Tag-arkiv: høstarbejdet

18. august 1918. Kompagnichefen er hensynsløs. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Søndag d. 18. aug. 1918.

… Nu har du haft så meget ulejlighed med at få telegrammet sendt afsted, og så ser det ud til, at det er til ingen nytte. Det er ikke fordi, at Mansfeldt er rejst, men det er kompagnichefens skyld. Han er hensynsløs. Men alligevel får jeg nok snart orlov fra bataljonen, så jeg kommer nok snart hjem og hjælper jer ved høsten. Jeg vil slet ikke sætte nogen tid, når du kan vente mig, for der kan let indtræffe et eller andet, som kan give forsinkelse. Du skal altså ikke vente mig, før du ser mig… Nu er jeg opsat på at ville hjem på orlov for at hjælpe jer, selv om det end kun bliver i 14 dage…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

24. august 1916. På orlov efter kun otte dages soldatertjeneste

August Lorenzen, Gravlund, blev indkaldt i august 1916.

Jeg havde af tjent min Soldatertid mange Aar før Verdenskrigens Udbrud i 1914, og jeg var derfor oppe i Aarene, da jeg ved Krigens Udbrud skulde stille i Haderslev. Da der var mødt flere, end der var Brug for, blev jeg med det samme hjemsendt.

Saadan fulgtes Indkaldelse med Hjemsendelse flere Gange; men da jeg den 16. August 1916 mødte i Flensborg, blev jeg sammen med omkring ved halvtreds andre sendt til Altona. Her blev vi indkvarteret i en stor Fabriksbygning, og da der ogsaa andre Steder fra var sendt Mandskaber til Altona, var efterhaanden over fire Hundrede Mand samlet i denne Bygning.

I vort nye Kvarter fik vi udleveret en Straasæk, et Lagen, en Hovedpude og et Tæppe, hvorefter vi efter eget Valg fandt os et Sovested paa Gulvet. Vi tænkte paa vort rare Hjem og vor varme Seng derhjemme. Hvilken Forandring!

En af mine Kammerater har senere fortalt mig, at han den første Nat havde haft svært ved at holde Taarerne tilbage. Det kan jeg godt forstaa. Og samme Mand havde endda ved Krigens Udbrud ment, at han var særlig godt stillet, for han selv var for gammel til at blive indkaldt, og hans Søn, der var 18 Aar, var for ung. Nu var de begge indkaldt.

Min Kammerat fik forøvrigt en Aften et Iltelegram fra sin Søn. Han meddelte, at dersom Faderen vilde hilse paa ham, inden han skulde til Fronten, skulde han komme omgaaende. Faderen rejste straks — og fulgte med sin Søn til Fronten.

En Formiddag kom en anden af mine Kammerater hen til mig og sagde: „Ved du, hvad jeg vil?“ Det var jo ikke godt at vide. „Jeg vil hjem paa Orlov” sagde han.

Dette fandt jeg ganske umuligt, og derfor svarede jeg ogsaa: „Hvad tænker du dog paa? Der er jo Krig, og du har kun været her i otte Dage!“ — „Ja, det er nu det samme,“ sagde han, „jeg vil hjem!” Og det sagde han bestemt og med Eftertryk; han tilføjede endog: „Og jeg skal ogsaa nok komme det!”

Jeg slog ind paa hans Tankegang og sagde: „Kan du komme hjem, saa kan jeg vel ogsaa!” — „Ja, skynd dig og vær parat,” svarede han, „naar vor Kaptajn kommer tilbage med Rekrutterne, maa vi være paa Pladsen!”

Jeg var straks rede, og da vi kom ned i Gaarden, svingede Rekrutterne ind og traadte af. Nu var det vor Tur.

Vi sprang hen foran Kaptajnen, som spurgte, hvad vi vilde. „Vi beder om Orlov, Hr. Kaptajn.” — „Hvad er I i Civil?” — „Bønder!” svarede vi. „Vore Hustruer staar derhjemme og skal klare Høsten ved Hjælp af russiske Krigsfanger, og Russerne har intet Kendskab til Selvbindere. Kornet er modent, og bliver det ikke høstet i Tide, gaar det til Spilde, og det kan Landet ikke taale.”

„Hvor lang Tid behøver De til Høsten?” spurgte han min Kammerat. — „Fjorten Dage,” svarede han. — „Og De?” — „Ti Dage,”‘ svarede jeg. — „I faar hver otte Dage, og dermed færdig, svarede han. — I en Fart fik vi Orlovsbeviset i Orden, og saa gik det hjemad.

DSK-årbøger 1953

13. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Skærpede omstændigheder i Nordslesvig

Høstarbejdet

Den stedfortrædende kommanderende general for 9. armékorps i Altona har udstedt en bekendtgørelse, hvori det hedder:

  1. Enhver efter sin stand og sine kræfter og evner skikket person er forpligtet til, for saa vidt deres egne interesser tillader dette, paa forlangende at hjælpe med ved alle landbrugsarbejder i dette distrikt, hvor de bor, og at udføre det dem overdragne arbejde med omhu.

2. Enhver ejer at et køretøj, som kan benyttes i landbrugsøjemed, af heste og andre trækdyr er forpligtet at stille til raadighed et sådan køretøj, heste og trækdyr til landbrugsarbejdet i deres distrikt, i fald der fra myndighedernes side fastslaas, at det er paatrængende nødvendigt.

3. I de prøjsiske dele af korpsdistriktet kan den kompetente Landraad, i kredsfrie steder Første-borgmesteren sætte folk til dette arbejde og lægge beslag paa køretøjer, heste osv.

Tidligere Landraad Becherer

i Haderslev er bleven udnævnt til politipræsident i Libau.

En ny session

skal afholdes i næste uge (den 15., 16. og 17. august) i Haderslev. De, som er garnisonstjenestdygtige, og de som er skikkede til arbejdssoldater, skal møde den 15. august. Den 16. og 17. august skal der finde en eftersession sted for alle dem, som hører til aargangene 1876 til 1897 og som staar under kontrol af Forstærkningskommissionens formand, men for tiden er stillede tilbage.

Hun kan ikke komme hjem igen

Enken Bertelsen fra Løgumgaard ved Løgumkloster rejste for nogen tid siden til Danmark; men paa grund af de nye pas-bestemmelser kan hun ikke komme hjem igen, førend hun faar nye passer udstedt af de tyske myndigheder, og det kan trække længe ud.

For at bekæmpe fedtmangelen

Paa Sild beslaglægges fra 1. september al mælken hos landmændene paa øen, for at den nymalkede mælk kan tilføres mejerierne til at deraf at kærne smør. Ved denne forholdsregel og ved at holde flere svin haaber man at begrænse fedtmangelen.

En utrolig jagt paa smør

iværksættes af badegæsterne paa Før. Mejeribestyreren i Midlum kan næppe værge sig for de paatrængende købere, der bruger alle kneb for at faa et pund smør.