Krigsdeltagere fra Sønderjylland

Vi forsøger på siden om Sønderjyder i Første Verdenskrig at samle navne, data og fotos på alle krigsdeltagere fra Sønderjylland (Nordslesvig). Klik ind på siden om Sønderjyder og tryk på ét af bogstaverne.

Hver krigsdeltager får sin egen side. For øjeblikket er der ca. 3.000 sider. Vi forventer at kunne komme op på over 20.000 navne – og hvis det faktisk skulle lykkes os at få navne på samtlige krigsdeltagere, så vil der være ca. 35.000!

Vi gennemgår systematisk kirkebøger og dødsbiregistre, lister over efterlyste desertører, krigsinvalider og krigsenker, lister over krigsfanger, lister over medlemmer af DSK og meget, meget mere.

Der er også mange af jer, der sender os materiale om jeres slægtninge – og det er vi meget, meget glade for!

Men det er samtidig en kilde til kronisk dårlig samvittighed, for det meget indhentede materiale hober sig for tiden op og vi kan ikke nå at indtaste det og lægge det på siden.

Ikke lige nu, i hvert fald!

Men krigen er lang, og vi skal nok komme igennem det! Så hav tålmodighed – eller meld dig som frivillig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *