24. november 1914. Kresten Andresen på vej mod fronten

Kresten Andresen fra Ullerup deltog i krigen som soldat i Reserve Infanteriregiment 86. Han blev indkaldt i august, men var endnu i november ikke blevet sendt til fronten. Den 24. november slap heldet dog op.

Fra dagbogen Tirsdag den 24. november 1914.

Så, nu går det løs i eftermiddag. Jeg sidder alene og synger: Slumrer sødt i Slesvig jord – å, hvor dog modsætninger slår skarpt ind. “Ingen ven jert håndtryk fik; ingen hørte afskedssukket.” Så blev det dog alvor til sidst og inden søndagssolen rinder op over vore sneklædte marker, ligger man måske hjælpeløs dernede i Belgien.

Hvid sne ligger der over alle marker og tage. Hvorfor er den så uskyldshvid, og hvorfor har den ikke blodets farve? Så koldt og ligegyldigt. Mon den vil smelte engang, om kort eller længe, og lykke den, der atter oplever vår.

Andresen, Kresten, Ullerup 02569H

En tanke om “24. november 1914. Kresten Andresen på vej mod fronten”

  1. Om håndtryk for 100 år siden.

    Her i nutiden har håndtryk været til debat de senere dage / seneste par uger.

    I en artikel “Et håndtryk siger mere end tusind ord” i Berlingske torsdag 23. august 2018 citeres Johs. Nørregaard Frandsen, der er professor i kultur- og litteraturvidenskab på SDU, for bl.a. at udtale: “Trods sin lange historie blev håndtrykket dog ikke almindelig hverdag før i det 20. århundrede.” “I 1700- og 1800-tallet løftede man snarere hatten som symbol på respekt, eller man bukkede for hinanden, siger professoren.”

    Det undrede mig. Kunne det passe, at håndtryk først blev almindeligt i min fars og i min levetid ? (Min far blev født i 1903).

    Nærværende blog ‘StoreKrig’ giver et detaljeret tidsbillede, og jeg prøvede at søge på ordet håndtryk.
    Det giver en del svar, og denne side fra 24. november 1914 stod først på listen:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/24-november-1914-kresten-andresen-paa-vej-mod-fronten/

    Kresten Andresen skriver: “Ingen ven jert håndtryk fik; ingen hørte afskedssukket” fra sangen “Slumrer sødt i Slesvigs jord”.
    Den sang er fra august 1850.

    Samme verse-linier gengiver Jeppe Østergård i et brev om Nis Fuglsangs død:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-f/fuglsang-nis-mathisen-1892-1914/

    Fra de følgende søgeresultater kan gengives:

    “.. og gav dem alle et fast håndtryk ..”
    “.. et fast håndtryk ..” (Fra kaptajn Soltau, “typen på en ægte tysk officer”)
    “Jeg fik et djærvt Håndtryk af Smeden til Velkomst ..”
    “Han tog min hånd og trykkede den hårdt.”
    “Endnu et håndtryk og et lev vel ..”

    Søger man på haandtryk med aa i stedet for å, kommer mere frem:

    “Et Brev, en Hilsen er saa forskellig som et Haandtryk.” – “naar en Ven rækker mig sin Haand til Hilsen” – “Da kom De med Deres varme Haandtryk ..”
    “Med et kraftigt dansk Haandtryk og med Ønsket: Paa Gensyn! skiltes vi.”
    Hans Fuglsang-Damgaard (senere teolog og biskop) blev taget til fange: “En (fransk) Officer modtog mig med et Haandtryk ..”
    “.. med et ægte dansk Haandtryk bød han os velkommen.”

    Søger man på “gav mig hånd” finder man Søren P. Petersens beretning om kejserindens besøg på lazarettet:

    https://denstorekrig1914-1918.dk/21-september-1916-kejserinden-paa-besoeg-paa-lazarettet/
    “.. og kejserinden gav en og anden hånden og henvendte et par ord til andre.”
    “”Den mand her har mistet synet, Deres majestæt!” Hun kom tilbage og gav mig hånden ..”

    (Samme Søren P. Petersen skrev 4 vers “Til min hustru”: “Du gav mig din hånd i din ungdoms vår”, trykt i DSK’s årbog 1962).

    Søger man i stedet på Google på:
    gav hånd site:denstorekrig1914-1918.dk
    finder man fx: “.. han gav mig saa Haanden til Farvel.”
    “Han gav os begge hånden, og tavse gik vi alle tre ud i uvejret.”

    – –
    Ud fra disse ‘klip’ / tekst-eksempler vil jeg sige, at den tids brug af håndtryk ikke er meget forskellig fra nutidens.

    Et møde, en hilsen har mange former. Passerer man en bekendt på gaden, og man har lidt travlt, så siger man nok bare hej, måske med et par ekstra få ord, og man giver ikke hånd. Tilbage i tiden, da mænd gik med hat (hvad min far gjorde, indtil ‘moden’ skiftede) løftede man hatten som hilsen, når man passerede mennesker, man kendte.

    Jeg tror ikke på, som der står i artiklen, at man i 1700- og 1800-tallet alene løftede hatten eller bukkede, når man mødtes med ligestillede. Men det må være rigtigt, at “En bonde gav eksempelvis ikke hånd til præsten.”

    Dog vil jeg mene, at den store samfundsudvikling, der skete i 2. halvdel af 1800-tallet, med bl.a. højskoler, jernbaner og aviser, også løste noget op for stands-forskelle. De præster, der brugte at besøge sognebørnene, har sikkert givet hånd, når de blev budt indenfor. Og en præst, der som Nic. C. Nielsen i Bedsted, på dagen for krigsudbruddet i 1914 gik rundt for at tale med alle de mænd, der blev indkaldt, har helt sikkert trykket hver enkel i hånden.

    Professor Johs. Nørregaard Frandsen siger også: “Når bonden kom ind og forelagde sin sag for herremanden, stod han i stedet og fedtede med sin hat i hånden.”

    Men der kan godt have været forskel på Slesvig / Sønderjylland og Danmark i øvrigt. De slesvigske bønder var friere og mere selvstændige.

    Johs. Nørregaard Frandsen fortsætter (stadig i nævnte Berlingske artikel): “Op igennem det 20. århundrede bliver håndtrykket helt almindeligt som udtryk for lighed. Det bliver vigtigt at udtrykke, at vi alle er lige, og derfor kan vi alle give hinanden hånden.”

    Og ja, det er rigtigt at omgangsformen og tiltaleformen har ændret sig gradvis.
    Jeg kan huske, at man talte til lægen i ‘tredie person’: “Mener lægen at ..”, ikke “Mener De at ..”

    Jeg kan også huske, at når man i Bedsted omkring år 1950 mødtes til fest, så gik alle rundt og gav hånd til alle.

    Artiklen i Berlingske er ikke umiddelbart tilgængelig for andre end abonnenter. (Abonnenter kan se e-avisen). Men udtalelser af professor Johs. Nørregaard Frandsen om håndtryk er også gengivet på DR.dk:
    “Håndtryk som hilsen er et nyt fænomen” på adressen
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-haandtryk-som-hilsen-er-et-nyt-faenomen

    Her er udtalelsen om “.. blev håndtrykket dog ikke almindelig hverdag før i det 20. århundrede” modificeret til:
    “Johs Nørregaard Frandsen forklarer, at vi skal helt op til slutningen af 1800-tallet før det at give hånd begyndte at blive brugt til at hilse på hinanden, og det var udelukkende ligemænd, der gav hånd.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *