Kategoriarkiv: Sønderjyder

12. januar 1919. H.C. Brodersen arbejder i Rion es Montagne og der bliver “…spundet skumle Planer.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

 Vi  er  atter  paa  bar  Bund,  og  Sulten  gnaver  i  Indvoldene. Men  som  „Nød  lærer  nøgen  Kvinde  at  spinde”,  bliver  der ogsaa  hos  os  spundet  skumle  Planer. 

Ud  fra  en  plomberet Jernbanevogn,  der  var  ladet  med  90  %  Ost,  og  som  var  færdig  til at  afgaa  til Paris, hentede  jeg  forleden  Aften  50  Pund. Samme  Aften  stod  August  fra  Jersdal  ved  Vinduet  og  vilde ikke  i  Seng.  „Hvad  staar  du  og  lurer  efter  August?”  spurgte jeg,  „gaa  dog  i  Seng!”” „Hvad  staar  du  selv  og  lurer  paa?”  svarede  han  tilbage, „gaa  du  dog  selv  i  Seng!”

Genstanden  for  vore  længselsfulde  Blikke  var  et  Heste­køretøj,  der  stod  nede  paa  Gaden.  Hesten  var  bundet  fast  til en  Telefonpæl,  og  Kusken  sad  i  Beværtningen  og  var  fuld. I  Køretøjet  laa  bagi  et  Par  dejlige  store  „Kringler”,  og  vi kunde  ikke  faa  Øjnene  fra  dem.  August  forsvandt  da  ogsaa ned  ad  Trapperne  og  kom  kort  efter  tilbage  med  de  efter­tragtede  Kringler,  der  sikkert  vejede  sine  50  Pund. 

De  blev omdelt  med  dobbelt  Portion  til  Helten.  Dog  det  værste  var endnu  tilbage,  thi  vi  kunde  risikere  en  Husundersøgelse  og maatte  derfor  spise  det  hele.  Saa  mente  vi var  ethvert  Spor da  udslettet.  Det  skulde  vi  dog  aldrig  have  gjort.  Vel  var det  en  behagelig  Følelse  at  være  mæt,  men  det  var  en  utilgivelig  Dumhed  at  spise  hver  6  Pund  Brød  og  lige  saa  meget  Ost  uden  først  at  sikre  sig,  om  der  kunde  købes  amerikansk  Olie. 

Det  blev  galt,  rigtig  galt,  og  af  Olie  var  der ikke  Spor  at  opdrive.  Vi  har  somme  Tider  været  paa  Arbejde  hos  Byens Gendarm. Det er  ikke  nogen  daaflig  „Tjans”. Vi  skal  save  Træ , men  en  Fil til at  file  Saven  med  synes  de ikke  at  kende  her  i  Rion.  Vi faar  derimod  udleveret  et  Stykke  Flæsk  til at  smøre  med. 

Saa  er  det  ikke  heldigt,  om  man har  Peter  Grau  til  Makker,  thi  han  spiser  Flæsket,  men  haler  ikke  bedre  i  Saven  af  den  Grund.  Det  bedste  er,  at  „Ma-dame”  om  Aftenen  giver  et  bedre  Maaltid,  og  her  er  Peter ikke  ubeskeden. 

Hvad  der  ellers  vækker  vor  Opmærksomhed  i  Rion,  er  Landbrugets  primitive  Indretning.  Træplove og  Harver,  der  i Menneskealdre  hjemme  har  ligget  paa  Museum  eller  er  hugget  til  Brænde,  er  her  højeste  Mode.  „Madame”  bærer  Bukserne,  og  „Monsieur”  har  intet  at  skulle have  sagt.  Det  ser  og  hører  vi hver  Dag.  Flinke  er  Folk  just ikke,  men  vi  taales.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

Januar 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
Chresten Jepsen (1896-1919) Ullerup

1.  januar 1919:
Mathiesen, Eduard (IR166/1) – Dynt, Broager Sogn.

3. januar 1919:
Jensen, Edmund Wilhelm (FR86/13) – Berlin, Tyskland.
Thomsen, Martin (FR86/2) – Rouen, Frankrig.

5. januar 1919:
Bartram, Christian Friedrich – Lockstedt, Tyskland.
Niedziella, Wilhelm Jürgen – Haderslev.

6. januar 1919:
Bekker, Karl Simon – Lübeck, Tyskland.
Junker, Asmus Alfred (FR39) – Siegen, Tyskland.

11. januar 1919:
Jepsen, Chresten (IR150) – Saloniki.

19. januar 1919:
Tramm, Andreas (JRzP13) – Kiel, Tyskland.

25. januar 1919:
Hansen, Hans Broder (/231) – Soissons, Frankrig.

26. januar 1919:
Petersen, Niels (IR463/11) – Cette, Frankrig.
Schmidt, Friedrich Adolph Wilhelm (IR362/9) – Bochum, Tyskland.

27. januar 1919:
Bleeg, Andreas Mathiesen – Birkelev, Frifelt, Vodder Sogn.

28. januar 1919:
Thomsen, Peter (IR84/7) – Aurillac, Frankrig.

30. januar 1919:
Wurmsee, Julius Otto Heinrich Wilhelm (RIR210/1) – Frankrig.

31. januar 1919:
Jakobsen, Christian (IR150/8) – Brobøl, Ullerup Sogn.

25. december 1918. “Kammeraterne, der i årevis havde stået sammen i nød og død, spredtes nu for alle vinde. Det stolte regiment ”Königin” eksisterede ikke mere. “

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder.

Regimentet marcherede gennem Kassel og blev indkvarteret i omegnen af Hannoversch Münden. Herfra blev III bataljon sendt afsted den 22. december kl. 1 om natten. Den 24. december om morgenen kl. 11 indtraf den i Sønderborg. Staben og II bataljon – resten af I bataljon var fordelt på denne – kørte afsted den 23. om morgenen.

De skulle ikke opleve juleaften hjemme, men indtraf først på Flensborg Sporskifte den 25. december kl. 9.30 om morgenen. Kl. 12 marcherede resten af regimentet ind i Flensborg. Det var nu kun en lille skare. Mange havde undervejs fået bevilget deres ansøgte hjemsendelse.

Modtagelsen i Flensborg var varm og hjertelig. En stor menneskemængde trængtes i gaderne, mange havde tårer i øjnene, den, der var dem dyrebar, er der ikke. Faner hilste velkommen. På Søndertorv bød overborgmester Todsen på byens vegne regimentet velkommen og overrakte major von Drigalski en laurbærkrans.

Så kom den sidste march. I kasernegården et afskedsord fra kommandøren, de døde kammerater blev mindet. Nu blev geværerne stillet op ad væggen og de øvrige våben afleveret.  Kammeraterne, der i årevis havde stået sammen i nød og død, spredtes nu for alle vinde. Det stolte regiment ”Königin” eksisterede ikke mere. Det eksisterer ikke længere.

 Fjendtlig vilkårlighed og samvittighedskval har slået den form i stykker, der gennem fire år holdt kammeraterne sammen i jernhagl, mudder og giftskyer. Men hvad de ikke kunne slå ihjel, er den ånd, der voksede ud af dødsfællesskabet. Ånden, der er underordnet den store helhed, pligtopfyldelsens ånd, troskabens ånd, det broderlige kammeratskabs ånd, offerviljens ånd til døden.

Kammerater! Vi er vort folk skyldige, vore næste fire tusinde døde skyldige, at vi holder denne ånd vågen. Om vort stolte regiments faner igen engang skal blafre i vinden, dets våben skinne i solen, vi ved det ikke.

Én ting må vi dog fast tro på uden at sige for meget: Hvis ånden hos 86’erne bliver fællesgods i vort folk, så vil vort fædreland igen opnå sin plads i solen, navnet Tyskland stråle i ny glans. Hvis hver kammerat på sin måde og i sin kreds medvirker, så er heller ikke vore dyrebare dødes blod udgydt forgæves.

Af regimentshistorien: “Füsilier-Regiment Königin Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918”

24. december 1918. H.C. Brodersen oplever juleaften i fangenskab. “Der er Stemning, men ikke Julestemning”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Aften  staar  Humøret  noget  højere.  Der  er  kommet  Pakker  hjemmefra,  og  ikke  mindst  fra  Gymnastikdirektør  N . H . Rasmussens  beskikkede  „Gudmødre”. 

Vi har  faaet  Penge  og Barberkniv,  og  til  i  Aften  har  vi  besørget  et  Par  enkelte Flasker  „Vin  blanc”,  som  vi  særlig  har  kastet  vor  Kærlighed  paa.  Der  er  Stemning,  men  ikke  Julestemning.  Der  bliver  sunget,  men  ikke  Julesalmer.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

20. December 1918. “Danskerregimentet” oplever æren af at marchere forbi generalfeltmarskal von Hindenburg på vej hjem.

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 bliver kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder.

I Sieg-dalen marcherede regimentet videre sammen med divisionen. Den 6. december var det i Weidenau ved Siegen, så overskred man Rothaar-bjergene. Ved denne march blev regimentsbagagens heste udmattet til det yderste. Nogle måtte skydes, andre blev solgt billigt eller simpelthen efterladt.

I de følgende 14 dage marcherede regimentet i området omkring Eder og Fulda, den 20. december nåede man Kassel. Her kunne divisionen endnu opleve et opløftende øjeblik. Ved slottet Wilhelmshöhe havde divisionen den ære at marchere forbi sin feltherre.

Som en kriger fra fortiden ragende op over sine omgivelser stod generalfeltmarskal von Hindenburg ved vejen. Klart og tydeligt lød hans ”God morgen, kammerater!” ud over kolonnerne. Den, der på denne dag så feltherrens ærefulde hoved, vil aldrig glemme synet af tilbageholdt smerte i de strenge træk.

Af regimentshistorien: “Füsilier-Regiment Königin Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918”

17. december 1918. H.C. Brodersen kæmper med forholdene som krigsfange. “…Var jeg blevet paa den anden Side, havde jeg forlængst været hjemme.

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

V i  har  hver  Dag  ventet  paa  at  høre  Nyt  fra  Lejren  om  at komme  hjem,  men  intet  hører  vi.  Forbindelserne  hjemefter er  nu  i  Orden,  og  Aviserne bringer  Nyt  om,  hvad  der  foregaar.  For  Resten  er  vi  meget  daarligt  stillet. 

Penge  har  vi ingen  af,  og  Barberkniv heller  ikke.  Skægget  gror,  som  det vil,  da  vi ikke  kan  blive  skrabet.  Føden  er  knap  og  ikke  god. Undertøjet  er  slidt  op,  og  vi  fryser  om  Natten. 

Jeg  har  tit ærgret  mig  over  at  være  blevet  taget  til Fange  saa  sent  som i  Oktober  Maaned. Var jeg  blevet  paa  den  anden  Side,  havde jeg  forlængst  været  hjemme.  Hvor  længe  endnu  mon  dette skal  vare? 

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)