1. december 1916 – Ribe Stiftstidende: stærk svind undervejs

Senest ændret den 30. april 2018 10:26

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Mange sønner med i felten

Bagermester Peter Jensen i Haderslev har 5 sønner og 2 svigersønner indkaldt. Sidste fredag blev der i Kegnæs kirke holdt sørgegudstjeneste over Christian Iversen fra Vestermark. Iversen var med ved den russiske grænse. Foruden ham er der syv brødre med i krigen.

 

Stærk svind undervejs

Fra Mellemals skrives til Flensborg Avis. Der klages almindelig over, at roerne som sendes bort pr. bane her fra Als, svinder for meget under transporten i Sønderborg. Saaledes lod en gaardejer en vognladning veje paa smaabanens vægt og atter ovre paa statsbanen, og den svandt 1800 pund af 10.000. Værre gik det med en vognladning kartofler til Guderup kommune. Der svandt over 4.000 pund. Men hvor kartoflerne var blevne af, forstod man paa forhaand, da man ved at aabne vognen i Guderup fandt en tom sæk og en, der var halvfyldt, som vedkommende har maattet rende fra.

 

Faldne

Rasmus Nielsen fra Kværs ved Graasten, Frederik Weitling fra Haderslev, Ludvig Hansen fra Maarbæk, Christian Petersen 2. fra Avnbøl og Christian Clausen fra Stepping er ifølge tabslisten faldne og Peter Wolff fra Viby paa Als død af sine saar.

Claus Rettmer i Augustenborg er den 17. august død paa et feltlazaret i Frankrig.

 

Saarede

Christen Hansen, søn af aftægtsmand Hansen i Østerby paa Kegnæs, er bleven saaret paa Vestfronten.

Som haardt saaret opføres i tabslisten Søren Johannsen fra Haderslev, Lorenz Petersen 2. fra Dybbøl, underofficer Hans Dueholm fra Styrtom ved Aabenraa og Christian Philipsen fra Rinkenæs.

Slagter Hamkens fra Gramby, der har faaet alle tæerne amputeret for koldbrand, er fra Rumænien kommen tilbage paa et lazaret i Tyskland.

 

I fangenskab

Jørgen Hansen fra Lillekobbel ved Gaasvig paa Kegnæs, er i russisk fangenskab.

Mathias Fogt, en søn af landmand F. i Vestermark paa Kegnæs, er i engelsk fangenskab.

Tømrer Marius Riis, søn af forarbejder R. i Haderslev, er i russisk fangenskab.

 

Savnede

Thomas Thomsen, søn af gaardejer Chr. Th. i Kabdrup ved Haderslev, har været savnet siden den 4. september.

Ifølge tabslisten er Georg Thuesen fra Halk, Lauritz Thomsen fra Hajstrup, Peter Christensen fra Bøjskovskov ved Graasten, Henrik Jessen fra Jordkær og Martin Petersen fra Bevtoft i Haderslev kreds savnede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *