I det seneste nummer af Sønderjysk Månedsskift er der følgende artikler, der omhandler 2 krigsdeltagere, nemlig artiklerne:
“Peter Petersen fra Skovby. En sønderjysk krigsfange“, der handler om Peter Petersen (1894-1978).
“Den mystiske flyver ved Dybbølfesten” om Christian Lorenzen Johannsen (1890-1972).
Sønderjysk Månedsskrift udgives 8 gange årligt af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 11. juli 1920:
Næste Morgen startede vi for at cykle til Aabenraa vi kom af Sted Kl. 8½. Planen var at naa Aabenraa til Kl. 2 og saa sejle til Sønderborg, og det lykkedes os trods nogle Vanskeligheder (Punktering) at gennemføre det.
Hele Turen var en Fest, overalt glade Mennesker og Dannebrogsflag og Æresporte. Vi blev paa Grund af vore hvide Studenterhuer modtaget med særlig Venlighed. –
Desværre bliver jeg nødt til at begrænse mig meget, ellers bliver dette Brev jo aldrig færdigt, saa nu maa Du nøjes med det i korte Træk for Resten. –
Kom i Aabenraa i alleryderste Øjeblik om Bord paa Skibet som skulde føre os til Sønderborg, meget trætte efter en voldsom hurtig Kørsel. Opdager til vor store Sorg, at Skibet fører tysk Flag agter, og at der en del Tyskere om Bord. Det tyske Flag skyldes, at Selskabet hører hjemme i Flensborg, alle Tyskerne sætter vi af ved den første Anløbsbro. –
Kaptajnen fra Sønderborg voldsom elskværdig gammel dansk Søulk. Vældig gode Venner. Da vi ikke havde faaet noget Logi i Sønderborg og var klare over, at det vilde være haabløst, faar vi Lov til at sove om Bord i Skibet i 2. Klasses Kahyt om Natten, hvor det alligevel skal ligge i Sønderborg. –
Vidunderlig Sejltur kommer ind til Sønderborg Kl. 5. Flag, Mennesker, Masser af Mennesker, Kongeskibet og vore store Krigsskibe i Havnen. Om Aftenen Illumination paa alle Skibene. Kongeskibet pragtfuldt. – Storslaaet Fyrværkeri, Fakkeltog, Kongetale. Sov dejlig om Natten paa Bænkene i 2den Klasses Kahyt.
Næste Morgen Kaffe paa Dækket Kl. 6¼, Sol og ganske stille Vejr dejlig Udsigt helt op til Dybbøl med Møllen og Flagene. Den Dag oppe i Skanserne og inde i Dybbøl Mølle, talte længe med den gamle Møllerkone, hun var saa sød, saa sød. Fik lov at lægge det store Silkeflag, som danske Amerikanere har skænket Møllen, sammen.
Overværede en Revue over Garden inde i Dybbøl Skanser. Obersten holdt en smuk Mindetale for de faldne fra 64. Gardens Musikkorps spillede ”Slumrer sødt i Slesvigs Jord”. Vi græd alle sammen.
Derefter marcherede vi med Garden til den gamle Melodi ”Dengang jeg drog af Sted” gennem Skanserne ned mod Sønderborg, det var en ejendommelig højtidelig Følelse at gaa her i Takt til den Melodi.
Undervejs hændte der noget, som jeg ikke kan lade være at fortælle Dig, da det staar for mig som noget af det smukkeste, jeg har oplevet paa Turen. Vi kom sammen med Garden forbi et lille Hus, hvor der sad en gammel Mand med begge Krigsmedaillerne paa, han var øjensynlig højt i 90’erne. Han sad med to Krykker ved Siden af sig og var meget sløv, (vi havde talt lidt med ham paa Udvejen), idet vi passerer med ”Dengang jeg drog af Sted” saa vi pludselig den gamle Mand kaste sin Hue og sine Krykker fra sig, og han stod saa ret og rank som en paa 20 medens Taarerne løb ham ned ad Kinderne.
Obersten bemærkede ham og hele Garderkorpset marcherede med antrukne Sabler Parademarch forbi ham. Intet har paa hele Turen grebet mig mere end dette. –
Der er mange Oplevelser, som jeg ikke har faaet med, men en hel Del har jeg da fortalt Dig nu.
Vi kom med Skib fra Sønderborg til Faaborg og hjem med Toget. – Saa har vi jo været paa Korselitze og haft det vældig morsomt og levet rigtig flot og nu er vi saa her paa Bellahøj igen. Andreas har det meget bedre men skal dog vist holde Ferie endnu til September.
Jeg har det godt. Mange Tak for Dit Brev, som jeg har faaet medens dette her stod paa. Jeg har nemlig været 5 Dage om at skrive dette Brev. Skriv snart igen, jeg er saa glad for at høre fra Dig.
En Mængde kærlige Hilsener fra Andreas og Din hengivne Karla.
Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.
Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 10. juli 1920:
Næste Morgen havde vi givet Ordre til at blive vækket Kl. 5 for at være i god Tid lige ved Grænsen, saa vi kunde se Kongen ride over. Vi kom ogsaa op, fik vor Morgenmad og kom af Sted Kl. 6.
Der gik da vilde Rygter i Vonsild, om at den nærmeste ½ Mil paa hver Side Grænsen allerede var fuldt besat, saa vi kunde saamænd ikke komme nærmere end ½ Mil, vi var jo ikke glade for den Meddelelse, og det viste sig da ogsaa, at vi med største Lethed kom til Grænsen, der var nok en Del Mennesker men dog ikke flere end vi meget let fandt os en fortræffelig Plads, hvorfra vi kunde se det alt sammen, men vi var jo rigtig nok ogsaa kommet 2½ Time førend det skulde gaa for sig.
Automobilerne holdt i Tusindvis inde paa Markerne men til alt Held for os, blev Passagererne siddende i dem, ellers var det blevet ganske umuligt at faa Plads saa mange Mennesker var der. Der var flere store Lastbiler langt Nord fra bl.a. fra Thisted og Aalborg de var stuvende fulde af Mennesker og havde kørt næsten hele Natten, det maa have været en slem Omgang, men det de nu skulde opleve var rigeligt Umagen værd. –
Vi havde paa Vejet fra Vonsild til Grænsen passeret flere Æresporte, men lige her paa Grænsen stod den allerstørste og smukkeste og paa den stod der ”Velkommen til Sønderjylland”.
Vi stod saa der og ventede og kom saa i Snak med en ung sønderjysk Pige, som stod lige ved Siden af os. Der stod 1800 unge hvidt og rødklædte unge sønderjyske Piger fra Grænsen og til Christiansfeldt, de havde Kurve med Roser, som de skulde kaste for Kongen, naar han kom.
Vor unge Veninde var af den rigtig gode Slags, hun var saa glad, saa glad og saa voldsom interesseret i Kongen. ”Har De nogensinde set Kongen?” spurgte hun, og hun var meget imponeret, da hun hørte, at vi havde set Kongen mange, mange Gange. –
Desværre kan jeg ikke hele Brevet igennem give Dig den rette Forstaaelse af den Stemning og den Jubel, som fandtes overalt, den var nemlig i Ordets egentlige Forstand ubeskrivelig. –
Kl. 9¼ saa vi lidt paa den anden Side Grænsen – d.v. altsaa s. Nord for den gamle Grænse, da vi jo var i Sønderjylland Kongen komme ridende paa den pragtfulde hvide Hest, da han nærmede sig Grænsen red han ganske langsomt med Hatten i Haanden, og under den dybeste Stilhed, red han i Solskin ind i det forjættede Land, han græd og vi græd alle sammen, jeg siger Gud ske Lov at jeg fik opleve dette.
Saa snart Kongen var kommet gennem Æresporten brød Jubelen løs, man klappede og raabte Hurra alt medens Taarerne løb ned ad Kinderne, jeg har aldrig hørt saadan Jubel og aldrig set saa mange glade Mennesker, som i de Dage i Sønderjylland. Og saa var der Flag. Flag og atter Flag langs Vejene, ved Husene paa Cykler og Automobiler og i Smaabørns Hænder ja alle de sønderjyske Karle havde endda taget de sorte Baand af deres Panamahatte og erstattet dem med højrøde. –
Saa snart Kongen var kommet et lille Stykke paa den anden Side Grænsen, blev han budt Velkommen af Gaardejer Refshauge og svarede med det samme meget bevæget. Derefter red han langsomt videre Syd paa.
Pludselig løftes en lille Pige op mod ham med en Buket Roser, og Kongen tog – ikke Roserne – men hele Stumpen op paa Hesten hos sig – Jubelen vilde ingen Ende tage, da Kong Christian; den store, brune, stærke Mand sad med denne lille Pige foran sig. Hun lagde sine smaa hvide Arme om hans Hals, og sludrede rask væk.
Vi fulgte med Kongen til Christiansfeldt hvor han skulde til en kort Gudstjeneste i Tyrstrup Kirke for derefter at køre i Automobil til Haderslev.
Vi tog saa Afsked med vor sønderjyske Veninde og begav os til Vonsild igen for at faa noget Frokost. Efter Frokost sov vi et Par Timers Tid, hvilket vi i høj Grad trængte til.
Om Eftermiddagen Kl. 4 kørte vi op til Skamlingsbanken, som vi gerne vilde se, naar vi var saa nær ved; hvordan der er paa Skamlingsbanken behøver jeg jo ikke at fortælle Dig, vi var meget begejstrede. Der spiste vi saa Middag oppe og kom ved 9 Tiden tilbage til Vonsild og gik i Seng.
3. og sidste del af brevet bringes i morgen.
Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.
Et af de spørgsmål, der i forskellige variationer jævnligt indsendes til museet på Sønderborg Slot er: Hvem var de 4 sønderjyske piger, der overrakte Dannebrog til Christian X på Dybbøl den 11. juli 1920?
Museet på Sønderborg Slot har modtaget arkivalier fra én af de 4 piger, herunder officielle invitationer og avisudklip fra jubilæerne i 1970 og 1980, hvor alle 4 deltog.
Pigerne var Elly Dau (senere gift Pedersen), Anni Staugaard (senere gift Sønnichsen), Anne Marie Jessen (senere gift Laursen) og Marie Margrethe Eriksen (senere gift Schmidt).
Har man supplerende oplysninger om pigerne, er man velkommen til at sende disse til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.
Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 9. juli 1920:
”Ny Bellahøj” den 31 Juli 1920
Kære lille Anna!
Ja nu er jeg saa her igen og vil nu indfri mit Løfte til Dig om et rigtigt Brev. Du har forhaabentlig faaet mit Kort fra Korselitze, saa Du forstaar nok Grunden til, at dette Brev først kommer nu.
Jeg vil saa her fortælle Dig om at nogle af de skønneste Oplevelser, jeg nogensinde har haft, og jeg tør nok ogsaa sige nogle af de skønneste det er muligt for mig at faa. Vi var meget kede af, at Du ikke kunde være med men du var jo for langt borte.
Jeg vil nu begynde med Begyndelsen og give Dig en meget detaljeret Beskrivelse af hele vor Tur.
Vi startede paa selve Genforeningsdagen altsaa Fredag den 9. Juli om Morgenen Kl. 4½ fra Refsvindinge paa Cykler. Vi var den Morgen oppe Kl. 3, og hejsede Flaget Kl. 4 inden vi tog af Sted. Der var ingen andre end vi 3 Andreas, Bent og jeg oppe, og det var en Fest for os at hejse Dannebrog som det allerførste Glædestegn.
Vejret var saaledes, at det kunde blive til hvad som helst, men vi troede naturligvis paa Solen og cyklede glade af Sted ad Odense til i den Hensigt at cykle til Strib og derfra med Færgen til Fredericia og saa cykle til Vonsild, som er en lille Landsby ca 3 km syd for Kolding ad Vejen til Frederikshøj, her havde Hans nemlig skaffet os Værelser. –
Med storartet Rygvind og behagelig Temperatur naaede vi meget snart til Ellinge, hvor det opdagedes, at vi havde glemt Andreas’ Kikkert som Bent derfor blev sendt tilbage efter, hvilket medførte en Forsinkelse paa 20 Minutter, saa kørte vi videre til Odense og kørte lidt før Kl. 7 lige gennem Byen der var meget faa Mennesker paa Gaderne og næsten ingen Flag, men det var jo ogsaa tidligt om Morgenen.
Vi kørte saa videre ud ad Middelfart Landevej, som i Parentes bemærket er den frygteligste Vej, jeg nogensinde har kørt paa, den er nemlig aldeles ødelagt af Automobiler, saaledes at den bestaar af lutter meget dybe Huller.
De første 2 Mil fra Odense var næsten hele Tiden op ad Bakke men takket være en ret god Rygvind faldt de os slet ikke særlig vanskelige. Da Kl. blev henad 8½ befandt vi os lige ved Vissenbjerg og Vinden sløjede nu af og et Øjeblik senere øsede Regnen ned. Heldigvis var vi dog lige ved Vissenbjerg Kro og vi besluttede at spise Frokost her under Regnen. Det øsede så ned lige til Kl. 12, og vi sad i et aabent Lysthus dog med Tag og var ikke videre glade.
Imidlertid var der kommet endnu to Studenter med hvide Huer paa Cykle, de slog sig ned i Lysthuset lige ved siden af vort, og det varede naturligvis ikke længe førend vi begyndte at sludre sammen, og det viste sig da, at de begge var paa Vej til Sønderjylland ogsaa og kom fra Nyborg, hvor de hørte hjemme. De fortalte os saa, at det var meget lettere at tage over fra Middelfart til Snoghøj, hvor de vidste der var Skibsforbindelse i de Dage hele Dagen igennem, vi vilde derved spare os ca 2 Mil, og det besluttede vi os saa til at gøre.
Da Kl. var 12 og Regnen hørt op kørte vi saa videre alle 5 sammen. Vi kom saa efter at være blevet stænket til helt op ad Ryggen paa Grund af den rædselsfulde Vej uden noget Uheld til Middelfart Kl. ca 2 og kom straks over med Skibet.
I Middelfart holdt i Hundredevis af Automobiler som Dagen igennem havde passeret os og ventede paa at blive sat over. Skibet kunde nemlig kun rumme 4 Biler hver Gang, derimod var der god Plads til Cykler og vi havde saa den Triumf at komme over længe før de Automobiler, som havde passeret os lige ved Odense.
Imidlertid var det igen trukket op med meget sorte Skyer, og lige i det Øjeblik Skibet lagde til ved Snoghøj styrtede Regnen saa voldsomt ned, at vi alle blev aldeles gennemblødte inden vi kunde naa op til Hotellet, som dog ligger højest 5 Minutter fra Landgangsbroen.
Det var jo en trist Begyndelse, men vi tabte dog ikke Modet men klædte os straks om inde i Hotellets Garderobe, og da Regnen stadig øsede ned besluttede vi os til at drikke The der.
Jeg tror aldrig i hele mit lange Liv, jeg har været saa irriteret over Regn, som jeg var over denne, kort sagt vi sad i Snoghøj fra Kl. godt 2 til Kl. 7½ og Regnen øsede stadig ned, vi besluttede os saa til at køre alligevel, da vi jo skulde til Vonsild den Aften, og der jo dog var over 2 Mil derned.
Vi startede saa og opdagede oh Rædsel, at Andreas’ Cykel havde tabt den meste Luft af Bagringen, det blev dog besluttet at køre paa Pumperne saa langt vi kunde for om muligt at finde en Cyklesmed, da vi meget nødigt vilde i Lag med den snavsede Cykel selv.
Regnen hørte nu op, men Vejen var naturligvis frygteligt. I Begyndelsen gik det rigtigt godt med Cyklen men den sidste Mils vej til Kolding maatte vi pumpe næsten for hver Kilometer, vi var naturligvis ikke særlig glade, da vi kom der, frygtelig snavsede og noget trætte efter den lange Dags Køretur ad saa slette Veje.
Men da vi kom ind i Kolding By hvor vi skulde møde Hans ved Banegaarden, var der et stort Militærorkester der spillede Fædrelandssange bl.a. ”Dengang jeg drog afsted” og hele Byen var Flag, Blomster og Æresporte og mange Steder var Husene illuminerede, saa al vor Træthed var naturligvis med det samme som blæst væk.
Vi traf saa her Hans og sammen med ham spadserede vi gennem hele Kolding By, som var aldeles pragtfuld pyntet til at modtage Kongen den næste Morgen tidlig Kl. 8.
Da vi var kommet gennem Byen cyklede vi de 3 sidste km og kom til Vonsild Kl. ca 10, hvor vi fandt Kroen og fik vore Værelser anvist (de var storartede). Vi fik saa Aftensmad og kom ca Kl. 11 til Køjs.
Der var en voldsom Færdsel paa Vejen syd paa og Værten fortalte os, at han den Dag havde maattet sige Nej til over 1000 Mennesker, der vilde bo der om Natten. –
Hele Natten igennem en Automobilfærdsel, som jeg aldrig har hørt Mage til ikke et Minut mellem hver Bil og saa en Tuden hele Natten. Jeg sov meget lidt, Andreas slet ikke de andre to bedre, det var en drøj Omgang efter at have været oppe Kl. 3 og været paa Farten hele Dagen.
2. del af brevet bringes i morgen.
Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.
Medio april 2020 kunne de frivillige bag websitet “Den store krig 1914-1918” meddele, at der var registeret 9.600 krigsdeltagere. (Se evt. indlægget fra april 2020).
De frivillige har i løbet af de sidste 2 måneder formået at tilføje endnu flere personsider, således at antallet af personsider nu har passeret 10.000. Det svarer til, at ca. 1/3 af de mellem 30.-35.000 indkaldte krigsdeltagere fra det sønderjyske område nu har fået en personside. Det er således noget af en milepæl siden sidens start i 2014, der nu er nået.
Der skal fra hovedredaktionens side lyde en meget stor tak til både tidligere og nuværende frivillige, der har arbejdet med og fortsat arbejder med mange forskellige opgaver, herunder med at gennemgå originale kilder og bøger, med at afskrive kilder, udarbejde personskemaer og lægge oplysningerne på hjemmesiden.
Se f.eks. på siden “Om“, hvem der er eller har været tilknyttet hjemmesiden som frivillige.
Uden jeres store indsats havde projektet med indsamling og registrering ikke kunnet gennemføres.
Indsendte oplysninger:
Mange slægtninge og lokalhistorisk interesserede har også indsendt oplysninger og fotos til Sønderborg Slot om enkelte krigsdeltagere. Den interesse og opbakning skal der også lyde en tak for.
Krigsdeltager nummer 10.000:
Skulle nogen være interesseret i hvem, der blev oprettet som nummer 10.000, så er det Carl August Thomsen (1888-1958) fra Graasten.
Har du også oplysninger om en krigsdeltager, der endnu ikke har fået en personlig side?
Det er fortsat muligt at indsende supplerende oplysninger og personskemaer til museet via mail, hvorefter museet koordinerer og sender oplysningerne videre til de frivillige.
Læs mere på siden ”Indsend oplysninger” om, hvordan du kan bidrage med oplysninger.
Selvom Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot fortsat er lukket som følge af Corona-restriktionerne, så ligger arbejdet med hjemmesiden ”Den store krig 1914-1918” ikke på den lade side.
De frivillige opretholder arbejdet med at lægge nye personsider ud og ikke mindst tilføje supplerende oplysninger til allerede eksisterende personsider.
Dette ses bl.a. ved, at hjemmesiden i sidste uge rundede 9600 personsider. Det svarer til, at der siden efteråret 2019 er lagt over 600 nye personsider på hjemmesiden. Det synes måske ikke af mange, men da der pt. kun er 3 frivillige, der aktivt opretter, redigerer og lægger nye personsider ud, så bliver det til en hel del.
Da der blev indkaldt mellem 30. og 35.000 sønderjyder under 1. verdenskrig, er der fortsat en del arbejde forude for de frivillige.
Det er en opgave, der ikke ville kunne klares uden en gruppe aktive frivillige, der fortsætter med at afskrive og indsamle oplysninger fra mange forskellige kilder.
Se f.eks. på siden “Om“, hvem der er eller har været tilknyttet hjemmesiden som frivillige.
Det er fortsat muligt at indsende supplerende oplysninger og personskemaer til museet via mail, hvorefter museet koordinerer og sender oplysningerne videre til de frivillige.
Læs mere på siden ”Indsend oplysninger” om, hvordan du kan bidrage med oplysninger.
Vær dog opmærksom på, at der på grund af lukningen af museet og deraf følgende hjemsendelse af personalet, desværre kan gå nogen tid inden mails kan besvares. Men alle mail gemmes og der svares på de indsendte mails, når situationen er normaliseret.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot kan dette forår udgive den 10. udgave siden 2012 af listen over faldne og savnede krigsdeltagere 1914-1918 (1921) med tilknytning til Sønderjylland.
Den sidst offentliggjorte udgave af listen udsendtes i april 2018.
Siden er flere navne kommet til efterhånden som flere kilder er fundet og der er blevet indsendt oplysninger.
Det er desuden lykkedes, at identificere nogle dubletter og ikke mindst tilføje mange supplerende oplysninger til de faldne.
Listen kan således offentliggøres i en ny version med 6646 navne pr. 10. april 2020.
Den 10. udgave er som tidligere tilgængelig som pdf-filer, der er sorteret på 5 forskellige måder, nemlig: alfabetisk, efter fødesogn, efter bopælssogn, efter dødsdato samt efter militærenhed i nummerorden.
Listen kan fremover findes på siden ”Liste over faldne 1914-1918”, hvor også en læsevejledning og forklaring til de i listen benyttede forkortelser kan findes.
Spørgsmål, tilføjelser, rettelser og supplerende oplysninger til den opdaterede liste(r) skal sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.
Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer lørdag den 22. februar 2020 til foredraget:
“Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker” ved journalist, forfatter og moderator Simon Kratholm Ankjærgaard.
Ca. 30.000 sønderjyder kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. Tusindvis af disse mennesker vendte hjem med ar på sjælen.
Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen (1897-1948).
Han hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen.
Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler.
Med udgangspunktet i oldefaren vil han brede fortællingen om Den Store Krig og det store kollektive krigstraume ud – men også runde det tabu det var, at komme hjem med en sønderrevet sjæl og selvmordstanker.
Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitetet og er åbent for alle interesserede.
Tid og sted: Kl. 14.00. Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Entre: 30 kr. for gæster (dvs. ikke-medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland).
Parkering: Den lille p-plads overfor Multikulturhuset har kun få pladser og tidsbegrænset parkering.
Der henvises derfor til parkeringsanlægget P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik) eller til p-pladser under broen.
Tilmelding er ikke nødvendig.
I et samarbejde mellem ”Det lille teater” i Aabenraa og Lokalhistoriske Arkivers Samråd i Aabenraa Kommune opføres ”Teaterforestillingen Genforeningen”, der er en fortælling om to familier – en dansksindet og en tysksindet – hvis liv og skæbner bliver vævet sammen.
Vi følger to generationer af sønderjyder fra Genforeningen i 1920 indtil 1990’erne. På den danske side i 1920, forældrene Anne og Jens med deres børn Dagmar og Sigfred. På den tyske side forældrene Lotti og Ludolf med datteren Hannah. Deres forskellige nationale baggrunde bliver udfordret af hinanden og samfundet. En tid, hvor konflikter mellem sønderjyder blev skabt og modnet og sidenhen mildnet og løst.
”Teaterforestillingen Genforeningen” er en fortælling om sønderjyder, sindelag og nationalt tilhørsforhold. En eftertænksom og humoristisk fortælling, som forsøger at tegne et billede af forholdet mellem dansksindede og tysksindede over en periode på ca. 70 år.
Læs mere om forestillingen i denne folder: Teaterforestillingen Genforeningen – marts 2020.
Forestillingen opføres følgende datoer og steder:
Fredag 6. marts 2020, kl. 19. Det lille teater, Aabenraa (Forpremiere)
Lørdag 7. marts 2020, kl. 19. Det lille teater, Aabenraa (Premiere).
Søndag 8. marts 2020, kl. 14. Det lille teater, Aabenraa.
Onsdag 11. marts 2020, kl. 19. Sundeved Efterskole.
Søndag 15. marts 2020, kl. 14. Ravsted Forsamlingsgaard.
Onsdag 18. marts 2020, kl. 19. Frøslevlejrens Efterskole.
Søndag 22. marts 2020, kl. 14. Nr. Hostrup Forsamlingshus.
I Ravsted og Nr. Hostrup kan tilkøbes kaffe som bestilles ved ankomst og serveres efter forestillingen.
Billetsalg sker via ”Det lille teater” i Aabenraa. Vær opmærksom på, at nogle forestillinger allerede nu er udsolgte.
Omtale af forestillingerne kan også ses under de enkelte datoer i arrangementskalenderen på
https://genforeningen2020.dk/arrangementskalender/
Redaktionen har modtaget en omtale af følgende bogudgivelse:
Den 10. februar 2020 udgiver Danmarks-Samfundet et bogværk i 2 bind med titlen: “Genforeningen 1920” ved Steffen Riis.
1. bind hedder “Vi vil hjem, hjem til Danmark” og beskriver begivenhederne i Sønderjylland fra 10. januar til 5. juli 1920.
2. bind hedder “Genforeningsfesterne juli 1920” og beskriver genforeningsfesterne fra 9. juli til 16. juli 1920.
Bøgerne er på i alt 590 sider og indeholder udover en lang række tekster også over 950 billeder.
Læs mere i denne brochure om bogværket “Genforeningen 1920” ved Steffen Riis.
Udgivelsen finder sted ved et lukket arrangement på Genforenings- og Grænsemuseet, men man kan allerede nu bestille bøgerne. Se oplysninger herom i ovennævnte link.
Slægtsforskernes Bibliotek har i anledning af 100 året for Genforeningen af Sønderjylland samlet en række digitaliserede bøger og artikler omhandlende begivenhederne.
Slægtsforskernes Bibliotek har pt. digitaliseret og udvalgt 28 bøger og artikler til temaet om Genforeningen i 1920. Værkerne kan ses samlet under et link på bibliotekets hjemmeside: bibliotek.dis-danmark.dk.
Ved klik på linket “Genforeningen 1920” (i øverste venstre hjørne) fremkommer en oversigt over værkerne.
For de enkelte værker kan man ved klikke på linket “Åbn PDF…”, downloade bogen eller artiklen til PC’en.
Ekstrablad til “Dybbøl-Posten”.
Telegrammer til “Dybbøl-Posten).
Sønderborg, Søndag den 11. januar 1920.
Berlin, Lørdag Aften. I Eftermiddags Klokken 4 har Ministerialdirektør von Simson og Friherre von Lersner i det franske Udenrigsministerium under Overværelse af det øverste Raad underskrevet Protokollen af 1. November. Derefter overrakte Clemenceau den skriftlige Stadfæstelse om Nedsættelsen af Skadeserstatningen for Ødelæggelserne i Scarpa Flow.
Freden er dermed traadt i Kraft.
Clemenceau erklærede, at befalingen til at hjemsende de tyske Krigsfanger vil blive underskrevet inden Aften.
Paris, Søndag. “Agence Havas” meddeler: Undertegnelsen af Protokollen foregik i Udenrigsminister Pichons Kabinet. Efter at Clemenceau havde erklæret at den Protokol, der blev forelagt dem til Underskrift, var overensstemmende med den, der blev overrakt dem Kl. 2,15, opfordrende han de tyske Repræsentanter til at under-
skrive. Derefter underskrev Simson og Lersner.
Derpaa overrakte Clemenceau dem det Brev, i hvilket de Allierede forpligter sig til at nedsætte deres Krav paa Havnemateriel, dersom dette virkelig skader Tysklands vitale og økonomiske Interesser.
De tyske Befuldmægtigede førtes nu ind i Ursalen. Kl. 4,05 tog Clemenceau Plads i Præsidentstolen, hvorefter Underskrivelsen af Ratifikationerne fandt Sted. Efter at Tyskerne havde undertegnet, underskrev Lloyd George, Clemenceau, Nitti, Matsui (Japan) og de andre Landes Befuldmægtigede i alfabetisk Orden. Clemenceau erklærede derefter, at Freden var undertegnet og fra dette Øjeblik traadt i Kraft, og at den skulde udføres i alle sine Enkeltheder. Da Mødet hævedes, var Klokken nøjagtig 4,15.
Tyskerne tog først bort, derefter Repræsentanterne for de Allierede med Undtagelse af Clemenceau, Lloyd George og Nitti, der afholdt et Møde for lukkede Døre.
Under Ceremonien havde nogle hundrede Nysgerrige samlet sig uden for Bygningen. Da Clemenceau passerede forbi de tyske Delegerede ved Undertegnelsen af Dokumentet sagde han til den, at der endnu samme Aften ville blive givet Ordre til at paabegynde Hjemsendelsen af de tyske Krigsfanger.
Samtidigt med at dette Dokument undertegnedes, underskrev Repræsentanterne for de store allierede Magter og for Polen Dokumentet om Udveksling af Traktaten vedrørende Behandlingen af de nationale Mindretal.
København, Søndag. Den engelske Flaade ventes i Dag til København.
Uddrag af Flensborg Avis, torsdag den 8. januar 1920:
Den internationale Kommission og det slesvigske Ministerium paabegyndte i Tirsdags Forhandlinger om en Ordning af Levnedsmiddelforsyningen i Sønderjylland efter Kommissionens Overtagelse af Forvaltningen.
Paa Grundlag af det indhentede Oplysningsmateriale ventes det bestemt, at Slesvig i det store og hele vil kunne klare sig uden Tilskud fra Kongeriget, og Opgaven indskrænker sig derfor til de slesvigske Byers Forsyning med sønderjyske Landbrugsprodukter.
For øvrigt menes, heder det i en Meddelelse fra København, Kommissionens Afrejse til Flensborg at være umiddelbart forestaaende. Der er allerede givet Ordrer og Direktiver for de allierede Tropper, som skal besætte de slesvigske Afstemningsdistrikter.
Uddrag af rubrikken:
Danebrogsflag til Skolerne.
Til Genforeningen vil enhver Skole i det Omraade, der afstaas, faa et Flag foræret fra Kongeriget. Sagen er af Danmarks Lærerforening tænkt ordnet saaledes, at 3-4 Skoler i Danmark sørger for Flag til 1 Skole sønden Aa. De danske Skoler vil til sin Tid faa tilkendt en del smaa, kunstnerisk udførte Bogmærker, som de saa maa se at faa solgt til Fordel for den nævnte Sag. Som passende Salgsdag har man tænkt Afstemningsdagen.
Flagene vil personlig blive bragte til de enkelte Skoler i Sønderjylland, og man vil i det hele taget gerne paa denne Maade knytte et Baand mellem Skolerne sønden og norden Aa, der hvert Aar yderligere tænkes mere og mere fæstnet maaske ogsaa ved gensidigt Besøg af Børnene fra de Skoler, der paa denne Maade i traadte i Forbindelse med hverandre.
Denne kønne Tanke er bleven modtagen med Begejstring af Skolebørnene og deres Lærere i Kongeriget, og vi hernede vil paany se Danmarks Interesse for og Kærlighed til sønderjyske Forhold. En kønnere Maade at vække Interessen i vide Kredse kan man snart heller ikke tænke sig.
Alt har allerede i længere Tid ligget færdig til Afsendelse hos Danmarks Lærerforenings rørige Formand, Viceskoledirektør Svane i København, og vore smaa Hjælpere i Danmarks Skole venter lige saa længselsfuldt efter Afstemningsdagen som vore Børn hernede.
Bjolderup sogn, onsdag
De faldnes Minde. (Hmd.) Ved et Møde i Kirken Nytaarsdag angaaende den faldnes Minde var der blandt de paarørende mere Stemning for at sætte en Mindesten paa Kirkegaarden end at indsætte Tavler med Navnene inde i Kirken. Der er 53 faldne og savnede fra Sognet. Et Udvalg bestaaende af Chr. Sørensen, Hjolderup, Jacob Jacobsen, Bollerslev og Gistav Gimm, Bollerslev, vil sammen med de Kirkeældste arbejde videre i Sagen, og fra Fagmænd fremskaffe Tegninger og Prisoverslag. Mindestøtten tænkes rejst for frivillige Bidrag fra Sognet.
Flensborg Avis bragte torsdag den 8. januar 1920 nedenstående artikel:
Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer lørdag den 11. januar 2020 til foredrag i Sønderborg fra kl. 10.00 om:
“Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” ved fhv. arkivleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, dr.phil. Lars N. Henningsen, der i foredraget vil fortælle om dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og kaste lys over den krogede vej frem mod genforeningen i 1920.
De dansksindede sønderjyder fik dengang håb om at få grænsen flyttet sydpå. Men ventetiden blev lang. Tusindvis af hjemvendte soldater var krigsskadede, og de skulle nu finde en plads på arbejdsmarkedet. Der var revolution, økonomisk nød, spekulation og uklare forhold i styret. Dertil kom en bitter strid om, hvordan en afstemning om den nye grænse kunne gennemføres.
Efter dette foredrag vil dagens program fortsætte med et foredrag kl. 13.00 kaldet: ”Kilder og hjælpemidler til slægtsforskning i Tyskland” ved cand.mag. og tdl. lektor Inger Buchard, Varde, der er kendt for sit engagement i div. slægtsforskerfora og –grupper.
Inger Buchard vil blandt andet omtale de mange digitaliserings-projekter og arkivernes nye søgemuligheder, der de senere år er kommet på internettet.
Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.
I pauser og efter foredragene vil det være muligt at benytte Multikulturhusets cafe, samt for at stille spørgsmål om slægtsforskning til andre slægtsforskere.
Praktiske oplysninger:
Sted: Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Entré: 30 kr. for gæster (dvs. ikke-medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland).
Parkering: Den lille p-plads overfor Multikulturhuset har kun få pladser og tidsbegrænset parkering.
Der henvises derfor til parkeringsanlægget P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik) eller til p-pladser under broen.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Flensborg Avis, søndag den 4. januar 1920, side 3:
Dagsnyt.
Kong Christian reiste sig ved Nytaarstaflet paa Amalienborg og udtalte følgende:
De Forhaabninger, vi stillede til det svundne Aar, synes 1920 at skulle indfri.
Maatte Verdensfredens Ikrafttræden lægge Spiren til Fordragelighed mellem Nationerne og bringe Lægedom for de Saar, Krigen har slaaet, og maatte vi i Taknemmelighed mod Gud og Mennesker gøre os værdige til at genforenes med vore Brødre mod Syd, som trofast i de mange Aar har bevaret Kærligheden til Danmark, og hvem Slægtledet før os har ofret sine bedste Kræfter,
Gid vi, naar den Dag kommer, herhjemme kan forenes i Samdrægtighed. Meget kan under de daglige Livsvilkaar skille os; men vi er indbyrdes forenede i Kærlighed til vort Land og vort Flag, og hvad der ligger os i mellem, er ikke mere, end at vi i Ærlighed kan række hinanden Haanden og i Fællesskab iale de Opgaver, Tiden stiller os til Hændelse af vort Fædrelands Ære.
Jeg bringer en varm Tak for hver god og uegennyttige Indsats til Gavn for vort Land. Jeg ønsker Velsignelse over hvert Hjem og forener mig med alle Landsmænd i Ønsket om Held og Hæder for vort Fædreland. Jeg drikker paa Danmarks og Islands Vel.
Livgardens Musikkorps spillede derefter “Der er et yndigt Land”.
Flensborg Avis, søndag den 4. januar 1920, side 4:
Nyeste Efterretninger
—
Fredens Ikrafttræden.
En tysk Efterretning om de nye Vanskeligheder. Berlin, Lørdag.
Ifølge de sidste Meddelelser, som foreligger fra officielle Steder, kan der ikke regnes med, at Forhandlingerne i Paris tilendebringes den 6. Januar. Det er hovedsaglig Overgangsbestemmelserne i de Omraader, som skal rømmes af Tyskerne før Folkeafstemningen, der volder Vanskeligheder, især Bestemmelserne af retslig Natur. Den tyske Regering staar paa det Standpunkt, at det er en Selvfølge, at Retshøjheden i disse Omraader bliver ved Tyskland, og at for Eksempel de Domme, der fældes af Domstolene i Flensborg, ad sædvanlig Vej kan underkastes Revision ved Overlandsretten og Rigsretten, medens Ententen overhovedet ikke mere vil anerkende Tysklands Retshøjhed. Disse Vanskeligheder er ikke uløselige; men det turde antagelig vare til midt i Januar, inden der opnaas en Forstaaelse vedrørende de omstridte Punkter.
Udvekslingen af Ratifikationerne.
Berlin, Lørdag. Fra Haag meldes:
Det øverste Raad har nu fastsat Udvekslingen af Ratifikations-Dokumenterne til den 6. Januar under den Forudsætning, at alle Spørgsmaal indtil da er ordnede [Dette Telegram er formodentlig et par Dage gammel, fra en Tid, da Tyskerne ikke endnu var komne med de sidste Indvendinger i Form af et Krav om at beholde Retsplejen i deres Hænder.] Ratifikationen skal finde Sted paa den Maade, at de tyske delegerede først undertegner November-Protokollen. Derefter sker Udvekslingen af Ratifikations-Dokumenterne, og Clemenceau overgiver saa den tyske Delegation et brev, hvori de allierede erklærer sig villige til at nedsætte deres Fordring om de 400,000 Tons tyske Havnemateriel, naar det bevises, at Tysklands økonomiske Liv vilde blive ødelagt derved. Tyskland skal straks udlevere 192,000 Tons, Resten inden 30 Maaneder. Restens Størrelse vil afhænge af de Resultater, som Ententekommissionen kommer til ved sin Undersøgelse.
Fra Ententens Side foreligger der for øvrigt paa ny et Tilsagn om, at Besætningen fra den tyske Flaade i Scarpa Flow vil blive udleveret, naar Slutningsprotokollen er undertegnet. Undtagne herfra skal kun saadanne tyske Officerer eller Mandskaber være, mod hvilke der svæver en Retssag for Pligtforseelse. Derved er der udtrykkeligt fastslaaet, at Sænkningen af den tyske Flaade ikke er en saadan.
En Advarsel til Tyskland. Paris, Lørdag.
De allierede Magter har i Gaar Eftermiddags tilstillet Lersner en Verbalnote, hvori de henleder den tyske Regerings Opmærksomhed paa Spørgsmaalet om Øgelsen af de tyske Politistyrker i Øvre-Slesien. De allierede og associerede Magter gør den tyske Regering opmærksom paa, at den paa dette Omraade maa vise den største Varsomhed, og at der ikke er anført Grunde, som har kunnet motivere denne Forøgelse.
—
Bogen “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar blev udgivet i 2016.
Bogen er baseret på arkivalier, fotos og ikke mindst en brevsamling i privateje. Aase Beyer Clausen har renskrevet brevsamlingen bestående af 450 breve fra tiden 1914-1919 og det er der kommet en rigt illustreret bog med fokus på forfatterens farfar, Christian Andresen Clausen (1874-1940) og tiden 1914-1919, ud af.
Bogen omfatter dog også mange oplysninger om Christian A. Clausens brødre: Mikkel Sørensen Clausen (1880-1917), Søren Mikkelsen Clausen (1888-1960), Peter Clausen (1890-1957) samt broderen Peter Lorenzen Clausen (1884-1954). Heraf deltog de 3 aktivt i 1. verdenskrig, mens Peter L. Clausen fra ca. 1904 opholdt sig i England og fra 1911 i Argentina indtil 1921.
En fyldig anmeldelse af bogen kan findes på HistorieOnlines hjemmeside. (Eksternt link, januar 2020).
De frivillige på Den store Krig 1914-1918 holder juleferie.
Det betyder, at der i forbindelse med juledagene kan være dage, hvor der ikke udgives et dagligt indlæg.
Disse dage opfordres læserne til at kikke på nogle af de mange allerede eksisterende sider. Det kunne f.eks. være:
De daglige indlæg vender – så vidt muligt –
tilbage i begyndelsen af januar 2020.
De frivillige håber på læsernes forståelse for,
at det kan være nødvendigt at udelade
at offentliggøre indlæg på enkelte dage.
Flensborg Avis bragte 21. december 1919 nedenstående omtale af den forventede ankomst af Juleskibet “Kong Haakon” den 23. december 1919 i Flensborg.
Flensborg Avis bragte den 11. december 2019 en omtale af en ny bog: “Knuder i usynlige bånd” ved Lars R. Therkelsen, der præsenteres den 5. februar 2020 i Aabenraa.
Uddrag af omtalen:
“Ny bog om splittelsen i Sønderjylland
Der findes i dag mange historiske bøger om sønderjyder, der kæmpede på tysk side i Første Verdenskrig, om genforeningen og om konflikter i området både mellem dansk- og tysksindede og mellem sønderjyder og det øvrige Danmark.
Men der findes ikke mange bøger, der handler om, hvordan familier, voksne såvel som børn, boede og levede i Sønderjylland op til genforeningen og i årene der fulgte. Hvordan fungerede deres dagligdag i et sammensurium af spændinger og konflikter mellem dansk- og tysksindede og under den svære overgang fra tysk til dansk efter genforeningen i 1920 – både i lokalsamfundet, i administrationen og i skolerne? Det har sønderjyden Lars R. Therkelsen skrevet en bog om.
»Knuder i usynlige bånd« er en fotælling om familiers dagligdag i rammerne af historiske begivenheder, baseret på breve, dagbøger og lignende. Den er skrevet ud fra virkelige begivenheder.
Bogen handler om, hvordan det er at leve i et område, hvor nationale følelser – sindelaget – deler en befolkning i to grupper, selvom de alle har deres rødder i det samme område. ”
Læs resten af omtalen på Flensborg Avis.
Rigsarkivet har udarbejdet et nyt undervisningsmateriale i form af en tidslinje med fokus på historiske kilder og kildekritik i forbindelse med genforeningen 1920.
Materialet er egentlig udarbejdet til historielærere og skoleelever, men derfor kan andre jo godt kigge med.
Rigsarkivet skriver:
Genforeningen 1920 – Tidslinje
Online materiale til historieundervisningen i udskolingen. Se historiske kilder, der fortæller om Genforeningen i 1920.
Tidslinjen om Genforeningen 1920 handler om en af de store begivenheder i dansk historie, hvor Sønderjylland efter 56 år under tysk styre blev forenet med Danmark. Du finder et bredt udvalg af kilder; lige fra officielle kilder til kilder fra de vigtigste privatpersoner, der arbejdede for Genforeningen. Desuden finder du dagbøger, breve og erindringer fra almindelige mennesker, der levede i Sønderjylland dengang.
Emnet giver blandt andet mulighed for at diskutere grænser, nationalitet og den demokratiske styreform.
Læs mere og prøv tidslinjen om genforeningen på Rigsarkivets website.
Tidslinjen er en del af en serie med materialer, der behandler forskellige temaer eller perioder med fokus på originale kilder. De tidligere udgivne tidslinjer kan ses på dette link.
Der arbejdes pt. på en ny version af Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots liste over faldne i krigen 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland.
Den nye version skal afløse den sidst offentliggjorte version fra april 2018, da der siden er tilføjet flere personer og en del supplerende oplysninger, men også fjernet nogle personer fra listen.
I den forbindelse er der pt. fundet i alt 375 krigsdeltagere på listen, hvor dataene er meget mangelfulde. Det kan f.eks. være den faldnes navn, fødselsdato eller dødsdato, der mangler eller kun er delvist angivet.
Disse har desværre ikke entydigt kunnet identificeres på trods af gennemgang af mange forskellige kilder – herunder kirkebøger, personregistre, tabslister, mindesten, aviser og meget andet.
Listen over disse 375 personer er en pdf-fil, der er sorteret alfabetisk: 375 faldne med mangelfulde data. Filen er på i alt 54 sider.
Benyttede forkortelser i listen:
MS = mindesten.
A-IE = Ansøgning i Invalidenævnets arkiv om efterladterente til evt. forældre, enke eller børn.
LAA eller RAA = Rigsarkivet Aabenraa.
FBR = Fødselsbiregister, den civile registrering af fødsel.
DBR = Dødsbiregister, den civile registrering af dødsfald.
VBR = Vielsesbiregister, den civile registrering af vielse.
KB = kirkebog. KB-F = fødte, KB-V = viede og KB-D = døde.
Indsend oplysninger via mail:
Dokumenterede oplysninger, der kan hjælpe med at identificere disse 375 personer, skal sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail. Mailadressen kan ses ved at føre musen hen over linket eller øverst på ovennævnte pdf-fil.
Oplysninger skal indsendes via mail og ikke skrives i kommentarfeltet. Det er for at sikre at henvendelserne ikke overses.
Den 29. august 2019 bragtes under overskriften “Danske Landmænd søges” en efterlysning af bind 4 i serien “Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats“, der blev udgivet i 1940´erne.
Hvert bind indeholder enkelte artikler og ikke mindst biografier over en lang række husmænd, gårdejere og proprietærer fra 1 eller 2 amter i hvert bind. Det var planlagt at serien skulle omfatte hele Danmark, men det blev ikke realiseret.
Bogværket indeholder derfor “kun” oplysninger om landmænd fra 14 amter fordelt på 12 bind. Vejle amt fylder f.eks. 2 bind, mens andre bind dækker 2 amter.
Man kan læse mere om bogværket her.
Efterlysningen gav det gode resultat, at en trofast og engageret læser af Den store krig 1914-1918 donerede nogle af de andre bind, nemlig:
Bind 1: Ribe og Ringkøbing amter.
Bind 2: Sønderborg og Aabenraa amter.
Bind 5: Vejle amt, begge bind.
Det lykkedes desværre ikke at skaffe bind 4, der dækker Tønder amt. Til gengæld meldte der sig 2 læsere af Den store krig 1914-1918 og tilbød hjælp til opslag, samt ét lokalarkiv, der evt. ville udlåne deres eksemplar af dette bind.
Foreløbig er én af de frivillige gået i gang med, at gennemgå ét af de ovennævnte donerede bind for at finde oplysninger om krigsdeltagere 1914-1918.
Gennemgangen af alle biografier og udarbejdelse af personsider vil være et meget langvarigt projekt. Derfor håber de frivillige fortsat på at én eller flere af sidens læsere har bogen stående i reolen og vil donere et eksemplar permanent.
Et langvarigt indlån er desværre ikke aktuelt, da en god scanning vil ødelægge bogen.
Kontakt Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot via mail for at aftale nærmere, hvis du kan/vil donere et eksemplar af bogen.
Det er nu blevet nemmere at finde krigsdeltagere via de alfabetiske navnelister som findes under siden “Sønderjyder“.
Én af de frivillige har brugt rigtigt mange timer de sidste måneder på (så vidt muligt) at tilføje fødested og/eller bopæl på navnelisterne over de 9.000 krigsdeltagere, der pt. er oprettet personsider for.
Af hensyn til overblikket er det valgt ikke at angive det specifikke stednavn, hvor krigsdeltageren er født, men alene i hvilket sogn eller by krigsdeltageren er født.
Det vil gøre det lettere at finde den rigtige person for de mange krigsdeltagere, der deler navn eller har meget lignende navne. Samtidigt har den frivillige desuden kunnet rette en del links og ikke mindst tilføje supplerende oplysninger på en del af siderne.
Finder man alligevel forkerte eller døde links, så kontakt gerne Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail. Så vil fejlene blive rettet, så snart der er tid.
Det er fortsat muligt at indsende personoplysninger mm. om krigsdeltagere, der endnu ikke er oprettet – se mere på siden: Indsend oplysninger.
Slægtshistorisk Forening Sønderjylland arrangerer lørdag den 28. september 2019 et “Slægtsforskertræf” i Sønderborg.
Slægtsforskertræffet giver deltagerne mulighed for at høre 2 spændende foredrag, samt tilbringe nogle hyggelige timer i selskab med andre historisk interesserede og/eller slægtsforskere og måske få inspiration til egen slægtsforskning.
Kontakt gerne foreningens sekretær, hvis du vil vise noget af din slægtsforskning. Se mere på foreningens website: www.shfs.dk.
Der er gratis entré til Slægtsforskertræffet.
Dagens program:
Kl. 10.00 Foredrag ”“Med hertugerne i krig” – Forfædre på digitale kartotekskort” ved cand.mag. i Historie Rasmus Wichmann.
Foredraget tager udgangspunkt i de dansk-tyske hertughuse i deres storhedstid som officersdynastier, og om dansk deltagelse i næsten ukendte slag og krige.
Dernæst følger en grundig indføring i hvordan man selv finder lokale personligheder, eller forfædre, ved hjælp af forsvarets digitale kartotekskort. De kan indeholde både lange beskrivelser og afskrifter af tabte arkivalier. For den tålmodige er der mange skatte at hente, men man skal vænne sig til fortidens navneskik. Således er medlemmer af vores nuværende kongehus opført under ”H” for ”Holsten”!
Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.
Pause: I pauserne vil det være muligt at benytte Multikulturhusets Café, snakke med andre slægtsforskere samt benytte sig af ”Spørgehjørnet”, hvor medlemmer af foreningen vil prøve at besvare spørgsmål i forbindelse med slægtsforskning.
Kl. 13.30 Foredrag om ”… et meget ilde berygtet Fruentimmer” ved historiker, ph.d. Agnete Birger Madsen.
Foredraget handler om foredragsholderens tiptiptipoldemor Kirsten Andersdatter Kudsk og hendes livslange forhold til tøndetærsker og daglejer Thomas Madsen. Det var et ulovligt forhold, da ingen af dem var blevet lovformeligt skilt fra deres tidligere ægtefæller. Præsten anmelder dem derfor flere gange for hor og de bliver afhørt af herredsfogeden og idømt fængselsstraf.
Kirsten befandt sig på bunden af samfundspyramiden, men hun var ikke alene. I foredraget fortælles om hendes liv sammen med løsgængere, tyveknægte, rakkere, drukkenbolte, prostituerede og andet godtfolk på landet i første halvdel af 1800-tallet. Foredraget bygger på nye kildefund og kan ses som en opfølgning af foredrags-holderens tidligere foredrag om kvindfolk og fattigfolk på landet.
Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.
Sted: Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg. Start kl. 10.00 – forventet afslutning kl. 15.30.
Parkering henvises til det gratis P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik).
Se evt. denne plakat: Slægtsforskertræf 2019 (linket åbner en pdf-fil).
Listen med links til digitaliserede kilder med oplysninger om krigsdeltagerne 1914-1918 er blevet opdateret.
Listen er desuden blevet tilrettet, så der er tilføjet flere kilder til de overlevende krigsdeltagere.
Listen findes på siden “Leksikon” under bogstavet “D” for pdf-filen “Digitale kilder til soldater i 1. verdenskrig“.
Så send det gerne til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.
Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn inviterer onsdag den 11. september 2019 til foredraget “Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker” ved journalist, forfatter og moderator Simon Kratholm Ankjærgaard.
26.000 danskere kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. Tusindvis af disse mennesker vendte hjem med ar på sjælen.
Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen (1897-1948).
Han hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen.
Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler.
Med udgangspunktet i oldefaren vil han brede fortællingen om Den Store Krig og det store kollektive krigstraume ud – men også runde det tabu det var, at komme hjem med en sønderrevet sjæl og selvmordstanker.
Tid og sted: Kl. 19.00. Mormonkirkens lokaler på Nitivej 8, 2000 Frederiksberg. Nitivej er en sidevej til Nordre Fasanvej.
Arrangøren oplyser: Der er plads til 200 mennesker. Parkering i gården. Der er adgang til lokalet fra kl 18.00.
Entré: Gæster er velkommen mod betaling af gæstekontingent på 30 kr. pr. foredrag.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Link til arrangørens website, hvor der er omtale af foreningens andre aktiviteter og bilag med mere.
