Hejmdal lørdag den 11. oktober 1919
Fem danske Civilfangers Eventyr
Efter fem Aars Internering paa Azorerne.
Et erstatnings spørgsmål mod Portugal.
Damperen “Minsk”, som er ankommen til København, medbragte fem civile, Fanger, som har været interneret af Portugiserne paa Azorerne. De tre af disse var Officerer paa tyske Koffardisskibe, som i Krigens Begyndelse havde søgt Tilflugt i portugisiske Havne paa Afrikas Vestkyst. En var Maskinmester på en kakaoplantage paa den portugisiske Ø Sao Thorné ud for Kamerun-Kysten. Denne Mand, der hedder Max Sødergren og stammer fra Aabenraa, blev i December 1916 intereneret som Civilfange og sendt til Lissabon, hvor han i Kasernen Guarda Republicana tilbragte, 9 Måneder i Enecelle.
Han var efterhånden blevet glemt af myndighederne, da det endelig lykkedes ham, at få en Oberst til at interessere sig for sine Forhold. Han blev derefter i December 1917 overført til Azorerne. De her nævnte fire Fanger er alle fra Aabenraa og Tønder og taler er udmærket Dansk.
Den femte af de Mænd “Minsk” bragte hertil, hedder Carl Jensen og stammer fra Næstved. Han fortæller om fine Oplevelser:
– Jeg havde i 12 Aar været Farmer i tysk Sydvestafrika. I Efteråret 1914 foretog jeg en Ekspedition til portugisisk Angola for at købe Fødevarer. Skønt Portugal først indtrådte i Krigen 1 1/2 Aar senere blev jeg sammen med en Del Tyskere taget til Fange af Portugiserne og måtte i 2 Aar sidde i Fangenskab I Loanda Angola. Derefter blev jeg sammen med 50 tyskere overført til Azorerne, hvor jeg har tilbragt 2 Aar i Fangenskab.
– Jeg har – fortæller Carl Jensen videre – under hele min Udlændighed været Abonnent paa “Næstved Tidende”. Dette Blad fik jeg ogsaa tilsendt i fangenskabet og stiftede derigennem Bekendtskab med “Sønderjysk Fond”, og det er denne udmærkede Institution, som har skaffet mig og mine fire sønderjyske Kammerater i Frihed. Uden Genvordigheder gik det ikke for sig, men desto gladere er vi nu over endelig at være nået hertil.
– Hvorledes gik det da for sig!
– Den portugisiske Censor på Terceira, den af de azoriske øer, hvor vi tilbragte fangenskabet, kunne ikke tale dansk, og følgen var, at han konsekvent lod alle vore breve til hjemmet gå i papirkurven.
Imidlertid havde Max Sødergren efterhånden lært sig saa meget Portugisisk, at han kunne sætte et kort Brev sammen, hvor han henledte Fondens Opmærksomhed paa vore Forhold. Dette brev blev vor frelse!
Vi hører imidlertid senere, at det alligevel ikke har været saa helt ligetil for Fonden at skaffe vore fem Landsmænd fri. Sønderjysk Fond søgte først at opnå det gennem en Henvendelse til den danske konsul i Lisabon: det viste sig imidlertid frugtesløst.
Først da man fik franske Gesandtskab i Danmark til at tage affære, fik man frigivet de fem danske Civilfanger på Azorerne. Nu er de altså kommet hertil, henrykte over modtagelse, som “Sønderjysk fond” har beredt dem.
Fondens virksomme og elskværdige Sekretær Hr. Louw har sørget for deres Ekvipering og har sørget for, at der blev skaffet dem Logis her i byen.
Det Sønderjyske Ministerium havde inviteret vore fem Landsmænd til Frokost – og i dag rejser de afsted til deres Slægtninge, som de ikke har set i mange Aar.
Hr. Carl Jensen vil, efter hvad han videre meddeler konferere med en kyndig sagfører for at erfare, hvorledes han skal optræde med Erstatningsspørgsmål overfor den portugisiske regering i anledning af den ganske uberettigede Internering, han som neutral statsborger har været genstand for, endda på et tidspunkt, hvor Portugal ikke befandt sig i krigstilstand.
Sømænd hjem med “Minsk”
Jensen, Carl Antonius (1883-), Næstved. Ikke oprettet side.
Andresen, Jes Peter (1874-), Aabenraa
Dahl, Johan Christian Emil (1889-), Aabenraa
Södergreen, Max Carl (1884-), Aabenraa
Lund, Johan Peter (1890-), Tønder
