Tag-arkiv: kartofler

10. august 1918: Tilbagetrækningen fortsætter

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltagere ved den tyske forårsoffensiv siden marts 1918, var de nu deltagere ved det andet Marneslag. De var på tilbagetrækning og imidlertid på vej mod den lille franske by Bengries.

Jeg kom til at sidde på en ammunitionsvogn med kuskens velvilje – her fik vi lov til at sidde til middag, men jeg trængte også til lidt hvile og søvn. Det var mødet med Johannes, et mærkeligt møde. Vi mente ikke, at tyskerne kunne vinde krigen. Der var for meget, der tydede på, at tyskerne var ude af stand til at skaffe reserve.

Samme dag spurgte jeg sergent Siegfried, om han vidste, hvem der havde taget flæsket? “Det har jeg selv spist”, sagde han. Da han erfarede, at der var flæsk i tornysteret, var det ham ganske umuligt at stå imod. Han måtte have det. Han havde ikke fået flæsk i lange, lange tider, ja, påstod han, han kunne slet ikke huske, hvorledes det så ud.

Derfor, jeg kunne gøre, hvad jeg ville, flæsket var og blev borte. Det eneste, der var at gære, var at tabe agtelsen for manden, og det var jo kun at beklage, at det stod sig så dårligt med moralen i den tyske armé. Jeg kunne have indmeldt sagen, men det vidste jeg på forhånd var ganske unyttigt. Jeg bed ærgrelsen i mig og lod som ingen ting.

Den 7. august nåede vi til egnen ved Vervirs, en lille by der hed Fontaine. Den 9. august ankom vi til Bengries 3 – 4 km. fra Solve ca. 20 km. fra Maubeuge. I Bengries lå vi i ro fra 9. – 31. august. Den 8. august kom vi forbi en kartoffelmark. Den var velholdt og stod med dejlige kartofler. Der stod vagt ved denne kartoffelmark af ældre landstormsmand.

Da vi kom hen til marken, overfaldt vi kartoflerne med 2 – 300 mand, og vagten stod ganske magtesløs over for de mange sultne soldater. Vi fyldte vore brødposer og sandsække, og om aftenen kogte og spiste vi de dejlige kartofler. Vi var meget forsultet i denne tid.

Denne hvile fra 9. – 31. august var meget hårdt tiltrængt. Siden 15. juli havde vi mistet over halvdelen af mandskabet og 2 trediedele af hestene. De første par dage gik med at vaske og sove. Så rensede vi kanonerne, men tjeneste havde vi kun ganske lidt. Vi havde nogle marchture, der dog mere var spadsereture. Vi fik nyt reservemandskab og en mængde heste.

Der var en stor eksercerplads i nærheden, men når vi var der, lå vi mest i græsset og dasede. En dag var vi i Solve for at blive afluset, men hele stemningen i arméen syntes mere slap. I Bengries lå også en del infanteri. De lavede heller ikke ret meget.

 

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

26. juli 1917 – Ribe Stiftstidende: de smaa kartofler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kast ikke de smaa kartofler bort!

Naar man tager tidlig modne kartofler op, finder man, som bekendt, altid nogle ikke udgroede, ja helt smaa kartofler, som man ofte kaster bort med toppen. Det bør man ikke gøre; i Rusland gør man det anderledes. Der lader man de smaa kartofler blive siddende ved toppen, studser den noget tilbage og sætter den ned igen. Om efteraaret har de smaa kartofler saa faaet normal størrelse. Denne maade skal russiske krigsfanger have vist hist og her, og den er vel værd at prøve.

Afsonet fængselsstraf

Hr. Peter Møller i Aabenraa, der i fjor som redaktør af Dybbøl-Posten i Sønderborg blev idømt en fængselsstraf paa 2 maaneder, har ifølge Hejmdal nu afsonet denne straf i centralfængslet i Neumünster, og er i fredags vendt tilbage til sit hjem.

7 sønner og 6 svigersønner med i krigen

Maskinejer Jens Mølck paa Nordstrand har 7 sønner og 6 svigersønner med i krigen. I den anledning har Mølck af kejserens militærkabinet faaet bevilget en gave paa 200 mark.

Faldne

Jens Wollesen, søn af Julius Wollesen og hustru i Westerbæk ved Roager er død paa et lazaret i Frankrig.

I tabslisten meddeles, at Laurids Sørensen fra Fæsted er død af sygdom den 10. juni 1915.

Christian Moos fra Gjellerup paa Als er falden den 8. juli, 25 aar gl.

Hans Brodersen og hustru i Snogbæk i Sundeved har modtaget efterretning om, at deres søn Peter er død paa et lazaret i Breslau den 18. juli, 24 aar gl.

Landmand Anders Petersen fra Lunding ved Haderslev er den 10. juli død paa et feltlazaret, 41 aar gl. Han efterlader sig hustru og 5 smma børn.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Lorens Lorenzen fra Høruphav er haardt saaret.

Savnede

Peter Petersen 2. fra Stenderup i Sundeved er savnet.

Andreas Petersen fra Grønbæk, der tidligere har været meldt savnet, er ved en anden troppeafdeling.

I fangenskab

Lauritz Lausen fra Aabenraa, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab. 

En søn Carl af landmand Hans Henriksen i Bovrup ved Varnæs meddeler, at han er i russisk fangenskab, arbejder hos en bonde og har det godt.

I tabslisten meddeles, at Henrik Christensen fra Rødekro har været i fangenskab siden den 9. maj 1917, og at Hans Snitkjer fra Søndernæs er i fangenskab.

9. juli 1917. Hårdkogte frontsoldater og kogte kartofler: Sådan en Blödmann-Hollweg!

I.J.I Bergholt blev indkaldt som rekrut i september 1915 og tilbragte krigen fra juni 1916 til maj 1917 på Østfronten, hvor han blev uddannet som maskingeværskytte. Den 5. maj 1917 kom han til Verdun.

En hel del af den jord, der hørte til landsbyen, hvor vi flere gange lå i “ro”, blev drevet kollektivt af tyskerne. Der blev, så vidt jeg husker, kun dyrket kartofler.

Da de tyske tropper hele vinteren 1916-17 næsten ingen kartofler havde fået at spise, er det indlysende, at de store kartoffelmarker i juli måned havde soldaternes store interesse. Det var selvfølgelig strengt forbudt at “besøge” disse marker, men det var omtrent som at forbyde en ræv at stjæle høns.

Hver nat gik et par mand på rov, og de nye kartofler smagte dejligt og var et kærkomment tilskud til den mad, vi fik udleveret fra feltkøkkenet. Der blev pligtskyldigst afleveret en portion til løjtnant Knutz’ oppasser, og løjtnanten spurgte aldrig om, hvor de kom fra. Ortskommandanturen opdagede jo hurtigt, at der gik svind i kartoflerne, og nogle bevæbnede landstormsmænd blev sat til at holde vagt ved dem.

En nat blev Gefreiter Bruder standset af en nævenyttig vagt – de fleste vendte ellers ryggen til – og Bruder blev indberettet til regimentet, der jo var nødt til at straffe manden. Det blev til “drei Tage Mittelarrest” – i hans papirer. —

En dag ved morgenappellen blev Bruder beordret tre skridt frem foran fronten, og dommen blev oplæst af løjtnant Knutz, mens kompagniet stod ret. Da dette var sket, spurgte løjtnanten Bruder, om han nu også vidste, hvorfor han havde fået de tre dage. Svaret faldt prompte:

– “Jawohl Herr Leutnant, weil ich mich hab’ schnappen lassen” (Javel hr. løjtnant, fordi jeg har ladet mig snappe). Løjtnanten svarede også omgående:

– “Das sagten Sie, und nicht ich” (Det sagde De, og ikke jeg). Så var højtideligheden overstået. Der blev stadig spist kartofler – også af løjtnanten.

Et par dage efter – det var mørkt, så det må have været sent på aftenen, sad en mand i vort kvarter og kogte kartofler på sit spritapparat. Vi var alle sammen gået til køjs. Kartoffelkogeren var berliner, han hed Ennulat og var i det civile liv “Kohlentrimmer” (fyrbøder) på slæbebåde i kanalerne omkring Berlin. Han var ikke ret stor, højst 165 cm, men skulderbred. Hans hals var ganske kort og hans arme temmelig lange, så han lignede en gorilla, det hele var et stort muskelbundt.

Han var en god frontsoldat og en mægtig god kammerat; men alle var klar over, at man ikke ligefrem skulle træde ham over tæerne, det havde v i set beviser nok på.

Som Ennulat sad dér og stak i sine kartofler med en kniv , gik døren op, og Feldweblen kom ind. Ennulat blev roligt siddende.

– “Rejs Dem op, når jeg kommer ind,” brølede Feldweblen, hvortil Ennulat svarede:

– “Jeg er træt, hr. Feldwebel.”

Denne var nu kommet helt hen til Ennulat og opdagede, at han kogte kartofler.

– “Hvor har De kartoflerne fra?”

– “Dem har jeg købt,” svarede Ennulat helt roligt, mens han stadig sad og stak til kartoflerne.

Feldweblen gik nu fuldstændig over gevind, han råbte og skreg, så de, der ikke allerede var vågne, blev det; men vi blev selvfølgelig liggende, som om vi sov, så der ingen vidner var. Vi kendte Ennulat og var klar over, at han var i krigshumør. Hvad Feldweblen alt galede op om, kan jeg ikke huske, men han sluttede af med at sige, at han nok skulle sørge for Ennulat.

Da rejste Ennulat sig endelig, stak hånden i lommen, og da han tog den frem igen, lå hans lille 7,65 pistol i hans flade hånd. Den holdt han op under næsen på Feldweblen og sagde ganske roligt:

– “Der er ingen, der skal snappe mig, fordi jeg hugger kartofler, og der er heller ingen, der skal ‘sørge’ for mig, hr. Feldwebel. Dem wird es schief geh’n” (Ham vil det gå skævt). Feldweblen, der trak sig baglæns tilbage efterfulgt af Ennulat, nåede hen til døren og forsvandt skyndsomt.

Der var ingen af de “sovende”, der mælede et ord. Ingen havde hørt noget. –

Ennulat gik langsomt tilbage til sine kartofler og spiste dem, rejste sig derpå og strakte sig dovent, mens han mumlede temmelig højt mellem tænderne: »So ein Blodmann-Hollweg.« (Det var en omskrivning af Bethmann Hollweg , navnet på den tyske rigskansler). (…)

Optrinet fik ingen følger ud over, at Feldweblen næste morgen ved appellen sagde følgende:

– “Jeg ved, at der i kompagniet findes folk, der for en fedtemad er i stand til mit kaltem Blut einen über’n Haufen zu schiessen” (med koldt blod at nedskyde folk ).

Vi grinte militærisk – det vil sige uden at fortrække en mine.

I.J.I. Bergholt: “Pligtens vej” (1969)

12. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: brød i stedet for kartofler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hamstreriet

viser sig endnu mange steder paa landet paa en ret livlig maade, skriver Tondernsche Zeitung. Fra nabobyerne, især fra Flensborg, kommer der hver søndag folk ud til omegnen af Tønder for at købe æg, smør, gryn osv., og mangen en bonde er godmodig nok til at overlade de nødlidende byboere noget af sit forraad, saa disse tit kan vende tilbage med en fyldt rygsæk.

Brød i stedet for kartofler

Paa grund af en standsning i kartoffeltilførslen kan der i Flensborg ikke faas kartofler paa afsnit 2 af kortet. Der faas i stedet for fra 11. til 20. maj tre gange 1 pund rugbrød. Hertil er kun de berettigede, der ingen kartofler har.

Faldne

Nis Lausen, søn af enke Lausen i Aabenraa, er falden ved Vestfronten. En broder til ham er i fangenskab, og en anden er savnet.

P. H. Petersen og hustru i Egernsund ved Graasten har modtaget efterretning om, at deres søn Hans er falden 24. april, 19½ aar gl.

Jørgen Jacobsen og hustru i Nørrelykke ved Nordborg har modtaget budskab om, at deres søn Christian er falden den 31. august 1916, 20 aar gl.

Maler Hans Magnussen og hustru i Haderslev har modtaget budskab om, at den yngste af deres to sønner, Carl, er falden 25. april. Deres ældste søn er, efter at være bleven saaret tre gange, bleven hjempermitteret, endnu lidende af de alvorlige saar.

Thomas Knudsen fra Lintrup er falden den 27. april, næppe 28 aar gl. han efterlader sig hustru og 2 børn.

Peter Nørgaard paa Jenning ved Gramby har modtaget budskab om, at hans søn Kresten er falden ved Vestfronten, 20 aar gl.

Hans L. Ganderup i Tiset ved Gramby har modtaget meddelelse om, at hans søn Mathias, der var med i Frankrig, er død paa et lazaret af gasforgiftning, 27 aar gl.

Hans Christian Hansen fra Stenderup ved Øsby, Martin Jepsen fra Tamdrup i Øsby sogn, Jørgen Jensen paa Lindedal ved Haderslev og Henrik Clausen 3. fra Felstedskov er falden.

J. Schmidt i Frøruprød ved Kristiansfelt er falden.

Johannes Artler fra Sønderborg paa Als er død som følge af sygdom. 

Saarede

Lorenz Thansen fra Asserballeskov er haardt saaret.

Theodor de Vries, eneste søn af Sanitetsraad Dr. de Vries i Sønderborg, Christian Kampradt, søn af maskinsætter Kampradt ved Slotsgrunden i Haderslev, Marius Kjær fra Hejsager, Niels Kaad fra Lambjerg og Jens Møller fra Sønderby paa Als er saarede.

Landmand Jørgen Stevus fra Dalsgaard ved Rinkenæs, Adolf Reuter, yngste søn af Sanitetesraad Dr. Reuter i Sønderborg, og malermester Henningsen i Skolegade i Haderslev er bleven saarede.

Savnede

Christian Bonde fra Anderup ved Stepping, Hans Brock fra Dybbøl, gefreiter Frederik Borring 1. fra Arnum, gefreiter Jørgen Callesen fra Hønkys ved Rødekro, Hans Hansen 1. fra Rangstrup, Hans Jepsen fra Aabenraa, Hans Jessen fra Sommersted, Nis Johannsen fra Stenderup i Haderslev kreds, Nikolaj Kudsk fra Stepping, underofficer Andreas Larsen fra Toftlund, Augustinus Maak fra Fæsted, Hans Nielsen fra Pøl paa Als, Jørgen Nissen 2, fra Ørby ved Fjelstrup, Peter Petersen 3. fra Sønderby og  Iver Schultz 3. fra Aastrup ved Haderslev er savnede.

Mejerist Hans Petersen i Avnbøl i Sundeved, malermester Konrad Petersen fra Blans og hans yngre broder Peter Petersen og Oskar Nielsen i Majbøl paa Als er savnede.

7. november 1916 – Ribe Stiftstidende: roer, kanoner og nedskydning af vildt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kartofler og roer

Landraaden i Haderslev opfordrer ifølge Dannevirke beboerne i by og paa land allerede nu uden hensyn til den dem tilkommende lovlige daglige ration af kartofler at være meget sparsommelige med denne vare og at forskaffe sig erstatning i kaalrabi, hvoraf der er rigeligt i kredsen, og de er i aar af ganske særlig god kvalitet. Folk opfordres til at forskaffe sig disse ved fri handel. Endvidere anbefales det kommunalforvaltningerne, særligt de som hos Landraaden har anmeldt deres kartoffelbehov, at sikre sig tilstrækkelige mængder af roer til menneskeføde. Der er fastsat højestepriser for roer, og det er forbudt at sælge roer ud af Haderslev kreds.

En foræring

Med det først vil der til Kristiansfelt, Vojens, Jels, Rødding, Toftlund, Arnum og Skærbæk ankomme 7 femten-centimeters kanoner paa hjullavetter. Kanonerne er tagne som bytte.

Tvangsnedskydning af vildtet?

Landraaden i den holsteinske kreds Steinburg har anordnet at skyde saa meget vildt som muligt og ifølge Hamburgischer Correspondent truet med ellers at lade militæret foretage nedskydningen af vildtet, dersom jagtforpagterne ikke selv skynder sig dermed.

Faldne

En søn af skræddermester Asmus Christensen i Sønderborg er falden ved Somme.

Chr. Petersen i Tandselle på Als har modtaget budskab om, at hans eneste søn Hans er død den 14. oktober, dræbt af mineild, 20 aar gl.

Asmus Hansen, Kettingskov paa Als, er falden den 7. oktober; han, der blev 31 aar gammel, efterlader hustru og 3 børn.

Martin Wonsild og hustru i Vonsbæk ved Haderslev har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen er falden, 22 aar gl.

Slagtermester Bulls søn Henrik fra Øster Lindet er død paa et lazaret i Aachen.

Jakob Petersen 2. fra Haderslev er ifølge tabslisten død af sine saar.

Saarede

Frits Køhn den yngre fra Hokkerup er saaret og ført til et lazaret i Tyskland.

Ifølge tabslisten er Peter Svane fra Ullerup haardt saaret.

I fangenskab

Lærer Jensen fra Aarslev ved Aabenraa er i fangenskab og Reinhold Behnke, søn af skrædder B. i Haderslev, er i engelsk fangenskab.

Savnede

Mathias Fisker fra Stenderup Fælled ved Rødding er savnet; ligesaa Nikolaj Clausen 2. fra Lysabild paa Als og Martin Nissen fra Hyrup.