Kategoriarkiv: Aviser

13. december 1916 – Ribe Stiftstidende: tungsind og kaalrabi

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

En krigsfanges tungsind gik over til raseri

En russisk krigsfange, der er sysselsat hos gaardejer Klaus Torré i Stevning paa Als, blev ifølge Hejmdal i fredags pludselig grebet af et raserianfald, angreb husbonden med en kniv og saarede ham med et stik i underlivet. Russeren tilføjede derefter sig selv fem stik i underlivet, saa han maatte indlægges paa et lazaret i Sønderborg. Russeren, der er omkring 40 aar gammel, led af tungsind, da han i lang tid ikke har hørt fra sit hjemland. Gaardejer Torré, som var bleven indlagt paa sygehuset i Sønderborg, hvor der forsøgtes en operation, afgik i lørdags ved døden.

 

Kaalrabi i brødet

En husmoder i Aabenraa, fru Tøgesen, har meddelt Apenrader Tageblatt, at hun tilsætter sin brøddejg revne roer i raa tilstand og ælter det godt sammen, derved forbliver det i roerne indeholdte sukker fuldtud i brødet, medens det ikke er tilfældet, naar roerne først koges. Man kan – fortæller fruen – uden betænkning sætte 20-30 procent roer til brødet, enten det er rug- eller hvedebrød. Selv hvedebrød blandet med 30 procent kaalrabi har ikke mistet noget i lugt eller smag; det ser tværtimod frisk og appetitlig ud og smager fortrinlig. Heller ikke rugbrødet bliver daarligere, men skal endog vinde i selvsmag.

11. december 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Tychsen fra Mommark paa Als er falden.

I marinens tabsliste meddeles, at matros August Petersen fra Stepping, maskinistmatros Broder Hansen fra Nordborg paa Als og Overmaskinist-Ekspektant Peter Petersen fra Aabenraa, der før har været opført som savnede, er døde.

Saarede

Ifølge den sidste prøjsiske tabsliste er Nis Suurballe fra Vandling haardt saaret.

Peter Dollerup, søn af Martin D. i Storlund ved Fol, er haardt saaret og ligger paa et lazaret i Frankrig.

I fangenskab

Peter Christensen fra Nybøl i Sundeved, en søn af købmand P. Christensen sammesteds er i fangenskab.

Andreas Clausen fra Ullerup er i fangenskab.

Daniel Otzen, søn af afdøde lærer Otzen i Haderslev er i fransk fangenskab. 

Christian Asmussen fra Mastrup ved Hellevad er i fangenskab.

Savnede

Som savnet opføres matros Andreas Christensen fra Uge.

 

8. december 1916 – Ribe Stiftstidende: fisk og fedt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Fangsten skal afleveres

Den fisk, som fanges i Østersøen og bringes i land inden ofr regeringsdistriktet Slesvig med undtagelse af aal, laks og havørreder, samt den fisk, der fanges med dampere og sildeluggere, der har hjemme i Vesterhavet, maa af fiskerne kun afsættes til Schleswig-holsteinische Fischhandelsgesellschaft  m. b. h. i Kiel eller dem, det har givet dette hverv. Uberørt bliver fiskernes ret til at tilbageholde og anvende den fisk, som de behøver til deres egen føde samt forsyning af deres husdholdningspaarørende.

 

Indsamling af fedt

Landbrugskontoret i Kiel har besluttet at indrette et Provins-centralsted under navnet Hindenburg-samlested for frivillig aflevering af fedt til den haardt arbejdende industribefolkning.  

7. december 1916 – Ribe Stiftstidende: smør i havnen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Smør i havnen

I Husum havn fandt en fisker ifølge Hejmdal forleden en sæk med 100 pund smør i en drittel. Adressen viste, at en smørforretning i Husum var afsenderen. Smørdritlen er sikkert bleven kastet ud af jernbanevognen for senere at blive afhentet. Det har sikkert ikke været meningen, at den skulde til havs.

 

Faldne

Thomas Andersen fra Augustenborg er falden i Rumænien, 20 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste, at Christian Bau Jacobsen fra Haderslev er falden.

Barber Julius Auerbach fra Graasten, er død af lungebetændelse. En søn af den afdøde er i russisk fangenskab.

Gdr. Jørgen Hansen i Dybbøl er død paa et feltlazaret efter at være bleven haardt saaret den 28. oktober. Jørgen Hansen, som blev 35 aar gl., var fader til 4 børn.

 

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Caspersen fra Rangstrup, Otto Stenger fra Vester-Gasse ved Skærbæk, gefreiter Andreas Festersen fra Bolderslev, vicefeldwebel Peter Feddersen fra Riisgaard ved Aabenraa og Christian Nicolajsen fra Oksbøl paa Als er let saarede, medens Gottlieb Hafertorn fra Gammelgaard ved Ketting opføres som haardt saaret.

 

I fangenskab

Tømrer Marius Riis fra Haderslev er i russisk fangenskab og har det godt.

Otto Aabling, yngste søn af enkefrue Aabling i Skærbæk, som i lange tider har været savnet, er sammen med flere nordslesvigere falden i russisk fangenskab og har det godt.

Ifølge den sidste prøjsiske tabsliste er Peter Christensen fra Fjelstrup i fangenskab.

  

Savnede

Jørgen Jørgensen fra Bolderslev er ifølge den sidste prøjsiske tabsliste savnet.

6. december 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Kontorist Valdemar Hansen, søn af afdøde købmand P. P. Hansen, er falden, 20 aar gl.

Ifølge den sidste tabsliste er Villads Sønnichsen fra Løjtkirkeby falden.

 

Saarede

Jens Lassen fra Sønderballe har faaet meddelelse om, at hans søn Karl er bleven saaret, men lazarettet ubekendt.

Snedkermester Hans Hansen fra Blæsborg ved Augustenborg har ved en minesprængning fuldstændig mistet hørelsen. Hansen, som var med i Champagne, havde kun været ved fronten en lille uges tid. 

 

Savnede

I den sidste tabsliste meddeles, at Hans Clausen fra Bodum er savnet.

5. december 1916 – Ribe Stiftstidende: er fødevarerne knappe?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Er fødevarerne knappe?
Saaledes spørger ifølge Dannevirke en læser i Flensburger Norddeutsche Zeitung og forklarer: Kartofler er det ikke rigeligt med, og tillige er mange raadne. Det er derfor en fædrelandspligt allerede nu at begrænse forbruget, stille de gode fra og gemme dem til senere. Saa længe man har kaalrabi, skal disse koges sammen med kartofler(husmandskost). Naar vi tre gange ugentlig spiser den ret til middag og aften, saa vil vi kunne holde ud med brød og kartofler. Kød er der ogsaa nok af, naar man sparer paa det. Man skal ikke spise sig mæt, kun bruge det som tilsætning, ja det kan anvendes som pålæg til brød. Efter at kødet er kogt med t. eks. kaalrabi, kan man hakke det med løg, man koger mindre gode husholdningsæbler, blander det med smør, mel og salt til en grød, der kan bruges til at smøre paa brød, saa ingen behøver at spise tørt brød eller sulte. Man bør i tide forsyne sig rigelig med kaalrabi, før de fodres op. Saaledes er altsaa den nøjsomme flensborgers gode til os i de knappe tider.

Begrænsningen af post- og telegrafforbindelsen
Efter hvad Berliner Tageblatt meddeler, skal der ligesom i jernebanefærdslen indtræde en begrænsning i post- og telegrafforbindelsen. Paa mindre postkontorer vil ekspeditionslokalerne blive lukkede noget før, og brevene skal i store byer kun uddeles 3 gange daglig, i mellemstore kun 2 gange. Brevkasserne vil ikke blive tømt saa ofte, og brevforsendelsen med jernbanen ikke ske saa hyppigt. I store byer vil pakke- og pengeposten kun blive besørget én gang daglig. I telefon- og telegraftjenesten vil begrænsningen blive næppe saa omfattende. 

Saarede
Ewald Kruse, søn af murer Kruse i Sønderborg, er bleven haardt saaret i Rumænien. 

Hans Andersen fra Hajstrup er ifølge den sidste tabsliste let saaret, Jørgen Clausen fra Lundsgaardsmark paa Sundeved er let saaret.

I fangenskab
Gaardejer Hans Clausen i Ullerup har modtaget den efterretning, at hans ældste søn Andreas er i fransk fangenskab.

Jens Lund fra Vojens er i fransk fangenskab.

Gaardejer Thomas Thomsen i Tandsry er i russisk fangenskab.

Mathias Fisker i Stenderup ved Rødding er i russisk fangenskab.

I den sidste tabslisten meddeles, at underofficer Lorenz Johannsen fra Røllum, Jørgen Lyck fra Vester Sottrup  og Johann Thomsen fra Bolderslev er i fangenskab.

Savnede
En broder til Ewald Kruse har været savnet siden kampene ved Somme den 20. juli.

I den sidste tabsliste meddeles, at Jørgen Frost fra Asserballeskov, Andreas Bertelsen fra Vester Sottrup, Marius Petersen 2. fra Skrydstrup ved Vojens, gefreiter Karl Kersten fra Sønderborg, Klaus Rick fra Mjøls ved Rødekro og Otto Nolte fra Haderslev er savnede.

4. december 1916 – Ribe Stiftstidende: begrænsninger i persontrafikken

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Om begrænsningen af persontrafikken paa jernbanen fra Tyskland

fra igaar, 1. december, skrives i Hamburgischer Correspondent, at den vil blive af meget gennemgribende natur og begrænse rejsetrafikken til nødvendige forretningsrejser. Der kan ventes en betydelig begrænsning af togene, og det saaledes fritblevne jernbanemateriel skal anvendes til hærens gavn. Den indføres ogsaa for at spare paa kul. Ligeledes vil man gøre togene saa korte som muligt, for at det ikke skal slide for stærkt paa maskinerne, og i det øjemed har man allerede delvis udrangeret spise- og sovevogne. I persontog, som kun løber kortere strækninger, skal første klasses vogne omtrent falde bort. Dette vil ogsaa ske i D-tog, hvor det kan lade sig gøre. En videregaaende begrænsning af persontrafikken er planlagt i januar, endvidere skal togene(fra Hamborg) paa hovedstrækningen til Køln, Frankfurt og Berlin have længere køretid af sparsommelighedshensyn.

 

Faldne

I tabslisten meddeles, at Hans Hansen fra Aabenraa, Peter Hansen fra Ørsted, August Christensen fra Sønderborg, Nis Nissen fra Skodsbøl ved Broager og Peter Iversen fra Nybøl i Sundeved er faldne og Nicolai Clausen fra Kettingskov paa Als og Hans Andersen 1. fra Lysabild paa Als er døde paa lazaret.

I tabslisten meddeles, at Jørgen Vonsild fra Knud ved Fjelstrup og Christian Hansen fra Sønderborg er faldne.

 

Saarede

Peter Hansen fra Dybbøl er bleven haardt kvæstet.

Som haardt saaret opføres Hans Post, kaldt Hansen fra Dybbøl, Andreas Røper fra Vojens og Peter Lorenzen fra Bolderslev.

Magnus Ebbesen, søn af landmand Ebbesen i Haderslev, er indlagt paa et lazaret i Tyskland.

I tabslisten meddeles, at Peter Jessen fra Gaaskær er haardt saaret.

Købmand Lauritzen fra Gramby ligger for tiden syg paa et lazaret i Altona.

 

I fangenskab

Jørgen Clausen fra Aabenraa har sendt sin moder efterretning om, at han er i russisk fangenskab.

Marius Petersen, søn af gaardejer H.H. Petersen i Jegerup Mark, er i fransk fangenskab og paa lazaret.

Tidligere postbud Nielsen i Gramby har faaet meddelelse om, at hans søn er i russisk fangenskab.

Rasmus Heisel fra Alslev er ogsaa kommen i russisk fangenskab.

Aksel Jørgensen og Christian Hansen fra Sønderborg, der før har været savnede, er i fangenskab.

1. december 1916 – Ribe Stiftstidende: stærk svind undervejs

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Mange sønner med i felten

Bagermester Peter Jensen i Haderslev har 5 sønner og 2 svigersønner indkaldt. Sidste fredag blev der i Kegnæs kirke holdt sørgegudstjeneste over Christian Iversen fra Vestermark. Iversen var med ved den russiske grænse. Foruden ham er der syv brødre med i krigen.

 

Stærk svind undervejs

Fra Mellemals skrives til Flensborg Avis. Der klages almindelig over, at roerne som sendes bort pr. bane her fra Als, svinder for meget under transporten i Sønderborg. Saaledes lod en gaardejer en vognladning veje paa smaabanens vægt og atter ovre paa statsbanen, og den svandt 1800 pund af 10.000. Værre gik det med en vognladning kartofler til Guderup kommune. Der svandt over 4.000 pund. Men hvor kartoflerne var blevne af, forstod man paa forhaand, da man ved at aabne vognen i Guderup fandt en tom sæk og en, der var halvfyldt, som vedkommende har maattet rende fra.

 

Faldne

Rasmus Nielsen fra Kværs ved Graasten, Frederik Weitling fra Haderslev, Ludvig Hansen fra Maarbæk, Christian Petersen 2. fra Avnbøl og Christian Clausen fra Stepping er ifølge tabslisten faldne og Peter Wolff fra Viby paa Als død af sine saar.

Claus Rettmer i Augustenborg er den 17. august død paa et feltlazaret i Frankrig.

 

Saarede

Christen Hansen, søn af aftægtsmand Hansen i Østerby paa Kegnæs, er bleven saaret paa Vestfronten.

Som haardt saaret opføres i tabslisten Søren Johannsen fra Haderslev, Lorenz Petersen 2. fra Dybbøl, underofficer Hans Dueholm fra Styrtom ved Aabenraa og Christian Philipsen fra Rinkenæs.

Slagter Hamkens fra Gramby, der har faaet alle tæerne amputeret for koldbrand, er fra Rumænien kommen tilbage paa et lazaret i Tyskland.

 

I fangenskab

Jørgen Hansen fra Lillekobbel ved Gaasvig paa Kegnæs, er i russisk fangenskab.

Mathias Fogt, en søn af landmand F. i Vestermark paa Kegnæs, er i engelsk fangenskab.

Tømrer Marius Riis, søn af forarbejder R. i Haderslev, er i russisk fangenskab.

 

Savnede

Thomas Thomsen, søn af gaardejer Chr. Th. i Kabdrup ved Haderslev, har været savnet siden den 4. september.

Ifølge tabslisten er Georg Thuesen fra Halk, Lauritz Thomsen fra Hajstrup, Peter Christensen fra Bøjskovskov ved Graasten, Henrik Jessen fra Jordkær og Martin Petersen fra Bevtoft i Haderslev kreds savnede.

29. november 1916 – Ribe Stiftstidende: hjælp til trængende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Marconitelegrafist Frands Callsen,

Søn af kaptajn Callsen og hustru, senere gift Junggreen i Aabenraa, er død i Colombo paa Ceylon. Fr. Callsen var om bord paa et Hamborgsk skib, der ved krigens udbrud søgte ind til Colombo, og har saaledes været interneret i godt to år.

 

Hjælp til trængende

Paa Toftlund Mejeris generalforsamling i torsdags blev det vedtaget, at der herefter skal uddeles gratis mælk til trængende familier. De fleste landmænd i Møgeltønder sogn har til velfærdsforeningen gratis leveret et kvantum byg eller havre, som nu bliver malet og fordelt til sognets mindrebemidlede.

 

Faldne

Landmand Henrik Tølle i Skelle er falden, 41 aar gl.; han efterlader hustru og tre børn.

I tabslisten meddeles, at Hans Petersen fra Avnbøl er falden.

 

Saarede

Bagermester Andersens søn i Augustenborg er bleven haardt saaret i Rumænien.

Ifølge tabslisten er Peter Krogh fra Egen paa Als haardt saaret.

Gaardejer Chr. Schmidt i Sebbelev har faaet kort fra sin søn Hans, der ligger paa et lazaret i Frankrig.

 

I fangenskab

Ole Olesen, søn af skatteopkræver O. i Haderslev, befinder sig i fransk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Andreas Lund fra Hyrup i Haderslev kreds er i fangenskab.

Fra Otto Aabling af Skærbæk, som blev savnet i Galizien den 31. august, indløb i fredags meddelelse om, at han arbejder sammen med 20 andre fanger, deriblandt 13 nordslesvigere, i en stor skov ved Sarapul. Blandt nordslesvigerne er Hans Christiansen fra Toftlund og Nicolai Jensen fra Spandet.

27. november 1916 – Ribe Stiftstidende: kritikken skal holdes nede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Kritikken skal holdes nede. Censuren med krigsbilleder skærpes.

Generalkommandoen i Altona har udstedt en forordning, ifølge hvilken det er forbudt at udbrede flyveblade eller flyveskrifter i hvilke der øves kritik mod de i anledning af krigen trufne foranstaltninger eller af ernæringsforholdene. Samtidig har Generalkommandoen skærpet censuren med udsendelsen af krigs-postkort, krigsbilled-ark og reklameplakater.

 

Faldne

Heinrich Johnsen fra Haderslev, Evald Krøhnke fra Frørup ved Stepping og Jes Hymøller fra Blans er ifølge tabslisten faldne og Otto Hansen fra Sønderborg er død paa et lazaret.

 

Saarede

Emil Heinsen af Hostrupskov ved Aabenraa er bleven saaret i Rumænien og Fritz Køhler fra Skelle ved Broager opføres som haardt saaret.

I marinens tabslisten meddeles, at marinesoldat Karl Jæger fra Skærbæk er haardt saaret.

 

I fangenskab

I lørdags modtog landmand D. Petersen i Bevtoft meddelelse om, at hans søn Maks var saaret og formentlig i fangenskab.

Enkefru From har modtaget et kort fra sin søn, Hans From, hvori han meddeler, at han er i russisk fangenskab og har det godt.

Hans Damm fra Bovrup og Chr. Christensen fra Tombøl, der før har været opførte som savnede, er i fangenskab.

 

Savnede

I tabslisten meddeles, at Jørgen Hansen fra Asserballe paa Als er savnet.

24. november 1916 – Ribe Stiftstidende: dødsmærket

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hvor der hersker nød

I fredagsnummeret af det tyske blad i Sønderborg Sonderburger Zeitung, skriver en bekymret moder: Byens varer er for længst udsolgt. Der er intet at faa hos nogen købmand. Hvor kan der nu købes hvedegryn, havreflokker eller byggryn? Man bliver afvist hos enhver købmand. Hvormed skal vi ernære vore smaa børn? Det er absolut nødvendigt, at der stilles havreflokker og hvedegryn til raadighed for børn. Kunde der ikke her (i Sønderborg), som i andre byer, hver uge blive bekendtgjort, hvad enhver kan faa, og i hvilke forretninger det kan faas?

En vigtig anordning

Det tyske krigsministerium har anordnet, at der ved mandskabets anvendelse skal tages hensyn til familieforholdene i familier, som allerede er bleven haardt ramt af tunge blodofre, og at familiefædre, som har mange børn, saa vidt muligt ikke maa anvendes varigt i forreste linie.

Jernbanemyndighederne

har anordnet, at kvindekupeerne skal bortfalde i persontog. Pladsen skal derved bedre udnyttes, da det har vist sig, at kvindekupeerne ofte er tomme eller kun lidet benyttet. Af samme grund skal der heller ikke indrettes kupeer med rejsende med hunde.

Seminariet i Tønder

har maattet bringe meget tunge krigsofre; over 50 seminarister har fundet døden i krigen.

Dødsmærket

For at kunde genkende de faldne er der nu blevet indført et nyt dødsmærke. som ved en gennemhullet linie er delt i 2 halvdele, der bærer samme nummer og indskrift. Den nederste halvdel afrives og indleveres til regimentet, medens den øvre halvdel forbliver paa den faldne, som saaledes altid kan genkendes.

Faldne

Christian Iversen, søn af enke Iversen i Tørsthoved paa Kegnæs er falden i Makedonien, 23 aar gl. Fru Iversen har endnu otte sønner med i krigen. En af dem var hjemme og holdt bryllup. Da moderen kom fra brylluppet, ventede dødsbudskabet hende i hjemmet.

Gaardejer M. Madsen og hustru i Rejsby har efter to aars uvished modtaget budskab om, at deres søn Holden er falden i Rusland den 19. november 1914, 23 aar gl.

Ifølge tabslisten er Chr. Thomsen fra Frederikshof paa Als, Th. Petersen fra Skovby paa Als, Nis Bruun fra Arrild, Lauritz Licht fra Kastrup ved Gram, Peter Tychsen fra Dynt Mark ved Broager, Frederik Sivertsen fra Sønderborg, Peter Hansen fra Bøjskovskov ved Graasten og Theodor Ottsen fra Løjtkirkeby, faldne.

Brøndborer og maskinsmed Hans Skade fra Kliplev er død paa lazaret i Stettin.

Ifølge tabslisten er Emil Struve fra Stursbøl ved Oksenvad og Andreas Christensen fra Vollerup paa Als faldne.

Snedker Andreas Schumacher i Aabenraa er død paa et feltlazaret.

Saarede

Thomas Hoier fra Nordby(?), Theodor Madsen fra Hjerting og underofficer Hermann Hollsteiner fra Sønderborg, der alle har været opført som savnede, opføres i tabslisten som saarede, medens Pari Paulsen fra Rinkenæs, Jørgen Petersen 8. fra Skrydstrup ved Vojens og Hans Chr. Frandsen fra Kastrup Mark ved Gram opføres som haardt saarede.

Gardist Chr. Thomsen, søn af landmand H. Thomsen i Bodum bed Aabenraa, ligger saaret paa et lazaret i Bonn.

I tabslisten meddeles, at Iver Nissen Bendiks fra Lintrup er haardt saaret.

 

I fangenskab

Peter Maag fra Gennerstrand er i fangenskab.

Jep Chr. Petersen fra Søst Mark ved Aabenraa har meddelt at han er i engelsk fangenskab.

Landmand Hans Jasper i Gabøl er i engelsk fangenskab.

Chr. Petersens søn Peter fra Bylderup er i russisk fangenskab tillige med Bonnik Nicolajsen fra Sottrup og Rasmus Heisel fra Bolderslev.

 

Savnede

Som savnede opføres i tabslisten bl.a. Ebbe Jørgensen fra Sønder-Ønlev ved Rødekro, Hans Lorenzen fra Dynt Mark ved Broager, Johannes Desbjerg fra Aabenraa, Fritz Rosenwold fra Aabenraa, Lorenz Johannsen fra Røllum, Hans Lock fra Felsted Mark, Mathias Foder fra Agerskov, Jørgen Lyck fra Vester Sottrup, Philip Thomsen fra Bolderslev, Hans Wilhelmsen fra Bjerndrup og Peter Christensen 2. fra Varnæs.

Joakim Rosenwold, søn af slagter R. i Aabenraa savnes; ligesaa snedker Fr. Rossen fra Rurup, der deltog i kampene ved Somme, og Hans Midtgaard i Mejlby.

 

Jens Hansen fra Friskmark ved Gram, der under krigen er bleven saaret i den ene arm, er bleven hjempermitteret med pension.

23. november 1916 – Ribe Stiftstidende. man maa ikke sælge for billigt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Man maa ikke sælge for billigt

Ved nævningeretten i Haderslev forhandledes i torsdags følgende sager: Fiskehandler Th. Sørensen og M. Winge stod anklagede for at have nedsat byens levnedsmiddeludvalg i folks omdømme ved at tilbyde fisk til en langt billigere pris, end udvalget kunde købe dem for. Ved forhandlingen i torsdags afhørtes en hel række vidner, hvormed de anklagede vilde bevise, at begge de anklagede faktisk havde solgt fisk til den af dem averterede pris. Imidlertid havde fiskehandleren i Seestemünde, hos hvem Sørensen havde købt fiskene, udtalt, at fiskene havde kostet i indkøb mark 1,2 pundet. Naar de saa har solgt for 1 mark pundet, har det altsaa været forbundet med tab. Amtsadvokaten androg paa en bøde paa 500 mark for Sørensen og 300 mark for Winge, da annoncen kunde være egnet til at vildlede publikum. Retten fastsatte efter temmelig lang raadslagning bøden til 50 mark for Sørensen og 5 mark for Winge, da det utvivlsomt var bevist, at fiskene blev solgt med tab og ethvert kvantum saaledes ikke kunde staa til deres raadighed. Annoncen maatte derfor virke vildledende. Sørensen var den, der havde hovedskylden, da han havde sat annoncen i avisen og maatte derfor idømmes en højere bøde.

22. november 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Faldne

Ifølge tabslisten Thomas Hansen fra Øster Terp død paa lazaret.

Jes Peter Iversen i Midtskov ved Broager er falden den 28. oktober, Iversen, der blev 43 aar gl., efterlader hustru og 11 børn.

Hjuler Jørgen Petersen og hustru i Avnbøl har modtaget budskab om, at deres søn Chresten, 20 aar gl., er falden.

Landeværnsmand Henr. Petersen fra Sønderborg er falden den 12. oktober; han efterlader sig hustru og to smaa børn.

Gaardejer Carl Lauritzen paa Hygum Gammelmark er falden i Frankrig, ca. 40 aar gl.

Ifølge tabslisten er Hans Grau fra Holm paa Als, Andreas Petersen fra Skodsbøl ved Broager, Jannik Lindholm fra Raahede og Peter Lassen fra Haved ved Brøns faldne.

Murermester Andersen i Haderslev har faaet efterretning om,  at hans søn Andreas er død paa et lazaret i Bremen.

Ifølge tabslisten er Hans Clausen fra Tandslet paa Als død paa et lazaret.

Christian Madsen og hustru i Belkær ved Skovbølgaard har modtaget budskab om, at deres søn Andreas er falden ved Somme, 22 aar gl.

Ifølge tabslisten er Karl Sønnichsen fra Skelle ved Broager, Broder Decker fra Hajstrup og Arthur Decker fra Vesterbæk ved Roager falden.

Hjuler Jørgen Petersen fra Avnbøl har faaet sin søn Christians ejendele uden nogen som helst medfølgende meddelelse.

Peter Wilsen fra Haderslev, Sofus Gundesen fra Stydning ved Hammelev og Jørgen Johnsen fra Hohnfeld(?) i Sønderborg kreds er døde paa et lazaret.

Marinesoldat Niels Andsager fra Haderslev er død.

Smedemester Andreas Clausen fra Rønshoved ved Holebøl er død paa lazaret i Flensborg, 43 aar gl. Han efterlader hustru og fire børn.

Ifølge tabslisten er Hans Mathiesen fra Bedsted falden.

Fru Margrethe Jepsen i Høgsbro ved Hvidding har modtaget budskab om, at hendes søn Truels er falden den 19. oktober, 24 aar gl.

Rentier Peter Damm i Kliplev har modtaget meddelelse om, at hans ældste søn Hans er  falden i Frankrig.

 

Saarede

Lauritz Lund fra Maugstrup haardt saaret.

Som haardt saaret opføres i tabslisten Hans Lassen fra Blans-Nørreskov paa Als og Povl Gaarde fra Arnum.

I tabslisten meddeles, at Andreas Westphal fra Aabenraa og Christian Hansen fra Sønderborg er haardt saarede.

I tabslisten meddeles, at Cornelius Mortensen fra Hørup paa Als er haardt saaret og officers-stedfortræder Gottfried Lund fra Aabenraa er saaret.

 

I fangenskab

Rentier Jens Peter Møller i Erlev ved Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn er i russisk fangenskab.

Christians Schultz fra Sommersted-Skov, Mathias Jensen fra Fjersted og Viggo Hansen fra Ullerup er i følge tabslisten i fangenskab.

Fritz Schmidt, søn af musikhandler S. i Haderslev, er i fransk fangenskab.

Arbejder Dixen i Lindedal ved Haderslev er i russisk fangenskab.

Rasmus Thomsen, søn af gaardejer F. T. i Bovrup, er i engelsk fangenskab.

Ifølge tabslisten er reserveløjtnant Th. Jørgensen fra Sarup paa Als, Peter Eriksen fra Notmark paa Als og Hans Kudsk fra Stepping i fangenskab.

Gaardejer M. Fisker fra Stenderup Mark ved Rødding er i russisk fangenskab.

 

Savnede

Jens Hansen fra Rinkenæs ved Graasten og Hans Møller 2. fra Jels.

I tabslisten meddeles, at Christian Hansen fra Aarø, Simon Calløe fra Hoptrup, Hans Fromm fra Grarupgaard ved Vandling og Jørgen Paulsen fra Varnæs er savnede.

Rentier Mathias Jessen i Aabenraa har faaet meddelelse om, at hans eneste søn er savnet.

Landmand Petersen i Jernhyt ved Hammelev har faaet meddelelse om, at hans søn, 21 aar gl., er savnet.

Arbejdsmand Klaus Rick fra Bramdrup ved Haderslev er savnet.

Ifølge tabslisten er Karl Andresen fra Frørup ved Kristiansfelt savnet.

21. november 1916 – Ribe Stiftstidende: skarpskydningsøvelser i Nordslesvig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Artilleriet holder skarpskydningsøvelser

I dag, mandag, fra formiddag kl. 11 til eftermiddag kl. 3 har der fundet en artilleri-terrænskydning sted i et felt, begrænset omkring linien Arrild-Rugbjerg-Fiskholm-Allerup-Lindholmgaard-Højrup II-Lindet kro-Hønning-Arrild. Landsbyerne Hønning og Fiskholm samt gaardene mellem Arrild og Hønning var, saalænge skydningen varede, rømmet for mennesker, og for saa vidt det var nødvendigt, ogsaa for kreaturer. Naar skydningen er til ende, anmeldes det ved magnesiumfakler fra Højbjerg. Skydningen fra dette felt, der udgør en del af den strækning, paa hvilken der i den senere tid er bleven truffet krigsmæssige foranstaltninger, som ifølge tyske blades udtalelser er af defensiv natur, kunde tydelig høres i Ribe.

 

20. november 1916 – Ribe Stiftstidende: vanskelige forhold

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Vanskelige arbejdsforhold

Bladet Hejmdal meddeler i aftes: Efter at 16 mand af vort personale allerede i længere tid har staaet i felten, er vor sidste maskinmester og to maskinsættere yderligere bleven indkaldt i disse dage. Vi er dermed kommen i en overordentlig vanskelig stilling og maa foreløbig arbejde under yderst uheldige forhold, som gør det meget svært at fortsætte driften, da det momentant ikke er muligt at faa erstatning. Naar bladet i den nærmeste fremtid skulde blive noget præget af disse forhold, maa vore læsere bære over med det og søge skylden i de os af krigstilstanden paapegede tilstande.

 

Bedragerisk adfærd

Landraaden i Haderslev bekendtgør i kredsbladet: Fra Proviantkontoret i Altona meddeles, at der gentagende gange i én og samme sæk samtidig afleveres god og mindre god havre, og for at skuffe findes den gode ovenpaa. Slig bedragerisk adfærd vil for fremtiden blive strafferetligt forfulgt.

 

 

16. november 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Faldne

Peter Clausen og hustru i Stepping har modtaget budskab om, at deres søn Hans Christian er falden den 31. oktober.

Ifølge tabslisten er Martin Kragh 3. fra Høkkelbjerg i Aller sogn, Hans Petersen 6. fra Københoved Mark, Rasmus Kragh 2. fra Flovt ved Øsby, Jørgen Kock fra Notmarkskov paa Als, Andreas Popp fra Branderup, Thomas Bertelsen fra Hjartbro, Julius Lauritzen fra Stenderup Mark, Haderslev kreds, Nis Nissen fra Skodsbøl ved Broager og Heinrich Moshage fra Hokkerup faldne og Anders Oedis fra Rødekro og Mathias Nygaard fra Jels Mark døde paa lazaret.

Nørrelykke og hustru i Mels paa Als har modtaget meddelelse om, at deres søn Thomas den 5. december 1915 er død i russisk fangenskab, 22 aar gl.

 

Saarede

Hans Degn af Løjtkirkeby er paa Vestfronten bleven saaret for tredje gang.

I tabslisten opføres som haardt saaret Kristen Møller fra Aabøl ved Tirslund, Emil Thyssen fra Stenderup i Haderslev kreds, Peter Schu fra Rinkenæs, Jørgen Søndergaard fra Arrild, Nikolaj Hansen fra Broager, Jens Petrsen fra Haderslev og Poul Tojsen fra Branderup.

Hans Gregersen fra Skodsbøl ved Broager er bleven kvæstet.

 

I fangenskab

Slagter Karl Petersen fra Gramby er i engelsk fangenskab.

Mælkekusk hans Thomsen fra Haderslev er i fransk fangenskab.

Gaardejer Fromm fra Grarupgaard ved Vandling har modtaget et brev fra sin søn Hans, der er i fransk fangenskab.

 

Savnede

Christian Lund fra Rurup ved Toftlund, Rasmus Thomsen fra Bovrup, gefreiter Carl Petersen fra Aabøl, Georg Luckmann fra Løjtkirkeby, Peter Keller fra Hønning, Hans Skov fra Løjtkirkeby, Peter Nielsen fra Oksenvad Mark ved Mølby, Nis Møllerskov fra Rødding Østermark, Mathias Fogt fra Sønderby paa Als, Hans Jasper fra Grønnebæk, Søren Petersen fra Todsbøl ved Aabenraa, Jørgen Husmelgaard fra Kolsnap, Hans Lorentzen fra Store Nustrup og Hans Hansen fra Asserballe.  

15. november 1916 – Ribe Stiftstidende: spar paa gas og elektricitet

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Spar paa gas og elektricitet

Som bekendtgjort af Magistraten i Haderslev, bør der spares paa gas og elektricitet, ellers udsætter vi os for med det første, at vi kan komme til at gaa og stavre om i mørke og heller ikke kan faa vor mad kogt. Der peges ifølge Dannevirke hen paa, at der er vanskeligheder forbundne med at skaffe de nødvendige kul til veje til gas- og elektricitetsværkets drift. Man kunde synes, at det maatte være en overflødig formaning; thi enhver sparer vistnok paa gas og elektricitet saa meget som muligt, da det, som bekendt, koster penge, og hvor det gælder udgifter, er enhver sparsommelig mand og kone altid tilbøjelig til at indskrænke disse til saa lidt som muligt. Naar Magistraten i Haderslev nu alligevel udsender sin formaning til sparsommelighed med lys og gas, maa der være anledning dertil, og enhver maa derfor spare af yderste evne. Vi kan t. e. begrænse selskabeligheden og gaa en time eller to før i seng. 

 

Faldne

Til familien Hansen i Mølleforte nr. 8 i Aabenraa er der indløbet efterretning om, at deres søn Hans er falden den 6. november ved Somme.

Landmand Jørgen Nissen fra Dalsgaard er falden ved Somme den 8. oktober.

Jens Hansen paa Augustenborg chaussé i Sønderborg har faaet meddelelse om, at hans søn Christian er falden. Han blev kun 19 aar gammel.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Søren Degn fra Kastrup ved Gram er falden.

E. Mortensen i Rejsby ved Brøns har modtaget det tunge budskab, at hans søn Christian er død paa et lazaret i Berlin. Den afdøde blev 27 aar gammel.

Søren Petersen og hustru i Branderup har faaet meddelelse om, at deres søn Christian er død af tyfus, efter i flere maaneder at have ligget syg paa et lazaret.

 

Saarede

Gaardejer Christian Skovmand fra Sebbelev Mark paa Als er bleven saaret ved Somme.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Paul Paulsen 2. fra Løjtkirkeby, Peter Beum fra Bollerup ved Bjolderup og Laue Leck fra Stubbom ved Fjelstrup er let saarede, medens Christian Lauritzen fra Sønderborg opføres som haardt saarede.

 

I fangenskab

Mælkekusk Hans Thomsen fra Renden i Haderslev, der hidtil har været savnet, har skrevet hjem til sin søster, at han er i fransk fangenskab og har det godt.

 

14. november 1916 – Ribe Stiftstidende: snedig flugt og særlige tabslister

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hentet kone og børn

Bladet Sonderburger Zeitung udtaler dyb forargelse over, at den for henved et halvt aar siden deserterede fisker Bendixen fra Ulkebøl, der undveg i sin motorbaad, da han var hjemme paa orlov og siden sammen med sin lige konfirmerede søn har boet i Faaborg, har været hjemme og hentet sin kone og sine børn. De er om bord i Bendixens motorbaad rejste bort natten til mandag.

 

Oplysninger om ubekendte afdøde

Generalkommandoen meddeler: reservelazaretterne maa til understøttelse af oplysningerne om ubekendte afdøde indsende mulige forhaandenværende fotografier af saadanne afdøde tillige med de allerede indledede oplysningsresultater til Centraleftervisningsbureauet. De indsendte billeder vil blive sammenstillede og offentliggjorte i en særlig tabsliste. Paa denne maade er det allerede lykkedes at fastslaa et større antal ukendtes identitet. Nye udgaver af disse særlige tabslister vil ikke mere blive bragt i den offentlige handel, men vil kunne efterses hos de lokale politimyndigheder.

 

Faldne

Til hjemmet i Svejrup ved Felsted er indløbet budskab om, at Jes Nielsens søn er falden natten mellem den 23. og 24. oktober, 21 aar gl.

Jens Jepsen Hammeleff i Dybbøl er den 13. oktober falden paa Vestfronten; han, der efterlader hustru og to børn, blev 32 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Hans Petersen fra Tandselle paa Als er død paa et lazaret.

Gaardejer C. Sønnichsen og hustru i Toghale ved Møgeltønder har modtaget budskab om, at deres søn Villads er falden den 14. oktober, 19 1/2 aar gl.

Smedemester Suurballe fra Sommersted er død paa et privat lazaret i Berlin.

Otto Ottesen fra Rejsby er død paa et lazaret.

Ifølge tabslisten er Nis Henriksen fra Felsted falden og marinesoldat Niels Hansen fra Vimtrup og Henning Petersen fra Felstedskov død.

 

Saarede

Jørgen Nissen fra Brandsbøl paa Als opføres som haardt saaret.

Murersvend Hans Andersen fra Hoptrup har skrevet hjem, at han ligger paa et lazaret bag fronten.

I tabslisten meddeles, at Jørgen Knudsen fra Skodsbøl og Jens Petersen fra Vester Sottrup er haardt saarede.

 

Savnede

Otto Nolde fra Haderslev savnes; men der er haab om, at han er i fransk fangenskab.

Underofficer Paulsen Wraae fra Rurup og Peter Heuck fra  Ulkebøl, der begge har været opført som saaret, er haardt saaret og savnet.

 

I fangenskab

Andreas Hansen, yngste søn af møller Hansen i Bovrup, er i engelsk fangenskab.

Chr. Faverholm og hustru i Broager har faaet den efterretning fra deres søn Hans, at han er i engelsk fangenskab.

Bankassistent Danielsen fra Haderslev har skrevet til sin hustru, at han er i engelsk fangenskab.

Maskinist Mathias Johansen fra Tønder i fransk fangenskab.

Jes Christiansen i Maugstrup har faaet meddelelse fra sin søn Jørgen om, at han er i engelsk fangenskab.

13. november 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Saarede

En søn af gaardejer Chr. Thansen paa Valhalle i Stollig ved Aabenraa er paa Vestfronten bleven saaret og indlagt paa feltlazaret.

I tabslisten meddeles, at Peter Wilsen fra Haderslev er haardt saaret.

Købmand Johannes Clausen fra Bolderslev er bleven kastet omkuld af en granat og har derved paadraget sig et nervechok.

 

I fangenskab

Arbejdsmand Georg Luckmann fra Nørby ved Løjtkirkeby er kommen i engelsk fangenskab.

Enkefru Hansen i Tumbøl ved Felsted har fra sønnen Jørgen faaet meddelelse om, at han er i engelsk fangenskab.

Mejeribestyrer Jørg. Nielsen i Faarhus er kommen i russisk fangenskab.

 

Savnede

Ifølge tabslisten er Mathias Fisker fra Stenderup og Jes Lassen fra Bækskov i Haderslev amt savnede.

 

8. november 1916 – Ribe Stiftstidende: prins Heinrich ved Frederikshøj

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kejser Wilhelms broder inspicerer

I gaar eftermiddags ved 1-tiden ankom kejser Wilhelms broder, Prins Heinrich, og en anden højtstaaende søofficer i autumobil til Frederikshøj og tog grænseforholdene i øjesyn dér.

1914-06-28 Prinz Heinrich i Sønderborg
Prinz Heinrich (i marineuniform) ses her under sit besøg på Dybbøl 28. juni 1914 (Museum Sønderjylland)

7. november 1916 – Ribe Stiftstidende: roer, kanoner og nedskydning af vildt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kartofler og roer

Landraaden i Haderslev opfordrer ifølge Dannevirke beboerne i by og paa land allerede nu uden hensyn til den dem tilkommende lovlige daglige ration af kartofler at være meget sparsommelige med denne vare og at forskaffe sig erstatning i kaalrabi, hvoraf der er rigeligt i kredsen, og de er i aar af ganske særlig god kvalitet. Folk opfordres til at forskaffe sig disse ved fri handel. Endvidere anbefales det kommunalforvaltningerne, særligt de som hos Landraaden har anmeldt deres kartoffelbehov, at sikre sig tilstrækkelige mængder af roer til menneskeføde. Der er fastsat højestepriser for roer, og det er forbudt at sælge roer ud af Haderslev kreds.

En foræring

Med det først vil der til Kristiansfelt, Vojens, Jels, Rødding, Toftlund, Arnum og Skærbæk ankomme 7 femten-centimeters kanoner paa hjullavetter. Kanonerne er tagne som bytte.

Tvangsnedskydning af vildtet?

Landraaden i den holsteinske kreds Steinburg har anordnet at skyde saa meget vildt som muligt og ifølge Hamburgischer Correspondent truet med ellers at lade militæret foretage nedskydningen af vildtet, dersom jagtforpagterne ikke selv skynder sig dermed.

Faldne

En søn af skræddermester Asmus Christensen i Sønderborg er falden ved Somme.

Chr. Petersen i Tandselle på Als har modtaget budskab om, at hans eneste søn Hans er død den 14. oktober, dræbt af mineild, 20 aar gl.

Asmus Hansen, Kettingskov paa Als, er falden den 7. oktober; han, der blev 31 aar gammel, efterlader hustru og 3 børn.

Martin Wonsild og hustru i Vonsbæk ved Haderslev har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen er falden, 22 aar gl.

Slagtermester Bulls søn Henrik fra Øster Lindet er død paa et lazaret i Aachen.

Jakob Petersen 2. fra Haderslev er ifølge tabslisten død af sine saar.

Saarede

Frits Køhn den yngre fra Hokkerup er saaret og ført til et lazaret i Tyskland.

Ifølge tabslisten er Peter Svane fra Ullerup haardt saaret.

I fangenskab

Lærer Jensen fra Aarslev ved Aabenraa er i fangenskab og Reinhold Behnke, søn af skrædder B. i Haderslev, er i engelsk fangenskab.

Savnede

Mathias Fisker fra Stenderup Fælled ved Rødding er savnet; ligesaa Nikolaj Clausen 2. fra Lysabild paa Als og Martin Nissen fra Hyrup.

6. november 1916 – Ribe Stiftstidende: der skal tales tysk i telefonen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Der skal tales tysk i telefonen

Dannevirke har modtaget efterretning om, at den private telefonsamtale ogsaa inden for Haderslev bys omraade kun maa ske paa tysk.

 

Mangelen paa belysningsmidler

Som følge af mangel paa de mest brugelige belysningsmidler er man i vide kredse gaaet over til at anvende karbid, hvilket ogsaa ved rigtig behandling giver gode resultater. Det vil ifølge Dannevirke derfor være rigtigt at gøre opmærksom paa den fare, som kan opstaa ved skødesløs omgang med karbid, især da der i den senere tid er sket adskillige ulykkestilfælde. Fremfor alt bør karbid beskyttes for enhver som helst væde og fugtighed, det skal gemmes i lufttætte beholdere, endvidere bør undgaas enhver berøring med lys, brændende cigarer eller lignende.

 

Kvinder

er nu ogsaa i Tønder sysselsatte i jernbanens tjeneste. Paa vestbanegaardens godsekspedition søges ifølge Tondernsche Zeitung nogle stærke kvinder til at læsse gods. 

 

Faldne

Hans P. Grau i Nørballe ved Felsted er falden i Frankrig, 26 aar gl. Han efterlader hustru.

Christian Jepsen fra Gaansager ved Vodder er falden den 20. september; han efterlader sig hustru og flere smaa børn.

Marinesoldat Niels P. Andsager fra Sønder Vilstrup er falden ved et stormangreb den 1. oktober, 21 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Christian Thomsen fra Mintebjerg paa Als er falden og at Oskar Jensen er død paa et lazaret.

 

Saarede

I tabslisten opføres Johannes Juhl fra Sønder Vilstrup og Jacob Hansen fra Kastrup ved Gram som haardt saarede.

3. november 1916 – Ribe Stiftstidende: tung skæbne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tung skæbne

I Flensborg Avis finde i lørdagsnummeret følgende annonce: Vi har modtaget den sørgelige efterretning at vore kære to sønner og brødre Ludvig og Thomas er faldne den 16. oktober, 24 og 21 aar gammel, truffen af en og samme granat ved….Dybt savnet af deres forældre og søskende. Hvil sødt i fremmed jord. L. P. Hansen, hustru og børn. Abild, den 25. oktober 1916. Det oplyses i samme blad, at de to unge nordslesvigere er blevet dræbt, da de var i færd med at bære saarede bort fra kamplinien.

Faldne

Ifølge tabslisten er Lorenz Ebsen fra Spandet, Christian Bang fra Sønderballe ved Hoptrup og Mathias Winterskov fra Nørre Hjarup ved Aabenraa faldne.

Enkefru Petersen fra Stokkebro ved Møgeltønder har modtaget budskab om, at hendes søn Lorenz er død paa et feltlazaret i Galizien den 24. oktober.

Peter Quist og hustru i Østergasse ved Skærbæk har modtaget meddelelse om, at deres søn Jens er død paa et feltlazaret, 19 aar gl.

Saarede

Træskomager Westphal i Aabenraa har faaet meddelelse om, at hans søn er blevet saaret og er paa lazaret i Erfurt.

Malermester B. Andersen fra Haderslev er bleven saaret for anden gang og ligger i et krigslazaret.

I tabslisten meddeles, at Hans Petersen fra Tandselle på Als, Peter Terkelsen fra Kliplev, Hans Philipsen fra Bøjskovskov ved Graasten, Jørgen Kling fra Grarup ved Haderslev og Jens Iversen fra Blans er haardt saarede. Jørgen Kjær fra Hejsager, som før har været opført som savnet, er saaret.

I fangenskab

Møller Lautrup paa Laksmølle ved Aabenraa har faaet meddelelse om, at hans søn er i russisk fangenskab.

Hans P. Heisel af Sottrupskov har meddelt, at han befinder sig i russisk fangenskab og har det godt.

Hjuler Peter Blom og hustru i Brandsbøl paa Als har modtaget meddelelse fra deres søn Peter om, at han befinder sig i russisk fangenskab.

Savnede

Mælkekusk Hans Thomsen i Haderslev og efter tabslisten Christopher Møller fra Tirslund ved Gram, Jørgen Hansen 3. fra Tombøl ved Aabenraa, Hinrich Wilckens fra Haderslev, Jørgen Christiansen fra Maugstrup, Andreas Hansen fra Bovrup, Martin Hansen fra Agerskov, Hans Jørgensen 2. fra Tyrstrup og Herman Thomsen fra Lert.

 

2. november 1916. Ribe Stiftstidende: befolkningen og krigsfangerne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Befolkningen og krigsfangerne

Generalkommandoen har forbudt befolkningen: at tale med eller pleje noget som helst samkvem med krigsfanger, saafremt det ikke er betinget ved fangernes sysselsættelse og udtrykkelig tilladt at den militære vagtmand eller arbejdsgiveren, det vil sige kommuneforstanderen i kommunerne;

at give krigsfangerne gaver eller lignende, at forskaffe dem berusende drikkevarer;

at give krigsfangerne fyrtøj, knive, skarpt værktøj eller vaaben. Forbudet i § 1 gælder ogsaa for militærpersoner; det vil sige, naar samkvemmet osv. ikke sker under udøvelse af tjenesten og er tilladt efter tjenesteforskrifterne. Overtrædelser straffes med fængsel indtil 1 aar.

1. november 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Enke Katrine Wilhelmsen i Aabenraa har modtaget budskab om, at hendes søn Lorenz er falden ved Somme, 23 aar gl. En 20 aarig broder til ham ligeledes ved Somme, er savnet siden den 7. oktober. En tredje søn er med ved Østfronten, og en svigersøn har i et kvart aar ligget paa lazaret med en ørelidelse.

Landmand Thomas Chrestensen i Mejlby ved Lintrup er falden den 14. oktober paa Vestfronten. Han efterlader hustru og et barn.

I tabslisten meddeles, at Peter Hedegaard fra Flovt ved Øsby og Gerth Christensen 6. fra Rødding er faldne.

Peter Bang og hustru i Djernæs ved Hoptrup har modtaget budskab om, at deres søn, Chr. Bang, er falden. En søn er tidligere falden i 1915 og en tredje er i felten.

Arbejdsmand Martin Kragh fra Aastrup ved Haderslev er falden. Han efterlader hustru og fire børn. En broder til ham, Peter Kragh, savnes siden kampdagene i Løwen sidst i august 1914.

 

Saarede

Landmand Iver Mørk fra Vilsbæk Mark ved Kliplev er bleven saaret paa Vestfronten og ligger paa lazaret i Rhinlandet.

Landmand Junker fra Vilsbæk ligger paa et lazaret i Bayern.

Ifølge tabslisten er Jørgen Hansen 2. fra Lambjergskov paa Als, Lauritz Schmidt 11. fra Brandsbøl paa Als, Lauritz Frederiksen fra Fauervraa ved Kristiansfelt, Christian Markussen fra Østergade i Haderslev og Christian Asmussen fra Iller ved Broager opførte som haardt saarede.

Hejmdals medarbejder J. Frost fra Aabenraa, der i et aars tid har været med paa Vestfronten, ligger paa et lazaret i Potsdam.

 

I fangenskab

Landmand i Sønder Ønslev ved Aabenraa Detlef Jørgensens søn Ebbe meddeler, at han er i fransk fangenskab.

 

Savnede

Savnet er Christian Hansen fra Sønderborg.

 

31. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: indskrænkning i persontrafikken

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Ogsaa indskrænkning i persontrafikken paa statsbanen

Som følge af, at godstrafikken tager saa stort et omfang i efteraarsmaanederne, bliver det nødvendigt at foretage en betydelig indskrænkning i persontrafikken, hvilket skal gennemføres i begyndelsen af november. De nye køreplaner vil udkomme først i november. Da befolkningen og hæren skal forsynes med levnedsmidler, har godstrafikken naaet en højde, der langt overgaar al præstation i fredstider. Der vil dog blive taget størst mulige hensyn til tog, som kommer i betragtning for arbejdere og elever.

27. oktober 1916. Den primitive Rømøfærge og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En gammeldags trafik. Naar man skal til Rømø
Færgen til Rømø har, efter hvad Nordfrisische Rundschau skriver, altid været et smertensbarn. Dersom gamle Torben, der for en 60 aar siden var færgeskipper, atter kunde staa op, ville han sige: som det nu er, var det ogsaa for 100 aar siden. Til personfærdslen benyttes en aaben fragtbaad. Ved regn eller høj sø blev aabningen lukket med luger, siddepladser maa enhver selv bringe med, ellers maa han tage til takke med de vaade skibsplanker. Postsække, kasser, sække, mennesker, alt i et sammensurium. For ældre folk er det vel vanskeligt at kravle ned i lasten. Kvægtransporten lader ogsaa meget tilbage at ønske. En transport stod for nogen tid siden 4 dage bunden ved havnen, inden den blev sat over til Ballum. Fragten for gods er henved 50 procent dyrere end i fredstid. Prisen for en ekstrabaad er stegen henved 60 procent. Hvem der vil rejse til Rømø maa have god tid og ikke trække i sine kisteklæder. Et brev er tre dage om at naa fra Rømø til Højer.

Faldne
Landmand Hendrik Degn og hustru paa Aastrup Mark ved Haderslev har modtaget budskab om, at deres søn Søren er falden i Galizien, 20 aar gl.

Gaardejer Hans Skak fra Astrup ved Brøns er falden. Han efterlader hustru og flere børn.

Under faldne har vi meddelt, at Claus Petersens hustru i Københoved havde modtaget meddelelse om, at hendes mand var falden.  Det er Hans Pedersen fra Københoved, der er falden.

I tabslisten meddeles, at Hermann Neumann fra Sønderborg og løjtnant Bernhard Andersen fra Petersborg ved Uge er faldne.

Skomagermester Ødis og hustru i Rødekro har modtaget meddelelse om, at sønnen er død paa et lazaret i Berlin.

Ifølge tabslisten er Christian Lausen fra Sønderborg død af sine saar.

Kredsassistent J. Gundlach fra Aabenraa er falden ved Somme. Han efterlader hustru og tre børn.

Andreas Detlefsen Popp af Branderup er falden den 12. oktober. Den faldne, der blev 34 aar gammel, efterlader hustru og to smaa børn.

Valdemar Jørgensen fra Sønderby er falden ved Somme den 6. oktober i en alder af ca. 30 aar; han efterlader enke og tre smaa børn. En broder, som er smed, har under krigen mistet begge hænder under en sprængning.

J. Egerntsen og hustru i Tiset ved Gram har modtaget meddelelse om, at deres søn Theodor [Skov] er falden, 22 aar gl. Faderen til den faldne staar ogsaa i felten.

Hans Hansen og hustru i Ørsted ved Sommersted har faaet meddelelse om, at deres søn Peter Nicolai er falden paa Vestfronten, 26 aar gl.

Den 14. oktober faldt Peter Lassen, søn af enke Frederikke Lassen i Haved ved Brøns, 21 aar gl. Moderen har en søn mere med i felten.

I tabslisten meddeles, at Hans Hansen fra Nygaard paa Als og Nis Wilhelmsen fra Kværs ved Graasten er faldne.

Hans Petersen, der i flere aar har været mejeribestyrer i Bredebro, er død af de saar, han for faa dage siden fik ved Somme.

Saarede
Heinrich Boye fra Nordborg(tredje gang); Thorvald Dau fra Hagenbjerg; gaardejer Peter Kloppenborg fra Harreby i Hygum sogn og Anders Kavolski fra Rødding(haardt saaret).

Landmand Jens Frandsen fra Hygum Mark er ved Somme bleven saaret i hovedet og den ene skulder.

I fangenskab
Jens Thomsen fra Blansgaard ved Varnæs og Peter Neupart fra Løjtkirkeby er i fangenskab.

Savnede
En søn af landmand Detlef Jørgensen i Sønder Ønlev ved Aabenraa er savnet fra kampene ved Somme.

Ifølge tabslisten er Iver Nielsen fra Arnum savnet.

26. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: hvidkaal beslaglagt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kødrationerne formindskes

Landraadet i Aabenraa bekendtgør i kredsbladet,  at kødrationerne i Aabenraa amt indtil videre nedsættes til halvdelen af de hidtil gældende rationer. Børn under 6 aar har efter kødkortet ret til 125 gram(et kvart pund) om ugen, men vil herefter altsaa kun faa et ottendedel pund, og personer over 6 aar, der efter kødkortet har krav paa et halvt pund(250 gram), vil altsaa kun kunne faa et kvart pund om ugen. Landraaden anfører som grund til denne yderligere nedsættelse af den i forvejen ret ringe portion, at provinsens kødcentral har tildelt Aabenraa amt et overordentligt lille antal slagtekvæg, men der er foretaget skridt til at faa tildelt et større antal.

Hvidkaal beslaglagt

Ifølge Reichsanzeiger er hvidkaalen delvis bleven beslaglagt. I de nedenfor nævnte amter maa hvidkaal kun sælges med tilladelse fra Rigscentralen for Grøntsager og Frugt: I Haderslev, Aabenraa, Flensborg, Husum, Ejdersted, Nørre- og Sønderditmarsken, Steinburg, Pinneberg, Segeberg, Stormarn og hertugdømmet Lauenborg samt i Oldenburg i Holsten og i Pløn. Desuden nævnes en del andre amter i Prøjsen, i Elsass, Hessen, Oldenburg, Mecklenburg-Schwerin, Mecklenburg Stelitz og Saksen Weimar. 

Faldne

Landmand Nis Henriksen fra Felsted Mark har modtaget budskab om, at hans ældste søn Nis er falden ved Somme, 20 aar gl.

Maler Jørgensen fra Sønderby paa Kegnæs er falden, 30 aar gl. Han efterlader enke og 3 smaa børn.

Gaardejer Chresten Friis i Simmersted er falden; han, der efterlader hustru og børn, blev 37 aar gl.

Gerth Jørgen Christensen fra Skodborg er falden i Frankrig den 11. oktober; han efterlader hustru og flere børn.

Landbrevbærer Thomas Bertelsen fra Store Nustrup er falden den 7. oktober, 34 aar gl.; han efterlader hustru og en lille søn.

Claus Pedersen [= Hans Christensen Pedersen] i Københoved er falden den 12. oktober.

I tabslisten meddeles,  at Hans Skøth fra Tamdrup ved Haderslev er falden.

Mathias Nygaard fra Sommersted st. er den 7. oktober død paa et lazaret, 32 aar gl.; han efterlader enke og tre smaa børn.

Enke Anne Seevaldsen fra Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes søn Hans den 3. oktober er død paa et feltlazaret, 21 og et halvt aar gl.

Ifølge tabslisten er Magnus Christensen fra Skærbæk og Karl Grau fra Hammelev døde af deres saar.

Bogtrykker August Christensen, søn af skræddermester C. i Sønderborg er falden.

Gartner Clausens enke i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes søn Johannes Clausen, 23 aar gl., er falden.

Ølkusk Anton Lund i Haderslev er falden den 10. oktober.

Røgter Herman Quapp i Bramdrup er falden. Han efterlader hustru og 4 smaa børn.

Hans Philipsen fra Bøgeskov Skov ved grænsen er død paa et feltlazaret den 14. ds., 26 aar gl.

Marius [Markus] Jørgensen fra Stenderup paa Als er ifølge tabslisten død af sine saar.

Saarede

Brødrene Mathias og Nis Fogt paa Vestermark paa Kegnæs, er komne paa lazaret. Fogt har desforuden fire sønner og en svigersøn med. En af sønnerne, Christian, er savnet.

Jørgen Andersen fra Ny Kronborg paa Kegnæs er kommen paa lazaret af sygdom.

Jens Bladt fra Kegnæs-ende ligger saaret paa lazaret.

Laurids Lund fra Lilholdt ved Skrydstrup er bleven saaret i kampene ved Somme.

Gaardejer Peter Thomsen og hustru i Købingsmark har faaet meddelelse om, at deres ældste søn Thomas er bleven saaret og ført til et lazaret.

Henrik Bruhn,  en søn af postbud Bruhn i Mejlby, er bleven saaret paa Vestfronten.

Peter Sørensen, søn af sadelmager S. i Rødding, er bleven haardt saaret.

I tabslisten meddeles,  at Lorenz Hansen fra Dybbøl er haardt kvæstet.

Savnede

Enke Kathrine Møllerskov fra Hygummark har modtaget meddelelse om, at hendes søn Nis, der deltog ved Somme, er savnet.

I tabslisten meddeles, at Anton Thomsen 2. fra Jordkær og Peter Blom fra Brandsbøl paa Als er savnede.

 

 

25. oktober 1916. Thomas Hansen skudt som faneflygtig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

3387

Mindstetallet af døde paa lazaret eller faldne er nu steget til 3387. Heriblandt smedemester Thomas Hansen, Branderup, skudt, da han, der var hjemme med orlov, vilde flygte over den, danske grænse.

Henrik Riis i Haderslev er en arbejdsmands tredje og sidste søn, og sygepasser Karl Jensen fra samme by blev sindssyg under krigen.

Henrik Stagh i Ulkebøl var sine forældres eneste søn og døde fra hustru og fem smaa børn og Frederik Petersen fra Egen efterlader hustru og 4 børn.

Fra Agern i Enge sogn er faldet ikke mindre end fire brødre Poulsen.

24. oktober 1916. “Nøden og sorgen bliver større og større for hver uge, der gaar.”

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De faldne nordslesvigeres efterladte

Hovedkomitéen i Haderslev til uddeling af de indkomne penge til faldne nordslesvigeres efterladte har nylig holdt møde med Hjælpekomitéen i Aabenraa, Flensborg, Sønderborg, Tønder, Graasten og Løgumkloster.

Man enedes om at uddele pengene efter følgende regler: Til trængende enker efter faldne, til gamle folk, hvis forsørgere er indkaldte eller faldne, og til indkaldtes familier, naar der paa grund af vedholdende sygdom eller anden ulykke er særlig trang tilstede.

Der herskede paa mødet almindelig glæde over, at der er udsigt til, at man ved krigens slutning kan have midler til raadighed, naar de nordslesvigere, som overlever krigen, kommer hjem igen.

Nøden og sorgen bliver større og større for hver uge, der gaar.