Tag-arkiv: faldne

24. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: måske er alt håb ikke ude…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tøjet kunne ikke sendes, da englænderne beholdt valpladsen

I den sidste tabsliste, som vi bragte forleden, var anført, at gaardejer Jesper Skovs søn, Bille Skov, fra Raadager Mark [Roager Mark] i nærheden af grænsen, var falden i kampene ved Somme. Den første meddelelse fra fronten til forældrene gik ogsaa ud paa, at han var falden, men senere meddeltes, at man ikke kunde sende hans tøj, da englænderne efter slaget beholdt valpladsen. Efter dette syntes alt haab om, at han maaske er i live og i engelsk fangenskab ikke helt udelukket. Fejltagelser af den art har før fundet sted.

Udvisning

Jernstøberiejer Peter Gade i Sønderborg er bleven udvist af det prøjsiske statsomraade.

Tyfus – kun en krigsfange tilbage

Gaardejer Bertram Poulsen i Øster Løgum, hans hustru, deres søn, og deres tjenestepige er for tiden syge af tyfus. De er ifølge Hejmdal alle fire bleven indlagte paa kredssygehuset i Aabenraa. Hjemme paa gaarden er kun en russisk krigsfange bleven tilbage.

Krigens haardhed

Handelsmand Nis Jensen i Neder Jerstal, der har været indkaldt siden krigens begyndelse og næsten hele tiden har ligget ved Vestfronten, kom hjem paa orlov for 10 dage siden. Faa dage efter hans hjemkomst blev hans hustru ifølge Hejmdal syg af en ondartet mavesygdom, som i løbet af et par dag lagde hende i graven. Manden skal om et par dage forlade sine 5 smaa børn for at vende tilbage til hæren.

Faldne

Landstormsmand Peter Thomsen af Ellund er falden, 41 aar gl. Han efterlader hustru og 4 børn.

Hjulmand og sparekassebestyrer Johan Rølck er falden ved Somme. Han er den 14., som er falden fra Kliplev kommune.

Efter 22 maaneders forløb har fru Marie Albrechtsen i Borup nu faaet vished for, at hendes mand Klaus Albrechtsen er død i fangenskab den 26. september 1914, 30 aar gl. Han efterlader hustru og 2 smaa drenge.

Mathias Hansen af Sønder Hostrup er falden ved Verdun den 11. juli, 37 aar gl. Han efterlader en sørgende moder.

Anton Holt [?] fra Bredebro er den 11. juli falden paa Østfronten, 38 aar gl.

Anton Hansen fra Vinum er falden.

Malermester Bernhard Kier fra Haderslev er falden den 16. juli og bogholder Niels Winge, søn af fisker Mathias Winge i Haderslev er falden den 13. juli.

Thomas Hansen fra Broager er falden; han blev 24 aar gl.

Den 4. juli faldt paa Vestfronten Hans J. Damm fra Bovrup i en alder af 34 aar.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Lund 4. fra Skudstrup, Andreas J. Hansen fra Arnitlund og Jakob Hansen fra Fjelby i Sønderborg amt er faldne.

Landstormsmand Math. Bruun fra Jaruplund døde den 15. juli af haard sygdom paa et feltlazaret, 38 aar gl. Han efterlader hustru og 2 børn.

 Saarede

Maler Marius Bahrt er ved Verdun bleven haardt saaret og ligger paa lazaret i Küstrin. 5 sønner af Bahrt deltager i denne tid i kampene paa de forskellige krigsskuepladser.

Malermester Jes Petersen fra Hokkerup er blevet saaret i slaget ved Somme.

3 mænd fra Bjolderup sogn H. Clausen, Bolderslev, Paulsen fra Smedager og Rettig fra Bolderslev er bleven saarede den 12. juli ved Somme.

Malersvend Lorenzen, som før krigen arbejdede hos maler Tønder i Aabenraa, er bleven haardt saaret ved Luck.

Arbejdsmand Jens Laumand fra Øsby er bleven haardt saaret.

Savnede

Gaardejer P. S. Rosenberg fra Nørre Bollum savnes.

 

22. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Hjempermitteret

Senest ændret den 29. juli 2016 10:07

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hjempermitteret

Gaardejer Jørgen Festersen fra Højbjerg ved Tumbøl i Felsted sogn, der har gjort tjeneste ved en armerings-bataillon paa Vestfronten, er foreløbig bleven afskediget af militærtjenesten for at bestyre sin gaard.

Faldne

Vognmand Brink og hustru i Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Andreas er falden paa den vestlige krigsskueplads. Det er den anden søn, de har mistet i krigen.

Jørgen Ebsen i Nybøl i Sundeved er falden i Champagne. Ebsen var midt i tyverne.

Chr. Fogt fra Frederikshof ved Fynshav paa Als er den 12. juli falden. Han efterlader hustru og 4 børn samt sine gamle forældre.

Skrædder Andersen og hustru i Vester Linnet har modtaget meddelelse om, at deres søn Laurits er falden ved Vestfronten, 20 aar gl.

Hans P. Boysens enke i Højrup ved Arnum har modtaget budskab om, at hendes ældste søn,  gaardejer Johannes Boysen er død, ca. 27 aar gl. Den 10. december faldt en broder til den forulykkede i Vogeserne; han var 2 aar yngre.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Mads Christensen fra Skodborg er falden.

Mathias Kjær fra Københoved ved Skodborg er død paa feltlazaret 109 i Frankrig.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Marius Bahrt fra Aabenraa og Lauritz Paulsen fra Skodborg er haardt saarede.

Jørgen jensen fra Nørre Vilstrup opføres som saaret. 

Savnede

Jørgen Christiansen Beck fra Junkershof ved Ullerup savnes.

Gaardejer Carl Bang og hustru i Hønning ved Arrild modtog i forgaars meddelelse om, at deres søn Jens er savnet. Carl Bang har tre sønner med i krigen.

 

 

21. juli 1916. Elleve sønner og svigersønner med i krigen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Haardt med

Rentier H. P. Kruse  i Over Jerstal og hans hustru, der har været gift før og har børn af første ægteskab, har ifølge Dannevirke ikke færre end 11 sønner og svigersønner med i krigen. Kruse har nemlig 3 sønner og 4 svigersønner, deraf er en svigersøn faldet for et år siden, og en ligger saaret i et lazaret. Af hans hustrus 4 sønner er 1 død i russisk fangenskab. Han blev taget til fange i oktober i fjor og aldrig ladet høre fra sig; men gennem Røde Kors har de faaet at vide, at han er død i fangenskab den 15. januar. Den femte juli er konens yngste søn, Jens Haulrich, falden.

Faldne

Carl Christensen, søn af enke Karoline Christensen i Starup, er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Karl Gundesen fra Styding og Wilhelm Krebs fra Haderslev er falden.

Landmand Sønnich Sønnichsen fra Røllum Skov ved Ensted er død i russisk fangenskab.

Maskinist-matros C.H. Ebsen fra Sønderborg og krigslods Massbøll fra Aabenraa er efter al sandsynlighed er omkommen. 

Saarede

Nis Nissen, søn af kommuneforstander Nissen i Brandsbøl, er saaret.

Gartner Sohl i Haderslev er bleven saaret og ført til et lazaret i Aachen. Han og otte kammerater laa i en dækning, der af et granatskud blev begravet under en jordmasse; de kunne ikke komme ud enkeltvis; men ved forenede anstrengelser lykkedes det dem at hæve dækningens loft, saa de kunde slippe ud.

Christian Iversen 2. fra Skodsbøl er bleven saaret den 7. oktober 1914.

Lærer Th. Jensen, en søn af postmedhjælper Math. Jensen, ligger paa et lazaret i Nordfrankrig.

Ejeren af Skovgaard kro ved Gramby Nis Schmidt er angreben af en mavesygdom og indlagt paa et lazaret.

 

I fangenskab

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Andresen fra Broager? er i fangenskab. Endvidere at Th. Lorenzen fra Skodsbøl er i fangenskab.

 

Savnede

Gaardejer Peter Thygesen paa Skallebækhave ved Haderslev savnes.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at matros Arthur Christensen fra Beck? i Aabenraa amt er savnet.

 

 

20. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: “Fedtfanger” og fædrelandets modstandskraft

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fedt af spilde- og skyllevand

I en officiel meddelelse til bladene hedder det bl.a.: Hvem der vil bidrage til at lindre fedtnøden og dermed opfylde en fædrelandsk pligt samt tillige samtidig selv vil have en fordel, kan faa lejlighed dertil ved anskaffelse af en saakaldt fedtfanger(fettfänger), hvori spilde- og skyllevand m.m. opfanges og samles.

Det paa den maade indsamlede fedt betales af “Krigsudvalget for olie og fedt fra dyre- og planteriget” med 40 mark pr. 100 kilogram. Prisen for en fedtfanger (system Bovermann) er 100 mark frit fra værket, saa at omkostningerne særlig for hoteller og gæstgiverier, slagterier og andre industrielle forretninger i forholdsvis kort tid kan dækkes, og efter at anskaffelsesomkostningerne er dækkede, kan man have en daglig indtægt.

Men fremfor alt styrker hvert enkelt, som paa den maade hjælper til med at indvinde fedt, fædrelandets modstandskraft i den os paatvungne økonomiske krig.

Faldne

Gaardejer Jesper Skov og hustru i Roager har modtaget meddelelse om, at deres ældste søn Bille er falden den 6. juli ved Somme, 23 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Marius Nissen fra Sverdrup, Rasmus Petersen fra Torp og Jørgen Skjønnemann fra Stubbom er faldne, at Johan Wonsild fra Haderslev er død af sygdom i Coblens, Friedr. Schmidt fra Ladegaardskov og Peter Søberg fra Løjtkirkeby er død af deres saar.

Peter Sindberg fra Asserballeskov er død af sine saar paa et lazaret i Mühlhausen, 32 aar gl.

Hans Hinrichsen i Sønderborg er dræbt ved en minesprængning, 20 aar gl.

Saarede

Albert Lind fra Løjtkirkeby er bleven saaret i Galizien,

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl er ved Vestfronten bleven saaret temmlig haardt.

Gaardejer Nis Roos paa Brendstrup Mark ved Rødding er bleven haardt saaret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Anders Møller fra Arnum, Niels Boysen fra Ustrup, Jens Jensen fra Hyrup 2., Christian Grohmann fra Skærbæk og Niels Schmidt fra Sverdrup er haardt saarede.

Hans Steger fra Bjergskov i Aabenraa amt opføres som saaret.

Mads Lebek fra Kastrup er let saaret og savnet.

19. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Opgørelse af den tyske fåreklipning

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Beslaglægning og optælling af uld

I gaar, den 18. juli, er der udstedt en ny bekendtgørelse om beslaglæggelse og opgørelse af den tyske fåreklipning og ulden i de tyske garverier. Hele uldudbyttet af den tyske fåreklipning beslaglægges og al uld i de tyske garverier(ogsaa ulden paa udenlandske huder), ligemeget om uldene er paa faarene, befinder sig hos faareholderen eller er paa andre steder. Trods beslaglæggelsen er det tilladt at klippe faarene, saafremt det ikke sker tidligere end de foregaaende aar. Ligeledes maa ulden indleveres til vaskning, og selve vaskningen er ogsaa tilladt, saafremt indleveringen til vaskningen sker inden 12 uger efter klipningen. Det er kun tilladt at indlevere ulden til vaskning i fire uldkæmmerier.

 

Faldne

Gæstgiver Mathias Hansen fra Sønder Hostrup ved Aabenraa er den 11. juli falden ved Verdun.

Gæstgiver Petersen og hustru i Bøgely ved Sandbjerg har faaet meddelelse om, at deres yngste søn, Arthur, er falden ved Verdun.  Petersen har tidligere mistet en søn, der tjente i marinen.

Jørgen Fredriksen, søn af lærer Frederiksen i Snogbæk i Sundeved er falden.

Peter Thomsen fra Gammelgaard ved Augustenborg er falden, 29 aar gl. Han efterlader enke og 2 smaa børn.

Nis Lund, søn af R. Lund i Haderslev, er falden, 22,5 aar gl. 

Mads Christensen, søn af Ch. Christensen i Skodborgskov, er falden, 30 aar gl.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Hansen fra Blans og løjtnant Julius Dannappel fra Sønderborg er haardt saarede.

Tjenestekarl Karl Mortensen fra Kolstrup ved Aabenraa er for en uges tid siden kommen paa et lazaret lidende af gasforgiftning.

I fangenskab

I russisk fangenskab er Klaus Loss fra Blans, høker Ravn fra Ullerup og Hans Iversen, søn af afdøde gaardejer Chr. Iversen i Blans. 

Savnede

I Galizien savnes: Viggo Hansen fra Ullerup og Peter Petersen Rorn, søn af gæstgiver Rorn.

Handelsmand Jakob Feddersen fra Gramby, der har været med i Frankrig, er savnet. 

18. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Ingen kornmark til grænseskel

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grænsebevogtningen og kornmarkerne

I foraaret blev det forbudt grænseboere at tilsaa deres kornmark nærmere til grænseskellet end til en afstand af 50 meter, og grunden til dette forbud sagdes at være den, at man derved vilde forhindre flygtninge – krigsfanger og desertører – i at skjule sig i kornet og saaledes lettere uset komme over grænsen. Der henligger derfor af kornmarkerne langs grænsen et bælte paa 50 m.s bredde, som er bart hvor end ikke markens ejer maa sætte sin fod, med mindre han har erhvervet en særlig tilladelse dertil eller er under særligt opsyn.

Forfremmelse

Tandlæge Ewald fra Sønderborg, svigersøn af gaardejer Dall i Skodsborg, der har virket som tandlæge i et lazaret for kæbesaarede i Baden i 1,5 aar,  er ifølge Flensborg Avis bleven forfremmet til krigstandlæge og har faaet ledelsen af en tandklinik i en stor troppeøvelseslejr og fangelejr i Sydtyskland.

Faldne

Landmand Chr. Klausen paa Lunderup Mark ved Rødekro er død i russisk fangenskab d. 15. januar. Han efterlader hustru og 4 børn.

Gaardejer Mathias Bruhn fra Hovslund mark i Øster-Løgum sogn er falden paa Vestfronten, godt 30 aar gl.

Ludvig Dehn, Haderslev, er den 7. juli falden, 20 aar gl.

Enke Hænisch i Aabenraa har modtaget budskab om, at hendes eneste søn Oskar er død af sine saar paa lazaret paa Vestfronten.

Jørgen Schønemann, en søn af Jens S. i Spandet, der har været med som krigsfrivillig, er den 20. juni død af haarde saar.

Saarede

Albert Lind fra Løjtkirkeby er saaret under de sidste kampe i Galizien.

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl ved Graasten er alvorligt saaret ved Vestfronten.

Savnede

Niels Fogt fra Avnbøl i Sundeved har været savnet siden den 15. juni i Galizien.

En søn af fhv. farver Hansen i Ullerup er ogsaa forsvunden.

 

17. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Faldne, sårede og savnede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Landmand Peter Duus fra Bredsten er falden. Duus blev indkaldt sidste sommer og kom for et par måneder siden som pioner til fronten; han er der bleven hårdt såret under et stormangreb og er efter ankomsten til et lazaret død, 35 år gl. Det er med vemod og dyb beklagelse, skriver Dybbøl-Posten, at man hører, at han er borte. For en 4 års tid siden kom Duus ovre fra Skodsbøl til Sundeved, hvor han havde et større landbrug i forpagtning, til Kegnæs, hvor han købte sin hustrus fædrehjem. Duus vandt ved sit stille og bramfri væsen mange venner, han viste sig også som ven over for sine naboer i krigstiden, da han selv endnu var hjemme, han efterlader hustru og 6 børn. Sidste år faldt en broder til Duus, landmand Jørgen Duus fra Kobbelholm på Sundeved.

Faldne

Rasmus Petersen fra Broager er den 1. juli falden i Frankrig, 30 år gl. Han efterlader enke og 2 små børn.

Vognmand Jakob Andresen og hustru i Haderslev, har fået meddelelse om at deres søn Andreas er falden, 20 år gl.

Jens Chr. Petersen og hustru i Skrave har modtaget efterretning om, at deres søn Hans Christian er falden den 30. juni, 30 år gl.

Johannes Beck, søn af gårdejer Jørgen Beck i Bovrup Varnæs sogn, er 11. juli død på et lazaret i Münster, 20 år gl.

Hans Jepsen fra Skodsbøl er død på krigslazaret 56.

Jørgen Iversen af Nørre Løgum er falden.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Hansen Møller fra Felstedskov er hårdt såret.

Efter et kort ophold ved den franske front er Adolf Svensson, tidligere redaktør af Dybbøl-Posten, kommen på et lazaret, lidende af blodgang.

Karsten Momsen af Lindholm er hårdt såret.

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl er bleven temmelig alvorligt såret på Vestfronten.

Savnede

Niels Fogt af Avnbøl har været savnet den 15. juni i Galizien

En søn af forhenværende farver Hansen i Ullerup er også forsvunden i de samme dage.

Gårdejer Asmus Duus af Mjøls er meldt som savnet i Rusland.

Jens Jensen af Mastrup er ligeledes savnet.

13. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Hvordan krigen mishandler mennesker

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Cykleringene beslaglægges

I gaar er der udgaaet bekendtgørelse om beslaglæggelse og optælling af alt, hvad der hedder cykleringe baade dæk og slanger. De skal afleveres til dertil indrettede kommunale indsamlingssteder, hvor der vil blive betalt en nærmere af myndighederne fastsat pris for dem. Saafremt de beslaglagte cykleringe ikke er afleverede til indsamlingsstederne senest den 15. september d. A. vil de blive eksproprierede.

Hvordan krigen mishandler mennesker

Jørgen Petersen fra Avnbøl Vestermark i Sundeved, der i sin tid blev haardt saaret ved Østfronten og kom i russisk fangenskab, er for nogen tid siden som krigsubrugbar blevet udvekslet og kommen tilbage til Tyskland, hvor han nu befinder sig i et lazaret i Hamborg.

Jørgen Petersen har ifølge Hejmdal lidt forfærdeligt, han blev saaret af en granatsplint i underlivet; derved blev blæren revet helt itu og bækkenbenet blev stærkt beskadiget ligesom vistnok ogsaa rygraden blev læderet. De russiske læger gjorde forsøg paa at lede vandet den rigtige vej, men dette er hidtil ikke lykkedes. Den unge Petersen underkastes endnu stadig operationer og lægen har udtalt til hans familie, at de i de første 2-3 aar ikke maa vente at faa et menneske af ham igen.

Faldne

Blikkenslagermester Gimm fra Bolderslev er falden paa den vestlige krigsskueplads. Den faldne efterlader sig enke og 3 smaa børn.

Gaardmand Jakob Lassen og hustru i Tumbøl ved Felsted modtog i fredags meddelelse om, at deres næstældste søn Bendiks er falden paa Vestfronten, 22 aar gl.

Landmand Peter Duus fra Kegnæs er falden paa Vestfronten. Han efterlader enke og 6 børn.

F. Peters og hustru i Christiansfeld har faaet meddelelse om, at deres eneste søn, Konrad, er falden.

Theodor Jensen fra Kastrup ved Gram er falden ved Østfronten. Jensen efterlader sig hustru og flere børn.

Alfred Petersen, en søn af gaardejer P. Petersen fra Kærbølling ved Rejsby, er falden ved Vestfronten.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Lorentzen fra Skodsbøl er død paa et feltlazaret.

Saarede

Christian Møller, en søn af banevogter Møller i Alslev ved Hjordkær, er ved Verdun bleven saaret og ligger nu paa lazaret i Heidelberg.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Frederik Møller 3. fra Brundlund i Haderslev Amt er haardt saaret.

12. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: omgang med krigsfanger

Senest ændret den 1. maj 2017 8:28

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Straf for venlighed mod en russisk fange

For nævningeretten i Læk stod i følge Hejmdal to unge piger fra B., anklagede for usædelig omgang med en russisk krigsfange. Begge nægtede imidlertid at have haft en saadan omgang med russeren; derimod indrømmede de at have vist ham andre tegn paa imødekommenhed. De idømtes hver en uges fængsel.

En mærkelig masse som sukker

Der hersker blandt husmødrene i Haderslev almindelig skuffelse for ikke at benytte et endnu skarpere udtryk over det raa-sukker som de har faaet til 22 pfennig pundet til syltetiden, skriver Dannevirke. Aabner man posen for sukkeret, ser man en masse, der ligner malet halm eller Avner eller hvad det nu er, og hvori man kan skimte nogle smaa sukkerkrystaller, og massen lugter som gammel halm. Det ligner mere dyrefoder end menneskeføde. Man kan ikke forstaa, at Rigssukkerstedet – eller hvad det nu er for et sted – vil sende saadan noget ud til befolkningen. Og skal man rense det, saaledes som opskriften lyder paa sukkerkortets bagside,  vil der vist nok kun blive lidt sukker tilbage. Prisen, man betaler herfor – 22 pfennig – , bliver altsaa dyr nok. 

Faldne

Gaardejer Peter Hansen Petersen og hustru i Torp ved Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Rasmus er falden i Frankrig den 1. juli, 30 aar gl.

Martin Jørgen Jensen fra Toft ved Graasten er falden den 24. juni, 27 aar gl. Han efterlader sig hustru og barn.

Laurits R. Bertelsen fra Arnitlund ved Over Jerstal er den 1. juli falden i sit 32.  aar.  Han efterlader sig enke og en gammel moder.

Degn Palmus og hustru i Tandslet paa Als har modtaget efterretning om, at deres eneste, stud. theol. Heinrich Palmus er falden den 1. juli under et engelsk stormløb.

Rentier Chr. Schrøder i Nørre Vilstrup har faaet meddelelse om, at hans søn er falden den 23. juni.

Landboelsmand Jakob Hansen fra Arnitlund ved Over Jerstal er falden ved vestfronten; han efterlader enke og to smaa børn.

Snedkermester Andreas Hansen fra Over Jerstal er ligeledes falden ved Vestfronten. Han efterlader sig enke og tre smaa børn.

Viktor Gundesen, søn af lærer Gundesen fra Styding ved Hammelev, er den 30. juni falden paa slagmarken, 24 aar gl.

Landmand Bernhard Clausen fra Kastrup i Gram sogn er falden ved Verdun den 28. juni. En af den faldnes kammerater har sendt Clausens hustru meddelelse – I alt er der faldet omkring en  halv snes mænd fra Kastrup.

Gaardejer Jørgen Jørgensen i Knorborg ved Hygum, der som landstormmand deltog i krigen i Frankrig, er falden ved Verdun.

Saarede

I den prøjsiske tabsliste meddeles, at Jes Speggers fra Elstrup er haardt saaret.

Bager Christian Roth i Aabenraa har meddelt sin unge hustru, at han den 4. juli er blevet saaret under et stormløb i Frankrig.

Andreas Ravn fra Løjt Kirkeby, som for omtrent et aars tid siden blev indkaldt som ikke uddannet landstormsmand, er bleven saaret i Rusland.

Peter Jepsen, søn af lærer Jepsen i Over Jerstal, er under kampene ved Vestfronten bleven haardt saaret.

Paul Hansen fra Grønnebæk ved Jels er bleven saaret. Der menes dog, at han er uden for fare.

I den sidste tabsliste meddeles, at Hans Dahl fra Haderslev er haardt saaret.

Christen Karstensen fra Kær ved Sønderborg er bleven saaret den 25. september 1914.

8. juli 1916. Mindst 2.780 faldne nordslesvigere indtil nu

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Siden sidste samlede meddelelse den 22. juni er faldet Hans Hofmann, Johan Rix, Jonny Will (søslaget), og Johs. Michelsen fra Haderslev, Chr. Schirmhoff fra Hoptrup, Ernst Lauersen fra Christiansfeld, August Petersen fra Stepping (søslaget), Roy Nissen og Martin Nissen fra Tørning i Hammelev sogn, Jørgen Kjelemark fra Skrydstrup, Nielsen fra Grønnebæk i Jels, Chr. Andresen, Peter Greisen og Markus Christiansen fra Skodborg, Kristian Simonsen fra Kastrup i Gram(Rusland), og Jørgensen fra Gramby, Magnus fra Aabøl i Tislund, Enevold Birk fra Arnum i Højrup (Verdun), Fredrik Post fra Spandet, Wilhelm Jacobsen fra Skærbæk (søslaget), Martin Petersen fra Østerby i Daler, Peter Woltmann fra Ballum Westerende, Jørgen Iversen fra Løgum Bjerge i Nørre Løgum (Verdun), Peter Petersen fra Aabenraa (søslaget), Marius Jørgensen og Andreas Jensen (Vest) fra Horsbyg i Egvad, Henrik Petersen fra Øster Løgum, Thomas Holm fra Barsmark på Løjt land (Galizien), Andreas Christiansen (Vest), og Jens Hansen Matzen (Serbien) fra Bollerslev i Bjolderup, Chr. Jacobsen fra Torp og Peter Tychsen fra Røllum, begge Ensted sogn, Johan Juhler fra Skovbøl i Felsted (Belgien), Ernst Rodt fra Graasten, Chr. Johansen fra Tyrsbølskov i  Kværs (Verdun), Hans Mathiesen, Peter Hansen Nielsen og Georg Hansen fra Kliplev, Andreas Johansen fra Perbel enten i Kliplev eller i Bjolderup sogn, Anton Petersen og Andreas Møller fra Sønderborg, Otto Tramsen fra Saatrup, Chr. Andresen fra Ullerup, Jørgen Paulsen(søslaget) fra Skodsbøl og Henrik Asmussen fra Mølmark begge Broagerland, Chr. Hansen fra Lebølgaard og Nicolai Lausen fra Tandslet, begge Tandslet sogn, Jakob Hansen fra Stevning i Svenstrup, Broder Hansen og Dr. Phil.  Hansen fra Nordborg, Georg Jensen fra Nyhus i Bov, Nicolaus Lorenzen fra Havrup i Hanved, Peter Hansen Johannsen fra Jardelund i Medelby og Rasmus Svenningsen fra Viborg i kongeriget. da en meddelelse fra Jels siger, at der er falden 28 fra sognet, medens vi kun har noteret 23,  bliver nu mindstetallet for døde 2780.

4. juli 1916. Både faderen og to sønner faldne.

Senest ændret den 13. juli 2016 11:11

Faderen og to sønner faldne

Kort efter krigens udbrud gik pastor Hess fra Adelby ved Flensborg med i krigen som frivillig tillige med sine to sønner. Faderen faldt i følge Dannevirke kort efter, et aars tid efter den ældste søn, og den 27. juni i aar er den yngste søn falden.

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Herse fra Traasbøl er falden.

Frederik Møller fra Brøndlund ved Nustrup er død paa lazaret.

Peter Petersen, en søn af cigarmager Petersen fra Aabenraa, har fundet sin død ved Wiesbadens undergang. Hans fader er indkaldt ved Sanitetsvæsnet.

Arbejdsmand Gotlieb Sayk fra Oksbøl Mark ved Nordborg er falden. Han efterlader sig hustru og fem smaa børn.

Arbejdsmand, Landstormsmand Hans Petersen fra Skærbæk er falden; han var gift og fader til fire smaa børn.

Johan Juhler, søn af gaardejer J. Juhler paa Bøghoved i Felsted sogn, er den 17. juni død paa et feltlazaret i Belgien.  

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Nissen fra Sønder Vilstrup og Marius Schmidt fra Skrydstrup er haardt saarede.

Jørgen Paulsen, tilkommende svigersøn til Hans Thomsen i Sønder Vilstrup, ligger paa et lazaret i Dresden.

Niels Paulsen, søn af enke Paulsen paa Klosteret Haderslev, ligger paa et lazaret i Nürnberg.

Niels Christensen, søn af enke Christensen i Toftlund er kommen paa et lazaret i Mainz. Enke Christensen har to sønner mere med ved hæren.

Faldne 1914-1918 – opdateret liste fra Sønderborg Slot

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har netop lagt en opdateret liste med oplysninger om pt. 6317 faldne og savnede soldater fra 1. verdenskrig med tilknytning til Sønderjylland ud på museets website. Der er udarbejdet en række pdf-filer, hvori listen er sorteret på forskellig vis.
Denne opdaterede liste fra juni 2016 er den 7. liste siden 2012.

Baggrund for projektet:
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Landsarkivet for Sønderjylland (nu: Rigsarkivet, Aabenraa) samt en arbejdsgruppe bestående af frivillige, aktive slægtsforskere gennemgik i 2012 en række kilder for at identificere de faldne og savnede soldater fra 1. verdenskrig.
Dette arbejde resulterede i en liste på 5333 navne, der blev nævnt på mindetavlerne på Den sønderjyske Kirkegård i Braine, Frankrig, i 2013.

Braine mindetavle, juni 2013
Mindetavle opsat 2013 på Den sønderjyske Kirkegård, Braine, Frankrig. Foto: Hanne Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Det fortsatte arbejde:
Arbejdet med listen fortsætter, idet der endnu er frivillige, der gennemgår supplerende kilder og der jævnligt indsendes nye oplysninger af den faldnes pårørende eller lokalhistorisk interesserede.
Arbejdet med kilderne udføres stadig primært af frivillige, mens arbejdet med listen stadig ligger hos Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, der var projektleder for arbejdsgruppen i 2012.

I den seneste version (fra juni 2016) er f.eks. tilføjet en del rettelser samt oplysninger fra ca. halvdelen af de i alt ca. 4000 ansøgninger om efterladterente efter faldne og savnede soldater. Ansøgerne kan være børn, enker og forældre.
Efterladtesagerne i Invalidenævnets Arkiv gennemgås af en lille gruppe frivillige.

Efterladtesagerne findes i Invalidenævnets Arkiv på Rigsarkivet, Aabenraa. Læs evt. mere om sagerne i Sønderjysk Månedsskrift, nr. 3, 2014.

Spørgsmål ang. listen samt oplysninger om fejl, supplerende oplysninger og lignende sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Vær opmærksom på, at tomme felter betyder at personen pt. ikke er fundet i den pågældende kilde. Læs også gerne vejledningen fra september 2015 som findes på samme side som listen.

Den seneste version af listen (se datoen i øverste højre hjørne) kan altid findes på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots website.

Næste opdatering af listen planlægges pt. til efteråret 2016.

Liste over faldne 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland fra Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Opdateret juni 2016.
Liste over faldne 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Pilen markerer datoen, der viser, at listen sidst er opdateret 27. juni 2016.

30. juni 1916. Forbud mod cykling og nyt fra krigsfanger i England

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Der er udstedt forbud mod cykelkørsel,

fra hvilket forbud følgende er undtagne:

a) Skoleelever, hvis skolevej frem eller tilbage er over tre kilometer og som ikke har lejlighed til at benytte andre samfærdselsmidler.

b) Personer, landarbejdere og arbejdersker, der har over tre kilometer til deres arbejdsplads og som ikke har lejlighed til ved andre samfærdselsmidler på formålstjenlig måde at nå den.

c) Læger, dyrlæger, sygepassere, sygeplejersker, jordemødre, offentlige embedsmænd og militærpersoner til udøvelsen af deres kald eller tjeneste.

d) Personer, der på grund af deres legemlige tilstand (mangel af et lem, lammelse o.a.) er henviste til benyttelsen af en cykel (tricykel, mekanisk cykel osv.)

e) Personer, der for at arbejde i deres haver eller grøntsageranlæg skal tilbagelægge en vejlængde på over tre kilometer og som ikke har andre samfærdselsmidler.

Forhøjelse af portoen.

Loven om en ekstraordinær rigsafgift, der opkræves sammen med post- telefon- og telegramafgifterne vil antagelig træde i kraft til 1. august.

Bestemmelse om handlen med nærings- og foderstoffer

er nu udstedt af forbundsrådet og trådte ifølge ”Dannevirke” i kraft i går. Derefter en denne handel fra 1. august kun tilladt personer, som har en særlig tilladelse.

Regeringerne skal indrette særlige kontorer for disse tilladelser. De kan kræve forretningsbøger forelagt. Nægtes tilladelsen, skal kredsen overtage forrådene.

Kaninavl.

Det slesvigsk-holstenske landbrugskammer i Kiel lader ifølge ”Dannevirke” foreløbigt oprette 30 kaninavlsanstalter i provinsen, hvor der skal avles mellemstore og store racer.

Sparekasserne og krigslånet.

Sparekasserne i Slesvig-Holsten har tilsammen tegnet 114 millioner mark, hvoraf der på sparerne selv falder 80 millioner mark.

Køkkenaffald og madrester skal samles.

I en forbundsrådsforordning af 26. juni bestemmes at i kommuner på over 40.000 indbyggere kan husholdningsoverhovederne og indehaverne af fabrikker og forretninger forpligtes til at samle alt køkkenaffald og madrester adskilt fra det øvrige affald. Husejerne skal sørge for beholdere (spande), og kommunen skal tre gange om ugen afhente affaldet og aflevere det til rigsselskabet for tysk mælkekraftfoder i Berlin. Selskabet skal yde et vist vederlag og, om det ønskes, overlade kommunen selv en del af affaldet.

Affaldet i de nævnte kommuner beregnes til 300 millioner kilo om året, hvoraf der kan laves 75 millioner kilo foder.

De sønderjyske marinefanger i England,

som i et års tid har været i en fangelejr på øen Man, er nu blevet forflyttet til Feltham, en lille by i nærheden af London, skrives der fra Rinkenæs. Her bor de i en stor bygning, som tidligere har været en opdragelsesanstalt. Siden krigens begyndelse har søfolkene flere gange måttet skifte plads i England; dog er hver gang deres kår blevet forbedret.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Landmand Thomas Holm fra Barsmark ved Løjtkirkeby er faldet i Galicien. Han efterlader sig en ung enke og to små børn.

Lokomotivfyrbøder Johannes Michelsen ved Haderslev småbane er faldet.

Gårdejer Jens Hansen Matzen fra Bolderslev er død af sygdom på et feltlazaret i Serbien i sit 38. år.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Lauritz Møller fra Moltrup er faldet, at Christian Schirmhoff fra Hoptrup er død af sine sår, at Andreas Nielson Hansen fra Endrupskov ikke er død i fangenskab, men er såret og savnet og at overgefreiter Anton Iversen fra Åstrup, gefr. Jens Nissen Roued fra Skærbæk og Hans Junker fra Haderslev er hårdt såret.

28. juni 1916. Fangeflugt – faldne, sårede og tilfangetagne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Brændenældedage

er der anordnet for skolerne. På 3 forskellige dage før sommerferien skal børnene indsamle bærndenælder, som skal forarbejdes til vævede stoffer.

En russisk krigsfange,

som var undveget fra Sundeved, hvor han havde været i arbejde, blev af vagten pågrebet i Spandet, ligesom han ville passere grænsen. Fangen førtes sydpå.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Skomager Anton Petersen, søn af kleinsmed Petersen i Sønderborg, er faldet. Den faldnes hustru døde for et halvt års tid siden, og der er tre små børn, som altså nu har mistet begge deres forældre.

Enevold Chr. Birk fra Arnum er faldet ved Verdun den 2. juni, 36 år gl. Afdøde efterlader sig hustru og to børn.

Christian Dall, søn af landboelsmand Peter Dall i Over Åstrup, er faldet, 30 år gammel.

Parcellist Chr. Petersen fra Løjtkirkeby er på vestfronten blevet hårdt såret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Martin Nissen fra Tørning Mark og underofficer Christian Rosenbom fra Skærbæk, Peter Grejsen fra Rødding og Ernst Godt fra Gråsten er faldet, at Andreas Møller fra Sønderborg er død af sygdom på reservelazarettet i Slesvig, at Niels Paulsen fra Bramdrup er hårdt såret, Jens Clausen fra Ertebjerg savnet, Jens Hansen fra Hajstrup i Haderslev amt såret og Lorenz Iversen fra Hjortholm på Als hårdt såret.

Otto Rasmussen fra Gramby, der har været med ved Verdun, er blevet temmelig hårdt såret i maven.

Ifølge den sidste prøjsiske tabsliste er Johannes Sieck fra Hjerndrup savnet.

26. juni 1916. Faldne, sårede og tilfangetagne

Senest ændret den 7. oktober 2016 19:34

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Tjenestekarl Johan Rix, søn af arbejdsmand Johannes Rix i Haderslev, er faldet 1. juni. Først hed det sig, at han var savnet, men den 16. juni fandtes hans lig. Den faldnes far har også i længere tid været i felten, og en bror til ham er for tiden hjemme på orlov.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Mathiesen fra Kliplev, Heinrich Petersen fra Øster Løgum, Andersen fra Vestergård i Haderslev amt og Christian Andresen fra Ullerup Mark er faldet og at overmatros Jørgen Jacobsen fra Ulkebøl er død.

Nicolaj Lausen i Tandselle ved Tandslet er den 19. juni død på lazarettet i Freiburg i Breisgau.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Magnus Holm fra Åbøl er død på lazaret i Berlin og at Peter Woltmann fra Vesterende er død på feltlazaret.

Jørgen Petersen fra Avnbøl, der tidligere har været i fangenskab i Saratow i Rusland, er nu på afdeling St. Georg, reservelazaret 2 i Altona.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at matros August Petersen fra Stepping er savnet og må antages for at være omkommet.

Sømand Lund af Haderslev har været savnet siden søslaget i Vesterhavet.

24. juni 1916. Tre mænd fra Skodborg faldet – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Levnedsmidlerne i Sønderborg kreds.

Landrådens opfordring til at anmelde fortiede forråd har ifølge ”Sonderburger Zeitung” haft til resultat, at der bagefter i alt er anmeldt: 16.148 kilogram røgede varer, 3000 kilogram sukker, over 2400 centner korn, 442 centner kartofler og over 900 kiligram kaffe og te. – På landrådens opfordring er der i disse dage fra Sønderborg kreds sendt 300 centner kartofler til Kiel, og så har Sønderborg kreds endda i sin tid anmeldt et underskud af henved 11.000 centner, men har kun fået 4000 centner.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I afvigte uge er der til Skodborg sogn kommet budskab om, at tre unge håbefulde mænd er faldet, nemlig Andresen, P. Greisen og Markus C. Christiansen. Andresen og Christiansen var begge gift, medens P. Greisen var ugift, men efterlader sig en gammel mor, som er enke.

En søn af Johannes Petersen i Storlund ved Fol er blevet såret og ført til et lazaret i Frankfurt ved Main.

Gæstgiver Chr. Hansen fra Lebølgårds kro på Als, er faldet efter kun at have været 14 dage ved fronten, 35 år gl.-

Jakob Hansen fra Stevning på Als, 32 år, er faldet.

23. juni 1916. Mors bønner hjalp ikke – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Senest ændret den 24. juni 2016 8:39

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Hun skulle bede for ham, for det gik hårdt til.

Atter har kirkeklokkerne lydt for en falden soldat, nemlig arbejdsmand Jens Nielsens søn fra Grønnebæk. Den unge mand var ifølge ”Dannevirke” blevet uddannet i Slesvig og var for en tid siden kommet til fronten. Efter hvad der fortælles, havde han, kort før budskabet om hans død kom, skrevet hjem til sin mor om, at hun skulle bede for ham, for det gik hårdt til, hvor han var.- Så vidt vides, er det den 28. der fra Jels sogn, der har fundet sin død i det fremmede.

Når der sælges kød i Toftlund.

I Toftlund blev der i går solgt oksekød af en fed stud. Det går dér i byen imidlertid ikke efter nummer, men hvem der kan bruge albuerne bedst, får først. Trængslen var stor, og man blev trådt over fødderne. Det endte med, at studen ikke slog til. Prisen var ifølge ”Dannevirke” denne gang 2 mark 30 pfennig til 3 mark pundet.

Garnisonen i Haderslev.

I en bekendtgørelse i ”Schleswigsche Grenzpost” udtaler major og bataljonskommandør Crüger for 2. fortæringsbataljon af Füsilierregimentet ”Königin” nr. 86 bataljonens varmeste tak til byen Haderslev for det meget gode, som er blevet den til del, og med de hjertelige ønsker for byens velgående.

Bataljonen forlader Haderslev, som er bestemt til garnisonsby for 3. bataljon af landeværnsinfanteriregiment nr. 84 fra Slesvig, der ankommer dertil i dag, fredag.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Gårdejer Hans Mathiesen på Kliplev Mark er faldet ved Verdun.

Christian Andresen i Skodborg er faldet den 6. juni. Han efterlader en ung hustru og et lille barn og hans gamle mor.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Boj Nissen fra Tørning Mark, Valdemar Jessen fra Vrå ved Birkelev, Ernst Goth fra Gråsten, Ludvig Wiencken fra Haderslev, Lauritz Knudsen fra Åbenrå og Hans Møller fra Strandelhjørn er faldet, at gårdejer i Kliplev Johan Nielsens søn, Peter Hansen Nielsen er død på lazarettet i Lyck, at Jørgen Hansen fra Elstrup er død på 3. hærkorps feltlazaret og at Jørgen Jørgensen fra Stevning, Søren Petersen 3. fra Arnum, Ole Damm fra Bedsted, Karl Scharf fra Jørgensgård Mark i Haderslev amt og Karsten Haken Petersen fra Rebbøl er hårdt såret.

En søn af afd. Gæstgiver Hansen i Nordborg, Broder Hansen, der var om bord på ”Wiesbaden” under det store søslag, er savnet.

Kommuneforstander Hansen og hustru i Oksbøl ved Nordborg har fra deres søn, der har været savnet i omtrent et helt år, modtaget efterretning om, at han er i russisk fangenskab i Sibirien, men nu undervejs til Moskva.

Købmand Meesenburg i Dortheagade i Flensborg er i russisk fangenskab.

20. juni 1916. Rationering, faldne, sårede og tilfangetagne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Kartoffelnøden.

For at afhjælpe kartoffelnøden i de store byer er der i de sidste dage blevet rekvireret kartofler i private husholdninger i småbyerne og på landet. I Haderslev kreds har de enkelte husholdninger ifølge ”Hejmdal” fået lov til at beholde 15 pund kartofler pr. hoved, i Åbenrå kreds ½ pund kartofler pr. hoved og dag, til den nye høst kan dække forbruget. Myndighederne går ud fra, at dette er tilfældet fra den 20. juli af. De øvrige kartofler har folk måttet aflevere.

Mejeriernes forpligtelser

er nu blevet udvidet til, at de herefter skal aflevere 50% af det i den foregående måned producerede smør til central-indkøbselskabet i Berlin; hidtil har de kun skullet aflevere 17 %.

Prisen på Sacharin.

Det lader til, at sacharin skal frigives til privat brug. ”Frankfurter Zeitung” erfarer imidlertid, at et kilogram sacharin, hvis produktionspris er omtrent 25 mark, skal koste 200 mark, ”så at altså riget ville forlange det ottedobbelte af erhvervsprisen for en vare, der under de nuværende forhold synes næsten uundværlig for den store masse til erstatning for sukkerknapheden”.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Nicolaj Hansen og hustru i Kliplev har modtaget efterretning om, at deres søn Hans Peter er faldet den 21. maj, 30 år gl.

Musketer Ferdinand Schneider, søn af togfører S. i Haderslev, er faldet den 29. maj.

Iver Iversen i Søndernæs ved Brøns har modtaget budskab om, at hans søn Anton, er faldet, 26 år gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jes Chr. Nissen fra Åbenrå, Niels Raun fra Moltrup, Johan Moos 2. fra Nordborg, Christian Christiansen fra Åbenrå, Martin Petersen fra Brunde og Peter Lorenzen fra Oksbøl på Als er faldet.

Landmand Jesper Jespersen i Mejlby ved Lintrup er indlagt på et lazaret på vestfronten såret i begge øjne. Man nærede håb om at kunne bevare synet på det ene øje.

I den sidste prøjsiske tabsliste anføres som hårdt såret Lorenz Petersen fra Gråsten, Peter Sørensen fra Bæk, Christian Hansen fra Dybbøl og Johan Horn fra Ullerup.

Landboelsmand Chr. Hyldeberg fra Genner Mark ved Åbenrå er faldet.

Andreas Christiansen fra Bolderslev er faldet på den vestlige krigsskueplads.

Landmand Christian Johansen fra Tyrsbølskov er faldet ved Verdun den 2. juni. Han efterlader hustru og tre små børn og hans gamle forældre.

Gårdejer Schirmhoff og hustru fra Hoptrup har modtaget budskab om, at deres eneste søn Christian er faldet anden pinsedag, 23 år gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Anders Detlefsen fra Toftlund er faldet, at Christian Jacobsen fra Torp ved Åbenrå er død på feltlazaret, at Hans Hofmann fra Haderslev, og Otto Tramsen fra Sottrup er død som følge af sygdom, at Michel Johansen fra Stenderup er i fangenskab og at Thorvald Clausen fra Jels Mark er hårdt såret.

18. juni 1916. Dyre liggehøns, billige rødspætter og andre nyheder fra Sønderjylland

Senest ændret den 10. juli 2016 22:23

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Han blev beordret til Amerika

Et 17-årigt ungt menneske, der er født i Amerika, men hvis forældre nu bor i Sønderjylland, hvor han også har opholdt sig de sidste 5 år, fik i slutningen af sidste måned af det amerikanske konsulat i Hamborg opfordring til at rejse til Amerika. Rejsen, der foretoges med skib fra København, betales af det amerikanske konsulat, der formentlig har villet hindre, at det unge menneske, der har amerikansk indfødsret, skulle blive udskrevet til prøjsisk soldat.

Kvæget eksproprieres.

Haderslev kreds skal nu til staten ugentlig levere ca. 200 fedekreaturer, 160 kalve, 145 svin og 60 får.

Tysk tiltale mod apoteker Wilckens.

Til Frederikshavn er indløbet meddelelse om, at der er rejst tiltale mod apoteker Wilckens, Frederikshavn, som holdes tilbage i Tyskland. Det antages, at han ikke bliver sat på fri fod før efter krigen.

Pris på rødspætter.

Magistraten i Åbenrå bekendtgør ifølge ”Hejmdal”, at der nu snart også vil kunne sælges rødspætter i byen til nedsatte priser, og da større fisk for omtrent 55 pfennig pundet og mindre fisk for 1 mark 50 pfennig snesen.

Vesterhavsbadet Lakolk

På Rømø er tilligemed det til 150.000 mark takserede dampskib ”Lakolk” ved tvangssalg ved amtsretten i Tønder blevet solgt til firmaet Berends & co. i Hamborg for 60.000 mark.

Et tilbud.

En mand i Tønder modtog forleden følgende skrivelse fra en landmands kone i omegnen: ”Tillader mig at forespørge, om De vil købe en liggehøne med kyllinger. Jeg har én med 14 kyllinger og én med 5 kyllinger. Hønen med 14 kyllinger skal koste 80 mark og den anden 35 mark. Vil De straks meddele mig, om De vil have én.

Fru C.M. i H….”

Om manden i Tønder er gået ind på tilbuddet, fortælles der ikke noget om.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Thomas Bonnichsen, en bror til Jørgen Bonnichsen i Ulfslyst ved Haderslev, er faldet den 22. maj.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles bl.a., at Andreas Hansen fra Sarup på Als, Maks Deichmann fra Over Åstrup, Ewald Kylling fra Over Åstrup, Peter Jørgensen fra Sottrupskov, Albertinus Mikkelsen fra Hønning Mark, Peter Bladt-Jacobsen fra Asserballeskov og Niels Jendresen fra Tumbøl er faldet, at Karl Jessen fra Nordborg er død af sygdom på feltlazaret, og at Nikolaj Jakobsen fra Skodsbøl Mark er død af sine sår.

Hans Hansen fra Kliplev er savnet, og Wilhelm Feddersen fra Skodborg, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

11. juni 1916. Rationering, mangel og erstatning

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Koffeinfri kaffe.

Må ifølge en bekendtgørelse fra krigsudvalget for kaffe, te og deres surrogater, ligesom anden bønnekaffe kun sælges til forbrugerne i brændt tilstand, idet der samtidig sælges mindst samme mængde surrogat. Prisen for en pakke (1/5 kilogram) koffeinfri kaffe og 1/5 kilogram surrogat må tilsammen ikke overstige 2 mark 24 pfennig.

Betalingsfristen for hypoteker

er ifølge ”Flensborg Avis” blevet forlænget ved en forbundsrådsforordning. For selve kapitalen kan den af retten forlænges indtil et år, for renterne indtil seks måneder. De tidligere bestemmelser af 10. december er ophævede.

Henstand.

Hjemvendende krigsdeltagere kan efter andragende få bevilget en betalingsfrist på indtil seks måneder for forordninger, der er opstået efter 31. juli 1914.

Turister må selv bringe mad med.

”Hejmdal” meddeler i lørdags: Krigsernæringsafdelingen peger hen på, at enhver turist vil gøre det vel i at bringe levnedsmidler med hjemme fra. Gæstgiverne må indrette sig på at tilberede maden, mod at de tilsvarende mængder afleveres.

Priser på svinekød.

I Sønderborg er højestepriserne for svinekød ophævede. I stedet for gælder indtil videre de af prisprøvelsesstedet bekendtgjorte priser som rettesnor. Disse er slagterlavet i Sønderborg amt forpligtede til at rette sig efter, meddeler landråden i kredsbladet.

Smørret.

Ugen fra 11. til 17. juni kan hver person i Sønderborg får 1 pund smør, ligesom i sidste uge, og smorkortene gælder for det dobbelte af deres pålydende.

Død i fransk fangenskab.

Gårdejer Poul Mikkelsen på Rødding Østermark har modtaget budskab om, at hans nogle og tyveårige søn, der hårdt såret faldt i fransk fangenskab i april i år, er død af blodforgiftning i et fransk lazaret sidst i maj og blevet jordfæstet med militær honnør.

10. juni 1916. Russer skudt ved grænsen – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Flugten kostede ham livet.

Tæt ved grænsen – i nærheden af Driddevads Bro syd for Ødis-Bramdrup – blev en russer i onsdags aftes skudt ned under forsøg på at nå over grænsen. Der affyredes 10-12 skud mod ham.

Det siges, at vagtposter, som belønning for at skyde en russer i flugten, får udbetalt 50 mark og får tilstået 14 dages orlov samt forfremmes til den nærmeste højere grad.

Telefontrådene skåret over.

Syd for Frederikshøj har de tyske vagter for nogle dage siden overskåret de telefontråde, der stod i forbindelse med de danske linjer, skønt telefonsamkvemmet, som bekendt, har været afbrudt siden krigens begyndelse.

Hvad øjet ikke ser –

Generalkommandoen i Altona har forbudt indførsel fra udlandet af modeblade, modetegninger og mode-lignende fagblade.

Også beklædningskort.

For at få forrådene af klædningsstykker til at slå til vil der i den nærmeste tid blive udstedt såkaldte beklædningskort, og for herrebeklædningsbranchen falder samtlige børne- og ynglingebeklædningsstykker ind herunder.

For herreklæder er kun de dyrere dragter og overfrakker frigivne. Der er sat en grænse af 60 mark for klædninger og 75 mark for overfrakker.

Alle klædninger af lufter, lærred og vadmel samt erhvervsdragter kan kun fås mod kort. Hvem der skal udstede disse kort, er man endnu ikke enig om; man ved endnu ikke, om handleskamrene eller andre slige indberetninger vil komme i betragtning ved dette spørgsmål.

Man ved heller ikke endnu, hvor mange klædningsstykker enhver kan få tildelt.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Jørgen Jakobsen fra Ormstoft ved Sønderborg er faldet i søslaget den 31. maj, 25 år gl.

Andreas Hansen fra Stevning på Als er den 23. maj faldet i Frankrig, 31 år gl.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Amandus Nielsen fra Haderslev, Jørgen Lassen fra Allerup, Karl Dose fra Haderslev, Heinrich Rasmussen fra Åbenrå, Hans Lorenzen fra Genner, Mads Due fra Stagelund (?) [sic!] ved Ribe, Søren Schwarts fra Skodsbøl, Karl Branderup fra Agerskov og Christian Andersen 1. fra Blans er faldet.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Jes Jørgen Nissen fra Bjolderup er død af sygdom og at Jørgen Henningsen fra Lintrup er død af sine sår.

Gård- og teglværksejer Peter Tychsen af Nybøl i Sundeved er faldet på vestfronten den 28. maj. Han efterlader hustru og fire små børn.

9. juni 1916. Nu mindst 2668 faldne nordslesvigere i alt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne nordslesvigere.

2668.

Siden sidste samlede meddelelse den 30. maj er faldet:

Mod vest: Anders Detlefsen fra Toftlund, Chr. Brandstrup fra Arrild, Peter Jessen Andersen fra Skast, Hans Lorenzen fra Genner i Øster Løgum sogn, Jørgen Moos fra Stollig pr. Løjt, Frederik Schmidt fra Ladegårdsskov i Kværs, Chr. Hansen fra Kliplev, Peter Jørgensen fra Keelbjerg i Holbøl, Vilh. Wriedt fra Tallingbjerg i samme sogn, Hans Clausen fra Sønderborg, Hans Moos fra Nybøl, Søren Schwartz fra Rendbjerg på Broagerland, Otto Christensen fra Mels i Oksbøl, Georg Hansen fra Langbjerg i Hanved, Chr. P. Christiansen fra Vesby i Medelby.

I Rusland: Hans Hansen fra Aarslund i Lintrup og Herman Hansen fra Rødekro, og i fangenskab er død: Henrik Wolff fra Skelde på Broagerland.

Uden angivelse af front: Chr. Nissen fra Haderslev, Maks Deichmann fra Åre og Marius Nissen fra Sverdrup, begge Øsby sogn, Evald Kylling fra Åstrup, Vilh. Thomsen fra Tyrstrup og Jens Bojsen fra Bøjskov i Tyrstrup, Mads Chr. Nissen fra Styding i Hammelev, Mads Due fra Kastrup i Gram, Chr. Rosenbom fra Skærbæk, Henrik Piepgras og Elias Sønnichsen fra Tønder, Chr. Hansen fra Åbenrå, Jørgen Schmidt og Hans Christensen fra Genner, Nikolaj Jensen fra Lensnakke ved Åbenrå, Ernst Kramer og Peter Jacobsen fra Sønderborg, Chr. Andersen fra Dybbøl, Chr. Kuntz fra Såtrup, Jens Petersen fra Kær i Ulkebøl, Hans Johansen fra Augustenborg, Hans Jørgensen fra Hunslev i Notmark, Jørgen Hansen fra Holmskov og Chr. Hansen fra Sjellerup i Egen, Vilh. Eberling fra Boversted i Ladelund.

Af sygdom er død: Jørgen Jensen fra Ketting.

Nu er mindstetallet for døde slesvigere: 2668.

8. juni 1916. Medalje til sønderjysk sygeplejerske og andre nyheder

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Spredte notitser.

Snedker Peter Johnsen i Skærbæk, som for tiden er hjemme på orlov, er efter ansøgning blevet fritaget for militærtjeneste.

Sygeplejerske frøken Christine Aagaard, forhen i Skærbæk og Broager, har for sin virksomhed som sygeplejerske i flere lazaretter fået Røde Kors-medaljen.

Ny stedfortrædende general.

I spidsen for det stedfortrædende 9. Armékorps træder ifølge ”Kieler Weitung” i stedet for general i artilleriet v. Roehl generalløjtnant v. Falk, hidtil kommandør for 2. infanteridivision i felten.

General Maximilian v. Roehl kom i begyndelsen af august 1914 som efterfølger af den til felten indkaldte general v. Böhm til Altona; han havde den gang siden 1910 boet i Raumburg ved Saale som til disposition stillet general i artilleriet.

Den ny stedfortrædende general for 9. Armékorps (hvorunder Slesvig, Holsten og Lauenborg hører) v. Falk er en søn af den 1900 afdøde kultusminister v. Falk. Han har tidligere været kommandør for 9. infanteribrigade og siden 1912 inspektør for krigsstolene.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Nikolaj Jakobsen fra Sottrup er efter indløbet meddelelse faldet. En yngre halvbror har i forvejen delt samme tunge skæbne.

Herm. Petersen og hustru, Aabenraagade 30 i Flensborg, har modtaget underretning om, at deres søn Otto er faldet under søslaget på Vesterhavet, 21 år gl.

7. juni 1916. Erstatningsthé, faneflugt og faldne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

I stedet for te.

Det prøjsiske krigsministerium har udsendt et flyveblad om indsamling af blade og brombær, jordbær, hindbær, solbær, blåbær og tyttebær som erstatning for te, efter at der er givet en forklaring af, hvem der bedst kan indsamle bladene, og hvorledes det skal ske, og hvilke blade der er bedst, oplyses der, at for så vidt de tørrede blade ikke anvendes på indsamlingsstedet, kan de i pakker på 5 kilo med posten og 25 kilo med jernbanen efter forudgående forespørgsel sendes til ”Präserven-fabrik” i Ebsdorf, Hannover. Den nævnte fabrik betaler 50 pfennig pr. kilo. Tomme sække og kasser godtgøres ikke og sendes ikke tilbage.

For landsretten i Flensborg

stod i går for unddragelse af værnepligten landmand Thomas Mortensen Therkildsen, født 1896 i Skast, samt tjenestekarl Jens Jensen født 1895 i Ballum, sidst bosiddende i Vester Gammelby. De er begge flygtede til Danmark. Statsadvokaten androg på en pengebøde af 150 mark for hver af de anklagede samt beslaglæggelse af deres eventuelle formue. Efter en kort rådslagning forkyndte retten dog den dom, at sagen måtte standses, da anklageskriftet ikke var fuldstændig efter lovens forskrift. Beslaglæggelsen af formuen ophævedes ligeledes.

For hjælp ved faneflugt.

Fru Anna Jacobsen i Spandet idømt 2 måneders fængsel.

Rigsretten i Leipzig forhandlede i lørdags en sag mod fru Anna Jacobsen i Spandet, som den 18. april ved landsretten i Flensborg var blevet idømt 9 måneders fængsel for hjælp til faneflugt. Den anklagede havde efter anmodning givet sin svoger, der var soldat, en civilklædning for at han kunne flygte. Efter først at have taget klædningen frem, havde fru Jacobsen igen taget den bort med en bemærkning, at hun ikke ville have noget at gøre med den sag. Men hun låsede ikke klæderne bort, men lagde dem på sengen, hvor svogeren fandt dem og tog dem på. Revisionsinstansen anså det ifølge ”Flensborg Avis” for tilstrækkelig bevist, at fru Jacobsen havde villet hjælpe svogeren med at flygte, og forkastede hendes revision. En søster til fru Jacobsen, der havde større del i soldatens flugt, idømtes i sin tid et år seks måneders fængsel. Hun havde ikke nedlagt revision.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

 Peter Schmidt og hustru i Ladegårdsskov ved Gråsten har modtaget efterretning om, at deres søn Frederik er faldet på vestfronten den 16. maj, næppe 20 år gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Johan Johansen fra Felsted er faldet, at Asmus Peter Julius fra Gråsten er død på krigslazaret og at en søn af A. Dall i Lintrup, bygmester Hans Petersen fra Mejlby ved Lintrup og gårdejer Truels Jensen fra Rejsby er blevet såret.

I marinens tabsliste meddeles, at Andreas Staarup fra Haderslev er savnet.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Petersen fra Bovrup er i fangenskab.

Lambert Lambertsen fra Aalkjær ved Gram, der i begyndelsen af krigen blev hårdt såret i den denne arm, nu er blevet hjemsendt med pension.

Enke Marie Knudsen, født Lund, i Åbenrå har modtaget efterretning om, at hendes søn Lauritz er faldet den 20. maj ved Mort Homme [“Toter Mann”, RR]. Fru Knudsen har endnu to sønner, Lorenz og Hermann med i krigen.

Otto Christensen fra Mels Mark på Als er faldet den 25. maj, 31 år gl.; han efterlader hustru og en lille søn.

Peter Søberg fra Løjtkirkeby, er død på et lazaret. Thomas Hansen og hustru i Lundsbæk i Nustrup sogn har modtaget efterretning om, at deres eneste søn, Hans Eskildsen Hansen, er død på et feltlazaret den 26. maj.

Thomas Thygesen, søn af gårdejer Hans P. Thygesen i Tyrholm ved Hovslund, er blevet hårdt såret og befinder sig nu på et lazaret.

4. juni 1916. Faldne, sårede, fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Til P. Jørgensen og familie i Kelbjerg ved Holebøl er indløbet meddelelse om, at deres søn Jørgen er faldet på vestfronten den 20. maj, næppe 21 år gl.

Efter 3 måneders uvished har enke Marie Clausen i Sønderborg modtaget efterretning om, at hendes søn Hans er faldet den 7. marts, 27 år gl.

Nis Nørgaard og hustru i Styding meddeler, at deres plejesøn M. Ch. Nissen er faldet den 23. maj, næppe 19½ år gl.

Ewald Külling fra Åstrup er den 19. maj faldet, næppe 20 år gl.

Arkitekt Heinrich Hardenberg i Broager er den 26. maj død på et feltlazaret ved Verdun, 29 år gl. Han efterlader hustru og to små børn.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Christian Nissen fra Haderslev er faldet, at Ch. Hansen 3. fra Aabenraa er død af sine sår, at Gefreiter Jørgen Christensen fra Høruphav og Hans Johansen fra Augustenborg er død på lazarettet.

Peter Søberg fra Løjtkirkeby er under kampene ved Verdun blevet hårdt såret i hovedet.

Hans Boysen fra Løjtkirkeby er, ligeledes ved Verdun, blevet hårdt såret i ryggen.

Hans Skov fra Nørby ved Løjtkirkeby er også blevet hårdt såret.

31. maj 1916. Grænsetrafik og faldne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Den lille grænsetrafik.

Personer, der i udøvelse af deres kald ofte må overskride grænsen, kan få udstedt et varigt rejsebevis, som berettiger til gentagen overskridelse af grænsen på et bestemt bevogtningssted. Det kan tilbagekaldes til enhver tid. Personer, som bor i udlandet, skal have beviset hos politiet på deres arbejdssted eller rejsemål. Disse kort gælder for 3 måneder, for værnepligtige ikke længere, end de er satte tilbage.

Gå ikke over grænsen uden pas.

Et par unge piger i egnen nord for Rødding, tæt ved Kongeåen, der for en tid siden havde været et smut ovre på den anden side af grænsen ved en vagthavende soldats velvillige hjælp, kunne ikke holde tæt med deres natlige udflugt, men fortalte om den til andre. Det kom også en anden soldat for øre, der meldte sagen til sine foresatte. Dette havde til følge, meddeler ”Dannevirke”, at begge de unge piger førtes som arrestanter til Flensborg, mens den hjælpsomme soldat fik 14 dages streng arrest for pligtforsømmelse.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Fru Sophie Jacobsen, enke efter afd. Gæstgiver Bladt-Jacobsen i Sønderborg, har modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er faldet den 23. maj, 20 år gl.

Christian Hansen fra Sjellerup er faldet.

Fisker Heinrich Wolff fra Skelde ved Broager, der for et års tid siden faldt i russisk fangenskab, er afgået ved døden i en herværende fangelejr. Han efterlader hustru og flere børn.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Bonde fra Svenstrup, der hidtil har været meldt savnet, er død i fangenskab.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Jacobsen fra Branderup, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Gårdbestyrer Deichmann på Årø har fået meddelelse om, at hans yngste søn Max er faldet i krigen.

Ligeledes har gårdejer Nis Nissen i Sverdrup fået meddelelse om, at hans søn Marius er faldet.

Skomager Detlefsens enke i Toftlund har modtaget budskab om, at hendes søn Anders er faldet den 18. maj.

30. maj 1916. Nu 2624 faldne nordslesvigere

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne nordslesvigere

2624.

Siden sidste samlede tabsliste den 20. maj er faldet:

Mod vest: Nis Peter Andresen Delo fra Hjerpsted, Chr. Hylleberg fra Genner i Øster Lygum, Niels Lorenzen fra Raved i Bjolderup, Frederik Johansen fra Tumbøl i Felsted, Johs. Andersen fra Rønshoved og Jørgen Christiansen fra Øster Gejl i Holbøl sogn, Jes Dall fra Avnbøl i Ullerup, Peter Chr. Sørensen fra Hørup, Josef Petersen fra Østerby på Kegnæs, Johan Moos fra Nordborg, Nørrelykke fra Holm i Nordborg landsogn, Chr. Nissen fra Aabenraa, Ernst Erichs fra Ris (en bror nedenfor, en anden ikke før noteret).

Østfra er der meddelelser om Nis Schlichting fra Dybbøl, Jørgen Christensen fra Høruphav og Chr. Bonde fra Broballe i Oksbøl.

Uden angivelse af fronten er der budskab om følgende døde: Goldbeck, Knus Skovlund og Amandus Nielsen fra Haderslev, Nis Skøtt fra Djernæs i Hoptrup, Chr. Nissen fra Vandling i Starup, Jens Jørgensen fra Sverdrup i Øsby, Laurids Møller fra Rovstrup i Moltrup, Frederik Dohrmann fra Jels, Niels Madsen Raun fra Grønnebæk i Jels, Karl Clausen fra Hjortvad og Hans Hansen fra Aarslund i Hygum, Valdemar Jessen fra Vrå i Vodder (en tidligere faldet bror ikke noteret), Wilhelm Giepelmann og Henrik Rasmussen fra Åbenrå, Thomas Olsen fra Kasø i Hjortkær, Chr. Lassen Andersen og Chr. Ebsen fra Sønderborg, Richard Minack fra Svenstrup, Peter Lorenzen fra Oksbøl, Andreas Hansen fra Sotrupelle i Hanved, Fedder Feddersen fra Skovlund i Nørre Hatstedt, Herman Feddersen fra Vimmersbøl i Sønder Lygum, Otto Erichs fra Ris.

Af sygdom er død bagermester Boe fra Toftlund, Johan Petersen fra Løjt Kirkeby og Vilhelm Johansen fra Egernsund.

Tallet på faldne nordslesvigere, som kan opregnes mand for mand, er nu 2624.

28. maj 1916. Kresten Andresen: “…jeg har alligevel haft en uhyre lykke med mig”

Senest ændret den 5. august 2016 10:48

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Søndag den 28. maj 1916

Kære forældre!
Så er jeg nu alligevel kommet til mit gamle regiment, men jeg har alligevel haft en uhyre lykke med mig; i de sidste uger har regimentet haft det temmeligt hårdt, men nu er det kommet helt i ro. Hvis jeg ikke var kommet galt afsted med min finger den gang, så var jeg kommet med i hele stormen.

Jeg har hørt, at Hans Moos i Nybøl er falden under den; det er forfærdelig sørgeligt. Han skal have anet det forud og har taget afsked med alle sine kammerater. Men der er faldet mange flere gode lands mænd.

Jeg er kommet hertil i dag og bliver her i Douai i en fem, seks uger, så kan der jo være mangt og meget forandret til den tid; men jeg tror det næppe. Feldwebel Romer tog meget venligt imod mig. Det er altid rart at komme til et kompagni, hvor man er gammel i tjenesten; kommer man et nyt sted hen, bliver man behandlet som rekrut, og det har jeg fået nok af.

Jeg traf straks mange gode venner, som Rasmus Nissen fra Lendemark, og Hans Skov fra Lillehave; vi tre har i eftermiddags opsøgt vores gamle Jørgen Brag, som ligger på et lazaret her i byen. Han var meget fornøjet, for en af dagene damper han af ad Tyskland og venter at komme til Flensborg; måske så han og Christian kan komme til at ligge sammen.

Han var meget glad for at træffe kendte folk, for han ligger på et bayrisk lazaret. Dr. Thomsen har jeg ikke truffet, men håber at træffe ham en af dagene.

Jeg synes, at fredsbevægelsen i den sidste tid er kommet noget stærkt frem. Forhåbentlig bliver det nu også til noget. Hvad skriver de danske aviser? Sverige synes at være kommet ind i et roligere spor igen. Det vilde heller ikke være at håbe, at det også skulde komme med. Nu vil vi vente tiden af.

Mange tak for brevet af 22. maj og pakken med skinke. Jeg har det udmærket. Douai er en dejlig by, omtrent så stor som Flensborg. Den har mange flotte bygninger. Her kan man gå på kafé og få kaffe og kager; men en æblekage koster 60 pf., så dem kan man ikke vove at tage ret mange af ad gangen.

Franskmændene er meget udhalede sådan en søndag eftermiddag. Jeg synes, det passer ikke rigtig til situationen; uhyre mange kvinder, der bærer sørgeflor. Hvilke tider!

Med mange hilsner fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

25. maj 1916. Nye årgange indkaldes, straffet for hjælp til faneflugt og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Hjemmenes ofre til krigen.

Mens man i fjor indkaldte, uddannede og sendte til fronterne de unge mennesker, der er født i kalenderåret 1897, har man nu i den første halvdel af maj begyndt indkaldelserne af de unge mænd, der er født i løbet af året 1898.

Når det fra enkelte sider er antydet, at der er indkaldt mandskab over 45 år, forholder det sig ikke rigtigt. Der er nok folk inde, som er over 45 år, men det er mænd, der har nået denne alder efter, at de er blevet indkaldt.

I enkelte tilfælde er folk indkaldt efter at være fyldt de 45 år, men det er sådanne, ved hvis værnepligt, der har været en eller anden gammel skavank.

5 års og 2 års fængsel for hjælp ved faneflugt.

”Flensborg Avis” meddeler:

For hjælp til faneflugt stod landmand Nis Petersen Nissen fra Høkkelbjerg og snedker Niels Hansen Lassen fra Fjelstrup i tirsdags anklaget for landsretten i Flensborg. Nis Petersen Nissen, som er født i Tirslund den 7. juli 1867, var anklaget for at have hjulpet i 6 tilfælde, Niels Hansen Lassen i ét tilfælde. Han var desuden anklaget for at have opfordret en soldat til en strafbar handling.

I det første tilfælde var begge de anklagede indviklede. Nissen bor i Høkkelbjerg og har en lille landejendom, som kun ligger omtrent 150 meter fra den danske grænse. Hans ene mark går lige fra huset ned til grænsen. Den 9. januar i år var snedker Hansen Lassen fra Fjelstrup sammen med sin kone og voksne søn i besøg hos Nissen, som de er beslægtet med. De havde da aftalt, at Hansen Lassens søn, som var udtaget til soldat, skulle komme hen til Nissen et par dage derefter og så herfra om natten gå ned over Nissens mark og over grænsen. De var også ude for at se sig om. Nissen hentede et par dage senere den unge Lassen. De kom hjem ved tolvtiden, og i nattens løb forsvandt Lassen så over grænsen.

Inden dette skete, havde den anklagede Lassen på gæstgivergården i Christiansfeld talt med en landstormsmand og spurgt ham, om han ikke kunne sørge for at komme på vagt på det sted, hvor hans søn ville gå over grænsen, og på det tidspunkt, da han ville gå over. Han ville betale ham godt for det.

Dette tilstod de anklagede alt sammen.

I pinsen 1915 var der kommet en soldat, iført civilt tøj og jernbanekasket ind til Nissen og havde bedt om at måtte låne en luftpumpe til sit ridehjul. Nissen havde givet ham denne. Soldaten cyklede så ned over Nissens mark og slap der over grænsen. Nissen beskyldtes for at have vist ham dette, men han nægtede det.

Nissens nabos søn, en ung mand ved navn Bechmann, var ligeledes gået over grænsen over Nissens mark. Nissen var også anklaget for at have hjulpet ham. De to sidstnævnte nægtede Nissen at have hjulpet.

I januar måned var de to anklagede blevet anholdt. De førtes til Flensborg, hvor Nissen kom i forhør hos en kriminalkommissær.

Nissen spurgte under forhøret denne, om han måske kunne slippe med en pengebøde, når han tilstod alt som det var. Kommissæren svarede, at hvis retten nåede til den overbevisning, at de har sagt hele sandheden, vil de måske kunne regne med formildende omstændigheder. Derefter tilstod han at have hjulpet endnu tre foruden de nævnte. Dette nægtede han dog under forhandlingerne i tirsdags. Vidner, som havde været til stede, mens han aflagde tilståelse, blev afhørt og bekræftede at have hørt tilståelsen. Der afhørtes i alt 13 vidner under forhandlingerne.

Statsadvokaten androg på at ikende de anklagede en alvorlig straf, også som en alvorlig advarsel i anledning af de mange faneflygtige fra Nordslesvig. At der var ført bevis for, at begge de anklagede havde gjort sig skyldige, kunne der ingen tvivl være om.  Han ville andrage på en fængselsstraf på tre år på snedker Niels Hansen Lassen og seks år for landmand Nis Petersen Nissen.

Advokaten Fey androg på at dømme noget mildere for Nissens vedkommende, som han forsvarede.

Retten idømte efter en længere rådslagning Nissen en fængselsstraf på fem år og Lassen en sådan på to år. For Nissen stod sagen således, at retten havde overvejet at henvise den til rigsretten, da der eventuelt kunne være tale om landsforræderi. Ingen af de anklagede tog imod dommen, men ville kræve revision.

Grisepriser.

”Hejmdal” meddeler:

De sidste torvedage var grisemarkedet i Rendsborg tilførte med 920 grise og ungsvin. Priserne var for dårlige let bare 34 til 40 Mark stykket, yngre god bare til 20 til 30 pund 41 til 48 Mark, fra 30 til 40 pund 49 til 56 mark, mellemvare 40 til 50 pund 57 til 70 mark, bedste bare 50 til 60 pund 71 til 84 mark, ungsvin fra 60 til 80 pund, 85 til 104 mark, svær bare fra 80 til 100 pund, 112 til 140 mark. Nogle grise solgtes for 1 mark 40 pfg. til 2 mark pundet.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

H. Schlichting og hustru i Dybbøl har efter en lang ventetid modtaget efterretning om, at deres søn Nis er blevet hårdt såret den 9. september 1914 i Østprøjsen, og at han er død af sine sår, sandsynligvis inden han nåede at komme på et lazaret. Han blev næppe 21 år gl.

Typograf Amandus Nielsens hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes mand er faldet den 19. maj, 38 år gl. Han efterlader hustru og 5 børn.

Bødkermester Goldbecks hustru i Haderslev har fået meddelelse om, at hendes mand, der kun har ligget 4 uger ved fronten, er faldet.

I sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Petersen 3. fra Kær ved Sønderborg er faldet, at Jens Bojsen fra Bøjskov i Haderslev Amt er død af sine sår, at Hans Jessen fra Skærbæk er død af sygdom, at Ernst Cramer fra Sønderborg er omkommet ved et ulykkestilfælde og at Jesper Simonsen fra Branderup på ny er blevet såret, denne gang hårdt, samt at Hans Adsersen fra Kastrup er savnet.

Hans Hansen og hustru i Holmskov ved Elstrup på Als har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen den 13, maj er død på et feltlazaret, næppe 24 år gl.

24. maj 1916. Fedtet den forkerte vej – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Fedtet gik den forkerte vej

”Kalundborg Avis” meddeler:

En mand i Kalundborg, der har slægtninge i Gråsten, ville for nogen tid siden sende et parti (ca. 25 kilo) fedt ned til dem.

Igennem toldvæsenet kunne det ikke sendes, men slagteriet påtog sig at besørge det.

Fedtet kom imidlertid ikke til Gråsten; men modtageren fik underretning om, at det var gået til fordeligsdepotet i Hamborg; der kunne de få værdien for fedtet udbetalt – men fedtet beholdt man.

Dette var jo ikke meningen; det drejede sig for de pågældende om at få det eftertragtede næringsmiddel, som der er megen knaphed på, udleveret, ikke penge, som de ikke mangler.

Disse linjer til advarsel for dem herhjemme, som vil sende fødemidler til deres slægt i Sønderjylland.

Hvordan det ser ud.

I ”København” meddeler forfatteren Valdemar Rørdam følgende oplysninger, som han privat og ad omveje har fået om forholdene i købsteder mellem Kongeåen og Elben:

”Ernæringsproblemet bliver vanskeligere dag for dag. De sidste 14 dage før påske ville større nedgang end alle de foregående vintermåneder tilsammen. Hvis vanskelighederne skal vokse fremdeles efter samme forhold som i disse to uger, vil vi gå en frygtelig tid i møde.

Fedt er ikke til at få. Margarine heller ikke. Et tarveligt surrogat for margarine, en slags finere vognsmørelse, koster 2 mark pundet. Smør koster kun fra 2½ til 3 mark pundet; men der må jo ikke udleveres over ¼ pd. om ugen pr. person. Og da, som sagt, hverken fedt eller margarine kan fås, må de fleste familier spise tørt brød, så snart smørret er sluppet op.

Hvis så endda brødet var godt, og hvis der var nok af det. Men ingen af delene er tilfældet. Hvedebrød bages, som bekendt, ikke siden krigens udbrud; hvedemel kan slet ikke fås. Og krigsbrødet bliver ringere og ringere, både i kvalitet og i kvantitet. Der må ikke udleveres over 1250 gr.=2½ pd. brød pr. person ugentlig. Og det kan ikke slå til. De sidste 2-3 dage af ugen må vi hos os nøjes med 1 skive brød hver om aftenen (vi spiser tidligt til middag). For resten spiser vi kartofler. Brødets kvalitet er adskilligt dårligere nu end for et halvt år siden. På den største mølle her i amtet maler de kun 1 gang om måneden brødkorn; alle de andre dage maler de halm og strå. Brødet bages for en stor del af halm- og stråmel, som er ufordøjeligt for mennesker.

Blot vi så endda havde kartofler nok, men det kniber slemt med kartoflerne, her som i andre dele af riget. Ikke få steder skyldes dette samvittighedsløs tilbageholdning fra landmændenes side. Dog er der mange steder virkelig total mangel på dette næringsmiddel, – som under de nuværende forhold er simpelthen uundværligt, især for småfolk. Selv for Nordslesvig høres høje klager. Borgmesteren fra N. rejste næsten hele Tyskland rundt for at skaffe sin by tilstrækkelig forsyning med kartofler, men rejsen var forgæves. Så befalede landråden egnens bønder at levere det nødvendige kvantum; følgen er, at nu mangler bønderne læggekartofler. De vil begribe, hvilken fare dette rummer.

Måske den tysk-rumænske handelsoverenskomst kan hjælpe os ud over vanskelighederne for en tid. Men medens de vigtige fødemidler, brød og kartofler, dels findes meget knapt og dels ligefrem mangler, stiger priserne på alt andet i en uhyggelig grad. Svinekød kan ikke fås. Oksekød koster fra 2½ mark, for simpelt suppekød, til op imod 4 mark, for bøfkød. De tre ugedage er det, som De ved, forbudt at spise kød. Men hvem har råd til at købe det de andre dage? Kun de færreste.

Ris kan ikke fås. Byggryn koster her i kredsen fra 0,60 til 1,20 mark pundet. Sukker er der stor mangel på. Kaffe koster 3,50 mark pundet. Te 5 mark, chokolade 3½ mark for en tarvelig vare og kakao 8 mark pundet!

En anden vigtig ting, som næsten mangler og snart vil slippe helt op, er sæbe. Sæbe må nu, efter den kommanderende generals ordre, kun udleveres 1 gang om måneden, sammen med brødkortene. Og priserne er vilde. 1 pd. almindelig grøn sæbe koster 1,80 mark! Kun rige folk har råd til at lade vaske som sædvanligt.

I øvrigt henviser forfatteren gentagne gange til de i ”Ribe Stift Tidende” for 8. maj givne oplysninger, idet han som sin erfaring omtaler Stiftstidende som ”det sædvanligt meget kritiske og meget varsomme” blad, en udtalelse, vi gerne indkasserer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Aftægtsmand Chr. Johansen i Tumbøl ved Felsted har modtaget efterretning om, at hans yngste søn Frederik er faldet i Flandern, 26 år gl.

Niels Lorenzen, søn af gårdejer L. Lorenzen i Raved ved Bolderslev, er død på et lazaret som følge af sine sår, 22 år gl.