Tag-arkiv: orlov

Krigens forløb

16. oktober 1916. En hane for 14 dages orlov

Skriv en kommentar

H.P. Jørgensen fra Olmersvold ved Vollerup vest for Åbenrå gjorde krigstjeneste i flåden, først på en minestryger og senere om bord på SMS Najade. Sidst i juli 1916 fik han orlov – og ved små gaver blev orloven forlænget gentagne gange. I oktober 1916 var det forbi med orloven – og dog!

Næste Dag havde Oppasseren hos Chefen og jeg travlt med at bygge et Hønsehus. Det foregik på en Landtange ud for Skibet. Interesseret havde Chefen fulgt vor Færd fra sit Kontorvindue, og henad Formiddagen havde vi ham da også. Da han hørte, at det var mine Høns, spurgtehan mig, om jeg vilde sælge dem.

Det vilde jeg selvfølgelig gerne. Helst havde jeg foræret ham dem for den længe Orlov, jeg havde haft; men det risikerede jeg nu ikke, og så fik han dem for 20 Mark.

Nu vilde Skæbnen, at en af Løjtnantens Hunde bed selve Hanen ihjel, hvorfor Kaptajnen en Dag, mens jeg var ved at spule Overdækket, spurgte mig, hvor det kunde være, at Hønsene ikke lagde Æg. Dette Spørgsmål var jeg ikke belavet på, men jeg syntes, at han måtte da vide, at nu i Efterårsmånederne,

hvor Hønsene havde begyndt at skifte Fjer og tilmed for nylig var blevet flyttet, var der da ingen Høns, der lagde Æg. Jeg trak derfor lidt ud med Svaret, men så for det ud af mig, mens jeg slog Hælene sammen, så det smældede:

„Hr. Kaptajn, det er, fordi Hønsene ingen Hane har!“

„Nå-nå“ , sagde han med Eftertanke, jo, om vi da havde flere Høns hjemme? — Jo, det havde vi da, — og om de så kunde sende nogle flere. — Ja, men der var Udførselsforbud fra Slesvig-Holsten, og da vi her var i Meklenborg, måtte der en Mand med.

— „Tillader Hr. Kaptajnen, at jeg anmoder om fjorten Dages Orlov?”

— „Nej, min kære Søn”, sagde han, og så klappede han mig på Skulderen: Nu havde jeg lige haft Orlov i 72 Dage, og så vilde jeg have endnu fjorten Dage? — Nej, den gik ikke.

— Nå, ja, så gik den altså ikke.

Dog otte Dage senere viftede Vagtmesteren mig en skønne Dag med Orlovsbeviset om Næsen, den stod på fjorten Dage. „Men se nu at få Hønsene med!” — Det var netop i Jagtsæsonen, så det passede mig godt. Foruden Hønsene havde jeg da også en Hane med til dem, da jeg kom tilbage. Nu havde jeg vundet mig en god Position der om Bord, og Tjenesten var ikke streng.

DSK-årbøger 1945

Ikke kategoriseret

15. oktober 1916 – Lorens Jepsen: “… en Plage for hver eneste en”

Skriv en kommentar

Lorens Jepsen var landmand fra Valsbøl lige syd for den nuværende dansk-tyske grænse. I januar 1916 blev han tildelt Infanterie-Regiment Nr. 75, der efter flere ture ved Somme i løbet af sommeren midt i september blev indsat mellem Blangy og Tilloy ved Arras.

Skg. d.15.X.1916

Min kære Anne!
Modtag hermed min Tak for et Brevkort fra d. 11. Det glæder mig meget at høre, at And. Asmussen er i Fangenskab; for ham kan krigen vel blive lang endnu, men han er dog saa lykkelig, en Gang at kunne vende hjem til sin Familie. Hoslagte fand[t] jeg en Dag i et Bremer Dagblad, som laa her ude i Skyttegraven. Nævnte Sch. er maaske den, som jeg rejste herud sammen med fra Orlov i Foraaret. Han var den Gang jo meget ked af det Hele, men haabede dog at vi snart maatte faa Fred. Ventetiden er vel nu bleven ham for lang.

Lor. Andresen fra Skovbøl er ogsaa ved Fronten, han var godt ked af Krigen, især var det ham ubehageligt at være helt alene blandt lutter Rhinprøjsere. Men Krigen er jo enten mere eller mindre, en Plage for hver eneste en. Hans er vel ikke kommen hjem paa Orlov endnu? Vil Du ikke sende mig hans nuværende Adresse, saa at jeg en Gang kan skrive til ham. Det gør mig ondt for ham, at han slet ikke kan komme hjem, han vil vist længes svært. Halvandet Aar i det Fremmede er en lang Tid.

Kære Anne, vil Du ikke, førend Du flytter til Medelby snakke med Moder om, hvad Du skal med hendes Tøj og Møbler, om hun vil beholde noget i Valsbøl, eller om Du skal tage alt med til Medelby. Skal du ogsaa give Afkald paa et Stykke Møbel, saasom Komode og Chartoul, det skal Du ikke bryde Dig om, lad Moder faa det, som hun ønsker, thi hun vil dog vist blive nede hos Marie, med Dig til Medelby rejser hun vel næppe. Mangler du noget Møbel for at opbevare Tøjet, saa kan Du jo altid købe Dig noget ved Lejlighed. Læg ved Flytningen det lille Handværktøj i en Magarinekaase at det ikke skal blive borte der maa være en Murhammer, Harhammer, 3 Knibetange, Høvl, Murske, bag Skorstenen i Baghuset ligger der ogsaa et H[?]spid, to Murskeer – hvis det da er af finde endnu.
I Baghuset hænger der ogsaa en Del Rendstager med Lægener, maaske vil Skomagerens have, de kommer dog vist til at gøre Plads til flere Kreaturer. Har de Hr. Gaardhandlere ikke ladets sig mærke vedrørende Landsalg til ham.

Hermed sluttes for i Dag med hjerteligste Hilsner til alle Børnene og til min egen kære lille Anne
Din hengivne Lorens

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Ikke kategoriseret

30. august 1916 – Lorens Jepsen: Orlovshåb

Skriv en kommentar

Lorens Jepsen var landmand fra Valsbøl lige syd for den nuværende dansk-tyske grænse. I januar 1916 var han blevet tildelt Infanterie-Regiment Nr. 75, der i slutningen af august for anden gang blev indsat ved Somme ved landsbyen Barleux ca. 5 km sydvest for Peronne.

d. 30.8.1916

Min kære Anne!
Min hjerteligste Tak for et Brev og en Pakke med Kage, som jeg modtog i Aftes. Jeg beder Dig ikke at sende mig mere foreløbig, ej heller at skrive Breve, da jeg har stærkt Haab om at komme hjem. De andre er i Dag kommen tilbage fra Høstorlov. Men hvem der skal rejse nu, er ikke bestemt. Ansøgningerne er vel ikke kommet tilbage fra Regimentet endnu. Nogle mener, at denne Orlov begynder d. 1. Septbr., andre d. 4., dog bestemt faar man intet at vide førend i sidste Øjeblik.

I Aften rykker vort Kompagni atter forud og jeg havde jo egentlig haabet at blive fri for denne Tur, men naar det ikke giver nærmere Besked, saa kommer jeg nok til at traske med, det faar jo hjælpe sig, blot man kommer sund tilbage igjen, men behageligt er det langt fra, det har regnet stærkt her i den sidste Tid. Vejen er derfor meget opblødt, og tung at gaa og i Skg. vil der vist nok staa Vand. Ja, den bedste Tid af Aaret har vi nu atter haft her ude.

Krigen fører jo meget voldsom for Tiden, Rumænien har vel ogsaa erklæret Krig, dog tror jeg alligevel ikke at det giver Fred dette Aar, skønt det vel var værd at ønske.

Jeg har ogsaa faaet en Pakke fra Jørgen Jørgensen i Aftes. Hvad den indeholder ved jeg ikke endnu, da jeg ikke har haft Tid til at se efter. Jørgen har endnu foreløbig Orlov til d. 22. September, men jeg vil haabe, at han slet ikke kommer til Fronten mere. Et Liv, som det, vi maa føre her for Tiden, vilde han heller ikke holde længe ud, dertil er han ikke stærk nok. Jeg skal have skrevet til ham, da han ikke har hørt fra mig i lang Tid. Jeg ved ikke, hvori det ligger, thi jeg har i den sidste Tid kun haft lidt Lejlighed, men ogsaa kun lidt Lyst til at skrive.

Ansøgningen om otte Uger Orlov er kommen tilbage med Afslag. Der var vel heller ikke andet at vente. Amtsforstanderen har vistnok ingen Anbefaling givet, i hvert Fald var det ikke at vente, efter som han før har baaret sig ad.

Hvis der er megen Kløver i Havren ude i Søndertop saa burde den hellere sidde over Kostalden at den kunde tærskes lidt og saa fodres paa Kreaturerne. Til Hakkelse er Kløverhavre ikke god. Blot Vejret nu ikke volder for mange Vanskeligheder ved Bjærgningen.

De hjerteligste Hilsner til Eder alle i Hjemmet.
Paa Gjensyn! Din Lorens

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Hjemmefronten

24. august 1916. På orlov efter kun otte dages soldatertjeneste

Skriv en kommentar

August Lorenzen, Gravlund, blev indkaldt i august 1916.

Jeg havde af tjent min Soldatertid mange Aar før Verdenskrigens Udbrud i 1914, og jeg var derfor oppe i Aarene, da jeg ved Krigens Udbrud skulde stille i Haderslev. Da der var mødt flere, end der var Brug for, blev jeg med det samme hjemsendt.

Saadan fulgtes Indkaldelse med Hjemsendelse flere Gange; men da jeg den 16. August 1916 mødte i Flensborg, blev jeg sammen med omkring ved halvtreds andre sendt til Altona. Her blev vi indkvarteret i en stor Fabriksbygning, og da der ogsaa andre Steder fra var sendt Mandskaber til Altona, var efterhaanden over fire Hundrede Mand samlet i denne Bygning.

I vort nye Kvarter fik vi udleveret en Straasæk, et Lagen, en Hovedpude og et Tæppe, hvorefter vi efter eget Valg fandt os et Sovested paa Gulvet. Vi tænkte paa vort rare Hjem og vor varme Seng derhjemme. Hvilken Forandring!

En af mine Kammerater har senere fortalt mig, at han den første Nat havde haft svært ved at holde Taarerne tilbage. Det kan jeg godt forstaa. Og samme Mand havde endda ved Krigens Udbrud ment, at han var særlig godt stillet, for han selv var for gammel til at blive indkaldt, og hans Søn, der var 18 Aar, var for ung. Nu var de begge indkaldt.

Min Kammerat fik forøvrigt en Aften et Iltelegram fra sin Søn. Han meddelte, at dersom Faderen vilde hilse paa ham, inden han skulde til Fronten, skulde han komme omgaaende. Faderen rejste straks — og fulgte med sin Søn til Fronten.

En Formiddag kom en anden af mine Kammerater hen til mig og sagde: „Ved du, hvad jeg vil?“ Det var jo ikke godt at vide. „Jeg vil hjem paa Orlov” sagde han.

Dette fandt jeg ganske umuligt, og derfor svarede jeg ogsaa: „Hvad tænker du dog paa? Der er jo Krig, og du har kun været her i otte Dage!“ — „Ja, det er nu det samme,“ sagde han, „jeg vil hjem!” Og det sagde han bestemt og med Eftertryk; han tilføjede endog: „Og jeg skal ogsaa nok komme det!”

Jeg slog ind paa hans Tankegang og sagde: „Kan du komme hjem, saa kan jeg vel ogsaa!” — „Ja, skynd dig og vær parat,” svarede han, „naar vor Kaptajn kommer tilbage med Rekrutterne, maa vi være paa Pladsen!”

Jeg var straks rede, og da vi kom ned i Gaarden, svingede Rekrutterne ind og traadte af. Nu var det vor Tur.

Vi sprang hen foran Kaptajnen, som spurgte, hvad vi vilde. „Vi beder om Orlov, Hr. Kaptajn.” — „Hvad er I i Civil?” — „Bønder!” svarede vi. „Vore Hustruer staar derhjemme og skal klare Høsten ved Hjælp af russiske Krigsfanger, og Russerne har intet Kendskab til Selvbindere. Kornet er modent, og bliver det ikke høstet i Tide, gaar det til Spilde, og det kan Landet ikke taale.”

„Hvor lang Tid behøver De til Høsten?” spurgte han min Kammerat. — „Fjorten Dage,” svarede han. — „Og De?” — „Ti Dage,”‘ svarede jeg. — „I faar hver otte Dage, og dermed færdig, svarede han. — I en Fart fik vi Orlovsbeviset i Orden, og saa gik det hjemad.

DSK-årbøger 1953

Krigens forløb

7. august 1916. På orlov for at begrave konen

5 kommentarer

Andr. Bøgen, Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915 og blev efter træning i Slesvig i november transporteret til Østfronten. Gårdens drift måtte han overlade til svagelig kone, en konfirmeret dreng og en pige.

Efter to-tre Maaneders Forløb skiftede vi Stilling, som vi saa ofte har gjort det siden, altid i Egnen Syd eller Nord for Baranovitzi.

Den 28. April drog jeg for første Gang paa Orlov fra Fronten, og det var en Fornøjelse engang at komme ud af Elendigheden. Jeg havde Orlov i fire Uger. — Da jeg igen tog Afsked med min Kone, havde jeg en Følelse af, at det var sidste Gang, og det slog desværre til.

Den 7. August samme Aar blev jeg kaldt til Skrivestuen, hvor Kompagniføreren, som netop var til Stede, rakte mig et Telegram med Meddelelse om, at min Kone var død.

Jeg stod nogle Øjeblikke i mine egne Tanker; saa spurgte man, om jeg ønskede Orlov. Det gjorde jeg naturligvis, men det varede et helt Døgn, før jeg fik Rejsetilladelse, og det bevirkede, at jeg først kom hjem, da min Kone var begravet.

Det var i en trist Anledning, jeg rejste paa Orlov, og Afrejsen fra Hjemmet efter tre Ugers Orlov var ikke morsom. Jeg maatte overlade det hele til fremmede Menneskers Forgodtbefindende

DSK-årbøger 1952

Krigens forløb

4. august 1916. Peter Rossen hjem på orlov

Skriv en kommentar

Peter Rossen, Rurup. gjorde krigstjeneste som armeringsoldat. I maj-juli 1916 lå han mellem Laon og Reims. Sidst i juli fandt han en revolver skjult i nogle æblekasser hos nogle franske civile. Det bragte han i fedtefadet, men han slap for videre påtale. Den 4. august skulle han hjem på orlov.

Endelig oprandt den 4. August . . .
Jeg var bange for, at der ikke blev Orlov denne Gang.

Vi var to, der skulde af Sted. Vi maatte selv hente vore Rejsepapirer i Everguicourt ved vor Bataillon. Da vi kom ind paa Skrivestuen og meldte os, sagde Løjtnanten til sin Skriver: »Løb hen paa  Banegaarden og sig, at de skal vente paa to Mand, for Toget gaar om to Minutter; de har en lang Rejse og skal med!«

— Saa udfyldte han vore Papirer og rakte os dem med de Ord: »Lykkelig Rejse og god Orlov!« —

Da vi kom hen paa Banegaarden og steg ind i Toget, viste det sig, at  det var en Kammerat fra Haderslev, som kørte Toget. —- »Naa, det er saadanne Herrer, jeg maa vente paa«, sagde han. Han hed Wilhelm Rickens.

Nu kørte vi mod Rethel og naaede hjem Dagen derpaa.

Jeg fik Rugen høstet, mens jeg var hjemme. — En Dag vilde vi besøge min Kones Mor i Tiset. Hun havde Fødselsdag. Da vi naaede Højrup, kom Gendarmen ind og reviderede. — »Den er gal«, sagde han,  »Deres Orlov gælder kun til Rurup«.

— »Ja, men vi vil besøge min Svigermor«. — »Ja, saa maa De anmelde i Rødding, at De er paa Besøg i Tiset«. — »Saa kan vi lige saa godt rejse tilbage med det samme«, sagde jeg. Jeg fik saa Lov til at melde mig i Arnum, baade nu og naar vi rejste hjem, og der passerede ikke noget. — »Det er for Deres egen Skyld«, sagde Gendarmen.

Omsider kom Afskedens Dag. Min Orlov var forbi, og jeg drog atter ud til Fronten.

DSK-årbøger 1960

Aviser

8. juni 1916. Medalje til sønderjysk sygeplejerske og andre nyheder

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Spredte notitser.

Snedker Peter Johnsen i Skærbæk, som for tiden er hjemme på orlov, er efter ansøgning blevet fritaget for militærtjeneste.

Sygeplejerske frøken Christine Aagaard, forhen i Skærbæk og Broager, har for sin virksomhed som sygeplejerske i flere lazaretter fået Røde Kors-medaljen.

Ny stedfortrædende general.

I spidsen for det stedfortrædende 9. Armékorps træder ifølge ”Kieler Weitung” i stedet for general i artilleriet v. Roehl generalløjtnant v. Falk, hidtil kommandør for 2. infanteridivision i felten.

General Maximilian v. Roehl kom i begyndelsen af august 1914 som efterfølger af den til felten indkaldte general v. Böhm til Altona; han havde den gang siden 1910 boet i Raumburg ved Saale som til disposition stillet general i artilleriet.

Den ny stedfortrædende general for 9. Armékorps (hvorunder Slesvig, Holsten og Lauenborg hører) v. Falk er en søn af den 1900 afdøde kultusminister v. Falk. Han har tidligere været kommandør for 9. infanteribrigade og siden 1912 inspektør for krigsstolene.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Nikolaj Jakobsen fra Sottrup er efter indløbet meddelelse faldet. En yngre halvbror har i forvejen delt samme tunge skæbne.

Herm. Petersen og hustru, Aabenraagade 30 i Flensborg, har modtaget underretning om, at deres søn Otto er faldet under søslaget på Vesterhavet, 21 år gl.

Krigens forløb

26. maj 1916. Peter Rossen kommer for sent tilbage fra orlov

5 kommentarer

Peter Rossen, Rurup. gjorde krigstjeneste som armeringsoldat.

I Maj 1916 havde jeg været hjemme paa Orlov. Jeg trak Tiden for Afrejsen ud og kom med Vilje nogle Dage for sent. Omsider naaede jeg dog ud til Fronten.

Vi laa mellem Laon og Reims, og naturligvis fik jeg en ordentlig Skylle. Vor Kompagni-Feldwebel var endnu paa Orlov. Sammen med mig anmeldte et Par Meklenborgere, der ogsaa havde været paa Orlov, deres Tilbagekomst. De kom rettidigt tilbage.

Da de var gaaet, sagde Feldwebelens Stedfortræder: »De bliver denne Gang straffet; men kan De ikke angive en Grund, hvorfor De kommer for sent?«

— »Jo«, sagde jeg, »min Kone skulde aflevere Korn til Militærforvaltningen, og det hjalp jeg hende med«.

— Denne Begrundelse blev nedskrevet, men om den blev undersøgt, ved jeg ikke, men sandt var det nu, at jeg havde hjulpet min Kone; det var bare otte Dage tidligere.

— »Men«, sagde han, »det havde De da kunnet lade notere, for saa havde De kunnet faa et Par Dage mere, for det er jo ogsaa en Slags Tjeneste«. — »Men«, fortsatte han, »pas nu paa, at Løjtnanten ikke træffer Dem, for han er meget vred, fordi De har overskredet Deres Orlov to Gange lige efter hinanden.

Jeg skulde hen paa Tøjdepotet og hente mit gamle Tøj. Vi havde nemlig to Sæt. Og hvem sidder saa der og ser til, at en Soldat prøver et Par Støvler? Vor Løjtnant!

— Han sagde: »Hvad vil De?«

— »Jeg vil have mit Tøj«, sagde jeg.

— »En Soldat vil ikke noget; han gør, hvad der bliver ham befalet!«

— »Ja«, svarede jeg, »jeg vilde gerne bede om mit Tøj«.

— »Ja, det er helt rigtigt«, sagde han, »men De kommer for sent tilbage fra Orlov«.

— Jeg fortalte ham den samme Løgn som paa Skrivestuen

– »Naa, saadan«, sagde han og saa paa mig, »nej, min fine Ven, De har nok villet hvile endnu en Nat hos Konen!«
– »Ja«, svarede jeg, og der blev ikke talt mere om det.

DSK-årbøger 1960

Krigens forløb

4. maj 1916. Fronten tur-retur – orlov igen!

Skriv en kommentar

Peter Rossen, Rurup, gjorde krigstjeneste som armeringssoldat. Hans regiment lå ved Berry-au-Bac. Han var hjemme på orlov i påsken 1916. Han havde forgæves søgt om forlængelse af orloven, men og måtte derfor retur til fronten. Han ankom den 1. maj sent om aftenen.

Jeg havde en Dag skrevet hjem og fortalt, hvordan det var gaaet mig. Om Aftenen lagde jeg mig til at sove, for jeg ventede ingen Breve.

Paa een Gang kom dog en Underkorporal. han var fra Bayern, han
spurgte: »Er her en Prøjser?«
»Ja«, sagde jeg; »hvad er der paa Færde?«
Han kom ned i Hulen og sagde: »De lykkelige Menneske, De kører paa orlov«.
Jeg kunde ikke forstaa det. Jeg troede, at han holdt Sjov med mig… ,
»Ja«, sagde han, »i Gaar lavede De Vrøvl, og nu, da De faar orlov, tror De det ikke«.
Saa overrakte han mig et Stykke Papir af en Pose, hvorpaa der stod: »Kør straks paa orlov!
« Vort Kompagnistempel fandtes derpaa, saa det maatte jo være rigtigt.
Jeg kom paa Benene, og mine Kammerater ogsaa. De fik mit Brød og Smør, som jeg havde med hjemmefra.

Saa tog jeg Afsked og rejste igen hjem paa orlov.

Min orlov lød fra den 4. til den 11. Maj 1916. Det var ikke sket før, at en Soldat paany drog paa orlov.

Der havde ikke været megen Ro, den dag, jeg drog ud i Stillingen, og det Døgn, jeg nu havde været ude ved Fronten, gav heller ikke nogen Ro.

Jeg stilede lige mod Byen Provais, skulde igennem flere Traadforhindringer paa adskillige Meters Bredde. Den Aften hang Lyskuglerne overalt. Det var et herligt Vejr. Nu skulde jeg gennem en Viadukt under Banen Laon-Reims. Den blev med Mellemrum beskudt og skulde passeres, naar det var roligt.

Jeg kom dog godt under Viadukten, men jeg var kun naaet et lille Stykke langs med Dæmningen, før de atter fyrede løs. Jeg maatte smide mig ned og fik en hel Kaskade af Jord over mig.

Omsider naaede jeg tilbage. Kvarteret var fuldt belagt, men jeg kravlede op paa mit gamle Leje.

Her laa dog vor Kompagniskrædder, Jacob Kruse fra Hoptrup.
»Er det dig, Peter«, sagde han, »hvad vil du dog her paa denne Tid af Natten?«
»Jeg skal paa orlov i Morgen«, sagde jeg.
»Men du er jo lige kommet fra orlov«, sagde han.
»Ja, men jeg kører igen i Morgen«.
»Er der da sket noget derhjemme?«
»Nej, det er der ikke; men jeg skal altsaa paa orlov igen «

Jeg meldte mig om Morgenen paa Skriverstuen. Vor Feldwebel var paa orlov i Hamborg.– Jeg drog sidst hjemmefra en Lørdag Middag og kom hjem igen Torsdag Eftermiddag.

Jeg kom helt uventet. Min Mor sad og spandt, da jeg kom ind ad Døren. –

»Men, kære Søn«, sagde hun, »du er dog ikke løbet fra dem?«
»Nej, jeg har orlov i otte Dage igen«, sagde jeg.

De Dage gik alt for hurtigt. Jeg maatte af Sted igen, men jeg kom med Vilje et Par Dage for sent …

DSK-årbøger 1959

 

Ikke kategoriseret

1. maj 1916. Peter Rossen fra orlov i ilden …

Skriv en kommentar

Peter Rossen, Rurup, gjorde krigstjeneste som armeringssoldat. Hans regiment lå ved Berry-au-Bac. Han tog hjem på orlov i påsken 1916.

Da jeg var kommet hjem, søgte jeg om fjorten Dages ekstra Orlov. Sæden skulde lægges, men jeg hørte ikke noget derudefra. Saa tog jeg selv en Dag mere, men maatte jo saa af Sted.

Da jeg meldte mig paa Kommunekontoret, sagde  Kommuneforstanderen:

»I Gaar fik jeg en Forespørgsel, om det var nødvendigt, at du fik mere Orlov.”

“Ja, sagde jeg, meget nødvendigt, mindst otte Dage.”

“Jeg  forudser altsaa, at du faar Orlovsforlængelse«.

»Ja, saa løber jeg den Risiko Og bliver herhjemme en Dag længere«.

– Nu var jeg to Dage for sent paa den; men jeg hørte ingenting. Haabet svandt mere og mere. Jeg tog afsted, og da jeg havde passeret Hamborg. troede jeg slet ikke mere paa Orlov.

Jeg kom altsaa til Fronten to Dage over Tiden og ventede mig en ordentlig Skylle.

Den fik jeg ogsaa. – Samme Aften skulde jeg ud i Stillingen. Det var den 1. Maj, et herligt Vejr.

Kort før jeg skulde af Sted kom min Ven paa Skriverstuen, Thomas Hansen fra Hamborg, som gerne flik sig en Sludder med os  heroppefra, naar der var Lejlighed dertil. Han sagde, at han jo selv var halvt »deroppefra« – »for min Mor er fra Sønderborg, og der aftjente min Far sin Værnepligt. Min Mor har lært mig at tale Dansk. Jeg kan stadig forstaa det, men jeg har glemt at tale det; det er dog dejligt at være blandt Kammerater, der taler min Mors Sprog«.

Han kom altsaa nu farende ind, mens jeg stod og pakkede mine Sager:

-»Mand«, sagde han, »der er lige kommet Besked om Orlov til dig, og nu er du her. Det er ikke saa godt, men vi maa haabe, at du faar den Feldwebelen er ikke til Stede lige nu«.

Jeg ventede, til han kom. Han maatte hen til Telefonen i den anden Ende af Byen og drøfte min Orlov.

»Vi har jo ingen Rejsepapirer til dig, saa der er ikke noget at gøre ved
den Sag«, sagde han.

»Ja«, sagde jeg, »naar Generalkommandoen har bevilget mig Orlov,
kan Bataillonen da ikke afslaa den«.

»Naa«, sagde han, »indsend straks en Ansøgning«.

»Det gør jeg ogsaa, og saa besværer jeg mig samtidig«

Jeg gik, men det kan nok være, at det haglede ned over mig. Da jeg naaede Byen Goignicourt, slog jeg Følge med en ung Mand, som havde været »ude«, som han sagde. Jeg fortalte ham mine Genvordigheder. –
»Ja, saa er det ikke saa godt«, sagde han. –

Vi traskede af Sted. Natten var kold, og jeg tog min Kappe paa, Jeg havde en Pakke med til min Kammerat Knud, som var derude. Allerbedst som vi travede fremad, det var saa roligt, satte paa een Gang det franske Artilleri i med Ildoverfald paa vore Batterier, der stod i en Dalsænkning lidt fra Vejen, og samtidig lagde de Spærreild paa Vejen.

Vi maatte smide os ned. Jeg laa i et Granathul ved Siden af Vej en og havde en Pakke ved hver Side af Hovedet. Da det blev lidt roligt, løb vi lidt tilbage, hvor der var en Sandgrav.,men vi naaede ikke helt derhen, før vi maatte ned paa Jorden igen.

Denne Gang gik der tre Splinter gennem min Kappe, men heldigvis blev jeg ikke saaret.

Da det atter blev roligt, kom alle Vognene, der havde været ude med Proviant og deslige, kørende alt hvad Hestene kunde løbe. Vort Artilleri begyndte at skyde alt hvad Remmer og Tøj kunde holde, og det benyttede vi os af. Vi løb, saa hurtigt vi kunde, mod Fronten og
naaede derud lidt før Midnat.

Alt var paa Benene derude, og Kammeraterne tog imod mig med de Ord: »Velkommen, men din Plads i Understanden er desværre optaget!«–

Jeg meldte mig hos vor Kommandofører, og det kan nok være, han bjæffede. »Kommer to Dage for sent! Ingen Proviant til dig! Din Plads optaget!« – De troede, at jeg var gået over Grænsen.

»Men nu er jeg altsaa her«, sagde jeg.

»Ja, De finder nok en Plads«, sagde han.

Jeg talte lidt med de gamle Kammerater og fortalte dem om Turen herud.

Her var der  ogsaa livligt. I Paasken havde det ikke været godt herude. En Aften, da der havde været nogle ude fra forreste Linie for at hente Posten, havde en af dem tændt en Cigaret; men saa kan det nok være, der blev Skyderi, og alle Mand maatte springe ned i  Graven.

En Del blev saaret. Der var ogsaa et Par døde, og nogle havde faaet Benbrud, alt paa Grund af denne Uforsigtighed. Jeg gik ned i Understanden og lagde mig. Søvn gav det ikke.

DSK-årbøger 1959

Hjemmefronten

18.april 1916. Dårlige tænder sikrer Jørgen ekstra orlov. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, tirsdag d. 18. april 1916

Min kære Jørgen!

… Denne gang faldt det mig meget lettere at komme hjem og i gang. Det er alligevel en lettelse at vide, at de ikke kan sende dig væk nu i de 6 uger. For det gør de da ikke nu, når dine tænder er under behandling… – Nu er jeg spændt på at høre fra dig, om I da ikke hører noget til påskeorlov og sædorlov. Her er da ingen afslag kommen endnu…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Ikke kategoriseret

14. april 1916. Orloven forbi – digt af unavngiven sønderjyde

Skriv en kommentar

Igen til fronten

Farvel, mit Hjem i den stille By,
Tak, Far og Mor, for de korte Dage.
Nu kalder Pligten mig bort paany –
Mon Freden gi’r mig engang tilbage?
Hvis nu det sidste Farvel det gjaldt,
da Tak for alt.

Farvel, mit Folk mellem Aa og Fjord,
dit Blod endnu i min Aare rinder.
Hvor langt jeg føres omkring paa Jord,
jeg ved, din Lige jeg aldrig finder.
Engang jeg freder din gamle Gaard,
hvis jeg det naar.

Farvel, mit Als, som jeg har saa kær,
mit Fødeland med de fagre Bøge!
Tit vil min Tanke paa lønlig Færd
fra fjerne Lande din Kyst opsøge
og aande Markens og Skovens Fred
ved Bæltets Bred.

Mens bort jeg kaldes herfra igen,
helt ret jeg kender, hvad jeg forlader:
min Brud, som blev mig en fuldtro Ven,
min Bror og Søster, min Mor og Fader.
Jeg favner eder ved Vejens Skel, –
Farvel, Farvel!

DSK-årbøger 1955

Krigens forløb

13. april 1916. Kammeratskab ved vandpumpen

Skriv en kommentar

Peter Rossen, Rurup, gjorde krigstjeneste som armeringssoldat. Hans regiment lå ved Berry-au-Bac.

Jeg kom hjem paa Orlov i April 1916 og var hjemme i Paasken, den eneste Højtid, jeg tilbragte hjemme i de halvfjerde Aar.

Nu gik det paa Skift at hente vand til Køkkenet, og den Aften, jeg skulde bort, var det min Tur at være med. Denne Aften var der et særlig heftigt Skyderi.

Vi hentede Vandet ved en Gaard, som var skudt i Ruin. Her varder en lille Pumpe, men det tog lang Tid at faa Spanden fyldt. Ubehageligt var det, at Gaarden blev beskudt med Mellemrum.

Vi skulde frem til Pumpen imellem Nedslagene. Jeg var vel sprunget frem et Par Gange allerede, og denne Aften skød de mere end sædvanligt.

Da kom en Kammerat fra Mecklenborg hen til mig og sagde: »Nu gaar jeg frem for dig, for du har dog Familie hjemme, som venter dig. Jeg er ene, og ingen vil sørge over mig«. –

Jeg havde engang skrevet en Orlovs ansøgning for ham, og den blev bevilliget; nu vilde han gøre Gengæld.

Saadan var Kammeratskabet.

DSK-årbøger 1959

Aviser

6. april 1916. Krigsenke med 6 små børn og andre nyheder fra Sønderjylland

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Dr. Thomsen

I Skærbæk er kommet hjem på orlov i 10 dage.

Gårdejer Eskild Wind fra Gastrupgårde ved Rødding, der siden krigens begyndelse har været indkaldt som underofficer ved landeværnet og har været med i mange hårde kampe, kom i mandags aftes hjem på 3 ugers orlov.

 Over grænsen uden pas!

En ganske ung pige fra Danmark, der i søndags nat ville gå over grænsen uden pas ude i det nordvestlige hjørne af Haderslev kreds, blev taget af den tyske grænsevagt og i mandags ført til Flensborg.

Gårdejer Peter Ryts fra Brændstrup, der deltog i krigen som infanterist, er nylig faldet i Rusland under den sidste tids hårde kampe, hans hustru, der nu står ene tilbage med 6 små børn, modtog i lørdags det tunge budskab ved brev fra sin mands trofaste ven og kammerat, gårdejer Mathias Fisker fra Stenderup ved Rødding. Peter Ryts, der opnåede en alder af næppe 40 år, blev først i juni i fjor indkaldt som ikke uddannet landstormsmand og lå i Bremen. Efter endt uddannelse kom han sidste efterår sammen med flere andre nordslesvigere til Rusland, hvor han i vinter har døjet meget både sult og kulde.

Dette dødsfald vil, skriver ”Hejmdal”, vække sorg og dyb og inderlig medfølelse i hele egnen, hvor Peter Ryts var kendt. Han var en af vore bedste og dygtigste unge mænd og havde mange oprigtige venner. Efter menneskelig forstand kunne han dårligt undværes. Han vil blive dybt og længe savnet af de mange, der holdt af ham. Men allermest vil han blive savnet i sit hjem, af sin hustru, sine børn og sin gamle syge mor, hvem han var en god og kærlig mand, far og søn.

Sønderjyder

20. marts 1916. Kresten Andresen: Med ambivalente følelser retur til krigen

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Den 20. marts 1916

Kære forældre!
Nu har jeg været en uge her, og jeg forstår slet ikke, som den tid er bleven mig lang. Jeg er slet ikke rigtig kommen til mig selv igen oven på en mængde gode oplevelser. Jeg er så glad over at have været hjemme; men på den anden side synes nu alt hernede at falde mig dobbelt svært.

Jeg er også straks bleven syg igen: en meget slem halsbetændelse med feber. Jeg er da også derfor kommet på sygestuen, og her er der da udsigter til, at man kan komme sig igen.

Her er der det dejligste forårsvejr, og man forstår slet ikke, at der endnu kan være vinter hjemme. Så snart jeg var kommet over Rhinen, meldte våren sig. Det var helt mærkeligt; luften var ligefrem diset af bare varme, og jeg sad og svedte i toget. Hvor er Belgien dog et dejligt land. Først kører man gennem en bjergegn. Her jager et rigt afvekslende landskab forbi én; snart stejle stenklipper med grønne sætermarker; snart dybe kløfter, så en smilende dal med en lille købstad i bunden, så gennem en mørk tunnel, over en rivende bæk. Til sidst bliver landskabet mere jævnt bølgende; i store kraftige drag tegner det sig for én.

Nå, jeg fortæller jer vel, hvad jeg så tit har fortalt jer. Jeg venter stærkt brev fra jer, jeg har nu slet ingen post fået, siden jeg er kommet herop igen, men jeg har heller ikke skrevet, for jeg har ikke kunnet få mig til at sætte pen til papiret; men nu kommer jeg vel til at holde sengen et par dage, og så kommer lysten til at skrive ganske af sig selv. 

Jeg ligger her på stue sammen med en hamborgsk storkøbmand. Han har før krigen indført silke, te og porcelæn fra Kina og Japan. Han har selv rejst meget omkring i verden. Han er meget indtaget i København og danskerne; han har under krigen været der mange gange og haft en hel del samtaler med Scavenius. Det må være mærkeligt for sådan én nu pludselig at skulle spille soldat. Han siger, at alt tyder på, at der er fred om et par måneder; den må komme, siger han.

Jeg er meget spændt på at høre nyt fra Rigsdagen. Der må jo snart komme noget. Ellers er der vel ikke sket noget af betydning.

Mange hilsner til alle fra jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

15. marts 1916. Faldne, sårede, fangne og savnede

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

De 18-årige og de 17-årige.

De i 1897 fødte værnepligtige er nu indkaldte til militærtjeneste. De i 1898 fødte værnepligtige skal melde sig til rullen på deres opholdssted inden den 25.marts.

Når lærlinge skal til fronten.

”Schleswigsche Grenzpost” meddeler mandag:

”Snedkerlærling Chr. Reimers, der er i lære hos snedkermester Chr. Nielsen, bestod i går nød-svendeprøve. Han skal i dag stille til militærtjeneste. Af seks lærlinge, der var meldt til nødprøve, var han den eneste, der mødte. De andre er allerede soldater eller til dels i felten”.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Aftægtsmand Niels Bladt og hustru i Asserballeskov har fået budskab om, at deres søn, landbrugskandidat Niels Bladt, er faldet den 27. februar ved Verdun. Den unge Niels Bladt var ifølge ”Hejmdal” en meget begavet ung mand, tog for nogle år siden landbrugseksamen ved Landbohøjskolen i København og har senere været assistent hos konsulent Hansen i Gråsten. Niels Bladt blev 24 år gammel og efterlader hustru og et lille barn, som han på grund af de skærpede bestemmelser med hensyn til orlov inden for de nordlige kredse aldrig har set.

Enke Marie Godt i Dyndved på Als har modtaget efterretning om, at hendes eneste søn Jørgen er faldet den 27. februar, 22 år gl.

Peter Wegersleff fra Ullerup og kaptajn i Landeværnet Ernst Simonsen er faldet.

Gårdejer Peter Enemark fra Stenderup ved Rødding er for nylig blevet let såret og ligger på et lazaret i Sedan.

En søn af gårdejer A. Tejlmann i Hjortvad ved Lintrup, der har deltaget i kampene mod vest, er blevet såret i den ene skulder af en geværkugle.

En søn af enke Jespersen i Rødekro er ved St. Marie á Py blevet overdænget med en masse jord, hvorved han har fået brystet slemt kvæstet. Han ligger nu på lazaret i Sedan.

Peder Christensen, næstældste søn af gårdejer Anders Christensen i Vilsbæk, tidligere i Dynt ved Broager, er savnet.

Anders Christensens ældste søn, Kristian har været savnet siden august 1914.

Sønderjyder

14. marts 1916. Kresten Andresen: “Her er det dejligste varmeste forårsvejr”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Nord-Frankrig den 14. marts 1916

Kære forældre!
Nu skal I da vide, at jeg atter er ankommen hertil og har straks måttet ud at eksercere, hvad der jo faldt lidt uvant; de pund, jeg har taget til hjemme, er jo nok røget med det samme.

Her er det dejligste varmeste forårsvejr. Det begyndte i Rihnprovinsen. Turen gennem Belgien var dejlig, især turen fra Herbestal til Liége. Det er en klippefuld bjergegn, med skovbevoksede højder og grønne dale. Toget suser snart gennem mørke tunneller, snart om ved bratte skrænter og så over brusende elve. Overalt er køer og heste ude på græs, men det er alt for tidligt, da der næsten ingen græs er.

Belgien er et dejligt land med husene som legetøjshuse i det grønne landskab. Der er mange dejlige bygninger. Man ser ikke mange sammenskudte eller afbrændte huse. Den eneste by på hele turen er Louvain; men krigen har heller ikke stået så hårdt i disse egne.

Den store kirke i Tournai er navnlig dejlig; den har fem tårne. Jeg havde ikke ophold før Douai; men dér havde jeg til gengæld næsten fire timer. Vi fik en hel forskrækkelse: pludselig slukkedes lyset over hele byen; der var meldt en fjendtlig flyvereskadre; lyskasterne arbejdede og kastede deres lysstriber over hele himlen. Ellers hører man næsten ingen kanonade. Det vil jo være et par stramme dage her til at begynde med, og det vil knibe lidt at få benene i bevægelse igen. Men det hele går jo sagtens. Jeg er glad for, at jeg har været hjemme og set og talt med så mange gode venner.

Undervejs til Hamborg hørte jeg, at Chr. Andersen har fået brev fra Andreas inde fra Baikalsøen, og samtidig har de fået bud, at Hans er hårdt såret. – Nå, jeg får ikke tid til at skrive mere denne gang.

Mange kærlige hilsner

fra jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

11. marts 1916. Et mærkeligt Tilfælde

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Falden.
Landmand Christen Jepsen fra Broagerland er den 27. februar falden under et Stormangreb i Champagne.

Død paa Lasaret.
Møller Bonnichsen fra Østergade i Haderslev, der var indkaldt som Landstormand, er den 8. Marts afgaaet ved Døden paa Lasarettet i Sønderborg efter 4 dages svære Lidelser. han efterlader sig Hustru og Børn.

I Bedring.
Gæstgiver Thomas Madsen fra Aabøl ved Toftlund, der efter endt Uddannelse i Efteraaret blev sendt til Frankrig, blev, efter at have været der i nogen Tid, syg af Lungebetændelse og indlagt paa et Lasaret. han er nu saavidt helbredet, at han er kommen hjem paa Rekreationsorlov.

Forfremmet.
Seminarist Nis Jakobsen, ældste Søn af Banegaardsforvalter Jakobsen i Dynt ved Broager, der i Januar blev dekoreret med Jernkorset, er nu bleven forfremmet til Løjtnant. Den unge Jakobsen har besøgt Seminariet i Haderslev.

Dekoreret.
Frederik Bojsen, Søn af pensioneret Lærer Bojsen i Aabenraa, der siden Krigens Begyndelse har staaet som Sanitetsgefrejter ved 86. Regimets 9. Kompagni, har for udvist Tapperhed og Snarraadighed under de haarde Kampe den 27. februar d. A. faaet overrakt Jernkorset.

Vagtmand Hjemme.
Andreas Nissen fra Fogderup ved Ravsted kom forleden Dag hjem og overtog Posten som Vagtmand over fangerne i Fogderup.

Hjemme paa Orlov.
Niels Lorentsen fra Tiset ved Gram, der ligger i Trier, og Marius Schmidt fra Gram, der er med ved Vestfronten, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Æg til Saarede og Syge. i Avnbøl i Sundeved er det ved Lærer Bonnichsen blevet foretaget en Indsamling af Æg til de Saarede og Syge paa Lasaretterne i Sønderborg. Der var indtil i Torsdags samlet 339 Stykker, og man ventede at faa en Del flere.

Et mærkeligt Tilfælde. (Dvp.) En russisk Fange i Kær paa Als fik forleden Brev hjemmefra med Meddelelse om, at hans Hustru paa Gaarden (Fangen er Landmand) har to Krigsfanger, en fra Vollerup og en fra Kær. Det viste sig da, at den russiske Fanges Husbond i Kær er Tjenestekarl hos hans Hustru i Rusland.

Ikke flygtet. Mejerist Hansen (ikke Clausen) i Toftlund, der, efter hvad “Schleswigsche Grenzpost” meddelte, skulde være deserteret, er ifølge Meddelelse fra Toftlund ikke flygtet. To Dage før hans Orlov var udløben, besøgte han Mejeristen i Spandet, men forsømte Anmeldelsen; det er det hele.

Aviser

11. marts 1916. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Afdød veteran.

I Hjortkær begravedes i onsdags på kirkegården arbejdsmand Andreas Abrahamsen, som var veteran fra krigen 1848. Var han end ikke den ældste, hørte Abrahamsen dog til de ældste af de endnu levende fra 48, således var han ved veteranfesten på Folkehjem i Åbenrå i 1914 den ældste blandt de der tilstedeværende. Sine sidste år henlevede han hos sin søn, skræddermester H. Abrahamsen i Sønder Ønlev.

Forårsarbejdet i landbruget kan få den største betydning for krigen.

En forordning fra krigsministeriet peger på ny på, hvor nødvendigt det er at få forårsarbejdet i landbruget gjort på ordentlig måde, og betoner, at gennemførelsen af denne opgave kan få den største indflydelse på krigens gang.

Civilmyndighederne anmodes om at understøtte landbruget og om at fremme smålandbruget så vidt muligt ved arbejdsfællesskab.

For hurtigt at få orlovsansøgningerne besørgede bemyndiger man kommandørerne for forstærkningstroppedelene til vidtgående brug af deres tilladelse til at give orlov. Dé, hvor fanger er henviste til at gøre arbejde, skal så vidt muligt en tillært landmand, i hvert fald en helt pålidelig person føre tilsynet.

Anholdt ved grænsen.

Mejeribestyrer Clausen, som i flere år havde bestyret Toftlund mejeri, blev for et halvt år siden indkaldt, men har flere gange været hjemme og tilset mejeriet. Militærforvaltningen havde disse dage sendt en anden mejerist, og da Clausen var hjemme, forsøgte han at komme over grænsen i stedet for igen at møde ved sin afdeling. Han er ifølge ”Kieler Zeitung” imidlertid blevet anholdt af grænsevagten ved Gelsbro og ført til Düsseldorf som desertør.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

8. Marts 1916: Faldne, Saarede og Kærlighedsgaver

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten

Faldne.
Købmand Heinrich Popp fra Vester Sottrup er ifølge “A.T.” falden under Kampene i Champagne. Han var ældste Søn af tidligere Degn og Lærer Popp i Felsted. Den Faldne efterlader sig Enke og 3 smaa Børn.
En Søn af Retsassistent Landau i Haderslev, der har været med i Felten siden Krigens Begyndelse, er ifølge “S.Gr.” falden. Den unge Mand var Ingeniør.

Død paa Lasaret.
Gefr. Jørgen Krogh fra Lysabildskov, der tidligere har været meldt saaret, er ifølge den sidste preussiske Tabsliste død paa et Krigslasaret.

Saarede.
Jørgen Jørgensen, en Søn af Gaardejer Nis Jørgensen i Alslev ved Jordkær er ifølge “A.T.” den 24. Februar under Kampen ved Verdun bleven saaret af et Skud i det ene Ben.
Johan Johansen, en Søn af Rentier Andreas Johansen ved Jordkær Station, er den 26. Februar ligeledes ved Verdun bleven saaret af et Skud i det ene Ben.

I Bedring.
Landmand Jonas Brodersen, en Søn af Rentier Brodersen i Rødekro, der for længere Tid siden under Strabadserne ved Østfronten blev syg og derpaa kom paa er Lasaret i Berlin, er ifølge “A.T.” nu saa vidt helbredet, at han har kunnet komme hjem paa en 14 Dages Rekreations-Orlov.

Ved Vagtmandskabet hjemme.
Gaardejer Hans Hejsel fra Tumbøl ved Felsted, der har gjort Tjeneste som Vagtmand ved en Fangelejr i Elsas, er ifølge “A.T.” nu bleven forflyttet til Tumbøl i samme Egenskab.

Forfremmede.
Seminarist Andersen fra Rugbjerg ved Rødekro er ifølge “A.T.” fornylig bleven forfremmet til Løjtnant. Andersen, der har kæmpet med ved Vest og Øst og er Indehaver af jernkorset af første og anden Klasse, staar nu ved Verdun.
En Søn af Pastor Christiansen i Tyrstrup, der har været med ved Vestfronten, og for nogen Tid siden tog Studentereksamen ved Realgymnasiet i Berlin-Lockwitz, er ifølge “S.Gr.” bleven forfremmet til Underofficer og staar nu ved et Artilleri-Regiment ved Verdun.

Fra Provinsen.

Kærlighedsgaver. I en Rundskrivelse fra Overpræsidenten meddeles, at der i Tiden fra 16. Januar til 15. Februar i Aar er blevet sendt 19 Vognladninger med Kærlighedsgaver bort fra Modtagelsesstedet i Altona.
Der trænges for Tiden meget til Røgtobak og Konserves; Overpræsidenten beder derfor om ved Indsamling af Gaver særlig at tage Hensyn dertil.

Af alkoholiske Drikkevarer ønskes kun Øl, Rødvin og let, uforfalsket Landvin.
Efter hvad Modtagelsesstederne i Altona meddeler, er den Saft og Marmelade, der indleveredes som Gave i Anledning af Kejserindens Fødselsdag snart opbrugt.

Sønderjyder

7. marts 1916. Kresten Andresen: “[…] kun Gud ved, om jeg har det værste bag mig”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Ullerup den 7. marts 1916

Kære alle sammen!
Jeg er pludselig i lørdags kommet hjem på en syvdages orlov og rejser til fronten igen på søndag. Det er mærkeligt at finde alt ved det gamle nu efter så lang tids forløb – tænk, der er i dag akkurat nitten måneder, siden jeg tog hjemmefra, og jeg synes, det må være endnu meget længere siden.

Jeg er ikke mere ved trainet, men er atter kommet til infanteriet. Jeg har set og oplevet en del, og kun Gud ved, om jeg har det værste bag mig, eller om det står i vente. Og nu sidder jeg nede i min stue ved mit sorte skrivebord og skriver til jer. Lige før jeg rejste dernedefra, fik jeg brev fra Eja; mange tak for det; det glæder mig altid at høre fra jer.

Jeg er for resten ved rigtig god sundhed og godt humør; de siger alle herhjemme, at jeg har ikke forandret mig spor, og det er jo glædeligt at høre. Det må nu drage mod enden med krigen; den vil sikkert få et godt udfald for os, og det er jo hovedsagen.

Her er hård vinter for tiden; dernede var det ved at blive forår; kornet var næsten overalt sået, og buske stod med svulmende knopper. Nu vil jeg håbe, at tiden ikke er fjern, da jeg kan komme helt hjem. Det er så kedeligt at skulle tage afsted igen.

Hils alle bekendte dernede.

Jeres hengivne Kresten Andresen

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

6. marts 1916. Saarede, Savnede og Dekorerede

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Saarede.
Underofficer Callsen fra Sønderborg, der tjener ved 86. Regiment, er ifølge “S.Z.” den 28. Februar bleven saaret paa den vestlige krigsskueplads, idet han blev ramt i Hovedet af to Granatsplinter. Han befinder sig nu paa Lasarettet i Nürtingen i Württemberg.

Savnede.
Gaardejer Andreas Hansen i Tiset modtog i Fredags fra vedkommende Kompagnis Feldwebel Meddelelse om, at hans Søstersøn, Gaardejer Hans P.P Petersen fra Kastrup, der er Enkemand og deltog som Landstormsmand i Krigen paa Vestfronten, er savnet. Man frygter for, at han er falden.

Dekorerede.
Johan Petersen, en Søn af Enke Cathrine Petersen på Vingelhy i Hostrupskov ved Aabenraa, der kor kort Tid siden under Kampen i Frankrig blev saaret i venstre Skulder af et Granatskud og nu ligger paa et Lasaret i Nürnberg, har faaet tildelt Jernkorset.
Toldopsynsmand Stegmann fra Sønderborg, der tjener som Feldwebelløjtnant i Reserve-Infanteri-Regiment Nr. 266, har faaet tildelt det lybækske Hanseatkors. Stegmann er i Forvejen allerede Indehaver af Jernkorset og det meklenborgske Fortjenstkors.

Hjemme paa Orlov.
Niels Jacobsen, Søn af Gartner Chr. Jacobsen i Aabenraa, der ligger i Garnison i Neumünster, og Baber Nissen fra Toftlund, der for nogen Tid siden blev saaret i den ene Arm, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Uddeling af Svinekød. I Dag lader Toftlund Kommune 3 Svin slagte til Uddeling i Portioner paa 2 til 5 Pund efter Familiens Størrelse.
Da Slagterne i Toftlund er indkaldte til Hæren, er Kommunen nødsaget til at afhjælpe Kødnøden i Byen.

Fastsættelse af Brødpriserne. Magistraten i Flensborg har med Virkning straks fastsat følgende Priser for Brød: For et Rugbrød til 4 Pund 65 Penning, et Rug-Sigtebrød til 2 Pund 50, et Hvedebrød til 2 Pund 60, et Hvedebrød til 1 Pund 30 og et Hvedebrød til 50 Gram 4 Penning. Fremstilling af smaa Brød til 100 Gram er forbudt.

Flygtede. I det sidste Nummer af “Offentlige Kundgørelser for Regeringsdistriktet Slesvig” efterlyses følgende Mænd paa Grund af Faneflugt: Jes Jessen Bork fra Hoptrup, sidst bosat i Halk, Friedrich Eduard Thiering fra Slesvig og Willy Gätjens fra Hamburg.
Desuden efterlyses Joachim Christian Adolf Stieper fra Kiel, der har overskredet den ham givne Orlov fra 13. til 26. Januar i Aar, og Albert Roscher fra Hamborg, der uden Tilladelse har fjernet sig fra sin Troppeafdeling.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

4. Marts 1916. Frikendt for hjælp til faneflugt – og andre nyheder fra Hejmdal

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Paa Lasaret.
Købmand M. Martensens Hustru i Nordborg har ifølge “Dvp.” faaet Efterretning fra sin Mand om, at han paa Grund af Sygdom er bleven indlagt paa et Feltlasaret. Martensen har siden Indkaldelsen været ved Vestfronten.

Savnet.
Landstormsmand Gaardejer Hans Juhls Hustru i Ladegaard II ved Hammelev har ifølge “Dv.” i disse Dage modtaget Efterretning fra sin Mands Kompagni, at hendes Mand har været savnet siden en Fægtning den 25. Februar i Aar. Man formoder, at han er falden i fransk Fangenskab, og Kompagniets Feldwebel beder fru Juhl om at give ham Efterretning, saafremt hun skulle faa Meddelelse om den Savnede.

I Fangenskab.
I Søndags modtog Høker Møllers Hustru i Slagergade i Haderslev ifølge “Dv.” gennem “Røde Kors” i København Efterretning fra sin Mand, der er i fangenskab i Rusland. Hun havde intet hørt fra ham siden August i Fjor og henvendte sig derfor til “Røde Kors” i København, der nu bragte hende den glædelige Efterretning.

Hjemme paa Orlov.
Handelsbetjent Fritz Clausen, en Søn af Lygtetænder Andreas Clausen i markgade Nr. 10 i Aabenraa, der tjener som Gardejæger ved Vestfronten, Bybud Peter Poulsen fra Toftlund, der har ligget i Garnison i Husum, og Landmand Niels Møller fra Allerup er for Tiden hjemme paa Orlov. Peter Poulsen har faaet Hjemlov paa ubestemt Tid, Niels Møller er kommen hjem for at faa sin Lade rejst, der faldt i Stormen.

Fra Provinsen.

Anklaget for Medhjælp til Faneflugt.

Ved Landsrettet i Flensborg forhandledes i Gaar en sag imod Møller Siegbert Anon Viborg i Terp ved Øster Lindet, som beskyldes for at have været sin Nabo, gaardejer Morten Jensen, behjælpelig ved at flygte over Grænsen for at unddrage sig Værnepligten.

Sagens Sammenhæng er i korthed følgende: Morten Jensen, som var anmeldt til Lægdsrullen, og den Anklagede foretog den 7. januar i Aar en Køretur og naaede tilsidst til Skudstrup Mark, hvorfra den førstnævnte forsvandt ag Grænsen til, medens Viborg bragte Køretøjet hjem.
Anklagen lade nu denne til Last, at han fra første Færd af havde været klar over Køreturens egentlige Formaal og saaledes havde begunstiget den anden ved Flugten.

Den Anklagede nægtede at have kendt Jensens Planer fra først af. Den Flygtede havde den nævnte Dag bedt den Anklagede om at tage med ud paa Kvæghandel, og først undervejs var Jensen fremkommen med Kørerturens sande Formaal. De var tilsidst naaede ud til Landmand Grosbøl paa Skudstrup Mark, hvorfra Jensen saa var forsvundet, medens den Anklagede var kommen i Samtale med Grosbøl. I Henhold til et undervejs givet Løfte havde Viborg saa taget den Forsvundnes Køretøj med hjem.

Ved Vidneafhøringen kom det til et lille Mellemværende, da den flygtede Morten Jensens Hustru skulde afhøres. Hun nægtede nemlig at aflægge Ed med den Begrundelse, at hun ikke kunde taale den Sindsbevægelse, Edsaflæggelsen for hendes Vedkommende vilde medføre. Da Formanden ikke formaaede at rokke ved Vidnets Nægtelse, trak Retten sig tilbage. Efter en kort Raadslagning idømtes Vidnet en Ordensstraf paa 200 Mark.
Efter Vidneafhøringen tog Statsadvokaten Ordet. Han androg paa 10 Maaneders Fængsel.

Dommen lød paa, at den Anklagede frikendtes. Retten stillede sig paa det Standpunkt, at, omendskønt der forelaa stærk Mistanke, var de foreliggende Beviser mod den Anklagede ikke fyldestgørende nok til en Domsfældelse.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

1. Marts 1916: Vedrørende Metalafleveringen

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
August Ebeling og hustru i Sebbelev paa Als har modtaget dem sørgelige Efterretning, at deres Søn Theodor er falden den 5. Februar. Han blev kun rigelig 20 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 5. marts om Formiddagen Kl. 9½ i Ketting Kirke.
Boy Frandsen fra Friskmark ved Gram, der tjente som Feldwebel ved Vestfronten, er falden den 24. februar, ramt i Baghovedet af en Granat. Hans Forældre modtog i Forgaards denne sørgelige Efterretning fra en Kammerat af ham.

Saarede.
Murer Maloth fra Toftlund er, efter hvad han selv har skrevet hjem til sin hustru, under Kampene ved Verdun bleven saaret i de ene Arm af en Granat og derefter kommen paa Lasaret.

Hjempermitteret.
Gaardejer Tiedemann fra Porsplet ved Toftlund er bleven erklæret for uduelig til Militærtjeneste og derfor kommen hjem.

Hjemme paa Orlov.
Følgende Mænd er for Tiden hjemme paa Orlov: Peter Petersen fra Kolstrup ved Aabenraa, der før Krigen var sysselansat paa Aktiebryggeriet, og som fra Krigens Udbrud har været med i Rusland, Gaardejer H.C. Aagaard fra Lilholt ved Skrydstrup, der bliver uddannet i Slesvig, Gaardejer Christian Jensen fra Skrydstrup, der har været med i Galicien, Gaardejer Jakob Petersen fra Jernhyt ved Hammelev, der gør tjeneste ved en Fangelejr, Gaardejer Jens Lund fra Ladegaard ved Hammelev, der har været med siden Krigens Begyndelse, Andreas Frandsen fra Kastrup ved Gram, der ligger i Husum, Jens Fuglsig fra Terp, der ligger i Slesvig, og Gaardejer H. Boelk fra Lindtrup, der ligger i Garnison i Mühlheim.

Fra Provinsen.

Vedrørende Metalafleveringen peges der ifølge “Fl.Av.” fra kompetent Sted hen paa, at den hos Publikum oftere udbredte Mening, at kun virkelige brugte Genstande af Kobber, Messing og rent Nikkel rammes af Beslaglæggelsen, er fejlagtig. Tværtimod er ikke alene brugte, men også ikke brugte genstande beslaglagte ved Forordningen af den 31. Juli 1915 og skal saaledes ogsaa afleveres. Det kommer heller ikke an paa, hvor Genstandene netop befinder sig, i Køkkenet eller i et andet Rum. Deres Formaal er alene bestemmende.

Sukkerfoder faas i Haderslev. Beviser for, at man kan faa noget, kan hentes i Raadstue Nr. 6.

Krigshjælpen udbetales i Bykassen i Haderslev Torsdagen den 2. Marts. Der anmodes indtrængende om at hæve alle Beløb den nævnte Dag.

Sønderjyder

24. februar 1916. Kresten Andresen: “Skulle Amerika også komme med, så spænder krigen om hele Jorden”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Rekrutdepot den 24. februar 1916

Kære forældre!
Mange tak for de to breve, som jeg har fået; de var afsendt d. 12. og 14. De to numre af Nat. interesserede mig meget.

Russerne har vel nu gjort et temmelig stort kup nede i Lilleasien, idet de har taget den store fæstning Erzerum. Hvor mange mil er englænderne, som jo står i Mesopotamien, og russerne dér fra hinanden? De har vel til hensigt at tiltvinge sig forbindelse der; men det må dog ikke have så stor betydning, da der ingen jernbanelinjer er dér; men på den anden side vil de jo kunne slutte ringen mod østerlandene.

Det svimler næsten for én, når man tænker efter, hvilken udstrækning krigen lidt efter lidt får. Skulle Amerika også komme med, så spænder krigen om hele Jorden. Man kan slet ikke tænke sig, at der nogensinde vil komme ordning i denne tyvsnare, når der da ikke på en eller anden måde sker en katastrofe.

Vi er her meget spændt på, hvad foråret vil bringe. At det vil bringe noget, er klart, men hvad? De allierede vil vel begynde en generaloffensiv, og centralmagterne skal jo nok foranstalte en eller anden uventet overrumpling. De dukker gerne op, hvor man mindst venter det.

Jens har altså ikke fået solgt endnu; det er glædeligt at høre, at det går ham godt. I har virkelig talt om, at han skal have gården efter krigen; I trænger såmænd også til ro nu. Jeg forstår godt, at det falder dig svært, far; du mener, at dit ord som aftægtsmand ikke vil veje så meget, som når du er gårdmand. Men det finder jeg er ganske forkert. Hvad mener du så om mænd som Thomsen fra Roost og Jørgen Iversen fra Svejrup – de har da betydet lige så meget og vel endda mere som aftægtsmænd.

Det er en lystig afdeling her. Af de fyrretyve mand, jeg er sammen med, har allerede fem mand været tre dage i arrest, og to har fem dages streng arrest. Men det er jo også alle forbryderne rundt om fra de forskellige kolonner, som nu er skrubbet til infanteriet. En af dem har allerede siddet fyrretyve dage alene i krigen. De fleste betragter arrest som rekreation; dér har de nemlig en varm kakkelovn og stråmadras og dækkener og behøver ikke at være med til ekserceringen i den tid. Her ved kompagniet er der imidlertid en halv snes gode mænd nede fra Haderslev amt, så jeg savner aldrig selskab, og det er sandelig en god ting. –

Jeg er meget spændt på, hvad det bliver til med halm-orloven; jeg er lige ved at tro, at det kan lykkes. Men det vil falde ået meget hårdt, for jeg tror bestemt, at jeg er bleven sværtet hjemmefra, og det er en af grundene, hvorfor jeg kom væk fra kolonnen. Nå, derom mere en anden gang.

Eders hengivne søn Kresten

NB. Har I fået alle de kort fra Douai, som jeg har sendt jer?

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

18. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Nyt fra Vestfronten

Ingen orlov.-Ikke breve på dansk.- Ingen mangel på levnedsmidler.- Russiske krigsfanger.

Tyske soldater, der har været hjemme på orlov fra vestfronten fornylig meddeler, at det er blevet bekendtgjort for deres afdelinger, at der foreløbig fra 1. februar ikke gives orlov til hjemrejse.

For sønderjyske soldaters vedkommende er det allerede for nogen tid siden blevet udstedt forbud mod at skrive breve på dansk til deres slægt eller pårørende, og der våges, i modsætning til tidligere over, at forbudet overholdes.

Overfor de meget forskelligartede udtalelser i bladene og andetsteds om mangel på levnedsmidler i Tyskland, er det meget interessant at erfare fra fuldt ud pålidelig kilde, at de tyske tropper på vestfronten i almindelighed intet mærker dertil. Vore hjemmelsmænd, der oplyser dette i slutningen af januar og i begyndelsen af februar d.a. meddeler, at i det hele og store er kosten således, at soldaterne ikke kan beklage sig, når der tages hensyn til de ekstraordinære forhold, hvorunder de lever.

Et forhold, vi ikke har set fremdraget før, er det, at tyskerne bag vestfronten anvender russiske krigsfanger til vejarbejde, træfældning i skovene og lignende arbejder.

Upålidelige næringsdrivende kan miste forretningen.

Det kan forbydes alle næringsdrivende, såfremt de viser sig upålidelige i deres næringsdrift, at fortsætte deres forretning. Som upålidelige efter lovens forstand anses ifølge ”Hejmdal” de næringsdrivende (købmænd, høkere, håndværkere og lignende) som forlanger højere priser for fødevarer og så videre, end det er foreskrevet i højestepriserne, eller på anden måde kræver ublu priser. Man bør derfor tage sig i vare, at man ikke udsætter sig for med et slag at få sin eksistens tilintetgjort.

Faldne, sårede og fangne.

  • Erich Borch, søn af arbejdsmand Borch på Lindedal i Haderslev, er falden. Ligeså løjtnant i reserven Rudolf Krause fra Toftlund.
  • Hans Jepsen fra Galsted er død på reservelazarettet i Neustrelitz og
  • Karl Jørgensen fra Kærbølling er død på reservelazarettet nr. 4 i Stettin.
  • Rentier Peter Bork i Hoptrup har i søndags modtaget et potkort fra sin søn, Jørgen Bork, der siden den 13. september 1915 har været i russisk fangenskab.
Sønderjyder

8. februar 1916. Kresten Andresen: “Og nu går jeg atter den gang til infanteriet […]”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Hornaing den 8. februar 1916

Nu har jeg sagerne pakket og damper om en god time af til infanteriet. Det er trist at tænke sig. I går var jeg hele dagen i Douai. Jeg fandt dr. T. og havde en lang samtale med ham. Han mente, at krigen snart var forbi, men troede dog, at der endnu forestod meget hårde tider.

Jeg traf også Peter Østergård, og vi var sammen hele eftermiddagen; så os om i byen på kryds og tværs, det store rådhus, parken, museet. Folkelivet her er, som det må være i en større by i Tyskland – ikke så stærkt præget af krigen, skønt der jo kun er et par og tyve km til Arras.

Man har her forretninger af enhver art i gang, om det så er kaffeer og konditorier; men, av min arm, en lille kage kostede seks groschen – siger og skriver, og kaffen drikkes sort. Jeg var tre gange på kafé den eftermiddag, for det er jo noget nyt, som jeg ikke har oplevet, siden den dag jeg drog fra Flensborg i nov. 1914; da fik jeg kaffen på Sommers hotel. Og nu går jeg atter den gang til infanteriet efter at have været borte.

Sommaing, aften

Nu er jeg nået så vidt. I kvarter i en estaminet her i Sommaing. Lassen kørte Licht og stabsmester og mig i phatanon hertil. Undervejs blev Licht undersøgt på las.2 42 i Erre og forefundet felttjenestuduelig. Så måtte jeg alene fortsætte rejsen. Jeg blev smidt af på hestedepotet. Dér var vi i alt elleve lidelsesfæller. Alle folk, som jeg ikke kendte.

Vi fik straks tornyster og kobbertøj og gevær udleveret. Jeg er kommet til at logere sammen med to forbryderagtige karakterer. Det er gerne min lod, når jeg kommer lidt ud i verden. Det er ikke hyggeligt at komme til infanteriet nu. I morgen skal vi til Montigny til et rekrutdepot. Måske kan jeg endnu komme til at opleve en seks ugers uddannelsestid.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

 

Sønderjyder

6. februar 1916. Kresten Andresen: Udsigt til orlov

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Hornaing den 6. februar 1916

Kære forældre!

Blot et par ord i en forfærdelig fart, da jeg ikke har ret megen tid; jeg farer som et lyn hid og did og alle vegne. Her passerer jo ikke så meget mellem år og dag. Jeg vil sende en del gamle billeder, som jeg har liggende, hjem.

I må ikke tage jer det så nær, at jeg ikke får skrevet så tit som ellers, der er ikke så meget at skrive om. I morgen får jeg orlov til Douai. Jeg vil besøge dr. Thomsen dér; det kan jo være en hel adspredelse i det evindelige det samme, og han ved forhåbent lig også en hel del nyt at fortælle.

Det er rart, at han ikke mere er i fronten. Han blev jo såret nede ved Vimy og La Folie; det er vist tredje gang, at han er blevet såret. Og nu er han bleven anstillet ved et lazaret i Douai. Douai er jo også en stor by, som nok er værd at se, og det er altid godt at komme lidt omkring, når man har lejlighed til det.

Her er det fineste forårsvejr – jeg tror snart, at jeg kan sende jer martsvioler hernede fra. De gamle jomfruer er fremdeles uhyre venlige mod mig. Det er det bedste kvarter, jeg endnu har haft her i Frankrig, og bedre får jeg det heller ikke. 

Der bliver snakket en hel del om, at vi alle sammen skal væk herfra, men der går jo så mange løse rygter af enhver art. Nå, jeg havde ikke noget imod, at korpset kom hen til et mere roligt hjørne, men det kan jo være, at dette hjørne med tiden også bliver roligt.

For øvrigt er det ikke så slemt at være i skyttegraven dér end længere tilbage, da franskmændene og tyskerne overalt hurtigt bliver enige om at lade hinanden i ro.

Jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

Sønderjyder

28. januar 1916. Kresten: “En storsnudet flab …”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Hornaing den 28. jan. 1916 Kære forældre!

Mange tak for pakkerne; der er i alt atter ankommet fire. Nr. 4 med gås og flæsk. Nr. 5 med æbler, nr. 6 med strømper og chokolade, nr. 7 med smør. Alt er i bedste orden. Kun må der siges, at jeg i året 1916 ikke bruger flere strømper, for ellers fylder jeg jo hele proviantvognen med strømper, og det er jo egentlig ikke dens bestemmelse.

Læs videre 28. januar 1916. Kresten: “En storsnudet flab …” →

Sønderjyder

De dansksindede sydslesvigere måtte ikke få Juleorlov

Skriv en kommentar

Gårdejer Johannes Christensen Langholtegaard fortæller om julen 1915, da han efter at være nægtet juleorlov ventede på som Slesviger at blive sendt til Fronten.

I 1915 blev jeg som 18-årig indkaldt til militæruddannelse i Husum. En voldsom brydning i mit sind opstod allerede i de første dage. Preussisk militærånd og tvang og foragt for menneskelighed og dansk respekt for den enkeltes personlighed de kunne ikke forenes. Dog livet skulle leves, og jeg gjorde mit arbejde efter bedste evne, men mine foresatte har vel skønnet min sindstilstand. Det blev ind under Jul. Alle glædede sig til Juleorlov. Mit sind var ved at sprænges af forventning om den velsignede jul med fred –og glæde i sind og tanke, gensynet med forældre og frihed i nogle dage i mit kære barndomshjem før afrejsen til fronten nærmede sig. Det blev dagen før juleaften. Kompagniet fik ordre til at stille ved skrivestuen for at modtage orlovspas. Alle mødte med glade og lysende ansigter.

De fik ikke orlov

En time senere stod fem drenge modfaldne tilbage med den besked: Orlov kunne ikke tilstedes på grund af familiens fremtrædende danskhed. Et frygteligt slag for os. Vi skulle altså aldrig gense vort hjem og opleve friheden mere. Nedtrykt i sindet søgte vi hver for sig ensomhed i vort kvarter for i stilhed at overvinde skuffelsens første dybe smerte. mens Kammeraterne glade i sind gjorde sig rede til julerejsen.

Det blev juleaften. Alt, hvad der var alt. tilbage i byen af soldater, de forskellige vagthold o. s. v., som skulle på orlov til nytår blev samlet i en hotelsal. Der var et juletræ, der blev talt af en officer uddelt en julepose til hver.

Øllet hjalp på humøret

Også blev der skænket øl. Alt hvad soldaterne vilde drikke. humøret steg, snakken blev livligere, og snart hørte man ikke andet end latter og skrål. Da stod pludselig julen derhjemme lyslevende for mig. »det kimer nu til julefest« tonede det i sindet. Juleaften, der hele året rundt var den mest højtidsfulde i hjemmet med glæde og opløftelse i vore Sind, der rakte langt ud over, hvad denne Verden kunne give os. Det var mødet mellem himmel og jord, der skabte jubel i vore sind. Glæden over jesusbarnet, der havde løst mennskebørnenes kvide og rørt ved vores sjæle og genskabt forbindelsen til det evige liv. Det var freden og glæden, der lyste ud over mor og fars ansigter, og gjorde os børn dobbelt glade, det var juletræet med kerter og sang og alt hvadd der hørte til en dansk juleaften. Og så dette her, måske den sidste jul hernede. Jeg rejste mig stille og gik hjem til mit staldkvarter, lagde mig på mit leje bad til Gud og tryglede om julens lys og fred til mit forpinte sind og, græd til jeg faldt i søvn.

Da Jeg vågnede julemorgen, så kvarteret ikke godt ud efter hjemkomsten af de døddrukne kammerater. Men alt dette vakte kun medynk hos mig. Juleaften og julenatten var for mig bleven overgangen fra barn til mand. Rolig og med fred i sindet så jeg nu ind i fremtiden, der kunne komme, hvad der ville.

Ventede ikke at se Hjemmet

Mit Hjem regnede jeg ikke med at få at se mere. En inderlig tak til Gud for det lykkelige hjem, jeg havde, haft, fyldte mit Sind. Frankrigs Skyttegrave lå foran mig. Vor årgang, var Tysklands måske sidste afgørende Reserve, og vi ville blive sat hårdt ind, så snart vi var færdiguddannede. Jeg vidste, at derude var der ikke langt mellem liv og død, men jeg vidste også nu, at dette liv var ikke alt.

Artikel i Holbæk Amts Tidende 24/12 1947

Læs om mere om, hvordan det gik Johannes Christensen under krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.