Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
6. november 1919:
Leimann, Thomas Petersen (LIR9/10) – Ertebjerg, Tandslet Sogn.
11. november 1919:
Bendisch, Gustav Robert Adolf – Sønder Hostrup, Ensted Sogn.
Jessen, Peter.
21. november 1919:
Pørksen, Peter Niels (LIR) – Aabenraa.
29. november 1919:
Erdland, Johannes Martin Wilhelm – Smøl, Broager Sogn.
Hansen, Johan Friedrich – Aabenraa.
Det er nu blevet nemmere at finde krigsdeltagere via de alfabetiske navnelister som findes under siden “Sønderjyder“.
Én af de frivillige har brugt rigtigt mange timer de sidste måneder på (så vidt muligt) at tilføje fødested og/eller bopæl på navnelisterne over de 9.000 krigsdeltagere, der pt. er oprettet personsider for.
Af hensyn til overblikket er det valgt ikke at angive det specifikke stednavn, hvor krigsdeltageren er født, men alene i hvilket sogn eller by krigsdeltageren er født.
Det vil gøre det lettere at finde den rigtige person for de mange krigsdeltagere, der deler navn eller har meget lignende navne. Samtidigt har den frivillige desuden kunnet rette en del links og ikke mindst tilføje supplerende oplysninger på en del af siderne.
Finder man alligevel forkerte eller døde links, så kontakt gerne Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail. Så vil fejlene blive rettet, så snart der er tid.
Det er fortsat muligt at indsende personoplysninger mm. om krigsdeltagere, der endnu ikke er oprettet – se mere på siden: Indsend oplysninger.
Hejmdal lørdag den 11. oktober 1919
Fem danske Civilfangers Eventyr
Efter fem Aars Internering paa Azorerne.
Et erstatnings spørgsmål mod Portugal.
Damperen “Minsk”, som er ankommen til København, medbragte fem civile, Fanger, som har været interneret af Portugiserne paa Azorerne. De tre af disse var Officerer paa tyske Koffardisskibe, som i Krigens Begyndelse havde søgt Tilflugt i portugisiske Havne paa Afrikas Vestkyst. En var Maskinmester på en kakaoplantage paa den portugisiske Ø Sao Thorné ud for Kamerun-Kysten. Denne Mand, der hedder Max Sødergren og stammer fra Aabenraa, blev i December 1916 intereneret som Civilfange og sendt til Lissabon, hvor han i Kasernen Guarda Republicana tilbragte, 9 Måneder i Enecelle.
Han var efterhånden blevet glemt af myndighederne, da det endelig lykkedes ham, at få en Oberst til at interessere sig for sine Forhold. Han blev derefter i December 1917 overført til Azorerne. De her nævnte fire Fanger er alle fra Aabenraa og Tønder og taler er udmærket Dansk.
Den femte af de Mænd “Minsk” bragte hertil, hedder Carl Jensen og stammer fra Næstved. Han fortæller om fine Oplevelser:
– Jeg havde i 12 Aar været Farmer i tysk Sydvestafrika. I Efteråret 1914 foretog jeg en Ekspedition til portugisisk Angola for at købe Fødevarer. Skønt Portugal først indtrådte i Krigen 1 1/2 Aar senere blev jeg sammen med en Del Tyskere taget til Fange af Portugiserne og måtte i 2 Aar sidde i Fangenskab I Loanda Angola. Derefter blev jeg sammen med 50 tyskere overført til Azorerne, hvor jeg har tilbragt 2 Aar i Fangenskab.
– Jeg har – fortæller Carl Jensen videre – under hele min Udlændighed været Abonnent paa “Næstved Tidende”. Dette Blad fik jeg ogsaa tilsendt i fangenskabet og stiftede derigennem Bekendtskab med “Sønderjysk Fond”, og det er denne udmærkede Institution, som har skaffet mig og mine fire sønderjyske Kammerater i Frihed. Uden Genvordigheder gik det ikke for sig, men desto gladere er vi nu over endelig at være nået hertil.
– Hvorledes gik det da for sig!
– Den portugisiske Censor på Terceira, den af de azoriske øer, hvor vi tilbragte fangenskabet, kunne ikke tale dansk, og følgen var, at han konsekvent lod alle vore breve til hjemmet gå i papirkurven.
Imidlertid havde Max Sødergren efterhånden lært sig saa meget Portugisisk, at han kunne sætte et kort Brev sammen, hvor han henledte Fondens Opmærksomhed paa vore Forhold. Dette brev blev vor frelse!
Vi hører imidlertid senere, at det alligevel ikke har været saa helt ligetil for Fonden at skaffe vore fem Landsmænd fri. Sønderjysk Fond søgte først at opnå det gennem en Henvendelse til den danske konsul i Lisabon: det viste sig imidlertid frugtesløst.
Først da man fik franske Gesandtskab i Danmark til at tage affære, fik man frigivet de fem danske Civilfanger på Azorerne. Nu er de altså kommet hertil, henrykte over modtagelse, som “Sønderjysk fond” har beredt dem.
Fondens virksomme og elskværdige Sekretær Hr. Louw har sørget for deres Ekvipering og har sørget for, at der blev skaffet dem Logis her i byen.
Det Sønderjyske Ministerium havde inviteret vore fem Landsmænd til Frokost – og i dag rejser de afsted til deres Slægtninge, som de ikke har set i mange Aar.
Hr. Carl Jensen vil, efter hvad han videre meddeler konferere med en kyndig sagfører for at erfare, hvorledes han skal optræde med Erstatningsspørgsmål overfor den portugisiske regering i anledning af den ganske uberettigede Internering, han som neutral statsborger har været genstand for, endda på et tidspunkt, hvor Portugal ikke befandt sig i krigstilstand.
Sømænd hjem med “Minsk”
Jensen, Carl Antonius (1883-), Næstved. Ikke oprettet side.
Andresen, Jes Peter (1874-), Aabenraa
Dahl, Johan Christian Emil (1889-), Aabenraa
Södergreen, Max Carl (1884-), Aabenraa
Lund, Johan Peter (1890-), Tønder
Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
4. oktober 1919:
Ballhorn, Christian (IR14/5) – Posen.
9. oktober 1919:
Bladt, Christian – Nordborg, Nordborg Sogn.
13. oktober 1919:
Kirsten, Friedrich (FR86/2) – Tønder.
30. oktober 1919:
Lautrop, Hans (RIR262/5) – Ensted, Ensted Sogn.
Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn inviterer onsdag den 11. september 2019 til foredraget “Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker” ved journalist, forfatter og moderator Simon Kratholm Ankjærgaard.
26.000 danskere kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. Tusindvis af disse mennesker vendte hjem med ar på sjælen.
Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen (1897-1948).
Han hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen.
Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler.
Med udgangspunktet i oldefaren vil han brede fortællingen om Den Store Krig og det store kollektive krigstraume ud – men også runde det tabu det var, at komme hjem med en sønderrevet sjæl og selvmordstanker.
Tid og sted: Kl. 19.00. Mormonkirkens lokaler på Nitivej 8, 2000 Frederiksberg. Nitivej er en sidevej til Nordre Fasanvej.
Arrangøren oplyser: Der er plads til 200 mennesker. Parkering i gården. Der er adgang til lokalet fra kl 18.00.
Entré: Gæster er velkommen mod betaling af gæstekontingent på 30 kr. pr. foredrag.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Link til arrangørens website, hvor der er omtale af foreningens andre aktiviteter og bilag med mere.
Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
3. september 1919:
Sørensen, Andreas Peter (AB105/2) – Sønderborg.
13. september 1919:
Baagøe, Carl Hansen ((/3) – Flensburg.
Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
11. august 1919:
Priebe, Stephan (RIR86/7) – Anor (Nord), Frankrig.
28. august 1919:
Köhling, Hans Nielsen (FAB162) – Aabenraa, Aabenraa Sogn
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han var landposts på Nordals før krigen – og har genoptaget sit hverv efter hjemkomsten i april 1919.
Det er fem Aar siden, jeg med min Posttaske bragte Nyheden om Krigens Udbrud.
Atter løber jeg med Tasken og bringer Nyt om Kamp og Strid. Afstemningsbestemmelserne har delt Folk i to Lejre, men Kampen føres uden Kanoner, og Begejstringen er denne Gang stor og inderlig.
Det gælder Kampen om Sønderjyllands fremtidige Tilhørelsesforhold, og alle er med til at forberede den Dag, da Kong Christian X kan tage et genvundet Land i Besiddelse.
Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)
Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
3. juli 1919:
Thomsen, Jens Peter (ERI34) – Flensburg.
6. juli 1919:
Hansen, Hans Peter – Flensburg.
11. juli 1919:
Moos, Viktor Karl Emil (AB117/4) – Nordborg, Nordborg Sogn.
24. juli 1919:
Brodersen, Christian Nielsen (IE162/4) – Tiset Mark, Gram Sogn.
31. juli 1919:
Carstens, Wilhelm Joachim Carl – Leipzig.
Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
4. juni 1919:
Olesen, Martin Hansen (LIR386/5) – Flensburg.
5. Juni 1919:
Møller, Jes Lorenzen – Store Knivsig, Ravsted Sogn.
17. juni 1919:
Jepsen, Carl Friedrich – Auf See.
Steffensen, Hans Peter – Flensburg
24. juni 1919:
Nissum, Anton – Arnum, Højrup Sogn.
28. juni 1919:
Jørgensen, Jeppe Jensen – Gram Sygehus.
Der er efterhånden oprettet over 8000 personlige sider for soldater, der deltog i 1. verdenskrig, men hvem plejede de sårede og syge?
Der har været en del kvinder med i 1914-1918 som sygeplejerske eller andet plejepersonale. Dem vil vi naturligvis gerne modtage oplysninger om, da de sjældent omtales.
Den mest kendte sønderjyske sygeplejerske / sygeplejer er måske Johanne Marie Ohrt (1882-1915), der som den eneste kvinde er opført på en mindetavle.
Af andre kan nævnes Cathrine Christine Bossen (1886-1940), Kristine Boesen Jensen og Augusta Nørgaard, men der må være flere, da der i beretninger og erindringer jævnligt nævnes sygeplejersker og lignende, der taler dansk.
Desværre nævnes de ofte uden navn eller som ”Frøken Hansen”, hvilket gør det svært at identificere dem.
Benyt skemaet, der kan hentes som word-fil på siden ”Indsend oplysninger” som skabelon og indsend de oplysninger du har via mail til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
1. maj 1919:
Mai, Arthur Gustav (/50) – Hannover.
3. maj 1919:
Paulsen, Ludwig Christian Lorenz (FAR20) – Sønderborg.
7. maj 1919:
Grau, Christian Jacob (IR84) – Skodborgskov, Skodborg Sogn.
20. maj 1919:
Rathje, Hans Friedrich (IR86) – Rendbjerg, Broager Sogn.
22. maj 1919:
Schmidt, Hans Jørgensen (RIR253/5) – Sønderborg.
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
I et Hestekøretøj gik det i Nattens Mulm og Mørke ad kendte Veje fra Tinglev mod Hjemmet. Der var ingen Togforbindelse mod Øst, og derfor var Svigerfader mødt op med et Køretøj.
Den gamle, stivbenede Krikke kunde kun meget langsomt bane sig Vej ad det sandede Hjulspor, og vi syntes aldrig, at dette Stykke Vej, der dog kun var kort, skulde faa Ende.
Allerede i Afstand havde min Svoger og jeg kunnet udfinde de Vinduer i Hjemmet, hvorfra Lysene kunde skimtes ud i den mørke Nat, og bag hvilke vi vidste, de Kære ventede paa os. Hen paa Natten naaede vi da endelig til det Sted, hvor Svigerfader kommanderede „ Prrrrr ” , og hvor vi var hjemme.
Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
I Gaar Morges ankom vi til Odense. Aldrig i vor vildeste Fantasi havde vi kunnet tænke os en Modtagelse, som der blev os til Del. Farten igennem Kanalen er uforglemmelig. Til den yderste Mole var Folk kommet ud for at hilse paa os. Fra Husene vajede Dannebrog, og fra en skyfri Himmel hilste Solen paa os.
„Syng, Sønderjyder, syng,” blev der raabt fra Stranden. Vi satte ind med den eneste Sang, vi syntes kunde passe til Øjeblikket, og som vi mente at kunne udenad. „Der er et yndigt Land,” begyndte det fra mange Struber.
Men det blev vel nok en ynkelig Sang. Al den overstrømmende Glæde over, at vi kunde føle os hjemme, overvældede os i den Grad, at Glædestaarerne løb ned ad Kinderne, hvorfra vi genert søgte at fjerne dem med Trøjeærmet.
Men da endelig Skibet lagde til ved Kajen, og Musikken, Hurraraabene og Jubelen fra en uendelig Menneskemængde bølgede og slog sammen om os, da var det forbi med al Modstand. Glædestaarerne løb i stride Strømme ned ad de indfaldne Kinder, og vi lod dem løbe. I den store Gymnastiksal modtog vi Indkvarteringssedlen for vort Kvarter i de Dage, Odense By festede for os.
I Gaar Aftes var vi til en stor Fest, hvor der i hjertelige og oprigtige Ord blev budt os „Velkommen hjem”. Jo, vi føler, at vi er hjemme.
Vore Venner, Professor Verrier og andre var kommet for at tage imod os, og der lød oprigtig Tak til ham og alle, i der havde været med til at udvirke, at vi Sønderjyder kunde komme lykkeligt hjem.
Vi har sovet i en rigtig Seng, og alene det er en Lykkefølelse, der ikke lader sig beskrive. Dog, i Morgen gaar det hjemad, og det er alligevel det, vi længes mest efter.
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni. Han blev taget til fange i oktober 1918.
„St. Thomas” havde i Nat kastet Anker i Jammerbugten, og Jammer var der ombord. Vi var ikke Søfolk og havde maattet ofre til Havguderne, dog nu var den værste Nød overstaaet, og der var atter sat betydelige Mængder af Havregrød til Livs. Støt og rolig gaar „St. Thomas” sin Kurs efter Odense.
Det har ellers været en interessant Rejse. Fra Dunkerque gik vi over Kanalen mod Dover. Langs hele Englands Kyst gik det med Lods ombord til Newcastle, hvorfra vi satte Kursen stik mod Øst.
Vi havde hele Tiden kunnet iagttage Resultaterne fra Ubaadenes og Minernes Virkninger langs den engelske Kyst, og saa mange Mastetoppe rage op over Vandet. Minefaren er stor, og her i Kattegat skal der endnu passes paa.
Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
Det var en forfrossen og tænderklaprende Skare, der i Morges af en venligt smilende Dame blev hilst: „God Morgen, Sønderjyder. Vil I nu med hjem?” Og nu kommanderede hun: „ Op med Humøret og op med Dannebrog!”
Alle rakte Hals for at se, hvem det dog var, der saa tidlig om Morgenen var i saa godt Humør, og der blev nu levende i Rækkerne, der ikke længere saa sig bevogtet under franske Bajonetter.
I Havnen saa vi paa Afstand „St. Thomas” ligge med Røgen ud fra Skorstenen og vente paa os. Det kan nok være, at Næseborene vibrerede ved Duften af friskkogt Kaffe, der naaede over til os. Vi er nu kommet ombord og har foretaget det første Angreb paa dansk Mad.
Der var nok af den, og efterhaanden som den ved de første voldsomme Angreb led et betydelig Nederlag, rykkede nye Reserver frem. Vi er, hvad man kan kalde, godt til Pas, og de udleverede Cigarer nyder vi med et Velbehag som aldrig før.
Jeg kan ikke løsrive mine Tanker fra et sørgeligt Syn og Oplevelse, som vi havde under Vejs hertil. Paa en Banegaard, hvor vi gjorde Holdt og fik nogen Mad, blev der ført en Del Fanger forbi os. Det var Fæstningsfanger, dømt til Tvangsarbejde, og bestod af baade Tyskere, Franskmænd og indiske Tropper. De var lænket sammen ved baade Benene og Hænderne med en Kæde, der løb igennem Rækkerne.
Fra deres forpinte og udmagrede Ansigter stirrede deres Øjne længselsfuldt mod de Kogekar, vi stod med i Hænderne. Det vilde være det rene Vanvid at forsvare Forbrydelser, men hvad mon disse Stakler vel havde gjort andet, end at de havde sat sig op imod den Tvangsforanstaltning at skulle slaa Folk ihjel.
Tusinder har vel under hele Krigen gjort det samme og er enten blevet stillet foran en Mur og er blevet skudt, eller som disse Stakler her blevet dømt til aarelangt Arbejde i Granitbjerge. Lagt i Bolt og Jern, nittet til Jernkæder, der forbandt dem til deres Hakke, Spade eller Trillebør, og nedført i usle Hummere og for det meste i usundt Klima, skulde de sone den Forbrydelse ikke at ville begaa nogen Forbrydelse.
— Fra samme Banegaard blev der tilsluttet vort Tog en Transport af indiske Tropper, der skulde til Caiais for at blive befordret til deres Hjemland. Jeg sad og ønskede, at de maatte have faaet de bedste Indtryk med hjem fra Europa. Det vilde i hvert Fald være et godt Grundlag for vore udsendte Missionærers Pionerarbejde til Guds Riges Fremme og til den rigtige Forstaaelse af Guds Ord om, hvor nødvendigt det er at: „Elske vore Fjender.”
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
Saa er vi da klar til at sige Farvel, og det er ikke med vemodige Tanker, vi forlader dette Sted. Tøjet er pakket, og der er afleveret, hvad vi ikke maa faa med os.
Kun én Ting beskæftiger Tankerne og stemmer Sindet til Vemodighed, og det er dette, at 2 Kammerater ikke skal med hjem. De havde den sidste Nat i Kirken været saa uheldige, at de var kommet til at støde Madonna med samt Jesusbarnet ned fra deres Stade, og Resultatet heraf var, at hele Stadsen laa i mange Stumper paa Gulvet.
Nu skulde de uheldige afsone Straffen for deres Uforsigtighed. Bagved Vinduerne til „Prisson” ser vi deres Ansigter, medens vi gaar omkring og venter paa at blive ført til Toget, der skal bringe os et Stykke Vej hjemad. Mon ikke de kommer med?
Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
Vi er kommet tilbage til Lejren og skal hjem. Hjem, hvor dejligt lyder det ikke. Hjem efter næsten 5 Aars Fraværelse. Hjem til Familien og hjem til Arbejde. Nyttigt Arbejde.
Vi ligger i en Kirke, hvor der vel aldrig før har hersket et saa muntert Liv . Fra sit ophøjede Stade ser Madonna næsten vemodigt ned over den urolige Forsamling. Men vi ænser det ikke. Alt er i Opløsningens Tegn. Det gaar hjemad.
I en lille Landsby et Stykke udenfor Myrat modtog vi Meddelelse om, at vi skulde til Nordfrankrig for at oprulle Pigtraad. Vi vidste ikke, hvad vi skulde tro, da vi blev ladet i Toget efter Aurillac, men da der undervejs kom flere Arbejdshold til, der vidste, at den første Transport allerede var afgaaet de sidste Dage i Marts, kendte Jubelen ingen Grænser. Saa var det dog sandt. Vi skulde hjem. Stearinlys oplyser Kirken fra alle Hjørner, og fra alle Sider lyder Sangen: „Hjem, Hjem, mit kære Hjem, thi intet Sted paa Jorden er skønt som du mit Hjem”.
Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
5. april 1919:
Bahnsen, Wilhelm Daniel – Flensburg, Tyskland.
Evertsen, Johann – Jüterbog, Tyskland.
8. april 1919:
Dransfeld, Jes Clausen – Gram, Gram Sogn.
15. april 1919:
Johann Friedrich Max Gernhöfer – Sønderborg.
22. april 1919:
Hans, Richard Peter (RIR223/6) – Andischan, Rusland.
Kruse, Christian Petersen (GB) – Flensburg.
Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
3. marts 1919:
Christensen, Peter Evsen (LB1/5) – Over Åstrup, Åstrup Sogn.
10. marts 1919:
Christiansen, Hans Heinrich Gottfried (IR85/3) – Frankrig.
14. marts 1919:
Brandt, Johann Wilhelm (IR84/9) – Skipton, Yorkshire, England.
Kjär, Hans Lauritzen (RIR15) – Havre, Frankrig.
22. marts 1919:
Popp, Jacob Andresen (RIR213/9) – Clermont, Frankrig.
23. marts 1919:
Hansen, Johann Rosenberg (FR86/3) – Montferrand, Frankrig.
24. marts 1919:
Schmidt, Christian Mathiesen – Sønderby, Kegnæs Sogn.
28/03-1919:
Christensen, Christian (FR80/1) – Dunkerque, Frankrig.
Mortensen, Hans Christian (IR405/11) – Aurillac, Frankrig.
30. marts 1919:
Sørensen, Reinhard (IR85/4) – Dunkerque, Frankrig.
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
Med vor Høpresser er vi ankommet hertil. Vi er indkvarteret i en Hestestald ved Siden af et Hønsehus. Det er Vinter, og af den Grund mener Hønseejeren, at Hønsene ikke lægger Æg . Han har sikkert Ret. Her i Byen har de den samme Slags Ost som i Rion.
Der er ingen Forskel, men her i Byen har de en lumsk Skovfoged. Han fandt ud af, at hans Ostebeholdning svandt for voldsomt ind og var saa uheldig — eller heldig — at have Rottegift ved Haanden.
Det var sikkert en god Tanke, men den var djævelsk, og den Omstændighed, at flere Kammerater et Par Dage efter laa begravet i Høet og vred sig af Mavesmerter, kan godt tyde paa, at han for Fremtiden faar Ro for „Rotterne”.
Jeg havde en betroet Post paa Banegaarden, og Kammeraterne, som vi afløste, havde ogsaa betroet mig et „Tip”. Der stod nemlig i et Hjørne af Pakhuset en Sæk Mel . De havde næsten tømt den helt og mente, det var bedre, om vi fortsatte, saa den helt kunde forsvinde.
Ved Middagstid var det gerne roligt paa Banegaarden og Tiden derfor gunstig for en foretagsom Krigsfange. Dog en Middag gik det galt. En Mand fra „ Train ” opdagede mig, da jeg i min Ivrighed ikke havde set mig for. Jeg var oprigtig ked af det. Tankerne om et Par Aars „Prisson”, medens Kammeraterne var rejst hjem, fløj 165 igennem mit Hoved.
Dog han havde Hjerte i Livet. Han fik at vide, at Kosten var knap og lovede saa, at hvis jeg indstillede Forretningen for Fremtiden, vilde han lade være med at melde mig. Jeg holdt mit Løfte, men han holdt ikke sit.
Da jeg et Par Dage efter fulgtes med Vagtmanden, traf vi Jernbanemanden og nu sladrede han. Vi stod imidlertid lige ud for en Vinstue, og de var begge tørstige. Jeg fulgte med, da de gik ind, og ved et Glas talte vi sammen om Sagen, der kort efter blev anset for at være druknet og ude af Verden. Men da havde vi ogsaa faaet mange Glas.
I Hotellet, hvor vi spiser vor Middagsmad, er Manden i Felten. Der er derfor ingen til at passe Fruens to Køer, men det er vi mere end villige til. Vi har nu baade Mælk, Æg og Mel til Pandekagerne, der er en eftertragtet Ret for Peter Petersen fra Bodum, der har faaet ondt i Halsen og ikke kan faa andet til at glide ned igennem den.
„Madame” opdagede dog ret hurtigt, at Mælkemængden var skrumpet ind, og de Kødben, som vi fik for at passe Køerne, skrumpede nu ogsaa mere og mere ind. Nu steg Mælkeydelsen atter, og der er nu igen mere Kød paa de Ben, som vi faar som Belønning for vore Anstrengelser.
Herunder følger en kort omtale af nogle af næste uges arrangementer:
Tirsdag den 26. februar 2019, Bov:
På Bov Bibliotek, kl. 16.30, vil tidligere arkivleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, dr.phil. Lars N. Henningsen i foredraget “Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” fortælle om dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og kaste lys over den krogede vej frem mod genforeningen i 1920.
De dansksindede sønderjyder fik dengang håb om at få grænsen flyttet sydpå. Men ventetiden blev lang. Tusindvis af hjemvendte soldater var krigsskadede, og de skulle nu finde en plads på arbejdsmarkedet. Der var revolution, økonomisk nød, spekulation og uklare forhold i styret. Dertil kom en bitter strid om, hvordan en afstemning om den nye grænse kunne gennemføres.
Tilmelding ikke nødvendig.
Onsdag den 27. februar 2019, Augustenborg:
På Biblioteket Augustenborg kan man onsdag 27. februar kl. 17 høre historien “Midde og Christian“, der handler om Christian Vogt fra Asserballeskov fortalt ud fra en brevsamling på 600 breve fra første verdenskrig.
Da tidligere lærer og skolebibliotekar Mogens Johansen fra Asserballeskov første gang fortalte historien på biblioteket, gik flere forgæves. Derfor bliver succesen nu gentaget.
Mogens Johansen har billeder og tekstuddrag fra brevene med i sin beretning om Christian, der var i krig som tysk soldat og dansksindet, og om Midde, der hjemme måtte være både husmor og husbond.
Tilmelding ikke nødvendig.
Onsdag den 27. februar 2019, Sønderborg Slot:
SMUK og Sønderborg Kommune inviterer til gratis, historisk koncert på Sønderborg Slot den 27. februar 2019 kl. 19:30.
SMUK markerede 11. november 2018, 100 året for afslutningen på Første Verdenskrig med et nyskrevet værk, hvor den sønderjyske soldat i tysk tjeneste var i fokus. Dette værk genopføres denne aften i Riddersalen på Sønderborg Slot.
Andre koncertdatoer:
Sct. Nicolai Kirke, Aabenraa – Torsdag den 28. februar kl. 19.30
Haderslev Domkirke – Onsdag den 6. marts kl. 19.30
Løgumkloster Kirke – Torsdag den 7. marts kl. 19.30
Læs mere i indlægget fra 19. februar 2019 eller på www.smukmusik.dk.
1. februar 1919:
Andersen, Edlef Christian – Bresk-Litowsk.
Brosolat, Franz Bernhardt – Kiel, Tyskland.
3. februar 1919:
Jørgensen, Harald (EBR1/65) – Dessau.
Paulsen, Thomas Friedrich (RIR260/3) – Gram Sogn.
6. februar 1919:
Asaal, Reinhardt – Toftlund Sogn.
Schröter, Otto (GRR2/1) – Köln, Tyskland.
10. februar 1919:
Clausen, Hans Christian (IR85/12) – Tirlemount, Frankrig.
Loff, Brix (RIR78/3) – Calais, Frankrig.
11. februar 1919:
Nissen, Terkel Peter (LIR84/4) – Haderslev.
12. februar 1919:
Bramsen, Anton Jørgensen (IR85/10) – Frankrig.
13. februar 1919:
Palmgreen, Karl Johann (IR448/12) – Frankrig.
16. februar 1919:
Friis, Hans – Tirlancourt, Frankrig.
Hansen, Hans Peter – Nørre Smedeby, Bov.
Jessen, Johannes (IR186/1) – Frankrig.
18. februar 1919:
Christensen, Claus Hansen (RIR268/7) – Amiens, Frankrig.
Christensen, Mathias Jakobsen (Flieger) – Haderslev.
19. februar 1919:
Hansen, Jürgen – Harkær, Bov Sogn.
24. februar 1919:
Kurth, Hans Johann (IR163/12) – Champagne, Frankrig.
26. februar 1919:
Petersen, Marius Theoodor (RIR291) – Charteau, Porcien, Ardennen, Frankrig.
28. februar 1919:
Heuck, August Wilhelm – Sønderborg.
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
Vi er atter paa bar Bund, og Sulten gnaver i Indvoldene. Men som „Nød lærer nøgen Kvinde at spinde”, bliver der ogsaa hos os spundet skumle Planer.
Ud fra en plomberet Jernbanevogn, der var ladet med 90 % Ost, og som var færdig til at afgaa til Paris, hentede jeg forleden Aften 50 Pund. Samme Aften stod August fra Jersdal ved Vinduet og vilde ikke i Seng. „Hvad staar du og lurer efter August?” spurgte jeg, „gaa dog i Seng!”” „Hvad staar du selv og lurer paa?” svarede han tilbage, „gaa du dog selv i Seng!”
Genstanden for vore længselsfulde Blikke var et Hestekøretøj, der stod nede paa Gaden. Hesten var bundet fast til en Telefonpæl, og Kusken sad i Beværtningen og var fuld. I Køretøjet laa bagi et Par dejlige store „Kringler”, og vi kunde ikke faa Øjnene fra dem. August forsvandt da ogsaa ned ad Trapperne og kom kort efter tilbage med de eftertragtede Kringler, der sikkert vejede sine 50 Pund.
De blev omdelt med dobbelt Portion til Helten. Dog det værste var endnu tilbage, thi vi kunde risikere en Husundersøgelse og maatte derfor spise det hele. Saa mente vi var ethvert Spor da udslettet. Det skulde vi dog aldrig have gjort. Vel var det en behagelig Følelse at være mæt, men det var en utilgivelig Dumhed at spise hver 6 Pund Brød og lige saa meget Ost uden først at sikre sig, om der kunde købes amerikansk Olie.
Det blev galt, rigtig galt, og af Olie var der ikke Spor at opdrive. Vi har somme Tider været paa Arbejde hos Byens Gendarm. Det er ikke nogen daaflig „Tjans”. Vi skal save Træ , men en Fil til at file Saven med synes de ikke at kende her i Rion. Vi faar derimod udleveret et Stykke Flæsk til at smøre med.
Saa er det ikke heldigt, om man har Peter Grau til Makker, thi han spiser Flæsket, men haler ikke bedre i Saven af den Grund. Det bedste er, at „Ma-dame” om Aftenen giver et bedre Maaltid, og her er Peter ikke ubeskeden.
Hvad der ellers vækker vor Opmærksomhed i Rion, er Landbrugets primitive Indretning. Træplove og Harver, der i Menneskealdre hjemme har ligget paa Museum eller er hugget til Brænde, er her højeste Mode. „Madame” bærer Bukserne, og „Monsieur” har intet at skulle have sagt. Det ser og hører vi hver Dag. Flinke er Folk just ikke, men vi taales.
1. januar 1919:
Mathiesen, Eduard (IR166/1) – Dynt, Broager Sogn.
3. januar 1919:
Jensen, Edmund Wilhelm (FR86/13) – Berlin, Tyskland.
Thomsen, Martin (FR86/2) – Rouen, Frankrig.
5. januar 1919:
Bartram, Christian Friedrich – Lockstedt, Tyskland.
Niedziella, Wilhelm Jürgen – Haderslev.
6. januar 1919:
Bekker, Karl Simon – Lübeck, Tyskland.
Junker, Asmus Alfred (FR39) – Siegen, Tyskland.
11. januar 1919:
Jepsen, Chresten (IR150) – Saloniki.
19. januar 1919:
Tramm, Andreas (JRzP13) – Kiel, Tyskland.
25. januar 1919:
Hansen, Hans Broder (/231) – Soissons, Frankrig.
26. januar 1919:
Petersen, Niels (IR463/11) – Cette, Frankrig.
Schmidt, Friedrich Adolph Wilhelm (IR362/9) – Bochum, Tyskland.
27. januar 1919:
Bleeg, Andreas Mathiesen – Birkelev, Frifelt, Vodder Sogn.
28. januar 1919:
Thomsen, Peter (IR84/7) – Aurillac, Frankrig.
30. januar 1919:
Wurmsee, Julius Otto Heinrich Wilhelm (RIR210/1) – Frankrig.
31. januar 1919:
Jakobsen, Christian (IR150/8) – Brobøl, Ullerup Sogn.
Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder.
Regimentet marcherede gennem Kassel og blev indkvarteret i omegnen af Hannoversch Münden. Herfra blev III bataljon sendt afsted den 22. december kl. 1 om natten. Den 24. december om morgenen kl. 11 indtraf den i Sønderborg. Staben og II bataljon – resten af I bataljon var fordelt på denne – kørte afsted den 23. om morgenen.
De skulle ikke opleve juleaften hjemme, men indtraf først på Flensborg Sporskifte den 25. december kl. 9.30 om morgenen. Kl. 12 marcherede resten af regimentet ind i Flensborg. Det var nu kun en lille skare. Mange havde undervejs fået bevilget deres ansøgte hjemsendelse.
Modtagelsen i Flensborg var varm og hjertelig. En stor menneskemængde trængtes i gaderne, mange havde tårer i øjnene, den, der var dem dyrebar, er der ikke. Faner hilste velkommen. På Søndertorv bød overborgmester Todsen på byens vegne regimentet velkommen og overrakte major von Drigalski en laurbærkrans.
Så kom den sidste march. I kasernegården et afskedsord fra kommandøren, de døde kammerater blev mindet. Nu blev geværerne stillet op ad væggen og de øvrige våben afleveret. Kammeraterne, der i årevis havde stået sammen i nød og død, spredtes nu for alle vinde. Det stolte regiment ”Königin” eksisterede ikke mere. Det eksisterer ikke længere.
Fjendtlig vilkårlighed og samvittighedskval har slået den form i stykker, der gennem fire år holdt kammeraterne sammen i jernhagl, mudder og giftskyer. Men hvad de ikke kunne slå ihjel, er den ånd, der voksede ud af dødsfællesskabet. Ånden, der er underordnet den store helhed, pligtopfyldelsens ånd, troskabens ånd, det broderlige kammeratskabs ånd, offerviljens ånd til døden.
Kammerater! Vi er vort folk skyldige, vore næste fire tusinde døde skyldige, at vi holder denne ånd vågen. Om vort stolte regiments faner igen engang skal blafre i vinden, dets våben skinne i solen, vi ved det ikke.
Én ting må vi dog fast tro på uden at sige for meget: Hvis ånden hos 86’erne bliver fællesgods i vort folk, så vil vort fædreland igen opnå sin plads i solen, navnet Tyskland stråle i ny glans. Hvis hver kammerat på sin måde og i sin kreds medvirker, så er heller ikke vore dyrebare dødes blod udgydt forgæves.
Af regimentshistorien: “Füsilier-Regiment Königin Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918”
Lund, Frederik Konradsen – Plauen, Sachsen.
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
I Aften staar Humøret noget højere. Der er kommet Pakker hjemmefra, og ikke mindst fra Gymnastikdirektør N . H . Rasmussens beskikkede „Gudmødre”.
Vi har faaet Penge og Barberkniv, og til i Aften har vi besørget et Par enkelte Flasker „Vin blanc”, som vi særlig har kastet vor Kærlighed paa. Der er Stemning, men ikke Julestemning. Der bliver sunget, men ikke Julesalmer.
Morath, Kurt Adolf Joseph (SM Cormoran” – Fort MacPherson, Georgia, Amerika.
Goesch, Arthur Martin Hermann (IR162/3) – Aabenraa.
