Kategoriarkiv: Nyheder

16. august 1918. Ædegilde med konsekvenser

En unavngiven sønderjysk soldat fortæller om et ædegilde, der fik konsekvenser

Tyren var den stærkeste

Det var længe siden vi havde smagt rigtig varm Mad. Det var i August 1918. Vi var paa Tilbagetoget. Oulehy, Craonelle, Craonne, Vinterbjerget, Corbing, St. Errne. En prægtig naturskøn Egn, hvor mange Huse var saaledes indbygget i Bjergskraaningerne, saa der sparedes én Væg og der var ingen Grænser for, hvor langt de kunde udvide indad til.

Kosten bestod hovedsagelig af Brød og Konserves, saa vi længtes efter rigtig Gullaschkanonmad.

En Flok Infanterister havde først Held med sig. Af en Drift Kreaturer forvildede sig en ung Kvie ud paa en Skraaning og rutschede ned paa Taget af et Hus, og derfra ned paa Jorden. En Kugle for Panden — og Infanteristerne levede højt.

Et Par Dage senere smilede Lykken ogsaa til os.

En ung Tyr forvildede sig hen i Nærheden af vor Bunker. Vi fik den lokket et passende Sted hen, hvor den fik sin Bekomst. Og da vi var saa heldige at have en Slagter iblandt os, varede det ikke længe, før Kalorius var parteret og store Stykker af den kommet i Gryden.

Det var svært at vente, indtil Kødet var kogt færdigt og i Mellemtiden væddede vi om, hvem der kunde spise mest, alt imens liflige Dufte fra Gryden kildrede os i Næ­sen.

Endelig!

Og nu holdtes der en Kalas, som jeg aldrig før eller siden har været med til.

Vi spiste ikke, nej, vi aad, fraadsede i det frisk slagtede, varme Kød.

Og Straffen lod ikke vente paa sig Det franske Artilleri nærmede sig og her og der slog en Granat ned, saa vi maatte ned i Bunkeren. Den var sikker nok med 20 Meter Dækning paa, saa vi var ikke ængstlige for det.

Men der var andre Ting, der efterhaanden fik os til at blive ængstelige. De store Dimensioner ny slagtet friskt Kød begyndte at gøre sig gældende. Det rumsterede fælt i Maven, og vi saa medlidende til hverandre.

Hvad skulde det dog blive til.

Ovenpaa tordnede det franske Artilleri og hernede tordnede den unge Tyr.

Saa, nu kunde jeg ikke holde det længere. Jeg maatte op, koste hvad det vilde.

Men inden jeg naaede op til Jordens Overflade, var det sket. Jeg havde gjort Bukserne fulde.

Det var maaske ikke første Gang, men det var dog saa længe siden, at jeg ikke huskede det.

Men Tyren blev alligevel den stærkeste, den overman­dede os alle sammen og fik Hævn for sin tidlige og voldsomme Død.

DSK-årbøger, 1941

14. august 1918. “Pak kufferten, Augusta!” Tyske soldater ønsker kejseren væk!

Christian Andersen, Maarbæk pr. Bedsted Lø gjorde krigstjeneste som feldwebel i et ”flyvende batteri”

Sidst paa Vinteren 1917-18 kom jeg for anden Gang til Vestfronten. Jeg blev som „ etatsmæssig “ Feldwebel tildelt et Batteri med langtrækkende 10 cm.s Kanoner. Vi var ikke tildelt nogen bestemt Hærgruppe, men blev som flyvende Batteri sat ind forskellige Steder.

Først i Juli kom vi til Champagne, hvor Tyskerne havde planlagt et sidste desperat Forsøg paa at gennembryde Fronten mellem Reims og Verdun.

Der var trukket ca. 400 Batterier af alle Kalibre sammen paa et meget smalt Frontafsnit.

Offensiven indlededes den 15. Juli Kl. 1 om Natten med en mægtig Trommeild. Den blev en oplagt Fiasko. Allerede ved Middagstid var de tyske Tropper trængt tilbage til deres Udgangsstillinger, enkelte Steder endnu længere. Vort Batteri mistede Føreren og endnu en Officer, men fik Ordre til at blive i Stillingen i tre Dage uden Hensyn til Tab, for at dække Tilbagetoget for Infanteriet.

Natten mellem den 18. og 19. Juli blev vi saa trukket nogle Kilometer tilbage, og da dette var tilendebragt, fik jeg bevilget en fire Ugers Rekreationsorlov.

Om Aftenen den 23. Juli forlod jeg saa Lejren i Champagne, hvor vi havde Kvarter, og rejste med Tog fra Monthois til den fransk-belgiske Grænse. Herfra gik der Orlovstog til Tyskland. Paa Mellemstationerne i Frankrig var der fuldt af Militær af alle Vaabenarter, mest Folk, der forgæves søgte efter deres Afdelinger.

Efterhaanden fyldtes ogsaa vort Tog af disse Nomader, og af deres Samtaler kunde man godt danne sig et Billede af Stemningen bag ved Fronten. „Lieber ein Ende mit Schrecken als ein Schrecken ohne Ende“ var det almindelige Omkvæd, dog hørte man ogsaa jævnlig Vendingen „Augusta, pack den Koffer, wir mussen reisen”, en Hentydning til, at man ønskede det tyske Kejserhus fjernet.

Det blev mig efterhaanden klart: Tyskland stod ikke blot foran det militære Nederlag, men ogsaa foran et politisk Sammenbrud. Den stramme tyske Disciplin havde faaet et alvorligt Knæk.

Paa Godsbanegaarden i Aachen f. Eks. forlod alle vi otte Mand fra min Kupé Orlovstoget, som vi skulde have benyttet til Hamborg, entrede en Sporvogn og kørte til Hovedbanegaarden, hvor vi trods Togpersonalets energiske Protester tog D-Toget Køln-Hamborg, for paa den Maade at komme en halv Dag tidligere hjem.

Hjemme fortalte mine Forældre mig, at H. P. Hanssen fornylig havde været paa Besøg der i Byen, hvor han havde haft en Sammenkomst med Egnens ledende Mænd. Han havde over for dem givet Udtryk for den Opfattelse, at Tysklands Sammenbrud var nært forestaaende, og at der dermed vilde være skabt Betingelse for en Opfyldelse af Pragfredens § 5 vedrørende en Folkeafstemning i det nordlige Slesvig.

Dette i Forbindelse med mine Indtryk fra Hjemrejsen bevirkede, at jeg besluttede at gaa over Grænsen til Danmark i Stedet for at vende tilbage til Fronten.

Nu var jeg imidlertid ganske ukendt med Egnen og Forholdene oppe ved Grænsen. Jeg havde ingen Slægtninge eller Bekendte deroppe, der kunne hjælpe mig til rette. Under min Orlov traf jeg saa en Dag tilfældigt sammen med en Kammerat fra min Neu-Breisach-Tid, han var paa Grund af Krigsskade kommet hjem og var Gaard- bestyrer for en Søster i Tiset; hun var Krigsenke og boede ikke langt fra Grænsen ved Gjelsbro.

Ham betroede jeg mig til, og vi blev saa enige om, at jeg skulde komme over til ham, naar min Orlov var udløbet, saa skulde han nok hjælpe mig.

Det blev saa bestemt, at jeg skulde komme Lørdag den 23. August med sidste Aftentog fra Toftlund. Jeg havde stemplede og underskrevne Papirer nok in blanco, saa jeg kunde rejse, hvor og hvorhen jeg vilde.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1950

Trailer til filmen: “I krig og kærlighed”

Den danske storfilm “I krig og kærlighed” har premiere til efteråret 2018. Den er produceret af Fridhtjof Film.

Det er den første spillefilm om Sønderjylland og sønderjyder i Første Verdenskrig.

Filmselskabet skriver om filmen:

“Da Esben deserterer fra krigen, er det for at blive forenet med sin elskede kone Kirstine og deres søn Karl efter 3 år. Men alt er ændret i hans fravær… Den charmerende tyske officer Gerhard bejler kraftigt til Kirstines hjerte og rollen som familiefar. Esben må sætte alt ind for overlevelse, kærligheden og at redde familien.
I Krig & Kærlighed er et episk og rørende kærlighedsdrama der finder sted under 1. Verdenskrig og er baseret på virkelige hændelser.”

Se mere om filmen på Fridthjof films hjemmeside

Anmeldelse: Karsten Skov: “Enkeland”

Louise Klinge, historiker, formidlingsmedarbejder ved Christiansfeld Centret og medarbejder ved denne hjemmeside siden 2014, anmelder Karsten Skovs nyeste roman.

”Enkeland” er den seneste roman af forfatter Karsten Skov fra Sønderborg. Bogen er fortællingen om den dansksindede kvinde Sille Laukam, hendes mand Traugott og deres to børn fra Broagerland i perioden november 1916 – marts 1918.

I vinteren 1916 sker det familien har frygtet, Traugott bliver indkaldt til tysk krigstjeneste. Herefter foregår handlingsforløbet dels i skyttegravene i Frankrig, dels på familiens hjemegn på Broagerland.

For ikke at spolere læseoplevelsen, vil jeg forsøge ikke at røbe for meget af handlingen. Bogen er nemlig spækket af uventede drejninger og overraskende forløb, der både får læseren til at trække på smilebåndet og knibe en tåre væk i øjenkrogen.

En stor del af bogen omhandler forholdet mellem tysk og dansk og om den preussiske stats tvangsfjernelse af dansksindede familiers børn, så de kan blive gode tyske borgere. Vinklen i romanen er dansk, men forfatteren giver dog også plads til tyske synspunkter. Her benytter Karsten Skov sin ret til kunstneriske frihed, der er tilladt i skønlitteratur, og blander forskellige tidsperioder sammen i sin fortælling. Det stærke forsøg på fortyskning, der beskrives i romanen, foregik nemlig hovedsagelig i årene lige omkring 1900 og ikke under Første Verdenskrig.

Men det fungerer fint i fortællingen, især fordi forfatteren i sit efterord, gør det meget klart for læseren, at bogen er ren fiktion inspireret af virkelige hændelser fra forskellige tidsperioder.

Udover temaet om konflikten mellem dansksindede og tysksindede, beskrives det tabu, der var forbundet med at blive gravid uden for ægteskab. Men vi oplever også teglværksmiljøet mellem Egernsund og Sønderborg, krigens rædsler, jalousidrama, sorg og ikke mindst det stærke bånd kan eksistere via blodet.

Det almene liv på hjemmefronten i Sønderjylland kunne til gengæld godt have fyldt mere i bogen. Når hjemmefronten endelig bliver beskrevet, bliver især ernærings- og mangelsituationen i Sønderjylland beskrevet væsentligt bedre, end den reelt var i denne periode.

Det er ærgerligt, for der ville ikke have været noget tabt i historien, hvis denne del af fortællingen havde været tættere virkeligheden.

Ikke desto mindre kan bogen varmt anbefales. Man kommer virkelig under huden på de forskellige personer og bliver grebet af fortællingen ligesom ens sympati for de forskellige karakterer skifter gennem historien.

Louise Klinge

3. juli 1918. K. Tastesen: Forreste skyttegrav kun 15 meter fra englænderne

Füsilier K. Tastesen gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 59, der i foråret 1918 kom til Vestfronten.

Nu havde vi Ro til om Morgenen, men kunde ikke sove, da Kanonerne buldrede hele Tiden. Dagen efter fik vi at vide, at vi skulde ud i den forreste Ildlinje. Den 2. Juli om Natten blev vi afløst og skulde ud i den forreste Linje.

Vi kom over en Bane, som gik fra Boly til Armentieres, og kom ud i en Løbegrav, som gik i Zig-Zag ud til Ildlinjen. Jeg kom i den forreste Skyttegrav, kun 15 Meter fra Englænderne. Disse havde rimeligvis opdaget, at der var Afløsning, da de skød temmelig ondartet hele Natten.

Vi stod paa Vagt allesammen med Fingeren paa Aftrækkeren, saa der var ingen, der fik Lov til at sove. Englænderne kunde jo med et Par Spring være ovre hos os, og desuden var der fuldt af Granathuller, som de kunde benytte til at dække sig i.

Om Natten blev hele Tiden afskudt Lysbomber, saa der var omtrent lige saa lyst som om Dagen. Straks om Morgenen blev vi angreben af smaa Patrouiller, som dog hurtigt blev tilbagevist uden noget særligt Tab fra vor Side. Om Dagen var det fuldstændig roligt.

Englænderne vinkede over til os, men vi var jo ny derude, og ikke rigtig kendt med Forholdene.

Længere hen paa Dagen blev vi lidt mere fortrolige og stod op og talte med dem, og tilsidst endte det med, at nogle af dem kom over til os, og vi gik over til dem og talte med dem i det fineste Venskab. Vi aftalte saa med dem, at vi om Aftenen skulde afskyde Lyskugler paa forkerte Steder, saa at de kunde skyde bag ved Linjerne. Artilleriet skød nemlig kun om Natten.

Det var jo unødvendig helt at ødelægge hinanden for de tre Dage, vi skulde være der, men naar Officererne stod ved Siden af, var vi jo nødt til at gøre vor Pligt. Vi skulde kun være der tre Dage ad Gangen, da vi ikke kunde undvære Søvn længere

Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

To desertører fra Felsted-egnen skjuler sig derhjemme

Det kommende spillefilmsdrama “I krig og kærlighed” handler om en desertør, der skjuler sig i Sønderjylland.

Det var faktisk slet ikke så usædvanligt, som man skulle tro  –  selvom virkeligheden nu sjældent formede sig som et storladent filmdrama.

På Felstedmark skjulte hele to desertører sig hjemme på hver sin ejendom!

De to mænd var Verner Petersen og Christian Christiansen. Verner Petersen interviewes her til Sprogforeningens Almanak 1935.

Mange sorgfyldte og vemodige Tanker er i denne Vinter vendt de tyve Aar tilbage til 1914, da Krigen brød ud, og den første tunge Krigsvinter holdt sit Indtog i vor  Hjemstavn. Der er i Tankerne — som i Bladene — dvælet ved den Sorg og Ulykke, der for tyve Aar siden med Verdenskrigen brød ind over Nordslesvig, som over hele den krigshærgede Verden.

Man har tillige opfrisket Mindet om, hvor svært det var for de danske  Nordslesvigere at drage i Krig Ansigt til Ansigt med en Begejstring, de ikke kunde tage Del i, og derude ved Fronterne satte Livet i Vove for en Sag, der ikke var deres.

Næsten alle fulgte de Pligtens trange Vej ud til det uvisse, og deres Pligttroskab og Loyalitet maatte vore nationale Modstandere Gang paa Gang anerkende.

Men der var som bekendt nogle, der ikke vilde eller kunde følge deres Kammerater ud til Skyttegravene og den Død, der lurede derude. Hvilke Grunde de har haft, ved vi ikke. Naar det gælder Livet, har vi ingen Ret til at spørge, da maa enhver følge sin Samvittigheds Bud.

Der var dem, der flygtede over Grænsen til Danmark og derved løb den Risiko aldrig at kunne komme tilbage til deres Hjem og Kære.

Andre gjorde en Ulykke paa sig selv: skød sig i Benene, brækkede en Arm eller huggede et Par Fingre af, for at blive erklæret for uanvendelig til Krigstjeneste og derved faa Lov at blive hjemme.

Nogle ganske faa lykkedes det at holde sig skjult hjemme. De maatte leve som Fanger i deres Hjem, skjule sig paa et Loft eller i en Lade for ikke at blive opdaget, og her mellem fire Vagge — en enkelt endog i en tilmuret Svinesti — friste en kummerlig Tilvarelse Maaneder igennem, til den lange Krig endelig ebbede ud.

Paa Felsted Mark lever to Landmand, der paa denne Maade undgik Skyttegravenes Rædsler. Men, fortæller de, naar de en sjælden Gang mindes den uhyggelige Tid: det var næsten værre at holde Ensomheden ud og Frygten for at blive opdaget, end det kan have været ude ved Fronten!

Vi sidder i en lille sønderjydsk Bondestue hos den ene af dem, Verner Petersen. Paa Væggene hanger Gengivelser af Erik Henningsens og Otto Baches kendte Billeder og fortæller den Fremmede om Beboernes danske Sindelag.

Verner Petersen, der nu har overtaget Gaarden efter sin Fader, blev i September 1917 som 18-aarig indkaldt til Garnisonen i Slesvig, og efter godt en Maaneds Uddannelse her skulde hans Kompagni sendes til Fronten.

Men Verner Petersen, der var sine Forældres eneste Barn, og hvis Mor laa alvorligt syg, vilde ikke ud til Frontlivets Rædsler og Farer.

— Jeg var fast besluttet paa at flygte, fortæller han, og da jeg ikke kunde faa Orlov, inden vi skulde af Sted, lykkedes det mig at faa fat i et Sæt gammelt Tøj, som jeg ombyttede med Uniformen, og i hvilket jeg flygtede hjem til mine Forældre her.

I et lille Værelse heroppe paa Loftet tilbragte jeg saa de 14 Maaneder, som Krigen endnu varede. Først kort for Julen 1918 turde jeg vove mig ud ved højlys Dag.

— Hvordan fik De den lange Tid til at gaa?

— Jeg læste alt, hvad vi havde af Læsning her i Huset, og hvad mine Forældre kunde skaffe mig, uden at det vakte Opsigt, for ingen maatte jo vide, at jeg befandt mig hjemme. Naar jeg ikke havde mere at læse, lavede jeg Husflidsarbejde, bandt Bøger ind og skar Løvsavsgenstande.

Kun sjældent vovede jeg mig ned i Stuerne om Dagen, men om Natten gik jeg ud, sneg mig over Markerne, langs Hegnene, for frisk Luft og lidt Bevægelse skulde et Menneske, der som jeg var Vant til at færdes ude den hele Dag, jo nødvendigvis have.

Pudsigt nok at tænke sig, at paa samme Tid har en af mine Kammerater, en Søn fra Gaarden, De ser derovre, Gdr. Christiansen hedder han, sneget sig rundt her om Natten. Men hvor forsigtige vi har været, vil De forstaa deraf, at vi aldrig har set hinanden paa vore natlige Udflugter.

Et Par Maaneder før jeg flygtede, var han kommet hjem fra Fronten paa Orlov og vilde ikke derud igen. Han skjulte sig i Laden i en gammel Svinesti, der blev muret til og omgardet med Halm, saa den ikke kunde ses. Her holdt han ud, til Krigen var forbi. Først da fik vi at vide, at vi begge havde fristet samme Kaar i over et Aar.

— Var De ofte i Fare for at blive opdaget?

— Chr. Christiansen var det tit, fordi Myndighederne jo vidste, at han havde været hjemme paa Orlov. Gentagne Gange kom der Gendarmer og Kriminalpoliti baade fra Flensborg og Hamborg for at søge efter ham. De gennemsøgte hele Gaarden, men det lykkedes dem aldrig at finde ham. Gendarmerne vadede i Halmen omkring hans Hule, og hans Forældre og Søskende var ved at forgaa af Spænding og Angst, men hver Gang maatte de Fremmede drage bort med uforrettet Sag.

For mit eget Vedkommende var Tilfældet det, at man troede, jeg var flygtet over Grænsen — op til Danmark, hvilken Antagelse mine Forældre maatte bekræfte baade overfor Myndighederne og Naboerne, ligesom de maatte fortælle, at de havde modtaget Brev fra mig fra Danmark.

Gendarmen i Felsted indfandt sig her allerede Dagen efter, at jeg var flygtet, men mine Forældre bedyrede, at de intet havde set til mig, og Gendarmen, der iøvrigt var en flink Mand og vidste, at min Mor laa syg, nøjedes med at bede min Far sige til mig, hvis jeg kom hjem, at jeg skulde melde mig til ham, saa skulde min Flugt ikke blive straffet saa haardt.
Han fandt det dog mest sandsynligt, kunde min Far forstaa, at jeg havde været sammen med et Par andre af mit Kompagni, om hvem man vidste, at de om Natten var vadet over Grænsen i Vesterhavet og lykkeligt naaet til Danmark, og vi hørte ikke mere til Gendarmen.

Men en Dag lige for Høsten 1918 kunde det alligevel nær være gaaet galt for mig. Jeg havde været letsindig og var gaaet ned i Loen, efter at jeg havde overbevist mig om, at alle Døre ud til Vejen var lukket.

Kun ud til Haven stod en Dør aaben. Da pludselig viser der sig i denne Dør en Underofficer!

Jeg blev som lamslaaet af Skræk ved Synet af ham og tænkte: Nu er Spillet ude! Stor blev derfor min Glade, da jeg forstod, at han udelukkende var kommet for at tigge sig lidt Kød og Æg til. Han var fra Hamborg, men gjorde Tjeneste i Aabenraa og skulde nu hjem paa Orlov. Hans Kone og Børn sultede, og nu bad han om nogle Levnedsmidler til at tage med hjem til dem. Jeg skyndte mig ned i Kælderen efter et godt Stykke Kød til ham og ud i Hønsegaarden efter nogle Æg. Underofficeren blev lykkelig og vandrede af med sin fyldte Kurv.

Faren var drevet over for denne Gang, og jeg tog mig bedre i Agt derefter og holdt mig oppe paa Loftet.

— De blev vel utaalmodig, efterhaanden som Krigen trak ud?

— Det kunde til Nød gaa om Vinteren, hvor Mørket jo gav mig større Chancer for at slippe ud end om Sommeren, men i de lange, lyse Sommer var det forfærdeligt ikke at kunne komme ud, og Tiden faldt mig derfor dobbelt lang. Det, der holdt mig oppe — og for Resten holdt Modet oppe hos os alle sammen — var Haabet om og Troen paa, at det vilde gaa til den rette Side med Krigen, saa vi, naar den engang var forbi, kunde komme tilbage til Danmark.

— Hvor mange vidste, at De holdt Dem skjult her?

— Kun mine Forældre og vor Pige, der havde lovet ikke at røbe os. Andre Mennesker end disse tre — og saa Underofficeren! — talte jeg ikke med i de fjorten Maaneder og saa næsten heller ikke andre, idet jeg jo ikke turde nærme mig Vinduet af Frygt for at blive set. Vore Naboer og Familien, troede, jeg var i Danmark.

— De blev ikke syg under Fangenskabet?

— Nej, men jeg gik i en skrækkelig Angst for at blive det og dermed blive opdaget. Chr. Christiansen derimod fik Lungebetændelse af Opholdet i Svinestien. Hans Fader tog ned til en Læge i Graasten og satte ham ind i Sagen. Han fik nogle Flasker Medicin med hjem, og Sønnen kom sig, endskønt han ogsaa under sin Sygdom havde maattet tilbringe Dagene i den kolde og usunde Sti.

Chr. Christiansen var meget musikalsk og udfyldte Tiden med at fabrikere Violiner, men han turde kun sjældent spille paa dem af Frygt for at blive hørt af Fremmede.

— Hvordan var det atter at kunne færdes frit, da Krigen sluttede?

— Det var, hvor utroligt det end kan lyde, besværligt at vænne sig til det.

Vi var i vor Ensomhed blevet menneskesky, frygtsomme og mistænksomme. Der gik endnu nogen Tid efter Revolutionen, før jeg turde vove mig udenfor. Først i Dagene ind mod Jul gik jeg ud og lod mig se for Naboerne, for hvem Meddelelsen om mit hjemlige Fangenskab kom højst overraskende.

— De fortrød aldrig, at De ikke valgte Fronten frem for den afsondrede Tilværelse herhjemme?

— Jeg var jo fast besluttet paa at holde ud herhjemme …

Men hvis jeg i Dag paany havde Valget mellem Fronten og fjorten Maaneder heroppe paa Loftet, saa tror jeg, at jeg foretrak Skyttegravene, om jeg saa ogsaa vidste, det skulde blive min Død!

Verner Petersens to smaa, lyshaarede Piger leger i et Hjørne af Stuen. Nu og da ser de forundret og opmærksomt hen paa den fremmede Mand og deres Far, der sidder og taler om noget, de endnu ikke forstaar.

Tidsnok kan den Dag komme, da det gaar op for dem, hvad Krig er.

Og saa taler vi om den næste Krig …

Sprogforeningens Almanak 1935.

Rydningsdag i Sikringsstilling Nord den 30. juni

Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord skriver i sit seneste Nyhedsbrev bl.a.:

Den årlige rydningsdag nærmer sig med hastige skridt. Lørdag den 30. juni mødes vi kl. 8.30 ved Vojensvej 3, Torsbjerg, 6500 Vojens, hvor hovedopgaven bliver at tømme bunker nr. 244 for jord og opstille skilte, så offentligheden kan få adgang til den.

Tilmelding kan ske til Dan Obling på wolter@privat.dk eller
tlf. 20 49 08 05, men man er naturligvis meget velkommen til bare at møde op, hvad enten det er for at give en hånd med eller for blot at se, hvordan arbejdet skrider frem.

Der er tale om en observationsbunker med et stort mandskabsrum og et delvist sprængt observationsstade. Rummet har i loftet en skakt til periskop og midt i ydermuren et firkantet lyshul, der har kunnet lukkes med en metallåge, hvis hængsler endnu ses. I rummet findes to nicher, hvis oprindelige træbeklædning er delvist bevaret.

Bunkeren har to dækkede indgange, og adgang til observationsstadet sker gennem mandskabsrummet ad en trappe.

Stadet har formodentlig været udstyret med en panserkasse, som dog blev fjernet i de første år efter krigen på grund af sin metalværdi.
Oberservationsstadet befinder sig i en lille bakke 53 meter over havets overflade, men ikke ret højt over det omgivne landskab højde, der har et jævnt fald på omkring 10 meter frem til Vojens
cirka 8 km mod nord. Bunkeren lå cirka 350 m bag den forreste stilling, og dets hovedopgave har været at lede ilden fra det middelsvære batteri omtrent 400 m mod syd, hvis sprængte bunkers stadig kan ses.

Udsnit af det tyske stillingskort over Sikringsstilling Nord mellem Toftlund og Over Jerstal, ca. 1917. Midt i billedet ses bunker nr. 244 markeret med rødt, og skråt nedfor til højre det middelsvære batteri, hvis øjne bunkeren var, markeret med en blå pil. (Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord)

 

Nyt storværk om Første Verdenskrig i dansk litteratur

Historikeren Bjarne S. Bendtsen har i dette storværk sat sig for at redegøre for og analysere  krigens aftryk i dansk litteratur og kultur i tidsrummet 1914-1939 – og resultatet er særdeles vellykket!

Første Verdenskrig var også en total krig i litteratur, kultur og samfundsdebat i Danmark, både før krigsudbruddet, mens krigen rasede 1914-1918 og i de følgende tyve år.

For denne hjemmesides læsere vil det være væsentligt straks at få at vide, at Sønderjylland får en både meget fyldig og meget grundig behandling. Talrige sønderjyske bogudgivelser præsenteres, analyseres, refereres kortfattet og sættes ofte også ind i en større litteraturhistorisk ramme.Bendtsen behandler både skønlitteratur, erindringer og udgivne brevsamlinger, og vurderer kritisk autenticiteten og sammenholder med andre tyske eller britiske udgivelser.

Det er ganske imponerende, hvad forfatteren har været igennem at litteratur på området. Man savner kun ganske få titler.

Enhver, der har ambitioner om at beskæftige sig med Sønderjylland under Første Verdenskrig (og måske ikke mindst sønderjyders oplevelse af krigen), vil have meget stor gavn af at læse denne fremragende bog!

Bogen vil her på hjemmesiden få en mere fyldestgørende anmeldelse på et senere tidspunkt . Her skal blot lyde en varm anbefaling om at anskaffe sig dette fortrinlige værk.

RR

Bjarne S. Bendtsen: Mellem fronterne. Første Verdenskrigs aftryk i dansk litteratur og kultur 1914-1939. Forlaget Klim, 2018. 560 sider, 399,- kr.

Køb den i boghandelen eller direkte hos forlaget

FORLAGETS PRESSEMEDDELELSE

Første Verdenskrig ændrede verden og synet på verden omkring os.

Johs. V. Jensen skrev: ”… man ser med Krigens øjne nu og vil aldrig komme til at se anderledes.”

Og derfor var interessen for krigen enorm – selv i det neutrale Danmark. Gennem alle krigsårene fyldte den voldsomt meget i datidens medier som et både fascinerende og rædselsvækkende tema. Derpå svandt interessen brat. Efter våbenstilstanden var læserne verden over trætte af alt, hvad der angik krigen og dens rædsler, skrev en dansk forfatter og krigsdeltager senere. Sidst i tyverne dukkede emnet dog op igen med det store krigsbogsboom ført an af tyske Remarques Intet Nyt fra Vestfronten; et boom, der også rummede en håndfuld danske bøger, som dog ikke blev kommercielle successer.

Danmark befandt sig således i frontlinjen midt mellem de krigsførende magter under Første Verdenskrig – som neutralt land. Men det betød ikke, at den danske debat var neutral. Der blev skrevet og debatteret om krigen fra alle tænkelige vinkler, tegnet satiretegninger og skrevet digte, filmet og malet, aviserne og bladene var fyldte med krigsstof. Ud over selve krigsstoffet: våbnene, krigens gang, udviklingen på fronten, osv. debatteredes temaer som: tysk kultur versus fransk-engelsk civilisation. Eller tysk kultur som værn mod slavisk barbari, fransk dekadence og engelsk materialisme. Mange af disse ting havde en øjebliksaktuel karakter, som måske kan forklare, hvorfor krigen ikke fylder meget i den danske litteratur- og kulturhistorie i dag. Men alligevel er de i høj grad værd at se på, da de fortæller historien om krigens aftryk på en neutral småstat, der både geostrategisk, handelsmæssigt og kulturelt bogstavelig talt og i overført betydning befandt sig midt mellem de vigtigste krigsførende magter.

Krigen kom til at udgøre det store vandskel mellem de gode gamle dage og en usikker fremtid. Johs. V. Jensen nævnte også om dette aspekt i den citerede passage: ” … man vil altid huske den store Idyl før Krigens Udbrud ved Kontrastforholdet som et forsvundet Land, man aldrig kan vende tilbage til, selv om man endnu til Stadighed lever midt i det.” Dén oplevelse kom i høj grad til at præge mellemkrigstidens syn på verden og krigen, også i en dansk sammenhæng.

Ny bog om luftangrebet på Tønderbasen

Knud Jakobsen fra Sea War Museum Jutland i Thyborøn har skrevet en fin, lille bog om de britiske luftangreb på Luftskibsbasen i Tønder.

Forfatteren bag den fremragende bog om Jyllandsslaget og søkrigen i Nordsøen har begået endnu en bog, denne gang i væsentligt mindre format og med fokus på én enkelt begivenhed, nemlig det britiske luftangreb på Luftskibsbasen ved Tønder den 19. juli 1918.

Angrebet var verdenshistoriens første succesfulde hangarskibsbaserede luftangreb mod et mål på landjorden. Denne militære bedrift er derfor stadig genstand for stor interesse, ikke mindst i Storbritannien, hvor man omfatter begivenheden med stolthed.

Bogen er på 64 sider, velillustreret med mange fotos, de fleste dog ganske uden kildeangivelser.

En mere fyldig anmeldelse følger her på siden senere.

Bogens pris er 75,- kr.

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget, der kan kontaktes på nedenstående e-mail eller telefonnummer.

contact@seawarmuseum.dk

tlf. 40 43 38 08

Den sorte Dag ved Moulin anmeldt i Sønderjysk Månedsskrift

Bogen om sønderjydernes blodigste dag i Første Verdenskrig er anmeldt i det nyeste nummer af Sønderjysk Månedsskrift.

Anmelderen kalder det en lille, fin og rigt illustreret bog, der giver læseren et levende og detaljeret indblik i det barske og grufulde liv i de tyske skyttegrave ved Moulin-sous-Touvent.

“Bogen er ikke kun anbefalelsesværdig for dem, der interesserer sig for 1. Verdenskrig og krigens mange sønderjyske skæbner, men også for folk med mere almen historisk interesse.”

Bogen kan købes i boghandelen eller hos forlaget, Historisk Samfund for Sønderjylland.

Sønderjysk Månedsskrift 2018/4

 

Sommerferielæsning: Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent

Bogen om den blodigste dag i Første Verdenskrig – i hvert fald set fra et sønderjysk synspunkt!

Mere end 100 sønderjyder faldt denne ene dag. I alt faldt over 6.000 sønderjyder i den mere end 1.500 dage lange krig.

Historikerne Martin Bo Nørregård og René Rasmussen beskriver i den meget velillustrerede bog baggrunden for slaget og kampenes forløb. Det sker på baggrund af både franske og tyske militære kilder samt et væld af øjenvidneskildringer fra de sønderjyske soldater, der var med.

Bogen indeholder både samtidige og helt nytegnede kort, masser af samtidige fotos fra skyttegravene ved Moulin-sous-Touvent og portrætter af sønderjyske soldater, og den rummer desuden en liste over data på de sønderjyder, der faldt denne dag.

Pressen skrev bl.a.:

“… en imponerende lille bog.”

“Som læser er man helt tæt på begivenhederne på slagmarken og er med helt nede i skyttegravene hos soldaterne.”

“Giver et fremragende overblik over selve slaget og i nogle af de skæbner, som tog del i det.”

“Bogen er let at læse og fordrer ikke det store kendskab til krigen”

“Kan også bruges af slægtsforskere”

“Yderst levende skrevet … En spændende og absolut læseværdig bog … den kan anbefales på  det varmeste”.

“Bogen er ikke kun anbefalelsesværdig for dem, der interesserer sig for 1. Verdenskrig og krigens mange sønderjyske skæbner, men også for folk med mere almen historisk interesse.”

Køb den i boghandlen eller direkte hos forlaget!

https://www.hssdj.dk/butik/boeger/den-sorte-dag-ved-moulin

Se anmeldelser neden for.

Siden Saxo

Anmeldelse i “Siden Saxo” 1/2018

Alt om Historie

Alt om Historie 7/2018

Våbenhistorisk Tidsskrift

Våbenhistorisk Tidsskrift 1/2018

Chakoten

Chakoten 3/2018

Sønderjysk Månedsskrift

Sønderjysk Månedsskrift 4/2018
Første oplag blev udsolgt på under tre måneder. Andet oplag er nu halvvejs væk.

 

Ny bog om 84’eren Nikolaus Andresen

Hvordan kan man bringe liv til en samling gamle feltpostbreve og dagbøger, så personen bag dem står lyslevende for en moderne læsers øjne?

Det giver Frank Meier et bud på i bogen “Nikolaus Andresen (1884-1915) und seine Zeit. Eine historische Biographie.”

Bogen er netop udkommet i april 2018 på BoD – Books on Demand, Norderstedt. Den er et meget vellykket eksempel på, hvordan man ved at inddrage en række andre kilder og baggrundslitteratur kan skrive en spændende og vedkommende bog på baggrund af en slægtnings efterladte breve og papirer.

Nikolaus Andresen var bror til forfatterens bedstefar. Han blev født i Scheggerott (Skæggerød) i Angel (Sydslesvig) og voksede op i det nærliggende Ulsnis (Ulsnæs) ved Slien. Moderen Anna Christine f. Petersen stammede fra Nordslesvig (Tønder).

Nikolaus Andresen uddannede sig til gymnasielærer, før han som 28-årig aftjente sin værnepligt som såkaldt étårig frivillig (“Einjährigfreiwilliger”) ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 på Duborg Kasernen i Flensborg i 1913.

Ved krigsudbruddet blev han indkaldt til Infanterie-Regiment “von Manstein” Nr. 84 som officersstedfortræder (senere reserveløjtnant) og gjorde krigen med i dette regiment, indtil han faldt i september 1915.

Nikolaus Andresen deltog i 84’ernes indtog i Belgien (med tilhørende kamp mod civile belgiere) og det store Marne-slag i Frankrig i september 1914, dernæst i tilbagetrækningen til Aisne-floden, hvor regimentet bl.a. lå ved Chemin des Dames og Moulin-sous-Touvent, før det i sommeren 1915 kom til Østfronten.

Ud over Nikolaus Andresens egne breve og dagbøger bygger Frank Meier bogen på sin bedstefars optegnelser om den faldne broder.

Det, der navnlig gør meget læseværdige bog interessant og værd at lære af for andre forfattere, er dens anvendelse af litteraturen.

Nikolaus Andresens breve flettes nemlig sammen med andre soldaterberetninger fra IR84’s fyldige regimentshistorie (hvor Nikolaus Andresen er nævnt af andre erindringsskrivere adskillige gange). Nogle steder kan disse andre stemmer fylde huller i Nikolaus Andresens egen beretning ud, og andre steder udvider de perspektivet og gør fortællingen bredere, mere detaljeret og dermed også mere vedkommende.

Forfatteren fører desuden med forklarende passager og baggrundsafsnit med rod i faglitteraturen læseren gennem Nikolaus Andresens værnepligtstid og krigsoplevelser og binder det hele sammen til en let læselig verdenskrigshistorie med bedstefaderens bror som omdrejningspunkt.

Det fungerer faktisk rigtig udmærket!

Metoden kan hermed anbefales til andre, der måtte have lyst til at sætte en slægtnings efterladte feltpostbreve eller krigsdagbøger ind i en større sammenhæng.

Bogen er på 307 sider og koster 39,99€ som trykt bog og 14,99€ som E-bog.

TV-udsendelse: Breve fra skyttegraven

I 2013 sendte TVSYD udsendelsen “Breve fra skyttegraven” i anledning af genindvielsen af den sønderjyske soldaterkirkegård i Braine i Frankrig.

Udsendelsen handler om de tre brødre Jørgen, Søren og Niels Rasmussen fra Simmersted. Jørgen Rasmussen døde den 22. august 1918, få måneder før krigens afslutning, og ligger begravet på kirkegården i Braine.

Udsendelsen følger slægtningen Kirstine Rasmussens rejse til Frankrig – og tilbage i tiden. Vært er Jørgen Guldberg.

Se eller gense den ved at klikke på linket her

eller ved at klikke på nedenstående billede

 

Rydning på Zeppelinbasen tirsdag den 29. maj kl. 16-19.

Støtteforeningen for Zeppelinbasen inviterer til ny dag med rydning og fritlægning, der finder sted tirsdag d. 29. maj 2018, kl. 16.00-19.00.

Vi bestiller sandwich og drikkevarer til dem, der giver en hånd med, så derfor skal vi bede om, at man tilmelder sig.

Og alle kan være med – både store og små, unge og gamle.

Hvis man ikke har mulighed for at deltage i hele tidsrummet, er man stadig meget velkommen.

Tilmelding kan ske til mhdyrmose@gmail.com.

Mødested: Ved Toska-hallen i Soldaterskoven nord for Tønder

Tidspunkt: Kl. 16.00.

Betonvejen ind til hangaren TOSKA
Betonvejen efter rydning
Rydningsarbejde ved betonvejen

Vær med til at gøre den store Zeppelinhangar synlig!

Støtteforeningen for Zeppelinbasen meddeler:

Vi inviterer til ny dag med rydning og fritlægning, der finder sted tirsdag d. 29. maj 2018, kl. 16.00-19.00.

Vi bestiller sandwich og drikkevarer til dem, der giver en hånd med, så derfor skal vi bede om, at man tilmelder sig. Og alle kan være med – både store og små, unge og gamle.

Hvis man ikke har mulighed for at deltage i hele tidsrummet, er man stadig meget velkommen.

Tilmelding kan ske til mhdyrmose@gmail.com.

Mødested: Ved Toska-hallen
Tidspunkt: Kl. 16.00

Fotos fra seneste rydningsdag

Den nordre løbekat
Forsyningstelt til vand og madvarer til de frivillige
Betonvejen ind til sidedøren i TOSKA
Forsyningsgrøften med brint, vand, strøm og brændstof
En ryddet sti på tværs af TOSKA
Betonvejen ind til sideadgangen til TOSKA-hallen
Foto: Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder

Over 100.000 sidevisninger i april måned 2018

I april måned 2018 havde vi for første gang over 100.000 sidevisninger på én måned, nærmere bestemt 103.418.

Tallet i april er genereret af 14.330 brugere, der har gennemført 29.472 sessioner.

Vi har to gange tidligere været lige i underkanten af 100.000 på en måned, men denne gang gennembrød vi loftet.

Det seneste år har hjemmesiden haft lige knap én million sidevisninger. Tallet dækker over, at i alt 124.230 brugere har besøgt hjemmesiden til sammen 301.091 gange og ved hvert besøg på hjemmesiden har læst lidt over 3 indlæg eller sider i gennemsnit.

I første halvår af 2015 lå vi typisk mellem 30.000 og 40.000 sidevisninger om måneden. Interessen for Første Verdenskrig ser altså ud til at stige.

Vi har haft i alt 2.569.306 sidevisninger siden slutningen af august 2014, da vi begyndte at tælle. Da havde hjemmesiden dog allerede været i gang siden juni 2014.

Statistik over sidevisninger de seneste tre år. Det store fald i juli 2015 (helt til venstre på grafen) skyldes et længere sidenedbrud. Som det ses, er interessen for hjemmesiden stadigt stigende. Toppe og dale afspejler begivenhederne på slagmarken – når der er en offensiv i gang, så kommer der flere indlæg og interessen stiger, Når der derimod er roligt på fronterne, så falder antallet af indlæg og interessen daler også smule.

Når vi mon at runde de 3.000.000 sidevisninger inden 11. november 2018? Det er svært at sige! Det gode sommervejr har i hvert fald betydet, at antallet af sidevisninger er dalet temmelig drastisk. Og eftersom en meget betragtelig del af vore læsere tilsyneladende er skole- og gymnasieelever, så kan man vel også imødese et fald hen over sommerferien.

Nedenfor ses en graf over de seneste 30 dages sessioner. Der er et helt fast mønster (som har kunnet ses i hvert fald det seneste halvandet år), at antallet af sessioner, brugere og sidevisninger falder drastisk lørdag-søndag og stiger igen mandag. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg tror, det hænger sammen med, at skoler og gymnasier i stigende grad bruger hjemmesiden.

Jeg ville ønske, at vi havde bedre muligheder for at gøre hjemmesiden mere undervisningsegnet (hvilket den desværre slet ikke er nu). Men her ligger en spændende udfordring at tage fat på, når de daglige opdateringer fra krigen vil ebbe ud fra november 1918.

 

Anmeldelse: Vi var mennesker i skyggernes tid

”Vi var mennesker i skyggernes tid” af Mads-Peder Winther Søby, forlaget Brændpunkt

Anmeldt af Lotte Marie Roesgaard, historiker og frivillig medarbejder ved Den store krig 1914-1918.

Bogens grundidé er rigtig interessant: Hvad sker der egentlig i hovedet på en soldat, der står i skyttegraven og venter på at signalet kommer til at kravle op overkanten og gå imod fjendens kugler i Ingenmandsland? Hvordan kan noget menneske finde viljen til at kravle op over kanten til den formodentlig visse død? Det kan man vel heller ikke og derfor er de soldater, der kommer op over, kun skygger af mennesker.

Vi følger bogens hovedperson, den dansksindede Hans, der meldte sig frivilligt i krigens første dage i håb om at ”få del i glansen”. Vi er med Hans i timen for den klaustrofobiske sammenstimlen i skyttegraven hvor tankerne både går til hjemmet, til Maja, de døde kammerater og sågar vikingerne og Oehlenschläger, men også til øjeblikkets blanding af rædsel og følelsesløshed. I den time hvor man går fra menneske til soldat.

Bogens hovedperson forbliver bogen igennem en skygge eller papfigur. Paul fra ”Intet nyt fra Vestfronten” har jeg følt sympati for, siden jeg læste om ham i 9. klasse, for 30 år siden. Hans rører mig på intet tidspunkt. Dels fordi jeg irriteres over bogens tillempede og lidt forkrampede gammeldags sprog og dels fordi en soldat, der venter på at gå den visse død i møde, naturligvis nok må give afkald på sin menneskelighed for at kunne gøre noget, der strider mod alt logik. Eller for at bruge Hans’ egen ord ” Jeg vil få umenneskeligt svært ved at blive menneske igen”.

Til trods for irritationen undervejs, har jeg ikke desto mindre haft svært ved at slippe bogen efter jeg blev færdig. Hvordan kan jeg forvente at finde et menneske i bogens hovedperson, jeg kan mærke? Hvordan kan bogen være anderledes, når den beskriver et menneske i skyggernes tid? For hvem kan mærke en skygge?

Hvis du foretrækker en roman, hvor du identificerer dig med hovedpersonen og er spændt på hvad der sker med ham, så skal du vælge en anden bog.

Hvis du i stedet synes en god roman, er en bog, der sætter tankerne i gang, så er ”Vi var mennesker i skyggernes tid” en god bog.

Lotte Marie Roesgaard

“Den store krig” anmeldt i tidsskriftet RUBICON

De historiestuderende på Syddansk Universitet udgiver tidsskriftet RUBICON, der udkommer tre gange årligt. Første nummer af årgang 2018 bringer en anmeldelse af hjemmesiden Den store krig 1914-1918, som vi hermed bringer med redaktionens tilladelse.

Anmeldelse af hjemmesiden:

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918

Af Benedikte Xenia Rokkedahl, Historie og Engelsk kandidatstuderende.

Under Første Verdenskrig deltog omtrent 26.000 dansksindede slesvigere i tysk krigsdeltagelse, grundet grænseændringen efter Anden Slesvigske Krig, der gjorde det nuværende Sønderjylland til en del af det tyske kejserrige.

I det nordlige Slesvig kunne krigen mærkes, da en del af de unge mænd i regionen var i krig, samt med ankomsten af tyskernes krigsfanger.

Baggrunden for denne hjemmeside er at formidle denne historie; at indsamle og  dele arkivalier og fotos om sønderjyder og Sønderjylland under Første Verdenskrig.

Den daglige opdatering om Første Verdenskrig, med 100 års forsinkelse, er foretaget af hovedredaktionen værende Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, i samarbejde med en lang række kulturinstitutioner og -foreninger i Sønderjylland og frivillige privatpersoner.

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 har, til trods for det lave budget, et væld af informationer, og hjemmesiden bliver kontinuerligt opdateret med nye tilføjelser.

Af interessante undersider på hjemmesiden må nævnes introduktionen til sønderjyderne i Første Verdenskrig skrevet på engelsk af Ph.D. Claus Bundgård Christensen. (31)

Udover det faglige perspektiv findes der også de almene sønderjyske perspektiver på krigen, så som uddrag fra den 3 år lange korrespondance mellem soldaten Jørgen og hans hustru Inger Friis på hjemmefronten i Fjelstrup, og sønderjyske følelser og oplevelser af krigen. Deriblandt bør historien om to sønderjyder fremhæves, som mødtes i Østafrika, hvor de sang ”Der er et yndigt Land”. (32)

Hvad der gør hjemmesiden bemærkelsesværdig er dens overvældende gode evne til digital formidling af historien.

Hjemmesiden er i sig selv bygget op med et solidt system af ’tags’ der gør det nemt at navigere gennem de tre et halvt års materiale, der på nuværende tidspunkt findes på hjemmesiden – hvilket er sorteret efter måned og år i arkivet.

Et af de største ’tags’ er “hjemmefronten” med 400 emner (33) og en anden er “krigsfanger”, men der er også mere specifikke ’tags’ som leder en på vej til relevante emner, der samler informationer om præcis dét man gerne vil læse mere om.

Dertil skal hjemmesidens store bibliografi roses, både til litteratur, udgivne kildesamlinger og erindringer fra sønderjyske krigsdeltagere, dertil henvisninger til arkivalier og databaser så som tabslister og registrerede desertører.

Hjemmesiden opdateres dagligt med “dagens faldne sønderjyder”, hvilket er med til at gøre krigen mere levende her hundrede år efter.

At opdatere ofte er en af fordelene ved digital formidling, som der bliver gjort brug af på hjemmesiden.

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 er også på de sociale medier, navnlig på Facebook med over 5.500 ”likes”. (34)

Profilbilledet er også en del af deres digitale formidling, da det er et billede af en sønderjysk soldat, der på et tidspunkt dør i krigen,
hvorefter profilbilledet skiftes til et af en anden sønderjysk soldat.

Effekten af dette er, at de faldne sønderjyske soldater bliver fremhævet som personer med ”egen” profil på Facebook. Dette er i tråd med hvad Museumsinspektør René Rasmussen udtalte til
JydskeVestkysten: det menneskelige aspekt er det, der trækker. (35)

Facebook er desuden det sociale netværk hvor det bredeste publikum af danskere er aktive (over 60 % i 2016) (36), og dermed har Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 mulighed for at
kunne sprede sine informationer til et potentielt stort publikum.

Dette er en af fordelene ved digital formidling – det kan spredes meget hurtigt og meget bredt.

Interessen for historien om de sønderjyske krigsdeltagere er bred. Hjemmesiden har rundet to millioner [2.500.000 i marts 2018, RR] besøgende siden 2014, og ifølge Rasmussen er der to grupper:
dem med familie i krigen og dem der interesserer sig for første verdenskrig generelt.

Dette vidner om et potentielt stort forum for formidling af historien.

Ligeledes fortalte Rasmussen til Jydske Vestkysten, at der er et interaktivt element i formidlingen, idet der bliver sendt materiale fra efterkommere (37) samt der bliver kommenteret og stillet
spørgsmål. (38).

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 vidner om at formidlingen er til et ikke-akademisk forum, men dette gør ikke hjemmesiden mindre værdifuld.

Dette understreges også med at deres bibliografi fremhæver akademiske opgaver fra studerende, som har skrevet om sønderjyderne og Første Verdenskrig.

Hjemmesiden kan både bruges som inspirationskilde til videre læsning om de krigsdeltagende sønderjyder og om livet på hjemmefronten i en region, der få år efter stemte om regionens nationale tilhørsforhold.

Brugen som et bibliografisk startsted kan anbefales, særligt med henblik på kilder om sønderjydernes egne fortællinger og
erindringer.

I sig selv er www.denstorekrig1914-1918.dk et glimrende eksempel på, hvordan formidlingen af historie har udviklet sig i den digitale tidsalder. Den er interaktiv, den er med ’tags’ og sociale medier, og den bruger det menneskelige aspekt som trækkraft, mens den er stadig baseret i forskningen.

(31) Den Store Krig 1914-1918. “Introduction – Danes in the German Army 1914-1918”. Den Store Krig 1914-1918 – Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918. Web. 28.10.2017. https://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/danes-in-the-german-army-1914-1918/

(32) Den Store Krig 1914-1918. ” 18. september 1916. “Søren Hansen, I Presume?” Sønderjysk kaffepunch
ved Rufijifloden”. Den Store Krig 1914-1918 — Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918. Web. 28.10.2017. https://denstorekrig1914-1918.dk/18-september-1916-soeren-hansen-i-presume-soenderjysk-kaffepunch-ved-rufijifloden/

(33) Af dags dato, den 28. oktober 2017

(34) Facebook. “Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918”. Facebook. Web. 28.10.2017. https://www.facebook.com/S%C3%B8nderjyderne-og-Den-store-Krig-1914-1918-242432435944844/

(35) Grinderslev, Mads. “Hjemmeside om verdenskrig runder to millioner visninger”. Jydske Vestkysten. Web. 28.10.2017. https://www.jv.dk/kulturtoender/Hjemmeside-om-verdenskrig-runder-to-millioner-visninger/artikel/2549359

(36) DR Medieforskning. “Medieudviklingen 2016”. DR Medieforskning. Web. 28.10.2017.

(37) Hvilket det kan tilføjes, at min familie i Sønderjylland ligeledes har gjort, dog først efter anmeldelsen var skrevet.

(38) Grinderslev, 2017.

Tur til Vestfronten til november 2018

FOF i Kolding inviterer til Vestfronttur

Kom med på en tur i 1. Verdenskrigs fodspor i anledningen af 100 for krigens afslutning. Vi skal være på den Danske Krigskirkgård i Braine den 11. i 11. kl. 11.11 for at mindes de faldne Sønderjyder med en kransenedlæggelse. Men først skal vi til Flanderen i Gent, hvor vi er 3 døgn.

Her skal vi besøge Den Flamske front ved Ypres, besøge krigskirkegårde, museer og opleve Last Post. Vi skal se Brügge og derfra går turen igennem Somme til Compiegne, hvor våbenhvileaftalen trådte i kraft d. 11/11-1918 . Vi skal besøge bl.a. Le Grand Guerre ved Maeux og forhåbentlig ind og se togvognen, hvor våbenhvilen blev forhandlet på plads.

Den 11/11 køre vi til Braine for at besøge den Dansk/Sønderjyske Kirkegård. Herfra køre vi til Verdun og videre til Bastogne i Ardennerne, hvor vi overnatter.

Fra Bastogne køre vi til spa og videre til Eupen-Malmedy og videre i gennem Tyskland til Luneburg, hvor vi overnatter i Lauenburg. Så er vi nået til tures sidste dag, som går gennem Kiel, hvor vi skal se udstillingen om matrosopstanden i 1918 inden turen går til Danmark.

Se mere her:  http://www.fof.dk/kolding/Kursusoversigt/ture/ww1

25. april 1918. … langt højere bjerge … end Dybbølbjerg!

Lærer H. Petersen fra Blans Skole fortæller følgende episode fra et lazaret i Pommern

I Slutningen af April Maaned 1918 oplevede jeg lykkelige Dage i et Lazaret „Bad Polzin” i Bag-Pommern. Trods mit svære Saar humpede jeg rundt i Lazarettets smukke Have. Der var Kæmpebede med blomstrende Tulipaner og et Væld af skønne Blomster og Vækster. Det var et Paradis for en saaret Frontsoldat. Jeg laa en Eftermiddag i Græsset og dasede i Solskinnet sammen med nogle Kammerater. Og saa begynder den muntre Episode, som her skal fortælles.

Et Stykke fra os kom paa den brede Havegang et Selskab Officerer og desuden en Embedsmand fra Regnskabsvæsenet (Zahlmeister). Det var den sidstnævnte, som fortalte Historier, saadan lidt højrøstet. „Jo, jeg er godt kendt i Nordslesvig”, sagde han. „Jeg har tit været i Graasten, Lyksborg og Sønderborg”.

Det kan nok være, at jeg begyndte at spidse Øren. Det var da dejligt at høre sin Hjemegn nævne, tænk, helt ovre i det yderste Bag-Pommern. Jeg blev ligefrem glad ved Fortælleren. Men saa fortsatte han: „Ja, der er ogsaa smukt her i Pommern, men — der er jo ingen Bjerge her — kun saadanne smaa Bakker, nej, da skulde De se i Nordslesvig — lige over for Sønderborg paa Sundeved; der ligger Dybbølbjerget; — ih, sikken et Bjerg, det er ca. 500-600 meter højt, og saa gaar det stejlt ned i Havet. Storslaaet, kan De tro.”

Det var mere, end jeg kunde staa for. Hurtigt gennemtænkte jeg Situationen. Jeg kendte ikke Fortællerens Rang, derfor vilde jeg kalde ham Hr. Løjtnant, — der kunde jo ikke ske mig noget, vi var da ikke i Tjeneste. Jeg syntes dog, han havde gjort det for grovt.

Da Selskabet langsomt kom forbi os, sprang jeg op og gjorde Honnør: „Jeg beder Hr. Løjtnanten und­skylde, at jeg blander mig i Deres Samtale, men jeg maa fortælle Dem, Hr. Løjtnant, at Dybbølbjerget ikke er 500 meter højt, ikke engang 100 meter, det er nøjagtigt 68,4 meter, Hr. Løjtnant.”

Han blev rød i Hovedet, og Herrerne saa interesseret paa Fortælleren og mig. „Hvad siger De, Dybbølbjerget ved Sønderborg er ikke 500 meter højt? Hvorfra ved De det?“

„Hr. Løjtnant, det er min Hjemegn, jeg har travet op ad Dybbøl Banke mange Gange, jeg har leget i Skanserne som Skoledreng, desuden har jeg undervist Seminarieskolens Elever i Hjemstavnslære. — Ja, Dybbøl Banke er 68,4 meter, det kan ikke blive til mere!“

Officererne morede sig, Fortælleren blev noget flov, og inden han gik, sagde han: „Hvad er Deres Navn?” — „Gefreiter Petersen, Stue Nr. 14!” — „Jeg skal huske det!” — Ja, havde han ikke løjet saa grovt, havde jeg holdt min, Mund.

Men der kom et Efterspil: En Dag kom Lazaretinspektøren — nu kendte jeg hans Rang og Titel — ind til mig paa Stue 14 og sagde: „Der har vi Seminaristen, ham med Dybbølbjerget. Gefreiter Petersen, jeg har ingen Skriver, i Morgen begynder De paa mit Kontor. Vi fik et Par fornøjelige Maaneder sammen paa Lazaretinspektørens Kontor, og det kom ene og alene af, at Dybbølbjerget derhjemme i min kære og skønne Hjemegn var blevet saa højt — saa højt.

DSK-årbøger, 1941

Zeppelinbasen: Rydningsdag 22. april 2018

Søndag den 22. april 2018 afholdt Museum Sønderjylland og Støtteforeningen for Zeppelinbasen Fortidsmindedag med rydning af dele af terrænet, hvor den store Zeppelinhangar TOSKA stod under Første Verdenskrig.

Vejret var godt og der var mødt 20-25 mennesker op for at give en hånd med.

Hvis man ønsker at melde sig ind i Støtteforeningen for Zeppelinbasen (det koster 100,- kr om året), så send en mail til formand Malene på denne e-mail  eller kasserer Bonni på denne e-mail

Dagens mål var at rydde og rense betonvejen, der går som en stikvej ind til siden hangaren, og derfra rydde en rute hele vejen på tværs af TOSKA indtil den nordligste løbekat. Endelig skulle forsyningsgrøften i langs gavlenden renses op.

Betonvejen, der fungerer som stikvej ind til siden af TOSKA – her set ude fra før rydningen. Sidste år fik vi skrabet den fri – nu skulle den renses af og vegetationen i siderne holdes nede.
Der blev ryddet pænt ud i siderne
Mange steder var vejen ved at gro til igen
Knækket, hvor betonvejen slår ind mod TOSKA fra siden – fint ryddet og fejet.
Betonvejen efter rydningen
Indgangen til betonvejen – efter rydningen
Før rydningen: Planlagt rute på tværs af TOSKA fra nord
Frivillige i gang med rydningen – set fra nord
Efter rydningen: På tværs af TOSKA set fra nord
Planlagt rute på tværs af TOSKA – set fra syd
Frivillige i gang med rydningen af ruten p tværs af TOSKA – set fra syd
Efter rydningen: Ruten på tværs af TOSKA – set fra syd
Vore gode venner fra Zeppelin- og Garnisonsmuseum havde stillet militærteltet op – her var der koldt vand og fedtemadder til de tørstige og sultne.
Museum Sønderjylland med redskaber og forsyninger
Forsyningsgrøften under oprensning
Grøften dukker frem under alle de nedfaldne blade. Her førtes bl.a. rør med brint fra gasværket frem til de store Zeppelinere.
I flyhangaren står en replika af en Albatros C.V. Den har været brugt til filmen “I krig og kærlighed”, der får premiere til november 2018.
Flyhangaren efter renoveringen af fronten.

Zeppelinbasen – hvad skjuler der sig i skovbunden? Kom til fortidsmindedag på søndag den 22. april 2018

Søndag den 22. april står i Zeppelin Tønders tegn.

Vi afholder Store Rydningsdag i samarbejde med Museum Sønderjylland i regi af den landsdækkende Fortidsmindedag. Store og små – gamle og unge, har muligheden for at være med til at påbegynde rydningen og fritlæggelsen af ruinerne af Toska – den største af Zeppelinhallerne.

Vi er spændte på at se, hvad der dukker frem af skovbunden. Det bliver en hyggelig, sjov og ikke mindst lærerig dag.

Mødested: Parkeringspladsen foran flyhangaren i Soldaterskoven v. Tønder

Tidspunkt: Kl. 13.00

Husk: Gummistøvler, selvom solen selvfølgelig skinner på søndag, er skovbunden våd.

Arbejdsredskaber
Vi har fået doneret nogle arbejdsredskaber til Støtteforeningens arbejde, så vi kan komme godt i gang med rydningen. Men hvis man har mulighed for det, er man mere end velkommen til at tage egne redskaber med, så vi er sikre på, at der er nok til alle. Det kan være en skovl, en kost, en sav, en beskæresaks m.m.

Etablering af arbejdsgruppe
Håbet er også, at vi gerne vil etablere en rydnings- og fritlægningsgruppe, der kan mødes lidt oftere og hjælpe til med arbejdet. Det vil vi fortælle mere om på søndag men ind til da, kan man overveje, om man har lyst til at være med.

Generalforsamling
Inden Fortidsmindedagen afholder Støtteforeningen Generalforsamling på Hagges kl. 11.00, hvor man er mere end velkommen. Se dagsorden her.

Foredrag i Odense den 19. april kl. 19:00

Odense Højskoleforening indbyder til foredrag med museumsinspektør René Rasmussen (Museum Sønderjylland).

Foredraget: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918” foregår kl. 19:00 på Sct. Knuds Gymnasium.

Se mere om foredraget her

NB: Det er et arrangement for medlemmer af Odense Højskoleforening, men det er dog muligt at betale entré ved indgangen (eller melde sig ind i foreningen).

Efter det oplyste er entréen 50,- kr.

Kontakt evt. foreningens formand Olav Grue på denne mail

 

Kom ud på Zeppelinbasen til Fortidsmindedag søndag den 22. april

Støtteforeningen for Zeppelinbasen indbyder til fortidsmindedag på Zeppelinbasen ved Tønder

Foreningen meddeler følgende:

Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer i samarbejde med Museum Sønderjylland og Zeppelin- og Garnisons Museum Tønder til Fortidsmindedag. Dagen afholdelse i forlængelse af generalforsamlingen.

Mødested: Parkeringspladsen foran flyhangaren i Soldaterskoven v. Tønder

Tidspunkt: Kl. 13

Gemt i Soldaterskoven findes ruinerne af tre enorme luftskibshaller og resterne af barakker til 600 mand. Det er resterne af den store zeppelinbase, som blev opført her kort efter 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Desværre er ruinerne næsten helt skjult af krat og buske, og skovens mange besøgende får ikke et ordentligt indtryk af det omfattende anlæg. Der er også fare for at fundamenterne nedbrydes af skovvækst.

Vi håber derfor, at mange vil hjælpe os med at rydde krat og buske for at synliggøre og bevare ruinerne.

Basens Støtteforening vil være tilstede for at vejlede og deltage i rydningen sammen med Skov- og Naturstyrelsen.

Museumsinspektør og 1. verdenskrigsekspert René Rasmussen fortæller om basens historie og Zeppelin museet holder den nyligt istandsatte flyhangar åben for publikum.

Museet og foreningen er vært ved en lille forfriskning: fedtemadder som for 100 år siden!

Indbetaling af medlemskontingent for 2018

Det er blevet tid til at indbetale medlemskontingent for 2018.
Pris for medlemsskab: 100 kr. årligt pr. person

Kontonummer er: 7933 1042311
Angiv: Navn og mail ved overførsel

6. april 1918. A.P. Andersen: “… at gaa der mutters alene og stolpre og falde over Lig mellem eksploderende Granater var nu ikke sjovt.”

A.P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Ballonzug 33. Observationsballonerne blev brugt til at lede den tyske artilleribeskydning.

Vi kom da igennem Natten, og Dagen derpaa — efter at Telefonledningerne saa vidt muligt var reparerede — forsvandt Halvdelen af Etablerings-Truppen. De skulde ikke nyde en Nat til, — en Nat, som blev ligesaa uhyggelig som den lige skildrede. Dagen efter igen forsvandt Resten med Undtagelse af Wurttembergeren Dürrer. Vi to var alene den tredie Nat.

Men saa turde jeg ikke friste Skæbnen længere til ingen Nytte, og henmod Aften sagde jeg til Dürrer: „Nu gaar jeg ind til Hovedtruppen og faar et Hestekøretøj; saa kommer jeg og henter dig i Morgen, for dette her er til ingen Verdens Nytte!” —- „Ja, stik du bare af”, sagde den tapre Schwabe, — „du skal vel ikke nyde en Nat til! “ —- „ Nej, ikke med min gode Vilje”.

Om Aftenen drog jeg saa af Sted for at finde vor Ballonzug i Nærheden af Hangest, og det var ikke nemt. Det var let nok at se, hvor Fronten var, for den viste sig som en stor Halvkreds mod Vest, hvor det flammede og bragede uden Ophør. Men mod Øst var Vejene vanskelige at finde — og at gaa der mutters alene og stolpre og falde over Lig mellem eksploderende Granater var nu ikke sjovt.

Jeg kom ogsaa helt ud af Kursen og endte til sidst i en større By, som senere viste sig at være Montdidier. I Byens Udkant, i en stor Lade, sov jeg denne Nat sammen med mange Infanterister, medens selve Byen blev beskudt.

Dagen efter kom jeg til Hangest, fandt vor Ballonafdeling og aflagde Rapport. Jeg ventede mig en ordentlig Skylle af Lt. Küster, som jo ikke var mig venligt sindet i denne Tid. Ganske vist mente jeg jo, at jeg igen havde handlet efter Konduite; men jeg havde jo forladt min Post!

Dog — intet skete; min Melding blev bare taget til Efterretning. Der blev sendt en Vogn af Sted efter Dürrer, som hen mod Aften kom tilbage som den pligttro Tinsoldat, der havde holdt ud til det sidste.

DSK-årbøger 1954

 

Sønderjysk desertør havner på Grønland

Jens Jepsen fra Bylderup gik over grænsen i 1915 – og endte i en kryolitmine i Grønland! Ny bog fra Historisk Samfund for Sønderjylland.

Gunnar Solvang, tidligere museumsinspektør i Køge, er forfatter til en ny bogudgivelse fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Bogen har titlen ”En sønderjysk rømningsmand i Grønland” og er historien om den 19-årige Jens Jepsen fra Bylderup ved Tinglev, der i 1915 valgte at krydse Kongeåen for ikke at blive tysk soldat i 1. verdenskrig.

To brødre var allerede med i krigen, en tredje var udvandret til Amerika. Jens’ plan var at rejse over til bror Hans, men på Grundtvigs Højskole i Lyngby ombestemte han sig og sejlede til Grønland, hvor han arbejdede tre år i kryolitminen.

Først et halvt år efter verdenskrigens afslutning kunne han i 1919 vende hjem, og igennem mange år drev han den gamle kaptajnsgård Straagaard ved Aabenraa.

Gennem breve mellem Jens, hjemmet og bror Hans i Amerika får læserne af bogen et levende indblik i de følelser, tanker og beretninger, som fløj tværs over verdenshavet, mens krigen rasede i Europa. Desuden skildres det hverdags- og fritidsliv, som Jens oplevede sammen med kammeraterne i det fjerntliggende Ivigtut.

Bogen afspejler skismaet mellem Jens’ liv i Ivigtut og forholdene hjemme i landsdelen – rømningsmandens refleksioner på baggrund af sine oplevelser og de mænd, der under fremmedherredømmet fulgte “pligtens tunge bud” som soldat i den tyske hær.

Teksten understøttes af et righoldigt billedmateriale, hvor hovedparten er grønlandsbilleder, taget af kammeraten Harald Johansen, og publiceres her for første gang i 100 år.

Bogen er på 72 sider, indbundet og både rigt og smukt illustreret.

Bogen koster 98,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 148,- for ikke-medlemmer.

Køb den hos Historisk Samfund for Sønderjylland eller i boghandelen.

 

Foredrag i Sjørring ved Thisted torsdag den 22. marts: Første Verdenskrig – Sønderjyder i en skelsættende krig

Torsdag den 22. marts kl. 19:00 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag på Sjørringvold Efterskole, Vorupørvej 60, Sjørring, 7700 Thisted.

Da sønderjyderne i 1914 så tilbage på 50 året for 1864, var der intet, der tydede på, at tiden under tysk styre ikke ville fortsætte i yderligere 50 år. Men det ændrede Første Verdenskrig på.

Første Verdenskrig blev den første moderne, totale krig, og mens Danmark forholdt sig neutralt, deltog ca. 35.000 sønderjyder på tysk side.

De kom til at deltage i en helt ny type krig, som verden end ikke havde kunnet forestille sig i årene op til 1914.

Første Verdenskrig blev også politisk en skelsættende krig, ikke kun for sønderjyderne.

For da krigen efter mere end fire år var forbi, havde verden forandret sig: Fire imperier var faldet og Europakortet var blevet tegnet helt om.

I foredraget skal vi høre om sønderjydernes deltagelse i den moderne krig og om de konsekvenser, krigen fik for Sønderjylland og Europa.

Arrangører: Foreningen Norden Thisted og Grænseforeningen for Thy og Mors.

Foredraget finder sted i forbindelse med en generalforsamling, men man behøver ikke være medlem af nogen af foreningerne.


Arrangør har ikke oplyst noget om evt. entrépris, men man skal som regel betale et mindre beløb for kaffen.

14. marts 1918. “I fem svinehunde skal til England!”

Christian Hansen, Aabenraa, blev i november 1917 taget til fange af englænderne og sat i krigsfangelejr. I marts 1918 kom han til Feltham.

En Morgen i Marts Maaned 1918 ved Appellen blev Numrene 446, 447, 448, 449 og 450 raabt op og kommanderet tre Skridt frem. Mathias Carstensen fra Skelde spurgte sagte „Har du ogsaa stjaalet Brædder?”

Vi anede ikke, hvad der var i Vejen, og vi spurgte vor tyske Kompagnifører, en Feldwebel, hvad vi havde forbrudt os med. „Ihr fünf Schweinehunde sollt nach England” gav han arrigt til Svar. Vi var meget spændte. Kl. 8 fik jeg Ordre til at gaa over og rense ud i Vagtlokalet hos den engelske Vagt. Men det blev til noget helt andet end Rengøring.

Den engelske Stabssergent indbød mig til Frokost, og for første Gang siden Krigens Begyndelse satte jeg mig til et rigtigt Frokostbord: Brød med et tykt Smørlag paa og ovenpaa igen Pølse og længere hen i Frokosten kom der Ost, Honning og andre rare Ting paa Brødet. Dertil drak vi stærk og sød The og sluttede af med Cognak og Cigaretter.

Aah, det var dejligt. Jeg fik yderligere Cigaretter med til mine Landsmænd. Kl. 9.45 hed det „Træd an “, og saa gik det til Fods til le Havre Sct. Oma og herfra med Tog til le Havre, hvor vi blev indtil den næste Konvoj gik over.

I Feltham blev vi budt velkommen af Pastor Troensegaard Hansen og fik udbetalt 5 Shilling. Vi arbejdede ved forskelligt, paa en Flyveplads, i en Champignon-Kultur og paa en Bondegaard, men trods de efter Omstændighederne gode Kaar længtes vi jo alle efter vore Kære og efter vort Hjem.

DSK-årbog 1943

9. marts 1918. “Enten er alt dette Humbug, eller ogsaa er der ingen Gud.”

Rasmus H. Damm fra Storvig ved Toftlund gjorde krigstjeneste (M. W. 92)

Cotricourt, den 9. 3._ 1918.
(Første Aften i Kvarter , i Frankrig).
. . . . Violinspilleren fik Instrumentet frem, og straks efter kom ogsaa Mundharperne. Vi morede os paa sædvanlig Vis med Musik og Sang, og sn a rt samledes Byens Beboere omkring os. De saa slet ikke fjendtlige ud, tværtimod, men holdt sig dog lidt tilbage. Efterhaanden rykkede de nærmere og morede sig over Sangene.

Da vi saa gik over til mere alvorlige Sange, duggedes Franskmændenes Øjne. Det gjorde os endnu mere stemningsfulde, og da vi med vemodige Stemmer sang: „Nach der Heimat möcht ich wieder“, var der ikke alene flere Kvinder, men ogsaa enkelte Mænd, som græd.

Atter det samme Billede, som vi saa tit har fremtryllet. Paa Rejsen gennem Tyskland har vi mange Gange, naar vi holdt paa en Banegaard, sunget vemodige Sange og Hjemlængselssange, og Folk har staaet paa Perronerne og lyttet og grædt. Men det var vore egne Folk. Folk, som maaske kendte en eller anden i Kompagniet. For manges Vedkommende forsultne Mennesker, som kom for om muligt at faa et Stykke Brød af Soldaterne.

At de kunde græde ved vor Sang, er kun naturligt. Men at vi faar Russere og Franskmænd til at græde med vor Sang, vi, der som deres Fjender har besat deres Land, har været med til at dræbe deres Kære, og er dem til daglig Plage og Besvær, det synes underligt. Og dog … de ved lige saa godt som vi, og vi ved det lige saa godt som de, at det ikke er os og dem, som har villet Krigen.

I hvert Fald er baade de og vi i de 3 Aar bleven belært om, at Krig er en Forbandelse. Hvorfor skal vi slaa deres Mænd og Sønner ihjel og ødelægge deres Land og Byer, og hvorfor skal deres Mænd og Sønner slaa os ihjel? Vi kender jo ikke hinanden, har ikke set hinanden og kan da heller ikke nære Had til hinanden.

Vi er samme Slags Mennesker, vi tilbeder den samme Gud, og dog … Vor, saavel som deres verdslige og kirkelige Øvrighed formaner os daglig til at bede Gud velsigne den Nations Hære, og give den Nation, som hver af os nu tilhører, Sejren.

O, Taabelighed! Det er kun for naive og enfoldige Mennesker. Det beviser tilfulde, hvor lidt Gud er regnet af Mennesker. Thi hvor kan vi af en retfærdig Gud forlange, at han skal velsigne den ene Nation til at ødelægge den anden.

Nej, enten er alt dette Humbug, eller ogsaa er der ingen Gud. Men der er en Gud!

DSK-årbøger, 1943.

 

Foredrag i Lyngby den 15. marts: Frontliv, faneflugt og fangelejr

Museumsinspektør René Rasmussen holder foredrag kl. 19:00 på Kulturstedet Lindegården i Lyngby, Peter Lunds Vej 8, 2800 Lyngby.

Foredragets titel er: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Arrangøren skriver:

Kulturstedet Lindegaarden har indgået samarbejde med “Historiske Dage”, der bl.a. arrangerer festivallen “Historiske Dage” i Øksnehallen og nu også rejser til historisk interessante steder.

Næste foredrag er
”På sporet af 1. verdenskrig: Frontliv, faneflugt og fangelejre: Sønderjyder i Den store Krig 1914 -1918”.

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste. I alt deltog ca. 35.000 sønderjyske mænd som soldater i Den store Krig, og deraf faldt ca. 6.000, ca. 2.500 deserterede og ca. 4.000 blev taget til fange. I foredraget vil

René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot, mv. fortæller i sit levende, vidende og (også) humoristiske foredrag om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse og fra de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.om krigen,

En krig, der også har sat sig spor i Kgs. Lyngbys lokalområde med de gamle forter, der indgik som en del af Københavns befæstning.

René Rasmussen er museumsinspektør på Sønderborg Slot og et af de mennesker i Danmark, der ved mest om første verdenskrig og Sønderjylland. Og så er han en gudbenådet fortæller, der med stor humor og indsigt kan formidle stoffet, så det fremstår levende og relevant for tilhørerne. Han er af samme grund en efterspurgt foredragsholder og har også deltaget i adskillige historiske programmer på TV2. Endelig er han tovholder på hjemmesiden
denstorekrig1914-18.dk.

Billetter á 50 kr. købes i døren.