Tag-arkiv: pastvang

16. august 1916. Kafkaske forhold ved grænsen

Redaktør N.C. Willemoës var redaktør af Ribe Stiftstidende. Under krigen førte han private notesbøger om stort og småt ved grænsen. Her stod mange ting, han ikke kunne trykke i avisen.

En hustru hindres i at vende tilbage til sit hjem – 2. august 1916 (optaget delvis i RST for 16. august 1916)

Fru Cathrine Sørensen, landmand og bødker Hans Johansen Sørensens hustru i Raadager [Roager], tog den 30. juni i år med en 7 år gl. datter på det for hende den 28. juli i fjor udstedte pas over Hvidding til bryllup i V. Vedsted, hvor hendes mands brodersøn, Søren Sørensen blev gift fredag den 30. juni.

Der blev, da hun rejste over grænsen, ingen som helst hindringer lagt hende i vejen for besøget lige så lidt, som der blev givet hende nogen advarsel.

Mandag den 3. juli rejste fru Sørensen til paskontoret i Kolding for at få sit pas stemplet og rejse hjem.

På paskontoret meddelte man hende imidlertid, at der manglede udtalelse fra amtsforstanderen; den hun havde fra kommuneforstanderen, var ikke tilstrækkelig; hun måtte skaffe den nævnte attest fra amtsforstanderen. Fru Sørensen rejste så tilbage til V. Vedsted, hvor hun boede hos svogeren, og fik derfra underrettet sin mand (gennem den tyske grænsegendarm) om det manglende med anmodning om at skaffe det. Et par dage senere fik hun tilstillet den pågældende attest.

Fru Sørensen rejste nu for 2. gang til Kolding, hvor hun imidlertid på paskontoret – efter en konference mellem kontorpersonalet og konsulen – fik den besked, at passet ikke kunne gøres færdig[t], før man havde undersøgt forskellige forhold nærmere, men i løbet af 5-6 dage kunne hun forhøre sig skriftlig[t], om det var færdig[t], så skulle hun få besked. Blandt andet ville man, ytredes det på kontoret, nærmere undersøge formålet med hendes rejse, det at skulle til bryllup var nemlig ikke tilstrækkelig grund til at skulle rejse og amtsforstanderen burde ikke have stemplet passet, da han måtte vide, at sådan grund ikke tages gyldig.

Fru Sørensen rejste så fra paskontoret for 2. gang og tilbage til V. Vedsted.

Da der var gået de nævnte 5-6 dage, forhører hun sig ved en bekendt i Kolding (konsul Schmidt) på paskontoret, hvorledes det stod til, men fik at vide, at de oplysninger, der skulle indhentes, ikke forelå endnu.

Fru Sørensen rejste på onsdag den 19. juli for 3. gang til Kolding, hvor hun blev til lørdag, og forhørte sig både onsdag, torsdag, fredag og lørdag den 22. juli om passet, men fik hver gang den besked, at det ikke var i orden. Kontorpersonalet udtalte, at der måtte være et eller andet særligt i vejen, da papirerne i reglen kunne gøres i orden i løbet af 5-6 dage.

Lørdag den 22. juli rejste fru Sørensen igen – for 3die gang – tilbage til V. Vedsted, efter at den på paskontoret nævnte dansktalende herre havde rådet hende til at lade sin mand rejse fra Raadager [Roager] til Haderslev og tale med landråden.

Hun skrev så herom til manden; da hans pas imidlertid var til fornyelse i Hamborg, fik han lærer Barthalatius til at rejse ned til landråd v. Loew, der imidlertid meddelte, at han ikke kunne afgøre sagen alene, men at der skulle indhentes en erklæring fra den danske konsul i Altona.

Mandag den 24. juli kaldet til grænsen gennem en telefonbesked. Hun skulle komme tilstede kl. 2½-3, da amtsforstanderen (hr. Erichsen fra Skærbæk) ønskede at tale med hende. Hun gik [???] til grænsen, og der havde hun så en samtale med amtsforstanderen, der udtalte: ”Ja, fru Sørensen, De kan jo nok komme tilbage, når de vil tage Deres søn med!”

Her må indskydes den bemærkning, at Sørensen og hustrus søn, født 25. januar 1898 i Raadager [Roager], hvor Sørensen har boet i ca. 30 år som dansk undersåt uden nogensinde at have givet myndighederne anledning til klage – uden forældrenes viden var gået over grænsen til Danmark, da det lakkede henad den tid, da der kunne blive tale om, at han skulde melde sig til optagelse som prøjsisk soldat (hvad han absolut ikke vil, da han vil være dansk undersåt og dansk soldat). Han er nu her i landet. Fru Sørensen svarede, at hun ikke vidste hvor sønnen var henne, og at hun derfor ikke kunne gå med på at tage ham tilbage, hvortil amtsforstanderen [sagde]; ”Ja, men De er dog vel i grunden på besøg derovre for at tale med Deres søn!”

Fru Sørensen benægtede bestemt dette, og samtidig oplyste hun, at paskontoret i Kolding havde udtalt sin misbilligelse af, at amtsforstanderen havde stemplet hendes pas og givet hende tilladelse til at rejse, skønt han måtte vide, at bryllup ikke [er] tilstrækkelig grund, hvorfor amtsforstanderen svarede, at så kunne jo grænsegendarmerne have stoppet hende. Dermed var samtalen forbi og fru Sørensen ikke afgørelsen nærmere.

Den 27de juli blev bødker Sørensen kaldt til amtsforstanderen i Skærbæk, der talte til Sørensen at sønnen burde vende tilbage; Sørensen svarede imidlertid, at det kunne han ikke have med at gøre, da han ikke vidste, hvor han var. Amtsforstanderen ytrede da bl.a., at nu havde de (Sørensens) vel også snart fået straf nok, hvad bødkeren gav ham ret i, så meget mere, som hverken han eller hustruen havde forbrudt sig.

I øvrigt udtalte amtsforstander Erichsen, at der nok ville gå nogle dage endnu, inden sagen gik i orden.

Den 28. juli havde den danske konsul i Altona skrevet, at Sørensen skulle afvente svar fra generalkommandoen og hvis dette indeholdt et afslag med hensyn til fru Sørensens tilbagekomst til hjemmet, burde der indsendes en ansøgning til det kgl. danske gesandtskab i Berlin.

N.C. Willemoës’ notesbøger

4. august 1916. Peter Rossen hjem på orlov

Peter Rossen, Rurup. gjorde krigstjeneste som armeringsoldat. I maj-juli 1916 lå han mellem Laon og Reims. Sidst i juli fandt han en revolver skjult i nogle æblekasser hos nogle franske civile. Det bragte han i fedtefadet, men han slap for videre påtale. Den 4. august skulle han hjem på orlov.

Endelig oprandt den 4. August . . .
Jeg var bange for, at der ikke blev Orlov denne Gang.

Vi var to, der skulde af Sted. Vi maatte selv hente vore Rejsepapirer i Everguicourt ved vor Bataillon. Da vi kom ind paa Skrivestuen og meldte os, sagde Løjtnanten til sin Skriver: »Løb hen paa  Banegaarden og sig, at de skal vente paa to Mand, for Toget gaar om to Minutter; de har en lang Rejse og skal med!«

— Saa udfyldte han vore Papirer og rakte os dem med de Ord: »Lykkelig Rejse og god Orlov!« —

Da vi kom hen paa Banegaarden og steg ind i Toget, viste det sig, at  det var en Kammerat fra Haderslev, som kørte Toget. —- »Naa, det er saadanne Herrer, jeg maa vente paa«, sagde han. Han hed Wilhelm Rickens.

Nu kørte vi mod Rethel og naaede hjem Dagen derpaa.

Jeg fik Rugen høstet, mens jeg var hjemme. — En Dag vilde vi besøge min Kones Mor i Tiset. Hun havde Fødselsdag. Da vi naaede Højrup, kom Gendarmen ind og reviderede. — »Den er gal«, sagde han,  »Deres Orlov gælder kun til Rurup«.

— »Ja, men vi vil besøge min Svigermor«. — »Ja, saa maa De anmelde i Rødding, at De er paa Besøg i Tiset«. — »Saa kan vi lige saa godt rejse tilbage med det samme«, sagde jeg. Jeg fik saa Lov til at melde mig i Arnum, baade nu og naar vi rejste hjem, og der passerede ikke noget. — »Det er for Deres egen Skyld«, sagde Gendarmen.

Omsider kom Afskedens Dag. Min Orlov var forbi, og jeg drog atter ud til Fronten.

DSK-årbøger 1960

31. maj 1916. Grænsetrafik og faldne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Den lille grænsetrafik.

Personer, der i udøvelse af deres kald ofte må overskride grænsen, kan få udstedt et varigt rejsebevis, som berettiger til gentagen overskridelse af grænsen på et bestemt bevogtningssted. Det kan tilbagekaldes til enhver tid. Personer, som bor i udlandet, skal have beviset hos politiet på deres arbejdssted eller rejsemål. Disse kort gælder for 3 måneder, for værnepligtige ikke længere, end de er satte tilbage.

Gå ikke over grænsen uden pas.

Et par unge piger i egnen nord for Rødding, tæt ved Kongeåen, der for en tid siden havde været et smut ovre på den anden side af grænsen ved en vagthavende soldats velvillige hjælp, kunne ikke holde tæt med deres natlige udflugt, men fortalte om den til andre. Det kom også en anden soldat for øre, der meldte sagen til sine foresatte. Dette havde til følge, meddeler ”Dannevirke”, at begge de unge piger førtes som arrestanter til Flensborg, mens den hjælpsomme soldat fik 14 dages streng arrest for pligtforsømmelse.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Fru Sophie Jacobsen, enke efter afd. Gæstgiver Bladt-Jacobsen i Sønderborg, har modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er faldet den 23. maj, 20 år gl.

Christian Hansen fra Sjellerup er faldet.

Fisker Heinrich Wolff fra Skelde ved Broager, der for et års tid siden faldt i russisk fangenskab, er afgået ved døden i en herværende fangelejr. Han efterlader hustru og flere børn.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Bonde fra Svenstrup, der hidtil har været meldt savnet, er død i fangenskab.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Jacobsen fra Branderup, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Gårdbestyrer Deichmann på Årø har fået meddelelse om, at hans yngste søn Max er faldet i krigen.

Ligeledes har gårdejer Nis Nissen i Sverdrup fået meddelelse om, at hans søn Marius er faldet.

Skomager Detlefsens enke i Toftlund har modtaget budskab om, at hendes søn Anders er faldet den 18. maj.

13. maj 1916. Grænsepassage og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Det tysk-danske grænsedistrikt,

Der efter forordningen af 28. december 1914 omfattede landområdet mellem grænsen og banelinjen Højer – Tønder – Flensborg samt Mørvig er ved den nye forordning af 3. maj blevet udvidet til egnen mellem grænsen og banelinjen Flensborg – Nibøl – Dagebøl tillige med trafikken på denne side og den sydfor den dér liggende del af Tønder kreds, samt kommunerne Hanved, Timmersig, Valsbøl, Skovlund, Nibøl og Dagebøl.

Byen Flensborg, Marinestationen Mørvig, Harreslev og Klusris kommer ikke ind under ordren.

I øvrigt gælder, som meddelt, for grænsedistriktet alle de tidligere bestemmelser om legitimationsbeviser fra politiet.

Om pas for hjemløse og om den mindre grænsetrafik –

Offentliggøres under 3. maj 1916 af den kommanderende general i Altona en forordning, der findes i ”Haderslev kredsblad” for den 11. maj 1916 og hvori det hedder blandt andet:

En i indlandet værende ikkerigsundersåt behøver til en rejse i udlandet et pas eller, når det ikke er muligt at skaffe et sådant, en legimitation (rejselegitimation), der beretter særlig til udrejse eller grænseoverskridelse (ud- og indrejse).

Rejselegitimationer skal der, bortset fra tilfældet i §3, andrages om for hver rejse hos den bestemmende politimyndighed, udstedes ad denne, efter at ansøgerens umistænkelighed er prøvet og derefter indsendes til fuldførelse af det stedfortrædende generalkommando for 9. armékorps.

Ansøgeren skal fremlægge bevis for sit statsundersåtsforhold eller sin hjemløshed og i det enkelte uangribelig troværdig forklare anledning og formål for sin rejse. Den almindelige opgivelse til forretningsformål er ikke tilstrækkelig.

Før en rejselegitimation udstedes til en hjemløs, skal hans militærforhold prøves; i denne rejselegitimation skal optages, at det bestemmende distriktskommando ingen betænkelighed har ved den påtænkte rejse.

Når rejselegitimationen udleveres til ansøgeren, skal hans indenlandslegitimation fratages ham. Efter tilbagekomsten til indenlandsopholdsstedet skal ved anmeldelsen til politiet ombyttes med indenlandslegitimationen.

Om den mindre grænsesamfærdsel hedder det i §3:

Personer, som ofte må overskride grænsen for at udøve deres gerning eller lignende, kan på samme måde som foreskrevet i §2, afsnit 2, så til enhver tid genkaldelige vedvarende kort (”Dauer-Reise-Aussweis”), som giver ret til gentagne grænseoverskridelser over et bestemt grænseovergangssted (den mindre grænsesamfærdsel). Bestemmende fort personer, der bor i udlandet, er arbejdsstedets eller rejsemålets politimyndighed.

Vedvarende kort gælder for tre måneder, for værnepligtige med kortere tilbagestillingstid kun for den tid, de er skikkede tilbage.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Godske Schmidt og hustru i Haderslev modtog i tirsdags budskab om, at deres søn Jørgen er faldet 19. april, 20½ år gl.

Skomager Dose og hustru i Flensborg, har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Karl er faldet, 20 år gl.

Kristian Kersten af Tønder og Christian Clausen af Sundsmark er blandt de faldne.

Anton Brandt af Lavrup er hårdt såret.

12. maj 1916. Udmærkede retter af krager, stære og spurve

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Udmærkede retter af krager, stære og spurve.

Det prøjsiske landbrugsministerium har udstedt en anordning. Hvori det gør opmærksom på de unge krager og anordner, at de skal skydes. Kragerne giver en absolut velsmagende kødret, som endog skattes meget af kendere.

Den tilskyndelse, der er given fra flere sider, at benytte også stære til folkeernæringen i større omfang, kan ministeren ikke gå med til, da den vinding af kød, der opnås derved ikke står i noget rimeligt forhold til den nytte, stæren gør landbruget.

Der bemærkes imidlertid, at der kan laves en fortrinlig suppe af stære og ligeså af spurve, og at der derfor ikke behøves fedt til deres tilberedelse.

En forordning om samfærdslen i det tysk-danske grænseområde

offentliggøres i en særudgave af kredsbladet for Tønder kreds. Derefter er forordningen af 28. december 1914 B ophæves og en ny udstedt, der i hovedsagen indeholder de samme bestemmelser. Enhver skal have sit pas hos sig, så snart han forlader sit stedlige politidistrikt, sin bopæl eller opholdssted, og man må til enhver tid efter forlangende fremvise det for sikkerhedsorganerne. Politimyndigheden må kun udstede indenlandspas til tyske undersåtter.

27. april 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Passene.

Med hensyn til den forleden bragte meddelelse om, at der på passene skulle stå ”prøjsisk undersåt”, kam ”Dybbøl Posten” efter forespørgsel på landrådskontoret i Sønderborg oplyse, at det ikke er nødvendigt at få en sådan tilføjelse indført, da det er en selvfølge, fordi de hjemlige myndigheder kun kan udstede pas til prøjsiske undersåtter.

Derimod skal de såkaldte ”Grenzausweise”, altså de pas, der giver tilladelse til at passere grænsen, indeholde den pågældende bemærkning.

Udførselsforbud.

Bestyrelsen for ”Slesvig-Holstensk kvæghandelsforbund” har den 22. april 1916 forbudt udførsel af grise af enhver alder og af drægtige ungsvin fra forbundsdistriktet. Dette forbud er straks trådt i kraft.

Bestyrelsen kan tillade undtagelser fra forbuddet.

Overtrædelser straffes med fængsel af indtil 6 måneder eller pengebøder af op til 1500 mark.

Ny optælling af kartoffelforrådene.

Over præsident v. Molkte i Slesvig bekendtgør, at der den 26. april vil finde en ny optælling af kartoffelforrådene sted, da der foreligger grund til at antage, at disse ved optællingen den 24. februar ikke er blevet angivet rigtigt.

Overpræsidenten retter den alvorlige formaning til befolkningens indsigt og fædrelandskærlighed efter bedste evne at bidrage til, at der opnås et nøjagtigt, til de virkelige forhold svarende resultat.

På visse steder, som f.eks. i Haderslev, er der blevet uddelt blanketter, på hvilke opgøret for hver husholdning skriftligt skal indsendes til rådhuset, oplyser ”Hejmdal”.

På andre steder, som i Åbenrå Amt, har gods- og kommuneforstanderne henholdsvis magistraten i Åbenrå fået ordre til at sørge for et tilstrækkeligt antal tællere i de enkelte tællingsdistrikter.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Der er indløbet efterretning til J.P. Møller i Bodum om, at hans stedsøn, Hans Christensen, er faldet i Frankrig.

L. Iversen og hustru i Blansskov i Sundeved har modtaget efterretning om, at deres søn Claus er faldet i Rusland den 18. marts, 31 år gl.

Enke Cathrine M. Gregersen i Brunsnæs ved Broager har modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er faldet den 9. april, 27½ år gl.

Marius Jørgensen og hustru på Egebjerggård ved Østerholm på Als har modtaget efterretning om, at deres søn Hans Jensen Jørgensen, er faldet den 7. april, 21 år gammel.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Karl Prasse fra Haderslev [?], Mads Madsen fra Kalø, August Schrøder fra Åbenrå og Hans Hoffmann fra Haderslev, Christian Haar fra Skodborg Østerskov og Broder Christiansen fra Nustrup er faldet samt at Christian Iversen (ikke landeværnsmand Iver Iversen) fra Jordkær, Peter Sørensen fra Årø, Heinrich Niemann fra Jels og Peter Asmussen fra Kværs er døde på lazaret.

Maler August Fynsk, søn af politibetjent F. i Åbenrå, er ved Verdun blevet såret af et skud i hovedet.

Hans Mathiesen fra Hørup (Højrup eller Hyrup?) i Haderslev Amt og Jørgen Henningsen fra Lintrup er hårdt såret.

18. april 1916. Brændenælde-budding og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Passene i grænsedistriktet.

I den senere til forlanges det af militæret, at der på de pas (”Ausweise”), som man skal have hos sig på rejser i grænsedistriktet, også skal stå, at vedkommende er prøjsisk undersåt, ellers udsætter man sig for at blive vist tilbage fra sin rejse. Da denne bemærkning ikke står på de ældre pas, bør man sørge for at få det tilføjet.

Brændenælde-budding,

En ny ret i Tyskland.

Det er bekendt, at brændenælder alene eller blandet med andre grøntsager som til eksempel spinat kan tilberedes og spises. Men at der af brændenælder kan laves en selvstændig ret til fedt- og kødløse dage, vil, som ”Hejmdal” bemærker, være en behagelig overraskelse for mangen husmor. Tyske blade giver følgende anvisning:

Man tager de første unge brændenælder med stilken. Senere benytter man kun de unge blade uden stilk og regner for hver person og hvert måltid 1 liter eller ½ pund.

Nælderne vaskes omhyggeligt, koges og sies nøjagtigt. Derpå lader man dem gå gennem kødmaskinen, blander dem med en smule revne gamle rundstykker eller hårdt brød, sætter noget salt til og fylder det hele i en buddingform, skiftevis med småtskårne kødrester af forskellig slags. Ovenpå strør man krummer af rundstykker, som efter at det er blevet bagt i en halv time eller en hel time må have en guldgul farve. Man spiser dertil sildsauce og pille eller saltkartofler.

Eller: Rigeligt med sædvanlige løg eller hvidløg afdunstes med salt og bouillon-erstatning i kogende vand. Let skoldede brændenælder hakkes i kødmaskinen og føjes til. Man lader det ligge, indtil det hele er passende blødt. Imidlertid har man kogt ris og lægger nu lag for lag skiftevis: brændenældegrønt og ris i en smurt buddingform og koger det hele i en halv til en hel time i ovnen. Dertil benyttes en sauce som ved blomkål, eller man hælder før bagningen em sådan sauce ud over formens øverste lag nældegrønt.

Har man ikke ris, så blander man de skoldede og fint siede brændenælder med salt, peber, citronskaller og muskat, føjer dertil revne rundstykker, fylder det hele i en form eller kopper, koger det i vandbad og serverer denne ret, efter at den er væltet ud over formen på et fad, sammen med kartofler og svampe eller sildesauce.

Lad altså ingen brændenælder gå op i frø i år, men lad dem komme på middagsbordet i stedet for det tidligere bugnende sulefad.

6. april 1916. Krigsenke med 6 små børn og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Dr. Thomsen

I Skærbæk er kommet hjem på orlov i 10 dage.

Gårdejer Eskild Wind fra Gastrupgårde ved Rødding, der siden krigens begyndelse har været indkaldt som underofficer ved landeværnet og har været med i mange hårde kampe, kom i mandags aftes hjem på 3 ugers orlov.

 Over grænsen uden pas!

En ganske ung pige fra Danmark, der i søndags nat ville gå over grænsen uden pas ude i det nordvestlige hjørne af Haderslev kreds, blev taget af den tyske grænsevagt og i mandags ført til Flensborg.

Gårdejer Peter Ryts fra Brændstrup, der deltog i krigen som infanterist, er nylig faldet i Rusland under den sidste tids hårde kampe, hans hustru, der nu står ene tilbage med 6 små børn, modtog i lørdags det tunge budskab ved brev fra sin mands trofaste ven og kammerat, gårdejer Mathias Fisker fra Stenderup ved Rødding. Peter Ryts, der opnåede en alder af næppe 40 år, blev først i juni i fjor indkaldt som ikke uddannet landstormsmand og lå i Bremen. Efter endt uddannelse kom han sidste efterår sammen med flere andre nordslesvigere til Rusland, hvor han i vinter har døjet meget både sult og kulde.

Dette dødsfald vil, skriver ”Hejmdal”, vække sorg og dyb og inderlig medfølelse i hele egnen, hvor Peter Ryts var kendt. Han var en af vore bedste og dygtigste unge mænd og havde mange oprigtige venner. Efter menneskelig forstand kunne han dårligt undværes. Han vil blive dybt og længe savnet af de mange, der holdt af ham. Men allermest vil han blive savnet i sit hjem, af sin hustru, sine børn og sin gamle syge mor, hvem han var en god og kærlig mand, far og søn.

9. marts 1916. Krigsfanger, grænsebevogtning og andet nyt syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Feltpostpakkerne mod øst

kan i fremtiden ventes at ville gå hurtigere og regelmæssigere, meddeler ”Hejmdal”. Fra sidst i november har der hver dag kørt et særligt posttog fra Berlin til Königsberg; men det kunne langtfra medføre alle de små feltpostpakker. Fra 15. marts i år skal der køre to posttog om dagen på nævnte rute.

Befolkningen og krigsfangerne.

I en ekstraudgave af ”Haderslev Kredsblad” for den 6. marts 1916 findes en bekendtgørelse om civilbefolkningens samkvem med krigsfangerne, udstedt af den kommanderende general i Altona, hvori det hedder:

1) Efter at der i forskellige steder i korpsdistriktet er anbragt krigsfanger, forbydes det befolkningen:

  1. a) at tale eller på nogen som helst måde at omgås med krigsfanger, såfremt det ikke er nødvendigt som følge af fangernes arbejdssysselsættelse og ikke udtrykkelig er tilladt af den militære vagtmand eller arbejdsgiveren, det er kommuneforstanderen i kommunen.

b)at skaffe alkoholske drikkevarer til nydelse af krigsfangerne.

  1. c) at give krigsfangerne fyrtøj, knive, skarpt værktøj eller våben.
  • 2) overtrædelse straffes i medfør af paragraf 9 i loven om belejringstilstanden af 4. juni 1851 med fængsel indtil et år.

Gå ikke over grænsen uden pas!

Et par unge piger, en gårdmandsdatter og en tjenestepige ude i det nordvestlige hjørne af Haderslev kreds, der havde været i Danmark uden pas, blev søndag nat, da de var i færd med at vende tilbage, fanget af grænsevagten, der førte dem til baglokalet. Derfra blev de ifølge ”Dannevirke” transporteret videre til Flensborg. Tjenestepigen havde nok været nord for grænsen for at besøge sin kæreste, og gårdmandsdatteren har en søster gift i Danmark lige tæt ved grænsen.

Smørkort.

Den bestemmende kommission har besluttet for Sønderborg bys vedkommende at indføre smørkort.

70 år.

Fhv. gårdejer Mathias Ruddeck i Hajstrup kan mandag den 13. marts fejre sin 70 års fødselsdag. Fire af hans seks sønner ligger soldat, og to af disse er i russisk fangenskab.

29. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Advokat Ravn i Flensborg,

der er søn af tidligere gårdejer Ravn i Hyrup ved Øsby, er for anden gang blevet såret. Advokaten, der deltog i kampene som løjtnant, skal ifølge ”Dannevirke” været blevet hårdt såret.

”Flensborg Avis” meddeler, at Ravn der en tid har været ansat ved krigsretten i Bremen og derefter igen var kommet til fronten mod vest, nu har fået jernkorset af første klasse.

Løsningen af kartoffelspørgsmålet.

Der forestår en anordning fra rigskansleren, hvorefter de lavere forvaltningsmyndigheder skal have vidtgående bemyndigelse til overalt at beslaglægge og ekspropriere kartoffelforrådene der, hvor der er trang dertil. Kartoffelavlerne må kun selv beholde ganske små mængder, tilstrækkelig til føde for sig selv, deres folk og fæ – et pund daglig til hver person til 1. august.

Beslaglæggelse.

Forstærkningsreservist Nis Nissen, født den 22. december 1883 i Stenderup i Haderslev kreds, tjenestekarl Peter Hansen Løftgård, født den 22. maj 1883 i Strevelt, bosat i Anslet, og arbejdsmand Chresten Nissen Brodersen, født den 19. juni 1882 i Stursbøl, er erklærede for desertører og deres i Tyskland værende formue beslaglagt.

For at betræde og forlade øen Sild

og ligeledes til at opholde sig dér, kræves der ifølge anordning fra den stedfortrædende kommanderende general en skriftlig tilladelse fra økommandanturen. Men tilladelserne har kun gyldighed i forbindelse med et af politiet stempelt personalbevis med billede.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Peter Damm, en søn af Anton Damm i Gramby, der har deltaget i krigen i Frankrig, er blevet såret i den ene hofte og indlagt på et lazaret i Heidelberg.

Dr.med. Ipland i Højer, der gør tjeneste som læge ved en fangelejr i Nordslesvig, er blevet forfremmet til assistenslæge.

9. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Et forbud mod at fotografere.

Den kommanderende general i Altona har forbudt at fotografere og tegne luftskibshaller, luftskibe og flyvemaskiner samt at sælge postkort, planer og tegninger deraf. At fotografere og tegne på offentlige gader og pladser må kun ske med særlig tilladelse.

Intet forbud mod bagning af julekager.

Efter hvad der meddeles ”Berliner Tageblatt” fra kompetent side, har man ikke påtænkt at forbyde julebagning til jul; men der kræver forhandlinger om med henblik på den øjeblikkelige knaphed på smør og fedt at begrænse bagning af sådanne kager, der forlanger meget smør og fedt.

Krigens følger i Husum

Af en regnskabsopgørelse, der forleden blev fremlagt i et byrådsmøde i Husum af byrådskassereren, fremgår ifølge ”Dannevirke”, at der ved årets slutning vil være en underbalance af 100.000 mark, heri indbefattet udlæg, som Riget skal godtgøre byen. Særlig værd at lægge mærke til er, at den planlagte indtægt ved markederne helt er udeblevne. De store kvægmarkeder har nemlig været standsede som følge af mund- og klovsyge.

Det manglende beløb skal optages som 4½% lån, der skal afbetales med 5½%.

Hun glemte passet

Fru Kirstine Jacobsen af Tønder var i tirsdags for landsretten i Flensborg anklaget for at være rejst fra Tønder til Bredebro uden pas. Fru Jacobsen, som havde syv børn hjemme, havde ifølge “Flensborg Avis” haft travlt før hun rejste og glemte passet.

Loven lyder som mindste straf på én dags fængsel, som retten også idømte den anklagede, mens den anbefalede hende at søge om benådning.

Der forelå en nødstilstand

Tjenestekarl Anton Hansen af Råager [Roager] , født i Danmark, var anklaget, fordi han havde forladt amtsdistriktet uden at indhente amtsforstanderens tilladelse. Hansen havde ifølge “Flensborg Avis” fået en lammelse i den ene side af ansigtet og måtte hurtigst til lægen i Gram. For at få tilladelse til dette, skulle han til Skærbæk for at have amtsforstanderens tilladelse. Retten erkendte, at der her forelå en nødstilstand, så den anklagede frikendtes.

Til advarsel

Landmand Peder Pedersen fra Danmark, der tjente i Skodborg, er af amtsretten i Rødding bleven idømt fire ugers fængsel for ikke, hver gang han gik over grænsen, at have meldt det til amtsforstander Rafalski i Rødding. Bladene meddeler dette som advarsel for alle, der mener, at den af generalkommandoen befalede til- og afmelding for udlændinge er overflødig.

Grøntsager, løg, surkål og ferskvandsfisk

På grund af forbundsrådsforordning er der til reguleringen af priserne for grøntsager, løg og surkål blevet bestemt, at der for så vidt der skal fastsættes højestepriser for detailhandelen må følgende priser for pundet af bedste vare ikke overskrides:

Hvidkål 5 penning, rødkål 7 penning, savoykål 6 penning, kålrabi 5 penning, gulerødder 8 penning, løg 15 penning, surkål 16 penning.

Disse bestemmelser træder i kraft med den 13. december.

For ferskvandsfisk må højestepriserne i detailhandel pr. pund ikke overstige:

Karper 1 mark 30 penning, suder 1 mark 50 penning, gedder 1 mark 25 penning, brasen på 1 kilogram og derover 1 mark, under 1 kilogram 75 penning, under 1 pund 65 penning. Hvis fiskene er døde, nedsættes priserne med 20 procent.

Bestemmelserne træder i kraft den 13. december.

 

17. november 1914. Også indskrænkninger i grænsepassagen mod vest

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den Indskrænkning af Trafikken over Grænsen, der i Lørdags effektueredes ved Taps paa Landsdelens østlige Side, er i dag ligeledes traadt i Kraft for det vestlige Distrikts Vedkommende. Ikke blot er Automobilkørslen standset, men fra i Eftermiddag kl. 4 er det end ikke tilladt Børn at passere Grænsen i Smaaærinder, således som det hidtil er sket.

På de af Konsulaterne og de tyske Myndigheder visende Pas forlanges nu Fotografi.

Ogsaa paa Vestbanen er Trafikken blevet lidt indskrænket. Saaledes gik hidtil daglig et Særtog fra Hvidding sydpaa kl. 10.00 Formiddag, medførende Kvæg og Heste. Dette tog løb sidste gang i Gaar, og Kvæg og Heste, der nu indgaard i Vedsted Station kl 6.19 Morgen og kl. 9.18 Formiddag, ver herefter først afgaa fra Hvidding kl. 11.33 Formiddag. Hvis der imidlertid er en Transport paa 10 Vogne og derover vil der blive sat Særtog i Gang fra Hvidding kl. 10.10.

Grænsen ved Vester Vedsted - spærret!
Grænsen ved Vester Vedsted – spærret!

 

13. november 1914. “Kaffesladder eller Spiritusfantasi”. Grænsebevogtningen skærpes

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen om forholdene syd for grænsen.

Sønderjylland og Krigen.
Langs Grænsen.
Som allerede meddelt i Slutningen af Oktober er Grænsebevogtningen bleven skærpet paa den sydlige Side og den tyske Bevogtningsstyrke er nu yderligere bleven forholdsvis stærkt forøget — ikke af Hensyn til Befolkningen, men for at hindre Uvedkommende i at færdes frem og tilbage over Grænsen udenfor de sædvanlige Færdselsveje, der for Tiden gaar over Egebæk, Gjelsbro, Foldingbro, Skodborghus, Jels, Taps og Kær Mølle.

I det hele maa det fremhæves, at Forholdet mellem den tyske Bevogtningsstyrke og Grænsebefolkningen er særdeles velvilligt, og at man fra Opsynets Side søger at stille sig saa imødekommende, som Krigstilstanden med dens Forholdsregler paa nogen Maade tillader.

Ledende artikel: Sønderjylland og Krigen

Grænsebevogtningens Skærpelse gav sig i Aftes, Søndag, stærkere udslag ved Toldgrænsen ved Taps syd for Kolding. Mellem Kolding og Haderslev har hidtil – trods Krigen regelmæssigt kørt to Rute-Automobiler – Bil-Omnibusser – tilhørende henholdsvis Fragtkørerne Rudolph i Kolding og Hyllelund i Christiansfeldt. De har hidtil besørget baade Person-og Kommissionstrafik paa Ruten, men i Aftes blev Rudolphs Bil paa Tilbagevejen fra Haderslev til Kolding standset ved det tyske Toldsted og der blev nægtet den Tilladelse til at komme over paa dansk Grund. Og da Hyllelunds Bil kom fra dansk Side og ville sydpaa, blev den ligeledes standset – den maatte ikke kommer over for den tyske Grænseopsyn.

Efter hvad vi erfarer maa Aarsagen til denne pludselige Standsning af de to Biler – der vakte betydelig Opsigt i Egnen og særligt da i Kolding – søges i en fra Generalkommandoen i Altona Søndag Eftermiddag indløben Ordre om at standse Automobiltransporten over Grænsen.

I Dagene omkring den 6.-8. Oktober var der i den vestlige Del af Nordslesvig Tale om at forbyde Mænd i alderen 18-55 Aar med Bopæl søndenaa at passere Grænsen, og man satte dette i Forbindelse med de da paatænkte Indkaldelser, hvorunder man ville søge at hindre Personer i eventuelt at unddrage sig saadan Indkaldelse. Nu meddeles det atter – denne Gang fra den østlige Del af Nordslesvig – at der er kommen eller der forventes Forbud imod, at tyske Undersaatter i Alderen 18-45 Aar passerer Grænsen. For Værnepligtiges Vedkommende har saadant Forbud, som sagt, virket i den vestlige Del allerede i længere Tid.

Passagen over Grænsen er, som tidligere meddelt, i det hele bleven noget vanskeligere, og Kravene for Passage skærpet. En Arbejder fra Taps f.Eks., der i lang Tid daglig har passeret Grænsen for at arbejde i Nordslesvig, havde paa et hængende Haar i Lørdags Aftes ikke faaet Lov til at passere Grænsen tilbage til Taps, og først efter at Overkontrollørens Tilladelse var indhentet, fik han Lov til at passere, men samtidig fik han Ordre til at skaffe et forskriftsmæssigt udstedt Pas.

Der cirkulerer igen taabelige Rygter om Troppekoncentrationer i Nordslesvig. Hvad der sker og til Dels er sket i denne Tid indskrænker sig til Forskydning af mindre Styrker og, som nyligt meddelt, til Forøgelse af Bevogtningsstyrken ved Grænsen. Denne sidste har hidtil været besørget af 3-4 Kompagnier og er nu bleven forøget med et Par Kompagnier, det er det hele, og det er saare naturlig og lige til, naar man sydfra regner med Muligheden af, at f.Eks. engelske eller andre mindre velsete Personer kunne tænkes at gøre sig et Ærinde paa tysk Grund ad denne Vej. Derfor afpatrouilleres Grænsen fra Vesterhavet til Lillebælt ogsaa nu meget omhyggeligt, og dertil kræves selvfølgelig et større Mandskab end tidligere, da man nøjedes med Bevogtning af Overgangene.

Allehaande Rygter om større Troppesamlinger, om Afbrydelse af Danmarks diplomatiske Forbindelse med England etc. er det rene Opspind – Kaffesladder eller Spiritusfantasi, som man nu burde være forskaanet for.

Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side
Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side

26. august 1914. Grænsebommen ved Hvidding sprængt af automobil!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Der er ny truffet en ny Bestemmelse vedrørende Passagertrafikken ad Landevejen over Grænsen ved Hvidding. Enhver, der herfra vil have Tilladelse til at tage over Grænsen på det Punkt, maa først være forsynet med Pas hos den preussiske Militærmyndighed i Skærbæk (f.T. Oberleutnant …) hvorom man henvender sig til Vagtmesteren ved Grænsen, som saa rekvirerer Passet i Skærbæk.

For Folk søndenaa på Vesteregnen, der vil herop, gælder den samme Bestemmelse: De skal for at kunne komme tilbage igen være forsynet med Pas fra den samme Myndighed. Kommune- eller Amtsforstanderens Udstedelse af Pas er altsaa foreløbig indstillet for Vesteregnens vedkommende, medens den endnu gælder for andre Egne af Sønderjylland.

Grænsespærring ved Hvidding sprængt

I Aftes Klokken 10:20 kom forskellige Danske, der havde været i Sønderjylland for at sælge Kreaturer, kørende op mod Hvidding i Bil, tilhørende Chauffør Fritz Monsen i Tønder. I Nærheden af Hvidding Kro raabte Passagererne til ham, at han skulle bremse, men Chaufføren, der havde stærk Fart paa, ænsede ikke dette, og kort efter fór Bilen mod den Spærrebom, der er lagt tværs over Vejen af den tyske Grænsevagt. Bommen knækkede med et Brag, medens Bilen endnu kørte videre og standsede ud for det danske Toldsted.

Heldigvis – men mærkeligt nok – kom ingen til Skade. Selve Bilen blev noget ramponeret, men dog ikke mere, end at Chaufføren under Militær Bevogtning kunne køre den tilbage til Skærbæk, hvor der venter ham en større Bøde.  Chaufføren hævder, at Bremsen svigtede.