Tag-arkiv: sårede

19. september 1918 – Claus Juhl: ”Det er resten af Bumann, og nu går jeg til Tyskland.”

Claus Juhl blev indkaldt ved krigens udbrud og kom Fußartillerie-Regiment Nr. 20´s anden bataljon, der deltog i kampene både på øst- og vestfronten. I september 1918 befandt han sig i Frankrig.

Den 19. om morgenen kom kanonér Panger tilbage med et grimeskaft, som han smed fra sig med de ord: ”Det er resten af Bumann, og nu går jeg til Tyskland.”

Buman var navnet på en hest, som han skulle trække tilbage, den blev imidlertid skudt undervejs, og han selv fik et sprængstykke i venstre skulder. Sergent Röhrs fik en tommelfinger skudt af, Overgefreighter Lohse, som i civil var storkøbmand i Lybeck, fik et øre og et øje demoleret, idet han gik forbi en af kanonerne, som blev affyret i samme øjeblik. Sergent Grabowski blev let såret ved venstre side af hovedet. Overgefr. Hoch gjordes ukampdygtig ved, at de satte ham en kanonlavet på foden.

Om middagen kom jeg ud i stillingen for at løse sanitetsgefreiter Jepsen af, han skulle køre på orlov. Vi kom forbi stedet, hvor Bumann lå, knoglerne var kun tilbage, kødet var hentet til bøf.

Dagen over livlig artilleriild, da tyskerne var gået over til modangreb. Vejret var klart, men flyverne forulempede os ikke ret meget, thi der blæste en stærk storm. Et par dage i forvejen mistede 7. batteri 17 heste ved et flyverbombardement. Den 18. faldt batteriføreren sammen med 2 andre, medens 2 mand blev hårdt såret.

(Dagbog renskrevet af Pernille Juhl, der har brugt den som inspiration til den historiske roman “Vent på mig Marie”)

18. september 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Frederik Paulsen i Løjtkirkeby har faaet meddelelse om, at svigersønnen Conze er falden. Han efterlader enke og et barn.

Gaardejer Asmus Petersen i Bovrup har modtaget budskab om, at hans eneste søn Asmus S. Petersen er falden.

Landmand Jens Jørgensen og hustru i Bovlund har modtaget meddelelse om, at deres søn Povl er falden den 10. august.

I tabslisten meddeles, at Lorenz Jensen fra Bovrup og Peter Nielsen fra Kjelstrupskov er faldne, at Enevold Enevoldsen fra Barsmark er død af sygdom, at Johannes Erfurt fra Haderslev er død af sine saar.

Saarede

Wilhelm Byriel fra Hostrupskov ved Aabenraa og Waldemar Thyssen fra Gesing ved Skærbæk er haardt saarede.

Ifølge tabslisten er Peter Jørgensen fra Skjoldager og Karl Kissow fra Stenderup i Haderslev kreds haardt saarede.

Savnede

Enkefru Borchert i Toftlund har modtaget efterretning om, at hendes søn Christian er savnet.

Ifølge tabslisten er Hans Schmidt fra Krogstrup savnet.

Fru Koberg i Aabenraa har modtaget meddelelse om, at den ene af hendes sønner G. Koberg er savnet siden den 30. august.

Tømrermester Jürgen Jürgensen i Haderslev har faaet efterretning om, at hans ældste søn Niels Jürgensen er savnet.

Enken Wonsmos i Haderslev har faaet efterretning om, at hendes søn Christian har været savnet siden den 2. september.

Ifølge tabslisten er Christian Jørgensen fra Høkelbjerg og Robert Kock fra Haderslev savnede. 

I fangenskab

Fra Johannes Rudebæk i Løjtkirkeby er der indtruffet efterretning om, at han er i fangenskab.

Smedemester J. Abild i Hellevad har fra sin søn Andreas modtaget efterretning om, at han er i fransk fangenskab.

Ifølge tabslisten er Thomas Paulsen fra Rurup i fangenskab.

Ifølge tabslisten er Nis Jepsen fra Bodum og Hans Lund fra Jordkær vendt tilbage fra fangenskabet.

16. september 1918 – Ribe Stiftstidende: Saalenøden er bragt til ophør

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nye krigssaaler

Den tyske teknik har ogsaa fundet en udvej af saalenøden. Der er allerede nu erstatsningssaaler i handelen, som rigtignok ikke ejer alle læderets behagelige egenskaber, men med hensyn til det vigtigste: varme og vandtæthed ikke skal give lædersaalerne noget efter. Spærretræsaaler (let træ og læderaffald)  og træhalvsaaler har allerede heldigt staaet deres prøve i land og by. Det vil sige naar de er blevne sagkyndigt forarbejdede. Dette punkt er så vigtigt, at krigsmyndighederne i Berlin endog har maattet indrette et særligt læreværksted for erstatsningssaalernes bearbejdelse, hvor skomagere fra alle dele af Tyskland har gjort sig fortrolige med træsaalernes bearbejdelse. Hjemme har de saa lært deres viden fra sig til deres fagfæller. Det forsikres, at de, der bærer krigssaalerne, kan være sikker paa ikke at faa vaade og kolde fødder.

Faldne

Søren Skram fra Skærbæk er falden paa Vestfronten i en alder af omtrent 21 aar.

I tabslisten meddeles, at Albert Weisz fra Haderslev er falden.

I marinens tabsliste meddeles, at Wilhelm Sasz fra Aabenraa er død og at Christian Andresen fra Aabenraa meldes savnet; det formodes dog, at han er død.

Kresten Moos fra Bramdrup og Andreas Nielsen fra Arnum er døde af deres saar.

Saarede

A. Schnittgaard fra Ris-Hjarup er blevet saaret og befinder sig i et lazaret i Bayern.

Savnede

Peter Nielsen fra Hostrupskov savnes.

Bager Ole Jensen, søn af bagermester P. Jensen i Haderslev, har været savnet siden begyndelsen af denne maaned.

I fangenskab

Familien Aug. Schlüter i Skærbæk har fra sønnen Georg faaet meddelelse om, at han er i fransk fangenskab.

Ifølge tabslisten  er Peter Nielsen fra Gramby vendt tilbage fra fangenskab.

Jørgen Hansen og hustru i Kliplev har modtaget kort fra deres søn Nis Jakobsen Hansen; han er i fransk fangenskab. 

9. september 1918. Advarsel fra oven: “Da var det, som om En siger: ‘Gaa bort her’.”

I september 1918 efterkom Georg Brodersen pastor Nic. C. Nielsens ønske om en beskrivelse af sin deltagelse i kampene den 8. august 1918 (den tyske hærs “Sorte Dag”) og dagene derefter.

(forsættelse af brev)

– Næste Dag, altsa den 9de, om Formiddagen, lugtede vi, at der var Ugler i Mosen. Tankene var ordnet bag Højene til nyt Angreb. Nu kommer Flyverne ogsaa an som Kragesværme og arbejder for, dernæst kommer Tankene væltende over Højene som svømmende Flodheste.

De har en forfærdelig moralsk Virkning, i Grunden er de de slet ikke saa farlige. Bagefter dem kommer Infanteriet stormende. Dog de fik en varm Modtagelse. Men til Venstre for os er der brudt igjennem og Vore viger tilbage; hvad der ikke viger, blev taget til Fange og vi stod og saa til, da de blev opstillet og aftransporteret.

Paa Grund af Trykket fra Venstre, forøget af attakerende Kavalleri, maa vi ogsaa vige, men da gav det Spaaker, en Hagl af Kugler sendte de efter os, og mangen Kammerat blev liggende. Atter fik jeg en Kugle gennem Tornisterne. En let Granat slaar ned et Par Meter fra mig og jeg blev overdænget med Jordklumper. Dog Herren holdt sin bevarende Haand over mig Liv. Lidt længere tilbage gjør vi atter Front, da faar vort Kompagni Befaling at gjøre et Modangreb.

Atter kaster vi os mod Fjenden og holder ham lidt tilbage, saa de Andre faar Tid til at samles og tage Stilling. Men ak, vort arme Kompagni! Døde, Saarede, og de, der ikke havde Mod til at gaa tilbage, forblev i Fjendens Hænder. Vi maatte endnu gaa tilbage til bag Framesville, hvor vi satte os fast til Natten. Da paa én Gang kommer bag fra de første Reserver (Bayere), de gjorde strax et Modangreb men opnaar ikke noget, dog Ingen var gladere end vi. 19 Mand talte vort Kompagni, Dagen før var vi 70.

Den 10de holdt vi Stillingen, og Fjendens Kraft var brudt. Dog om Aftenen forlod vi frivillig Stillingen og trak os tilbage i en bedre. – Dog før vi forlod Stillingen, erfarede jeg atter en haandgribelig Herrens Bevarelse. Der laa stærk Ild paa Graven (Skyttegraven), og jeg laa i et Hul i Graven. Da var det, som om En siger: ”Gaa bort her”. Jeg fjærner mig og lægger mig i et andet Hul, og næppe er jeg borte, slaar en Granat ned i Hullet, hvor jeg havde siddet. Da kommer det atter for mig: ”Gaa bort her.” Jeg fjærner mig hen paa min rigtige Plads og næppe har jeg sat mig, da slaar en Granat ned i Hullet, hvor jeg havde siddet.

4 af min Gruppe er saaret, 1 død, og jeg fik kun en lille Bule paa Baghovedet af en Sten. Skælvende maatte jeg takke Herren for hans Godhed imod mig.

De Saarede blev bragt tilbage og den Døde jordet, før vi gik bort. Saa maatte vi endnu blive i Stillingen til den 14de, da vi endelig blev afløst og kom tilbage i Ro, som vi saa haardt trængte til. Nu er de skønne Dage forbi og vi ligger atter i Stilling. Jeg haaber og beder til Gud, at Krigen naa naa sin Afslutning, før Vinteren begynder, og slutter saaledes min Beretning i Haab om et glædeligt Gjensyn i Hjemmet. Deres Taknemmelige
G.C. Knudsen.

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, P116)

7. september 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Arbejdsmand Chr. Autzen fra Løjtkirkeby er falden under de sidste kampe ved Vestfronten. Han efterlader sig enke og 4 ukonfirmerede børn.

Peter Aarøe og hustru i Stubbæk ved Aabenraa modtog i mandags efterretning om, at deres søn Nis er falden.

Lærer Jens Heinrich Westergaard fra Københoved er den 13. august falden ved Vestfronten, 29 aar gl.

P. Guldbrand og hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn Peter død paa et feltlazaret i Rusland.

Marius Leinweber fra Haderslev er død af sine saar.

Saarede

Heinrich Thomsen fra Gejlaa er haardt saaret.

Savnede

Tidligere gæstgiver Andreas Birkedal i Jels har faaet meddelelse om, at hans yngste søn Andreas er savnet.

Endvidere har Knudsen i Farris faaet meddelelse om, at hans søn har været savnet siden den 18. august

20. august 1918 – Hejmdal: Kreaturtælling

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Kreaturtælling

Den 2. September vil der atter blive foretaget en Kreaturtælling, der omfatter Heste med Undtagelse af Militærheste, Hornkvæg, Faar, Svin, Geder, Kaniner og Fjerkræ (Gæs, Ænder, Høns, Kalkuner og Perlehøns).

Tællingen udstrækker sig ogsaa til Hestenes Anvendelsesart og til Tillægs-Ornernes og -Søernes Antal. Endvidere optælles Kalvene under 3 Maaneder i to Klasser nemlig: “under 6 Uger gamle” og “fra 6 Uger til endnu ikke 3 Maaneder gamle.”

Flyveralarm-Prøven

i Sønderborg er ifølge “S. Z.” begge Gange forløben tilfredsstillende. Som Følge deraf vil de til i Dag og paa Fredag bebudede Alarmprøver falde bort. Derimod maa der regnes med, at der senere en Gang vil finde en Alarmprøve Sted, der ikke er kundgjort i Forvejen.

Makrelfangsten

har nu begyndt igen i Vesterhavet, meddeles der fra Højer til “Tondernsche Zeitung”, og giver gode Resultater. Der finder en rivende Afsætning Sted af røget Makrel, der er en Lækkerbidsken; men der forlanges ogsaa 1 Mark for Stykket.


Fra Felten


Falden

Snedkermester Andreas Heinsen og Hustru i Rødekro har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Claus er falden den 1. August under de haarde Kampe ved Vestfronten. Den Faldne, der havde kæmpet ved tre forskellige Fronter, blev kun 20 3/4 Aar gammel.

Saarede

Marius Wolff, en Søn af Jørgen M. Wolff paa Skovby Mark ved Hoptrup, er bleven saaret og kommen til et Fæstningslasaret i Køln.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Niels Gramm fra Branderup er bleven let saaret.

Hjemvendte fra Fangenskabet

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Andreas Hansen fra Hokkerup ved Holebøl og Søren Ferslev fra Arnum i Højrup Sogn er vendte tilbage fra Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 20. august 1918)

17. august 1918. Bøllesværm på Blågårdsgade knuser ruder. Optøjer i København

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

De sidste Optøjer i København


Vor Korrespondent skriver til os fra København Onsdag:

Hvad der var forudset, skete ogsaa. Der udviklede sig Tirsdag Aften nye meget alvorlige Optøjer paa Nørrebro, og denne Gang var det uden nogen Forbindelse med noget forudgaaende Syndikalistmøde. Krydset, hvor Nørrebrogade, Fælledvej og Blaagaardsgade støder sammen, er bleven en fast “Festplads” for alle Københavns værste Eksistenser – og et tusindtalligt Publikum af Københavns gode Borgere, Mænd og Kvinder, gamle og Børn møder trofast frem og tager Pøbeloptøjerne som en særlig Forlystelse, der endog har den Fordel, at den er ganske gratis!

Dog – ganske gratis er den nu ikke. Det maa en Del af det store Publikum, der overværede  Forestillingen i Aftes, sande. Der faldt nemlig i bogstaveligste Forstand Brænde ned! Og det ramte ikke alene Bøllerne, men lige saa vel det skuelystne Publikum.

Som sædvanlig samledes Bøllesværmene ved Mørkets Frembrud paa Fælledvejen, og de fandt da deres trofaste Publikum paa Plads til at nye det Skuespil, der nu hver Aften siden Lørdag har været det beredt.

Henimod Midnatstid begyndte det. En Sværm af Urostiftere, der havde holdt til i Blaagaardsgade, knaldede 20-30 store Butiksruder og søgte at sprede de udstillede Varer omkring paa Gaden. Saa rykkede Betjentene frem, voldsommere og mere hensynsløse end nogen anden foregaaende Aften. Kort efter gik det paa samme Maade løs i selve Nørrebrogade, hvor “Skotøjsmessen”s Vinduer atter maatte holde for. Mange Par Fodtøj blev trukket ud af Vinduesudstillingen og stjaalet. Flere andre Forretninger maatte lide samme Medfart.

[…]

Politiet har nu opfordret Folk, der ikke har absolut Ærinde i de paagældende Gader om Aftenen, til at holde sig borte derfra efter Klokken ni. Thi det er nu Meningen  at gaa frem med haard Haand mod Urostifterne hver Aften, og der bliver ikke givet Pardon.

Efter Tildragelserne Tirsdag Aften skulde det ogsaa synes som Tilskuerne havde faaet en saadan Lektion, at de forstaar Formaalstjentligheden af at holde sig borte fra Optøjerne.


Dagens Nyheder


Strøm fra Elektricitetsværket

afgives indtil videre i Tønder kun i Tiden Klokken 7-9 Formiddag og 2-10,30 Eftermiddag.

Mindesmærkerne og Krigen

Ifølge “Flensburger Norddeutsche Zeitung” er Bismarck-Brøndens Germania Figur og de smaa Figurer i Bassinet paa Søndertorv i Flensborg “indkaldte til Krigstjeneste”, saa de vil blive fjernede for at blive omsmeltede.

Desuden følger Kejser Wilhelm den Førstes Buste ved Siden af Frue Kirke med, medens Wrangel-Mindesmærket i Byparken bliver staaende.


Fra Felten


Faldne

Enke Cathrine Schultz i Stevelt ved Øsby har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Søn Niels er falden paa Slagmarken den 3. August. Han blev 31 Aar gammel.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sergent Christian Jessen fra Perbøl ved Bolderslev falden.

Saarede

Maskinbygger Jens Møller, Søn af Urmager Møller i Ramsherred i Aabenraa, er under de sidste Kampe ved Vestfronten bleven saaret i den venstre Arm.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Münster fra Stubbæk ved Aabenraa, Knud Knudsen fra Kals og Oluf Krüger fra Nustrup er bleven let saarede.

I Fangenskab

Peter Hinrichs, en Søn af Maler Hinrichs i Gramby, der har været savnet i nogen Tid, har nu i disse Dage sendt et Kort hjem med Meddelelse om, at han saaret er falden i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Vicefeldwebel Ernst Zierahn fra Toftlund, der hidindtil har været meldt savnet, ifølge Meddelelse fra Udlandet befinder sig i Fangenskab.

Hjemvendte fra Fangenskab

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Karl Hansen fra Aabenraa er vendt tilbage fra Fangenskabet.

Forfremmet og dekoreret

Christian Juhl, Søn af Mælkekusk Juhl i Badstuegade i Haderslev, er ifølge “Dv.” bleven forfremmet til Gefrejter og har samtidig faaet tildelt Jernkorset.

Dekorerede

Automobilkusk Christian Jensen fra tværs, der for Tiden er hjemme paa Orlov, og Friedrich Riedell fra Notmark paa Als har faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 17. august 1918)

3. august 1918 – Fra Efterretningssektionens journal: ” til Dato faldet 5400 Md.”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detcht mod Fcia:

Gennem B: Af ca. 180000 (?) nordslesvigske Soldater er der til Dato faldet 5400 Md. Fra Krigen Begyndelse til Martsoffensiven iaar er af Tyskere faldet 1,400,000 Md., deraf rigelig 50,000 Officerer, Saarede 3,400,000, Marinen ikke medtaget. I Martsoffensiven fra 17/3-17/6 d.A. Er der faldet 120000 Md. Det samlede Tab til Dato af faldne, saarede og savnede er 6,000,000.

Da der i den tyske Rigsdag herskede stærk Utilfredshed med Martsoffensiven, blev der fra Fronten tilkaldt en Artillerigeneral, der holdt et Foredrag, i hvilket han bl.a. meddelte, at paa hans Front – 6 km – havde han 26 Batterier, men under Offensiven forøgedes de til 190. I 2 Dage beløb den forbrugte Artilleriamm. sig til lige saa meget som hele det Tyske Forbrug i Krigen 1870-71.

Meddeleren garanterer for disse Tals absolutte Paalidelighed med Undtagelse af de 180,000 nordslesvigske Soldater, der jo ikke kan være korrekt.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

1. august 1918 – Hejmdal: Nicht-epidemien

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Nicht? – Ikke?


Den sydfra indtrængte Nicht-Epidemi søger ligesom en anden Omgangssyge stadigt at vinde Terræn, og den er da nu hos os i Nordslesvig fuldt i Færd med at udvikle sig til en Ikke-Mani.

Som Smittebærere fungerer aldeles naturligt saadanne dansktalende Person, der har Omgang med Tysktalende og maaske til Jævnhold taler Tysk med disse.

Til dem, der lettest lader sig inficere, hører navnligt Ungdommen, og da især Damer, altsaa Personer med et lettere bevægeligt Sind, og blandt disse vel atter fornemmeligt saadanne, der har mere Naturel til at tale rigeligt end just til at tænke rigtigt; thi det indskudte eller vedhængte Ikke? er netop et Mundheld, der paa Grund af sin Overflødighed vidner om en skødeløs Tankegang.

Man høre f. Eks. følgende ulogiske Udtalelser:

“Da jeg for lidt siden gik op ad Trappen, følte jeg pludseligt et Stik her i venstre Side – ikke?”

“Ja, du kender jo ikke den unge Hr. Andkjær, men jeg kan sige dig, at han er et yderst elskværdigt Menneske – ikke?”

“Nu skal jeg fortælle dig en Nyhed; tænk dig, Mimi Olsen meddelte mig i Gaar Aftes i al Fortrolighed, at hun er bleven hemmelig forlovet – ikke?”

“Ved du hvad? I Nat drømte jeg at du havde faaet Vinger og fløj op paa Rygningen af Henningsens Hus – ikke?”

“Du vil maaske næppe tro det, men i Gaar hørte jeg vor gamle Præst sige “Pinedød” – ikke?”

Eller man kan læse følgende Brudstykke af en Beretning, som jeg en Gang i Fjor havde Lejlighed til at høre af en Kone fra Aabenraa:

“Sidst Daw vå æ o min Søste omm ad Felstedskaw. Law vi sin vå kommen godt aa e Hjemvaj, gå de sæ aa jen Gang te å ræn’ – int’. Så soej’ æ te min Søste: “De vå da kjawt, te vi inne Paraply fæk med.” “Ja”, soej hun, “men de é dé jo int’ nawe å gø ved”. O’ vi trasked da sin vi’e. Law vi så kom ue te a Skasé, så kom dé jawn’ en Vuen køjren synnefra – int’, ó nok, ó så spu’e æ da a Knajt – fó de vå en ung Knajt, dé kom køj’ren – int’ – om vi måt køj’e med, ó de mått’ vi da nok. Men law vi sin vil te å klar op aa e Vuen ó æ kom te å se op aa e Knajt, så blew æ aa jen Gang’ va, te de vå en goej Bekæen – int’? Fó tænk, de vå min Broesøn, ham Jens Pede, dé sidste Aae te Majdaw kom ue å tjen’ aa e Laen. “Naj, é de dæ, Jens Pede?” soej æ sin, “de vå da glant, fo vi jawn’ skul kom op å køj’e med dæ.” No, vi kom da sin aa e Vuen. Men law vi haj fåt vos såt terett’, kom æ te å se noer ad mæ, ó s¨blaw æ va, te æ haj fåt en stoe Plet aa min Kjuwl – int’? “Naj se”, seoj æ, “de vå da en Skam; æ må vist haj våt fo næe ved o Juwl, fo de é nok SMørels helle såent nawe Feddels”. Men tænk, Jens Pede han griin’ kun bare – int’? ó så soej’ han: “Ja, men do kan jo trøst’ dæ ved, te do hæ fåt et urren Fedtkort!”         


Dagens Nyheder


Høstudsigterne

I det bekendte holstenske Blad “Itzehoer Nachrichten” meddeles, at der efter paalidelige Opgivelser nu kan gives en samlet Oversigt over Høsten i Slesvig-Holsten.

Det væsentlige er, at Høstudbyttet betydeligt vil overskride Høsten i Fjor. Vintersæden staar fortrinligt, Sommerkornet tilfredsstillende, Oliesæden godt; Roefrugterne har udviklet sig fortrinligt efter den rigelige Nedbør, saa man kan regne med et meget godt Udbytte af Kartofler og Roer.

Det ovennævnte Blad skriver til Slutning: “Naar vi faar godt Høstvejr, kan vi med større Fortrøstning imødese den femte Krigsvinter. Vorherre forlader ingen Tysker! Alt er blevet meget bedre, end vi troede for en Maaned siden.”

 Mand, Hustru og Søn dekorerede

Gæstgiver og Landmand Jes Hansen i Gallehus ved Jordkjær, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse og været med i Italien og ved Vestfronten, og som for Tiden er hjemme paa Orlov, modtog i Tirsdags Meddelelse om, at han har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse.

Hans Søn, der ligeledes tjener ved Vestfronten, har erhvervet sig den samme Udmærkelse.

For nogle Dage siden fik Fru Hansen af Amtsforstander Clausen i Aarlev overrakt Fortjenstkorset for Krigshjælp. Hun har i de 4 Aar, hendes Mand har været fraværerende, drevet det med Gæstgiveriet forbundne Landbrug. 


Fra Felten


Døde paa Lasaret

Chr. Moos i Bramdrup ved Haderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at ogsaa hans anden Søn, Kresten, er blevet et Offter for Krigen, idet han den 15. Juli er død af sine Saar paa et Feltlasaret. For den Afdøde, der blev 23 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 4. August om Eftermiddagen Kl. 3 1/4 i Moltrup Kirke.

Som i Korthed meddelt i Mandags, er Flyver-Underofficer Kresten Eeg, Søn af tidligere, nu afdøde Købmand Hans Eeg i Over-Jerstal, hvis Enke bor i Brendstrup, den 18. Juli afgaaet ved Døden som Følge af Brandsaar, han havde faaet ved Branden af en Flyvemaskine. Den Afdøde, der opnaaede en Alder af kun 25 Aar, laa aktiv Soldat ved Krigens Udbrud og deltog som Infanterist i en lang Række meget haarde Kampe og blev flere Gange saaret. Bl. a. var han med ved at indtage Lüttich. Han var en modig og uforfærdet Soldat, der var udmærket med Jernkorset af baade anden og første Klasse. Efter at have været saaret anden Gang, var han ikke mere duelig som Infanterist og kom da til Flyvevæsenet. Her udmærkede han sig ligeledes og opnaaede i forholdsvis kort Tid Flyver-Certifikatet og forfremmedes til Underofficer. – En Broder til ham, Købmand Peter Eeg i Jels faldt i Fjor i Frankrig.

Død i Fangenskab

Knud Nielsen fra Øsbyhage i Vonsbæk Sogn, der den 24. Juli i Fjor faldt i rumænsk Fangenskab, er ifølge Meddelse fra en Kammerat afgaaet ved Døden som Følge af Sygdom i Januar Maaned i Aar. Han efterlader sig Enke og 3 Børn. En Sørgegudstjeneste vil blive afholdt i Vonsbæk Kirke Søndagen den 4. August kl. 10.

Saarede

Nikolaus Lind, Søn af Tagtækker H. P. Lind i Løjtkirkeby er under de sidste Kampe ved Reims bleven saaret i Hovedet af en Granatsplint; han har dog selv kunnet skrive hjem.

Hans Schau, Søn af Glarmester Schau, Søn af Glarmester Schau paa Klingberg i Haderslev, er ifølge “Schl. Grp.” bleven let saaret af en Granatsplint. Han har været saaret én Gang tidligere, nemlig i Begyndelsen af Krigen ved Østfronten.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Gefr. Jes Bruhn fra Abkjær, Underofficer Søren Olesen fra Skærbæk, Jens Bøttger fra Stepping og Nikolaj Hansen fra Aabenraa let saarede; de to sidstnævnte er forblevne ved deres Troppeafdelinger.

I Fangenskab

Ifølge den sidste Tabsliste over Kolonitropperne er Styrmandsmat Max Møller fra Aabenraa og Underofficer Lorenz Mathiesen og Overmaskinistmat Franz Norling fra Graasten falden i engelsk Fangenskab og internerede i Tysk-Østafrika.

(Læs hele Hejmdal fra 1. august 1918)

29. juli 1918 – Rasmus Damm: “Den ene Fod var reven af lige under Knoklen …”

Rasmus H. Damm fra Storvig ved Toftlund blev indkaldt i marts 1916 og  gjorde tjeneste ved minekasterne først på østfronten og fra begyndelsen af 1918 på vestfronten.

29.7.

Vi ligger ved Sailly sydvest for Amentières. Det går hårdt til her i Flandern nu. Hver Nat angribes der, snart er det Tommy der angriber og vore Folk jages frem til Modangreb, snart er det omvendt. Kampen bølger frem og tilbage, en Kilometer frem den ene Dag og maske to tilbage den næste Dag. Resultatet er at Tusinder af Soldater sætter Livet til. På en Kirkegård ved Armentières var jeg lidt inde at se mig omkring. Række ved Række var der af Kors ned Navne pa tyske Soldater, alle er de faldne siden Offensiven i April. Jeg spurgte nogle Soldater, som gik der og arbejdede, om de vidste hvor mange Faldne her lå begravet. Der er nu godt 33 Tusind, blev der svaret. Så kunne jeg så nogenlunde forstå, at jeg ikke kunne overse hele Kirkegården. Fra hvor stort et Afsnit de var samlet, fik jeg ikke at vide.

Ikke alene Menneskeliv går til Spilde, men også store Mængder af Materiel. Den Munition, vi skulle have forpulvret her, tog Tommy sammen med Stillingen. Men Livet og Lykken er omskiftelig. Tommy er igen trængt tilbage og vor Munition er tildels i Behold. Nu går vi og slæber Resterne deraf tilbage. Jeg har ikke været med derude endnu, men går her ved Munitionslageret og ordner Sagerne lidt. Det er heller ikke lutter Fornøjelse at være med derude Selv om Tommy også skyder lidt her omkring, så skydes der dog mere på Stillingen og de nærmeste Forbindelseslinier.

Forleden Aften blev vore Folk, som arbejder derude sammen med andre Afdelinger, beskudt af Tommy. De havde en del Munition slæbt samman ved Kanalen derude og var ved at læsse det pa Vogne. Da ramte en Granat ned pa Pladsen og Folkene fløj hulter til bulter imellem hinanden. Det gav 5 Døde og 7-8 Sårede. En mand røg i Kanalen, men fik sig ved egen Hjælp bjærget op på det tørre igen. Det viste sig, da han kom op at han havde mistet begge Fødder og en Hånd. Den ene Fod var reven af lige under Knoklen, den anden halvvejs ved Knæet og Hånden var reven af lige over Håndleddet. Han døde undervejs til Lazarettet af Blodtabet. Sanitetsafdelingerne kan ikke overkomme alt Arbejdet, og der er Knaphed med Forbindstoffer, så af den Grund dør vel også mange af de Sårede. Det er vel også bedre at dø straks, end at leve et Liv som Krøbling.

Vi blev vældig begejstrede den Dag vi kom hertil, thi vi opdagede en Mark med Bønner. Hvad det var for Bønner, ved jeg ikke. Dog var det ikke af den slags Bønner, som Præsten fremsiger, men Bønner som måtte kunne spises. Vi plukkede Bønner, når vi havde lidt tid, og nogle Mand blev sat til at plukke Bønner til Køkkenet. Og så blev der Kogt Bønner. Men jo længere de kogte, des hårdere blev de.næsten, og tilmed blev de sortbrune. Ved køkkenet gik det ligeså, og trods Ædikke, Salpeter og andre Kemikalier til Blodgøring af Bønnerne, blev det dog ikke den Dag vi fik Bønnesuppe fra Køkkenet. Vi fik så udleveret noget andet spiseligt. Bønnerne blev holdt i Kog til næste Dag, men var trods det lige så hårde som for. Vi spiste dem dog trods al deres Modstand. Resten af de samlede Bønner blev kørt gennem Kødhakkemaskinen før de blev kogt, så var vi da sparet for Arbejdet med at tygge dem.

Nu er det nok snart Slut med Opholdet her. Vi har Munitionen samlet og venter kun pa Ordre til at flytte igen. Forhåbentlig kommer vi så i lidt bedre Kvarterer, thi her lever vi så at sige i Hundehuse. Vi har langs med et Dige lavet os nogle Hundehuse af hvad vi kunne få fat på. Så har vi smidt lidt jord op omkring og ovenpå, for at have lidt Dækning mod Granatsplinter. De er alle vidt forskellige i Størrelsen, vi er fire Mand i vores. I de øvrige er der fra 3 til 8 Mand. Fælles for dem alle er, at det Antal Mand netop kan ligge i dem. Højden i dem er ikke større, end at man lige netop kan sidde på Halen.

(Rasmus Damm: Dagbogsoptegnelser fra Krigen 1916-18)

 

26. juli 1918: Foreløbig status over døde og sårede

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag.

Ved ca. 12 tiden begyndte det at regne ganske voldsomt. Det strømmede bogstaveligt ned. Vi havde intet steds, hvor vi kunne ty hen. Vi kravlede ind under kanonen, men denne gav kun lidt beskyttelse mod den voldsomme regn, der syntes slet ikke at ville høre op. Vi skød dog ikke om natten.

Vi sov ikke hele natten men talte sammen om, hvem der var blevet såret, eller forsvunden, død og savnet. Af den gamle stab, som vi havde været sammen med siden august 1917, var følgende borte:

Unteroff. Goldberg – hårdt såret

Gefreiter Schäfer – hårdt såret

Unteroff. Mändler – hårdt såret (død, halsen skåret over)

Kanoner Steinhauer – hårdt såret

Kanoner Panitz – såret

Kanoner Halfpap – såret

Obergefreiter Schröpfer – såret

Unteroff. Brinkmann – såret

Desforuden mange af de yngre, som var kommet til senere, men som vi ikke kendte ret meget til. I alt tabte batteriet 2/3 af mandskabet og halvdelen af hestene. Stemningen var langt nede hos de efterlevende, vi var våde, sultne og trætte. Men ved daggry tog regnen noget af, og ved ca. 8 tiden skinnede solen.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

25. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: holdbarhed uden henkogning

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hvordan grønsager kan gøres holdbare uden henkogning

I Kieler Zeitung gives følgende raad med hensyn til at kunne gøre ærter og andre grønsager holdbare: Ærter, bønner, karotter og overhovedet alle friske grønsager kan gøres holdbare, naar de i ulastelig og ren tilstand fyldes i glas, overhældes med frisk, koldt vand fra vandledningen, og glassene derefter lukkes lufttæt med pergamentpapir. Grønsagerne kan da holde sig et helt aar, dersom glassene ligger i en tør og kølig kælder.

Passene i grænseomraadet

Generalkommandoen i Altona har beordret, at alle ulæselige pas (Grenzausweise)  og saadanne med utydeligt stempel eller fotografi eller med en personbeskrivelse, der ikke passer mere, skal inddrages som ikke ordningsmæssige. Pas, der opviser saadanne mangler, fratages de paagældende, mod at der udstedes et bevis, og bliver sendte tilbage til den myndighed, der har udstedt dem. Beviset berettiger indehaveren til at udføre sine paabegyndte rejse. Men efter hjemkomsten skal den paagældende ufortøvet sørge for et nyt pas. Pas i grænseomraadet gælder i fremtiden kun for ét aar. Alle andre for tiden gyldige pas, uden bestemt opgivelse af, hvor længe de gælder, mister deres gyldighed den 30. juni 1919.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Mathias Rudolph fra Rangstrup, Ingevard Schmidt fra Bæk og Karl Schopp fra Haderslev er faldne.

Efter næsten 2 aars uvished har enke Anne M. Severin i Agerskov modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er falden i Frankrig den 2. september 1916, 37 aar gl.

Toldfunktionær Louis Keller og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at nu ogsaa deres sidste søn Willy er falden den 15. juli.

Forleden modtog værkfører Lorents Petersen  og hustru i Gramby budskab om, at den ældste af deres to sønner Christian er falden. 

Saarede

Karl Bruhn fra Haderslev er kvæstet.

Nis Vogensen fra Brorsbøl er haardt saaret og Johann Rasmussen fra Dyrhave ved Aabenraa saaret.

Anders Espensen fra Haderslev er bleven saaret.

Savnede

Karl Mortensen fra Varnæs savnes.

 

23. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: gendarmen fik kærnemælk i ansigtet

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Gendarmen fik kærnemælken i ansigtet

En bondekone var paa vejen ind til Flensborg med en spand kærnemælk, da hun mødte en gendarm, som forlangte at se, hvad hun havde i sin spand. Konen tog laaget af, og da gendarmen formodede, at der laa smør gemt paa bunden af kærnemælken, greb han med haanden ned i denne og fandt intet. Men konen blev vred og sagde: “Naar de vil vaske deres hænder i min mælk, saa skal de ogsaa have noget i ansigtet”, og dermed kastede hun gendarmen indholdet af mælkespanden i ansigtet.  – Om sagen vil faa et efterspil for retten, vides endnu ikke.

Faldne

Hans Henningsen fra Brøstrup ved Rødding er den 15.juni død paa et feltlazaret, 35 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Robert Falk fra Sommersted er falden.

Bagermester Iversen og hustru ved Jordkær Station har modtaget meddelelse om, at deres søn undervejs fra hjemmet til Rusland var bleven angrebet af lungebetændelse og død. En time før telegrammets ankomst var en anden søn kommen hjem paa orlov.

Fhv. musikdirektør P. R. Schmidt og hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn Nis den 13. juli er død af sine saar paa et krigslazaret i Bayern, 25 aar gl.

Sofus Clausen fra Rødding er den 24. juni død paa et lazaret ved Vestfronten i en alder af 32 aar. Han efterlader enke og en lille søn.

Enke Meta Hansen i Sønder Onlev ved Jordkær har modtaget efterretning om, at hendes søn Hans er falden ved Vestfronten den 7. juli, 19 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Lorenz Andresen fra Løjtkirkeby er falden; at Mathias Mortensen fra Brosbøl er død af sygdom og at Hans Fogh fra Østerlindet er død i fangenskab.

Friedrich Jørgensen fra Hønkys, der hidtil har været meldt savnet, er falden den 9. april 1917.

Efter 2 aars uvished har fru Katrine Schmidt i Hovslund modtaget meddelelse om, at hendes mand, Anker Schmidt, den 5. juli 1916 er død i Galizien af solstik, 39 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Jørgen Hansen fra Jægerup er druknet ved badning.

Saarede

Landeværnsmand Hansen fra Høkkelbjerg ved Aabenraa er haardt saret paa et feltlazaret.

Ifølge tabslisten er Nikolaj Grøftholdt fra Haderslev haardt saaret.

Savnede

Over-fyrbøder Christian Nielsen fra Vojens er savnet.

I fangenskab

Den indkaldte arbejdsmand H. Hundevadts hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at sønnen Karl Hundevadt er i fransk fangenskab. Foruden manden og den fangne 21 aar gamle søn er endnu en søn med i krigen.

Enkefru Petersen-Egebeck i Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes søn den 1. juni haardt saaret er kommen i fransk fangenskab.

Peter Olling fra Studstrup Mark er kommen tilbage fra fangenskab.

20. juli 1918: ”Syngende og dinglende fortsatte vi på vejen efter Troissy..” – Frederik Tychsen hjælper såret kammerart til feltlazaret

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag. De var imidlertid gået i stilling i nærheden af byen Troissy.

Det var den skæbnesvangre… Den 17. juli. Marneslagets tredje dag. Duggen var faldet, og luften var kølig. Vi spændte straks et par teltduge fra jorden op til kanonhjulet, sådan gjorde de også ved de andre kanoner. Hovedsagen var at komme til hvile så hurtigt som muligt. Vi kravlede ind under teltdugene og sov med det samme. Vi lå selvfølgelig, som vi plejede, på den bare jord med et tæppe og frakken over os.

Hvilen blev kun afkort varighed. Kl. ca. 1 om natten begyndte franskmændene med at beskyde vor stilling. Nedslagene blev hyppigere og hyppigere, og de kom nærmere og nærmere. Og det varede ikke længe, inden vi havde en fuldtræffer i teltet på den anden side af kanonen.

Unteroff. Goldberg fik det ene ben revet i stykker, det hang og dinglede i nogle blodige tråde. Der var flere døde. Vi fik benet bundet af, og han lå og jamrede sig; han havde store smerter. Vi besluttede os til at transportere ham tilbage til Troissy ca. 10 km. for at få ham afleveret i feldlazarettet og få ham hurtigst muligt under behandling.

Goldberg var jøde; mit første bekendtskab stiftede jeg med ham i Huissignis. Her i denne by i oktober 1917 mødte jeg ham på gaden, den dag vi drog i kvarter i denne by, jeg var meget træt og sulten, og i denne tilstand undlod jeg at hilse på ham, han råbte mig an, men jeg sagde, at han kunne holde sin kæft (jeg var meget træt og udmattet); vi var alene på gaden, men så gik han videre.

Da han så mig et par dage senere, spurgte han mig, om jeg mente det, jeg havde sagt til ham på gaden? Jeg sagde nej og forklarede ham, at jeg havde været meget træt, kunne ikke få mit kvarter osv. Så taler vi ikke mere om dette, sagde Unteroff. Goldberg, og efter denne tid, var vi gode venner.

Nu lå Goldberg og var meget syg; han svedte, de klare perler stod ham på panden, og blodet havde han smurt rundt omkring i ansigtet. Saniteteren havde givet ham en nødforbinding på, og det var alt, hvad han kunne gøre. Vi læssede ham på båren, Bernhardt Kop og jeg samt to andre løftede båren op på skuldrene, tog stokken i hånden og stavrede af sted med ham.

Vi gik ned til byen Oeuilly, og så fortsatte vi langs med landevejen, dog gik vi ca. 100 m oppe i marken, da landevejen hele tiden lå under ild. Vi gik gennem kornmarker, vin- og æblehaver, vi kom til at svede, og vi måtte skynde os, for vi skulle tilbage til batteriet igen.

Der kom mange køretøjer på landevejen. De kørte alle sammen hurtigt. Der kom også en marketendervogn. To landstormsmænd sad på bukken, vognen blev trukket af to heste. Da den kom forbi os nede på vejen, slog en granat ned mellem hestene og eksploderede. Hestene blev slynget til hver sin side af vejen, vognen slog en kolbøtte bagover, og de to landstormsmænd blev dræbt på stedet. Vognens last lå spredt til alle sider.

Vi satte straks Goldberg ned i kornmarken og løb derhen for at få nogle af varerne. Vi fandt honningkager, cigaretter, vin, cognac, tændstikker, cigarer, tobak, snaps osv., og vi samlede til os, alt det vi kunne. Men der kom hurtigt andre soldater til, og snart var byttet delt.

 Vi tog de forskellige ting med op til Goldberg, og her satte vi os ned i kornet og spiste, drak og røg. Goldberg fik en flaske cognac, han drak af den, han kunne også spise kakes og honningkager, og så fik han ild på en cigaret. Det kan nok være, at der kom humør i os alle. Da vi havde styrket os i mad og drikke og fået hvilet noget, tændte vi igen en frisk cigar eller cigaret, og så tog vi båren op igen.

Syngende og dinglende fortsatte vi på vejen efter Troissy. Goldberg lå og røg cigaretter, stak det sunde ben i vejret og vinkede med huen. Han pralede hele tiden af os, og roste os for det gode kammeratskab. Han “testamenterede” de forskellige ting – efterladenskaber – til os.

En skulle have hans lille private sabel, en anden hans undertøj, og jeg fik hans overfrakke. Omsider nåede vi Troissy. Ved en farm et lille stykke uden for byen var et feltlazaret. Vi afleverede Unteroff. Otto Goldberg, og siden har jeg aldrig hørt noget om ham.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

 

 

18. juli 1918. En såret franskmand og et efterladt spædbarn.

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag. De var derfor gået i stilling ved byen Troissy.

Protzensammelstelle og bagagen lå bag ved Troissy. Ammunitionen kom med lastbiler, og vi skød jævnt hele tiden. Ved middagstid skulle jeg tilbage til Protzensammelstelle med en ordre. Jeg gik ned til Port a Binson og kom ud på hovedlandevejen, landevejen kom til at se mere og mere frygtelig ud for hver time, der gik.

Det var helt kolossalt, hvad der lå af mennesker og dyr samt materiel på begge sider af kørebanen. Alle køretøjer kørte i skarp trav eller galop. Ingen holdt unødvendig længe på kørebanen eller ved vejen, det gjaldt bare med at komme bort. De fleste fodgængere, det være sig fra eller til fronten, enkelte eller i trop, gik over markerne 1 – 200 m ved siden af landevejen.

I byen traf jeg sammen med Feldwebel Zeidler. Ham var der ingen, der syntes om, han var brutal, men her i disse omgivelser kunne han nedlade sig til at tale venligt til mig. Han sagde endda kammerat til mig (Han var menig, da vi lå sammen i Flandern 1917).

Han tilbød mig, at vi kunne gå sammen; javel sagde jeg. Men for en gangs skyld fik jeg lejlighed til at drille ham lidt. Han ville nemlig gå oppe på marken, medens jeg ville gå på landevejen. Ganske vist var jeg bange, men Feldwebelen var dog mere bange end jeg; det kunne jeg tydeligt mærke. Det endte med, at vi fulgtes ad på landevejen, han kunne jo ikke være bekendt, at han var bange for at gå på landevejen.

Da vi kom ca. 1500 m fra Troissy, mødte vi eller kom vi til et steds, hvor der lå en franskmand på landevejen. Han lå med hovedet ned imod landevejen, det var forbundet med gazebind, og jeg sagde, lad os se ham efter, han må have været såret, ellers ville han ikke have været forbundet.

Feldwebelen sagde: ”Lad ham bare ligge – det er kun en franskmand!” Jeg gik imidlertid hen til ham og så på ham. Han lukkede så øjnene op og så bedende på mig. Feldwebelen gik videre. Jeg tog fat i ham og rejste ham op. Han kunne dårligt gå, men jeg tog ham under armen, og så listede vi ind efter byen.

 Et par minutter efter at jeg havde fået ham på benene, kom et artilleribatteri forbi i fuld galop, så hvis han var blevet liggende, var han sikkert blevet kørt over. Vi nåede omsider ind til byen, men det sidste stykke vej måtte jeg næsten bære ham. Han stønnede og klagede sig, og han var meget syg. Han var såret oppe på hovedet og han havde småskrammer hist og her.

Det allerførste hus på højre hånd var uskadt. Jeg satte franskmanden på trappen, medens jeg hentede en god lænestol inde fra stuen. Det var en finere villa med fornemme møbler og en flot indgang. Jeg fik lænestolen anbragt i indgangsdøren, en stor dobbeltdør, som jeg slog op til begge sider. Franskmanden satte jeg i stolen, for når ambulancen kom, kunne de straks få øje på den sårede og muligvis tage ham med.

Da han nu sad i stolen, pegede han på min feltflaske – altså han ville have noget at drikke. Drikkevarer var en meget sparsom artikel, for det var meget varmt i disse dage. Jeg hældte noget af min sure kaffe ud i drikkebægeret og holdt det op foran munden på ham; han smagte lige på den, så sagde han ”pøj”, og spyttede den ud og slog til drikkebægeret, så det fløj langt hen, idet han sagde ”vin, Monseur”. Han ville altså have vin. 

Jeg blev noget ærgerlig i øjeblikket, fordi han forkastede min i forvejen meget knap tilmålte kaffe. Jeg tog fat i ham og ruskede ham lidt, bagefter fortrød jeg det, jeg tænkte som så, at han havde sikkert høj feber, var syg osv., og jeg begyndte så at søge i kældrene, og i en ejendom lidt længere henne i gaden fandt jeg vin i en kælder; men her i denne kælder lå et lille barn i en kurv, der lignede noget de danske klædekurve.

 Barnet var vel ca. 4 – 8 måneder gammelt. Det lå ganske stille og sov med en tyk skorpe af kommisbrød ved siden af hovedet. Dette havde en tysk soldat sikkert lagt hen til det. Jeg kunne imidlertid ikke tage mig af barnet, men rekvirerede et par flasker vin og gik hen til den sårede franskmand i døråbningen med dem.

Han var faldet i søvn. Jeg vækkede ham, skænkede af vinen til ham, og han drak. Han drak over en halv flaske vin; men jeg lod ham beholde hele resten. Jeg rakte ham hånden til farvel. Men da græd han og sagde mig mange tak. Jeg var glad over, at jeg havde fået lejlighed til at redde ham, ellers var han sikkert blevet kørt ihjel.

Jeg gik dernæst gennem byen, fandt Protzensammelstelle, afleverede min ordre, ventede et stykke tid på en anden ordre, som jeg skulle have med tilbage til batteriet igen. På tilbagevejen så jeg efter franskmanden i døren, men da var han borte. Man kan antage, at han var blevet transporteret hen på et feldlazaret.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

18. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: bud fra fangenskabet og tabslisten meddeler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Bud fra fangenskabet ad omveje

Bager Peter Jensen fra Haderslev har ifølge Dannevirke i tirsdags modtaget et brev fra en bekendt paa Sjælland, dateret den 2. juli, der meddeler, at han har modtaget et brev fra en dansker, der er vendt hjem fra Rusland, og den hjemvendte dansker har dér truffet bager Jensens søn Peter, som har været i russisk fangenskab siden 20. oktober 1915, og at 2 andre slesvigere, Julius Reinicke fra Haslev (Haderslev eller Harreslev?) og Hansen fra Ringenæs. Han traf de 3 slesvigere i Moskva, hvor de var blevne ansatte i en stentøjsfabrik. De havde det efter forholdene det godt, kun kneb det med maden, men det gør det for alle i Rusland.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Heinrich Krogh fra Bækken ved Graasten er falden.

Ligeledes meddeles det, at Karl Andersen fra Genner, hidtil savnet, er falden den 5. august 1917 og at Peter Hansen fra Skovbølling  er død den 9. november 1917.

Polsterer P. Schmidt fra Haderslev er falden. Han efterlader sig hustru og 9 børn, hvoraf 3 er konfirmerede, og det 10. barn venter med det første.

Torpedo-overmaskinist-mat. Max Lange fra Toftlund er død.

Over-postkonduktør H. Philipsen og hustru i Ringenæs har modtaget efterretning om, at deres nygifte søn Sophus er død paa et feltlazaret i Ukraine, næppe 8 uger efter fra broders død.

Detlef B. Mathiesen fra Kliplev er falden den 15. juni i en alder af 32 aar.

Hans From fra Halk er falden.

Landmand Nis Lorenzen fra Birkelev er falden den 30. juni.

I tabslisten meddeles, at Christian Bojsen fra Neder Aastrup er død af sine saar.

Efter næsten 2 aars pinlig uvished har kommuneforstander Stäcker i Gramby modtaget meddelelse om, at hans søn er falden i Galicien i september 1916. I løbet af 14 dage mistede familien den gang 3 sønner paa slagmarken. En svigersøn har i lang tid været i fangenskab.

Christian Jensen i Skærbæk har modtaget efterretning om, at hans eneste søn Peter er falden, 21½ aar gl.

F. Johannsen fra Skovbølgaard og Nis Olufsen fra Kværs er faldne.

Dr. Med. O. Wiemer og hustru i Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Hans er falden den 13. juli.

I tabslisten meddeles,  at H. Quinzinski fra Sønder-Vilstrup er falden, at Hans From fra Fjelstrup er død af sygdom.

Saarede

Frode Carstensen fra Kliplev og Jens Jensen fra Gammelgaard er saarede.

Christian Nissen fra Gejlaa er saaret.

Christian Wollesen fra Aabenraa er haardt saaret.

Christian Riisgaard fra Mjøls er haardt saaret.

Arbejdsmand Andreas Hansen fra Bolderslev er bleven haardt kvæstet og ligger paa et lazaret i Vestprøjsen.

I fangenskab

Ifølge tabslisten er Fr. Essen fra Jægerup, Claus Clausen fra Aarø og Niels Nielsen fra Hundegade ved Skærbæk vendt tilbage fra fangenskab.

Conrad From, broder til Hans From,  fra Halk befinder sig i fransk fangenskab.

Gaardejer Johan Friedrichsen i Kværs har igennem Røde Kors i Genf modtaget meddelelse om, at hans søn Lorens er i fransk fangenskab.

Johannes Clausen fra Hønkys, Lorenz Friedrichsen fra Kværs, Peter Hansen fra Haderslev, Jeppe Jørgensen fra Kærbølling, Christian List fra Søgaard og Marius Sørensen fra Jægerup savnes.

Savnede

 Thomas Nielsen fra Stenderup er savnet.

Hans Nielsen fra Lintrup Mark er savnet.

Hans Schmidt fra Løjtkirkeby savnes.

15. juli 1918. Frederik Tychsen: “En mægtig stor granatsplint havde næsten skåret hovedet af Uldworm”

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag. De var derfor gået i stilling i nærheden af Marnefloden

Ved ca. 4 tiden om morgenen den 15. juli blev ilden åbnet over hele linjen. Det var en ganske voldsom kanonade.

Vi mærkede hurtigt, at modstanderen var i stand til at svare igen. I marts ved St. Quentin svarede modstanderen slet ikke, den 27. maj ved den store offensiv ved Chemin des Dames mødte vi nogen modstand fra det franske artilleri; og her ved Marnen, fik vi straks at mærke, at de havde flere kanoner, end vi havde.

Vi havde kun sendt nogle få salver derover, så fik vi en voldsom ild igen.

Planen var, at vi skulle foretage overgangen over Marnen om morgenen klokken 5, men det slog meget fejl. Jeg stod ved 4. kanon, og vi blev ved med at fyre hele formiddagen.

Morgenstunden havde været noget tåget, der var blikstille, og krudtdampene ville ikke rigtig fortage sig. Skydningen blev mere og mere voldsom, en granat strøg over mit hoved, jeg havde en fornemmelse, som om den berørte stålhjelmen, så det gav et chok i mig, men den skal nok have været 1 m over hovedet.

Jeg sad imidlertid på sædet ved den venstre side og sigtede hele tiden. To mand stod ved lafetten og drejede den efter mine håndbevægelser, kanoner Uldworm og en mere. Jeg mærkede, at på en gang reagerede de ikke. Jeg drejede mig om og så, at de var falden begge to. Uldworm var død, den anden hårdt såret.

En mægtig stor granatsplint havde næsten skåret hovedet af Uldworm og såret den anden. Da vi hen på dagen fik et ophold i skydningen, lavede vi en grav til Uldworm under et blommetræ, der stod bag ved kanonen. Uldworm var den mindste af hele batteriet – nu var han også gået til den store armé hinsides.

Skydningen fortsattes, og to andre kom straks i deres sted, der var borte.

Hvad der egentlig foregik, var vi ikke rigtig klar over, men en ting mærkede vi, nemlig en frygtelig modstand og en voldsom ild fra modstanderens side. Der var uhyre mange flyvere oppe, og for første gang kunne vi tydelig se, at modstanderen havde absolut overtaget i luften. De tyske flyvere kunne slet ikke komme frem over kamplinjerne, men holdt sig mere bag ved fronten.

En løjtnant blev såret straks om morgenen, han forlod batteriet. Hen på eftermiddagen fik vi ordre til at pakke sammen; vi gjorde os færdig; men vi holdt længe på stedet, inden vi fik ordre til afmarch.

Vi holdt bag et hegn. Hestene stod foran kanonerne, en del af kanonererne sov, men i det hele og store var der en mærkelig spænding over det hele. Infanteriet var gået over Marnefloden, men hvor langt de var fremme, vidste vi ikke.

Sanitetsvæsenet (ambulancekolonnen) havde et stort arbejde med at få de sårede transporteret tilbage. Vi kørte så nogle km. frem, holdt igen, så rykkede vi frem igen en ca. 4 – 5 km holdt igen et stykke tid, men derefter rykkede vi frem til byen Dormans, der holdt vi længe i denne bys gader. Byen lå lige ned til Marnefloden; den var meget beskudt, ja, den lå hele tiden under ild, snart fra artilleriet, snart fra luften.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

11. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Detlef Boysen Matthiesen, stifsøn af afdøde vognmand Hans Nissen ved Jordkær Station, er falden den 15. juni.

Niels Post, søn af Hans Post i Spandet, er falden den 19. juni, 29 aar gl.

Jakob Asmussen fra Roager er falden.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Christian Ricken fra Nostrupmark i Haderslev kreds og Peter Johansen fra Adsbøl er haardt saarede.

Savnede

Løjtnant Niels Petersen fra Haderslev er savnet.

I fangenskab

Fra Røde Kors i Genf er indgaaet meddelelse om, at gaardejer Thomas Svendsen fra Hjemsted ved Skærbæk er i fangenskab i Frankrig.

Claus Clausen fra Aarø, Hans Madsen fra Arnum og Carl Maj fra Haderslev er i fangenskab.

10. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: spar paa de strikkede varer

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Gaa uden strømper

Rigsbeklædningsstedet i Berlin opfordrer ifølge berlinske blade befolkningen, baade kvinder og mænd, i hele riget at gaa barfodet og bruge træsandaler uden strømper for at spare paa strikkede varer.

Faldne

Toldopsynsmand Bruno Buntrock i Vojens, er falden den 11. juni.

I tabslisten meddeles, at Hans Hansen fra Røllum og Christian Hansen fra Aabenraa er faldne.

Saarede

Mathias Kjer fra Langhorn ved Hoptrup er bleven kvæstet den 24. januar 1915.

Magnus Bekke fra Gøtterup, Hans Hansen fra Hostrupskov, Marius Nissen fra Sønderballe og Joachim Sterlie fra Aabenraa er haardt saarede.

Savnede

Nis Andersen fra Ressø og Antoni Petersen fra Ris ved Aabenraa er savnede.

I fangenskab

Christian Schmidt fra Aabenraa og Truels Beck fra Bæk er i fangenskab.

Karl Klasen fra Errigsted og Johannes Lund fra Skrydstrup er vendt tilbage fra fangenskabet. 

 

8. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: hvad stiller man op med krigsinvalider og undvegne tyske krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kan krigsinvaliderne ikke faa deres pension?

En krigsinvalid i Mainz, som har været hjempermitteret siden 1. december 1916 som varig uduelig, har efter 19 maaneders forløb endnu ikke faaet tilkendt rente, skønt han har klaget flere gange over denne forsømmelse. Den 18. januar, den 25. marts og den 13. maj svarede Krigsministeriets renteafdeling ifølge Vorwärts hver gang paa en klage med de lakoniske ord: “endnu under bearbejdelse” , “og ved Forsøgelsesafdelingen i Mainz drøftede man ham med, at han bare skulle have taalmodighed! pengene gik ham ikke tabt”. Nu har invaliden imidlertid maattet sælge alt, hvad han havde af klæder og værdigenstande, for at kunne friste livet og stadig leve i det lyse haab om en glimrende rente, naar den endelig bliver bevilget!

Undvegne tyske krigsfangers tjenesteydelse

Der har hidtil hersket uklarhed over det spørgsmaal, hvorledes de fra krigsfangenskab flygtede tyske soldater igen skulde anvendes i tjenesten, og rigsdagsmand Marquardt har derfor i denne sag adspurgt det prøjsiske krigsministerium, som har svaret: De værnepligtige personer, som ved flugt har unddraget sig den fremmede magt, maa kun anvendes ved fronten, naar de selv ønsker det, for øvrigt skal de, saa længe krigstilstanden raader mellem Tyskland og den paagældende stat, i hæren anvendes i hjemmet og Etappeomraadet, i generalguvernementerne og Rumæniens militærforvaltning.

Faldne

Arbejdsmand Anker Christiansens hustru i Erlev ved Haderslev har modtaget budskab om, at hendes mand den 11. juni er død ved sine saar paa transporten til forbindingspladsen, 30 aar gl. og efterlader sig hustru og to smaa børn.

Vejopsynsmand Peter Madsen i Hellet ved Rødding har modtaget budskab om, at en af hans sønner, Peter, er falden i Frankrig. En anden søn er i krigsfangenskab og en tredje deltager endnu i krigen.

I tabslisten meddeles, at Peter Callesen fra Varnæs, Peter Petersen fra Stubbæk, Wulf fra Arnitlund, Peer Birkebal fra Jels Skov, Nis Clausen fra Aarø, Niels Jensen fra Hvidding og Johann Jespersen fra Over Jerstal er faldne.

Enkefru Julie Bruhn i Aabenraa har modtaget meddelelse om, at hendes søn Jørgen er død paa et lazaret i Slesien, 37 aar gl.

Postbud Sofus Clausens hustru i Rødding har modtaget budskab om, at hendes mand er død paa et lazaret i Belgien. Han efterlader hustru og et lille barn samt en gammel fader, der nu har mistet tre sønner under krigen.

I tabslisten meddeles, at Niels Christensen fra Gestrup er død af sine saar: at Niels Ravn fra Kjelstrup, der hidtil har været meldt savnet, er død i fangenskab.

Enke Inger Marie Rudolph i Ebening ved Hellevad har modtaget meddelelse om, at hendes søn Matthias er falden ved Vestfronten den 9. juni.

Andreas Juhl og hustru i Strandelhjørn ved Bevtoft har modtaget budskab om,  at deres plejesøn Heinrich Quitzinsky er falden den 3. juni, 23 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Emil Hansen fra Haderslev og Hans Hansen fra Todsbøl er faldne.

Skrædder Jensen i Skærbæk har modtaget meddelelse om, at hans søn Peter er død som følge af sine saar.

I tabslisten meddeles, at Hermann Paulsen fra Dalsgaard ved Rinkenæs og Hans Rosenberg fra Haderslev er døde af deres saar.

Saarede

Franz Christensen fra Kværs er haardt saaret.

Laurids Wolfsberg, søn af Georg Wolfsberg i Skærbæk,  er bleven saaret i Frankrig.

Jørgen Fisker fra Bjerndrup ved Kristiansfelt og marine-reserveløjtnant Hans Meiland fra Haderslev er haardt saaret. 

Jørgen Brodersen fra Barsmark er haardt saaret.

I fangenskab

Bøj Jørgensen fra Løjtkirkeby, der har været krigsfangen i Rusland i næsten 2½ aar, er kommen hjem paa en længere orlov.

Herman Schmidt fra Brendstrup er vendt tilbage fra fangenskabet.

Ifølge tabslisten er matros Mads Møller fra Ris ved Aabenraa, Anker Nissen fra Kastvraa og maskinist-ekspektant Franz Norling fra Graasten i engelsk fangenskab.

Ifølge tabslisten for kolonitropperne er Peter Marius Jørgensen fra Skovby ved Haderslev, Melchior Karl v. Brincken fra Haderslev og over-stabslæge Dr. Gerhard Grothusen fra Rødding i engelsk fangenskab.   

4. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler..

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Heinrich Pehmøller fra Tyrstrup er den 11. juni falden, 26 aar gl. Han efterlader hustru og en lille søn.

Jens Thomassen fra Aabenraa er den 23. juni død paa et feltlazaret, 20 aar gl.

Saarede

Peter Jensen, søn af skrædder Jensen i Skærbæk, er bleven haardt saaret.

3. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Andreas Westergaard og hustru i Alslev ved Jordkær har modtaget efterretning om, at deres søn Nikolaj er falden 15. juni, 36 aar gl.

Mathias Hansen og hustru i Arrild har modtaget budskab om, at deres søn Johan er falden den 21. maj, 21½ aar gl.

I tabslisten meddeles, at vicefeldwebel Peter Christensen fra Tagkær og Thomas Lund fra Vojens er faldne.

Saarede

Christian Markussen fra Øster-Gasse er ikke saaret men syg.

Lærer Chr. Maibøll fra Mejlby ved Lintrup er den 3. juni bleven saaret og befinder sig paa et lazaret i Frankfurk a. M.

Savnede

Viktor Frank fra Bæk er savnet. 

2. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Peter Kliver og hustru i Hejsager ved Halk  har modtaget budskab om, at deres søn Peter er falden den 21. juni, 20 aar gl.

Gaardejer Johannes Jensens hustru paa Hovslund Mark har faaet meddelelse om, at hendes mand er falden. Han efterlader hustru og 3 smaa børn.

I tabslisten meddeles, at Emil Skøtt fra Hyrup 2. og Hans Bruun fra Skærbæk er faldne, at Johannes Hansen fra Bollerup, der hidtil har været meldt haardt saaret, er død.

I tabslisten meddeles, at Laust Jensen fra Bedsted er falden og at Iver Christensen fra Fjelstrup og Anton Lebeck fra Tirslund er døde af sygdom.

Detlef B. Matthiesen fra Kliplev er den 15. juni falden i en alder af 33 aar.

Peter Johannsen og hustru i Hovslund har modtaget efterretning om, at deres søn Friedrid, er falden den 15. juni, 21 aar gl.

Saarede

Hans Asmussen fra Hörde(?) i Aabenraa kreds og Jes Johannsen fra Aarøsund er haardt saarede.

Smedemester Jørgen Clausen fra Hoptrup, som har gjort hele krigen med og været haardt saaret i 1916, er nu igen bleven saaret og ligger i lazaret bag fronten.

Ifølge tabslisten er Anton Jensen fra Haderslev haardt saaret.

Savnede

En søn af skomager Jørgensen i Slotsgade i Haderslev har været savnet siden den 14. juni.

1. juli 1918. Voldsom granatild: “Vi fandt kun fingrene og andre smådele af dem …”

Füsilier K. Tastesen gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 59, der i foråret 1918 kom til til Vestfronten.

Ved Middagstid havde Fjenden faaet sine Kanoner rigtig indskudt, for pludselig blev der Trommeild med Granater, som afskar os Vejen ud til Skyttegraven. Ud skulde vi, for hvis vi blev, kunde faa Granater gøre det af med os allesammen.

En Korporal sprang ud, men var kun kommen faa Meter fra Gaarden, før han fik den ene Haand reven af. Han vilde vende om, men blev i det samme ramt i Hoften. To Mand vilde springe ud og slæbe ham ind, men var knap kommen udenfor, før en Fuldtræffer ramte dem. Vi saa dem aldrig mere; senere fandt vi kun Fingrene og andre smaa Dele af dem, Resten var fuldstændig borte.

Jeg indsaa nu, at det var umuligt at komme den Vej ud og løb hen i den anden Ende af Laden, men der kunde vi ikke komme ud, da vi ikke kunde faa Hul i Muren. Saa maatte vi tilbage, og da var der en lille Pause, saa jeg kunde komme udenfor, men længere hen mod Skyttegraven faldt Granaterne lige tæt endnu.

Der var mange, der løb derhen, men kun faa kom igennem. Jeg løb til den anden Side, ned ad en Skrænt, hvor der var et Hul ned i Lavningen, der var jeg sammen med nogle Kammerater nede et Stykke Tid.

Nu begyndte Granaterne at falde i Nærheden — og det endda af temmelig svært Kaliber — saa Jorden gyngede under os, hver Gang der faldt en, og sprang der en for tæt ved, kunde den skubbe Hullet sammen og begrave os alle levende. Jeg sprang op og løb hen imod en Sidebygning; pludselig ramte en Fuldtræffer Laden, saa det meste af den styrtede sammen.

Jeg naaede Sidebygningen og fandt der en Jernovn, som Englænderne havde efterladt. Naar jeg krøb sammen, kunde jeg lige være derinde. Den kunde da i det mindste tage af for de smaa Granatsplinter, saa jeg blev ganske rolig liggende og tænkte: Lad nu Skæbnen raade.

Der laa jeg sammenkrøben i tre Timer, saa endelig blev der roligt, saa jeg kunde komme ud igen. Der var ikke et Menneske at se, men da jeg kom hen, hvor Resten af Laden stod, var Sygebærerne i Arbejde med at forbinde de Saarede. Jeg og en Kammerat blev sat til at bære en Korporal tilbage til et Feltlazaret. Vi plejede ellers at være 4 Mand til at skiftes til at bære, men nu var der omtrent lige saa mange Saarede som raske, saa vi kunde kun blive to.

Da vi var kommen 5-600 Meter fra Gaarden, stadig holdende os i Lavningerne for ikke at blive set, skulde vi over et Dige, der var stejlt til den anden Side. Vi satte Baaren fra os, og jeg var gaaet hen paa Diget for at se, hvor vi bedst kunde komme over. Pludselig gav det et Brag, en Jordmasse ramte mig i Ryggen, saa jeg trillede ned ad Skrænten. Da jeg kom op, var Baaren borte, og min Kammerat laa og havde den ene Haand skudt af, og var saaret i den anden.

Granaten havde ramt Baaren, saa kun enkelte Træsplinter og Tøjrester samt blodige Kødmasser var tilbage. Jeg forbandt min Kammerat saa godt jeg kunde, og saa var han saa rask, at han kunde gaa med tilbage til Gaarden. Saa fik vi Ordre til at gaa ind i den Del af Laden, der endnu stod, og forholde os rolige.

Et Stykke fra Gaarden i en Lavning stod der nogle tyske Batterier skjult under Grangrene o. lign., som man havde bygget op om dem. De havde hele Tiden holdt sig rolige for ikke at forraade deres Stilling til Flyverne, som hele Tiden holdt Vagt i Luften.

Om Aftenen skulde jeg hente Middagsmad fra et Feltkøkken, som laa et Stykke tilbage fra Gaarden. Jeg havde faaet Maden og var paa Hjemvejen lige passeret Batterierne, da de pludselig med et voldsomt Brag afgav en Salve. Granaterne hylede over Hovedet af mig, og Lufttrykket var saa stærkt, at jeg faldt og tabte al Maden.

Da jeg kom hjem, fik jeg en ordentlig Overhaling baade af Løjtnanten og mine Kammerater, fordi de ingen Mad fik, men derved var jo intet at gøre.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

29. juni 1918 – Flensborg Avis: “Hunhundene „Freya”, „Grete I” og „Grete II”

Sanitetshundene.

Redaktionen har modtaget følgende: Om Sanitetshundenes Virksomhed hedder det i en Beretning fra Feltsanitetschefen v. Schjerning: I Siebenbürgen og Rumænien fandt vore Hunde, især i de høje Majsmarker, der frembyder overordentlige Besværligheder for det søgende Sanitetspersonale, meget godt Tyskere og Fjender. Saaledes f. E. ogsaa 6 haardtsaarede Ungarere, der laa saa skjulte i den uvejsomme Egn, at de krævede de største Anstrengelser fra Sygebærernes Side at faa de stakkels Folk bjærget.

Hunden fra det her omtalte Sanitetskompagni fandt i September Maaned alene 19 saarede. Hunhundene „Lore”, „Flora” og „Lette” fandt efter en Fægtning 16 haardsaarede Rumænere, der laa i Majsmarker og dybe, til Dels ødelagte Skyttegrave. I en Fægtning fandt Hunhundene „Freya”, „Grete I” og „Grete II” fire Tyskere og ni Rumænere, som ikke kunde være blevne fundne af Sygebærerpatrouiller. I alt er i Rumænien i Maanederne September—Oktober 61 saarede blevne fundne af Hundene, saarede, som i det vanskelige Landskab ikke var fundne af Sygebærerne, og som uden vore Dyr havde faaet en kvalfuld Sultedød.

„Sanitetshundenes Virksomhed,” skriver Excellence v. Schjerning til Slut, „har i disse to Maaneder vist, at deres Medvirkning ikke kan undværes ved Afsøgning af Slagmarkerne i Højbjergene, i Kløfter og skovrigt Land, men heller ikke Paa Sletterne, naar de er bevoksede med Majs og Korn.” Derfor, Landsmænd, understøt Værket ved at tiltræde den tyske Forening for Sanitetshundes Afdeling for Nordslesvig.

28. juni 1918 – Hejmdal: Høst af brændenælder skal anmeldes

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Fra Rusland


Det først Forsøg paa efter Lenins Planer at benytte bevæbnede Arbejdere til Inddrivelse af Fødevarer er strandet. Bønderne nægtede at udlevere Fødevarer og dræbte 27 Arbejdere, saarede 8 og tog de øvrige til fange.

I St. Petersborg er der bleven bekendtgjort, at der i de følgende tre Dage hverken vil blive udleveret Brød eller Kartofler. Befolkningen maa leve af tørrede Grøntsager. Mænd, Kvinder og Børn styrter udmattede om paa Gaden.

Fra kompetent Side meldes fra Darmstadt, at Rygtet om, at Tsjaren skulde være myrdet, ifølge dertil indløbne Meddelelser ikke synes at skulle stadfæstes.  


Dagens Nyheder


Ingen nye Lærebøger

Det var paatænkt at indføre nye Lærebøger ved den evangeliske Religionsundervisning i de højere Undervisningsanstalter for den mandlige Ungdom til Paaske 1920. Undervisningsministeren i Berlin har nu bestemt, at Planen af Hensyn til Krigstilstanden skal udsættes til Paaske 1921.

Brændenælder

maa ikke fodres op eller opspises som Grøntsager. De skal anmeldes, saa snart de er høstede.

Riffelmønterne,

Ti- og Fempenningstykkerne, skal inddrages. Postkasserne har faaet Ordre til straks at sende dem videre.

Levnedsmiddelkort til Børn og Syge

i Aabenraa vil paa Mandag den 17. Juli om Eftermiddagen fra Kl. 3 til 6 blive uddelt i Ungdomshjemmet der i Byen. De hidindtil gyldige Kort maa medbringes.

Indsamlingen til Ludendorff-Gaven

har ifølge “Schl. Grp.” i Haderslev By indbragt over 40,000 Mark.


Fra Felten


Den 22. 6. 18.

Fra fremmed Land sender jeg alle Venner i Aabenraa, Felsted og Røllum en hjertelig Hilsen. Endnu er jeg ved godt Helbred. Alt Nyt fra vort kære lille Land bringer mig min daglige Gæst “Hejmdal”.

Chr. Lageri, jun. fra Haderslev, tidligere i Nørballe.

 

d. 19. Juni 1918.

En hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte hjemme og ved Fronten.

Sergent Lageri fra Haderslev.

 

Hermed sendes alle Venner og Bekendte hjertelige Hilsener.

Kanonér Overbeck fra Haderslev.

 

Venlige Hilsener til Venner og Bekendte derhjemme og Kammeraterne i Felten.

Kanonér E. Hedegaard fra Flovt.

 

Falden

Peter Kliver og Hustru i Hejsager ved Halk har modtaget det tunge Budskab, at deres Søn Peter er falden paa Slagmarken den 21. Juni. Han blev næppe 20 Aar gammel.

Gaardejer Johannes Jensens Hustru paa Hovslund Mark har ifølge “Dv.” sidste Fredag faaet den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand er falden i de sidste svære kampe paa Vestfronten. Jensen, som har gjort hele Krigen med siden dens Begyndelse, er bleven ramt af en Flyverbombe, da han var paa Vej til Fronten. Han efterlader sig en sørgende Hustru og tre smaa Børn.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Underofficer Emil Skött fra Hurup og Gefreiter Hans Bruun fra Skærbæk er faldne.

Død af sin Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Johannes Hansen fra Vollerup, der hidtil har været meldt haardt saaret, er død.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Hans Asmussen fra Hörde (?) i Aabenraa Kreds og Gefr. Jes Johannsen fra Aarøsund haardt saarede og Vicefeldwebel Peter Schmidt fra Hajstrup, Lorenz Jessen fra Barsmark, Detlef Frilund fra Lølno (?) i Haderslev Kreds, Lassen Schmidt fra Hydevad, Martin Juhl fra Fjelstrup og Nis Jakobsen fra Todsbøl let saarede; sidstnænvte er bleven ved sin Troppeafdeling.

Saaret for anden Gang

Smedemester Jørgen Clausen fra Hoptrup, som har gjort hele Krigen med siden dens Begyndelse og været haardt saaret i 1916, er ifølge “Dv.” nu igen i de sidste haarde Kampe bleven saaret af en Shrapnelkugle i den højre Arm og i højre Ben. Clausen ligger nu i et Lasaret bag Fronten.

Savnet

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Gefr. Anton Jensen fra Haderslev haardt saaret.

Dekoreret

Løjtnant i Reserven A. Fromm-Christiansen fra Ultang ved Halk, der er Fører for et Minekasterkompagni ved en Jægerbataillon paa Vestfronten, har ifølge “Schl. Grp.” faaet Jernkorset af 1. Klasse.

 

(Læs hele Hejmdal fra 28. juni 1918)

24. juni 1918 – Hejmdal: Ni sønner med i krigen

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Ernæringen i Tyskland


I Rigsdagens Ernæringsudvalg har Statssekretær Dr. Müller meddelt: Østerrig-Ungarn har til Hjælp i sin øjeblikkelige overordentlige Nød ikke faaet Levnedsmidler af Forraadene for Civilforsørgelsen fra Krigsernæringsdepartementet, men derimod fra den øverste Hærledelse efter Samraad med Krigsernæringsdepartementet og kun af dets egne Forraad – et forholdsvis ringe Kvantum Korn. Dette Forraad skal tilbageleveres af Østerrig-Ungarn til den øverste Hærledelse, saa at der altsaa ikke kan være Tale om, at det for Civilbefolkningen bestemte Forraad af Brødkorn vil blive berørt deraf. 

En Forhøjelse af Kødrationen er desværre ikke mulig i Øjeblikket, fordi hele Mæle- og Fedtforsyning vilde lide under den forøgede Nedslagtning af Hornkvæg. Dog vil man paa den anden Side søge at undgaa en Nedsættelse af Kødrationen indtil efter Høsten. Der svæver i Øjeblikket Forhandlinger om, hvorvidt der efter Høst skal indføres kødløse Uger, eller Kødrationen skal nedsættes, naar den fulde Brødration atter kan gives og der kan leveres en rigeligere Mængde Kartofler, Grøntsager og andre Levnedsmidler. 


Dagens Nyheder


For de saakaldte Indenlandspas,

det vil sige den personlige Legitimation (“Ausweis”), som enhver voksen Person, der opholder sig i Grænsedistriktet, maa være i Besiddelse af, er der truffet den Bestemmelse, at Udstedelsen kun gælder for et Aar ad Gangen. Daarlige og utydelige Passer skal fornyes.

Uden Legitimations-Papirer

Paa Hovedbanegaarden i Tønder blev der forleden Dag anholdt en ung Mand, der var ankommen uden Legitimations-Papirer. Han blev Dagen efter transporteret til Flensborg.

Ni Sønner med

Snedkermester Kock i Krop i Sydslesvig har haft 9 Sønner med i Felten, tre af dem er allerede faldne, én er savnet og én er i fransk Fangenskab; én staar endnu ved Østfronten og to ved Vestfronten, medens én er bleven hjermpermitteret paa Grund af sine Saar. – Fem af Sønnerne er blevne dekorerede med Jernkorset, og tre er blevne forfremmede til Underofficerer.


Fra Felten


Kiev, den 23. 4. 1918

Kære “Hejmdal”!

Fra Kiev i Ukraine, hvor vi nu befinder os, vil jeg ogsaa sende dig et Par Ord. Først en Tak for dit regelmæssige Besøg; thi til Trods for, at vi her allerede dagligt faar de store tyske Aviser, saa er det os dog hovedsageligt om at gøre at modtage Efterretning fra vort knævrere Hjemland. Efter det sløvende Ophold i Skyttegravene kommer vi atter til Gemyt her i Hovedstaden. Spadsereture ved Dnjepr og Besøg i Byens Seværdigheder: Kirkerne, Katakomber, Museer osv. interesserer os levende.

Dagligt afgaar der herfra lange Tog med Levnedsmidler. Uden at have set det, kan man slet ikke gøre sig noget Begreb om Godstrafikkens og Godsbanegaardens Omfang. Ved vor Ankomst blev vi inddelt til at holde Vagt ved Godsbanegaarden, hvor vi sammen med ukrainsk Milits skule overvaage Tog og enkelte Vaggoner. Til Trods herfor hørte Tyverier med til Dagens Orden. Indtil for nogle Dage siden var vi indkvarterede i en Sukkerfabrik, der var bleven slemt medtaget af Bolshewikerne. Den Bydel, hvortil vi nu er kommanderede som Æresvagt for en høj militær Personhed, bærer ogsaa tydeligt Spor af Gadekampene.

For denne Gang endnu blot hjertelige Hilsener fra

Fiskehandler P. H. Petersen fra Aabenraa.

 

Faldne

Enke Anne Jensen, født Asmussen, i Kværs har modtaget den sørgelige Efteretning, at hendes Søn Alexander er falden den 27. Maj. Han blev kun 19 Aar gammel. Hans Broder Lorenz faldt den 3. Juni i Fjor, ligeledes i en Alder af 19 Aar. Sørgegudstjeneste er bestemt til Søndag den 7. Juni om Eftermiddagen Kl. 2.30.

Enke Bockholdt i Haderslev har uventet modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Søn Jørgen er falden ved Vestfroten den 7. Juli [juni], ramt af et Skud i Underlivet. Den Faldne, der før sin Indkaldelse var Postmedhjælper, blev kun 19 Aar gammel.

I Den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christian Hattesen og Underofficer Søren Jensen fra Haderslev og Sanitets-Underofficer Karl Rande fra Rødding er faldne.

Død paa Lasaret

 Olof Jørgensen fra Sommersted, der tjente som Sergent, er den 7. Juli [juni] afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret efter at være bleven ramt af en Granat.

Saarede

Slagter Schubert og Hustru i Møllesorten i Aabenraa har faaet et Brev, som de havde skrevet til deres yngste Søn, Paul, tilbage med Paaskriften: “Saaret, Lasaret ubekendt”. Den unge Mand var før sin Indkaldelse beskæftiget paa Kredshuset. Foruden ham har Ægteparret Schubert endnu 6 Sønner med i Krigen.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Andreas Petersen fra Hammelev og August Riedel fra Aabenraa let saarede.

Savnede

Landmand Hans Frank fra Rødekro, Svigersøn af Arbejdsmand Johannes Fabricius der i Byen, og Landmand Johannes Clausen, Søn af Gaardejer Jørgen Clausen i Klovtoft, der begge samtidigt blev indkaldt for ca. 3 Aar siden og har været sammen hele Tiden, har været savnede siden den 28. Maj. Man haaber dog, at de er faldne i Fangenskab. Begge unge Mænd er 25 Aar gamle.

Paa Rekreationsorlov

Christian Lorenzen, Søn af Gæstgiver Jacob Lorenzen i Ensted, der for nogen Tid siden blev saaret under de haarde Kampe ved Vestfronten, er nu atter saa rask, at han har kunnet komme hjem paa ca. 3 Ugers Rekreationsorlov.

 

(Læs hele Hejmdal fra 24. juni 1918)

21. juni 1918 – Hejmdal: Fundet lig

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Stjaalet Fjerkræ

Hos Godsforpagter Christian Jørgensen paa Sandbjerg i Sundeved blev der Natten til i Mandags stjaalet 31 Kyllinger og 6 Ællinger ud af Stien. De havde tilsammen en Værdi af 120 Mark.

Fundet Lig

Liget af den lille Pige, som i Onsdags forulykkede ved Marinebroen i Sønderborg, er nu blevet fundet.

Ved Nævningeretten i Flensborg

forhandledes ifølge “Fl. Av.” i Gaar blandt andet følgende Sager:

Landmand Nis Festersen fra Hokkerup fik i sin Tid et Straffemandat paa 300 Mark, fordi han i Marts Maaned havde købt 3 Køer hos en Landmand i Bækken og solgt dem videre uden at være i Besiddelse af et Legitimationskort fra Kvæghandelsforbundet. Han krævede retslig Afgørelse og hævdede i Gaar, at han kun havde solgt Kreaturerne igen, fordi de ikke passede ham. Erhvervsmæssig Handel havde det ikke været. – Paa Forsvarerens og Amtsadvokatens Andragende vedtog Retten at udsætte Forhandlingen for at stævne flere Vidner.

Agent Frederik Schrøder fra Flensborg var anklaget for at have overskredet Højesteprisen for Smør samt at have handlet med røgede Varer uden Tilladelse. Han havde derfor faaet et Straffemandat paa 1200 Mark; men krævede retslig Afgørelse, da han var af den Mening at kunne handle paa sin Søns Tilladelsesbevis, medens denne var indkaldt. Han sigtedes for at have solgt 20 Pund Smør for 13 Mark Punket 30 Pund for 14 Mark Pundet. Ved en Husundersøgelse fandt man endvidere et større Kvantum røgede Varer. Dommen lød paa en Pengebøde paa 650 Mark og Sagens Omkostninger. Desuden blev den Anklagede dømt til at betale en Sum paa 330 Mark, som udgjorde det Beløb, hvormed han havde overskredet Højesteprisen for Smør.


Fra Felten


Skrevet d. 11. 6. 1918.

Undertegnede Nordslesviger sender en venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Jes Kjær fra Hejsager.

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn sendes hermed en venlig Hilsen til Venner derhjemme og Kammeraterne i Felten.

Hans Bøjskov fra Kajnæs.

 

Undertegnede Nordslesviger sender de bedste Hilsener til Venner og Bekendte.

Chr. Fink fra Varnæs.

 

Undertegnede sender en hjertelig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Andreas Petersen fra Varnæs.

 

En venlig Hilsen til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten.

Martin Iversen fra Nørre-Sejrslev.

 

Venlige Hilsener til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten. Paa et gode og glædeligt Gensyn derhjemme!

Christian Christiansen fra Nørre-Sejerslev.

 

Døde af deres Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Valdemar Hansen fra Haderslev og Andreas Ravn fra Løjtkirkeby er døde af deres Saar.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Hans Gröfthold fra Ladegaard, Wilhelm Hamel fra Lundtoftbjerg, Jørgen Iversen fra Bovrup, Gefr. Peter Jessen fra Vollerup ved Bolderslev, Christian Lorenzen fra Ensted, Oskar Petersen fra Skærbæk, Eli Schack fra Toftlund, Hans Seemann fra Hostrupskov og Reserveløjtnant Hans Bonnichsen fra Ulfshus let saarede; sidstnævnte er saaret for 5. Gang, men er denne Gang bleven ved sin Troppeafdeling.

Savnet

Christian Campradt, Søn af Maskinsætter Campradt i Haderslev har ifølge “Schl. Grp.” været savnet siden de sidste Kampe Foran Reims. Man antager, at han er falden i fransk Fangenskab.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Hans Hansen fra Volsballe ved Ringenæs savnet.

Paarørende søges

Paarørende af Fusiler Olling ved et Garde-Infanteriregiment bedes om at melde sig paa Oplysningskontoret paa Raadhuset i Flensborg, Værelse 28, for at tage imod en Efterretning, der er indtruffen til dem.

Dekoreret

Reserveløjtnant J. Crüger, en Søn af Blikkenslager Crüger i Haderslev, er bleven dekoreret med Jernkorset af første Klasse.

 

(Læs hele Hejmdal fra 21. juni 1918)

17. juni 1918 – Hejmdal: Hjemvendte krigsfanger fra Rusland

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


De fra Rusland hjemvendende Krigsfanger

Som svar paa mange Forespørgsler, der er indløbne til Krigsministeriet, bekendtgøres følgende:

De fra russisk Krigsfangenskab Hjemvendende kan uden Indskrænkning anvendes til Krigstjeneste igen. Det vilde stride imod den almindelige Værnepligt, hvis disse Medlemmer af Hæren efter deres Orlov blev andvendte anderledes end de øvrige Værnepligtige, af hvilke mange føres til Fronten igen selv efter gentagne Saar. For saa vidt der af særlige Grund, f. Eks. som Følge af fremskreden Alder eller Familiehensyn, kan ses bort fra Anvendelse i Fronten, kommer disse Særbestemmelser ogsaa de fra russisk Fangenskab Hjemvendte til gode. 

Anmeldelse til Lægsrullen

Landraaden i Aabenraa opfordrer de Værnepligtige, der indeværende Aar fylder det 17. Leveaar og endnu ikke har meldt sig til Landstormsrullen, til ufortøvet at melde sig hos de stedlige Myndigheder.

Militære Stænger

Landraaden i Aabenraa gør i given Foranledning paany opmærksom paa, at de til Betegnelse af militære Punkter rejste Stænger ikke maa fjernes. Ogsaa skødesløs Beskadigelse eller Fjernelse straffes.

Eftermæle

Fra Øster-Løgum skrives der til os:

I Torsdags stedtes de fordisse Levninger af forhenværende Degn og Lærer i Øster-Løgum Chr. Buchardt under stor Deltagelse fra Beboernes Side til Hvile paa den herværende Kirkegaard.

Gamle Buchardt havde mange Venner her i Sognet; han havde vundet dem ved sin bramfri Færd og sin pligtopfyldende Virksomhed. Som Følge deraf havde han ogsaa faaet overdraget adskillige Tillidshverv: Han var saaledes bl. a. Regnskabsfører ved Sparekassen i Øster-Løgum og Forligsmægler, og disse Hverv røgtede han med stor Avlor og Dygtighed.

Han var Lærer i Øster-Løgum i 13 Aar. Efter at være bleven pensioneret købte han et Landbosted her i Byen, og efter at hans Hustru var død, opholdt han sig hos sin Søn paa det nævnte Landbosted. Sønnen var Gartner, og den Gamle hjalp ham da ved Gartneriet og Landvæsenet og var altid i Virksomhed.

Lærer Buchart blev velsignet med en stor Børneflok, deriblandt 6 Sønner, som under indeværende Verdenskrig alle blev indkaldte. Den ene af Sønnerne havde grundlagt en Købmandsforretning i Toftlund; da han midlertid faldt i Krigen, drog den Gamle derhen for at overtage Forretningen, og her blev hans Livsvirksomhed afbrudt.

Hans Minde vil leve længe her i Sognet.    

Flygtede Russere

Fra Møgeltønder Sogn flygtede i forrige Uge 4 russiske Fanger og fra Visby 3. Det hedder, at de førstnævnte skal være indfangede, medens de 3 fra Visby endnu er paa fri Fod og maaske er naaede over den danske Grænse.


Fra Felten


Faldne

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Andreas Asmussen fra Hajstrup, Christian Iversen fra Aabenraa, Peter Dall fra Brorsbøl og Jes Jessen fra Bjerndrup er faldne.

Saarede

Ifølge den  sidste preussiske Tabsliste er Richard Lund fra Skodborg, Hans Petersen fra Haderslev og Underofficer Martin Gilleberg fra Kjelstrup haardt saarede, medens Underofficer Peter Gaarde fra Hjartbro, Gefr. Adolf Johannsen fra Ringenæs, Underofficer Hans Nielsen fra Branderup, Hans Bruhn fra Stubbæk, Gefr. Lorenz Christensen fra Hjerting, Gefr. Jakob Holdt fra Løjtkirkeby, Gefr. Christen Kudsk fra Arnitlund, Underofficer Niels Mathiesen fra Højrup, Gefr. Jes Rick fra Bækken ved Graasten, Heinrich Rangstrup fra Aabenraa og Jørgen Thousen fra Varnæs meldes saarede.  

Tilbage fra Fangenskab

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Alfred Andersen fra Haderslev er vendt tilbage fra Fangenskab.

Døde af deres Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefrejter Hans Lund fra Sverdrup og Gefrejter Marius Petersen fra Øster-Løgum døde af deres Saar. 

(Læs hele Hejmdal fra 17. juni 1918)