I Torsdags fik Lunds Enke i Skodborg Meddelelse om, at hendes Søn Thomas, som under kampene i Frankrig blev ramt i Skulderen, er afgaaet ved Døden i et Sygehus i Berlin. I Gaar afholdtes en Sørgefest i Kirken for den Hensovede.
Smedemester Rudolfs Hustru i Graasten, der i lang Tid intet havde hørt fra sin Mand, som var med i Frankrig, har i disse Dage faaet Meddelelse om, at han er falden den 18. August. Hun har iflg. “Dbp.” modtaget han Ur og Ring og andre Ejendele, som havde tilhørt ham.
Der er i disse Dage indløbet Meddelelse om, at Mathias Schmidts ældste Søn, er falden den 5. Oktober ved Noyon (Nordfrankrig). Han er ifølge “Dbp.” den første Faldne fra Kajnæs Sogn.
Den haardt ramte Familie nærer samtidig Bekymring for den Faldnes Svoger, Johan Møller fra Damkobbel, idet der er kommet Postsendinger tilbage med Paaskriften “Lasaret”. Man ved foreløbig ikke, hvor han opholder sig.
I Fredags fik Glarmester Bohde, Østergade, Tønder, Telegram fra Berlin, at hans Søn laa dødeligt saaret. En Granat havde revet hans ene Underarm af, knust den anden Haand og kvæstet Ansigtet.
Ifølge “S. Ztg.” er Stabssergent Bernhard Sievers fra Sønderborg falden paa den vestlige Krigsskueplads.
Saarede og i Fangenskab.
Thomas Hollesen, en Søøn af Gaardejer Hollesen i Allerup, er ikke død som Følge af sine Saar, men er i fransk Fangenskab. Forældrene modtog til deres store Glæde et Brev fra ham.
Reservist Karl Maklstedt fra Haderslev, der stod opført i Tabslisten som saaret, har skrevet et Brev hjem, at ham ikke er saaret, men taget tilfange af Englænderne.
Gaardmandsenke Jepsens Søn i Brandsbøl, Jørgen Jepsen, der har været opført i Tabslisten som savnet, er let saaret kommen i fransk Fangenskab.
En Søn af Snedker N. Jessen i Brandsbøl, der blev skudt i Sænk den 13. September, er ifølge “S. Ztg.” bleven reddet og er nu om Bord paa Skoleskibet Hertha”.
– – – I gaar talte jeg med Jens Thomsen, Blansgaard, som laa i Kvarter her lige ved. J. Lyck, Sottrup, er sendt tilbage til Neumünster. Andre Bekendte fra Sundeved har jeg ikke set i mange Tider, jo Slagter Carstensens Søn fra Sottrup har jeg dog ofte talt med. Alsingere og Vesterboere træffer jeg undertiden. Mine bedste kammerater i Kompagniet er desværre ikke mere i Live. Jeg beklager dybt deres Bortgang..
Nu har vi snart været her i fjorten Dage. Vi forskanser os og vaager næsten baade Dag og Nat. I de sidste Nætter har Franskmændene søgt at bryde igennem. Men vi har slaaet dem tilbage. Skade at det koster saa mange Ofre. I Dag har vi atter mistet en Del af Kompagniet. Men nu, det fører Krigen jo med sig. Jeg har da Hovedet opad endnu og er ved godt Mod.
Her er megen Frugt, mange Ferskener, men kun faa Vindruer. Hilsen.
Fra Guderup.
Postbud Breum fra Guderup er falden i Frankrig den 6. September. En Søn af Bager Hansen i Sjellerup skal ifl. indløbne Efterretninger ligeledes være falden. Ifølge andre Rygter skal der, skriver “S.Ztg.” endnu være falden 3 unge Mennesker fra Guderup i Frankrig. Forhaabentlig taler Rygterne ikke sandt.
Faldne fra Tønder.
I anledning af en Krigsgudstjeneste i Onsdags Aftes i Tønder oplæstes Navnene paa de Faldne fra Tønder. Det var i alt 12 Navne.
Faldne.
Det var en gribende Sørgehøjtidelighed i Torsdags i Kliplev ved Jordfæstelsen af den unge R. Skade fra Bjerndrup Mark, der var død i Flensborg af et Saar, han havde faaet i Krigen. Mange Slægtninge, Naboer og Venner ledsagede ham til de sidste Hvilested; 24 unge Piger strøede Blomster, og unge Venner bar ham til Graven. Skade var, skrives der til “Fl. Av.”, et bravt ungt menneske, der var afholdt af alle, som kendte ham, og sine Forældres Støtte, Trøst og Glæde. Fred med hans Minde!
Knud Paulsen fra Kjeltrup er falden i Frankrig den 27. September. Han efterlader ifølge “S.Gr.” Hustru og tre Børn. I Morgen holdes en Sørgegudstejenste i Halk Kirke.
Mangeaarig postbud for Kollund, Jes Iversen, der var Bosat i Krusaa, er falden paa den vestlige Krigsskueplads.
Om Faldne fra Flensborg meddeler “Fl. Av.”: Fuldmægtig hos Advokaterne Ehlers & Weis H. Jensen og Byggetekniker W.R. Andresen, Søn af Guldsmed N.F. Andresen paa Holmen, har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads. Endvidere er Overløjtnant Lauerstein, der i flere Aar har være Officer ved Infanteriregimentet Nr. 86. falden i Frankrig.
Saarede.
Ifølge et Brev, som Hans Alnor, Søn af Gaardejer L. Alnor i Ullerup (tidligere paa Mulsmark) har sendt hjem, er Johan Lambertsen, Søn af Landmand H.P. Lambertsen i Kidskelund, bleven saaret den 23. August under Stormen paa de engelske Feltstillinger ved Mons. Der var netop taget 65 engelske Fanger, og meden de to nordslesvigske Venner (Alnor og Lambertsen) netop var i Færd med at tage Vaabnene fra Englænderne, ramte en Kugle først en Gefreiter i Skulderen og saa Lambertsen i den højre Side. Alnor gik med ham et Par Skridt hen i Dækning, forbandt ham godt (en Fange gav Alnor nogle Forbindingspakker) dækkede ham til og gav ham sin Feltflaske. Straks efter kom en Officer til Stede og lod den Saarede bære hen paa Forbindingsstationen. Fjorten Dage senere har en bekendt ifølge “Fl. Av.” set Lambertsen paa et Lasaret i Belgien.
Alnor selv saaredes den 20. September i Frankrig; han har henligget paa et Lasaret i Lingen ved Ems, men har det nu meget bedre og venter snart at blive sendt til Flensborg.
Infanterist Simon Thysen, Søn af Gaardejer Hans Thysen i Oved (Vodder), er bleven taget til Fange i Krigen. Han sidder ifølge “Dv.” i Fangenskab i en By ved Navn Morbiham i Bretagne, og befandt sig vel den 25. September, da han har afsendt et Brev til sin Fader.
I Fangenskab.
Fra Lærer Petersen i Guderup, som man ikke havde hørt nogen fra siden den 6. September, er det indløbet Efterretning til hans Kone i Vamdrup om, at han den 13. September er kommen i fransk Fangenskab. Han blev den 16. September bragt til Dinon i Sydfrankrig og der ifølge “S. Ztg.” anbragt sammen med andre Fanger i Artilleriskolens Hestestald. Over Behandling og Kost gives der ingen Oplysning i Skrivelsen.
Et Feltpostbrev.
I sidste Nummer af Pastor Schmidts Tidsskrift “Nordschleswig” offentliggøres der en Del Feltbreve, hvoraf vi hidsætter et:
Felt-Lasaret ….. d. 12. Sept. 1914.
Kære Forældre!
Jeres Breve og Kortet fra Søster A. har jeg modtaget. I skriver, at alting er saa billigt nu, og at intet koster rigtig noget. Om ikke længe vil vel det modsatte blive Tilfældet.
I Østpreussen vil næsten alt Kvæget være slagtet og fortæret, naar Befolkningen, der er flygtet, vender tilbage. De har nok taget noget med sig, men det forslaar ikke mod, hvad der er ødelagt. Store Hjorde af Kvæg og Faar med deres Hyrder, der ikke har kunnet kommet bort, findes ofte liggende tilintetgjort.
Jeg glæder mig over at være kommen en Smule i frisk Luft. Thi hele Provinsen deroppe var fuld af Stank. Nu kan man da atter komme en Smule til Besindelse og faa Sulten stillet.
I har skrevet om at sende mig Penge, men det er der ingen Mening i; man kan alligevel ikke købe noget. Der er intet. Det være sig da, at man engang fanger en Gaas eller en Høne. Saa er man forsynet for et Par Dage. Thi Kartofler er det Overflod paa deroppe.
Jeg har altid haft Held til at fange noget. Man kan lige saa godt gribe til, eller gør kun en anden det. Men dermed er det nu foreløbig Slut for mit vedkommende. Den 3. September kom jeg hertil. Hvor længe jeg skal blive her, ved jeg endnu ikke. Men saa snart jeg atter er rask, kommer jeg med paany.
Men saa vilde jeg virkelig ikke ønske, at det skulde gaa vort regiment, som det gik første Gang. Vi var inde i en rigtig Kugleregn. Af vort Kompagni, som var 250 Mand stærk, var der efter 4 Dages Kamp kun 46 Mand helt raske tilbage, da jeg kom bort fra dem. Men ikke alle Kompagnier havde lidt saa slemt som vort.
Nu slutter jeg. Saa snart jeg kommer hjem eller i næste Bred, skal jeg fortælle Jer mere.
Af en Læser har vi modtaget følgende Brev fra en Haandværksmester i Haderslev Vesteramt til Offentliggørelse:
……….. d. 28. Septbr. 1914.
– – – Her er næsten ikke Skrivemateriale at faa. Vi fik i Morges 2 Kort udleveret til 12 Mand. Jeg har det ellers godt. Vi har nu ligget i en Stilling her ved ….. det er en lille Landsby, i næsten fjorten Dage. Det ser ellers ikke godt ud her i Frankrig. Byerne er næsten fuldstændig udplyndrede og forladt af Civilbefolkningen.
Det er dog ikke os der plyndrer. Det har Franskmændene besørget, før vi kommer. Men I kan jo nok tænke Jer, at naar vi ligger her paa et Sted med over Hundrede store Heste i fjorten Dage, saa tager det slemt paa Bondens Hø og Korn, for det bliver blot hentet i Laderne og paa Marken.
Vi traf forleden tre franske Familier, som logerede i en Lade. De var flygtet fra Ardennerne af Skræk for os. Franskmændene havde fortalt dem, at vi slog Kvinder og Børn ihjel, hvor vi kom frem. Vi kom ved Aftenstid til Byen og gik lige hen i Laden for at hente Halm. De alle meget forskrækkede, da de saa os.
Den ene Kone havde to smaa, kun otte Dage gamle Tvillinger med. Ardennerne er en Bjergegn. De havde ikke det mindste at spise og ingen Mælk til Børnene. Vi gik saa hen og malkede nogle Køer og gav dem Mælken, og saa samlede vi Penge sammen til dem. De fik 5-6 Mark. Og det blev dem saa fortalt, at de godt kunde rejse hjem. De tyske Soldater skulde ikke gøre dem noget. Kvinderne græd af Glæde.
Men der er flere Byer, hvor Civilbefolkningen skyder paa os ud af Vinduerne. I ….., hvor de endog havde Maskingeværer, ødelagde de flere Kompagnier af …. Res. regiment. Som Følge deraf blev de heller ikke skaanet. Vi skød først Byen fuldstændig ned. Derefter fik Infanteriet Lov til at rekvirere. Det saa farligt ud.
Hvad Krigen ellers angaaar, er vi slet ikke klogere end I derhjemme. Den første Tid gik det rask fremad. Men nu staar Franskmændene i en fast Stilling her i en stor Skov. De viger kun Skridt for Skridt, men tilbage gaar de. De er ikke saa lette at nappes med, men vi er dog visse paa, at vi vil sejre.
Det franske Feltartilleri skyder fortræffeligt. Det skyder en enkelt Mand ned paa 4000 Meters Afstand. Men de er meget bange for det tyske Fodartilleri. Sidste Torsdag laa vi kun 450 Meter fra det franske Infanteri. Vi har endnu kun haft faa tab. Men Faren er hver Dag overhængende. det er, som om vi bliver beskyttede af en højere Magt. Jeg kan nu ikke fortælle mere denne Gang. Hilsen …..
Faldne og Saarede.
Postbud Wilhelm Hansen fra Vester Sottrup er falden den 3. Oktober paa den vestlige krigsskueplads.
Skomagermester Bohe i Nordborg har ifølge “Fl.Av.” faaet Meddelelse om, at hans Søn, der er med i Krigen i Frankrig, er blevet saaret og ligger paa et Lasaret i Koblenz. Han har faaet et Skud i Underlivet og to i Armen.
Enke Lunds Søn fra Skodborg er blevet saaret i Frankrig. Han ligger paa et Lasaret i Berlin. Den Saarede har samtidig faaet Lungebetændelse. En Broder i Sønderborg er rejst til Berlin for at besøge ham.
Kammerater har skrevet til Møller Hansens Hustru i Københoved, at Hansen er bleven saaret. Endvidere er Smedemester Erik Dall fra Søbækled bleven saaret i Frankrig.
Landmændene H. Rasmussen, Jørgen Andersen fra Vodder er blevne saarede.
Martin Feddersen, en Plejesøn af afdøde Iver Rosenlund fra Gramby, er dem 3. Oktober i Frankrig bleven saaret i Knæet. Feddersen er bleven ført til et Lasaret i Hagen i Vestfalen, hvorfra han har skrevet hjem.
Gaardejer Hs. Paulsen fra Hovslund, der var med paa den vestlige Krigsskueplads er bleven saaret af et Skud i den ene Hæl og ligger for Tiden paa Lasaret i Berlin.
For Tiden er der 3 fra Skærbæk Sogn, som er bleven saarede og har været paa Lasarettet, men som nu er i Bedring og kommer hjem paa ??? Tid, nemlig Enke Storms Søn fra Gassehede, Anders Schmidts og Arbejdsmand Peter Petersen Sønner fra Skærbæk.
Overlærer Vilh. Mietz, der havde virket ved Realskoen i Tønder siden 1908, er falden under kampene omkring Verdun. Han blev kun 28 Aar gammel.
I Fangenskab.
Landmand Math. Klemmesen fra Vidder er bleven saaret og befinder sig i fransk Fangenskab. han har ifølge “S.Gr.” skrevet hjem, at han har det godt.
Seglmager Nielsen i Flensborg modtog for nogle dage sinde Meddelelse om, at han Søn enten var falden eller haardt saaret. Nu meddeler Sønnen, at han befinder sig i fransk fangenskab.
Efter Nibøl indløbne Meldinger er Dr. Michelsen fra Nibøl falden i fransk fangenskab. Det samme skal være Tilfældet med Lærerne Timon fra Kleinsee-Koog og Ingwersen fra Flensborg (Søn af M.P. Ingwersen i Dedsbøl).
Gode Efterretninger.
Hans Lassen fra Sønder Hostrup, en Søn af Gdr. Jakob Lassen, der ligger ved 9. Art. Regmt., har ifølge et Brev til bekendte den 7. Oktober truffet Mads Jepsen fra Stubbæk, August Lund fra Røllum, (eller Torp), Frederik Boysen, Søn af Lærer Boysen i Sdr. Hostrup, og Lorens Jørgensen. De havde det alle godt.
Smedemester Lorens Thomsens Hustru i Hundslev, hvis mand kæmper ved Aisne, har modtaget et Glædesbudskab. For nogen Tid siden modtog hun en Pengesending, der vakte Foruroligelse, fordi Adressen var skrevet med en fremmed Haand, og hendes Uro øgedes yderligere, da hun nogle Dage senere sik et Brev tilbage med Bemærkningen “savnet”. Men Lørdag Aften modtog Fru Thomsen ifølge “S.Z.” et brev fra sin Mand, hvori han meddeler, at han har det godt.
Postsager til en Søn Graver Bek i Aller kom forleden tilbage med den Besked at Bek var saaret. Det var dog en Fejltagelse, thi Bek har det ifølge “S.Gr.” skrevet hjem, at han har det godt.
Købmand Hans Thomsen fra Haderslev, der er med i Frankrig, har skrevet et Kort hjem fra Egnen ved Reims, dateret den 4. Oktober. Han var sammen med Iversen fra Als og Maskinhandler Nissen fra Aabenraa. De var sunde og raske. De Bekendte, som Thomsen under Mobiliseringen rejste sammen med til Berlin, var siden bleven spredt rundt omkring.
Fra Ravsted Sogn.
Krigen har nu ogsaa krævet sine Ofre her fra Ravsted Sogn, skrives der til “Fl.Av.” Den 17. September saaredes Chr. Lund fra Korup ved Royon i Frankrig.
Efter 10 Timers Kamp blev der Ro, og da Soldaterne traf en Marketendervogn, vilde de købe nogle Madvarer, men saa kom en fjendtlig Granat, der saarede Chr. Lund haardt og 4 andre lettere. Den 21. September skrev Lund hjem til sin Hustru, at han haabede snarest muligt at blive flyttet til et Lasaret i Tyskland. Dagen efter døde Lund imidlertid af sine Saar, 33 Aar gammel. Den sørgelige Underretning indløb til hans Hustru og hans Forældre den 4. Oktober. Pastor Tiedje holdt den 8. Oktober en Mindegudstjeneste over Chr. Lund i Ravsted Kirke.
Den 18. September, dagen efter at Lund var bleven saaret, faldt hans Nabo i Korup, den 28 aarige Hans Skov (født i Løgumkloster), som for 3 Aar siden købte Gaarden Korup og i Fjord giftede sig med Anna Petersen fra Kærgaard ved Solvig. Skov var Oppasser hos en Kaptajn, og som Følge deraf var han ikke direkte med i Slaget, men holdt med Hestene 1 Kilometer bag ved de Kæmpende. Da kom der en Shrapnell, som dræbte Skov og begge Hestene. Der afholdtes en Mindegudstjeneste for Skov i Dag, en 15. Oktober, om Eftermiddagen Klokken 2½.
Deltagelse i Sognet med de to haardt ramte Familier er meget stor. Begge de to Faldne var et Par af de dygtigste landmænd, som havde oparbejdet deres Ejendomme til et Par Mønstergaarde.
Ære være deres Minde!
Mistet bagagen.
Den haderslevske Bataillon har ifølge “S.Gr.” mistet hele sin Bagage ved Ildløs. Mandskaberne har kun reddet, hvad de har paa Kroppen. De foreskrevne Klæder faar Soldaterne naturligvis udleveret af Militærforvaltningen; men det skorter paa mange andre Ting. Man har udbetalt Hr. v. Brincken, der har været nede hos Bataillonen med Gaver, Resten af de i Haderslev indsamlede rede Penge, for at han straks nede i Køln kunde købe det nødvendigste til Soldaterne. Men der udkræves flere Penge, som med Tak modtages i de haderslevske Indsamlingssteder.
Faldne og Saarede.
Landmand Peter Tøndering fra Bøgelund ved Aabenraa er falden i Frankrig den 30. September. Han var 24. Aar gammel.
Ifølge Meddelelse er Just Theobald Schwarz i Broager falden ved Reims den 19. September. Han blev dræbt af en Granat. Schwarz var Søn af Arbejdsmand Jens Schwarz i Broager. Gamle Schwarz og Hustru har ifølge “Fl.Av.” endnu 3 Sønner med i Krigen.
Ledningsopsynsmand Wilh. Bock fra Skærbæk er ifølge “S.Gr.”, falden den 29. September.
Sidste Søndag vendte ifølge “Fl.Av.” følgende tre Mand fra Snogbæk saarede hjem fra den store Valplads i Frankrig: Murermester H. Jensen, Smedemester Chr. Petersen og Gaardejer Hans Jacobsen.
Jensen har mistet en Finger paa højre Haand og Petersen tre Fingre paa venstre Haand, medens Jacobsen har faaet et Skud i Haanden.
Endvidere har Møller Thomsen fra Ullerup Mølle faaet et Skud i Haanden.
En Søn af Banearbejder Knudsen i Skærbæk er bleven saaret i Frankrig. Han har faaet en Geværkugle gennem Hovedet. Den er gaaet ind ved Siden af Næsen og ud lidt under Nakken. Det menes dog, at Knudsen bliver rask igen.
En Mand fra Bredebro havde et Saar af lignende Art og er allerede fuldstændig helbredet.
I Fangenskab.
Raadmand Steins Søn, Rudolf Stein fra Sønderborg, der var Feltwebelløjtnant ved den sønderborgske Bataillon, er ifølge “S.Ztg.” kommen i fransk Fangenskab. Han er ikke saaret.
Enaarig-frivillig Referendar P. Blom fra Notmark paa Als, er i Fangenskab i Frankrig. Hans Forældre har faaet Brev fra ham. Hans meddeler, at han bliver behandlet. Han har været syg og ligger paa et Lasaret.
Hans Broder, Kulturtekniker Blom fra Sønderborg, menes ogsaa at være i Fangenskab. Hans gjorde Tjeneste som Motorcyklist og er forsvundet paa en af sine Ture.
Kusk Brochers i Sønderborg har modtaget Meddelelse om, at hans Søn, der var med paa “Mainz”, er i engelsk Fangenskab.
Postbud Wüger fra Vonsbæk, en Søn af Vejemester Wäger i Haderslev, er ifølge “S.G.” bleven haardt saaret og er kommen i fransk Fangenskab. Han har for længere Tid siden sendt sine Forældre et Kort fra det franske Lasaret i Montmirail. Dette Kort har nu naaet Bestemmelsesstedet.
De to nordslesvigske Sygeplejersker Frøken Boesen og Frøken Nørregaard er ifølge et i Lørdags indløbet Brev fremdeles paa et Lasaret i Brüssel. De har overtaget Sygeplejen i en Sal med 130 Senge. Fra Salen har det kunnet høre Kanontordenen fra Belejringsarméen ved Antwerpen. Salen er stadig fuld af Saarede. Saasnart nogle af de Saarede er saa vidt helbredte, at de kan sendes videre, faar de andre i Stedet. Pastor Win fra Arrild arbejder ved Sanitetsvæsnet paa samme Lasaret.
Af et feltpostkort.
Ved Aisnefloden, den 20. September.
– – – “Vi er altid i forreste Linje og ser ingen eller kun ødelagte Byer. Efter den sidste haarde kamp gik jeg Dagen efter over Slagmarken for at søge efter en Kammerat som var falden. Da først saa jeg rigtig Krigens Rædsler. Side om Side laa de Døde. Enkelte Steder laa de ovenpaa hinanden. Franskmændene laa hver i sit Hul hele Skyttegraven langs. Ogsaa vore Kammerater laa nedmejede af Maskingeværerne i fremstormede Skyttelinjer. De laa med to Skridts Afstand. Ja, Krigen er frygtelig, men vi er endnu Optimister, og haaber trods alt, at vi atter vil komme hjem til vore Kære.”
Hjem fra krigen.
Gaardejer Tøge Petersen i Uge er vendt hjem fra Krigsskuepladsen i Frankrig som utjentsdygtig paa Grund af en Hjertefejl. Petersen var Husar og stod ved den Højre Hærfløj.
Ikke savnet.
i Tabslisterne, som blev offentliggjort her i Bladet i Lørdags, stod Reservist Joh. Detlef Kruse fra Løjt opført som savnet. Dette er nok en Fejltagelse. Kruse skriver jævnlig til sit Hjem. Endnu i Søndags Morgen modtog de et Kort fra ham fra St. Trond (Belgien). Han skriver, at han har det godt.
Besøget i Hvidevareforretningen.
Soldaterne fra Bataillonen i Haderslev har ifølge “Schl.Gr.” i et fransk Købmandshus, en Hvidevareforretning, forsynet sig med Dameundertøj. Soldaterne havde som Følge af uafbrudt Kamp og Marchturer ikke haft Tid og Lejlighed til at skifte eller vaske deres Undertøj. Da de saa traf dette Hvidevarehus, skiftede de resolut Undertøj. Der var kun Dameundertøj paa Lager, men man tog til Takke med, hvad der var. “Vi drog atter ud til Kamp, iført Dameundertøj med de fineste Brüsselkniplinger”, skriver en Soldat. En anden Soldat har skrevet, at han haaber at kunne tage de fine Ting med ægte Brüsselkniplinger med hjem til sin Hustru som Krigserindring.
Faldne og Saarede.
Møller Jørgen Thomsen i Ullerup, der under et Slag paa Krigsskuepladsen er bleven let saaret i den ene Arm, skal have faaet orlov for nogen Tid. Konen ventede ham hjem i Søndags Aftes.
En Søn af Smedemester Brandt i Anslet er ifølge “S.Gr.” bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads. Postsager til ham er komne tilbage den den Besked, at han er saaret. Mærkværdigvis er der paa samme Tidspunkt indtruffet Postsager fra Brandt.
Hans Bilsenack, en Søn af Enke Bilsenack i Haderslev, er bleven haardt saaret af et Skud i Underlivet. Han ligger på et tysk Feltlasaret i Frankrig.
En Søn af Kommuneforstander Hans Melchertsen i Genner er ifølge “A.T.” falden i Frankrig.
I Lørdags Aftes indløb der ifølge “Dbp.” Telegram fra Düsseldorf om, at Købmand H. Hollensen fra Sønderborg var bleven forholdsvis let saaaret i venstre Overarm af et Geværskud. Hollesen, der kun har deltaget i de tysk-franske Kampe en Uges Tid, er under Vejs hjem.
Hans Nissen Hansen fra Brandsbøl og Otte Petersen fra Hagenbjerg er blevne saarede paa den østlige Krigsskueplads., Hans Lorensen og Jørgen Valentim fra Hagenbjerg paa den vestlige Krigsskueplads. Desuden savnes ifølge “S.Ztg.” Jørgen Jepsen fra Brandsbøl.
Udveksling af Fanger over Danmark.
En engelsk Sanitetskolonne paa 157 Mand passerede, efter hvad “Ribe Stitstid.” erfarer, forleden Vamdrup paa Vej til København for derfra at sendes tilbage til England, hvorfra et lignende Antal tyske Sanitetstropper sendes tilbage til Tyskland.
Nordslesvig, Tirsdag.
Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Dr. med. H. Lausten Thomsen fra Skærbæk for udvist Mod som Læge under Krigen i Frankrig.
Kommis Niels Petersen fra Nybøl (Kommis hos Andersen og Christiansen i Aabenraa).
Boghandler Oskar Hollesen, Flensborg, og Niese fra Flensborg, Søn af Konsistorialraad Niese.
Fra Vestfronten skriver en Nordslesviger, som tjener i 86. Regiment, at han den 2. Oktober har talt med Hans Lassen fra Sønder Hostrup, som havde det godt. Den 4. Oktober havde han endvidere talt med Schulz fra Kliplev, som var bleven dekoreret med Jernkorset og med Petersen fra Korntved, som var bleven forfremmet til Underofficer. Til det paagældende Regiment var der den Dag ankommet en hel Del nordslesvigske Landeværnsmænd, deriblandt mange Alsingere.
Saaret og fangen.
Fra Jørgen Jespersen, Løjt Skovby, som har været savnet siden 6. September, indløb der i Gaar Efterretninger til hans Hjem. Han blev med en lille Del andre Nordslesvigere saaret i en blodig Træfning den 6. September og faldt derefter i fransk Fangenskab. Han ligger nu paa et Lasaret nede ved Bordeaux og har det i øvrigt godt.
Faldne og Saarede.
Postassistenterne Brors og Dame fra Rødekro er faldne i Frankrig.
Hans Jørgen Skov fra Korup er falden den 18. September i Slaget ved Carlepont. Der er Sørgegudstjeneste i Ravsted Kirke næste Torsdag.
Gæstgiver Thomsen i Vilsbæk har ifølge “A.T.” modtaget Meddelelse om, at hans Søn, der var bleven saaret i Benet, er død af Saaret.
Gaardejer Thøge Jakobsen fra Øster Løgum ligger saaret paa Lasaret i Ham i Vestfalen. Han har faaet et Skud i Hovedet. Jakobsen var med paa den vestlige Krigsskueplads.
Der er kommet telegrafisk Meddelelse om, at Købmand Lauritz Winther fra Broager er blevet saaret i Brystet i Kampen ved Roye den 3. Oktober. Kort forinden havde Fru Winter fra sin Mand modtaget en Dagborg, i hvilken han har nedskrevet sine Oplevelser i Felten. Winther, som tidligere har haft Forretning i Gram, havde lige aabnet en ny Forretning i Broager, da han blev indkaldt.
Landsmand Mathias Hansens Hustru i Almsted modtog ifølge “Dvp.” Torsdag Aften Meddelelse fra Slagmarken i Frankrig om, at hendes Mand var falden den 29. September. Hansen havde hidtil været ved Garnisonen i Flensborg, men saa sendt til Belgien, og han ankom, Dagen før han faldt, til Slagfronten i Frankrig. Den Faldne efterlader sig ingen Børn.
Murer M. Tastesen, som har været med i Frankrig, er paa Grund a Sygdom bleven ført til et Lasaret i Frankrig.
I Fangenskab.
Ølbrygger Broder Johannsen fra Løgumkloster, fra hvem man ikke havde hørt fra i længere Tid, har nu skrevet hjem til sin Familie, at han er rask og i fransk Fangenskab; endvidere er ifølge “Fl.Av.” Landmændene Laurids Holm fra Ulstrup og Niels Hagesen fra Vester Terp i Fangenskab i Frankrig.
176’eren Hemming Skov deltog i kampene på østfronten
Næste Morgen maatte vi frem til Kompagnierne med Patronvognene, og inden ,,Dagens Gerning” tog sin Begyndelse, fik jeg talt et Par Ord med min eneste Landsmand i Kompagniet, Andr. Jønsson. Han søgte mig, saa ofte det lod sig gøre, for at faa en Bid Brød, hvad jeg som oftest havde i Vognen. Vi skiltes, som vi plejede, med Haab om Gensyn.
Det var desværre blevet lyst, og Kuglerne peb om os, mens vi kørte tilbage til Skoven. Derfor gik det i strakt Galop, og vi naaede uskadt vor Plads.
Den Dag faldt Nis Fuglsang, Kastrup. Han blev lagt i en Fællesgrav i en Skov sammen med 12 Kammerater, formodentlig i ovennævnte Skov, ved Piacezno, 15 km Syd for Warszawa.
– – Jeg kan ikke med Ord udtrykke, hvilken Glæde det er at modtage Post hjemmefra. Alle mine kammerater er som jeg, det der interessere os allermest om Morgenen, naar vi vaagner, og om Aftenen, naar vi lægger os til Ro, er, om der er Post. Fra ….., Varnæs, fik jeg ligeledes i Gaar Chokolade og Cigarer, det er rørende, saa venlige alle er imod mig.
Vi ligger endnu stadig her i Skyttegraven, og jeg vil i al Korthed fortælle Jer lidt om Livet her, det kan dog maaske interessere jer. Jeg deler Hule sammen med Løjtnant R., i Civil Dr.jur. Hulen har til Loft en Dør, som Pionererne har skaffet os fra en nærliggende Landsby. Den har en Dybde af ca. 2 Meter, saa vi paa en Conserveskasse udmærket kan sidde uden at støde imod Loftet med Hovedet. Bredden udgør ca. 1½ Meter. Bunden er belagt med lidt Halm og lidt Lucernehø. For at faa Plads til vore smaa Æsker med Godter i, har vi udgravet et Par smaa Hylder. Her ligger vort Drikkebæger, vor Post og lignede Sager. Natten tilbringer vi særdeles udmærket. Vi ligger indpakket i et Par Overfrakker.
Om natten kan det hænde, at vi vækkes af Patrouiller, men særlig i Morgenstunden begynder Knalderiet. Vi er dog nu saa vante til den Rummel, at vi ikke lader os forstyrre i vor Morgenro. Naar der ikke er noget særlig paa Færde, sover vi med Afbrydelser til Klokken ca. 9. Saa indtager vi Morgenmaaltidet, som bestaar af Brød og i denne herlige Tid af lidt Kød eller Flæsk, sidste en meget efterspurgt Vare. Vi har vi ogsaa en Del Cigarer og mangler kun Tændstikker, som for Tiden er det mest efterspurgte.
Formiddagen gaar med Læsning, Besøg i Naboskyttegravene og Samtaler om Krigens Gang. En Gang imellem kommer der saa en Granat susende og minder os om, at endnu er Fjenden ikke svækket. Men Granaterne er vi nu saa vante til, at vi knap blinker med Øjnene, naar saadan en Fyr med et voldsomt Brag slaar ned og lever et meterdybt Hul i den haarde Jord. Nej, man hærdes.
Dagen igennem gaar saa med lidt Læsning, lidt Rygen og, hvad næsten er det bedste, med lidt Søvn.
Men saa snart Mørkets tunge Skyer falder hen over Egnen, vaagner først rigtig Livet i og omkring Skyttegraven. Saa komme de alle krybende ud af deres Huler. Nu er der jo ingen, der kan se dem. Men der maa tales sagte, thi Franskmændene er ikke langt fra os, og lidt højt Talen kan forraade os i en September Aftens Stilhed. Vore Patrouiller foran Fronten hører tydeligt Fjenden modtage maden, hører dem samtale; af og til faar de en Shrapnell ned over Hovedet, og vor Patrouille morer sig over den Uro, den volder dem.
Om Aftenen faar vi vor varme Mad, lidt Ris med Kød, eller lidt Ærter og Bønner med Kød, alt sammen godt tilberedt i vort herligste Vaaben, nemlig Feltkøkkenet. Det er en ganske uundværlig Ting, saadan et Feltkøkken; havde vi ikke haft det, ja, saa havde vi været meget mere forkomne, end vi er. De sidste Dage har vi faaet en Rødvinspunch om Aftenen, hvor herlig en Ting det er for os, kan I ikke danne Jer nogen Mening om. Det ved man først, naar man har boet 3 Uger i en kold og fugtig Jordhule. Naar vi har faaet vor Mad, ryger vi lidt paa Piben og gaar saa til Ro.
Saa længe vi ingen Regn har, er Skyttegravslivet ganske udmærket, men begynder det først med Regn og Slud, saa forstaar I nok, at Tilværelsen i en leret Hule ikke kan være behagelig. Mine Fødder er allerede nu paa Grund af, at man i 14 Dage ikke har faaet sine Støvler af Fødderne, helt Kolde og stive. Ved sidste Dag at søge efter v. Barm fandt jeg i en fransk Tornyster et Par Lædersko, foret med Uld. Jeg har ved Hjælp af dem og de nye Strømper at faa mine Fødder i Orden igen.
Min “Hjemdal” vandrer hele Skyttegraven igennem, alle er jo næsten Nordslesvigere. Lige ved Siden af mig ligger Chr. E. Christensens Nabo, en N. Bonde fra Asserballe. Han pakker Løjtnanten ind hver Aften, og meget drypper fra Herrens Bord paa Ham. Ellers har jeg det udmærket, er ved godt Mod og har en urokkelig Tro paa, at jeg igen skal ses med Jer.
—
Af et Feltkort fra samme:
Her ligger Danske Side om Side i Skyttegraven. Alt gaar næsten paa Dansk. “Hjemdal” vandrer fra Haand til Haand. Løjtnanten læser den ogsaa. Jeg fortolker. Paa denne Vis tilbringer vi Dagen i Jordhulen.
Fra en Gaardejer, der er hjemmehørende paa Bevtoftegnen, men nu er i Felten, har en Slægtning modtaget et Brev, hvoraf vi hidsætter følgende:
…. Vi er nu flere Mil inde i Rusland og har kun Forbindelse med Thorn ved Automobiler. Vi har det for øvrigt meget rart her i Wlozlawsk. Det er en ret anselig By og det er ret interessant at spadsere omkring og betragte Livet her. Vi har ogsaa haft forholdsvis god Tid dertil indtil nu. Bortset fra det ret fremmedartede Indtryk, som selve Byen gør, har man slet ikke Følelsen af at være i Fjendeland. Der er fuldstændig orden i alting. Befolkningen, der for største Delen bestaar af Polakker, er som Regel venligsindet, særlig da vi opretholder Orden og betaler alt, hvad vi bruger, men rede Penge, medens Kosakkerne, for de forlod Byen, røvede og plyndrede, saa meget de kunde overkomme, hvorved det selvfølgelig mest gik ud over Evangeliske og Jøder, som der ogsaa er mange af her. Hovedgaderne her i Byen er meget flotte, men des fattigere ser det ud i de smalle Gyder. Men derom kan jeg jo fortælle mere, naar jeg en Gang kommer hjem, hvad jeg haaber; og hvis det skulde fejle mig, saa maa I hellere ikke sørge saa meget for min Skyld. Jeg er ikke bange for Døden og stoler paa Gud….
Faldne og Saarede.
Iver Lycke er Navnet paa en ung Mand fra Hygum Sogn, som ifølge Tabslisten er falden ved Neuvy den 6. September. Navnet er ikke kendt ud over den snævre Kreds, som er kommen i personlig Berøring med Ham, men af de vil det ikke glemmes. Iver Lycke tilhørte en dygtig Slægt, og han var selv en ualmindelig dygtig og energisk und Mand, en af dem, som vi daarlig har Raad til at miste. Iver Lycke var Landmand; ved Krigens udbrud var han Bestyrer paa Aarupgaard. Han har i en Aarrække været forlovet med en unge Pige fra Kongeriget. Hans Moder og Kæreste nærer endnu et svagt Haab om, at han kan være falden i fransk Fangenskab.
Den 24. September er Theodor I. Erlang fra Ladegaard I falden i Frankrig. der er Mindegudstjeneste i Morgen i Aastrup Krige.
– Frederik Christian Moos fra Bramdrup er falden den 25. September i Frankrig. Der holdes en Sørgehøjtidelighed u Tilslutning til Eftermiddagsgudstjenesten i Morgen i Moltrup Kirke.
Bygmester Sønke Nissen, der boede i Vidaagade i Tønder var en stræbsom Haandværker, er falden i Frankrig.
– Der er ifølge “Bsl.Tid.” endvidere kommet Meddelelse til Tønder om, at Overlærer Mietz ved Realskoen der i Byen, en ung Mand, skal være falden i Franskrig.
Postbud Green fra Lindtrup, som siden Krigens Udbrud har været med paa den vestlige Krigsskueplads, er bleven let saaret i den ene Haand.
I Fangenskab.
Gaardejer Kresten Fink paa “Fuglsiggaard” har modtaget Meddelelse fra sin Avlskarl, Jakob Hansen fra Vester Lindet, om at han er saaret og i fransk Fangenskab i Bordeaux. han har det ellers godt. Hansen stod ved 84’erne i Haderslev.
– H. Schmidt Rederi i Flensborg har fra Lagos (Vestafrika) modtaget et Brev fra Kaptajn Nicolaisen, der førte Damperen “Diana”. Kaptajnen oplyser, at “Diana” er belagt i Arrest af Englænderne og at hele den hvide Besætning er bragt til Lagos som Krigsfanger. Det er blevet ham forsikret, at hele den store Besætning er blevet fjernet fra Damperen og at Skibet er slæbt til Forrabos, hvor det ligger under Guvernement-Opsyn.
Andreas Dirks, der er barnefødt i Skovby (Bredsted Sogn), Søn af Lærer Dirks i Harreslev ved Flensborg, er i Frankrig blev taget til Fange af Englænderne og ført i engelsk Krigsfangenskab.
I et Brev, der er indløbet fra Niels Christian Hansen fra Felsted, som er i Felten medfulgte en Hilsen fra Hans Petersen, Bovrup; Nis Abrahamsen, Aarslev; Hans Clausen, Thyrsbøl, Snedkeren fra Stubbæk, Skrædder Andresen, Hovslund og Hans Alnor, Ullerup Mark. Sidstnævnte er saaret i den ene Arm, dog ikke farligt. Han var gaaet ud af Løbegravene i den Hensigt at malke en Ko, for at de kunde faa nogen Mælk, og var derved blevet saaret i Armen. Han faldt, men det lykkedes Kammeraterne at faa ham hen i Løbegravene igen.
De laa alle i Dækning i Løbegravene, der er to Meter dybe. Selv skulde de ikke skyde, men Artilleriilden, baade fra tysk og fransk Side, rasede over dem. De havde det eller godt, og Forplejningen var bleven bedre, end den havde været.
– Andreas Peter Andresen fra Hovslund, har skrevet et langt Brev hjem til sin Hustru. Han har været med i en Kamp med Belgierne, dernæst i Kampen med Englænderne Søndag den 23. August med Mons. Senere under Fremrykningen sydpaa har hans Afdeling deltaget i en Mængde, tildels blodige Kampe. Andresen selv blev helt ubetydelig saaret paa højre Øje af en Granatsplint. For Tiden ligger Afdelingen godt i Dækning i de dybe Løbegrave.
– Fra Sillerup By er der indkaldt mange til Fanerne. Den unge Wiuff skriver ifølge “S.G.” hjem fra dem vestlige Krigsskueplads; Vi rykker frem fra Stilling til Stilling, langsomt, men sikkert.
En Sørgegudstjeneste.
For et par Dage siden holdtes der i Nustrup Kirke Sørgegudstjeneste for Bojsens Søn og en ung Mand fra Bæk, er er faldne i krigen. Kirken var fyldt til sidste Plads og Præsten holdt en gribende Tale. Bojsen mistede for et Par Aar siden en Søn ved Sygdom, nu en ved Krigen, og nu staar foran Indkaldelse under Fanerne.
Faldne og Saarede.
Fru Askov i Ørderup har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Mand den 24. September er død paa et Lasaret som Følge af haarde Saar, han havde faaet Dagen i Forvejen.
Frede Andersen, Søn af Enke Marie Andersen i Raahede, er falden i Krigen. Han var hendes eneste Søn.
Gaardejer Thomas Thomsen og Hustru modtog den sørgelige Meddelelse, at deres 23 Aar gamle Søn, Hans Thomsen, den 1. Oktober var afgaaret ved Døden paa Lasarettet i Chauny i Franskrig. Han var bleven saaret den 23. September.
Enkefru Marie Jessen i Hoptrup har ifølge “S.G.” modtaget en Efterretning om at hendes Søn [Mads Peter, RR] er falden i Slaget ved Mons den 23. August. Søndag Kl. 2 holdes der en Sørgegudstjeneste i Hoptrup Kirke.
Lørdag Eftermiddag modtog Murer P. Andresen i Visby den sørgelige Efterretning, at hans Søn, C. Andresen, var blevet saaret den 22. September i Frankrig og er nu død af sine Saar. P. Andresen og Hustru har, skriver “Dvp.”, haft en større Børneflok, og endskønt de har siddet i smaa Kaar, har de altid haft et tilfreds Sind. Gud trøste dem i deres store Sorg!
Arbejdsmand Jens Christiansen i Tønder er ifølge “T.Z.” falden i Frankrig. Han efterlader Hustru og 5 Børn. Christiansen var en sympatisk og flittig Arbejder.
Af Regimentet “Kønigin” (FR86’erne) er følgende Underofficerer faldne: Feldweblerne Evers, Reitzenstein og Dannemann, Vicefeldweblerne Hartnak og Møller, Sergeant Schurbert og Underofficer Jepsen. Endvidere er magistratsassessor Dr. Karl Prahl fra Flensborg, der var Reserveløjtnant i det 86. Regiment, falden i Frankrig.
Lærer Esbensen fra Visby er allerede den 18. August bleven saaret i Belgien ved et Skud igennem den ene Fod. Esbensen, der sidst var Lærer i Skovby ved Hovslund, bliver ifølge “Dvk.” maaske lam for Fremtiden, da han har haft 3 Ben knust i Foden.
I Fangenskab.
Gaardejer Peter Madsen i Nost, som har tre Sønner med i Krigen, fik for et par Dage siden Underretning om, at den ene af den er i Fangenskab i Frankrig. Ligeledes er Peter Ehlert af Musvang tagen til Fange af Franskmændene.
Peter Petersen fra Seggelund har ifølge “S.G.” fra England over Danmark skrevet hjem, at han er kommen i engelsk Fangenskab. Han beder sine Paarørende om at sende ham Uldtøj.
Lærer H. Hadenfeld fra Abkær, der har været indkaldt siden 3. Mobiliseringsdag, er ifølge “S.G.” bleven saaret og dernæst taget til Fange af Franskmændene.
For et Par Dage siden har Enkefru Køhler i Nordborg faaet Meddelelse om, at hendes Søn, fra hvem hun længe ikke havde hørt, befinder sig i russisk Fangenskab. Johannes Køhler har i flere Aar haft Ansættelse i en Smørforretning i Byen Omsk. Sammen med flere Tyskere blev han iflg. “dvp.” først arresteret der i Byen, og siden er de alle bleven ført til Tobolsk. I øvrigt meddeler Køhler sin Moder, at han er sund og har det godt.
Ikke falden.
Det meddeltes forledes Dag, at 2 Sønner af Arbejdsmand Tobias Jensen i Østergade i Haderslev var faldne. Nu oplyses det, at den ene af Sønnerne ikke er falden, men haardt saaret ved et Skud i Benene. Han ligger paa Lasaret i Siegburg, men haaber ifølge “S.G.” at kunne komme hjem med det første.
… For ca. 3 Uger siden overskred vi Floden Aisne. Der var imidlertid vist meldt “stærke kræfter kommende fra Paris”, thi vi trak os langsomt tilbage over Aisne igen, fulgt i Hælene af Franskmændene.
Ca. 15 Km. paa den nordlige Side af Aisne gjorde vi Holdt og gravede Skyttegrave. Det var Fredag den 11. September. Vi laa saa i Skyttegraven til den 13. Septbr. om Aftenen. Da kom der Melding at Fjenden havde trukket sig tilbage, og vi skulde saa følge ham. Det var begyndt at blive mørkt, da vi brød op, vi skulde igennem en Skov, marcherede sluttet ad en Vej med en Sikring forude. Pludselig kommer der Ordre, at Bajonetten skal sættes paa, der staar en Række Franskmænd og spærre Vejen. Vi raaber “Hurra” – Bøssen var efter Ordre fra Majoren tom – , men Franskmændene lod sig ikke kyse og skød ind i vor Marchkolonne. Her var det Hans Ries blev saaret, sammen med ca. 30 andre. Vi bøjende saa, efter at Franskmændene langsomt havde trukket sig tilbage, af til Højre og kom igen i Berøring med Franskmændene. De skød paa os som rasende, og vi maatte trække os tilbage. Her saaredes Th. Rosenvold, som var med en Transport af Fanger.
Det var sent Nat, da vi igen kom til vore gamle Skyttegrave. Saa opklaredes det, at vi slet ikke skulde have være saa langt frem, men at vor Bataillon ved at have tabt Forbindelsen med Regimentet var kommen midt ind i den franske Hovedstilling. Vi var glade, at vi endda saa nogenlunde var sluppen godt fra denne farlige Ekspedition.
For mig var Dagen meget trist. jeg havde mistet mine bedste Kammerater Hans Ries og Thorkild Rosenvold. Vi blev saa liggende i Skyttegraven fra den 13.-20. September. Hver Dag fik vi heftig Artilleriild. 15 Meter fra min Plads slog en Granat ind og dræbte en Nordslesviger ved Navn Bjerning, han skal sidst have haft Forretning i Graasten. Desuden saaredes fire andre. Ja, de ti Dage der, dem glemmer jeg aldrig. Tændstikker var saa knap, at vi slog Flasker i Stykker for at faa Ild. Cigarer og Tobak var næsten ikke til at opdrive. Jeg fik nogle Cigarer, det var en Livsoplevelse. Vi var glade, ja meget glade, naar vi havde nok Brød; at faa noget til at smøre paa det, kunde der naturligvis ikke være Tale om. Der var Dage, vi kun fik tre Skiver Brød.
Saa kom Søndag den 20. om Morgenen Klokken 5 skulde der angribes over hele Linjen. Det var endnu mørkt, da vi brød op. Skoven foran os var før Tiden bleven heftig beskudt af vort Artilleri, vi vidste, at der var Maskingeværer i Skoven, men haabede, at de tildels var ødelagt af vort Artilleri. Vi gik saa frem imod Skoven. Et Par Skud faldt saa, men ramte igen, saa vidt jeg kunde se, men da vi var naaet lidt længere i en Dal mellem ti Skovstykker, fik vi heftig Maskingevær- og Infanteriild fra alle Sider. Vi kunde ingen se, nogle af vore Afdelinger var længere fremme, andre længere tilbage, at skyde ud i det blaa var farligt. Rundt omkring mig faldt de som Harer. Jeg krøb ind i et lille Skovskytte, laa ganske rolig der. Hele Tiden skød Maskingeværerne. Da det begyndte ar blive lyst, saa jeg kun 6 Mand af vore i min Nærhed, som ikke var saaret. 10 Skridt bag mig laa Franskmændene endnu i Skyttegravene, men de kunde ikke se mig for Skovskyttet. Jeg laa ganske stille med Hovedet ned i Moradset. Klods op af mig laa der en Saaret. Han havde et Skud i Hovedet og stønnede og rørte sig. Følgen var, at Franskmændene skød; han fik et Skud gennem Brystet og var død.
Det var en farlig Stilling at ligge i. Alt Haab om at slippe bort herfra, havde jeg opgivet. Da pludselig hører jeg vor Forstærkning komme. Det var mig som en Drøm. Jeg stod op og pjask vaad og af Udseende som en Klaods Jord slutter jeg mig til Flokken. Franskmændene havde nu til Dels trukket sig tilbage ud af Skoven. Man hørte dog endnu enkelte Skud falde inde i Skoven. Men ved Skovranden laa vore Soldater strøede som Neg. Hele Skyttelinjer var nedmejede af maskingeværerne. Men mange havde ogsaa maattet bøde med Livet. De laa Side om Side inde i Skoven.
Det regner uafbrudt. Hvad der tilovers, bliver samlet, men saa faar vi hæslig Granatild, og vi strøes ud igen. Efter i nogen Tid at have staaet i Dækning kommer jeg ind i Skyttelinjen paa en Høj. Her ligger vor 12. Kompagni og jeg slutter mig dertil. Paa en Høj over for, 900 Meter fra os, ligger Franskmændene i Skyttegravene; det er en anden Linje, de har, Maskingeværerne knatrer og Kuglerne piber. Vort Artilleri underrettes om Stillingen og begynder en heftig Beskydning. Paa en Gang stormer Franskmændene ud. Vore Granater og Shrapnells piber dem om Ørene. De falder i Skarevis, for saa vidt de ikke har faaet Dækning. Vi drager et Lettelsens Suk, nu er de da endelig borte. Vi gaar videre frem gennem et sidste Skovstykke. Men nu begynder det at mørknes. Hele Regimentet samles i en Dal. Men der er ikke meget tilbage deraf. Majoren fra Bataillonen i Sønderborg er skudt af en Sort fra et Træ (de Sorte sidder for de meste i Træerne og skyder derfra; det maa jo være noget der anvendes i Kolonierne; vi anvender det aldrig.)
Næste dag ordnes Regimentet efter at have gravet Skyttegrave et Par Kilometer fra de gamle …. Der er falden og saaret mange, mange Nordslesvigere. Jeg hører, at Thomsen, Sønderport – Hans Harder har Skydetelt, han er ved 8. Komp. -, og at begge Duus’ er saaret. Birck skal være saaret. Post Schmidts Søn saaret. Men man hører dog endnu meget Dansk her.
Vi ligger nu i Skyttegraven igen. Har indrettet os efter Forholdene godt Leje. Jeg er den ældste Underofficer i 7. Komp., som er i Fronten. En Løjtnant fører 5., 6., 7. og 8. Komp., og det er løjtnant R. fra Tating ved Ejderstedt. Han er en ganske ualmindelig flink Mand. Han har været ved 7. Komp. i den første Tid, men saa fik han 12. Komp. en Tid lang. Jeg deler leje med Løjtnanten, og vi har det som Kammerater. Naar det regner paa Præsten, drypper det videre, paa Degnen, og jeg lader det dryppe videre, saa godt jeg kan.
I Dag er det smukt Vejr. Jeg fik mig igen efter ca. 16. Dages Forløb lidt vasket med et Bæger Vand. Det var dejligt. Skidtet havde lagt sig i et helt Lag over Hænderne og Ansigtet.
Ved den bitre Kamp har vi opnaaet, at Franskmændene er kommen ud af Skoven, de er smidt ud af den gamle Stilling, men vi er ikke naaede langt frem, thi vi er vel for faa til at optage en Forfølgelse. Der ymtes om, at de daglige Kampe her er en Del af den afgørende Kamp. Men Afgørelsen træffes jo i Reglen paa en af Fløjene. Her har Franskmændene ogsaa samlet store Troppemasser. Vi har faaet Forstærkning af et …… Korps og af …. Korps. Til Højre for os ligger endnu … Reservekorps. men de daglige Kampe gør os trætte.
Det begynder at blive koldt om Natten. Halmen er delvis forsvunden fra Markerne. Vi ønsker bare nogenlunde vejrligt, saa gaar det altsammen nok. “Der er dem der har det værre, skal I altid tænke”, sagde en højere Artilleriofficer en Aften til os. Det var sande Ord. Vi har i Dag fundet et Par Franskmænd, som havde ligget saaret i fem Dage.
Ja, jeg har oplevet og set meget, skulde det blive mig forundt at ses med Jer igen i min Hjemstavn, saa vil jeg sidde i Kakkelovnskrogen og samtale med Jer. Men endnu har jeg meget at gennemgaa. Men jeg betragter mig som ført af en højere magt. At jeg er kommen godt igennem alt dette, er et Vidunder.
Chokoladen og Cigarerne, som I sender, er saa velkomne, at jeg næsten ikke kan udtrykke min Tak derfor med Ord.
I Fangenskab.
Etaarig Frivillig H. Pfitzner fra Flensborg, blev saaret i Slaget ved Esternay. Hans Forældre har nu først efter 4 Ugers Forløb hørt fra ham. Han befinder sig i Moni-de-Marson, hvoor den lærde Skole er indrettet til lasaret, og hvor der ligger omkring ved 1000 Saarede. Pfitzner skriver, at det gaar ham godt, og at der ikke er noget at indvende mod Forplejningen. Han blev saaret den 7. September.
Der findes, tilføjer “Fl. Nordd. Zeit.”, mange Familier i Flensborg, som ikke i længere Tid har hørt fra deres Paarørende i Felten. Det er meget muligt, at de er i fransk Fangenskab, og det er maaske ikke altid saa let for de Saarede straks at underrette deres Paarørende om, hvor de opholder sig.
Aabenraa, Torsdag.
Med i mange Kampe. Om Overlærer Røwerkamp fra Aabenraa, der som nævnt er falden i Frankrig, meddeles i tyske Blade: Røwerkamp havde deltaget i 8 større Slag og mange Fægtninger. 4 Heste var skudt væk under ham. Tilsidst benyttede han en engelsk Fuldblodshest, som var blevet taget fra Englænderne. Han udmærkede sig under Stormen paa en befæstet Høj, hvorpaa en Maskingeværafdeling havde taget Opstilling. En anden Gang tog han personlig 2 Zuaver til Fange.
Hestemønstring. I Morgen Formiddag Klokken 7 udtages der paa Kvægtorvet Heste til Militærbrug. Alle ved sidste Mønstring i Listerne indførte Heste fra Aabenraa Amt skal fremføres.
Dyrlæge J.P. Schmidt fra Aabenraa, der er med paa den vestlige krigsskueplads ved Noyon som Overstabsveterinær, meddeler i et Brev til sit Hjem, at han den 29. September har talt med Bager Hansen paa Nørretorv i Aabenraa, Thomas Schmidt fra Hovslund, Thiedemann fra Stenhøj og Møller fra Rebbøl. De var alle i bedste Velgaaende.
Faldne.
Blandt de Faldne paa sidste Tabslister er Jens Brink, en Søn af Vognmand Brink, Aabenraa. Hans stod ved et østpreussisk Infanteriregiment.
I Søndags modtog Gaardejer Jørgen Overbecks Hustru og hans Moder i Maugstrup gennem et Brev fra hans tro Ven og Sidekammerat det tunge Budskab, at deres Mand og Søn var falden paa Slagmarken i Frankrig, ramt af et Skud i Hovedet. Jørgen Overbeck var, skriver “Dv.”, en af Maugstrup Bys bedste Mænd, beskeden og bramfri i al sin Færd. Blandt andre Hverv, hans Bysbørn havde overdraget ham, var ogsaa det som Kirkeældste. Pligttro, som han altid har været, har han ogsaa nu gjort sin Pligt til det sidste. Ære være hans Minde!
Bygmester Knud Knudsen fra Guderup skal ifølge “Fl.Av.”, efter en Meddelelse til Nordborg, være falden i Krigen paa den vestlige Krigsskueplads. Knudsen var en Sønnesøn af Knudsen paa Lyshold.
En af dem, der vel er bleven haardere ramt end de fleste i denne Krigstid, er iflg. “Dv.” Arbejdsmand Tobias Jensen i Østergade i Haderslev. For en 14 Dages Tid siden modtog han saaledes Meddelelse om, at den ene af hans to Sønner havde fundet Døden paa Slagmarkerne i Vest; Ugedagen derefter modtog han Meddelelse om, at ogsaa den anden var død. Han var bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads og senere død af Saarene.
Kusk Jørgen Hovberg fra Naffet i Haderslev, er falden den 23. September i Slaget ved Noyon. Han ligger ifølge “S.Gr.” begravet paa Kirkegaarden i Noyon. Hovberg var kusk paa “Slotsvandmøllen” og en flittig og solid Mand.
Sergent Gustav Fries Hansen, eneste Søn af Enke Hansen i Tønder, er ifølge “S.Ztg.” falden den 14. September i Fægtningen ved Bailly i Frankrig.
Jørgen Jensen, en Søn af Gæstgiver Hans P. Jensen, Jægerslyst ved Tønder, er falden i en Fægtning ved Normee i Frankrig den 8. September.
Saarede.
Gartner Christiansens Søn i Aabenraa er vendt saaret hjem. Hans stod i Infanteriregimentet Nr. 84 og blev saaret af 3 Skud under Kampene i Nordfrankrig, et Skud i Armen, et i Benet og et Strejfskud paa Kinden.
Landmand Georg Knudsen fra Raved i Bjolderup Sogn, der stod som Reservist i Garden, er saaret i Skulderen af en Granat. Han befinder sig saa et Lasaret i Nürnberg i god Bedring.
Gaardejer Jens Majland fra Kassø, der er med i Kampen paa den vestlige Krigsskueplads og stod ved 86. Regiment, har faaet en Kugle i venstre Haands Tommelfinger. han var først indlagt paa Lasaret i Stade, men er nu i god Bedring ankommer til Flensborg. Han ventes hjem paa Orlov i disse Dage.
Gaardejer Peter Hejsel fra Kassøgaard, der ligeledes har været med paa samme krigsskueplads og ved samme Regiment, er bleven saaret i Ryggen og ført til Overlü Sygehud ved Postdam.
Christian Jørgensen fra Kristiansdal i Vonsbæk er blevet slemt saaret i Armen. Hans Tilstand har ifølge “S.G.” forværret sig. For nogle Dage siden besøgte hans Forældre ham o Lasarettet.
Af de Mænd der er dragne i Krigen fra Klægsbøl Sogn er ifølge “T-Z.” de fleste Saarede, om ogsaa kun let.
I Fangenskab.
Hans Birk og Hans Fogh fra Arnum befinder sig ifølge “S.G.” i engelsk Fangenskab.
I fransk Fangenskab befinder sig ogsaa en ung Mand fra Bolderslev, en Søn af Carl Smith dersteds. man var musiker ved 84. regiment (Haderslev).
I Mandags modtog Gaardejer Mathias Hansen i Øster Gejl (Holebøl Sogn) et Brev fra sin Søn, som paa den vestlige Krigsskueplads var blevet saaret i Hovedet og falden i fransk Fangenskab. Den unge Hansen, der ifølge “Fl.Av.” befandt sig efter omstændighederne temmelig vel, fremhævede i sin Skrivelse, at de saarede tyske Soldater i Frankrig nød en meget omhyggelig Pleje.
Lærer Jensen fra Vestre er kommen i fransk Fangenskab. Der ankom nylig et Brev til hans Forældre, der bor i Flensborg, hvori han ifølge “Fl.Nordd. Zeitung” meddelte, at han befandt sig i Bordeaux og nød en god Behandling.
Den tyske Krigsplan for Russisk-Polen. Berlin, Mandag.
“Times”‘ Korrespondent i St. Petersborg melder, at vigtige militære Begivenheder er nær forestaaende. Efter den russiske Militærsagkyndig Oberst Schumski Bedømmelse var Polen udset til at blive Skuepladsen for det største Slag i denne Krig. Det var Tysklands Hensigt at tvinge Russerne til enten at rømme Galizien eller levere at afgørende Slag. Saa vidt det kunne forudses, vilde Russerne imidlertid undgaa Kollisionen. Tyskerne – fortsætter Korrespondenten videre – viser megen Kamplyst. De forsøgte at erobre Ossowice, som laa ved den anden Ende af Fronten. Tyskerne var tilsyneladende overbevist om, at de vilde sejre i Kampen. I hvert Fald var Udførelsen af den nye og storartede tyske Plan ikke mere fjern.
Den ældste Soldat i de kæmpende Hære er utvivlsomt en russisk Kriger paa 103 Aar, der har meldt sig som Frivillig.
Er Krigen nødvendig?
Valgmenighedspræst Carl Kock, Ubberup, skriver i Højskolebladet.
Jeg ved godt, at mange forsikrer, at Krig kun er en Følge af Synden, den hører med til denne syndige Jords Liv; det kan ikke nytte at ønske den bort. Ja vel, Trældom, Slavehandel, Mishandling og Fornedrelse af Kvinder er ogsaa Følger af Synden. Men alligevel, det er da umuligt, at lade være at ønske denne Ulykke – Krigen – bort. Det er da umuligt for den, der tror paa Gud, at lade være med at bede om Lys og Klarhed, Kærlighed og Fred, saa Menneskene kunde komme til at se denne Ulykkes sande Væsen og Aarsag og mere og mere grue for den, at gøre den sjældnere og sjældnere og en Gange kaste dette frygtelige Aag af sig og sige; nu er Krigen afskaffet.
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Fra Skyttegravene.
I Skyttegravene ved Aisnefloden har en Nordslesviger, hvis Brev vi har haft Lejlighed til at læse, den 26. September talt med Henrik Lorensen, Stenderup, som lige var bleven dekoreret med Jernkorset, Thomsen fra Sønderport, Aabenraa, og Petersen fra Korntved ved Tønder, som alle var sunde og raske.
Faldne og Saarede.
Overlærer Röwerkamp ved Realskolen i Aabenraa er ifølge indløbne Efterretninger falden i Krigen. Han var med i Frankrig og faldt under Kampene den 25. September.
Referendar v. Barm, som i Fjor var ansat ved Amtsretten i Aabenraa, er den 20. September falden ved Aisne. Han førte den Dag et Kompagni af Regiment Nr. 86 og faldt med Hovedet gennemboret af en Geværkugle under Stormen paa en Skov. Kammeraterne fandt ham Dagen efter i Skovbrynet, jordede ham der og satte et Trækors paa hans Grav.
Biskob for Brødremenigheden i Herrnhut og Kristiansfelt, Becker, bekendtgør, at hans Søn, teologisk Kandidat Kurt Becker, er falden i Krigen i Frankrig den 8. September.
Blandt dem, der ligger paa Lasarettet i Sønderborg er ogsaa Landmand Christian Petersen fra Sjellerup, som tillige med sin Broder Peter Petersen deltog i Kampen ved Chauny i Frankrig de 20. September. Chr. Petersen fik en Kugle gennem Højre Haand. Kuglen strøg langs ned ad Siden, gik igennem Lommen, hvor den ødelagde nogle Metalæsker, og satte sig til Slut fast i Bøssekolben. Petersen har været 8 Dage undervejs for at naa herop. Peter Petersen fik i samme Slag et Strejfskud i Kinden, men blev forbunden paa Valpladsen og blev ved Kompagniet. De to Brødre har været med i 10 Slag og Træfninger.
Anbragt paa Lasarettet i Sønderbog er iflg. “Dbp.” desuden Iversen, Sarup.
Løjt, Mandag.
Æg til Soldaterne. Fra Stollig, Skovby og Dyrhave er der iføge “A.T.” blebet afsendt 2 Kasser med i alt 56 Snese Æg til Samlestedet i Altona. Æggene blev samlede og nedpakkede af Mejeribestyreren i Stollig.
Bjolderup. Mandag.
Markedsforbud. Et Kvægmarked i Bolderslev, som skulde have været afholdt den 7. Oktober, er blevet forbudt paa Grund af Mund- og Klovsygen hos Gaardejer I. Clausen sammesteds.
Kliplev, Mandag.
Til Soldaterne i Felten. Vi har modtaget følgende: Lørdag den 3 Oktober afgik den første Sending fra Samlestedet for Gaver til Soldaterne. Sendingen bestod af 44 Par Strømper, i hver par 1 Pakke Cigaretter, 1 Blyant og 3 postkort; 25 Par Muffediser, 13 Par Underbukser, 6 Normalskjorter, 4 Linnedskorter, 6 uldne Trøjer, 3 ildne Halstørklæder, 46 Flasker Saft, 15 Flasker andre Drikkevarer, 220 Æg. Desuden mange andre Nydelses- og Brugsartikler f.Eks. Konserves, Cigarer, Cigaretter, Tobak, Kakao, Chokolade, Suppeterninger, Sæbe osv. En del Beklædningsstykker holdtes tilbage, da Kasserne var fulde. De vil komme med den næste Sending.
Det er en Glæde at se, hvor rigeligt der gives for at berede Soldaterne en lille Glæde, men der er endnu forholdsvis faa Huse, som har givet Bidrag, og der vil derfor forhaabentlig kunne afgaa flere Sendinger. En Tak til alle Giverne fra Samlestedet ved D. Lorenzen.
Nordslesvig, Mandag.
Jernkorset. Grev Christian Schack, Broder til Lensgreve Schack til Schackenborg i Møgeltønder, der gør tjeneste som Løjtnant paa den vestlige Krigsskueplads ved første Ulanregiment. I disse Dage er der kommet Meddelelse om, at Greven har faaet tildelt Jernkorset for udvist Tapperhed.
Endvidere har følgende faaet Jernkorset: Ernst Iplan fra Søst der er med i Frankrig. Han deltog sammen med 12 andre i en Patrouilletur, hvortil alle havde meldt sig frivillig. Af de 13 Mand faldt de 7.
Bygmester Marloth, Sønder Løgum, der er Reservist ved 86. Regiment og har været med i Belgien, hvor man blev saaret.
Kavallerist Hansen, en Søn af Landmand C. Hansen i Sønder Løgum.
Major v. Weber, Sønderborg, der siden Mobiliseringen har været Kommandør for 3. Bataillon af Reserveinfanteriregiment Nr. 75.
Stabslæge ved Bataillonen i Haderslev, Dr. Wetzel og Løjtnant Bøhn fra samme Bataillon. Endvidere Feldwebel Jensen fra 8. og Feldwebel Kolmetz fra 6. Kompagni.
10 Punds Pakker til Soldater. Krigsministeriet har hos Generalkvartermesteren faaet udvirket, at der gøres et Forsøg med Befordring af Privatpakker, indeholdende Udrustnings- og Beklædningsgenstande til en Vægt af indtil 5 Kilogram. Indleveringstiden er foreløbig fastsat fra 19. – 26. Oktober.
Det italienske Blad “Corriera della Sera”s Korrespondent i Paris har kun ringe Haab om en afgørende fransk Sejr over Tyskerne. De faa, som i forrige Uge ansaa en Omgaaelse af højre Fløj for sikker, var nu overbevist om Umuligheden af en hurtig Løsning ved et Hovedslag mod Tyskerne, og forudsaa en lang Varighed af Kampen indtil Udmattelse.
Fra paalidelig Side i London meddeles, at Lord Kitchener skal have udtalt, at Krigen mindst ville vare to Aar.
Ugeoversigt.
De lange Slagrækker i Frankrig staar endnu overfor hinanden. Feltslaget er blevet til en Slags Fæstningskrig. Thi begge har gravet enhver Dækning, som Naturen giver. Længden af Slaglinjen mellem St. Quentin over Verdun til Belfort kan anslaas til ca. 250 Klm., det vil sige næsten lige saa langt som Afstanden fra København til Hamborg. Naturligvis er Kampen ikke lige haard alle Steder. Haardest kæmpedes der i denne Uge mellem St. Quentin og Amiens. Der forsøgtes efter den anden at falden vore Tropper i Ryggen ved at omgaa dem. Det synes, som begge Hære herved har skudt sig stadig længere fra Vogeserne og i Bagfronten fører deres Hærer til Egnen omkring Amiens.
Det tyske Hovedangreb finder Sted mellem Fæstningerne Verdun og Toul. Der er det foreløbige Resultat, at et af Spærreforterne midt imellem Fægtningerne er bleven erobret, og at de tyske Tropper har overskredet Maas ved St. Mihiel. Men endnu yder Verdun Modstand mod de tyske Projektiler. I de sidste Dage fordobles Anstrengelserne tydeligvis alle Steder. Man kan forestille sig Hærenes og Hærledelsernes Utaalmodighed efter endelig at komme ud af Løbegravene.
Der er endnu ikke muligt at drage en Sammenligning mellem Tabene paa begge Sider. Det maa anerkendes, at de officielle franske Meddelelser i den senere Tid har været mere saglig rigtige og i det hele har stemt overens med det tyske Hovedkvarters Meldinger.
Svært Skytsild drøner Syd for Antwerpen. Den gamle pæne By Mecheln er faldet i tyske Hænder, uden at det er kommet til væsentlige Ødelæggelser derved. Den tyske Troppekommando har ved Hjælp ladet meddele til Antwerpen, at Tyskerne omhyggeligt vil skaane alle Kirker og Kunstværker, saafremt de ikke af Belgier benyttes som Basis for militære Operationer. Der blev nemlig sagt, at Belgierne havde opstillet maskingeværer og en Station for traadløs Telegrafi paa den store Katedrals lange tag i Antwerpen. Det er saa svært at bevare Fortidens kostbare kunstneriske Arv midt i Krigen! Det er i det hele taget for alle Parter svært at forblive nøjagtig samme Menneske i Krigen som man var tidligere var.
Paa den østlige Linje er der et aandet større Slag under Forberedelse, som sandsynligvis vil finde Sted i Nærheden af den galiciske Fæstning Przemysl. Der er af Østerrigere og Tyskere blevet koncentreret nye Tropper der. Russerne har aabentbart med deres Flertal først trængt Østerrigerne ud af Østgalicien og derpaa gjort Forsøg paa at sætte sig fast hen efter Krakau til Vestgalicien. Dette sidste umuliggøres dem nu som Følge af de allierede tyske og østerrigske Troppers Fremrykning. Ogsaa tilbagevises de russiske Angreb paa Passene i Karpaterbjergene af Ungarene. Hele Verden, men især Rumænien og Bulgarien, venter paa det galiciske Slag, som det afhænger af, om den fortsatte Krig i Øst skal udkæmpes paa østerrigsk eller russisk Omraade.
Naar jeg siger, at særlig Rumænien og Bulgarien venter paa Udfaldet af det galiciske Slag, skal det betyde, at Neutraliteten ikke er lige saa sikret der som i Svejts, Holland og Danmark. Alle Stater ved Donauens nedre Løb og ved det sorte Hav er i stor Ophidselse, og der skal kun et lille Stød til at kuldkaste Roen. Derhos svarer til enhver Retning i disse Stater en Modbevægelse. Selv gode Kendere af disse Lande kan ikke forudsige Udviklingen i Europas Sydøst. I første Linje synes Tyrkiet at være stillet foran Valget, en engelsk-fransk Flaade krydser nemlig ved Indsejlingen til Dardanellerstrædet og forulemper Skibsfarten, saa Dardabellernes Lukning er bleven anordnet. Den russiske Sortehavsflaade skal fra Nord være i Bevægelse mod Konstantinopel.
I alle søfarende Lande har den tyske Undervandsbaad “U.9″‘2 Bedrift gjort et stærkt Indtryk. Selv den stærkeste Sømagts Angribelighed er godtgjort ved et kækt og heldigt Angreb.
Naturligvis virker alle Søangreb som en forstyrrelse af Handelen, Spørgsmaalet er blot, hvem der kan holde det ud længst. I Tyskland har man den Opfattelse, at vi er ret godt i Stand til at holde det ud. Selvfølgelig gøres der paa enkelte Steder forsøg paa at skrue Priserne i Vejret, men under alle Professioner, i Særdeleshed ogsaa Landbrugets Bifald, skal der fastsættes Normalpriser for Korn. Antallet af Arbejdsløse er i Aftagen, da den daglige voksende Hærs Udrustning, Beklædning og Ernæring giver meget Arbejde. Der er Nødlidende, men ikke flere end ellers i økonomiske Krigstider. Folket som Helhed er roligt og tillidsfuldt.
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Fra Skærbæk Sogn.
Ifølge Efterretninger, der er indløbne fra Felten, er der fra Skærbæk Sogn siden Krigens Begyndelse faldet en Mand, mens en Mand er i engelsk Fangenskab, nemlig forhenværende Købmand Chr. Schmidts Søn, Christian, og 7 Mand er saarede deraf er en, som forleden nævnt, i fransk Fangenskab.
Faldne og Saarede.
Efter Meddelelser, der er kommen til Aabenraa, er Skomagermester Boysen, Storegade, der var Vicefeldwebel ved Reserveregimenter Nr. 86, Flensborg, blandt de Faldne fra Krigsskuepladsen i Frankrig.
En Hær paa 5 Millioner. Zsaren i Spidsen. Rom, Fredag
Efter Telegrammer fra St. Petersborg er man i Rusland i Færd med at organisere en stor Armé paa 5 Millioner Mand, som skal staa under Zsarens Overbefaling og til Foraaret koncenteres i Wilna, Warschau, Lubin og Rovna. Disse Arméer skal feje al fjendtlig Modstand bort og samtidig gaa frem imod Wien og Berlin.
Tilbageførelse af de Faldne. Berlin, 1. Oktober (W.B.)
Officiel meddeles, at der i den sidste Tid er indgivet talrige Ansøgninger om Tilbageførelse af de Faldne. At opsøge, udgrave og overføre Faldne fra Fronten er helt uigennemførligt. Men ogsaa ellers vil Tilbageførelsen støde paa meget store Vanskeligheder f.Eks. Mangel paa Transportmidler, saa man kun indtrængende kan fraraade derfra. For Soldaten er Slagmarken det smukkeste og ærefuldeste Gravsted.
De graa Uniformer. Berlin, 1. Oktober (W.B.)
Bladet “Berner Bund” skriver over Virkningen af de “Feltgraa”: I den franske og engelske Presse læser man i den sidste Tid ofte, at Infanteriet bittert beklager sig over Fjendens Usynlighed. I fægtningen følte man kun at en Fare nærmede sig, men hvor den var, kunde ikke konstateres.
Man dræber alle. Brüssel, Fredag (W.B.)
I et af tyske Tropper, opsnappet Brev fra Grev von Ursel, Løjtnant i det 8. belgiske Infanteriregiment hedder det bl.a.: “Jeg haaber at alle de forbandede Tyskere snart vil være jaget ud af vort Land. Fra nu af er der ikke mere noget, der hedder Saarede og Fanger. Man dræber alle.”
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Et Møde paa Valpladsen.
To Svogre fra Mellemals er begge i Krig og begge på den østlige Valplads. Den ene laa i Garnision, da Krigen kom, men den anden havde været hjemme omtrent et Aar. For et halv Snes Dage siden mødtes de imidlertid efter endt Slag paa Valpladsen. Den ene af dem fik Øje paa den anden, som er ved Sanitetsvæsnet, da han gik og samlede Saarede op. Et kort Møde, et Par Ord vekslede derude langt borte fra Hjemmet, og deres Veje skiltes igen.
I Breve til Hjemmet har de begge ifølge “Dbp.” fortalt om dette ejendommelige Sammentræf.
I god Behold.
Familierne Dr. Kühl og Fr. Sønnichsen i Højer har modtaget et glædeligt Budskab. Deres Sønner, der efter Slaget ved Saarburg den 20. og 21. August var betegnede som savnede, har nu ifølge “S.B.” fra den franske Fangelejr i Clermont-Ferrant sendt Forældrene et Brevkort, hvoraf det fremgaar, at de befinder sig vel.
En Efterretning, modtog i Onsdag den gamle Rostgaard Evald i Bevtoft. Hans Søn, som er gift med en Datter af Schmidt, Glasergaard, og har en stor Gaard i Brønlund, har meddelt sin Hustru, at han sidder i engelsk Fangenskab og har det godt. Schmidts Søn, der laa sammen med Evald i Felten, havde for nogen Tid siden meddelt, at Evald var borte, og der raadede stor Bekymring for hans Liv. Glæden var stor, da det hørtes at han var i Live.
Faldne i Krigen.
Ifølge Beretninger fra Krigsskuepladsen skal Dødgraver Rodes yngste Søn fra Vonsbæk være falden. Et Øjenvidne fortæller, at han har set ham falde. Man bør dog, bemærker “S.Gr.” være forsigtig over slige Meddelelser, da det allerede ofte har vist sig, at Vedkommende kun var saaret og ikke død. Det er bedst, at man spørger for i Berlin paa de dertil indrettede Postkort.
Gaardejer L. Noisens Familie i Anslet har modtaget det sørgelige Budskab, at den yngste Søn, Lauritz Noisen, er død i Frankrig som Følge af sine Saar. Han ramtes den 9. September af en Kugle gennem Brystet.
Peter Bjerning fra Billund sad den 16. September sammen med 3 Kammerater og spillede Kort. Der kom da en Granat og dræbte Bjerning og saarede hans Kammerater. Bjerning havde faaet et Saar i Hovedet. Hans Kammerat, der kom og meldte Dødsfaldet, ligger paa Lasaret i Flensborg.
Aabenraa, Fredag.
Realskolen. Realskolerektor Professor Dr. Herting, der for nogen Tid siden meldte sig som Krigsvillig til Uddannelse af Rekrutter, er nu indkaldt. Herting er over 55 Aar gammel.
Varnæs, Fredag.
Gaver til Soldaterne. Ved en Kollekt, der afholdtes sidste Søndag i Varnæs Krige, indkom der 86 Mark. Pastor Asmussen gavet Tilbud paa 50 Mark og købte derfor en Pakke til hver Mand her fra Sognet, som er med i Felten. Pakken vil blive sendt hver enkelt. Den indeholder et Mavebælte, et Par Muffedisser, en Hætte til Hovedet og desuden et Meninghedsblad med en Afskedshilsen fra Præsten, som nu forlader Sognet.
Gram, Fredag.
Heste til Hæren. En vældig Mængde Heste var i Gaar forsamley i Gram, saa mange som det vist aldrig før har været set der paa en Gang. Men de var ogsaa kommen fra hele Haderslev Vesteramt. Et stolt Syn at se saa mange Heste forsamlede paa en Mark, men ogsaa et Bevis paa, at trods den livlige Hestehandel i den sidste Tid er de dog ikke alle bleven solgte.
Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.
Fra Sanitetskolonnerne.
Fra en ung nordslesvigsk Gaardejer fra Haderslev Vesteramt, som kører med en Sanitetskolonne, er der indløbet et Brev til Hjemmet, hvori han blandt andet fortæller om et Slag den 19. September, i hvilket Reserve-Regimentet Nr. 86, det Regiment der tæller de fleste Nordslesvigere i sine Rækker led svære Tab.
Brevskriveren udtaler, efter at have beskrevet sine frygtelige Oplevelser, sin store Glæde over, at han den Dag fik Lejlighed til at Hjælpe mange saarede Nordslesvigere, deriblandt ogsaa flere personlige Bekendte. Det var for ham, skriver han, et Lyspunkt midt i Rædslerne. Blandt dem, han opsamlede paa Slagmarken, var Gaardejer Jakob Jensen, Bøllinggaard. Han var heldigvis kun lettere saaret. Brevskriveren kørte ham selv til Lasarettet, og han havde det da godt efter Omstændighederne.
Dagen efter Slaget traf han blandt andre Gaardejer P. Jensen, Stenderupgaard. Han var kommen uskadt fra Slaget, var sund og ved godt Mod.
I hollandsk Fangenskab.
Blandt de Savnede opførtes i sin Tid Christen Brang fra Stolbro i Egen Sogn, om man hørte i lang Tid intet fra ham derhjemme, ventede heller næppe at høre fra ham mere. Forleden Dag fik man et Brev fra ham, hvori han meddelte, at han befandt sig i bedste Velgaaende i i hollandske Fangenskab. Under en Fægtning var han og et Par Kammerater, uden at de mærkede det, kommen over den hollandske Grænse, hvor de saa blev afvæbnede og taget til Fange.
Vi behøver vil ikke at tilføje, skriver “Dbp.”, at der blev Glæde over igen at høre fra en, man allerede havde begrædt som død.
Saarede.
Aftægtsmand L. Koch i Kliplev har en Søn og en Svigersøn, som ifølge “Fl.Av.” begge er i Krigen har misten en Finger, Sønnen Tommelfingeren paa venstre Haand og Svingersønnen Langefingeren paa højre Haand.
Advokat Dr. Johannsen i Sønderborg, der har deltaget i Krigen i Belgien og i Frankrig, er vendt hjem. Dr. Johannsen har ifølge “Dbp.” været saaret og har ligget paa Lasaret i Køln.
Til Reserve-Lasarettet i Rosengade i Sønderborg er der indtruffet en Del Saarede. Slægtninge og nærmere Bekendte kan ifølge “S.Z.” besøge dem Tirsdag og Fredag Eftermiddag fra Klokken 2 til 4.
Musketer Maaszmann, Søn af rentier Maaszmann i Flensborg, er ifølge et Brev, han har sendt hjem, bleven saaret i Benet og derpaa sammen med flere andre Kammerater kommen i fransk Fangenskab. De bragtes ifølge “Fl.N.Z.” til Fortet Blaye i Nærheden af Bordeaux.
Saaret hjem fra Krigen.
Træskomand Hans Sørensen fra Gramby er vendt saaret hjem fra Slagmarken i Frankrig. Sørensen er saaret i Ryggen af en Granatstump.
I engelsk Fangenskab.
En glædelig Efteretning modtog ifølge “S.Z.” Retskonsulent Arnold Jensen i Sønderborg. Hans Søn Frederik havde været med paa Krydseren “Mainz”, der gik under ved Helgoland. Han stod i den 6. Tabsliste opført som “savnet”. Nu har han meddelt sine Slægtninge, at han befinder sig i engelsk Fangenskab og er i god Behold.
Faldne i Frankrig.
Major v. Meding, Sønderborg, der i et halvt Aar havde kommanderet 3. Bataillon af Regiment “Kønigin” er falden den 20. September om Morgenen ved en Fægtning i Frankrig. Bataillonen stormede en af Franskmændene besat Skov. Majoren blev da ifølge “S.Z.” saaret ved et Skud paa højre Side i Brystet. Et Kvarter senere døde han.
Niels J. Skibild fra Lindtrup Sogn er den 9. September falden i en Kamp i Frankrig. Han ramtes af et Geværskud i Brystet.
Endvidere er Reserveløjtnant Carl Hansen fra Kristiansfelt falden den 16. September ved L’Aigle i Nordfrankrig. Han var næppe 28 Aar gammel.
Sammen ind og sammen saaret.
Gaardejer Jørgensen fra Tandsgaard fulgtes, dengang Krigen kom, med sin Røgter til Flensborg. Der kom de ikke alene til samme Kompagni, men blev Sidemænd. Siden fulgtes de af i flere Træfninger og Slag. Forleden hørte man igen fra dem; da var de begge ifølge “Fl.Av.” blevne saarede og laa sammen paa Lasarettet. Begge er dog heldigvis kun let saarede.
Officererne i den tyske Hær. Den tyske Hærledelse har udstedt Bestemmelse, hvorefter Adgangen for Menige og Underofficerer til Officerstillinger lettes.
Gamle Uniformer. Gennem “Wolff’s Bureau” opfordres Familier, der har gamle Uniformer liggende, til at skænke dem til Udfyldningstropperne, hvor de kan bruges til at beklæde de Frivillige, som melder sig.
Nordslesvig, Torsdag.
Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Løjtnant i 29. Infanteriregiment Theodor Krause, Søn af afdøde Herredsfoged Krause i Toftlund. Peter Bruhn, Søn af Amtsforstander Bruhn, Skovbølgaard. han er med paa den østlige Krigsskueplads. Nis Bøgh fra Haderslev, der tjener ved en bajersk Brigade. Han forfremmet til Underofficer den 3. September. Jernkorset fik han den 24. September. Ritmester v. Esmarch, Rinkenæs. Overløjtnant Adolf v. Tschirschnitz, Søn ad den afdøde Landraad i Sønderborg.
En Skildring fra Kampene paa Vestfronten. Tilladt af det militære Prøvelseskontor i Berlin. Hvd. Tlgr. Kont. (Særtelegram til “Hejmdal”)Berlin, 30 September.
Den haarde Kamp mellem Oise og Marne nærmer sig sin Afslutning. De franske og engelske Tropper er udmattede. Tyskerne modtager stadig Forstærkninger, bliver udmærket forplejet, et godt indkvarteret og har bevaret den gamle Angrebslyst.
Fra en Officer, som staar i forreste Slaglinje, har vi modtaget efterfølgende Skildring fra de sidste Dages Kampe:
Naar man ser tilbage paa den sidste Tid, maa man egentlig forbavses over, hvad Mennesker og Dyr kan udholde, naar det er nødvendigt. Ved saa store Kavallerimasser, som vore Kavallerikorps er, er det især oprivende, at man altid paa Grund af Kavalleriets store Bevægelighed dirigeres til de Steder, hvor Stillingen er kritisk, for derpaa, saasnart Sagen er ordnet i Ilmarcher, at blive kastet et andet Sted hen, hvor det gælder at faa et Hul udfyldt.
Af de ubehagelige Fægtninger af denne Art havde vi forleden Dag, da vi havde faaet Ordre til at opholde Fortropperne af tre Arméer, hvad ogsaa med store Tab lykkedes os en hel Dag. Det var særlig Skytterne, det gik ud over. Hvor flinkt Folkene kunde optræde, havde jeg selv Lejlighed til at iagttage, da jeg den nævnte Dag var kommanderet til Nærrekognoscering for Bataillonen med min Deling. Det er en haard Prøve for Infanterister at maatte skyde roligt, naar det bliver beskudt fra næsten alle Sider, hvad der her ganske særligt var Tilfældet. Desværre maatte vi saa tilsidst alligevel gaa tilbage, da der paa den anden Side stod ti mod en, og vi desuden ikke forud var forberedt paa varig at holde Stillingen. Af den Slags Fægtninger har vi allerede nu oplevet et stort Antal. Smaating, hvori kun nogle enkelte Eskadroner deltager, og dertil hører særlig Rekognosceringer, hvor vi trænger frem med Magt og ved en lille Fægtning skaffer os Luft for Rekognosceringen. Under et saadant Togt, hvori vor Eskadron og en anden deltog, faldt B. Heldigvis var han straks død. Der raadede en lidt lystelig Stemning blandt os, da vi foran Eh. fik Odre til med Magt at tage Overgangen ved Eh., de var bleven meldt besat af Fjenden. Foran marcherede Eskadronen W., saa kom den lette Gnisttelegrafstation og bag denne vor Eskadron. Efter næppe en Times Ridt kom det allerede til en Kamp med civile Cyklister, som af den franske Hær til en vis Grad bliver benyttede til Rekognoscering. Da de ikke standsede, efter at vi havde raabt “Holdt!” skød vi efter dem med Pistoler, hvorved en saaredes haardt og en blev taget til Fange, to undslap desværre. Dette var allerede et sikkert Tegn paa, at der var noget paa Færde. Da vi nu kom til den næste By, faldt der allerede enkelte Skud forude. Sog. der var redet et Stykke forud, meddelte os, at B. var falden. De havde set, hvorledes en Beboer pludselig havde vinket med et tysk Officersflag, og i samme Øjeblik var der begyndt en rasende Skydning. Vi besatte nu Byen, tog den Karl, der havde vinket med Flaget, til Fange og skød ham, derpaa afsøgte vi alt.
Imidlertid var den anden Eskadron bleven indviklet i en meget livlig Kamp. Vi kom den til Hjælp. Det var en behagelig Situation. Det gik kun langsomt fremad med Gnisttelegrafstationen. Egnen var omgivet af Skove, og vi havde den Følelse, at vi stod overfor en rasende Overmagt. Heldigvis havde Englænderne lidt saa store Tab ved de foregaaende Dages Kampe, at de ikke følte stor Lyst til omfattende Bevægelser. Det lykkedes os at faa vor Rekognosceringsafdeling trukket tilbage igen og endog at medtage fore Saarede. Vi lagde dem først paa Hestene, og de holdtes saa fast af 2 mand, som red paa hver sin Side af dem. Man maa nemlig passe nøje paa hos Englænderne at faa alle med, da de skyder alt, hvad de faar Øje paa.
Man har mattet ændre sin Anskuelse om en engelske Hær meget paa visse Punkter. I Fægtningen viser Franskmændene egentlig langt mere paagaaenhed. Billedet gentager sig stadig. Saa længe de kan gaa angrebsvis frem, gaar de oftest dumdristigt paa og er ikke bange for Tab. Viser der sig dernæst Vanskeligheder, tiltrædes altid Tilbagetoget noget vel overilet.
Jeg har selv flere Gange haft Lejlighed til i Afstand at iagttage Patrouillefægtninger. Det ser ligefrem løjerligt ud, naar de smaa, sorte Punkter, der danner Skyttekæden, lige med et i største Hast viger tilbage. Desværre er det jo ikke alle Vegne gaaet saa let, skønt Stillingen aabenbart er ret gunstig.
Hvor de Døde er faldne. Generalkommandoen bekendtgør, at det er tilladt i Dødsannoncerne over de Faldne at meddele Navnet paa det Sted, hvor den Afdøde er falden, saa fremt de officielle Tabslister allerede har nævnt vedkommende Stednavn.
Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.
Paa Feltvagt.
Ved Mons i Belgien, hvor der var Kamp mellem os og Englænderne, laa vi i anden Linje, men i meget heftig Shrapnellild. Der blev Chr. Petersen saaret. Vi er nu næsten ødelagt af anstrengende Marchture. Vi gennemstrejfer Landet paa Kryds og tværs, hver Dag marcherer vi ca.40 Kilometer. Vi kommer sjældent til Ro før Kl. 10-11. Hver Morgen skal vi op kl. 3½. Mange, mange bliver tilbage som Fodsyge. men parolen er altid: Fremad!
Jeg hørte en Flyverofficer udtale: Hellere lader vi det halve af vort Kompagni ligge i Vejgrøften, end at det bagefter falder i Kampen. Sagen er nemlig den, at paa Grund af denne hurtige, i Historien enestaaende Fremmarch, faar den tilbagegaaende Fjende ikke et Øjeblik Ro til at samle sine Kræfter. Denne hurtige Fremmarch, udtalte Flyverofficeren videre, har sparet os for mange Fægtninger.
Nu er jeg paa Feltvagt, og her har vi det godt, hvad Føden angaar. Alle Butikkerne er plyndrede, men Vin har vi nok af. I Formiddags lavede vi Te og fyldte Rødvin i. Det smagte fortrinligt. Til andre Tider har vi ingen Ting. Det gaar op og ned.
Det gaar man saadan, at for hvert Øjeblik, der gaar, bliver det mig mere og mere uforklarligt, hvordan de Ledende kan forsvare det, at lade det komme til en saadan Krig. Naar man er Vidne til al den Elendighed som en Kamp fører med sig – se Saarede som ligger og hyler, Indbyggerne, som flygter i Flokkevis medførende deres dyreste Ejendele – saa har man set nok af Krigens Skyggesider. Man bliver baade blød og haard i sin karakter. Blød, da man atter og atter deler til det sidste Stykke med sine Kammerater, haard, da man ikke tænker sig det mindste ved at skyde Mennesker ned. Det er som paa en Klapjagt. Ved O. brød Belgierne en for en ud af Skyttegravene og en for en faldt de. Men Løsnet er altid: Fremad! Fremad!
Jeg har her i Kompagniet mange, som taler Dansk og flere gode Kammerater. Vi deler alt med hinanden.
Jeg forstyrres stadig i mit Skriveri af Civilister, som vil passere igennem Feltskift, for her maa ingen komme igennem uden Pas eller anden Legitimation. Jeg maa saa først langt og bredt forklare dem det paa fransk. Men med det franske Sprog gaar det ellers helt godt. Jeg kan blot ikke huske alle Gloser.
R. kom lige tilbage fra sin Feltvagt. Han ligger her ved Siden af og vasker sin Skjorte. Jeg fik min vasket i Gaar efter at have haft den paa i tre Uger. Det var velgørende.
Vi har her paa vor Feltvagt været heldig med at kapre et Bord og et Par Stole. Lige kommer en Soldat slæbende med en stor Krukke Honning. Hvor det kommer fra, det tales der aldrig om. C’est la guerre, som vi plejer at sige til Indbyggerne for at berolige dem.
Krigsfangernes Forplejning i Tyskland. Berlin, 28. Septbr. (W.B.)
I anledning af Bladudtalelser om, at der bliver sørget godt for Krigsfangerne hos os, meddeles der fra underrettet Side følgende:
Omkostningen ved Forplejningen af den enkelte Krigsfange beløber sig henved 60 Penning pr. Dag. For saa vidt muligt at dække disse Omkostninger, bliver Fangerne uden Undtagelse sat til at udføre nyttige Arbejder. Særlige Begunstigelser er fuldstændig udelukkede. Naar der købes Te, Kakao og Smør til Krigsfangerne, drejer det sig om Forplejningen af Syge og Saarede, der paa Grund af Lovens Forskrifter maa nyde en særlig Begunstigelse.
Aabenraa, Tirsdag.
I engelsk Fangenskab. Købmand Hansen (Hansen og Speekhahn) her i byen har i Dag faaet et Brevkort fra sin Søn, som han var urolig for, da han ikke havde hørt fra ham i lang Tid. Sønnen, der var Jæger, havde været med i Belgien og Nordfrankrig, men var nu i engelsk Fangenskab.
Broager, Tidsdag.
I fransk Fangenskab. Amtsforstander Hansen Midtskov har 3 Sønner hos Gardejægerne. Den næstældste, Christian, er blevet saaret ved de sidste Kampe og ifølge “S. Ztg.” desværre kommen i fransk Fangenskab.
Dybbøl, Tirsdag.
Død paa Lasarettet. Fra Dybbøl Sogn meddeles “Dbp.”, at Andr. Mussmann i Lert, tidligere i 3-4 Aar paa Dybbøl Mølle og en Tid lang Formand for Dybbøl Sogns Afholdsforening, er bleven haardt saaret i Belgien den 26. August og afgaaet ved Døden den 5. September i Køln. Desuden er Maskinst Klaussmann, Dybbølhøj, bleven haardt saaret.
Sønderborg, Tisdag.
Faldne i Krigen. Overlærer ved Realskolen Dr. Driver, der var Løjtnant i Reserven, ved 85. Infanterieregiment, er falden den 23. August under en Kamp med Englænderne sydfor Mons. Endvidere er Skovrider Karl Arnold Plaas, der var Kaptajn i Reserven i Jægerbataillon Nr. 10, falden. Den 16. September er Enaarig-Underofficer Carl Lorentzen falden.
Egen Sogn, Tirsdag.
Falden. (Dbp.) Postbud Breum i Guderup er efter Meddelelse til Hjemmet bleven saaret i Krigen og senere afgaaet ved Døden paa et Lasaret.
Haderslev, Tirsdag.
30 Breve og Kort paa en Gang modtog ifølge “Dv.” en Købmand her fra Byen, der deltager i Krigen i Frankrig, og fra hvem hans Forældre for nylig har haft Brev. Som bekendt har vore Soldater i Breve hjem ofte klaget over, at de ingen Efterretninger modtog hjemmefra. Man vil se, at de afsendte Breve og Kort omsider kommer de paagældende i Hænde, om end sent.
Faaet Jernkorset. (Dv.) Degn Sparres Enke fra Hjerting, som nu bor her i Byen, har fra Frankrig fra sin Søn Frederik Ludvig Sparre, som er Gefr. i Reserven i 86. Regiment, 3. Kompagni, faaet Meddelelse om, at han for sin Optræden i Kampen ved Schaffelberg har faaet tildelt Jernkorset.
Øster Lindet, Tirsdag.
I Fangenskab. (Dv.) Familien Mygind har ikke færre end 3 Sønner med i Krigen, hvoraf de to, som er ugifte, men forløbende, er i Felten og har deltaget i flere Slag i Frankrig. For nylig meddeltes, at den ene af disse var falden og den anden saaret. Ifølge senere Efterretninger er dette ikke Tilfældet, den ene er i engelsk og den anden i fransk Fangenskab.
Arnum, Tirsdag.
Paa Lasaret. (fl.Av.) landmand Mads Juhl fra Højrup ligger syg paa Lasaret i Nærheden af Düsseldorf; han vil efter Lægens Udsagn ikke mere kunne bruges i Felten.
Højer, Tirsdag.
I god Behold. (S.B.) Familierne Dr. Kühl og Fr. Sønnichsen her i Byen har modtaget et glædeligt Budskab. Deres Sønner, der efter Slaget ved Saarburg den 20. og 21. August var betegnende som savnede, har nu fra den franske Fangelejr i Clermont-Ferrant sendt Forældrene et Brevkort, hvoraf der fremgaar, at de befinder sig vel.
Til det Røde Kors er der her i Byen indkommet 2700 Mark, til den Fædrelandske Kvindeforening 250 Mark. Man har allerede afsendt større Mængder Linned og Uldtøj til Altona.
Flensborg, Tirsdag.
I fransk Fangenskab. To Flensborgere, Fændrikken Karl Bong-Schmidt, Søn af Justitsraad Bong-Schmidt, og Løjtnant i reserven Harry Hollesen, Søn af Boghandler Hollesen, er blevne saarede paa den vestlige Krigsskueplads og derpaa taget til Fange af Franskmændene. Forældrene havde ikke hørt fra Sønnerne i 20 Dage. Endelig i Foregaars modtog de den glædelige Efterretning, skriver “Fl.N.Zeit”, at de befandt sig i Fangenskab og blev godt plejede.
Faldne Officerer. Af Infanteriregimentet Nr. 86 har endvidere Kaptajn G. Schultz og reserveløjtnant, Toldsekretær G. Heinsohl fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads.
Saarede i Krigen. Lærer Thomsen er kommen hjem som saaret fra den vestlige Krigsskueplads. Thomsen er bleven saaret i en Fægtning omtrent 45 Kilometer Nord for Paris. En Søn af Landmand Klaus Hansen er ogsaa bleven saaret. Han ligger i et Lasaret i Düsseldorf. Lærer Westergaard i Aller er blev saaret paa den vestlige Krigsskueplads. (D.)
Lintrup, Lørdag.
Paa Lasaret i Kønigsberg. Landmand Chr. Gammelgaard, Aarlund, der i Begyndelsen af Krigen havde været med i Belgien og Frankrig og sidst ved den russiske Grænse, ligger ifølge “Fl.N.” for Tiden paa et Lasaret i Kønigsberg. Han har faaet et Maveonde.
Tønder, Lørdag.
Landdagsmand Schifferer har som Officer i Efterretningsvæsenet faaet Jernkorset.
Husum, Lørdag.
Fedekvægmarkederne har naturligvis lidt meget under Krigen. Indtil 26. August var der tilført 9971 Stykker Hornkvæg mod 25,421 i samme Tidsrum i Fjord. Tilførslen har været saa lav som ingen Sinde i de sidste 10 Aar. Som Aarsag til denne Fremtoning nævner et tysk Blad i første Række den manglende Afsætningsmulighed. Paa den anden Side bemærkes fra Kvæghandlerkredse, at Opkøbet af Fedekvæg direkte paa Marken med Levering til nærmeste Banegaard antager en bestandig større Omfang.
Flensborg, Lørdag.
Faldne og saarede. Ifølge Menighedsbladet for Vor Frue Sogn er en af den herværende Militærmenighed Løjtnant Reissmann falden den 15. August, Kaptajn Man den 26. August. Kaptajnerne Deichmann og Bitter blev saarede den 26. August. Den 4. September faldt Major von Fuchs, Adjutant ved 15. Division, og Overløjtnant Behn fra den 16. Husarregiment, Ordonnandsofficer ved 18. Division, Den 4. September saarede Major von Gellhorn, Generalstabsofficer ved 18. Division, og den 6. September faldt Kaptajn Friherre von Lilieneron.
Fra den store Kamp paa Vestfronten. Et billede fra en Fægtning. (Særtelegram til “Hejmdal”. ) Berlin, 25. September.
En Enaarig-Underofficer ved Infanteribataillon meddeler følgende Skildring fra en Fægtning paa Vestfronten:
Pludselig blev der Røre i vort Regiment. Vi maatte fram. Næppe var vi ude af Skoven før Kuglerne fra de lige overfor liggende Høje peb os om Ørerne. Vi gik frem i Løb for at naa Bækken, som flød i Dalsænkningen. Vi overskred den med Bøsserne i Vejret. Mange Steder naaede Vandet os til Brystet. Nu gik det videre. De fjentlige Granater bestrøg hele Omraadet, som vi maatte passere. Til Højre og til Venstre bliver Kammerater bogstavligt revne i Stykker. Der springer en Granat over mig, og et stykke af Størrelse som en Haand borer sig et Skridt fra mig ned i Jorden. Lufttrykket faar mig til at bæve, jeg vakler, men kun fremad. Vi iler videre frem i Røg og Damp, i Snavs og Dynd, der sprøjter os op i Ansigtet, for endelig at naa Randen af Skoven paa Bakkens højeste Top. Her indtager vi fuld Dækning, thi hvad der her venter os, lader sig ikke beskrive. Vi laa i en Linje. Kuglerne suste omkring os saa tæt som Kornet, der udstrøes af Saamaskinen. Det franske Infanteri havde forladt Skovbrynet og valgte den næste Høj til Forsvaret.
Nu blev Skovranden Maalet for Franskmændenes Artilleriild. Skovbrynet blev bogstavligt revet bort, og Stumper af oprevne Træer med Rod fløj omkring. – En Granat farer 3 Skridt til Venstre for mig ned i den Skyttegrav, hvor vi ligger tæt sammen. Et skrig som af saarede Dyr skærer og i Ørene, der følger en Stønnen og Jamren, Rundt omkring i en stor Blodpøl ligger 6 Kammarater. Min Kammerat til Højre for mig faar en Kugle i Hovedet og søger endnu at løfte Haanden i Vejret, den synker atter ned. En anden faar et Skud i Underarmen og skriger. Jeg tilsnører Overarmenen, for at han ikke skal dø af Blodtab.
Jeg kravler hen til Kaptajnen for at faa at vide, hvad vi skal gøre. Her kan vi ikke blive liggende, for saa vil vi alle gaa til Grunde. Kaptajnen sender mig til Bataillonskommandøren. Jeg skal melde ham, at hvis vi ikke faar Artilleri, er hele Bataillonen fortabt.
I Kugleregnen iler jeg saa ned ad Højen. Til Højre og til Venstre for mig falder atter Granaterne. Endelig finder jeg Kommandanten og melde ham, at 4 Officerer allerede er faldne, og at hele Bataillonen vil blive tilintetgjort, hvis vi ikke faar Artilleri. “Gaa”, svarer han, “vi faar ingen Artilleri!”
Vi sætter os fast ved Vejen, der gaar langs Skrænten. Der vil vi blive. Patronerne lægges til Rette. Da kommer en preussisk Officer galopperende paa skumhvid Hest og siger til min Kaptajn: “Hr. Kammerat, de preussiske Brødre til Højre forbløder, hvis Bajrerne ikke holder ud. For Guds Skyld, gaa tilbage.” Taarene staar ham i Øjnene.
Jeg iler pustende min Vej tilbage op ad Bakken. Min Kaptajn vil lige give Orde til Fremrykning. Jeg bringer Bataillonsbefalingen. Tilbagetoget tiltrædes over Dalen, over til den Høj, vi er komne fra.
Men vi kan kke finde nogen Major. Kaptajnen giver da igen Odre: “Fremad, march!” Trommerne røres; det gaar atter op ad Højen til vor Grav. Da vi har naaet Skovranden og gør Holdt, kommer Hjælpen. En fransk Brigade vilde netop gaa frem mod vor Bataillon, da falder 20. Regiment dem fra Venstre i Flanken. Vi aander op. Vi og Preusserne er reddede.
Vi bliver liggende i Kanten af Skoven, til Aftenen kommer. Saa bærer vi vore dyrebare Døde ud af Skoven. Begge vore Løjtanter, en aktiv og en Reservist, der begge havde giftet sig lige før Krigen, bæres forbi os. Vi staar tavse med Hjelmen i Haanden. Vi græder og hulker som Børn.
M. Erzberger. Rigsdagsmand.
Opspind. Berlin, 25. September.
I “Le Matin” bringer Jeand’Orsay den usande Meddelelse, at det tyske Folk har i Sinde at ødelægge de bøger, Tapisserier og Kunstgenstande af alle Slags, som Nabofolkene i god Tro loyalt har betroet til Udstillingen i Leipzig. Det er fuldstændig usandt og tendentiøst Opspind. Alle Genstande, som er overladt Bogudstillingen og den grafiske Udstilling, er fuldstændig ubeskadigede og staar efter Fredens Slutning til Udstillernes Disposition. Udstillingsledelsen og Statsmyndighederne overtager enhver Garanti.
De olympiske Lege, som skulde have været afholdt i Berlin 1916, vil selvfølgelig blive udsat som Følge af de ved Krigen indtraadte Forhold. I Norge begynder man at tænke paa at faa den afholdt der, maaske med et Par Aars Udsættelse.
Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.
Landdagsmand Nis. Nissen.
Fra Landdagsmand Nis Nissen har vi i Dag modtaget et Postkort, dateret den 19. September. Nis Nissen gjorde da Tjeneste ved et Reservelasaret bag Fronten under det store Slag, der raser derovre. Han havde det i øvrigt godt.
Postkontoret er endvidere undertegnet af H. Jakobsen, Sønderborg og Chr. Jacobsen, Hørupskov, der sender Hilsen, som vi herved lader gaa videre til Venner og Slægtninge.
Saaret og falden.
Saarede fra 86. Regiment, som i Gaar ankom til Flensborg, fortæller, at Regimentes 7. Kompagni den 13. September ved Nattetid blev overfaldet af en større fransk Troppestyrke, og at Kompagnichefen og en Del af Mandskabet under denne Kamp blev saarede og faldt i fransk Fangenskab var ogsaa Enaarig-Gfr. Hans Ries fra Aabenraa, Søn af Købmand Hans Ries.
Fra Bevtoftegnen.
Der skrives til os fra Bevtoft: Ogsaa her i vor lille By har vi begyndt at mærke krigen. Følgende fire er saarede: Christian Paulsen (let), Herman Skovlund (let), Lorens Nissen (haardt) og Hans Thomsen (skudt i Benet). Paulsen ligger paa et Lasaret i Køln, Nissen i Aachen, Skovlund i Düsseldorf.
Blandt de Faldne i Belgien er ogsaa Købmand N.P. Jensen fra Vinum. For godt en fjorten Dages Tid siden fik hans Paarørende ifølge “Fl. Av.” Meddelelse om, at han var falden. Jensen var Cykleordonnans, og da han ikke faldt i Linjen, menes han at være dræbt af en belgisk Kugle. Forrige Søndag holdtes der i Døstrup Kirke en Mindehøjtidelighed for ham. Pastor Jørgensen mindedes ham i smukke og gribende Ord. Kirken var overfyldt. N.P. Jensen, som kun i de sidste Par Aar har haft Købmandsforretning i Vinum, var en ualmindelig opvakt og afholdt ung Mand og havde mange Venner og Kammerater, ikke alene blandt sine jævnaldrende, der nu sørger ved hans tidlige Bortgang. Han vil længe blive mindet her i Sognet og af sine mange Venner ogsaa uden for Sognegrænserne.
Pas paa Tungen! Forskellige Militærmyndigheder henleder paany Opmærksomheden paa det strafbare i at udsprede falske Efterretninger om Krigen, af hvad Art de saa end er. Bekendtgørelsen, som Guvernøren i Strasborg har udsted herom, har følgende Ordlyd:
“Der udspredes i den senere Tid en Mængde usande Rygter, – bl.a. at en Landstormarbejderkolonne er bleven taget tilfange eller om vore Fjenders formentlige Sejre ved Vestgrænsen – hvorved Befolkningen foruroliges. Jeg advarer mod Udspredelse af saadanne løgnagtige Rygter og vil lade baade Ophavsmanden og Udsprederen stille for Krigsretten.
En Krigsret i Schlesien har idømt en Mand 9 Maaneders Fængsel fordi han havde udspredt foruroligende Efterretninger i Befolkningen. Befolkningen formanes til at vise den allerstørste Tilbageholdenhed ved Omtalen af Militære Forhold.
Flensborg, Fredag.
Flygtede Russere. Fem Russere, der havde stjaalet en Sejlbaad i Havnen og dermed søgte at naa over til de danske Øer, er ifølge “Flensburger Norddeutsche Zeitung” paa Politiets Foranledning blevne anholdte af Dampskibet “Phønix” i Nærheden af Kajnæs.
Sønderborg, Fredag.
Faldne i Krigen. Ifølge Bekendtgørelse i “Sonderburger Zeitung” er Henry Simonsen, Sønderborg, falden under en Fægtning den 8. September i Revigny i Frankrig. Endvidere er lærer Hermann Groth falden den 13. September paa den østlige Krigsskueplads.
Slægtninge har faaet Brev fra Niels Chr. Hansen, Felsted Mark, som er med i Nordfrankrig. Han fortæller, at han har talt med: Nis Clausen, Svejrup, Hans Alnor, Ullerup Mark, Peter Hansen, Slyngsten, Hans Petersen, Bovrup, Peter Matzen, Stubbæk, og Thomas Petersen, Stubbæk. Alle var sunde og uskadte
En Aabenraaer i Krigsfangenskab i Sydfrankrig.
Købmand M.C. Birck i Aabenraa har fra en Søn, som blev saaret og taget til Fange ved Esternay, ved Floden Grand Morin mellem Sézanne og Meaur, den 6. September, modtaget et Brevkort med fransk Poststempel, afsendt fra Blaye ved Borbeaux den 12. September, hvori det meddeles, at han befinder sig i Fangenskab, men ellers har det godt. I Særdeleshed udtaler han sig meget anerkendende om den Forplejning og Behandling, han nyder.
Feltlasaretterne. Berlin, 23. Septbr. (W.B.)
Kejserinden modtog i Gaar Hertugen fra Trachenberg og General i Kavalleriet v. Pfuel samt Generallæge Dr. Paalzow og Herrerne i hendes Omgivelser for at føre en indgaaende Drøftelse om Forholdsregler ved Anvendelsen af det forhaandenværende Plejepersonale, Feltlasaretternes Forsyning og de Saaredes Transport fra Feltlasaretterne ind i Landet. Tilsidst drøftedes, hvordan man hurtigst muligt kunde faa Brugsgenstande afsendt til Felten genne Røde Kors. Ved Middagstid modtog Kejserinden den østerig-ungarske Gesandt.
Vedrørende Kejserens og de kejserlige Prinsers Befindende ved Hæren foreligger der gode Efterretninger. Prinserne deler alle Farer og Anstrengelser med Tropperne. Helbredelsen af Prins Joachims Skudsaar tager et gunstigt Forløb. Saaret er allerede begyndt at heles, hvor Kuglen er gaaet ud. Det Stoftab, som opstod, hvor Kuglen trængte ind, er næsten helt udjævnet.
Den officielle Opgørelse af Krigslaanet. Berlin, Torsdag. (W.B.)
Der er på Krigslaanet bleven tegnet:
1,318,199,800 Mk. Rigsskatanvisninger,
1,177,205,000 Mk. Rigslaan med Indførelse i Rigsgældsbogen og
1,894,172,200 Mk. Rigslaan uden Indførelse i Rigsgældsbogen
4,389,576,000 Mark i alt
Uldtøj til Soldaterne. Paa Kejserindens Foranledning er der udsendt et Opraab med følgende Ordlyd:
“Tænk paa Sundhedsplejen, ikke blot paa Sygeplejen!” Under dette Motto beder “Krigsudvalget for varm Underbeklædning” om Hjælp. Den 1. Oktober afgaar to Jernbanetog med Uldtøj fra Berlin, et mod Øst og et mod Vest, til de af Krigsministeriet betegnede Steder. Derfra vil der saa blive uddelt varm Underbeklædning til Tropperne, denne Gang i færste Linje Strømper, Mavebind og Muffediser.
En “Leveringsenhed” (1 Par Strømper, 1 Mavebind, 1 Par Muffediser koster omkring ved 3,75 Mk.; til et helt Kompagni ca. 1000 Mk.,; til en Bataillon va. 3750 Mk., til et Infanteri-Regiment ca. 10,000 Mk., og til et Kavaleriregiment ca. 2500 Mk.
Alle Meddelelser og Henvendelser sker til “Krigsausschusz, Berlin N. W. 7. Reichstag”. Indsamlingssteder vil blive bekendtgjort.”
Tabslisterne. Den sidste tyske Tabsliste indledes med følgende Skrivelse:
“1) Tabslisterne offentliggøres saa snart som muligt, efter at de er indløbne til Krigsministeriets Central-Paavisningskontor; de holdes ikke tilbage. Som Følge af de Hærens overordentlig hurtige Fremmarch er Troppeafdelingerne selvfølgelig ikke i Stand til at indsende Listerne straks efter Fægtningen; derfor ankommer de ofte forholdsvis sent til Berlin. Fra flere Regimenter osv. er det hidtil overhoved endnu ikke indløbet nogen Tabsliste.
2) Fra nu af opføres Navnene på Fægtningerne, for saa vidt de med Sikkerhed kendte, i Tabslisterne.
3) De ved Navnene paa de Saarede osv. opgivne Steds- og Kredsnavne er Vedkommendes Fødested.”
Sønderborg, Torsdag.
De Faldnes Efterladte. Politiforvaltningen bekendtgør følgende: “De i Felten faldne Krigens Hustruer og Bøn har, for saa vidt det hos dem drejer sig om Forsikrede og de øvrige Forudsætninger der givne, Krav paa Renten for Enker og Fadreløse. Ligeledes kan Krigere, der er blevne haardt saarede eller syge, under alle Omstændigheder faa Invaliderente. I Stedet for en Bekræftelse af det enkelte Dødsfald fra Civilstandskontoret er en Attest fra Militær- eller Lasaretmyndigheden om Dødsfaldet tilstrækkelig. Andragender kan stille hos os paa Raadhuset Zerelse Nr. 2.”
Faldne i Krigen. Ifølge Kundtgørelse i “S.Z.” er Kaptajn i Hæren Hans Didrich von Zerssen død den 22. Septbr. af et Saar, han havde faaet i Kampen ved Reys i Frankrig. Endvidere er Christian Gunnersen falden den 27. August i en Fægtning i Guise i Frankrig.
Haderslev, Torsdag.
Renter til Enker og Faderløse. Politiforvaltningen bekendtgør, at Hustru og Børn efter de i Krigen faldne Mænd, for saa vidt det drejer sig om Forsikrede, har Krav paa Enke- og Vajsenrente. Ligeledes kan haardt saarede eller syge Krigere under Omstændigheder faa Invaliderente. Andragender fra Personer her i Byen skal indhentes til Politiforvaltningen; Attest fra Militær- eller Lasaretmyndighed over Dødsfaldet skal fremlægges. Politimesteren lover, at Behandlingen af Ansøgningerne vil blive paaskyndet saa vidt gørligt.
Øsby, Torsdag.
Falden i Krigen. “S.Gr.” meddeler, at Lærer Nannsen herfra ifølge paalidelige private Meddelelser er falden i Krigen den 4. September. Nannsen blev gift for 5. Maaneder siden og har været ansat her i over et Aar.
Den 24. Sept. 1914. Jeg blev af Kompagniføreren sendt ud i Skyttegraven igen. Davidson gav mig et halvt Brød, et Stykke Flæsk og et Kogekar fuldt af Sukker med.
Om Aftenen begravede vi mange faldne Franskmænd og en Del af vore egne Kammerater. Til nogle gravede vi en Grav, andre blev blot kastet ovenpaa hinanden ned i Skyttegraven og dækket til med lidt Jord.
Intet Tegn blev sat, saa man kunde se, at der var en Grav, ikke engang et Trækors. Ufredede og navnløse ligger de i fremmed Jord. Syngende bag Ploven vil Landmanden gaa hen over dem.
Major Meding, Regiment 86, fik et trækors. Men mange andre blev blot begravet i navnløse massegrave.
Tobak og Chokolade til Soldaterne. Det store Hovedkvarter, 22. Septbr. (W.B.)
Efter at det hidtil kun har været muligt i beskeden Maalestok at tilføre Tropperne i Felten Cigarer, Tobak, Piber og Chokolade, skal for Fremtiden større Sendinger af Gaver gives fri, og hver skal daglig afgaa et Tog til hver Armé fra Indsamlingsstederne. Militær- og Lasarettog maa dog til enhver Tid have Fortrinnet ved Befordringen.
Tyske Sanitetsafdelingers Behandling i Svejts og Frankrig. Basel, 22. Septbr. (W.B.)
Ifølge “Baseler Nachrichten” roses de tyske Sanitetsorganer, der kommer her igennem, den glimrende Modtagelse, de har faaet i Svejts. De beklagede sig ikke over Behandlingen, som de havde faaet af Franskmændene ved deres Hjælp i franske Lasaretter, men de fik i to Dage ingen Mad og derefter kun Brød. Ved Grænsen fik enhver en Daase Konserves. Der blev derved kastet Sten efter dem af Pøbelen, og de maatte lade den største Del af deres Oppakning i Stikken.
Hvor Posten var bleven af! Berlin, 22 Sept. (W.B.)
Officielt meddeles: Af Postforvaltningen anordnede Efterforskninger om Feltpostens Udeblivelse fra forrige Maaned fremgaar, at der paa Banegaarden i Leipzig er fundet en Godsvogn med et stor Antal postsække. Vognen, der fra Andernach over Lüttich, Namur og Marienbourg var afsendt til 3. Armekorps, var af hidtil uopklarede Grunde ikke naaet til sit Bestemmelsessted, men var uden at blive tømt for sit Indhold gaaet tilbage til Leipzig. Postsækkene indeholdt Breve fra de sidste Augustdage fra alle Egne af Tyskland til de forskellige Troppeafdelinger i 3. Armekorps. Sendingen blev straks afsendt til Felten
Krigslaanet og den franske Krigsskadeserstatning i 1870. Berlin, 23. September.
Tegningen til Krigslaanet har betydeligt oversteget 5 Millarder Francs. Det fulde Beløb staar til Raadighed for Riget indenfor de nærmeste 2 Maaneder. Da forud den fulde Tildeling af det tegnede Beløb var garanteret, faar Tyskland altsaa med et Slag et Beløb, der er større end den franske Krigsskadeerstatning fra 1870. Hertil kan bemærkes, at Frankrig bragte de fem Milliarder til Veje i Løbet af 3 Aar og med Hjælp fra Udlandet, hvad der dengang blev betragtet som en fænomenal Bedrift. Tyskland har saaledes paa det finansielle Omraade opnaaet et afgørende Resultat.
Snevejr nær ved Krigsskuepladsen. Telegram, Berlin, Onsdag.
I Høj-Vogeserne og i Høj-Schwarzwald er der stærkt Snefald. I Rhin og Mosel er der Højvande. Skibsfarten er indskrænket.
Aabenraa, Onsdag.
Pakker til Udlandet. Rigspostkontoret gør opmærksom paa, at der af militære Hensyn ikke maa lægges Breve eller Meddelelser i Pakker til Udlandet. Der maa kun vedføjes en Regning i aaben Konvolut, og paa Regningen maa der kun gøres Notitser som vedrører selve Regningen.
Nørre Løgum, Onsdag.
Falden i Krigen. Løjtnant i Reserve-Infanteriregimentet Nr. 84 Jakob Matzen fra Løjtved er den 23. August falden i Krigen.
Den 22. Sept. 1914. Jeg havde Feber og Smerter i hele Kroppen og følte mig alvorligt syg. Ved Henvendelse til Kompagniføreren fik jeg efter nogle Indvendinger Lov til at søge Lægen. Han opholdt sig i en Stenhule ved Autriches, og der søgte jeg hen.
Undervejs laa et Par døde Heste og udbredte en uhyggelig Stank. I Byen Autriches blev jeg anholdt af Generalen, som barsk raabte: “Hvad laver De her paa Gaden? Vil De hurtig se at komme ud i Skyttegraven!”
“Jeg er syg, Deres Eksellence.”
“Syg! bruste han op. “De kan dog staa paa Benene. Naar De har været hos Lægen, kommer De hen hos mig og forelægger Lægeattesten, og saa skal jeg nok tage Affære.”
Ja vel, Deres Eksellence!
(fortsætter under billedet)
Generalløjtnant von Blottnitz
Lægen saa mig ind i Munden og talte Pulsslaget. Saa skrev han paa en lille Seddel: Et Par Dages Hvil. Det var ikke meget. Lidt usikker gik jeg til Generalen. Hvad vilde han sige? Tjeneren paa Slottet meldte, at Generalen ikke var hjemme — Gudskelov.
I Audignicourt stod vor Kompagnibagage og Feltkøkkenet; der kunde jeg faa noget varm Mad og maaske den lovede Hvile. Bedst som jeg gik i mine Betragtninger, saa jeg i det ene Hjulspor et stort Stykke Tøj. Hvad mon det var? En Vogn havde flere Gange kørt over det, og det var halvt begravet i Pløre. Da jeg fik det halet op, viste det sig at være en graa Soldaterkappe.
Den var oprevet i den ene Side af en Granatstump, og hele Siden var baade udvendig og indvendig farvet rød af Blod. Jeg blev ubehagelig til Mode ved at se det og vilde gaa videre. Men hvad om jeg anvendte lidt Flid og fik den vasket og istandsat, saa havde jeg atter en Kappe. I Vejgrøften stod der netop lidt Vand. Jeg forsøgte at vaske den. Det gik helt godt, og saa tog jeg den med.
Omtrent midt imellem Byerne Autriches og Audignicourt var der en Stenhule, hvor de haardt saarede blev baaret ind fra Slagmarken. Ved Siden af Hulen var man i Færd med at koge Kaffe. Ilden var lagt mellem to Kampesten, og ovenpaa stod Kedelen. Jeg gav mig i Snak med en af Sygebærerne og fik af ham et Bæger varm Kaffe, som gjorde mig overordentlig godt. Snart drejede jeg den ene Side til Ilden og snart den anden, og ved den Lejlighed fik jeg baade mit Tøj og Kappen tørret.
Inde i Hulen saa det forfærdeligt ud. Hvilken Jammer og Elendighed! Stadig nye saarede blev hentet nede fra Skovkanten. Der havde de nu ligget lemlæstede og uden Hjælp i to Dage og to Nætter i Regn og Blæst siden Angrebet den 20. Sept.
I det ene Hjørne af Hulen i lidt Halmlaa fire Mand ved Siden af hinanden. De var opgivet af Lægerne. Man havde kastet et Teltlærred over dem. En sagte Stønnen, en Rallen og med Mellemrum en Krampetrækning viste, at der endnu var en sidste Gnist af Liv tilbage. Snart vilde ogsaa den være slukt. Ingen vidste hvornaar. Ingen saa det.
En enkelt Hestehandel, der er afsluttet paa Morsø i disse Dage, giver et godt Bevis paa, hvor stærkt Priserne paa Heste er steget den sidste Maaneds Tid. For en Maaned siden bød nemlig en Opkøber for et Par Heste paa Nordmors 2000 Kroner, Men Ejeren forlangte 2200, Hvad Køberen ikke vilde give, og der blev ingen Handel denne Gang.
En 14 Dage efter kom Opkøberen igen og bød de 2200, men nu vilde Ejeren have 2500. Det fandt Opkøberen var for meget, dog nogle Dage efter var han villig, men saa satte Ejeren Prisen op til 2700 Kroner, og Hestehandleren gik endnu en Gang med uforrettet Sag.
Men forleden Dag kom han igen og bød – 3000 Kroner og fik dem.
(fortsætter under billedet)
Hærenes forbrug af heste var umætteligt. A. Svensson, Sønderborg, holder en hest hos beslagsmeden.
For de Saarede
Som omtalt er Pastor Popp, Løjtkirkeby, indkaldt til at gøre tjeneste som Sanitetsunderofficer. I et Feltbrev fra Audorf ved Rendsborg til “Sædekornet” skilder han, hvordan Arbejdet og Forberedelsen til Arbejdet paa Slagmarken foregaar.
Vort Hovedarbejde skal bestaa i, under en Fægtning eller efter en Fægtning at bringe de Syge og Saarede hen til Forbindingspladserne. Derfor bestaar Kompagniet hovedsagelig af Sygevogtere. Af disse danner hver 12 Mand en Patrouille under en Underofficers Kommando. Enhver Patrouille har 3 Sygebaarer til Raadighed, der bæres af hver 2 Mand, saa snart Kompagniet gør Holdt og der gives Befaling til at gaa fremad med Baarerne.
Paa Marchen læsses Baarene paa særlige Vogne. Patrouillens øvrige 6 Mand sammen med Underofficeren gennemsøger Slagmarken, de med Baarene følgerne dem; de Syge og Saarede som ikke selv kan gaa, bæres til Forbindingspladserne. Disse er imidlertid bleven indrettede, Telte opslaaet og alt lagt tilrette til de muligvis nødvendige Operationer. Lægetjenesten udføres af en Overstabslæge sammen med et større Antal Læger, som ledsager Kompagniet. Lægerne understøttes ved deres Arbejde ogsaa af flere Sanitetsofficerer.
Men naar vi vil gennemsøge Slagmarken og bære de Saarede bort, et det i de fleste Tilfælde nødvendigt, at vi paalægger en Nødforbinding, især naar det drejer sig om et stærkt blødende Saar og om Benbrud. Vi maa endvidere være i Stand til at underbinde sønderrevne Blodaarer, for at den Saarede ikke forbløder sig, inden han kommer under Lægebehandling. Alt dette skal vi lære her og indøves i, saa godt det gaar, inden vi sendes ud til valpladsen.
Vi er os alle sammen bevidst, at det Arbejde, som forestaar os ingenlunde er uden Fare, fordi vi ofte maa udføre vor Tjeneste i et Terrain, som bestryges af Geværkugler og Granater, men vi ved ogsaa, at vi tjener og hjælper og maaske ogsaa kan redde mangt et Menneskeliv; rask Hjælp bringe Redning.
Derfor lærer vi her at anlægge alle mulige Forbindinger, vi lærer at lægge Skinner paa Benbrud, vi lærer at underbinde Pulsaarer, for at Blodtabet kan standses, vi lærer at foretage Genoplivningsforsøg. Vi vil være rustede til at udfører vor Tjeneste muligst godt.
Sidste Søndag (den 6. Septbr.) havde jeg den store Glæde, at måtte holde Gudstjeneste for Kompagniet. Fra højere Sted var det bleven befalet, at der skal holdes Gudstjeneste hver Søndag, om muligt ved hver Troppeafdeling. Vor “Feltwebel” bad mig om at udføre det. En større Glæde kunde han ikke have beredt mig.
Kl. 10 om Formiddagen samledes vi om Guds Ord under aaben Himmel paa vor Appelplads. Til at begynde med sang vi: “Ak bliv dog med din Naade”. Derpaa holdt jeg en kort Tale over Salme 46, saa jævnt og indtrængende som muligt, ud af Livet hos Mandskabet, som jeg hidtil havde lært det at kende. (Mange havde maaske ventet en salvelsesfuld Tale af “Pastoren”. Gud hjalp mig til at tage saaledes, at Hjertet blev grebet. Han vil lade sit Ord virke saaledes at den ene eller den anden giver ham sit Hjerte. Efter Talen sang vi: “Vor Gud han er saa fast en Borg”, Derpaa fri Bøn og Fadervor. Andagten sluttedes med Sangen: “Slip os Arme ej”.
Mangen en har maaske i Aar og Dag ikke hørt Guds Ord. Hvor er jeg glad og taknemmelig, at jeg maa byde dem det i den Forvisning, at det ikke skal komme tomt tilbage. Næste Søndag holder jeg atter Gudstjeneste. Gud give aller sin Velsignelse dertil. Jeg maa altid paany takke Gud, at der mod Forventning gives mig Lejlighed til at forrette Ordets Tjeneste blandt Kompagniets Mandskab.
Om disse Gudstjenester lader sig fortsætte, når vi staar i Felten, vil være afhængig af Omstændighederne. Hvornaar vi gaar ud, ved vi ikke endnu, heller ikke hvorhen vi kommanderes, til Frankrig eller Rusland. Men hvorhen vi ogsaa gaar, Gud være med os, at vi med Frimodighed kan udføre vor Sanitetstjeneste, til Hjælp for vore kæmpende Kammerater, i hans Navn.
Hestehandlen i Danmark. Hvad nu?
I sidste Nummer af “Jydsk Husdyravl” findes følgende Artikel:
Hestehandlen gaar fremdeles strygende. Dygtige Hestehandlere med gode Forbindelser og god Kapital har tjent sig Formue i Løbet af 5-6 Uger. Det er notorisk, at der er flere jydske Hestehandlere, der siden omkring et Hunderede Tusind Kroner, og Enden er ikke endda!
Men det er jo ogsaa en verdenshistorisk Periode for Hestehandlen. En saadan Rift om Heste og en saadan Prisstigning har man aldrig set her i Landet og vel heller ikke noget andet Steds i Verden. Hidtil har Handlen særlig omfattet alle sekundære Varer. Der er rømmet op fra neden af, som aldrig før.
Men naar vi ovenover disse Linjer sætter Spørgsmaalet; Hvad nu? saa er det, fordi Handlen er ved at glide ind i et andet Spor.
Nu begynder man at sælge væk af Plagene og de Hopper, der faktisk er brugbar i Avlen. Og denne Situations Udvikling er af en ret betænkelig Karakter. Vi har fra første Øjeblik været Modstandere af Kravet om Forbud mod Udførelse af Heste. Vi har hævdet, at Folk i og for sig burde vente med at sælge deres Heste indtil videre, da de ville stige stærkt i Pris, og denne Eventualitet foreligger nu som Kendsgerning. Nu gaar der en Mængde Landmænd og ærgrer sig over, at de var saa forhippede med at faa solgt. De er klare over, at de er rendt fra 3-400 Kr. for hver Hest; men det er silde at græde over den Ting.
Men ny begynder altsaa Køberne at tage for sig ogaa at første Klasses Heste og – Plage og Avlshopper. Og det, skønt der kun er gaaet halvanden Maaned, siden Krigen udbrød.
Og derfor spørger vi: Hvad nu? Kan Landet for Øjeblikkets og Fremtidens Skyld taale en Aareladning af den Art? Vi tvivler stærkt paa det og tror, oprigtig talt, at Staten snart gennem et nærmere begrænset Udførselsforbud bør sætte en Stopper for Eksport af den Vare, vi absolut ikke kan undvære.
Krigslaanet. Wien, Tirsdag (W.B.)
Krigslaanets glimrende Resultat har gjort et dybt Indtryk her. “Neue Freie Presse” fremhæver, at netop Tegningen af Krigslaanet, som ikke indløses, og hvis Værdi er afhængig af Krigens Tilfældigheder, er det bedste Bevis for Tilliden til det tyske Riges militære, politiske og økonomiske Styrke. Af det som Krigslaan tegnede Beløb kan man se, hvor kapitalkraftigt det tyske Folk er og hvor mage disponible Penge, det har til sin Raadighed.
Krigen og Overtroen. I danske Provinsblade skriver Adjunkt Johannes Loft:
Krigen har fremkaldt en levende Spekulation i Overtro. For en billig Penge kan man købe Spaadomme. Ogsaa i den Henseende er det, som om vor Tid med et havde afsløret sit sande Væsen; troede vi ikke, at vi var moderne Mennesker? Og dog viser Kendsgerningerne os, at vi ikke har saa lidt af Middelalderens Mørke i os.
Det er – forekommer det mig – Folkekirkens Pligt i disse Tider at advarer imod Spaadomme. Først maa den advare mod de ligefrem hedenske Spaadomme, som falbydes paa Gader og – endogsaa i Boghandlerbutikker; den maa advare Fok imod at rette mindste Opmærksomhed paa Madame de Thebes og saa videre. Hvad en parisisk Spaakone har sagt eller ikke sagt, er ganske ligegyldigt; og det er aandelig talt og timelig talt det rene Tidsspilde at beskæftige sig dermed.
Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.
Død af Saarene.
Landmand Thomas Johansen fra Nørre Hostrup, som blev saaret af et Skud i Lungen under Kampene ved Lüttich, er ifølge Meddelelse til hans Hjem den 16. September afgaaet ved Døden paa Krigslasarettet i Lüttich. Den Afdødes Broder staar ved Østfronten.
Saarede fra Aabenraaegnen.
Under Slaget ved Marne floden er bl.a. Jørgen Holst og Thorkild Rosenvold fra Aabenraa bleven saaret. Sidstnævnte er, ifølge et til hans Hjem indløbet Brev, saaret af et Skud gennem Hælen. Han ligger nu paa Lasarettet i Aachen og har det efter Omstændighederne godt. Under de samme Kampe saaredes endvidere Jørgensen fra Bodum Kro, som ligger i et Kloster ved Rhinen.
Falden i Belgien.
Hans Elberg paa Rybro i Aabenraa fik i Gaar Meddelelse om, at hans Søn, der tjente ved Husarregiment i den aktive Felthær, er død i Belgien den 18. August.
Fra Røddingegnen.
En Kammerat af den unge Tønder fra Fæsted, som var med i Krigen, har meddelt hjem, at Tønder er bleven ramt af en Granat, da han marcherede ved Siden af ham, og dræbt. Tønders Svoger blev saaret af samme Granat.
Kaadner B. Hauberg paa Mejlby Mark har fra sin Søn, som er Soldat, faaet Meddelelse om, at han er bleven saaret i Hovedet af en fransk Shrapnelskud.
Saarede Nordslesvigere i Fangenskab.
I en Korrespondance fra Bordeaux til danske Provinsblade fortæller Korrespondenten, at han har besøgt de saarede tyske Fanger i Bordeaux, mellem hvilke han ogsaa har truffen nogle dansktalende Nordslesvigere. Dette til Efterretning for Forældre, hvor Sønner i Tabslisterne staar opførte som savnede.
Hilsen fra Felten.
“Dybbøl-Posten” modtog i Foregaars en Hilsen paa Brevkort fra Journalist Jensen, Flensborg, tidligere i Graasten. Jensen er for Tiden i Belgien.
Der medfulgte yderligere en Hilsen fra Vognmand Heldt i Sønderborg. Den vakte megen Glæde i Heldts Hjem, hvor man ikke havde hørt fra ham siden først i September.
De voldsomme tab, som efter mange samstemmende efterretninger har ramt den preussiske garde under felttoget i Frankrig, har også vist deres virkninger blandt de ikke få nordslesvigere, der gør tjeneste ved dette elitekorps.
Imellem disse var gårdejer Søren Andresen fra Øster Terp, som forleden blev dræbt af en granat. Om denne episode har hans soldaterkammerat, ligeledes en nordslesvigsk gårdejer, berettet følgende til Hejmdals disposition:
”Vi var på marchen i Frankrig. Fjenden var meldt forude; men fægtningen var endnu ikke begyndt. Da slog en fransk granat pludselig ned i vort kompagni. Virkningen var frygtelig. Søren Andresen blev dræbt ved min side. Otte andre af mine kammerater blev hårdt sårede. Blandt dem var gårdejer Branderup af Lunderup Mark ved Rødekro, som blev ramt i hovedet af en granatstump. Min kaptajn gav mig tilladelse til at bære min ven Søren Andresen ind i en nærliggende kirke, og der blev draget omsorg for, at han blev jordet dér. Med Branderup talte jeg, efter at han var forbunden. Han var ved fuld bevidsthed og kunne veksle nogle ord med mig. Aftenen før denne sørgelige tildragelse havde vi alle tre siddet sammen og talt om hjemmet.”
Den dræbte Søren Andresen omtales som en af de danske nordslesvigeres flinkeste og mest lovende unge mænd.
Dr. Lausten Thomsen, Skærbæk, som deltager i Krigen, har efter hvad der meddeles os af en Landeværnsmand som tjener i samme Bataillon, vist sig overordentlig modig under et Slag i Belgien, idet han uden at ænse Kuglerne, stadig gik og forbandt de Saarede, mellem hvilke der ogsaa var mange Nordslesvigere, ude i Ildlinjen. Hans modige og opofrende Færd vakte almindelig Opmærksomhed og blev efter Slaget meget rosende omtalt.
Af et Par Feltpostkort, som er stillet til vor Raadighed, ser vi, at Brevskriverne den 10. September har truffet følgende Nordslesvigere i Frankrig: Gdr. Johan Dau (før Sandbjerg), Hans Lassen, Sdr. Hostrup, Brødrene Duus fra Hoptrupskov, som alle var sunde og raske.
Der kæmpes for Tiden især ved Vestfronten under Forhold, som giver mange Forstyrrelser i Efterretningsvæsnet. Mange sidder bekymrede herhjemme, fordi Efterretninger fra Sønner og nære Paarørende udebliver. I Fronten søger Nordslesvigerne imidlertid sammen, naar Lejlighed bydes. I Breve til Hjemmet nævner de hyppigt, at de har talt med denne eller hin Bekendt. Vi anmoder paany vores Læsere om at lade saadanne Meddelser gaa videre her til Bladet, da de kan bringe Trøst til mange hjem.
Sygeplejerskerne Frøken Boesen, Frøken Nørgaard, Frøken Danielsen og Frøken Sørensen fra Nordslesvig har meldt sig frivilligt til det Røde Kors. De to førstnævnte var i sidste Uge ansat ved Garnisonslasarettet i Brüssel. De følger Hærafdelinger, ved hvilke der er særlig mange dansktalene Nordslesvigere.
Et Antal unge danske Piger har endvidere meldt sig til Tjeneste og deltager for Tiden i Sygeplejerkursus, som afholdes af Organisationer under det Røde Kors, til hvis Raadighed de har stillet sig. De vil møde, saa snart det bliver Brug for dem.
Vi meddelte forleden, at Gaardejer Nis Branderup, Lunderup Mark, den 6. September var bleven haardt saaret af den franske Granat, der dræbte Gaardejer Søren Andresen, Øster Terp, paa Stedet.
Nis Branderup blev ført til Reservelasarettet paa Hornegg Slot ved Gundelstein i Württemberg, hvor man ifølge et Saar til han Hjelm indløbet Telegram den 19. September er død af sine Saar. Han efterlader sig en Enke og to smaa Børn.
Nis Branderup var en dygtig ung Mand med Hjertet paa det rette Sted. Budskabet om hans Død vil blive modtaget med megen Vedmod og vække megen Deltagelse med hans Efterladte.
Sejrrig Fremgang for de tyske Tropper. Berlin, Mandag Morgen.
Paa den højre Fløj har de engelske Troppe standset ethvert Angreb. De tyske Tropper har i Offensiven gjort betydelige Fremskridt paa en Række Punkter.
I Centrum ligger Reims i Franskmændenes Kampfront, som herfra har aabnet Kampfront, som herfra har aabnet Ilden imod befæstede tyske Stillinger. Tyskerne var nødsaget til at besvare Ilden og beskyde Byen Reims, dog har den tyske Hærledelse anordnet, at Katedralen skal skaanes.
Den venstre tyske Fløj er gentagende bleven angrebet af Franskmændene, saaledes ogsaa den godt befæstede Stilling ved Donon. Alle Angreb er dog bleven afslaaet.
De tyske Troppers Position er siden i Gaar betydelig gunstigere.
Paa den østlige Krigsskueplads har intet forandret sig.
Det største Krigslaan i Verden. Berlin, Mandag Morgen.
Krigslaanets Resultat overstiger alle Forventninger. Indtil Søndag Aften var der talt 1,26 Milliarder Mark Statkammeranvisninger og 2,04 Milliarder Krigslaan, tilsammen 4,2 Milliarder Mark.
Efter dette Resultat er det det største Krigslaan, Verden har kendt. Fremragende tyske Finansmænd regnede med 2,5 Milliarder. Da Rigsbank og Rigskassen i Øjeblikket kun har Brugt for 1 Milliard, er Laanet altsaa overtegnet med 300 Procent. Det var Regeringens Plan kun at udskrive en Del af de af Rigsdagem bevilgede Milliarder. Imidlertid har denne Udskrivning næsten dækket hele Behovet. Tages derhos Guldreserven i Juliustaarnet paa 240 Mill. Mark i Betragtning, som tillader Udskrivelsen af Veksler for Riget paa 720 Millioner Mark, er det samlede Behov på 5000 Millioner Mark altsaa sikret ved den første Del af Laanet.
En Skole som Lasaret. Berlin, 20. September.
En Skole paa Landet er for nylig lavet om til en Anstalt, der kan staa som et ligefremt Ideal af et Lasaret. Overalt er der Masser af Plads, Lys og Luft, 3 Faktorer der i sanitær Henseende er af stor Betydning
Engelsk-amerikanske Kilder paastaar at Tyskland skulde være rede til at forhandle om Freden. Rigskansleren skriver imidlertid under 8. September til en Rigsdagsmand: “Under alle Omstændigheder maa vi holde ud, indtil Tysklands Fremtid er fuldstændigt sikret.”
Generalstabschef v. Molkte skrev den 7. September til samme Adresse: “Efter Krigens Afslutning maa vort Fædreland modtage en Fred, der svarer til de eksempelløse Ofre, som hele Folket har paataget sig med en sjælden Endrægtighed, en Fred, som ingen Fjende i overskuelig Fremtid kan formørke.”
Et Blad forbudt. Det socialdemokratiske “Volksblatt” i Bochum er blevet forbudt, fordi det havde meddelt Ting, som ikke maatte offentliggøres. Redaktør Pierenkämpfer blev arresteret.
Søndagsbladet. Det har i den sidste Tid ikke været os muligt at levere Abonnenterne “Søndagsbladet”, da dette som Følge af Krigstilstanden ikke har kunnet faaes over Grænsen.
Imidlertid vil Bladet fra 1. Oktbr. af indtil videre udgive sit eget Søndagsblad. Vi har sikret os den nødvendige Støtte til planens Gennemførelse og venter derfor atter at kunne byde vore Abonnenter et baade godt og underholdende Søndagsblad fra 1. Oktober af.
Løjt, Mandag.
Atter Ildebrand. I Nat ved 2 Tiden nedbrændte Enkefru Riss´s Gaard i Skovby. Der indebrændte en Del Hvede og Rug. Ilden menes at være paasat.
Fra anden Side meddeles: Ved Branden sidste Nat nedbrændte Enkefru Ris´s Gaard til Grunden. Ilden opstod ved 1 Tiden, og i et Øjeblik var de sammenbyggede Staldbygninger og Beboelseshuset omspændt af Luerne. Der brændte en Del Indbo, en stor Indavling og nogle Landbrugsmaskiner. Ilden, der opstod i den ene af Ladebygningerne, menes at være paasat.
Rinkenæs, Mandag.
Høsten her i Sognet er for de allerfleste Vedkommende for længst tilendebragt, begunstiget af det dejligste Sommervejr. Hos Forpagter Brix paa Benningsgaard staar det ifølge “Fl.Av.” dog endnu en Del Korn paa Marken.
Børnenes Skolegang foregaar nu iflg. “Fl.Av.” atter trods Krigen paa vanlig Vis. Degnen er i Felten, men Præsten medvirker nu ved Undervisningen.
Bov Sogn, Mandag.
Ildløs. – Brændte Kreaturer. (Fl.Av.) I Torsdags Aftes Kl. 9 ½ udbrød der Ild i en Rentegaard paa Ejlbæk Mark, tilhørende Fr. Mekzdorfs. Ilden opdagedes saa sent, at hele Besætningen, 7 Køer, 1 Stykke Ungkvæg samt 4 Grisesøer, fantes kvalte af Røgen og brændte. Derimod bjærgedes en stor del af Indboet, da Huset var trækket med Paptag. Ligeledes stod der i Nærheden to Havrelæs, der nok var lidt i Fare, men i den øjede Regn modstod Ilden. Hestene var heldigvid endnu ikke tagne paa Stald. Ilden formodes at være opstaaet ved Selvantændelse i Kløverhavren.
Den 20. september, kl. 5 om morgenen. Øsende regnvej, det første daggry. Artilleriet fyrer løs med alle kanoner, et ildoverfald på 15 minutter. Et uhyggeligt og samtidig smukt skuespil, når granaterne trækker deres lysende bane i mørket.
Kl. 5.15 træder regimentet an, igen med afladede geværer, den sidste gang med vajende faner.
De første franske skyttegrave bliver indtaget med hurraråb. Videre.
Da bliver II bataljon taget under rasende infanteri- og maskingeværild fra skovhjørnet nord for Autrêches, og der rives huller i skyttekæden. Men endnu lever den gamle angrebsånd. Skovhjørnet bliver indtaget.
Med hurraråb trænger II bataljon ind i den tætte bevoksning. Den er stærkt besat, franskmændene rækker hænderne i vejret og lader sig tage til fange. Da indtræder der en misforståelse. Artilleriet havde i morgengryet ikke kunnet iagttage stormløbet mod skoven. I mellemtiden er det blevet lysere, de ser nu tilfangetagne franskmænd strømme ud af skoven i tætte kæder, tror, at det er et modangreb og tager igen skoven under beskydning. Således går II bataljons fremrykning foreløbigt i stå.
(fortsætter under billedet)
Franske soldater i de karakteristiske røde bukser
Til højre har III bataljon ikke nogen skovbevoksning at forcere og kommer således bedre fremad. Den går gennem en dyb skovslugt og er allerede klatret op på højderne på den anden side, da den kommer under en forfærdelig ild. Forfra, fra højre og fra venstre slår ilden ind i kæderne. Kommandøren, major von Meding, falder med et brystskud og med ham mange af hans tapre folk.
Mindetavlen over von Meding
Major von Burstin overtager kommandoen. Det viser sig, at bataljonen er kommet for langt frem. 17. division til højre og II bataljon til venstre er endnu langt tilbage. Det nytter ikke noget, bataljonen må vende om. I march og i god orden går man tilbage og renser så lige skovslugten på tilbagevejen.
De bagved kommende landeværnskompagnier bliver på grund af tilbagemarchen et kort øjeblik grebet af panik. Ved vejen Autrêches-Audignicourt samler bataljonen sig igen til videre fremrykning. I mellemtiden har artilleriet forlagt sin ild fremad, og nu kan også II bataljon igen komme fremad. Sammen rykker de to bataljoner frem.
Hen mod kl. 4 eftermiddag er angrebsmålet, landevejen Autrêches-Moulin, nået og dertil endda landevejen til Vic. Da kommer regimentet for anden gang under sin egen artilleriild. Det må gå lidt tilbage og graver sig ned bag vejen Ticlet-Baut de Vaux med front mod sydvest.
Dagen var utvivlsomt en succes. Angrebsmålet var nået. 519 tilfangetagne, et felttegn (fane) og to maskingeværer var dagens bytte.
Fjenden havde følt den tyske angrebsånds ubrudte styrke; hans illusion om at kunne forfølge den modstander, han havde anset for at være slået, helt til den tyske grænse og længere var grundigt bristet.
Hertil og ikke længere! Dermed måtte han fra nu af affinde sig.
Men succesen var dyrekøbt. 3 officerer og 90 mand var døde, 5 officerer og 174 mand sårede, 142 savnede. Regimentets kampkraft var stærk decimeret. Mangt et kompagni var skrumpet til en tredjedel og en fjerdedel af sin kampkraft. Manglen på førere nødvendiggjorde en yderligere sammenlægning til 5 kompagnier.
FR86’eren Hans Petersen fra Skodsbøl ved Broager fortæller:
Den 20. Sept. 1914. Om Morgenen Kl . 4.30 gennembrød et drønende Kanonskud Nattens Stilhed. Det var Tegnet til, at vi skulde gaa frem til Angreb over hele Linien. Lidt beklemte om Hjertet pakkede vi vore Sager og steg tavse og stille op af Skyttegraven.
Man hørte kun dæmpet Kommando; det lyder saa unaturligt med den hvasse, hviskende Tone. — Saa gik det fremad imod Fjenden ned over Markerne ud i Mørket. Det gjaldt om, at vi kom ham saa nær ind paa Livet som muligt, førend han opdagede os.
Før vi begyndte at gaa fremad, skulde vi sætte Bajonetten paa og tage alle Patroner ud af Geværet, for at ikke en eller anden skulde forraade os ved at skyde af Angst.
Jeg syntes, det var saa uhyggeligt ikke at have en Kugle i Løbet til at værge sig med, og saa var det langt frygteligere at skulle bruge Bajonetten, denne lange, blanke, kolde Kniv paa Enden af Geværet, end at skyde en Kugle. Herved kom man dog ikke til at røre ved sin Modstander.
Vi gik sagte uden at tale eller hoste og undgik omhyggeligt at lave Støj. Pludselig fik vi en rasende Ild. Vi var opdagede.
Tusinder af smaa Lynglimt blinkede dernede fra Skoven, og ligesaa mange Kugler for op imod os. Vi kastede os et Øjeblik ned paa Jorden for at samle Kræfter.
Saa sprang vi op med et brølende Hurra, og med fældede Bajonetter stormede vi lige imod de hvislende Kugler.
De sidste 50 Meter faldt der mange. Nogle standsede med et Ryk i Farten, udstødte et Skrig eller en Ed og styrtede bagover. Andre døde, mens de løb; de styrtede stive ned paa Ansigtet uden at give en Lyd fra sig.
Da vi kom Fjenderne nær ind paa Livet, overgav de fleste sig. Dem, der flygtede, forfulgte vi.
Nede i Dalen maatte vi standse lidt; thi ellers var vi løbet ind i vor egen Artilleriild. Saa af Sted igen op over Højen. Her kom vor Kompagnifører med 5 Franskmænd, som han havde taget til Fange alene. Imidlertid var Forbindelsen gaaet tabt baade til højre og venstre. Saa lagde vi os ned paa Jorden en Time og afventede, hvad der vilde ske. Det regnede og var koldt, saa Tænderne klaprede i Munden paa os.
Kompagniføreren gav saa Ordre til at gaa tilbage, for at vi ikke skulde blive indesluttet. Ret langt var vi ikke kommen tilbage, førend vi ganske rigtig fik en heftig Ild fra venstre. “Sektionen paa venstre Fløj skal tage Stilling og opholde Fjenden med Geværild, mens Resten af Kompagniet gaar tilbage,” lød Kommandoen.
En Mand af Sektionen traadte ud og vilde gaa med Kompagniet tilbage; men Kompagniføreren for hen imod ham og raabte: “Forstod De ikke?” “Jo,” sagde han; “men jeg hører ikke til dette Kompagni.”
“De bliver her,” sagde Kompagniføreren skarpt og pegede hen paa Sektionen, som havde formeret sig til Skyttekæde og taget Dækning. Manden lagde sig ned ved min højre Side. Jeg hørte straks paa hans Sprog, at han var Sønderjyde; men nu var der ikke Tid til Spørgsmaal.
Franskmændene havde taget omhyggeligt Sigte paa os og skød meget voldsomt. Men vi kunde ingen Modstandere se; jeg spurgte til venstre og højre; men ingen kunde se nogen. Jeg fik flere Kugler saa nær ved Ansigtet, saa jeg mærkede et lille Vindpust paa Kinden. En underlig dump Lyd naaede mit Øre. I det samme saa jeg Sønderjyden ved min højre Side vælte sig om paa Ryggen og strække Arme og Ben stive ud fra sig. Jeg kravlede derhen for om muligt at hjælpe ham. Han var bleven ramt af en Kugle, som var gaaet ind i Skulderen og ned i Brystet. Jeg spurgte, hvad han hed; men han aabnede kun Munden et Par Gange uden at faa en Lyd frem. Saa blev han fuldstændig blaa i Hovedet, rullede vildt til alle Sider med Øjnene, udstødte en dyb, rallende Lyd nede fra Halsen og var død.
Jeg kommanderede Hurtigild, og vi afgav paa et Par Minutter hver en Snes Skud. Det gav lidt Standsning i den fjendtlige Ild, og saa satte vi i Løb bag efter Kompagniet; men nu fik vi først rigtig Ild, ikke alene bagfra, men ogsaa fra begge Sider, især fra højre. Vi var fuldstændig indesluttet paa tre Sider, og hvis de bare havde turdet komme frem af Skoven, kunde de med største Lethed have taget os til Fange. Men de var nu engang bleven bange for os, og derfor vilde de hellere have os lidt paa Afstand.
Kuglerne suste med et Klask rundt omkring mig ned i den af Regnen opblødte Jord. Jeg kastede mig ned ved Siden af en død Franskmand for at hvile mig lidt; der havde jeg dog lidt Dækning fra højre. Da begyndte vort Artilleri at beskyde Skovkanten. Det gav Franskmændene lidt andet at tænke paa, saa vi kunde fortsætte vort Tilbagetog lidt mere ugeneret.
Næppe sagtnedes den fjendtlige Ild, saa begyndte et Par af os at gennemsøge de faldne Franskmænds Tornystre. Der fandt vi Tobak, Cigaretter og Hvedebrød, som vi tog med. Vi var kun 5 tilbage af Sektionen, de andre tre var falden.
Der laa mange døde Tyskere, Franskmænd og Negre imellem hinanden. Jeg lagde Mærke til, at næsten alle Tyskere laa paa Ryggen med knyttede Hænder. Alle Franskmænd derimod laa paa Maven med Panden hvilende paa Overfladen af den ene Haand. De var næsten alle ramt i Ansigtet, hvorunder der laa en sort, størknet Blodpøl.
Her laa Vicefeldwebel Zikel død, sammenkrummet. Med begge Hænder havde han krampagtigt grebet om den over Skulderen slængte, sammenrullede Kappe, som om han i sit sidste Øjeblik vilde befri sig fra en Byrde. Majoren fra 3. Bataillon laa ogsaa død i Nærheden.
Jeg kom til den Skyttegrav, som vi forlod om Morgenen. Her satte jeg mig ned for at samle Tankerne. Jeg var træt, og Nerverne dirrede. For at berolige mig begyndte jeg at spise Resten af min Middagsmad, Rissuppe, som jeg havde levnet fra Dagen forud. Vi kunde jo aldrig vide sikkert, hvor naar det gav noget igen. Efterhaanden samledes en Del Mandskab bag Halmstakken, hvor jeg ogsaa gik hen.
Vort Artilleri skulde forandre Stilling og kørte op i fuld Firspring. “Nu skal I bare se,” sagde Fanebæreren, som stod lige ved mig; “naar Franskmanden opdager dem, saa faar vi Theater.” Han havde kun lige udtalt det, saa eksploderede en Granat 20 Meter foran dem. De fleste Artillerister bøjede Overkroppen frem for at gøre sig saa smaa som muligt. Befalingsmændene derimod rettede sig endnu mere i Sadelen. Ranke med aabne Øjne og alle Sener spændte sad de der som Statuer. Jeg misundte dem i det Øjeblik.
Vi gik frem for at hjælpe Artilleristerne med at grave Kanonerne ned. Der blev opkastet en solid Jordvold ved de 3 Sider; men før vi blev helt færdige, fik vi Ordre til at gaa et Par Hundrede Meter frem og grave en ny Skyttegrav.
Dagens nyt fra Nordborg Avis, lokaludgave af Hejmdal
Frivillige Gaver til det Røde Kors
Tropperne i Felten har nu haardt Brug for frivillige Gaver. Disse skal udelukkende tjene til Lettelse og Opmuntring for Tropperne i Felten og de Syge ud over de af Hærforvaltningen givne Ydelser. Som frivillige Gaver kommer i Betragtning:
I. Næring og Nydelsesmidler.
a) Ris, Gryn, Nudler, Makkaroni, Bælgfrugter, Kartofter.
b) Tørrede Grønsager, Grønkonserves, syltede Frugter, Suppeekstrakt.
c) Mel, Salt, Kiks, holdbart Brød og Bagværk, Sukker.
d) Holdbor Pølse, Skinke, Flæsk, Daasekød, Fiskkonserves e) Vin, Øl, Likør, alkoholholdige Drikke.
f) Mineralvand, Frugtsaft, alkoholfrie Drikke.
g) Chokolade, Kakao, Te, Kaffe, Honning, Marmelade, forfriskende Bonbons.
h) Cigarer, Cigaretter, Tobak, Røg-, Skraa- og Snustobak, Piber, Cigaretpapir.
II. Brugsgenstande.
a) Sæbe, Svampe, Kamme, Børster, Mundvand, Tandpasta, Neglerensere, Lommeknive, Sakse, Naale, Knapper, Sysager, Pengepunge, Fyrtøj
b) Drikkebægere, Knive, Skeer, Gafler, Skaale, Feltflasker.
c) Brevpapir, Postkort, Blyanter, Notitsbøger, Tavler og Griffel, Bøger og Aviser.
d) Ure, Termomestre, Hørerør, Lommelamper, Landkort, Musikinstrumenter, Stokke, Hængemaatter, Briller, Kikkerter.
e) Hygiejniske og lignende Artikler: Fransk Brændevin, Luftpuder, Insektpulver, Svedepulver osv.
III. Beklædnings- og Udrustningsgenstande.
a) Støvler, Sko, Tøfter, Huer.
b) Undertøj, uldne Skjorter og Linnedskjorter, Strømper, Fodlapper, Haandklæder, Lommeklæder.
c) Mavebælter, Halstørklæder, Hovedklæder, Uldvanter, Ørelapper, Seler, Bælter, Veste af Læder og Tøj.
d) Uldne Tæpper, Puder.
Lasaretgenstande.
a) Senge, Madersser, Puder, Tæpper, Betræk.
b) Sygedragter, Linned til Sygepleje.
c) Vaskeborde, Sygestole, Natborde, Kogeapparater, Operationsborde, Sygebaarer, Krykker.
d) Al Slags Forbindingsmateriale, sædvanligt og steriliseret Vat, Cambuc-, Gibs- og andre Bind, trekantede Klæder, Træ- og Metalskinner.
Kun gode, ubetinget holdbare Varer modtages med Tak, derimod ingen Varer, der er udsatte for at blive fordærvede. (Ingen raa Frugt eller Kød eller Fjerkræ, heller ingen Blomster.)
Frivillige Gaver sendes til Altona til “Abnahmestelle II Zu Händen des Eisenbahnobersekretärs Kunde, Bahnhofsstrasze 17, Altona”.
Hvem der vil sende noget til Marinen, kan adressere det til “Sammelstelle des Roten Kreuzes in Kiel, Landesversicherungsanstalt, Gartenstrasse 7”, eller “Selvig, Düsternbrooker Weg 2”. Her modtages ogsaa Gaver til Hæren. (Formand: Fabrikant Lehment, ledende Dame: Grevinde Platen Zu Hallermund.)
Ønsker om, at Gaverne skal tilfalde Soldaterne fra en bestemt Provins eller bestemte Vaabenarter, kan ikke opfyldes. Saadanne Særønsker kan der intet Hensyn tages til. For Forsendelsen gælder følgende Bestemelser:
Det Fragtbrev, der følger med Sendingen, skal nøje angive Indholdet samt Adressen. Paa mindst to Sider af Pakken skal denne paa en paaklæbet Seddel forsynes med samme Udskrift som Fragtbrevet. Indpakningen skal være let haandterlig og ikke for tung.
Fragtsendinger med Betegnelsen “Frivillige Gaver”, adresserede til Modtagelsesstederne, bliver foreløbig befordrede frit paa alle Baner. Jernbaneforvaltningen har ikke Lov til at afvise Befordringen af Militærgods med den begrundelse, at der er Mangel på Transportmidler. Det med “dringlich” betegnende Militærgods befordres forud for alle andre Godssendinger. Heller ikke Søn- og Helligdage maa Indleveringen ag Militærgods nægtes.
Det maa anbefales, at sendingerne først samles paa stedlige Samlesteder og herfra forsendes i hele Kasser. Derimod maa det anses for upraktisk at oprette Kredssamlesteder og herfra lade samtlige Sendinger gaa til Modtagelsesstederne. Herved vilde Forsendelsen kun blive dobbelt besværlig.
Efter Høst
Vinden hvivler Lundens faldne Blade
hvinende hen over Mark og Straa,
Fuglen gæster Foldens aabne Lade,
og en Halvnat dækker Himlens Blaa
O, Natur, din fulde Frugt du gav,
og nu ringer Storme dig til Grav.
Schack v. Staffeldt.
Saaret General.
Infanterigeneral d’Elsa fra 12 Hærkorps er bleven let saaret. Hans tre Sønner er faldne på Krigsskuepladsen.
Dansen og Krigen.
Herredsfoged Andersen i Nørre Sundby har iflg. “Aalborg Amtstidende” forespurgt Hals Sogneraad, om det er enigt med ham i, at man i disse alvorlige Tider nægter Tilladelse til offentlig Dans. Raadet var fuldstændigt enigt med Herredsfogden.
En stor Gave til Soldaterne. Berlin, Lørdag. (W.B.)
Der er tilsendt “Sammelstelle des Roten Kreuzes” i Berlin en meget kærkommen Gave til vore brave Tropper fra den nye apostoliske Menighed i Berlin. Paa Distriktslederens Opfordring har Menighedens Kvindelige Medlemmer indsendt 3000 Par Strømper og andre nyttige Genstande.
En tysk Fyrste falden.
I Mandags faldt Fyrst Otto Vektor af Schönburg-Waldhausen, der var Overløjtnant Livhusarregimentet tidligere Fyrst Wilhelm af Albanien.
Svinepriserne i Danmark.
Det er ikke alene Smaagrise, som falder i Pris i disse Tider, ogsaa Grisesøerne er naturligvis i lav Kurs, skriver “Kold. Folkebl.” Ved Auktionen paa “Dyrehavegaard” solgtes saaledes en Del Grisesøer til saa smaa Priser, at den højeste var paa 75 Kr. Rekorden i Prisbillighed naades af en 120Pd.s So, som kun gik op til 10 Kroner!
Landbruget i sidste Uge. (Efter “Ugeskrift for Landmænd” for 18. September.)
Nogen Regn af væsentlig Betydning er der kun kommen i faa af Landets Egne i den sidste Uge, men Vejrforholdene har i Ugens Slutning forandret sig og har faaet en mere efteraarsagtig Karakter samtidig med, at Barometerstanden er falden temmelig stærkt, saa maaske vil den kommende Uge bringe den saa længe ventede Regn. Manglen herpaa giver sig nu ikke blot til Kende paa Plantevæksten, men Brøndene tørres mange Steder ud, saa man er henvist til at hente ofte lang Vejs fra, det Vand, der skal bruges til Kreaturerne.
For Markarbejdet har forholdene fremdels været uheldig, og det kniber svært i Egne med lerede Jorder at skaffe et blot nogenlunde ordenligt Sædebed til Vintersæden. Men Aarstiden rykker imidlertid frem og man søger saa at lave det saa godt som muligt. haabende paa at en enere Regn nok skal kunne bringe Sæden til at spire ordentligt, selv om den nu saas i noget bekvemt Jord.
Rodfrugternes Vækst lader stadig meget tilbage at ønske, idet de hidtil faldne Byger næppe har kunnet udrette mere end at friske Bladende noget op. Paa mange Runkelroemarker, der hidtil har klaret sig godt, ser man nu, at de nederste Blade bliver gule og visne, et sikkert Tegn paa, at Væksten nærmer sig sin Afslutning, og man maa derfor vist i Almindelighed nu regne med, at Udbyttet kun de færreste Steder bliver over Middel og for Kaalroer og Turnips saa godt som alle Steder under Middel, ja i mange Egne vel endog meget under Middel.
Tærskningsarbejdet er fortsat i den forløbne Uge og stadig under ret gode Forhold. Meddelserne om Foldudbyttet stemmer godt overens med de hidtil fremkomne. Medens de nye Kløver mange Steder endnu staar nogenlunde godt, saa hører det nu til Sjældenhederne at se en Græsmark, hvor der er ordentlig Græs; de Køer der malker noget, er derfor i stort Omfang tagne paa Stald. De mindre malkende og Ungkvæget holder man endnu ude, selv om Græsset er noget sparsomt, thi Fodring paa Stald er i Aar for dyr til, at man tør begynde paa den, før det er højst nødvendigt. Der vil sikkert mange Steder foregaa en stærk Reduktion af Besætningerne.
Sanitetshunde i Krigen
Naar man efter Slagene opsamler de Saarede, der er bleven liggende paa Slagmarkerne, kan det, hvis Slagmarken er udstrakt eller uvejsom, eller hvis Mørket er indtraadt, let hænde, at haardt Saarede, der er falden i Afmagt, overhovedet ikke bliver fundne. For saa vidt muligt at undgaa dette er men nu i Tyskland begyndt at drage Nytte af Hunden, der langt bedre end Mennesker kan trænge frem igennem alle de Forhindringer, som Naturen frembyder, og som med sin fint udviklede Spore- og Lugtesans næppe vil kunne gaa uden om noget Levende paa sin vej.
Der er i Tyskland en Forening, der særlig har taget sig af Sanitetshundevæsnet. Det er den i 1893 oprettede “Deutsche Verein für Sanitätshunde”, der har Storhertugen af Oldenborg til Protektor. Hidtil har Foreningen imidlertid ikke haft større Betydning idet Hundene i Fredstid er saa godt som uden praktisk Nytte. Men nu da Krigen er begyndt, har Foreningen taget saa meget kraftigere fat, og der er allerede sendt en Mængde velafrettede Hunde til Fronten, hvor de ved flere Lejligheder skal have gjort udmærket Tjeneste.
Bedst egner sig til dette Forman de samme fire Racer, som ogsaa anvendes som Politihunde, nemlig den tyske Schäferhund, Doberman-Pincher, Rottweiler og Airedale-Terrier.
Stepping, Lørdag.
Ikke falden i Krigen. (Dv.) Gaardejer Hansen i Kolstrup har i disse Dage faaet Brev fra den Søn, der i de officielle Tabslister stod opført som død.
