Hvorfor deserterede de dansksindede sønderjyder ikke bare, da Første Verdenskrig brød ud? Det hænger sammen med det syn på værnepligten, der havde udviklet sig i løbet af 1880’erne.

Dette er temaet for Anna Marie Mehrns (1889-1976) maleri: “Fra 1890’ernes Nordslesvig.” (1948).

Maleriet forestiller en mor, som holder et Dannebrog frem for sin søn, der skal ind og aftjene preussisk værnepligt.… Læs videre

Senest ændret den 24. marts 2020 15:52

Andreas A. May var kommet hjem til Guderup på Als efter krigen den 20 december 1918. Dagen før sin 23 års fødselsdag. “Krigen og kampen mod døden var endt, nu begyndte kampen for livet!” Han skriver videre i sine erindringer:

Da vi kom nogle dage ind i det nye år, begyndte jeg at lægge planer for fremtiden.… Læs videre

Mellem 30 og 35 tusinde mænd fra Nordslesvig (den i 1920 genforenede del af Sønderjylland) blev indkaldt til krigstjeneste i Første Verdenskrig. Man kan finde deres navne og data på mange af de lister, der ligger forskellige steder på denne hjemmeside: Under faldne, krigsfanger, desertører, DSK-medlemmer osv.

Men vi stræber på at samle så mange som muligt under fanen “sønderjyder”, så hver krigsdeltager har sin egen side med data og links til, hvor man kan læse mere – og hvor man kan kommentere, hvis man har flere oplysninger om den pågældende, måske feltpost, fotos – eller kan henvise til et arkiv, der har det.… Læs videre

I november 1958 sendte Danmarks Radio en udsendelse, hvor to sønderjyske krigsveteraner fortæller. På billedet er det Svensson, der holder hesten i bidslet.

Redaktør Adolf Svensson, Haderslev, oplevede revolutionen ved Vestfronten i nærheden af den schweiziske grænse. Han fortæller om begivenhederne den 10. november og 11. november, da den røde fane blev hejst og republikken proklameredes.… Læs videre

Den konservative leder Piper stillede den 28. januar et spørgsmål, der dagen efter blev drøftet i Rigsdagspartiernes politiske forhandlingsudvalg.

Protokol.

Møde 28. Jan. 1919:

Det konservative Folkeparti stillede følgende Forespørgsel til Regeringen:

Paa hvilken Maade mener Udenrigsministeren, at en “Tilkendegivelse” fra Befolkningen i Flensborg og omliggende Distrikter om Tilslutning til Danmark kan give sig Udtryk, efter at de tyske Myndigheder har lagt Hindringer i Vejen for Afholdelse af danske Møder?… Læs videre

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer torsdag den 31. januar 2019 til foredrag med emnet ”Sønderjyder i 1. verdenskrig” ved Arne Jørgensen, Tønder.

Arne Jørgensen beretter om familiemedlemmers deltagelse i 1. verdenskrig og hvordan familien har fået forløbet afdækket med fakta og dokumentation.

De 4 deltagere repræsenterer de typiske skæbner for sønderjydernes deltagelse i 1. verdenskrig – 1 der blev hårdt såret af et skud igennem hovedet (og mirakuløst overlevede), 1 der i forbindelse med sygeorlov “gik over grænsen”, 1 der døde, herunder de efterlevendes skæbne, samt 1 der slap uden skader og var i fangenskab i Aurillac.… Læs videre

På DR’s hjemmeside ligger et interview med Ingeborg Refslund Thomsen (datter af H.P. Hanssen).  Hun fortæller om livet i Sønderjylland under Første Verdenskrig.

DR skriver:

“Ingeborg Refslund Thomsen: Om forskellen på betydningen af ordet ‘krigen’. For hendes generation kun én krig, verdenskrigen 1914-18.

Om de sønderjyske børns reaktioner, når deres fædre måtte deltage på tysk side, problemerne når de kom i skole og intet forstod af den tysksprogede undervisning.… Læs videre

I Sønderborg Slots udstilling om Første Verdenskrig kan man bl.a. se malerier, som sønderjyske krigsveteraner malede efter krigen. Kunstneren Johannes P. Ebbesen fra Jels er én af dem.

I denne lille film fortæller museumsinspektør René Rasmussen om ét af Ebbesens billeder.

Bogtilbud

I bogen “Historien på væggen” fortælles historien om 46 historiemalerier på Sønderborg Slot – herunder også ovenstående.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Den 23de Flensborg-Opraabet: “Fra Skagen til Gedser maa da Raabet lyde: Flensborg med til Danmark.”

Samme Aften de første store Flensborg-Møder i København. Det strømmer ind med varmtfølte Indlæg og private Breve.… Læs videre

Senest ændret den 4. marts 2021 11:33

Andr. Bøgen, Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915 og tilbragte hele krigen på Østfronten.

Efter Tysklands Kapitulation i November blev vi kaldt tilbage til Bataillonen i Romny. Der blev dannet Soldaterraad, og Soldaterne forlangte at komme hjem. Det var ikke saa ligetil, for vi var saa langt borte, og vi maatte bevæbne os med Taalmodighed.… Læs videre

Den tyske Rigsregering besvarede den 25. januar henvendelsen fra Nordslesvigs Arbejder- og Soldaterraad af 17. januar 1919.

Centralraadet har oversendt os Skrivelsen af 17. Januar samt den  Beslutning, som Arbejder- og Soldaterraadene i de fem nordslesvigske Kredse har vedtaget.

Regeringen hilser med Glæde Erklæringen, at Befolkningen vil fastholde sin Tyskhed.

Paa Fredskonferencen vil Regeringen med al Energi hævde det Standpunkt, at der kun ved Folkeafstemning indenfor de i Betragtning kommende Kredse kan blive afstaaet Distriktsdele til Danmark.… Læs videre

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev og den 17. januar var han endelig hjemme i Skodborg.

Det kan nok være, at jeg trængte til Søvn og Hvile, da. jeg endelig var naaet til mit kære Hjem.… Læs videre

FOREDRAGET AFLYST PGA FOR FÅ TILMELDINGER

Museum Sønderjyllands hjemmeside om sønderjyder i Første Verdenskrig har haft helt usædvanlig stor succes med mere end 3,5 millioner sidevisninger på godt fire år.

Alene de seneste 12 måneder har hjemmesiden haft 1,3 millioner sidevisninger!

Men hvordan kom siden i gang?

Hvad er hemmeligheden bag sidens succes?

Hvad kan man bruge siden til, hvis man gerne vil vide mere om slægtninge, der var med i Første Verdenskrig?… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Daglige Forhandlinger om Stillingen i Flensborg og Kampagnen i Kongeriget. Med til at samle Underskrifter paa Opraabet. Daglig skrevet en Leder til Forberedelse af Kampagnen, skrevet Breve til danske Aviser, til danske Partiførere osv.… Læs videre

I den danske Presse offentliggjordes 21. Jan. 1919 et Opraab: Til det danske Folk!, undertegnet “Flensborg, i Januar 1919” af 50 ansete Borgere i Flensborg, deriblandt Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse. Opraabet indledes saaledes:

“I det Øjeblik, da det danske Folks Sydgrænse skal sættes, gribes vi af en knugende Angst for, at Flensborg kan blive udelukket fra Danmark.… Læs videre

Mellemslesvigsk Udvalgs Henvendelse til Danmarks Regering  blev afgivet til Statsmin. og derefter den 13. Jan. 1919 oversendt til Udenrigsministeriet, der svarede den 20. januar.

Det har været den danske Regering en Glæde at modtage Deres Henvendelse af 17. Dec. f. A., hvorved De paa danske Mellemslesvigeres Vegne overrækker en Række Petitioner, udsprungne af de danske Mellemslesvigeres stadig stærkere tilkendegivne Ønsker om Genforening med Danmark, idet De dog samtidig betoner, at disse Petitioner kun er et ufuldstændigt Udtryk for Folkestemningen, fremkommet som de er i Løbet af faa Dage og under ufrie Forhold.… Læs videre

De danske sønderjyders leder i årene før, under og efter Første Verdenskrig, H.P. Hanssen. er et spændende bekendtskab. En ny biografi fortæller hans historie. Første bind undkom kort før jul og andet og sidste bind kommer i forbindelse med genforeningsjubilæet.

Bogen koster 248,- kr og kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget. Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for kun 148,- kr.… Læs videre

Senest ændret den 17. september 2021 20:17

I.J.I Bergholt var i oktober 1918 kommet på lazaret i det østligste Tyskland i Insterburg (i dag: Chernyakhovsk). Men i januar 1919 blev forholdene dér for urolige, og han blev efter eget ønske hjemsendt den 15. januar.

Dagen efter, at Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht var blevet myrdet, nåede vi Berlin  (dvs.… Læs videre

Første Verdenskrig er den store urkatastrofe i det 20. århundredes historie. Mens Danmark holdt sig neutralt, måtte mere end 30.000 sønderjyder deltage som tyske soldater i Første Verdenskrig. Over 6.000 af dem faldt og mere end 4.000 blev invaliderede.

Men krigen og Tysklands nederlag førte også til, at Sønderjylland i 1920 kunne komme hjem til Danmark igen.… Læs videre

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Om Morgenen gik Toget efter Padborg. Da vi kom der, blev vi noget skuffet, for vi hav­de ventet der at se danske Soldater.… Læs videre

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Vor Oversergent, der var en rettænkende og pligttro Mand, og som paa flere Maader havde vist, at han forstod Sønderjydernes Stil­ling under Krigen, bad os Danske om at hjæl­pe ham med at bringe alle de levnede Føde­midler i Sikkerhed.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Svensson, der skal bedømme Graus og mit Udkast til Flensborg-Opraab, vælger Graus med et Par Indføjelser. Et Krav om, at der i Graus Udkast skal indføjes en Afstandtagen fra Danevirke-Bevægelsen, frafaldes paa Grund af Flensborgernes Modstand omsider mod en Sætning: “Vi beder i denne Stund om at lade alle Særstandpunkter i Grænsespørgsmaalet falde bort.”… Læs videre

På de nordslesvigske Arbejder- og Soldaterråds Delegeretmøde i Haderslev 15. Jan. 1919 vedtoges følgende Resolution, som 17. s. M. tilstilledes Centralrådet i Berlin.

1. Regeringen anmodes om paa det skarpeste at imødegaa Anneksionslysterne hos de nationalistiske Kredse i Danmark, som kræver Mellem- og Sydslesvig, ja Dele af Holsten, altsaa rent tysk Omraade for Danmark. Forsamlingen udtaler sig ogsaa mod en Afstaaelse af nordslesvigsk Omraade uden tvingende Grunde og det af nationale og økonomiske Hensyn, skønt man ikke vil nægte, at Folkenes Selvbestemmelsesret maa komme til Anvendelse i dette Spørgsmaal.… Læs videre

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Hele Natten til d. 15. Jan. kørte vi uden om Berlin, hvorfra enkelte Kanonskud hørtes, og om Morgenen holdt vi paa en Sta­tion med fri Bane efter Hamborg.… Læs videre

Senest ændret den 17. september 2021 20:22

I.J.I Bergholt tilbragte krigen fra juni 1916 til maj 1917 på Østfronten, hvor han blev uddannet som maskingeværskytte. Herefter kom han til Vestfronten. Han var imidlertid kommet på lazaret og blev nu sendt østpå med lazarettog mod Tyskland.Den 24. oktober nåede han endelig til Insterburg (i dag: Chernyakhovsk)

I Insterburg blev jeg indlagt på et lazaret for hudsygdomme.… Læs videre

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Aften hos Købmand J. M. Ferdinand: Ravn, Fru Jessen, Svensson, J. Søgaard, Fru Grau, jeg (A. Grau sengeliggende).

Udvikler efter nærmere Overvejelse, at jeg mener det rigtigt
at regne med den værste Mulighed og foreløbig midtsamle Kræfterne om at slaa til Lyd for Flensborg, uden at nogen af os opgiver sit Standpunkt med Hensyn til Sydslesvigs Ret.… Læs videre