Tag-arkiv: sårede

9. november 1918 – Hejmdal: Hver dag leder man efter nyheder om, at freden er rykket et skridt nærmere

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Soldaterraadet i Aabenraa


Vor Repræsentant havde atter i Aftes en længere Samtale med Soldaterraadet for at søge en Del Oplysninger, der beredvilligst blev givet ham.

Vi vil fremhæve, at alt er foregaaet paa den mest rolige og fredelige Maade. Baade Officerer og Menige er enige om, at Bevægelsen paa ingen Maade ledes af bolshewikiske Idéer, men, som vi skrev i Gaar, kun tager Sigte paa at støtte den nærværende demokratiske Regering i Tyskland, for at den endelig kan komme til at sidde fast i Saddelen og faa Lov til uindskrænket og upaavirket at hidføre Freden.

Bevægelsen har her indskrænket sig til at faa Orden i eget Hus. Soldaterraadet har endnu ikke foretaget noget Stridt hos de civile Myndigheder, men foreløbig ladet disse arbejde uforstyrret videre. Naar der imidlertid, som der i Dag er hændt i en højere Skole her i Byen, agiteres imod Bevægelsen med Bagvaskelser og paa en ophidsende og foruroligende Maade, saa kan der ikke noksom advares imod en saadan Uforstand.

[…]

Til Beroligelse for dem, der betragter det røde Flag paa Flyverhallen som en Oprørsfane, skal vi meddele, at Flaget og Fjernelsen af Kokarden kun er en foreløbig Indretning for at de, der staar i Bevægelsen, gensidigt kan kende hverandre. Saasnart Bevægelsen er rodfæstet overalt, vil Krigsflaget atter blive hejst som Højhedstegn og Kokarden atter blive baaret.

[…]


Fra Felten


I Felten d. 26. Okt. 18.

Kære “Hejmdal”!

Hjertelig Tak for dit trofaste Besøg hernede i det fremmede Land. Du er den eneste Landsmand og trofaste Kammerat, jeg har her ved vor Afdeling. Da jeg de to første Gange var i Felten, havde jeg altid den Lykke at have trofaste Kammerater fra Nordslesvig, med hvem man kunde dele ondt og godt, men denne Gang staar jeg ene blandt de Mange, og selv om man finder gode Mennesker overalt, saa tænker og føler de dog anderledes end vi, derfor er det saa rart at faa Hjemmets Blad hver Dag, med Nyhederne fra Hjemmet, baade gode og triste. I denne Tid er det ikke mindre de store Verdensbegivenheder, der fængsler vor Interesse, og hver Dag leder man efter en Artikel, der tyder paa, at Freden er rykket et Skridt nærmere. Gid den Dag snart maa komme, da du bringer os dette Glædesbud, saa du maa faa Lov til at sine Venner, som du i de lange Krigsaar altid har været en kærkommen Gæst, ad en kortere Vej.

Nu bedes du hilse alle dine Læsere baade i Hjemmet og i Felten, fra Skytte Ed. J. Lund

I Felten, den 18. Oktober 1918

Kære “Hejmdal”!

Beder dig ad denne Vej sende Venner og Bekendte hjemme og ved Fronten en venlig Hilsen fra Peter Christiansen fra Nørballe ved Felsted.

Kære “Hejmdal”!

Mange Tak fordi du stadig finder os derude i Felten og bringer os alle Nyheder fra Hjemmet og fra Felten. Og en venlig og kærlig Hilsen til alle Bekendte baade hjemme og ude i Felten

Andreas Witte fra Nordborg paa Als.

Falden
Landmand Nicolai Paulsen i Gaardeby ved Tinglev har ifølge “A. T.” modtaget Meddelelse om, at hans 19 Aar gamle Søn Martin er falden den 10. Oktober.

I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Jørgen Hansen fra Ellum og Gefr. Christian Klingenberg fra Ladegaardsskov er faldne.

Død af sine Saar
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Magdalus Christensen fra Klovtoft er død af sine Saar.

Døde af Sygdom
I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Marius Mathiesen fra Gramby, Gefrejter Niels Prinds fra Arnum og Hans Qvist fra Haderslev er døde som Følge af Sygdom.

Saarede
Frederik Bøllner i Felsted har fra Kompagniet faaet Meddelelse om, at hans Søn Calus den 17. Oktober er bleven saaret under de sidste haarde Kampe i Frankrig. En Ven af ham har ogsaa skrevet dem til, at deres Søn var bleven saaret i Kinden, men han vidste ikke, hvor han var bleven af.

I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Gefrejter Thomas Jessen fra Brandsbøl, Hans Johansen fra Ravsted, Niels Johansen fra Dybbøl og Oskar Maza fra Løgumkloster er haardt saarede.

Som let saarede opføres:
Hans Johansen fra Vestermark i Tønder Amt, Nis Johansen fra Kobbermølle, Karl Damm fra Erlev, Emil Frøslev fra Frøslev Mark, Andreas Lund fra Sejerslev, Christian Møller fra  Skovby-Balle, Gefr. Rasmus Rasmussen fra Rødding og Karl Schmidt fra Højer.

Endvidere meddeles, at Sergt. Peter Jørgensen fra Ullerup og Andreas Lassen fra Hyrup er let saarede, men bliver ved deres Troppeafdeling.

Saaret ved et Ulykkestilfælde
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Petersen fra Tandsholm er bleven let saaret ved et Ulykkestilfælde.

Saaret og savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Løjtnant i Reserven Jens Vestergaard fra Emmerlev atter er saaret, tilmed denne Gang haardt, og desuden er savnet.

Savnede
I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Thomas Clausen fra Felsted, Martin Hansen fra Ballum, Jørgen Jørgensen fra Ulstrup, Hans Krigh fra Oksbøl, Sergt. Jørgen Paulsen fra Adsbøl, Peter Petersen fra Haderslev, Jørgen Rudolph fra Helved, Bernhard Budde fra Lert, Nis Fogt fra Østerby paa Kajnæs, Jens Hansen fra Jernhyt, Peter Hansen fra Padborg, Underofficer Slevers Lassen fra Ensted, Peter Nikolajsen fra Ellum, Asmus Petersen fra Bilsbæk, Gefr. Jørgen Petersen fra Aabenraa, Karl Schmidt fra Hyrup, Hans Seemann fra Styding og Underofficer Christian Sørensen fra Ørby er savnede.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Schlichting fra Dybbøl er i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 9. november 1918)

6. november 1918 – Hejmdal: Pragfreden spøger atter

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


En fransk Udtalelse om §5

Det franske Blad “Le Temps” erklærer i en Omtale af Udenrigsminister Solfs Svar til Rigsdagsmand H. P. Hanssen, at hverken Preussen, Østerrig eller Danmark kan ophæve den Paragraf, som efter Frankrigs Krav blev indsat i Pragfreds-Traktaten af Hensyn til Nordslesvigerne. Bladet skriver:

Sjældent har man set en saa fuldkommen Prøve paa preussisk ond Tro. Da Løftet om Folkeafstemning blev indsat i Traktaten af 1866 efter Frankrigs Forlangende, var det hverken i Østerrigs eller end ikke i den danske Regerings Interesse, men i Folkets Interesse, som det drejede sig om at raadspørge om dets egen Skæbne.

Hvorledes skulde Regeringen i Berlin kunne blive løst herfra ved Østerrigs Imødekommenhed?

Østerrig var i Spørgsmaalet vedrørende Hertugdømmerne kun en Medskyldig, der blev nødt til at opgive sin Part af Byttet. Hvorledes skulde den danske Regering kunne bemyndige Preussen til at sønderrive en Traktat, som Danmark ikke havde underskrevet, og berøve Befolkningerne den Ret, der var tilstaaet dem to Aar efter Adskillelsen fra Danmark? Man ser godt, at Solf har været Statssekretær under Bethmann Hollweg. Han fastholder stadigt Teorien om “Papirslappen”.

Tyske Udtalelser om Slesvigs Deling
I “Dannevirke” gøres der opmærksom paa, at Tanken om at dele Slesvig for derved at løse Tvisten mellem det danske og det tyske Folk først er bleven fremsat fra tysk Side, nemlig af U. Lorensen, – Ophavsmanden til det hele slesvig-holstenske Rører – i et Brev af 20. December 1832. Han siger heri: “Enighed er kun tænkelig ved at anerkende om ikke den fulde historiske, saa dog den naturlige Ret. Det kunde komme dertil, at vi afstod Haderslev, Aabenraa og Løgunkloster Amter.”

En anden slesvig-holstensk Fører, Th. Olshausen, skrev den 22. Juni 1839 i et Brev til P. H. Lorenzen: “At det engang kan komme til en Deling af Slesvig, antager jeg ogsaa for muligt; og jeg beklager da vistnok Tyskerne i den nordlige Del, men vilde dog i den almindelige Interesse ikke regne det for en Ulykke, men for det rigtige.”

Endvidere kan endnu nævnes, at den provisoriske (slesvig-holstenske) Regering den 31. Marts 1848 i en Proklamation erklærede: “Nordslesvig selv maa afgive en fri Erklæring, om det vil indlemmes i den danske Stat eller følge det tyske Fædreland.”

Omtrent ved samme Tid udtalte den preussiske Major Wildenbruch i en Indberetning til sin Regering fra Rensborg: “Her hersker kun én Mening om den fremtidige Løsning, nemlig at de Landsdele udskilles fra Slesvig og knyttes til Danmark, som foretrækker at slutte sig hertil” og Grev Reventlov (Preetz), der dengang var Medlem af den provisoriske Regering, mente, at en nord for Flensborg og Tønder trukken Linie, som lagde Øerne Ærø og Als til Danmark, vilde kunne danne Grænseskellet.


Fra Felten


Faldne
For nogle Dage siden meddelte vi, at Over-Postkonduktør Johanssen paa Kaperdam i Aabenraa havde faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn Max, tilbage med Paaskriften “savnet”. Nu er indtruffet bestemt Efterretning om, at den næppe 19-aarige unge Mand er falden, ramt af en Granat. Den Faldne var før sin Indkaldelse Seminarist i Tønder, han tjente nu som Maskingevær-Skytte ved et Garde-Regiment.

Postmedhjælper Barthrt i Kolstrup ved Aabenraa har nu modtaget Stadfæstelse af, at hans Søn Johannes er falden. Den unge Mand, der var Bogholder og tjente som Gefrejter i et Infanteri-Regiment ved Vestfronten, blev 25 Aar gammel.

Hans Bennetzen og Hustru i Grønnebæk ved Jels har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Henning er falden den 10. Oktober. Han blev kun 20 Aar gammel.

Saarede
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Iversen fra Ulkebølskov og Gefr. Wilhelm Johansen fra Bjerndrup  i Haderslev Amt er haardt saarede.

Som let saarede meldes: Peter Asmussen fra Vilsbæk, Gefr. Christian Enemark fra Stenderup i Haderslev Amt, Johannes Licht fra Biskow (Bojskov) i Haderslev Amt.

Endvidere meddeles, at Jens Vollquardsen fra Skovbøl i Aabenraa Amt er blevent saaret den 7. Sept. 1914.

Savnede
I den sidste preussiske Tabliste meddeles, at Rasmus Andersen fra Vestergaard i Haderslev Amt, Hans Bøttger fra Bovrup, Underofficer Oskar Bellum Falkenberg fra Stenderup i Haderslev Amt, Anton Jensen fra Ferstedt (Fjersted el. Fæsted?) i Haderslev Amt, Underofficer Mikkel Linner fra Strandelhjørn og Jes Madsen fra Sjellerup er savnede.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Falkenberg fra Sommersted, der tidligere har været meldt savnet, ifølge Meddelelse fra Udlandet, der dog ikke er militært bekræftede, er i Fangenskab.

Vendt tilbage fra Fangenskabet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen Jessen fra Terkelsbøk er vendt tilbage fra Fangenskabet.

(Læs hele Hejmdal fra 6. november 1918)

2. november 1918 – Hejmdal: Hvad vil Kejseren gøre?

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Hvad vil Kejseren gøre?


“Vorwärts” offentliggør en ledende Artikel med Overskrift “Hvad vil Kejseren gøre?”. Bladet skriver bl. a.:

For et Par Dage siden var overalt det Rygte udbredt, at Kejseren og Kronprinsen havde givet Afkald paa Tronen. Da Rygtet ikke blev bekræftet, blev det overalt antaget, at det kun var løbet forud for Kendsgerningen. Siden kan ingen Redaktion og intet Menneske, som mistænkes for at have Underhaandsviden, redde sig for Spørgsmaal, hvori Ordene: “Er det allerede sket?”, eller “naar vil det ske?”, atter og atter gaar igen. Man kan med Rette tale om en stille Bevægelse, som gaar igennem alle Kredse af det tyske Folk. I dette Spørgsmaal findes der næppe nogen Meningsforskel af Betydning. 

“Vorwärts” erindrer om “Daily Telegraph”-Affæren, som udspilledes for nøjagtig 10 Aar siden. Ligesom under hin Novemberstorm mod Kejseren staar der atter tunge Skyer over Slottet Bellevue, hvor et Menneske kæmper med sig selv om Beslutningen til Handling. Intet kan længere faa den vældige Brusen i det tyske Folk til at tie. Hvad vil Kejseren gøre, og naar vil han gøre det?


Fra Felten


Faldne
Over-Postkonduktør Johannsen i Aabenraa har ifølge “A. T.” faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn Max, tilbage med Paategning om, at han er falden. Den unge Mand var Seminarist og havde i længere Tid være med ved Vestfronten.

Hjælpepostbud Bahrt i Aabenraa har ifølge “A. T.” ligeledes faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn, tilbage med en Bemærkning om, at han er falden. Den unge Bahrt var før sin Indkaldelse beskæftiget i “Apenrader Tageblatt”s Ekspedition.

Hans Chr. Petersen og Hustru i Skovbøl i Felsted Sogn har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Peter er falden den 29. September. Han blev omtrent 28 Aar gammel.

Død paa Lasaret
Frederik Voss i Rødding har modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Hans er afgaaet paa Sygehuset i Bremen. For den Afdøde, der blev 23 Aar gammel, vil der blive holdt Mindegudstjeneste Søndagen den 10. November.

Saarede
Friedrich Bossen, Søn af Lærer Bossen i Nybøl ved Jordkjær, er ifølge “A. T.” bleven saaret af Granatsplinter i Ansigtet. Heldigvis har Øjnene ikke taget Skade. Den unge Bossen, der har været med ved Fronten i 3 Aar, har tidligere været saaret i det ene Ben.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Frode Carstensen fra Kliplev, Otto Kløbbe fra Haderslev og Jens Rask fra Arnum er let saarede.

Savnede
Max Herzog, Søn af Landmand Herzog paa Stedebjerg ved Aabenraa, har ifølge “A. T.” været savnet siden den 18. September. Efter hvad Kompagniet meddeler, er der Mulighed for, at han er falden i engelsk Fangenskab.

Johannes Jacobsen, Søn af Købmand og Postagent Jacobsen paa Jordkjær Station, har ifølge “A. T.” været savnet i nogle Uger.

Michael Nissen, Søn af Hjemmeslagter Nissen i Aarslev ved Aabenraa, der tjente ved et Maskingevær-Kompagni ved Vestfronten, har ligeledes været savnet i nogle Uger.

Enke Lorenzen paa Toftlund Mark har faaet Underretning fra Kompagniet om, at hendes Søn Peter har været savnet siden den 28. September.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefr. Sygebærer Peter Iversen fra Ørsted, Hans Nissen fra Vollerup i Aabenraa Kreds, Sergt. Gustav Schubert fra Aabenraa, og Gefr. Heinrich Schultz fra Torp Mark, Niels Simonsen fra Allerup ved Toftlund og Gefr. Jens Toft fra Søgaard ved Aabenraa er savnede.

I Fangenskab
Enkefru Koberg paa Nørre-Chaussé i Aabenraa modtog i Onsdags Aftes den glædelige Efterretning fra sin Søn, der har været savnet siden den 30. August, at han sund og rask befinder sig i fransk Fangenskab.

Mads Christiansen, Søn af Jens Christiansen i Skærbæk, der for en Tid siden meldtes savnet, har nu skreven hjem, at han befinder sig i engelsk Fangenskab og er rask.

Snedkersvend Mads Nielsen, en Søn af Jens Peter Nielsen i Øster-Gasse ved Skærbæk, som har været meldt savnet, har meddelt sine Forældre, at han sund og rask befinder sig i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefr. Hans Hansen fra Lunding, der hidtil har været meldt savnet, ifølge Meddelelser fra Udlandet er i Fangenskab.

Dekorede
Slagtersvend Jens Heuckendorff, Søn af Enke Heuckendorff i Slotsgade 31 i Haderslev og Telefonist Paul Truelsen, Søn af Snedker Truelsen i Øster i Haderslev, har faaet tildelt Jernkorset.

Hjempermitteret
Eksamineret Seminarist H. Falk fra Aarslev ved Aabenraa, der blev indkaldt i Foraaret 1917, er ifølge “A. T.” nu bleven hjempermitteret paa Grund af Legemssvaghed og har overtaget Forvaltningen af et Skolelærerembede i Ravsted Sogn. Falk var fra 1. April 1914 til sin Indkaldelse 1917 Lærer i Nybøl.

(Læs hele Hejmdal fra 2. november 1918)

31. oktober 1918. Angrebet af gas: Matthias Møller vågner og kan intet se!

Matthias Møller fra Sønderborg havde kommandoen over et maskingevær ved Reserve-Infanteri-Regiment 69. Den 30. oktober havde hans stilling været under beskydning med gasgranater og mange kammerater var angrebet. Selv var han dog tilsyneladende sluppet. Men det var en stakket frist.

Jeg sov endnu fast, da jeg midt om Natten blev vækket af Vagtposten, der kom ravende ind i vort lille Hulrum. Han vilde kun melde, at han ikke mere kunde se.

Jeg for op og mærkede straks, at det heller ikke var rigtigt fat med mig. Vi fik de andre vækket og halede dem ud i det fri. Vi var alle syge. Ingen kunde se. Øjnene var helt opsvulmede og tillukkede, og Svælget var saa angrebet, at vi næsten ikke kunde tale.

Saaledes virkede altsaa Gassen.

Det var givet, at vi maatte sygemeldes. Jeg vidste, at Officererne laa i en Kælder i et Hus længere oppe paa Chausseen. Der maatte Kompagniføreren være. Jeg begav mig straks paa Vej. Med Fingrene kunde man nok lukke Øjnene en Smule op, saa man lige kunde skimte noget. Jeg fandt ogsaa Huset og Kælderen og snublede over en Del Officersben. Ejermændene begyndte at bande og skælde ud.

Jeg undskyldte mig saa godt jeg kunde, for se kunde jeg ikke noget. Jeg fik ogsaa min Melding afleveret. At det ikke var Bluf, kunde de nok se paa mig. De anbefalede mig at faa fat i en Ambulance. Men hvorfra? Det var en hel anden Sag.

Jeg naaede omsider igen tilbage til mine Kammerater. Vi besluttede at afvente Morgengryet, før vi vilde begive os paa Vej. I Nattens Mørke var det næsten haabløst for os at finde tilbage. Det var slemt nok i Forvejen.

Vi ordnede alt til Afmarch og begav os, saa snart vi syntes, det kunde gaa an, af Sted. Og jeg maa sige, det blev en drøj Tur. Vi havde jo det tunge Maskingevær, Ammunitionskasser, Beholder til Kølevandet og vor egen Stormbagage at slæbe paa. At vi kunde lade hele Skidtet ligge, tænkte vi slet ikke paa. Dertil var Disciplin og Forordninger alt for indprentet.

Naar vi et Øjeblik stod stille, kunde vi med Anstrengelse rive Øjnene en lille Smule op, saa vi kunde se gennem en lille Sprække. Saa skyndte vi os af sted, før Øjnene igen var helt lukkede, hvorefter vi ravede endnu en lille Strækning frem i Blinde.

Dette gentog sig i det uendelige. Paa den Maade tilbagelagde vi ca. femten Kilometer og naaede efter mange Timers Anstrengelse Landsbyen Priches, hvor Kompagniet laa. Vi var ikke mange sure Sild værd og blev straks indlagt i Regimentets Infirmeri, hvor vi fik den første Behandling. Man aabnede Øjnene paa os og strøg med en Pensel en Salve over Øjeæblet.

Det var modbydeligt, for man indsmurte ogsaa Øjenvipperne, og de gik med ind under Laagene, saa man havde nok at gøre med at faa dem pillet ud igen; men hvor det hjalp. Efter ganske kort Tid kunde man se klart igen. Smerter og Svie var borte.

De beholdt os i Infirmeriet, og det gik snart op for os, at Meningen hermed var, at alle, som laa der, saa hurtigt som muligt, skulde skrives rask, for at de igen kunde sendes ud til Fronten. Der kunde alt bruges, ingen undværes. Vi havde begaaet en stor Fejl. Vi skulde have meldt os direkte i et Lazaret. I den Forfatning, vi var i, havde vi desværre ikke skænket det en Tanke.

Begivenhedernes Gang medførte dog, at vi ikke kom til at bøde for den Fejl. Fronten blev hver Dag trukket tilbage. En effektiv Modstand var ikke mere mulig.

DSK-årbøger 1949

 

27. oktober 1918 – Claus Juhl: “Dette her knalderi blev dog de gamle for meget …”

Claus Juhl blev indkaldt ved krigens udbrud og kom Fußartillerie-Regiment Nr. 20´s anden bataljon, der deltog i kampene både på øst- og vestfronten. I oktober 1918 befandt han sig i Frankrig.

Den 27. slog en næsvis granat ned i haven umiddelbart foran huset, så de sidste ruder gik i vasken. Vi havde to sårede, overgefrejter Schrimpf blev såret i underlivet, han var også netop kommet fra udfyldningsbataljonen, hans tilstand var håbløs, efter at han var forbundet, afleverede vi ham på forbindingspladsen, og jeg har intet hørt om hans senere skæbne. Den anden var kanonér Mehnert, det var et mærkeligt tilfælde, at netop han blev ramt, han sad nemlig som lyskuglevagt i en temmelig høj eg. Han var dog lettere såret i hovedet.

Dette her knalderi blev dog de gamle for meget, og de overlod os nu hele huset og flyttede hen til en datter, som også endnu opholdt sig i byen. Hver morgen kom fatter hen at hilse på os og for at se, om huset stod endnu. Vi forlod også huset og gravede os ned bag et hegn.

Vejret var nu smukt og mildt, der var intet der tydede på, at det snart var november. Midt på dagen var det roligst, der blev altid gjort ildoverfald om natten og særlig heftig i morgentimerne, sædvanlig var det mest roligt om morgenen, men her var det omvendt.

(Dagbog renskrevet af Pernille Juhl, der har brugt den som inspiration til den historiske roman “Vent på mig Marie”)

18. oktober 1918. Matthias Møller ved Wassigny: “En Blodstraale saa tyk som en Finger pumper ud af Laarbenet …”

Matthias Møller fra Sønderborg havde kommandoen over et maskingeværkompagni (M.G.K.) ved Reserve-Infanteri-Regiment 69.

Ved M.G.K. Res. Inf. Reg. 69 i Slaget ved Wassigny

Først over Middag stilner Ilden noget af, saa vi kan forsøge at omgaa Byen, for at naa ind bagfra. Vi gaar i en Bue til venstre, og naar ind i en Hulvej. I Midten ligger et sammenskudt Køkkenkøretøj. Da vi kommer nærmere, ser vi, at det er vort Køkken, som har faaet en Fuldtræffer — vist nok allerede om Natten.

Vi naar Fennen, alt er allerede rømmet. Da vi vil igennem Porten ud paa Landevejen, ser vi en stor Tank komme op ad Vejen imod os.

Vi skynder os ind i Ladebygningen og ser igennem Vinduet Tanken køre forbi os. Saa snart vi ser Tanken bøje af inde i Byen, haster vi paany afsted — tilbage.

Udenfor Byen ved Vejkanten ligger der fuldt af Officersbagage. Vi forsyner os med det, vi har Brug for: Der er bl. a. Masser af Cigarer; det er noget for os.

Da vi skal til at pakke sammen, ser jeg tilfældigt op i Retningen mod Fronten: Over Bakkerne i en Afstand af ca. 400 meter kommer Englænderne i Skyttelinje, saa langt jeg kan se — som paa Eksercerpladsen.

Vi lader alt falde og løber igen for Livet. Foran os er aaben Mark, men i en Afstand af 700-800 meter en Skov, som det gælder om at naa. Det lykkes.

Vi tre, som er kommet sammen tilbage, slaar ogsaa videre Følgeskab. En Granatsplint slaar en Metalknap paa min Uniform i to Halvdele og bliver siddende i Bukseforet — gloende varm.

Bare videre. Jeg løber foran. De to andre bagefter.

Sss-Rumm — en Granat eksploderer lige bagved sidste Mand. Han falder. En Blodstraale saa tyk som en Finger pumper ud af Laarbenet; den store Pulsaare højt oppe i Laarbenet er sprængt. Vi kan ikke hjælpe ham; han besvimer et Øjeblik senere og forbløder.

Men vi maa videre.

Omsider naar vi en Dækning i Skoven, hvor der opholder sig flere. Her bliver vi i flere Timer.

Henimod Aften finder jeg flere Kammerater fra Kompagniet, som har ligget i 3. Linie. Vi er klar over, at vi af andre Troppedele vil blive beordret til Oprettelse af en ny Modstandslinie, men vi har faaet nok for denne Gang. Vi ser vort Snit til at forsvinde om Aftenen og naar i Løbet af Natten tilbage til Kompagniopholdsstedet bag Fronten.

Det viser sig de næste Dage, at Regimentet har haft store Tab. Af 3 Maskingeværkompagnier med hvert 12 svære Maskingeværer kan kun oprettes 1 Kompagni med 7 Geværer. Af hver Infanteribataillon, — 3 Kompagnier a ca. 100 Mand —, kan kun oprettes 1 Kompagni paa 30 Mand.

Det viser sig, at af forreste Linje er jeg den eneste, som er kommen tilbage.

Jeg bliver kaldt til Regimentskommandøren for at berette. Da jeg er færdig, slaar han mig paa Skulderen: ”Na, mein Sohn, da hast du mal Schwein gehabt.“

DSK-årbøger, 1941

12. oktober 1918. Bergholt: “Nu gik det – om ikke hjemad – så dog i den rigtige retning.”

I.J.I Bergholt tilbragte krigen fra juni 1916 til maj 1917 på Østfronten, hvor han blev uddannet som maskingeværskytte. Herefter kom han til Vestfronten. Han var imidlertid kommet på lazaret og blev nu sendt østpå mod Tyskland.

Det var den 10. oktober 1918, at mit private tilbagetog begyndte.

Mine papirer lød på, at jeg skulle melde mig ved et »Sammelstelle« for syge og sårede. Der var en 5-6 kilometer at gå, men det betød intet, for nu gik det – om ikke hjemad – så dog i den rigtige retning.

Det bemeldte »Sammelstelle« viste sig at være i en kirke, hvor jeg sov den første nat. Der traf jeg for øvrigt en kusk fra mit kompagni. Han var plaget af bylder. Herfra var det meningen, at vi næste dags morgen skulle transporteres videre i biler til en by mindst ti kilometer borte for der at blive læsset i jernbanetog.

Men næste morgen blev det meddelt, at man ikke vidste, hvornår der ville være biler til rådighed, så man anbefalede dem, der kunne gå at begive sig af sted til fods.

Kusken ville afsted, men jeg var ikke til sinds at gå med, for som jeg sagde til ham: »Her har vi det da godt. Vi bliver ikke beskudt. Vi får rigelig mad, og hvad kan vi så ønske os mere?« Han bøjede sig for mine argumenter og blev. Hen på eftermiddagen kom der biler, og så kom alle af sted. Vi nåede jernbanen før dem, der var gået om formiddagen.

Tyskerne var på dette tidspunkt i fuld gang med at rømme feltlazaretterne i Frankrig og Belgien. De hårdt sårede var allerede sendt af sted, så i det tog, vi kom med, var der udelukkende let sårede og ikke alvorligt syge. Den første dag nåede vi ikke ret langt, fordi vi i et par byer fik flere læsset på toget.

Her dukkede Hamborgeren pludselig op, og gensynsglæden var stor. Han fortalte, at han en dag under min ferie havde fået høj feber og var omgående blevet sendt på lazaret. Nu følte han sig fuldstændig rask, men man havde ikke nået at få ham udskrevet, inden lazarettet blev rømmet, og nu gled han med. Det var hans held. –

I.J.I. Bergholt: “Pligtens vej” (1969)

 

 

26. september 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Andreas Lund fra Fjersted og Wilhelm Petersen fra Jels er faldne og at August Hahn fra Vojens er død af sygdom.

Enke Brandt i Aabenraa har modtaget budskab om, at hendes yngste søn Wilhelm som flyverelev har fundet døden ved nedstyrtning. Den haardt ramte moder havde i forvejen mistet sin ældste søn i krigen, medens den næstældste som krigsinvalid, blindet paa begge øjne, opholder sig hjemme hos hende.

Reserveløjtnant Jürgen Krüger, søn af blikkenslagermester K. i Haderslev, er falden paa Vestfronten.

Efter næsten et aars uvished har Chr. Knudsen og hustru i Aller ved Kristiansfelt modtaget budskab om, at deres søn Peter er falden den 10. oktober 1917.

Tidligere gæstgiver Schneider i Hoptrup kro, der  nu bor i Flensborg, modtog onsdag meddelelse om, at deres eneste søn er falden, 18 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Theodor Jessen fra Simmersted og Laue Nissen fra Hjerndrup er faldne.

Jørgen Børsen-Hansen fra Haderslev er efter et kort sygeleje død paa et lazaret i Ukraine, 27 aar gl.

Kurt Ludvig Nissen og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at deres 20 aar gamle søn Laue er død efter at være bleven haardt saaret den 28. august.

Saarede

Landstormsmand Bernhard Reuter, søn af gæstgiver R. paa Johannesdal ved Haderslev, er bleven saaret og ligger paa lazaret i Eckernförde.

I tabslisten meldes, at Mads Fogh fra Stenderup og Thomas Holm fra Arndrup er haardt saarede.

Savnede

Postsager til P. Fleggaard i Brendstrup er ifølge komne tilbage med paaskriften “savnet”.

Enkefru Bock i Skærbæk har faaet breve, som hun havde sendt til sin søn Nikolaj, tilbage med paategnelsen “savnet”.

Ifølge tabslisten er Jens Andersen fra Haderslev, Georg Böhlers fra Holebøl, Hans Hinriichs fra Hoptrup, Jes Lauritzen fra Haderslev, Andreas Birkedal fra Jels, Jes Clausen fra Felstedskov og Christian Jochimsen fra Kjelstrup savnede.

Siden den 2. september savnes murer Schrøder og arbejder Kücken fra Kolstrup samt Nis Nissen fra Aabenraa.

I fangenskab

Mejerist Hans Kurth i Haderslev er i engelsk fangenskab.

Ifølge tabslisten er Hans Hviid fra Varnæs, Lorenz Iversen fra Stenderup og Andreas Nissen fra Skrydstrup i fangenskab.

 Den yngste søn af vejmand Niels Grau i Jels er siden 1. august i fransk fangenskab.

24. september 1918 – Claus Juhl: “tre sprængstykker i venstre lår”

Claus Juhl blev indkaldt ved krigens udbrud og kom Fußartillerie-Regiment Nr. 20´s anden bataljon, der deltog i kampene både på øst- og vestfronten. I september 1918 befandt han sig i Frankrig

De følgende dage livlig artilleriild fra begge sider, især den 24. satte englænderne ind med trommeild fra morgenstunden af. Henved kl. 7 telefonerede de fra observationsstedet, at officerstedfortræderen Trympelmann var hårdt såret. Sygebærer Thron og jeg drog så af sted for at hente ham. Da han ikke kunne gå.

Det var 2 ½ km foran stillingen, og vi måtte over fri mark, især det sidste stykke blev stadig beskudt. Vi fik ham lykkelig på båren og slap over det værste stykke, som vi lige passeret, blot 2 minutter senere og vi havde fået hele jernhagelen, nu kunne vi dække os lidt i en gammel grav, til det var blevet roligere. Vi slap godt ud til vejen, hvor en sygebil ventede, som vi havde bestilt. Trympelmann var sluppen forholdsvis godt, han var såret ved venstre side af hovedet og havde tre sprængstykker i venstre lår.

Englændererne greb an, og de kom også fremad. Vicefeldwebel Wiere, som holdt forbindelsen ved lige med kamptroppekommandøren fra det 263. infanteriregiment, faldt sammen med kanonér Haupler i engelsk fangenskab, den sidste var hårdtsåret ved skud i underlivet. De havde opholdt sig i en understand, som blev beskudt med maskingeværer, herved kom en del lyskugler i brand, og de fleste af mandskabet fik brandsår. Englænderne tog dem alle med, hvorefter de igen trak sig tilbage.

(Dagbog renskrevet af Pernille Juhl, der har brugt den som inspiration til den historiske roman “Vent på mig Marie”)

23. september 1918 – Ribe Stiftstidende: beslaglæggelse af kartofler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Falden

Blandt dem, der har fundet døden i krigen i den sidste tid, er ogsaa billedhugger Bertel Lind fra Øster Aabølling, en søn af gamle Jes Lind, der er kendt for sine sjældne udskæringer. Bertel Lind var en meget lovende yngre billedskærer. Han modellerede de to gipsfremstillinger af gamle dyrlæge Schmidt og landraad Schreiber,  som skulde have plads i forreste bygning i kredsmusset i Haderslev.

Kartoflerne i Tønder kreds beslaglagte

En anordning af 12. ds. fra kredsudvalget i Tønder bestemmer, at kartoffelavlen i kredsen (amtet) skal beslaglægges. Udførslen af amtet uden tilladelse fra kredsudvalget forbydes. Forbruget for selvforsørgeren er fastsat til højst 1½ pund daglig fra 16. september 1918 til 14. august 1919; for ikke-selvforsørgere til højst 1 pund daglig fra 16. september 1918 til 20. juli 1919 (44 uger) i det hele højst 350 pund pr. hoved. Disse 350 pund pr. hoved af husholdningen kan købes paa egen haand i kredsen paa et købebevis fra øvrigheden, men kartoflerne maa være leverede til 25. oktober. Alle andre maa inden 31. oktober melde deres behov og bliver saa forsynede af kommunerne paa kartoffelkort. Undtagne fra beslaglæggelsen er kartoffeljord paa 200 kvadratmeter og derunder samt en 1/5 af udbyttet til dækning af svind og til fodring, hvortil dog kun maa bruges usunde kartofler og smaa under 1½ tomme; endvidere til sæd 40 centner pr. hektar og til drøjelse af selvforsørgerens brød pr. hoved og uge 600 gram for tiden  fra 1. oktober til 14. august.  

Faldne

Peter Schmidt og hustru i Hygumskov har modtaget meddelelse om, at deres søn Rasmus er falden i Frankrig, 22 aar gl.

Arbejdsmand Niels Sandberg og hustru i Vellerup har modtaget budskab om, at deres søn Jens Sandberg er falden den 29. juli, 18½ aar gammel.

Landmand Peter Matthiesen i Nørre-Ønlev  ved Rødekro har modtaget meddelelse om, at hans søn Mathias er død af sygdom, 20 aar gl.

Johan Paulsen fra Aabenraa er falden.

Arbejder Brodersen i Haderslev har modtaget meddelelse om, at ogsaa hans ældste søn Truels er blevet dræbt af en granat.

Fisker Seemann i Hostrupskov ved Aabenraa modtog i mandags meddelelse om, at hans søn Hans er død paa et feltlazaret. En ældre søn af fisker Seemann, Christian, faldt paa Østfronten 1914. En tredje søn, som er sømand og blev interneret i 1914, har den haardtramte familie hørt fra siden 1915.

Billedhugger Bertel Lind, søn af billedhugger Jes Lind i Øster-Aabølling er død i et lazaret, 30 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Chr. W. Petersen fra Graasten retslig er erklæret for død.

Enke Anna Jensen i Løjtkirkeby har modtaget meddelelse om, at hendes eneste søn Hans Jakob er falden, 19 aar gl.

Reserveløjtnant Theodor Thams, ældste søn af raadmand Thams i Haderslev, er falden.

Kommuneforstander Chr. Lund og hustru i Aabøl har modtaget efterretning om, at deres søn Lauritz er død af sine saar paa et lazaret i Frankrig.

Saarede

Arbejdsmand Frederik Lund i Hoptrup og maler Petersen sammesteds er begge blevne saarede og ligger paa lazaret bag fronten.

Max Herzog fra Aabenraa er haardt saaret.

Nis Timmermann fra Kastrup er bleven saaret og indlagt paa et feltlazaret.

Ifølge tabslisten er August Müller fra Haderslev haardt saaret.

Kresten Callesen fra Vester-Lindet er bleven saaret og ligger i et feltlazaret.

Ifølge tabslisten meldes, at Peter Petersen fra Skovbøl er saaret.

Savnede

Tjenestekarl Ernst Weber fra Bøndergaardene i Haderslev har været savnet siden den 23. august.

Samme dag forsvandt arbejdsmand Kristoffer Kjærs søn Hans paa Vestfronten.

Ifølge tabslisten er Hans Jensen fra Arndrup, Peter Jørgensen fra Tyrstrup, Andreas Lorenzen fra Fiskenæs ved Graasten, Peter Madsen fra Haved, Hans Schmidt fra Arnum og Peter Thomsen fra Søgaard Mark savnet.

Postsager, der var bestemte til landstormsmand Andreas Juhl fra Hejsager, er komne tilbage med paategnelse om, at han er savnet.

Breve til Carl Neupart fra Løjtkirkeby er kommen tilbage med paategnelsen “savnet”.

Jørgen Grams enke paa Skrydstrup Mark har modtaget meddelelse om, at hendes søn Marius er savnet.

Fru Christine Jensen Nissen i Hostrupskov ved Aabenraa har faaet meddelelse fra kompagniet om, at hendes mand er savnet.

Ifølge tabslisten er Jens Falkenberg fra Sommersted savnet. 

I fangenskab

Oskar Jørgensen fra Hjerndrup er i fangenskab og Detlef Saxen fra Skovbøl er komne tilbage fra fangenskab.

Gaardejer Jørgen Clausen i Klovtoft har fra sin søn Johannes faaet efterretning om, at han er i amerikansk fangenskab. 

Fra Andreas Jørgensen i Løjtkirkeby og Otto Schaller i Løjtkirkeby er der kommen efterretning om, at de er i fransk fangenskab, den sidste saaret.

19. september 1918 – Claus Juhl: ”Det er resten af Bumann, og nu går jeg til Tyskland.”

Claus Juhl blev indkaldt ved krigens udbrud og kom Fußartillerie-Regiment Nr. 20´s anden bataljon, der deltog i kampene både på øst- og vestfronten. I september 1918 befandt han sig i Frankrig.

Den 19. om morgenen kom kanonér Panger tilbage med et grimeskaft, som han smed fra sig med de ord: ”Det er resten af Bumann, og nu går jeg til Tyskland.”

Buman var navnet på en hest, som han skulle trække tilbage, den blev imidlertid skudt undervejs, og han selv fik et sprængstykke i venstre skulder. Sergent Röhrs fik en tommelfinger skudt af, Overgefreighter Lohse, som i civil var storkøbmand i Lybeck, fik et øre og et øje demoleret, idet han gik forbi en af kanonerne, som blev affyret i samme øjeblik. Sergent Grabowski blev let såret ved venstre side af hovedet. Overgefr. Hoch gjordes ukampdygtig ved, at de satte ham en kanonlavet på foden.

Om middagen kom jeg ud i stillingen for at løse sanitetsgefreiter Jepsen af, han skulle køre på orlov. Vi kom forbi stedet, hvor Bumann lå, knoglerne var kun tilbage, kødet var hentet til bøf.

Dagen over livlig artilleriild, da tyskerne var gået over til modangreb. Vejret var klart, men flyverne forulempede os ikke ret meget, thi der blæste en stærk storm. Et par dage i forvejen mistede 7. batteri 17 heste ved et flyverbombardement. Den 18. faldt batteriføreren sammen med 2 andre, medens 2 mand blev hårdt såret.

(Dagbog renskrevet af Pernille Juhl, der har brugt den som inspiration til den historiske roman “Vent på mig Marie”)

18. september 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Frederik Paulsen i Løjtkirkeby har faaet meddelelse om, at svigersønnen Conze er falden. Han efterlader enke og et barn.

Gaardejer Asmus Petersen i Bovrup har modtaget budskab om, at hans eneste søn Asmus S. Petersen er falden.

Landmand Jens Jørgensen og hustru i Bovlund har modtaget meddelelse om, at deres søn Povl er falden den 10. august.

I tabslisten meddeles, at Lorenz Jensen fra Bovrup og Peter Nielsen fra Kjelstrupskov er faldne, at Enevold Enevoldsen fra Barsmark er død af sygdom, at Johannes Erfurt fra Haderslev er død af sine saar.

Saarede

Wilhelm Byriel fra Hostrupskov ved Aabenraa og Waldemar Thyssen fra Gesing ved Skærbæk er haardt saarede.

Ifølge tabslisten er Peter Jørgensen fra Skjoldager og Karl Kissow fra Stenderup i Haderslev kreds haardt saarede.

Savnede

Enkefru Borchert i Toftlund har modtaget efterretning om, at hendes søn Christian er savnet.

Ifølge tabslisten er Hans Schmidt fra Krogstrup savnet.

Fru Koberg i Aabenraa har modtaget meddelelse om, at den ene af hendes sønner G. Koberg er savnet siden den 30. august.

Tømrermester Jürgen Jürgensen i Haderslev har faaet efterretning om, at hans ældste søn Niels Jürgensen er savnet.

Enken Wonsmos i Haderslev har faaet efterretning om, at hendes søn Christian har været savnet siden den 2. september.

Ifølge tabslisten er Christian Jørgensen fra Høkelbjerg og Robert Kock fra Haderslev savnede. 

I fangenskab

Fra Johannes Rudebæk i Løjtkirkeby er der indtruffet efterretning om, at han er i fangenskab.

Smedemester J. Abild i Hellevad har fra sin søn Andreas modtaget efterretning om, at han er i fransk fangenskab.

Ifølge tabslisten er Thomas Paulsen fra Rurup i fangenskab.

Ifølge tabslisten er Nis Jepsen fra Bodum og Hans Lund fra Jordkær vendt tilbage fra fangenskabet.

16. september 1918 – Ribe Stiftstidende: Saalenøden er bragt til ophør

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nye krigssaaler

Den tyske teknik har ogsaa fundet en udvej af saalenøden. Der er allerede nu erstatsningssaaler i handelen, som rigtignok ikke ejer alle læderets behagelige egenskaber, men med hensyn til det vigtigste: varme og vandtæthed ikke skal give lædersaalerne noget efter. Spærretræsaaler (let træ og læderaffald)  og træhalvsaaler har allerede heldigt staaet deres prøve i land og by. Det vil sige naar de er blevne sagkyndigt forarbejdede. Dette punkt er så vigtigt, at krigsmyndighederne i Berlin endog har maattet indrette et særligt læreværksted for erstatsningssaalernes bearbejdelse, hvor skomagere fra alle dele af Tyskland har gjort sig fortrolige med træsaalernes bearbejdelse. Hjemme har de saa lært deres viden fra sig til deres fagfæller. Det forsikres, at de, der bærer krigssaalerne, kan være sikker paa ikke at faa vaade og kolde fødder.

Faldne

Søren Skram fra Skærbæk er falden paa Vestfronten i en alder af omtrent 21 aar.

I tabslisten meddeles, at Albert Weisz fra Haderslev er falden.

I marinens tabsliste meddeles, at Wilhelm Sasz fra Aabenraa er død og at Christian Andresen fra Aabenraa meldes savnet; det formodes dog, at han er død.

Kresten Moos fra Bramdrup og Andreas Nielsen fra Arnum er døde af deres saar.

Saarede

A. Schnittgaard fra Ris-Hjarup er blevet saaret og befinder sig i et lazaret i Bayern.

Savnede

Peter Nielsen fra Hostrupskov savnes.

Bager Ole Jensen, søn af bagermester P. Jensen i Haderslev, har været savnet siden begyndelsen af denne maaned.

I fangenskab

Familien Aug. Schlüter i Skærbæk har fra sønnen Georg faaet meddelelse om, at han er i fransk fangenskab.

Ifølge tabslisten  er Peter Nielsen fra Gramby vendt tilbage fra fangenskab.

Jørgen Hansen og hustru i Kliplev har modtaget kort fra deres søn Nis Jakobsen Hansen; han er i fransk fangenskab. 

9. september 1918. Advarsel fra oven: “Da var det, som om En siger: ‘Gaa bort her’.”

I september 1918 efterkom Georg Brodersen pastor Nic. C. Nielsens ønske om en beskrivelse af sin deltagelse i kampene den 8. august 1918 (den tyske hærs “Sorte Dag”) og dagene derefter.

(forsættelse af brev)

– Næste Dag, altsa den 9de, om Formiddagen, lugtede vi, at der var Ugler i Mosen. Tankene var ordnet bag Højene til nyt Angreb. Nu kommer Flyverne ogsaa an som Kragesværme og arbejder for, dernæst kommer Tankene væltende over Højene som svømmende Flodheste.

De har en forfærdelig moralsk Virkning, i Grunden er de de slet ikke saa farlige. Bagefter dem kommer Infanteriet stormende. Dog de fik en varm Modtagelse. Men til Venstre for os er der brudt igjennem og Vore viger tilbage; hvad der ikke viger, blev taget til Fange og vi stod og saa til, da de blev opstillet og aftransporteret.

Paa Grund af Trykket fra Venstre, forøget af attakerende Kavalleri, maa vi ogsaa vige, men da gav det Spaaker, en Hagl af Kugler sendte de efter os, og mangen Kammerat blev liggende. Atter fik jeg en Kugle gennem Tornisterne. En let Granat slaar ned et Par Meter fra mig og jeg blev overdænget med Jordklumper. Dog Herren holdt sin bevarende Haand over mig Liv. Lidt længere tilbage gjør vi atter Front, da faar vort Kompagni Befaling at gjøre et Modangreb.

Atter kaster vi os mod Fjenden og holder ham lidt tilbage, saa de Andre faar Tid til at samles og tage Stilling. Men ak, vort arme Kompagni! Døde, Saarede, og de, der ikke havde Mod til at gaa tilbage, forblev i Fjendens Hænder. Vi maatte endnu gaa tilbage til bag Framesville, hvor vi satte os fast til Natten. Da paa én Gang kommer bag fra de første Reserver (Bayere), de gjorde strax et Modangreb men opnaar ikke noget, dog Ingen var gladere end vi. 19 Mand talte vort Kompagni, Dagen før var vi 70.

Den 10de holdt vi Stillingen, og Fjendens Kraft var brudt. Dog om Aftenen forlod vi frivillig Stillingen og trak os tilbage i en bedre. – Dog før vi forlod Stillingen, erfarede jeg atter en haandgribelig Herrens Bevarelse. Der laa stærk Ild paa Graven (Skyttegraven), og jeg laa i et Hul i Graven. Da var det, som om En siger: ”Gaa bort her”. Jeg fjærner mig og lægger mig i et andet Hul, og næppe er jeg borte, slaar en Granat ned i Hullet, hvor jeg havde siddet. Da kommer det atter for mig: ”Gaa bort her.” Jeg fjærner mig hen paa min rigtige Plads og næppe har jeg sat mig, da slaar en Granat ned i Hullet, hvor jeg havde siddet.

4 af min Gruppe er saaret, 1 død, og jeg fik kun en lille Bule paa Baghovedet af en Sten. Skælvende maatte jeg takke Herren for hans Godhed imod mig.

De Saarede blev bragt tilbage og den Døde jordet, før vi gik bort. Saa maatte vi endnu blive i Stillingen til den 14de, da vi endelig blev afløst og kom tilbage i Ro, som vi saa haardt trængte til. Nu er de skønne Dage forbi og vi ligger atter i Stilling. Jeg haaber og beder til Gud, at Krigen naa naa sin Afslutning, før Vinteren begynder, og slutter saaledes min Beretning i Haab om et glædeligt Gjensyn i Hjemmet. Deres Taknemmelige
G.C. Knudsen.

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, P116)

7. september 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Arbejdsmand Chr. Autzen fra Løjtkirkeby er falden under de sidste kampe ved Vestfronten. Han efterlader sig enke og 4 ukonfirmerede børn.

Peter Aarøe og hustru i Stubbæk ved Aabenraa modtog i mandags efterretning om, at deres søn Nis er falden.

Lærer Jens Heinrich Westergaard fra Københoved er den 13. august falden ved Vestfronten, 29 aar gl.

P. Guldbrand og hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn Peter død paa et feltlazaret i Rusland.

Marius Leinweber fra Haderslev er død af sine saar.

Saarede

Heinrich Thomsen fra Gejlaa er haardt saaret.

Savnede

Tidligere gæstgiver Andreas Birkedal i Jels har faaet meddelelse om, at hans yngste søn Andreas er savnet.

Endvidere har Knudsen i Farris faaet meddelelse om, at hans søn har været savnet siden den 18. august

20. august 1918 – Hejmdal: Kreaturtælling

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Kreaturtælling

Den 2. September vil der atter blive foretaget en Kreaturtælling, der omfatter Heste med Undtagelse af Militærheste, Hornkvæg, Faar, Svin, Geder, Kaniner og Fjerkræ (Gæs, Ænder, Høns, Kalkuner og Perlehøns).

Tællingen udstrækker sig ogsaa til Hestenes Anvendelsesart og til Tillægs-Ornernes og -Søernes Antal. Endvidere optælles Kalvene under 3 Maaneder i to Klasser nemlig: “under 6 Uger gamle” og “fra 6 Uger til endnu ikke 3 Maaneder gamle.”

Flyveralarm-Prøven

i Sønderborg er ifølge “S. Z.” begge Gange forløben tilfredsstillende. Som Følge deraf vil de til i Dag og paa Fredag bebudede Alarmprøver falde bort. Derimod maa der regnes med, at der senere en Gang vil finde en Alarmprøve Sted, der ikke er kundgjort i Forvejen.

Makrelfangsten

har nu begyndt igen i Vesterhavet, meddeles der fra Højer til “Tondernsche Zeitung”, og giver gode Resultater. Der finder en rivende Afsætning Sted af røget Makrel, der er en Lækkerbidsken; men der forlanges ogsaa 1 Mark for Stykket.


Fra Felten


Falden

Snedkermester Andreas Heinsen og Hustru i Rødekro har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Claus er falden den 1. August under de haarde Kampe ved Vestfronten. Den Faldne, der havde kæmpet ved tre forskellige Fronter, blev kun 20 3/4 Aar gammel.

Saarede

Marius Wolff, en Søn af Jørgen M. Wolff paa Skovby Mark ved Hoptrup, er bleven saaret og kommen til et Fæstningslasaret i Køln.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Niels Gramm fra Branderup er bleven let saaret.

Hjemvendte fra Fangenskabet

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Andreas Hansen fra Hokkerup ved Holebøl og Søren Ferslev fra Arnum i Højrup Sogn er vendte tilbage fra Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 20. august 1918)

17. august 1918. Bøllesværm på Blågårdsgade knuser ruder. Optøjer i København

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

De sidste Optøjer i København


Vor Korrespondent skriver til os fra København Onsdag:

Hvad der var forudset, skete ogsaa. Der udviklede sig Tirsdag Aften nye meget alvorlige Optøjer paa Nørrebro, og denne Gang var det uden nogen Forbindelse med noget forudgaaende Syndikalistmøde. Krydset, hvor Nørrebrogade, Fælledvej og Blaagaardsgade støder sammen, er bleven en fast “Festplads” for alle Københavns værste Eksistenser – og et tusindtalligt Publikum af Københavns gode Borgere, Mænd og Kvinder, gamle og Børn møder trofast frem og tager Pøbeloptøjerne som en særlig Forlystelse, der endog har den Fordel, at den er ganske gratis!

Dog – ganske gratis er den nu ikke. Det maa en Del af det store Publikum, der overværede  Forestillingen i Aftes, sande. Der faldt nemlig i bogstaveligste Forstand Brænde ned! Og det ramte ikke alene Bøllerne, men lige saa vel det skuelystne Publikum.

Som sædvanlig samledes Bøllesværmene ved Mørkets Frembrud paa Fælledvejen, og de fandt da deres trofaste Publikum paa Plads til at nye det Skuespil, der nu hver Aften siden Lørdag har været det beredt.

Henimod Midnatstid begyndte det. En Sværm af Urostiftere, der havde holdt til i Blaagaardsgade, knaldede 20-30 store Butiksruder og søgte at sprede de udstillede Varer omkring paa Gaden. Saa rykkede Betjentene frem, voldsommere og mere hensynsløse end nogen anden foregaaende Aften. Kort efter gik det paa samme Maade løs i selve Nørrebrogade, hvor “Skotøjsmessen”s Vinduer atter maatte holde for. Mange Par Fodtøj blev trukket ud af Vinduesudstillingen og stjaalet. Flere andre Forretninger maatte lide samme Medfart.

[…]

Politiet har nu opfordret Folk, der ikke har absolut Ærinde i de paagældende Gader om Aftenen, til at holde sig borte derfra efter Klokken ni. Thi det er nu Meningen  at gaa frem med haard Haand mod Urostifterne hver Aften, og der bliver ikke givet Pardon.

Efter Tildragelserne Tirsdag Aften skulde det ogsaa synes som Tilskuerne havde faaet en saadan Lektion, at de forstaar Formaalstjentligheden af at holde sig borte fra Optøjerne.


Dagens Nyheder


Strøm fra Elektricitetsværket

afgives indtil videre i Tønder kun i Tiden Klokken 7-9 Formiddag og 2-10,30 Eftermiddag.

Mindesmærkerne og Krigen

Ifølge “Flensburger Norddeutsche Zeitung” er Bismarck-Brøndens Germania Figur og de smaa Figurer i Bassinet paa Søndertorv i Flensborg “indkaldte til Krigstjeneste”, saa de vil blive fjernede for at blive omsmeltede.

Desuden følger Kejser Wilhelm den Førstes Buste ved Siden af Frue Kirke med, medens Wrangel-Mindesmærket i Byparken bliver staaende.


Fra Felten


Faldne

Enke Cathrine Schultz i Stevelt ved Øsby har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Søn Niels er falden paa Slagmarken den 3. August. Han blev 31 Aar gammel.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sergent Christian Jessen fra Perbøl ved Bolderslev falden.

Saarede

Maskinbygger Jens Møller, Søn af Urmager Møller i Ramsherred i Aabenraa, er under de sidste Kampe ved Vestfronten bleven saaret i den venstre Arm.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Münster fra Stubbæk ved Aabenraa, Knud Knudsen fra Kals og Oluf Krüger fra Nustrup er bleven let saarede.

I Fangenskab

Peter Hinrichs, en Søn af Maler Hinrichs i Gramby, der har været savnet i nogen Tid, har nu i disse Dage sendt et Kort hjem med Meddelelse om, at han saaret er falden i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Vicefeldwebel Ernst Zierahn fra Toftlund, der hidindtil har været meldt savnet, ifølge Meddelelse fra Udlandet befinder sig i Fangenskab.

Hjemvendte fra Fangenskab

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Karl Hansen fra Aabenraa er vendt tilbage fra Fangenskabet.

Forfremmet og dekoreret

Christian Juhl, Søn af Mælkekusk Juhl i Badstuegade i Haderslev, er ifølge “Dv.” bleven forfremmet til Gefrejter og har samtidig faaet tildelt Jernkorset.

Dekorerede

Automobilkusk Christian Jensen fra tværs, der for Tiden er hjemme paa Orlov, og Friedrich Riedell fra Notmark paa Als har faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 17. august 1918)

3. august 1918 – Fra Efterretningssektionens journal: ” til Dato faldet 5400 Md.”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detcht mod Fcia:

Gennem B: Af ca. 180000 (?) nordslesvigske Soldater er der til Dato faldet 5400 Md. Fra Krigen Begyndelse til Martsoffensiven iaar er af Tyskere faldet 1,400,000 Md., deraf rigelig 50,000 Officerer, Saarede 3,400,000, Marinen ikke medtaget. I Martsoffensiven fra 17/3-17/6 d.A. Er der faldet 120000 Md. Det samlede Tab til Dato af faldne, saarede og savnede er 6,000,000.

Da der i den tyske Rigsdag herskede stærk Utilfredshed med Martsoffensiven, blev der fra Fronten tilkaldt en Artillerigeneral, der holdt et Foredrag, i hvilket han bl.a. meddelte, at paa hans Front – 6 km – havde han 26 Batterier, men under Offensiven forøgedes de til 190. I 2 Dage beløb den forbrugte Artilleriamm. sig til lige saa meget som hele det Tyske Forbrug i Krigen 1870-71.

Meddeleren garanterer for disse Tals absolutte Paalidelighed med Undtagelse af de 180,000 nordslesvigske Soldater, der jo ikke kan være korrekt.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

1. august 1918 – Hejmdal: Nicht-epidemien

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Nicht? – Ikke?


Den sydfra indtrængte Nicht-Epidemi søger ligesom en anden Omgangssyge stadigt at vinde Terræn, og den er da nu hos os i Nordslesvig fuldt i Færd med at udvikle sig til en Ikke-Mani.

Som Smittebærere fungerer aldeles naturligt saadanne dansktalende Person, der har Omgang med Tysktalende og maaske til Jævnhold taler Tysk med disse.

Til dem, der lettest lader sig inficere, hører navnligt Ungdommen, og da især Damer, altsaa Personer med et lettere bevægeligt Sind, og blandt disse vel atter fornemmeligt saadanne, der har mere Naturel til at tale rigeligt end just til at tænke rigtigt; thi det indskudte eller vedhængte Ikke? er netop et Mundheld, der paa Grund af sin Overflødighed vidner om en skødeløs Tankegang.

Man høre f. Eks. følgende ulogiske Udtalelser:

“Da jeg for lidt siden gik op ad Trappen, følte jeg pludseligt et Stik her i venstre Side – ikke?”

“Ja, du kender jo ikke den unge Hr. Andkjær, men jeg kan sige dig, at han er et yderst elskværdigt Menneske – ikke?”

“Nu skal jeg fortælle dig en Nyhed; tænk dig, Mimi Olsen meddelte mig i Gaar Aftes i al Fortrolighed, at hun er bleven hemmelig forlovet – ikke?”

“Ved du hvad? I Nat drømte jeg at du havde faaet Vinger og fløj op paa Rygningen af Henningsens Hus – ikke?”

“Du vil maaske næppe tro det, men i Gaar hørte jeg vor gamle Præst sige “Pinedød” – ikke?”

Eller man kan læse følgende Brudstykke af en Beretning, som jeg en Gang i Fjor havde Lejlighed til at høre af en Kone fra Aabenraa:

“Sidst Daw vå æ o min Søste omm ad Felstedskaw. Law vi sin vå kommen godt aa e Hjemvaj, gå de sæ aa jen Gang te å ræn’ – int’. Så soej’ æ te min Søste: “De vå da kjawt, te vi inne Paraply fæk med.” “Ja”, soej hun, “men de é dé jo int’ nawe å gø ved”. O’ vi trasked da sin vi’e. Law vi så kom ue te a Skasé, så kom dé jawn’ en Vuen køjren synnefra – int’, ó nok, ó så spu’e æ da a Knajt – fó de vå en ung Knajt, dé kom køj’ren – int’ – om vi måt køj’e med, ó de mått’ vi da nok. Men law vi sin vil te å klar op aa e Vuen ó æ kom te å se op aa e Knajt, så blew æ aa jen Gang’ va, te de vå en goej Bekæen – int’? Fó tænk, de vå min Broesøn, ham Jens Pede, dé sidste Aae te Majdaw kom ue å tjen’ aa e Laen. “Naj, é de dæ, Jens Pede?” soej æ sin, “de vå da glant, fo vi jawn’ skul kom op å køj’e med dæ.” No, vi kom da sin aa e Vuen. Men law vi haj fåt vos såt terett’, kom æ te å se noer ad mæ, ó s¨blaw æ va, te æ haj fåt en stoe Plet aa min Kjuwl – int’? “Naj se”, seoj æ, “de vå da en Skam; æ må vist haj våt fo næe ved o Juwl, fo de é nok SMørels helle såent nawe Feddels”. Men tænk, Jens Pede han griin’ kun bare – int’? ó så soej’ han: “Ja, men do kan jo trøst’ dæ ved, te do hæ fåt et urren Fedtkort!”         


Dagens Nyheder


Høstudsigterne

I det bekendte holstenske Blad “Itzehoer Nachrichten” meddeles, at der efter paalidelige Opgivelser nu kan gives en samlet Oversigt over Høsten i Slesvig-Holsten.

Det væsentlige er, at Høstudbyttet betydeligt vil overskride Høsten i Fjor. Vintersæden staar fortrinligt, Sommerkornet tilfredsstillende, Oliesæden godt; Roefrugterne har udviklet sig fortrinligt efter den rigelige Nedbør, saa man kan regne med et meget godt Udbytte af Kartofler og Roer.

Det ovennævnte Blad skriver til Slutning: “Naar vi faar godt Høstvejr, kan vi med større Fortrøstning imødese den femte Krigsvinter. Vorherre forlader ingen Tysker! Alt er blevet meget bedre, end vi troede for en Maaned siden.”

 Mand, Hustru og Søn dekorerede

Gæstgiver og Landmand Jes Hansen i Gallehus ved Jordkjær, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse og været med i Italien og ved Vestfronten, og som for Tiden er hjemme paa Orlov, modtog i Tirsdags Meddelelse om, at han har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse.

Hans Søn, der ligeledes tjener ved Vestfronten, har erhvervet sig den samme Udmærkelse.

For nogle Dage siden fik Fru Hansen af Amtsforstander Clausen i Aarlev overrakt Fortjenstkorset for Krigshjælp. Hun har i de 4 Aar, hendes Mand har været fraværerende, drevet det med Gæstgiveriet forbundne Landbrug. 


Fra Felten


Døde paa Lasaret

Chr. Moos i Bramdrup ved Haderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at ogsaa hans anden Søn, Kresten, er blevet et Offter for Krigen, idet han den 15. Juli er død af sine Saar paa et Feltlasaret. For den Afdøde, der blev 23 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 4. August om Eftermiddagen Kl. 3 1/4 i Moltrup Kirke.

Som i Korthed meddelt i Mandags, er Flyver-Underofficer Kresten Eeg, Søn af tidligere, nu afdøde Købmand Hans Eeg i Over-Jerstal, hvis Enke bor i Brendstrup, den 18. Juli afgaaet ved Døden som Følge af Brandsaar, han havde faaet ved Branden af en Flyvemaskine. Den Afdøde, der opnaaede en Alder af kun 25 Aar, laa aktiv Soldat ved Krigens Udbrud og deltog som Infanterist i en lang Række meget haarde Kampe og blev flere Gange saaret. Bl. a. var han med ved at indtage Lüttich. Han var en modig og uforfærdet Soldat, der var udmærket med Jernkorset af baade anden og første Klasse. Efter at have været saaret anden Gang, var han ikke mere duelig som Infanterist og kom da til Flyvevæsenet. Her udmærkede han sig ligeledes og opnaaede i forholdsvis kort Tid Flyver-Certifikatet og forfremmedes til Underofficer. – En Broder til ham, Købmand Peter Eeg i Jels faldt i Fjor i Frankrig.

Død i Fangenskab

Knud Nielsen fra Øsbyhage i Vonsbæk Sogn, der den 24. Juli i Fjor faldt i rumænsk Fangenskab, er ifølge Meddelse fra en Kammerat afgaaet ved Døden som Følge af Sygdom i Januar Maaned i Aar. Han efterlader sig Enke og 3 Børn. En Sørgegudstjeneste vil blive afholdt i Vonsbæk Kirke Søndagen den 4. August kl. 10.

Saarede

Nikolaus Lind, Søn af Tagtækker H. P. Lind i Løjtkirkeby er under de sidste Kampe ved Reims bleven saaret i Hovedet af en Granatsplint; han har dog selv kunnet skrive hjem.

Hans Schau, Søn af Glarmester Schau, Søn af Glarmester Schau paa Klingberg i Haderslev, er ifølge “Schl. Grp.” bleven let saaret af en Granatsplint. Han har været saaret én Gang tidligere, nemlig i Begyndelsen af Krigen ved Østfronten.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Gefr. Jes Bruhn fra Abkjær, Underofficer Søren Olesen fra Skærbæk, Jens Bøttger fra Stepping og Nikolaj Hansen fra Aabenraa let saarede; de to sidstnævnte er forblevne ved deres Troppeafdelinger.

I Fangenskab

Ifølge den sidste Tabsliste over Kolonitropperne er Styrmandsmat Max Møller fra Aabenraa og Underofficer Lorenz Mathiesen og Overmaskinistmat Franz Norling fra Graasten falden i engelsk Fangenskab og internerede i Tysk-Østafrika.

(Læs hele Hejmdal fra 1. august 1918)

29. juli 1918 – Rasmus Damm: “Den ene Fod var reven af lige under Knoklen …”

Rasmus H. Damm fra Storvig ved Toftlund blev indkaldt i marts 1916 og  gjorde tjeneste ved minekasterne først på østfronten og fra begyndelsen af 1918 på vestfronten.

29.7.

Vi ligger ved Sailly sydvest for Amentières. Det går hårdt til her i Flandern nu. Hver Nat angribes der, snart er det Tommy der angriber og vore Folk jages frem til Modangreb, snart er det omvendt. Kampen bølger frem og tilbage, en Kilometer frem den ene Dag og maske to tilbage den næste Dag. Resultatet er at Tusinder af Soldater sætter Livet til. På en Kirkegård ved Armentières var jeg lidt inde at se mig omkring. Række ved Række var der af Kors ned Navne pa tyske Soldater, alle er de faldne siden Offensiven i April. Jeg spurgte nogle Soldater, som gik der og arbejdede, om de vidste hvor mange Faldne her lå begravet. Der er nu godt 33 Tusind, blev der svaret. Så kunne jeg så nogenlunde forstå, at jeg ikke kunne overse hele Kirkegården. Fra hvor stort et Afsnit de var samlet, fik jeg ikke at vide.

Ikke alene Menneskeliv går til Spilde, men også store Mængder af Materiel. Den Munition, vi skulle have forpulvret her, tog Tommy sammen med Stillingen. Men Livet og Lykken er omskiftelig. Tommy er igen trængt tilbage og vor Munition er tildels i Behold. Nu går vi og slæber Resterne deraf tilbage. Jeg har ikke været med derude endnu, men går her ved Munitionslageret og ordner Sagerne lidt. Det er heller ikke lutter Fornøjelse at være med derude Selv om Tommy også skyder lidt her omkring, så skydes der dog mere på Stillingen og de nærmeste Forbindelseslinier.

Forleden Aften blev vore Folk, som arbejder derude sammen med andre Afdelinger, beskudt af Tommy. De havde en del Munition slæbt samman ved Kanalen derude og var ved at læsse det pa Vogne. Da ramte en Granat ned pa Pladsen og Folkene fløj hulter til bulter imellem hinanden. Det gav 5 Døde og 7-8 Sårede. En mand røg i Kanalen, men fik sig ved egen Hjælp bjærget op på det tørre igen. Det viste sig, da han kom op at han havde mistet begge Fødder og en Hånd. Den ene Fod var reven af lige under Knoklen, den anden halvvejs ved Knæet og Hånden var reven af lige over Håndleddet. Han døde undervejs til Lazarettet af Blodtabet. Sanitetsafdelingerne kan ikke overkomme alt Arbejdet, og der er Knaphed med Forbindstoffer, så af den Grund dør vel også mange af de Sårede. Det er vel også bedre at dø straks, end at leve et Liv som Krøbling.

Vi blev vældig begejstrede den Dag vi kom hertil, thi vi opdagede en Mark med Bønner. Hvad det var for Bønner, ved jeg ikke. Dog var det ikke af den slags Bønner, som Præsten fremsiger, men Bønner som måtte kunne spises. Vi plukkede Bønner, når vi havde lidt tid, og nogle Mand blev sat til at plukke Bønner til Køkkenet. Og så blev der Kogt Bønner. Men jo længere de kogte, des hårdere blev de.næsten, og tilmed blev de sortbrune. Ved køkkenet gik det ligeså, og trods Ædikke, Salpeter og andre Kemikalier til Blodgøring af Bønnerne, blev det dog ikke den Dag vi fik Bønnesuppe fra Køkkenet. Vi fik så udleveret noget andet spiseligt. Bønnerne blev holdt i Kog til næste Dag, men var trods det lige så hårde som for. Vi spiste dem dog trods al deres Modstand. Resten af de samlede Bønner blev kørt gennem Kødhakkemaskinen før de blev kogt, så var vi da sparet for Arbejdet med at tygge dem.

Nu er det nok snart Slut med Opholdet her. Vi har Munitionen samlet og venter kun pa Ordre til at flytte igen. Forhåbentlig kommer vi så i lidt bedre Kvarterer, thi her lever vi så at sige i Hundehuse. Vi har langs med et Dige lavet os nogle Hundehuse af hvad vi kunne få fat på. Så har vi smidt lidt jord op omkring og ovenpå, for at have lidt Dækning mod Granatsplinter. De er alle vidt forskellige i Størrelsen, vi er fire Mand i vores. I de øvrige er der fra 3 til 8 Mand. Fælles for dem alle er, at det Antal Mand netop kan ligge i dem. Højden i dem er ikke større, end at man lige netop kan sidde på Halen.

(Rasmus Damm: Dagbogsoptegnelser fra Krigen 1916-18)

 

26. juli 1918: Foreløbig status over døde og sårede

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag.

Ved ca. 12 tiden begyndte det at regne ganske voldsomt. Det strømmede bogstaveligt ned. Vi havde intet steds, hvor vi kunne ty hen. Vi kravlede ind under kanonen, men denne gav kun lidt beskyttelse mod den voldsomme regn, der syntes slet ikke at ville høre op. Vi skød dog ikke om natten.

Vi sov ikke hele natten men talte sammen om, hvem der var blevet såret, eller forsvunden, død og savnet. Af den gamle stab, som vi havde været sammen med siden august 1917, var følgende borte:

Unteroff. Goldberg – hårdt såret

Gefreiter Schäfer – hårdt såret

Unteroff. Mändler – hårdt såret (død, halsen skåret over)

Kanoner Steinhauer – hårdt såret

Kanoner Panitz – såret

Kanoner Halfpap – såret

Obergefreiter Schröpfer – såret

Unteroff. Brinkmann – såret

Desforuden mange af de yngre, som var kommet til senere, men som vi ikke kendte ret meget til. I alt tabte batteriet 2/3 af mandskabet og halvdelen af hestene. Stemningen var langt nede hos de efterlevende, vi var våde, sultne og trætte. Men ved daggry tog regnen noget af, og ved ca. 8 tiden skinnede solen.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

25. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: holdbarhed uden henkogning

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hvordan grønsager kan gøres holdbare uden henkogning

I Kieler Zeitung gives følgende raad med hensyn til at kunne gøre ærter og andre grønsager holdbare: Ærter, bønner, karotter og overhovedet alle friske grønsager kan gøres holdbare, naar de i ulastelig og ren tilstand fyldes i glas, overhældes med frisk, koldt vand fra vandledningen, og glassene derefter lukkes lufttæt med pergamentpapir. Grønsagerne kan da holde sig et helt aar, dersom glassene ligger i en tør og kølig kælder.

Passene i grænseomraadet

Generalkommandoen i Altona har beordret, at alle ulæselige pas (Grenzausweise)  og saadanne med utydeligt stempel eller fotografi eller med en personbeskrivelse, der ikke passer mere, skal inddrages som ikke ordningsmæssige. Pas, der opviser saadanne mangler, fratages de paagældende, mod at der udstedes et bevis, og bliver sendte tilbage til den myndighed, der har udstedt dem. Beviset berettiger indehaveren til at udføre sine paabegyndte rejse. Men efter hjemkomsten skal den paagældende ufortøvet sørge for et nyt pas. Pas i grænseomraadet gælder i fremtiden kun for ét aar. Alle andre for tiden gyldige pas, uden bestemt opgivelse af, hvor længe de gælder, mister deres gyldighed den 30. juni 1919.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Mathias Rudolph fra Rangstrup, Ingevard Schmidt fra Bæk og Karl Schopp fra Haderslev er faldne.

Efter næsten 2 aars uvished har enke Anne M. Severin i Agerskov modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er falden i Frankrig den 2. september 1916, 37 aar gl.

Toldfunktionær Louis Keller og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at nu ogsaa deres sidste søn Willy er falden den 15. juli.

Forleden modtog værkfører Lorents Petersen  og hustru i Gramby budskab om, at den ældste af deres to sønner Christian er falden. 

Saarede

Karl Bruhn fra Haderslev er kvæstet.

Nis Vogensen fra Brorsbøl er haardt saaret og Johann Rasmussen fra Dyrhave ved Aabenraa saaret.

Anders Espensen fra Haderslev er bleven saaret.

Savnede

Karl Mortensen fra Varnæs savnes.

 

23. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: gendarmen fik kærnemælk i ansigtet

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Gendarmen fik kærnemælken i ansigtet

En bondekone var paa vejen ind til Flensborg med en spand kærnemælk, da hun mødte en gendarm, som forlangte at se, hvad hun havde i sin spand. Konen tog laaget af, og da gendarmen formodede, at der laa smør gemt paa bunden af kærnemælken, greb han med haanden ned i denne og fandt intet. Men konen blev vred og sagde: “Naar de vil vaske deres hænder i min mælk, saa skal de ogsaa have noget i ansigtet”, og dermed kastede hun gendarmen indholdet af mælkespanden i ansigtet.  – Om sagen vil faa et efterspil for retten, vides endnu ikke.

Faldne

Hans Henningsen fra Brøstrup ved Rødding er den 15.juni død paa et feltlazaret, 35 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Robert Falk fra Sommersted er falden.

Bagermester Iversen og hustru ved Jordkær Station har modtaget meddelelse om, at deres søn undervejs fra hjemmet til Rusland var bleven angrebet af lungebetændelse og død. En time før telegrammets ankomst var en anden søn kommen hjem paa orlov.

Fhv. musikdirektør P. R. Schmidt og hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn Nis den 13. juli er død af sine saar paa et krigslazaret i Bayern, 25 aar gl.

Sofus Clausen fra Rødding er den 24. juni død paa et lazaret ved Vestfronten i en alder af 32 aar. Han efterlader enke og en lille søn.

Enke Meta Hansen i Sønder Onlev ved Jordkær har modtaget efterretning om, at hendes søn Hans er falden ved Vestfronten den 7. juli, 19 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Lorenz Andresen fra Løjtkirkeby er falden; at Mathias Mortensen fra Brosbøl er død af sygdom og at Hans Fogh fra Østerlindet er død i fangenskab.

Friedrich Jørgensen fra Hønkys, der hidtil har været meldt savnet, er falden den 9. april 1917.

Efter 2 aars uvished har fru Katrine Schmidt i Hovslund modtaget meddelelse om, at hendes mand, Anker Schmidt, den 5. juli 1916 er død i Galizien af solstik, 39 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Jørgen Hansen fra Jægerup er druknet ved badning.

Saarede

Landeværnsmand Hansen fra Høkkelbjerg ved Aabenraa er haardt saret paa et feltlazaret.

Ifølge tabslisten er Nikolaj Grøftholdt fra Haderslev haardt saaret.

Savnede

Over-fyrbøder Christian Nielsen fra Vojens er savnet.

I fangenskab

Den indkaldte arbejdsmand H. Hundevadts hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at sønnen Karl Hundevadt er i fransk fangenskab. Foruden manden og den fangne 21 aar gamle søn er endnu en søn med i krigen.

Enkefru Petersen-Egebeck i Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes søn den 1. juni haardt saaret er kommen i fransk fangenskab.

Peter Olling fra Studstrup Mark er kommen tilbage fra fangenskab.

20. juli 1918: ”Syngende og dinglende fortsatte vi på vejen efter Troissy..” – Frederik Tychsen hjælper såret kammerart til feltlazaret

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag. De var imidlertid gået i stilling i nærheden af byen Troissy.

Det var den skæbnesvangre… Den 17. juli. Marneslagets tredje dag. Duggen var faldet, og luften var kølig. Vi spændte straks et par teltduge fra jorden op til kanonhjulet, sådan gjorde de også ved de andre kanoner. Hovedsagen var at komme til hvile så hurtigt som muligt. Vi kravlede ind under teltdugene og sov med det samme. Vi lå selvfølgelig, som vi plejede, på den bare jord med et tæppe og frakken over os.

Hvilen blev kun afkort varighed. Kl. ca. 1 om natten begyndte franskmændene med at beskyde vor stilling. Nedslagene blev hyppigere og hyppigere, og de kom nærmere og nærmere. Og det varede ikke længe, inden vi havde en fuldtræffer i teltet på den anden side af kanonen.

Unteroff. Goldberg fik det ene ben revet i stykker, det hang og dinglede i nogle blodige tråde. Der var flere døde. Vi fik benet bundet af, og han lå og jamrede sig; han havde store smerter. Vi besluttede os til at transportere ham tilbage til Troissy ca. 10 km. for at få ham afleveret i feldlazarettet og få ham hurtigst muligt under behandling.

Goldberg var jøde; mit første bekendtskab stiftede jeg med ham i Huissignis. Her i denne by i oktober 1917 mødte jeg ham på gaden, den dag vi drog i kvarter i denne by, jeg var meget træt og sulten, og i denne tilstand undlod jeg at hilse på ham, han råbte mig an, men jeg sagde, at han kunne holde sin kæft (jeg var meget træt og udmattet); vi var alene på gaden, men så gik han videre.

Da han så mig et par dage senere, spurgte han mig, om jeg mente det, jeg havde sagt til ham på gaden? Jeg sagde nej og forklarede ham, at jeg havde været meget træt, kunne ikke få mit kvarter osv. Så taler vi ikke mere om dette, sagde Unteroff. Goldberg, og efter denne tid, var vi gode venner.

Nu lå Goldberg og var meget syg; han svedte, de klare perler stod ham på panden, og blodet havde han smurt rundt omkring i ansigtet. Saniteteren havde givet ham en nødforbinding på, og det var alt, hvad han kunne gøre. Vi læssede ham på båren, Bernhardt Kop og jeg samt to andre løftede båren op på skuldrene, tog stokken i hånden og stavrede af sted med ham.

Vi gik ned til byen Oeuilly, og så fortsatte vi langs med landevejen, dog gik vi ca. 100 m oppe i marken, da landevejen hele tiden lå under ild. Vi gik gennem kornmarker, vin- og æblehaver, vi kom til at svede, og vi måtte skynde os, for vi skulle tilbage til batteriet igen.

Der kom mange køretøjer på landevejen. De kørte alle sammen hurtigt. Der kom også en marketendervogn. To landstormsmænd sad på bukken, vognen blev trukket af to heste. Da den kom forbi os nede på vejen, slog en granat ned mellem hestene og eksploderede. Hestene blev slynget til hver sin side af vejen, vognen slog en kolbøtte bagover, og de to landstormsmænd blev dræbt på stedet. Vognens last lå spredt til alle sider.

Vi satte straks Goldberg ned i kornmarken og løb derhen for at få nogle af varerne. Vi fandt honningkager, cigaretter, vin, cognac, tændstikker, cigarer, tobak, snaps osv., og vi samlede til os, alt det vi kunne. Men der kom hurtigt andre soldater til, og snart var byttet delt.

 Vi tog de forskellige ting med op til Goldberg, og her satte vi os ned i kornet og spiste, drak og røg. Goldberg fik en flaske cognac, han drak af den, han kunne også spise kakes og honningkager, og så fik han ild på en cigaret. Det kan nok være, at der kom humør i os alle. Da vi havde styrket os i mad og drikke og fået hvilet noget, tændte vi igen en frisk cigar eller cigaret, og så tog vi båren op igen.

Syngende og dinglende fortsatte vi på vejen efter Troissy. Goldberg lå og røg cigaretter, stak det sunde ben i vejret og vinkede med huen. Han pralede hele tiden af os, og roste os for det gode kammeratskab. Han “testamenterede” de forskellige ting – efterladenskaber – til os.

En skulle have hans lille private sabel, en anden hans undertøj, og jeg fik hans overfrakke. Omsider nåede vi Troissy. Ved en farm et lille stykke uden for byen var et feltlazaret. Vi afleverede Unteroff. Otto Goldberg, og siden har jeg aldrig hørt noget om ham.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

 

 

18. juli 1918. En såret franskmand og et efterladt spædbarn.

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag. De var derfor gået i stilling ved byen Troissy.

Protzensammelstelle og bagagen lå bag ved Troissy. Ammunitionen kom med lastbiler, og vi skød jævnt hele tiden. Ved middagstid skulle jeg tilbage til Protzensammelstelle med en ordre. Jeg gik ned til Port a Binson og kom ud på hovedlandevejen, landevejen kom til at se mere og mere frygtelig ud for hver time, der gik.

Det var helt kolossalt, hvad der lå af mennesker og dyr samt materiel på begge sider af kørebanen. Alle køretøjer kørte i skarp trav eller galop. Ingen holdt unødvendig længe på kørebanen eller ved vejen, det gjaldt bare med at komme bort. De fleste fodgængere, det være sig fra eller til fronten, enkelte eller i trop, gik over markerne 1 – 200 m ved siden af landevejen.

I byen traf jeg sammen med Feldwebel Zeidler. Ham var der ingen, der syntes om, han var brutal, men her i disse omgivelser kunne han nedlade sig til at tale venligt til mig. Han sagde endda kammerat til mig (Han var menig, da vi lå sammen i Flandern 1917).

Han tilbød mig, at vi kunne gå sammen; javel sagde jeg. Men for en gangs skyld fik jeg lejlighed til at drille ham lidt. Han ville nemlig gå oppe på marken, medens jeg ville gå på landevejen. Ganske vist var jeg bange, men Feldwebelen var dog mere bange end jeg; det kunne jeg tydeligt mærke. Det endte med, at vi fulgtes ad på landevejen, han kunne jo ikke være bekendt, at han var bange for at gå på landevejen.

Da vi kom ca. 1500 m fra Troissy, mødte vi eller kom vi til et steds, hvor der lå en franskmand på landevejen. Han lå med hovedet ned imod landevejen, det var forbundet med gazebind, og jeg sagde, lad os se ham efter, han må have været såret, ellers ville han ikke have været forbundet.

Feldwebelen sagde: ”Lad ham bare ligge – det er kun en franskmand!” Jeg gik imidlertid hen til ham og så på ham. Han lukkede så øjnene op og så bedende på mig. Feldwebelen gik videre. Jeg tog fat i ham og rejste ham op. Han kunne dårligt gå, men jeg tog ham under armen, og så listede vi ind efter byen.

 Et par minutter efter at jeg havde fået ham på benene, kom et artilleribatteri forbi i fuld galop, så hvis han var blevet liggende, var han sikkert blevet kørt over. Vi nåede omsider ind til byen, men det sidste stykke vej måtte jeg næsten bære ham. Han stønnede og klagede sig, og han var meget syg. Han var såret oppe på hovedet og han havde småskrammer hist og her.

Det allerførste hus på højre hånd var uskadt. Jeg satte franskmanden på trappen, medens jeg hentede en god lænestol inde fra stuen. Det var en finere villa med fornemme møbler og en flot indgang. Jeg fik lænestolen anbragt i indgangsdøren, en stor dobbeltdør, som jeg slog op til begge sider. Franskmanden satte jeg i stolen, for når ambulancen kom, kunne de straks få øje på den sårede og muligvis tage ham med.

Da han nu sad i stolen, pegede han på min feltflaske – altså han ville have noget at drikke. Drikkevarer var en meget sparsom artikel, for det var meget varmt i disse dage. Jeg hældte noget af min sure kaffe ud i drikkebægeret og holdt det op foran munden på ham; han smagte lige på den, så sagde han ”pøj”, og spyttede den ud og slog til drikkebægeret, så det fløj langt hen, idet han sagde ”vin, Monseur”. Han ville altså have vin. 

Jeg blev noget ærgerlig i øjeblikket, fordi han forkastede min i forvejen meget knap tilmålte kaffe. Jeg tog fat i ham og ruskede ham lidt, bagefter fortrød jeg det, jeg tænkte som så, at han havde sikkert høj feber, var syg osv., og jeg begyndte så at søge i kældrene, og i en ejendom lidt længere henne i gaden fandt jeg vin i en kælder; men her i denne kælder lå et lille barn i en kurv, der lignede noget de danske klædekurve.

 Barnet var vel ca. 4 – 8 måneder gammelt. Det lå ganske stille og sov med en tyk skorpe af kommisbrød ved siden af hovedet. Dette havde en tysk soldat sikkert lagt hen til det. Jeg kunne imidlertid ikke tage mig af barnet, men rekvirerede et par flasker vin og gik hen til den sårede franskmand i døråbningen med dem.

Han var faldet i søvn. Jeg vækkede ham, skænkede af vinen til ham, og han drak. Han drak over en halv flaske vin; men jeg lod ham beholde hele resten. Jeg rakte ham hånden til farvel. Men da græd han og sagde mig mange tak. Jeg var glad over, at jeg havde fået lejlighed til at redde ham, ellers var han sikkert blevet kørt ihjel.

Jeg gik dernæst gennem byen, fandt Protzensammelstelle, afleverede min ordre, ventede et stykke tid på en anden ordre, som jeg skulle have med tilbage til batteriet igen. På tilbagevejen så jeg efter franskmanden i døren, men da var han borte. Man kan antage, at han var blevet transporteret hen på et feldlazaret.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

18. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: bud fra fangenskabet og tabslisten meddeler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Bud fra fangenskabet ad omveje

Bager Peter Jensen fra Haderslev har ifølge Dannevirke i tirsdags modtaget et brev fra en bekendt paa Sjælland, dateret den 2. juli, der meddeler, at han har modtaget et brev fra en dansker, der er vendt hjem fra Rusland, og den hjemvendte dansker har dér truffet bager Jensens søn Peter, som har været i russisk fangenskab siden 20. oktober 1915, og at 2 andre slesvigere, Julius Reinicke fra Haslev (Haderslev eller Harreslev?) og Hansen fra Ringenæs. Han traf de 3 slesvigere i Moskva, hvor de var blevne ansatte i en stentøjsfabrik. De havde det efter forholdene det godt, kun kneb det med maden, men det gør det for alle i Rusland.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Heinrich Krogh fra Bækken ved Graasten er falden.

Ligeledes meddeles det, at Karl Andersen fra Genner, hidtil savnet, er falden den 5. august 1917 og at Peter Hansen fra Skovbølling  er død den 9. november 1917.

Polsterer P. Schmidt fra Haderslev er falden. Han efterlader sig hustru og 9 børn, hvoraf 3 er konfirmerede, og det 10. barn venter med det første.

Torpedo-overmaskinist-mat. Max Lange fra Toftlund er død.

Over-postkonduktør H. Philipsen og hustru i Ringenæs har modtaget efterretning om, at deres nygifte søn Sophus er død paa et feltlazaret i Ukraine, næppe 8 uger efter fra broders død.

Detlef B. Mathiesen fra Kliplev er falden den 15. juni i en alder af 32 aar.

Hans From fra Halk er falden.

Landmand Nis Lorenzen fra Birkelev er falden den 30. juni.

I tabslisten meddeles, at Christian Bojsen fra Neder Aastrup er død af sine saar.

Efter næsten 2 aars pinlig uvished har kommuneforstander Stäcker i Gramby modtaget meddelelse om, at hans søn er falden i Galicien i september 1916. I løbet af 14 dage mistede familien den gang 3 sønner paa slagmarken. En svigersøn har i lang tid været i fangenskab.

Christian Jensen i Skærbæk har modtaget efterretning om, at hans eneste søn Peter er falden, 21½ aar gl.

F. Johannsen fra Skovbølgaard og Nis Olufsen fra Kværs er faldne.

Dr. Med. O. Wiemer og hustru i Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Hans er falden den 13. juli.

I tabslisten meddeles,  at H. Quinzinski fra Sønder-Vilstrup er falden, at Hans From fra Fjelstrup er død af sygdom.

Saarede

Frode Carstensen fra Kliplev og Jens Jensen fra Gammelgaard er saarede.

Christian Nissen fra Gejlaa er saaret.

Christian Wollesen fra Aabenraa er haardt saaret.

Christian Riisgaard fra Mjøls er haardt saaret.

Arbejdsmand Andreas Hansen fra Bolderslev er bleven haardt kvæstet og ligger paa et lazaret i Vestprøjsen.

I fangenskab

Ifølge tabslisten er Fr. Essen fra Jægerup, Claus Clausen fra Aarø og Niels Nielsen fra Hundegade ved Skærbæk vendt tilbage fra fangenskab.

Conrad From, broder til Hans From,  fra Halk befinder sig i fransk fangenskab.

Gaardejer Johan Friedrichsen i Kværs har igennem Røde Kors i Genf modtaget meddelelse om, at hans søn Lorens er i fransk fangenskab.

Johannes Clausen fra Hønkys, Lorenz Friedrichsen fra Kværs, Peter Hansen fra Haderslev, Jeppe Jørgensen fra Kærbølling, Christian List fra Søgaard og Marius Sørensen fra Jægerup savnes.

Savnede

 Thomas Nielsen fra Stenderup er savnet.

Hans Nielsen fra Lintrup Mark er savnet.

Hans Schmidt fra Løjtkirkeby savnes.

15. juli 1918. Frederik Tychsen: “En mægtig stor granatsplint havde næsten skåret hovedet af Uldworm”

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag. De var derfor gået i stilling i nærheden af Marnefloden

Ved ca. 4 tiden om morgenen den 15. juli blev ilden åbnet over hele linjen. Det var en ganske voldsom kanonade.

Vi mærkede hurtigt, at modstanderen var i stand til at svare igen. I marts ved St. Quentin svarede modstanderen slet ikke, den 27. maj ved den store offensiv ved Chemin des Dames mødte vi nogen modstand fra det franske artilleri; og her ved Marnen, fik vi straks at mærke, at de havde flere kanoner, end vi havde.

Vi havde kun sendt nogle få salver derover, så fik vi en voldsom ild igen.

Planen var, at vi skulle foretage overgangen over Marnen om morgenen klokken 5, men det slog meget fejl. Jeg stod ved 4. kanon, og vi blev ved med at fyre hele formiddagen.

Morgenstunden havde været noget tåget, der var blikstille, og krudtdampene ville ikke rigtig fortage sig. Skydningen blev mere og mere voldsom, en granat strøg over mit hoved, jeg havde en fornemmelse, som om den berørte stålhjelmen, så det gav et chok i mig, men den skal nok have været 1 m over hovedet.

Jeg sad imidlertid på sædet ved den venstre side og sigtede hele tiden. To mand stod ved lafetten og drejede den efter mine håndbevægelser, kanoner Uldworm og en mere. Jeg mærkede, at på en gang reagerede de ikke. Jeg drejede mig om og så, at de var falden begge to. Uldworm var død, den anden hårdt såret.

En mægtig stor granatsplint havde næsten skåret hovedet af Uldworm og såret den anden. Da vi hen på dagen fik et ophold i skydningen, lavede vi en grav til Uldworm under et blommetræ, der stod bag ved kanonen. Uldworm var den mindste af hele batteriet – nu var han også gået til den store armé hinsides.

Skydningen fortsattes, og to andre kom straks i deres sted, der var borte.

Hvad der egentlig foregik, var vi ikke rigtig klar over, men en ting mærkede vi, nemlig en frygtelig modstand og en voldsom ild fra modstanderens side. Der var uhyre mange flyvere oppe, og for første gang kunne vi tydelig se, at modstanderen havde absolut overtaget i luften. De tyske flyvere kunne slet ikke komme frem over kamplinjerne, men holdt sig mere bag ved fronten.

En løjtnant blev såret straks om morgenen, han forlod batteriet. Hen på eftermiddagen fik vi ordre til at pakke sammen; vi gjorde os færdig; men vi holdt længe på stedet, inden vi fik ordre til afmarch.

Vi holdt bag et hegn. Hestene stod foran kanonerne, en del af kanonererne sov, men i det hele og store var der en mærkelig spænding over det hele. Infanteriet var gået over Marnefloden, men hvor langt de var fremme, vidste vi ikke.

Sanitetsvæsenet (ambulancekolonnen) havde et stort arbejde med at få de sårede transporteret tilbage. Vi kørte så nogle km. frem, holdt igen, så rykkede vi frem igen en ca. 4 – 5 km holdt igen et stykke tid, men derefter rykkede vi frem til byen Dormans, der holdt vi længe i denne bys gader. Byen lå lige ned til Marnefloden; den var meget beskudt, ja, den lå hele tiden under ild, snart fra artilleriet, snart fra luften.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

11. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Detlef Boysen Matthiesen, stifsøn af afdøde vognmand Hans Nissen ved Jordkær Station, er falden den 15. juni.

Niels Post, søn af Hans Post i Spandet, er falden den 19. juni, 29 aar gl.

Jakob Asmussen fra Roager er falden.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Christian Ricken fra Nostrupmark i Haderslev kreds og Peter Johansen fra Adsbøl er haardt saarede.

Savnede

Løjtnant Niels Petersen fra Haderslev er savnet.

I fangenskab

Fra Røde Kors i Genf er indgaaet meddelelse om, at gaardejer Thomas Svendsen fra Hjemsted ved Skærbæk er i fangenskab i Frankrig.

Claus Clausen fra Aarø, Hans Madsen fra Arnum og Carl Maj fra Haderslev er i fangenskab.

10. juli 1918 – Ribe Stiftstidende: spar paa de strikkede varer

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Gaa uden strømper

Rigsbeklædningsstedet i Berlin opfordrer ifølge berlinske blade befolkningen, baade kvinder og mænd, i hele riget at gaa barfodet og bruge træsandaler uden strømper for at spare paa strikkede varer.

Faldne

Toldopsynsmand Bruno Buntrock i Vojens, er falden den 11. juni.

I tabslisten meddeles, at Hans Hansen fra Røllum og Christian Hansen fra Aabenraa er faldne.

Saarede

Mathias Kjer fra Langhorn ved Hoptrup er bleven kvæstet den 24. januar 1915.

Magnus Bekke fra Gøtterup, Hans Hansen fra Hostrupskov, Marius Nissen fra Sønderballe og Joachim Sterlie fra Aabenraa er haardt saarede.

Savnede

Nis Andersen fra Ressø og Antoni Petersen fra Ris ved Aabenraa er savnede.

I fangenskab

Christian Schmidt fra Aabenraa og Truels Beck fra Bæk er i fangenskab.

Karl Klasen fra Errigsted og Johannes Lund fra Skrydstrup er vendt tilbage fra fangenskabet.