Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Postkort indsendt af Ole Achilles.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Postkort indsendt af Ole Achilles.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Postkort indsendt af Ole Achilles.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Postkort indsendt af Ole Achilles.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Postkort indsendt af Ole Achilles.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Postkort indsendt af Ole Achilles.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
I Sønderborg slots arkiver ligger en del håndskrevne beretninger fra krigsdeltagere. Det er ret tidskrævende at transskribere disse beretninger, derfor søger vi hjælp til at transskribere beretningerne, så de kan blive offentliggjort på www.denstorekrig1914-1918.dk
Theodor Hansen, som gjorde tjeneste på en torpedobåd i Nordsøen under 1. verdenskrig, nedskrev sine oplevelse i en krigsdagbog, som vi ønsker hjælp til at transskribere.
Her en side fra dagbogen, som der er 114 flere af.
Har nogen mod på denne opgave så kontakt venligst Arne May.
Opgaven kan deles i 3 portioner.
En Artikel udarbejdet af afdøde Ole Sørensen, der var arkivleder på Lokalhistorisk Arkiv i Christiansfeld, blev bragt i Christiansfeld Avis, tirsdag den 17. februar 1998.
Hvem var Theodor Hansen?
Mange tilflyttere her til kommunen ved ikke hvem Theodor Hansen var, og dog møder vi så at sige dagligt vidnesbyrd om hans utrættelige søgen efter viden om det forgangne. –
Derfor forekommer det naturligt, her i hans gamle blad, kort at fortælle om denne interessante skikkelse. En ener og en idealist til det yderste, for hvem forbindelsen til svundne generationer var lige så væsentligt som det daglige brød. Den 14. januar 1878 blev der på den gamle Tyrstrup Kro født et drengebarn, knøsen fik navnet Theodor Lauritzen Hansen – det var hans forældre som ejede kroen derude vest for Christiansfeld.
Efter sin konfirmation var han nogle år ved landbruget, men følte sig tiltrukket af sømandens frie tilværelse, så han gik i lære som maskinarbejder hos P. Madsen i Kolding, for derefter at arbejde et år på Haderslev Maskinfabrik. Her fik han sin indkaldelsesordre til militærtjeneste i Königsberg. Siden fik han maskinmestereksamen såvel første som anden del. Hans higen efter søen var nu nået. Han sejlede nogle år på Hamborg Amerika linjen, to år på Kinakysten under den russiske-japanske krig og knap et år i fast rute fra Venezuela til New York.
Et hospitalsophold på St. Thomas, medens de Vestindiske øer endnu var danske, var også en del af hans oplevelser. Efterhånden viste det sig, at stærkere end udlængslen og ønsket om at opleve verden på kryds og tværs, var trangen til at tage del i den nationale kamp i landsdelen. Derfor opgav han havet. Efter et halvt år som underværkfører på Haderslev Maskinfabrik startede han et maskinværksted i Christiansfeld, i de bygninger hvor “Smøgen” havde til huse.
Så kom første verdenskrig, og han måtte efter ordre give møde ved marinen i Kiel, og sejlede det meste af krigen på Nordsøen som førstemester på en til minestrygning udrustet torpedobåd. Han var mod krigens slutning stationeret i Bjørkøsund i Finland, men vendte tilbage og oplevede de voldsomme begivenheder i revolutionsdagene.
Af helbredshensyn forenet med den kendsgerning, at alt hans værkstedsudstyr var blevet beslaglagt til militært brug, blev håndværket lagt på hylden, og han åbnede en tobaksforretning i sin egen ejendom i Kongensgade 4.
I de fredelige år der fulgte, har Theodor Hansen gjort sin store indsats i det nationale arbejde og udført et stort og påskønnelsesværdigt arbejde for sin by og dennes forskønnelse.
Det kar nævnes at han sammen med afdøde læge Gabe og dyrlæge Hansen dannede et udvalg til fremskaffelse af et GENFORENINGSMINDESMÆRKE, og på 15-årsdagen for kong Christian den tiendes indtog i Sønderjylland afslørede han det smukke mindesmærke på Genforeningspladsen.
Han var også formand for Historisk Samfund i Christiansfeld. det gav ham lejlighed til at gøre sit til at sætte de gamle nationale forkæmpere et minde og derved bevare minderige steder fra at gå i glemmebogen.
Det er meget vanskeligt, for en lærling af Theodor Hansen, at skildre den flid, hvormed han samlede oplysninger og vidnesbyrd om fortiden og de tanker, som rørte sig i hans indre. Han fortalte så levende, behæftet med så stærkt et indtryk. at det klæbede sig til min hukommelse, så at interessen for bevaring af fortidens minder stadig anspores.
Theodor Hansen var den centrale skikkelse i Historisk Samfund, en forening som desværre ikke eksisterer længere her, men hans vilje var sej, og det skete ofte, at han selv mitte punge ud, selv om midlerne var små hos dem selv. for at få en plan realiseret, eftersom foreninger af nævnte art sjælden svømmede i penge.
Når der skrives om sådan et retskaffent menneske, myldrer minderne frem, og personen træder tydeligt frem for det indre øje, og det lune smil, han altid havde om munden, bliver så klart for ”lærlingen”.
Her skal kun nævnes nogle få af hans mange gerninger: For mange år siden startede han vort lokale blad ”Tyrstrup Herreds Tidende”, et blad som har været til stor gavn for erhvervslivet her på egnen. Det gav ham ingen indtægt, i begyndelsen kun underskud, senere kom der mere balance i tingene, det var også det eneste, han ønskede, men bladet gavnede mange og gør det den dag i dag.
Han var medlem af Haderslev Amts Museums bestyrelse. I samarbejde med Historisk Samfund fik han udført den smukke tavle med historiske data. der er indsat i gavlen på Brødremenighedens Hotel. En mindesten er sat ved den gamle Kongevej i Høkkelbjerg, hvor tidligere den berømte kgl. privilegerede Kro lå. Ved Torning Møllegård er rejst en mindesten for Skamlingsbankens fader, møller Iver Staal. På 100 års dagen for Christian den ottendes kabinetssekretær, kammerherre C L. Tillisch’ s død, rejstes en mindesten ved hans fødegård i Favervrå.
Et særligt stort og smukt arbejde har han udført ved omlægningen eller omformningen af den gamle amtsbanestækning fra byen ned til Tyrstrup kirkegård, en meget smuk spadseresti med blomsterbede i alle tænkelige varianter. På hjørnet, hvor den gamle Jomfrusti blev krydset af banestrækningen, indsatte hans to mindesten i jordvolden, sådan at der blev to stenbænke hvor ryglænene var mindestenene for Kongevejen og jernbanen. Disse mindesten havde forøvrigt nær fået deres sidste hvilested i den gamle mergelgrav i Tyrstrup Nord, da Kongevejen blev anlagt, men efter en ret så kraftig røffel fra den gamle “lærling“ til den daværende sognerådsformand, blev den nu bestående mindemur rejst på stedet, hvor den stadig pryder hans værk. Stien er ikke mere så smuk som i hans tid, og dens udseende burde tages med i de forskellige planer om bevaring af kulturværdier. Del bør dog ikke glemmes, at denne sti har fået benævnelsen “Th. Hansens Vej”.
Efter at et udvalg i Aller var blevet dannet, blev der rejst en mindesten på det gamle tingsted ved “Alfar Veyen” ved Aller kirke. Hertil var det oprindelige Tyrstrup Herredsting nemlig blevet flyttet den 28. januar 1562. Theodor Hansen var også skaberen af den smukke “Svanedam” i skoven ved Smedeholm. der findes nu kun svage rester af dette smukke anlæg, som i mange år var til glæde for byens og omegnens beboere, men ak – den er væk! Som tak for sit store arbejde blev Th. Hansen tilkendt dannebrogsmændenes hæderstegn, denne udmærkelse var i sjælden grad givet mere velfortjent. Endvidere sad han i det første byråd i Christiansfeld Flække efter genforeningen.
Theodor Hansens liv var også præget af store sorger, den dybeste, der ramte ham og familien, var, da den ældste søn Holger i 1928 forsvandt med skoleskibet “København”, som forliste på rejse mellem Sydamerika og Australien – det blev sidste set ved øgruppen “Tristan da Cunha”. 62 mand, heraf 45 elever, omkom ved dette forlis, som dengang vakte uhyre opsigt, dels fordi der her var tale om verdens dengang største sejlskib, dels det aldrig senere er lykkedes at finde det mindste spor af skib eller besætning.
Theodor Hansen døde i 1953 efter en længere sygdomsperiode. Han efterlod sig to døtre og hustruen Rosa Hansen, født Landahl, hun stammede fra Lauenborg sydøst for Hamborg. Tilbage er de to døtre; Gertrud som er enke efter proprietær Raun, Nederbygård ved Haderslev, og Erna der er gift med fhv. vognmand Hans Jensen, Rødding.
Som Th. Hansens lærling kan jeg kun sige ham tak med hans egne ord. som passede så fortræffeligt til denne mand: I skoven står en plads nu tom. en gammel eg er faldet!
Arkivet Ole L. Sørensen
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring. Læserne for her mulighed for at hjælpe.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og dette er sidste dagbogsindlæg.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
Under arbejdet med personsiderne, er det ofte nødvendigt at tyde tekst skrevet med gotisk håndskrift på tysk. Det kan være lidt af en udfordring.
Vi vil fra marts måned give læserne mulighed for, en gang om ugen, at give en hånd med. Da vi er ret få der arbejder med disse personsider, er vi taknemmelige for den hjælp vi kan få.
Ligger I inde med tekster I ikke kan tyde, så er I velkommen til at sende mig en skanning – her – bedst jpg, 300 dpi.
Christian Adolphsen (1895-1978) fra Rise blev indkaldt den 22. Juni 1915 og deltog i hele krigen. Blev hjemsendt i december 1918.
Han nedskrev sine oplevelser fra krigen og læserne vil i den kommene tid få mulighed for at hjælpe med at transskribere hans dagbog.
