24. maj 1916. Fedtet den forkerte vej – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Fedtet gik den forkerte vej

”Kalundborg Avis” meddeler:

En mand i Kalundborg, der har slægtninge i Gråsten, ville for nogen tid siden sende et parti (ca. 25 kilo) fedt ned til dem.

Igennem toldvæsenet kunne det ikke sendes, men slagteriet påtog sig at besørge det.

Fedtet kom imidlertid ikke til Gråsten; men modtageren fik underretning om, at det var gået til fordeligsdepotet i Hamborg; der kunne de få værdien for fedtet udbetalt – men fedtet beholdt man.

Dette var jo ikke meningen; det drejede sig for de pågældende om at få det eftertragtede næringsmiddel, som der er megen knaphed på, udleveret, ikke penge, som de ikke mangler.

Disse linjer til advarsel for dem herhjemme, som vil sende fødemidler til deres slægt i Sønderjylland.

Hvordan det ser ud.

I ”København” meddeler forfatteren Valdemar Rørdam følgende oplysninger, som han privat og ad omveje har fået om forholdene i købsteder mellem Kongeåen og Elben:

”Ernæringsproblemet bliver vanskeligere dag for dag. De sidste 14 dage før påske ville større nedgang end alle de foregående vintermåneder tilsammen. Hvis vanskelighederne skal vokse fremdeles efter samme forhold som i disse to uger, vil vi gå en frygtelig tid i møde.

Fedt er ikke til at få. Margarine heller ikke. Et tarveligt surrogat for margarine, en slags finere vognsmørelse, koster 2 mark pundet. Smør koster kun fra 2½ til 3 mark pundet; men der må jo ikke udleveres over ¼ pd. om ugen pr. person. Og da, som sagt, hverken fedt eller margarine kan fås, må de fleste familier spise tørt brød, så snart smørret er sluppet op.

Hvis så endda brødet var godt, og hvis der var nok af det. Men ingen af delene er tilfældet. Hvedebrød bages, som bekendt, ikke siden krigens udbrud; hvedemel kan slet ikke fås. Og krigsbrødet bliver ringere og ringere, både i kvalitet og i kvantitet. Der må ikke udleveres over 1250 gr.=2½ pd. brød pr. person ugentlig. Og det kan ikke slå til. De sidste 2-3 dage af ugen må vi hos os nøjes med 1 skive brød hver om aftenen (vi spiser tidligt til middag). For resten spiser vi kartofler. Brødets kvalitet er adskilligt dårligere nu end for et halvt år siden. På den største mølle her i amtet maler de kun 1 gang om måneden brødkorn; alle de andre dage maler de halm og strå. Brødet bages for en stor del af halm- og stråmel, som er ufordøjeligt for mennesker.

Blot vi så endda havde kartofler nok, men det kniber slemt med kartoflerne, her som i andre dele af riget. Ikke få steder skyldes dette samvittighedsløs tilbageholdning fra landmændenes side. Dog er der mange steder virkelig total mangel på dette næringsmiddel, – som under de nuværende forhold er simpelthen uundværligt, især for småfolk. Selv for Nordslesvig høres høje klager. Borgmesteren fra N. rejste næsten hele Tyskland rundt for at skaffe sin by tilstrækkelig forsyning med kartofler, men rejsen var forgæves. Så befalede landråden egnens bønder at levere det nødvendige kvantum; følgen er, at nu mangler bønderne læggekartofler. De vil begribe, hvilken fare dette rummer.

Måske den tysk-rumænske handelsoverenskomst kan hjælpe os ud over vanskelighederne for en tid. Men medens de vigtige fødemidler, brød og kartofler, dels findes meget knapt og dels ligefrem mangler, stiger priserne på alt andet i en uhyggelig grad. Svinekød kan ikke fås. Oksekød koster fra 2½ mark, for simpelt suppekød, til op imod 4 mark, for bøfkød. De tre ugedage er det, som De ved, forbudt at spise kød. Men hvem har råd til at købe det de andre dage? Kun de færreste.

Ris kan ikke fås. Byggryn koster her i kredsen fra 0,60 til 1,20 mark pundet. Sukker er der stor mangel på. Kaffe koster 3,50 mark pundet. Te 5 mark, chokolade 3½ mark for en tarvelig vare og kakao 8 mark pundet!

En anden vigtig ting, som næsten mangler og snart vil slippe helt op, er sæbe. Sæbe må nu, efter den kommanderende generals ordre, kun udleveres 1 gang om måneden, sammen med brødkortene. Og priserne er vilde. 1 pd. almindelig grøn sæbe koster 1,80 mark! Kun rige folk har råd til at lade vaske som sædvanligt.

I øvrigt henviser forfatteren gentagne gange til de i ”Ribe Stift Tidende” for 8. maj givne oplysninger, idet han som sin erfaring omtaler Stiftstidende som ”det sædvanligt meget kritiske og meget varsomme” blad, en udtalelse, vi gerne indkasserer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Aftægtsmand Chr. Johansen i Tumbøl ved Felsted har modtaget efterretning om, at hans yngste søn Frederik er faldet i Flandern, 26 år gl.

Niels Lorenzen, søn af gårdejer L. Lorenzen i Raved ved Bolderslev, er død på et lazaret som følge af sine sår, 22 år gl.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *