Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.
I kan sende en skanning (gerne i en opløsning på 300 dpi) til Hanne C. Christensen her.
Denne uges udfordring er det andet af 2 postkort, skrevet september 1916 af Fritz Detlef Henrich Bünning (1891-1976) fra Rinkenæs sogn, og sendt til Fru Frieda Momsen i Flensborg. Postkortet er 2026 i privateje.


Feldpost
Frau Frieda Mommsen
Harrislee Str. 65
Flensburg
Rendsburg d. 8.9.1916
Liebe Frieda
Habe deine Karte
erhalten. Will dich jetzt
zum zweiten male
bitten mich sofort 10 Mark
zu schicken wollen, wenn du
die Karte bekomst. Wir
sollen morgen neu einge-
teilt werden und kommen
dann vieleicht gleich weg.
??? will ich noch ???, Es grüsst
Euch[?] Martin[?]
Jeg vil gerne spørge om man er sikker på at dette postkort og det forrige er skrevet af Fritz Detlef Henrich Bünning?
Jeg synes der er flere ting som tyder på, at dette ikke er tilfældet.
Afsenderen og modtageren er tilsyneladende meget tætte, formentlig gift. Hvorfor har de så forskelligt efternavn? Det var bestemt ikke almindeligt dengang.
I postkort nr. 1 skriver afsenderen navn og adresse. Der står med sikkerhed ikke Bünning. Navnet er et -sen navn.
I postkort nr. 2 står der til sidst blot et fornavn, som jeg får til Martin, ikke hverken Fritz, Detlef eller Henrich.
Afsenderen er soldat i Rendborg i september 1916. Det stemmer dårligt med at han skulle tilhøre IR76, som det er angivet på Fritz Bünnings side. Dette regiment var fra Hamborg og havde ikke noget med Rendsborg at gøre.
Altså: Det ville være mere sandsynligt, at afsenderen hedder Martin Mommsen (NB: 3 m´er) og bor Harrislee Strasse 65 i Flensborg. Kan det bringes til at passe med noget?
Til Preben Clausen.
Tak for din transskription af de 2 postkort og ikke mindst de øvrige kommentarer.
Oplysningerne ang. postkortenes forbindelse til Fritz D. H. Bünning stammer fra ejeren af postkortene mm.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Endnu en ting: Den soldat, som der er sat kryds ved på de to postkortfotos ligner – efter min mening – ikke den soldat, som er afbildet på Fritz Bünnings side og som må formodes at være et foto af Fritz Bünning.
Ifølge Flensborgs adressebog for 1917 bor der på adressen Harrislee Strasse 65a, 2. sal arbejdsmand Detlef Mommsen. Han bor der stadig i 1925. Jeg har ikke kunnet finde ham andre steder.
I Flensborg Avis den 13. feb. 1918 findes i rubrikken Døde i Flensborg: Frieda Mommsen 26 år.