Sønnichsen, Søren (1876-1916)

Persondata
Født:   10/06-1876, Ensted, Ensted Sogn
Død:   15/06-1916, Pensy Duze (Raiciones), Polen
Uddannelse: 
Erhverv:   Landmand
Bopæl:   Røllumskov, Ensted
Hustru:   Gift 1913 med Helene Jacobsen
Børn (før krigsafslutningen):   Efterlod sig 1 barn og 1 stedbarn, som havde fået navnet Sønnichsen

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet
Enhed(er):   Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 93, 5. Kompagnie, 1. Garde-Reserve-Division
Rang:   Gemeiner, Grenadier
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:   Ifølge efterladtesagen blev han savnet efter slaget ved Pensy Duze 15/02-1915 og var i russisk fangenskab fra 19/02-1915 i Nischnj-Novgorad. Han blev erklæret død ved dom 1919 ved Aabenraa ret

Kilder
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-00475
Mindetavle, Ensted Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Omtalt i ”Enstedbogen”

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle, Ensted Kirke
Mindetavle, Ensted Kirke

Indlæg 21. juli 1916 i Ribe stiftstidende:
Landmand Sønnich Sønnichsen fra Røllum Skov ved Ensted er død i russisk fangenskab.

Indlæg 11. august 1916 i Ribe Stiftstidende:
I juli bragte vi den meddelelse, at landmand Sønnich Sønnichsen fra Røllum Skov ved Aabenraa var død i russisk fangenskab. Nu er der imidlertid fra Røde Kors i København kommet den glædelige efterretning, at dette ikke er tilfældet, men at Sønnichsen er i god behold.

En tanke om “Sønnichsen, Søren (1876-1916)”

  1. Han døde ikke på fronten i Polen, da han kom til Tjita på den anden side af Bajkalsøen i 1915, hvorfra Frits Clausen skrev om ham.

    Vi har skrevet om ham:
    ›Sønnichsen, Søren. Søren Sønnichsen [Sönnichsen], 1876-1916, f. Ensted, Ensted sogn, var landmand ved Røllum skov. †måske i Nizjnij Novgorod. Han var savnet i marts 1915 (13-3) og kom til Tjita, Krasnojarsk og Nizjnij Novgorod. Sønnichsen var ”meget tysksindet”, skrev Frits Clausen. (Frits Clausen: brev fra Tjita den 8-7-1915, til Niels Hansen Rasmussen. Lauridsen 2007, 248). I juli 1916 blev han meldt død i fangenskab, men i august (11-8) skrev Ribe Stiftstidende, at han alligevel ikke var død, men i god behold. Sønnichsen døde muligvis i Nizjnij Novgorod, men vi ved det ikke. Han blev erklæret død ved dom ved retten i Aabenraa i 1919 med Christian Paulsen som vidne. Frits Clausen kaldte ham for ”en særlig krass Tysker, Sønnichsen fra Røllum, der opirrede Holstenerne til at synge Oprørssangen for os”. Mindetavle i Ensted kirke. (Lauridsen 2007, 259).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918