Alle indlæg af Rene Rasmussen

27. maj 1916. Peter Rossen som armeringssoldat

Peter Rossen, Rurup. gjorde krigstjeneste som armeringsoldat. I maj-juni 1916 lå han mellem Laon og Reims.

De andre Kammerater havde nu forladt Stillingen og var flyttet til nogle Barakker i Nærheden af Juvincourt.

Jeg blev tildelt et Kommando paa otte Mand og to Korporaler. Vi lavede en Øvelsesplads, hvor man kunde kaste med Haandgranater.

Vi maatte udbedre Banerne, hver Gang de havde været anvendt.  Opholdet her varede 3—4 Uger, og vi havde herlige Dage.

Vi laa i Byen Guignicourt. Her havde jeg ogsaa opholdt mig i otte Dage i Vintermaanederne. Vi havde et herligt Kvarter i en Stue.

En Gang imellem besøgte en gammel Mand os. Han var 91 Aar, en rigtig Kraftkarl at se til. Han kunde lidt Tysk, saa vi kunde forstaa hinanden. Han havde ikke været med i 1870, for da var han allerede for gammel, men han fortalte, at her laa Tyskerne ogsaa dengang  ligesom vi nu laa her. Hver Middag fik han to Cigaretter af mig.

Ogsaa denne Tid fik Ende, og vi kom tilbage til de andre. De lavede en Banegrav ud mod Fronten. Det var ikke ufarligt, og der faldt da ogsaa enkelte af Kammeraterne.

En Dag blev vi vaccineret mod Kolera og Tyfus. Mange blev syge og maatte paa Lazaret. Nogle af dem saa vi aldrig mere . . .

Jeg blev ogsaa syg, fik store Vabler paa Kroppen. De har vel anvendt en forkert Vaccine.

DSK-årbøger 1960

27. maj 1916. Gamle propper og ildspåsættelse

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Gamle Propper.

I en rundskrivelse peger overpræsident v. Molkte hen på, at brugte propper, der i privathusholdninger og dels også andre steder – på lazaretter for eksempel – meget ofte kastes bort i større mængder, har en ikke ubetydelig værdi og endnu er nyttebringende. Overpræsidenten beder derfor om fra nu af at samle propperne.

Dødsstraf for forsætlig brandstiftelse i krigstiden.

De i den sidste tid forekomne ildebrande har foranlediget den stedfortrædende generalkommando til på ny at pege hen på, at forsætlig brandstiftelse i den nuværende krigstilstand straffes med døden.

26. maj 1916. Peter Rossen kommer for sent tilbage fra orlov

Peter Rossen, Rurup. gjorde krigstjeneste som armeringsoldat.

I Maj 1916 havde jeg været hjemme paa Orlov. Jeg trak Tiden for Afrejsen ud og kom med Vilje nogle Dage for sent. Omsider naaede jeg dog ud til Fronten.

Vi laa mellem Laon og Reims, og naturligvis fik jeg en ordentlig Skylle. Vor Kompagni-Feldwebel var endnu paa Orlov. Sammen med mig anmeldte et Par Meklenborgere, der ogsaa havde været paa Orlov, deres Tilbagekomst. De kom rettidigt tilbage.

Da de var gaaet, sagde Feldwebelens Stedfortræder: »De bliver denne Gang straffet; men kan De ikke angive en Grund, hvorfor De kommer for sent?«

— »Jo«, sagde jeg, »min Kone skulde aflevere Korn til Militærforvaltningen, og det hjalp jeg hende med«.

— Denne Begrundelse blev nedskrevet, men om den blev undersøgt, ved jeg ikke, men sandt var det nu, at jeg havde hjulpet min Kone; det var bare otte Dage tidligere.

— »Men«, sagde han, »det havde De da kunnet lade notere, for saa havde De kunnet faa et Par Dage mere, for det er jo ogsaa en Slags Tjeneste«. — »Men«, fortsatte han, »pas nu paa, at Løjtnanten ikke træffer Dem, for han er meget vred, fordi De har overskredet Deres Orlov to Gange lige efter hinanden.

Jeg skulde hen paa Tøjdepotet og hente mit gamle Tøj. Vi havde nemlig to Sæt. Og hvem sidder saa der og ser til, at en Soldat prøver et Par Støvler? Vor Løjtnant!

— Han sagde: »Hvad vil De?«

— »Jeg vil have mit Tøj«, sagde jeg.

— »En Soldat vil ikke noget; han gør, hvad der bliver ham befalet!«

— »Ja«, svarede jeg, »jeg vilde gerne bede om mit Tøj«.

— »Ja, det er helt rigtigt«, sagde han, »men De kommer for sent tilbage fra Orlov«.

— Jeg fortalte ham den samme Løgn som paa Skrivestuen

– »Naa, saadan«, sagde han og saa paa mig, »nej, min fine Ven, De har nok villet hvile endnu en Nat hos Konen!«
– »Ja«, svarede jeg, og der blev ikke talt mere om det.

DSK-årbøger 1960

25. maj 1916. H.C. Brodersen som preusser i Hessen

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, men kom efter endt rekonvalescens i efteråret 1915 til Leib-Kompagni 118. I februar 1916 blev han såret igen.

Worms, den 25. Maj 1916.
Efter at jeg kom her til Worms fra min Orlov, syntes Lægen, der foretog en fornyet Undersøgelse, at jeg godt kunde faa 14 Dages Orlov til, og jeg tog den.

Dog nu er disse atter forbi, og jeg maa se at finde mig tilrette her i disse nye Omgivelser, Forhold og Kammerater. Dog, det er ikke nemt, thi som „a Preus”, hvilket jeg — og mange andre — bliver kaldt for, bliver jeg behandlet som en fremmed. Bevares, Folk er flinke, men de er nu engang Hessere, og jeg er „a Preus”.

Det bedste af alt er, at der er ankommet en Del gamle Kendinge derude fra Felten, og et Kammeratskab, der er stiftet under Forhold, hvor vi alle havde Døden for Øjnene, holder nu alligevel, trods enhver Nationalitetsfølelse.

Skomageren var ankommet, og Max, der havde været meget haardt saaret, var ogsaa mødt. Max var næsten altid paa Orlov i Hjemmet i Frankfurt, og om Søndagene var jeg altid indbudt til at komme derhen. Jeg er ellers ikke helt begejstret for denne Invitation, thi der kommer altid „fine” Folk, men de er flinke og gør ingen Forskel paa „Kong Salomon og Jørgen Hattemager”.

Men alligevel, ved de store Middage, hvor Herrerne er i Kjole og Hvidt og Damerne er i store Toiletter, føler jeg mig nu ikke godt  tilpas.

 

25. maj 1916. Nye årgange indkaldes, straffet for hjælp til faneflugt og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Hjemmenes ofre til krigen.

Mens man i fjor indkaldte, uddannede og sendte til fronterne de unge mennesker, der er født i kalenderåret 1897, har man nu i den første halvdel af maj begyndt indkaldelserne af de unge mænd, der er født i løbet af året 1898.

Når det fra enkelte sider er antydet, at der er indkaldt mandskab over 45 år, forholder det sig ikke rigtigt. Der er nok folk inde, som er over 45 år, men det er mænd, der har nået denne alder efter, at de er blevet indkaldt.

I enkelte tilfælde er folk indkaldt efter at være fyldt de 45 år, men det er sådanne, ved hvis værnepligt, der har været en eller anden gammel skavank.

5 års og 2 års fængsel for hjælp ved faneflugt.

”Flensborg Avis” meddeler:

For hjælp til faneflugt stod landmand Nis Petersen Nissen fra Høkkelbjerg og snedker Niels Hansen Lassen fra Fjelstrup i tirsdags anklaget for landsretten i Flensborg. Nis Petersen Nissen, som er født i Tirslund den 7. juli 1867, var anklaget for at have hjulpet i 6 tilfælde, Niels Hansen Lassen i ét tilfælde. Han var desuden anklaget for at have opfordret en soldat til en strafbar handling.

I det første tilfælde var begge de anklagede indviklede. Nissen bor i Høkkelbjerg og har en lille landejendom, som kun ligger omtrent 150 meter fra den danske grænse. Hans ene mark går lige fra huset ned til grænsen. Den 9. januar i år var snedker Hansen Lassen fra Fjelstrup sammen med sin kone og voksne søn i besøg hos Nissen, som de er beslægtet med. De havde da aftalt, at Hansen Lassens søn, som var udtaget til soldat, skulle komme hen til Nissen et par dage derefter og så herfra om natten gå ned over Nissens mark og over grænsen. De var også ude for at se sig om. Nissen hentede et par dage senere den unge Lassen. De kom hjem ved tolvtiden, og i nattens løb forsvandt Lassen så over grænsen.

Inden dette skete, havde den anklagede Lassen på gæstgivergården i Christiansfeld talt med en landstormsmand og spurgt ham, om han ikke kunne sørge for at komme på vagt på det sted, hvor hans søn ville gå over grænsen, og på det tidspunkt, da han ville gå over. Han ville betale ham godt for det.

Dette tilstod de anklagede alt sammen.

I pinsen 1915 var der kommet en soldat, iført civilt tøj og jernbanekasket ind til Nissen og havde bedt om at måtte låne en luftpumpe til sit ridehjul. Nissen havde givet ham denne. Soldaten cyklede så ned over Nissens mark og slap der over grænsen. Nissen beskyldtes for at have vist ham dette, men han nægtede det.

Nissens nabos søn, en ung mand ved navn Bechmann, var ligeledes gået over grænsen over Nissens mark. Nissen var også anklaget for at have hjulpet ham. De to sidstnævnte nægtede Nissen at have hjulpet.

I januar måned var de to anklagede blevet anholdt. De førtes til Flensborg, hvor Nissen kom i forhør hos en kriminalkommissær.

Nissen spurgte under forhøret denne, om han måske kunne slippe med en pengebøde, når han tilstod alt som det var. Kommissæren svarede, at hvis retten nåede til den overbevisning, at de har sagt hele sandheden, vil de måske kunne regne med formildende omstændigheder. Derefter tilstod han at have hjulpet endnu tre foruden de nævnte. Dette nægtede han dog under forhandlingerne i tirsdags. Vidner, som havde været til stede, mens han aflagde tilståelse, blev afhørt og bekræftede at have hørt tilståelsen. Der afhørtes i alt 13 vidner under forhandlingerne.

Statsadvokaten androg på at ikende de anklagede en alvorlig straf, også som en alvorlig advarsel i anledning af de mange faneflygtige fra Nordslesvig. At der var ført bevis for, at begge de anklagede havde gjort sig skyldige, kunne der ingen tvivl være om.  Han ville andrage på en fængselsstraf på tre år på snedker Niels Hansen Lassen og seks år for landmand Nis Petersen Nissen.

Advokaten Fey androg på at dømme noget mildere for Nissens vedkommende, som han forsvarede.

Retten idømte efter en længere rådslagning Nissen en fængselsstraf på fem år og Lassen en sådan på to år. For Nissen stod sagen således, at retten havde overvejet at henvise den til rigsretten, da der eventuelt kunne være tale om landsforræderi. Ingen af de anklagede tog imod dommen, men ville kræve revision.

Grisepriser.

”Hejmdal” meddeler:

De sidste torvedage var grisemarkedet i Rendsborg tilførte med 920 grise og ungsvin. Priserne var for dårlige let bare 34 til 40 Mark stykket, yngre god bare til 20 til 30 pund 41 til 48 Mark, fra 30 til 40 pund 49 til 56 mark, mellemvare 40 til 50 pund 57 til 70 mark, bedste bare 50 til 60 pund 71 til 84 mark, ungsvin fra 60 til 80 pund, 85 til 104 mark, svær bare fra 80 til 100 pund, 112 til 140 mark. Nogle grise solgtes for 1 mark 40 pfg. til 2 mark pundet.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

H. Schlichting og hustru i Dybbøl har efter en lang ventetid modtaget efterretning om, at deres søn Nis er blevet hårdt såret den 9. september 1914 i Østprøjsen, og at han er død af sine sår, sandsynligvis inden han nåede at komme på et lazaret. Han blev næppe 21 år gl.

Typograf Amandus Nielsens hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes mand er faldet den 19. maj, 38 år gl. Han efterlader hustru og 5 børn.

Bødkermester Goldbecks hustru i Haderslev har fået meddelelse om, at hendes mand, der kun har ligget 4 uger ved fronten, er faldet.

I sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Petersen 3. fra Kær ved Sønderborg er faldet, at Jens Bojsen fra Bøjskov i Haderslev Amt er død af sine sår, at Hans Jessen fra Skærbæk er død af sygdom, at Ernst Cramer fra Sønderborg er omkommet ved et ulykkestilfælde og at Jesper Simonsen fra Branderup på ny er blevet såret, denne gang hårdt, samt at Hans Adsersen fra Kastrup er savnet.

Hans Hansen og hustru i Holmskov ved Elstrup på Als har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen den 13, maj er død på et feltlazaret, næppe 24 år gl.

24. maj 1916. Fedtet den forkerte vej – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Fedtet gik den forkerte vej

”Kalundborg Avis” meddeler:

En mand i Kalundborg, der har slægtninge i Gråsten, ville for nogen tid siden sende et parti (ca. 25 kilo) fedt ned til dem.

Igennem toldvæsenet kunne det ikke sendes, men slagteriet påtog sig at besørge det.

Fedtet kom imidlertid ikke til Gråsten; men modtageren fik underretning om, at det var gået til fordeligsdepotet i Hamborg; der kunne de få værdien for fedtet udbetalt – men fedtet beholdt man.

Dette var jo ikke meningen; det drejede sig for de pågældende om at få det eftertragtede næringsmiddel, som der er megen knaphed på, udleveret, ikke penge, som de ikke mangler.

Disse linjer til advarsel for dem herhjemme, som vil sende fødemidler til deres slægt i Sønderjylland.

Hvordan det ser ud.

I ”København” meddeler forfatteren Valdemar Rørdam følgende oplysninger, som han privat og ad omveje har fået om forholdene i købsteder mellem Kongeåen og Elben:

”Ernæringsproblemet bliver vanskeligere dag for dag. De sidste 14 dage før påske ville større nedgang end alle de foregående vintermåneder tilsammen. Hvis vanskelighederne skal vokse fremdeles efter samme forhold som i disse to uger, vil vi gå en frygtelig tid i møde.

Fedt er ikke til at få. Margarine heller ikke. Et tarveligt surrogat for margarine, en slags finere vognsmørelse, koster 2 mark pundet. Smør koster kun fra 2½ til 3 mark pundet; men der må jo ikke udleveres over ¼ pd. om ugen pr. person. Og da, som sagt, hverken fedt eller margarine kan fås, må de fleste familier spise tørt brød, så snart smørret er sluppet op.

Hvis så endda brødet var godt, og hvis der var nok af det. Men ingen af delene er tilfældet. Hvedebrød bages, som bekendt, ikke siden krigens udbrud; hvedemel kan slet ikke fås. Og krigsbrødet bliver ringere og ringere, både i kvalitet og i kvantitet. Der må ikke udleveres over 1250 gr.=2½ pd. brød pr. person ugentlig. Og det kan ikke slå til. De sidste 2-3 dage af ugen må vi hos os nøjes med 1 skive brød hver om aftenen (vi spiser tidligt til middag). For resten spiser vi kartofler. Brødets kvalitet er adskilligt dårligere nu end for et halvt år siden. På den største mølle her i amtet maler de kun 1 gang om måneden brødkorn; alle de andre dage maler de halm og strå. Brødet bages for en stor del af halm- og stråmel, som er ufordøjeligt for mennesker.

Blot vi så endda havde kartofler nok, men det kniber slemt med kartoflerne, her som i andre dele af riget. Ikke få steder skyldes dette samvittighedsløs tilbageholdning fra landmændenes side. Dog er der mange steder virkelig total mangel på dette næringsmiddel, – som under de nuværende forhold er simpelthen uundværligt, især for småfolk. Selv for Nordslesvig høres høje klager. Borgmesteren fra N. rejste næsten hele Tyskland rundt for at skaffe sin by tilstrækkelig forsyning med kartofler, men rejsen var forgæves. Så befalede landråden egnens bønder at levere det nødvendige kvantum; følgen er, at nu mangler bønderne læggekartofler. De vil begribe, hvilken fare dette rummer.

Måske den tysk-rumænske handelsoverenskomst kan hjælpe os ud over vanskelighederne for en tid. Men medens de vigtige fødemidler, brød og kartofler, dels findes meget knapt og dels ligefrem mangler, stiger priserne på alt andet i en uhyggelig grad. Svinekød kan ikke fås. Oksekød koster fra 2½ mark, for simpelt suppekød, til op imod 4 mark, for bøfkød. De tre ugedage er det, som De ved, forbudt at spise kød. Men hvem har råd til at købe det de andre dage? Kun de færreste.

Ris kan ikke fås. Byggryn koster her i kredsen fra 0,60 til 1,20 mark pundet. Sukker er der stor mangel på. Kaffe koster 3,50 mark pundet. Te 5 mark, chokolade 3½ mark for en tarvelig vare og kakao 8 mark pundet!

En anden vigtig ting, som næsten mangler og snart vil slippe helt op, er sæbe. Sæbe må nu, efter den kommanderende generals ordre, kun udleveres 1 gang om måneden, sammen med brødkortene. Og priserne er vilde. 1 pd. almindelig grøn sæbe koster 1,80 mark! Kun rige folk har råd til at lade vaske som sædvanligt.

I øvrigt henviser forfatteren gentagne gange til de i ”Ribe Stift Tidende” for 8. maj givne oplysninger, idet han som sin erfaring omtaler Stiftstidende som ”det sædvanligt meget kritiske og meget varsomme” blad, en udtalelse, vi gerne indkasserer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Aftægtsmand Chr. Johansen i Tumbøl ved Felsted har modtaget efterretning om, at hans yngste søn Frederik er faldet i Flandern, 26 år gl.

Niels Lorenzen, søn af gårdejer L. Lorenzen i Raved ved Bolderslev, er død på et lazaret som følge af sine sår, 22 år gl.

 

23. maj 1916. Flagning for Italien – og flere dødsbudskaber

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Der flagedes

og ringedes ifølge ”Dannevirke” med kirkeklokkerne i Haderslev i lørdags i anledning af Østrigernes sejr over italienerne, og børnene fik fri fra skole.

Faldne, sårede og fangne.

Gårdejer H. Nørrelykke i Nørrelykke ved Holm på Als har efter en lang og pinlig uvished fået meddelelse om, at hans længe savnede søn er faldet i Frankrig i juni måned 1915.

Enke Helene Møller i Rougstrup ved Haderslev modtog i fredags det sorgens budskab, at hendes dattersøn Laurids Møller er faldet.

Jens Jørgensen fra Sverdrup, der tidligere har været meldt savnet, er faldet.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Christensen fra Høruphav er hårdt såret, Henrik Christensen 2. fra Søgårds Mark såret den 2. oktober 1914, Jens Lorenzen fra Skodsbøl såret og at Christian Skov fra Vanvraal (?) [sic!] i Haderslev amt har været savnet siden 2. oktober 1914 samt gefr. Anders Krogh fra Spandetgård er savnet.

Enkefru Moos i Nordborg har modtaget budskab om, at hendes eneste søn, købmand Johan Moos, er faldet den 12. maj.

22. maj 1916. Tiggeri, mangel på øl – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Nøden havde tvunget dem til at tigge!

To koner fra Haderslev, enke Hvolbech, der sidder med 4 børn i en alder fra 2 til 14 år og nyder en månedlig understøttelse af 29,50 mark, og konen Breitenkampf, hvis mand er indkaldt, og som har 8 børn i en alder fra 2½ til 15 år og nyder en understøttelse af 108 mark om måneden, havde forlangt retslig afgørelse ved bisidderretten i Haderslev mod hver en bøde på 5 mark for overtrædelse af pasforordningen og hver 8 dages fængsel for tiggeri.

I april måned havde de været vejen fra Høgelund til Skovby. Nøden havde tvunget dem til at tigge om levnedsmidler. Gendarmen havde nappet dem. Ved revisionen var de ikke i besiddelse af noget pas.

Begge tilstod og bad om en mild straf. Sagen behandledes ved bisidderretten i torsdags. Amtsadvokaten androg på stadfæstelse af bøden og 1 dags fængsel for tiggeri. Det var vanskeligt under den herskende dyrtid at slå sig igennem med en sådan understøttelse med en så stor børneflok.

Retten dømte i overensstemmelse hermed og besluttede at indstille dem til betinget benådning, hvad fængselsstraffen angik.

Tre nye bestemmelser fra Forbundsrådet.

Forbundsrådet har i fredags officielt bekendtgjort følgende bestemmelser:

1) Rigskansleren bemyndiges til at anordne, at ved alle varer til det daglige behov, skal alle indpakninger eller beholdere være forsynede med oplysninger om indholdet og dets oprindelse, så vidt de afhændes til forbrugerne.

2) I tiden fra den 1. til 20. juni skal der optegnes en fortegnelse over høstarealet. Fortegnelsen omfatter hvede, spelt, rug, byg, blandsæd, havre, boghvede, bælgfrugter på marken, oliefrugter, hør og hamp, kartofler, sukkerroer, foderroer, grøntsager, der avles på marken, men er bestemt til menneskeføde, foderplanter til grøntfoder, høindvinding, således at hele det dyrkede og udyrkede areal bliver optaget på listen. Landscentralmyndighederne kan også udvide fortegnelsen til andre frugter.

3) Endelig har Forbundsrådet bestemt, at der skal indrettes et centralsted for grøntsager og frugt. Dets opgave vil komme til at bestå i at fremme avlen, udnyttelsen og holdbarheden af grøntsager eller frugt. Den, der vil sælge grøntsager eller frugt, anmelder det til centralstedets kontor, som modtager varen til bestemte priser.

Øllet bliver knappere.

Værterne får således kun halvdelen af den mængde leveret, som konsumeredes i året 1915. Nogle restauranter i de forskellige byer søger at hjælpe sig ved, at de f.eks. kun udskænker halve liter i tiden fra klokken 6 til 8 aften. I Rensborg trådte indskrænkningen af ølleveringerne allerede i kraft den 1. marts.

Sæbe og servietter.

For under krigen at hidføre en virksommere sæbebesparelse har handelskammeret i Flensborg bedt den kommanderende general for korpsdistriktet om at anordne, at hoteller og gæstgiverier ikke mere må uddele tøjservietter til gæsterne, i hvert fald kun i særlige, fastslåede undtagelsestilfælde, og da mod en særlig godtgørelse. Bestyrelsen for provinsgæstgiverforbundet vil på handelskammerets andragende derom understøtte forslaget.

Beslaglæggelse på grund af faneflugt.

I ”Offentlige kundgørelser for regeringsdistriktet Slesvig” meddeles, at Theodor Helmuth Wilhelm Plambech fra Neumünster, Sigurd Østergaard Nielsen fra Råhede og Gustav Jürgen Schmidt (der nævnes ikke hvorfra) er blevet erklærede for desertører og at deres formue, for så vidt den befinder sig indenfor det tyske riges grænser, er blevet beslaglagt.

Når fangerne flygter.

”Kredsbladet” offentliggør i anledning af russiske fangers flugt fra Fjelstrup: 24. bataljon har fået anvisning til at trække alle tor tiden endnu i Fjelstrup kommune værende fanger tilbage, fordi arbejdsgiverne ikke har forstået at forhindre fangernes søndagssammenkomster.

Faldne, sårede og fangne.

Gæstgiver Johs. Moos’s enke i Nordborg har modtaget meddelelse om, at hendes søn og eneste barn, Johan Moos, er død i krigen mod vest.

Johan Petersen, en plejesøn af Paul Dam i Løjtkirkeby er død på et lazaret af lungebetændelse, 23 år gl.

Iver Hansen fra Flovt er død af sygdom 8. september 1915.

I den sidste tabsliste meddeles, at Heinrich Tietje fra Stranderød er hårdt såret.

Maskinistmat Christian Ebsen fra Sønderborg og overmatros (lods) Maasbøl fra Aabenraa er savnet.

21. maj 1916. Plageånd: “Der Sandsackhauptmann”

I.J.I Bergholt blev indkaldt som rekrut i september 1915. Fra april 1916 begyndte rekrutterne at blive sendt til fronten – de fleste til Verdun. Turen måtte snart også komme til Bergholt.

Fotografiet forestiller rekruttiden – Bergholt er nr. to fra venstre i bageste række.

»Der Sandsackhauptmann«

Den sidste tid i Lockstedt var ikke det bare sjov. Øvelsesområdet var meget stort. Hvor stort husker jeg ikke så nøje, men jeg tror, at det var omkring 10.000 hektar, så der var plads at røre sig på.

Det fik vi også lov til, mere end vi syntes om.

Da vi ankom til lejren, fik vi nemlig en ny Hauptmann (kaptajn), og han var ikke af de gode. Han var nærmest tosset. Selv de andre officerer ved kompagniet gav ham højlydt dette prædikat, så der var sikkert noget om det.

Vor gamle Hauptmann var ikke så værst. Han hed von Gyldenfeldt og var i det civile liv domæneforpagter nær Christiansfeld . Jeg kan tydeligt hu ske hans ord, da han tog afsked med os: »I har haft det godt hos mig , drenge. Min efterfølger “wird Euch schon die Hölle heiss machen” (vi l gøre jer helvede hedt). Det slog til.

Den »nye« forordnede straks, at enhver mand skulle have en sandsæk på fem kg i tornystret foruden forskellige andre ting.

I hele lejren, hvor der var ca. 10.000 mand, gik han under navnet »Sandsackhauptmann«, og dette smittede selvfølgelig af på mandskabet, så vi fik navnet »Sandsackkompagnie«.

Fyren præsterede at marchere ud med os fra kl . seks om morgenen til sent på aftenen, hele dagen uden mad . Det blev dog bataljonskommandøren for meget, så vor plageånd fik besked om, at han kunne rykke ud med os, så tidlig han ville; men han skulle være tilbage i lejren med os senest kl . tolv middag.

Det er sikkert de øvrige officerer, der har klaget, for de var jo i samme båd som mandskabet . I sin afskedstale til de folk, der fra hans kom­pagni var udtaget til den transport, hvortil jeg hørte, sagde denne Hauptmann blandt andet, at når vi kom i lag med fjenden, skulle vi »beissen, kratzen und spucken« (bide, kradse og spytte).

I øvrigt var hele talen af samme kaliber og nærmest det bare vrøvl.

I.J.I. Bergholt: “Pligtens vej” (1969)

20. maj 1916. Andemad, kaniner, kvæg – og dagens faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Kaninavl.

Til fremme af kaninavlen har staten stillet 2000 mark til rådighed for provinsen Slesvig-Holsten. Landbrugskammeret har forhøjet summen til det dobbelte. Pengene vil blive anvendt til avlsmateriale og indretning af avlsstationer.

Ekspropriation af slagtekvæg.

Når det slesvig-holstenske kvæghandlerforbund i Altona ikke ad frivillig vej kan erhverve tilstrækkeligt slagtekvæg, vil der, efter hvad ”Flensburger Nachrichten” erfarer, blive skredet til ekspropriation.

Færdslen i grænsedistrikterne.

Børn under 12 år behøver, som bekendt, intet pas for at færdes i grænsedistrikterne, skrive ”Vestslesvigsk Tidende”.

Andemad som kvægfoder.

Den prøjsiske landbrugsminister har tilstillet regeringspræsidenterne en skrivelse til videreforsendelse til landrådene, i hvilken der gøres opmærksom på, at andemad, som findes i rigelige mængder i søer, damme og vandløb, i tørret tilstand er et fortrinligt kvægfoder. Andemad er dog særlig egnet som svinefoder.

Dødsfald.

Slagtermester Jens Timm i Sønderborg er død efter længere tids hårde lidelser. Timm, der var en kendt personlighed både i byen og på landet, hører til den slægt, der forstod at arbejde sig frem ved et dygtigt og reelt arbejde, medens han tillige ved sin redelighed og hjælpsomhed vandt sine folkefællers tillid. Timm lagde aldrig skjul på sit sindelag og var ikke bange for at sige sin mening rent ud, hvad der vel nok skaffede ham en del modstandere, men tillige agtelse hos disse. Timm vil blive savnet af mange, Han blev ifølge ”Dybbøl Posten” 73 år gammel.

Et rigsdepot for grøntsager og frugt.

Det tyske forbundsråd vedtog i torsdags at oprette et rigssted for grøntsager og frugt.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Landmand Chr. Hylleberg fra Genner Nørreskov ved Åbenrå er faldet ved Verdun.

Tidligere mejeribestyrer i Jegerup, Niemann, eneste søn og barn af bødkermester Niemann i Jels, er faldet.

Arbejdsmand Frederik Dohrmann i Jels er faldet. Hans hustru sidder nu enke for anden gang, og da med 6 små børn.

Landpostbud Peter Chr. Sørensen fra Hørup på Als er den 28. april død på feltlazarettet i Hénin Liétard i Frankrig.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jeppe Klinge fra Høgsbro og Christian Thomsen fra Høgelund er hårdt sårede. Niels Brodersen fra Gøtterup og Hans Christiansen fra Varnæs opføres som sårede.

Endvidere meddeles, at Morten Schultz fra Strudstrup Mark og Jørgen Petersen fra Avnbøl, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Som savnet opføres Jørgen Schmidt fra Ulkebølskov.

19. maj 1916. Gasangreb i Champagne

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i foråret 1916 ved Somme Py i Champagne.

Det højre afsnit af regimentet var af den højere ledelse blevet udset til et gasangreb. Angrebslinjen greb imidlertid betydeligt længere til højre til regimenterne 31 og 85, og to afsnit af 23. reservedivision.

Allerede i marts var der etableret gasnicher i den forreste skyttegravsvæg ved ”Adolf” og ”Bertram”.

Fra 13. april begyndte specialregiment Petersen indbygning af gasflasker.

Men der gik uger, og ingen vind egnet til gas ville blæse. For füsiliererne var gasflaskerne et højst ubehageligt naboskab: en granat, der traf en gasflaske, kunne anrette svære ulykker. Gasmaskerne hang til stadighed åbne foran på brystet. Gaskrigen føltes i det hele taget dengang uhyggelig for enhver soldat.

Endelig, den 19. maj meldte vejrtjenesten gunstig vind.  Det aftalte kodeord ”Vorbesichtigung” blev givet, blyslanger blev rullet ud over dækningen, der blev stille skåret hul i vor trådspærring. Patruljer, der skulle støde frem bag ved gasbølgen for at konstatere virkningen, gjorde sig klar.

Kl. 11 blev rørene åbnet. Hvislende strømmede gassen ud og krøb i halvmånens blege lys som en grå tåge over ingenmandsland imod fjenden. Samtidigt åbnedes en kraftig artilleri- og mineild mod den fjendtlige stilling. Vore maskingeværer bestrøg terrænet.

Men franskmanden er vågen. Over hele linjen stiger grønne lyskugler op, renselsesild flammer op derovre, ringesignaler lyder. Det fjendtlige artilleri sætter ind. Med besvær kan den anden bølge gas blæses. Da derpå en officerspatrulje vil gå frem, bliver den modtaget af heftig ild. Den må tilbage i skyttegraven uden at have konstateret nogen succes.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

18. maj 1916. Familietragedie, faneflugt og faldne

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Hvem krigen hærger.

I mandags modtog stationsforstander M. Erichs og hustru i Ris ved Aabenraa efterretning om, at deres søn Ernst den 13. maj er død på lazaret, 23 år gl.

To timer senere indtraf ifølge ”Hejmdal” efterretning om, at en yngre bror til den afdøde, Otto Erichs, var faldet på den vestlige krigsskueplads den 8. maj, 21 år gl.

Ægteparret Erichs mistede for et års tid siden en søn og for ¼ år siden en svigersøn i krigen. De har endnu to sønner i felten.

Anklagede for unddragelse af værnepligten.

Landsretten i Flensborg, men landsretsdirektør Baur som formand og assessor Dobereiner som offentlig anklager forhandlede i går blandt andet følgende sag:

For unddragelse af værnepligten var følgende i forskellige byer i Nordslesvig hjemmehørende personer anklagede: Chresten Dahl fra Kelstrup, Anker Volf fra Djernæs, Hans Mogensen fra Humptrup, Gustav Knudsen fra Maugstrup, Christian Becker og H.P. Derstedt fra Haderslev, Nis P. Petersen fra Fjelstrup, Mads Hansen og P. Chr. Holm fra Kabdrup samt Mathias Holger Johansen fra Fjelstrup.

Efter straffeandragendets oplæsning kom retten i overensstemmelse med statsadvokaten til den opfattelse, at sagen måtte standses, da anklageskriftet ikke havde den af loven foreskrevne ordlyd. (Efter rigsrettens kendelse må der ikke gives lejlighed til at ændre dette senere).

En udvidelse af det tysk-danske grænseområde

er, som meddelt, foretaget af det stedfortrædende generalkommando i Altona. Før var områdets sydlige grænse jernbanen Flensborg – Tinglev – Tønder – Højer Sluse, nu er den et stykke længere sydpå, nemlig Flensborg – Læk – Nibøl – Dagebøl. Det gælder for folk om at have deres pas i orden, og fra i mandags er også banegårdene i Tønder besatte med militær, og samtlige rejsende bliver underkastede pasrevision.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Jørgen Christensen, søn af P. Christensen i Høruphav, er den 28. april faldet ved Mokrzve, 25 år gl.

Gartner Nissen i Vandling ved Haderslev har fået telegram om, at hans ældste søn, Christian Nissen er faldet.

Valdemar Jessen fra Vrå ved Frifelt er faldet den 8. maj.

Arbejdsm. J. Christiansen fra Øster Gejl blev nylig i Frankrig såret af et skud i brystet og et i halsen og døde et par dage efter på et lazaret.

Gårdejer J. Andersen fra Rønshoved, der så Christiansen falde og skrev hjem derom, faldt få dage senere selv på valpladsen.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Nielsen fra Mjøls, Peter Hansen fra Fol, Thomas Olsen fra Kassø og Niels Skøtt fra Djernæs er faldet og at Peter Nissen fra Nørre Hostrup er død på reserve- feltlazaret ved 9. reservekorps.

Endvidere meddeles, at Peter Lauridsen fra Seggelund og Karl Heide fra Aabenraa er hårdt sårede.

16. maj 1916. Grise, boghvede – og faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen

Grise og grisesøer.

Det slesvig-holstenske kvæghandelsforbunds bestyrelse har besluttet at ophæve det forbud, som udstedes den 22. april mod udførslen af grise og grisesøer fra forbundsdistriktet.

Hjemsendelse af krigsuduelige soldater.

Ifølge ”Armé-Veordnungsblatt” skal soldater, hvis krigsuduelighed med eller uden forsørgelse er fastslået, ikke holdes fast i tjenesten længere en ubetinget nødvendigt og hjemsendes så hurtigt som muligt.

Dyrkningen af boghvede

kommer som følge af krigen mere og mere i brug i hertugdømmerne. Allerede i fjor blev der tilsået et større areal en de nærmest foregående år, og i år bliver det endnu større.

Efterspørgslen efter boghvede har ifølge ”Hejmdal” i 1915-1916 været steget betydelig, og behovet har ikke kunnet dækkes.

Prisen for boghvede er steget meget stærkt. I fjor betaltes 62-80 mark pr. 200 pund mod en middelpris af 20 mark før krigen.

Død hjemme på orlov.

Bygmester Boe fra Toftlund, der har været hjemme på en 8 dages orlov og skulle have været afsted igen i lørdags, blev i fredags pludselig syg, så at lægen gav ordre til, at han skulle blive hjemme. I lørdags forværredes sygdommen, og hen på dagen afgik Boe ved døden. Han har i den sidste tid været med i kampene ved Verdun.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Arbejdsmand Peter Lorenzen i Oksbøl på Als er faldet i april måned. En bror til Lorenzen, der var marinesoldat, faldt for nogle måneder siden.

Gårdejer Christian Bonde på Broballe Mark ved Nordborg er død i russisk fangenskab. Han efterlader sig hustru og en lille datter.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Raben fra Hoptrup og Jørgen Hansen 2. fra Avnbøl er hårdt sårede, Peter Aalling fra Ris er såret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at følgende fra de tre nordligste amter, der tidligere har været meldt savnede, er i fangenskab: Daniel Otzen fra Moldrup, Tøge Tychsen fra Broager, Andreas Thuesen fra Sundsburg (?), Peter Hansen fra Skodsbøl, Christian Clausen fra Ulkebøl, Jak. Jørgen Hinrichsen 2. fra Haderslev, Jes Peter Jørgensen 1. fra Bolsballe, Jes Hansen Lind fra Agerskov, Jes Martin Jensen fra Gøtterup og Hans Maj fra Skovby.

15. maj 1916. Levende begravet ved højde 304 – reddet af stålhjelmen … og af konen derhjemme?

En anonym sønderjyde (“H”) beretter om, hvordan han blev reddet af en stålhjelm – og en overnaturlig hændelse?

Tilføjet oktober 2018: Denne beretning har så mange lighedspunkter med en anden beretning, at redaktionen formoder at “H” er Hermann Hunger fra Aabenraa.

Det var en Forårsmorgen i 1916 på 304 ved Verdun. Vi havde stormet uden Artilleriforberedelse og var slået tilbage. Enhver søgte Dækning, som han bedst kunde, for nu brød der et Helvedesvejr ind over os.

Alt, hvad Franskmændene ejede af Sprængstoffer, øste han ud over vor Grav, både lettere og sværere Granater sprang omkring på Gravens Rand, medens Shrapnells og Haubitsere søgte at træffe os nede i Bunden af Graven.

Netop i denne Periode indførtes de første Stålhjelme, foreløbig kun forsøgsvis, men af hver Gruppe blev en Mand tvungen til at tage en sådan tung nymodens Tingest på Hovedet. Da der i min Gruppe ingen frivilligt vilde skifte fra den forholdsvis lette Pikkelhue til den tunge og ubekvemme Stålgryde, tog ,.æ Spiess“ min piklede Hat fra mig og trykkede det nye Monstrum ned på mit Hoved.

Jeg knurrede, og Kammeraterne grinede ad mig, dog „Gryden” var med til at frelse mit Liv.

Under det frygtelige Artillerioverfald kravlede jeg ind i en Fordybning i Gravvæggen, hvor jeg lå så nogenlunde sikker, mente jeg da. Dog, en Granat, der sprang på Gravkanten, skubbede Jorden ned over mig. så mine Ben blev tildækket. Jeg fik listet Bajonetten ud af Skeden og gravede Benene fri igen, men lige idet jeg skulde kravle ud af Hullet, sprang der en endnu sværere Granat oven over mig, og nu blev jeg helt begravet, med Undtagelse af Hovedet og venstre Arm.

Det var en frygtelig Stilling, jeg var i, Jordmasserne trykkede forfærdeligt på Benene, Maven og Brystkassen, og det eneste, jeg kunde gøre, var med venstre Hånd at holde Stålhjelmen for Ansigtet. Så besvimede jeg, men et nyt Brag bragte mig til Bevidsthed igen.

Sådan vekslede det et Par Gange med Bevidstløshed og Klarhed, og i de klare Øjeblikke forberedte jeg mig på at dø.

Dog, endnu en Gang kom Selvopholdelsesdriften op i mig, og jeg skreg, skreg i Dødsangst, uden selv at tro på, at nogen skulde høre mig i denne Helvedeslarm. Og hvem vilde for Resten vove sig ud i dette Stormvejr?

Graven var nu næsten udjævnet, og hvert Sekund kunde jeg vente det dræbende Stykke Stål. Igen skreg jeg, og skreg nu min Kones Navn ud gennem Granatregn og Larm. Det var hende, jeg tænkte på i de formentlige Dødsøjeblikke. Vi havde været gift i et Par År, og vore Tanker var altid hos hinanden, så jeg tænkte ikke på andet end hende, og derfor råbte jeg også hendes Navn ud i de Øjeblikke, da jeg var Døden nær.

Og, nu kommer det forunderlige ved denne Hændelse. Ganske tydeligt hørte jeg min Kones Stemme: „Ja, min Ven, nu kommer jeg“ .

Den kære Stemme havde en vidunderlig Virkning på mig, jeg blev ganske rolig og var samtidig helt sikker på, at hun vilde hjælpe mig, og at jeg ikke skulde dø denne Gang.

I det samme hørte jeg Stemmer i Nærheden, en Sergent og en Sanitetssoldat vilde forsøge at grave mig ud. De havde dog kun en lille Skansespade med, hvad der ikke betød ret meget. Medens Sanitetssoldaten krøb tilbage efter en større Spade og en Hakke, blev Sergenten hos mig. Det kostede ham Livet; han blev truffet af et stort Granatstykke. Da Sanitetssoldaten kom tilbage, var Sergenten død, og jeg lå uden Bevidsthed.

Det var et Par Helte, både han, der døde, og han, der gravede mig fri.

Ja, og nu kommer for anden Gang det forunderlige ved denne Hændelse. Da jeg lå på Lasaret, fik jeg Brev fra min Kone, der var ængstelig, da hun så lange ikke havde hørt fra mig. Og her i Brevet fortalte hun, hvordan hun den og den Dato, ganske tidligt om Morgenen, det var ved 5-Tiden, var vågnet med en forfærdelig Uro i sig og ganske tydeligt havde hørt mig råbe hendes Navn.

Hun vidste ikke, hvad hun skulde gøre, men højt havde hun sagt: „ja min Ven, nu kommer jeg“.

Det var den samme Morgen, jeg lå begravet på 304 og i min Smerte og Dødsangst havde råbt hendes Navn.

H.

DSK-årbøger, 1944

15. maj 1916. Knaphed på papir, foder og kød

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Papirknapheden.

Konsistoriet i Kiel har ifølge ”Hejmdal” anordnet, at synodeudvalgene og kirkeforstanderskaberne virker hen til, at de i provsti- og pastoralarkiverne opbevarede undværlige aktstykker og beregningsbilag sælges. Også de regerings-amtsblade, der er over 10 år gamle, realiseres.

Kraftfoder til avlssvin.

Ifølge en meddelelse til kredsbladene kan der fås kraftfoder til avlssvin ved henvendelse til landbrugskammeret.

Kraftfoderet består af fiskemel, ”æggehvide-strå-kraftfoder”, klid, halmmel og majs og koster 21 mark pr. 100 pund.

Skriftligt andragende, dokumenteret af de stedlige politimyndigheder, skal indsendes til kredsudvalget. Bestillinger modtages af kommuneforstanderen.

Til en avlsorne ydes 2 og til en drægtig griseso eller en griseso, der har fået grise efter den 20. april, bevilges 3 centner.

Trængslen ved kødudsalget i Åbenrå

er ifølge ”Hejmdal” i denne tid meget stor. Da der i lørdags blev solgt kød på skolen, var der allerede kl. 11 mødt 200-300 købere. Klokken 10 stod de første allerede foran døren.

En politibetjent, som er til stede for at holde orden, stiller dem op i række, når man så har fået sit nummer tildelt, kan man gå hjem for efter et par timers forløb at komme igen og få varerne udleveret.

14. maj 1916. Ved Højde 304: “Det sidste, de sitrende Læber mumlede var: ‘Mor!’.”

Hermann Hunger fra Aabenraa gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment “von Manstein” Nr. 84, 5. kompagni. I maj 1916 blev regimentet indsat ved Verdun. Han beretter nedenfor om en episode i et granathul ved Højde 304.

Mor!

Vi laa sammen i et Granathul, Mors Dreng og jeg. Han var i den Alder, hvor man hverken er Dreng eller Mand. Han var blandt de Aargange, hvor man har faaet de første krøllede Dun paa Hagen og ikke tør betro sig til Barberkniven endnu.

Nu sagde han ikke ret meget.

Men nede i Bunkeren, ja, ogsaa i Skyttegraven, dog mest i Barakken i Nantillois, særlig naar Posten var kommen og havde bragt Breve og Pakker, saa kunde han ikke tie med, hvilken god og dygtig Mor han havde. Han havde bestemt den bedste og villeste Mor i hele Verden.

Nu var der ikke Stunder til at snakke, ikke en Gang om Mor.

Han var gaaet lige fra Skolebænken og ind i Krigen. Og sit Fædreland elskede han og var stolt over at maatte være med til at kæmpe for det.

Han var bedre Folks Barn fra en Storby. Men nu sad vi to, Drengen og jeg, i et Granathul paa 304 midt imellem den tyske og den franske Stilling.

Det var en prægtig Foraarsmorgen efter en rolig Nat. Lidet anede vi ved Daggry, at Ordren skulde komme til at storme den franske Grav uden Artilleriforberedelse, heroppe paa den frygtede og frygtelige Høj ved den eftertragtede Fæstning Verdun.

Klokken fire Morgen kom Befalingen: ”Om et Kvarter stormer vi. Alle klar til at springe ud af Graven. Den fjendtlige Gravskal tages”.

Saa kom Flammekasterne.

Præcist Klokken fire og femten Minutter sprøjtede de, og Skrigene ovre fra den anden Grav viste, at Væsken havde truffet.

Op! Fremad!

Og saa begyndte et Helvede paa Jorden.

Alt hvad Franskmændene havde af Krigsredskaber udspyede deres Ild imod os.

Ned!

Ti Meter forude en lille Granattragt. Og her fandt vi ned, Drengen og jeg.

Vi sundede os lidt.

Den sikre Død at storme videre .

Men Drengen var ivrig. “Vi maa fremad . — Vi har faaet Ordre”. “Er du forrykt! — Ned med dig!”

Værre og værre blev Helvedet over os. Drengen var der igen : “Vi maa videre”.

“Ti stille!”.

Vi laa tavse en Stund .

Var hans Tanker hos Mor? Og, mærkede Moderhjertet derhjemme, at hendes Dreng var i Dødsfare?

Nu sagtnede Ilden lidt. “Jeg vil ljge se, hvor Kompagniet er henne”. “Lad vær ’!” For sent.

Hans varme Blod sprøjtede hen over mig. Drengehovedet bøjede sig ned og hvilede mod Granattragtens Væg.

Det sidste, de sitrende Læber mumlede var : “Mor”.

Og saaskingrede Fløjten fra vor Grav : “Tilbage!”

DSK, Årbøger, 1941

13. maj 1916. Grænsepassage og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Det tysk-danske grænsedistrikt,

Der efter forordningen af 28. december 1914 omfattede landområdet mellem grænsen og banelinjen Højer – Tønder – Flensborg samt Mørvig er ved den nye forordning af 3. maj blevet udvidet til egnen mellem grænsen og banelinjen Flensborg – Nibøl – Dagebøl tillige med trafikken på denne side og den sydfor den dér liggende del af Tønder kreds, samt kommunerne Hanved, Timmersig, Valsbøl, Skovlund, Nibøl og Dagebøl.

Byen Flensborg, Marinestationen Mørvig, Harreslev og Klusris kommer ikke ind under ordren.

I øvrigt gælder, som meddelt, for grænsedistriktet alle de tidligere bestemmelser om legitimationsbeviser fra politiet.

Om pas for hjemløse og om den mindre grænsetrafik –

Offentliggøres under 3. maj 1916 af den kommanderende general i Altona en forordning, der findes i ”Haderslev kredsblad” for den 11. maj 1916 og hvori det hedder blandt andet:

En i indlandet værende ikkerigsundersåt behøver til en rejse i udlandet et pas eller, når det ikke er muligt at skaffe et sådant, en legimitation (rejselegitimation), der beretter særlig til udrejse eller grænseoverskridelse (ud- og indrejse).

Rejselegitimationer skal der, bortset fra tilfældet i §3, andrages om for hver rejse hos den bestemmende politimyndighed, udstedes ad denne, efter at ansøgerens umistænkelighed er prøvet og derefter indsendes til fuldførelse af det stedfortrædende generalkommando for 9. armékorps.

Ansøgeren skal fremlægge bevis for sit statsundersåtsforhold eller sin hjemløshed og i det enkelte uangribelig troværdig forklare anledning og formål for sin rejse. Den almindelige opgivelse til forretningsformål er ikke tilstrækkelig.

Før en rejselegitimation udstedes til en hjemløs, skal hans militærforhold prøves; i denne rejselegitimation skal optages, at det bestemmende distriktskommando ingen betænkelighed har ved den påtænkte rejse.

Når rejselegitimationen udleveres til ansøgeren, skal hans indenlandslegitimation fratages ham. Efter tilbagekomsten til indenlandsopholdsstedet skal ved anmeldelsen til politiet ombyttes med indenlandslegitimationen.

Om den mindre grænsesamfærdsel hedder det i §3:

Personer, som ofte må overskride grænsen for at udøve deres gerning eller lignende, kan på samme måde som foreskrevet i §2, afsnit 2, så til enhver tid genkaldelige vedvarende kort (”Dauer-Reise-Aussweis”), som giver ret til gentagne grænseoverskridelser over et bestemt grænseovergangssted (den mindre grænsesamfærdsel). Bestemmende fort personer, der bor i udlandet, er arbejdsstedets eller rejsemålets politimyndighed.

Vedvarende kort gælder for tre måneder, for værnepligtige med kortere tilbagestillingstid kun for den tid, de er skikkede tilbage.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Godske Schmidt og hustru i Haderslev modtog i tirsdags budskab om, at deres søn Jørgen er faldet 19. april, 20½ år gl.

Skomager Dose og hustru i Flensborg, har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Karl er faldet, 20 år gl.

Kristian Kersten af Tønder og Christian Clausen af Sundsmark er blandt de faldne.

Anton Brandt af Lavrup er hårdt såret.

12. maj 1916. Verdun: Inferno i Fort Douamont

Jens Jensen, Soed pr. Hejsager, gjorde krigstjeneste i 7. Garderegiment.

Jeg var saa heldig at komme hjem paa Orlov, men da jeg den 12. Maj kom tilbage, skulde jeg melde mig i Mars la Tour, og her meddelte man mig det lidet opmuntrende, at mit Regiment var blevet flyttet til Douaumont-Stillingen. Nu var vi altsaa for Alvor i Brændpunktet, for nærmere kunde vi ikke komme Verdun-Helvedet.

Jeg havde ikke særlig stort Hastværk med at komme videre; men videre skulde jeg jo. Da det led mod Aften, var jeg kommet frem til et Kloster, hvor jeg overnattede. Her traf jeg en Infanterist fra et bajersk Regiment, der for Tiden holdt Fortet Douaumont besat. Han fortalte mig i en ophidset Tone om en frygtelig Begivenhed, en grusom Ulykke, som var sket i Fortet.

Douaumont laa paa det Tidspunkt, i Begyndelsen af Maj, nogle Kilometer bag ved den forreste tyske Linie, midt i et Terræn, der til Stadighed var Genstand for det franske Artilleris Spærreild, og Fortet selv var Centrum for Beskydningen. Fortet havde to Udgange, en imod Nord og en imod Syd. Paa disse Indgange havde det franske Artilleri i den Grad indskudt sig, at det, saa længe der blev skudt, var umuligt for nogen at slippe levende ud eller ind. Skønt Fortet var det farligste Sted i det livsfarlige Bagland, var det dog alle Frontsoldaters forjættede Land.

Der var Uhygge i dets Indre, det kostede umenneskelige Anstrengelser at naa frem gennem det granathullede Maanelandskab, hvis man da i det hele taget naaede frem. Man kunde ikke gaa to Skridt uden at dumpe i de mudder- og vandfyldte Kratere, og samtidig eksploderede Granaterne rundt omkring; men var man først naaet frem, var Douaumonts underjordiske Gange og skumle Kasematter det sikre Tilflugtssted, der for en Tid gav Ro og Hvile. Her fik de saarede den første Behandling, her var der Mulighed for en Taar Vand og en Bid Brød, inden det sidste trælsomme og farlige Stykke Vej blev tiltraadt.

Douaumont var saaledes til Stadighed som en Bikube. Naar Skydningen tog lidt af, gik det ustandseligt ud eller ind. To Strømme mødtes her, den, der skulde frem, og den, der skulde tilbage, og var man først inde, havde man aldrig Hastværk med at komme videre.

Natten mellem den 7. og 8. Maj havde Fortet været overfyldt. Mange saarede var bragt ind, og talrige Soldater, der under de haarde Kampe var kommet bort fra deres Formationer, havde søgt Tilflugt i Fortet. Der var Trængsel overalt, i Gange og i Kasematterne.

I den tidlige Morgenstund kommer en Pionerafdeling ind i Fortet. Den er paa Vej ud til Linien og slæber Haandgranater og Flammekastere med sig. Hele Vejen op til Fortet har været et eneste Kapløb med Døden. Nu vil de hvile en Stund. De trænger til det, inden Kapløbets sidste og værste Del skal tiltrædes. De kan kun blive her nogle faa Minutter. Vaabnene stiller de fra sig inden for Indgangen.

Der er et særdeles livligt Rykind paa dette Tidspunkt. Strømmen gaar frem og tilbage. Man trænges, puffes, stødes. Gangene er tætpakkede, som Sild i en Tønde, og saa skal man oven i Købet have Flammekastere og Haandgranater til at spærre for Trafikken!

Udenfor flover Artilleriilden af. Det er paa Tide at faa de saarede tilbage til Lazaretterne. En Strøm af letsaarede presser pludseligt paa for at slippe ud og komme af Sted. Trængslen vokser. Flammekasternes Grejer spærrer for den uhindrede Passage. Der opstaar Panik! Ud! Ud! Hurtigt, inden de franske Granater atter udslynger Rædsel og Død!

Da sker der midt i Trængslen og Mørket noget skæbnesvangert. En af de letsaarede faar Foden i Snare i et Bundt Haandgranater. Han sparker til med den anden Fod for at komme fri. En af Aftrækssnorene, der er smuttet ud, strammes og rives ud. Med et vældigt Brag eksploderer hele Beholdningen af Haandgranater.

Gangene gennem rystes. Ingen ved, hvad der er sket. Frygtelige Skrig høres, uhyggelig Jamren fra lemlæstede Mennesker runger gennem Fortet. — Er en fransk Granat gaaet gennem Loftet?

Eksplosion følger paa Eksplosion. Fortet giver efter. Kaskader af Røg og Kvalm stiger som fra en Vulkan op mod Himlen. Udefra ser det ud, som om hele Fortet springer i Luften.

Nu antænder de eksploderende Haandgranater Flammekasterne. Den brændende Vædske baner sig sydende og hvislende Vej ned gennem Gangene, der er fyldt med saarede Soldater. De brændes levende.

Alt er indhyllet i en tæt, kvælende og stinkende Os. Nu gaar Lyset ud. Panikken stiger. Rædselen tiltager. Lidelserne naar Toppunktet. Den brændende Strøm flyder videre, løber fra Galleri til Galleri, finder Vej ned til de dybeste Kasematter, indtil den dybt nede flyder ind i et Lager af Granater og Kardæsker, som Franskmændene har efterladt. De antændes.

Nye frygtelige Eksplosioner. Paany gennemrystes Fortet. Det giver sig som ved et Jordskælv. Mennesker styrter forvildede omkring, vanvittige. Alle Vegne Mørke. Kvalmen bliver tættere og tættere, opsluger alt. Alle Veje er spærrede. Det er umuligt at aande. Verdun-Kæmperne, spærret inde i Douaumonts brændende Helvede, finder en grusom, pinefuld Død i Kvalm og Ild.

Og udenfor gaar Solen op til en straalende, vidunderlig Majmorgen. Tropper udefra kommer efterhaanden til Undsætning. Der sørges for Ventilation. Lysene tændes paany.

Et frygteligt Syn! De døde ligger indfiltrede, i Lag, lemlæstede, sønderflængede, forbrændte. Alle Gangene er overfyldte. Man staar hjælpeløs og ser paa dem. Hvad skal man gøre med alle de døde? Ud kan de ikke komme, for ingen kan færdes udenfor, og inde kan de heller ikke blive.

I den Gang, i hvilken det største Antal dræbte findes, samler man alle de øvrige. De lægges i Lag. Lagene vokser. Da man endelig har samlet dem alle, murer man Gangen til i begge Ender.

Og derinde, i denne kæmpemæssige, murede Fællesgrav, ligger herefter Ligene af 28 tyske Officerer og 650 tyske Soldater, brændt ihjel eller dræbt hin Rædselsnat efter et skæbnesvangert Uheld i Fortet Douaumont.

DSK-årbøger 1950.

12. maj 1916. Udmærkede retter af krager, stære og spurve

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Udmærkede retter af krager, stære og spurve.

Det prøjsiske landbrugsministerium har udstedt en anordning. Hvori det gør opmærksom på de unge krager og anordner, at de skal skydes. Kragerne giver en absolut velsmagende kødret, som endog skattes meget af kendere.

Den tilskyndelse, der er given fra flere sider, at benytte også stære til folkeernæringen i større omfang, kan ministeren ikke gå med til, da den vinding af kød, der opnås derved ikke står i noget rimeligt forhold til den nytte, stæren gør landbruget.

Der bemærkes imidlertid, at der kan laves en fortrinlig suppe af stære og ligeså af spurve, og at der derfor ikke behøves fedt til deres tilberedelse.

En forordning om samfærdslen i det tysk-danske grænseområde

offentliggøres i en særudgave af kredsbladet for Tønder kreds. Derefter er forordningen af 28. december 1914 B ophæves og en ny udstedt, der i hovedsagen indeholder de samme bestemmelser. Enhver skal have sit pas hos sig, så snart han forlader sit stedlige politidistrikt, sin bopæl eller opholdssted, og man må til enhver tid efter forlangende fremvise det for sikkerhedsorganerne. Politimyndigheden må kun udstede indenlandspas til tyske undersåtter.

11. maj 1916. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Luftskibet ”L7”

der blev skudt ned i Vesterhavet af englænderne den 4. maj, hørte hjemme i Tønder.

Påklædningskort. – Højestemål for dameklæder.

I de sidste dage har der ifølge ”Berliner Tageblatt” i Düsseldorf fundet forhandlinger sted mellem ledelsen af rigsbeklædningsstedet og repræsentanter for tekstilindustrien vedrørende den mindre bemidlede befolknings forsyning med tøj i fremtiden. Herved meddeles der, at der med det første skal indføres beklædningskort, hvorefter de mindre bemidlede kan få de nødvendige klæder.

Under et modemøde i handelskammeret i Berlin for nylig nedsattes et udvalg af sagkyndige, som skulle fastsætte højestemål for dame-konfektionsartikler. Det har nu ifølge ”Der Konfektionär” vedtaget, at der i det højeste må bruges. Til paletot’er 3 ¾ meter (af 130 cm bredt tøj), til kostumer 4 ¾ meter, til nederdele 4 meter, til støvkåber 4½ meter. Ved størrelser over 46 skal det være tilladt at bruge mere. ”Berliner Tagesblatt” håber, at disse højestemål endnu underkastes en revision, da de næppe turde medføre nogen besparelse.

Kvindelige banevogtere og konduktører.

I en anordning fra jernbaneminister v. Breitenbach anbefales med henblik på manglen af mandlige kræfter at ansætte dertil skikkede kvinder som banevogtere og sporskiftere, hvor det drejer sig om strækninger med jævne forhold, så driftssikkerheden ikke berøres heraf. Endvidere anbefales det at ansætte kvinder til konduktørtjeneste i persontog på kortere ture. Kvinderne skal under tjenesten være iført en dertil passende klædedragt.

En fangelejr nedbrændt.

Den til henved 70 fanger beregnede fangelejr ved Ensted med beboelsesbygning og køkken nedbrændte i lørdags eftermiddags fuldstændig. For tiden var der henved 20 fanger i lejren; de havde næppe forladt denne for at begive sig til arbejdet, da pludselig flammerne sås slå ud af taget. Det lykkedes husværten, kommissionær Holdt, ved vagtmandskabets og fangernes hjælp at bjerge en stor del af køkkenredskaberne, medens inventaret i vagtstuen og fangerummet blev et rov for luerne. Hvorledes ilden er opstået, er ikke opklaret.

For udbredelse af falske rygter

blev aftægtsmand Peter Chr. Bossen af Store Emmerske den 21. december i fjor ved landsretten i Flensborg dømt en måneds fængsel. Han havde sagt, at kronprinsen var blevet skudt af sine egne folk. Bossen nedlagde revision, der imidlertid ifølge ”Flensborg Avis” i mandags af rigsretten i Leipzig blev afvist som ubegrundet.

Tvangssalg.

Gæstgiver Hans Thaysens kro i Felsted blev i går solgt ved tvangsauktion i Åbenrå. Højstbydende blev Thaysens svoger, rentier Alexander Simonsen i Felsted, med 16.000 mark. Afgørelsen om tilslaget vil følge senere.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Enkefru Maren Madsen i Skast har gennem Røde Kors fået efterretning om, at hendes søn Martin er død af plettyfus i russisk fangenskab den 13. maj 1915. En måned før han døde, mistede moderen en anden søn i Frankrig.

I den 525. tabsliste meddeles, at Karl Callsen af Jaruplund Mark er faldet.

Den 73. marinetabsliste melder, at Christian Thomsen af Flensborg, Martin Fransen af Emmerlev og Wilhelm Davidsen af Trappen er i krigsfangenskab i England.

I den 10. liste over savnede meddeles, at Henry Voss 2. af Åbenrå er faldet.

Ifølge tabslisten er Jørgen Andersen 2. af Østerby (Sønderborg) hårdt såret.

Landstormsmand Jep Knudsen af Bedsted er død på et feltlazaret, 28 år gammel; han efterlader hustru og barn.

Hans Petersen af Brøndlund er hårdt såret.

Marine-tabslisten melder, at Anton Grau af Styding er savnet, efter al sandsynlighed død.

Mindebladene på Rigsarkivet i Aabenraa er nu indtastet og tilgængelige

Vælgerforeningen for Nordslesvig påbegyndte under 1. verdenskrig en systematisk indsamling af mindeblade over de sønderjyder, som faldt i 1. verdenskrig.

Mindebladene indeholder en levnedsbeskrivelse af de faldne og kan også indeholde breve, som den afdøde havde sendt fra fronten.

Samlingen omfatter ca. 1.500-1.600 navne.

Statens Arkivers crowd sourcing-projekt er nu færdig med indtastningen og alle mindebladene fra Rigsarkivet i Aabenraa kan nu søges og læses her: Mindeblade.

Verdenskrigens spor i Sønderjylland

Det gode sommervejr indbyder til en tur rundt i Sønderjylland.

Har du prøvet vores app og hjemmeside Verdenskrigens spor?

På hjemmesiden www.verdenskrigensspor.dk præsenterer Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot et udvalg af steder, hvor Første Verdenskrig 1914-1918 har sat sig spor i det sønderjyske landskab.

Her kan man lade sig inspirere til ture, hente den tilhørende app, og med sin mobil i hånden tage ud og opleve historien de steder, hvor den fandt sted.

Appen indeholder ligesom hjemmesiden informationer om stederne, historiske kort og fotos, samt en database over de faldne soldater fra Sønderjylland.

Appen kan hentes til smart phone i App Store og Google Play (søg efter: verdenskrigensspor) – eller den kan tilgås på hjemmesiden www.verdenskrigensspor.dk

Hjemmeside og app er muliggjort takket være en venlig donation fra 15. Juni Fonden og P.J. Schmidt-Fonden.

9. maj 1916. Rationering og grænsepassage

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Tilladelse til at passere grænsen.

De beboere i Fæsted-Harreby kommune, i Hygum sogn, der, som bekendt, har en mængde både eng og mose på den nordre side af grænsen, har nu gennem landråden fået tilladelse til i sommertiden at passere grænsen frem og tilbage til deres grundstykker.

En distriktscentral til indkøb af levnedsmidler

for Slesvig- Holsten er blevet dannet på overpræsidentens foranledning.

Dens opgave er ifølge ”Hejmdal” i første række at tjene centralindkøbsstedet i Berlin og at sørge for, at provinsen får tildelt en tilsvarende del af levnedsmidler, som dette selskab råder over; men den skal i anden række også have ret til at købe levnedsmidler til provinsen i indlandet og, for så vidt det er tilladt, i udlandet.

Distriktscentralen har fået form af et selskab med begrænset hæftelse, som provinsens by- og landkredse bliver delagtige i efter størrelsen af deres interesse i levnedsmiddelforsyningen. Selskabet har sæde i Kiel; dets kapital udgør 300.000 mark, hvoraf 50.000 mark falder på byen Altona. Overpræsidenten er selskabets formand.

8. maj 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Jørgen Lassen fra Allerup ved Toftlund, søn af Morten Lassen, er faldet.

Mejeribestyrer Heinrich Niemann fra Jægerup ved Vojens er faldet den 13. oktober, 29½ år gl.

Købmand Thor Buchardt fra Toftlund, yngste søn af pensioneret degn Buchardt i Øster Løgum, der på vestfronten efter at været blevet såret natten mellem den 25. og 26. april den følgende dag afgået ved døden på et feltlazaret, 32 år gl.

Jens Nicolajsen fra Skodborg er død som følge af sygdom på et reservelazaret i Slesvig.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Hoffmann fra Haderslev ikke er faldet, men hårdt såret.

Banevogter Møller i Alslev ved Jordkær har modtaget meddelelse om, at hans søn Jacob er såret og på lazaret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Johan Petersen fra Kiding er blevet såret den 23. november 1914 og Anders Schmidt fra Skrydstrup er blevet såret den 10. september 1914.

Krigsdeltagere fra Sønderjylland

Vi forsøger på siden om Sønderjyder i Første Verdenskrig at samle navne, data og fotos på alle krigsdeltagere fra Sønderjylland (Nordslesvig). Klik ind på siden om Sønderjyder og tryk på ét af bogstaverne.

Hver krigsdeltager får sin egen side. For øjeblikket er der ca. 3.000 sider. Vi forventer at kunne komme op på over 20.000 navne – og hvis det faktisk skulle lykkes os at få navne på samtlige krigsdeltagere, så vil der være ca. 35.000!

Vi gennemgår systematisk kirkebøger og dødsbiregistre, lister over efterlyste desertører, krigsinvalider og krigsenker, lister over krigsfanger, lister over medlemmer af DSK og meget, meget mere.

Der er også mange af jer, der sender os materiale om jeres slægtninge – og det er vi meget, meget glade for!

Men det er samtidig en kilde til kronisk dårlig samvittighed, for det meget indhentede materiale hober sig for tiden op og vi kan ikke nå at indtaste det og lægge det på siden.

Ikke lige nu, i hvert fald!

Men krigen er lang, og vi skal nok komme igennem det! Så hav tålmodighed – eller meld dig som frivillig!

Digitaliseret litteratur om sønderjyder i Første Verdenskrig

Vi har samlet en lille del af den megen litteratur, der er skrevet af og om sønderjyder i Første Verdenskrig på siden her: Litteratur

Man kan også læse alle årgange af DSK-årbøgerne fra 1941 til 1972 lige her: DSK – Foreningen af Dansksindede Krigsdeltagere

Vi prøver løbende at scanne bøger og artikler, men det er et stort arbejde for en lille flok af frivillige – og vi skal desuden nødig i karambolage med ophavsretten, så nyere titler går vi uden om, med mindre vi har udtrykkelig tilladelse fra forfatteren.

En del af litteraturen ligger på eksterne sider – er der noget, vi har overset?

6. maj 1916. Nu mindst 2537 faldne nordslesvigere

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne nordslesvigere.

Siden sidste meddelelse den 11. april er der faldet:

Mod vest: Jørgen Schultz fra Mejlby i Lintrup sogn, Jens Justesen fra Lindballe i Rødding, Peter Hansen fra Ganderup i Fol, Julius Christensen fra Skærbæk, Marquard Marquardsen fra Faverby ved Løgumkloster, Peter Petersen fra Tornskov i Nørre Lygum, Thomas Ohlsen fra Ravsted, Peter Nissen fra Nørre Hostrup i Egvad, Henningsen fra Løjt Kirkeby, Hans Christensen fra Bodum på Løjt, Hans Nielsen fra Mjels i Ris sogn, Jørgen Lorenzen fra Gråsten, Sophus Pahl fra Sønderborg, Gregersen fra Iller på Broagerland, Peter Andersen fra Lysabild, Hans Jørgensen fra Egebjerggård i Notmark, Knuth fra Vedding i Hanved (en bror og to andre før faldet fra Vedding, men optegnet her).

I Rusland: Mads Madsen fra Haderslev, Hans Chr. Petersen fra Felsted, Otto Lorenzen fra Sønderborg, Claus Iversen fra Blansskov i Ullerup, Peter Madsen fra Oksbøl, Theodor Lorenzen fra Øster Lindå i Nørre Haksted.

På havet: Peter Roager fra Gånsager i Vodder, Johan Johansen fra Åbenrå, Jens Jessen Høj fra Bosgård på Løjt og Chr. Ebsen fra Ulkebøl.

Ubestemt: Henrik Bollmann, Ernst Huth, Max Thiesen, Anton Grau og Hans Hoffmann fra Haderslev, Mads Madsen fra Kalø i Genner Fjord, Jørgen Diedrichsen fra Nørre Vilstrup, Anker Møller fra Grarup, Jacob Diedrichsen fra Hejsager i Halk, Peter Sørensen fra Årø, Laurids Fischer fra Norstrup i Moltrup, Broder Christiansen fra Nustrup, Henrik Niemann fra Jels, Otto Lass fra Stobborg, Madsen fra Skærbæk i Lintrup, Carsten Petersen og Otto Lorenzen fra Toftlund, Hans Bomber fra Vinum i Døstrup, Jens Petersen fra Bredebro, Peter Nissen fra Nørre Lygum, Peter Nissen fra Øster Højst, Johan Adam Petersen fra Bylderup, Chr. Hansen fra Tinglev, Chr. Iversen fra Hjortkær, Peter Asmussen fra Kværs, Fritz Frederiksen Volsballe i Holbøl, August Schneider fra Sønderborg, Hymøller fra Ullerup (?), Claus Iversen fra Stenderup i Nybøl, Frederik Hansen, Karl Marschallet og Rasmus Rasmussen fra Broager, Peter Andersen fra Skelde, Peter Gregersen fra Brunsnæs, Georg Marquard fra Egernsund, Henrik Brokhave fra Skodsbøl (alle Broager), Georg Nielsen fra Bollerup i Ulkebøl, Peter Lassen fra Lysabild, Mathias Rasmussen fra Guderup i Egen, Dominicus Hansen fra Lavensby i Hagensbjerg, Henrik Jørgensen fra Oksbøl, Wilhelm Rose fra Nordborg, Henrik Vørnsen fra Østerby, Thomas Jacobsen fra Sønder Lygum, Paulsen fra Ulbjerg i Sønder Lygum, Carsten Petersen fra Humtrup, Arthur Kirchhof fra Skobølhus i Vi.

Af sygdom: Anders Grube fra Hoptrup, Nis Sandholdt fra Arnitlund i Vedsted, Peter Kruhl fra Høgsbro i Hvidding, Hans Jensen fra Skærbæk, tømrermester Hecter fra Tønder, Chr. Bossen fra Højer, Lorenz Clausen fra Sønder Vollum i Brede, Christen Andersen fra Adsbøl, Willy Adolfsen fra Stenderup, Otto Thomsen fra Kiskelund i Bov.

Fra denne forøgelse med 87 fragår én, der tidligere ved en forseelse er opført under to sogne, og minimumstallet af faldne fra Nordslesvig er nu 2537.