Tag-arkiv: indkaldelser

23. september 1918 – Fra Efterretningssektionens journal: “Alle 17aarige indkaldes”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

D. mod Frcia:

Gennem H fra særdeles paalidelig Kilde:

a. En tysk Officer har igaar været rundt paa de Gaarde i Haderslev, der har russiske Fanger på Arbejde, for at formaa dem til at underskrive et Dokument, hvorved de vilde opnaa at blive tyske Statsborgere med Ret til at gifte og bosætte sig i Tyskland o.l. Den alm. Mening er, at dette gøres for at kunne sende dem til Fronten som tyske soldater.

b. Alle 17aarige indkaldes og afgaar til Frankrig efter en Uddanneles paa 6 à 7 Uger. De bliver ikke udrustet med anden Uniform end Hue, men optræder foreløbig i øvrigt i civil Dragt og erholder derfor en mdl. Godtgørelse paa 30 Mk.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

8. april 1918. Nye indkaldelser over hele Nordslesvig

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende var meget velinformeret om situationen syd for Kongeåen. Hans talrige kontakter forsynede ham med oplysninger, som han ofte ikke kunne bringe i sin avis. Oplysningernes kvalitet er dog meget svingende!

Torsdag den 11. april d.å. indkaldes en mængde både unge og gamle i Flensborg distrikt, der ligeledes omfatter Sønderborg, Åbenrå og Tønder amter, og i Haderslev distrikt. Blandt de indkaldte er rekrutter i 17-18 års alderen.

Det meddeles, at der alene i Ballum sogn skal være faldet 15 mand siden påske.

Jernbane materiellet liget mægtigt og er meget slidt på statsbanerne. På småbanerne holder det derimod ret godt. Haderslev-Toftlund-Skærbæk banen har besørget uhyre masser af alskens materiel langs hele befæstningslinjen tværs over Nordslesvig.

Af redaktør Willemoës notesbøger, bind III

 

27. september 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Skydeøvelser mod Tømmerflaade”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

1. I Sønderballe (midtvejs mellem Haderslev og Aabenraa) findes c 100 m Ø. for den nordligste Gaard 4 Stk. 18 c/m Kanoner i faste Stillinger; c 50 m nordligere ligeledes 4 Stk. svære Kanoner (Kaliber ukendt) og atter 50 m nordligere 2 Kanoner (Kaliber ukendt). Disse Kanoner kan beskyde den smalle Landtange mellem Sønderballe og Vilstrup.
Yderligere staar 4 Kanoner (Kaliber ukendt) pa den nordlige Pynt paa Øen Barsø i sidstenævnte 2 Batterier holdes ofte Skydeøvelser mod Tømmerflaade i Bæltet.
Alle Kanondeplacementer bevogtes stærkt. Meddelelsen stammer fra paalidelig Kilde.

2. Fra samme Kilde:
Umiddelbart Ø.f. Sydligste Gaard i Hoptrup er placeret en fart Maskingeværafd.

3a. Fra Flensborg er i de sidste Dage afgaaet pr. Jernbane 3-4000 Md. (17aarige Rekrutter) samt hele Landstormbatl. 24. Efter Togpersonalets Udsagn er de afgaaet til Düsseldorf, hvor der f.T. er betydelige Troppesamlinger.
b. Arbejdet i ”Kobbermølle” ved Flensbg er stærkt indskrænket p.G.af Kulmangel. Man er i færd med et tage Kobbertagene af Kirkerne i Flensborg.

4. Fra et Øjenvidne:
Paa 2 Punkter i Frørup – c 300 m S.f. Brenore Toldsted (Erik Jensens Mark) og c 500 m V. for Toldstedet (Erik Elgaards Mark) – opholder sig til Stadighed 3-7 Md om Dagen. Saavidt det kan ses fra Tingkær Skov i Kikkert, graver de Skyttegrave (bekræftes ogsaa af de tyske Vagtposter, der mener, at det er af Frygt for mulig engelsk Landgang i Jylland).

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

2. december 1916 – Lorens Jepsen: “… det stolte Regiment ”Bremen” “

Lorens Jepsen var landmand fra Valsbøl lige syd for den nuværende dansk-tyske grænse. I januar 1916 var han blevet tildelt Infanterie-Regiment Nr. 75, der i efteråret 1916 lå i stilling mellem Blangy og Tilloy ved Arras.

Monchy Lørdag XII.16.

Min kære Anne!
Takker Dig hermed for et Kortbrev fra d. 28. Du klager, at Du faar saa sjælden Post. Saa maa jeg jo se, om jeg kan overkomme at faa noget mere skrevet. Faar du imidlertid 2 til 3 Breve ad Gangen, saa er det jo selvfølgelig ikke min Skyld, men maa ligge hos Posten. I Gaar Aftes var vi forude at skanse og naar vi gør sadanne Ture saa har vi kun meget lidt Tid til egen Raadighed og er ogsaa trætte, naar man naar tilbage[.] Derfor maa Du undskylde naar jeg ikke skriver paa saadanne Dage.

Udsnit af Flensborg Avis 27. november 1916 med omtale af kamppatrulje "Hansa" udført af blandt andet Infanterie-Regiment "Bremen" Nr. 75 25.-26. november 1916
Udsnit af Flensborg Avis 27. november 1916 med omtale af kamppatrulje “Hansa” udført af blandt andet Infanterie-Regiment “Bremen” Nr. 75 25.-26. november 1916

Du har læst, at Regimentet ”Bremen” har haft Patrouilleforetagender. Ja, det stolte Regiment ”Bremen” er helt rigtigt mit Regt. No 75, ca. hundrede Mand frivillige var fra vort Rgt en lille Smut over i den engelske Grav, snappede 25 Fanger og var saa rask tilbage igjen. Paa Grund af, at Overfaldet foretoges uformodet og hurtig kom det ikke til nogen Fægtning og vi tabte kun en Mand, som var uheldig at hage med en Haandgranat i Pigtraaden, som derved kom til at eksplodere og dræbte ham selv. Vi havde en Vogn staaende rede for at transportere mulige fangne Officerer. Dem fik vi dog ingen af. Jeg laa jo den Gang i Staffete mellem første og anden Stiling og havde selvfølgelig ikke andet med Patrouillegangen at gøre, end at det kunde bringe nogle flere Meldinger. Men da en Tidlang slet ingen Meldinger kom, saa har jeg lagt mig hen at sove og har ikke mærket det mindste til det Hele. Det hele har ikke mindste Betydning, det skulde da i det Højeste være i Oplysningsøjemed.

Kort over operation "Hansa" gennemført 25. - 26. november 1916 (Zipfel u. Albrecht: Geschichte des Infanterie-Regiments Bremen (1. Hanseatisches) Nr. 75, Bremen 1934, s. 234)
Kort over operation “Hansa” gennemført 25. – 26. november 1916 (Zipfel u. Albrecht: Geschichte des Infanterie-Regiments Bremen (1. Hanseatisches) Nr. 75, Bremen 1934, s. 234)

Det var jo et sørgeligt Tilfælde med Lassen Rerup.

Pastor Tonnesens Skrifter, som Du har tænkt at bestille, er ikke noget Blad, men nogle Skrifter som Du kun faar tilsendt en Gang. At dømme efter Manden tænker jeg, at Skrifterne vil være rigtig gode. Er Sigmund Olsen endnu hjemme? Der er vel ellers saa omtrent gjort ren Kant, jeg forstaar ikke hvorfra Soldaterne skal tages til næste Aar, men maaske Kvinderne saa kommer for Tur.

Hjertlig til Dig og Børnene
Din egen Lorens

26. november 1916. “Kompagni-bedstefar” – Peter Poulsen indkaldt som 43-årig

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. Han var rekrut ved IR49 i Gnesen.

Det var ikke Kærlighedsbud, der var ude efter os danskindede Sønderjyder, naar Udskrivningskontorets røde Indkaldelsesordrer naaede vore Hjem.

Vi syntes, vi havde alt at tabe og intet at vinde, og det blev krævet, at vi skulde staa Side om Side med og kæmpe for dem, vi hjemme havde kæmpet imod med en god Samvittighed, saa det var med Angst og Bæven, vi tog Afsked med vore Hjem, for at gaa med ud i den frygtelige Krig.

Jeg var indkaldt adskillige Gange, men kom stadig tilbage paa Grund af Reklamationer [Ansøgning om Dispensation eller Udsættelse, RR]; men den 16. November 1916 blev det Alvor.

Da det forsinkede Tog naaede Haderslev, var de allerede i fuld Gang med at udtage Mandskabet, som skulde sendes bort, og saa snart jeg fik Øje paa det Mandskab, der var opstillet ude paa Pladsen ved Frue Kirke, sagde jeg til min Rejsefælle: „I Dag bliver det min Tur.”

„Hvorfor det?” spurgte han. „Jo, for kan du ikke se, at det Mandskab, der bliver stillet op dér, passer for mig at komme ud i Krigen med.” Det var nemlig saa godt som lutter 18-Aars Knøse. Jeg havde jo rejst i en Del Aar med Korsets Evangelium iblandt vort Folks Ungdom, saa det maatte falde ganske naturligt, at med den Ungdom maatte jeg ogsaa ud i Krigen.

Da Indrulleringerne var forbi, og de overtallige rejst hjem, stod vi 500 Mand i Haderslev, hvortil der senere kom 300 i Flensborg. Vi var samlede i et af Byens største Lokaler, og al Slags Skæmt havde frit Slag imellem os.

Saasnart de unge var klar over, at jeg skulde med, og det gik fra Mund til Mund: „Skal du ogsaa med!” saa var der et vittigt Hoved, som sagde: „Ja, skal du med, saa skal du være vor  Kompagni-bedstefar,” hvortil jeg svarede Ja.

Saa derfra stammer det hæderlige Navn „Bedstefar”, som jeg gaar under den Dag i Dag blandt mine unge Kammerater fra Krigens Tid.

Næste Morgen Kl. 4 stod vi paa Banegaarden i Haderslev, kom ind i Vogne og kørte til Flensborg, hvor de 300 Mand kom til, og saa videre til Gnesen. Den 18. henimod Midnat naaede vi til Gnesen (i Polen).

Næste Morgen blev vi saa opstillede paa Eksercerpladsen, Krigsartiklerne blev forelæst, og derefter blev der spurgt, om vi havde forstaaet dem, og om vi havde noget at bemærke til dem.

En af de unge Kammerater traadte da frem, og mens Graaden sad ham i Halsen, spurgte han, om det var ham tilladt at skrive Dansk hjem til sine gamle Forældre, for de kunde ikke forstaa Tysk.

Feltwebelen svarede da, at det kunde han ikke selv afgøre; men han vilde indhente Svar fra Bataillonskommandøren, en Major Dockhorn.

Om Aftenen ved Parolen kom Svaret, at vi maatte skrive Dansk og tale Dansk, saa meget vi vilde.

Saa blev vi ført til Munderingskammeret, hvor vi blev iført „Kongens Klæder”.

Men her viste sig den første store Vanskelighed: De havde nemlig Uniformer nok, som passede udmærket til de 18-Aars Knøse, men de var alt for smaa til den 43-aarige „Bedstefar”. Hver Gang jeg prøvede en Uniformsfrakke, viste det sig, at den kun kunde naa saadan omtrent til midt paa Ribbenene, og der manglede da ogsaa 5-6 Tommer i, at Bukserne kunde naa sammen.

Underofficeren paa Munderingskammeret var en brøsig Herre, han blev snart utaalmodig, kastede mig det ene Sæt Tøj i Hovedet efter det andet med den Bemærkning: „Det passer”, og jeg var saa meget Soldat, at jeg vidste, at jeg havde at svare „Javel”.

Men naar jeg saa fik det paa, viste det sig alligevel, at det passede ikke; saa jeg maatte gaa bort fra Kammeret i mit eget Vadmelstøj.

Saa begyndte vi saa smaat at komme ud paa Eksercerpladsen og gjorde de første Bevægelser.

Jeg var blevet tildelt 49. Infanteriregiments 3. Kompagni, men efter at Officererne havde faaet Mandskabslisterne gennemset, fandt de ved hele Bataillonen 22 Mand, som var over 18—19 Aar. Nogle var
langt op i Trediverne, og jeg var 43. Saa blev vi tildelt 2. Kompagni, og der blev vi Rekruttiden ud.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).

 

25. november 1916 – Lorens Jepsen: “ingen end Oldinge og Børn tilbage”

Lorens Jepsen var landmand fra Valsbøl lige syd for den nuværende dansk-tyske grænse. I januar 1916 blev han tildelt Infanterie-Regiment Nr. 75, der i efteråret 1916 lå i stilling mellem Blangy og Tilloy ved Arras.

Skg. d. 25. November 1916

Min kære Anne!
Jeg takker for et Brevkort, hvori Du meddeler mig, at det gaar Eder godt. Det glæder mig, at Bedstemoder nok gider være hos Eder[.] Ja, Asmus er vel endnu Bedstemoders Dreng[.] Det var da godt, naar han kunde lære lidt i Skolen, men Hjælp hjemme maa han have, ellers bliver det aldrig til noget. Og det virkelig Hjælp, ikke at han lærer at ramse noget op uden ad, men saaledes at han selv lærer at forstaa det, som Undervisningen drejer sig om. Forhaabentlig har Du Tid at hjælpe ham nu.

I har nok haft meget haard Vinter. Her er det disse Dage atter ruset[?]. Koldt er det egentlig ikke her i Frankrig om Vinteren, i hvert Fald dog ikke saadant som vi tænker os Vinterkulden, men saa er det til Gengæld desto mere vaadt, thi regne gør det næsten til Stadighed. Krigen vil jo ogsaa vare denne Vinter endnu, det er der vel ingen, der tvivler om mere, bare vi faar Fred til næste Efteraar. Dog, hvem ved, sikkert er det jo langtfra, men det er dog sandsynligt. Alt bliver knappere og Stillingen forværres fra Dag til Dag, saa jeg synes det paa den ene eller andne Maade maa til en Katastrofe.

Jeg læser i Avisen fra Als, at der er bleven stjaalet Kartofler fra Marken. Sidder der endnu Kartofler i Jorden der hjemme? Har alle faaet Rug saaet. Vinteren er vist kommen de fleste for tidligt, thi ogsaa Arbejdskraften er jo meget knap, og da der jo stadig drags Folk ind, saa er der vel næsten ingen end Oldinge og Børn tilbage, og disse sidste tager de vel i Foraaret efter Konfirmationen og stikker dem direkte i Trøjen, uddannet er de fleste jo nu saa nogenlunde gennem Ungdomsværnet. Det synes nu ogsaa, som om der skal indføres Civil-Arbejdspligt. Det bliver jo vær[r]e og vær[r]e, det er jo det rene Slaveri, det er jo ikke et Haar bedre end Livegenskabet i Middelalderen. Det er dog skammeligt, at der ikke indledes Fredsforhandlinger, men der skal vist mere til, førend Mikkel kryber til Korset.

Tiden løber ellers tæmmelig rolig for os her, og tillige ensformig paa Søgn og Søndage er der ingen Forskel[.] Forleden talte min Kam[m]erat og jeg om at i denne Maaned dog ogsaa havde Bededag. Dagen efter læste vi i Avisen at det den foregaaende Dag just havde været Bededag. Saaledes lever vi her som Hedninger.

De hjerteligste Hilsner til Dig, Børnene og Moder
Fra Din egen Lorens

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

30. september 1916 – Ribe Stiftstidende: nye indkaldelser

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Omfattende nye indkaldelser?

Der vil i nær fremtid blive foranstaltet afholdt sessioner, til hvilke skal møde ikke blot alle 18-aarige, der hidtil undgaaet at blive udskrevet og er sat over i Landstormen, og de ved tidligere sessioner som garnisons- eller arbejdsduelige betegnede værnepligtige, men ogsaa alle værnepligtige, der er født i tiden mellem 1897 og 1869 og hidtil er stillede tilbage som følge af legemsfejl samt endelig alle værnepligtige, der er født den 8. september 1870 eller senere og som tidligere er bleven betegnet som varigt uduelige, varigt garnisonsuduelige, varigt felt- og garnisonsuduelige og varigt fuldt invalide!

 

Fedtkort og ægkort

indføres fra 1.okt. d. A.

 

Telefoneringen,

der har været underkastet stærk indskrænkning, er nu i almindelighed tilladt indenfor de lokale omraader, i byerne f.eks. indenfor bygrænsernes omraade.

 

Belgiske æbler

indføres nu i Tyskland i vid udstrækning. I mandags ankom den første vognladning til byen Slesvig, der venter en ny vognladning i disse dage, De sælges i portioner paa 10 pund.

 

Faldne

Købmand Chr. Jessen, søn af snedkermester J. Jessen i Barsmark ved Løjtkirkeby, nævnes som falden paa Vestfronten.

Jacob Jacobsen fra Blansskov i Sundeved er falden, 23 aar gl.

Arbejdsmand Nis Outzen fra Rougstrup i Moltrup sogn er falden, 33 aar gl. Han efterlader hustru og tre smaa børn.

I tabslisten meddeles, at Eduard Wilke fra Nordborg og Julius Braasch fra Sønderborg er faldne.

Hans S. Hansen og hustru i Rejsby-Ballum har modtaget efterretning om, at deres søn Martin er falden, 23 aar gl.

Gaardejer Peter Jørgensen og hustru i Pøl ved Nordborg har faaet meddelelse om, at deres ældste søn Peter, 22 aar gl., er død paa et lazaret. En anden af deres sønner er savnet.

H. Jelschen og hustru i Lundsbæk ved Vojens har modtaget efterretning om, at deres yngste søn Behrend er død af sine saar.

 

Saarede

Arbejdsmand Hans Petersen i Aabenraa er bleven saaret i venstre haand og kommen paa et lazaret i Slesvig.

Landmand C. Sievertsen paa Gaardeby Mark har modtaget budskab om, at hans plejesøn Peter Jacobsen er saaret.

Murermester Christiansen i Kravlund har faaet meddelelse om, at hans søn H. Christiansen er bleven saaret paa begge hænder. Han ligger paa lazaret i Frankrig.

I tabslisten meddeles, at Peter Clausen fra Ullerup og Lorenz Lorenzen fra Gaaskær er haardt saarede.

 

I fangenskab

Skipper Jes Maags søn fra Løjtkirkeby er saaret og i fransk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Nis Jacobsen fra Jægerup Mark er i  fangenskab.

 

Savende

Agent Meien, Aabenraa savnes.

Hvem kan give oplysning om gaardejer Rasmus Heisel fra Alslev ved Jordkær, der har været savnet siden den 31. august efter en fægtning ved Tonstobaby; der foreligger mulighed for, at han er i fangenskab.

Landmand Overbecks hustru i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes mand savnes.