12. oktober 1918. Bergholt: “Nu gik det – om ikke hjemad – så dog i den rigtige retning.”

I.J.I Bergholt tilbragte krigen fra juni 1916 til maj 1917 på Østfronten, hvor han blev uddannet som maskingeværskytte. Herefter kom han til Vestfronten. Han var imidlertid kommet på lazaret og blev nu sendt østpå mod Tyskland.

Det var den 10. oktober 1918, at mit private tilbagetog begyndte.

Mine papirer lød på, at jeg skulle melde mig ved et »Sammelstelle« for syge og sårede. Der var en 5-6 kilometer at gå, men det betød intet, for nu gik det – om ikke hjemad – så dog i den rigtige retning.

Det bemeldte »Sammelstelle« viste sig at være i en kirke, hvor jeg sov den første nat. Der traf jeg for øvrigt en kusk fra mit kompagni. Han var plaget af bylder. Herfra var det meningen, at vi næste dags morgen skulle transporteres videre i biler til en by mindst ti kilometer borte for der at blive læsset i jernbanetog.

Men næste morgen blev det meddelt, at man ikke vidste, hvornår der ville være biler til rådighed, så man anbefalede dem, der kunne gå at begive sig af sted til fods.

Kusken ville afsted, men jeg var ikke til sinds at gå med, for som jeg sagde til ham: »Her har vi det da godt. Vi bliver ikke beskudt. Vi får rigelig mad, og hvad kan vi så ønske os mere?« Han bøjede sig for mine argumenter og blev. Hen på eftermiddagen kom der biler, og så kom alle af sted. Vi nåede jernbanen før dem, der var gået om formiddagen.

Tyskerne var på dette tidspunkt i fuld gang med at rømme feltlazaretterne i Frankrig og Belgien. De hårdt sårede var allerede sendt af sted, så i det tog, vi kom med, var der udelukkende let sårede og ikke alvorligt syge. Den første dag nåede vi ikke ret langt, fordi vi i et par byer fik flere læsset på toget.

Her dukkede Hamborgeren pludselig op, og gensynsglæden var stor. Han fortalte, at han en dag under min ferie havde fået høj feber og var omgående blevet sendt på lazaret. Nu følte han sig fuldstændig rask, men man havde ikke nået at få ham udskrevet, inden lazarettet blev rømmet, og nu gled han med. Det var hans held. –

I.J.I. Bergholt: “Pligtens vej” (1969)

 

 

2 tanker om “12. oktober 1918. Bergholt: “Nu gik det – om ikke hjemad – så dog i den rigtige retning.””

  1. I Dag den 12 ok er det 100 ar siden min Morfar Andreas Peter Nicolaisen døde i Frankrig han var blevet hårdt såret, i et sted i nærheden af byen Lille , Gravstenen står idag på en Militær Gravplads I byen Le Cateau ,min mor, min Datter og hendes Drenge har alle Besøgt Graven, Det var drengenes tip oldefar og de kender nu Historien om alle disse Sønderjyder der desværre fadt iden Krig,Hvilket Jeg synes er Vigtigt. Morfar kom fra en lille landsby der Hedder Traasbøl . 6200 Åbenrå. Hilsen Kathe Petersen Kielgasten 59 7500 Holstebro

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *