Tag-arkiv: Amerika

7. juni 1918 – Hejmdal: Ingen korrespondance med Amerika

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Ingen Korrespondance med Amerika

“Wolffs Bureau” meddeler fra Berlin:

Det svenske “Røde Kors” i Stockholm har overrakt en officiel Tilkendegivelse fra det amerikanske Røde Kors, i hvilken det bekendtgøres, at enhver Forbindelse mellem tyske Slægtninge eller Venner i Amerika og Tyskland er strengt forbudt efter de amerikanske Love. En Tysker, som i Amerika prøver paa at sende Breve til sine Paarørende i Tyskland, umiddelbart eller gennem neutrale Hjælpeforeninger, straffes med Fængsel. Ligeledes gør de Personer sig strafbare, som modtager Breve fra Tyskland umiddelbart eller gennem Neutrale. En Undtagelse gælder kun for Krigsfangerne i Amerika eller omvendt, og da maa de sædvanlige Veje benyttes. Paa Grundlag af denne Meddelse maa det indtrægende fraraades at føre nogen Korrespondance med tyske Civilpersoner i Amerika, i disses egen Interesse.

Udmærkelse

Raadmændene Andersen og Aschenberg i Aabenraa har faaet tildelt Fortjenstkorset for Krigshjælp.

Lærer Joh. Carstensen paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa er bleven dekoreret med den finske Frihedsmedaille.

En Forening af Krigsbeskadigede

oprettedes i Onsdags Aftes ved et afsluttende Møde i Nis Juhls lille Sal i Haderslev for Haderslev og Omegn. Foreningen er fuldstændig upolitisk, baade i partipolitisk og religiøs Henseende. Dens Formaal er at varetage de Krigsbeskadigedes Tarv paa alle Omraader.

Latinskole-Overlærer Dr. Jessen blev ifølge “Dv.” Formand, Forretningsleder Zimmermann Næstformand, og Tobaksspinder Grünert Sekretær, Olesen Kasserer. Desuden fik Købmand M. Boss endnu Sæde i Bestyrelsen, og til Slutning valgtes der yderligere to Bisiddere og to Revisorer.

Begravet i hjemlig Jord

I Onsdags Eftermiddags jordfæstedes paa Tyrstrup Kirkegaard under meget stor Deltagelse Erik Lauesen, eneste Søn af Gaardejer Lauesen i Fauervraa ved Kristiansfelt, der for 2 Maaneder siden afgik ved Døden som Følge af sine Saar.

Erik Lauesen fik sit Banesaar den 25. Marts, da de i et Skovbryn i Frankrig om Aftenen var i Færd med at bygge deres Telte. En Granatsplint saarede ham haardt i Ryggen, i den højre Underarm og i Sædet. Han bragtes til et Feltlasaret, fra hvilket han selv endnu skrev en kort Meddelse til Faderen om det passerede. Brevet var stemplet den 30. Marts. Den 1. April dikterede han en Kammerat et Brev til Faderen, i hvilket han meddelte ham, at han var i Bedring og haabede at komme til et Lasaret i Tyskland, naar han kunde taale at blive transporteret. Den næste Efterretning, som meddelte Sønnens Død den 6. April, kom derfor Faderen saa meget mere overraskende. Døden havde efter Stabslægens Skøn været uafvendelig som Følge af det store Blodtab, som Erik havde lidt, inden han kom paa Lasarettet.


Fra Felten


d. 31. 5. 18.

Kære “Hejmdal”!

Undertegnede Nordslesviger sender igennem dig de bedste Hilsener til Venner og Bekendte derhjemme og i Felten.

Johs. Enemark fra Vedsted.

 

Undertegnede sender en hjertelig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Nicolaus Hansen fra Visby

 

En venlig Hilsen til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten.

Josias Styrk fra Mollerup ved Visby.

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte.

Jens Iversen fra Adserballe.

 

Venlige Hilsener til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten. Paa et godt og glædeligt Gensyn derhjemme!

Mathias Petersen fra Hestehave paa Als.

 

Falden

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Mathiesen fra Østergejl er falden.

Død i Fangenskab

Under Felttoget i Fjor Sommer mod Rumænien forsvandt Teglværksejer Paul Kael fra Vestenskov ved Haderslev. Han havde været indkaldt i et Par Aar og deltaget i haarde Kampe i Rusland. I Foraaret 1917 kom han ned til den sydlige Valplads, hvorfra der efter nogen Tids Forløb meddeltes, at han var savnet. Trods alle Henvendelser til Oplysningskontorerne var det ikke muligt at faa nærmere Efterretning. I mange Maaneder gik hans Hustru og haabede paa, at han skulde findes i rumænsk Fangenskab. Forleden modtog hun imidlertid ifølge “Dv.” Meddelse om, at hendes Mand var død allerede i Juli Maaned i Fjor efter at være bleven haardt saaret og falden i rumænsk Fangenskab. Der havde to Kammerater, en Sydtysker og en Lippe-Detmolder taget sig af den Saarede; men han døde allerede samme Dag om Aftenen og blev begravet af Rumænerne.

Afdøde Paul Kael har ejet Teglværket i Vestenskov i otte Aar. Tidligere var han i mange Aar sysselfat paa Sabroes Teglværk. Han var født i Aastrup. En Mindegudstjeneste afholdes Søndagen den 9. Juni Kl. 3 i Tyrstrup Kirke i Forlængekse med Gudstjenesten.

Retslig erklæret for død

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Martin Frank fra Hyrup, der hidtil har været meldt savnet, retslig er erklæret for død.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sygebærer Niels Hansen fra Over-Jersdal haardt saaret og Vilhelm Brandt fra Jels, Hans Dall fra Aabenraa, Julius Decker fra Aarøsund og Gefr. Hans Thomsen fra Anslet let saarede; sidstnævnte er bleven ved sin Troppeafdeling.

Ifølge Marinens sidste Tabsliste er Underofficer Johannes Karottki fra Aabenraa haardt saaret.

I Fangenskab

 Skrædder Frandsen paa Friskmark ved Gramby modtog i Lørdags et Kort fra sin Søn Mads, der har været savnet i flere Maaneder, med Meddelse om, at han er usaaret i engelsk Fangenskab.

Dekoreret

Flyverløjtnant Johannsen, Søn af Rentier Andreas Johannsen ved Jordkær Station, der har fremtagende Rekognoscerings-Flyveture ved Vestfronten, er ifølge “A. T.” bleven dekoreret med Jernkorset af første Klasse. 

 

(Læs hele Hejmdal fra 7. juni 1918)

11. maj 1918. Ugens kampe fra The Great War

Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.

Denne gang handler det navnlig om det britiske commandoraid mod ubådshavnen Ostende, hvor det lykkes at sænke et medbragt skib i havneindløbet og spærre det. Men få uger efter var havnen atter operativ. I mellemtiden planlægger

Ludendorff en afledningsmanøvre, der skal trække franske og britiske forstærkninger væk fra Flandern, hvor han forventer at indsætte det afgørende stød, der skal slå Storbritannien ud af krigen. Men Tyskland havde lidt svære tab i forårsoffensiverne.  Samtidig strømmer amerikanske tropper ind i Europa, men de er helt uerfarne med moderne krigsførelse.

Den store forræderiproces i Frankrig fortsætter.

Den 7. maj blev freden i Bucarest underskrevet. Den var meget hård ved Rumænien.

I Tysk Østafrika trænges de tyske tropper tilbage ved Nanungu

Det er også i denne uge, at Adolf Hitler modtager et diplom for enestående tapperhed af sit regiment.

3. november 1917. Ugens kampe fra The Great War

Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.

Denne gang handler det navnlig om de canadiske troppers angreb ved Passchendaele, hvor tyskerne forbitret forsvarer sig og tilføjer dem store tab; på den italienske front et tyskerne brudt igennem og rykker hastigt ind i Norditalien og erobrer Undine. I Palæstina opnår britiske tropper et gennembrud ved Bersheeba, da australsk og new zealandsk rytteri sættes ind. Forinden var de osmanniske styrker blevet narret med udspekuleret misinformation. Men i Rusland står revolutionen kort før sit udbrud, da Lenin vender hjem fra sit eksil i Finland. I et forsøg på at styrke den russiske vilje til at kæmpe videre, udsteder Balfour en deklaration, der lover jøderne – herunder det store jødiske mindretal i Rusland – et hjemland i Palæstina. Og på vestfronten indsættes amerikanske tropper den 2. november for første gang, almindelige amerikanske soldater blev indsat ved fronten i kamp.

7. december 1916. Kompagnibedstefar belærer feltpræsten

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. Han var rekrut ved IR49 i Gnesen.

Den Kaserne, vi laa paa, laa ca. 20 Minutter udenfor Byen og var en Dragonkaserne. Jeg fik snart opspurgt, at der inde i Byen var et Soldaterhjem, hvor der hver Onsdag Aften kom en Præst og holdt Bibelsamtale.

Jeg vilde meget gerne med og gik derfor ind til min Ven, Feltwebelen, og bad om Lov til at gaa; men han sagde rent ud Nej.

Jeg tiggede alligevel om Lov til at gaa ind til Bibelsamtale og sagde, at jeg skulde ingen Dumheder lave, men komme straks tilbage fra Mødet.

Han svarede, at det var der ikke Tale om, og at jeg kunde let tilfredsstille min aandelige Trang derude paa Kasernen.

Jeg svarede, at jeg havde da min Bibel, og at jeg var Gud taknemmelig for, at jeg kunde læse i den, og at Vejen til Gud ikke var spærret, men at jeg iøvrigt med den aandelige Mad, der blev mig budt paa Kasernen, ikke kunde tilfredsstille min Sjæl.

Han sagde bare: „Heraus!” og saa maatte jeg jo, noget slukøret cg bedrøvet, gaa min Vej.

Næste Dag, da Parolen var forbi Kl. ca. 5 om Eftermiddagen, siger Feltwebelen imidlertid: „Om en time stiller hele Kompagniet i Spisesalen til Bibeltime.”

Naa, tænkte jeg, nu bliver det da godt, skal vi nu have Bibeltime herude paa Kasernen!

Hele Kompagniet var saa Kl. 6 i Spisesalen, alle Officerer og Underofficerer indbefattet, og saa kom der en Præst, som traadte frem foran den store Forsamling og, efter at vi havde sunget et Vers, begyndte at tale til os.

Han fortalte os først om en stor Sejr, idet Bukarest lige var taget. Det havde nu kun saa som saa sin Interesse for os, for vi hørte hver Dagpaa Eksercerpladsen, at vi skulde uddannes til at storme Bukarest, saa de Laurbær var altsaa borte for os. Da han var færdig med det, fik Englænderne, Franskmændene og Italienerne en rigtig god Omgang, som de ikke mærkede noget til, og derefter tog han fat paa de slemme Amerikanere. De havde nu meldt sig med i Krigen som Tysklands Modstandere.

Efter at de først havde tjent saa mange Penge hos Tyskerne, mente Præsten, at det var ganske utilbørligt, at de nu meldte sig som Tyskernes Modstandere, og saa udkastede han det Spørgsmaal til hele Forsamlingen, om vi ikke ogsaa syntes, at det var skammeligt gjort af Amerikanerne.

Vi saa paa hinanden, og det brændte naturligvis „Bedstefar” i Støvlerne; omsider kom jeg paa Benene og svarede Præsten, at jeg syntes ikke godt, at Amerikanerne kunde bære sig anderledes ad.

Præsten blev helt forfjamsket, saa over paa mig og sagde: „De har vist misforstaaet mig,” men jeg svarede: „Nej, jeg har aldeles ikke misforstaaet Dem, Hr. Pastor.”

–  „Jo, hvordan mener De da det?” spurgte Præsten.

Ja, jeg havde jo da læst noget i Beretningerne, som gik ud paa, at Amerikanerne var villige til at mægle Fred; men som Betingelse havde de forlangt, at Undervandsbaadskrigen skulde begrænses, særlig overfor de neutrale. Tyskernes Svar var, at de udvidede Undervandsbaadskrigen, og det første, de gjorde, var, at de sænkede den store amerikanske Udvandrerdamper „Lusitania”, og derfor syntes jeg, at hvis Amerikanerne havde nogenlunde Æresfølelse i Livet, saa maatte de føle det som en knyttet Næve midt i Ansigtet, og saa kunde de ikke gøre anderledes, end de gjorde, men maatte  melde sig som vore Modstandere.

Præsten blev helt benovet; han stod og hakkede i det og vidste slet ikke, hvad han skulde sige. Han svarede saa, at saadan havde han aldrig tænkt sig det Spørgsmaal.

Jo mere forlegen Præsten blev, desto mere Mod fik jeg naturligvis. Jeg sprang op igen og sagde, at jeg kunde i det hele taget ikke forstaa, at vore Modstandere altid blev omtalt for os menige som Mennesker, der kun havde lave Motiver og uædle Bevæggrunde. For mig personlig er der noget, der hedder en ærlig Modstander, og ham var det langt skønnere at kæmpe imod end hine.

Præsten kørte bogstavelig rundt paa sin Hale og vidste slet ikke, hvad han skulde sige til det. Jeg sprang op igen og havde endnu mere at skulle have sagt; men saa var der et Par af mine unge Kammerater, der bagfra greb mig i Frakken og halede mig ned paa Bænken; de hviskede mig ind i Øret: „Nu holder du Mund, Gamle, for ellers gaar du i Vandet.”

Præsten var nu kommet sig saa meget, at han fik sagt: „Skal vi synge det og det Vers,” og saa var den Bibeltime ikke længere.

Vor gamle Kaptajn havde hele Tiden staaet og kigget paa
mig gennem sine Lorgnetter og tænkt sit ved det.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).

18. juni 1916. Dyre liggehøns, billige rødspætter og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Han blev beordret til Amerika

Et 17-årigt ungt menneske, der er født i Amerika, men hvis forældre nu bor i Sønderjylland, hvor han også har opholdt sig de sidste 5 år, fik i slutningen af sidste måned af det amerikanske konsulat i Hamborg opfordring til at rejse til Amerika. Rejsen, der foretoges med skib fra København, betales af det amerikanske konsulat, der formentlig har villet hindre, at det unge menneske, der har amerikansk indfødsret, skulle blive udskrevet til prøjsisk soldat.

Kvæget eksproprieres.

Haderslev kreds skal nu til staten ugentlig levere ca. 200 fedekreaturer, 160 kalve, 145 svin og 60 får.

Tysk tiltale mod apoteker Wilckens.

Til Frederikshavn er indløbet meddelelse om, at der er rejst tiltale mod apoteker Wilckens, Frederikshavn, som holdes tilbage i Tyskland. Det antages, at han ikke bliver sat på fri fod før efter krigen.

Pris på rødspætter.

Magistraten i Åbenrå bekendtgør ifølge ”Hejmdal”, at der nu snart også vil kunne sælges rødspætter i byen til nedsatte priser, og da større fisk for omtrent 55 pfennig pundet og mindre fisk for 1 mark 50 pfennig snesen.

Vesterhavsbadet Lakolk

På Rømø er tilligemed det til 150.000 mark takserede dampskib ”Lakolk” ved tvangssalg ved amtsretten i Tønder blevet solgt til firmaet Berends & co. i Hamborg for 60.000 mark.

Et tilbud.

En mand i Tønder modtog forleden følgende skrivelse fra en landmands kone i omegnen: ”Tillader mig at forespørge, om De vil købe en liggehøne med kyllinger. Jeg har én med 14 kyllinger og én med 5 kyllinger. Hønen med 14 kyllinger skal koste 80 mark og den anden 35 mark. Vil De straks meddele mig, om De vil have én.

Fru C.M. i H….”

Om manden i Tønder er gået ind på tilbuddet, fortælles der ikke noget om.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Thomas Bonnichsen, en bror til Jørgen Bonnichsen i Ulfslyst ved Haderslev, er faldet den 22. maj.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles bl.a., at Andreas Hansen fra Sarup på Als, Maks Deichmann fra Over Åstrup, Ewald Kylling fra Over Åstrup, Peter Jørgensen fra Sottrupskov, Albertinus Mikkelsen fra Hønning Mark, Peter Bladt-Jacobsen fra Asserballeskov og Niels Jendresen fra Tumbøl er faldet, at Karl Jessen fra Nordborg er død af sygdom på feltlazaret, og at Nikolaj Jakobsen fra Skodsbøl Mark er død af sine sår.

Hans Hansen fra Kliplev er savnet, og Wilhelm Feddersen fra Skodborg, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.