Tag-arkiv: feltpostkort

20. oktober 1914. Feltpost: I Skyttegravene ved Oise

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

I Skyttegravene ved Oise.

Fra en ung Nordslesviger ved Vestfronten som vi tidligere har offentliggjort en Række Feltbreve fra, er yderligere indløbet et Brevkort, hvoraf vi gengiver følgende:

“Vi staar nu i en ny Stilling. Vi er rykket ca. 15. Km. til Højre, hvor vi har Skyttegrave i en Park, som støder op til Oise. Vi holder her en Landsby besat.

Fra Skyttegravene fører dybe underjordiske Løbegrave ind til Landsbyen, hvor jeg i et Køkken har opslaaet Kommandoen over mine 80 Mand. Petersen, Korntved, og Nicolai Bonde, Asserballe, er Gruppeførere i min Afdeling.

Vi har det ellers udmærket her. Vi kan uset gaa fra Skyttegravene her ind i Landsbyen. Viser en af Soldaterne sig trods det, piber Granaterne os ganske vist straks om Ørerne.

I Stuen her ved Siden af mig bor der to Koner, en ung og en gammel. Der er endvidere endnu et Par Køer paa Gaarden, og vi faar Mælk baade Morgen og Aften. Af kartofler og Manøvrekiks laver vi pandekager. Kød har vi nok af, da her endnu er Faar i Massevis. Vi slagter et, naar vi har Brug for det. Vore Modstandere er Turko’er, men vi ser kun lidt til dem. Hilsen”

Gæstgiver Schmidt paa Genner Station har modtaget en Pakke, han havde sendt til sin i Frankrig liggende Broder, tilbage med den Bemærkning, at Broderen var falden. Pakken kom tilbage den 30. September. Nu i Lørdags modtog Schmidt et Kort fra Broderen, skrevet den 8. Oktober.

Saarede.

Bagermester Jes Rosenblad fra Branderup, som har været med ved Østfronten, har mistet højre Arm. Rosenblad vil med det første fra et Lasaret længere sydpaa blive transporteret til Flensborg.

En Del Saarede fra Broageregen er vendt hjem. I Lasarettet i Sønderborg, Kurhuset, ligger 6 Saarede fra Sognet, medens en halv Snes Skytter er saa vidt restituerede, at de er paa Rekreationsorlov hjemme, for derefter at afga til Fronten igen.

Gdr. Vhr. Gammelgaard, Aarlund, Lintrup Sogn, der har ligget paa Lasaret i Østpreussen, er kommen hjem paa Rekreationsorlov.

Døde.

Cigarhandler Carl Kock fra Flensborg, som i en Aarrække har været ansat i J.C. Jürgensens Forretning i Aabenraa, er den 25. September faldet i Frankrig.

Blandt de Faldne er ogsaa Cand.jur. Hans v. Massow, en Søn af den tidligere Amtsforstander von Massow i Rødding.

Der er indløbet Meddelelse om følgende tre Flensborgeres Død paa den franske Krigsskueplads: Sergent H. Wendt, Underofficer Carl L. Botzbach og Grenader Hans J. W. Petersen, Søn af Arbejdsmand Christian A. Petersen i Svalegade.

 

19. oktober 1914. Nyt fra sønderjyder ved fronterne

Hejmdal

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Faldne.

I Torsdags fik Lunds Enke i Skodborg Meddelelse om, at hendes Søn Thomas, som under kampene i Frankrig blev ramt i Skulderen, er afgaaet ved Døden i et Sygehus i Berlin. I Gaar afholdtes en Sørgefest i Kirken for den Hensovede.

Smedemester Rudolfs Hustru i Graasten, der i lang Tid intet havde hørt fra sin Mand, som var med i Frankrig, har i disse Dage faaet Meddelelse om, at han er falden den 18. August. Hun har iflg. “Dbp.” modtaget han Ur og Ring og andre Ejendele, som havde tilhørt ham.

Der er i disse Dage indløbet Meddelelse om, at Mathias Schmidts ældste Søn, er falden den 5. Oktober ved Noyon (Nordfrankrig). Han er ifølge “Dbp.” den første Faldne fra Kajnæs Sogn.

Den haardt ramte Familie nærer samtidig Bekymring for den Faldnes Svoger, Johan Møller fra Damkobbel, idet der er kommet Postsendinger tilbage med Paaskriften “Lasaret”. Man ved foreløbig ikke, hvor han opholder sig.

I Fredags fik Glarmester Bohde, Østergade, Tønder, Telegram fra Berlin, at hans Søn laa dødeligt saaret. En Granat havde revet hans ene Underarm af, knust den anden Haand og kvæstet Ansigtet.

Ifølge “S. Ztg.” er Stabssergent Bernhard Sievers fra Sønderborg falden paa den vestlige Krigsskueplads.

Saarede og i Fangenskab.

Thomas Hollesen, en Søøn af Gaardejer Hollesen i Allerup, er ikke død som Følge af sine Saar, men er i fransk Fangenskab. Forældrene modtog til deres store Glæde et Brev fra ham.

Reservist Karl Maklstedt fra Haderslev, der stod opført i Tabslisten som saaret, har skrevet et Brev hjem, at ham ikke er saaret, men taget tilfange af Englænderne.

Gaardmandsenke Jepsens Søn i Brandsbøl, Jørgen Jepsen, der har været opført i Tabslisten som savnet, er let saaret kommen i fransk Fangenskab.

En Søn af Snedker N. Jessen i Brandsbøl, der blev skudt i Sænk den 13. September, er ifølge “S. Ztg.” bleven reddet og er nu om Bord paa Skoleskibet Hertha”.

17. oktober 1914. Nyt fra sønderjyder ved fronterne

Hejmdal

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Fra Vestfronten.

– – – I gaar talte jeg med Jens Thomsen, Blansgaard, som laa i Kvarter her lige ved. J. Lyck, Sottrup, er sendt tilbage til Neumünster. Andre Bekendte fra Sundeved har jeg ikke set i mange Tider, jo Slagter Carstensens Søn fra Sottrup har jeg dog ofte talt med. Alsingere og Vesterboere træffer jeg undertiden. Mine bedste kammerater i Kompagniet er desværre ikke mere i Live. Jeg beklager dybt deres Bortgang..

Nu har vi snart været her i fjorten Dage. Vi forskanser os og vaager næsten baade Dag og Nat. I de sidste Nætter har Franskmændene søgt at bryde igennem. Men vi har slaaet dem tilbage. Skade at det koster saa mange Ofre. I Dag har vi atter mistet en Del af Kompagniet. Men nu, det fører Krigen jo med sig. Jeg har da Hovedet opad endnu og er ved godt Mod.

Her er megen Frugt, mange Ferskener, men kun faa Vindruer. Hilsen.

Fra Guderup.

Postbud Breum fra Guderup er falden i Frankrig den 6. September. En Søn af Bager Hansen i Sjellerup skal ifl. indløbne Efterretninger ligeledes være falden. Ifølge andre Rygter skal der, skriver “S.Ztg.” endnu være falden 3 unge Mennesker fra Guderup i Frankrig. Forhaabentlig taler Rygterne ikke sandt.

Faldne fra Tønder.

I anledning af en Krigsgudstjeneste i Onsdags Aftes i Tønder oplæstes Navnene paa de Faldne fra Tønder. Det var i alt 12 Navne.

Faldne.

Det var en gribende Sørgehøjtidelighed i Torsdags i Kliplev ved Jordfæstelsen af den unge R. Skade fra Bjerndrup Mark, der var død i Flensborg af et Saar, han havde faaet i Krigen. Mange Slægtninge, Naboer og Venner ledsagede ham til de sidste Hvilested; 24 unge Piger strøede Blomster, og unge Venner bar ham til Graven. Skade var, skrives der til “Fl. Av.”, et bravt ungt menneske, der var afholdt af alle, som kendte ham, og sine Forældres Støtte, Trøst og Glæde. Fred med hans Minde!

Knud Paulsen fra Kjeltrup er falden i Frankrig den 27. September. Han efterlader ifølge “S.Gr.” Hustru og tre Børn. I Morgen holdes en Sørgegudstejenste i Halk Kirke.

Mangeaarig postbud for Kollund, Jes Iversen, der var Bosat i Krusaa, er falden paa den vestlige Krigsskueplads.

Om Faldne fra Flensborg meddeler “Fl. Av.”: Fuldmægtig hos Advokaterne Ehlers & Weis H. Jensen og Byggetekniker W.R. Andresen, Søn af Guldsmed N.F. Andresen paa Holmen, har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads. Endvidere er Overløjtnant Lauerstein, der i flere Aar har være Officer ved Infanteriregimentet Nr. 86. falden i Frankrig.

Saarede.

Ifølge et Brev, som Hans Alnor, Søn af Gaardejer L. Alnor i Ullerup (tidligere paa Mulsmark) har sendt hjem, er Johan Lambertsen, Søn af Landmand H.P. Lambertsen i Kidskelund, bleven saaret den 23. August under Stormen paa de engelske Feltstillinger ved Mons. Der var netop taget 65 engelske Fanger, og meden de to nordslesvigske Venner (Alnor og Lambertsen) netop var i Færd med at tage Vaabnene fra Englænderne, ramte en Kugle først en Gefreiter i Skulderen og saa Lambertsen i den højre Side. Alnor gik med ham et Par Skridt hen i Dækning, forbandt ham godt (en Fange gav Alnor nogle Forbindingspakker) dækkede ham til og gav ham sin Feltflaske. Straks efter kom en Officer til Stede og lod den Saarede bære hen paa Forbindingsstationen. Fjorten Dage senere har en bekendt ifølge “Fl. Av.” set Lambertsen paa et Lasaret i Belgien.

Alnor selv saaredes den 20. September i Frankrig; han har henligget paa et Lasaret i Lingen ved Ems, men har det nu meget bedre og venter snart at blive sendt til Flensborg.

Infanterist Simon Thysen, Søn af Gaardejer Hans Thysen i Oved (Vodder), er bleven taget til Fange i Krigen. Han sidder ifølge “Dv.” i Fangenskab i en By ved Navn Morbiham i Bretagne, og befandt sig vel den 25. September, da han har afsendt et Brev til sin Fader.

I Fangenskab.

Fra Lærer Petersen i Guderup, som man ikke havde hørt nogen fra siden den 6. September, er det indløbet Efterretning til hans Kone i Vamdrup om, at han den 13. September er kommen i fransk Fangenskab. Han blev den 16. September bragt til Dinon i Sydfrankrig og der ifølge “S. Ztg.” anbragt sammen med andre Fanger i Artilleriskolens Hestestald. Over Behandling og Kost gives der ingen Oplysning i Skrivelsen.

Et Feltpostbrev.

I sidste Nummer af Pastor Schmidts Tidsskrift “Nordschleswig” offentliggøres der en Del Feltbreve, hvoraf vi hidsætter et:

Felt-Lasaret ….. d. 12. Sept. 1914.

Kære Forældre!

Jeres Breve og Kortet fra Søster A. har jeg modtaget. I skriver, at alting er saa billigt nu, og at intet koster rigtig noget. Om ikke længe vil vel det modsatte blive Tilfældet.

I Østpreussen vil næsten alt Kvæget være slagtet og fortæret, naar Befolkningen, der er flygtet, vender tilbage. De har nok taget noget med sig, men det forslaar ikke mod, hvad der er ødelagt. Store Hjorde af Kvæg og Faar med deres Hyrder, der ikke har kunnet kommet bort, findes ofte liggende tilintetgjort.

Jeg glæder mig over at være kommen en Smule i frisk Luft. Thi hele Provinsen deroppe var fuld af Stank. Nu kan man da atter komme en Smule til Besindelse og faa Sulten stillet.

I har skrevet om at sende mig Penge, men det er der ingen Mening i; man kan alligevel ikke købe noget. Der er intet. Det være sig da, at man engang fanger en Gaas eller en Høne. Saa er man forsynet for et Par Dage. Thi Kartofler er det Overflod paa deroppe.

Jeg har altid haft Held til at fange noget. Man kan lige saa godt gribe til, eller gør kun en anden det. Men dermed er det nu foreløbig Slut for mit vedkommende. Den 3. September kom jeg hertil. Hvor længe jeg skal blive her, ved jeg endnu ikke. Men saa snart jeg atter er rask, kommer jeg med paany.

Men saa vilde jeg virkelig ikke ønske, at det skulde gaa vort regiment, som det gik første Gang. Vi var inde i en rigtig Kugleregn. Af vort Kompagni, som var 250 Mand stærk, var der efter 4 Dages Kamp kun 46 Mand helt raske tilbage, da jeg kom bort fra dem. Men ikke alle Kompagnier havde lidt saa slemt som vort.

Nu slutter jeg. Saa snart jeg kommer hjem eller i næste Bred, skal jeg fortælle Jer mere.

Hjertelig Hilsen

Jer Søn

16. oktober 1914. Feltpost med forhindringer – og nyt om faldne og sårede.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Fra Vestfronten.

Af en Læser har vi modtaget følgende Brev fra en Haandværksmester i Haderslev Vesteramt til Offentliggørelse:

……….. d. 28. Septbr. 1914.

– – – Her er næsten ikke Skrivemateriale at faa. Vi fik i Morges 2 Kort udleveret til 12 Mand. Jeg har det ellers godt. Vi har nu ligget i en Stilling her ved ….. det er en lille Landsby, i næsten fjorten Dage. Det ser ellers ikke godt ud her i Frankrig. Byerne er næsten fuldstændig udplyndrede og forladt af Civilbefolkningen.

Det er dog ikke os der plyndrer. Det har Franskmændene besørget, før vi kommer. Men I kan jo nok tænke Jer, at naar vi ligger her paa et Sted med over Hundrede store Heste i fjorten Dage, saa tager det slemt paa Bondens Hø og Korn, for det bliver blot hentet i Laderne og paa Marken.

Vi traf forleden tre franske Familier, som logerede i en Lade. De var flygtet fra Ardennerne af Skræk for os. Franskmændene havde fortalt dem, at vi slog Kvinder og Børn ihjel, hvor vi kom frem. Vi kom ved Aftenstid til Byen og gik lige hen i Laden for at hente Halm. De alle meget forskrækkede, da de saa os.

Den ene Kone havde to smaa, kun otte Dage gamle Tvillinger med. Ardennerne er en Bjergegn. De havde ikke det mindste at spise og ingen Mælk til Børnene. Vi gik saa hen og malkede nogle Køer og gav dem Mælken, og saa samlede vi Penge sammen til dem. De fik 5-6 Mark. Og det blev dem saa fortalt, at de godt kunde rejse hjem. De tyske Soldater skulde ikke gøre dem noget. Kvinderne græd af Glæde.

Men der er flere Byer, hvor Civilbefolkningen skyder paa os ud af Vinduerne. I ….., hvor de endog havde Maskingeværer, ødelagde de flere Kompagnier af …. Res. regiment. Som Følge deraf blev de heller ikke skaanet. Vi skød først Byen fuldstændig ned. Derefter fik Infanteriet Lov til at rekvirere. Det saa farligt ud.

Hvad Krigen ellers angaaar, er vi slet ikke klogere end I derhjemme. Den første Tid  gik det rask fremad. Men nu staar Franskmændene i en fast Stilling her i en stor Skov. De viger kun Skridt for Skridt, men tilbage gaar de. De er ikke saa lette at nappes med, men vi er dog visse paa, at vi vil sejre.

Det franske Feltartilleri skyder fortræffeligt. Det skyder en enkelt Mand ned paa 4000 Meters Afstand. Men de er meget bange for det tyske Fodartilleri. Sidste Torsdag laa vi kun 450 Meter fra det franske Infanteri. Vi har endnu kun haft faa tab. Men Faren er hver Dag overhængende. det er, som om vi bliver beskyttede af en højere Magt. Jeg kan nu ikke fortælle mere denne Gang. Hilsen …..

Faldne og Saarede.

Postbud Wilhelm Hansen fra Vester Sottrup er falden den 3. Oktober paa den vestlige krigsskueplads.

Skomagermester Bohe i Nordborg har ifølge “Fl.Av.” faaet Meddelelse om, at hans Søn, der er med i Krigen i Frankrig, er blevet saaret og ligger paa et Lasaret i Koblenz. Han har faaet et Skud i Underlivet og to i Armen.

Enke Lunds Søn fra Skodborg er blevet saaret i Frankrig. Han ligger paa et Lasaret i Berlin. Den Saarede har samtidig faaet Lungebetændelse. En Broder i Sønderborg er rejst til Berlin for at besøge ham.

Kammerater har skrevet til Møller Hansens Hustru i Københoved, at Hansen er bleven saaret. Endvidere er Smedemester Erik Dall fra Søbækled bleven saaret i Frankrig.

Landmændene H. Rasmussen, Jørgen Andersen fra Vodder er blevne saarede.

Martin Feddersen, en Plejesøn af afdøde Iver Rosenlund fra Gramby, er dem 3. Oktober i Frankrig bleven saaret i Knæet. Feddersen er bleven ført til et Lasaret i Hagen i Vestfalen, hvorfra han har skrevet hjem.

Gaardejer Hs. Paulsen fra Hovslund, der var med paa den vestlige Krigsskueplads er bleven saaret af et Skud i den ene Hæl og ligger for Tiden paa Lasaret i Berlin.

For Tiden er der 3 fra Skærbæk Sogn, som er bleven saarede og har været paa Lasarettet, men som nu er i Bedring og kommer hjem paa ??? Tid, nemlig Enke Storms Søn fra Gassehede, Anders Schmidts og Arbejdsmand Peter Petersen Sønner fra Skærbæk.

Overlærer Vilh. Mietz, der havde virket ved Realskoen i Tønder siden 1908, er falden under kampene omkring Verdun. Han blev kun 28 Aar gammel.

I Fangenskab.

Landmand Math. Klemmesen fra Vidder er bleven saaret og befinder sig i fransk Fangenskab. han har ifølge “S.Gr.” skrevet hjem, at han har det godt.

Seglmager Nielsen i Flensborg modtog for nogle dage sinde  Meddelelse om, at han Søn enten  var falden eller haardt saaret. Nu meddeler Sønnen, at han befinder sig i fransk fangenskab.

Efter Nibøl indløbne Meldinger er Dr. Michelsen fra Nibøl falden i fransk fangenskab. Det samme skal være Tilfældet med Lærerne Timon fra Kleinsee-Koog og Ingwersen fra Flensborg (Søn af M.P. Ingwersen i Dedsbøl).

Gode Efterretninger.

Hans Lassen fra Sønder Hostrup, en Søn af Gdr. Jakob Lassen, der ligger ved 9. Art. Regmt., har ifølge et Brev til bekendte den 7. Oktober truffet Mads Jepsen fra Stubbæk, August Lund fra Røllum, (eller Torp), Frederik Boysen, Søn af Lærer Boysen i Sdr. Hostrup, og Lorens Jørgensen. De havde det alle godt.

Smedemester Lorens Thomsens Hustru i Hundslev, hvis mand kæmper ved Aisne, har modtaget et Glædesbudskab. For nogen Tid siden modtog hun en Pengesending, der vakte Foruroligelse, fordi Adressen var skrevet med en fremmed Haand, og hendes Uro øgedes yderligere, da hun nogle Dage senere sik et Brev tilbage med Bemærkningen “savnet”. Men Lørdag Aften modtog Fru Thomsen ifølge “S.Z.” et brev fra sin Mand, hvori han meddeler, at han har det godt.

Postsager til en Søn Graver Bek i Aller kom forleden tilbage med den Besked at Bek var saaret. Det var dog en Fejltagelse, thi Bek har det ifølge “S.Gr.” skrevet hjem, at han har det godt.

15. oktober 1914. Nyt fra felten: Faldne, sårede, savnede – og livstegn!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

En Hilsen fra Felten.

Købmand Hans Thomsen fra Haderslev, der er med i Frankrig, har skrevet et Kort hjem fra Egnen ved Reims, dateret den 4. Oktober. Han var sammen med Iversen fra Als og Maskinhandler Nissen fra Aabenraa. De var sunde og raske. De Bekendte, som Thomsen under Mobiliseringen rejste sammen med til Berlin, var siden bleven spredt rundt omkring.

Fra Ravsted Sogn.

Krigen har nu ogsaa krævet sine Ofre her fra Ravsted Sogn, skrives der til “Fl.Av.” Den 17. September saaredes Chr. Lund fra Korup ved Royon i Frankrig.

Efter 10 Timers Kamp blev der Ro, og da Soldaterne traf en Marketendervogn, vilde de købe nogle Madvarer, men saa kom en fjendtlig Granat, der saarede Chr. Lund haardt og 4 andre lettere. Den 21. September skrev Lund hjem til sin Hustru, at han haabede snarest muligt at blive flyttet til et Lasaret i Tyskland. Dagen efter døde Lund imidlertid af sine Saar, 33 Aar gammel. Den sørgelige Underretning indløb til hans Hustru og hans Forældre den 4. Oktober. Pastor Tiedje holdt den 8. Oktober en Mindegudstjeneste over Chr. Lund i Ravsted Kirke.

Den 18. September, dagen efter at Lund var bleven saaret, faldt hans Nabo i Korup, den 28 aarige Hans Skov (født i Løgumkloster), som for 3 Aar siden købte Gaarden Korup og i Fjord giftede sig med Anna Petersen fra Kærgaard ved Solvig. Skov var Oppasser hos en Kaptajn, og som Følge deraf var han ikke direkte med i Slaget, men holdt med Hestene 1 Kilometer bag ved de Kæmpende. Da kom der en Shrapnell, som dræbte Skov og begge Hestene. Der afholdtes en Mindegudstjeneste for Skov i Dag, en 15. Oktober, om Eftermiddagen Klokken 2½.

Deltagelse i Sognet med de to haardt ramte Familier er meget stor. Begge de to Faldne var et Par af de dygtigste landmænd, som havde oparbejdet deres Ejendomme til et Par Mønstergaarde.

Ære være deres Minde!

Mistet bagagen.

Den haderslevske Bataillon har ifølge “S.Gr.” mistet hele sin Bagage ved Ildløs. Mandskaberne har kun reddet, hvad de har paa Kroppen. De foreskrevne Klæder faar Soldaterne naturligvis udleveret af Militærforvaltningen; men det skorter paa mange andre Ting. Man har udbetalt Hr. v. Brincken, der har været nede hos Bataillonen med Gaver, Resten af de i Haderslev indsamlede rede Penge, for at han straks nede i Køln kunde købe det nødvendigste til Soldaterne. Men der udkræves flere Penge, som med Tak modtages i de haderslevske Indsamlingssteder.

Faldne og Saarede.

Landmand Peter Tøndering fra Bøgelund ved Aabenraa er falden i Frankrig den 30. September. Han var 24. Aar gammel.

Ifølge Meddelelse er Just Theobald Schwarz i Broager falden ved Reims den 19. September. Han blev dræbt af en Granat. Schwarz var Søn af Arbejdsmand Jens Schwarz i Broager. Gamle Schwarz og Hustru har ifølge “Fl.Av.” endnu 3 Sønner med i Krigen.

Ledningsopsynsmand Wilh. Bock fra Skærbæk er ifølge “S.Gr.”, falden den 29. September.

Sidste Søndag vendte ifølge “Fl.Av.” følgende tre Mand fra Snogbæk saarede hjem fra den store Valplads i Frankrig: Murermester H. Jensen, Smedemester Chr. Petersen og Gaardejer Hans Jacobsen.

Jensen har mistet en Finger paa højre Haand og Petersen tre Fingre paa venstre Haand, medens Jacobsen har faaet et Skud i Haanden.

Endvidere har Møller Thomsen fra Ullerup Mølle faaet et Skud i Haanden.

En Søn af Banearbejder Knudsen i Skærbæk er bleven saaret i Frankrig. Han har faaet en Geværkugle gennem Hovedet. Den er gaaet  ind ved Siden af Næsen og ud lidt under Nakken. Det menes dog, at Knudsen bliver rask igen.

En Mand fra Bredebro havde et Saar af lignende Art og er allerede fuldstændig helbredet.

I Fangenskab.

Raadmand Steins Søn, Rudolf Stein fra Sønderborg, der var Feltwebelløjtnant ved den sønderborgske Bataillon, er ifølge “S.Ztg.” kommen i fransk Fangenskab. Han er ikke saaret.

Enaarig-frivillig Referendar P. Blom fra Notmark paa Als, er i Fangenskab i Frankrig. Hans Forældre har faaet Brev fra ham. Hans meddeler, at han bliver behandlet. Han har været syg og ligger paa et Lasaret.

Hans Broder, Kulturtekniker Blom fra Sønderborg, menes ogsaa at være i Fangenskab. Hans gjorde Tjeneste som Motorcyklist og er forsvundet paa en af sine Ture.

Kusk Brochers i Sønderborg har modtaget Meddelelse om, at hans Søn, der var med paa “Mainz”, er i engelsk Fangenskab.

Postbud Wüger fra Vonsbæk, en Søn af Vejemester Wäger i Haderslev, er ifølge “S.G.” bleven haardt saaret og er kommen i fransk Fangenskab. Han har for længere Tid siden sendt sine Forældre et Kort fra det franske Lasaret i Montmirail. Dette Kort har nu naaet Bestemmelsesstedet.

14. oktober 1914. Feltpost fra sønderjyder: Nyt om faldne, sårede, fangne

Hejmdal

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Landdagsmand Nis Nissen.

I Gaar fik vi ganske uventet Besøg af Landdagsmand Nis Nissen. han kom lige fra Vestfronten, hvor han tjener som underofficer i Reserve-Feltlasaret Nr. 43.

Rigsdagsmand H.P. Hanssen (tv) og landdagsmændene Nis Nissen (stående) og H.D. Kloppenborg-Skrumsager (th)
Rigsdagsmand H.P. Hanssen (tv) og landdagsmændene Nis Nissen (stående) og H.D. Kloppenborg-Skrumsager (th)

Til Chefen for Feltlasarettet var der Fredag Morgen indløbet et Telegram fra Overkommandoen med Ordre til ar give Nissen Orlov paa ubestemt Tid, for at han kunde deltage i den forestaaende Landdagssamling. Samtidig indlod Hertug Ernst Gynther, der tjener som General ved IX Armékorps, men samtidig havde faaet Orlov for at deltage i Herrehusets Møder, telegrafisk Nissen til at foretage rejsen fra Noyon til Aachen i hertugens Bil. Takket være denne Imødekommenhed fra Hertugens Side, havde Nissen vundet over 4 Dage, idet Rejsen fra Noyon til Aachen under den nuværende Krigstilstand tager fem Dage, naar den skal tilbagelægges pr. Jernbane, mens Hertugens store Landevejsbil gjorde Turen gennem Nordfrankrig og Belgien i 12 Timer. Nissen vandt derved Tid til at aflægge et Besøg herhjemme, før Landdagen træder sammen.

Undervejs benyttede Hertug Ernst Gynther Lejligheden til at udtale sin Glæde over Nordslesvigernes udmærkede Holdning under Krigen. Han havde med megen Tilfredshed taget Notits af de nordslesvigske Troppers Pligttroskab og Mod under Slagene.

Feltlasarettet, som Nissen staar ved, er indrettet efter at optage et Par Hunderede Saarede. men dette Antal er under den sidste Maaneds langvarige og haarde Kampe hyppigt bleven overskredet. Ved Lasarettet arbejder 6 Læger, 1 Apoteker, 2 Inspektører, 9 Sanitetsunderofficerer og 13 Sygeplejere foruden Kuske, Hestepassere og Tjenere, i alt 60 Personer, som danner en sluttet Kolonne under Marchen.

Da tilstrømningen af Saarede til Tider har været meget stor, vilde Arbejdet have været uoverkommeligt for Feltlasarettes faste Personale, hvis ikke et Antal franske katolske Søstre frivillig havde stillet sig til Lasarettes Raadighed som Sygeplejersker. Disse Søstre arbejder overordentligt opofrende og har ydet Lasarettet værdifulde Tjenester. De Saarede er meget taknemmelige for deres kærlige, omsorgsfulde Pleje.

I Belgien optog Lasarettet mest Saarede fra Regimenterne Nr. 84 og 90 og fra Jægerbataillonen i Ratzeborg. Senere fik det Saarede fra mange forskellige tyske regimenter og tillige mange saarede Franskmænd, deriblandt ogsaa Zuaver og Turkos. De Letsaarede sendes hurtigt videre til Lasaretter længere tilbage. Der gaar derfor en stadig Strøm af Saarede ind og ud af Lasarettet. Arbejdet er til Tider anstrengende, men trods al Nød og Lidelse taknemmeligt, fordi det giver Lejlighed til at hjælpe de Lidende, som er rørende taknemmelige for enhver Lindring af deres Lidelser.

Af Nordslesvigere har der ogsaa været mange i Lasarettet. Ingen af dem har dog været særlig haardt saarede og ingen af dem afgaaet ved Døden. Ved fronten træffer man overhovedet allevegne Nordslevigere, fortæller Nis Nissen. “Ofte raaber man under Forbimarchen til mig paa Dansk. Og vi sørger altid sammen, naar Lejligheden bydes.”

I Dag rejser Nis Nissen videre til sit Hjem. Først i næste Uge tager han til Berlin. Efter Landdagens Krigs-Samling, som vist kun vil vare i to Dage, tager han atter til Fronten for at fortsætte sit Arbejde ved Lasarettet.

Af et Feltbrev.

Pakkerne ankom til mig i Aftes i Skyttegraven. Hjertelig Tak for alt! Skraatobakken har jeg foræret bort, større Glæder kan man ikke gøre sine Kammerater, thi skønt vi ikke lider Mangel paa Føde, saa er det dog knapt med Cigarer og Tobak; det er rene Lækkerier for os.

Her i 3. Kompagni er der ogsaa en Købmand Westphal fra Aabenraa. En Enaarig Holst, der var her, er saaret . . . .

Vi har nu været med i syv Fægtninger eller Slag, men jeg er ved godt Mod og er sund og rask.

Den 13. September dannede vi Bagtrop og Sikringsstyrke for Halvdelen af vort Armékorps, der maatte trække sig tilbage for Fjenden, 3 Armékorps – der ogsaa blev saarede og trængte tilbage af Kronprinsen af Bayern – , da vi var for svage. Paa Tilbagetoget sprængte vi to Broer i Luften for at hindre Fjenden i at følge os. Saa gravede vi os ned. Indtil den 20. September laa vi dernæst stille. Da fik vi Hjælp og slog Fjenden tilbage.

Faldne.

Købmand Jensen fra Vinum, der i August Maaned faldt i Belgien, var Skytteordonnans. Et Øjenvidne har skrevet hjem, at han saa Jensen blive skudt, netop som han afgav en Melding til Kaptajnen.

Der var en belgiske Soldater, de kæmpede imod. Mange af disse var kravlet op i Træerne i en nærliggende Skov og tilføjede herfra Tyskerne stor Skade, indtil det tyske Artilleri rensede Skoven og Belgierne flygtede.

Andreas Muusmann fra Bredebro, der i de sidste Aar har været bosiddende paa Over-Lert-Mølle, er falden i Belgien. Han blev ramt af en Kugle ved det ene Øje, men kom til Bevidsthed og laa et Par Dage paa et Sygehus i Belgien, en Skole der var omdannet til Sygehus. Flere af Kammeraterne heroppefra talte med ham der, og han var ved fuld Bevidsthed.

Saa blev han flyttet til Køln, men der forværredes hans Tilstand, saa han efter 3 Dage døde stille og roligt, efter at have haft en længere Samtale med Præsten.

Han har to Brødre, som er med i Hæren, den ene i Frankrig og den anden i Rusland.

Saarede.

Postbud Høeg fra Døstrup er bleven saaret i den ene Haand og ligger nu paa Sygehuset i Düsseldorf. Saaret er dog ikke farligt, skriver han, og han haaber at blive helt rask igen.

En Søn af Urmager Boysen i Graasten er som Fanebærer paa Krigsskuepladsen bleven saa haardt saaret i de ene Ben, at dette har maattet amputeres. Den unge Boysen henligger fortiden paa Lasarettet i Altona. Andre, let saarede fra Graasten, opholder sig hjemme og tager ifølge “Fl.Av.” hver Dag til Flensborg for at blive behandlet paa Lasarettet.

Fra Gram Sogn er i den sidste Tid flere Soldater bleven mere eller mindre haardt saarede. Kristian Ebsen fra Friskmark har faaet et Skud i Haanden og er paa et Lasaret i Hamborg. Ferdinand Henrich fra Gramby er saaret i Laaret og er paa et Sygehus i Berlin.

Yngste Søn af Rentier J. Adolphsen paa Sønderbro i Haderslev, Malersvend Jørgen Adolphsen, der sammen med sin Broder Købmand Chr. Adolphsen laa ved Hæren i Frankrig, er kommen saaret til Haderslev, hvor han allerede har ligget nogle Dage paa Lasarettet. Han er iflg. “Dv.” ligesom sin Broder saaret i Foden. Købmand Chr. Adolphsen er flyttet til et Lasaret i Berlin.

Reservist, Fouragehandler Jokum Ravn, er bleven saaret og ligger i et Lasaret i den franske By Noyon.

I Fangenskab.

En Søn af Købmand Hans Ries i Aabenraa, Enaarig-frivillig Hans Ries, der som omtalt for nogen Tid siden blev saaret under en Fægtning i Nordfrankrig, har nu skrevet hjem, at han ligger paa Lasarettet Guébrianti St. Brieue. Han er betydelig bedre, og ventede om 8-14 Dage at kunne forlade Hospitalet.

Kaptajn Pahren, en Søn af Regnskabsraad Pahren i Aabenraa, er iflg. “A.T.” kommen i engelsk Fangenskab i Australien.

En Søn af Fru Bertramsen i Lindegade i Haderslev (tidligere Skodborg Østerkro), der har deltaget i krigen i Frankrig, er bleven taget til fange og sidder nu i fransk Fangenskab i Byen Pau ved den spanske Grænse. Han har skrevet, at han har det godt.

Postbud Christen Andresen fra Visby er falden paa den vestlige Krigsskueplads. Telegraf-Forarbejder Christian Petersen, Sønderborg, er iflg. “Dbp.” afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Vestsalen, efter at være bleven saaret i Frankrig.

Gaardejer Martin Jørgensen i Blaakrog er falden i Frankrig, og der vi i den Anledning blive holdt en Sørgegudstjeneste paa Lørdag i Varnæs Kirke. Dagen er netop den Faldnes og hans Hustrus Bryllupsdag.

Gaardejer Jørg. Henriksens Søn i Bromølle, der før krigen købte Broballe Kro, er iflg. “Dbp.” vendt hjem som saaret fra Krigsskuepladsen i Frankrig. Han opholder sig paa Lasarettet i Sønderborg.

Hans Knudsen, en Søn af Gaardejer J. Knudsen paa Lindtrup Mark, ligger saaret i Frankrig.

Af et Feltbrev fra den 25. September, som en ung gift Alsinger har sendt hjem til Mellemals fra den østlige krigsskueplads, gengiver “Dbp.”:

Vi er i Dag i Kvarter i en russisk By og ligger hos en Vandmøller. Her er rigtignok primitive Tilstande. Vejene er næsten ufremkommelige. Folk bor i Træhuse og Krigen ved de ikke meget om. Vejret har været ret godt, og det har ikke regnet saa meget. Med Sygdom har det heller ikke været slemt, men Vandet er daarligt. Vi kan slet ikke forstaa det russiske Sprog og her bor mange Jøder.

I de store Skove heromkring opholder der sig en Del Kosakker. De ligner mere Sigøjnere end Soldater og lever for det meste af, hvad de frarøver andre Folk. Føden er sommetider sløj for os. Forleden Aften kogte vi os en Høne, men det gaar ikke saa fint til, som naar man kan sidde hjemme ved Bordet. Vi gravede os et Kogehul i Jorden, og Kartofler er der nok af paa Markerne endnu. Forleden Dag talte jeg med Tækker fra Tandslet. Han havde slet ikke hørt fra sin Familie endnu, og det er da mærkeligt nok. Jørgen Jensen fra Hellesvang, har jeg set nogle Gange, men jeg har ikke megen Lejlighed til at tale med ham. Derimod er jeg hver Dag sammen med Andreas Hansen (tidligere Bagersvend i Rymølle).

Naar dog blot krigen maa faa Ende, inden Vinteren bliver for haard. Thi det bliver sikkert meget koldt her.

Forleden modtog “Dbp.” en Hilsen fra Frankrig fra J. Christensen, Nybøl, en Søn af Møller Christensen, tidligere i Stenderup. Den unge Christensen opholder sig for Tiden i Nærheden af Noyon.

10. oktober 1914. “Her ligger Danske Side om Side i Skyttegraven.”

Hejmdal

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Livet i Skyttegravene ved Aisne.

Skyttegraven ved ……., 26. Sept. 14.

– – Jeg kan ikke med Ord udtrykke, hvilken Glæde det er at modtage Post hjemmefra. Alle mine kammerater er som jeg, det der interessere os allermest om Morgenen, naar vi vaagner, og om Aftenen, naar vi lægger os til Ro, er, om der er Post. Fra ….., Varnæs, fik jeg ligeledes i Gaar Chokolade og Cigarer, det er rørende, saa venlige alle er imod mig.

Vi ligger endnu stadig her i Skyttegraven, og jeg vil i al Korthed fortælle Jer lidt om Livet her, det kan dog maaske interessere jer. Jeg deler Hule sammen med Løjtnant R., i Civil Dr.jur. Hulen har til Loft en Dør, som Pionererne har skaffet os fra en nærliggende Landsby. Den har en Dybde af ca. 2 Meter, saa vi paa en Conserveskasse udmærket kan sidde uden at støde imod Loftet med Hovedet. Bredden udgør ca. 1½ Meter. Bunden er belagt med lidt Halm og lidt Lucernehø. For at faa Plads til vore smaa Æsker med Godter i, har vi udgravet et Par smaa Hylder. Her ligger vort Drikkebæger, vor Post og lignede Sager. Natten tilbringer vi særdeles udmærket. Vi ligger indpakket i et Par Overfrakker.

Om natten kan det hænde, at vi vækkes af Patrouiller, men særlig i Morgenstunden begynder Knalderiet. Vi er dog nu saa vante til den Rummel, at vi ikke lader os forstyrre i vor Morgenro. Naar der ikke er noget særlig paa Færde, sover vi med Afbrydelser til Klokken ca. 9. Saa indtager vi Morgenmaaltidet, som bestaar af Brød og i denne herlige Tid af lidt Kød eller Flæsk, sidste en meget efterspurgt Vare. Vi har vi ogsaa en Del Cigarer og mangler kun Tændstikker, som for Tiden er det mest efterspurgte.

Formiddagen gaar med Læsning, Besøg i Naboskyttegravene og Samtaler om Krigens Gang. En Gang imellem kommer der saa en Granat susende og minder os om, at endnu er Fjenden ikke svækket. Men Granaterne er vi nu saa vante til, at vi knap blinker med Øjnene, naar saadan en Fyr med et voldsomt Brag slaar ned og lever et meterdybt Hul i den haarde Jord. Nej, man hærdes.

Dagen igennem gaar saa med lidt Læsning, lidt Rygen og, hvad næsten er det bedste, med lidt Søvn.

Men saa snart Mørkets tunge Skyer falder hen over Egnen, vaagner først rigtig Livet i og omkring Skyttegraven. Saa komme de alle krybende ud af deres Huler. Nu er der jo ingen, der kan se dem. Men der maa tales sagte, thi Franskmændene er ikke langt fra os, og lidt højt Talen kan forraade os i en September Aftens Stilhed. Vore Patrouiller foran Fronten hører tydeligt Fjenden modtage maden, hører dem samtale; af og til faar de en Shrapnell ned over Hovedet, og vor Patrouille morer sig over den Uro, den volder dem.

Om Aftenen faar vi vor varme Mad, lidt Ris med Kød, eller lidt Ærter og Bønner med Kød, alt sammen godt tilberedt i vort herligste Vaaben, nemlig Feltkøkkenet. Det er en ganske uundværlig Ting, saadan et Feltkøkken; havde vi ikke haft det, ja, saa havde vi været meget mere forkomne, end vi er. De sidste Dage har vi faaet en Rødvinspunch om Aftenen, hvor herlig en Ting det er for os, kan I ikke danne Jer nogen Mening om. Det ved man først, naar man har boet 3 Uger i en kold og fugtig Jordhule. Naar vi har faaet vor Mad, ryger vi lidt paa Piben og gaar saa til Ro.

Saa længe vi ingen Regn har, er Skyttegravslivet ganske udmærket, men begynder det først med Regn og Slud, saa forstaar I nok, at Tilværelsen i en leret Hule ikke kan være behagelig. Mine Fødder er allerede nu paa Grund af, at man i 14 Dage ikke har faaet sine Støvler af Fødderne, helt Kolde og stive. Ved sidste Dag at søge efter v. Barm fandt jeg i en fransk Tornyster et Par Lædersko, foret med Uld. Jeg har ved Hjælp af dem og de nye Strømper at faa mine Fødder i Orden igen.

Min “Hjemdal” vandrer hele Skyttegraven igennem, alle er jo næsten Nordslesvigere. Lige ved Siden af mig ligger Chr. E. Christensens Nabo, en N. Bonde fra Asserballe. Han pakker Løjtnanten ind hver Aften, og meget drypper fra Herrens Bord paa Ham. Ellers har jeg det udmærket, er ved godt Mod og har en urokkelig Tro paa, at jeg igen skal ses med Jer.

Af et Feltkort fra samme:

Her ligger Danske Side om Side i Skyttegraven. Alt gaar næsten paa Dansk. “Hjemdal” vandrer fra Haand til Haand. Løjtnanten læser den ogsaa. Jeg fortolker. Paa denne Vis tilbringer vi Dagen i Jordhulen.

Fra en Gaardejer, der er hjemmehørende paa Bevtoftegnen, men nu er i Felten, har en Slægtning modtaget et Brev, hvoraf vi hidsætter følgende:

…. Vi er nu flere Mil inde i Rusland og har kun Forbindelse med Thorn ved Automobiler. Vi har det for øvrigt meget rart her i Wlozlawsk. Det er en ret anselig By og det er ret interessant at spadsere omkring og betragte Livet her. Vi har ogsaa haft forholdsvis god Tid dertil indtil nu. Bortset fra det ret fremmedartede Indtryk, som selve Byen gør, har man slet ikke Følelsen af at være i Fjendeland. Der er fuldstændig orden i alting. Befolkningen, der for største Delen bestaar af Polakker, er som Regel venligsindet, særlig da vi opretholder Orden og betaler alt, hvad vi bruger, men rede Penge, medens Kosakkerne, for de forlod Byen, røvede og plyndrede, saa meget de kunde overkomme, hvorved det selvfølgelig mest gik ud over Evangeliske og Jøder, som der ogsaa er mange af her. Hovedgaderne her i Byen er meget flotte, men des fattigere ser det ud i de smalle Gyder. Men derom kan jeg jo fortælle mere, naar jeg en Gang kommer hjem, hvad jeg haaber; og hvis det skulde fejle mig, saa maa I hellere ikke sørge saa meget for min Skyld. Jeg er ikke bange for Døden og stoler paa Gud….

Faldne og Saarede.

Iver Lycke er Navnet paa en ung Mand fra Hygum Sogn, som ifølge Tabslisten er falden ved Neuvy den 6. September. Navnet er ikke kendt ud over den snævre Kreds, som er kommen i personlig Berøring med Ham, men af de vil det ikke glemmes. Iver Lycke tilhørte en dygtig Slægt, og han var selv en ualmindelig dygtig og energisk und Mand, en af dem, som vi daarlig har Raad til at miste. Iver Lycke var Landmand; ved Krigens udbrud var han Bestyrer paa Aarupgaard. Han har i en Aarrække været forlovet med en unge Pige fra Kongeriget. Hans Moder og Kæreste nærer endnu et svagt Haab om, at han kan være falden i fransk Fangenskab.

Den 24. September er Theodor I. Erlang fra Ladegaard I falden i Frankrig. der er Mindegudstjeneste i Morgen i Aastrup Krige.

Frederik Christian Moos fra Bramdrup er falden den 25. September i Frankrig. Der holdes en Sørgehøjtidelighed u Tilslutning til Eftermiddagsgudstjenesten i Morgen i Moltrup Kirke.

Bygmester Sønke Nissen, der boede i Vidaagade i Tønder var en stræbsom Haandværker, er falden i Frankrig.

– Der er ifølge “Bsl.Tid.” endvidere kommet Meddelelse til Tønder om, at Overlærer Mietz ved Realskoen der i Byen, en ung Mand, skal være falden i Franskrig.

Postbud Green fra Lindtrup, som siden Krigens Udbrud har været med paa den vestlige Krigsskueplads, er bleven let saaret i den ene Haand.

I Fangenskab.

Gaardejer Kresten Fink paa “Fuglsiggaard” har modtaget Meddelelse fra sin Avlskarl, Jakob Hansen fra Vester Lindet, om at han er saaret og i fransk Fangenskab i Bordeaux. han har det ellers godt. Hansen stod ved 84’erne i Haderslev.

– H. Schmidt Rederi i Flensborg har fra Lagos (Vestafrika) modtaget et Brev fra Kaptajn Nicolaisen, der førte Damperen “Diana”. Kaptajnen oplyser, at “Diana” er belagt i Arrest af Englænderne og at hele den hvide Besætning er bragt til Lagos som Krigsfanger. Det er blevet ham forsikret, at hele den store Besætning er blevet fjernet fra Damperen og at Skibet er slæbt til Forrabos, hvor det ligger under Guvernement-Opsyn.

Andreas Dirks, der er barnefødt i Skovby (Bredsted Sogn), Søn af Lærer Dirks i Harreslev ved Flensborg, er i Frankrig blev taget til Fange af Englænderne og ført i engelsk Krigsfangenskab.

9. oktober 1914. Dræbte, sårede, tilfangetagne – og en hilsen fra felten

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Hilsner fra felten.

I et Brev, der er indløbet fra Niels Christian Hansen fra Felsted, som er i Felten medfulgte en Hilsen fra Hans Petersen, Bovrup; Nis Abrahamsen, Aarslev; Hans Clausen, Thyrsbøl, Snedkeren fra Stubbæk, Skrædder Andresen, Hovslund og Hans Alnor, Ullerup Mark. Sidstnævnte er saaret i den ene Arm, dog ikke farligt. Han var gaaet ud af Løbegravene i den Hensigt at malke en Ko, for at de kunde faa nogen Mælk, og var derved blevet saaret i Armen. Han faldt, men det lykkedes Kammeraterne at faa ham hen i Løbegravene igen.

De laa alle i Dækning i Løbegravene, der er to Meter dybe. Selv skulde de ikke skyde, men Artilleriilden, baade fra tysk og fransk Side, rasede over dem. De havde det eller godt, og Forplejningen var bleven bedre, end den havde været.

– Andreas Peter Andresen fra Hovslund, har skrevet et langt Brev hjem til sin Hustru. Han har været med i en Kamp med Belgierne, dernæst i Kampen med Englænderne Søndag den 23. August med Mons. Senere under Fremrykningen sydpaa har hans Afdeling deltaget i en Mængde, tildels blodige Kampe. Andresen selv blev helt ubetydelig saaret paa højre Øje af en Granatsplint. For Tiden ligger Afdelingen godt i Dækning i de dybe Løbegrave.

– Fra Sillerup By er der indkaldt mange til Fanerne. Den unge Wiuff skriver ifølge “S.G.” hjem fra dem vestlige Krigsskueplads; Vi rykker frem fra Stilling til Stilling, langsomt, men sikkert.

En Sørgegudstjeneste.

For et par Dage siden holdtes der i Nustrup Kirke Sørgegudstjeneste for Bojsens Søn og en ung Mand fra Bæk, er er faldne i krigen. Kirken var fyldt til sidste Plads og Præsten holdt en gribende Tale. Bojsen mistede for et Par Aar siden en Søn ved Sygdom, nu en ved Krigen, og nu staar foran Indkaldelse under Fanerne.

Faldne og Saarede.

Fru Askov i Ørderup har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Mand den 24. September er død paa et Lasaret som Følge af haarde Saar, han havde faaet Dagen i Forvejen.

Frede Andersen, Søn af Enke Marie Andersen i Raahede, er falden i Krigen. Han var hendes eneste Søn.

Gaardejer Thomas Thomsen og Hustru modtog den sørgelige Meddelelse, at deres 23 Aar gamle Søn, Hans Thomsen, den 1. Oktober var afgaaret ved Døden paa Lasarettet i Chauny i Franskrig. Han var bleven saaret den 23. September.

Enkefru Marie Jessen i Hoptrup har ifølge “S.G.” modtaget en Efterretning om at hendes Søn [Mads Peter, RR] er falden i Slaget ved Mons den 23. August. Søndag Kl. 2 holdes der en Sørgegudstjeneste i Hoptrup Kirke.

Lørdag Eftermiddag modtog Murer P. Andresen i Visby den sørgelige Efterretning, at hans Søn, C. Andresen, var blevet saaret den 22. September i Frankrig og er nu død af sine Saar. P. Andresen og Hustru har, skriver “Dvp.”, haft en større Børneflok, og endskønt de har siddet i smaa Kaar, har de altid haft et tilfreds Sind. Gud trøste dem i deres store Sorg!

Arbejdsmand Jens Christiansen i Tønder er ifølge “T.Z.” falden i Frankrig. Han efterlader Hustru og 5 Børn. Christiansen var en sympatisk og flittig Arbejder.

Af Regimentet “Kønigin” (FR86’erne) er følgende Underofficerer faldne: Feldweblerne Evers, Reitzenstein og Dannemann, Vicefeldweblerne Hartnak og Møller, Sergeant Schurbert og Underofficer Jepsen. Endvidere er magistratsassessor Dr. Karl Prahl fra Flensborg, der var Reserveløjtnant i det 86. Regiment, falden i Frankrig.

Lærer Esbensen fra Visby er allerede den 18. August bleven saaret i Belgien ved et Skud igennem den ene Fod. Esbensen, der sidst var Lærer i Skovby ved Hovslund, bliver ifølge “Dvk.” maaske lam for Fremtiden, da han har haft 3 Ben knust i Foden.

I Fangenskab.

Gaardejer Peter Madsen i Nost, som har tre Sønner med i Krigen, fik for et par Dage siden Underretning om, at den ene af den er i Fangenskab i Frankrig. Ligeledes er Peter Ehlert af Musvang tagen til Fange af Franskmændene.

Peter Petersen fra Seggelund har ifølge “S.G.” fra England over Danmark skrevet hjem, at han er kommen i engelsk Fangenskab. Han beder sine Paarørende om at sende ham Uldtøj.

Lærer H. Hadenfeld fra Abkær, der har været indkaldt siden 3. Mobiliseringsdag, er ifølge “S.G.” bleven saaret og dernæst taget til Fange af Franskmændene.

For et Par Dage siden har Enkefru Køhler i Nordborg faaet Meddelelse om, at hendes Søn, fra hvem hun længe ikke havde hørt, befinder sig i russisk Fangenskab. Johannes Køhler har i flere Aar haft Ansættelse i en Smørforretning i Byen Omsk. Sammen med flere Tyskere blev han iflg. “dvp.” først arresteret der i Byen, og siden er de alle bleven ført til Tobolsk. I øvrigt meddeler Køhler sin Moder, at han er sund og har det godt.

Ikke falden.

Det meddeltes forledes Dag, at 2 Sønner af Arbejdsmand Tobias Jensen i Østergade i Haderslev var faldne. Nu oplyses det, at den ene af Sønnerne ikke er falden, men haardt saaret ved et Skud i Benene. Han ligger paa Lasaret i Siegburg, men haaber ifølge “S.G.” at kunne komme hjem med det første.

8. oktober 1914. Jeppe Østergaard syd for Warszawa

Jeppe Østergaard fra Stursbøl gjorde krigstjeneste ved 5. grenadérregiments 2. kompagni på Østfronten.

Radom, 8—10—1914.

Kære allesammen!

Når undtages Margrethes Flensborg-kort har jeg ikke hørt fra jer siden den 10. September. Dog ved jeg, at skylden ikke træffer jer, da I nok ugentlig har sendt mig mindst een hilsen. Alle institutioner har i krigstid omtrent gjort fyldest, kun feltposten har måttet melde pas. I 1870 skal den ha været fortrinlig, og selv om hæren nu er større, og skrivefærdigheden er vokset, så er dog samfærdselsmidlerne steget i tilsvarende grad, så det er ingen undskyldning. Uddelingen gennem de forskellige troppedele er heller langt; fra mønstergyldig og tager flere dage. Følgen er, at breve er 2-3 uger undervejs.

Nu er vi en 200 km fra grænsen og 100 km syd for Warschau. Radom, en by på 100 000, er i modsætning til de andre stinkereder, vi har passeret, en smuk og renlig by med vældige kirkebygninger. Her havde russerne en let befæstet feltstilling, og der var store troppemasser undervejs til forstærkning. Men vi kom dem i forkøbet, og efter at have løsnet et par skud trak russerne sig skyndsomst tilbage.

Vi har nu haft en dags ro, som hårdt tiltrængtes, ikke blot for hvilen, men også for fodtøjet. Det er nu bedret en del, og vejret er klaret op. Natten over har det frosset. Om en halv time går det videre, vistnok mod Iwangorod, en stærk fæstning ved Weichselen, 50 km østpå. Pionererne har haft travlt med at bygge broer, og belejringsskyts indtræffer.

Af og til træffer man store godser med solidt og smukt byggede herrehuse og gamle parkanlæg. I storbruget ses de mest veldyrkede marker. Langt den største del af jorden optages dog af småbruget. Legetøjshusene ligger klumpet sammen til landsbyer med hullede, elendige veje. Hver husejer er sin egen bygmester. Alt er stråtækket. Mellem bjælkerne lægges mos og ler. Det luner og tætter. Foruden det “tækkes” til vinteren væggene med langhalm, mos eller senegræs, som fastholdes med lægter og brædder. Gennem den lave dør kommer man krumbøjet ind i huset, som i reglen har to rum. I det større står et muret komfur, og gennem flere murede kanaler ledes trækket ind i skorstenen. Rummet er køkken, dagligstue, sovekammer, kort sagt alt. Det mindre rum er pulterkammer, børne- og gæstestue. På væggene hænger kun gudelige billeder, og blandt dem indtager det førnævnte Madonnabillede fra klostret i Czenstochau første pladsen. Ved bjælken er ofte indstukken poppelris. Befolkningen er meget fordringsløs og nøjsom. Mændene går i lange støvler, fåreskindspels og do. hue, mens kvinderne alle som en endnu ved denne årstid går barbenet. Trods fattigdommen er der bygget store, stilsmukke og pragtfulde kirker. De fleste har to tårne og mange tilmed en tagrytter. Befolkningen er uoplyst. Skoler findes ikke, og præsteskabet har naturligvis ubegrænset indflydelse. Jeg har set bønderne bukkende, næsten krybende kysse den hånd, som præsten nådigt rakte frem.

Alt vel! I en hel måned har vi nu ikke haft med fjenden at gøre. Det er helt rart som nu at være lidt i reserve.

Eders Jeppe.

Kolno i Polen 6a49-361
Kolno i Polen – nord for Warzawa.

3. oktober 1914. Jeppe Østergaard mangler strømper.

Jeppe Østergaard fra Stursbøl gjorde krigstjeneste ved 5. grenadérregiments 2. kompagni på Østfronten.

Kæreste søster!

Tak for dit Flensborgkort. I lang tid har vi nu været uden forbindelse med feltposten, så næste gang vil der nok være mere til mig. Et par korte, uldne strømper vilde jeg også være taknemlig for. Strømperne sidder på benene en 14 dage, så trækker man støvlerne af, og strømperne er da omtrent ødelagte af fodsved.

Med fødderne går det ellers udmærket, hvad næsten er vigtigere end alt andet. Vi går dag efter dag 30-40 km i retning østnordøst og har passeret Czenstochau, Zytna, Przebora, Konsk og et godt stykke videre. Det planløse vejvæsen fører os frem i zigzagkurve, og skønt hver dag bringer os nye egne og vide udsigter er alt omtrent ens, elendige sandmarker, planløst skovbrug, usle hytter, nød og fattigdom.

Ved lejlighed følger mere. Alt vel, når undtages at hele kroppen smerter mere eller mindre!! De kærligste hilsner til eder alle.

Din Jeppe.

1914-10-tysk marchkolonne passerer østrigsk
Tysk marchkolonne passerer en østrigsk i Galicien

1. Oktober 1914. Nyt fra Hejmdal: Flere savnede nordslesvigere var faldet i fangenskab

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Fra Sanitetskolonnerne.

Fra en ung nordslesvigsk Gaardejer fra Haderslev Vesteramt, som kører med en Sanitetskolonne, er der indløbet et Brev til Hjemmet, hvori han blandt andet fortæller om et Slag den 19. September, i hvilket Reserve-Regimentet Nr. 86, det Regiment der tæller de fleste Nordslesvigere i sine Rækker led svære Tab.

Brevskriveren udtaler, efter at have beskrevet sine frygtelige Oplevelser, sin store Glæde over, at han den Dag fik Lejlighed til at Hjælpe mange saarede Nordslesvigere, deriblandt ogsaa flere personlige Bekendte. Det var for ham, skriver han, et Lyspunkt midt i Rædslerne. Blandt dem, han opsamlede paa Slagmarken, var Gaardejer Jakob Jensen, Bøllinggaard. Han var heldigvis kun lettere saaret. Brevskriveren kørte ham selv til Lasarettet, og han havde det da godt efter Omstændighederne.

Dagen efter Slaget traf han blandt andre Gaardejer P. Jensen, Stenderupgaard. Han var kommen uskadt fra Slaget, var sund og ved godt Mod.

I hollandsk Fangenskab.

Blandt de Savnede opførtes i sin Tid Christen Brang fra Stolbro i Egen Sogn, om man hørte i lang Tid intet fra ham derhjemme, ventede heller næppe at høre fra ham mere. Forleden Dag fik man et Brev fra ham, hvori han meddelte, at han befandt sig i bedste Velgaaende i i hollandske Fangenskab. Under en Fægtning var han og et Par Kammerater, uden at de mærkede det, kommen over den hollandske Grænse, hvor de saa blev afvæbnede og taget til Fange.

Vi behøver vil ikke at tilføje, skriver “Dbp.”, at der blev Glæde over igen at høre fra en, man allerede havde begrædt som død.

Saarede.

Aftægtsmand L. Koch i Kliplev har en Søn og en Svigersøn, som ifølge “Fl.Av.” begge er i Krigen har misten en Finger, Sønnen Tommelfingeren paa venstre Haand og Svingersønnen Langefingeren paa højre Haand.

Advokat Dr. Johannsen i Sønderborg, der har deltaget i Krigen i Belgien og i Frankrig, er vendt hjem. Dr. Johannsen har ifølge “Dbp.” været saaret og har ligget paa Lasaret i Køln.

Til Reserve-Lasarettet i Rosengade i Sønderborg er der indtruffet en Del Saarede. Slægtninge og nærmere Bekendte kan ifølge “S.Z.” besøge dem Tirsdag og Fredag Eftermiddag fra Klokken 2 til 4.

Musketer Maaszmann, Søn af rentier Maaszmann i Flensborg, er ifølge et Brev, han har sendt hjem, bleven saaret i Benet og derpaa sammen med flere andre Kammerater kommen i fransk Fangenskab. De bragtes ifølge “Fl.N.Z.” til Fortet Blaye i Nærheden af Bordeaux.

Saaret hjem fra Krigen.

Træskomand Hans Sørensen fra Gramby er vendt saaret hjem fra Slagmarken i Frankrig. Sørensen er saaret i Ryggen af en Granatstump.

I engelsk Fangenskab.

En glædelig Efteretning modtog ifølge “S.Z.” Retskonsulent Arnold Jensen i Sønderborg. Hans Søn Frederik havde været med paa Krydseren “Mainz”, der gik under ved Helgoland. Han stod i den 6. Tabsliste opført som “savnet”. Nu har han meddelt sine Slægtninge, at han befinder sig i engelsk Fangenskab og er i god Behold.

Faldne i Frankrig.

Major v. Meding, Sønderborg, der i et halvt Aar havde kommanderet 3. Bataillon af Regiment “Kønigin” er falden den 20. September om Morgenen ved en Fægtning i Frankrig. Bataillonen stormede en af Franskmændene besat Skov. Majoren blev da ifølge “S.Z.” saaret ved et Skud paa højre Side i Brystet. Et Kvarter senere døde han.

Niels J. Skibild fra Lindtrup Sogn er den 9. September falden i en Kamp i Frankrig. Han ramtes af et Geværskud i Brystet.

Endvidere er Reserveløjtnant Carl Hansen fra Kristiansfelt falden den 16. September ved L’Aigle i Nordfrankrig. Han var næppe 28 Aar gammel.

Sammen ind og sammen saaret.

Gaardejer Jørgensen fra Tandsgaard fulgtes, dengang Krigen kom, med sin Røgter til Flensborg. Der kom de ikke alene til samme Kompagni, men blev Sidemænd. Siden fulgtes de af i flere Træfninger og Slag. Forleden hørte man igen fra dem; da var de begge ifølge “Fl.Av.” blevne saarede og laa sammen paa Lasarettet. Begge er dog heldigvis kun let saarede.

Officererne i den tyske Hær. Den tyske Hærledelse har udstedt Bestemmelse, hvorefter Adgangen for Menige og Underofficerer til Officerstillinger lettes.

Gamle Uniformer. Gennem “Wolff’s Bureau” opfordres Familier, der har gamle Uniformer liggende, til at skænke dem til Udfyldningstropperne, hvor de kan bruges til at beklæde de Frivillige, som melder sig.

Nordslesvig, Torsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Løjtnant i 29. Infanteriregiment Theodor Krause, Søn af afdøde Herredsfoged Krause i Toftlund. Peter Bruhn, Søn af Amtsforstander Bruhn, Skovbølgaard. han er med paa den østlige Krigsskueplads. Nis Bøgh fra Haderslev, der tjener ved en bajersk Brigade. Han forfremmet til Underofficer den 3. September. Jernkorset fik han den 24. September. Ritmester v. Esmarch, Rinkenæs. Overløjtnant Adolf v. Tschirschnitz, Søn ad den afdøde Landraad i Sønderborg.

En Skildring fra Kampene paa Vestfronten. Tilladt af det militære Prøvelseskontor i Berlin. Hvd. Tlgr. Kont. (Særtelegram til “Hejmdal”) Berlin, 30 September.

Den haarde Kamp mellem Oise og Marne nærmer sig sin Afslutning. De franske og engelske Tropper er udmattede. Tyskerne modtager stadig Forstærkninger, bliver udmærket forplejet, et godt indkvarteret og har bevaret den gamle Angrebslyst.

Fra en Officer, som staar i forreste Slaglinje, har vi modtaget efterfølgende Skildring fra de sidste Dages Kampe:

Naar man ser tilbage paa den sidste Tid, maa man egentlig forbavses over, hvad Mennesker og Dyr kan udholde, naar det er nødvendigt. Ved saa store Kavallerimasser, som vore Kavallerikorps er, er det især oprivende, at man altid paa Grund af Kavalleriets store Bevægelighed dirigeres til de Steder, hvor Stillingen er kritisk, for derpaa, saasnart Sagen er ordnet i Ilmarcher, at blive kastet et andet Sted hen, hvor det gælder at faa et Hul udfyldt.

Af de ubehagelige Fægtninger af denne Art havde vi forleden Dag, da vi havde faaet Ordre til at opholde Fortropperne af tre Arméer, hvad ogsaa med store Tab lykkedes os en hel Dag. Det var særlig Skytterne, det gik ud over. Hvor flinkt Folkene kunde optræde, havde jeg selv Lejlighed til at iagttage, da jeg den nævnte Dag var kommanderet til Nærrekognoscering for Bataillonen med min Deling. Det er en haard Prøve for Infanterister at maatte skyde roligt, naar det bliver beskudt fra næsten alle Sider, hvad der her ganske særligt var Tilfældet. Desværre maatte vi saa tilsidst alligevel gaa tilbage, da der paa den anden Side stod ti mod en, og vi desuden ikke forud var forberedt paa varig at holde Stillingen. Af den Slags Fægtninger har vi allerede nu oplevet et stort Antal. Smaating, hvori kun nogle enkelte Eskadroner deltager, og dertil hører særlig Rekognosceringer, hvor vi trænger frem med Magt og ved en lille Fægtning skaffer os Luft for Rekognosceringen. Under et saadant Togt, hvori vor Eskadron og en anden deltog, faldt B. Heldigvis var han straks død. Der raadede en lidt lystelig Stemning blandt os, da vi foran Eh. fik Odre til med Magt at tage Overgangen ved Eh., de var bleven meldt besat af Fjenden. Foran marcherede Eskadronen W., saa kom den lette Gnisttelegrafstation og bag denne vor Eskadron. Efter næppe en Times Ridt kom det allerede til en Kamp med civile Cyklister, som af den franske Hær til en vis Grad bliver benyttede til Rekognoscering. Da de ikke standsede, efter at vi havde raabt “Holdt!” skød vi efter dem med Pistoler, hvorved en saaredes haardt og en blev taget til Fange, to undslap desværre. Dette var allerede et sikkert Tegn paa, at der var noget paa Færde. Da vi nu kom til den næste By, faldt der allerede enkelte Skud forude. Sog. der var redet et Stykke forud, meddelte os, at B. var falden. De havde set, hvorledes en Beboer pludselig havde vinket med et tysk Officersflag, og i samme Øjeblik var der begyndt en rasende Skydning. Vi besatte nu Byen, tog den Karl, der havde vinket med Flaget, til Fange og skød ham, derpaa afsøgte vi alt.

Imidlertid var den anden Eskadron bleven indviklet i en meget livlig Kamp. Vi kom den til Hjælp. Det var en behagelig Situation. Det gik kun langsomt fremad med Gnisttelegrafstationen. Egnen var omgivet af Skove, og vi havde den Følelse, at vi stod overfor en rasende Overmagt. Heldigvis havde Englænderne lidt saa store Tab ved de foregaaende Dages Kampe, at de ikke følte stor Lyst til omfattende Bevægelser. Det lykkedes os at faa vor Rekognosceringsafdeling trukket tilbage igen og endog at medtage fore Saarede. Vi lagde dem først paa Hestene, og de holdtes saa fast af 2 mand, som red paa hver sin Side af dem. Man maa nemlig passe nøje paa hos Englænderne at faa alle med, da de skyder alt, hvad de faar Øje paa.

Man har mattet ændre sin Anskuelse om en engelske Hær meget paa visse Punkter. I Fægtningen viser Franskmændene egentlig langt mere paagaaenhed. Billedet gentager sig stadig. Saa længe de kan gaa angrebsvis frem, gaar de oftest dumdristigt paa og er ikke bange for Tab. Viser der sig dernæst Vanskeligheder, tiltrædes altid Tilbagetoget noget vel overilet.

Jeg har selv flere Gange haft Lejlighed til i Afstand at iagttage Patrouillefægtninger. Det ser ligefrem løjerligt ud, naar de smaa, sorte Punkter, der danner Skyttekæden, lige med et i største Hast viger tilbage. Desværre er det jo ikke alle Vegne gaaet saa let, skønt Stillingen aabenbart er ret gunstig.

Hvor de Døde er faldne. Generalkommandoen bekendtgør, at det er tilladt i Dødsannoncerne over de Faldne at meddele Navnet paa det Sted, hvor den Afdøde er falden, saa fremt de officielle Tabslister allerede har nævnt vedkommende Stednavn.

30. September: Nyt fra Hejmdal: Om understøttelsen til de indkaldtes familier og udpluk fra feltbreve fra nordslesvigere

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Kredsdagsmøde. En Assistentslæge paa Sygehuset. Hjælp til de Indkaldtes Familier – Grusgraven i Uge.

Aabenraa, Tirsdag.
I Eftermiddag afholdtes et Kredsdagsmøde paa Kredshuset. Landraad Siemon aabnede Mødet. Første Punkt paa Dagsordenen var Forelæggelse af

det reviderede Aarsregnskab for 1913.

Landraaden udtalte, at det stillede sig noget gunstigere end ventet, idet der var et Overskud i Forhold til Budgettet paa over 15,500 Mk. Med Hensyn til Kredsens Smaabaner udtalte Landraaden, at det vilde være nødvendigt at foretage Reformer, men det var nu ikke Tidspunktet til at komme ind paa en Drøftelse herom. – Uden nogen Forhandling godkendtes derefter Regnskabet.

Valg.

Til Medlem af Udvalget for Levering fra Landet ved Mobiliseringen nyvalgtes Gdr.. Schmidt, Løjtkirkeby. Til Stedfortrædere valgtes Gdr.. D. Reben, Kolstrup, og Amtsforstander Andresen, Hovslund. De andre Medlemmer af Udvalget er Gdr. Jep Schmidt, Stollig, Gdr. Spies, Aarup, og Rentier Jørg. Iversen, Svejrup.

Som Følge af den nye Brandsynslov, der traadte i Kraft til første April, var det blevet nødvendigt at fortage Valg af nye Brandsynskommissioner. Kredsen deles i 18 Distrikter, og hver Brandsynskommission bestaar af 3 Medlemmer med 2 Stedfortrædere. Saa vidt muligt blev de gamle Brandsynsmænd efter Kredsudvalgets Forslag Medlemmer af de nye Brandsynskommissioner. De af Kredsudvalget foreslaaede Mænd valgtes.

Kredsen skal efter den nye Lov betale Omkostningerne, der overlades til Kredsudvalget at bestemme Dagpengenes Størrelse, der hidtil havde været 4,50 Mk. for en hel Dag og 3 Mk. for en halv.

En Assistenslæge ved Kredssyghuset.

Allerede ved sidste Møde var Spørgsmaalet om Ansættelse af en Assistenslæge ved Sygehuset blevet drøftet. Der var nu stillet direkte Forslag derom. Assistenslægen faar fri Bolig og frit Underhold og 1800 Mk. om Arret. Landraaden fremhævede, at der var for meget at gøre for én Læge paa Sygehuset, og det var endvidere nødvendigt, at dér boede en Læge her. Forslaget vedtoges. Den nye Assistenslæge bliver Dr. Ipland.

Understøttelsen til de Indkaldtes Familier.

Man kom nu til Dagsordenes vigtigste Punkt:Understøttelsen til de Indkaldtes Familier i Trangstilfælde. Den herom af Rigsdagen vedtagne Lov bestemmer, at Mindstebeløbet, som en Hustru i Trangstilfælde har Krav paa, er 9 Mk. maanedlig i Maanederne Maj-Oktober, og 12 Mk. maanedlig i November-April, og desuden 6 Mk. for hvert Barn under 15 Aar. Dette Statsbidrag slaar ikke til, og Kredsudvalget havde derfor besluttet at forhøje det indtil det dobbelte af Kredsens Midler, og efter denne Skala var der blevet udbetalt Hjælp for de forløbne 2 Maaneder. Men det var alligevel blevet uforholdsmæssig meget, idet der jo maatte betales maanedlig:

                                                     Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Til Hustruen                             18 Mk.          24. Mk.
”                 ”     og 1 Barn         30 Mk.          36. Mk.
”                 ”     og 2 Børn         42 Mk.          48 Mk.
”                 ”     …
”                 ”    og 10 Børn       138 Mk.        160 Mk.

I Stedet for havde Kredsudvalget nu foreslaaet at udbetale Hjælpen efter følgende Skala:

                                                     Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Til Hustruen                             18 Mk.          24. Mk.
”                 ”     og 1 Barn         30   ”             36.   ”
”                 ”     og 2 Børn         42   ”             48    ”
”                 ”     og 3 Børn         50   ”             56   ”
”                 ”     og 4 Børn         56   ”             62   ”
”                 ”     og 5 Børn         62   ”             68   ”
”                 ”     og 6 Børn         65   ”             71    ”
”                 ”     og 7 Børn         68   ”             74   ”
”                 ”    og 8 Børn          70   ”             76   ”
”                 ”     og 9 Barn         72   ”             78   ”
”                 ”     og 10 Børn       74   ”             80   “

 

Landraaden oplyste, at Kredsen maa betale disse Penge forud, ogsaa Statens Bidrag. Maaske Staten nok kan yde Forskud, men det er ikke sikkert, at det vilde kunne ske før Regnskabsaarets Slutning. Det vilde derfor være nødvendigt at optage et Laan. Men det vilde blive ret dyrt; under 6 pCt. var der for ingen Penge at faa.

Der var hidtil i Kredsen ydet Understøttelse i 744 Tilfælde. For August og September Maaned var der blevet udbetalt godt 50,000 Mk. Efter den nye Skala vilde det for Oktober blive ca. 31,000 Mk. og for November ca. 35,000 Mk. Mand kunde jo nemlig gaa ud fra, at der stadig vil komme flere Andragender om Hjælp.

Kredsdagsmand H.P. Hanssen fandt, at det var retfærdigt, naar der ikke blev betalt fuldt saa meget for de sidste Børn, men han fandt dog Nedsættelsen fra de 6. Barn efter den foreslaaede Tarif for stor, idet der kun betales 3 M. henholdsvis 2 Mk. i Tilskud fra Kredsen for hvert Barn. Og da der ikke findes mange saa børnerige Familier, vil det jo ikke spille nogen økonomisk Rolle for Kredsen. Sagen kan ogsaa ses fra et andet Syndpunkt. Medens Staten betaler et bestemt Bidrag, er Kredsens Bidrag efter den foreslaaede Tarif stærkt aftagende, saaledes for Oktober Maaned:

Staten              Kredsen                             Staten                  Kredsen
9 Mk.                9 Mk.                                  45. Mk.                20 Mk.
15  ”                  15  ”                                      51  ”                      17   ”
21  ”                  21  ”                                     57  ”                      13   ”
27  ”                 23  ”                                     63  ”                      9     ”
33  ”                 23  ”                                     69  ”                      5     ”
39  ”                 23  “

  Jeg foreslaar at forhøje Tariffen fra det 6. Barn opefter paa følgende Maade: (Tallene i Parentes er Kredsudvalgets Forslag.)

                                                   Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Mk.              Mk.
Til Hustruen  og 6 Børn         67 (65)          73 (71)
”                 ”     og 7     ”             72 (68)          78 (74)
”                 ”    og 8      ”             77 (70)          83 (76)
”                 ”     og 9     ”             81 (72)          87 (78)
”                 ”     og 10   ”             85 (74)          91 (80)

Landraaden mente, at Kredsens Bidrag var nogenlunde retfærdige, men principielt vilde han ikke stille sig afvisende overfor den foreslaaede Forhøjelse.

Borgmester Richmers indtog omtrent samme Standpunkt, men henviste til, at Hjælpen ydes, fordi Forsørgeren var draget i Felten, og en Mand tjente jo ikke større Løn, fordi han var Fader til 10 Børn, end hvis kan kun havde et Par Stykker.

Kredsdagsmand Kr. Nissen, Brunde, støttede H.P. Hanssens Foreslag, men mente derimod, at der maaske kunde tages lidt fra, hvor der kun var et Par Børn.

Kredsdagsmand Bruhn, Skovbølgaard, henviste til, at Konen maske vilde faa det rigeligere end ved Mandens Fortjeneste og vænne sig til Vellevned, og det var jo ikke Meningen.

Landraaden udtalte sig bestemt imod Nissens Forslag om at nedsætte Bidraget, hvor der kun var et Par Børn. det samme gjorde Kredsdagsmand Slagter Toft, der i øvrigt støttede H.P. Hanssens Forslag.

Dette vedtoges derefter enstemmigt, lige som det til Forslaget nødvendige Laan.

4000 Mk. til Hjælp til Østpreussen.

Et Forslag om at yde et Bidrag paa 4000 Mk. til de ved Krigen Skadelidte i Østpreussen bevilgedes uden Forhandling efter et kort Motivering af Landraaden.

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Fra Fronten i Frankrig.

– – – Jeg har i Dag modtaget Post fra Eder, hvilket er en stor Sjældenhed. Jeg blev meget glad derfor. Jeg fik 10 Kort og et Brev fra Eder, et Kort fra mit gamle Kvarter i Aachen og et Kort fra Onkel og Tante. Alligevel tror jeg, at en Del Postsager til mig ved en Fejltagelse er kommen sammen med dem, der gaar tilbage til de Saarede og Savnede, som nu desværre udgør den største Del af vort Kompagni.

Vi har haft svære Tab. Først ved Tirlemont imod Belgierne, saa ved Mons imod Englænderne. Der faldt min gode Ven og Kammerat M. Jessen den 23. August. Derefter havde vi lange Marchture helt ned efter Paris.

For godt fjorten Dage siden var vi i Kamp med Franskmændene i en Skov. Der kom vi i en forfærdelig Granatild. Himmel og Jord var i et. Granatstumper og Shrapenells fløj omkring os. Jorden blev revet op. Luften var saa kvalm og tyk, at vi knap kunde aande, og rundt omkring mig faldt mine Kammerater i Hobetal. Noget saa forfærdeligt har jeg aldrig kunnet tænke mig, og Gud give, at jeg i Fremtiden aldrig mere maa opleve noget lignende.

Først i denne Maaned blev vor Afdeling 45 Mand stærk sendt hen for at holde Øje med en Bro. Paa Tilbagevejen blev vi omringede af Franskmænd og Englændere, og Vejen blev os afskaaret. Kun 5 af os, deriblandt jeg, kom lykkelig gennem Kugleregnen. Vi skjulte os derefter i en Skov til Luften atter var bleven ren. Resten blev taget til Fange. Deriblandt var desværre vor Ven J.A. og Hans Tiedemann. De er vistnok nu i England. Forhaabentlig har de det godt.

Alle de gode Skovbyer er nu borte. Rasmus Vinter saaret, Hans Tiedemann fanget, Anders Christiansen, Lærer Andersen, Marius Vind og P. Aarup ligger paa Lasarettet. Hvordan det gaar Rasmus Mathiesen og Chr. Vind ved jeg ikke. Fætter P. fra Djernæs er i bedste Velgaaende *). Vi er nu paa Grund af Tabene kommen i reserven og har ligget her roligt i tre Dage, hvad der passede os godt. Det regner hver Nat, men jeg kryber sammen under Teltet med mine nye Venner Brødrene Skødt fra Bramdrup.

*) Efter senere Meddelelse er Fætteren P. Paulsen fra Djernæs falden i Frankrig den 19. September.

Det er knapt med Brød, da Englænderne har taget Redskaberne til Feltbageriet. Vi snakker tidt om, hvor dejligt det vilde være, hvis vi havde en Tallerken Boghvedegrød. Gid vi snart kunde komme hjem.

Det glæder mig, at Høsten er gaaet rask for Haanden. Penge bruger jeg ikke. Mange Hilsner – – –

Saaret og i fransk Fangenskab.

Enkefru Holst i Aabenraa fik i Dag et Kort fra sin Søn, Bankassistent Jørgen Holst, som før er meldt saaret og savnet. Jørgen Holst meddeler, at han som saaret er falden i fransk Fangenskab. Han er nu oaa et Hospital i Frankrig og har det efter Omstændighederne godt.

Faldne og Saarede fra Flensborg og Omegn.

Løjtnant Adalbert von Kraewel fra Flensborg, Sømaskinistlærer v. Kraewels eneste Søn, er falden paa den vestlige Krigsskueplads den 22. August. Købmand Autzen fra Flensborg, der var Reserve-Overløjtnant, er falden i Frankrig den 17. September. Otto Faul fra Kobbermøllen i Flensborg er kommen haardt saaret hjem, og Bogholder Schenke, Flensborg er ogsaa bleven haardt saaret.

Fra Ringenæs Sogn.

Fra Ringenæs Sogn skrives til “Fl.Av.”: Her fra Sognet har Krigen desværre allerede krævet mange Ofre, baade af Døde og Saarede. I Søndags modtog Landmand Jes Paulsens Hustru paa Dalsgaard et Brevkort fra sin Mand, som var skrevet med en fremmed Haandskrift, og hvorpaa der meddeltes hende, at Paulsen lykkelig var ankommen til Hamborg og sandsynligvis snart ville komme hjem. Ogsaa han er antagelig saaret.

Haderslev Kreds.

Blandt de Faldne paa den vestlige Krigsskueplads er Kaptajn Pohl fra Bataillonen i Haderslev. Bagemester Stein, Aastrup, er kommen hjem fra den vestlige Krigsskueplads som saaret. Postbud Wæger fra Vonsbæk er bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads. (D.)

Ikke falden, men paa et fransk Lasaret.

Banevogter Aug. Knudsen i Mosebøl ved Skærbæk fik i Lørdags et Brev og en lille Pakke tilbage, som han havde sendt sin Søn, der er med i Krigen i Nordfrankrig. Paa Brevet stod bemærket “Savnet” og paa Pakken “Falden”. Samtidig fik Soldatens Søster, som tjener i Skærbæk, et Brev tilbage, som hun havde sendt ham, og paa dette stod bemærket “Feltlasaret”, og i Mandags fik Forældrene atter et Brev tilbage hvorpaa der stod “Falden”.

I Tirsdags Morges ankom der imidlertid Brev fra Sønnen, hvori han meddeler, at de den 6. September havde været i et meget haardt Slag, hvor der faldt særlig mange og han var ogsaa selv blevet saaret ved et Skud, der gik gennem Næsen og ud af Baghovedet. Han blev opsamlet af Franskmændene og opholdt sig nu som Fange på et fransk Lasaret i Bordeaux, hvor han blev meget venlig og godt modtaget. I Brevet, som var skrevet den 18. September, meddeler han endvidere, at han nu er i Bedring og har det godt.

Saarede i Krigen.

Gaardejer Cristian Johnsen i Nørre Hostrup, Egtvad Sogn, vendte i Lørdags som letsaaret hjem fra den vestlige Krigsskueplads.

Advokat Spannuth fra Rødding er bleven haardt saaret i kampen ved Østgrænsen. Spannuth, som for et halvt Aars Tid siden nedsatte sig som Sagfører i Rødding, blev ved Krigens Udbrud nødviet til en Datter af Kredsdagsmand Koch, Mariegaard.

Gaardejer Peter Dam fra Branderup er vendt saaret Hejm fra den vestlige Krigsskueplads. Han har faaet en Kugle i Hoften. Dam kørte med en Bagagevogn. En dag blev hans Kammerat og begge Heste for Vognen skudt. Denne Gang slap han, nu er han selv vendt saaret Hejm.

Kaadner Hans Mathiesen fra Sundsmark er bleven saaret under Kampene i Belgien. Han er bleven ført til et Lasaret i Flensborg.

Gaardejer R. Tychsen paa Høitvanggaard (Lintrupegnen), som var med ved Kampene mod Vest, er bleven saaret.

En Øgelse af Foderforraadet anbefales. For at øge Foderforraadet henholdsvisk sikre et Foderforraad tidlig næste Foraar anbefales det nu at saa tidligt Foraarsgrøntfoder, f. Eks. tidlig Rug med Vikker, Raps med Foderrug o.s.v., at lade Græsgangene benytte saa længe som muligt nu i Efteraaret af Svin. Korn til Menneskeføde bør ikke fodres op paa Kreaturerne. For endvidere at sparre anbefales det at benytte Strøelse fra Skoven, Lyng, Kartoffeltoppe. Hestekastanier, Agner og Bog anbefales til Hjælp til Svinefoder. Svinene kan ogsaa drives ind i Skovene.

Bevtoft, Onsdag.

Gaver til Soldaterne. (Dv.) I Bevtoft og Tirslund Sogne er der indsamlet til Krigssygeplejen og indsendt fra Præstegaarden:
7 Normalskjorter, 6 Par Underbenklæder, 79 Lagner, 49 Pudebetræk, 7 Dynebetræk, 37 Skjorter, 28 Par Strømper, 86 Lommetørklæder, 129 Haandklæder, 6 Pakker Forbindstof, 1 Uldtæppe, samt i Penge 199 Mark, 55 Flasker Vin og Frugtsaft. Til Indkøb af Uldgarn til Strømper indkom 83 Mark foruden en Del Uldgarn. Alt forarbejdes til Strømper, Muffediser og Mavebælter.

Nordslesvig, Onsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Postbud H. Meier i Nibøl, der er blevet saaret i Frankrig og for Tiden ligger paa Lasaret. Forvalter Johs. Callsen, Graasten (Søn af Amtsforstander Callsen i Ølsby). Læge Dr. Grevsen i Skærbæk, der er Stabslæge ved Fodartillerireg. i 10. Armékorps. Grevsen staar ved den anden tyske Hær i Frankrig. Andreas Nissum, en Søn af Landmand Martin Nissum i Arnum.

 

 

 

28. september 1914. Nyt fra sårede og fangne sønderjyder. “Lige så godt som et kys!”

Hejmdal

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Vi meddelte forleden, at to unge Mænd fra Aabenraa Thorkild Rosenvold og Hans Ries var blevne saarede, og at den sidste tillige var falden i fransk Fangenskab. Der foreligger nu nærmere Efterretninger om dem i følgende Brev fra en Kammerat:

– Jeg har ikke kunne skrive før, thi vi ligger her i en Skyttegrav. Vi har ligget her i 6 Dage og Nætter og kan kun forlade Graven i Mørkningen.

Da vi havde ligget her i to Dage, kom der Ordre til at forlade Skyttegraven, da Fjenden havde trukket sig tilbage. Vi skulde gaa igennem en Skov. Leret og fedtet var det. Vi tabte Forbindelsen baade tilhøjre og til venstre – det var nemlig imidlertid blevet kommanderet Holdt – men da vi ikke havde hørt det, løb vi, en Bataillon stærk, frem af den Vej. Der blev kommanderet “Bajonet paa”, thi der viste sig Franskmænd paa Vejen. Vi raabte Hurra! og stormede frem. Men de fyrede af al Kraft og mange af vore blev saarede.

Her var det, at Hans Ries blev Saaret sammen vor Kompagnifører, Kompagniføreren for 8 Kompagni, to Feltwebler og ca. 30 Mand, som alle senere faldt i fransk Fangenskab. Hans Ries gar faaet to eller tre Skud, et i Benet, et i Armen, det tredje ved jeg ikke nøjagtigt hvor, men han er dog kun let saaret. Han blev foreløbig forbunden af Jakobsen, som er gift med en Datter fra Tandsgaard.

Franskmændene trak sig tilbage, og vi marcherede videre frem, overladende vore Saarede til Sanitetskolonnen, som vi troede kom bagefter os. Det gjorde den imidlertid ikke, da Divisionen havde gjort “Holdt”. Paa Vejen fremad blev vi atter beskudt, men tog dog otte Franskmænd tilfange, som Thorkild Rosenvold blev sat til at vaage over. Vi gik videre frem, men fik saa paa en Gang meget heftig Ild, og først nu blev vi kommanderet tilbage. Th. Rosenvold var paa dette Tidspunkt forrest med sine Fanger, da han fik et Skud i Foden. Han blev imidlertid, da han ellers befandt sig vel, baaret med tilbage. Jeg har desværre hverken talt med ham eller Hans Ries, efter at de var saarede, men de skal nok have det godt efter Omstændighederne.

Jeg slap godt fra denne farlige Ekspedition. Jeg fik kun et Skud gennem min Tornyster, som iturev mine Skjorter, og dem faar jeg nok ligesom utallige af mine Kammerater erstattede med et Par franske Damechemiser, naar vi først slipper ud af vor Skyttegrav.

Vor Batillon havde ved denne natlige Ekspedition været ca. 50 Meter fra den franske Hovedstilling. Adjudanten havde søgt ca. 2 Timer efter os. I kan nok forstaa, at vi var lykkelige, da vi igen var i vor Skyttegrav, men vi savnede desværre 30 af vore Kammerater.

Nu har vi ligget her i Skyttegraven fire Dage siden den Tid. Granater og Shrapnells slaar ned over os og lige ved Siden af os. Det er uhyggeligt, men vi deler Skæbne med mange. Vi haaber, at det er en Del af den afgørende Kamp, som vi befinder os i, haaber alle sammen, at vi igen skal ses med vore Kære i vor Hjemstavn. Men der er sagtens adskillige af os, der endnu maa væde Franskrigs Jord med deres Blod.

— Da jeg havde ligget her i Skyttegraven i fire Dage, fik jeg for tredje Gang Post. Hvilken Glæde det var for mig, forstaar I slet ikke tilfulde. Jeg var lykkelig som et Barn. Chokolade og Cigarer her i en Skyttegrav, hvor man er sjæleglad ved det tørre Brød, hvor man samler hvert enkelte lille Brødkrumme ud af den plørede Lerjord, – Chokolade og Cigarer under sådanne Forhold, det var en Livsoplevelse!

Det er haarde Tider for os alle. Man modnes og bliver lidt af en Mand. Jeg mærker, at det alvorlige og mandhaftige gror frem i mig. Og dog forlader det naive én aldrig. Det bryder frem i et Øjeblik, som da jeg modtog Chokoladen.

— Jeg vil gøre min pligt. Det ligger i Guds Haand, om det skal koste mit Liv. Men jeg haaber med Jer alle sammen, at vi maa ses under gode Forhold.

I Lørdags modtog Maler Brokdorf i Skærbæk et Brev fra sin Søn Laurids, som er med i Felten i Frankrig. Han meddelte, at hans Svoger Nikolai Nicolaisen fra Vestergasse (Thomas Nicolaisens Søn) er falden den 14. September. Laurids Brokdorf havde talt med ham Aftenen i Forvejen, og da havde han været glad og munter, men Dagen efter havde han fundet ham død på Valpladsen.

Denne Efterretning er den første, der er naaet til Skærbæk Sogn om, at nogen er falden her fra Sognet. Derimod er tre fra Skærbæk By bleven saarede og en fra Ullerup.

Sundeved, Mandag.

Haardt saaret. Købmand P. Eriksen fra Snogbæk, som har været med i Frankrig, har faaet et lettere Skud i Armen og et farligt Saar i Benet. Han ligger for Tiden paa et Lasaret i Hamborg.

Af et Feltpostbrev.

Af et Feltpostbrev kan hidsættes følgende: I Gaar fik min Kammeral R. en særlig Hilsen fra sin Kone og to Børn, som bestod i et Par Chokoladekager i en lille Feltpostpakke. Hans Kone havde bidt en Mundfuld af i Midten og et af Børnene ved hver Side, saa man kunde se Tænderne. R. siger, at det maa absolut være lige saa godt som et Kys.

Guderup, Mandag.

Saaret. Kornhandler Chr. C. Schmidt har under Kampene i Nordfrankrig faaet et Skud gennem begge Kinder og er hjempermitteret som Saaret.

Sommersted, mandag.

Falden i Krigen. Ernst Møller, en Søn af Teglværksejer Frits Møller, der var med i Krigen, er falden den 161. September.

Holebøl, Mandag.

Falden i Krigen. Peter Jensen Rossen fra Holebøl Mark er falden i Kampen ved St. Quentin den 29. August. Han blev rigelig 24 Aar gammel.

27. September 1914. Feltpost fra fronten: “Jeg ynker de stakkels Infanterister, hvor de ser ud!”

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Ugeoversigt.

Det vældige Slag i Frankrig fortærer stadig flere Mennesker paa begge Sider, uden at Enden er til at se. Paa Grund af, at Tyskland maa værge sig til 2 Sider, er de tyske Tropper i Frankrig ikke talrigere end de franske, og i Tapperhed og Krigsteknik er de to Folk hinanden jævnbyrdige.

Allerede i Fredstid har Officererne sagt til os, at med de Vaaben, som vi har i Øjeblikket, vilde et Stormangreb i aabent Feltlag ikke mere være muligt, fordi det vilde kræve altfor umenneskelige Ofre. Det har Franskmændene ogsaa erfaret i Begyndelsen af Krigen, da de angreb de tyske Stillinger ved den lothringske Grænse.

Nu ligger, saa vidt vort Kendskab naar, Forholdene saaledes: Først trak Tyskerne sig tilbage til Aisneflodens Bredder for der at afvente og slaa Franskmændenes og Englændernes Angreb tilbage. Efter at det var sket, gravede de tilbageslaaede Fjender sig ned i Jorden paa den anden Side, og her afventede de saa det tyske Angreb. Jo længere Slaget varer, des fastere forskanser Vedkommende sig, og kun Artilleriet kører over den af Lig overstrøede Flade. Men hvad der ligger mellem de 2 hære, er i stadig Dødsfare. Det er byen Reims’ Skæbne.

Desværre er ogsaa den vidunderlig skønne Katedral i Reims bleven draget med ind i Kampen. Jeg kender den godt og har for dens Skyld opholdt mig flere Dage i Reims. Den har samme høje Værd som Domkirken i Strasborg, og overgaaes i Skønhed og Størrelse af ganske faa Kirker paa hele Jorden.

At en eller anden tysk Artilleriofficer kunde have haft til hensigt at ødelægge dette historiske Minde, er fuldstændigt udelukket. Dertil kom, at Hærledelsen endog havde give særlig Befaling til at skaane Katedralen. Der vilde sikkert ikke være hændt den noget, og den vilde være kommen ligesaa godt fra Byens Belejring som Strasborg Domkirke i 1870, hvis ikke Franskmændene havde benyttet Katedralen til Artilleridækning og Militæriagttagelsespost. De er efter vort Hovedkvarters sikkert paalidelige Meddelelser Skyld i deres bestemmelige Kroningskirkes Ulykke. Det staar fast, at Tyskerne en kort Tid havde besat Amiens, Soissons, Beauvais og Loos eller endog havde den i Besiddelse, uden at der skete disse Byers væsen ligesaa beundrede Domkirker det allerringeste.

Medens begge Hære altsaa ligger overfor hinanden, vil der fra begge Sider blive gjort Omgaaelsesforsøg. Franskmændene søger Nord for Paris at komme udenom vor højre Fløj; men de er bleven vist tilbage i haarde Slag. Derved har Tyskerne maattet trække sig noget tilbage fra deres Forposter, men holder Linjen paa Oise-Flodens højre Bred. Tyskerne forsøger derimod at trænge frem mod Øst ved Fæstningerne Verdun og Toul og beholder Spærreforterne mellem de to Befæstninger. Hele Verdens Nationer har deres Øjne rettede mod denne Kamp, thi her drejer det sig om den største verdenshistoriske Afgørelse.

Imidlertid hviler Hærene i Øst sig ud efter Kampene. De tyske Sejre i Østpreussen er af en uhyggelig Kraft. Som Danskerne ved, har Rigskansleren meddelt til Ritzaus Bureau, at der er omkommet 150,000 Russere ved Tannenberg og i de masuriske Søer. Dertil kommer de 90,000 Fanger i dette Slag. Endnu aldrig er en Hær vel bleven saa ødelagt i et Feltslag. Man tror, efter hvad vi hører, i St. Petersborg, at Generaloberst v. Hindenburg, Sejrherren i Østpreussen, fortsætter Marchen mod Warschau, og det er muligt, at denne Tro er rigtig.

Med særlig Tilfredsstillelse har man erfaret i Tyskland, at Undervandsbaaden “U9” har bragt 3 engelske Krydsere til at synke. Det viser, at den yngre tyske Flaade kan tage Kampen op med den vældige, ældre Sømagt, og at det ikke blot er Kvantiteten, som er det afgørende. Ved at blande sig ind i det europæiske Krig, har England tilføjet alle Landes Verdenshandel en umaadelig Skade og har sat sin store Anseelse som Sømagt på Prøve. Vi vil videre faa at se, hvad begge Flaader formaar.

I det Indre af Landet gaar Arbejdet hos os roligt videre. I Luksus- og Eksportindustrien er der naturligvis Arbejdsløshed, men den er ikke saa stor, som vi var bange for. Alle Myndigheder anstrenger sig for at skaffe de Arbejdsløse Beskæftigelse. Der opføres offentlige Bygninger og graves Kanaler. Den gode Vilje er overalt til Stede, og det er en stor Saf. Man indretter sig paa, ogsaa at kunne holde en lang Krig.

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Vi gengiver i Dag yderligere et Udtog af et Brev, dateret den 11. September, som en Alsinger har skrevet til sit hjem.

“—-Vi kører den ene Dag efter den anden og ved ikke selv, hvor vi kommer hen og hvor vi skal bivuakere. I Gaar maatte vi op af Søvnen Klokken 12 Nat og skulde straks rykke ud; vi kørte saa til Klokken 3-4, fik en Kop Kaffe, læssede Havren og Konserves af vore Vogne og kørte videre hele Dagen, holdt mange Timer paa Vejene, fordi vi ikke kunne komme frem for Tropperne, spiste Æbler og hvad Frugter vi kunde faa fat i, og kom først i  Bivuak Klokken 7 Aften.

Først nu blev der Tid til at lave lidt Mad, som bestod i kogte Kartofler, kogt Kød af Daaserne og Kaffe og Brød. Vi har ikke faaet Brød udleveret den sidste Uge, Infanteriet har ikke haft Brød i 10 Dage. De har ude i Skudlinjen stadig kun haft Kiks.

Jeg ynker de stakkels Infanterister, hvor de ser ud! Og saa kan de ikke en Gang faa varm og nok Mad. Der var en fra Holm, som vi fik op at køre; han fortalte mig om Slagene fra de sidste Dage. Det gaar frygteligt til. Han var næsten helt forkommen. Jeg gav ham Fedtebrød, Vin og Snaps, aa hvor han dog blev lykkelig! Han havde i Slaget været sammen med J. Valentin fra Hagenbjerg, som var bleven saaret, med Hans Lorensen fra Hagenbjerg, som var værre saaret, med Peter Krogh fra Oksbøl, der blev ramt af en Granatstump, dog ikke saa slemt, og med Math. Nissens Søn fra Brandsbøl, som var kommen godt fra det. Bageren, som var i Hagenbjerg til August, talte jeg ogsaa med. Han kørte ogsaa med os og var endnu uskadt, men havde været med Søndag den 6. September, da det gik haardt til. Jeg talte ogsaa i Gaar med Peter Hansen fra Aabenraa, han fik lidt Vin at drikke hos mig. Naar vi holder roligt paa Vejene og Tropperne marcherer forbi, kan man nok hilse et Øjeblik paa dem, man kender. De kommer forbi i Tusindvis, Artilleri og Infanteri.

Ja det er den første Krig vi Yngre oplever og vi vil haabe, at det ikke maa ske mere i vor Tid eller nogensinde mer. Nu vil jeg slutte, da vi skal afsted over Middag. Vi ligger i Bivuak ved Foden af et stort, smukt og mægtigt Slot. Jeg vedlægger et Kort af det”.

25. September 1914. Nyt fra faldne, sårede og tilfangetagne sønderjyder.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

De olympiske Lege, som skulde have været afholdt i Berlin 1916, vil selvfølgelig blive udsat som Følge af de ved Krigen indtraadte Forhold. I Norge begynder man at tænke paa at faa den afholdt der, maaske med et Par Aars Udsættelse.

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Landdagsmand Nis. Nissen.

Fra Landdagsmand Nis Nissen har vi i Dag modtaget et Postkort, dateret den 19. September. Nis Nissen gjorde da Tjeneste ved et Reservelasaret bag Fronten under det store Slag, der raser derovre. Han havde det i øvrigt godt.

Postkontoret er endvidere undertegnet af H. Jakobsen, Sønderborg og Chr. Jacobsen, Hørupskov, der sender Hilsen, som vi herved lader gaa videre til Venner og Slægtninge.

Saaret og falden.

Saarede fra 86. Regiment, som i Gaar ankom til Flensborg, fortæller, at Regimentes 7. Kompagni den 13. September ved Nattetid blev overfaldet af en større fransk Troppestyrke, og at Kompagnichefen og en Del af Mandskabet under denne Kamp blev saarede og faldt i fransk Fangenskab var ogsaa Enaarig-Gfr. Hans Ries fra Aabenraa, Søn af Købmand Hans Ries.

Fra Bevtoftegnen.

Der skrives til os fra Bevtoft: Ogsaa her i vor lille By har vi begyndt at mærke krigen. Følgende fire er saarede: Christian Paulsen (let), Herman Skovlund (let), Lorens Nissen (haardt) og Hans Thomsen (skudt i Benet). Paulsen ligger paa et Lasaret i Køln, Nissen i Aachen, Skovlund i Düsseldorf.

Blandt de Faldne i Belgien er ogsaa Købmand N.P. Jensen fra Vinum. For godt en fjorten Dages Tid siden fik hans Paarørende ifølge “Fl. Av.” Meddelelse om, at han var falden. Jensen var Cykleordonnans, og da han ikke faldt i Linjen, menes han at være dræbt af en belgisk Kugle. Forrige Søndag holdtes der i Døstrup Kirke en Mindehøjtidelighed for ham. Pastor Jørgensen mindedes ham i smukke og gribende Ord. Kirken var overfyldt. N.P. Jensen, som kun i de sidste Par Aar har haft Købmandsforretning i Vinum, var en ualmindelig opvakt og afholdt ung Mand og havde mange Venner og Kammerater, ikke alene blandt sine jævnaldrende, der nu sørger ved hans tidlige Bortgang. Han vil længe blive mindet her i Sognet og af sine mange Venner ogsaa uden for Sognegrænserne.

Pas paa Tungen! Forskellige Militærmyndigheder henleder paany Opmærksomheden paa det strafbare i at udsprede falske Efterretninger om Krigen, af hvad Art de saa end er. Bekendtgørelsen, som Guvernøren i Strasborg har udsted herom, har følgende Ordlyd:

“Der udspredes i den senere Tid en Mængde usande Rygter, – bl.a. at en Landstormarbejderkolonne er bleven taget tilfange eller om vore Fjenders formentlige Sejre ved Vestgrænsen – hvorved Befolkningen foruroliges. Jeg advarer mod Udspredelse af saadanne løgnagtige Rygter og vil lade baade Ophavsmanden og Udsprederen stille for Krigsretten.

En Krigsret i Schlesien har idømt en Mand 9 Maaneders Fængsel fordi han havde udspredt foruroligende Efterretninger i Befolkningen. Befolkningen formanes til at vise den allerstørste Tilbageholdenhed ved Omtalen af Militære Forhold.

Flensborg, Fredag.

Flygtede Russere. Fem Russere, der havde stjaalet en Sejlbaad i Havnen og dermed søgte at naa over til de danske Øer, er ifølge “Flensburger Norddeutsche Zeitung” paa Politiets Foranledning blevne anholdte af Dampskibet “Phønix” i Nærheden af Kajnæs.

Sønderborg, Fredag.

Faldne i Krigen. Ifølge Bekendtgørelse i “Sonderburger Zeitung” er Henry Simonsen, Sønderborg, falden under en Fægtning den 8. September i Revigny i Frankrig. Endvidere er lærer Hermann Groth falden den 13. September paa den østlige Krigsskueplads.

 

24. September 1914. Nyt fra Hejmdal: Uldtøj til Soldaterne og Renter til Enker og Faderløse

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Fra Sognene Syd for Aabenraa Fjord.

Slægtninge har faaet Brev fra Niels Chr. Hansen, Felsted Mark, som er med i Nordfrankrig. Han fortæller, at han har talt med: Nis Clausen, Svejrup, Hans Alnor, Ullerup Mark, Peter Hansen, Slyngsten, Hans Petersen, Bovrup, Peter Matzen, Stubbæk, og Thomas Petersen, Stubbæk. Alle var sunde og uskadte

En Aabenraaer i Krigsfangenskab i Sydfrankrig.

Købmand M.C. Birck i Aabenraa har fra en Søn, som blev saaret og taget til Fange ved Esternay, ved Floden Grand Morin mellem Sézanne og Meaur, den 6. September, modtaget et Brevkort med fransk Poststempel, afsendt fra Blaye ved Borbeaux den 12. September, hvori det meddeles, at han befinder sig i Fangenskab, men ellers har det godt. I Særdeleshed udtaler han sig meget anerkendende om den Forplejning og Behandling, han nyder.

Feltlasaretterne. Berlin, 23. Septbr. (W.B.)

Kejserinden modtog i Gaar Hertugen fra Trachenberg og General i Kavalleriet v. Pfuel samt Generallæge Dr. Paalzow og Herrerne i hendes Omgivelser for at føre en indgaaende Drøftelse om Forholdsregler ved Anvendelsen af det forhaandenværende Plejepersonale, Feltlasaretternes Forsyning og de Saaredes Transport fra Feltlasaretterne ind i Landet. Tilsidst drøftedes, hvordan man hurtigst muligt kunde faa Brugsgenstande afsendt til Felten genne Røde Kors. Ved Middagstid modtog Kejserinden den østerig-ungarske Gesandt.

Vedrørende Kejserens og de kejserlige Prinsers Befindende ved Hæren foreligger der gode Efterretninger. Prinserne deler alle Farer og Anstrengelser med Tropperne. Helbredelsen af Prins Joachims Skudsaar tager et gunstigt Forløb. Saaret er allerede begyndt at heles, hvor Kuglen er gaaet ud. Det Stoftab, som opstod, hvor Kuglen trængte ind, er næsten helt udjævnet.

Den officielle Opgørelse af Krigslaanet. Berlin, Torsdag. (W.B.)

Der er på Krigslaanet bleven tegnet:
1,318,199,800 Mk. Rigsskatanvisninger,
1,177,205,000 Mk. Rigslaan med Indførelse i Rigsgældsbogen og
1,894,172,200 Mk. Rigslaan uden Indførelse i Rigsgældsbogen

4,389,576,000 Mark i alt

Uldtøj til Soldaterne. Paa Kejserindens Foranledning er der udsendt et Opraab med følgende Ordlyd:

“Tænk paa Sundhedsplejen, ikke blot paa Sygeplejen!” Under dette Motto beder “Krigsudvalget for varm Underbeklædning” om Hjælp. Den 1. Oktober afgaar to Jernbanetog med Uldtøj fra Berlin, et mod Øst og et mod Vest, til de af Krigsministeriet betegnede Steder. Derfra vil der saa blive uddelt varm Underbeklædning til Tropperne, denne Gang i færste Linje Strømper, Mavebind og Muffediser.

En “Leveringsenhed” (1 Par Strømper, 1 Mavebind, 1 Par Muffediser koster omkring ved 3,75 Mk.; til et helt Kompagni ca. 1000 Mk.,; til en Bataillon va. 3750 Mk., til et Infanteri-Regiment ca. 10,000 Mk., og til et Kavaleriregiment ca. 2500 Mk.

Alle Meddelelser og Henvendelser sker til “Krigsausschusz, Berlin N. W. 7. Reichstag”. Indsamlingssteder vil blive bekendtgjort.”

Tabslisterne. Den sidste tyske Tabsliste indledes med følgende Skrivelse:

“1) Tabslisterne offentliggøres saa snart som muligt, efter at de er indløbne til Krigsministeriets Central-Paavisningskontor; de holdes ikke tilbage. Som Følge af de Hærens overordentlig hurtige Fremmarch er Troppeafdelingerne selvfølgelig ikke i Stand til at indsende Listerne straks efter Fægtningen; derfor ankommer de ofte forholdsvis sent til Berlin. Fra flere Regimenter osv. er det hidtil overhoved endnu ikke indløbet nogen Tabsliste.
2) Fra nu af opføres Navnene på Fægtningerne, for saa vidt de med Sikkerhed kendte, i Tabslisterne.
3) De ved Navnene paa de Saarede osv. opgivne Steds- og Kredsnavne er Vedkommendes Fødested.”

Sønderborg, Torsdag.

De Faldnes Efterladte. Politiforvaltningen bekendtgør følgende: “De i Felten faldne Krigens Hustruer og Bøn har, for saa vidt det hos dem drejer sig om Forsikrede og de øvrige Forudsætninger der givne, Krav paa Renten for Enker og Fadreløse. Ligeledes kan Krigere, der er blevne haardt saarede eller syge, under alle Omstændigheder faa Invaliderente. I Stedet for en Bekræftelse af det enkelte Dødsfald fra Civilstandskontoret er en Attest fra Militær- eller Lasaretmyndigheden om Dødsfaldet tilstrækkelig. Andragender  kan stille hos os paa Raadhuset Zerelse Nr. 2.”

Faldne i Krigen. Ifølge Kundtgørelse i “S.Z.” er Kaptajn i Hæren Hans Didrich von Zerssen død den 22. Septbr. af et Saar, han havde faaet i Kampen ved Reys i Frankrig. Endvidere er Christian Gunnersen falden den 27. August i en Fægtning i Guise i Frankrig.

Haderslev, Torsdag.

Renter til Enker og Faderløse. Politiforvaltningen bekendtgør, at Hustru og Børn efter de i Krigen faldne Mænd, for saa vidt det drejer sig om Forsikrede, har Krav paa Enke- og Vajsenrente. Ligeledes kan haardt saarede eller syge Krigere under Omstændigheder faa Invaliderente. Andragender fra Personer her i Byen skal indhentes til Politiforvaltningen; Attest fra Militær- eller Lasaretmyndighed over Dødsfaldet skal fremlægges. Politimesteren lover, at Behandlingen af Ansøgningerne vil blive paaskyndet saa vidt gørligt.

Øsby, Torsdag.

Falden i Krigen. “S.Gr.” meddeler, at Lærer Nannsen herfra ifølge paalidelige private Meddelelser er falden i Krigen den 4. September. Nannsen blev gift for 5. Maaneder siden og har været ansat her i over et Aar.

23. September 1914: Nyt fra Hejmdal: Hvor Posten var bleven af!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Tobak og Chokolade til Soldaterne. Det store Hovedkvarter, 22. Septbr. (W.B.)

Efter at det hidtil kun har været muligt i beskeden Maalestok at tilføre Tropperne i Felten Cigarer, Tobak, Piber og Chokolade, skal for Fremtiden større Sendinger af Gaver gives fri, og hver skal daglig afgaa et Tog til hver Armé fra Indsamlingsstederne. Militær- og Lasarettog maa dog til enhver Tid have Fortrinnet ved Befordringen.

Tyske Sanitetsafdelingers Behandling i Svejts og Frankrig. Basel, 22. Septbr. (W.B.)

Ifølge “Baseler Nachrichten” roses de tyske Sanitetsorganer, der kommer her igennem, den glimrende Modtagelse, de har faaet i Svejts. De beklagede sig ikke over Behandlingen, som de havde faaet af  Franskmændene ved deres Hjælp i franske Lasaretter, men de fik i to Dage ingen Mad og derefter kun Brød. Ved Grænsen fik enhver en Daase Konserves. Der blev derved kastet Sten efter dem af Pøbelen, og de maatte lade den største Del af deres Oppakning i Stikken.

Hvor Posten var bleven af! Berlin, 22 Sept. (W.B.)

Officielt meddeles: Af Postforvaltningen anordnede Efterforskninger om Feltpostens Udeblivelse fra forrige Maaned fremgaar, at der paa Banegaarden i Leipzig er fundet en Godsvogn med et stor Antal postsække. Vognen, der fra Andernach over Lüttich, Namur og Marienbourg var afsendt til 3. Armekorps, var af hidtil uopklarede Grunde ikke naaet til sit Bestemmelsessted, men var uden at blive tømt for sit Indhold gaaet tilbage til Leipzig. Postsækkene indeholdt Breve fra de sidste Augustdage fra alle Egne af Tyskland til de forskellige Troppeafdelinger i 3. Armekorps. Sendingen blev straks afsendt til Felten

Krigslaanet og den franske Krigsskadeserstatning i 1870. Berlin, 23. September.

Tegningen til Krigslaanet har betydeligt oversteget 5 Millarder Francs. Det fulde Beløb staar til Raadighed for Riget indenfor de nærmeste 2 Maaneder. Da forud den fulde Tildeling af det tegnede Beløb var garanteret, faar Tyskland altsaa med et Slag et Beløb, der er større end den franske Krigsskadeerstatning fra 1870. Hertil kan bemærkes, at Frankrig bragte de fem Milliarder til Veje i Løbet af 3 Aar og med Hjælp fra Udlandet, hvad der dengang blev betragtet som en fænomenal Bedrift. Tyskland har saaledes paa det finansielle Omraade opnaaet et afgørende Resultat.

Snevejr nær ved Krigsskuepladsen. Telegram, Berlin, Onsdag.

I Høj-Vogeserne og i Høj-Schwarzwald er der stærkt Snefald. I Rhin og Mosel er der Højvande. Skibsfarten er indskrænket.

Aabenraa, Onsdag.

Pakker til Udlandet. Rigspostkontoret gør opmærksom paa, at der af militære Hensyn ikke maa lægges Breve eller Meddelelser i Pakker til Udlandet. Der maa kun vedføjes en Regning i aaben Konvolut, og paa Regningen maa der kun gøres Notitser som vedrører selve Regningen.

Nørre Løgum, Onsdag.

Falden i Krigen. Løjtnant i Reserve-Infanteriregimentet Nr. 84 Jakob Matzen fra Løjtved er den 23. August falden i Krigen.

 

 

22. September 1914. Stigende hestepriser. Sådan fungerer sanitetstjenesten.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

De stigende Hestepriser.

En enkelt Hestehandel, der er afsluttet paa Morsø i disse Dage, giver et godt Bevis paa, hvor stærkt Priserne paa Heste er steget den sidste Maaneds Tid. For en Maaned siden bød nemlig en Opkøber for et Par Heste paa Nordmors 2000 Kroner, Men Ejeren forlangte 2200, Hvad Køberen ikke vilde give, og der blev ingen Handel denne Gang.

En 14 Dage efter kom Opkøberen igen og bød de 2200, men nu vilde Ejeren have 2500. Det fandt Opkøberen var for meget, dog nogle Dage efter var han villig, men saa satte Ejeren Prisen op til 2700 Kroner, og Hestehandleren gik endnu en Gang med uforrettet Sag.

Men forleden Dag kom han igen og bød – 3000 Kroner og fik dem.

(fortsætter under billedet)

Svensson, A, med hest 6a44-009
Hærenes forbrug af heste var umætteligt. A. Svensson, Sønderborg, holder en hest hos beslagsmeden.

For de Saarede

Som omtalt er Pastor Popp, Løjtkirkeby, indkaldt til at gøre tjeneste som Sanitetsunderofficer. I et Feltbrev fra Audorf ved Rendsborg til “Sædekornet” skilder  han, hvordan Arbejdet og Forberedelsen  til Arbejdet paa Slagmarken foregaar.

Vort Hovedarbejde skal bestaa i, under en Fægtning eller efter en Fægtning at bringe de Syge og Saarede hen til Forbindingspladserne. Derfor bestaar Kompagniet hovedsagelig af Sygevogtere. Af disse danner hver 12 Mand en Patrouille under en Underofficers Kommando. Enhver Patrouille har 3 Sygebaarer til Raadighed, der bæres af hver 2 Mand, saa snart Kompagniet gør Holdt og der gives Befaling til at gaa fremad  med Baarerne.

Paa Marchen læsses Baarene paa særlige Vogne. Patrouillens øvrige 6 Mand sammen med Underofficeren gennemsøger Slagmarken, de med Baarene følgerne dem; de Syge og Saarede som ikke selv kan gaa, bæres til Forbindingspladserne. Disse er imidlertid bleven indrettede, Telte opslaaet og alt lagt tilrette til de muligvis nødvendige Operationer. Lægetjenesten udføres af en Overstabslæge sammen med et større Antal Læger, som ledsager Kompagniet. Lægerne understøttes ved deres Arbejde ogsaa af flere Sanitetsofficerer.

Men naar vi vil gennemsøge Slagmarken og bære de Saarede bort, et det i de fleste Tilfælde nødvendigt, at vi paalægger en Nødforbinding, især naar det drejer sig om et stærkt blødende Saar og om Benbrud. Vi maa endvidere være i Stand til at underbinde sønderrevne Blodaarer, for at den Saarede ikke forbløder sig, inden han kommer under Lægebehandling. Alt dette skal vi lære her og indøves i, saa godt det gaar, inden vi sendes ud til valpladsen.

Vi er os alle sammen bevidst, at det Arbejde, som forestaar os ingenlunde er uden Fare, fordi vi ofte maa udføre vor Tjeneste i et Terrain, som bestryges af Geværkugler og Granater, men vi ved ogsaa, at vi tjener og hjælper og maaske ogsaa kan redde mangt et Menneskeliv; rask Hjælp bringe Redning.

Derfor lærer vi her at anlægge alle mulige Forbindinger, vi lærer at lægge Skinner paa Benbrud, vi lærer at underbinde Pulsaarer, for at Blodtabet kan standses, vi lærer at foretage Genoplivningsforsøg. Vi vil være rustede til at udfører vor Tjeneste muligst godt.

Sidste Søndag (den 6. Septbr.) havde jeg den store Glæde, at måtte holde Gudstjeneste for Kompagniet. Fra højere Sted var det bleven befalet, at der skal holdes Gudstjeneste hver Søndag, om muligt ved hver Troppeafdeling. Vor “Feltwebel” bad mig om at udføre det. En større Glæde kunde han ikke have beredt mig.

Kl. 10 om Formiddagen samledes vi om Guds Ord under aaben Himmel paa vor Appelplads. Til at begynde med sang vi: “Ak bliv dog med din Naade”. Derpaa holdt jeg en kort Tale over Salme 46, saa jævnt og indtrængende som muligt, ud af Livet hos Mandskabet, som jeg hidtil havde lært det at kende. (Mange havde maaske ventet en salvelsesfuld Tale af “Pastoren”. Gud hjalp mig til at tage saaledes, at Hjertet blev grebet. Han vil lade sit Ord virke saaledes at den ene eller den anden giver ham sit Hjerte. Efter Talen sang vi: “Vor Gud han er saa fast en Borg”, Derpaa fri Bøn og Fadervor. Andagten sluttedes med Sangen: “Slip os Arme ej”.

Mangen en har maaske i Aar og Dag ikke hørt Guds Ord. Hvor er jeg glad og taknemmelig, at jeg maa byde dem det i den Forvisning, at det ikke skal komme tomt tilbage. Næste Søndag holder jeg atter Gudstjeneste. Gud give aller sin Velsignelse dertil. Jeg maa altid paany takke Gud, at der mod Forventning gives mig Lejlighed til at forrette Ordets Tjeneste blandt Kompagniets Mandskab.

Om disse Gudstjenester lader sig fortsætte, når vi staar i Felten, vil være afhængig af Omstændighederne. Hvornaar vi gaar ud, ved vi ikke endnu, heller ikke hvorhen vi kommanderes, til Frankrig eller Rusland. Men hvorhen vi ogsaa gaar, Gud være med os, at vi med Frimodighed kan udføre vor Sanitetstjeneste, til Hjælp for vore kæmpende Kammerater, i hans Navn.

Hestehandlen i Danmark. Hvad nu?

I sidste Nummer af “Jydsk Husdyravl” findes følgende Artikel:

Hestehandlen gaar fremdeles strygende. Dygtige Hestehandlere med gode Forbindelser og god Kapital har tjent sig Formue i Løbet af 5-6 Uger. Det er notorisk, at der er flere jydske Hestehandlere, der siden omkring et Hunderede Tusind Kroner, og Enden er ikke endda!

Men det er jo ogsaa en verdenshistorisk Periode for Hestehandlen. En saadan Rift om Heste og en saadan Prisstigning har man aldrig set her i Landet og vel heller ikke noget andet Steds i Verden. Hidtil har Handlen særlig omfattet alle sekundære Varer. Der er rømmet op fra neden af, som aldrig før.

Men naar vi ovenover disse Linjer sætter Spørgsmaalet; Hvad nu? saa er det, fordi Handlen er ved at glide ind i et andet Spor.

Nu begynder man at sælge væk af Plagene og de Hopper, der faktisk er brugbar i Avlen. Og denne Situations Udvikling er af en ret betænkelig Karakter. Vi har fra første Øjeblik været Modstandere af Kravet om Forbud mod Udførelse af Heste. Vi har hævdet, at Folk i og for sig burde vente med at sælge deres Heste indtil videre, da de ville stige stærkt i Pris, og denne Eventualitet foreligger nu som Kendsgerning. Nu gaar der en Mængde Landmænd og ærgrer sig over, at de var saa forhippede med at faa solgt. De er klare over, at de er rendt fra 3-400 Kr. for hver Hest; men det er silde at græde over den Ting.

Men ny begynder altsaa Køberne at tage for sig ogaa at første Klasses Heste og  – Plage og Avlshopper. Og det, skønt der kun er gaaet halvanden Maaned, siden Krigen udbrød.

Og derfor spørger vi: Hvad nu? Kan Landet for Øjeblikkets og Fremtidens Skyld taale en Aareladning af den Art? Vi tvivler stærkt paa det og tror, oprigtig talt, at Staten snart gennem et nærmere begrænset Udførselsforbud bør sætte en Stopper for Eksport af den Vare, vi absolut ikke kan undvære.

Krigslaanet. Wien, Tirsdag (W.B.)

Krigslaanets glimrende Resultat har gjort et dybt Indtryk her. “Neue Freie Presse” fremhæver, at netop Tegningen af Krigslaanet, som ikke indløses, og hvis Værdi er afhængig af Krigens Tilfældigheder, er det bedste Bevis for Tilliden til det tyske Riges militære, politiske og økonomiske Styrke. Af det som Krigslaan tegnede Beløb kan man se, hvor kapitalkraftigt det tyske Folk er og hvor mage disponible Penge, det har til sin Raadighed.

Krigen og Overtroen. I danske Provinsblade skriver Adjunkt Johannes Loft:

Krigen har fremkaldt en levende Spekulation i Overtro. For en billig Penge kan man købe Spaadomme. Ogsaa i den Henseende er det, som om vor Tid med et havde afsløret sit sande Væsen; troede vi ikke, at vi var moderne Mennesker? Og dog viser Kendsgerningerne os, at vi ikke har saa lidt af Middelalderens Mørke i os.

Det er – forekommer det mig – Folkekirkens Pligt i disse Tider at advarer imod Spaadomme. Først maa den advare mod de ligefrem hedenske Spaadomme, som falbydes paa Gader og  – endogsaa i Boghandlerbutikker; den maa advare Fok imod at rette mindste Opmærksomhed paa Madame de Thebes og saa videre. Hvad en parisisk Spaakone har sagt eller ikke sagt, er ganske ligegyldigt; og det er aandelig talt og timelig talt det rene Tidsspilde at beskæftige sig dermed.

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Død af Saarene.

Landmand Thomas Johansen fra Nørre Hostrup, som blev saaret af et Skud i Lungen under Kampene ved Lüttich, er ifølge Meddelelse til hans Hjem den 16. September afgaaet ved Døden paa Krigslasarettet i Lüttich. Den Afdødes Broder staar ved Østfronten.

Saarede fra Aabenraaegnen.

Under Slaget ved Marne floden er bl.a. Jørgen Holst og Thorkild Rosenvold fra Aabenraa bleven saaret. Sidstnævnte er, ifølge et til hans Hjem indløbet Brev, saaret af et Skud gennem Hælen. Han ligger nu paa Lasarettet i Aachen og har det efter Omstændighederne godt. Under de samme Kampe saaredes endvidere Jørgensen fra Bodum Kro, som ligger i et Kloster ved Rhinen.

Falden i Belgien.

Hans Elberg paa Rybro i Aabenraa fik i Gaar Meddelelse om, at hans Søn, der tjente ved Husarregiment i den aktive Felthær, er død i Belgien den 18. August.

Fra Røddingegnen.

En Kammerat af den unge Tønder fra Fæsted, som var med i Krigen, har meddelt hjem, at Tønder er bleven ramt af en Granat, da han marcherede ved Siden af ham, og dræbt. Tønders Svoger blev saaret af samme Granat.

Kaadner B. Hauberg paa Mejlby Mark har fra sin Søn, som er Soldat, faaet Meddelelse om, at han er bleven saaret i Hovedet af en fransk Shrapnelskud.

Saarede Nordslesvigere i Fangenskab.

I en Korrespondance fra Bordeaux til danske Provinsblade fortæller Korrespondenten, at han har besøgt de saarede tyske Fanger i Bordeaux, mellem hvilke han ogsaa har truffen nogle dansktalende Nordslesvigere. Dette til Efterretning for Forældre, hvor Sønner i Tabslisterne staar opførte som savnede.

Hilsen fra Felten.

“Dybbøl-Posten” modtog i Foregaars en Hilsen paa Brevkort fra Journalist Jensen, Flensborg, tidligere i Graasten. Jensen er for Tiden i Belgien.

Der medfulgte yderligere en Hilsen fra Vognmand Heldt i Sønderborg. Den vakte megen Glæde i Heldts Hjem, hvor man ikke havde hørt fra ham siden først i September.

22. september 1914. Sådan døde Søren Andresen

Ribe Stiftstidende skriver:

Et feltpostbrev fra en nordslesvigsk gardist

De voldsomme tab, som efter mange samstemmende efterretninger har ramt den preussiske garde under felttoget i Frankrig, har også vist deres virkninger blandt de ikke få nordslesvigere, der gør tjeneste ved dette elitekorps.

Imellem disse var gårdejer Søren Andresen fra Øster Terp, som forleden blev dræbt af en granat. Om denne episode har hans soldaterkammerat, ligeledes en nordslesvigsk gårdejer, berettet følgende til Hejmdals disposition:

”Vi var på marchen i Frankrig. Fjenden var meldt forude; men fægtningen var endnu ikke begyndt. Da slog en fransk granat pludselig ned i vort kompagni. Virkningen var frygtelig. Søren Andresen blev dræbt ved min side. Otte andre af mine kammerater blev hårdt sårede. Blandt dem var gårdejer Branderup af Lunderup Mark ved Rødekro, som blev ramt i hovedet af en granatstump. Min kaptajn gav mig tilladelse til at bære min ven Søren Andresen ind i en nærliggende kirke, og der blev draget omsorg for, at han blev jordet dér. Med Branderup talte jeg, efter at han var forbunden. Han var ved fuld bevidsthed og kunne veksle nogle ord med mig. Aftenen før denne sørgelige tildragelse havde vi alle tre siddet sammen og talt om hjemmet.”

Den dræbte Søren Andresen omtales som en af de danske nordslesvigeres flinkeste og mest lovende unge mænd.

21. September 1914. Feltpost fra fronten. Frivillige sygeplejersker.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Dr. Lausten Thomsen, Skærbæk, som deltager i Krigen, har efter hvad der meddeles os af en Landeværnsmand som tjener i samme Bataillon, vist sig overordentlig modig under et Slag i Belgien, idet han uden at ænse Kuglerne, stadig gik og forbandt de Saarede, mellem hvilke der ogsaa var mange Nordslesvigere, ude i Ildlinjen. Hans modige og opofrende Færd vakte almindelig Opmærksomhed og blev efter Slaget meget rosende omtalt.

Af et Par Feltpostkort, som er stillet til vor Raadighed, ser vi, at Brevskriverne den 10. September har truffet følgende Nordslesvigere i Frankrig: Gdr. Johan Dau (før Sandbjerg), Hans Lassen, Sdr. Hostrup, Brødrene Duus fra Hoptrupskov, som alle var sunde og raske.

Der kæmpes for Tiden især ved Vestfronten under Forhold, som giver mange Forstyrrelser i Efterretningsvæsnet. Mange sidder bekymrede herhjemme, fordi Efterretninger fra Sønner og nære Paarørende udebliver. I Fronten søger Nordslesvigerne imidlertid sammen, naar Lejlighed bydes. I Breve til Hjemmet nævner de hyppigt, at de har talt med denne eller hin Bekendt. Vi anmoder paany vores Læsere om at lade saadanne Meddelser gaa videre her til Bladet, da de kan bringe Trøst til mange hjem.

Sygeplejerskerne Frøken Boesen, Frøken Nørgaard, Frøken Danielsen og Frøken Sørensen fra Nordslesvig har meldt sig frivilligt til det Røde Kors. De to førstnævnte var i sidste Uge ansat ved Garnisonslasarettet i Brüssel. De følger Hærafdelinger, ved hvilke der er særlig mange dansktalene Nordslesvigere.

Et Antal unge danske Piger har endvidere meldt sig til Tjeneste og deltager for Tiden i Sygeplejerkursus, som afholdes af Organisationer under det Røde Kors, til hvis Raadighed de har stillet sig. De vil møde, saa snart det bliver Brug for dem.

Vi meddelte forleden, at Gaardejer Nis Branderup, Lunderup Mark, den 6. September var bleven haardt saaret af den franske Granat, der dræbte Gaardejer Søren Andresen, Øster Terp, paa Stedet.

Nis Branderup blev ført til Reservelasarettet paa Hornegg Slot ved Gundelstein i Württemberg, hvor man ifølge et Saar til han Hjelm indløbet Telegram den 19. September er død af sine Saar. Han efterlader sig en Enke og to smaa Børn.

Nis Branderup var en dygtig ung Mand med Hjertet paa det rette Sted. Budskabet om hans Død vil blive modtaget med megen Vedmod og vække megen Deltagelse med hans Efterladte.

Sejrrig Fremgang for de tyske Tropper. Berlin, Mandag Morgen.

Paa den højre Fløj har de engelske Troppe standset ethvert Angreb. De tyske Tropper har i Offensiven gjort betydelige Fremskridt paa en Række Punkter.

I Centrum ligger Reims i Franskmændenes Kampfront, som herfra har aabnet Kampfront, som herfra har aabnet Ilden imod befæstede tyske Stillinger. Tyskerne var nødsaget til at besvare Ilden og beskyde Byen Reims, dog har den tyske Hærledelse anordnet, at Katedralen skal skaanes.

Den venstre tyske Fløj er gentagende bleven angrebet af Franskmændene, saaledes ogsaa den godt befæstede Stilling ved Donon. Alle Angreb er dog bleven afslaaet.

De tyske Troppers Position er siden i Gaar betydelig gunstigere.

Paa den østlige Krigsskueplads har intet forandret sig.

Det største Krigslaan i Verden. Berlin, Mandag Morgen.

Krigslaanets Resultat overstiger alle Forventninger. Indtil Søndag Aften var der talt 1,26 Milliarder Mark Statkammeranvisninger og 2,04 Milliarder Krigslaan, tilsammen 4,2 Milliarder Mark.

Efter dette Resultat er det det største Krigslaan, Verden har kendt. Fremragende tyske Finansmænd regnede med 2,5 Milliarder. Da Rigsbank og Rigskassen i Øjeblikket kun har Brugt for 1 Milliard, er Laanet altsaa overtegnet med 300 Procent. Det var Regeringens Plan kun at udskrive en Del af de af Rigsdagem bevilgede Milliarder. Imidlertid har denne Udskrivning næsten dækket hele Behovet. Tages derhos Guldreserven i Juliustaarnet paa 240 Mill. Mark i Betragtning, som tillader Udskrivelsen af Veksler for Riget paa 720 Millioner Mark, er det samlede Behov på 5000 Millioner Mark altsaa sikret ved den første Del af Laanet.

En Skole som Lasaret. Berlin, 20. September.

En Skole paa Landet er for nylig lavet om til en Anstalt, der kan staa som et ligefremt Ideal af et Lasaret. Overalt er der Masser af Plads, Lys og Luft, 3 Faktorer der i sanitær Henseende er af stor Betydning

Ubegrundede Fredsmeldinger. Berlin, 21. September.

Engelsk-amerikanske Kilder paastaar at Tyskland skulde være rede til at forhandle om Freden. Rigskansleren skriver imidlertid under 8. September til en Rigsdagsmand: “Under alle Omstændigheder maa vi holde ud, indtil Tysklands Fremtid er fuldstændigt sikret.”

Generalstabschef v. Molkte skrev den 7. September til samme Adresse: “Efter Krigens Afslutning maa vort Fædreland modtage en Fred, der svarer til de eksempelløse Ofre, som hele Folket har paataget sig med en sjælden Endrægtighed, en Fred, som ingen Fjende i overskuelig Fremtid kan formørke.”

Et Blad forbudt. Det socialdemokratiske “Volksblatt” i Bochum er blevet forbudt, fordi det havde meddelt Ting, som ikke maatte offentliggøres. Redaktør Pierenkämpfer blev arresteret.

Søndagsbladet. Det har i den sidste Tid ikke været os muligt at levere Abonnenterne “Søndagsbladet”, da dette som Følge af Krigstilstanden ikke har kunnet faaes over Grænsen.

Imidlertid vil Bladet fra 1. Oktbr. af indtil videre udgive sit eget Søndagsblad. Vi har sikret os den nødvendige Støtte til planens Gennemførelse og venter derfor atter at kunne byde vore Abonnenter et baade godt og underholdende Søndagsblad fra 1. Oktober af.

Løjt, Mandag.

Atter Ildebrand. I Nat ved 2 Tiden nedbrændte Enkefru Riss´s Gaard i Skovby. Der indebrændte en Del Hvede og Rug. Ilden menes at være paasat.

Fra anden Side meddeles: Ved Branden sidste Nat nedbrændte Enkefru Ris´s Gaard til Grunden. Ilden opstod ved 1 Tiden, og i et Øjeblik var de sammenbyggede Staldbygninger og Beboelseshuset omspændt af Luerne. Der brændte en Del Indbo, en stor Indavling og nogle Landbrugsmaskiner. Ilden, der opstod i den ene af Ladebygningerne, menes at være paasat.

Rinkenæs, Mandag.

Høsten her i Sognet er for de allerfleste Vedkommende for længst tilendebragt, begunstiget af det dejligste Sommervejr. Hos Forpagter Brix paa Benningsgaard staar det ifølge “Fl.Av.” dog endnu en Del Korn paa Marken.

Børnenes Skolegang foregaar nu iflg. “Fl.Av.” atter trods Krigen paa vanlig Vis. Degnen er i Felten, men Præsten medvirker nu ved Undervisningen.

Bov Sogn, Mandag.

Ildløs. – Brændte Kreaturer. (Fl.Av.) I Torsdags Aftes Kl. 9 ½ udbrød der Ild i en Rentegaard paa Ejlbæk Mark, tilhørende Fr. Mekzdorfs. Ilden opdagedes saa sent, at hele Besætningen, 7 Køer, 1 Stykke Ungkvæg samt 4 Grisesøer, fantes kvalte af Røgen og brændte. Derimod bjærgedes en stor del af Indboet, da Huset var trækket med Paptag. Ligeledes stod der i Nærheden to Havrelæs, der nok var lidt i Fare, men i den øjede Regn modstod Ilden. Hestene var heldigvid endnu ikke tagne paa Stald. Ilden formodes at være opstaaet ved Selvantændelse i Kløverhavren.

17. september 1914. Høsten – og den første desertør?

Dagens nyt fra Hejmdal

Høstberetninger. Vodder Sogn. Vodder, i Septbr. 1914.

Rugen er i Sognet er ualmindelig god, Byg og Havre middel. Hvede dyrkes ikke meget her, men maa kaldes god. Roer og Kartofler tegner til at give under Middel, vistnok paa Grund af den lange Tørke nu paa Eftersommeren.

Men vi kan være godt tilfreds med den lange Tørke, for den har jo lettet Høsten meget. Ellers ville det ikke have gaaet saa godt og hurtigt, da der er mange Landmænd ved Hæren her fra Sognet.

Græs har der været rigeligt af hele Sommeren, men nu begynder det vel nok at knibe.

Vi maa kalde det en af de bedste Somre, vi har kendt.

V. Hansen.

Agerskovegnen. Hovslund, 14. September.

Høsten 1914 er endt.

En beretning om Høsten fra Egnen her kan sammenfattes i de Ord: Det har været en god og let Høst i Aar.

Skal vi gaa lidt i Detailler, da maa det siges, at Kløveren og Græsarterne har været ualmindelige frodige, især paa de højere liggende Marker, men der bjærges ikke Kløver her i større Udstrækning, langt den største Part bliver ædt paa roden.

Det kan maaske siges, at engene kun gav en lille Middelhøst, men Eftergrøden har været desto bedre og har kundes lade sig udnytte i fuldt Maal paa Grund af det smukke og tørre Vejr.

Vintersæden gav i Kvantitet en god Middelhøst, men ved Tærskningen viser det sig, at den skuffer i Fold. Vaarsæden derimod gav en stor og god Høst, og giver ogsaa noget i Posen, Havren op til 40 Sække pr. Hektar.

Roerne tegnede meget godt; men den lange Tørke har nu ogsaa sat sit Præg paa dem, og skønt de ved de sidste Dages Regnvejr har faaet noget af det, de saa haardt trængte til, maa der sikkert regens med et mindre Udbytte.

De lavere liggende vedvarende Græsmarker har været gode, og Kreaturerne er gaaet godt til, men Handlen med Staldkvæg staar stille, kun Heste og Korn er efterspurgte Handelsvarer.

Ser vi tilbage paa selve Høstarbejdet, da er det gaaet over al Forventning, trods de usædvanlige Forhold; som pludselig slog ind og bortrev en stor Mængde af Arbejdskraften.

Det er gaaet her som overalt, det lange tørre Høstvejr hjalp over mange Vanskeligheder.

M.R.Hansen

Tyskland vil ikke Fred nu. Berlin, Torsdag (W.B.)

Til Artiklen i “Nordd. Allg. Zeit.” der vender sig mod den løgnagtige Beskyldning at vi skulde være tilbøjelige til at slutte Fred, bemærker “Tägliche Rundschau”: Det tyske Folk vil være “Nordd. Allg. Zeitung” taknemlig for denne Erklæring, der baade har Næb og Klør og ikke tillader Fortolkninger og Misforstaaelser. Vi har ikke villet Krigen, men nu da man har paatvungen os den, vil vi ikke høre Tale om en Fred, som ikke bringer Ro og Sikkerhed og utvetydig Klarhed i alle Forhold for os selv og Verden og som ikke yder os fuld Oprejsning og fuld Erstatning for de os paatvungne Ofre. Frem for alt vilde intet kunne fornærme det tyske Folk mere en en Henstilling om nu ikke en Gang for alle at holde Afregning med den engelske Landevejsrøver- og Sørøverpoliti.

Kejserens Svoger haardt saaret. Frankfurt, Torsdag (W.B)

Prins Friedrich Carles Hessen, Kejser Wilhelms Svoger, er blevet haardt saaret ved det Skud i Laaret.

Krigsfanger i Sydafrika. London, 16. Septbr. (W.B.)

“Daily Telegraph” meddeler fra Johannisburg: Fangelejren i Robertsheights vokser dagligt. Der føres hertil Tyskere og Østerrigere fra alle Egne i Sydafrika. Tallet skal allerede beløbe sig til 4500.

Feltposten. Berlin 15. Septbr. (W.B.)

Som der er blevet bekendtgjort, bliver talrige Feltpostsendinger til Soldaterne i den mobile Felthær forsynet med et Bestemmelsessted, ja endog med Adresser som “Feltpoststation Nr…”uden nogen som helst Angivelse af den Troppeafdeling, som Modtageren hører til. Angivelserne af Feltpoststationer med Numre bliver formodentlig af Afsenderne taget fra Stemplerne paa de til den ankomne Feltpostbreve og Feltpostkort fra Hæren. Da Opholdsstederne af de enkelte Troppedele hyppigt skifter og Feltpoststationerne ofte bliver flyttet eller fuldstændigt ophævet, maa der advares mod at bruge disse Adresser.

Feltpostsendinger til Soldaterne i Felthæren skal kun være forsynet med Navn og Stilling saavel som den mulige fuldstændige Betegnelse af Troppeafdelingen, som Modtageren tilhører, og det helst i den Rækkefølge, der er angivet paa de officielle Feltpostkort eller Feltpostkonvolutter, hvorved man nøje maa skelne mellem Linje-, Reserve-, Udfyldnings (Ersatz)-, Landeværns (Landwehr)- og Lnadstormstroppeafdelinger.

Ingen Hesteudførselsforbud i Danmark. I Anledning af nye verserende Rygter om Forbud mod Udførsel af Heste kan “Sorø Amtstidende” fra absolut paalidelig Kilde meddele, at der aldeles ikke foreligger noget, som skulle give Anledning til Forbud mod Udførsel af Heste, saa meget mindre som Hæren nu har faaet, hvad den har Brug for.

Flensborg, Torsdag.

Endnu en Realskolelærer saaret. Det er endvidere bleven meddelt Overrealskolens Elever, at foruden Overlærer Dr. Albrecht ogsaa Realskolelærer Taneré er bleven saaret i Krigen. (Fl.Av.)

Nordslesvig, Torsdag.

Stævnede Værnepligtige. I “Amtsblatt” for den 12. September stævnes rigelig 30 Personer, deriblandt 1 fra Nordslesvig – Skræddersvend Jens P.C. Ravn fra Errigsted -, der sigtes for at have unddraget sig deres Værnepligt i Hæren eller Flaaden, til at møde i Retten.

Hejmdal

8. September 1914. Nyt fra Hejmdal: Engelsk ros til tysk krigsførelse.

Dagens nyt fra Hejmdal. Avisen stod under tysk censur og var forpligtet til at bringe meget officielt stof.

Engelsk Ros for den tyske Hær. Berlin, Tirsdag Efterm.

Det i London udkommende Tidsskrift “Nation” skriver, at saarede Soldater, der er hjemkommen fra Slagene omkring Maubeuge, er enige om, at det er ordentlig vanskeligt at tage Kampen op mod de vældige Masser af tysk Infanteri, mod deres fortrinlige Organisation og mod de svære Krupp’ske Kanoner.

“Daily Cronicle”‘s Korrespondent har hørt af en Artillerist, at de tyske Flyvemaskiner udspejder de fjendtlige Batteriers Stilling nøje og at Tyskerne har stor Fordel deraf.

“Times” bekræfter dette og indrømmer, at de engelske Tab er store.

Engelsk Anerkendelse af tysk Krigsførelse. Berlin, 7. September.

“Berner Bund” bringer efter “Daily Mail” et Stemningsbillede fra Bryssel, hvor Tyskernes Optræden roses meget. Tyske Soldater betalte indtil 1. September alle Levnedsmidler kontant.

“Times” Korrespondent fortæller fra de sidste Kampe i Frankrig om de tyske Troppers uanede Hurtighed og Generalstabens nøje Orientering. Englands Tab var meget store. Den franske Generalstab havde undervurderet det tyske Fremstøds Kraft. Tyskerne var bleven opflammet til Heltegerninger ved de uophørlige Sejre.

Delvis Forbud mod Udførelse af Heste fra Danmark. Der er udstedt Forbud mod Udførelse af danske Heste, der er udtaget til Hæren i Henhold til Loven af 30. April 1913, eller om hvilke der foreligger Overenskomster med de beredne Afdelinger om Salg under visse Betingelser.

Toftlund, Tirsdag.

Falden i Belgien. Lærer Carl Ravnsgaard, Søn af Degn Ravnsgaard her i Byen, er omkring ved den 24. August falden ved Kampene i Belgien. Meddelelsen har vakt stor Deltagelse og Sorg baade blandt hans Paarørende og hans Elever. Da han var en afholdt og dygtig ung Lærer. Han tjente som Underofficer ved 84. Rgmt.

Høsten paa Toftlund-Egnen er nu omtrent fuldendt. Saa god en Høst, der er bleven saa godt bjærget som i Aar kan næppe mindes.

Nordslesvig, Tirsdag.

Fra Postvæsnet. Postpakker besørges nu igen til Danmark og de andre neutrale Lande.

Aviser til Soldaterne kan ikke sendes som Tryksager. Men de kan sendes i Brevform – indtil 50 Gr. frit, fra 50-200 Gram for 20 Pg.

Hejmdal

28. august 1914. Hejmdal udkommer igen! Nyt fra krigen!

Dagens nyheder fra Hejmdal

Til vore Læsere!

Efter at “Hejmdal” den 9. August var bleven forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til at Bladet maatte udgaa paa Tryk. Da Rigsdagsmand H. P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunde Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom hjem. I Dag har Redaktionen derefter modtaget følgende Anordning:

IX Armeekorps. Altona, d. 24. Aug. 1914

Verfügung. Die Veschränkung, dass die Zeitung “Hejmdal” nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird ausgehoben. Der kommandierende General. gez.v. Roehl.

“Hejmdal” kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed at bringe vor Læseres Efterretninger, som har været savnede i de sidste Uger.

Tabslister

Om de vanskeligheder, som Opstillingen af tabslister foraarsager, har Publikum endnu stadig en fejlagtig Opfattelse. Man behøver blot at tænke paa Forholdene efter en flere Dages Kamp. Ved hver Troppeafdeling savnes Mandskaber; ganske vist ved man om nogle, at de er falden, men mange andres Skæbne bliver foreløbig uvis.

I dagene efter Slaget indfinder sig ved de forskellige Afdelinger stadig Folk, som man havde savnet og maaske allerede havde troet døde. De var kommen bort og havde sluttet sig til andre Tropper. Om de Saaredes Skæbne faar man ofte først efter længere Tid nøjere Underretning. Let Saarede bliver til Fods, med Vogn eller Automobil skaffet tilbage – ogsaa haardtsaarede følger man saa snart som muligt at skaffe tilbage, for at frigøre Forbindingspladser, Feltlazaretter osv. til mulige ny tilkommende Saarede; hvorhen disse Transporter gaar, ved de kæmpende Tropper ikke. Først efterhaanden siver der Efterretninger ud til alle de Steder, hvor de Savnede befinder sig. Til alle disse Identificeringer hører der Ro og Omhu. I Kampens Storm og Trængsel og i umiddelbar Tilknytning dertil, er de derfor umulige.

Om mange Personers Skæbne kunde man naturligvis berette straks efter Slaget, men Tabslisterne skal være saa vidt muligt fuldstændige og muligt omhyggeligt opstillede; fuldstændige, fordi der ikke skal vækkes falske Forhaabninger, omhyggelige for at forebygge ugrundet Sorg.

Endnu engang maa der henvises til at Tabslisterne i Krigen 1870-1871 tog langt mere Tid end i den nuværende Krig. Dette skyldes alle Efterretningsmidlernes bedre Udvidelse, en bedre Organisation af Efterretningsvæsnet og især alles Iver og Hengivenhed til at tjene denne Sag, der er i det hele Folks Interesse.

Rigskanslerens officielle Tabsliste omfatter desværre ikke Bayrere, Württembergere og Saksere. I alle Dele af Riget aftjener de enkelte forbundsstaters Undersaatter deres Værnepligt. Forhaabentlig vil derfor det preussiske Krigsministerium i Forstaaelse med Bajern, Württemberg og Saksen fuldstændiggøre de officielle Tabslister.

Tyske Værnepligtige taget til Fange. Berlin, 24. August (W.B.)

Den fra New York til Neapel afgaaende italienske Damper “Ancona” er bleven standset i Nærheden af Gibraltar, og de paa Damperen værende militærpligtige Tyskere, henved 70 i Tal, er bleven overført til Gibraltar. Blandt de Tilfangetagne er også Søn af Direktøren for “Deutsche Bank”, Hermann.

Russiske Fanger. Lemberg, 24. August (W.B.)

I Gaar Eftermiddag ankom der igen en Transport af russiske Fanger bestaaende af 20 Officerer og 300 Dragoner, endvidere 6 Maskingeværer, 6 Feltkøkkener og talrige Vogne, Geværer o.s.v., som var blevne erobrede ved Furynka. De russiske Generaler Wanawski og Ivanow er døde af deres Saar.

Feltpostbrevenes Forsinkelse. Berlin, 26. August. (W.B.)

Generalstaben modtager talrige Skrivelser, hvori der klages over den forsinkede Modtagelse af Feltpostsendinger til Slægtninge i Felten og ligeledes fra disse til Slægtninge i hjemmet. Grunden til disse forsinkede Sendinger maa søges i den øverste Hærledelses Forholdsregler, der var nødvendige for at tilsløre vore Hensigter. Disse Tilsløringer var absolut nødvendige.

Den sejrrige Fremgang paa hele Fronten har nu skabt Mulighed for at lade alle indskrænkninger falde. Feltposten vil fra nu af arbejde med samme Regelmæssighed og hurtighed, som det har været almindelig anerkendt i tidligere Felttog. Generalkvartermester von Stein.

21. august 1914. Brev fra hjemmet – og rekvirering af et stykke kvæg med våbenmagt

Hans Petersen fra Broager gjorde krigstjeneste i regiment 86. I august 1914 var han i Belgien

Den 21. August 1914.

Jeg fik det første Postkort med Efterretning om, at de alle havde det godt derhjemme. Det var for mig en hel lille Begivenhed. Kortet blev omhyggeligt gemt i Lommen, og naar vi havde et Øjebliks Hvil, blev det taget frem og læst paany. De kendte Bogstaver blev stadig læst og studeret igen, og altid havde de noget nyt at fortælle mig. Det var, ligesom jeg var bleven Ejer af en hel Skat.

Nærheden af Waterloo fik vi Kvarter paa en stor Gaard. Tre Mand gik ud paa Marken for at hente et Stykke Ungkvæg til Feltkøkkenet. Men det vilde Manden, som passede Kvæget, ikke uden videre give Lov til. Han blev meget vred og protesterede paa det heftigste. Saa tog den ene Soldat og sigtede paa ham med Geværet, og straks blev Manden uhyre flink og hjalp endda med at søge det bedste ud.

— Om eftermiddagen havde vi Hvil. Vi sad nede i Engen paa Kanten af Dammen med Fødderne hængende ned i Vandet. Vi sad og fortalte om vore Oplevelser, om de kære derhjemme og pudsede Geværerne, alt imens vi fik et koldt, forfriskende Fodbad. Underofficer Knutz kom, dampende paa en Cigar, og fortalte os, at nu var Belfort falden.

Da der ikke var Soveplads nok i Laden, sov jeg om Natten sammen med Nis Abrahamsen oppe paa et Læs Hvede, som stod udenfor. Først nærede jeg lidt Betænkeligheder; men snart følte jeg det tiltrækkende ved Tanken; det var jo noget nyt.

Reg 86 i Belgien ko
En 86’er malker en belgisk ko

 

4. august 1914. Bekendtgørelser: Mønstring, feltpost

Borgere i Aabenraa kredsen orienteres af de tyske myndigheder om mobiliseringen:

Mønstring

I forlængelse af Kredsbladets bekendtgørelse den 3. august 1914, skal militærpligtige fra amtsområderne Ensted og Kliplev også stille til mønstring mandag den 17. august 1914, formiddag kl. 6.30 i Statsteateret i Aabenraa.

Amtsblatt for Slesvig redegør for priserne for afsending af feltpost til soldaterne:

Feltpost

Portofri post: Breve på indtil 50 gram., postkort, samt pengebreve indtil 50 gram indeholdende maksimalt 150 mark.

Porto for øvrigt post: Breve fra 50-250 gram koster 20pf. Pengebreve fra  50-250 gram indeholdende op til 150 mark koster 20pf. Pengebreve optil 250 gram indeholdende 150-300 mark koster 20pf., indeholdende 300-1500 mark koster 40pf.

På alle posthuse samt de samtslige forvaltninger for postvæsen, kan man i fremtiden få udleveret formularer til afsending af feltpostkort samt konvolutter til feltpostkort, der skal bruges til meddelelser til de mobile militære enheder.  […]  Konvolutterne kan ligeledes benyttet til pengebreve. Prisen for formularerne til afsending af feltpostkort er 5pf for 10 styk mens prisen for konvolutterne  er 1pf. for 2 styk.

Post- og telegrafforbindelse med Udlandet

Post-, telegraf- og telefonforbindelse mellem Tyskland og England er indstillet.

4. august 1914. Hejmdal: Bekendtgørelser i forbindelse med krigstilstanden.

Krigstilstand

Avisen Hejmdal orienterer lokalbefolkningen om bestemmelserne i forbindelse med krigstilstanden:

Vi offentliggør i det følgende nogle af de Lovbestemmelser, som er af særlig Vigtighed naar der er erklæret Krigstilstand eller Belejringstilstand; endvidere de officielle meddelelser, som er bleven os tilstillet angaaende indtraadte Forandringer i Post-, Telegraf- og Jernbanevæsen. […] 

Med Bekendtgørelsen om, at der er erklæres Belejringstilstand, overgaar den udøvende Myndighed til Militærkommandanterne. Civilforvaltnings- og de kommunale Myndigheder skal efterkomme Militærkommandanternes Anordninger og udføre, hvad de paalægger dem. De paagældende Militærkommandanter er personlig ansvarlige for deres Anordninger. […] 

Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, gør sig skyldig i en forsætlig Brandstiftelse, med Forsæt volder en Oversvømmelse eller angriber  eller yder Modstand imod den væbnede Magt eller Udsendinge fra Civil- og Militærmyndighederne, idet de anvender aaben Vold, og med Vaaben eller farlige Redskaber, straffes med Døden. Foreligger der formildende Omstændigheder, kan der i Stedet for Dødsstraf ikendes 10 til 20 Ars Tugthus. (§8.)

Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, a) udstrør eller udbreder vitterlig falske Rygter med Hensyn til Fjendernes eller Oprørernes Antal, Marcheretning eller foregivne Sejre […] b) overtræder et Forbud, som Militærkommandanten i den offentlige Sikkerheds Interesse har udstedt […]  c) opfordre eller tilskynder til Oprør, Modstand ved Haandgribeligheder, Fangebefrielse […] d) søger at forlede Personer af Soldaterstanden til Forbrydelser mod Lydigheden over for Foresatte eller Forseelser mod den militære Tugt og Orden […] straffes med Fængsel paa indtil 1 Aar. (§ 9.) […] 

Telegrammer skal være på tysk

Hejmdal skriver desuden at telegrammer skal i fremtiden være i åbent og tysk sprog. Telegrammer i fremmedsprog, blandt andet dansk, eller i hemmelig kode samt telegrammer, der omtaler rustninger, troppebevægelser eller skibsbevægelser er forbudte.

Feltpost

Med mobiliseringen måtte mange unge mænd drage i felten. Den fremtidige kommunikation med familien hjemme ville i fremtiden bestå af feltpostkort og feltbreve. Aabenraa avisen Hejmdal informere befolkningen, hvordan de sender breve til feltsoldater og sikre sig at brevet når frem:

De til Felthæren rettede Postsendinger maa først gaa til den Feltpostanstalt, som forretter Posttjenesten for vedkommende Afdeling. Af Adressen maa derfor fremgaa, hvad Hærkorps, Division, Regiment, Bataillon, Kompagni osv., Adressaten tilhører, samt hvilken Tjenestegrad, han indehaver. Det er ikke at anbefale at skrive Bestemmelsesstedet, da Felttropperne skifter Plads. Dette gælder ikke, naar Modtageren tilhører en Afdeling, der har fast Standplads, f.Eks. en Fæstningsbefæstning. Her maa Bestemmelsesstedet angives. Det anbefales at skrive saa tydeligt som muligt.

Levnedsmidler

Ved krigens udbrud begyndte folk at hamstre butikkerne for levnedsmidler. Resultatet blev bl.a. store prisstigninger på levnedsmidler. I Aabenraa avisen Hejmdal, kan man læse en advarsel fra den kommanderende General:

Den kommanderende general for 9. Hærkorps offetliggør følgende: “Efter mine Iagttagelser forlanges og betales ganske uforholdsmæssig høje Priser for Levnedsmidler af alle Slags, som det paa ingen Maade retfærdiggøres af Krigstilstanden. Jeg advarer indtrængende mod at forlange Priser, der overstiger Markedspriserne ved Mobiliseringens Begyndelse, og beder indtrængende Køberne om ikke at opkøbe altfor store Forraad og betale dem med uforholdsmæssig høje Priser.”

Mund- og Klovsyge

Som følge af krigsudbruddet meddeler den berlinske regeringsorgan “Norddeutsche Allgemeine Zeitung” følgende forordning vedr. mund- og klovsygen. Forordningen er sendt til alle Regeringspræsidenter og til Politipræsidenten i Berlin.:

I Tilfælde af Mobilisering beder jeg Dem ved Bekæmpelse af Mund- og Klovsyge indtil videre gaa frem efter følgende Forholdsregler: 1) Syge eller mistænkelige Kreaturer bliver ikke slået ned. 2) Afspærringsomraadet danner den smittede Gaard eller den smittede Græsgang. 3) I de smittede Gaarde skal Klovkvæget været spærret inde i Stalden, og det bestemmes, at dyrenes Benyttelse som Trækdyr, saavel som Benyttelsen af Græsgangen i Nødstilfælde, kan tillades af de lokale Politimyndigheder. 4) Der ses bort fra Dannelsen af et Iagttagelsesomraade omkring Afspærringsomraadet. 5.) Hvorvidt og i hvilket Omfang Forbuddet i § 168 V.A.V.G skal ophæves overlades til deres Afgørelse. Der ses bort fra Anordningen af Forbud ud over det smittede Steds Omraade.

De øvrige Anordninger vedrørende Mund- og Klovsygen forbliver i Kraft. De er dog bemyndiget til i enkelte Tilfælde at tillade nødvendige Undtagelser, for saa vidt de ikke staar i Modstrid med Forskrifterne  […]  I Forskrifterne om Undersøgelse og politimæssig Iagttagelse af Kvæg, der føres fra smittede Landsdele inde i andre Landsdele opretholdes.

 

31. juli 1914. Soldaterbrev fra Jeppe Østergård

Jeppe Østergård stammede fra Stursbøl i Oksenvad Sogn. I oktober 1912 var han blevet indkaldt til hæren, og da krigen brød ud, var han ved at aftjene den sidste del af sin værnepligt i Danzig, i dag Gdansk, Polen. Et udvalg af hans breve skrevet både før og under krigen blev udgivet i udvalg i 1931.

31—7—1914.

Hvor to eller flere er samlet er krigen det eneste samtaleæmne såvel i byen som på kasernen. Alle lever i forventning om, hvad der vil ske. I byen råder en stærk krigsbegejstring, en stemning, der gir sig mangfoldige udslag. To nætter i træk ved midnatstid drager gennem gaderne vældige skarer såvel damer som herrer, syngende patriotiske sange og råbende hurra for hæren, kejseren og forbundsfællen. En krigserklæring vil blive modtaget med ildhu. —

Forlængst er alle troppeøvelsespladser rømmede, alle mandskaber, som var på orlov, indkaldte. En vagtkommando, som iaftes kom tilbage fra Graudenz, fortæller, at dær er de blanke våben slebne, patroner uddelte, alting færdig til udrykning. Vi er også inddelte til en mængde forskellige poster, og jeg skal til Bagpommern og hente heste.

Men det er alt kun den første dag. Senere skal vi nok alle komme med i første linje.

Hvad et væbnet sammenstød vil bringe af nød og elendighed, det går man helst let henover, da det kun gør ondt værre at tænke derpå. Endnu er krigen vel ikke uundgåelig, men udsigterne synes at blive ringere. Afgørelsen må falde i denne uge. Glider tiden endnu længere ud, er der tid til forhandling, og England er jo utrættelig i sine fredsbestræbelser.

Iaftes modtog jeg de kærkomne breve fra jer. Her er næppe muligt at samle sig til at skrive noget fornuftigt, men lad da alt være gemt i det ene ord tak. Det er godt at vide, at kærlige tanker krydser hinanden og forkorter den udvortes 1000 km store afstand.

(Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 38)