lader næsten til, at det nu trækker sammen til et ordentligt opgør, så der kan komme en endelig afgørelse. Ellers kan man heller ikke forstå, hvordan enden kan komme.

De måneder, der kommer, vil vist blive de hårdeste i krigshistorien. Men når enden er god, er alting godt, og det vil vi håbe.

Så mange hilsner og gode ønsker fra din søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

21. September 1914. Feltpost fra fronten. Frivillige sygeplejersker.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Dr. Lausten Thomsen, Skærbæk, som deltager i Krigen, har efter hvad der meddeles os af en Landeværnsmand som tjener i samme Bataillon, vist sig overordentlig modig under et Slag i Belgien, idet han uden at ænse Kuglerne, stadig gik og forbandt de Saarede, mellem hvilke der ogsaa var mange Nordslesvigere, ude i Ildlinjen. Hans modige og opofrende Færd vakte almindelig Opmærksomhed og blev efter Slaget meget rosende omtalt.

Af et Par Feltpostkort, som er stillet til vor Raadighed, ser vi, at Brevskriverne den 10. September har truffet følgende Nordslesvigere i Frankrig: Gdr. Johan Dau (før Sandbjerg), Hans Lassen, Sdr. Hostrup, Brødrene Duus fra Hoptrupskov, som alle var sunde og raske.

Der kæmpes for Tiden især ved Vestfronten under Forhold, som giver mange Forstyrrelser i Efterretningsvæsnet. Mange sidder bekymrede herhjemme, fordi Efterretninger fra Sønner og nære Paarørende udebliver. I Fronten søger Nordslesvigerne imidlertid sammen, naar Lejlighed bydes. I Breve til Hjemmet nævner de hyppigt, at de har talt med denne eller hin Bekendt. Vi anmoder paany vores Læsere om at lade saadanne Meddelser gaa videre her til Bladet, da de kan bringe Trøst til mange hjem.

Sygeplejerskerne Frøken Boesen, Frøken Nørgaard, Frøken Danielsen og Frøken Sørensen fra Nordslesvig har meldt sig frivilligt til det Røde Kors. De to førstnævnte var i sidste Uge ansat ved Garnisonslasarettet i Brüssel. De følger Hærafdelinger, ved hvilke der er særlig mange dansktalene Nordslesvigere.

Et Antal unge danske Piger har endvidere meldt sig til Tjeneste og deltager for Tiden i Sygeplejerkursus, som afholdes af Organisationer under det Røde Kors, til hvis Raadighed de har stillet sig. De vil møde, saa snart det bliver Brug for dem.

Vi meddelte forleden, at Gaardejer Nis Branderup, Lunderup Mark, den 6. September var bleven haardt saaret af den franske Granat, der dræbte Gaardejer Søren Andresen, Øster Terp, paa Stedet.

Nis Branderup blev ført til Reservelasarettet paa Hornegg Slot ved Gundelstein i Württemberg, hvor man ifølge et Saar til han Hjelm indløbet Telegram den 19. September er død af sine Saar. Han efterlader sig en Enke og to smaa Børn.

Nis Branderup var en dygtig ung Mand med Hjertet paa det rette Sted. Budskabet om hans Død vil blive modtaget med megen Vedmod og vække megen Deltagelse med hans Efterladte.

Sejrrig Fremgang for de tyske Tropper. Berlin, Mandag Morgen.

Paa den højre Fløj har de engelske Troppe standset ethvert Angreb. De tyske Tropper har i Offensiven gjort betydelige Fremskridt paa en Række Punkter.

I Centrum ligger Reims i Franskmændenes Kampfront, som herfra har aabnet Kampfront, som herfra har aabnet Ilden imod befæstede tyske Stillinger. Tyskerne var nødsaget til at besvare Ilden og beskyde Byen Reims, dog har den tyske Hærledelse anordnet, at Katedralen skal skaanes.

Den venstre tyske Fløj er gentagende bleven angrebet af Franskmændene, saaledes ogsaa den godt befæstede Stilling ved Donon. Alle Angreb er dog bleven afslaaet.

De tyske Troppers Position er siden i Gaar betydelig gunstigere.

Paa den østlige Krigsskueplads har intet forandret sig.

Det største Krigslaan i Verden. Berlin, Mandag Morgen.

Krigslaanets Resultat overstiger alle Forventninger. Indtil Søndag Aften var der talt 1,26 Milliarder Mark Statkammeranvisninger og 2,04 Milliarder Krigslaan, tilsammen 4,2 Milliarder Mark.

Efter dette Resultat er det det største Krigslaan, Verden har kendt. Fremragende tyske Finansmænd regnede med 2,5 Milliarder. Da Rigsbank og Rigskassen i Øjeblikket kun har Brugt for 1 Milliard, er Laanet altsaa overtegnet med 300 Procent. Det var Regeringens Plan kun at udskrive en Del af de af Rigsdagem bevilgede Milliarder. Imidlertid har denne Udskrivning næsten dækket hele Behovet. Tages derhos Guldreserven i Juliustaarnet paa 240 Mill. Mark i Betragtning, som tillader Udskrivelsen af Veksler for Riget paa 720 Millioner Mark, er det samlede Behov på 5000 Millioner Mark altsaa sikret ved den første Del af Laanet.

En Skole som Lasaret. Berlin, 20. September.

En Skole paa Landet er for nylig lavet om til en Anstalt, der kan staa som et ligefremt Ideal af et Lasaret. Overalt er der Masser af Plads, Lys og Luft, 3 Faktorer der i sanitær Henseende er af stor Betydning

Ubegrundede Fredsmeldinger. Berlin, 21. September.

Engelsk-amerikanske Kilder paastaar at Tyskland skulde være rede til at forhandle om Freden. Rigskansleren skriver imidlertid under 8. September til en Rigsdagsmand: “Under alle Omstændigheder maa vi holde ud, indtil Tysklands Fremtid er fuldstændigt sikret.”

Generalstabschef v. Molkte skrev den 7. September til samme Adresse: “Efter Krigens Afslutning maa vort Fædreland modtage en Fred, der svarer til de eksempelløse Ofre, som hele Folket har paataget sig med en sjælden Endrægtighed, en Fred, som ingen Fjende i overskuelig Fremtid kan formørke.”

Et Blad forbudt. Det socialdemokratiske “Volksblatt” i Bochum er blevet forbudt, fordi det havde meddelt Ting, som ikke maatte offentliggøres. Redaktør Pierenkämpfer blev arresteret.

Søndagsbladet. Det har i den sidste Tid ikke været os muligt at levere Abonnenterne “Søndagsbladet”, da dette som Følge af Krigstilstanden ikke har kunnet faaes over Grænsen.

Imidlertid vil Bladet fra 1. Oktbr. af indtil videre udgive sit eget Søndagsblad. Vi har sikret os den nødvendige Støtte til planens Gennemførelse og venter derfor atter at kunne byde vore Abonnenter et baade godt og underholdende Søndagsblad fra 1. Oktober af.

Løjt, Mandag.

Atter Ildebrand. I Nat ved 2 Tiden nedbrændte Enkefru Riss´s Gaard i Skovby. Der indebrændte en Del Hvede og Rug. Ilden menes at være paasat.

Fra anden Side meddeles: Ved Branden sidste Nat nedbrændte Enkefru Ris´s Gaard til Grunden. Ilden opstod ved 1 Tiden, og i et Øjeblik var de sammenbyggede Staldbygninger og Beboelseshuset omspændt af Luerne. Der brændte en Del Indbo, en stor Indavling og nogle Landbrugsmaskiner. Ilden, der opstod i den ene af Ladebygningerne, menes at være paasat.

Rinkenæs, Mandag.

Høsten her i Sognet er for de allerfleste Vedkommende for længst tilendebragt, begunstiget af det dejligste Sommervejr. Hos Forpagter Brix paa Benningsgaard staar det ifølge “Fl.Av.” dog endnu en Del Korn paa Marken.

Børnenes Skolegang foregaar nu iflg. “Fl.Av.” atter trods Krigen paa vanlig Vis. Degnen er i Felten, men Præsten medvirker nu ved Undervisningen.

Bov Sogn, Mandag.

Ildløs. – Brændte Kreaturer. (Fl.Av.) I Torsdags Aftes Kl. 9 ½ udbrød der Ild i en Rentegaard paa Ejlbæk Mark, tilhørende Fr. Mekzdorfs. Ilden opdagedes saa sent, at hele Besætningen, 7 Køer, 1 Stykke Ungkvæg samt 4 Grisesøer, fantes kvalte af Røgen og brændte. Derimod bjærgedes en stor del af Indboet, da Huset var trækket med Paptag. Ligeledes stod der i Nærheden to Havrelæs, der nok var lidt i Fare, men i den øjede Regn modstod Ilden. Hestene var heldigvid endnu ikke tagne paa Stald. Ilden formodes at være opstaaet ved Selvantændelse i Kløverhavren.

19. September 1914. Dagens nyheder, bl.a. om brugen af sanitetshunde i krigen

Hejmdal

Dagens nyt fra Nordborg Avis, lokaludgave af Hejmdal

Frivillige Gaver til det Røde Kors

Tropperne i Felten har nu haardt Brug for frivillige Gaver. Disse skal udelukkende tjene til Lettelse og Opmuntring for Tropperne i Felten og de Syge ud over de af Hærforvaltningen givne Ydelser. Som frivillige Gaver kommer i Betragtning:

I. Næring og Nydelsesmidler.
a) Ris, Gryn, Nudler, Makkaroni, Bælgfrugter, Kartofter.
b) Tørrede Grønsager, Grønkonserves, syltede Frugter, Suppeekstrakt.
c) Mel, Salt, Kiks, holdbart Brød og Bagværk, Sukker.
d) Holdbor Pølse, Skinke, Flæsk, Daasekød, Fiskkonserves
e) Vin, Øl, Likør, alkoholholdige Drikke.
f) Mineralvand, Frugtsaft, alkoholfrie Drikke.
g) Chokolade, Kakao, Te, Kaffe, Honning, Marmelade, forfriskende Bonbons.
h) Cigarer, Cigaretter, Tobak, Røg-, Skraa- og Snustobak, Piber, Cigaretpapir.

II. Brugsgenstande.
a) Sæbe, Svampe, Kamme, Børster, Mundvand, Tandpasta, Neglerensere, Lommeknive, Sakse, Naale, Knapper, Sysager, Pengepunge, Fyrtøj
b) Drikkebægere, Knive, Skeer, Gafler, Skaale, Feltflasker.
c) Brevpapir, Postkort, Blyanter, Notitsbøger, Tavler og Griffel, Bøger og Aviser.
d) Ure, Termomestre, Hørerør, Lommelamper, Landkort, Musikinstrumenter, Stokke, Hængemaatter, Briller, Kikkerter.
e) Hygiejniske og lignende Artikler: Fransk Brændevin, Luftpuder, Insektpulver, Svedepulver osv.

III. Beklædnings- og Udrustningsgenstande.
a) Støvler, Sko, Tøfter, Huer.
b) Undertøj, uldne Skjorter og Linnedskjorter, Strømper, Fodlapper, Haandklæder, Lommeklæder.
c) Mavebælter, Halstørklæder, Hovedklæder, Uldvanter, Ørelapper, Seler, Bælter, Veste af Læder og Tøj.
d) Uldne Tæpper, Puder.

Lasaretgenstande.
a) Senge, Madersser, Puder, Tæpper, Betræk.
b) Sygedragter, Linned til Sygepleje.
c) Vaskeborde, Sygestole, Natborde, Kogeapparater, Operationsborde, Sygebaarer, Krykker.
d) Al Slags Forbindingsmateriale, sædvanligt og steriliseret Vat, Cambuc-, Gibs- og andre Bind, trekantede Klæder, Træ- og Metalskinner.

Kun gode, ubetinget holdbare Varer modtages med Tak, derimod ingen Varer, der er udsatte for at blive fordærvede. (Ingen raa Frugt eller Kød eller Fjerkræ, heller ingen Blomster.)

Frivillige Gaver sendes til Altona til “Abnahmestelle II Zu Händen des Eisenbahnobersekretärs Kunde, Bahnhofsstrasze 17, Altona”.

Hvem der vil sende noget til Marinen, kan adressere det til “Sammelstelle des Roten Kreuzes in Kiel, Landesversicherungsanstalt, Gartenstrasse 7”, eller “Selvig, Düsternbrooker Weg 2”. Her modtages ogsaa Gaver til Hæren. (Formand: Fabrikant Lehment, ledende Dame: Grevinde Platen Zu Hallermund.)

Ønsker om, at Gaverne skal tilfalde Soldaterne fra en bestemt Provins eller bestemte Vaabenarter, kan ikke opfyldes. Saadanne Særønsker kan der intet Hensyn tages til. For Forsendelsen gælder følgende Bestemelser:

Det Fragtbrev, der følger med Sendingen, skal nøje angive Indholdet samt Adressen. Paa mindst to Sider af Pakken skal denne paa en paaklæbet Seddel forsynes med samme Udskrift som Fragtbrevet. Indpakningen skal være let haandterlig og ikke for tung.

Fragtsendinger med Betegnelsen “Frivillige Gaver”, adresserede til Modtagelsesstederne, bliver foreløbig befordrede frit paa alle Baner. Jernbaneforvaltningen har ikke Lov til at afvise Befordringen af Militærgods med den begrundelse, at der er Mangel på Transportmidler. Det med “dringlich” betegnende Militærgods befordres forud for alle andre Godssendinger. Heller ikke Søn- og Helligdage maa Indleveringen ag Militærgods nægtes.

Det maa anbefales, at sendingerne først samles paa stedlige Samlesteder og herfra forsendes i hele Kasser. Derimod maa det anses for upraktisk at oprette Kredssamlesteder og herfra lade samtlige Sendinger gaa til Modtagelsesstederne. Herved vilde Forsendelsen kun blive dobbelt besværlig.

Efter Høst

Vinden hvivler Lundens faldne Blade
hvinende hen over Mark og Straa,
Fuglen gæster Foldens aabne Lade,
og en Halvnat dækker Himlens Blaa
O, Natur, din fulde Frugt du gav,
og nu ringer Storme dig til Grav.

Schack v. Staffeldt.

Saaret General.

Infanterigeneral d’Elsa fra 12 Hærkorps er bleven let saaret. Hans tre Sønner er faldne på Krigsskuepladsen.

Dansen og Krigen.

Herredsfoged Andersen i Nørre Sundby har iflg. “Aalborg Amtstidende” forespurgt Hals Sogneraad, om det er enigt med ham i, at man i disse alvorlige Tider nægter Tilladelse til offentlig Dans. Raadet var fuldstændigt enigt med Herredsfogden.

En stor Gave til Soldaterne. Berlin, Lørdag. (W.B.)

Der er tilsendt “Sammelstelle des Roten Kreuzes” i Berlin en meget kærkommen Gave til vore brave Tropper fra den nye apostoliske Menighed i Berlin. Paa Distriktslederens Opfordring har Menighedens Kvindelige Medlemmer indsendt 3000 Par Strømper og andre nyttige Genstande.

En tysk Fyrste falden.

I Mandags faldt Fyrst Otto Vektor af Schönburg-Waldhausen, der var Overløjtnant  Livhusarregimentet tidligere Fyrst Wilhelm af Albanien.

Svinepriserne i Danmark.

Det er ikke alene Smaagrise, som falder i Pris i disse Tider, ogsaa Grisesøerne er naturligvis i lav Kurs, skriver “Kold. Folkebl.” Ved Auktionen paa “Dyrehavegaard” solgtes saaledes en Del Grisesøer til saa smaa Priser, at den højeste var paa 75 Kr. Rekorden i Prisbillighed naades af en 120Pd.s So, som kun gik op til 10 Kroner!

Landbruget i sidste Uge. (Efter “Ugeskrift for Landmænd” for 18. September.)

Nogen Regn af væsentlig Betydning er der kun kommen i faa af Landets Egne i den sidste Uge, men Vejrforholdene har i Ugens Slutning forandret sig og har faaet en mere efteraarsagtig Karakter samtidig med, at Barometerstanden er falden temmelig stærkt, saa maaske vil den kommende Uge bringe den saa længe ventede Regn. Manglen herpaa giver sig nu ikke blot til Kende paa Plantevæksten, men Brøndene tørres mange Steder ud, saa man er henvist til at hente ofte lang Vejs fra, det Vand, der skal bruges til Kreaturerne.

For Markarbejdet har forholdene fremdels været uheldig, og det kniber svært i Egne med lerede Jorder at skaffe et blot nogenlunde ordenligt Sædebed til Vintersæden. Men Aarstiden rykker imidlertid frem og man søger saa at lave det saa godt som muligt. haabende paa at en enere Regn nok skal kunne bringe Sæden til at spire ordentligt, selv om den nu saas i noget bekvemt Jord.

Rodfrugternes Vækst lader stadig meget tilbage at ønske, idet de hidtil faldne Byger næppe har kunnet udrette mere end at friske Bladende noget op. Paa mange Runkelroemarker, der hidtil har klaret sig godt, ser man nu, at de nederste Blade bliver gule og visne, et sikkert Tegn paa, at Væksten nærmer sig sin Afslutning, og man maa derfor vist i Almindelighed nu regne med, at Udbyttet kun de færreste Steder bliver over Middel og for Kaalroer og Turnips saa godt som alle Steder under Middel, ja i mange Egne vel endog meget under Middel.

Tærskningsarbejdet er fortsat i den forløbne Uge og stadig under ret gode Forhold. Meddelserne om Foldudbyttet stemmer godt overens med de hidtil fremkomne. Medens de nye Kløver mange Steder endnu staar nogenlunde godt, saa hører det nu til Sjældenhederne at se en Græsmark, hvor der er ordentlig Græs; de Køer der malker noget, er derfor i stort Omfang tagne paa Stald. De mindre malkende og Ungkvæget holder man endnu ude, selv om Græsset er noget sparsomt, thi Fodring paa Stald er i Aar for dyr til, at man tør begynde paa den, før det er højst nødvendigt. Der vil sikkert mange Steder foregaa en stærk Reduktion af Besætningerne.

Sanitetshunde i Krigen

Naar man efter Slagene opsamler de Saarede, der er bleven liggende paa Slagmarkerne, kan det, hvis Slagmarken er udstrakt eller uvejsom, eller hvis Mørket er indtraadt, let hænde, at haardt Saarede, der er falden i Afmagt, overhovedet ikke bliver fundne. For saa vidt muligt at undgaa dette er men nu i Tyskland begyndt at drage Nytte af Hunden, der langt bedre end Mennesker kan trænge frem igennem alle de Forhindringer, som Naturen frembyder, og som med sin fint udviklede Spore- og Lugtesans næppe vil kunne gaa uden om noget Levende paa sin vej.

Der er i Tyskland en Forening, der særlig har taget sig af Sanitetshundevæsnet. Det er den i 1893 oprettede “Deutsche Verein für Sanitätshunde”, der har Storhertugen af Oldenborg til Protektor. Hidtil har Foreningen imidlertid ikke haft større Betydning idet Hundene i Fredstid er saa godt som uden praktisk Nytte. Men nu da Krigen er begyndt, har Foreningen taget saa meget kraftigere fat, og der er allerede sendt en  Mængde velafrettede Hunde til Fronten, hvor de ved flere Lejligheder skal have gjort udmærket Tjeneste.

Bedst egner sig til dette Forman de samme fire Racer, som ogsaa anvendes som Politihunde, nemlig den tyske Schäferhund, Doberman-Pincher, Rottweiler og Airedale-Terrier.

Stepping, Lørdag.

Ikke falden i Krigen. (Dv.) Gaardejer Hansen i Kolstrup har i disse Dage faaet Brev fra den Søn, der i de officielle Tabslister stod opført som død.

Hundelazaret
Hundelazaret – efter 1916.

17. september 1914. Høsten – og den første desertør?

Dagens nyt fra Hejmdal

Høstberetninger. Vodder Sogn. Vodder, i Septbr. 1914.

Rugen er i Sognet er ualmindelig god, Byg og Havre middel. Hvede dyrkes ikke meget her, men maa kaldes god. Roer og Kartofler tegner til at give under Middel, vistnok paa Grund af den lange Tørke nu paa Eftersommeren.

Men vi kan være godt tilfreds med den lange Tørke, for den har jo lettet Høsten meget. Ellers ville det ikke have gaaet saa godt og hurtigt, da der er mange Landmænd ved Hæren her fra Sognet.

Græs har der været rigeligt af hele Sommeren, men nu begynder det vel nok at knibe.

Vi maa kalde det en af de bedste Somre, vi har kendt.

V. Hansen.

Agerskovegnen. Hovslund, 14. September.

Høsten 1914 er endt.

En beretning om Høsten fra Egnen her kan sammenfattes i de Ord: Det har været en god og let Høst i Aar.

Skal vi gaa lidt i Detailler, da maa det siges, at Kløveren og Græsarterne har været ualmindelige frodige, især paa de højere liggende Marker, men der bjærges ikke Kløver her i større Udstrækning, langt den største Part bliver ædt paa roden.

Det kan maaske siges, at engene kun gav en lille Middelhøst, men Eftergrøden har været desto bedre og har kundes lade sig udnytte i fuldt Maal paa Grund af det smukke og tørre Vejr.

Vintersæden gav i Kvantitet en god Middelhøst, men ved Tærskningen viser det sig, at den skuffer i Fold. Vaarsæden derimod gav en stor og god Høst, og giver ogsaa noget i Posen, Havren op til 40 Sække pr. Hektar.

Roerne tegnede meget godt; men den lange Tørke har nu ogsaa sat sit Præg paa dem, og skønt de ved de sidste Dages Regnvejr har faaet noget af det, de saa haardt trængte til, maa der sikkert regens med et mindre Udbytte.

De lavere liggende vedvarende Græsmarker har været gode, og Kreaturerne er gaaet godt til, men Handlen med Staldkvæg staar stille, kun Heste og Korn er efterspurgte Handelsvarer.

Ser vi tilbage paa selve Høstarbejdet, da er det gaaet over al Forventning, trods de usædvanlige Forhold; som pludselig slog ind og bortrev en stor Mængde af Arbejdskraften.

Det er gaaet her som overalt, det lange tørre Høstvejr hjalp over mange Vanskeligheder.

M.R.Hansen

Tyskland vil ikke Fred nu. Berlin, Torsdag (W.B.)

Til Artiklen i “Nordd. Allg. Zeit.” der vender sig mod den løgnagtige Beskyldning at vi skulde være tilbøjelige til at slutte Fred, bemærker “Tägliche Rundschau”: Det tyske Folk vil være “Nordd. Allg. Zeitung” taknemlig for denne Erklæring, der baade har Næb og Klør og ikke tillader Fortolkninger og Misforstaaelser. Vi har ikke villet Krigen, men nu da man har paatvungen os den, vil vi ikke høre Tale om en Fred, som ikke bringer Ro og Sikkerhed og utvetydig Klarhed i alle Forhold for os selv og Verden og som ikke yder os fuld Oprejsning og fuld Erstatning for de os paatvungne Ofre. Frem for alt vilde intet kunne fornærme det tyske Folk mere en en Henstilling om nu ikke en Gang for alle at holde Afregning med den engelske Landevejsrøver- og Sørøverpoliti.

Kejserens Svoger haardt saaret. Frankfurt, Torsdag (W.B)

Prins Friedrich Carles Hessen, Kejser Wilhelms Svoger, er blevet haardt saaret ved det Skud i Laaret.

Krigsfanger i Sydafrika. London, 16. Septbr. (W.B.)

“Daily Telegraph” meddeler fra Johannisburg: Fangelejren i Robertsheights vokser dagligt. Der føres hertil Tyskere og Østerrigere fra alle Egne i Sydafrika. Tallet skal allerede beløbe sig til 4500.

Feltposten. Berlin 15. Septbr. (W.B.)

Som der er blevet bekendtgjort, bliver talrige Feltpostsendinger til Soldaterne i den mobile Felthær forsynet med et Bestemmelsessted, ja endog med Adresser som “Feltpoststation Nr…”uden nogen som helst Angivelse af den Troppeafdeling, som Modtageren hører til. Angivelserne af Feltpoststationer med Numre bliver formodentlig af Afsenderne taget fra Stemplerne paa de til den ankomne Feltpostbreve og Feltpostkort fra Hæren. Da Opholdsstederne af de enkelte Troppedele hyppigt skifter og Feltpoststationerne ofte bliver flyttet eller fuldstændigt ophævet, maa der advares mod at bruge disse Adresser.

Feltpostsendinger til Soldaterne i Felthæren skal kun være forsynet med Navn og Stilling saavel som den mulige fuldstændige Betegnelse af Troppeafdelingen, som Modtageren tilhører, og det helst i den Rækkefølge, der er angivet paa de officielle Feltpostkort eller Feltpostkonvolutter, hvorved man nøje maa skelne mellem Linje-, Reserve-, Udfyldnings (Ersatz)-, Landeværns (Landwehr)- og Lnadstormstroppeafdelinger.

Ingen Hesteudførselsforbud i Danmark. I Anledning af nye verserende Rygter om Forbud mod Udførsel af Heste kan “Sorø Amtstidende” fra absolut paalidelig Kilde meddele, at der aldeles ikke foreligger noget, som skulle give Anledning til Forbud mod Udførsel af Heste, saa meget mindre som Hæren nu har faaet, hvad den har Brug for.

Flensborg, Torsdag.

Endnu en Realskolelærer saaret. Det er endvidere bleven meddelt Overrealskolens Elever, at foruden Overlærer Dr. Albrecht ogsaa Realskolelærer Taneré er bleven saaret i Krigen. (Fl.Av.)

Nordslesvig, Torsdag.

Stævnede Værnepligtige. I “Amtsblatt” for den 12. September stævnes rigelig 30 Personer, deriblandt 1 fra Nordslesvig – Skræddersvend Jens P.C. Ravn fra Errigsted -, der sigtes for at have unddraget sig deres Værnepligt i Hæren eller Flaaden, til at møde i Retten.

Hejmdal

16. September 1914. Nyt fra Hejmdal

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Høstberetninger. Haderslev Næs. Flovt, den 13. September.

Under mindre lyse Udsigter begyndte dette Aars Høst. Indkaldelserne til Hæren tyndede slemt ud i den vanlige Arbejdskraft. I mange Hjem manglede Lederen af Bedriften.

Høsten er nu tilendebragt og overalt kommen godt i Hus. Det gode Vejr og den gode Vilje hos alle, Smaa og Store, til at tage fat, har været gode Forbundsfæller i denne kritiske Tid. Nu summer Damptærskeværkerne, og gensidig Hjælpsomhed viser sig ogsaa her. Kommer Udbyttet tilnærmelsesvis ikke op med de to forgaaende Aar, er Priserne til gengæld bedre.

Med Hensyn til Høhøsten kan der noteres en nogenlunde god Middelhøst. Høet blev godt bjærget, og Kvaliteten er god.

For Vintersædens Vedkommende havde Rugen, der i Forvejen var godt groet, en heldig Blomstringstid, saa den folder godt og giver et udmærket Brødkorn. Ogsaa Hveden lovede i Forsommeren en meget rig Høst. Stærke Regnskyl i Juli Maaned voldte imidlertid, at den mange Steder gik i Leje. Dette i Forbindelse med den derpaa følgende tropiske Varme hæmmede Kærneudviklingen, saa den folder mindre godt. Gennemsnitsudbyttet vil nærmest komme til at variere fra 30-35 Sække pr. Hektar.

Vaarsæden var noget uensartet efter de forskellige Jorders Renhed, Kultur og Gødningskraft. Var Larveangrebene i indeværende Sommer næppe saa slemme, saa var Ukrudtet des mere iøjnefaldende. Baade Byg og Havre vil dog nok kunne naa op til en Middelhøst.

Kartofler og Roer lover godt, og naar der snart kommer Regn vil de sidste blive meget gode.

Martin Simonsen

Mund- og Klovsygen synes ikke at brede sig i Provinsen. i Nordslesvig er der Smitte i 33 Gaarde i Aabenraa; i 4 Gaarde i Haderslev Kreds og i en Gaard i Tønder.

I Holsten findes Sygdommen i 4 Gaarde i Segeberg Kreds, 2 Gaarde i Pinnenberg Kreds, 2 i Pløn Kreds og 8 i Rendsborg Kreds.

Løjtkirkeby, Onsdag.

Til Soldaterne. Der udfoldes her i Sognet en stor Virksomhed for at samle forskellige Ting til at sende Soldaterne i Felten. I forrige Uge afgik en Sending paa 600 Pund, bestaaende af Frugt, Saft og andre Nærings- og Nydelsesmidler. Ligeledes bliver der af unge Piger strikket og syet forskellige Genstande, som vil være kærkomne Gaver til Soldaterne.

Vedsted Sogn, Onsdag.

Til Soldaterne af 2. Batalillon 84. Regiment i Haderslev er der af unge Piger blevet samlet over 1000 Mark her i Sognet. For Pengene er der blevet strikket Strømper, Muffedisser osv. Der er ifølge “S.Br.” endvidere sendt Linned til det Røde Kors.

Dybbøl Sogn, Onsdag.

Til stedfortrædende kommuneforstander i Staugaard er udnævnt Gæstgiver Jørgen Petersen i Bøgely.

Sønderborg, Onsdag.

Falden. Blandt de Faldne er ogsaa Overlærer Reserveløjtnant Driver herfra Byen.

Rødding, Onsdag.

Til Røde Kors. En af Sygeplejerskerne i “Sygeplejeforeningen for Frøs og Kalvslund Herreder”, Ingeborg Danielsen, har meldt sig frivilligt til Røde Kors. Hendes Tilbud blev ogsaa modtaget, men hun er endnu ikke indkaldt, saa der maa sandsynligvis endnu ingen Trang være for flere Sygeplejersker.

Vedsted, Onsdag.

Falden. /Dbp.) I Lørdags Eftermiddag indløb der Telegram om, at Gaardejer Søren Andresen fra Øster Terp er falden i Krigen. Den Afdøde, en ung og dygtig Nordslesviger, købte for et Aars Tid siden sin Ejendom af Nordslesvigsk Kreditforening og havde allerede faaet den sat godt i Stand. Hans Barndomshjem var i Sejerslev ude paa Vestkysten.

Arrild, Onsdag.

Pastor Wind her i Sognet har meldt sig som Krigsfrivillig ved Sygepasserafdelingen og er for Tiden under Uddannelse i Flensborg.

8. September 1914. Nyt fra Hejmdal: Engelsk ros til tysk krigsførelse.

Dagens nyt fra Hejmdal. Avisen stod under tysk censur og var forpligtet til at bringe meget officielt stof.

Engelsk Ros for den tyske Hær. Berlin, Tirsdag Efterm.

Det i London udkommende Tidsskrift “Nation” skriver, at saarede Soldater, der er hjemkommen fra Slagene omkring Maubeuge, er enige om, at det er ordentlig vanskeligt at tage Kampen op mod de vældige Masser af tysk Infanteri, mod deres fortrinlige Organisation og mod de svære Krupp’ske Kanoner.

“Daily Cronicle”‘s Korrespondent har hørt af en Artillerist, at de tyske Flyvemaskiner udspejder de fjendtlige Batteriers Stilling nøje og at Tyskerne har stor Fordel deraf.

“Times” bekræfter dette og indrømmer, at de engelske Tab er store.

Engelsk Anerkendelse af tysk Krigsførelse. Berlin, 7. September.

“Berner Bund” bringer efter “Daily Mail” et Stemningsbillede fra Bryssel, hvor Tyskernes Optræden roses meget. Tyske Soldater betalte indtil 1. September alle Levnedsmidler kontant.

“Times” Korrespondent fortæller fra de sidste Kampe i Frankrig om de tyske Troppers uanede Hurtighed og Generalstabens nøje Orientering. Englands Tab var meget store. Den franske Generalstab havde undervurderet det tyske Fremstøds Kraft. Tyskerne var bleven opflammet til Heltegerninger ved de uophørlige Sejre.

Delvis Forbud mod Udførelse af Heste fra Danmark. Der er udstedt Forbud mod Udførelse af danske Heste, der er udtaget til Hæren i Henhold til Loven af 30. April 1913, eller om hvilke der foreligger Overenskomster med de beredne Afdelinger om Salg under visse Betingelser.

Toftlund, Tirsdag.

Falden i Belgien. Lærer Carl Ravnsgaard, Søn af Degn Ravnsgaard her i Byen, er omkring ved den 24. August falden ved Kampene i Belgien. Meddelelsen har vakt stor Deltagelse og Sorg baade blandt hans Paarørende og hans Elever. Da han var en afholdt og dygtig ung Lærer. Han tjente som Underofficer ved 84. Rgmt.

Høsten paa Toftlund-Egnen er nu omtrent fuldendt. Saa god en Høst, der er bleven saa godt bjærget som i Aar kan næppe mindes.

Nordslesvig, Tirsdag.

Fra Postvæsnet. Postpakker besørges nu igen til Danmark og de andre neutrale Lande.

Aviser til Soldaterne kan ikke sendes som Tryksager. Men de kan sendes i Brevform – indtil 50 Gr. frit, fra 50-200 Gram for 20 Pg.

Hejmdal

2. august 1914. “Udsigt til god høst i Nordslesvig”

Aabenraa-avisen Hejmdal beretter efter “Nordslesvigsk landbrugs- og Mejeri-Tidende” om udsigten til en god høst:

En god Avl staar paa Marken, og Høsten staar for Døren. Tiden turde da være belejlig til et Par Bemærkninger om Høst og Hjembjærgning. Disse Arbejder bør foregaa under indtrykket af, at man arbejder med store Værdier; det er største Delen af frugten for et Aars Arbejde, der skal bringes i Sikkerhed.

Høsten er ikke den travleste Tid. Det var den i gamle Dage, da alting maatte gøres med Haandkraft, men ved den Udbredelse, Høst- og Selvbinder-Maskiner nu har faaet, er Kornhøsten i det højeste den næst travleste Aarstid. Alligevel er det af stor Vigtighed at have solid Haandkraft i passende Udstrækning til Raadighed i den forestaaende August Maaned. Ikke at forglemme Maskiner, som er i Orden, og hvortil man har nogle af de mest almindelige Reservedele liggende […]

Hejmdal