Alle indlæg af Rene Rasmussen

7. september 1914. 86’erne på tilbagetog.

Senest ændret den 2. februar 2016 10:28

Af Füsilierregiment 86’s historie:

Den 7. 9. kl. 7.30 om formiddagen indtraf den endegyldige tilbagetrækningsordre. Den var blevet nødvendig på grund af den alment strategiske situation.

Mellem Paris og Verdun var slaget blusset op over hele linjen, værst på den tyske højre fløj. Et heftigt fjendtligt flankeangreb havde ramt 1. armés højre fløj, Kluck havde imødegået det, idet han havde trukket 4. og 2. armékorps ud af fronten og i ilmarch kastet dem ind på sin højre fløj. De derved opståede huller i formationen var kun nødtørftigt udfyldt af kavallerikorps.

Ved en tilbagetrækning af 1. armé, der kæmpede i en stor halvbue, til en kortere linje, blev der frigjort yderligere styrker. Nu blev også 9. armékorps trukket ud og i ilmarch kastet ind på den truede højre fløj.

Regiment 86 016 Moulin skyttegrav
86’ere i en hastigt gravet skyttegrav

6. september 1914. Mørket sænker sig. De sårede er prisgivet fjendernes nåde.

Senest ændret den 4. december 2020 9:28

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86‘eren H.C. Brodersen fortæller:

K l . ca. 21, og da Mørket var ved at sænke sig over Slagmarken, laa de sørgelige Rester af Divisionen samlet langs ad Diget paa Vejen ventende paa, at Fjenden skulde sætte ind med et Modangreb.

Uhyggelig og forfærdende var Kammeraternes Beretning om Turkussernes og Zuavernes barbariske Kampmaade. Med Kniven imellem Tænderne havde de afventet Stormangrebet og havde saa smidt Geværet for med Kniven i Hænderne at gaa over til det afskyeligste Myrderi af dem, der ikke kunde løbe hurtig nok tilbage. Hvad enten det var endnu kæmpende eller af Saar ukampdygtige Kammerater, lige meget, skaanselsløst var de blevet slagtet af disse halvvilde Kabyler.

Samtalen paa Diget drejede sig ikke om andet, og vi lovede dem en varm Modtagelse, om de havde i Sinde at komme. Tænderne var sammenbidt i afmægtigt Raseri; vi kunde høre de saarede Kammeraters indtrængende og fortvivlede Raab om Saniteter og Hjælp, men vi var ude af Stand til at hjælpe dem.

6a44-106Tilfangetagne franske kolonitropper. Disse “Zuaver” fra fransk vestafrika var meget frygtede af de tyske soldater. 

6. september 1914. Landwehr Infanterie Regiment nr. 84 ved de masuriske søer

Senest ændret den 2. februar 2016 10:26

Af Allan Otto Wagner

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under Landwehr-Division Goltz, som var en del af den 8. arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner senere på efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.

Situationen udviklede sig nord for de Masuriske søer og den 5. september fik bl.a Ldw.-Div. Goltz ordre om, at marchere og tage tog til Rudczanny og følge armeens sydlige fløj til Johannesburg. Ldw. Div. Goltz skulle sikre armeens fremmarch mod en fremrykkende fjende sydfra ved Grajewo og Schtschutschin.

1914-09-06 LIR84 Schlacht an den Masurischen Seen
Slaget ved de Masuriske Søer. Stillingen om aftenen den 6. september.

 

 

6. september 1914. En 86’er ved Marne: “Ned, ned i den hårde lerjord skulle vi!”

Senest ændret den 4. december 2020 9:28

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86’eren H.C. Brodersen fortæller:

Hvilken frygtelig Dag. Næppe var vi stillet op til Afmarch, før franske Granater splittede os til alle Sider. Der var Forvirring allevegne, og selv Officererne syntes ikke at vide, hvad der foregik, eller hvad der skulde ske. Paa en Græsmark fandt Kompagniet dog atter sammen, og der blev givet Ordre til at grave os ned.

Dem, der havde Spader, blev nu misundt, men der var for de andre ikke andet at gøre end tage Fingrene, Bajonetter og Støvlehæle i Brug.

Shrapnels og Granater suste ustandselig ned omkring og hvirvlede ved deres Indhug Jordklumper i Vejret til alle Sider. Stedse nærmere syntes de at komme, og vi fik her en første Prøve paa det franske Artilleris Præcision og Træfsikkerhed.

Ned, ned i den haarde Lerjord skulde vi, hvis vi da ikke vilde udsætte os alt for meget for de hvirvlende Granatsplinter. Fra Fingerspidserne løb Blodet ud fra Neglene, men da hver Haandfuld Jord ydede forøget Sikkerhed, blev der arbejdet videre uden at ænse paa dette.

Ved Middagstid blev der givet Ordre til Angreb, men af Fjenden kunde vi intet se, og der havde endnu ikke lydt Geværskud, hvorefter vi kunde bedømme hans Stilling. Glade for at komme ud af denne „Heksekedel”, løb vi frem mod den Jernbanedæmning, der var anvist som næste Samlingssted. Over Jernbanedæmningen og videre ind i den foranliggende Skov gik det, men vi var nu kommet „fra Asken i Ilden”.

Voldsomme Brag, der gav Genlyd i den store Skov, lød rundt omkring, og de eksploderende Granater løsrev Grene, der raslede ned om Ørerne paa os og forøgede Uhyggen. Der var en Helvedeslarm, og der var ikke til at skaffe Ørenlyd for Kommando eller andre orienterende Tilraab. Da vi endelig naaede igennem til Skovens modsatte Side, spærredes den videre Fremtrængen af en høj Tjørnehæk og et Pigtraadshegn. Med Økser og Spader blev der dog efter et kortere Ophold skaffet Gennemgang, og i nogle faa Spring satte vi over Vejen bag Indhegningen og laa snart i spredt Orden paa en aaben Mark. Her stod skokket Byg, og den bød kun ringe Dækning mod den voldsomme Ild, vi blev modtaget med.

Forude kunde vi tydelig se det franske Artilleri, der var kørt op paa en Mark noget til højre, men ogsaa de havde opdaget os, thi Kaskader af Shrapnels og Granater slog ned omkring, imellem og bag os. Jord, Sten og Granatsplinter røg hvinende omkring, og de skokkede Neg røg med i Luften, hvorfra de atter søgte ned og lagde sig til Hvile mellem lemlæstede Mennesker, indtil de paany sammen med dem blev hvirvlet op.

De første Geværkugler fløjtede og hvinede omkring os, men endnu kunde vi ikke finde ud af, hvorfra de kom. Vore Tab var store, og vi havde endnu intet at skyde efter for at kunne forsvare os. Nu blev der raabt: „Forude i Træerne Zuaver! Fyr løs ! ” Der sad de altsaa gemt imellem Trætoppene, intet Under, at vi ikke havde kunnet finde dem.

Vi fyrede nu som vanvittige, men der var ikke Mulighed for at kunne tage ordentlig Sigte. Der blev blæst til Storm, men den mest morderiske Geværild modtog os. Vi blev standset i vort Angreb, og Dækning var der ikke at finde. Det var en frygtelig Situation, thi fra et Skovhjørne længere tilbage kunde vi se nye franske Forstærkninger rykke frem. (…).

1914-09-06 Engelsk feltartilleri copy
Engelsk feltartilleri

 

 

6. september 1914. En 84’er ved Marne: “Det var som om helvede brød løs!”

Senest ændret den 2. februar 2016 10:26

Af Regiment 84’s historie. C. Jensen, Feldwebel ved 7. Kompagni, fortæller:

Kompagniet marcherede i sluttet formation gennem landsbyen Neuvy og kom, idet de fulgte et engareal, uden at lide tab til en vej, der førte gennem en skov (ved Nogentel).

3. deling (Offizierstellvertreter Lund) blev deployeret og gik frem i sydlig retning gennem skoven. Kort efter fulgte 1. deling (Vizefeldwebel Hartwig). Af kaptajn Grebel, der rykkede frem sammen med denne deling, fik jeg den anvisning – officerer var der ikke flere af siden Lüttich – at jeg skulle følge ham med resten af kompagniet på hans ordre. Det varede ikke ret længe, før hornblæseren Freda bragte mig den ordre.

Først gik det ganske glat fremad gennem skoven, idet vi fulgte et brandbælte. Den brave Freda , der jo kendte vejen, gik ved siden af mig i spidsen af delingen. Men snart skulle det blive anderledes. Vi krydsede netop en lysning i skoven. Et blik til højre viste mig ca. 100 m borte på højde med os en sluttet del af 5. kompagni med kaptajn Klapp og Feldwebel Krohn i spidsen. For mig var det en beroligelse at konstatere, at 5. kompagni havde samme marchretning som vi.

I næste øjeblik får vi en artilleriild over os, som vi ikke tidligere havde oplevet den. Det var, som om helvede var løs, som om vi befandt os i et ildhav. De hylende sprængstykker, de revnende træer og de omkringflyvende træsplinter lavede et ubeskriveligt spektakel. Denne artilleriild i skoven rev og sled i nerverne og påvirkede moralen. En af de første, der blev ramt, var min brave Freda. Den stakkels fyr jamrede meget. Personligt kunne jeg desværre ikke tage mig af ham. Denne opgave overtog straks en af vore brave sygebærere.

Da artilleriilden satte ind, havde jeg råbt “fald ned!”, men i den helvedes larm trængte ingen kommando igennem. Det var en frygtelig situation. Én ting var klar for mig: delingen skulle så hurtigt som muligt bringes ud af skoven, ellers ville vi blive skudt sønder og sammen, før vi nåede skyttelinjen.

1914-09-06 Franske 75'ere i skudstilling copy
Hurtigtskydende fransk artilleri (“75’ere”).

6. september 1914. Regiment 86 i Marne-slaget

Senest ændret den 2. februar 2016 10:02

Af Regiment 86’s historie

Den 6. september bryder frem, ”hviledagen”, og dertil en søndag. En solrig septembermorgen. 86’erne glæder sig over den dejlige ro og kan slet ikke fatte, at det er virkeligt. Kaffen med det hvide franskbrød smager kosteligt. Så tager man bad ved pumpen eller i den nærliggende flod. Rent tøj! Hvor gør det godt! Man tænker allerede på middagsmaden, hønsekødsuppen eller noget andet godt koger allerede over kogehullerne på komfuret. Det skal vel nok smage! Intet synes at forstyrre freden på denne dejlige efterårsmorgen.

Da lyder der hen mod kl. 8 fra venstre en skarp og heftigt infanteri- og maskingeværild. 86´erne lytter. Artilleriets dumpe buldren blander sig. Så lyder ordren: ”Hold kompagnierne i alarmberedskab!” Lidt senere: ”Klar, og træd an!” Farvel morgenkaffe! Farvel hønsekødsuppe! Det ville have været så dejligt. (…)

Til venstre for regimentet var 17. division overraskende blevet angrebet af overlegne styrker. Deres fortrop, infanteriregiment 76, befandt sig i svære kampe syd for Esternay. Regiment 86 trækker nu sine forposter tilbage og sikrer sig mod et lignende angreb. Det indtager stilling umiddelbart øst for Neuvy på Store Morins nordlige højdedrag. I og II bataljon i forreste linie, III i reserve. Kompagnierne graver sig ned, for artillerislaget er allerede i fuld gang. De fjendtlige skud – det er mest shrapnells – hyler hen over hovederne.

Hen mod kl.1 om middagen bliver 35. infanteribrigade indsat til angreb efter et opkald om hjælp fra 17. division. Brigaden skal aflaste nabodivisionen i den svære kamp. (…)

Ved banedæmningen et kort hvil. Her kommer de første fjendtlige granater og shrapnells. Regimentet vil her afvente opmarchen af det højre naboregiment 84, som endnu ikke er med fremme. Men det beslutter sig til at rykke frem alene, idet infanteriregiment 76’s råb om hjælp bliver mere indtrængende.

Grand Morin bliver overskredet og de stejle sydhøjdedrag besteget. En kilometer længere mod syd, og den store Pariser landevej er nået og bliver overskredet. Nu forsvinder infanteriet ind i en tæt skovbevoksning.

I skoven er helvede løs. Uophørligt slår granater og shrapnells ned. Deres genlyd forstærkes dobbelt og tredobbelt. Samtale er næsten umulig. Træerne knækker som tændstikker, grene og træsplinter rasler ned over hovederne. Tabene begynder.

Den uhyggelige kalden ”sanitetsfolk!” gjalder gennem skoven, ofte for døve øren på grund af den helvedes larm. Under store vanskeligheder nås sydranden af skoven. Dér hindres videre fremrykning af en hæk, gennem hvilken der er trukket pigtråd, og som oven i købet spærrer for udsynet.

Man klatrer over hækken eller slår den ned med økser og spader. Igen en landevej. I ilmarch over den og ned i grøften på den anden side. Endelig frit udsyn! Halvt til højre ca. 500 m borte en skovbevoksning. Derfra bliver der uafladeligt skudt på I bataljon, der ligger nærmest. Se nogen kan man ikke, men så snart en hjelmspids viser sig, bliver der sluppet en haglbyge af skud løs. Åbenbart franskmændenes forreste linje. 1½ km bagved på en bakke ligger landsbyen Escardes.

Foran er et fransk batteri kørt i stilling helt åbent, kanonerernes håndtering samt mundingsilden er helt tydeligt at se. Desværre kan disse batterier, som i det hele taget det franske artilleri, uforstyrret af vort eget ødelægge tyske linjer, og de benytter situationen grundigt. Granat efter granat slår ned i landevejen og river frygtelige huller i 86´ernes rækker. At blive her er den sikre død. (…)

I bataljon træder an til storm på den lille skov, der ligger lidt til højre for den. Med uforlignelig elan stormer man over det åbne terræn og løber den første fjendtlige linje over ende. Fjendens tab er svære. Det er til dels Zuaver [franske kolonitropper], der havde skudt fra træerne, og som nu bliver skudt ned som krager. Vore tab er ikke mindre svære. I rækker ligger de døde foran den franske stilling.

Bataljonen passerer gennem den lille skov og går en kort tid i stilling ved sydranden. Så stormer den videre frem, men kommer ind i en ligefrem morderisk infanteri- og artilleriild. En usynlig fjende skyder fra den nærmeste skovrand og ud af havreskokke. Tabene er så store, at en videre fremrykning snart vil gå i stå. (…)

Solen gik ned i en sky af gløder og røg. Kold og uden medlidenhed steg månen op og sammen med den rædslen. Artilleriilden stilnede af, men stille blev det ikke. Ud af skovbevoksningen, fra sænkninger og grøfter lød der rallen, støn og skrig. Råbet ”sygebærer!” dirrede mere eller mindre højt gennem luften. Når én endnu var i stand til at slæbe sig over slagmarken, fik han hundreder af råb og bønner efter sig: ”Kammerat, tag mig med!”, ”Kammerat, giv mig en tår vand!”. Hvem der endnu kunne hjælpe, gjorde det. Uafladeligt blev de sårede fra ulykkesskoven båret bagud.

Da indtræffer efter mørkets frembrud helt overraskende ordren om tilbagetrækning. (…) Så overlader man alligevel de mange døde og sårede kammerater, der endnu ligger ubegravede og ubjærgede på slagmarken, til fjendens nåde, en fjende, der ofte nok havde vist, at ridderlighed og nåde var fremmed for ham. Kl. 21.30 bliver tilbagetoget påbegyndt. (…)

Ualmindelig svære var tabene. 6 officerer var faldet; af mandskabet blev meldt 39 som døde, 352 som såret, 225 som savnet og 77 som tilfangetaget. Det kan siges med sikkerhed, at størsteparten af de 225 savnede har været døde eller sårede. Den 6. september blev i sandhed en ”hviledag” for mangen en brav 86´er.

1914-09-06 Franske 75'ere i skudstilling 2 copy
Franske 75’ere. Det fremragende, hurtigtskydende feltartilleri kunne affyre 20 skud i minuttet.

6. september 1914. Slaget ved Marne. Den tyske fremmarch stoppes.

Senest ændret den 2. februar 2016 9:58

Vestfronten

Slaget ved Marne – øst for Paris – begynder. De engelske og franske styrker iværksætter en række offensiver. For at få soldaterne frem til fronten ”beslaglægges” mere end 6.000 taxier i Paris og får besked på at overgå til ”militær transport”.

1914-09-06 Marne kort
Slaget ved Marne

I den indledende fase af ”Slaget ved Marne” lykkes det at bremse for den tyske fremrykning ved Beauzec – tæt på Verdun – og ved Jezanville – tæt på Port a Moussont.

Mod syd standses den tyske fremrykning ved Provins, der resten af krigen bliver det sydligste punkt, ”Kejserhæren” når til.

1914-09-06 Taxi
Parisertaxi brugt til troppetransport

Østfronten

De østrigske tropper bremses ved Krasnostov (det sydøstlige Polen).

I Galizien støder russiske og østrigske tropper sammen ved Grodek – sydvest for Lemberg. Kampene. varer frem til den 12.9.

Afrika

De engelske tropper ”bindes” ved det tidligere North Rhodesia, (Nsanakong)

1914-09-06 Afrika
Afrika 1914. Tyske kolonier med gult.

Denne dag falder

den 26-årige Chresten Hansen Andersen, Esternay, (Fr)
den 23-årige Søren Andersen, Esternay
den 23-årige Gefreiter Marius Hansen Boisen, Marne
den 27-årige Unteroffizier Johannes Robert Breum, Esternay
den 21-årige Hans August Brodersen, Frankrig
den 19-årige Chresten Christensen, Esternay
den 26-årige Jens Peter Christensen, (Fr)
den 26-årige Wilhelm Christensen, (Fr)
den 23-årigeErnst Clausen, (Fr)
den 26-årige Feldwebel/Leutnant Otto Dame, Neury (Fr)
den 23-årige Musketier Peter Oluf Damm, Courgivaux, (Fr)
den 25-årige Feldwebel Hugo Eduard Dobran, Nancy, (Fr)
den 23-årige Musketier Kristen Grau, Esternay
den 22-årige Gefreiter Töge Gregersen, Nancy
den 27-årige Hans Peter Hansen, Marne
den 26-årige Niels Hansson, Marne
den 27-årige Sergeant Paul Friedrich Harder, Nancy
den 25-årige Peter Hansen Hesselberg, (meldt savnet)
den 26-årige Jørgen Heinrich Happner, Marne
den 25-årige Musketier Johann Wilhelm Jensen, Nancy
den 21-årige Musketier Lorenz Jensen, Esternay
den 26-årige Carl Ferdinand Jessen, (?)
den 20-årige Hans Johannsen, (Fr)
den 29-årige Christian Juhl, (Fr)
den 26-årige Paul Petersen Juhl, (Vestfronten)
den 26-årige Peter Jørgensen, (Fr)
den 21-årige Feldwebel Peter Wilhelm Krohn, Nancy
den 29-årige Unteroffizier Johannes Lüthje, Nancy
den 30-årige Rasmus Mathiesen, Marne
den 25-årige Reserwist Thomas Möller, Nancy
den 25-årige Reserwist Jens Mathiesen Nissen, Nancy
den 33-årige Wehrmann Friedrich Karl Pörschke, Gent (Bel)
den 23-årige Franz Quosig, Esterney, (?)
den 27-årige Reserwist Andreas Jørgen Schultz, Esterneu (?)
den 28-årige Peter Christian Schöning, Marne
den 28-årige Christian Thomsen, (Fr)
den 23-årige Gefreiter Niels Nielsen Tønder
den 22-årige Grenadier Nicolaus Weiss, Beuvy, (Fr)

5. september 1914. Grænsen spærret ved Hvidding.

Senest ændret den 2. februar 2016 9:57

Sønderjylland og Krigen

En lille Standsning i Trafikken over Grænsen ved Hvidding.

I middags kl. 12 standsede pludselig al Trafik over Grænsen ved Hvidding, uden at det var muligt at erfare hvorfor. Folk her fra Kongeriget, der var søndenaa og var på vej hjemefter, kunne ikke faa Lov til at passere Bommen, og Folk herfra, som f.Eks. adskillige Hestehandlere, der har Heste staaende paa den anden Side af Grænsen, og som hidtil har passeret uhindret, blev vist tilbage, ligesom Sønderjyder, der skulle hjem herfra, maatte stoppe foran Bommen. Nogen Grund til denne pludselige Standsning angaves ikke.

Ved 2-Tiden ankom Oberstløjtnanten fra Skærbæk, og han gjorde en brat Ende paa Standsningen, hvorunder der imidlertid havde samlet sig en Mængde Mennesker paa begge Sider af Bommen,

Grunden til de 2 Timers Trafikstandsning mener man at skulle søge i en Misforstaaelse fra de underordnede Personales Side.

Telefonforbindelsen

De siden Krigstilstandens Indtrædelse gældende Indskrænkninger for Telefonforbindelserne er bleven ophævede.

Efter hvad der meddeles ”Hejmdal” fra Postvæsenet, gælder Ophævelsen af Indskrænkningerne ogsaa Nordslesvig. Der kan saaledes atter faas Telefonforbindelse over alt, dog undtaget Kiel og Brunsbüttelkoog.

Kapt. C.C. Fischer i Aabenraa,

en af Nordslesvigs mest kendte Mænd og Sprogforeningens mangeaarige Kasserer, fyldte i Lørdags 70 Aar. Hensigten var at fejre denne dag med en særlig Festlighed maatte opgives paa Grund af Krigstilstanden.

Den nordslesvigske Presse

Efter at Generalkommandoen i Altona havde anordnet, at de danske Blade maatte udgaa paa Dansk, er ”Hejmdal” udgaaet regelmæssigt siden 27. August, ”Flensborg Avis” siden 28. August, ”Dannevirke-Modersmaalet” siden 1. September, mens ”Dybbøl Posten i Gaar udsendte sit første Nummer.

De danske Blade i Nordslesvig udgaar saaledes atter regelmæssigt, men er, hvad der i øvrigt gælder hele Pressen i Tyskland uden Hensyn til Partiafskygninger, streng Censur underkastet.

Faldne og Saarede

En ogsaa heroppe kendt Nordslesviger, Jørgen Jessen i Spandet, er ifølge indløbet Brev fra Broderen, som staar ved samme Kompagni, den 23. August falden i Kamp mod Englænderne. Han fik hovedet gennemboret af 2 Kugler i næsten samme Øjeblik.

Jørgen Jessen var den ene af tre Brødre, der stod ved samme Kompagni.

Blandt de saarede finder vi i 18de Tabsliste fra Spandet Jeppe Frederik Lindeloff og Konrad Carl Waje, der begge er let saarede.

Ribe Stiftstidende

5. september 1914. Mod Paris?

Senest ændret den 2. februar 2016 8:50

Af Regiment 86’s historie:

Tropperne var udmattet til det yderste. Siden Aachen havde de ingen hviledag haft.

Fire uger daglig march i glødende solskin med gevær, remtøj og tornyster. Fødderne var fulde af vabler og sår. Sjældent havde man tag over hovedet om natten, men den stjernefyldte himmel. I fire dage har man manglet brød. Heller ikke posten havde kunnet følge med, og billedet af hjemstavnen fortonede sig efterhånden. Altså ad Helvede til, som soldaten siger.

Adskillige kompagnier havde skaffet sig lettelser. De havde rekvireret landbrugsvogne til at køre deres oppakning. Det var nu en tvivlsom gevinst; om aftenen manglede man nemlig så ofte kappe og regnslag, og nætterne var allerede dugvåde og ret kølige. Det var ikke så sært, at stemningen på grund af de overmenneskelige anstrengelser af og til var noget trykket. Så megen mere glæde blev der, da det den næste morgen skulle være hviledag. Det hed sig, at arméen skulle svinge af mod Paris.

1914-08-24 Fremmarch i Frankrig 2

5. september 1914. Kampe på vestfront, østfront, Afrika og Nordsøen

Senest ændret den 2. februar 2016 8:49

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

De franske og engelske styrker standser deres tilbagetrækning. Ved middagstid indledes slaget Ourc, der ligger omkring 50 km. nordøst for Paris.

Reims og Pont-a-Mousson kommer på tyske hænder.

1914-09-05 Kort Marne
Slagmarken ved Marne

Østfronten

I Polen nedkæmper de russiske styrker østrigerne ved Tomashov – et område tæt befolket med jøder.

Østafrika

I det nuværende Zambia – tidligere North-Rhodesia nu Zambia- angriber tyske troppeenheder englænderne.

Nordsøen

Den engelske opklaringskrydser H.M.S ”Pathfinder” sænkes af en torpedo fra den tyske ubåd ”U-21” på en position midtvejs mellem Ringkøbing og Edinburgh. 258 engelske marinere omkom.

1914-09-05 Pathfinder
HMS Pathfinder

”U-21” slap i øvrigt gennem hele krigen med stor succes.

En dykning ved det fredede vrag kan ses på på youtube (eksternt link)

1914-09-05 U21
U21 yderst til højre

Denne dag falder

den 30-årige Wehrmann Søren Andresen, Herimesel

den 23-årige Füselier Johannes Heinrich Didschunn, Leuze, (Belgien)

den 30-årige Wehrmann Hans Peter Hansen, Rehainviller,

(Fr)

4. september 1914. Vestfront og østfront: Digerne åbnes i Belgien.

Senest ændret den 2. februar 2016 8:23

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

 Tyskernes I Armé rykker frem mod Paris.

I Belgien åbner man for digerne, hvorved den tyske fremrykning mod Antwerpen standses.

Østfronten

Russerne indsætter ny regering for de erobrede områder i Galizien

Denne dag falder

den 28-årige Wehrmann Peter Matzen Iversen, Rehainviller (Fr)

den 31-årige Andreas Hansen Muusmann, Köln, lazaret

den 31-årige reservist Nis Peter Petersen,, Aachen Lazaret

den 28-årige Reservist Hans Hansen Sandvej, Noyon (Fr)

1914-09-04 Digeåbninger
Digerne åbnes og store landområder lægges under vand.

4. september 1914. Dansk presse skal vare sig med at citere sønderjyder!

Senest ændret den 2. februar 2016 8:22

Ribe Stiftstidende orienterer om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

At den kongerigske Presse i denne Tid bør være særligt agtpaagivende overfor Optagelsen af Artikler eller Notitser vedrørende Forholdene i Nordslesvig saavel som Omtale af dertil grænsende Emner fremgaar af, at adskillige af de nu efter en Maaneds Fængsling løsladte Nordslesvigere har faaet forelagt fra Myndighederne danske Blade med Udtalelser, for hvilke de paagældende Nordslesvigere har maattet høre meget ilde. Det vil sikkert være tilstrækkeligt at gøre opmærksom paa dette for fremtidig at undgaa lignende under de nu herskende Forhold.

En Undskyldning overfor Grev Schack-Schackenborg

I Flensburger Norddeutsche Zeitung for Tirsdag den 1. September finder vi paa 4de Side som det allersidste Stykke af Teksten følgende:

I Flensburger Norddeutsche Zeitungs nr. 181 bragte vi en Notits, hvorefter Grev Schack til Schackenborg skulle være blevet fængslet i Brøns under Forsøg paa at flygte, efter at han var løsladt paa Æresord.

Denne Notits, som vi laante fra et udenlandsk Blad, er, som vi imidlertid har erfaret, ganske i Strid med det faktiske Forhold. Der er hverken afkrævet Grev Schack noget Æresord eller afgivet noget saadant af ham.

Paa det Tidspunkt, der var Tale om, har han overhovedet ikke forladt Schackenborg og er ikke blevet fængslet i Brøns, men snarere taget i Forvaring paa Schackenborg. Vi bringer hermed vore Læsere Oplysning herom og beklager, at der er rettet Beskyldning mod Grev Schack for at have brudt sit Æresord.

3. september 1914. Blodbad i Chateau Thierry: Fransk regiment udslettet!

Senest ændret den 26. juli 2017 10:35

Af Füsilieregiment 86’s historie:

Det detachement, der var sendt i forvejen, havde fundet byen ubesat og havde så ved mørkets frembrud sikret sig mod overfald. Ved enden af den snorlige hovedgade havde man i en have opstillet kanonerne i en lurestilling, og husene i nærheden havde man besat tæt med infanteri og maskingeværer. Kort tid efter mørkets frembrud drejer pludselig et fransk infanteriregiment i sluttet kolonne om hjørnet, syngende og uden sikring.

En ubegribelig letsindighed!! Artilleri og infanteri lader dem komme helt tæt på, og så bliver der fyret. To granater samt infanteri- og maskingeværskud pløjer sig ind i den tætte kolonne. Virkningen er forfærdelig. Husmure styrter sammen, og i gaderne hober sig lig op, nogle kvæstet til ukendelighed. Kun ganske få lykkes det at nå over på sydbredden.

86’eren H.C. Brodersen fortæller:

Vi saa Bunker af døde, civile liggende blandt de uniformerede. Afrevne Lemmer laa spredt blandt de sønderskudte Mennesker, og Blodsprøjt havde farvet Mure og Vinduer.

Det var et frygteligt Billede af Ødelæggelse, og aldrig vil det gaa af min Erindring.

Marnebroen var barrikaderet med Benzintønder, men der blev skaffet Adgang ved at kaste dem i Vandet. Videre blev vi ført op ad de stejle Skraaninger paa den anden Side af Marne, og nu ligger vi her i en Vejgrøft, hvor der til venstre staar en Vejviser med Paaskrift: „Metz, 254 Kilometer. Paris 72 Kilometer!”

1914-09-03 Chateau Thierry
Chateau Thierry

 

3. september 1914. Sønderjyder løslades snart og aviserne får lov til at udkomme!

Senest ændret den 1. februar 2016 14:20

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedste informerede danske avis om forholdene i Sønderjylland.

Sønderjylland og Krigen

Den nye Overpræsident for Slesvig-Holsten, von Moltke, har givet Ordre til, at samtlige i Anledning af Krigen fængslede Sønderjyder skal sættes paa fri Fod, og at de i Nordslesvig paa Dansk udkommende Blade atter kan udgaa regelmæssig i dette Sprog.

Vi kan tilføje, at Søndag Eftermiddag vendte Dannevirkes Redaktører Svendsen og Lebeck tilbage fra Fangenskabet, og samme Dag vendte ligeledes Sparekassebestyrer Calløe og Gårdejerne August Lassen og J.C. Hansen, Rødding, hjem. Også Bager Skou i Københoved vendte hjem i Søndags. De udtalte sig ikke om deres Ophold, men fra anden Side ved vi, at de ved Fængslingen først blev ført til en af de nordslesvigske Byer, derfra til den lille Ø Dänholm ved Rügen og endelig til Altona. Tiden var gaaet for dem med at fortælle Historier for hverandre og med at spille Kort.

I en Række Blade har der været meddelt, at den bekendte Sønderjyder Mads Gram fra Københoved er faldet ved Liége. Meddelelsen er ikke rigtig. Mads Gram, der gør Tjeneste som Korporal ved Artilleriet, var ikke med under Kampene ved Liége, og hans Familie har for faa Dage siden haft Brev fra ham.

Dannevirke og Modersmaalet, der blev standset af Myndighederne den 31. Juli, da Krigstilstanden blev erklæret i det tyske Rige, er atter udkommet igen fra Tirsdag den 1. September. I August Maaned udgik intet Nummer af Bladene.

3. september 1914. Marne og Galizien.

Senest ændret den 1. februar 2016 14:18

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

 De tyske tropper trænger frem til floden Marne og påbegynder overgangen.

Endvidere begynder tyskerne at evakuere indbyggerne i Lille.

Guerre 1914-1918, Première Guerre mondiale
Indbyggerne i Lille evakueres

Østfronten

 Lemberg – hovedstaden i Galizien – besættes af de russiske tropper, der tager store mængder af krigsbytte.

1914-09-03 Ødelagt østrigsk kanon Lemberg
Ødelagt østrigsk kanon ved Lemberg

Denne dag falder

Den 21-årige Füselier Horst Arthur Schreiner, Frankrig

2. september 1914. H.P. Hanssen arbejder på løsladelse af civilfangerne

Senest ændret den 1. februar 2016 14:15

Ribe Stiftstidende orienterer om situationen syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle har i den forløbne Tid arbejdet meget energisk paa at faa de fængslede Sønderjyder løsladt, i hvilken Anledning han har konfereret med Overkommandoen. Hvorvidt hans Anstrengelser skal krones med Held, vil Fremtiden vise.

Foreløbig har der været Tale om at lade indhente nærmere Oplysninger i de paagældende Jurisdiktioner om, hvorvidt de har foretaget sig Handlinger, der kan berettige til vedblivende at holde dem fængslet. Og saadanne Oplysninger er, som vi erfarer, allerede indhentet adskillige Steder.

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Forbudet mod at have tændt Lys om Aftenen og mod at færdes paa Landevejene efter Kl. 9. om Aftenen, der blev udstedt omkring den 18. August, blev for nogle Dage siden ophævet, men er nu atter traadt i Kraft i Gaar. Forbudet siges at være begrundet med, at man vil udelukke enhver Mulighed for, at der ved Lys skulle kunne gives Vejledning til Uvedkommende navnlig paa Søen. Hvor paapasselig man er i den Henseende ses af, at da man i Søndags Aftes saa Lysbøjen ved Esbjerg – som man ikke kender søndenaa – og antog det for Lyssignaler, blev straks næste Morgen (i Gaar) et Zeppelin-Luftskib dirigeret langs Kysten op til vest for Fanø for at underkaste denne Strækning et nøjere Eftersyn.

I øvrigt er Civilposterne ved Broer og Baner mv. nu afløst af Militærposter. Ved Hvidding staar der Vagt helt ud til Stranden.

Overfor de mangfoldige Rygter og forkerte Meddelelser, der er i Omløb, skal vi oplyse, at der vedblivende ikke findes nogen større Troppestyrke i Nordslesvig – hvilket da ogsaa ville være ganske overflødigt.

2. september 1914. Russisk sejr ved Lemberg. Den franske regering forlader Paris.

Senest ændret den 5. januar 2015 10:51

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten
De engelske styrker trækkes tilbage til linjen Cantilly-Nanteuil.
Den franske regering forlader Paris og opholder sig nu i Bordeaux.

1914-09-02 Vestfronten ved indgangen til september
Vestfronten ved indgangen til September 1914

Østfronten
I Galizien vinder den russiske hær ved Lemberg en stor sejr over østrig-ungarerne, der mister omkring 130.000 mand.

1914-09-02 Russerne triumferer efter Lemberg
Russerne triumferer efter sejren ved Lemberg over Østrig-Ungarn.

1. september 1914. “Vi har marcheret hver dag i den brændende solhede …”

Senest ændret den 4. december 2020 9:29

H.C. Brodersen deltog i offensiven på Vestfronten i Infanteriregiment “Königin” Nr. 86.

Vi har marcheret hver Dag.

I den brændende Solhede er vi gaaet ad støvede Veje, over Marker og Diger, gennem Skove og Krat.

Gulerødder og umoden Frugt har erstattet Manglen paa Levnedsmidler fra Bagagen, der ikke kunde følge med.

Trætte og søvnige har vi slæbt os afsted, og værst var det, da vi sidste Nat gik igennem en kilometerlang Skov, der aldrig syntes at ville faa en Ende. Mørkt var det som i en Grav, og hele Tiden rendte vi Næsen imod Formandens Tornyster eller mod hans Geværpibe, som han i Søvne lod hænge saa langt bagover. Skældsord fulgte, men stadig gik det videre i denne halvvaagne Tilstand. Fremad, kun fremad skulde vi, og da vi i Morges slap ud af Skoven, var vi ikke nærmere Vejs Ende.

Langs med Vejene laa store Mængder af alt muligt Krigsmateriel, og Franskmændenes Tilbagetog syntes at være foregaaet i flugtagtig Hast. Vingaarde og Drivhuse var demolerede, og af de ædle Druer forefandtes kun sørgelige, sure Rester. Den fuldmodne Høst var nedtraadt alle vegne, og til alle Sider saas Røgen fra brændende Huse og Gaarde.

Endelig i Middags blev der gjort Holdt i en lille Landsby, hvor vi nu er blevet indkvarteret. Et Springvand paa Torvet har gjort god Nytte, og efter et Par Timers Forløb var vi renset for det meste af det franske Landevejsstøv.

 

1. september 1914. Briterne viger, men undslipper.

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten
Det engelske Ekspeditionskorps (BEF) er på tilbagetog. Ved Villers- Coterêts – omkring 60 km. vest for Reims – lykkes det for korpsets 4. brigade at bremse den tyske fremrykning midlertidigt.

Herved lykkes tilbagetrækningen – med et tab på 300 mand.

1914-09-01 Slagmarken ved Reims
Slagmarken ved Reims

Efter et voldsomt tysk bombardement af Soissons , der ligger 20 km. nordligere, indtager de tyske tropper byen.

Østfronten
De russiske tropper fortsætter deres tilbagetrækning efter nederlaget ved Tanneberg.

Denne dag falder:
den 25-åriger matros Casper Jessen Boisen, lazaret i Danzig
den 26-årige Jørgen Carl From, Marne (Fr)
den 23-årige Peter Hansen Schmidt, Verdun (Fr)

31. august 1914. Jeppe Østergaard på lazarettet: “Jeg har aldrig elsket livet højere end nu”.

Senest ændret den 1. februar 2016 10:15

Jeppe Østergaard fra Øster Lindet gjorde krigstjeneste i 5. grenadérregiment på østfronten. Den 20. august blev han såret i benet.

Locken d. 31—8—1914.

Kære allesammen!

En dyb lykke og taknemlighed fylder mig. Vi har endelig en smule ro, og jeg glæder mig over at kunne få lejlighed til at udtale mig. Alle eders kærlige breve har jeg modtaget, også dem fra den 25. ds.

Hvor blir jeg glad for sådanne fortrøstningsfulde ord. Det gir hjærtevarme, gør sindet lyst og let. Jeg er lykkelig over at vide mig i eders tanke- og takkekreds og i eders bønner til ham i det høje. Man føler i disse tider mere end ellers sin egen ubetydelighed og al livets forkrænkelighed, og tanken glider da uvilkårligt hen til det faste, det evige. Sådan går det vel mange. Måtte vi nu bare ikke senere glemme det, nøden lærer os. Jeg vil gerne leve, har aldrig elsket livet højere end nu og ønsker af ganske hjerte atter at mødes med jer, I kære.

Dog frygter jeg heller ikke døden, thi jeg føler, at det ikke betyder tilintetgørelsen, og jeg ved, at Kristi ord har bestået sin prøve gennem tiderne. Lad mange kun tale hånt om troen og prale med deres oplysning. Det er ikke oplysning, der gør dem vantro, men den herskende mode, deres overfladiskhed, manglende eftertanke og det at ville synes. Man kan i fred og ro leve et liv uden Gud, men når døden ser en i øjet, da møder den, som tænker, et hvorhen, og kun troen formår at give svar.

Som I veed af kortene, var jeg med i slaget ved Walterkehmen, syd for Gumbinnen den 20. Fægtningen ved Mlava var imod dette den rene børneleg. (…) Da jeg ramtes, var klokken 10, og da ved 3-tiden vore tropper trak sig tilbage, gik jeg med. I mellemtiden havde jeg hjulpet enkelte sårede, hvor jeg kunde.

Benet er nu næsten helbredet uden mindste betændelse. En geværkugle er mindre farlig, når bare man kan holde såret rent. Der siges endog, at hastigheden og drejningen om længdeaksen gør den noget nær steril.

Hvorom det nu er, i tunnellen, som kuglen lavede, og hvis længde var 15 cm, har jeg ikke haft den mindste betændelse. Kun endepunkterne har jeg plastret en smule. Jeg er dybt taknemlig over at være sluppet så billigt.

Min bedste rekrut, som jeg havde den glæde at turde kalde ven, er borte, en Frederiksen fra Løgumkloster er borte, mange sårede. Vort regiment er stærkt svækket.

31. august 1914. De sønderjyske aviser udkommer igen!

Senest ændret den 1. februar 2016 10:11

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De sønderjyske Blade udkommer igen

I Gaar beredtes der os den behagelige Overraskelse atter at se sønderjyske Blade, idet vi modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for Fredag den 28. August.

”Hejmdal” bringer i Spidsen af Bladet følgende:

Til vore Læsere! Efter at Hejmdal den 9. August var blevet forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til, at Bladet maatte udgaa paa Tysk. Da Rigsdagsmand H.P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunne Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom Hjem. I Dag har Redaktionen modtaget følgende Anordning:

9. Armékorps, Stellv. Generalkommando, Abt. 3a Nr. 2046.                                        Altona, den 24. August 1914.

Verfügung. Die Beschränkung, dass die Zeitung „Hejmdal“ nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird aufgehoben. Der kommandierende General. gez. V. Roehl

Hejmdal kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der er en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed bringe vor Læsekreds Efterretninger, som har været dybt savnede i de sidste Uger.

Flensborg Avis bringer i Spidsen af Bladet følgende:

Den 11. August, samtidig med at Pressefriheden blev ophævet i Nordslesvig samt i Flensborg By- og Landkreds, blev udgivelsen af Flensborg Avis indtil videre forbudt. Bladet bad i en Henvendelse til Generalkommandoen i Altona straks om at faa Forbudet hæver.

Der gjordes opmærksom paa, at Flensborg Avis, straks da Krigstilstanden begyndte, var gaaet over til kun at udkomme som Efterretnings- og Underholdningsblad, og at Avisen kun havde bragt de officiøse Wolff’ske Krigsefterretninger. Alle de nordslesvigske Forældre, som uden Undtagelse og uden Tøven havde fulgt Indkaldelsen, havde Krav paa at faa Tabslister, Bekendtgørelser og Krigsefterretninger at læse i et for dem forstaaeligt Sprog. At dette skete, var ogsaa i Myndighedernes Interesse.

For nogen Tid siden fik Bladet Tilladelse til at udgaa paa Tysk; men samtidig gaves der Udsigt til, at der ville blive givet Tilladelse til at udgaa paa Dansk. Denne Tilladelse er nu indtruffet, saa vidt vides ogsaa for til de andre danske Blade i Nordslesvig. (…).

31. august 1914. Franskmænd og russere på tilbagetog

Senest ændret den 1. februar 2016 10:08

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

Tyskerne når frem til Givet, der indtages efter hårde kampe.

Slaget ved La Grande Coursonne indledes. Det varer frem til 11. september.

1914-08-31 Kampene ved Coursonne
Kampene ved Couronne

Østfronten:

Efter det russiske nederlag flygter general Samsonov ind i skovene, hvor man finder ham død. Han havde skudt sig med pistol.

General Rennenkampf må trække sine tropper baglæns.

1914-08-31 General Samsonov
General Samsonov

Denne dag falder.
Den 23-årige Musketier Karl Kruse, Willenberg, Østpreussen

30. august 1914. Tyskerne tager mange fanger i øst og vest

Senest ændret den 1. februar 2016 9:32

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

Tyskerne erobrer Lean og tager tusindvis af franske fanger.

1914-08-30 Franske fanger

1914-08-30 Tysk fly over Paris
Tyske fly smider bomber over Paris

For første gang flyver tyske fly over Paris og smider bomber ned. På dette tidspunkt kastes de med hånden. De forvolder dog ikke større skade.

Østfronten

Den russiske hærs sammenbrud efter slaget ved Tannenberg fortsætter. Antallet af krigsfanger vokser hele tiden, efterhånden som overgivelser lige frem kommer i bølger.

1914-08-30 Russere overgiver sig
Russiske soldater overgiver sig

Denne dag falder

den 32-årigeWehrmann Jes Peter Andersen, Bücken lazaret

den 21-årige Grenadier Theodor Paulsen, Colonfey, Frankrig

den ?-årige Henry Voss, Guise, Frankrig

30. august 1914. Tannenberg-slaget oplevet af Hemming Skov fra Københoved

Senest ændret den 16. juli 2016 13:43

Hemming Skov fra Københoved, I. Batl. Inf.-Reg 176 med kaserne i Thorn (i dag Torun, Polen), fortæller om sin deltagelse i det, der senere blev kendt som Tannenberg Slaget. Dagen før havde der været kampe foran Ortelsburg (i dag Szczytno, Polen), og her havde han overnattet den 29. august.

Næste morgen, efter at vi var kommet ned på gaden, begyndte kuglerne at pibe; russerne lå lige uden for byen, og i løbet af nogle få minutter begyndte de tyske geværer at lyne ud fra alle de øverste vinduer i husene. Men snart begyndte det russiske artilleri at bombardere byen, og dermed blev den 30. august en uforglemmelig dag.

Granaterne kom først enkeltvis, men efterhånden var der en uafbrudt hylen og susen. Under denne beskydning, der varede fra om morgenen til over middag, og hvorunder Ortelsburg blev lagt i ruiner, var jeg hele tiden inde i byen. Og midt under denne forfærdelige uhygge blev jeg beordret til at køre gennem byen med patronvognen for at forsyne det foranliggende infanteri med patroner. (…) I fuldt firspring jog jeg gennem gaderne, hvor det ene hus efter det andet sank i grus. Ild og røg og støv var omgivelserne, træer og sten slyngedes i luften, glødende granatsplinter hvæsede forbi mine øren, og de dumpe drøn fra eksplosionerne overdøvede alt. Jeg kom dog uden en skramme ud til udkanten af byen, hvor patronerne blev afhentede. (…)

Ved middagstid begyndte vore svære kanoner at udspy deres tykke “brummere”. Indtil da havde vi været uden artilleri. Den ene salve efter den anden kom hylende ind over byen, og det varede ikke længe, før det russiske artilleri var bragt til tavshed. Der blev nu mere roligt i byen, men over byen hylede de tyske granater ustandseligt.

Ortelsburg blev den dag tilintetgjort. Men også Narva-armeens skæbne blev den dag afgjort. Den trængtes fra vest og nord ind i et terræn med skove, søer, sumpe og moser, og meget af den artilleri blev stikkende. 90.000 mand kom usåret i fangenskab.

DSK-årbøgerne, 1945, s. 74ff.

1914-08-30 Russere overgiver sig
Russerne overgiver sig i store flokke.

29. august 1914. Slaget ved Tannenberg. Kampe ved Amiens.

Senest ændret den 1. februar 2016 9:03

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

De tyske tropper støder frem ved La Fere, Rethel og Amiens, hvor det kommer til voldsomme kampe mod englænderne.

De engelske tropper må vige og trækker sig tilbage til linjen Compiegne-Soissons.

1914-08-29 Armiens engelsk artilleri
Engelsk artilleri ved Armiens

Østfronten

Det store slag ved Tannenberg slutter med, at Samsonovs 2. Armé bliver slået og herefter sætter i vild flugt. Den tyske sejr er overvældende: alene 95.000 russiske soldater havnede i krigsfangenskab.

Slaget ved Tannenberg viser, hvorledes Østfronten har en helt anden bevægelseskrig. De store steppeområder gjorde det muligt at flytte langt mere rundt på tropperne, end det var muligt i vest, hvor man inden længe havnede i fastlåst stillingskrig.

1914-08-29 Tannenberg kort

Denne dag falder:

den 30-årige Wehrmann Christoph Book, Büchen – af sine sår

den 23-årige Gefreiter Johann Christian Nissen, Colonfay, (Fr)

den 24-årige Füselier Peter Jessen Rossen, Colonfay

28. august 1914. Søtræfning ved Helgoland

Senest ændret den 1. februar 2016 9:02

Ved Af Erik Ingemann Sørensen

Det kommer til træfning ved Helgoland mellem engelske og tyske flådefartøjer. Det første søslag under krigen slutter med engelsk sejr.

Blandt de sænkede tyske skibe er krydseren ”S.M.S Mainz”.

Se kort film om søslaget her (eksternt link – youtube)

Denne dag falder på havet:
den 17-årige matros Iwer Hansen, ”S.M.S Mainz”
den 20-årige matros Hermann Petersen, ”S.M.S Mainz”
den 21-årige Obersignalgast Wilhelm Kremer, Helgoland Bugt. Kremer er ikke sønderjyde, men hans lig driver i land på Rømø, hvor han optræder i kirkebog og dødsbiregister. Derfor er han undtagelsesvis taget med for fuldstændighedens skyld.

SMS Mainz’ forlis kostede også livet for den 30-årige matros Stöckel fra Hjerpsted, hvis fornavne ikke kendes, og Oberbootsmaat Conrad Karl Josef Otte fra Sønderborg.

Krydseren SMS Mainz synker med sønderjyderne Iwer Hansen og Hermann Petersen om bord.
Krydseren SMS Mainz synker med sønderjyderne Iwer Hansen og Hermann Petersen om bord.

28. august 1914. Tyskerne ustoppelige i vest. Russerne nærmer sig Königsberg i øst.

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten
Tyskerne indtager fort Mononviller efter indædt fransk modstand.

1914-08-28 Mononviller sønderskudt fort

Englænderne i voldsomme træfninger med tyskerne ved Noyon.

Longwy falder i tyskernes hænder

1914-08-28 Noyon efter kampene
Noyon under engelsk granatild

Østfronten
Den russiske fremrykning nærmer sig nu Königsberg.
Mod syd fortsætter de tyske tropper deres indsats ved Tannenberg.

27. august 1914. Sønderjylland under krigen

Senest ændret den 1. februar 2016 8:53

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Indkaldelserne

For nogen Tid siden udgik Ordre til, at Mandskabet indtil 45 Aar skulle møde til den saakaldte Kontrolforsamling den 10. September. Imidlertid er der i Gaar opslaaet Plakater med Paabud om, at de uddannede Mandskab har at møde uopholdeligt og afrejse med Tog, saaledes at de stiller i Flensborg i Morgen, Fredag. For det ikke uddannede Mandskabs vedkommende er Mødedagen vedblivende den 10. September.

Svineavlen og Krigen

I det nordlige og mellemste Slesvig gør der sig den Mærkelighed gældende, at Landboerne for Tiden ikke kan komme af med deres Svin. Der har i de sidste 6 Ugers Tid ikke været nogen Efterspørgsel og er det ikke endnu. Det betyder for mange et ikke ringe pekuniært Tab.

Sild omspændt af Pigtraad

Ved Krigens Begyndelse blev der bl.a. i Tønder opkøbt masser af Pigtråd, der sammen med en Del Krigsmateriel og Tropper førtes over til Sild. Efter hvad beboerne derfra meddelte, kunne man i Tiden derefter se en Mængde Mennesker i Arbejde med at nedramme Pæle og trække Pigtråd, og nu erfarer vi, at hele Øen efterhaanden er bleven omspændt med Pigtraadshegn.

Pontonbroen over Alssund afbrudt

Pontonbroen mellem Sundeved og Als er, efter Meddelelser fra Rejsende, blevet afbrudt og Færgefart etableret.

27. august 1914. 86’erne på ilmarch i Frankrig

Senest ændret den 1. februar 2016 8:49

Af Regiment 86’s historie:

En anstrengende natmarch … Mange march-syge blev liggende. Anstrengelserne de seneste dage havde været voldsomme. Siden den 22. ingen nævneværdig søvn. Og nu natmarchen.

Natten var bælgmørk. Det regnede i stride strømme. I begyndelsen bringer nogle store granater, affyret fra Maubeuges fæstningsvolde, lidt liv blandt folk. Granaterne eksploderer 200 m fra vejen. Latter og forbavselse over, at franskmanden ikke kan ramme bedre på en kendt afstand. Men også det hører op. Og nu forsvinder bataljonerne i skovens uigennemtrængelige mørke.

Ingen afveksling, ingen landsby, intet landskabsbillede. Samtalen dør hen. Den tobak, der endnu findes, ryges ud. Som bly sænker trætheden og sløvheden sig. Soldaterne sover, mens de marcherer. Ublidt bliver de vækket, når der opstår en marchhindring, og de render ind i manden foran. Om eftermiddagen den 27. når de endelig frem til divisionen mellem Landrecies og Le Cateau.

I begge byer sås der sig spor af svære kampe fra de to foregående dage. Det 3. armèkorps og spidsen af det 9. armékorps havde fået fat i englænderen for anden gang og slået ham tilbage. I Landrecies kunne man endnu på gaden og i gårdene se en vild forvirring af beklædningsgenstande, støvler, kogegrejer og tornystre, iturevne og blodplettede. Ammunition og patronhylstre lå rundt om i massevis. Helt friske soldatergrave var opkastet. En mærkværdig følelse at se det for første gang.

1914-08-24 Fremmarch i Frankrig 2
Regiment 86 passerer efterladt, fjendtligt materiel.