Tag-arkiv: grænsebevogtning

14. marts 1917. Bestikkelse af grænsevagter og kontrollører

Redaktør N.C. Willemoës var redaktør af Ribe Stiftstidende. Under krigen førte han private notesbøger om stort og småt ved grænsen. I begyndelsen af året 1917 handler et par indlæg om bestikkelige vagter og kontrollører ved grænsen.

Korporalen, der slagtede så nydeligt.

På gården ”Kiddingen”, hvor en af Finnemanns døtre er gift og som var blevet idømt en mulkt på 1000 mark for for stærkt brug af brødkorn, spurgte en officer hende en dag, hvorfor hun dog ikke slagtede og hensaltede mere end hun gjorde.

Hun: Ja, men det kunne da aldrig falde mig ind; jeg er jo blevet højt mulktereret for brug af korn og kunne jo udsætte mig for endnu mere, Nej tak!

Officeren: Nå-åh, ja når det udføres forkert. Men jeg har en korporal, der har slagtet 82 svin for forskellige, og han gør det aldeles nydeligt. De skulle lade ham gøre det. Der [er] dog en ting jeg betinger mig. Jeg vil nok have et stykke flæsk til almindelig dagspris og korporalen må naturligvis også have et stykke.

Herefter blev det overdraget den omtalte korporal at slagte på Kiddinggård; han gjorde det også nydeligt og både han og officeren fik deres gode stykker.

Ved grænsen østpå er adskillige af de tyske vagtposter meget skikkelige, og for en mellemmad kan man uden synderlig vanskelighed på breve ucensureret over, skjult i felthuen. Det går endog så vidt, at vagtposter går over på dansk grund for at spise mellemmaden. Således blev for nogle dage siden en tysk vagtpost set løbende ad landevejen på den danske side ned mod den tyske grænse, idet han udtalte, at han håbede, at han nåede tidsnok over til appellen. Han havde været herovre for at få sin mellemmad.

Redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger bind 3

9. marts 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… Passagen fra Slesvig over Grænsen”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

1 Gennem H.
Der bygges en Flyvehal i Mørvig ved Flensborg. Det hedder sig, at engelske Flyvere skal have været i Tønder, og at det er Meningen at flytte denne Hal, der skønnes meget udsat, til Flensborg.

2 Angaaende Passagen fra Slesvig over Grænsen har Landstormkommandoen befalet følgende: ”Det tillades indtil videre at passere Postkæden ved Frørup, Jels-Trolkjær, Skodborg, Foldingbro, Baugaard, Kamptrup, Gjelsbro og Spandet, men kun for den umiddelbart ved Grænsen boende Befolkning, naar det gælder Ejendommens Drift til eget Brug.
For at passere de nævnte Steder bæres skriftlig Tilladelse fra Bataillonskommandøren, forsynet med Billede af Ihændehaveren. De ovennævnte Overgangssteder kan ikke passeres fra kl. 10 Aften til 6 Morgen, undtagen naar Bataillonskommandøren giver Tilladelse i meget paatrængende Tilfælde.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

26. februar 1917 – Ribe Stiftstidende: børnearbejde nødvendigt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Børnene organiseres. Skoleungdommen og landbrugsarbejdet

Det vil herefter paa en omfangsrig maade blive gennemført, at skoleungdommen bliver holdt til at hjælpe ved landbrugs- og havearbejder. Byernes skoleungdom af begge køn fra det 12. aar af skal i aaret 1917 stærkere end hidtil tages i brug baade ved foraarsarbejdet og høsten.

Skoleforbund , ledere og lærere skal i forstaaelse med forvaltningsmyndighederne, den militære ungdomsforberedelse og forældrene træffe de nødvendige forberedelser. Skolemyndighederne skal affatte nøjagtige lister over samtlige skolebørn fra det 12. aar, der er rede og godt egnede til dette arbejde.

Overledelsen af de militære ungdomsforeninger affatter lister over deres egnede unge medlemmer. Disse lister vil indtil 10. marts blive indrettede for garnisonskommandoerne eller besørgelsestederne, og derpaa meddelte til landbrugskredsene.

I landlige distrikter vil det eventuelle overskud blive meldt hos den nærmeste bys besørgelsested. Naar ungdommelige personer ikke mere besøger skolen, men endnu ikke er hjælpetjenstpligtige og heller ikke hører til et ungdomskompagni, kan de melde sig direkte hos besørgelsesstedet.

I øvrigt er anvisningen af ungdommelige arbejdere, arbejdsgivernes forpligtelser osv. nøje reguleret.

Uheldigt smugleri

Den 17. november i fjor blev købmand Baruba og lokomotivfører Runge ved Flensborg landsret idømt følelige pengebøder, sidstnævnte fordi han havde smuglet hygiejniske gummivarer fra Danmark til Tyskland og 6 store febertermometre i den omvendte retning, medens Baruba havde købt gummivarerne og forskaffet ham termometrene. Barubas revision mod landsrettens dom er af Rigsretten i Leipzig bleven forkastet som ugrundet.

Ikke flere koppetilfælde i Haderslev kreds

Foruden de to tilfælde af kopper paa Kastrup fattiggaard er der ifølge Dannevirke ikke forekommet flere tilfælde i Haderslev amt. En person i Fredsted, som er syg, og hvis tilstand har givet anledning til en del rygter, har,  efter hvad kredslægen har forstaaet, skarlagensfeber.

20. februar 1917 – Ribe Stiftstidende: syd for grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efterlyste

I regeringens Amtsblatt for den 10. februar 1917 efterlyses følgende personer, som er beskyldte for at være deserterede eller at have forladt deres afdeling uden tilladelse: Landstormsmand Peter Wilhelm Autzen f. 21. januar 1886 i Tyrstrup; gefreiter Anders Andersen Skjøth, f. 6. oktober 1882 paa Nustrup Mark; landstormspligtig Nikolaj Rudbeck, f. 20. december 1880 i Hajstrup; ikke-uddannet landstormspligtig Johan Arnold, f. 17. juni 1898 i Ralmadebro, sidst i Stenderup; ikke-uddannet landstormspligtig Søren Nielsen Degn, f. 3. december 1898 i Ustrup; ikke-uddannet landstormspligtig Alfred Christensen, f. 16. oktober 1898 i Hvidding; ikke-uddannet landstormspligtig Hans H. Jessen, f. 19. februar 1898 i Aarslev, sidst i Mintebjerg; landstormsmand Peter Sørensen Platz, f. 1. juni 1875 i Tyrstrup, sidst i Frørup; musketer Johan Evangelist Geller, f. 17. april 1881 i Bayern, sidst i Frørup; infanterist Christian Rasmussen,  f. 29. december 1875 i Nørre Vilstrup, sidst i Kjelstrup; kontorist Hans Andersen Madsen, f. 9. april 1895 i Broager.

En flygtning skudt ved grænsen

Fredag morgen omkring tretiden hørtes syd for Brenøre(der ligger umiddelbart nord for grænsen, vest for Taps) nogle skud og kort efter observeredes tyske vagtposter paa eftersøgning syd for grænsen med deres elektriske lommelygter. Det lykkedes dog først nogle timer senere at finde den eftersøgte, der viste sig at være en tysk marinesoldat, som efter et par aars tjeneste nu vilde søge at unddrage sig denne ved flugt over den danske grænse. Han var efter forlydende bleven ramt i begge arme og blev ført bort ag vagtposterne.

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Karl Mortensen fra Tornum er falden.

Slagtermester P. Clausen og hustru, Slotsgade i Aabenraa, har modtaget det tunge budskab, at deres søn Alex er falden ved Somme. Han ramtes af en granatsplint i hovedet, mens han stod paa vagt, og var død paa stedet. Alec Clausen blev kun 20 aar gl. Han har været ved fronten siden sidste efteraar.

Hans Toft og hustru i Tornum ved Lintrup har modtaget den sørgelige efterretning, at deres søn Karl er falden. Han blev kun 20 aar gl.

Reserveløjtnant Friedrich Bønning er falden den 11. februar. Hans forældre, der bor i Flensborg, har derved mistet deres eneste søn.

Familien Feidenhansl i Oksenvad har modtaget det sorgens budskab, at sønnen Christian er falden den 28. januar. Han blev kun 21 aar gammel.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Larsen fra Barsmark er død som følge af sygdom.

Gaardejer Jørgen Fromm paa Grarupgaard er falden den 3. februar i en alder af 30 aar.

Saarede

Johan Heinrich fra Søft ved Aabenraa er haardt saaret.

Landstormsmand Emil Westphal fra Holebøl Mark er som følge af en mineeksplosion bleven saaret i hovedet, saa han nær havde mistet synet. Han har dog selv, skønt næppe læseligt, kunnet skriv hjem til sin familie. Seks andre andre kammerater maatte lade livet, medens Westphal blev reddet af feldwebelen. Han er bleven indlagt paa et feltlazaret.  

I fangenskab

Fyrbøder i reserven Karl Kunz fra Bovrup og over-maskinist-mat i reserven Hans Henrik Nissen fra Brandsbøl paa Als er i engelsk fangenskab.

Landmand Peter Struck og hustru i Mølmark ved Broager har faaet efterretning om, at deres søn hans er falden i fransk fangenskab.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Uldal fra Arnitlund, der hidtil har været savnet, er i fangenskab.

Savnede

I marinens sidste tabsliste meddeles, at maskinist mat Rasmus Wolter fra Røllum fra Aabenraa er savnet og efter al sandsynlighed maa antages at være omkommen.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Lauritz Toft fra Øster Løgum er savnet.

Familien Jess i Mastrup har modtaget meddelelse om, at svigersønnen Leonhardt Nissen har været savnet siden den 5. februar. L. Nissen har været med siden krigens begyndelse. 

29. oktober 1916. Desertøren Jakob Moos: Forfulgt af en rasende vagthund

Jakob Moos fra Holm ved Nordborg gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 31. Efter et lazaretophold besluttede han i efteråret 1916 at desertere. Efter flere dages vandring nåede han endelig egnen syd for grænsen til Danmark. Natten tilbragte han på høloftet hos en bekendt i Jels.

Den næste dag var en søndag. Jeg blev budt ned til kaffe, og den smagte mig ovenud godt. Det var den første varme drik, jeg modtog, siden jeg tog hjemmefra. Søndagen gik, og da mørket brød frem, fortsatte jeg min vej mod grænsen, ført af en vejviser til hest. Vi havde en aftale: red han langsomt fremad, var der ingen fare; skældte han hesten ud, skulle jeg omgående forsvinde bag et hegn eller søge ind i skoven; holdt han stille, skulle jeg komme hen til ham, for så var der et eller andet, han ville meddele mig.

Det gik godt. Vi nåede uden for byen. Her måtte jeg forsvinde første gang. Jeg skjulte mig bag længerne på en gård. Da faren var overstået, kom jeg igen frem, og nu gik turen videre, indtil vi uden forstyrrelser nåede op i umiddelbar nærhed af grænsen. Jeg kom op i nærheden af ham og modtog de sidste instrukser. To soldater, som var blevet afløst, nærmede sig, og jeg forsvandt omgående.

Da jeg atter kom frem, var rytteren borte, og det var umuligt at få øje på ham. Så var jeg nødt til at klare mig på egen hånd. Forsigtigt sneg jeg mig nu fremad. Medens jeg holdt skarpt udkig til alle sider, opdagede jeg henne ved et hegn noget mørkt. Jeg troede, at det var min vejviser, men da jeg nærmede mig det ubestemmelige, opdagede jeg i sidste øjeblik, at det var en tysk vagtpost, der stod ved siden af sit skilderhus.

Nu vidste jeg, at jeg var ved grænsen, og nu gjaldt det om at udspejde, hvor vagtposterne stod og ad hvilken vej de gik. For at blive klar over det, krøb jeg frem over en mark og hen til et skovbryn. Her i skyggen af skoven kunne jeg mere ubemærket komme videre. Efter en times ihærdig spejden var jeg på det rene med vagtposternes gøren og laden, og så prøvede jeg at kravle frem på maven. Det gik godt til at begynde med. Jeg nåede helt frem til den vej, vagtposten gik på. Men i det øjeblik, jeg ville springe op og styrte over vejen, altså over grænsen, blev jeg overfaldet af en vagthund.

Jeg havde en svær knippel i hånden, den havde jeg fået af manden i Jegerup, og jeg forsøgte nu at give hunden en over panden, men det gjorde kun ondt værre —. Hunden blev fuldstændig skruptosset. Der var ingen tid til betænkning. Omkring! og tilbage til skoven. Den rasende hund forfulgte mig hele vejen. Jeg krøb ind under en busk i skovens udkant. Her ventede jeg på, at bæstet skulle gå sin vej, men den blev roligt stående og holdt trofast vagt. Der var intet andet at gøre end at forsvinde ind i skoven. Dyret fulgte ikke med, og da jeg efter nogen tids forløb hørte den gø langt borte, besluttede jeg mig til at gøre et nyt forsøg.

Det gjaldt om at udnytte tiden, medens hunden var optaget andetsteds. Jeg krøb igen frem, hurtigt. Kort efter så jeg, at to vagtposter på deres runde fjernede sig fra hinanden. Så fik jeg endnu mere travlt, samlede alle mine kræfter, avancerede så hurtigt jeg  kunne, og — ti minutter senerestod jeg i Danmark. Jeg trak vejret  lettere. Den næste formiddag tog jeg til Vamdrup. Turen havde taget fire døgn. Det eneste, jeg ejede, var det omtalte egespir, men — jeg havde min frihed!

DSK-årbøger, 1958

28. oktober 1916. Desertøren Jakob Moos faret vild ved grænsen

Jakob Moos fra Holm ved Nordborg gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 31. Efter et lazaretophold besluttede han i efteråret 1916 at desertere. Efter flere dages vandring nåede han til Jegerup, hvor han søgte ind hos en bekendt.

Ved midnatstid fulgte han mig på vej og gav mig de nødvendige oplysninger og råd. Han advarede mig navnlig mod at nærme mig Mølby ved Sommersted, fordi denne by var meget tæt belagt med militær. Omsider skiltes vi, og efter hans råd gik jeg østen om Sommersted.

Det gik godt. Jeg søgte igen ind til banelinien og passerede en jernbanebro. Herefter gik jeg mod vest, idet jeg fulgte amtsbanesporet, der førte til Jels. Indtil nu var alt gået planmæssigt; men nu blev hele min fint udtænkte plan kuldkastet. Jeg løb nemlig vild.

Hvordan dette kunne ske, er den dag i dag en gåde. I seks timer løb jeg rundt, så hurtigt jeg kunne, men alle vegne var der vand, som jeg ikke kunne komme over. Et sted ville jeg løbe over en bro, og på et hængende hår var jeg lige ved at løbe i armene på en vagtpost, der stod der. Jeg var kun nogle få skridt fra ham, da jeg opdagede ham. Egentlig havde jeg nok set, at et eller andet ragede op i terrænet, men jeg troede, at det var et træ. Den mystiske genstand stod  nemlig ganske ubevægelig.

Da jeg var kommet helt ind på ham, følte jeg det, som om det var den  onde selv, der var dukket op —. Jeg gjorde kort omkring og løb derfra så hurtigt, jeg kunne.

Under mit vilde løb kom jeg til noget, der lignede en sø. Jeg troede, at det var en af søerne ved Jels, men i virkeligheden var det en å, der var gået over sine bredder. Jeg besluttede mig til at følge bredden af det, jeg formodede var en sø, for ved enden af søen måtte Jels by ligge. Men jeg løb og løb og kom ikke til nogen by.

Natten gik, morgenstunden nærmede sig. Da nåede jeg endelig til en by, men den lå på den anden side af vandet. Jeg var dog heldig. En jernbanebro førte over vandet, og snart var jeg inde i byen — som jeg altså troede var Jels. I en hel time spurgte jeg om en bestemt mands bopæl, men det var forgæves. Og nu begyndte det at blive lyst. Folk viste sig allerede i byens gader. Der var ikke andet at gøre end at finde et skjulested, og det så hurtigt, som muligt. Jeg listede ind på en større gård, og kort efter var jeg forsvundet på høloftet. Jeg sov det meste af dagen.

Ved hjælp af mit landkort fandt jeg ud af, at jeg befandt mig i — Øster Lindet! Jeg var kommet alt for langt mod vest, fuldstændig ude af kurs; men jeg vidste i hvert fald, hvor jeg var og kunne lægge en ny plan.

Så snart det var blevet mørkt, begav jeg mig atter på vandring. Desværre løb jeg atter vild, men det var dog ikke værre, end at jeg et par timer senere atter var på den rette vej —. I disse timer havde jeg dog været helt inde ved det farlige Mølby, og først da jeg på  banegården kunne læse byens navn, var jeg rigtigt orienteret.

Nu behøvede jeg bare at følge amtsbanesporet, så skulle jeg nok komme til Jels. Og det kom jeg også. Jeg opsøgte den mand, jeg havde en aftale med, kom indenfor og fik anvist en seng, men for en sikkerheds skyld kravlede jeg op i høet og skjulte mig.

DSK-årbøger 1958

25. oktober 1916. Thomas Hansen skudt som faneflygtig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

3387

Mindstetallet af døde paa lazaret eller faldne er nu steget til 3387. Heriblandt smedemester Thomas Hansen, Branderup, skudt, da han, der var hjemme med orlov, vilde flygte over den, danske grænse.

Henrik Riis i Haderslev er en arbejdsmands tredje og sidste søn, og sygepasser Karl Jensen fra samme by blev sindssyg under krigen.

Henrik Stagh i Ulkebøl var sine forældres eneste søn og døde fra hustru og fem smaa børn og Frederik Petersen fra Egen efterlader hustru og 4 børn.

Fra Agern i Enge sogn er faldet ikke mindre end fire brødre Poulsen.

16. oktober 1916. Erfaren pige hjælper to desertører: “Nu er det netop 40, jeg har fulgtes med over!”

Nikolaj Kræmer fra Øster Lindet gjorde krigstjeneste ved 9. Jägerregiment (Lauenburgisches). Hjemme på orlov i oktober 1916 besluttede han sig for at desertere samme med sin lillebror.

Farvel, „ Grosses Vaterland“ .

I Oktober 1916 fik jeg fra Garnisonen i Ratzeburg Orlov hjem, før jeg igen skulde sendes til Fronten. Ankommen derhjemme i Øster Lindet erfarede jeg, at min yngre Broder havde været paa Session, var taget til Infanteriet og kunde vente sin Indkaldelse snarest.

Han var meget nedtrykt herover, og min Mor ligeledes, for saa var der jo ingen til at passe Bedriften derhjemme. Det lyste op i hans Tilværelse, da jeg fortalte ham, at jeg, naar min Orlov var til Ende, vilde tage til Danmark og saa tage ham med. Det blev en Aftale. Vi tog i Hast Kartoflerne op og ordnede, hvad vi kunde overkomme.

En hel Del af Kartoflerne begravede vi i Sandgraven uden at fortælle det. Ved Juletid slap Kartoflerne op, noget, de derhjemme slet ikke kunde forstaa. Men i Foraaret, da vor Nabo, som siden blev min Svoger, skulde bruge noget Sand, fandt han her Kartoflerne, og Nøden var afhjulpet.

Tiden gik hurtigt, og Dagen kom, da vi maatte af Sted. Ved højlys Dag gik vi ad den slagne Landevej til Grænsen, med Overfrakke paa Armen og Stok i Haand og med en halvlang Pibe i Munden som andre Studeprangere.

Min Bror, der kun var en Dreng, blev mere og mere alvorlig, jo, nærmere vi kom Grænsen. Da vi bøjede ned ad Vejen til Skudstrup, mødte vi en tysk Officer. Jeg saa, at Hans var ved at blive bleg om Næbbet og fortalte saa en Anekdote og slog en ordentlig Lattersalve op, saa ogsaa min Bror maatte le.

Jeg tog Hatten af og hilste paa Tysk. „Guten Tag, Guten Tag!” hilste Officeren. Jeg tænkte: „Dit dumme Asen, kan du ikke tænke dig, hvad Ærinde vi gaar i.”

Nu gik vi ind over Marken lige mod Grænsen. Jeg bildte mig ind, at jeg kendte Grænsen ud og ind fra den Tid, jeg stod i Lære hos Peter Jegsen i Jels, da vi havde Arbejde ved Grænsegendarmeriet. Men lige med et gik det brat ned mod Kongeaaen, og vi stod ganske nær ved en Grænsevagt.

„Duk dig og følg mig“, sagde jeg, og vi gik i bøjet Stilling til venstre hen mod Aage Schmidts Havedige og langs med det op til Gaarden, hvor vi smuttede ind ad Bagdøren. Her mødte vi Aage Schmidt, som jeg spurgte, om han havde Kælvekvier at sælge.

– „Nej“, sagde han med et Smil, „men sid ned og faa en Bid Brød“.

Ved Spisningen talte vi om alt andet end Krig og Danmark. Aage Schmidt sendte os ud i Stalden, hvor vi kunde se paa Kreaturerne, men der var ingen, som skulde sælges.

– „Pigerne er derude, de har travlt, da de skal til Vamdrup i Aften.“

Jeg lod, som om det ikke ragede os, men saa heri en Hjælp. Vi kom ud i Stalden og hilste paa Pigerne.

„Naa, I har nok travlt.” „Ja, for vi skal til Danmark i Aften.” „Det skal vi ogsaa”, svarede jeg kort. „Det passer da udmærket”, sagde Pigerne, „for vi har af Feldwebelen faaet Lov til at gaa og tage Karlene fra Gaarden med, imod at de tager en Flaske Brændevin med til ham.” Jeg mente nok, vi kunde være Karle paa Gaarden for en Nat.

Snart var Pigerne i Tøjet, og vi startede, men ikke, som jeg havde forestillet mig det. Vi gik hen imod den Vagtmand, vi lige havde staaet overfor.

Karen rømmede sig, Vagtmanden ligeledes og gik til den næste Vagtmand i Kæden og derpaa i en Bue uden om os. Dette gentog sig endnu to Gange. Vi stod paa det Punkt, hvor Kongeaaen kommer fra Nordøst og begynder at danne Grænsen. Længere mod Øst danner en Bæk Grænsen, og en Markvej fører over Bækken. Denne var afspærret med spanske Ryttere, men i Bækken ved Siden af var henkørt en halv Vogn, som man kunde træde paa. Karen satte en Fod paa Vognen og hoppede over, og vi andre ligesaa. „Det kom du nemt fra”, sagde jeg, „det har du nok prøvet før”. „Ja”, svarede hun, „nu er det netop 40, jeg har fulgtes med over.”

Da jeg igen vendte mig om, lød en blid og venlig Røst: „God Aften, hvor kommer De fra.”

Foran mig stod en Mand i lyseblaa Uniform. Jeg var helt paf og syntes ikke at have set saa ren en Uniform. „Hvorfra!” svarede jeg. „Jeg kommer fra Potziéres.” „Potziéres, hvor er det?” „Det ligger omtrent midtvejs mellem Bapaume og Peronne.”

– „Naa, saadan, hvor vil De hen?” „Besøge min Onkel i Vamdrup”, var mit Svar. „Hvad hedder han, hvad er han, og hvor bor han?” „Overportør Thomsen, Danmarksgade, Vamdrup.” „Det passer, værsaagod.” Saadan var Modtagelsen. Vi blev vel modtaget og meget vel behandlet i Danmark.

Min Uniform laa derhjemme i Sovekamret paa en Stol. Da den tyske Gendarm kom for at tage min Mor i Forhør, vidste hun ikke, hvor vi var blevet af.

„Na“, sagde han, „der ist natürlich zur Nordarmee gegangen”.

Han forlangte, at hun skulde sende min Uniform til Garnisonen. Det nægtede hun at gøre. Na nu, hvad hun forlangte for at gøre det? Hun vilde have 30 Mark for det. Dem betalte Gendarmen hende, og hun sendte den bort.

Flugthjælperen hedder Karen, men det er næppe den berømte Karen Poulsen. der opererede som flugthjælper længere mod vest.

DSK-årbøger 1948

8. september 1916 – Ribe Stiftstidende: Nordslesvigerne i slaget ved Somme

Senest ændret den 27. april 2017 11:28

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nordslesvigerne i slaget ved Somme

Krigskorrespondenten, Dr. Adolf Köster giver i Schleswig-Holsteinische Zeitung de slesvigere,  som deltager i slaget ved Somme, følgende vidnesbyrd: De er ikke højrøstede disse mænd fra Slesvig og Aabenraa, fra Husum og de frisiske øer. De trænger sig ikke frem. De gør sig ikke til af deres bedrifter: Hvorledes man faar Jernkorset? Man træder paa befaling frem og modtager det. Saaledes er de, ædruelige og dog følsomme, faamælte men i rette øjeblik fulde af vild kraft. De yder et stort arbejde, er sejge forsvarere. Ingen anden stamme overgaar dem i ilddisciplin – en prægtig race i krigen som i fredstiden.

En elev fra Ribe katedralskole falden

Købmand Jens Jensen, Allégade 4 i Haderslev, tidligere i Hvidding, har fra felten modtaget den sørgelige meddelelse, at hans eneste søn, Andreas, er falden under de sidste dages haarde kampe. Den afdøde blev 26 aar gammel; han var bogholder og havde en meget god plads i Julius Nielsens forretning i Vojens. han blev indkaldt for halvandet aar siden og har deltaget i kampene baade i øst og i vest. Sidste gang var han hjemme i pinsen. Jensen havde faaet en meget god uddannelse, en tid lang var der tale om, at han skulde have været paa officerskole. At han var afholdt af sine kammerater, vidner ogsaa det brev om, i hvilket kompagniet meddeler forældrene det sørgelige budskab. Nogle faa af hans ejendele er blevne sendt hjem. Medens faderen boede i Hvidding, gik Andreas i Ribe katedralskole og tog realeksamen her fra i 1908.

En russisk fange skudt

En russisk krigsfange søgte i mandags at komme over grænsen ved Vejstrup Skov. Da han naaede ind i den Aller kro tilhørende mose, blev han opdaget af de tyske vagtposter; de skød paa ham, og han, der kun var ca. 300 alen fra grænsen, styrtede ramt til jorden, men mens han laa der, skød man paa ham endnu to gange. Saa vidt man ifølge Kolding Avis kunde se fra dansk side, levede russeren endnu, da tre tyske soldater slæbte ham bort.

Faldne

Jens Weggerslev og hustru i Skelle ved Broager har modtaget budskab om, at deres ældste søn Hans er falden i Rusland den 28. august, 20 aar gl.

Bødker J. Petersen i Guderup paa Als er falden. han efterlader hustru og 3 børn.

Købmand Jens Jensen i Haderslev, tidligere i Hvidding, har modtaget meddelelse om, at hans eneste søn Andreas Jensen er falden, 26 aar gl.

For nogen tid siden meddeltes, at landmand Kristian Nicolaisen fra Gasse ved Skærbæk var falden; han blev ramt af et skud i hjertet. En broder laa i nærheden; han kom hurtig til stede, og i hans arme udaandede den haardt saarede.

I tabslisten meddeles, at Anders Bjerrum fra Øster Gasse er død.

Saarede

Forpagter Rasmus Rasmussen fra Slyngsten ved Felsted er saaret.

I tabslisten meddeles, at Ernst Røbbe fra Kristiansdal, Peter Petersen fra Skovbøl i Aabenraa amt, og Johan Iversen fra Kegnæs er haardt saarede; Andreas Nielsen fra Arrild opføres som haardt saaret og savnet.

Nikolaj Kudsk fra Friskmark ved Gram har skrevet hjem, at han er paa et lazaret i Hannover.

I fangenskab

Jørgen Christensen fra Rødekro menes at være i engelsk fangenskab.

Landmand Jacob Dahlmann, søn af gaardejer Mikkel D. i Randerup, er i fransk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Jens Jessen fra Uge og Nicolaj Wrang fra Egen er i fangenskab.

Endvidere meddeles, at Hans Ehlers fra Guderup og Peter Petersen fra Mintebjerg er i fangenskab, og at Christian Christensen fra Vester Nybøl er let saaret og i fangenskab.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Mathias Møller fra Hellevad, Christen Andresen fra Ullerup og Karl Clausen fra Sønderborg og Peter Frost fra Felsted er savnede.

 

3. september 1916. Fanget som desertør ved Gjelsbro

Peter Madsen, Tiset ved Gram. blev indkaldt som rekrut den 6. oktober 1914 og kom efter en kort uddannelse allerede til fronten ved juletid 1914 i Zabern-Regiment Nr. 99. Han deltog i slag ved Ypres og Verdun, hvor han blev såret og kom på lazaret i Nürnberg. Efter tre ugers lazaretophold kom han på “Erholungsurlaub” i hjemstavnen.

Krigen var begyndt at gaa, mig paa Nerverne, og efter mange Overvejelser besluttede jeg at gaa over Grænsen.

Den 3. September 1916 var min Orlov udløben, men i Stedet for at tage til min Garnison, besluttede jeg at tage over Grænsen ved Gjelsbro. Ad Omveje naaede jeg ved 3½-Tiden om Morgenen til Grænsen.

Da jeg var naaet tæt hen til Vagtkæden, smed jeg mig ned for krybende paa alle fire a  naa helt hen mod Grænsen. Jeg styrede mod nogle Pletter Lyng, som kunde yde mig nogen Skjul.

Om Vagten nu havde lagt sig ned for at nyde det gode Vejr, eller om han har set mig og derfor har lagt sig ned, ved jeg ikke, men i hvert Fald blev jeg raabt an af ham, da jeg bogstaveligt befandt mig lige foran Mundingen af hans Gevær.

Som Fange blev jeg ført til Arresten i Gjelsbro Kro, og efter et Forhør bragte to Landstormmænd med opplantet Bajonet mig til Arnum, hvorfra jeg skulde sendes videre til Flensborg.

Det var med en underlig Følelse at jeg med Smaabanen kørte forbi min Fødeby og saa de kendte Ansigter paa Perronen. Med alvorlige Blikke betragtede de mig og mine Ledsagere, uvis om den Skæbne, som ventede mig.

I Mellemtiden var Rygtet om min Paagribelse ogsaa naaet til mit Hjem. En ældre Karl, som den Dag kørte Mælkevogn, og som i Almindelighed gik for at være Anmelder, kom hen til mine Forældre og min Søster og fortalte, at Vagten ved Grænsen havde fanget en Overløber, der lignede mig.

Ganske fortvivlet spurgte mine Forældre, hvilken Straf jeg vilde faa.

Han bliver sikkert skudt, svarede Karlen med et ondskabsfuldt Grin. Far og Mor var op mod de 70 og jeg var deres eneste Søn.

Retssagen tog fem måneder, før Peter Madsen fik sin endelige dom. Følg med på siden og se, hvordan det gik ham.

DSK-årbøger, 1941.

16. august 1916. Kafkaske forhold ved grænsen

Redaktør N.C. Willemoës var redaktør af Ribe Stiftstidende. Under krigen førte han private notesbøger om stort og småt ved grænsen. Her stod mange ting, han ikke kunne trykke i avisen.

En hustru hindres i at vende tilbage til sit hjem – 2. august 1916 (optaget delvis i RST for 16. august 1916)

Fru Cathrine Sørensen, landmand og bødker Hans Johansen Sørensens hustru i Raadager [Roager], tog den 30. juni i år med en 7 år gl. datter på det for hende den 28. juli i fjor udstedte pas over Hvidding til bryllup i V. Vedsted, hvor hendes mands brodersøn, Søren Sørensen blev gift fredag den 30. juni.

Der blev, da hun rejste over grænsen, ingen som helst hindringer lagt hende i vejen for besøget lige så lidt, som der blev givet hende nogen advarsel.

Mandag den 3. juli rejste fru Sørensen til paskontoret i Kolding for at få sit pas stemplet og rejse hjem.

På paskontoret meddelte man hende imidlertid, at der manglede udtalelse fra amtsforstanderen; den hun havde fra kommuneforstanderen, var ikke tilstrækkelig; hun måtte skaffe den nævnte attest fra amtsforstanderen. Fru Sørensen rejste så tilbage til V. Vedsted, hvor hun boede hos svogeren, og fik derfra underrettet sin mand (gennem den tyske grænsegendarm) om det manglende med anmodning om at skaffe det. Et par dage senere fik hun tilstillet den pågældende attest.

Fru Sørensen rejste nu for 2. gang til Kolding, hvor hun imidlertid på paskontoret – efter en konference mellem kontorpersonalet og konsulen – fik den besked, at passet ikke kunne gøres færdig[t], før man havde undersøgt forskellige forhold nærmere, men i løbet af 5-6 dage kunne hun forhøre sig skriftlig[t], om det var færdig[t], så skulle hun få besked. Blandt andet ville man, ytredes det på kontoret, nærmere undersøge formålet med hendes rejse, det at skulle til bryllup var nemlig ikke tilstrækkelig grund til at skulle rejse og amtsforstanderen burde ikke have stemplet passet, da han måtte vide, at sådan grund ikke tages gyldig.

Fru Sørensen rejste så fra paskontoret for 2. gang og tilbage til V. Vedsted.

Da der var gået de nævnte 5-6 dage, forhører hun sig ved en bekendt i Kolding (konsul Schmidt) på paskontoret, hvorledes det stod til, men fik at vide, at de oplysninger, der skulle indhentes, ikke forelå endnu.

Fru Sørensen rejste på onsdag den 19. juli for 3. gang til Kolding, hvor hun blev til lørdag, og forhørte sig både onsdag, torsdag, fredag og lørdag den 22. juli om passet, men fik hver gang den besked, at det ikke var i orden. Kontorpersonalet udtalte, at der måtte være et eller andet særligt i vejen, da papirerne i reglen kunne gøres i orden i løbet af 5-6 dage.

Lørdag den 22. juli rejste fru Sørensen igen – for 3die gang – tilbage til V. Vedsted, efter at den på paskontoret nævnte dansktalende herre havde rådet hende til at lade sin mand rejse fra Raadager [Roager] til Haderslev og tale med landråden.

Hun skrev så herom til manden; da hans pas imidlertid var til fornyelse i Hamborg, fik han lærer Barthalatius til at rejse ned til landråd v. Loew, der imidlertid meddelte, at han ikke kunne afgøre sagen alene, men at der skulle indhentes en erklæring fra den danske konsul i Altona.

Mandag den 24. juli kaldet til grænsen gennem en telefonbesked. Hun skulle komme tilstede kl. 2½-3, da amtsforstanderen (hr. Erichsen fra Skærbæk) ønskede at tale med hende. Hun gik [???] til grænsen, og der havde hun så en samtale med amtsforstanderen, der udtalte: ”Ja, fru Sørensen, De kan jo nok komme tilbage, når de vil tage Deres søn med!”

Her må indskydes den bemærkning, at Sørensen og hustrus søn, født 25. januar 1898 i Raadager [Roager], hvor Sørensen har boet i ca. 30 år som dansk undersåt uden nogensinde at have givet myndighederne anledning til klage – uden forældrenes viden var gået over grænsen til Danmark, da det lakkede henad den tid, da der kunne blive tale om, at han skulde melde sig til optagelse som prøjsisk soldat (hvad han absolut ikke vil, da han vil være dansk undersåt og dansk soldat). Han er nu her i landet. Fru Sørensen svarede, at hun ikke vidste hvor sønnen var henne, og at hun derfor ikke kunne gå med på at tage ham tilbage, hvortil amtsforstanderen [sagde]; ”Ja, men De er dog vel i grunden på besøg derovre for at tale med Deres søn!”

Fru Sørensen benægtede bestemt dette, og samtidig oplyste hun, at paskontoret i Kolding havde udtalt sin misbilligelse af, at amtsforstanderen havde stemplet hendes pas og givet hende tilladelse til at rejse, skønt han måtte vide, at bryllup ikke [er] tilstrækkelig grund, hvorfor amtsforstanderen svarede, at så kunne jo grænsegendarmerne have stoppet hende. Dermed var samtalen forbi og fru Sørensen ikke afgørelsen nærmere.

Den 27de juli blev bødker Sørensen kaldt til amtsforstanderen i Skærbæk, der talte til Sørensen at sønnen burde vende tilbage; Sørensen svarede imidlertid, at det kunne han ikke have med at gøre, da han ikke vidste, hvor han var. Amtsforstanderen ytrede da bl.a., at nu havde de (Sørensens) vel også snart fået straf nok, hvad bødkeren gav ham ret i, så meget mere, som hverken han eller hustruen havde forbrudt sig.

I øvrigt udtalte amtsforstander Erichsen, at der nok ville gå nogle dage endnu, inden sagen gik i orden.

Den 28. juli havde den danske konsul i Altona skrevet, at Sørensen skulle afvente svar fra generalkommandoen og hvis dette indeholdt et afslag med hensyn til fru Sørensens tilbagekomst til hjemmet, burde der indsendes en ansøgning til det kgl. danske gesandtskab i Berlin.

N.C. Willemoës’ notesbøger

14. august 1916. Grænsesluser for desertører ved Spandet

Ole Bennedsen i Spandet hjalp desertører over grænsen til Danmark

Det var, saa vidt jeg husker, lige før Høstens Tid i Aaret 1916, at følgende hændte mig: Jeg havde dengang en Del at gøre med dem, der illegalt søgte ud af Landet, til Danmark. For det meste var det unge Mænd, der rømmede, for paa denne Maade at slippe for at komme med i Krigen paa tysk Side. En Del af Mændene havde allerede i kortere eller længere Tid været med derude i Skyttegravens Helvede, og nu havde de altsaa faaet nok af det og søgte bort.

Slet saa behageligt var dette Arbejde just ikke for mig, for hvis man skulde have det Uheld at blive taget af Tyskerne, ja, saa var det sket.

Jeg modtog endda Breve fra helt ubekendte Folk, og hvordan det kunde gaa til, fik jeg først senere Forklaring paa. Det var kun sjældent, jeg fandt det forsvarligt at sende Svar paa disse Breve.

Engang fik jeg et Brev, der havde følgende korte Indhold: — Kære Onkel. — I kan vente os paa Besøg i Morgen. — Sine.

— Sine — Sine — Hm! — Jeg gik den hele Dag og spekulerede paa, hvad det vel kunde være for en Sine. Der var jo saa mange Kvinder der bar dette almindelige Navn. — Naaja. Tiden vilde jo vise det.

Jeg var dog klar over, at det ikke var mig eller mine, men Danmark, det gjaldt.

Det var uheldigt netop paa dette Tidspunkt, for vi havde for mindre end en Uge siden faaet en ny Landstormsbataillon paa Vagt langs Grænseafsnittet ved Spandet. Selv havde jeg to Mand i Kvarter. Mændene var saadan set flinke nok, men ikke helt »modne« endnu. De, der var rejst, havde været vidende og været med til meget. Hvis alt dette kom frem . . . Naa, det gjorde det vel ikke!

For en Sikkerheds Skyld havde jeg i Halmen paa mit Stueloft indrettet en Hule, hvor man kunde gemme baade Mennesker og andet bort. Dengang havde man jo saa meget, som det var bedst, at den tyske Gendarm ikke fik sin Næse i.

Men nu tilbage til det omtalte Besøg af Sine med flere. Een Ting vidste jeg, og det var, at Mændene, som var indkvarteret hos mig, den næste Dag ved Middagstid, vilde være borte. De havde fortalt min Kone, at de skulde trække paa Vagt ved Grænsen, og at vi ikke kunde vente dem hjem før ud paa Natten.

(fortsættes …)

DSK-årbøger, 1956

2. august 1916. Kvinde strandet i Danmark

Hun kan ikke komme hjem igen

En haandværkers kone i Roager rejste for fire uger siden til Jylland for at deltage i bryllup hos slægtninge; men det har hidtil ikke været muligt at komme hjem igen, af hvilken grund er ukendt.

Fangevogter hjemme

Gaardejer Niels Eskildsen fra Døstrup er kommen hjem og bleven fangevogter over de russiske fanger, der er i arbejde hos landmændene der i byen.

Faldne

Gæstgiver og købmand Hans Top fra Agerskov er den 21. juli falden ved Somme. Han var for 5 uger siden hjemme paa orlov og havde, da han faldt, kun været godt 14 dage i skyttegravene. Den faldne, der var en mand midt i trediverne, efterlader sig hustru og 4 børn.

J. Embcke og hustru i Vojens har modtaget meddelelse om,  at deres yngste søn, Wilhelm, er falden den 22. juli, 21 aar gl.

Jørgen Mathiesen Schmidt  fra Dynt ved Broager er den 15. juli død paa et lazaret i Berlin efter at have været haardt saaret ved Vestfronten den 11. juli. Han efterlader sig enke og flere børn.

I forgaars modtog Hans Hedelund og hustru i Toftlund det tunge budskab, at deres søn, Johannes Gram, er druknet ved badning i Schwedt a. d. Oder i provins Brandenburg. Han blev saaret i fjor og var nu omtrent helbredt. Den forulykkede, der havde været med i flere haarde slag, var indehaver af jernkorset.

Saarede

Gaardejer Skov ved Lillehave ved Aabenraa er ved Somme bleven haardt saaret og ført til et lazaret øst for Køln.

Kresten Petersen fra Avnbøl  i Sundeved er bleven haardt saaret ved Somme og ført til Bremen.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Enemark fra Randerup er let saaret, men bliver ved sin troppeafdeling.

Savnede

Smedemester Hans Christensen i Langetved ved Gram, der i fjor efteraar blev indkaldt som ikke uddannet landstormsmand, er forsvunden ved Somme.

Gefr. Erich Skøtt fra Haderslev er savnet

31. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: danske tjenestefolk i Nordslesvig

Senest ændret den 8. oktober 2023 9:58

Myndighederne og tjenestefolkene

Som følge af den høje løn, der varierer fra 40 kr. til 75 kr. om maaneden alt efter vedkommendes kvalifikationer, har en del danske tjenestefolk, navnlig karle, i det forløbne aar taget tjeneste i Nordslesvig og har derved ydet en betydelig støtte ved driften af landejendomme, hvor det ellers kniber med at faa denne besørget.

Imidlertid er der et forhold, der truer med at berøve den nordslesvigske befolkning denne gode hjælp, og det er myndighedernes færd over for de danske tjenestefolk, idet man nægter dem tilladelse til under deres ophold i Nordslesvig at tage paa besøg hos deres slægtninge i Danmark. De kan godt nok faa pas til at komme til Danmark, men det betydes dem saa samtidig, at de ikke ville kunne faa tilladelse til at vende tilbage til deres plads igen….

Hjempermitteret

Landmand Scheel i Stenderup ved Toftlund, der for kort tid siden mistede sin hustru efter det tiende barn, er nu bleven fri for militærtjeneste og kommen hjem til sin store børneflok.

En ny session

Generalkommandoen har efter forlydende anordnet en ny session for alle de ikke-uddannede værnepligtige, der endnu ikke er bleven indkaldte, men ved sidste mønstring er bleven betegnede med bogstaverne “gv” og “av” og som er født 1876 og senere, desuden for dem, der for tiden ikke er duelige til garnisons og arbejdstjeneste. Der meddeles ikke, naar den session skal finde sted.

Faldne

Værkmester Richard Hansen,  broder til maskinbygger H. i Egernsund ved Graasten, er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at August Dethleffsen fra Neder Aastrup og Hans Jensen fra Bolderslev er falden.

Meddelelsen om at en søn af landmand Clausen ved Sønderskoven ved Aabenraa er falden, er ikke rigtig; han er udenfor livsfare.

Maler Jakob Lorenzen, søn af bagermester Lorenzen i Genner ved Aabenraa, er død paa et lazaret i Berlin.

Gaardejer Hans Bladt og hustru i Felsted sogn har modtaget efterretning om, at deres eneste søn, Nis, er falden den 8. juli, 27 aar gl.

Gaardejer Jørgen Mortensen fra Arnitlund i Bedsted sogn ved Flensborg er falden den 18. juli, 37 aar gl. Han efterlader sig hustru og en søn tilligemed sine gamle forældre.

Tidligere degn og lærer Sørensen i Øsby, nu i Haderslev, har mistet sin næstældste søn, Marius, der er falden den 14. juli, 31 aar gl.

Købmand Rolf Ulrik Andreas Bentzen i Haderslev er falden den 20.juli, næppe 25 aar gl.

Smedemester Hans Schmidt og hustru i Hyrup ved Toftlund har modtaget budskab om, at deres søn Peter er falden ved Somme.

Peter Boysen fra Laasled ved Gram er ved Somme falden den 22. juli, Han efterlader enke og et lille barn.

Saarede

Hans Bruhn, søn af slagtermester Bruhn i Bolderslev, er bleven haardt saaret ved Vestfronten.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Niels Christensen fra Gestrup og Karl Adamsen fra Gabøl er haardt saarede.

Endvidere meddeles, at Martin Jørgensen fra Hvinderup er bleven saaret den 19. september 1914.

Landmand Iver Christensen i Barlund ved Rødekro er bleven haardt saaret paa Vestfronten.

Murermester Mathias Hansen fra Over Jerstal er ved Vestfronten bleven haardt saaret.

Bagermester Hans Sørensen i Haderslev er bleven haardt saaret og ført til et reservelazaret i Tyskland.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Nikolaj Nielsen 1. fra Ringsbjerg i Aabenraa amt er haardt saaret

Savnede

 og Niels Fogd fra Sønderborg er savnet.

 

29. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: nye pas-bestemmelser

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

For danske der skal til Nordslesvig,

hedder det, at det efter de nye pas-bestemmelser fra 1. august ikke længere er tilstrækkeligt, at de, som hidtil, faar passene stemplet hos det paagældende Distrikts Amtsforstander, men at alle, der kommer herfra kongeriget, skal have passene efterset og stemplet i Haderslev, hvilket jo yderligere vanskeliggør den allerede meget besværlige og stærkt indskrænkede persontrafik herfra.

6a41-005 V Vedsted grænsen spærret_cropped

De gennemgravede grænseveje

Der har i dag været forespurgt os, hvorvidt et rygte, der ogsaa skal have fundet vej til blade, om at de paa tysk side gennemgravede landeveje ved grænsen nu dækkes til igen og gøres saa vidt farbare, at kun pigtraadshegnene er tilbage. Vi kan oplyse – efter at have undersøgt forholdene – at saadanne forandringer ikke er sket paa strækningen fra Vesterhavet til Holte ved Vamdrup, og at der paa strækningen fra Holte til Lillebælt heller ikke er sket nogen forandring i dette forhold. Et enkelt sted gjordes graven dybere, men senere bragtes den igen til den hidtilværende dybde. Det er det hele

Pas til udlandet fra Tyskland

Skærpede bestemmelser. Nye pas-bestemmelser træder i kraft fra 1. august og er bleven væsentligt skærpede.  Passene skal viseres baade ved udrejsen og ved tilbagerejsen fra udlandet, og viseringen sker kun, naar rejsens nødvendighed godtgøres og rejsens formaal ikke staar i modstrid med de offentlige interesser. Bestemmelserne har saaledes baade et politisk og militært formaal. Udlandsrejser skal indskrænkes til uafviselige tilfælde, som maa godtgøres. Viseringen skal ligeledes nægtes, hvis rejsen er til skade for de herværende økonomiske forhold, eller hvis den foretages i den hensigt at unddrage en formue skattepligten. Rejser, som kun har besøg til formaal, er ikke tilladte. Grunden til nægtelse af pas meddeles ikke.

Reisepas_grænse

 

18. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Ingen kornmark til grænseskel

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grænsebevogtningen og kornmarkerne

I foraaret blev det forbudt grænseboere at tilsaa deres kornmark nærmere til grænseskellet end til en afstand af 50 meter, og grunden til dette forbud sagdes at være den, at man derved vilde forhindre flygtninge – krigsfanger og desertører – i at skjule sig i kornet og saaledes lettere uset komme over grænsen. Der henligger derfor af kornmarkerne langs grænsen et bælte paa 50 m.s bredde, som er bart hvor end ikke markens ejer maa sætte sin fod, med mindre han har erhvervet en særlig tilladelse dertil eller er under særligt opsyn.

Forfremmelse

Tandlæge Ewald fra Sønderborg, svigersøn af gaardejer Dall i Skodsborg, der har virket som tandlæge i et lazaret for kæbesaarede i Baden i 1,5 aar,  er ifølge Flensborg Avis bleven forfremmet til krigstandlæge og har faaet ledelsen af en tandklinik i en stor troppeøvelseslejr og fangelejr i Sydtyskland.

Faldne

Landmand Chr. Klausen paa Lunderup Mark ved Rødekro er død i russisk fangenskab d. 15. januar. Han efterlader hustru og 4 børn.

Gaardejer Mathias Bruhn fra Hovslund mark i Øster-Løgum sogn er falden paa Vestfronten, godt 30 aar gl.

Ludvig Dehn, Haderslev, er den 7. juli falden, 20 aar gl.

Enke Hænisch i Aabenraa har modtaget budskab om, at hendes eneste søn Oskar er død af sine saar paa lazaret paa Vestfronten.

Jørgen Schønemann, en søn af Jens S. i Spandet, der har været med som krigsfrivillig, er den 20. juni død af haarde saar.

Saarede

Albert Lind fra Løjtkirkeby er saaret under de sidste kampe i Galizien.

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl ved Graasten er alvorligt saaret ved Vestfronten.

Savnede

Niels Fogt fra Avnbøl i Sundeved har været savnet siden den 15. juni i Galizien.

En søn af fhv. farver Hansen i Ullerup er ogsaa forsvunden.

 

17. juni 1916. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Passagen over grænsen

bliver stadig mindre. Det er allerede 2-3 uger siden det blev forbudt de ledsagere, der her fra landet hidtil har fulgt de af tyske opkøbere købte kreaturer, at komme over grænsen. De nødvendige ledsagere må nu hverves på den tyske side.

Man har også oplevet, at grænseopsynet har fratages folk, der havde ærinde søndenfra til kongeriget, deres pas, fordi de ikke fandt anledningen til rejsen tilstrækkelig fyldestgørende. Og når der så er gjort grænseopsynet opmærksom på, at passet måske er udstedt af landråden, er der blot svaret: ”Her råder vi – og ikke landråden”.

Ændring i priserne for kalve.

”Centralkvæghandlerforbundet” i Kiel har i sit møde den 29. maj i år besluttet, at kvæghandlerforbundene og deres kommisionærer efter 1. juni ikke må bevilge højere priser end følgende fra stalden:

For kalve indtil 100 pund l.v. 60 mark pr. 50 kg., for kalve fra 100 til 150 pund l.v. 80 mark pr. 50 kg, for kalve fra 150 til 200 pund l.v. 100 mark pr. 50 kg, for kalve over 200 pund l.v. fedekalve og dobbeltender 120 mark pr. 50 kg.

Priserne for den højere vægtklasse må dog kun betales, når dyrenes vægt overstiger den forrige vægtklasse med mindst et pund”.

Et mærkeligt træf.

På øen Rømø jordfæstedes den 8. juni ligene af to tyske marinesoldater, der var blevet skyllet i land: Fyrbøder Ehrhardt Lohmann og matros Robert Ahlsvede. Begge var født samme dag i samme år og blev dræbt samme dag i kampen for deres fædreland, skyllet i land samme dag, jordfæstet samme dag og i samme grav.

Kartoffelmangel.

Fra i onsdags udgives der ifølge ”Dybbølposten” fra byen Sønderborgs kartoffellager kun kartofler for en uge ad gangen og kun 4 pund a person om ugen, meddeler magistraten.

Frugterne skal samles – til olie.

Kernerne af kirsebær, blommer, mirabeller og abrikoser skal samles for at presse olie af disse. Kernerne skal være af moden frugt, må være rensede og tørre. Også kerner af tørret frugt kan anvendes. Af 1000 kilogram kerner kan der fås 50 kilogram olie. Af kernefrugt skal kun kerner af græskar samles. Skolrne har fået tilhold om at ordne indsamlingen.

Krigens ofre.

Fra krigens begyndelse og indtil nu har Skærbæk sogn ifølge ”Flensborg Avis” haft et tab af 16 mand; deraf er de 10 faldet på vestfronten, og to er døde i et lazaret. Af de 16 faldne var den ene gift, de andre unge mænd. Endvidere savnes der efterretninger fra 3 mænd.

Hvordan der må slagtes.

Landbrugsministeren, handelsministeren og indenrigsministeren i Prøjsen har ifølge ”Hejmdal” i fællesskab udstedt en ny forordning om slagtningen. Herefter bliver der for hvert kommunalforbund (by- og landkredse) fastsat bestemte antal slagtninger for et bestemt tidsrum, som ikke må overskrides. At der slagtes mindre af én slags dyr, må ikke udjævnes af andre dyr.

For erhvervsmæssige slagtninger skal der af kommunalforbundene udstedes tilladelsesbeviser til de til slagtning berettigede forretninger.

Forbuddene mod hjemmeslagtning ophæves. Dyr, som skal slagtes, må ejerne have haft i mindst seks uger. Kødet må kun afgives gratis til folk, som hører til ejerens husholdning eller står i hans tjeneste. Der må kun slagtes mod skriftlig tilladelse fra lederen af kommunalforbundet. Kødet fra utilladte slagtninger hjemfalder til kommunalforbundet uden vederlag.

Nødslagtninger falder ikke ind under disse forskrifter, men må anmeldes til landråden inden 24 timer. Kødet skal afleveres mod en godtgørelse.

Kakao og chokolade.

Inden i morgen, 18. juni, skal indsendes en forrådsopgørelse af kakao, også i blandinger med andre produkter, og alle slags chokolade, dog kun for så vidt vedkommende har mindst 25 kilogram af hver slags i sin besiddelse. I øvrigt skal de mængder, der fandtes om morgenen den 13. juni, anmeldes til krigskakaoselskabet i Hamborg inden 18. juni.

10. juni 1916. Russer skudt ved grænsen – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Flugten kostede ham livet.

Tæt ved grænsen – i nærheden af Driddevads Bro syd for Ødis-Bramdrup – blev en russer i onsdags aftes skudt ned under forsøg på at nå over grænsen. Der affyredes 10-12 skud mod ham.

Det siges, at vagtposter, som belønning for at skyde en russer i flugten, får udbetalt 50 mark og får tilstået 14 dages orlov samt forfremmes til den nærmeste højere grad.

Telefontrådene skåret over.

Syd for Frederikshøj har de tyske vagter for nogle dage siden overskåret de telefontråde, der stod i forbindelse med de danske linjer, skønt telefonsamkvemmet, som bekendt, har været afbrudt siden krigens begyndelse.

Hvad øjet ikke ser –

Generalkommandoen i Altona har forbudt indførsel fra udlandet af modeblade, modetegninger og mode-lignende fagblade.

Også beklædningskort.

For at få forrådene af klædningsstykker til at slå til vil der i den nærmeste tid blive udstedt såkaldte beklædningskort, og for herrebeklædningsbranchen falder samtlige børne- og ynglingebeklædningsstykker ind herunder.

For herreklæder er kun de dyrere dragter og overfrakker frigivne. Der er sat en grænse af 60 mark for klædninger og 75 mark for overfrakker.

Alle klædninger af lufter, lærred og vadmel samt erhvervsdragter kan kun fås mod kort. Hvem der skal udstede disse kort, er man endnu ikke enig om; man ved endnu ikke, om handleskamrene eller andre slige indberetninger vil komme i betragtning ved dette spørgsmål.

Man ved heller ikke endnu, hvor mange klædningsstykker enhver kan få tildelt.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Jørgen Jakobsen fra Ormstoft ved Sønderborg er faldet i søslaget den 31. maj, 25 år gl.

Andreas Hansen fra Stevning på Als er den 23. maj faldet i Frankrig, 31 år gl.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Amandus Nielsen fra Haderslev, Jørgen Lassen fra Allerup, Karl Dose fra Haderslev, Heinrich Rasmussen fra Åbenrå, Hans Lorenzen fra Genner, Mads Due fra Stagelund (?) [sic!] ved Ribe, Søren Schwarts fra Skodsbøl, Karl Branderup fra Agerskov og Christian Andersen 1. fra Blans er faldet.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Jes Jørgen Nissen fra Bjolderup er død af sygdom og at Jørgen Henningsen fra Lintrup er død af sine sår.

Gård- og teglværksejer Peter Tychsen af Nybøl i Sundeved er faldet på vestfronten den 28. maj. Han efterlader hustru og fire små børn.

31. maj 1916. Grænsetrafik og faldne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Den lille grænsetrafik.

Personer, der i udøvelse af deres kald ofte må overskride grænsen, kan få udstedt et varigt rejsebevis, som berettiger til gentagen overskridelse af grænsen på et bestemt bevogtningssted. Det kan tilbagekaldes til enhver tid. Personer, som bor i udlandet, skal have beviset hos politiet på deres arbejdssted eller rejsemål. Disse kort gælder for 3 måneder, for værnepligtige ikke længere, end de er satte tilbage.

Gå ikke over grænsen uden pas.

Et par unge piger i egnen nord for Rødding, tæt ved Kongeåen, der for en tid siden havde været et smut ovre på den anden side af grænsen ved en vagthavende soldats velvillige hjælp, kunne ikke holde tæt med deres natlige udflugt, men fortalte om den til andre. Det kom også en anden soldat for øre, der meldte sagen til sine foresatte. Dette havde til følge, meddeler ”Dannevirke”, at begge de unge piger førtes som arrestanter til Flensborg, mens den hjælpsomme soldat fik 14 dages streng arrest for pligtforsømmelse.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Fru Sophie Jacobsen, enke efter afd. Gæstgiver Bladt-Jacobsen i Sønderborg, har modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er faldet den 23. maj, 20 år gl.

Christian Hansen fra Sjellerup er faldet.

Fisker Heinrich Wolff fra Skelde ved Broager, der for et års tid siden faldt i russisk fangenskab, er afgået ved døden i en herværende fangelejr. Han efterlader hustru og flere børn.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Bonde fra Svenstrup, der hidtil har været meldt savnet, er død i fangenskab.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Jacobsen fra Branderup, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Gårdbestyrer Deichmann på Årø har fået meddelelse om, at hans yngste søn Max er faldet i krigen.

Ligeledes har gårdejer Nis Nissen i Sverdrup fået meddelelse om, at hans søn Marius er faldet.

Skomager Detlefsens enke i Toftlund har modtaget budskab om, at hendes søn Anders er faldet den 18. maj.

13. maj 1916. Grænsepassage og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Det tysk-danske grænsedistrikt,

Der efter forordningen af 28. december 1914 omfattede landområdet mellem grænsen og banelinjen Højer – Tønder – Flensborg samt Mørvig er ved den nye forordning af 3. maj blevet udvidet til egnen mellem grænsen og banelinjen Flensborg – Nibøl – Dagebøl tillige med trafikken på denne side og den sydfor den dér liggende del af Tønder kreds, samt kommunerne Hanved, Timmersig, Valsbøl, Skovlund, Nibøl og Dagebøl.

Byen Flensborg, Marinestationen Mørvig, Harreslev og Klusris kommer ikke ind under ordren.

I øvrigt gælder, som meddelt, for grænsedistriktet alle de tidligere bestemmelser om legitimationsbeviser fra politiet.

Om pas for hjemløse og om den mindre grænsetrafik –

Offentliggøres under 3. maj 1916 af den kommanderende general i Altona en forordning, der findes i ”Haderslev kredsblad” for den 11. maj 1916 og hvori det hedder blandt andet:

En i indlandet værende ikkerigsundersåt behøver til en rejse i udlandet et pas eller, når det ikke er muligt at skaffe et sådant, en legimitation (rejselegitimation), der beretter særlig til udrejse eller grænseoverskridelse (ud- og indrejse).

Rejselegitimationer skal der, bortset fra tilfældet i §3, andrages om for hver rejse hos den bestemmende politimyndighed, udstedes ad denne, efter at ansøgerens umistænkelighed er prøvet og derefter indsendes til fuldførelse af det stedfortrædende generalkommando for 9. armékorps.

Ansøgeren skal fremlægge bevis for sit statsundersåtsforhold eller sin hjemløshed og i det enkelte uangribelig troværdig forklare anledning og formål for sin rejse. Den almindelige opgivelse til forretningsformål er ikke tilstrækkelig.

Før en rejselegitimation udstedes til en hjemløs, skal hans militærforhold prøves; i denne rejselegitimation skal optages, at det bestemmende distriktskommando ingen betænkelighed har ved den påtænkte rejse.

Når rejselegitimationen udleveres til ansøgeren, skal hans indenlandslegitimation fratages ham. Efter tilbagekomsten til indenlandsopholdsstedet skal ved anmeldelsen til politiet ombyttes med indenlandslegitimationen.

Om den mindre grænsesamfærdsel hedder det i §3:

Personer, som ofte må overskride grænsen for at udøve deres gerning eller lignende, kan på samme måde som foreskrevet i §2, afsnit 2, så til enhver tid genkaldelige vedvarende kort (”Dauer-Reise-Aussweis”), som giver ret til gentagne grænseoverskridelser over et bestemt grænseovergangssted (den mindre grænsesamfærdsel). Bestemmende fort personer, der bor i udlandet, er arbejdsstedets eller rejsemålets politimyndighed.

Vedvarende kort gælder for tre måneder, for værnepligtige med kortere tilbagestillingstid kun for den tid, de er skikkede tilbage.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Godske Schmidt og hustru i Haderslev modtog i tirsdags budskab om, at deres søn Jørgen er faldet 19. april, 20½ år gl.

Skomager Dose og hustru i Flensborg, har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Karl er faldet, 20 år gl.

Kristian Kersten af Tønder og Christian Clausen af Sundsmark er blandt de faldne.

Anton Brandt af Lavrup er hårdt såret.

12. maj 1916. Udmærkede retter af krager, stære og spurve

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Udmærkede retter af krager, stære og spurve.

Det prøjsiske landbrugsministerium har udstedt en anordning. Hvori det gør opmærksom på de unge krager og anordner, at de skal skydes. Kragerne giver en absolut velsmagende kødret, som endog skattes meget af kendere.

Den tilskyndelse, der er given fra flere sider, at benytte også stære til folkeernæringen i større omfang, kan ministeren ikke gå med til, da den vinding af kød, der opnås derved ikke står i noget rimeligt forhold til den nytte, stæren gør landbruget.

Der bemærkes imidlertid, at der kan laves en fortrinlig suppe af stære og ligeså af spurve, og at der derfor ikke behøves fedt til deres tilberedelse.

En forordning om samfærdslen i det tysk-danske grænseområde

offentliggøres i en særudgave af kredsbladet for Tønder kreds. Derefter er forordningen af 28. december 1914 B ophæves og en ny udstedt, der i hovedsagen indeholder de samme bestemmelser. Enhver skal have sit pas hos sig, så snart han forlader sit stedlige politidistrikt, sin bopæl eller opholdssted, og man må til enhver tid efter forlangende fremvise det for sikkerhedsorganerne. Politimyndigheden må kun udstede indenlandspas til tyske undersåtter.

9. maj 1916. Rationering og grænsepassage

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Tilladelse til at passere grænsen.

De beboere i Fæsted-Harreby kommune, i Hygum sogn, der, som bekendt, har en mængde både eng og mose på den nordre side af grænsen, har nu gennem landråden fået tilladelse til i sommertiden at passere grænsen frem og tilbage til deres grundstykker.

En distriktscentral til indkøb af levnedsmidler

for Slesvig- Holsten er blevet dannet på overpræsidentens foranledning.

Dens opgave er ifølge ”Hejmdal” i første række at tjene centralindkøbsstedet i Berlin og at sørge for, at provinsen får tildelt en tilsvarende del af levnedsmidler, som dette selskab råder over; men den skal i anden række også have ret til at købe levnedsmidler til provinsen i indlandet og, for så vidt det er tilladt, i udlandet.

Distriktscentralen har fået form af et selskab med begrænset hæftelse, som provinsens by- og landkredse bliver delagtige i efter størrelsen af deres interesse i levnedsmiddelforsyningen. Selskabet har sæde i Kiel; dets kapital udgør 300.000 mark, hvoraf 50.000 mark falder på byen Altona. Overpræsidenten er selskabets formand.

6. april 1916. Krigsenke med 6 små børn og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Dr. Thomsen

I Skærbæk er kommet hjem på orlov i 10 dage.

Gårdejer Eskild Wind fra Gastrupgårde ved Rødding, der siden krigens begyndelse har været indkaldt som underofficer ved landeværnet og har været med i mange hårde kampe, kom i mandags aftes hjem på 3 ugers orlov.

 Over grænsen uden pas!

En ganske ung pige fra Danmark, der i søndags nat ville gå over grænsen uden pas ude i det nordvestlige hjørne af Haderslev kreds, blev taget af den tyske grænsevagt og i mandags ført til Flensborg.

Gårdejer Peter Ryts fra Brændstrup, der deltog i krigen som infanterist, er nylig faldet i Rusland under den sidste tids hårde kampe, hans hustru, der nu står ene tilbage med 6 små børn, modtog i lørdags det tunge budskab ved brev fra sin mands trofaste ven og kammerat, gårdejer Mathias Fisker fra Stenderup ved Rødding. Peter Ryts, der opnåede en alder af næppe 40 år, blev først i juni i fjor indkaldt som ikke uddannet landstormsmand og lå i Bremen. Efter endt uddannelse kom han sidste efterår sammen med flere andre nordslesvigere til Rusland, hvor han i vinter har døjet meget både sult og kulde.

Dette dødsfald vil, skriver ”Hejmdal”, vække sorg og dyb og inderlig medfølelse i hele egnen, hvor Peter Ryts var kendt. Han var en af vore bedste og dygtigste unge mænd og havde mange oprigtige venner. Efter menneskelig forstand kunne han dårligt undværes. Han vil blive dybt og længe savnet af de mange, der holdt af ham. Men allermest vil han blive savnet i sit hjem, af sin hustru, sine børn og sin gamle syge mor, hvem han var en god og kærlig mand, far og søn.

20. marts 1916. 14 sønner og svigersønner ved fronten – og andre nyheder fra Sønderjylland

Senest ændret den 23. juli 2016 16:38

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Bom, pigtråd og grave tværs over landevejen!

Umiddelbart efter krigens begyndelse anbragte den tyske grænsevagt spærringer over adgangsvejene fra Danmark til Nordslesvig, bestående af bomme eller pigtråd. For en månedstid siden anbragte man på grænsen ved Hvidding tværs over landevejen lige op ad bommen et hegn af 11 rader pigtråd, så at det praktisk talt er umuligt at forcere stedet for uvedkommende, når der tillige ar vagt tilstede.

Imidlertid synes disse forholdsregler ikke at være tilstrækkelige, thi i de sidste dage har man umiddelbart op til pigtrådshegnet garvet en ca. 1½ meter dyb og ca. 1½ meter bred grav tværs over chausséen. For alle tilfældes skyld rådes der dog over nogle jernskinner og en del sveller, så der kan laves en bro, hvis det skulde indtræffe, at et køretøj må slippe igennem.

14 sønner og svigersønner med i felten.

Tærskemaskinejer Mølck på Nordstrand har 8 sønner og 6 svigersønner med i felten, og en niende søn er gendarm i Medelby. Alle er endnu hverken blevet syge eller har været sårede.

Et smørslag.

I tirsdags kom det til et formeligt smørslag foran andelsmejeriet i Elmshorn. Tilstrømningen var ifølge ”Elmshorner Zeitung” så stor, at mænd, kvinder og børn stod langt ud på gaden, og trængslen var ubeskrivelig; hatte og tørklæder blev under høje skrig revet af konerne, og flere personer blev ilde tilpas. Det tilkaldte politi lykkedes det atter at få orden i sagerne.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Snedkermester Christen Hansen fra Dybbøl er faldet den 24. februar i Frankrig.

Anton Møller og hustru i Toftlund har fået efterretning om, at deres eneste søn Peter Andersen Møller er faldet den 27. februar, 21 år gl.

En søn af drejermester G. Adolphsen i Storegade i Haderslev, Karl Adolphsen, er den 4. marts vestpå blevet hårdt såret i højre arms albue. Det er så meget strengere for den unge mand, som hans venstre arm i forvejen er noget stiv. Han ligger ifølge ”Dannevirke” nu i et feltlazaret.

Landmand Hans. J. Schmidt fra Birkelev ved Brøns, en søn af gæstgiver H.P. Schmidt i Roager, er i Frankrig blevet såret i venstre ben.

Niels Hansen fra Ris og Magnus Held fra Haderslev er hårdt såret, Peter Oster fra Vester Lindet, tidligere savnet, opføres nu som såret.

Mads Schmidt fra Bæk, tidligere savnet, er i fangenskab.

Karl Lüdeking fra Kolstrup (kredsen er ikke anført), tidligere savnet, er i fangenskab.

Hans Festersen fra Vollerup savnes.

16. marts 1916. Kvinde får bøde for at ligge med en krigsfange – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Kirken og krigen.

Konsistoriet i Kiel har til sogneforbund, menigheder og andre kirkelige korporationer samt de under kirkeligt tilsyn stående stiftelser, anstalter og foreninger sendt opfordring om at tage del i tegningen af det fjerde krigslån. Det bemærkes, oplyser ”Hejmdal”, at der ingen betænkeligheder foreligger mod at bebyrde kirkelige ejendomme i den hensigt for de rejste lån at tegne krigslån.

Desuden anmodes præsterne om at virke hen overalt, hvor der ikke kan tegnes større lån, at søge tilvejebragt mindre bidrag.

Afgift ved opkøb af kvæg.

Formanden for bestyrelsen af den slesvig-holstenske kvæghandelsforening, landråd Dr. Scheiff, bekendtgør, at foreningen af medlemmerne for ethvert efter vedtægternes bestemmelser underkastes opkøb af kvæg i provinsen Slesvig-Holsten vil opkræve en afgift på 1/10 % af regningsbeløbet.

Mangel på smede.

Krigen har medført en betydelig mangel på håndværkere på landet, da de fleste yngre mænd er indkaldte til hæren. Navnlig savnes ifølge ”Hejmdal” smede og hjulmagere, der vel nok er dem, landbruget mindst kan undvære, navnlig nu i forårs- og sommertiden.

Ingen kaffeselskaber mere!

Fra officiel side opfordres til i krigstiden at standse alt gæsteri, især også kvindernes kaffe- og teselskaber.

Kvæget.

”Flensborg Avis ” meddeler:

”Store kvægtransporter er siden den 23. februar igen blevet befordrede fra statsbanegården ud til søkarantænen ved Flensborg, som på grund af forholdene i lang tid har måttet ligge stille. Kvæget, der kommer hertil nordfra, sendes efter noget ophold videre til fronten; hvert tog ledsages af en underofficer og 20 mand. Alene i sidste uge er der kommet henved 3000 stykker kvæg gennem Flensborg. Blandt de fordele, byen har af disse kvægtransporter, er den, at der daglig bliver henved 1000 liter mælk i byen”.

En bøde.

”Flensborg Avis” meddeler fra landsretten i Flensborg:

For overtrædelse af belejringsloven var konen Magdalene Gregersen, født Nissen, af Høgelfeldt ved Brecklum anklaget. Hendes mand var faldet i april 1915. Hun havde slet ingen hjælp på gården, der ligger ensomt, og fik så en belgisk krigsfange til hjælp.

Med ham havde hun levet sammen. Hun hævdede, at han havde lovet at gifte sig med hende. Konen er 29, fangen 23 år.

Statsadvokaten androg på 3 måneders fængsel. Retten tilkendte den anklagede formildende omstændigheder og idømte hende en pengebøde på 100 mark.

For hjælp til faneflugt.

Ved landsretten i Flensborg forhandledes i tirsdags en sag mod tjenestekarl Karl Nicolajsen af Rådager. Den anklagede er født den 20. januar 1898. Den 20. januar i år havde han efter aftale hjulpet to værnepligtige med at flygte, nemlig en hjemløs Jensen, som havde været soldat, men var sendt hjem igen, og en Christensen. Flugten udførtes på den måde, at man kørte over grænsen med en vogn, som om man ville hente roer. Under halmen i bunden af vognen lå Jensen skjult, mens Christensen var kusk. Den anklagede kørte så alene tilbage. Han tilstod grædende alt, og undskyldte sig med, at en af de flygtede havde sagt, at der ingen straf var for en sådan handling. Den anklagedes far, som var til stede, oplyste, at anklagede i begyndelsen af krigen havde villet melde sig frivilligt.

Statsadvokaten androg på 8 mdrs. Fængsel.

Retten idømte den anklagede 4 mdrs. Fængsel, idet den ifølge ”Flensborg Avis” tog hensyn til, at han var mindreårig, da han udførte handlingen, og at det var sandt, at han havde villet melde sig frivilligt, da krigen begyndte, så han ikke havde handlet af tyskfjendtlig sindelag.

Læderpriserne.

I går, den 15. marts, trådte en ny bekendtgørelse vedrørende højestepriser og beslaglæggelse af læder i kraft i stedet for den hidtilværende bekendtgørelse om højestepriser for læder af 1. december 1915; derved nedsættes de hidtil gældende grundpriser betydeligt for et helt antal sorters vedkommende.

 Kamp om smørret.

Smørret er der stort begær efter i Haderslev. Foran det udsalgssted, som Mastrup mejeri har åbnet hver mandag og torsdag eftermiddag på Jomfrustien, samledes ifølge ”Dannevirke” forleden eftermiddag ved tretiden så mange købelystne, at gaden udenfor var propfuld, og man måtte låse døren for at få ro til at betjene dem, der var sluppet ind. Men når døren så igen blev åbnet, opstod der en kamp mellem dem. Der skulle ud, og dem, der ville se at slippe først ind.

Da trængslen blev ligefrem livsfarlig for dem, som havde færrest kræfter, blev der sendt bud til politikontoret, og to betjente kom for at ordne adgangen til at få den begærede vare.

Hvem der var med i trængslen bringer hårrejsende beskrivelser af de scener, der forefaldt. Kvinder hvinede, og småbørn, som mødre havde med, skreg.

Der fortælles også pudsige scener fra al bedrøveligheden. Blandt dem, der stod udenfor og søgte at komme ind, var der også en temmelig svær dame. Da en militærklædt mand kom ud med to pund, begyndte man at gøre ophævelser herover, og den svære dame var nok en af dem, der var mest højrøstet. Soldaten gav imidlertid svar på tiltale og sagde til den svære dame: ”De skulle overhovedet slet ikke have noget, De kunne gå hjem og tære af Deres eget fedt”.

For fremtiden vil enhver kunde kun få ét pund smør, som i forvejen er afvejet; det nytter ikke at sige, at man skal have med til naboer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Landmand Chr. Frisk og hustru i Branderup modtog i lørdags efterretning om, at deres søn er faldet ved Verdun. De har allerede mistet en søn i krigen og har endnu en søn mere ved hæren.

Chr. M. Frandsen og hustru i Friskmark ved Gram har modtaget efterretning om, at deres søn Boy er faldet den 24. februar, 24 år gammel.

Snedker Jens Wismar fra Klostret i Haderslev er den 28. februar blevet såret.

Den eneste søn af gårdejer Lausen i Ringtved, der har været savnet siden de første kampe i Belgien og Nordfrankrig, befinder sig i fransk fangenskab, sandsynligvis i kolonierne.

16. marts 1916. Udsmugling af Levnedsmidler fra Danmark

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Gensyn i Felten.
Brødrene Mads og Nis Lildholdt fra Nørby ved Løjtkirkeby har uventet truffet hinanden nede i Elsas ved Hartmannsweilerkopf.

Dekorerede.
Peter Faborg, en Søn af Kaadner Ebbe Faborg i Løjtkirkeby, der siden Efteraaret 1914 har været med ved Vestfronten, og Asmus Iversen, Søn af Landmand Chr. Iversen i Tumbøl ved Felsted, der har været med i Kampen i Champagne og for Tiden ligger paa et Feltlasaret, har faaet tildelt Jernkorset.

Dagens Nyheder.

Udsmuglingen af Levnedsmidler fra Danmark.

Toldvæsnet i Gedser har i lang Tid kæmpet mod det Uvæsen, at Rejsende, som var paa Vej til Tyskland, forsøgte at udsmugle smaa Pakker med Levnedsmidler.

Til at begynde med nøjedes man med at konfiskere Pakkerne, men da Uvæsenet i den sidste Maanedstid har grebet om sig i følelig Grad, er man paa Foranledning af Statspolitiet gaaet over til at anvende en mere haardhændet Fremgangsmaade overfor disse Smuglerier, saaledes at de rejsende, der nu gribes, bliver idømt Bøder paa 50-100 Kroner.

De første Dage, denne Ordning virkede, var det et stort Antal Rejsende, der maatte vedtage Bøderne, men Rygtet om den nye Forholdsregel har hurtigt bredt sig, og der spores nu en kendelig Aftagen i Smuglerierne.

Fra Provinsen.

Kødkort. Efter hvad “Kølnische Zeitung” erfarer paa velunderrettet Sted, er Indførelsen af Kødkort umiddelbart forestaaende.

Smør paa Brødkort. (Dv.) I Haderslev kan der hver Torsdag Eftermiddag fra Kl. 2½ faas Smør i Butikken Jomfrustien Nr. 3, men kun naar man fremviser Brødkort. Paa 4 Brødkort faas 1 Pund Smør; det vil altså vel sige, at hver person kun maa bruge et Fjerdingpund Smør ugentligt.
Denne Ordning gælder ikke de øvrige Forhandlere af Smør i Haderslev, for saa vidt de har Smør til Salg, og det kan det vel ofte knibe med.

9. marts 1916. Krigsfanger, grænsebevogtning og andet nyt syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Feltpostpakkerne mod øst

kan i fremtiden ventes at ville gå hurtigere og regelmæssigere, meddeler ”Hejmdal”. Fra sidst i november har der hver dag kørt et særligt posttog fra Berlin til Königsberg; men det kunne langtfra medføre alle de små feltpostpakker. Fra 15. marts i år skal der køre to posttog om dagen på nævnte rute.

Befolkningen og krigsfangerne.

I en ekstraudgave af ”Haderslev Kredsblad” for den 6. marts 1916 findes en bekendtgørelse om civilbefolkningens samkvem med krigsfangerne, udstedt af den kommanderende general i Altona, hvori det hedder:

1) Efter at der i forskellige steder i korpsdistriktet er anbragt krigsfanger, forbydes det befolkningen:

  1. a) at tale eller på nogen som helst måde at omgås med krigsfanger, såfremt det ikke er nødvendigt som følge af fangernes arbejdssysselsættelse og ikke udtrykkelig er tilladt af den militære vagtmand eller arbejdsgiveren, det er kommuneforstanderen i kommunen.

b)at skaffe alkoholske drikkevarer til nydelse af krigsfangerne.

  1. c) at give krigsfangerne fyrtøj, knive, skarpt værktøj eller våben.
  • 2) overtrædelse straffes i medfør af paragraf 9 i loven om belejringstilstanden af 4. juni 1851 med fængsel indtil et år.

Gå ikke over grænsen uden pas!

Et par unge piger, en gårdmandsdatter og en tjenestepige ude i det nordvestlige hjørne af Haderslev kreds, der havde været i Danmark uden pas, blev søndag nat, da de var i færd med at vende tilbage, fanget af grænsevagten, der førte dem til baglokalet. Derfra blev de ifølge ”Dannevirke” transporteret videre til Flensborg. Tjenestepigen havde nok været nord for grænsen for at besøge sin kæreste, og gårdmandsdatteren har en søster gift i Danmark lige tæt ved grænsen.

Smørkort.

Den bestemmende kommission har besluttet for Sønderborg bys vedkommende at indføre smørkort.

70 år.

Fhv. gårdejer Mathias Ruddeck i Hajstrup kan mandag den 13. marts fejre sin 70 års fødselsdag. Fire af hans seks sønner ligger soldat, og to af disse er i russisk fangenskab.

7. marts 1916. Rationering og erstatningsmad

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

En stor fallit.

Amtsretten i Haderslev bekendtgør den 1. marts, at ”Haderslev Kødvarefabrik i likvidation i Haderslev den 1. marts er erklæret fallit. Forvalter i boet er kancelliråd Christiansen i Haderslev.

Som bekendt har dette foretagende slugt en mængde penge, og kødvarefabrikkens ulemper gennem mange år har også bl.a. været skyld i, at aktieselskabet Privatbanken i Haderslev har måttet likvidere.

Haderslev Fjord.

”Skibe, der sejler ind eller ud af Haderslev Fjord, skal nøjagtig gennemsøges af folk af Luftværnskompagniet. – Disse udsteder bevis for, at undersøgelsen har fundet sted. Skibe, der uden bevis forsøger at komme ud af fjorden, vil blive forhindret i at sejle videre”.

Bygmel.

Landråden i Haderslev meddeler under 3. marts 1916, at bygmel kun må afgives mod brødkort.

Kartoflerne skal afgives.

I ”Haderslev Kredsblad” for den 4. marts 1916 findes følgende anordninger, udstedte af regeringen i Berlin den 26. februar 1916:

Enhver kartoffelavler har på forlangende at afgive alle forråd, som ikke er nødvendige for at føre hans bedrift videre til næste høst. Såfremt der foretages tvangstægt, skal man, såfremt behovet ikke er ringere, lade ham beholde:

1) For hver af hans pårørende i hans bedrift, tyendet indbefattet, samt de der er berettiget til at få naturalydelse, især aftægtsfolk og arbejdere, for så vidt de i medfør af deres berettigelse eller som løn kan gøre krav på kartofler, pr. hoved og dag 1½ pund til 15. august 1916.

2) De uundværlige læggekartofler til højst 20 dobbeltcentner pr. hektar af den kartoffeljord, som var dyrket i høståret 1915, for så vidt anvendelsen af læggeformålet er sikret. Desuden skal i tilfælde af tvangstægt kartoffelavleren beholde de uundværlige forråd, han behøver til sine kreaturer til den 31.maj 1916.

Bestemmelsen er trådt i kraft.

Ved overdragelse af ejendomsretten og opfordringen til at sælge må der bestemmes over kartoffelavlerens hele kartoffelavl.

Stærke ægspisere.

I en beværtning i Haderslev holdt (efter hvad én af deltagerne selv har fortalt til en indsender i ”Dannevirke”) en aften for en 8 dages tid siden 4 damer og 2 herrer et lille intimt gilde. – Ved denne lejlighed fortærede de 6 personer indtil om morgenen kl. 5 90 (halvfemsindstyve) æg med dertil hørende drikkevarer. At sligt kan finde sted i indeværende alvorlige tid, er vel et bevis for, at det endnu ikke kniber, i det mindste kneb det ikke for de 6 festdeltagere.

23. februar 1916. Smugleri!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En tysk soldat som smugler.

Han cyklede civil over grænsen.

Fra Ødis-Bramdrup meldes til ”Kolding Folkeblad”:

I søndags kom der en person cyklende over grænsen ved Ødis-Bramdrup. De danske vagtposter dernede fattede mistanke til ham, idet de havde set ham samtale med de tyske vagtposter og ganske uhindret fik lov til at passere. Senere på dagen vendte han tilbage over grænsen.

Mandag eftermiddag kom han atter uhindret cyklende over grænsen. Han henvendte sig i Brugsforeningen, hvor han ville købe fedt og margarine. Man fandt dette mistænkeligt, og vagtposten anholdt ham derfor.

Det viste sig, at det var en tysk soldat, en hamborger, som havde klædt sig i civil. I lommen havde han sine tyske militærpapirer. – Manden undskyldte sig med, at han var herovre for at søge plads. Han blev tirsdag morgen med 7-toget transporteret til arresten i Kolding, hvor han n vil blive nærmere afhørt.

14. februar 1916. Torpedobåde, pas og censur

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Der flagedes

i fredags eftermiddags i Haderslev i anledning af meddelelsen om ”tyske torpedobådes sejr i Vesterhavet over flere engelske krydsere”, meddeler ”Dannevirke”.

Husk passet!

Fra Berlin mindes der ifølge ”Hejmdal” atter om, at også enhver tysk rigsundersåt bør være i besiddelse af en legimitation (”Ausweis”), når han rejser i grænseområdet i Nordslesvig, mellem den danske grænse og linjen Højer Sluse, Tønder, Tinglev, Padborg, Flensborg.

Der må ikke skrives eller tales om rustninger, troppe- eller skibsbevægelser.

Guvernøren i Kile offentliggør en bekendtgørelse, hvorefter det på ny indskærpes, at ligesom de mundtlige også de skriftlige meddelelser om rustninger, troppe og skibsbevægelser samt andre militære forholdsregler er forbudte. Ved eftersyn i brevsendinger vil det blive kontrolleret, om anordningen følges. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 13. februar.