FOF i Kolding inviterer til Vestfronttur

Kom med på en tur i 1. Verdenskrigs fodspor i anledningen af 100 for krigens afslutning. Vi skal være på den Danske Krigskirkgård i Braine den 11. i 11. kl. 11.11 for at mindes de faldne Sønderjyder med en kransenedlæggelse. Men først skal vi til Flanderen i Gent, hvor vi er 3 døgn.

Her skal vi besøge Den Flamske front ved Ypres, besøge krigskirkegårde, museer og opleve Last Post. Vi skal se Brügge og derfra går turen igennem Somme til Compiegne, hvor våbenhvileaftalen trådte i kraft d. 11/11-1918 . Vi skal besøge bl.a. Le Grand Guerre ved Maeux og forhåbentlig ind og se togvognen, hvor våbenhvilen blev forhandlet på plads.

Den 11/11 køre vi til Braine for at besøge den Dansk/Sønderjyske Kirkegård. Herfra køre vi til Verdun og videre til Bastogne i Ardennerne, hvor vi overnatter.

Fra Bastogne køre vi til spa og videre til Eupen-Malmedy og videre i gennem Tyskland til Luneburg, hvor vi overnatter i Lauenburg. Så er vi nået til tures sidste dag, som går gennem Kiel, hvor vi skal se udstillingen om matrosopstanden i 1918 inden turen går til Danmark.

Se mere her:  http://www.fof.dk/kolding/Kursusoversigt/ture/ww1

Lærer H. Petersen fra Blans Skole fortæller følgende episode fra et lazaret i Pommern

I Slutningen af April Maaned 1918 oplevede jeg lykkelige Dage i et Lazaret „Bad Polzin” i Bag-Pommern. Trods mit svære Saar humpede jeg rundt i Lazarettets smukke Have. Der var Kæmpebede med blomstrende Tulipaner og et Væld af skønne Blomster og Vækster. Det var et Paradis for en saaret Frontsoldat. Jeg laa en Eftermiddag i Græsset og dasede i Solskinnet sammen med nogle Kammerater. Og saa begynder den muntre Episode, som her skal fortælles.

Et Stykke fra os kom paa den brede Havegang et Selskab Officerer og desuden en Embedsmand fra Regnskabsvæsenet (Zahlmeister). Det var den sidstnævnte, som fortalte Historier, saadan lidt højrøstet. „Jo, jeg er godt kendt i Nordslesvig”, sagde han. „Jeg har tit været i Graasten, Lyksborg og Sønderborg”.

Det kan nok være, at jeg begyndte at spidse Øren. Det var da dejligt at høre sin Hjemegn nævne, tænk, helt ovre i det yderste Bag-Pommern. Jeg blev ligefrem glad ved Fortælleren. Men saa fortsatte han: „Ja, der er ogsaa smukt her i Pommern, men — der er jo ingen Bjerge her — kun saadanne smaa Bakker, nej, da skulde De se i Nordslesvig — lige over for Sønderborg paa Sundeved; der ligger Dybbølbjerget; — ih, sikken et Bjerg, det er ca. 500-600 meter højt, og saa gaar det stejlt ned i Havet. Storslaaet, kan De tro.”

Det var mere, end jeg kunde staa for. Hurtigt gennemtænkte jeg Situationen. Jeg kendte ikke Fortællerens Rang, derfor vilde jeg kalde ham Hr. Løjtnant, — der kunde jo ikke ske mig noget, vi var da ikke i Tjeneste. Jeg syntes dog, han havde gjort det for grovt.

Da Selskabet langsomt kom forbi os, sprang jeg op og gjorde Honnør: „Jeg beder Hr. Løjtnanten und­skylde, at jeg blander mig i Deres Samtale, men jeg maa fortælle Dem, Hr. Løjtnant, at Dybbølbjerget ikke er 500 meter højt, ikke engang 100 meter, det er nøjagtigt 68,4 meter, Hr. Løjtnant.”

Han blev rød i Hovedet, og Herrerne saa interesseret paa Fortælleren og mig. „Hvad siger De, Dybbølbjerget ved Sønderborg er ikke 500 meter højt? Hvorfra ved De det?“

„Hr. Løjtnant, det er min Hjemegn, jeg har travet op ad Dybbøl Banke mange Gange, jeg har leget i Skanserne som Skoledreng, desuden har jeg undervist Seminarieskolens Elever i Hjemstavnslære. — Ja, Dybbøl Banke er 68,4 meter, det kan ikke blive til mere!“

Officererne morede sig, Fortælleren blev noget flov, og inden han gik, sagde han: „Hvad er Deres Navn?” — „Gefreiter Petersen, Stue Nr. 14!” — „Jeg skal huske det!” — Ja, havde han ikke løjet saa grovt, havde jeg holdt min, Mund.

Men der kom et Efterspil: En Dag kom Lazaretinspektøren — nu kendte jeg hans Rang og Titel — ind til mig paa Stue 14 og sagde: „Der har vi Seminaristen, ham med Dybbølbjerget. Gefreiter Petersen, jeg har ingen Skriver, i Morgen begynder De paa mit Kontor. Vi fik et Par fornøjelige Maaneder sammen paa Lazaretinspektørens Kontor, og det kom ene og alene af, at Dybbølbjerget derhjemme i min kære og skønne Hjemegn var blevet saa højt — saa højt.

DSK-årbøger, 1941

Søndag den 22. april 2018 afholdt Museum Sønderjylland og Støtteforeningen for Zeppelinbasen Fortidsmindedag med rydning af dele af terrænet, hvor den store Zeppelinhangar TOSKA stod under Første Verdenskrig.

Vejret var godt og der var mødt 20-25 mennesker op for at give en hånd med.

Hvis man ønsker at melde sig ind i Støtteforeningen for Zeppelinbasen (det koster 100,- kr om året), så send en mail til formand Malene på denne e-mail  eller kasserer Bonni på denne e-mail

Dagens mål var at rydde og rense betonvejen, der går som en stikvej ind til siden hangaren, og derfra rydde en rute hele vejen på tværs af TOSKA indtil den nordligste løbekat. Endelig skulle forsyningsgrøften i langs gavlenden renses op.

Søndag den 22. april står i Zeppelin Tønders tegn.

Vi afholder Store Rydningsdag i samarbejde med Museum Sønderjylland i regi af den landsdækkende Fortidsmindedag. Store og små – gamle og unge, har muligheden for at være med til at påbegynde rydningen og fritlæggelsen af ruinerne af Toska – den største af Zeppelinhallerne.

Vi er spændte på at se, hvad der dukker frem af skovbunden. Det bliver en hyggelig, sjov og ikke mindst lærerig dag.

Mødested: Parkeringspladsen foran flyhangaren i Soldaterskoven v. Tønder

Tidspunkt: Kl. 13.00

Husk: Gummistøvler, selvom solen selvfølgelig skinner på søndag, er skovbunden våd.

Arbejdsredskaber
Vi har fået doneret nogle arbejdsredskaber til Støtteforeningens arbejde, så vi kan komme godt i gang med rydningen. Men hvis man har mulighed for det, er man mere end velkommen til at tage egne redskaber med, så vi er sikre på, at der er nok til alle. Det kan være en skovl, en kost, en sav, en beskæresaks m.m.

Etablering af arbejdsgruppe
Håbet er også, at vi gerne vil etablere en rydnings- og fritlægningsgruppe, der kan mødes lidt oftere og hjælpe til med arbejdet. Det vil vi fortælle mere om på søndag men ind til da, kan man overveje, om man har lyst til at være med.

Generalforsamling
Inden Fortidsmindedagen afholder Støtteforeningen Generalforsamling på Hagges kl. 11.00, hvor man er mere end velkommen. Se dagsorden her.

Odense Højskoleforening indbyder til foredrag med museumsinspektør René Rasmussen (Museum Sønderjylland).

Foredraget: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918” foregår kl. 19:00 på Sct. Knuds Gymnasium.

Se mere om foredraget her

NB: Det er et arrangement for medlemmer af Odense Højskoleforening, men det er dog muligt at betale entré ved indgangen (eller melde sig ind i foreningen).

Efter det oplyste er entréen 50,- kr.

Kontakt evt. foreningens formand Olav Grue på denne mail

Støtteforeningen for Zeppelinbasen indbyder til fortidsmindedag på Zeppelinbasen ved Tønder

Foreningen meddeler følgende:

Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer i samarbejde med Museum Sønderjylland og Zeppelin- og Garnisons Museum Tønder til Fortidsmindedag. Dagen afholdelse i forlængelse af generalforsamlingen.

Mødested: Parkeringspladsen foran flyhangaren i Soldaterskoven v. Tønder

Tidspunkt: Kl. 13

Gemt i Soldaterskoven findes ruinerne af tre enorme luftskibshaller og resterne af barakker til 600 mand. Det er resterne af den store zeppelinbase, som blev opført her kort efter 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Desværre er ruinerne næsten helt skjult af krat og buske, og skovens mange besøgende får ikke et ordentligt indtryk af det omfattende anlæg. Der er også fare for at fundamenterne nedbrydes af skovvækst.

Vi håber derfor, at mange vil hjælpe os med at rydde krat og buske for at synliggøre og bevare ruinerne.

Basens Støtteforening vil være tilstede for at vejlede og deltage i rydningen sammen med Skov- og Naturstyrelsen.

Museumsinspektør og 1. verdenskrigsekspert René Rasmussen fortæller om basens historie og Zeppelin museet holder den nyligt istandsatte flyhangar åben for publikum.

Museet og foreningen er vært ved en lille forfriskning: fedtemadder som for 100 år siden!

Indbetaling af medlemskontingent for 2018

Det er blevet tid til at indbetale medlemskontingent for 2018.
Pris for medlemsskab: 100 kr. årligt pr. person

Kontonummer er: 7933 1042311
Angiv: Navn og mail ved overførsel

A.P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Ballonzug 33. Observationsballonerne blev brugt til at lede den tyske artilleribeskydning.

Vi kom da igennem Natten, og Dagen derpaa — efter at Telefonledningerne saa vidt muligt var reparerede — forsvandt Halvdelen af Etablerings-Truppen. De skulde ikke nyde en Nat til, — en Nat, som blev ligesaa uhyggelig som den lige skildrede. Dagen efter igen forsvandt Resten med Undtagelse af Wurttembergeren Dürrer. Vi to var alene den tredie Nat.

Men saa turde jeg ikke friste Skæbnen længere til ingen Nytte, og henmod Aften sagde jeg til Dürrer: „Nu gaar jeg ind til Hovedtruppen og faar et Hestekøretøj; saa kommer jeg og henter dig i Morgen, for dette her er til ingen Verdens Nytte!” —- „Ja, stik du bare af”, sagde den tapre Schwabe, — „du skal vel ikke nyde en Nat til! “ —- „ Nej, ikke med min gode Vilje”.

Om Aftenen drog jeg saa af Sted for at finde vor Ballonzug i Nærheden af Hangest, og det var ikke nemt. Det var let nok at se, hvor Fronten var, for den viste sig som en stor Halvkreds mod Vest, hvor det flammede og bragede uden Ophør. Men mod Øst var Vejene vanskelige at finde — og at gaa der mutters alene og stolpre og falde over Lig mellem eksploderende Granater var nu ikke sjovt.

Jeg kom ogsaa helt ud af Kursen og endte til sidst i en større By, som senere viste sig at være Montdidier. I Byens Udkant, i en stor Lade, sov jeg denne Nat sammen med mange Infanterister, medens selve Byen blev beskudt.

Dagen efter kom jeg til Hangest, fandt vor Ballonafdeling og aflagde Rapport. Jeg ventede mig en ordentlig Skylle af Lt. Küster, som jo ikke var mig venligt sindet i denne Tid. Ganske vist mente jeg jo, at jeg igen havde handlet efter Konduite; men jeg havde jo forladt min Post!

Dog — intet skete; min Melding blev bare taget til Efterretning. Der blev sendt en Vogn af Sted efter Dürrer, som hen mod Aften kom tilbage som den pligttro Tinsoldat, der havde holdt ud til det sidste.

DSK-årbøger 1954

Jens Jepsen fra Bylderup gik over grænsen i 1915 – og endte i en kryolitmine i Grønland! Ny bog fra Historisk Samfund for Sønderjylland.

Gunnar Solvang, tidligere museumsinspektør i Køge, er forfatter til en ny bogudgivelse fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Bogen har titlen ”En sønderjysk rømningsmand i Grønland” og er historien om den 19-årige Jens Jepsen fra Bylderup ved Tinglev, der i 1915 valgte at krydse Kongeåen for ikke at blive tysk soldat i 1. verdenskrig.

To brødre var allerede med i krigen, en tredje var udvandret til Amerika. Jens’ plan var at rejse over til bror Hans, men på Grundtvigs Højskole i Lyngby ombestemte han sig og sejlede til Grønland, hvor han arbejdede tre år i kryolitminen.

Først et halvt år efter verdenskrigens afslutning kunne han i 1919 vende hjem, og igennem mange år drev han den gamle kaptajnsgård Straagaard ved Aabenraa.

Gennem breve mellem Jens, hjemmet og bror Hans i Amerika får læserne af bogen et levende indblik i de følelser, tanker og beretninger, som fløj tværs over verdenshavet, mens krigen rasede i Europa. Desuden skildres det hverdags- og fritidsliv, som Jens oplevede sammen med kammeraterne i det fjerntliggende Ivigtut.

Bogen afspejler skismaet mellem Jens’ liv i Ivigtut og forholdene hjemme i landsdelen – rømningsmandens refleksioner på baggrund af sine oplevelser og de mænd, der under fremmedherredømmet fulgte “pligtens tunge bud” som soldat i den tyske hær.

Teksten understøttes af et righoldigt billedmateriale, hvor hovedparten er grønlandsbilleder, taget af kammeraten Harald Johansen, og publiceres her for første gang i 100 år.

Bogen er på 72 sider, indbundet og både rigt og smukt illustreret.

Bogen koster 98,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 148,- for ikke-medlemmer.

Køb den hos Historisk Samfund for Sønderjylland eller i boghandelen.

Torsdag den 22. marts kl. 19:00 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag på Sjørringvold Efterskole, Vorupørvej 60, Sjørring, 7700 Thisted.

Da sønderjyderne i 1914 så tilbage på 50 året for 1864, var der intet, der tydede på, at tiden under tysk styre ikke ville fortsætte i yderligere 50 år. Men det ændrede Første Verdenskrig på.

Første Verdenskrig blev den første moderne, totale krig, og mens Danmark forholdt sig neutralt, deltog ca. 35.000 sønderjyder på tysk side.

De kom til at deltage i en helt ny type krig, som verden end ikke havde kunnet forestille sig i årene op til 1914.

Første Verdenskrig blev også politisk en skelsættende krig, ikke kun for sønderjyderne.

For da krigen efter mere end fire år var forbi, havde verden forandret sig: Fire imperier var faldet og Europakortet var blevet tegnet helt om.

I foredraget skal vi høre om sønderjydernes deltagelse i den moderne krig og om de konsekvenser, krigen fik for Sønderjylland og Europa.

Arrangører: Foreningen Norden Thisted og Grænseforeningen for Thy og Mors.

Foredraget finder sted i forbindelse med en generalforsamling, men man behøver ikke være medlem af nogen af foreningerne.

Arrangør har ikke oplyst noget om evt. entrépris, men man skal som regel betale et mindre beløb for kaffen.

Museumsinspektør René Rasmussen holder foredrag kl. 19:00 på Kulturstedet Lindegården i Lyngby, Peter Lunds Vej 8, 2800 Lyngby.

Foredragets titel er: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Arrangøren skriver:

Kulturstedet Lindegaarden har indgået samarbejde med “Historiske Dage”, der bl.a. arrangerer festivallen “Historiske Dage” i Øksnehallen og nu også rejser til historisk interessante steder.

Næste foredrag er
”På sporet af 1. verdenskrig: Frontliv, faneflugt og fangelejre: Sønderjyder i Den store Krig 1914 -1918”.

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste. I alt deltog ca. 35.000 sønderjyske mænd som soldater i Den store Krig, og deraf faldt ca. 6.000, ca. 2.500 deserterede og ca. 4.000 blev taget til fange. I foredraget vil

René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot, mv. fortæller i sit levende, vidende og (også) humoristiske foredrag om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse og fra de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.om krigen,

En krig, der også har sat sig spor i Kgs. Lyngbys lokalområde med de gamle forter, der indgik som en del af Københavns befæstning.

René Rasmussen er museumsinspektør på Sønderborg Slot og et af de mennesker i Danmark, der ved mest om første verdenskrig og Sønderjylland. Og så er han en gudbenådet fortæller, der med stor humor og indsigt kan formidle stoffet, så det fremstår levende og relevant for tilhørerne. Han er af samme grund en efterspurgt foredragsholder og har også deltaget i adskillige historiske programmer på TV2. Endelig er han tovholder på hjemmesiden
denstorekrig1914-18.dk.

Billetter á 50 kr. købes i døren.

Museumsinspektør René Rasmussen holder foredrag i Silkeborg i medborgerhuset på Bindslevs plads nr. 5 kl. 19:00. Alle er velkomne.

Foredragets titel er “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Det både alvorlige og morsomme foredrag indeholder bl.a. lydklip med sønderjyske krigsveteraner, der fortæller om deres oplevelser.

Efter foredraget holder Grænseforeningen generalforsamling, men man behøver ikke være medlem for at være tilhører til foredraget, som kom bare!

Torsdag den 1. marts kl. 19:00 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag på Horsens Bibliotek (foredragssalen), Tobaksgården i Horsens. Arrangør er Horsens Kulturhistoriske Forening.

Foredraget emne er:

“Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918” med et udblik til Genforeningen i 1920.

Ved 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste. I alt ca. 35.000 sønderjyske mænd deltog som soldater i Den store Krig. Ca. 6.000 faldt, ca. 2.500 deserterede, og ca. 4.000 blev taget til fange.

I foredraget vil René Rasmussen fortælle om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse – og om de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.

Det tyske nederlag i krigen gav mulighed for, at sønderjyderne kunne stemme sig hjem til Danmark. Men hvor skulle den kommende grænse gå? Det blev ét af de mest omdiskuterede spørgsmål i Danmarks historie.

Entré: 25,- kr. Gratis adgang for medlemmer af Horsens Kulturhistoriske Forening.

Det vil være muligt at købe et lille udvalg af foredragsholderens bøger til en særligt favorabel pris.

Én af Danmarks førende eksperter i Første Verdenskrigs historie, Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet, har i Grænseforeningens tidsskrift “Grænsen” s. 6-7 anmeldt bogen “Fra Vestergade til Vestfronten. Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.

Anmelderen skriver bl.a.: “En stor bog i fornemt udstyr med talrige billeder, men også masseraf velskrevet tekst. De tre forfattere kan være stolte af resultatet afderes arbejde. At læseren er i vidende hænder, er der heller ingentvivl om: Her er tale om grundigt arbejde, hvor der er gravet dybt iaviser, biblioteker og (endda private) arkiver.Som helhed er bogen et flot eksempel på, hvor detaljeret et indblik i den menneskelige tilværelse for hundrede år siden det er muligt at grave frem, selv når man er langt fra magtens centre.”

Bogen er på 476 meget velillustrerede sider i stort format. Første oplag på 600 eksemplarer blev revet væk. Derfor er den lige kommet i et nyt og revideret oplag. Den kan købes hos Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv for 250,- kr. + forsendelse.

Vi vil gerne her fra hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk ønske Toftlund Lokalhistoriske Forening tillykke med det flotte resultat.

Vi vil samtidig gerne opfordre andre Lokalhistoriske Foreninger til at tage udfordringen op. Der ligger mange gode og spændende historier derude og venter på at blive skrevet.

/RR

Die Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte lädt zum Vortrag ein am Donnerstag der 15. Februar um 19:00 Uhr im Europasaal im Flensburger Rathaus, Rathausplatz 1, Flensburg.

Der Historiker und Kurator im Schloss Sonderburg (Museum Sønderjylland) spricht über das Thema:

“Nordschleswiger und Flensburger im Ersten Weltkrieg 1914-1918.”

Alle sind willkommen!

Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.

Der er ret roligt på fronterne i denne tid. Denne gang handler det derfor navnlig om politiske forhold på hjemmefronten i de forskellige lande. I Storbritannien er der mistillid mellem regering og hærledelse. De italienske udsigter til landgevinst efter krigen så dystre ud, især hvis en eventuel fredsslutning skulle følge Wilsons 14 punkter, der forudsatte, at nationalitetsprincippet skulle være bestemmende for grænsedragninger efter krigen. En opsplitning af Østrig-Ungarn i et antal selvstændige stater, ville ikke efterlade mange bidder til Italien. Fredsforhandlingerne i Brest-Litowsk mellem Tyskland og den bolsjevikkiske ledelse af det post-revolutionære Rusland udvikler sig til en rodet affære. Centralmagterne vil fastholde kontrol med fødevare- og råstofproducerende områder af det tidligere Zar-rige. Oprettelsen af en Ukrainsk lydstat på områder, som polakker betragtede som polske, kunne desuden medføre utilfredshed i de store polske mindretal i den tyske og østrig-ungarske hær.

Forlaget har besluttet at trykke et nyt oplag af Martin Bo Nørregård og René Rasmussens bog “Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent”.

Bogen, der handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet, udkom 1. november 2017.

Den må have ligget under mange juletræer, for blot tre måneder senere var næsten hele første oplag væk!

Nu har forlaget, Historisk Samfund for Sønderjylland, besluttet at trykke et 2. oplag.

Bogen kan allerede nu bestilles hos boghandlere eller direkte hos forlaget. Den koster 149,- kr (vejl.).

“En rystende, men fremragende beretning” skriver historie-online.dk

Forfatterne forsøger ved hjælp af tysk, fransk og sønderjysk kildemateriale, et meget stort fotomateriale og helt nytegnede kort at komme så tæt på begivenhederne som muligt og besvare spørgsmålene:

Hvad skete der egentlig i skyttegravene ved Moulin den 6. juni 1915?

Hvad var baggrunden for angrebet og hvordan forløb kampene?

Hvorfor gik et så galt?

Mere end 100 soldater fra Sønderjylland mistede livet denne ene dag – herunder ikke færre end tre par brødre: Hans og Karl Baller fra Sønderborg; Andreas og Otto Schwarz fra Broager og Hinrich og August Hansen fra Als.

Vi er helt tæt på begivenhederne, når forfatterne lader de sønderjyske soldater selv komme til orde. Men forfatterne bevarer hele tiden overblikket over kampenes overordnede forløb ved at holde de talrige øjenvidneskildringer op mod franske og tyske hærberetninger.

Øjenvidneskildringer fra bogen:

“Frygtelig ser skyttegravene ud. Her rager et gevær op, dér en arm, dér en fod. Der findes ikke en håndsbredde jord, der ikke er oversået med granatsplinter.” (Wilhelm Jürgensen, løjtnant)

“Med ét kom kammeraten Lorenz Peter Jørgensen fra Skovby i Vedsted Sogn løbende ind i dækningsrummet fra skyttegraven med rædslen malet i sit ansigt og råbte skrækslagen: ‘De kommer! De kommer!’ Med den sidste stavelse på læben styrtede han død om på trappen, ramt i baghovedet af en geværkugle, som trængte ud gennem panden.“ (Hans Petersen, 1. kompagni)

“Løjtnant Hans Baller, som havde ført 9. kompagni frem til afløsning, forsvarede sig stående på brystværnet med sit blankvåben mod den sorte fjende, indtil han sank bagover, ned i graven.” (Kaptajn Kosegartens beskrivelse af Hans Ballers død).

“Der var ikke mere tale om at skyde. Hurtigt drejede jeg mit gevær og slog med kolben. De blev mig imidlertid for mange; 5-6 mand fór løs på mig, og jeg måtte flygte efter at have slået et par ned.” (Anonym øjenvidneskildring i et feltpostbrev)

“Blodet flød i stride strømme, det så ud som i et slagteri.” (Karl Klemmensen, sanitetssoldat)

“Man er nødt til selv at have mærket lugten af denne mere end én kilometer lange, menneskelige massegrav, før man kan forstå den voldsomme kvalme, der overvælder én. Åh! Hvor var den afskyelig og gennemtrængende, denne lugt af slagmark; den gennemtrænger én; påvirker én; forfølger én; forgifter éns krop og sjæl!” (Fernand Basty, fransk løjtnant, om det syn, der mødte ham, da han inspicerede de erobrede tyske skyttegrave).

Martin Bo Nørregård og René Rasmussens bog: “Den sorte Dag ved Moulin” er blevet anmeldt på www.historie-online.dk

Bogen handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet.

Anmelderen skriver bl.a.:

”Den sorte dag ved Moulin-sous-Touvant” er en rystende, men fremragende beretning om junikampene i Frankrig 1915, der kostede helt ubeskriveligt mange dansksindede sønderjyder livet.”

“De to historikere har stillet sig selv en række spørgsmål: Hvad skete der egentlig den 6. juni 1915 ved Moulin? Hvordan forløb kampene? Hvorfor gik det så galt? Hvilke kildematerialer har vi? Bogen giver grundige svar – og kildematerialerne, der flittigt benyttes bogen igennem, består af danske feltpostbreve, uddrag af dagbøger og erindringer samt inddragelse af såvel fransk som tysk kildemateriale.

“Bogen er gennemillustreret med både kort og fotografier. Det hele er af så fin en kvalitet, at den virkelig kan varmt anbefales.”

“Det hele bringer læseren utrolig tæt på kampene. Vi er med i skyttegravene, i sommerheden, i mudderet, i kampene, i myrderierne. Uden at forfatterne på nogen måde svælger i død og ødelæggelse. De skriver nøgternt – ofte lader de kilderne tale for sig selv. Og de skriver godt de to forfattere.”

Bogen er på 72 rigt illustrerede sider og koster 148,- kr. Køb den i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

Martin Bo Nørregård og René Rasmussens bog “Den sorte dag ved Moulin – 6. juni 1915”, der udkom 1. november 2017, er nu tæt ved at være udsolgt.

Bogen handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet, nemlig kampene ved Moulin-sous-Touvent den 6. juni 1915. Her faldt over 100 sønderjyder på det samme korte frontafsnit.

Forfatterne undersøger på grundlag af tysk, fransk og sønderjysk kildemateriale, hvad der egentlig skete denne blodige dag.

Bogen er gennemillustreret med en overdådighed af fotos og kort fra sønderjyske og private samlinger, de fleste fra Moulin-fronten i 1915, og der er desuden talrige portrætter af de faldne.

Køb den i boghandelen eller direkte hos forlaget her

Læs JydskeVestkystens omtale her

Forlaget skriver:

Jeg rystede over hele kroppen, så jeg havde svært ved lade geværet. Foroverbøjede med lange bajonetter på geværet kom de gulbrune skikkelser styrtende over imod os. I hundredvis blev de mejet ned af vore granater, som hyllede dem ind i en sky af krudtrøg og svovldamp.

Sådan beskriver sønderjyden Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager situationen, da franske tropper den 6. juni 1915 midt på formiddagen angreb på frontafsnittet ved Moulin-sous-Touvent i Picardiet i Nordfrankrig. Da var en stor del af de mere end hundrede sønderjyder, der faldt denne dag ved Moulin, formodentlig allerede døde i den morderiske trommeild, der var gået forud for stormen.

Ingen anden dag i noget andet slag under hele Første Verdenskrig kostede så mange sønderjyder livet. Kampene i juni 1915 ved Moulin-sous-Touvent hører – set med sønderjyske øjne – til krigens blodigste. Mindst 104 fra Sønderjylland mistede livet den dag.

Og netop slaget på denne sorte dag bliver nu beskrevet indgående i en ny bog. Initiativtagerne til hjemmesiden https://denstorekrig1914-1918.dk har plukket dagen ved vestfronten ud, en strækning på ca 1 km nord for landsbyen Moulin, hvor franskmændene angreb. Det var dagen, hvor flest sønderjyder blev dræbt.

Det er med afstand den værste dag i 1. verdenskrig, set fra et sønderjysk synspunkt. Derfor er det også interessant gå helt tæt på netop denne dag, fortæller René Rasmussen, Museum Sønderjylland, som sammen med Martin Bo Nørregård, Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, har skrevet bogen med titlen ”Den sorte dag ved Moulin”, der udkommer i 1. november. For hvad skete der egentlig den 6. juni 1915 ved Moulin? Hvordan forløb kampene? Og hvorfor gik det så galt?

Forfatterne viser i bogen, hvor tæt man kan komme på et enkelt slag i Den store Krig på grundlag af et dansksproget kildemateriale i form af feltpost, dagbøger og erindringer og med inddragelse af tysk og fransk kildemateriale.

Bustur med Historiske Dage – Rejser 11.-13. maj og 5.-7. oktober.

Selvom Sønderjylland stort set undgik egentlige krigshandlinger, har krigen alligevel sat mange spor. Både mentalt, hvor tiden under tysk styre og mindet om en bedstefar, der faldt i krigen, fortsat er levende hos mange sønderjyder, og fysisk rundt om i landskabet.

Hver eneste sogn har sit mindesmærke over de faldne, ligesom der findes rester af store militæranlæg: betonanlæg fra forsvarsværket Sikringsstilling Nord på tværs af det nordlige Sønderjylland, og zeppelinbasen i Tønder med en omtrent intakt flyhangar og fundamenterne af de gigantiske zeppelinhaller.

Se mere om den spændende bustur her (klik på linket neden for)

På sporet af første verdenskrig

A.P. Møller fra Sønderborg var krigsfange i Rusland

Fangelejren i Novo Nikolajewsk hørte til de mest berygtede Fangelejre i Sibirien. Kommandanten var haard og umenneskelig, saa vel overfor det russiske Bevogtningsmandskab som overfor Krigsfangerne. Alle rystede for ham.

De sanitære og hygiejniske Forhold i denne store Fangelejr, der rummede 5-6000 Krigsfanger ad Gangen, var frygtelige. Sygebarakken eller Lasarettet kaldtes blandt Krigsfangerne aldrig andet end Dødsbarakken. Der var ikke mange af de Syge, som blev indlagt her, som kom levende ud igen.

I Vinteren 1917-18 udbrød der i Fangelejrenen Tyfus­epidemi, vel nok nærmest foraarsaget af Sult. Da Kommandanten fik Melding om, at der var død 2 Fanger i Løbet af en Nat, svarede han raat, at det var bare Skade, at det ikke var to Hundrede, saa var de dog væk. Han opnaaede ikke helt at faa sit Ønske opfyldt, men i denne Vinter døde der dog alene i denne ene Fangelejr ca. 10,000 Fanger. Der var ikke tale om at give de Døde Kister, de blev, saa snart Døden var indtraadt, lagt ud i Lighuset. Naar man Dagen efter skulde identificere dem , var de ofte saa tilredt af Rotter, at de var ukendelige.

Saa blev der paa Sletten udenfor Fangelejren hugget en Grav i den frosne Jord, og her blev Liget begravet. Naar der var Mulighed derfor, blev der paa Graven rejst et simpelt Trækors, men som oftest var de Krigsfanger, som forrettede Begravelsen, saa svage, apatiske og ligegyldige med det hele, at det som oftest blev undladt.

DSK-årbøger, 1941