Kategoriarkiv: Sønderjyder

Sygeplejersker 1914-1918 efterlyses

Der er efterhånden oprettet over 8000 personlige sider for soldater, der deltog i 1. verdenskrig, men hvem plejede de sårede og syge?

Der har været en del kvinder med i 1914-1918 som sygeplejerske eller andet plejepersonale. Dem vil vi naturligvis gerne modtage oplysninger om, da de sjældent omtales.

Den mest kendte sønderjyske sygeplejerske / sygeplejer er måske Johanne Marie Ohrt (1882-1915), der som den eneste kvinde er opført på en mindetavle.

Af andre kan nævnes Cathrine Christine Bossen (1886-1940), Kristine Boesen Jensen og Augusta Nørgaard, men der må være flere, da der i beretninger og erindringer jævnligt nævnes sygeplejersker og lignende, der taler dansk.

Desværre nævnes de ofte uden navn eller som ”Frøken Hansen”, hvilket gør det svært at identificere dem.

Benyt skemaet, der kan hentes som word-fil på siden ”Indsend oplysninger” som skabelon og indsend de oplysninger du har via mail til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Maj 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

Hans Friedrich Rathje (1894-1919) Egernsund, Broager

1. maj 1919:
Mai, Arthur Gustav (/50) – Hannover.

3. maj 1919:
Paulsen, Ludwig Christian Lorenz (FAR20) – Sønderborg.

7. maj 1919:
Grau, Christian Jacob (IR84) – Skodborgskov, Skodborg Sogn.

20. maj 1919:
Rathje, Hans Friedrich (IR86) – Rendbjerg, Broager Sogn.

22. maj 1919:
Schmidt, Hans Jørgensen (RIR253/5) – Sønderborg.

15. april 1919. H.C. Brodersen når hjem til sin familie. “Hen paa Natten naaede vi da endelig til det Sted, hvor Svigerfader kommanderede „ Prrrrr ” , og hvor vi var hjemme.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  et  Hestekøretøj  gik  det  i  Nattens  Mulm  og  Mørke  ad kendte  Veje  fra  Tinglev  mod  Hjemmet.  Der  var  ingen  Togforbindelse  mod  Øst,  og  derfor  var  Svigerfader  mødt  op  med et  Køretøj.

Den  gamle,  stivbenede  Krikke  kunde  kun  meget  langsomt  bane  sig  Vej  ad  det  sandede  Hjulspor,  og  vi syntes  aldrig,  at  dette  Stykke  Vej,  der  dog  kun  var  kort, skulde  faa  Ende.

Allerede  i  Afstand  havde  min  Svoger  og jeg  kunnet  udfinde  de  Vinduer  i  Hjemmet,  hvorfra  Lysene kunde  skimtes  ud  i  den  mørke  Nat,  og  bag  hvilke  vi  vidste, de  Kære  ventede  paa  os.  Hen  paa  Natten  naaede  vi  da  endelig  til det  Sted,  hvor  Svigerfader  kommanderede  „ Prrrrr ” , og  hvor  vi var  hjemme.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

13. april 1919. H.C. Brodersen ankommer i Odense. “Aldrig i vor vildeste Fantasi havde vi kunnet tænke os en Modtagelse, som der blev os til Del.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Gaar  Morges  ankom  vi  til  Odense.  Aldrig  i  vor  vildeste Fantasi  havde  vi  kunnet  tænke  os  en  Modtagelse,  som  der blev  os  til  Del.  Farten  igennem  Kanalen  er  uforglemmelig. Til  den  yderste  Mole  var  Folk  kommet  ud  for  at  hilse  paa os.  Fra  Husene  vajede  Dannebrog,  og  fra  en  skyfri  Himmel hilste  Solen  paa  os.

 „Syng,  Sønderjyder,  syng,”  blev  der raabt  fra  Stranden.  Vi  satte  ind  med  den  eneste  Sang,  vi syntes  kunde  passe  til  Øjeblikket,  og  som  vi mente  at  kunne udenad.  „Der  er  et  yndigt  Land,”  begyndte  det  fra  mange Struber. 

Men det  blev  vel nok  en  ynkelig  Sang.  Al den  overstrømmende  Glæde  over,  at  vi  kunde  føle  os  hjemme, overvældede  os  i  den  Grad,  at  Glædestaarerne  løb  ned  ad Kinderne,  hvorfra  vi  genert  søgte  at  fjerne  dem  med  Trøjeærmet. 

Men  da  endelig  Skibet  lagde  til  ved  Kajen,  og  Musikken,  Hurraraabene  og  Jubelen  fra  en  uendelig  Menneskemængde  bølgede  og  slog  sammen  om  os,  da  var  det forbi  med  al  Modstand.  Glædestaarerne  løb  i  stride  Strømme  ned  ad  de  indfaldne  Kinder,  og  vi  lod  dem  løbe.  I  den store  Gymnastiksal  modtog  vi  Indkvarteringssedlen  for  vort Kvarter  i  de  Dage,  Odense  By  festede  for  os. 

I  Gaar  Aftes var  vi til en  stor  Fest,  hvor  der  i  hjertelige  og  oprigtige  Ord blev  budt  os  „Velkommen  hjem”.  Jo,  vi  føler,  at  vi  er  hjemme. 

Vore  Venner,  Professor  Verrier  og  andre  var  kommet for  at  tage  imod  os,  og  der  lød  oprigtig  Tak  til ham  og  alle, i  der  havde  været  med  til at  udvirke,  at  vi  Sønderjyder  kunde komme  lykkeligt  hjem. 

Vi  har  sovet  i  en  rigtig  Seng,  og alene  det  er  en  Lykkefølelse,  der  ikke  lader  sig  beskrive. Dog,  i  Morgen  gaar  det  hjemad,  og  det  er  alligevel  det,  vi længes  mest  efter.

 Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

11. april 1919. H.C. Brodersen rejser på “St. Thomas” til Odense. “Vi var ikke Søfolk og havde maattet ofre til Havguderne…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni. Han blev taget til fange i oktober 1918.

„St. Thomas”  havde  i  Nat  kastet  Anker  i  Jammerbugten, og  Jammer  var  der  ombord.  Vi  var  ikke  Søfolk  og  havde maattet  ofre  til  Havguderne,  dog  nu  var  den  værste  Nød overstaaet,  og  der  var  atter  sat  betydelige  Mængder  af  Havregrød  til  Livs.  Støt  og  rolig  gaar  „St.  Thomas”  sin  Kurs efter  Odense. 

Det  har  ellers  været  en  interessant  Rejse.  Fra Dunkerque  gik  vi over  Kanalen  mod  Dover. Langs  hele  Englands  Kyst  gik  det  med  Lods  ombord  til  Newcastle,  hvorfra vi  satte  Kursen  stik  mod  Øst. 

Vi havde  hele  Tiden  kunnet iagttage  Resultaterne  fra  Ubaadenes og  Minernes  Virkninger  langs  den  engelske  Kyst,  og  saa  mange  Mastetoppe rage  op  over  Vandet.  Minefaren  er  stor,  og  her  i  Kattegat skal  der  endnu  passes  paa.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

9. april 1919. H.C. Brodersen ankommer i Dunkerque, “Jeg kan ikke løsrive mine Tanker fra et sørgeligt Syn og Oplevelse, som vi havde under Vejs hertil.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Det  var  en  forfrossen  og  tænderklaprende  Skare,  der  i Morges  af  en  venligt  smilende  Dame  blev  hilst:  „God  Morgen,  Sønderjyder.  Vil I  nu  med  hjem?”  Og  nu  kommanderede  hun:  „ Op  med  Humøret  og  op  med  Dannebrog!” 

Alle rakte  Hals  for  at  se,  hvem  det  dog  var,  der  saa  tidlig  om Morgenen  var  i  saa  godt  Humør,  og  der  blev  nu  levende  i Rækkerne,  der  ikke  længere  saa  sig  bevogtet  under  franske Bajonetter.

I  Havnen  saa  vi paa  Afstand  „St. Thomas”  ligge med  Røgen  ud  fra  Skorstenen  og  vente  paa  os.  Det  kan nok  være,  at  Næseborene  vibrerede  ved  Duften  af  friskkogt Kaffe,  der  naaede  over  til  os.  Vi  er  nu  kommet  ombord  og har  foretaget  det  første  Angreb  paa  dansk  Mad. 

Der  var nok  af  den,  og  efterhaanden  som  den  ved  de  første  voldsomme  Angreb  led  et  betydelig  Nederlag,  rykkede  nye  Reserver  frem.  Vi er,  hvad  man  kan  kalde,  godt  til  Pas,  og  de udleverede  Cigarer  nyder  vi  med  et  Velbehag  som  aldrig før. 

Jeg  kan  ikke  løsrive  mine  Tanker  fra  et  sørgeligt  Syn og  Oplevelse,  som  vi  havde  under  Vejs  hertil.  Paa  en  Banegaard,  hvor  vi  gjorde  Holdt  og  fik  nogen  Mad, blev  der  ført en  Del  Fanger  forbi  os.  Det  var  Fæstningsfanger,  dømt  til Tvangsarbejde,  og  bestod  af  baade  Tyskere,  Franskmænd og  indiske  Tropper.  De  var  lænket  sammen  ved  baade  Benene  og  Hænderne  med  en  Kæde,  der  løb  igennem  Rækkerne. 

Fra  deres  forpinte  og  udmagrede  Ansigter  stirrede deres  Øjne  længselsfuldt  mod  de  Kogekar,  vi  stod  med  i Hænderne.  Det  vilde  være  det  rene  Vanvid  at  forsvare  Forbrydelser,  men  hvad  mon  disse  Stakler  vel  havde  gjort  andet,  end  at  de  havde  sat  sig  op  imod  den  Tvangsforanstaltning  at  skulle  slaa  Folk  ihjel. 

Tusinder  har  vel  under  hele Krigen  gjort  det  samme  og  er  enten  blevet  stillet  foran  en Mur  og  er  blevet  skudt,  eller  som  disse  Stakler  her  blevet dømt  til  aarelangt  Arbejde  i  Granitbjerge.  Lagt  i  Bolt  og Jern,  nittet  til Jernkæder,  der  forbandt  dem  til deres  Hakke, Spade  eller  Trillebør,  og  nedført  i  usle  Hummere  og  for  det meste  i  usundt  Klima,  skulde  de  sone  den  Forbrydelse  ikke at  ville  begaa  nogen  Forbrydelse. 

—  Fra  samme  Banegaard blev  der  tilsluttet  vort  Tog  en  Transport  af  indiske  Tropper, der  skulde  til  Caiais  for  at  blive  befordret  til  deres  Hjemland.  Jeg  sad  og  ønskede,  at  de  maatte  have  faaet  de  bedste Indtryk  med  hjem  fra  Europa.  Det  vilde  i  hvert  Fald  være et  godt  Grundlag  for  vore  udsendte  Missionærers  Pionerarbejde  til  Guds  Riges  Fremme  og  til  den  rigtige  Forstaaelse  af  Guds  Ord  om,  hvor  nødvendigt  det  er  at:  „Elske vore  Fjender.”

 Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

4. april 1919. H.C. Brodersens sidste dag i Aurillac krigsfangelejr. “Kun én Ting beskæftiger Tankerne og stemmer Sindet til Vemodighed…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Saa  er  vi  da  klar  til at  sige  Farvel,  og  det  er  ikke  med  vemodige  Tanker,  vi  forlader  dette  Sted.  Tøjet  er  pakket,  og der  er  afleveret,  hvad  vi  ikke  maa  faa  med  os. 

Kun  én  Ting beskæftiger  Tankerne  og  stemmer  Sindet  til Vemodighed,  og det  er  dette,  at  2  Kammerater  ikke  skal med  hjem.  De  havde den  sidste  Nat  i  Kirken  været  saa  uheldige,  at  de  var  kommet  til at  støde  Madonna  med  samt  Jesusbarnet  ned  fra  deres  Stade,  og  Resultatet  heraf  var,  at  hele  Stadsen  laa  i mange  Stumper  paa  Gulvet. 

Nu  skulde  de  uheldige  afsone Straffen  for  deres Uforsigtighed. Bagved  Vinduerne  til  „Prisson”  ser  vi  deres  Ansigter,  medens  vi  gaar  omkring  og  venter  paa  at  blive  ført  til  Toget,  der  skal  bringe  os  et  Stykke Vej  hjemad.  Mon  ikke  de  kommer  med?

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

3. april 1919. H.C. Brodersen og de andre krigsfangere i Aurillac må endelig rejse “Hjem efter næsten 5 Aars Fraværelse.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Vi  er  kommet  tilbage  til Lejren  og  skal  hjem.  Hjem,  hvor dejligt  lyder  det  ikke.  Hjem  efter  næsten  5  Aars  Fraværelse. Hjem  til  Familien  og  hjem  til  Arbejde.  Nyttigt  Arbejde.

Vi ligger  i  en  Kirke,  hvor  der  vel  aldrig  før  har  hersket  et  saa muntert  Liv .  Fra  sit  ophøjede  Stade  ser  Madonna  næsten vemodigt  ned  over  den  urolige  Forsamling.  Men  vi  ænser det  ikke.  Alt  er  i  Opløsningens  Tegn.  Det  gaar  hjemad. 

I en  lille  Landsby  et  Stykke  udenfor  Myrat  modtog  vi  Meddelelse  om,  at  vi  skulde  til  Nordfrankrig  for  at  oprulle  Pigtraad.  Vi vidste  ikke,  hvad  vi  skulde  tro,  da  vi  blev  ladet  i Toget  efter  Aurillac,  men  da  der  undervejs  kom  flere  Arbejdshold  til,  der  vidste,  at  den  første  Transport  allerede var  afgaaet  de  sidste  Dage  i  Marts,  kendte  Jubelen  ingen Grænser.  Saa  var  det  dog  sandt.  Vi skulde  hjem.  Stearinlys oplyser  Kirken  fra  alle  Hjørner,  og  fra  alle  Sider  lyder  Sangen:  „Hjem,  Hjem,  mit  kære  Hjem,  thi  intet  Sted  paa  Jorden  er  skønt  som  du  mit  Hjem”.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

April 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

Johann Friedrich Max Gernhöfer (1877-1919) Sønderborg

5. april 1919:
Bahnsen, Wilhelm Daniel – Flensburg, Tyskland.
Evertsen, Johann – Jüterbog, Tyskland.

8. april 1919:
Dransfeld, Jes Clausen – Gram, Gram Sogn.

15. april 1919:
Johann Friedrich Max Gernhöfer – Sønderborg.

22. april 1919:
Hans, Richard Peter (RIR223/6) – Andischan, Rusland.
Kruse, Christian Petersen (GB) – Flensburg.

Marts 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

Hans Heinrich Gottfried Christiansen (1898-1919) Rendbjerg, Egernsund, Broager

3. marts 1919:
Christensen, Peter Evsen (LB1/5) – Over Åstrup, Åstrup Sogn.

10. marts 1919:
Christiansen, Hans Heinrich Gottfried (IR85/3) – Frankrig.

14. marts 1919:
Brandt, Johann Wilhelm (IR84/9) – Skipton, Yorkshire, England.
Kjär, Hans Lauritzen (RIR15) – Havre, Frankrig.

22. marts 1919:
Popp, Jacob Andresen (RIR213/9) – Clermont, Frankrig.

23. marts 1919:
Hansen, Johann Rosenberg (FR86/3) – Montferrand, Frankrig.

24. marts 1919:
Schmidt, Christian Mathiesen – Sønderby, Kegnæs Sogn.

28/03-1919:
Christensen, Christian (FR80/1) – Dunkerque, Frankrig.
Mortensen, Hans Christian (IR405/11) – Aurillac, Frankrig.

30. marts 1919:
Sørensen, Reinhard (IR85/4) – Dunkerque, Frankrig.

25. februar 1919. H.C. Brodersen og sine kammerater er “…foretagsomme krigsfangere…” under deres ophold i Myrat.

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Med  vor  Høpresser  er  vi ankommet  hertil.  Vi er  indkvarteret  i  en  Hestestald  ved  Siden  af  et  Hønsehus.  Det  er  Vinter,  og  af  den  Grund  mener  Hønseejeren,  at  Hønsene  ikke lægger  Æg .  Han  har  sikkert  Ret.  Her  i  Byen  har  de  den samme  Slags  Ost  som  i  Rion. 

Der  er  ingen  Forskel,  men her  i  Byen  har  de  en  lumsk  Skovfoged.  Han  fandt  ud  af,  at hans  Ostebeholdning  svandt  for  voldsomt  ind  og  var  saa uheldig  —  eller  heldig  —  at  have  Rottegift  ved  Haanden.

Det  var  sikkert  en  god  Tanke,  men  den  var  djævelsk,  og den  Omstændighed,  at  flere  Kammerater  et  Par  Dage  efter laa  begravet  i  Høet  og  vred  sig  af  Mavesmerter,  kan  godt tyde  paa,  at  han  for  Fremtiden  faar  Ro  for  „Rotterne”. 

Jeg havde  en  betroet  Post  paa  Banegaarden,  og  Kammeraterne, som  vi  afløste,  havde  ogsaa  betroet  mig  et  „Tip”.  Der  stod nemlig  i  et  Hjørne  af  Pakhuset  en  Sæk  Mel . De  havde  næsten  tømt  den  helt  og  mente,  det  var  bedre,  om  vi  fortsatte, saa  den  helt  kunde  forsvinde. 

Ved  Middagstid var  det  gerne roligt  paa  Banegaarden  og  Tiden  derfor  gunstig  for  en  foretagsom  Krigsfange.  Dog  en  Middag  gik  det  galt.  En  Mand fra  „ Train ”  opdagede  mig,  da  jeg  i  min  Ivrighed  ikke  havde set  mig  for.  Jeg  var  oprigtig  ked  af  det.  Tankerne  om  et  Par Aars  „Prisson”,  medens  Kammeraterne  var  rejst  hjem,  fløj 165 igennem  mit  Hoved.

Dog  han  havde  Hjerte  i  Livet.  Han  fik at  vide,  at  Kosten  var  knap  og  lovede  saa,  at  hvis  jeg  indstillede  Forretningen  for  Fremtiden,  vilde han  lade  være  med at  melde  mig.  Jeg  holdt  mit  Løfte,  men  han  holdt   ikke   sit.

Da  jeg  et  Par  Dage  efter  fulgtes  med  Vagtmanden,  traf  vi Jernbanemanden  og  nu  sladrede  han.  Vi stod  imidlertid  lige ud  for  en  Vinstue,  og  de  var  begge  tørstige.  Jeg  fulgte  med, da  de  gik  ind, og  ved  et  Glas  talte  vi sammen  om  Sagen,  der kort  efter  blev  anset  for  at  være  druknet  og  ude  af  Verden. Men  da  havde  vi ogsaa  faaet  mange  Glas. 

I  Hotellet,  hvor  vi spiser  vor  Middagsmad,  er  Manden  i  Felten.  Der  er  derfor ingen  til  at  passe  Fruens  to  Køer,  men  det  er  vi  mere  end villige  til. Vi har  nu  baade  Mælk,  Æg  og  Mel  til  Pandekagerne,  der  er  en  eftertragtet  Ret  for  Peter  Petersen  fra  Bodum,  der  har  faaet  ondt  i  Halsen  og  ikke  kan  faa  andet  til at  glide  ned  igennem  den. 

„Madame”  opdagede  dog  ret  hurtigt,  at  Mælkemængden  var  skrumpet  ind,  og  de  Kødben, som  vi  fik  for  at  passe  Køerne,  skrumpede  nu  ogsaa  mere og  mere  ind.  Nu  steg  Mælkeydelsen  atter,  og  der  er  nu  igen mere  Kød  paa  de  Ben,  som  vi  faar  som  Belønning  for  vore Anstrengelser.

 Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

Foredrag & musik i uge 9

Herunder følger en kort omtale af nogle af næste uges arrangementer:

Tirsdag den 26. februar 2019, Bov:
Bov Bibliotek, kl. 16.30, vil tidligere arkivleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, dr.phil. Lars N. Henningsen i foredraget “Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” fortælle om dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og kaste lys over den krogede vej frem mod genforeningen i 1920.

De dansksindede sønderjyder fik dengang håb om at få grænsen flyttet sydpå. Men ventetiden blev lang. Tusindvis af hjemvendte soldater var krigsskadede, og de skulle nu finde en plads på arbejdsmarkedet. Der var revolution, økonomisk nød, spekulation og uklare forhold i styret. Dertil kom en bitter strid om, hvordan en afstemning om den nye grænse kunne gennemføres.
Tilmelding ikke nødvendig.

Onsdag den 27. februar 2019, Augustenborg:
Biblioteket Augustenborg kan man onsdag 27. februar kl. 17 høre historien “Midde og Christian“, der handler om Christian Vogt fra Asserballeskov fortalt ud fra en brevsamling på 600 breve fra første verdenskrig.
Da tidligere lærer og skolebibliotekar Mogens Johansen fra Asserballeskov første gang fortalte historien på biblioteket, gik flere forgæves. Derfor bliver succesen nu gentaget.

Mogens Johansen har billeder og tekstuddrag fra brevene med i sin beretning om Christian, der var i krig som tysk soldat og dansksindet, og om Midde, der hjemme måtte være både husmor og husbond.
Tilmelding ikke nødvendig.

Onsdag den 27. februar 2019, Sønderborg Slot:
SMUK og Sønderborg Kommune inviterer til gratis, historisk koncert på Sønderborg Slot den 27. februar 2019 kl. 19:30.

SMUK markerede 11. november 2018, 100 året for afslutningen på Første Verdenskrig med et nyskrevet værk, hvor den sønderjyske soldat i tysk tjeneste var i fokus. Dette værk genopføres denne aften i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Andre koncertdatoer:
Sct. Nicolai Kirke, Aabenraa – Torsdag den 28. februar kl. 19.30
Haderslev Domkirke – Onsdag den 6. marts kl. 19.30
Løgumkloster Kirke – Torsdag den 7. marts kl. 19.30

Læs mere i indlægget fra 19. februar 2019 eller på www.smukmusik.dk.

Februar 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
Franz Bernhardt Brosolat (!896-1919) Sønderborg

1. februar 1919:
Andersen, Edlef Christian – Bresk-Litowsk.
Brosolat, Franz Bernhardt – Kiel, Tyskland.

3. februar 1919:
Jørgensen, Harald (EBR1/65) – Dessau.
Paulsen, Thomas Friedrich (RIR260/3) – Gram Sogn.

6. februar 1919:
Asaal, Reinhardt – Toftlund Sogn.
Schröter, Otto (GRR2/1) – Köln, Tyskland.

10. februar 1919:
Clausen, Hans Christian (IR85/12) – Tirlemount, Frankrig.
Loff, Brix (RIR78/3) – Calais, Frankrig.

11. februar 1919:
Nissen, Terkel Peter (LIR84/4) – Haderslev.

12. februar 1919:
Bramsen, Anton Jørgensen (IR85/10) – Frankrig.

13. februar 1919:
Palmgreen, Karl Johann (IR448/12) – Frankrig.

16. februar 1919:
Friis, Hans – Tirlancourt, Frankrig.
Hansen, Hans Peter – Nørre Smedeby, Bov.
Jessen, Johannes (IR186/1) – Frankrig.

18. februar 1919:
Christensen, Claus Hansen (RIR268/7) – Amiens, Frankrig.
Christensen, Mathias Jakobsen (Flieger) – Haderslev.

19. februar 1919:
Hansen, Jürgen – Harkær, Bov Sogn.

24. februar 1919:
Kurth, Hans Johann (IR163/12) – Champagne, Frankrig.

26. februar 1919:
Petersen, Marius Theoodor (RIR291) – Charteau, Porcien, Ardennen, Frankrig.

28. februar 1919:
Heuck, August Wilhelm – Sønderborg.

 

12. januar 1919. H.C. Brodersen arbejder i Rion es Montagne og der bliver “…spundet skumle Planer.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

 Vi  er  atter  paa  bar  Bund,  og  Sulten  gnaver  i  Indvoldene. Men  som  „Nød  lærer  nøgen  Kvinde  at  spinde”,  bliver  der ogsaa  hos  os  spundet  skumle  Planer. 

Ud  fra  en  plomberet Jernbanevogn,  der  var  ladet  med  90  %  Ost,  og  som  var  færdig  til at  afgaa  til Paris, hentede  jeg  forleden  Aften  50  Pund. Samme  Aften  stod  August  fra  Jersdal  ved  Vinduet  og  vilde ikke  i  Seng.  „Hvad  staar  du  og  lurer  efter  August?”  spurgte jeg,  „gaa  dog  i  Seng!”” „Hvad  staar  du  selv  og  lurer  paa?”  svarede  han  tilbage, „gaa  du  dog  selv  i  Seng!”

Genstanden  for  vore  længselsfulde  Blikke  var  et  Heste­køretøj,  der  stod  nede  paa  Gaden.  Hesten  var  bundet  fast  til en  Telefonpæl,  og  Kusken  sad  i  Beværtningen  og  var  fuld. I  Køretøjet  laa  bagi  et  Par  dejlige  store  „Kringler”,  og  vi kunde  ikke  faa  Øjnene  fra  dem.  August  forsvandt  da  ogsaa ned  ad  Trapperne  og  kom  kort  efter  tilbage  med  de  efter­tragtede  Kringler,  der  sikkert  vejede  sine  50  Pund. 

De  blev omdelt  med  dobbelt  Portion  til  Helten.  Dog  det  værste  var endnu  tilbage,  thi  vi  kunde  risikere  en  Husundersøgelse  og maatte  derfor  spise  det  hele.  Saa  mente  vi var  ethvert  Spor da  udslettet.  Det  skulde  vi  dog  aldrig  have  gjort.  Vel  var det  en  behagelig  Følelse  at  være  mæt,  men  det  var  en  utilgivelig  Dumhed  at  spise  hver  6  Pund  Brød  og  lige  saa  meget  Ost  uden  først  at  sikre  sig,  om  der  kunde  købes  amerikansk  Olie. 

Det  blev  galt,  rigtig  galt,  og  af  Olie  var  der ikke  Spor  at  opdrive.  Vi  har  somme  Tider  været  paa  Arbejde  hos  Byens Gendarm. Det er  ikke  nogen  daaflig  „Tjans”. Vi  skal  save  Træ , men  en  Fil til at  file  Saven  med  synes  de ikke  at  kende  her  i  Rion.  Vi faar  derimod  udleveret  et  Stykke  Flæsk  til at  smøre  med. 

Saa  er  det  ikke  heldigt,  om  man har  Peter  Grau  til  Makker,  thi  han  spiser  Flæsket,  men  haler  ikke  bedre  i  Saven  af  den  Grund.  Det  bedste  er,  at  „Ma-dame”  om  Aftenen  giver  et  bedre  Maaltid,  og  her  er  Peter ikke  ubeskeden. 

Hvad  der  ellers  vækker  vor  Opmærksomhed  i  Rion,  er  Landbrugets  primitive  Indretning.  Træplove og  Harver,  der  i Menneskealdre  hjemme  har  ligget  paa  Museum  eller  er  hugget  til  Brænde,  er  her  højeste  Mode.  „Madame”  bærer  Bukserne,  og  „Monsieur”  har  intet  at  skulle have  sagt.  Det  ser  og  hører  vi hver  Dag.  Flinke  er  Folk  just ikke,  men  vi  taales.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

Januar 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
Chresten Jepsen (1896-1919) Ullerup

1.  januar 1919:
Mathiesen, Eduard (IR166/1) – Dynt, Broager Sogn.

3. januar 1919:
Jensen, Edmund Wilhelm (FR86/13) – Berlin, Tyskland.
Thomsen, Martin (FR86/2) – Rouen, Frankrig.

5. januar 1919:
Bartram, Christian Friedrich – Lockstedt, Tyskland.
Niedziella, Wilhelm Jürgen – Haderslev.

6. januar 1919:
Bekker, Karl Simon – Lübeck, Tyskland.
Junker, Asmus Alfred (FR39) – Siegen, Tyskland.

11. januar 1919:
Jepsen, Chresten (IR150) – Saloniki.

19. januar 1919:
Tramm, Andreas (JRzP13) – Kiel, Tyskland.

25. januar 1919:
Hansen, Hans Broder (/231) – Soissons, Frankrig.

26. januar 1919:
Petersen, Niels (IR463/11) – Cette, Frankrig.
Schmidt, Friedrich Adolph Wilhelm (IR362/9) – Bochum, Tyskland.

27. januar 1919:
Bleeg, Andreas Mathiesen – Birkelev, Frifelt, Vodder Sogn.

28. januar 1919:
Thomsen, Peter (IR84/7) – Aurillac, Frankrig.

30. januar 1919:
Wurmsee, Julius Otto Heinrich Wilhelm (RIR210/1) – Frankrig.

31. januar 1919:
Jakobsen, Christian (IR150/8) – Brobøl, Ullerup Sogn.

25. december 1918. “Kammeraterne, der i årevis havde stået sammen i nød og død, spredtes nu for alle vinde. Det stolte regiment ”Königin” eksisterede ikke mere. “

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder.

Regimentet marcherede gennem Kassel og blev indkvarteret i omegnen af Hannoversch Münden. Herfra blev III bataljon sendt afsted den 22. december kl. 1 om natten. Den 24. december om morgenen kl. 11 indtraf den i Sønderborg. Staben og II bataljon – resten af I bataljon var fordelt på denne – kørte afsted den 23. om morgenen.

De skulle ikke opleve juleaften hjemme, men indtraf først på Flensborg Sporskifte den 25. december kl. 9.30 om morgenen. Kl. 12 marcherede resten af regimentet ind i Flensborg. Det var nu kun en lille skare. Mange havde undervejs fået bevilget deres ansøgte hjemsendelse.

Modtagelsen i Flensborg var varm og hjertelig. En stor menneskemængde trængtes i gaderne, mange havde tårer i øjnene, den, der var dem dyrebar, er der ikke. Faner hilste velkommen. På Søndertorv bød overborgmester Todsen på byens vegne regimentet velkommen og overrakte major von Drigalski en laurbærkrans.

Så kom den sidste march. I kasernegården et afskedsord fra kommandøren, de døde kammerater blev mindet. Nu blev geværerne stillet op ad væggen og de øvrige våben afleveret.  Kammeraterne, der i årevis havde stået sammen i nød og død, spredtes nu for alle vinde. Det stolte regiment ”Königin” eksisterede ikke mere. Det eksisterer ikke længere.

 Fjendtlig vilkårlighed og samvittighedskval har slået den form i stykker, der gennem fire år holdt kammeraterne sammen i jernhagl, mudder og giftskyer. Men hvad de ikke kunne slå ihjel, er den ånd, der voksede ud af dødsfællesskabet. Ånden, der er underordnet den store helhed, pligtopfyldelsens ånd, troskabens ånd, det broderlige kammeratskabs ånd, offerviljens ånd til døden.

Kammerater! Vi er vort folk skyldige, vore næste fire tusinde døde skyldige, at vi holder denne ånd vågen. Om vort stolte regiments faner igen engang skal blafre i vinden, dets våben skinne i solen, vi ved det ikke.

Én ting må vi dog fast tro på uden at sige for meget: Hvis ånden hos 86’erne bliver fællesgods i vort folk, så vil vort fædreland igen opnå sin plads i solen, navnet Tyskland stråle i ny glans. Hvis hver kammerat på sin måde og i sin kreds medvirker, så er heller ikke vore dyrebare dødes blod udgydt forgæves.

Af regimentshistorien: “Füsilier-Regiment Königin Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918”

24. december 1918. H.C. Brodersen oplever juleaften i fangenskab. “Der er Stemning, men ikke Julestemning”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Aften  staar  Humøret  noget  højere.  Der  er  kommet  Pakker  hjemmefra,  og  ikke  mindst  fra  Gymnastikdirektør  N . H . Rasmussens  beskikkede  „Gudmødre”. 

Vi har  faaet  Penge  og Barberkniv,  og  til  i  Aften  har  vi  besørget  et  Par  enkelte Flasker  „Vin  blanc”,  som  vi  særlig  har  kastet  vor  Kærlighed  paa.  Der  er  Stemning,  men  ikke  Julestemning.  Der  bliver  sunget,  men  ikke  Julesalmer.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

20. December 1918. “Danskerregimentet” oplever æren af at marchere forbi generalfeltmarskal von Hindenburg på vej hjem.

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 bliver kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder.

I Sieg-dalen marcherede regimentet videre sammen med divisionen. Den 6. december var det i Weidenau ved Siegen, så overskred man Rothaar-bjergene. Ved denne march blev regimentsbagagens heste udmattet til det yderste. Nogle måtte skydes, andre blev solgt billigt eller simpelthen efterladt.

I de følgende 14 dage marcherede regimentet i området omkring Eder og Fulda, den 20. december nåede man Kassel. Her kunne divisionen endnu opleve et opløftende øjeblik. Ved slottet Wilhelmshöhe havde divisionen den ære at marchere forbi sin feltherre.

Som en kriger fra fortiden ragende op over sine omgivelser stod generalfeltmarskal von Hindenburg ved vejen. Klart og tydeligt lød hans ”God morgen, kammerater!” ud over kolonnerne. Den, der på denne dag så feltherrens ærefulde hoved, vil aldrig glemme synet af tilbageholdt smerte i de strenge træk.

Af regimentshistorien: “Füsilier-Regiment Königin Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918”

17. december 1918. H.C. Brodersen kæmper med forholdene som krigsfange. “…Var jeg blevet paa den anden Side, havde jeg forlængst været hjemme.

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

V i  har  hver  Dag  ventet  paa  at  høre  Nyt  fra  Lejren  om  at komme  hjem,  men  intet  hører  vi.  Forbindelserne  hjemefter er  nu  i  Orden,  og  Aviserne bringer  Nyt  om,  hvad  der  foregaar.  For  Resten  er  vi  meget  daarligt  stillet. 

Penge  har  vi ingen  af,  og  Barberkniv heller  ikke.  Skægget  gror,  som  det vil,  da  vi ikke  kan  blive  skrabet.  Føden  er  knap  og  ikke  god. Undertøjet  er  slidt  op,  og  vi  fryser  om  Natten. 

Jeg  har  tit ærgret  mig  over  at  være  blevet  taget  til Fange  saa  sent  som i  Oktober  Maaned. Var jeg  blevet  paa  den  anden  Side,  havde jeg  forlængst  været  hjemme.  Hvor  længe  endnu  mon  dette skal  vare? 

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)