Kategoriarkiv: Sønderjyder

1. august 1920 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

4. august 1920:
Jessen, Friedrich (AB121) – Aabenraa.

18. august 1920:
Ehlers, Carl Heinrich Valdemar – Stubbum, Aller Sogn.

25. august 1920:
Nicolaisen, Johannes (JB9) – Hjordkær, Hjordkær Sogn.

30. august 1920:
Clausen, Jacob (IR118/3) – Myrholm, Notmark Sogn.

Den Sønderjyske Kirkegård i Braine, Frankrig. Foto: 11. november 2018. Sonja Barsøe

 

1. juni 1920 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

1. juni 1920:
Moos, Peter Jensen (EPB9) – Sønderborg.

3. juni 1920:
Sager, Gustav Hermann (IR85) – Haderslev.

14. juni 1920:
Jess, Julius Christian Friedrich – Marstrup, Hoptrup Sogn.

15. juni 1929:
Friis, Jens Hansen (LIR99) – Jels, Jels Sogn.

25. juni 1920:
Møller, Hans Diedrich (JB10/4) – Jels, Jels Sogn.

29. juni 1920:
Hansen, Hans (IR131/1) – Bredsten, Kegnæs Sogn.

 

Mindesten, Damager Kirkegård, Haderslev

 

1. maj 1920 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

1. maj 1920:
Essen, Theodor Wilhelm (IR84) – Styrtom, Ensted Sogn.

3. maj 1920:
Ohlsen, Johannes Alfred – Haderslev.

21. maj 1920:
Schmidt, Peter (IR419) – Flensburg.

25. maj 1920:
Hoirup, Peter Frandsen (EB33/13) – Hyrup, Bevtoft Sogn.

28. maj 1920:
Møller, Johannes Christian (LIR84) – Barsmark, Løjt Sogn.

Mindesten, Haderslev Klosterkirkegård

Opdateret liste over faldne og savnede 1914-1918

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot kan dette forår udgive den 10. udgave siden 2012 af listen over faldne og savnede krigsdeltagere 1914-1918 (1921) med tilknytning til Sønderjylland.

Den sidst offentliggjorte udgave af listen udsendtes i april 2018.
Siden er flere navne kommet til efterhånden som flere kilder er fundet og der er blevet indsendt oplysninger.
Det er desuden lykkedes, at identificere nogle dubletter og ikke mindst tilføje mange supplerende oplysninger til de faldne.
Listen kan således offentliggøres i en ny version med 6646 navne pr. 10. april 2020.

Den 10. udgave er som tidligere tilgængelig som pdf-filer, der er sorteret på 5 forskellige måder, nemlig: alfabetisk, efter fødesogn, efter bopælssogn, efter dødsdato samt efter militærenhed i nummerorden.
Listen kan fremover findes på siden ”Liste over faldne 1914-1918”, hvor også en læsevejledning og forklaring til de i listen benyttede forkortelser kan findes.

Spørgsmål, tilføjelser, rettelser og supplerende oplysninger til den opdaterede liste(r) skal sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.

1. april 1920 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

2. april 1920:
Jürgensen, Jes Christian (IR405/2) – Ravsted, Ravsted Sogn.

6. april 1920:
Aagaard, Johann Christian Anton  (LIR32) – Kiel.

7. april 1920:
Theede, Albert Martin (FR86) – Flensburg.

12. april 1920:
Thomsen, Thomas Peter (IR86/1) – Flensburg.

28. april 1920:
Christensen, Jørgen  (RIR86/5) – Aabenraa.

Mindetavle. Agerskov Kirke, med Johann Christian Aagaard i højre spalte

1. marts 1920 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

2. marts 1920:
Tüchsen, Peter Ewaldsen (RIR213/9) – Løgumkloster, Løgumkloster Sogn.

10. marts 1920:
Schmidt, Christian Petersen (Eisenbahn) – Bevtoft, Bevtoft Sogn.

16. marts 1920:
Bonnichsen, Hans (RIR69) – Haderslev.

23. marts 1920:
Jensen, Jens Christian (RIR86/3) – Rastatt, Tyskland.

28. marts 1920:
Nardello, Franz Bernhard – Flensburg.

29. marts 1920:
Lorenzen, Hans Peter – Dynt Mark, Broager Sogn.

Mindetavle, Uge Kirke, med Jens Christian Jensen i højre spalte

 

Foredrag 22. februar: “Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker”

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer lørdag den 22. februar 2020 til foredraget:

Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker” ved journalist, forfatter og moderator Simon Kratholm Ankjærgaard.

Ca. 30.000 sønderjyder  kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. Tusindvis af disse mennesker vendte hjem med ar på sjælen.

Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen (1897-1948).
Han hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen.

Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler.
Med udgangspunktet i oldefaren vil han brede fortællingen om Den Store Krig og det store kollektive krigstraume ud – men også runde det tabu det var, at komme hjem med en sønderrevet sjæl og selvmordstanker.

Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitetet og er åbent for alle interesserede.

Tid og sted: Kl. 14.00. Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Entre: 30 kr. for gæster (dvs. ikke-medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland).
Parkering: Den lille p-plads overfor Multikulturhuset har kun få pladser og tidsbegrænset parkering.
Der henvises derfor til parkeringsanlægget P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik) eller til p-pladser under broen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

1. februar 1920 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

2. februar 1920:
Lohmann, Milius (IR91/3) – Rangstrup Mark, Agerskov Sogn.

4. februar 1920:
Jensen, Christian Peter – Mommark, Lysabild Sogn.
Jessen, Peter (R45) – Flensburg.

5. februar 1920:
Buschmeier, Karl Oskar Theodor – Aabenraa.

12. februar 1920:
Hansen, Hans (IR144/5) – Langager, Skodborg Sogn.

Marselisborg Monumentet, Aarhus

 

1. januar 1920 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

2. januar 1920:
Jensen, Peter (RIR3/3) – Omsk, Sibirien.

7. januar 1920:
Runge, August Christian (IR84) – Flensburg.

9. januar 1920:
Petersen, Mathias – Elstrup, Egen Sogn.

23. januar 1920:
Byriel, Jens Petersen (AB93) – Skovby, Vedsted Sogn

24. januar 1920:
Kammann, Heinrich (RIR213/9) – Sønderborg

Heinrich Kammann (1884-1920) Helved, Notmark

 

1. november 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

6. november 1919:
Leimann, Thomas Petersen (LIR9/10) – Ertebjerg, Tandslet Sogn.

11. november 1919:
Bendisch, Gustav Robert Adolf – Sønder Hostrup, Ensted Sogn.
Jessen, Peter.

21. november 1919:
Pørksen, Peter Niels (LIR) – Aabenraa.

29. november 1919:
Erdland, Johannes Martin Wilhelm – Smøl, Broager Sogn.
Hansen, Johan Friedrich – Aabenraa.

Thomas Petersen Leimann (1875-1919) Ertebjerg, Tandslet

Fødested tilføjet på navnelister over krigsdeltagere

Det er nu blevet nemmere at finde krigsdeltagere via de alfabetiske navnelister som findes under siden “Sønderjyder“.

Én af de frivillige har brugt rigtigt mange timer de sidste måneder på (så vidt muligt) at tilføje fødested og/eller bopæl på navnelisterne over de 9.000 krigsdeltagere, der pt. er oprettet personsider for.
Af hensyn til overblikket er det valgt ikke at angive det specifikke stednavn, hvor krigsdeltageren er født, men alene i hvilket sogn  eller by krigsdeltageren er født.

Det vil gøre det lettere at finde den rigtige person for de mange krigsdeltagere, der deler navn eller har meget lignende navne. Samtidigt har den frivillige desuden kunnet rette en del links og ikke mindst tilføje supplerende oplysninger på en del af siderne.

Eksempel på fødesteder tilføjet navnelister på krigsdeltagere. Oktober 2019.

Finder man alligevel forkerte eller døde links, så kontakt gerne Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail. Så vil fejlene blive rettet, så snart der er tid.

Det er fortsat muligt at indsende personoplysninger mm. om krigsdeltagere, der endnu ikke er oprettet – se mere på siden: Indsend oplysninger.

11. oktober 1919. Fem danske Civilfangers Eventyr

Hejmdal lørdag den 11. oktober 1919
Fem danske Civilfangers Eventyr
Efter fem Aars Internering paa Azorerne.
Et erstatnings spørgsmål mod Portugal. 

Damperen “Minsk”, som er ankommen til København, medbragte fem civile, Fanger, som har været interneret af Portugiserne paa Azorerne. De tre af disse var Officerer paa tyske Koffardisskibe, som i Krigens Begyndelse havde søgt Tilflugt i portugisiske Havne paa Afrikas Vestkyst. En var Maskinmester på en kakaoplantage paa den portugisiske Ø Sao Thorné ud for Kamerun-Kysten. Denne Mand, der hedder Max Sødergren og stammer fra Aabenraa, blev i December 1916 intereneret som Civilfange og sendt til Lissabon, hvor han i Kasernen Guarda Republicana tilbragte, 9 Måneder i Enecelle. 

Han var efterhånden blevet glemt af myndighederne, da det endelig lykkedes ham, at få en Oberst til at interessere sig for sine Forhold. Han blev derefter i December 1917 overført til Azorerne. De her nævnte fire Fanger er alle fra Aabenraa og Tønder og taler er udmærket Dansk. 

Den femte af de Mænd “Minsk” bragte hertil, hedder Carl Jensen og stammer fra Næstved. Han fortæller om fine Oplevelser: 

– Jeg havde i 12 Aar været Farmer i tysk Sydvestafrika. I Efteråret 1914 foretog jeg en Ekspedition  til portugisisk Angola for at købe Fødevarer. Skønt Portugal først indtrådte i Krigen 1 1/2 Aar senere blev jeg sammen med en Del Tyskere taget til Fange af Portugiserne og måtte i 2 Aar sidde i Fangenskab I Loanda Angola. Derefter blev jeg sammen med 50 tyskere overført til Azorerne, hvor jeg har tilbragt 2 Aar i Fangenskab. 

– Jeg har – fortæller Carl Jensen videre – under hele min Udlændighed været Abonnent paa “Næstved Tidende”. Dette Blad fik jeg ogsaa tilsendt i fangenskabet og stiftede derigennem Bekendtskab med “Sønderjysk Fond”, og det er denne udmærkede Institution, som har skaffet mig og mine fire sønderjyske Kammerater i Frihed. Uden Genvordigheder gik det ikke for sig, men desto gladere er vi nu over endelig at være nået hertil.

– Hvorledes gik det da for sig!

– Den portugisiske Censor på Terceira, den af de azoriske øer, hvor vi tilbragte fangenskabet, kunne ikke tale dansk, og følgen var, at han konsekvent lod alle vore breve til hjemmet gå i papirkurven.

Imidlertid havde Max Sødergren efterhånden lært sig saa meget Portugisisk, at han kunne sætte et kort Brev sammen, hvor han henledte Fondens Opmærksomhed paa vore Forhold. Dette brev blev vor frelse!

Vi hører imidlertid senere, at det alligevel ikke har været saa helt ligetil for Fonden at skaffe vore fem Landsmænd fri. Sønderjysk Fond søgte først at opnå det gennem en Henvendelse til den danske konsul i Lisabon: det viste sig imidlertid frugtesløst. 

Først da man fik franske Gesandtskab i Danmark til at tage affære, fik man frigivet de fem danske Civilfanger på Azorerne. Nu er de altså kommet hertil, henrykte over modtagelse, som “Sønderjysk fond” har beredt dem. 

Fondens virksomme og elskværdige Sekretær Hr. Louw har sørget for deres Ekvipering og har sørget for, at der blev skaffet dem Logis her i byen. 

Det Sønderjyske Ministerium havde inviteret vore fem Landsmænd til Frokost – og i dag rejser de afsted til deres Slægtninge, som de ikke har set i mange Aar. 

Hr. Carl Jensen vil, efter hvad han videre meddeler konferere med en kyndig sagfører for at erfare, hvorledes han skal optræde med Erstatningsspørgsmål overfor den portugisiske regering i anledning af den ganske uberettigede Internering, han som neutral statsborger har været genstand for, endda på et tidspunkt, hvor Portugal ikke befandt sig i krigstilstand.

Sømænd hjem med “Minsk”
Jensen, Carl Antonius (1883-), Næstved. Ikke oprettet side.
Andresen, Jes Peter (1874-), Aabenraa
Dahl,  Johan Christian Emil (1889-), Aabenraa
Södergreen, Max Carl (1884-), Aabenraa
Lund, Johan Peter (1890-), Tønder

1. oktober 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

4. oktober 1919:
Ballhorn, Christian (IR14/5) – Posen.

9. oktober 1919:
Bladt, Christian – Nordborg, Nordborg Sogn.

13. oktober 1919:
Kirsten, Friedrich (FR86/2) – Tønder.

30. oktober 1919:
Lautrop, Hans (RIR262/5) – Ensted, Ensted Sogn.

Mindesten, Ravsted Storegade, med Friedrich Kirstens navn

Foredrag: “Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker”

Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn inviterer onsdag den 11. september 2019 til foredraget “Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker” ved journalist, forfatter og moderator Simon Kratholm Ankjærgaard.

26.000 danskere kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. Tusindvis af disse mennesker vendte hjem med ar på sjælen.

Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen (1897-1948).
Han hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen.

Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler.
Med udgangspunktet i oldefaren vil han brede fortællingen om Den Store Krig og det store kollektive krigstraume ud – men også runde det tabu det var, at komme hjem med en sønderrevet sjæl og selvmordstanker.

Tid og sted: Kl. 19.00. Mormonkirkens lokaler på Nitivej 8, 2000 Frederiksberg. Nitivej er en sidevej til Nordre Fasanvej.

Arrangøren oplyser: Der er plads til 200 mennesker. Parkering i gården. Der er adgang til lokalet fra kl 18.00.

Entré: Gæster er velkommen mod betaling af gæstekontingent på 30 kr. pr. foredrag.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Link til arrangørens website, hvor der er omtale af foreningens andre aktiviteter og bilag med mere.

31. juli 1919. H.C. Brodersen glæder sig over folkeafstemningen. “Afstemningsbestemmelserne har delt Folk i to Lejre, men Kampen føres uden Kanoner…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han var landposts på Nordals før krigen – og har genoptaget sit hverv efter hjemkomsten i april 1919.

Det  er  fem  Aar  siden,  jeg  med  min  Posttaske  bragte  Nyheden  om  Krigens  Udbrud. 

Atter  løber  jeg  med  Tasken  og bringer  Nyt  om  Kamp  og  Strid.  Afstemningsbestemmelserne har  delt  Folk  i  to  Lejre,  men  Kampen  føres  uden  Kanoner, og  Begejstringen  er  denne  Gang  stor  og  inderlig.

Det  gælder  Kampen  om  Sønderjyllands  fremtidige  Tilhørelsesforhold,  og  alle  er  med  til at  forberede  den  Dag,  da  Kong  Christian  X  kan  tage  et  genvundet  Land  i  Besiddelse.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

1. juli 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

3.  juli 1919:
Thomsen, Jens Peter (ERI34) – Flensburg.

6. juli 1919:
Hansen, Hans Peter – Flensburg.

11. juli 1919:
Moos, Viktor Karl Emil (AB117/4) – Nordborg, Nordborg Sogn.

24. juli 1919:
Brodersen, Christian Nielsen (IE162/4) – Tiset Mark, Gram Sogn.

31. juli 1919:
Carstens, Wilhelm Joachim Carl – Leipzig.

Mindetavle, Haderslev Katedralskole, over faldne, tidligere elever, med Wilhelm Joachim Carl Carstens navn

 

1. juni 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

4.  juni 1919:
Olesen, Martin Hansen (LIR386/5) – Flensburg.

5. Juni 1919:
Møller, Jes Lorenzen – Store Knivsig, Ravsted Sogn.

17. juni 1919:
Jepsen, Carl Friedrich – Auf See.
Steffensen, Hans Peter – Flensburg

24. juni 1919:
Nissum, Anton – Arnum, Højrup Sogn.

28. juni 1919:
Jørgensen, Jeppe Jensen – Gram Sygehus.

Mindesten. Ravsted Kirkegård

Sygeplejersker 1914-1918 efterlyses

Der er efterhånden oprettet over 8000 personlige sider for soldater, der deltog i 1. verdenskrig, men hvem plejede de sårede og syge?

Der har været en del kvinder med i 1914-1918 som sygeplejerske eller andet plejepersonale. Dem vil vi naturligvis gerne modtage oplysninger om, da de sjældent omtales.

Den mest kendte sønderjyske sygeplejerske / sygeplejer er måske Johanne Marie Ohrt (1882-1915), der som den eneste kvinde er opført på en mindetavle.

Af andre kan nævnes Cathrine Christine Bossen (1886-1940), Kristine Boesen Jensen og Augusta Nørgaard, men der må være flere, da der i beretninger og erindringer jævnligt nævnes sygeplejersker og lignende, der taler dansk.

Desværre nævnes de ofte uden navn eller som ”Frøken Hansen”, hvilket gør det svært at identificere dem.

Benyt skemaet, der kan hentes som word-fil på siden ”Indsend oplysninger” som skabelon og indsend de oplysninger du har via mail til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Maj 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

Hans Friedrich Rathje (1894-1919) Egernsund, Broager

1. maj 1919:
Mai, Arthur Gustav (/50) – Hannover.

3. maj 1919:
Paulsen, Ludwig Christian Lorenz (FAR20) – Sønderborg.

7. maj 1919:
Grau, Christian Jacob (IR84) – Skodborgskov, Skodborg Sogn.

20. maj 1919:
Rathje, Hans Friedrich (IR86) – Rendbjerg, Broager Sogn.

22. maj 1919:
Schmidt, Hans Jørgensen (RIR253/5) – Sønderborg.

15. april 1919. H.C. Brodersen når hjem til sin familie. “Hen paa Natten naaede vi da endelig til det Sted, hvor Svigerfader kommanderede „ Prrrrr ” , og hvor vi var hjemme.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  et  Hestekøretøj  gik  det  i  Nattens  Mulm  og  Mørke  ad kendte  Veje  fra  Tinglev  mod  Hjemmet.  Der  var  ingen  Togforbindelse  mod  Øst,  og  derfor  var  Svigerfader  mødt  op  med et  Køretøj.

Den  gamle,  stivbenede  Krikke  kunde  kun  meget  langsomt  bane  sig  Vej  ad  det  sandede  Hjulspor,  og  vi syntes  aldrig,  at  dette  Stykke  Vej,  der  dog  kun  var  kort, skulde  faa  Ende.

Allerede  i  Afstand  havde  min  Svoger  og jeg  kunnet  udfinde  de  Vinduer  i  Hjemmet,  hvorfra  Lysene kunde  skimtes  ud  i  den  mørke  Nat,  og  bag  hvilke  vi  vidste, de  Kære  ventede  paa  os.  Hen  paa  Natten  naaede  vi  da  endelig  til det  Sted,  hvor  Svigerfader  kommanderede  „ Prrrrr ” , og  hvor  vi var  hjemme.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

13. april 1919. H.C. Brodersen ankommer i Odense. “Aldrig i vor vildeste Fantasi havde vi kunnet tænke os en Modtagelse, som der blev os til Del.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Gaar  Morges  ankom  vi  til  Odense.  Aldrig  i  vor  vildeste Fantasi  havde  vi  kunnet  tænke  os  en  Modtagelse,  som  der blev  os  til  Del.  Farten  igennem  Kanalen  er  uforglemmelig. Til  den  yderste  Mole  var  Folk  kommet  ud  for  at  hilse  paa os.  Fra  Husene  vajede  Dannebrog,  og  fra  en  skyfri  Himmel hilste  Solen  paa  os.

 „Syng,  Sønderjyder,  syng,”  blev  der raabt  fra  Stranden.  Vi  satte  ind  med  den  eneste  Sang,  vi syntes  kunde  passe  til  Øjeblikket,  og  som  vi mente  at  kunne udenad.  „Der  er  et  yndigt  Land,”  begyndte  det  fra  mange Struber. 

Men det  blev  vel nok  en  ynkelig  Sang.  Al den  overstrømmende  Glæde  over,  at  vi  kunde  føle  os  hjemme, overvældede  os  i  den  Grad,  at  Glædestaarerne  løb  ned  ad Kinderne,  hvorfra  vi  genert  søgte  at  fjerne  dem  med  Trøjeærmet. 

Men  da  endelig  Skibet  lagde  til  ved  Kajen,  og  Musikken,  Hurraraabene  og  Jubelen  fra  en  uendelig  Menneskemængde  bølgede  og  slog  sammen  om  os,  da  var  det forbi  med  al  Modstand.  Glædestaarerne  løb  i  stride  Strømme  ned  ad  de  indfaldne  Kinder,  og  vi  lod  dem  løbe.  I  den store  Gymnastiksal  modtog  vi  Indkvarteringssedlen  for  vort Kvarter  i  de  Dage,  Odense  By  festede  for  os. 

I  Gaar  Aftes var  vi til en  stor  Fest,  hvor  der  i  hjertelige  og  oprigtige  Ord blev  budt  os  „Velkommen  hjem”.  Jo,  vi  føler,  at  vi  er  hjemme. 

Vore  Venner,  Professor  Verrier  og  andre  var  kommet for  at  tage  imod  os,  og  der  lød  oprigtig  Tak  til ham  og  alle, i  der  havde  været  med  til at  udvirke,  at  vi  Sønderjyder  kunde komme  lykkeligt  hjem. 

Vi  har  sovet  i  en  rigtig  Seng,  og alene  det  er  en  Lykkefølelse,  der  ikke  lader  sig  beskrive. Dog,  i  Morgen  gaar  det  hjemad,  og  det  er  alligevel  det,  vi længes  mest  efter.

 Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

11. april 1919. H.C. Brodersen rejser på “St. Thomas” til Odense. “Vi var ikke Søfolk og havde maattet ofre til Havguderne…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni. Han blev taget til fange i oktober 1918.

„St. Thomas”  havde  i  Nat  kastet  Anker  i  Jammerbugten, og  Jammer  var  der  ombord.  Vi  var  ikke  Søfolk  og  havde maattet  ofre  til  Havguderne,  dog  nu  var  den  værste  Nød overstaaet,  og  der  var  atter  sat  betydelige  Mængder  af  Havregrød  til  Livs.  Støt  og  rolig  gaar  „St.  Thomas”  sin  Kurs efter  Odense. 

Det  har  ellers  været  en  interessant  Rejse.  Fra Dunkerque  gik  vi over  Kanalen  mod  Dover. Langs  hele  Englands  Kyst  gik  det  med  Lods  ombord  til  Newcastle,  hvorfra vi  satte  Kursen  stik  mod  Øst. 

Vi havde  hele  Tiden  kunnet iagttage  Resultaterne  fra  Ubaadenes og  Minernes  Virkninger  langs  den  engelske  Kyst,  og  saa  mange  Mastetoppe rage  op  over  Vandet.  Minefaren  er  stor,  og  her  i  Kattegat skal  der  endnu  passes  paa.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

9. april 1919. H.C. Brodersen ankommer i Dunkerque, “Jeg kan ikke løsrive mine Tanker fra et sørgeligt Syn og Oplevelse, som vi havde under Vejs hertil.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Det  var  en  forfrossen  og  tænderklaprende  Skare,  der  i Morges  af  en  venligt  smilende  Dame  blev  hilst:  „God  Morgen,  Sønderjyder.  Vil I  nu  med  hjem?”  Og  nu  kommanderede  hun:  „ Op  med  Humøret  og  op  med  Dannebrog!” 

Alle rakte  Hals  for  at  se,  hvem  det  dog  var,  der  saa  tidlig  om Morgenen  var  i  saa  godt  Humør,  og  der  blev  nu  levende  i Rækkerne,  der  ikke  længere  saa  sig  bevogtet  under  franske Bajonetter.

I  Havnen  saa  vi paa  Afstand  „St. Thomas”  ligge med  Røgen  ud  fra  Skorstenen  og  vente  paa  os.  Det  kan nok  være,  at  Næseborene  vibrerede  ved  Duften  af  friskkogt Kaffe,  der  naaede  over  til  os.  Vi  er  nu  kommet  ombord  og har  foretaget  det  første  Angreb  paa  dansk  Mad. 

Der  var nok  af  den,  og  efterhaanden  som  den  ved  de  første  voldsomme  Angreb  led  et  betydelig  Nederlag,  rykkede  nye  Reserver  frem.  Vi er,  hvad  man  kan  kalde,  godt  til  Pas,  og  de udleverede  Cigarer  nyder  vi  med  et  Velbehag  som  aldrig før. 

Jeg  kan  ikke  løsrive  mine  Tanker  fra  et  sørgeligt  Syn og  Oplevelse,  som  vi  havde  under  Vejs  hertil.  Paa  en  Banegaard,  hvor  vi  gjorde  Holdt  og  fik  nogen  Mad, blev  der  ført en  Del  Fanger  forbi  os.  Det  var  Fæstningsfanger,  dømt  til Tvangsarbejde,  og  bestod  af  baade  Tyskere,  Franskmænd og  indiske  Tropper.  De  var  lænket  sammen  ved  baade  Benene  og  Hænderne  med  en  Kæde,  der  løb  igennem  Rækkerne. 

Fra  deres  forpinte  og  udmagrede  Ansigter  stirrede deres  Øjne  længselsfuldt  mod  de  Kogekar,  vi  stod  med  i Hænderne.  Det  vilde  være  det  rene  Vanvid  at  forsvare  Forbrydelser,  men  hvad  mon  disse  Stakler  vel  havde  gjort  andet,  end  at  de  havde  sat  sig  op  imod  den  Tvangsforanstaltning  at  skulle  slaa  Folk  ihjel. 

Tusinder  har  vel  under  hele Krigen  gjort  det  samme  og  er  enten  blevet  stillet  foran  en Mur  og  er  blevet  skudt,  eller  som  disse  Stakler  her  blevet dømt  til  aarelangt  Arbejde  i  Granitbjerge.  Lagt  i  Bolt  og Jern,  nittet  til Jernkæder,  der  forbandt  dem  til deres  Hakke, Spade  eller  Trillebør,  og  nedført  i  usle  Hummere  og  for  det meste  i  usundt  Klima,  skulde  de  sone  den  Forbrydelse  ikke at  ville  begaa  nogen  Forbrydelse. 

—  Fra  samme  Banegaard blev  der  tilsluttet  vort  Tog  en  Transport  af  indiske  Tropper, der  skulde  til  Caiais  for  at  blive  befordret  til  deres  Hjemland.  Jeg  sad  og  ønskede,  at  de  maatte  have  faaet  de  bedste Indtryk  med  hjem  fra  Europa.  Det  vilde  i  hvert  Fald  være et  godt  Grundlag  for  vore  udsendte  Missionærers  Pionerarbejde  til  Guds  Riges  Fremme  og  til  den  rigtige  Forstaaelse  af  Guds  Ord  om,  hvor  nødvendigt  det  er  at:  „Elske vore  Fjender.”

 Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

4. april 1919. H.C. Brodersens sidste dag i Aurillac krigsfangelejr. “Kun én Ting beskæftiger Tankerne og stemmer Sindet til Vemodighed…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Saa  er  vi  da  klar  til at  sige  Farvel,  og  det  er  ikke  med  vemodige  Tanker,  vi  forlader  dette  Sted.  Tøjet  er  pakket,  og der  er  afleveret,  hvad  vi  ikke  maa  faa  med  os. 

Kun  én  Ting beskæftiger  Tankerne  og  stemmer  Sindet  til Vemodighed,  og det  er  dette,  at  2  Kammerater  ikke  skal med  hjem.  De  havde den  sidste  Nat  i  Kirken  været  saa  uheldige,  at  de  var  kommet  til at  støde  Madonna  med  samt  Jesusbarnet  ned  fra  deres  Stade,  og  Resultatet  heraf  var,  at  hele  Stadsen  laa  i mange  Stumper  paa  Gulvet. 

Nu  skulde  de  uheldige  afsone Straffen  for  deres Uforsigtighed. Bagved  Vinduerne  til  „Prisson”  ser  vi  deres  Ansigter,  medens  vi  gaar  omkring  og  venter  paa  at  blive  ført  til  Toget,  der  skal  bringe  os  et  Stykke Vej  hjemad.  Mon  ikke  de  kommer  med?

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

3. april 1919. H.C. Brodersen og de andre krigsfangere i Aurillac må endelig rejse “Hjem efter næsten 5 Aars Fraværelse.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Vi  er  kommet  tilbage  til Lejren  og  skal  hjem.  Hjem,  hvor dejligt  lyder  det  ikke.  Hjem  efter  næsten  5  Aars  Fraværelse. Hjem  til  Familien  og  hjem  til  Arbejde.  Nyttigt  Arbejde.

Vi ligger  i  en  Kirke,  hvor  der  vel  aldrig  før  har  hersket  et  saa muntert  Liv .  Fra  sit  ophøjede  Stade  ser  Madonna  næsten vemodigt  ned  over  den  urolige  Forsamling.  Men  vi  ænser det  ikke.  Alt  er  i  Opløsningens  Tegn.  Det  gaar  hjemad. 

I en  lille  Landsby  et  Stykke  udenfor  Myrat  modtog  vi  Meddelelse  om,  at  vi  skulde  til  Nordfrankrig  for  at  oprulle  Pigtraad.  Vi vidste  ikke,  hvad  vi  skulde  tro,  da  vi  blev  ladet  i Toget  efter  Aurillac,  men  da  der  undervejs  kom  flere  Arbejdshold  til,  der  vidste,  at  den  første  Transport  allerede var  afgaaet  de  sidste  Dage  i  Marts,  kendte  Jubelen  ingen Grænser.  Saa  var  det  dog  sandt.  Vi skulde  hjem.  Stearinlys oplyser  Kirken  fra  alle  Hjørner,  og  fra  alle  Sider  lyder  Sangen:  „Hjem,  Hjem,  mit  kære  Hjem,  thi  intet  Sted  paa  Jorden  er  skønt  som  du  mit  Hjem”.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)