Tag-arkiv: i fangenskab

17. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: den nordslesvigske presse

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den nordslesvigske presse og krigen

Det dansk-nordslesvigske blad Dybbøl-Posten bringer i sit senest hertil ankomne nummer følgende karakteristiske meddelelse til sine abonnenter: Som følge af, at vores sidste sætter er bleven indkaldt til militærtjeneste, maa vi foreløbig standse udgivelsen af Dybbøl-Posten. Dette er et nyt vidnesbyrd om de mangehaande vanskeligheder, med hvilke den nordslesvigske presse har haft at kæmpe med lige siden verdenskrigens begyndelse. For Dybbøl-Postens eget vedkommende gælder det, at bladets redaktør Svensson allerede i længere tid paa grund af militærtjeneste har maattet erstattes af redaktør P. Møller, men heller ikke for de øvrige blade med Hejmdal og Flensborg Avis i spidsen har forholdene været væsentlig bedre. Af Flensborg Avis’ redaktionspersonale ved krigens begyndelse er saaledes kun et medlem, redaktør Simonsen, vedblivende i funktion; alle de øvrige gør tjeneste ved hæren.

Hejmdal meddeler i aftes: Der er nu afsluttet en overenskomst, hvorefter Dybbøl-Posten fra i dag af udgaar som særudgave af Hejmdal, saaledes at dets læsere allerede i morgen vil kunne modtage bladet paany. Dybbøl-Posten vil vedvarende beholde sin ekspedition i Sønderborg ogsaa sin særlige annonceafdeling. I øvrigt bliver stoffet fælles for begge blade. Saa snart forholdene muliggør det, vil Dybbøl-Posten atter udgaa som selvstændigt blad.

 

En russisk krigsfange fundet myrdet

Den 10.oktober underrettedes vagtmester Jakobsen af Achtrup om, at der i hegnet paa grænsen mellem Høgelund og Gaarde var opdaget en lejrplads, som tydede paa, at flere mennesker havde opholdt sig der i nogen tid. Ved en nærmere undersøgelse af stedet fandt vagtmesteren under nogle grene liget af en russisk krigsfange med knust pandeskal. Senere oplystes, at den myrdede var en russisk krigsfange ved navn Baskin Klareky. Morderen er – meddeler er tysk blad i Tønder – sandsynligvis en anden russisk krigsfange ved navn Georg Bolkov, som flygtede sammen med ham. Han bærer nummeret 3032, er bred af statur, 1,59 meter høj, blaa øjne, blondt haar og gulligt overskæg; han har desuden en mørk civilhue paa. 

 

Faldne

I tabslisten meddeles, at Christian Jessen 1. fra Tiset ved Gram er falden.

Smed Christian Hansen, søn af arbejder H. Hansen i Sønderborg er død i felten den 3. oktober.

G. Schmidt og hustru i Lintrup har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen Knudsen Schmidt den 1. oktober er død paa et lazaret i Rusland, 20 aar gl.

Th. Thomsen og hustru i Ravsted har modtaget underretning om, at deres søn Peder er falden ved Somme den 4. oktober, 20 aar gl.

 

Saarede

Kommis Jørgen Schmidt fra Hoptrup er bleven haardt saaret og ligger i et lazaret bag fronten.

 

I fangenskab

En søn af landmand Kock i Spang ved Ulkebøl er kommen i engelsk fangenskab.

 

Kommis Hans Hansen fra Mølleforten i Aabenraa er ikke, som antaget falden; han har skrevet til en broder, at han er i live og har det godt.

14. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: omprægning af tyske guldmønter

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Omprægning af de tyske guldmønter

I et tysk blad meddeles ifølge Hejmdal, at da nu den største del af de i omløb værende guldmønter menes at være strømmede tilbage til Rigsbanken, saa kun en ganske ringe mængde er i handel og vandel eller er gemte hen, vil man begynde med at ompræge guldet. De nye guldmønter skal allegorisk minde om jerntiden. Foruden 10- og 20-markstykkerne skal der ogsaa udmøntes 50-markstykker. Man haaber, at hele omprægningen vil være færdig ved begyndelsen af næste aar.  Efter denne tid mister de endnu i privatejendom værende rigsguldmønter deres omløbsværdi. Udkastet til den nye prægning skal i kunstnerisk henseende være fremragende udført og i det væsentlige adskille sig fra den tidligere prægningsform. 

 

Faldne

I tirsdags modtog frk. Cathr. Feddersen paa Bajstrup Mark efterretning om, at hendes forlovede Frederik Mathiesen fra Kliplev Mark er falden ved Verdun.

Landmand Chr. Jepsen fra Gaansager er falden ved Somme.

I tabslisten meddeles, at Jens Jensen fra Ullerup er død af sine saar og Møller Bonnichsen fra Errigsted ved Haderslev er død af sygdom.

 

Saarede

Lagerist Wilhelm Stahlbom fra Storegade i Aabenraa er saaret.

 

Savnede

Landmand Hans Paulsen paa Nørre Hostrup Mark har faaet efterretning om, at hans søn Jørgen, som kæmpede paa Vestfronten, er savnet.

 

I fangenskab

Peter Petersens enke i Damkobbel paa Kegnæs har modtaget budskab om, at hendes eneste søn, Peter Petersen, er i fransk fangenskab.

 

Clausen Lund fra Skjoldager , der har været savnet nogen tid ved Somme, er nu vendt tilbage til sin troppeafdeling.

12. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: de drikker for meget

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De drikker for meget

Politiforvaltningen i Aabenraa bekendtgør følgende: Efter hvad den stedfortrædende Generalkommando i Altona har iagttaget, har alkoholmisbruget hos underofficerer og mandskaber taget et beklageligt omfang. Ifald der ikke indtræder en ændring heri, vil forholdsreglerne mod den slags udskejelser blive skærpede ved, at det fuldstændigt forbydes at sælge brændevin til underofficerer og mandskaber. Civilmyndighederne bedes om, at minde gæstgiverne henholdsvis gæstgiverforeningerne om anordningen fra 22. oktober 1914.  Ethvert gæstgiveri, der skænker for soldaterne til overdrevethed, vil blive lukket.

 

Saaret, men lazaret ubekendt

Rentier Markus Callø i Hoptrup fik for 4 uger siden pakker og breve tilbage fra sin søn, gaardejer Simon Callø i Genner. hvorpaa der stod, at han var saaret, men lazarettet ubekendt. Da han ifølge Dannevirke har været forsvundet siden 31. august i aar, og der ikke er hørt det mindste om ham siden den 29. august, beder hans fader kammerater i hans kompagni om oplysninger vedrørende ham. Den forsvundnes adresse var: Landstormsmand Simon Callø 85. infanteriregiment, 5. kompagni, i vest.

 

Faldne

Gaardejer Jakob Christensen fra Frederikshøj paa Als er falden 29. aug., 34 aar gl. Han efterlader hustru.

Peter Sørensen, søn af pens. degn S. i Sønder Otting ved Haderslev er falden den 1. oktober. Degn Sørensen har mistet to andre sønner og en svigersøn i krigen.

Niels Thygesen og hustru i Stepping ved Kristiansfeldt har modtaget budskab om,  at deres eneste søn, Thyge Thygesen, er falden.

Knudsen Hedemark og hustru i Raahede ved Hvidding har modtaget meddelelse om, at deres søn, Niels Hedemark, er falden den 28. september.

Chr. Jacobsen fra Uge paa et lazaret i Galizien den 20. september; han efterlader hustru og søn.

Marius Jensen fra Uge er ifølge den sidste tabsliste død af sine saar.

Chr. Petersen fra Arnum er falden den 14. september. Petersen efterlader hustru og fire børn.

I tabslisten meddeles, at Jacob Jacobsen fra Brandsbøl paa Als, Wilh. Fiebig fra Haderslev, Henrik Riis fra Haderslev og Falle Sørensen fra Aarø, er faldne.

Arbejdsmand Poul Grau og hustru i Halk har modtaget budskab om, at deres yngste søn Karl er død af sine saar i et feltlazaret, 20 aar gl. I begyndelsen af aaret, den 29. februar, mistede Grau og hustru deres ældste søn.

Ifølge tabslisten er Søren Krab fra Maugstrup og Jørgen Petersen fra Ullerup døde paa lazaret. 

 

Saarede

En søn af lærer Lohfert fra Sønder Otting ved Haderslev, Georg, er paa Balkan bleven saaret for fjerde gang.

Saarede er yngste søn af Jens Jensen fra Skodsbøl ved Broager; han er ført til et lazaret i Passau; yngste søn af inderste Johan Lorenzen i Skodsbøl. Lorenzens ældste søn og en svigersøn faldt i efteraaret 1915. Andreas Schmidt i Gravene i Haderslev; Jacob Gaasvig, søn af ølhandler P. Gaasvig og hustru i Haderslev; sanitetskusk Theodor  Schmidt, søn af forvalter A. Schmidt paa Mariesminde ved Haderslev; Theodor Schmidt, der er gift og har 2 børn, er bosiddende paa Fyn, hvor han har en landejendom. Han har været med sidens krigens begyndelse og ligger nu i et lazaret i Bernigerode i Harzen. – saarede er endvidere landmand Bertel Fredsted fra Jels og 3 andre kammerater,  som har været sammen hele tiden, og ligger paa samme lazaret, nemlig Villads Nissen fra Øster Lindet, Nygaard fra Simmersted og Hans Beg fra Varnæs.

Ifølge tabslisten er Christian Hansen fra Tumbøl ved Felsted og Laurids Møller fra Uldal ved Vojens haardt saarede.

 

Savnede

Jørgen Hansen fra Vester Sottrup er savnet siden den 29. september.

En søn af gaardejer Peter Clausen i Skelle ved Broager; Hans Lautrup i Stubbæk ved Aabenraa og Christian Hansen fra Dover ved Lintrup.

 

I fangenskab

Skomager Bannier og hustru i Nordborg har modtaget brev fra deres søn, hvori han meddeler, at han uskadt er i engelsk fangenskab.

Handelsmand Hans Gaarde og hustru i  Agerskov har modtaget efterretning fra deres søn Andreas at han er i fransk fangenskab og har det godt.

Landmand Christian Mortensen fra Stevelt har meddelt, at han er i fransk fangenskab.

Jens Jensen fra Avnbøl Mark er i engelsk fangenskab.

Postbud Chr. Paulsen fra Mastrup er i fransk fangenskab.

11. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: særliste over ukendte militærpaarørende, efterladenskaber og fundne sager

Senest ændret den 21. april 2017 8:13

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Ukendte militærpaarørende, efterladenskaber og fundne sager

Med den prøjsiske tabsliste nr. 651, fra den 5. oktober, er der for første gang som et bilag fulgt en særliste: “Ukendte militærpaarørende, efterladenskaber og fundne sager”. Med listen følger et blad med fotografier over de efterladte sager, hvortil der ingen ejermand har kunnet findes, endvidere en fortegnelse over de navne, hvorom der søges oplysning, og en beskrivelse af de ukendtes efterladenskaber med en ur-nummerfortegnelse. En saadan liste vil fra nu af udkomme en gang maanedlig som bilag til tabslisterne. I den foreliggende liste kommer der for Nordslesvigs vedkommende sandsynligvis kun et sølvur med guldring, der er fundet ved Moulin den 17. juni 1915, i betragtning. Paa uret, der bærer nummer 405,133, er indridset: Andreas Christensen, Stolbro. Christensen er i live. Han mener, at for 7-8 aar siden har solgt uret til én af sine tjenestekarle, hvis navn han ikke længere husker. Foruden uret hører der til samme mands efterladenskaber en pung, en tobakspung og en lædertaske med blyanter.

 

Faldne

Til lods Jørgen Hansen paa Kegnæs er der kommen meddelelse om, at hans eneste søn Hans er falden.

I den sidste tabsliste meddeles, at Nis Outzen fra Rangstrup er falden.

Gaardejer S. P. Beck og hustru paa Junkershof ved Ullerup har modtaget meddelelse fra udlandet, at deres søn Jørgen Beck er haardt saaret i fransk fangenskab og død paa et lazaret den 29. juli.

 

Saarede

Kommis Jens Freund fra Barsmark, Georg Boysen fra Bøjskov ved Kristiansfelt(haardt saaret).

 

Savnede

Gaardejer Peter Christensen fra Stubbæk, bankassistent Danielsen og Clausen Lund fra Skjoldager.

 

I fangenskab

En søn af snedker Metz i Aabenraa, Peter Larsen fra Bøjskov Skov ved Sønderborg og Martin Stangret fra Haderslev. 

9. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Senest ændret den 9. oktober 2023 11:03

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Arbejdsmand Lorenz P. Ebsen fra Aabenraa er den 27. september falden i Flandern, 26 aar gl. Den faldne, der var indehaver af Jernkorset, efterlader sig enke og en lille datter.

Jacob Thomas Christensen fra Frederikshof paa Als er den 20. august falden, 34 3/4 aar gl.

I marinens tabsliste meddeles, at over-matros Thomas Terp fra Errigsted, over-matros Peter Christian Hansen fra Mintebjerg, over-matros Jørgen Hansen fra Sønderborg, Wilhelm Jacobsen fra Sønderborg og torpedo-baadsmandmatros Jørgen Lund fra Toftmündel(?) i Haderslev amt er døde.

Peter B. Skaurup fra Højrup ved Stepping er den 3. oktober død paa et lazaret. Han efterlader hustru og børn.

I tabslisten meddeles, Anders Skøth fra Selskær, Anders Dahl fra Raahede og Andreas Clausen fra Sommersted er faldne og at Nikolaj Wolf fra Ulkebøl er død af sine saar.

Arbejdsmand Peter Jensen i Ullerup har modtaget budskab om, at hans søn Jens, er død paa et feltlazaret, 20 aar gl. 

Saarede

Aftægtsmand Jens Jensen i Skodsbøl ved Broager har modtaget efterretning fra sønnen Christian, at han er haardt saaret og sendt paa et lazaret.

Eduard Schiermester fra Kastrup ved Gram er bleven haardt saaret og er paa et lazaret i Bonn.

Saarede er: Nis Terkelsen fra Kliplev, Christian Iversen fra Bevtoft. (haardt saarede), Peter Bosack fra Sønder Vilstrup og Broder Boysen fra Tumbøl.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Hans Jørgensen fra Blans, Jørgen Lausen fra Stubbæk og Thomas Thomsen fra Tandslet er savnede.

Savnede er: Clausen Lund fra Skjoldager ved Gram, Christian Bruun fra Hejsager, Rudolf Kjer fra Haderslev, Wilhelm Forkert fra Haderslev, Hugo Michelsen fra Tornum, Anders Andersen fra Gestrup og Ernst Sindt fra Nalmadebro.   

I fangenskab

Ingvert Feddersen fra Hørup Mark, Hans Clausen 2. fra Varnæs, Thomas Jensen fra Bjerndrup Mark og Joachim Haurath fra Skærbæk er i fangenskab.

7. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: langs grænsen

Senest ændret den 16. februar 2017 19:31

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Langs grænsen

Som tidligere omtalt blev al trafik ad landevje over grænsen spærret efter den 30. septbr. og henvist til banerne over Vamdrup-Vojens og Vedsted-Hvidding; der er dog gjort en undtagelse med landevejen over Frederikshøj, der holdes aaben indtil videre. Ved Hømlund er der i stedet for det hidtidige pigtraadshegn anbragt en bom over vejen, og denne er derefter gravet igennem bag bommen. Slusen over Gjelsaa lige nord for Gjelsbro er bleven spærret med pigtraad, og ved Foldingbro er broen over Foldingaa bleven spærret med pigtraad under broen, og pigtraad er ligeledes trukket langs aaens bred. Umiddelbart syd for Kjær mølles toldsted er der for nogle dage siden trukket 5 rækker pigtraad, der imidlertid siges at skulle tages bort igen i de nærmeste dage.

 

Faldne

 Enke Margrethe Schmidt, født Straadt, i Aabøl ved Toftlund har modtaget budskab om, at hendes søn Eilhardt er falden, 22 aar gl.

Christen Schmidt, søn af Hans J. Schmidt i Lebøl paa Als er falden, 23 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Jens Tychsen fra Broager, Søren Hansen fra 2. i Sommersted skov, Eilhardt Schmidt fra Spandet, Otto Hansen fra Bovrup, Mathias Dinsen fra Skodborg og Jørgen Schmidt fra Haderslev er faldne, at Niels Klindt fra Aabøl og Peter Jørgensen fra Hokkerup er døde af deres saar og at Johan Beck fra Bovrup er død.

 

Saarede

Seminarist Broder Boysen, søn af lærerenke B. i Haderslev, ligger paa lazaret i Charlottenburg.

I tabslisten meddeles, at Claus Wrang fra Stolbro, Christian Schmidt fra Røllum, Marius Kaufmann fra Sønderborg, Niels Bendix fra Lintrup, og Claus Høj fra Notmark er haardt saarede: at Martin Boss fra Haderslev er bleven saaret den 16. august 1915 og at Emil Kirste fra Haderslev er bleven saaret den 15. august 1915.

 

I fangenskab

Møllers enke i Bøgehoved paa Als har fra sin søn faaet meddelelse om, at han sammen med 10 andre nordslesvigere er i fransk fangenskab.

Landmand Johannes Degn fra Errigsted ved Haderslev er i fransk fangenskab.

 

Savnede

Savnede er: Chr. Colmorn fra Aabenraa, Chr. Fogt, søn af landmand Fogt i Vestermark, Peder Petersen. eneste søn af Petersens enke i Damkobbel og Jens Thomsen i Kongshoved.

I tabslisten meddeles, at Peter Detlefsen fra Tiset Mark og at Jens Hansen-Christensen fra Skodborg, er savnede.

 

Forfremmelse

Ingvert Dam, søn af gaardejer Dam i Kastrup ved Gram, er fra underofficer bleven forfremmet til vice-feldwebel.

 

 

5. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: alle tinlaag beslaglægges

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Alle tinlaag beslaglægges

Ifølge en ny forordning skal ølglaslaag og ølkruslaag af tin beslaglægges. Beslaglæggelsen rammer ikke alene restauranter og alle slags øludskænkningssteder, men ogsaa foreninger, selskaber, kasinoer, marketenderier, altsaa ogsaa studenterkorporationer, klubber og lignende. Desuden imødeses en frivillig aflevering af alle slags tinsager mod en passende godtgørelse.

Anholdte fanger

natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge anholdtes 4 russiske fanger paa jernbanen mellem Bajstrup og Tinglev af ledvogter Johansen og en soldat. Fangerne havde marcheret 4 uger til fods; de var efter deres udsagn flygtede fra Pommern og vilde til Danmark. De havde levet hele tiden  af roer.

Ejendomssalg

Enkefru Jørgensen i Brandsbøl paa Als har solgt sin gaard med fuld besætning og beslag til Lorenzen fra Dybbøl og Dall fra Snogbæk. Købesummen er 117.000 mark. Sælgersken beholder selv høsten. For nogle aar siden købte hendes mand, der er falden i Frankrig, gaarden for 97.000 mark.

 

Faldne

Christian P. Jessen, søn af Jes P. Jessen og hustru i Barsmark ved Løjtkirkeby, er falden, 31 aar gl. Han efterlader enke og to børn.

Johannes J. Behrens fra Rødekro, er falden i Frankrig, 28 aar gl. Han efterlader hustru og en lille søn.

J. Dau og hustru i Svejlund ved Hellevad har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Niels er falden den 24. september, 19 aar gl.

Landmand Peter Johnsen fra Nybøl Mark i Sundeved er falden, 40 aar gl.

En søn af malkerøgter Augustin paa domænen Store Barsbøl  ved Jels er falden.

Gaardejer Jørgen Hansen og hustru i Grønnebæk ved Jels har modtaget meddelelse om, at deres søn Hans er falden, 29 aar gl.

Enke Margrethe Schmidt i Aabøl ved Toftlund har modtaget budskab om, at hendes søn er falden. Det er hendes anden søn, som er falden; den første faldt i Belgien i 1914.  den faldne var hendes tro forsørger.

Christian Emil Jessen fra Tiset ved Gram er falden ved Somme, 28 aar gl. Han efterlader enke og en lille søn.

Jens Johnsen og hustru i Holmskov ved Nordborg har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen er død paa et feltlazaret i Frankrig, 23 aar gl.

 

I fangenskab

Ølhandler Chr. Nielsen i Tinglev har skrevet hjem, at han befinder sig sund i russisk fangenskab.

2. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Faldne

Frederik Petersen fra Egen er falden, 41 aar gl. Han efterlader hustru og 4 børn.

Der er kommet efterretning om, at Maks Heinsen fra Rejsby er falden i Frankrig den 27. juli.

I tabslisten meddeles, at Chr. Hunderup fra Skærbæk, Chr. Christiansen fra Bjergskov, Chr. Fries fra Nybøl i Aabenraa amt. Anton Schmidt 2. fra Styding Skov, Niels Terkelsen fra Langetved og Jakob Boysen fra Lundsgaard i Sønderborg amt er faldne, og at Aage Lassen fra Kløjeng, Thies Christiansen  fra Rørkær og Jakob Petersen fra Ketting er døde af deres saar.

 

Saarede

Enke Marie Schultz i Tinglev har modtaget budskab om, at hendes søn Jens er bleven haardt saaret.

Johannes Schmidt 2. fra Ris og Hans Iversen fra Hjortholm paa Als er haardt saarede.

Peter Jakobsen fra Ulkebøl og Maks Hammer fra Sønderborg opføres som saarede.

 

I fangenskab

Købmand Jens Jessen, en søn af skomager J. i Sønderborg, er i fransk fangenskab. En broder til ham, Anton Jessen, er falden for et aars tid siden.

Jen Kudsk fra Vojens Mark og Friedrich Ruddek fra Hajstrup, der tidligere har været meldt savnede, er i fangenskab.

 

Savnede

Bager i Ravsted Petersens eneste søn Peter savnes.

I tabslisten meddeles, at Hans Lund 1. fra Jordkær, Asmus Paulsen fra Alnor, Andreas Petersen 5. fra Ris, Jakob Duus fra Fjelby, Peter Møller fra Nygaard i Sønderborg amt, Christian Mathiesen fra Stevning, Jørgen Petersen fra Mjang, Andreas Rasmusen fra Mintebjerg, Fritz Schmidt fra Sønderborg, Jørgen Thomsen fra Hjortholm paa Als, Peter Thomsen fra Dybbøl Mark, Maks Bruhn fra Sønderborg og Hans Jensen fra Hjortholm paa Als er savnede, og at Christian Christensen fra Kær ikke er falden, men savnet. 

30. september 1916 – Ribe Stiftstidende: nye indkaldelser

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Omfattende nye indkaldelser?

Der vil i nær fremtid blive foranstaltet afholdt sessioner, til hvilke skal møde ikke blot alle 18-aarige, der hidtil undgaaet at blive udskrevet og er sat over i Landstormen, og de ved tidligere sessioner som garnisons- eller arbejdsduelige betegnede værnepligtige, men ogsaa alle værnepligtige, der er født i tiden mellem 1897 og 1869 og hidtil er stillede tilbage som følge af legemsfejl samt endelig alle værnepligtige, der er født den 8. september 1870 eller senere og som tidligere er bleven betegnet som varigt uduelige, varigt garnisonsuduelige, varigt felt- og garnisonsuduelige og varigt fuldt invalide!

 

Fedtkort og ægkort

indføres fra 1.okt. d. A.

 

Telefoneringen,

der har været underkastet stærk indskrænkning, er nu i almindelighed tilladt indenfor de lokale omraader, i byerne f.eks. indenfor bygrænsernes omraade.

 

Belgiske æbler

indføres nu i Tyskland i vid udstrækning. I mandags ankom den første vognladning til byen Slesvig, der venter en ny vognladning i disse dage, De sælges i portioner paa 10 pund.

 

Faldne

Købmand Chr. Jessen, søn af snedkermester J. Jessen i Barsmark ved Løjtkirkeby, nævnes som falden paa Vestfronten.

Jacob Jacobsen fra Blansskov i Sundeved er falden, 23 aar gl.

Arbejdsmand Nis Outzen fra Rougstrup i Moltrup sogn er falden, 33 aar gl. Han efterlader hustru og tre smaa børn.

I tabslisten meddeles, at Eduard Wilke fra Nordborg og Julius Braasch fra Sønderborg er faldne.

Hans S. Hansen og hustru i Rejsby-Ballum har modtaget efterretning om, at deres søn Martin er falden, 23 aar gl.

Gaardejer Peter Jørgensen og hustru i Pøl ved Nordborg har faaet meddelelse om, at deres ældste søn Peter, 22 aar gl., er død paa et lazaret. En anden af deres sønner er savnet.

H. Jelschen og hustru i Lundsbæk ved Vojens har modtaget efterretning om, at deres yngste søn Behrend er død af sine saar.

 

Saarede

Arbejdsmand Hans Petersen i Aabenraa er bleven saaret i venstre haand og kommen paa et lazaret i Slesvig.

Landmand C. Sievertsen paa Gaardeby Mark har modtaget budskab om, at hans plejesøn Peter Jacobsen er saaret.

Murermester Christiansen i Kravlund har faaet meddelelse om, at hans søn H. Christiansen er bleven saaret paa begge hænder. Han ligger paa lazaret i Frankrig.

I tabslisten meddeles, at Peter Clausen fra Ullerup og Lorenz Lorenzen fra Gaaskær er haardt saarede.

 

I fangenskab

Skipper Jes Maags søn fra Løjtkirkeby er saaret og i fransk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Nis Jacobsen fra Jægerup Mark er i  fangenskab.

 

Savende

Agent Meien, Aabenraa savnes.

Hvem kan give oplysning om gaardejer Rasmus Heisel fra Alslev ved Jordkær, der har været savnet siden den 31. august efter en fægtning ved Tonstobaby; der foreligger mulighed for, at han er i fangenskab.

Landmand Overbecks hustru i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes mand savnes.

 

 

22. september 1916 – Ribe Stiftstidende: kendetegn paa krigsfanger

Senest ændret den 25. juli 2017 10:55

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kendetegn paa krigsfanger

For at forebygge de mange forefaldende undvigelser af krigsfanger og for at lette flygtninges paagribelse igen skal alle krigsfanger, der er paa arbejdskommando, paa hovedbekædningen have et blikmærke med opgivelse af den kreds, hvor de er paa arbejdskommando. Alle krigsfanger, som intet blikmærke har paa hovedbedækningen, skal behandles som flygtninge og anholdes.

 

Faldne

Frederik Hansen, søn af vognmand A. P. Hansen i Aabenraa, er falden i Frankrig; han efterlader enke og en søn.

Købmand Christian Schmidt i Grønbæk ved Graasten er falden den 27. august, 20 aar gl.

Enke Cathrine Marie Kjer i Snogbæk i Sundeved har modtaget budskab om, at hendes søn Asmus er falden paa Østfronten, 24 aar gl.

En svigersøn af skræddermester Møller i Sønderborg er falden. Laurids Christensen fra Brandsbøl. den faldne efterlader enke og to smaa børn. 

Kommis Iver Lydiksen fra Haderslev,  søn af afdøde degn Lydiksen i Starup, er falden.

Malersvend Chr. Hunnerup i Skærbæk er falden i Frankrig.

I tabslisten meddeles, at Mads Nielsen fra Mjøls, Chr. Østergaard fra Seggelund, Nikolaj Bonde fra Asserballe, Christen Nicolajsen fra Vester Gasse, Thomas Beck fra Stubbom, der tidligere har været meldt savnet, Karl Sørensen 2. fra Hundebøl, Jacob Schultz 4. fra Haderslev, Johan Gregersen fra Brunsnæs, Hjendre Hansen fra Grarup, Christian Høj fra Kær Vestermark, Georg Jeppesen fra Haderslev, Lauritz Petersen fra Hagenbjerg, Andreas Jacobsen fra Arrild Mark, Hans Boysen fra Traasbøl og Theodor Andersen fra Aabenraa er faldne.

Nis Terkelsen i Røllum ved Aabenraa er død paa lazaret.

I tabslisten meddeles, at Thomas Hansen fra Broager og Karl Trygh fra Alnor er døde af deres saar.

Bager Peter Nissen Feddersen i Sønderborg er falden.

Mathias Dinsen, søn af Bertel Dinsen, Skodborghus, er falden, 22 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Hans Busch fra Blans, Christian Schmidt fra Ladegaardsskov og Peter Madsen fra gammel Haderslev er faldne, og at Jens Clausen fra Løjtkirkeby er død af sine saar.

 

Saarede

Postsager, der var adresserede til gaardejer Simon Callø fra Genner ved Aabenraa, er komne tilbage med paaskriften saaret.

Som haardt saarede nævnes i tabslisten, Jes Lorentzen 2. fra Bovrup, Joachim Jørgensen fra Aller, Jacob Cornelsen fra Burkal, Haderslev amt, Anton Sørensen 2. fra Hundebøl, Richard Thiesen fra Iller(for anden gang), Martin Poulsen fra Løjtkirkeby, Christian Jacobsen fra Skovbøl i Aabenraa amt, Hans Matthiesen fra Hagenbjerg og Christian Wildfang fra Bæk.

Saarede er landmand Jørgen Jessen fra Søderup Mark ved Jordkær, Hans Reidhardt, søn af amtstjener Reidhardt i Graasten, Karl Banz fra Haderslev.

 

I fangenskab

Rentier Torp i Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn Georg er i russisk fangenskab.

Niels Hansen i Stepping har meddelelse om, at hans søn er i russisk fangenskab.

 

Savnede

Købmand Andreas Madsen i Genner ved Aabenraa har faaet meddelelse om, at hans søn Andreas er savnet.

Savnede er Peter Frost, ældste søn af landmand P. Frost i Tumbøl ved Felsted, P. Chr. Meinhardt i Rinkenæs, Hans Fromm fra Haderslev. 

Savnede: Jes Maag, søn af Skipper Maag i Løjtkirkeby, Anton Skov, søn af tømrer Chr. Skov i Skovby ved Løjtkirkeby, Jens Nissen og Hans Jørgensen fra Blans, Jens Thomsen fra Blansgaard, gaardejer Christen Friis i Simmersted, Hans Beck, søn af Christian Beck og hustru i Toftlund.

Tabslisten meddeler som savnede: Peter Petersen 2. fra Kegnæs, Otto Aabling fra Skærbæk, Rasmus Hejsel fra Bolderslev, Søren Skøtt fra Skibelund, Markus Drabe fra Bøjskov Skov, Jens Henriksen fra Stenderup Mark i Haderslev amt, Otto Dall fra Felsted, Henrik Bendiksen fra Augustenhof, Hans Hansen fra Holm paa Als, Søren Beier 6. fra Birkelev, Heinrich Bjerum fra Toftlund, Hans Borg fra Skærbæk, Jes Raven fra Oberstedt Feld(Ørsted Mark?) i Haderslev amt, Hans From fra Rødding, Niels Good fra Stevning, Hans Hansen 4. fra Kjocey (?) i Sønderborg amt, Willands Holm fra Brøns, Matthes Nørgaard fra Stenderup i Haderslev amt, Peter Post fra Spandet, gefreiter Peter Quitzau fra Aabenraa og Andreas Madsen fra Genner.

 

 

21. september 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Senest ændret den 7. oktober 2016 19:39

 Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Hans Dominikussen i Uldbjerg ved Nordborg har modtaget budskab om, at deres eneste søn Hans er falden.

Hans Jakobsen, gæstgiver i Stevning, er falden den 7. september; samme dag for 2 aar siden faldt hans broder Peter.

Købmand Niels Terkelsen fra Nørregade i Haderslev er falden. Han efterlader hustru og 4 børn.

Søren Lorenzen og hustru i Hygum har modtaget efterretning om, at deres søn Christian den 7. august er falden i Frankrig 20 aar gl.

Nikolaj Wolf, søn af enke Cathrine Wolf i Ulkebøl, er død paa et feltlazaret.

Hans Hansen, søn af gartneriejer Hansen i Hostrupskov ved Aabenraa, er falden ved Somme.

En søn af gamle Jørgen Terkelsen paa Bajstrup Mark ved Tinglev er falden paa Vestfronten.

Mathias Petersen,  søn af Peter Petersen paa Tyrsbøl mølle, er falden den 5. september, 27 aar gl.

Hans Chr. Busch fra Skellegaards Kobbel ved Broager er falden i Galizien 31. august, 39 aar gl. Han efterlader hustru, børn og hans 84 aar gamle moder.

Heinrich Stagh fra Ulkebøl er falden den 11. september, 34 aar gl. Han efterlader enke og 5 smaa børn.

Hans Chr. Schmidt og hustru i Styding Skov ved Hammelev har modtaget budskab om, at deres søn Anton er falden den 5. september, 20 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Andreas Jensen fra Hvidding, Hans Paulsen fra Horsbyg og underofficer Johan Jepsen fra Aabenraa er faldne.

 

Saarede

I tabslisten meddeles,  at Karl Grau fra Hammelev, Hans Jensen fra Andrup og Jørgen Jørgensen fra Ulkebøl er haardt saarede. 

I tabslisten meddeles, at Anton Lund fra Rangstrup er haardt saaret og at Simon Simonsen fra Øster Gasse, der tidligere har været savnet, er saaret.

 

I fangenskab

Arbejdsmand Jørgen Christensen fra Rødekro er saaret og i engelsk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Juhl Nicolajsen fra Skodborgskov er i fangenskab.

Landmand Gert Ravn paa Nørre Hostrup Mark er sandsynligivs i russisk fangenskab.

Landmand Thomas Johansen fra Nørre Hostrup er i fransk fangenskab.

Mælkehandler Kastbjerg fra Haderslev  er i fransk fangenskab.

Hans Bjerrum og hustru i Toftlund har faaet efterretning fra deres to sønner Heinrich og August. Den førstnævnte er i russisk fangenskab og den anden er savnet ved Somme.

 

Savnede

Enke i Aabenraa Maria Lausens søn. Jørgen(formentlig i russisk fangenskab); Wilhelm Witt, en søn af jernbaneassistent Witt i Aabenraa; Mads Fangel Jørgensen fra Mels ved Nordborg; Karl Dicksen fra Lindedal ved Haderslev og Niels Jessen fra Tiset. 

Gaardejer Chr. Petersen i Bylderup har faaet melding fra kompagniet ved Østfronten, at hans søn Peter Chr. Petersen har været savnet siden den 31. august ved Karytnica.

I tabslisten meddeles, at Skov fra Rinkenæs er haardt saaret og savnet og at Johannes Petersen fra Tornum Mark er savnet.

 

15. september 1916 – Ribe Stiftstidende: nye restriktioner…

Senest ændret den 8. december 2018 19:24

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Spredte notitser

Handel med boghvede til udsæd er forbudt.

For marmelade og alle fabrikater af grønsager og frugt vil der blive fastsat højestepriser.

Breve, pakker og telefon

Den stedfortrædende kommanderende generals bekendtgørelse om, at der i Nordslesvig fra grænsen til en linie Tønder-Tinglev-Sønderborg, indbefattet øen Als og Broagerland, ikke maa sendes lukkede breve, og at telefonsamtaler mellem privatpersoner er standsede, omfatter ikke færre end 10 afsnit. Lukkede breve maa kun afsendes inden for det stedlige postdistrikt. Begrænsningen omfatter ogsaa pakkeforsendelsen. Breve maa kun være skrevne paa tysk, dansk, svensk eller norsk.

Privattelegrammer skal være affattede paa tysk og maa ikke indeholde noget om rustninger, troppeforskydninger, skibsbevægelser, militære forholdsregler eller indretninger. Brevveksling osv. med det neutrale udland berøres ikke af de nye begrænsninger, men foregaar som hidtil. Gnist-telegraf forbindelsen er standset. De samme foranstaltninger, som er truffet i Nordslesvig i den offentlige sikkerheds interesse, udstrækkes til dele af Mecklenborg, nemlig omraadet nord for jernbanestrækningen Wismar-Doberan-Ribnitz inklusive de paa denne strækning liggende landsbyer, saavel som landsbyerne paa jernbanestrækningen Rostock-Sülze, Rostock-Laage og Rostock-Bütstow.

Faldne

Gaardejer P. Nielsens enke i Mjøls ved Rødekro har modtaget efterretning om, at hendes søn Mads er falden i de sidste kampe mod Vest. En søn faldt i foraaret og én har været savnet i over et aar.  En fjerde søn er endnu soldat.

Arbejdsmand Nis Schmidt fra Kolmos ved Holebøl er falden ved Somme. Han efterlader sig hustru og 9 børn, hvoraf de 3 mindste næppe kan gaa.

Arbejdsmand Jes Petersen fra Avnbøl i Sundeved er falden ved Verdun. Han efterlader sig enke og 2 børn.

Elektrotekniker Ernst Bornholdt i Sønderborg er falden, 23 aar gl.

Nicolai Petersen Bonde fra Asserballe er falden, 29 aar gl. Han efterlader hustru og en lille datter.

Alfred Arthur Rechenberger fra Kvistrup ved Øsby er falden, 29 aar gl. Han efterlader hustru og en lille søn.

Christian Østergaard fra Seggelund ved Kristiansfelt er falden, 33 aar gl.

Kristian Jessen fra Tiset ved Gram er falden, 30 aar gl. Han efterlader enke og et lille barn.

Gaardejer Knud Bendiks i Mejlby ved Lintrup har faaet meddelelse om, at hans søn Niels er falden paa Vestfronten, 20 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Hans Peter Møller fra Simmersted er falden.

Lærer Hans Rostgaard Kjer fra Branderup er død, rigelig 30 aar gl. Han efterlader enke og 5 børn.

Enke M. Olling, født Uldall, fra Haderslev har modtaget budskab om, at hendes søn Johannes er død paa et lazaret.

I tabslisten meddeles, at Anton Kærgaard fra Rangstrup, Ahrent Wiuff fra Hygum Mark og Hans Maag fra Barsmark er faldne og at Thomas Brock fra Skelle er død af sine saar.

Peter Jørgensen fra Dybbøl Mark er død paa et lazaret 31. august. Han efterlader hustru med fire børn.

Saarede

Som saarede meldes: Niels Paas, søn af Niels Paas og hustru paa gødningsfabrikken ved Aabenraa; en søn af slagtermester Bull i Øster Lindet.

I tabslisten meddeles, at Andreas Christensen fra Stenderup i Sundeved, Jørgen Jacobsen fra Asserballe, Peter Jensen fra Løjt Kirkeby, Kresten Eeg fra Brendstrup og Peter Autzen fra Aarslev er haardt saarede.

Som saarede opføres: gefreiter Hans Krag fra Skovby i Aabenraa amt og Jakob Johansen.

Gaardejer P. Oksen fra Rosendal ved Brøns er haardt saaret.

I tabslisten nævnes endvidere som haardt saarede Jørgen Juhl fra Mastrup, Aksel Nissen fra Strandelhjørn og Christian Schmidt fra Iller.

Af Værne-tropperne i Tysk-Øst-Afrika er læge Dr. Gerhard Grothausen fra Rødding bleven let saaret i kamp mod belgierne ved Luvung, ved Ruskiski den 27. september 1915.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Chresten Schmidt fra Roager, Gustav Madsen fra Hvinderup og Peter Hollem fra Jordkær er i fangenskab.

Murer Karl Huth i Aabenraa er i engelsk fangenskab og paa et lazaret, da han er bleven saaret i højre skulder.

Savnede

Som savnede nævnes: gaardejer Rasmus Chr. Heisel i Alslev, arbejdsmand Rasmus Geertsen fra Bolderslev, gaardejer Jens Henriksen fra Stenderup Fælled ved Rødding og smedemester Jes Ravn i Stenderup, Christian Peters fra Nordtoft(Nordborg?) i Sønderborg amt.

Carsten Borg i Skærbæk har faaet meddelelse om, at hans søn Hans savnes.

I tabslisten meddeles, at Marius Johansen fra Enderup er savnet.

 

 

 

11. september 1916 – Ribe Stiftstidende: Det ser ikke godt ud for høsten…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Paa smalkost

Fra denne uges begyndelse kan der kun tildeles hver person i en husholdning 90 gram(18 kvint) smør ugentlig og 3/4 sukker om maaneden.

 

Det ser ikke godt ud for høsten

Den 15. august skulde bønderne levere rug til det nye brød, men mange steder staar rugen endnu paa markerne paa grund af det daarlige vejr, og situationen ser ikke godt ud mange steder, da kornet har tabt meget i værdi. – I Sønderborg kræves rugen afleveret til Kredsfordelingsstedet snarest muligt.

 

Ny beslaglæggelse af smørelse

Der er udstedt ordre om en ny beslaglæggelse af smøremidler, hvorved det – saaledes mener man – i forbindelse med andre forholdsregler vil være muligt i lang tid at sikre forbruget af smørelse.

 

Ikke sælge guldvarer til fanger

Generalkommandoen i Altona har udstedt forbud mod salg eller afhændelse af ægte guldvarer af enhver art til krigs- og civilfanger.

 

Kødlovgivningen

Kredsudvalget i Haderslev bekendtgør den 4. september: Enhver husholdning, som fra i dag af og indtil den 1. oktober 1917 regelmæssigt eller fra tid til anden ønsker at købe fersk kød eller kødvarer, eller pølser hos slagteren, maa inden den 22. november 1916 lade sit navn indføre i slagterens kundeliste og samtidig besvare følgende spørgsmål:

1)Hvor mange voksne hører til husholdningen(medregnet indkvartering og krigsfanger med forplejning, desuden aftægtsfolk og arbejdere, som har krav paa kød)?

2)Hvor mange børn under 6 aar hører med til husholdningen?

3)Er det deres hensigt før 1. oktober 1917 at foretage nogen hjemmeslagtning?

4)Hvad skal der slagtes og hvor meget formentlig?

Ved beregningen af slagtningen kan man gå ud fra 415 gram kød eller kødvarer pr. hoved eller uge. Børn under 6 aar det halve. Hvem der ikke melder sig i rette tid, faar intet kødkort til 1. oktober og altsaa heller ikke kød fra slagteren. Urigtige opgivelser straffes

 

Faldne

Skibsmægler Johannes Lehmann har modtaget meddelelse om, at hans søn Christian er falden den 6. august; han efterlader hustru og 2 børn.

Enke Cathrine Callesen paa Sofiegaard ved Hellevad, har modtaget budskab om, at hendes søn Peter er falden den 29. juli, 21 aar gl.

Andreas Gram fra Maarbæk ved Østerterp er falden paa Vestfronten, 27 aar gl. Han efterlader enke og en lille søn.

Købmand P. R. Bertelsen fra Hellevad er den 21. august falden, 28 aar gl. Han efterlader hustru og børn.

H. Stuckmann fra Rangstrup ved Agerskov er falden den 28. august, 30 aar gl. Han efterlader hustru og barn.

En søn af arbejdsmand Søren Petersen i Grønnebæk er falden.

I tabslisten meddeles, at Jacob Krause fra Aabenraa, Julius Weiss fra Haderslev og Christian Mathiesen fra Østerby er falden, og at Jørgen Petersen fra Holm paa Als, Jens Hollænder fra Svenstrup, Peter Sørensen fra Lautrup og Peter Raben fra Hoptrup er døde af deres saar.

 

Saarede

Saarede er typograf Rasmus Andersen fra Aabenraa, Nis Schmidt fra Skovgaard ved Gramby, August Boss fra Haderslev og Hans Hansen fra Lunden paa Als, Friedrich Mau fra Aabenraa og Christian Lund fra Ris Hjarup.

 

Savnede

Johan Kaadtmann fra Haderslev og Thomas Jørgensen fra Vester Gasse er savnede.

 

I fangenskab

Jørg. Christian Diedrichsen fra Bortskov, Jens Lassen 1. fra Tyrsbøl og Hans Jessen fra Pøl er i fangenskab.

Naar det er meddelt, at hans Clausen, søn af gaardejer Hans Clausen i Hagenbjerg, er i fransk fangenskab er det en misforstaaelse, han er i engelsk fangenskab.

 

 

 

8. september 1916 – Ribe Stiftstidende: Nordslesvigerne i slaget ved Somme

Senest ændret den 27. april 2017 11:28

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nordslesvigerne i slaget ved Somme

Krigskorrespondenten, Dr. Adolf Köster giver i Schleswig-Holsteinische Zeitung de slesvigere,  som deltager i slaget ved Somme, følgende vidnesbyrd: De er ikke højrøstede disse mænd fra Slesvig og Aabenraa, fra Husum og de frisiske øer. De trænger sig ikke frem. De gør sig ikke til af deres bedrifter: Hvorledes man faar Jernkorset? Man træder paa befaling frem og modtager det. Saaledes er de, ædruelige og dog følsomme, faamælte men i rette øjeblik fulde af vild kraft. De yder et stort arbejde, er sejge forsvarere. Ingen anden stamme overgaar dem i ilddisciplin – en prægtig race i krigen som i fredstiden.

En elev fra Ribe katedralskole falden

Købmand Jens Jensen, Allégade 4 i Haderslev, tidligere i Hvidding, har fra felten modtaget den sørgelige meddelelse, at hans eneste søn, Andreas, er falden under de sidste dages haarde kampe. Den afdøde blev 26 aar gammel; han var bogholder og havde en meget god plads i Julius Nielsens forretning i Vojens. han blev indkaldt for halvandet aar siden og har deltaget i kampene baade i øst og i vest. Sidste gang var han hjemme i pinsen. Jensen havde faaet en meget god uddannelse, en tid lang var der tale om, at han skulde have været paa officerskole. At han var afholdt af sine kammerater, vidner ogsaa det brev om, i hvilket kompagniet meddeler forældrene det sørgelige budskab. Nogle faa af hans ejendele er blevne sendt hjem. Medens faderen boede i Hvidding, gik Andreas i Ribe katedralskole og tog realeksamen her fra i 1908.

En russisk fange skudt

En russisk krigsfange søgte i mandags at komme over grænsen ved Vejstrup Skov. Da han naaede ind i den Aller kro tilhørende mose, blev han opdaget af de tyske vagtposter; de skød paa ham, og han, der kun var ca. 300 alen fra grænsen, styrtede ramt til jorden, men mens han laa der, skød man paa ham endnu to gange. Saa vidt man ifølge Kolding Avis kunde se fra dansk side, levede russeren endnu, da tre tyske soldater slæbte ham bort.

Faldne

Jens Weggerslev og hustru i Skelle ved Broager har modtaget budskab om, at deres ældste søn Hans er falden i Rusland den 28. august, 20 aar gl.

Bødker J. Petersen i Guderup paa Als er falden. han efterlader hustru og 3 børn.

Købmand Jens Jensen i Haderslev, tidligere i Hvidding, har modtaget meddelelse om, at hans eneste søn Andreas Jensen er falden, 26 aar gl.

For nogen tid siden meddeltes, at landmand Kristian Nicolaisen fra Gasse ved Skærbæk var falden; han blev ramt af et skud i hjertet. En broder laa i nærheden; han kom hurtig til stede, og i hans arme udaandede den haardt saarede.

I tabslisten meddeles, at Anders Bjerrum fra Øster Gasse er død.

Saarede

Forpagter Rasmus Rasmussen fra Slyngsten ved Felsted er saaret.

I tabslisten meddeles, at Ernst Røbbe fra Kristiansdal, Peter Petersen fra Skovbøl i Aabenraa amt, og Johan Iversen fra Kegnæs er haardt saarede; Andreas Nielsen fra Arrild opføres som haardt saaret og savnet.

Nikolaj Kudsk fra Friskmark ved Gram har skrevet hjem, at han er paa et lazaret i Hannover.

I fangenskab

Jørgen Christensen fra Rødekro menes at være i engelsk fangenskab.

Landmand Jacob Dahlmann, søn af gaardejer Mikkel D. i Randerup, er i fransk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Jens Jessen fra Uge og Nicolaj Wrang fra Egen er i fangenskab.

Endvidere meddeles, at Hans Ehlers fra Guderup og Peter Petersen fra Mintebjerg er i fangenskab, og at Christian Christensen fra Vester Nybøl er let saaret og i fangenskab.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Mathias Møller fra Hellevad, Christen Andresen fra Ullerup og Karl Clausen fra Sønderborg og Peter Frost fra Felsted er savnede.

 

7. september 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Faldne

Frederik Gelinick fra Ustrup ved Haderslev er falden, 28 aar gl.

Gaardejer Hans Stie og hustru i Ullerup ved Toftlund har nu modtaget efterretning om, at deres søn, der har været savnet siden i fjor, er omkommen ved en minesprængning.

Enke Anne M. Sørensen, født Hansen, i Rødding, har modtaget budskab om, at hendes søn Carl er falden.

I tabslisten meddeles, at Knud Møllerskov fra Mølby, August Paulsen fra Egernsund, Anton Søndergaard fra Arrild, Peter Brodersen fra Jordkær og Christian Lorenzen 3. fra Hygum er faldne, at Hans Lorenzen-Jepsen fra Lavensby er død af sygdom og at Christian Hansen 8. fra Neder Jerstal er død af sine saar.

 

Saarede

Følgende er haardt saarede: Alfred Grunert fra Raahede, Vicefeldwebel Jakob Mathiesen fra Tandslet, Rasmus Petersen fra Aabenraa, Niels Hansen fra Sillerup (?) i Sønderborg amt, Christian Klindt fra Porsbüll (Tyrsbøl?) i Aabenraa amt, Daniel Bruhn fra Vojenslund, Marius Schmidt fra Klovtoft og Jens Petersen fra Sønderborg.

 

I fangenskab 

Landstormsmand Nikolaj Schmidts hustru i Løgumkloster har faaet brev fra manden, han er i russisk fangenskab; han havde hidtil været savnet, og nogle kammerater skrev i begyndelsen af juni, at han var falden.

Landmand Jep Petersen fra Søst ved Aabenraa, tømrer Thomas Hansen fra Kelstrup ved Holebøl, landmand Nis Hye fra Bjerndrup Mark(begge er uskadte og ved god sundhed i russisk fangenskab)samt gæstgiver H. Lorenzen i Medelby(engelsk fangenskab).

 

Savnede

Murer Karl Huth fra Aabenraa, Andreas Brink fra Aabenraa og Jes Simonsen fra Styrtom.

 

 

6. september 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Senest ændret den 8. april 2021 17:05

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Peter Philipsen af Rinkenæs er falden i Frankrig.

Bagermester Jakob Autzen fra Brandsbøl paa Als er falden i Bolhynien, 31 aar gl. Han efterlader enke og 3 smaa børn.

Heinrich Paulsen fra Hejsager er falden den 19. august, 29 aar gl. Han efterlader enke og 5 smaa børn.

Enke Inger Marie Skøtt, født Nissen, i Olling ved Hjortvad har modtaget budskab om, at hendes eneste søn, der skulde have været hendes alderdoms hjælp og støtte, er falden i krigen.

I tabslisten meddeles, at Jes Jørgensen fra Kliplev, Peter Østergaard fra Stursbøl og Søren Sørensen fra Rødding er faldne og at Rasmus Nissen fra Bjolderup er død af sine saar.

Saarede

Christian Lund fra Aabenraa(karl ved Hejmdals trykkeri), er ved Vestfronten bleven saaret i begge ben og i hovedet.

I tabslisten meddeles, at Peter Aarup fra Hammelev, Paul Deichmann fra Sønderborg (for anden gang), Hans Skau fra Traasbøl, Friedrich Hansen fra Styrtum, Heinrich Hansen fra Stenderup i Haderslev amt og Karl Andresen fra Dynt Mark er haardt saarede.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Jensen fra Arnum der tidligere har været meldt savnet, er saaret.

I fangenskab

Michael Hanrath fra Gesing, der antoges at være falden i Frankrig i begyndelsen af august, er i fransk fangenskab. 

5. september 1916 – Ribe Stiftstidende: kaffe-erstatning af hvidtjørn..

Senest ændret den 31. maj 2017 19:12

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Ingen forlængelse af værnepligten

I den sidste meddelelse om, at landstormspligten ikke vilde blive forlænget, stod: “I fald forholdene ikke ændres fra grunden af”. En saadan forandring “fra grunden af” er, efter hvad der meddeles fra kompetent side, ikke indtraadt ved Rumæniens deltagelse i krigen.

Hvidtjørnens frugt til kaffe-erstatning

I kredsbladet har Landraaden i Haderslev offentliggjort en opfordring, hvori det hedder bl.a.: I fædrelandets interesser skal hvidtjørnens frugter samles i aar og under regeringens kontrol udnyttes til et kaffe-erstatningsmiddel efter en særlig fremgangsmaade. Med dette formaal for øje har regeringen dannet det almennyttige krigsselskab for kaffe-erstatning i Berlin, W. 66, Wilhelmstrasse 55. Befolkningen, baade børn og voksne, opfordres til at samle hvidtjørnens modne frugt, at brede den ud i et luftet rum i nogle dage, for at de kan tørres, og saa at aflevere dem mod et vederlag af 20 pg. samleløn pr. kilo lufttørret frugt paa det af de lokale politimyndigheder bestemte sted. Der skal kun samles moden frugt. Før den afleveres bør frugten renses for blade, stilke og grene. For Haderslev kreds er indrettet et samlested under ledelse af købmand F. W. Jøhnck i Haderslev.

Faldne

Hans Peter Møller fra Simmerstedholm ved Haderslev er den 23. august falden, 36 aar gl.

En søn af postbud Jep Frank i Jels er falden. Det er den anden søn han har mistet i krigen.

Godske Hansen og hustru i Ørderup ved Toftlund har modtaget efterretning om, at deres yngste søn, Johannes, er falden ved Somme, 20 aar gl. Godske Hansen har endnu fire sønner med i krigen.

Landmand Hans Wiuff i Hygum har modtaget efterretning om, at hans ældste søn Arent Wiuff, der i fjor efteraar indkaldtes som nittenaarig rekrut, er falden den 22. august ved Somme.

I tabslisten meddeles, at Peter Larsen fra Sønderborg, Christian Paulsen 1. fra Bevtoft og Hans Boisen fra Brem er faldne.

Fritz Nielsen, søn af bagermester H.J. Nielsen i Løgumkloster, er død af sine saar.

I tabslisten meddeles, at Martin Lund fra Kolsnap er død af sygdom og at Christian Loholm fra Skrydstrup Mark er død af sine saar.

Pumpemager Schmidt og hustru i Haderslev har modtaget budskab om, at deres ældste søn Jørgen er falden den 26. august.

Enke Dorothea Kjær i Skodborgskov har modtaget meddelelse om, at hendes eneste søn Lassen Kr. Kjær er falden den 19. august, 33 aar gl.

Peter Jensen fra Ustrup og Joachim Hanrath fra Skærbæk er faldne.

I tabslisten meddeles, at Lorenz Horn Johannsen fra Nørre Hostrup er død.

Saarede

Maskinmester Mohrdieck fra Aabenraa(Hejmdals trykkeri), er bleven saaret ved Verdun.

Gaardejer Andreas Kjer fra Grønnebæk ved Jels har modtaget efterretning om, at hans søn har faaet det ene ben afsat ved knæet.

Maskinsmed Martin Rasmussen, søn af gaardejer Jeppe R. i Tornum ved Rødding, ligger paa lazaret i Recklinghausen.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Rasmus Borck fra Anslet, Mathias Hansen fra Over Jerstal, Peter Clausen fra Hjartbro, Hans Christensen fra Traasbøl, Andreas Tange fra Arnum og Niels Bakkenbüll fra Vandling er haardt saarede.

Maskinsætter Jørgen Hansen fra Hejmdal i Aabenraa er bleven saaret ved Somme.

Laurits Lausten af Toftlund er bleven saaret ved Somme og kommen paa lazaret. Snedker Lausten selv gør garnisonstjeneste ved Stade i Hannover.

I tabslisten meddeles, at Mathias Weltz fra Grønnebæk, Iver Hansen fra Aarø og Andreas Haugaard fra Øster Løgum er haardt saarede.

Niels Peter Ravn fra Vester-Lindet ligger for tiden paa et lazaret i Schwenzergarten i Thüringen.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Peter Hovid fra Holm i Sønderborg amt er savnet.

Orgelbygger Strauss fra Slotsgade i Aabenraa, Hans Clausen 2. fra Varnæs og Christian Hansen fra Frederikshof i Sønderborg amt savnes.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Nikolaus Schmidt fra Roager er i fangenskab.

Gaardejer Jørgen Jørgensen fra Nørre-Ønlev ved Rødekro er i fransk fangenskab.

Postbud Hansen i Toftlund har modtaget meddelelse fra sin søn om, at han er i engelsk fangenskab. Samtidig meddeler Hansen, at en broder til menighedssøster Marie i Toftlund ligeledes er i engelsk fangenskab.

Kresten Hundebøl fra Fol, der tidligere har kæmpet ved Vestfronten, men som har været savnet i lang tid, har nu skrevet hjem fra Frankrig, at han er i fangenskab og har det godt.

 

 

2. september 1916 – Ribe Stiftstidende: Kastanjetræer maa ikke fældes

Senest ændret den 5. september 2016 19:02

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sessionen og embedsmændene

De sessioner, som nu afholdes, omfatter i modsætning til tidligere bestemmelser ogsaa de ved rigs-, stats- og kommunalmyndigheder sysselsatte embedsmænd, som har været opførte som uundværlige. De vedkommer derfor baade lærere, jernbanebetjente og saa videre.

Kastanjetræer maa ikke fældes

I dag udkom en bekendtgørelse af 19. august 1916 om forbud mod at fælde eller fælge voksende ægte kastanjetræer. Tilladelse gives kun til saadanne personer eller firmaer, der bor indenfor 9. Armékorps omraade, og som forpligter sig til at byde de fældede ægte kastanjetræer til købs til Krigslæder-aktieselskabet i Berlin.

Smør fra Frankrig

En krigerkone i Sønderborg, hvis mand staar i Nordfrankrig, har fra ham faaet sendt smør gennem en kammerat. Smørret havde holdt sig frisk og smagte fortrinligt.

Faldne

Anton Christian Kjergaard, søn af Jens K. i Rangstrup ved Agerskov, er falden den 22. august, 24 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Wilhelm Harms fra Haderslev, Jakob Henningsen fra Sottrup og Hans Petersen 1. fra Skodborg er faldne.

Enke Ane Paulsen fra Højer, for tiden paa Traasbøl mejeri i Felsted sogn, meddeler, at hendes søn Anton er død paa et lazaret ved Vestfronten, 22 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Hans Jepsen fra Lavensby er død af sygdom,  at Johannes Nielsen-Hansen fra Hostrupskov er død.

Saarede

Wilhelm Krause fra Rinkenæs er haardt saaret.

Savnede

Claus Schmidt fra Haderslev er savnet.

I fangenskab

Jakob Feddersen fra Gramby, der har været savnet i længere tid, er i fransk fangenskab.

Jørgen Schmidt fra Ulkebøl Skov er ligeledes i fangenskab.

1. september 1916 – Ribe Stiftstidende: Intet maa gaa til spilde

Senest ændret den 22. juni 2018 9:44

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Intet maa gaa til spilde

Landraaden i Haderslev har udsendt bl.a. følgende: Der maa ikke gaa noget til spilde af dette aars høst! Det er alle landbrugskredses pligt at sørge for, at intet gaar til grunde paa marken. Hvad man ikke kan faa i hus ved de sædvanlige redskaber, maa alle vegne frigives til sankning. Det staar i aar alle de paagældende frit, om de(som i fjor) vil stille kommunen de sankede aks til raadighed mod en passende godtgørelse, eller om de vil udnytte dem selv. I sidste tilfælde skal de blot meddele kommuneforstanderen i deres by, hvor de har samlet(ren kornvægt). Kornet kan enten afleveres til kommissionærerne elle udnyttes til ernæring indenfor vedkommendes egen husholdning. (Malebevis mod formindsket brødkort!) At opfodre det, er naturligvis udelukket. For skolerne viser der sig her paany en særlig lejlighed til at tjene fædrelandet ved at sanke aks.

Faldne

Peter Feddersen, søn af enke F. i Aabenraa, er 12. august falden ved Østfronten.

Landmand Hans Paulsen paa Nørre Hostrup Mark har modtaget efterretning om, at hans søn Hans er falden paa Vestfronten.

Andreas Jensen og hustru i Sottrupskov har modtaget efterretning om, at deres søn Jens den 18. august er falden i Frankrig, 20 aar gl.

Aftægtsmand Laurids Christensen og hustru i Brandsbøl paa Als har modtaget budskab om, at deres næstældste søn, Laurids, er falden paa den vestlige krigsskueplads, 29 aar gl. Han efterlader sig en ung hustru og to smaa børn.

I tabslisten meddeles, at Iver Christensen fra Horsbyg, Heinrich Gammann fra Nordborg og matros Karl Henningsen fra Nautrupgaard er død.

Landmand Kr. Nicolaisen, søn af Th. Nicolaisen i Vester Gasse ved Skærbæk, er falden i Frankrig. Han var gift og fader til 2 smaa børn.

I tabslisten meddeles, at Peter Jensen fra Skelle, Jes Ravn fra Ørsted, Paul Clausen fra Brekfeld(Bæk Mark?) i Haderslev amt og Christian Brock fra Ulkebøl er faldne og at Hans Mikkelsen fra Rødding er død i fangenskab. 

I tabslisten meddeles, at Christian Paulsen fra Haderslev og Siegfried Ravn fra Stevelt er faldne.

Christian Johansen Due, søn af G. Due i Kær paa Als, er den 8. august død paa feltlazaret, 24 aar gl. 

Saarede

I tabslisten meddeles, at Christen Christensen fra Sottrup og Otto Arlt fra Troldkær er haardt saarede og at Jørgen Hansen fra Ketting og Jørgen Grundahl fra Fjelstrup er saarede.

Landmand Tøge Andresen, søn af gaardejer A. A. i Hjolderup ved Jordkær, er bleven saaret ved Somme.

I tabslisten meddeles, at Niels Petersen fra Løjt Kirkeby, Heinrich Henning fra Haderslev, Johannes Bill fra Aabenraa, Jørgen Kay fra Haderslev, Asmus Hansen fra Holebøl, Hans Jørgensen fra Broager, Paul Lassen fra Barsmark, Peter Lorenzen fra Holm i Haderslev amt, Theodor Ellgaard fra Haderslev og Jakob Petersen fra Ketting er haardt saarede. Knut Bruhn fra Aabenraa og Jes Jessen fra Bjerndrup i Aabenraa amt opføres som saarede.

Niels Jacobsen, søn af gartner Chr. J. i Aabenraa, er den 25. august saaret ved Somme.

Murer Karl Munkelt fra Munkehøj ved Aabenraa er bleven saaret ved Vestfronten.

Frands Petersen fra Spandet er ved Somme bleven haardt saaret og indlagt paa et lazaret.

I tabslisten meddeles, at Harry Janns fra Aabenraa er haardt saaret.

Savnede

Heinrich Brackhage fra Skodsbøl Mark og Andreas Christensen fra Uge er savnet.

I tabslisten meddeles, at Niels Hansen fra Ris, Theodor Schmidt fra Arnitlund, Hans Schmidt fra Sillerup, Hans Uldall fra Mastrup, Andreas Christensen 2. fra Blans, Karl Flade fra Aabenraa, Jep Petersen fra Søst og Waldemar Wind fra Ganderup er savnede.

Peter Jebsen fra Fladsten, der tidligere har været meldt savnet, er vendt tilbage til sin troppeafdeling.

I tabslisten meddeles, at Peter Hansen 1. fra Asserballe, Karl Kreidner fra Aabenraa, Nikolaj Burhøj fra Tandslet, Peter Oggesen fra Aabenraa og Asmus Duus fra Mjøls er savnede.

I fangenskab

Nis Jakobsen, søn af Asmus J. i Jegerup ved Vojens er den 20.juli ved Somme falden i fransk fangenskab.

Heinrich Paulsen fra Haderslev er i fangenskab.

Landmand Th. Hansen fra Kromos paa Rømø har meddelt sin hustru, at han er i fransk fangenskab.

26. august 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler….

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Rentier Ditlev Henningsen i Brendstrup ved Brem har modtaget efterretning om, at den ene af hans to sønner er falden. Den unge mand var ugift.

Arbejdsmand Jes Hansen i Rødding, tidligere smed i Hundebøl,  har modtaget meddelelse om, at hans søn, der var saaret er død på et lazaret.

I tabslisten meddeles, at Peter Bramsen fra Sillerup, Hans Schmidt fra Sønderballe og Heinrich Gamman fra Nordborg er døde, at Mathias Bruhn fra Jarup er død af sygdom og at Ludvig Brodersen fra Vilsbæk er omkommen ved et ulykkestilfælde.

Johannes Clausen fra Haderslev, der tidligere har været savnet, er falden.

Landboelsmand Hans Fogh i Bæk ved Nustrup er død i russisk fangenskab den 12. juni.

Saarede

Hans Bruhn fra Bolderslev og Peter Petersen fra Lebøl er haardt saarede.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Peter Fisker fra Jelsskov er i fangenskab.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Mathias Gormsen fra Mastrup, Jens Brodersen 2. fra Haderslev og Simon Simonsen fra Øster Gasse er savnede.

 

25. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Ventes der flyverangreb over Sønderborg?

Senest ændret den 3. februar 2017 19:14

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Ventes der flyverangreb over Sønderborg?

Dybbølposten meddeler: Ved forestaaende flyverangreb vil der i Sønderborg blive give advarselssignal med brandsirenen, nemlig et langt og to korte stød, gentagne gange. Naar faren er forbi, vil der blive givet beroligelsessignal, et kort og et langt, et kort og et langt, ligeledes gentagne gange. Ved advarselssignaler maa befolkningen i ro forlade gader og pladser og gaa ind i de nærmeste huse. Køretøjer maa køre videre i roligt tempo. Man bør ikke opholde sig inde i husene i nærheden af vinduer eller døre. Ellers er det sikrest i Parterre. Fremfor alt bør man bevare roen.

Faldne

Landpostbud August Frellesen fra Broager den 13. august falden i Rusland, 39 aar gl. Han efterlader hustru og en søn paa 10 aar.

Heinrich Petersen og hustru i Sønderborg har faaet meddelelse om, at deres søn Broder Hansen er død i søslaget ved Skagerak, 22 aar gl.

Mekaniker Christian H. Jensen fra Erlev ved Haderslev er den 6. august falden paa valpladsen, 22 aar gl.

Thomas Ravn og hustru i Stevelt ved Øsby har modtaget budskab om, at deres søn Siegfred er falden den 11. august, 21 aar gl.

Wilhelm Budde og hustru i Bæk ved Nustrup har modtaget meddelelse om, at deres søn Frederik er falden den 8. august, 28 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Simon Skøtt fra Sønder Aalling er falden og Niels Winge fra Haderslev er død af sine saar.

Anne M. Fogt, født Duus, paa Frederikshof paa Als har uventet modtaget budskab om, at hendes mand, Christian Fogt, er falden den 12. juli, 36 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Andreas Krogh fra Lysabild er falden, at Karl Adamsen fra Gabøl er død af sine saar og at Jørgen(ikke Peter)Lorenzen fra Aabenraa er saaret.

Saarede

Landmand P. Lorenzen fra Avnbøl Mark i Sundeved er bleven saaret.

Andr. Kristensen fra Lundsgaard i Sundeved og landmand Christensen fra Lundsgaards Mark er saarede.

I tabslisten meddeles, at Jens Jensen fra Lintrup er haardt saaret.

Gaardejer J. Fromm fra Grarupgaard er indlagt paa et krigslazaret som følge af en gasforgiftning af en granat.

Enkefru Kolmos i Nordborg har faaet meddelelse om, at hendes ældste søn Jens har faaet den ene fod amputeret.

I fangenskab

Fra Niels Hansen Fogd  fra Avnbøl i Sundeved er der kommen brev om, at han er i russisk fangenskab og har det godt. 

Savnede

Hans Schmidt i Over Aastrup har faaet sin søns pakker og breve tilbage med paategnelsen savnet.

I tabslisten meddeles, at Lorens Lassen fra Skovbøl, Maks Heinsen fra Rejsby og Peter Petersen fra Bodsbøl-Ballum er savnede.

22. august 1916 – Ribe Stiftstidende: aflevering af brødkorn

Senest ændret den 23. august 2016 13:36

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Aflevering af brødkorn

Hejmdal bringer følgende officielle meddelelse; Den ofte fremsatte anskuelse, at beholdningerne af brødkorn af den gamle høst var saa rigelige, at afleveringen af den nye høst ikke behøvede at fremskyndes, er helt igennem fejlagtig. Rigs-kornkontoret behøver tværtimod paatrængende en øjeblikkelig aflevering af rug og hvede af den nye høst.

Faldne

Barber Johan Wilde i Aabenraa er falden.

Peter Brodersen og hustru i Jordkær har modtaget efterretning om, at deres søn Peter er falden i Frankrig den 6. august, 20 aar gl.

Handelsmand J. Wilke og hustru i Nordborg har faaet meddelelse om, at deres ældste søn Eduard er falden.

Hans Tandrups familie i Grønnebæk ved Jels har faaet meddelelse om, at deres søn er falden. Hans fader, gaardejer Hans Tandrup, som er oppe i fyrrerne, er ogsaa soldat og har i lang tid ligget i et lazaret.

En af Gramegnens dygtige unge bønder, Johannes Ravn fra Asdalgaard ved Tiset, der var savnet, er falden.

I tabslisten meddeles, at Niels Degn fra Mastrup er falden.

Søren Schwartz og hustru i Egernsund ved Graasten har modtaget efterretning om, at deres søn Lorenz er død paa et lazaret i Frankrig, 21 aar gl.

Werner v. Uslar, søn af tidligere Landraad v. Uslar i Aabenraa, er den 12. august falden ved Vestfronten.

Mølleejer Lauritz Petersen fra Rymølle ved Egen er den 9. august falden ved Vestfronten. Han efterlader enke og 5 børn og blev 36, 5 aar gl.

Købmand Th. Paulsen og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at deres ældste søn Christian er falden den 11. august, 20 aar gl.

M. Hanrath, søn af fiskehandler H. i Skærbæk, er falden under de sidste kampe.

I den sidste tabsliste meddeles, at Christian Christiansen fra Søgaard, Bertel Damm fra Bæk, Martin Nissum fra Arnum, Peter Mathiesen fra Blans, Hans Wilkenschildt fra Mølby og Anton Brodersen fra Vandling er faldne.

I tabslisten meddeles, at Jørgen Jørgensen fra Varnæs er død af sine saar og Jes Christensen fra Bolderslev er død som følge af sygdom samt at Johannes Gramm fra Brundelund er druknet ved badning.

Saarede

Gaardejer Rasmus Sandvei fra Øster Lindet er paa Vestfronten blevet saaret af en shrapnell og har faaet syv saar.

I tabslisten meddeles, at Nis Roos fra Brendstrup, Nis Nissen fra Brandsbøl og Nis Niessen fra Bollerup i Aabenraa kreds er haardt saarede.

Landstormsmand M. Fredsted fra Bjerndrup ved Stepping er bleven indlagt i et reservelazaret i Stade i Hannover.

I tabslisten meddeles, at Jens Laumann fra Kvistrup, Jakob Olsen fra Tyrsbøl, Johannes Nielsen Hansen fra Hostrupskov, Hans Sørensen fra Moltrup og gefreiter Heinrich Auerbach fra Graasten er haardt saarede.

Desuden meddeles, at Andreas Johnsen fra Skærbæk er bleven saaret den 2. oktober 1914.

Johan Kaadtmann, yngste søn af paraplymager Kaadtmann i Haderslev, er bleven haardt saaret og savnes.

I fangenskab

Wilhelm Rath ved Rødding befinder sig i russisk fangenskab og er tillige saaret.

 

19. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Pour Le Merite-ordenen til en sønderjyde

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kaptajnløjtnant Max Valentiner,

søn af provst Valentiner i Sønderborg, der er kommandør paa en undervandsubaad i Middelhavet, har faaet ordenen Pour Le Merite.

Gaardejer Peter Fink i Stubbom

er efter længere tids svagelighed afgaaet ved døden. Budskabet kommer ikke overraskende, skriver Hejmdal, men det vil vække dyb vemod blandt de mange,  der staar ham og hans hjem nær. Peter Fink var ikke særlig fremtrædende i vort offentlige liv, men han var en meget varmtfølende mand, for hvem det var en hjertesag at  være med i arbejdet for kristenlivets vækst, og for vort folkelivs røgt og pleje, en kraftig udpræget karakter, som altid var rede til at træde i skranken for, hvad han holdt for ret og rigtigt. I sin ungdom var Peter Fink optant, men først i halvfemserne blev han naturaliseret. Seks af hans sønner og en svigersøn har deltaget i krigen. Deraf er hans yngste søn faldet i Karpatherne, en anden søn, som har deltaget i kampene paa Vestfronten, er bleven hjemsendt med en svær nyrelidelse, en tredje søn blev saaret foran Verdun, men er atter ved fronten.

Det nye krigslaan og præsterne

Konsistoriet i Kiel anmoder igen præsterne om af alle deres kræfter at bidrage til at fremme det nye krigslaan og saa vidt muligt hjælpe ved ordningen af hvervearbejdet.

Faldne

Hans Richard Hoeck Roager, søn af lærer R. Roager i Starup ved Haderslev, er falden, 22 aar gl.

Enke Henriette Lund i Bæk ved Vonsbæk har faaet meddelelse om, at hendes yngste søn, Anton, er falden 22 aar gl. Hendes anden søn, Hans, har været savnet siden den 20. juli.

I tabslisten meddeles, at Rolf Bentzen fra Haderslev, Adolf Beck fra Aller og Hans Top fra Rødding er faldne.

Gaardejer Lorentzen paa Bokholm ved Halk har faaet meddelelse om, at hans søn er død i et lazaret.

Gaardejer H. Grau fra Oksbøl paa Als, der har indkaldt siden krigens begyndelse, er død af sygdom i sit hjem.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jes Jessen fra Birkelev, Hans Skovrup fra Højrup, Peter Faaborg fra Barsmark, Chresten Petersen fra Hagenbjerg, Peter Mathiesen fra Stevning, Johannes Bruhn fra Hejsager, gefreiter Peter Dallmann fra Haderslev og Ingvart Bruun fra Hejsager er haardt saarede.

Desuden meddeles, at Jesper Hinnigsen fra Hygum Mark er bleven saaret den 18. november 1914, og Christen Jacobsen fra Fol og Lorenz Bentzer fra Søgaard er saarede.

I fangenskab

Thomas Wind fra Endrupskov ved Gram er i fransk fangenskab.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Jens Jessen fra Uge, Karl Hünkemeier fra Rødding, Nikolaj Wrang fra Egen, Chresten Schmidt fra Roager, Hans Ehlers fra Guderup, Jakob Bendiksen fra Kegnæs, Jørgen Jæger fra Augsutenborg, Diedrich Duus fra Aabenraa, Klaus Kruse fra Sønderborg, Peter Petersen fra Mintebjerg, Christian Christensen fra Vester Nybøl i Haderslev amt, Christian Schultz fra Sommersted Holm og Peter Wraa fra Kestrup er savnede.

Landmand Tiedemand fra Porsplet ved Toftlund er bleven erklæret for uduelig og derefter bleven hjemsendt.

 

16. august 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne, saarede, i fangenskab og savnede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Hans Maag, en søn af gaardejer M. Maag i Barsmark ved Løjt Kirkeby, er falden ved Somme.

Andreas Jessen fra Hønkys ved Rødekro er den 14. juli falden i Frankrig, 38 aar gammel. Han efterlader sig enke og en datter.

Christian Paulsen fra Bevtoft er den 30. juli falden i Frankrig, 24 aar gl. Han efterlader sig hustru og en lille datter.

Forsøgsassistent P. Østergaard fra Stursbøl i Oksenvad sogn er falden den 3. august, 29 aar gl. Hans ældre broder, Jeppe faldt for længere tid siden.

Jes Iversen Ravn, en søn af J. Ravn i Ørsted ved Sommersted, er falden 21 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christen Christensen fra Kær paa Als, og Peter Ohlsen fra Kværs er faldne.

Søren Krab, en søn af Grejs Krab i Maugstrup, er den 9. august død paa et lazaret i Aachen, 22 aar gl.

Julius Weiss, en søn af Claus W. i Haderslev, er falden den 6. august, 20 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Karl Møller fra Holm, Friedrich Kraft fra Branderup, og Bille Skov fra Fol er faldne, at Nikolaj Lausen fra Tandselle(ikke Tandslet)er død, og at Peter Hansen fra Dybbøl er død ved et ulykkestilfælde.

Saarede

Læderhandler Chr. Banz i Haderslev, har faaet meddelelse om, at hans 20 aar gamle søn, Karl Banz, er bleven haardt saaret og ligger i et lazaret i Wolfenbüttel.

Heinrich Jokumsen fra Kastrup er under kampene i Frankrig bleven saaret i begge arme og ligger paa et feltlazaret bag ved fronten.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Rasmus Nielsen fra Kolstrup ved Aabenraa og Hugo Belom fra Sønderborg er haardt saarede.

Gæstgiver Bondes søn fra Sebbelev paa Als er ikke falden, men saaret.

I fangenskab

Enke Simonsen fra Styrtom ved Aabenraa har fra sin søn, landmand Jep Simonsen, modtaget meddelelse om, at han er i fransk fangenskab.

landmand Jørgen Jørgensen og hustru i Dybbøl har faaet underretning om, at deres eneste søn den 27. juli er bleven saaret.

I tabslisten meddeles, at Nikolaus Schmidt fra Roager er haardt saaret.

Gæstgiver Jacob Lorenzen i Ensted har modtaget meddelelse om, at hans søn Christian ligger syg af tyfus paa et lazaret bag ved fronten.

Peter Christensen fra Kastrup ved Gram, der er med ved Østfronten, ligger paa et feltlazaret bag ved fronten.

Savnede

Løjtnant Nikolaus Riis fra Skovby ved Løjt Kirkeby savnes. Man haaber, at han er i engelsk fangenskab.

Landmand Jep Petersen fra Søft Mark ved Rødekro er meldt savnet.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Jensen fra Arnum er savnet.

 

5. august 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne, saarede, savnede

Faldne

En søn af enke Gregersen i Brunsnæs ved Broager er død paa lazaret ved Vestfronten. Han efterlader sig hustru og 4 børn. To brødre til ham er allerede faldne i forvejen, og en tredje broder ligger saaret paa et lazaret.

Enke Anna Sørensen i Gram har modtaget efterretning om,  at hendes søn Carl er falden den 25. juli i Frankrig.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Johan Røhlk fra Kliplev, Bendiks Lassen fra Tumbøl, Richard Hansen fra Egernsund, Peter Krogh fra Broager og Thomas Rossen fra Hostrupskov er faldne.

Købmand Heinrich Janns og hustru i Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Georg den 30. juli er død paa feltlazaret.

Christian Hansen og hustru i Varnæs har modtaget budskab om, at deres søn Peter er død paa et krigslazaret den 30. juli, 25 aar gl. For næppe to maaneder siden mistede de en anden søn.

Karl Adamsen, søn af Peter Adamsen i Nustrup, er den 24. juli død paa et feltlazaret, 21 aar gl.

 

Saarede

Som saarede meldes; Christian Petersen, søn af gaardejer H. P. Petersen i Snogbæk i Sundeved, Jens Andersen, søn af gaardejer Johan Andersen i Snogbæk, gaardejer Valdemar Ludvigsen fra Nybøl i Sundeved, Christian Christensen, søn af landmand B. Christensen i Bøffelkobbel i Sundeved, købmand Hjendre Hansen i Nordborg, yngste søn af rentier Jensen i Sønder Ottinggade i Haderslev, gaardejer Thomas Hjorth fra Hjerndrup, Karl Hansen fra Skærbæk og landmand Kristian Thomsen fra Roost, søn af afdøde gaardejer H. Jessen Thomsen dersteds.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Nis Nielsen fra Kegnæs er saaret.

Hans Jensen fra Nybøl Mark og Jens Byllemos fra Smøl er haardt saarede.

Savnede

Slagtermester Ehlers og hustru i Nordborg har modtaget efterretning om, at deres søn, der var reserveløjtnant, er savnet. Der er dog haab om, at han er i engelsk fangenskab.

Peter Fisker fra Jels Skov er savnet.

I fangenskab

Jens P. Christensens enke i Tumbøl ved Felsted har modtaget efterretning om,  at hendes søn Christian er i fransk fangenskab.

 

3. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Russisk fange skudt

Skudt russisk krigsfange

I mandags skulde en russisk krigsfange transporteres fra Klovtoft til Aabenraa. I nærheden af skyttehuset i Aabenraa løb han fra soldaten, der ledsagede ham. Han løb ind  i skoven og blev trods gentagne tilraab ikke staaende, men skjulte sig bag træstammerne. Et af soldaten afgivne skud ramte ifølge Hejmdal fangen i hovedet og dræbte ham paa stedet.

Faldne

Skatteopkræver Peter Larsen fra Sønderborg er falden den 20. juli.

Peter Chr. Nissen fra Tyrstrup er falden den 16. juli, 39 aar gammel. Han efterlader sig hustru og 3 børn.

Hjuler Christian P. Schultz fra Gram er den 16. juli faldet ved Riga, 37 aar gl. Han efterlader hustru og en søn.

Landmand Gildhof i Terp ved Rødding har fra kompagniet, hvor hans søn laa, faaet pakker og breve tilbage med paaskriften “falden”.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Andresen fra Haderslev og Ernst Møller fra Aabenraa er faldne.

Enke Anna Schmidt, født Nissen, har modtaget efterretning om, at hendes søn Hans den 15. juli er død paa et lazaret, 22 aar gl.

Enke Margrethe Clausen i Vilsbæk ved Holebøl har modtaget efterretning om, at hendes plejesøn, Peter Ohlsen, er falden ved Arras den 17, juli, 28 aar gl.

Enke Nielsine Winkelschildt i Mølby ved Sommersted, har modtaget meddelelse om, at hendes søn Hans er falden den 11. juli, 21 aar gl. Fru Winkelschildt mistede i de første krigsmaaneder sin mand, der døde som følge af et hjerneslag. Hendes ældste søn har været savnet siden november 1914.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Thomas Holm fra Haderslev er falden.

Paul Wegener og hustru i Vandling, har modtaget budskab om, at deres søn  Christian den 29. juli er død paa et krigslazaret, 23 aar gl.

 

Saarede

Vognmand Rudolf Brink, søn af vognmand Brink i Aabenraa, er ved Somme bleven saaret og derefter bragt til et lazaret i Tyskland.

Enke Marie Festersen i Hostrupskov ved Aabenraa har modtaget meddelelse om, at hendes søn Fester er bleven saaret ved Somme og er paa feltlazaret.

Frederik Hansen fra Høkkelbjerg ved Aabenraa er bleven saaret ved Somme og befinder sig i et sydtysk lazaret.

Hans Christensen, søn af gæstgiver og gaardejer Jørgen C. i Traasbøl i Felsted sogn, er ved Vestfronten bleven temmelig haardt saaret.

Ungkarl Chr. Feddersen fra Terp ved Rødding er bleven saaret paa Vestfronten.

Landmand Chr. Rygaard fra Terp er bleven saaret.

Gaardejer Hans Nørgaard fra Terp er bleven saaret paa Vestfronten er paa lazaret i Aachen.

Jakob Iskov fra Brendstrup er ved Vestfronten bleven saaret i venstre arm og er undervejs til et lazaret.

Landmand Jørgen Andresen fra Strandelhjørn ved Bevtoft er bleven saaret og befinder sig paa et lazaret i Freiburg i Bayern.

I fangenskab

Handelsbetjent Peter Fisker, søn af landmand L. Fisker i Jels Skov, er i fransk fangenskab

Enke efter landmand Frandsen paa Hygum Mark har modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er i russisk fangenskab.

Savnede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Nørr fra Kegnæs er savnet.