Alle indlæg af DenStoreKrig

Hjemmefronten, Sønderjyder

23. februar 1918. Endelig kom der en hel stak med dine breve. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Lørdag d. 23. febr. 1918

Min kære Jørgen!

Sikken mængde breve, der kom fra dig i dag. Jeg tror, der var ti i alt. Det første er fra den 2. febr., og så følger de jo senere, ligesom du har skrevet dem, også de fire smukke kort til børnene og mig.

Du kan tro, de var glade ved de kort. De talte dukkerne og drøftede det rigtigt. Fotografierne kom også, de er rigtignok også vellykkede, dyrene har stået så rolige, de er vel ikke så »spral« af sig. Det får de ikke havre nok til.

Havde alle de breve bare kommet på rad, som de plejer, kunne vi jo nok ha’ fået det ordnet med ansøgningerne efter dit ønske. Men nu er det hele jo en gang forkludret. Der er jo skrevet, at vi har en karl, en daglønner og en russer. Hvor var vi dumme i efteråret, da du kom hjem på orlov med den besked fra løjtnanten, at vi ikke rettede os efter den. Og dumme har vi jo været hele tiden, så længe du har været inde.

I førstningen har jeg sagt det, at vi kunne lade det hele ligge, så kunne det gå, som det ville, men da ville ingen høre efter mig. Nu begynder vi at få øjnene op, men det er jo lidt sent, nu har du døjet meget, og enden er der jo ikke endnu.

– Ellers var jeg rigtignok glad ved at læse alle dine breve. Jeg fik næsten ingen middagsmad, boghvedegrød og sylt, over alle de epistler…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Ikke kategoriseret

22. februar 1918: “Hun blottede sig, og hele kønspartiet var synligt, dansede og vrikkede med enden …” Frederik Tychsen oplever lidt af hvert i “Dardanellerne”!

Skriv en kommentar

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra slutningen af januar 1918 var batteriet midlertidigt indlogeret ved Liége i Belgien, efter flere måneder ved Rosebeke i Flandern.

Nu kom der en uge, hvor hele batteriet talte om Napoleon; en de havde opdaget nede i byen. Hvad der var med denne Napoleon, kunne man ikke få at vide, det syntes at være noget meget spændende – men de, der vidste besked med “Napoleon” sagde ingenting, men det skulle ses. Det kostede 5 ct. (ca. 5 øre) for at se det. Vi blev enige om, at vi alle fra hele stuen ca. 12 mand ville ned og se Napoleon på den næste søndag.

 Søndagen kom, og efter middagsmaden gik vi ned til byen. En af dem havde set Napoleon, og han var anfører. Han førte os ned i en smal gade i “Dardanelleme”, og her bankede han på døren ind til et gammelt hus. Der kom en gammel dame, der nærmest lignede en heks, og åbnede døren. Der gik en ca. 20 mand ud og lige så mange gik ind; straks vi var kommet indenfor, låsede hun døren, og dernæst opkrævede hun 5 centimes af hver og der var en del, der snød hende og betalte kun 2 centimes, hun var gammel og kunne ikke skelne imellem et 2 og et 5 centimes stykke.

Hun boede i en lille stue, der var en skænk, man kunne formodentlig købe lidt øl, måske også lidt snaps; ved den ene side stod et bord og to stole, og rundt på væggene hang der sjofle billeder.

Da døren var låset, og pengene indkasseret, kravlede den gamle op på bordet, der måske var 50 cm i kvadrat. Hun begyndte med at danse på dette bord, dernæst hævede hun tøjet, så hun blottede sig, og hele kønspartiet var synligt, dansede og vrikkede med enden, hun tændte en cigaret, tog den fra munden og satte den ned i kønsåbningen, bevægede den op og ned, fra side til side, satte den tilbage i munden igen, røg videre, lavede endnu et par dansetrin, lod tøjet falde, steg ned, forestillingen var forbi.

Hun sagde farvel med hånden, dog blev jeg og flere andre så led ved det hele, at vi vendte ryggen til og bad om at komme ud hurtigst muligt, medens de andre hujede og jublede, tog omkring den gamle, ville danse med hende osv. Døren blev åbnet, vi gik ud, og et andet hold ventede udenfor til den næste forestilling.

Da vi gik var der en der bemærkede ”Das ist doch die Krone aller sveinerei!” (Dette er toppunktet af sjofelhed). Jeg må sige, at denne scene virkede ganske uhyggeligt på mig – at tænke sig, at et menneske kan komme så langt ned for at tjene penge. Dog var der meget af denne slags, og adskilligt, der var endnu mere svinsk, efter hvad de fortalte, men det har jeg ikke set noget af, følte heller ikke trang til det, og disse historier og fortællinger, som de tog med hjem, er ikke egnede til at fæstne på papiret, men udråbe et ”Ak og ve” over den syndige menneskeslægt.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

Aviser

22. februar 1918 – Hejmdal: Brødre-gensyn ved fronten

6 kommentarer

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Tabte Levnedsmiddel-Kort
Da Begæringerne om Erstatning af Brødkort og andre Levnedsmiddelkort samt Kul- og Petroleumskort, der efter Foregivende er gaaede tabt, stadig bliver hyppigere, gør Magistraten opmærksom paa, at bortkomne Kort af enhver Slags ikke maa erstattes.
     For at forebygge, at Levnedsmiddelkort o. f. v. gaar tabt, tilraader Magistraten indtrængende ikke at sende Børn eller upaalidelige Personer i Byen efter Varer.

Brevcensuren
Politiforvaltningen i Aabenraa bekendtgør, at der til Trods for de mange Henvisninger til de for Brevcensuren bestaaende Anordninger endnu stadigt af mange Beboere befordres Breve o. f. v. under Omgaaelse af Censuren. Politiforvaltningen gør derfor i de Paagældendes egen Interesse disse opmærksomme paa det strafbare i deres Handlemaade med den Tilføjelse, at der i den nærmeste Fremtid vil blive foretaget uformodede Revisioner af det rejsende Publikum for at se, om nogen skulde være i Besiddelse af Brevskaber, der er blevne unddragne Censuren.

Udsendt Stikbrev
Militær-Domstolene i Rødding har udsendt Stikbrev efter Danselærer Carl Petersen, født den 4. Marts 1876 i Sønderborg, sidst bosat i Adalbertgade 11 i Sønderborg, der mistænkes for Faneflugt. 


Fra Felten


Den 18. Febr. 18.
     Fra Lasaret i Thüringen sendes Venner og Bekendte, hjemme og ude ved Fronten, en venlig Hilsen i Haab om et glædeligt Gensyn i det kære Nordslesvig.
     Jens Callesen fra Søderup.

14. 2. 18.
     Kære “Hejmdal”!
Med Tak fordi du stadig befølger os herude beder vi dig bringe Venner og Bekendte en kærlig Hilsen fra undertegnede to Brødre, som har truffet hinanden i Felten. Paa et godt Gensyn i vore kære Nordslesvig!
     Christian og Andreas Witte fra Nordborg.

Død hjemme
I Søndags Eftermiddags afgik Peter Kunts paa Pugholm ved Graasten ved Døden efter en langvarig Sygdom, som han havde paadraget sig i Krigen. Han blev 32½ Aar gammel.

Saarede
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Johannes Lund fra Kolsnap let saaret.

Forfremmelse
Arbejdsmand Frederik Jørgensen fra Gildegadegang Nr. 8 i Aabenraa, der har været med fra Krigens Begyndelse af og for Tiden ligger i Belgien, er bleven forfremmet til Sergent.
     Kataster-Assistent Johan Bahrt, Søn af Uldspinder Bahrt i Kolstrup ved Aabenraa, der ogsaa staar ved Vestfronten, er ligeledes bleven forfremmet til Sergent.

 

(Læs hele Hejmdal fra 22. februar 1918)

Krigens forløb

20. februar 1918. Nye tider for krigen: “Nu skal Benene øves, alt staar i den kommende Bevægelseskrigs Tegn.”

Skriv en kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. Efter 3 ugers uddannelse marcherer Eskildsen og divisionen mod Vouziers. De tyske tropper begynder at forberede sig på bevægelseskrig.

Den 14. Februar begynder den store Orlovsstandsning, der menes at vare ved til Krigens Ende, — hvis Gennembruddet lykkes. Fra denne Dag løber kun Orlovstog udefter, efter 1. Marts er ingen Mand paa Orlov mere, Fronten er 250,000 Mand stærkere.

Den endnu uhyggeligere Postspærring viser sig. Alle vore Breve holdes tilbage. Der udleveres Brevkort med Paatryk: »Jeg er rask, det gaar mig godt.« Det er de eneste tarvelige Livstegn, vore kære derhjemme senere kan faa!

Hver Division uddannes i 3 Uger. Den 20. Februar har vi gennemgaaet Skolen og marcherer 16 Kilometer østpaa til Vouziers. Dagen efter gaar det, ligeledes til Fods, 26 Kilometer videre mod Øst til Grandpré.

For et Aars Tid siden transporterede man os med Jernbane, selv paa de mindste Afstande. Nu skal Benene øves, alt staar i den kommende Bevægelseskrigs Tegn.

Vi tænker med Gru paa denne Form for Krigen. Den koster Blod, den koster Sved. Jeg lader mit bekymrede Blik glide langs Stabens Vognkolonne. 13 Vogne, alle overlæssede!

Oberstløjtnanten har nu lykkeligt efterhaanden faaet saa meget sendt ud, at han fører 12 Uniformsfrakker med sig! Hver Løjtnant har en hel lille Butik i Skønhedsartikler, til Ansigts-, Hud- og Negle-pleje. Hver Mand i Staben har sin private Sæk eller Kiste, og alt skal køres, ingen gider slæbe paa en Tornyster.

Hvor er Nøjsomheden fra 1870? Vi mangler kun Skaren af Kvinder og Børn, saa vilde hele Bagagetrosset fuldkommen ligne Hærens Paahæng i tidligere Aarhundreder.

Men hvis Krigen varer et Aar endnu, har vi vel ogsaa Løjtnants damer med; de lette Etapperotter søger længere og længere udefter.

Fra:  Eskildsen, Claus: Østfront-Vestfront, 1929, s. 202-203

Sønderjyder

19. februar 1918: Frederik Tychsen – På besøg i bordelkvarteret “Dardanellerne”

Skriv en kommentar

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra slutningen af januar 1918 var batteriet midlertidigt indlogeret ved Liége i Belgien, efter flere måneder ved Rosebeke i Flandern.

Om aftenen samledes vi henne i Estaminettet hos Barbaras onkel, og der syntes at være almindelig gensynsglæde. Barbara var der også, der var kommet flere og flere unge piger, og efterhånden havde de fleste fået sig hver en veninde. Der blev danset en lille smule til grammofonmusikken eller harmonikaspilleren spillede, der blev snakket. Værten var flink, han solgte også lidt øl og snaps, der var varme og lys (vi havde ingen varme på slottet og med lyset var det så som så).

Vi skulle være i kvarteret til kl. 10; de unge piger gik med os på vej, ja, fulgte os hen til slottet, så gik de syngende tilbage, og det var virkelig en fornøjelig tid, den bedste tid jeg havde haft i Frankrig og Belgien. Det at komme sammen med den civile befolkning oplivede på en ejendommelig måde; og jeg elskede Barbara af hele mit hjerte, jeg syntes, hun var så smuk og så god, og vort forhold var sømmeligt og rent, og hun var jo pur ung og havde aldrig haft nogen ven før. Hun talte tit om at tage med hjem til Nordschlesvig, eller jeg skulle blive i Belgien, men det lå i det uvisse; nu måtte krigen først få en ende, og der var ikke gode udsigter.

 Medens vi nød livet på en sømmelig måde i den lille beværtning om aftenen, gik de allerfleste ned til Lüttich i “Dardanellerne” om aftenen, og der var livet frygtelig svinsk. Jeg gik sammen med Rudolf igennem dette kvarter en søndag eftermiddag. Det var mest små beværtninger med en danseplads i den ene ende og en lille tribune, hvor der sad en eller flere spillemænd.

Om dagen lå de stille hen, men om aftenen begyndte livet at pulsere og det vedblev efter hvad de fortalte, til morgenstunden med stadig tiltagende vildskab dyriskhed. Samme eftermiddag gik vi hen i en variete. Her fik vi en kop kaffe og sad og så på forestillingen, der var biograf, akrobatforestilling m.m. Hen imod aften tog vi med sporvognen hjem.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

Aviser

18. februar 1918 – Hejmdal: Krigens spor

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Udlovet Belønning
Den stedfortrædende kommanderende General v. Falk i Altona udlover en Belønning paa 3000 Mark, der fra privat Side er blevne stillede til hans Raadighed, til den, ved hvis Hjælp det for første Gang lykkes at overbevise en fra engelsk eller amerikansk Side lønnet Agent om at have ophidset Arbejderstanden til Strejke, navnlig om at have uddelt Flyveblade i Korpsdistriktet.
      Hvis der er flere om at yde Hjælpen, afgør General v. Falk, hvorledes Beløbet skal fordeles. Udelukkede fra Belønningen er Personer, der i Henhold til deres Embede er forpligtede til at forfølge fjendtlige Agenter.
     Denne Udlovelse falder bort, hvis efter Generalens Skøn ingen har erhvervet sig Krav paa Belønningen inden den 20. Februar 1920 eller, hvis Krigen er ophørt før, inden Krigens Afslutning.

Krigens Spor
Nogle Aar før Krigens Udbrud købte to Brødre, Rasmus og Jørgen Damm fra Bovrup, en lille Gaard i Bodum ved Aabenraa. Jorden var i en daarlig Forfatning, men begge Brødrene var dygtige og flittige Landmænd, og da Lykken fulgte deres Arbejde, viste det sig snart, at der var kommet en fornøjelig Gang i Driften.
     Saa kom Aaret 1914. Kornmarkerne stod saa frodige, og Høsten havde allerede begyndt, da Krigen brød ud. Jørgen Damm, den yngre af Brødrene, der havde tjent som aktiv Soldat, maatte straks af Sted i Felten. Hans Broder Rasmus tog derpaa saa meget des mere ihærdigt fat, idet han i Forventning om en snarlig afslutning af Krigen nærede det Haab, at Jørgen om føje Tid vilde vende tilbage.
     Men det kom anderledes. Krigen fortsattes, og allerede i 1915 blev ogsaa Rasmus indkaldt. Ejendommens Drift maatte nu overlades til Fremmede: en Husholderske og en Dreng. Husholdersken var dygtig og energisk, og Drengen var flittig, saa at Arbejdet saa vidt som nogenlunde muligt vedblev at gaa i sin gamle Gænge. Men i Sommeren 1916 meldtes det, at Rasmus Damm var savnet. Jørgen, der endnu stadig laa ved Fronten, haabede dog vedvarende, at Broderen var kommen i Fangenskab; men hidindtil savnes enhver Stadfæstelse af denne Forventning.
     Og i disse Dage er der kommet officiel Efterretning om, at Jørgen Damm, der ved Slutningen af det forløbne Aar var bleven meget haardt saaret, den 31. December er afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar. Han blev 33½ Aar gammel.
     Nu er altsaa Hjemmet i Bodum opløst. Den nordslesvigske Befolkning har atter mistet et Par af sine driftigste Sønner, og Egnens Beboere vil længe føle Savnet af to af deres bedste Venner og mest trofaste Naboer.
     Haardest rammer Slaget imidlertid dog Familien, saa meget des mere, som den allerede i Forvejen var bleven noksom hjemsøgt af Krigens ubarmhjertige Haand; thi af to andre Brødre, Johan og Peter, er den ene falden og den anden i Fangenskab.

Udmærkelser
Fortjenstkorset for Krigshjælp er blevet tildelt: Bykasserer Baus, Direktør Matzdorff, Raadmand Tams, Kredsassistent Heinr. Meier, Kredsassistent Peter Petersen, Gehejme Medicinalraad Dr. Hansen, Magistrats-Bureauassistent Joh. Fr. Jensen, Politivagtmester Lauesen, tidligere Retsfuldbyrder Otto, Marketenderi-Forpagter Schmidt, Fru Bygningsraad Jablonovski og Fru Seminarielærer Michelsen, alle i Haderslev, samt Overvagtmester Prizel i Gram, Vagtmester Schäfers i Vojens, Vagtmester Wollesen i Hvidding, Hjælpevagtmester Zacharias i Vedsted, Kommuneforstander og Lærer Frost i Halk og Kommuneforstander og Lærer Johannsen i Hvidding. 


Fra Felten


Dekorerede
Hans Alexandersen, Søn af Gaardejer Jørgen Alexandersen i Sottrup i Sundeved, der i Forvejen var Indehaver af Jernkorset af anden Klasse og det hamborgske Hanseatkors, er bleven dekoreret med Jernkorset af første Klasse som Anerkendelse for, at han under et af de sidste haarde Slag paa Vestfronten reddede et Par saarede Officerer ud af Ilden.
    Christian Thastesen, Søn af Handelsmand Thastesen i Øster-Løgum, der har været med siden 1914 ved de forskellige Fronter, som blev haardt saaret i Rumænien i 1917 og som for Tiden ligger paa et Lasaret efter et Uheld, han har haft med det ene Knæ, og Arbejdsmand Hans Peter Bramsen fra Damager ved Haderslev har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse.

Forfremmet
Student Holger Jepsen fra Rørkjær ved Tønder, der ligger ved Fronten i Rumænien, er ifølge “V. T.” bleven forfremmet til Løjtnant af Reserven.

 

(Læs hele Hejmdal fra 18. februar 1918)

Krigens forløb

18. februar 1918. Genbrug: Den “nye” major faldt første gang i 1814, blev gravet op og genindsat i 1870 og er nu blevet genopvarmet til en ny omgang …

Skriv en kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I forlængelse af forberedelserne til den nye offensiv, skulle der også hentes nye styrker ind, alderen på de nye er dog en bekymring.

Det store Gennembrud skal foregaa efter en helt ny Taktik. Fjendens Reserver skal ikke lokkes hid ved flere Døgns Trommeild; et overraskende, overvældende stærkt Artillerioverfald skal efter faa Timer efterfølges af Infanteriets Stød, og gennem den sprængte Port skal Divisionerne straks gaa over i Bevægelseskrigen. Skyttegravenes aarelange, stive Aag skal omsider brydes.

Vi kender vor Plads paa Forhaand. I Ly af Granaternes »Ildtromle« skal den første store Angrebsbølge skylle ind over Frankrig, begyndende paa Fjendens svageste Sted, der, hvor den engelske og den franske Front er stykket sammen, delt, ikke ledet af en fælles Øverstkommanderende.

I større Afstand bag denne Stormflodsbølge følger den anden, hvor vi har vor Plads. Naar den første er ebbet ud, brudt, slidt op, skal vi føre det andet store Stød. 

Øvelserne gaar som efter en Snor. Hver Dag indleveres der Timesedler som i Freden. Ludendorffs brune Bog har nyskabt en Række Ord, som hurtigt glider ind i daglig Tale — selv Menneskets Ordforraad er en Vanesag! — Officer og Menig taler om »Ildtromle«, »Stormblok«, »Stødsøjle«, »lld-Ø«, »Ildklokke«, som om de havde indsuget disse Ord med Modermælken.

Regimentet faar Udfyldning af Mandskab og Officerer. Det er Drenge og gamle Mænd alt sammen! De unge, der normalt er bestemt til Krigen, er fortæret.

1915, i Regimentets første Krigsaar, var 71 pct. af de faldne 20—24 Aar gamle, 1917 stod kun 39 pct. af Dødsofrene i disse Aarsgrupper! De unge under 20, de gamle over 30 og 40 skal føre Krigen til Ende.

Da man skrabede Bunden, fandt man en Major, som man nu sender os til at føre III. Bataillon. Han hedder v. Schoenermarck og er en Nevø af den gamle Grev Haeseler. Hans Alder anslaar vi til mellem 70 og 1000 [sic!].

Hans Adjutant, Premierløjtnant L., paastaar, at han Anno 1814 er faldet i denne Egn, Anno 1870 har man gravet Liget op, og nu har man opvarmet det igen. Naar dertil kommer, at han er Kavallerist og ikke har Begreb om Infanteriet, er det forstaaeligt nok, at han mødes med Mistillid.

Men det gamle Lig holdt alligevel ud til Krigens Slutning og fyldte Pladsen meget bedre end de to Forgængere, den gamle Huck og den umulige v. Cr. Vi taler ofte sammen om Danmark, som den gamle Herre elsker. Gennem sin Hustru er han beslægtet med danske Adelsfamilier.

Fra:  Eskildsen, Claus: Østfront-Vestfront, 1929, s. 201-202

Krigens forløb

18. februar 1918. H.C. Brodersen undgår første transport, fordi “Indsprøjtningen, som jeg fik for dette hersens Kolera, satte sig til Galskab…”.

Skriv en kommentar

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Jeg  snød  dem.  Transporten  er  gaaet,  og  jeg  har  atter  afleveret  mit  dejlige,  feltgraa  Tøj. Indsprøjtningen,  som  jeg  fik for  dette  hersens  Kolera,  satte  sig  til  Galskab,  og  mit  Bryst blev  haardt  som  Sten.  Jeg  kom  paa  Lazarettet,  og  i  Gaar afgik  Transporten. 

I  Aften  fik  jeg  imidlertid  atter  Rejsepas fra  Lazarettet,  da  der  ikke  er  Plads,  og  fordi  mit  hævede Bryst  nu  ikke  mere  er  saa  haardt.  Af  gode  Grunde  er  der ikke  Udsigt  til, at  der  vil afgaa  flere  Transporter  foreløbig, da  vi først  skal  til at  uddanne  Rekrutter,  der  kommer  i  næste Uge.

 

Krigens forløb

18. februar 1918 – Milert Schulz: “Jeg har det ogsaa rigtig godt. Mit Kind bliver da tyndere nu”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og videre til Konstantinopel i 1918.

Den 18.2.18.

Kjære Forældre og Sösk.!

Guds Fred til Hilsen!

Hjertelig Tak for dit j. Brev fra den 10.2. som jeg paa Söndag har modtagt kj. Fader. Det glæder mig hver gang at höre at I har det godt. Det er snart forgalt med Broder Matth. Som han kjörer paa Orlov. At spille Soldat paa den Maade kunde jeg nok ogsaa holde af men det er jo godt at han har det saa godt.

Jeg har det ogsaa rigtig godt. Mit Kind bliver da tyndere nu. Paa Torsdag skal jeg have én mere ud. Paa Söndag fik jeg den ikke ud. Ellers alt vel.

Her ligger der nu ½ Meter Snee men Vejret er mild. Kjærlig Hilsen Eders Sön og Broder

Milert.

(Breve i privateje)

Krigens forløb

16. februar 1918. Claus Eskildsen: “1917 stod under Forsvarets Tegn, 1918 er Angrebets Aar.”

2 kommentarer

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. Eskildsens regiment stopper i byen Pauvres hvor den står på oplæring i en ny form for angreb på skyttegrave.

Vi standser i Byen Pauvres, lige saa fattig som dens Navn og som alle Byer her paa Egnen, dobbelt fattig nu i denne triste Tid. Gamle Folk og Børn kommer hver Dag og tigger det tørre Brød, og vi deler villigt vort sidste Stykke med dem.

Paa Fronten staar den tyske Soldat og skyder paa Franskmanden. Bag Fronten tager han hans Barn paa Skødet og mader det, med Kærlighed og øm Medlidenhed i Blikket.

Officererne bor i et Hus, vi i et andet. Hver Dag skal man mange Gange gennem Kalkvællingen hen til Officerskvarteret. Til sidst pudser vi ikke Fodtøjet mere, Sværten kan alligevel ikke faa Bugt med den hvide Kalk.

Byens eneste Seværdighed er for Tiden en Flyverlejr, hvor der hersker travlt Virke. Flyverne er den forreste Etappe, og derfor møder vi selv her, midt i Champagnes Usselhed og ikke langt bag Fronten, de kendte »Damer«, Etappens Pestdyr, som Rotterne er Frontens.

Tæt ved Pauvres har man bygget en af de mange nye Lejre, som i de sidste Uger er skudt frem af Jorden paa Vestfronten. Her ligger Regimentet. Her skal det forberedes paa den Rolle, det har faaet tildelt i det forestaaende Gennembrudsslag.

»Hæren ventede efter Brest-Litowsk det store Angreb, og Firemagterne holdtes udelukkende sammen i Haabet om en Sejr for de tyske Vaaben.« — Saaledes kendetegner Ludendorff Stillingen paa dette Tidspunkt.

Han glemmer at tilføje, at han selv troede at kunne rive den afgørende Sejr til sig.

For et Aar siden var et rødt Hæfte, »Die Abwehrschlacht«, den almindelige Lektiebog, som sad i enhver Officerslomme og citeredes hver Dag. Nu er den afløst af en lille, brun Bog, »Die Angriffsschlacht«. 1917 stod under Forsvarets Tegn, 1918 er Angrebets Aar.

Fra:  Eskildsen, Claus: Østfront-Vestfront, 1929, s. 200-201

 

Krigens forløb

16. februar 1918 – Milert Schulz: “Vi er jo nu bleven indklædet til at komme bort. Men hvornaar det gaar lös ved jeg ikke”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og videre til Konstantinopel i 1918.

Den 16.2.18.

Min kj. Elskede Fader! Guds Fred til Hilsen!

Til din 47. Aars Födselsdag önsker jeg dig Herrens rige Velsignelse og at du maa faa Lov at fejre denne Dag endnu i mange Aar. Herren skee Lov og Tak for alt godt hvad han har velsignet Dig med indtil nu. Han vil ogsaa i Fremtiden velsigne dig og dit Foretagen. Naar der ogsaa imellem kommer Trengsler saa maa vi dog altid tænke paa Salmen at ”Alt staar i Guds Faderhaand”.

Maatte det ogsaa være den sidste Födselsdag du fejrer i Krigen. Gud giver at vi snart maatte få Fred. Den 11. Febr. Fik vi Telegramm her at Freden nu hvar sluttet med Rusland forhaabentlig böjer sig da andre Magter sig ogsaa snart. Ligeledes önsker jeg ogsaa dig min lille Bror Konrad Guds rige Velsignelse til din Födselsdag.

Undskyld at först kommer til at skrive idag. I de sidste Dage har jeg næmlig ingen Tid haft dertil. Den 13. havde vi nu stor Marsch paa 50 klm. med en stor Gefegtsövelse. Det varede fra Morgenen kl. ½ 4 til om Aftenen kl.9. Saa kan I vel nok tænke at vi har været godt trædt da vi kom hjem. Inden vi rykkede ud havde jeg spiset 2 Stykker Bröd og fik först Middag om Eftermiddagen kl.4.

Jeg var godt hungrig da vi fik vor Ærter. Den 14. Skulde jeg igjen til Tandlægen. Da fik jeg en Kindtand udtrukket smertelös. Det var ogsaa godt for Tanden sad saa fast at Lægen knækkede den 3 Gange. Men jeg har ikke merket noget til Smerte. Men derefter kom Smerterne först. Jeg gik heele Eftermiddagen med Smerte og fölgen deraf hvar at jeg fik et tyk Hoved. I morgen skal jeg atter have en Kindtand udtrukket. Nu haar jeg da min Mund 1 Orden paa en Gang. I Overmunden har jeg snart tabt alle mine kindtand men om jeg faar et Gebiss ved jeg ikke. Ifölge at mit tykke Hoved har jeg ogsaa Tjenestefri. Jeg sidder i min gode varme Stue og skriver. Undenfor har det sneet tæmmelig meget sidste Nat. Vejret har slaaet om paa en Gang.

Vi er jo nu bleven indklædet til at komme bort. Men hvornaar det gaar lös ved jeg ikke. Vor Indklædning bestod af fölgende Sager:

1 Drilligjakke

3 Sæt Vintervask

3 – Sommervask.

6 par Strömper

2 – Snörestövler

1 – Sejltöjstövler

1 Ruksak

1 Wäschesack

2 Telter

1 par Stävbriller

1 Kompass.

1 Tropenhelm.

1 Slör i form af en stor Kasten 1 m höj 1 m bred og 2 m lang altsaa saadan i form (en lille tegning). Det bliver opstillet og saa sover man derunder. Saadan har vi ogsaa faaet en heelt deel andet Skrammel med. Saavidt jeg vel haar hver 4 Mand en lille Hest til at bære disse Sager. Hver Mand koster med sin indklædning henved 1200 Mark. Nu, det var saa dette Nyt.

For et par dage siden har jeg ogsaa modtaget 3 Pakker et med Pölse og Skinke, et med Kage og et med Smör. Alt godt ankommen. Nu hvor jeg hr de nye Sager mangler jeg blodt at komme på Orlov. Men forhaabentlig kan man snart træde den store Orlov an. Gud give det.

For denne Gang vlre saa hjerteligt Hilset og Kysset fra mig Eders Sön og Broder

Milert

Mange tak for dit Brev kj. Söster Olga.

(Breve i privateje)

Hjemmefronten, Sønderjyder

16. februar 1918. Hans ko hedder Lise. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

16.2.1918

Min egen kære Inger!
… Som du vel kan tænke, er jeg igen i Frankrig tæt ved det sted, hvor jeg var sidste sommer…. Posten henter jeg i Walincourt. Det var der, Hans Fink var sidste sommer, da jeg var på lazarettet i Cambrai. Da jeg i dag kørte her til byen, blev en tysk flyver skudt ned lige i vor nærhed. Det så frygteligt ud, som den kom susende ned mod jorden med hovedet nedad, om man ellers kan kalde det sådan. Længe efter kom halen, som var tabt oppe i luften, også susende ned. De to mænd, som sad i maskinen, en løjtnant og en feldwebel, var selvfølgelig døde. Samtidig blev en lænkeballon og nok en flyver skudt ned, begge tyske. Ellers er det endnu roligt ude ved fronten, men hvor længe vil det vare. Her har vi et temmeligt godt kvarter, vi er kun fire mand i en stor stue. Den fjerde, som er kommen til, er en, som passer bataljonskoen, et let arbejde, men han er også en ældre mand. Hans ko hedder Lise…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Krigens forløb

15. februar 1918: Nye kanoner afprøves af Frederik Tychsen ved byen Montier.

Skriv en kommentar

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten ved Fuß-Artillerie-Bataillon Nr. 407. I slutningen af januar 1918 var batteriet midlertidigt indlogeret ved Liége i Belgien.

Her i Lüttich fik vi helt nye kanoner. Det var af samme typer som de gamle, men med den afvigelse, at røret var 30 cm længere (Schwere Leldhaubitze 13 mit verlængertem Rohr), og de kunne skyde 1 km længere, og de kunne tåle en ladning mere.

Den 13. februar var vi henne i en by de hed Montier (i nærheden af Herve). Vi kørte fra Beyne Hensay ved middagstid, og vi kom igennem mange byer og mange minedistrikter; det var en ret lang marchtur ca. 30 km. og det regnede stærkt hele tiden.

Vi var ganske gennemblødte, da vi kom til Montier. Kanonerne blev kørt ind på skolepladsen, hestene kom rundt til bønderne, og kanonererne kom i skolen. Bænkene var sat ud, og vi skulle lægge os på gulvet, der var flisegulv. Der blev lavet mad et sted henne i byen, og da vi havde hentet mad – der var ret god og rigelig, tændte vi ild i kakkelovnen, det blev lunt og dejligt.

Sergent Felix Plozaichik spillede mundharmonika og vi dansede, og efterhånden blev vi varme og klæderne tørre. Jeg havde aldrig lært at danse, men jeg kunne godt træde med i en vals og en polka, og andet dansedes ikke. Der var ingen damer, men vi dansede med hverandre indbyrdes; der blev stampet i gulvet med de svære kommisstøvler, råbt ju-hu-u-u-, sunget osv. så der var mægtigt humør.

Hen på aftenen kom der et par mand slæbende med nogle knipper halm, og udsigten til et blødt og varmt natteleje forhøjede feststemningen.

Næste dags formiddag blev kanonerne kørt hen på en bestemt plads i udkanten af byen; de blev meget nøjagtigt stillet ind, og det første skud lød. – Vinduerne gik i stykker i de ejendomme, der lå i nærheden. Skydningen varede hele dagen, granaterne slog ned i en mose.

Efter skydningen gik vi i kvarter i skolen; det var fint vejr denne dag, og der kom mange mennesker for at se på os under skydningen, dog holdt de sig i en passende afstand. Vi tilbragte endnu en nat i skolen (lærerpersonalet så vi ikke noget til) og hen på formiddagen den 15. februar brød vi op og kom tilbage til Beyne Hensay hen imod aften.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

 

 

Krigens forløb, Sønderjyder

14. februar 1918. H.C. Brodersen bliver erklæret for duelig til fronten.

Skriv en kommentar

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Jeg  har  flere  Gange  været  paa  Vagt  paa  Banegaarden,  og der  er  der  særlig  om  Natten  meget  livligt.  Lange  Transporttog  kommer  fra  Øst  og  gaar  i  Retning  af  Vestfronten.  De store  østrigske  Motormørsere  gik igennem  sidste  Nat,  og  forøvrigt  meget  andet  svært  Artilleri.  I  Østen  er  Freden  jo  sluttet,  og  der  siges,  at  der  paa  Vestfronten  nu  vil blive  sat  alt ind  for  at  fremtvinge  en  Afgørelse  der.

I  Kasernen  bliver der  jævnlig  foretaget  Lægeundersøgelser,  og  Mandskabet  bliver  taget  meget  nær med.  Knapt  er  Folk  kommet  fra  Lazaretterne,  før  de  atter  staar  klædt,  parat  til at  tage  af  Sted.  Ogsaa  jeg  har  i  Dag  været  hos  Lægen  og  er  blevet  erklæret  for duelig  til at  komme  med  ud.  Jeg  fik  straks  indpodet  en  større  Ladning  Modgift  for  Kolera  og  er  i  Eftermiddag  blevet tildelt  en  Transport,  der  snart  skal  afgaa.

 

Aviser

14. februar 1918 – Hejmdal: Et slemt tab

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Hvorfor?
I Sønderborg Kreds udleveres  der imod særlige i fjerde Uge 75 Gram fint Hvedemel pr. Hoved. Desuden kan der købes Rundstykker på Brødkort.
     Hvorfor er vi i denne Henseende Stedbørn her i Aabenraa Kreds? (P. A.)
– Vi lader hermed Spørgsmålet gaa videre til rette Vedkommende.

Sæbepulver
Magistraten i Aabenraa bekendtgør, at Sæbepulver-Kvantummet ifølge en Forordning fra 10. Januar fra 230 Gram er nedsat til 125 Gram. Indtil videre berettiger de paa Sæbepulver lydende Afsnit af Sæbekortet kun til Køb af Halvdelen af den derpaa angivne Mændge.
     Det er godt vi gaar mod Sommeren, faa Tøjet ihvert Tilfælde kan blive luftet, thi rent, end lige hvidt som i fordums Dage kan det med de til Raadighed staaende Vaskemidler umuligt blive.

Et slemt Tab
Hos Landmand Asmus Petersen i den gamle Skole i Mjøls ved Rødekro døde i Gaar Morges en kostbar Hest.
     Det er den anden kostbare Hest, Asmus Petersen har mistet i den Tid, han har ligget i Skyttegravene.


Fra Felten


2. 2. 18.
Hermed sendes en venlig hilsen til Venner og Bekendte.
     Johannsen fra Hagenbjerg.

I Felten den 1. 2. 1918.
Kære “Hejmdal”!
     Allerførst en Tak til dig, fordi du saa regelmæssigt besøger os. Hvor bliver Tiden lang, naar du et Par Dage udebliver paa Grund af Forhindringer, og man ikke kan faa Nyhederne derhjemme fra det kære Nordslesvig. Jeg beder nu gennem dine Spalter at sende Vennder og Bekendte derhjemme og ude en venlig Hilsen og Ønsket om et godt Gensyn derhjemme.
     Peter Bonde fra Tarup paa Als.

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendt sender
    Peter Bladt fra Højrup Kirke.

Den 5. 2. 1918.
     Undertegnede Nordslesviger, som sidder i en Dækning ved Fronten, ønsker gennem “Hejmdal” at sende Slægtninger og Venner en kærlig Hilsen.
      Niels Wagner fra Rangstrupgaarde ved Agerskov.

I Haab om et sundt Gensyn derhjemme sendes hermed en Hilsen til Slægt og Venner.
    Nis Kusch fra Hoptrup.

I Felten d. 3. 2. 18.
     Ad denne Vej bedes Venner og Bekendte modtage en venlig Hilsen.
     Jens Jørgensen fra Øster-Sottrup.

Mange Hilsener til Venner og Bekendte baade ved Fronterne og derhjemme.
     Peter Mathiesen fra Broager.

Med Ønsket om et godt og glædeligt Gensyn i vort Hjemland sendes en venlig Hilsen til Venner og Bekendte.
     Hans Hansen fra Todsbøl.

En venlig Hilsen til Venner og Bekendte hjemme og i Felten.
     Matros Friz Jürgensen fra Sønderborg, f. T. Marinelazarettet i Libau.

4. 2. 18.
     En hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte i Felten og hjemme i Nordslesvig.
     Chresten Lyck fra Lundtoft.

Sender hermed en hjertelig Hilsen til alle Venner og Bekendte.
      Nicolai Paulsen fra Ørsted, tidligere i Perbøl.

Venner og Bekendte, baade i Felten og hjemme, bedes ad denne Vej modtage en venlig Hilsen.
     Smedemester Chr. Christensen fra Øster-Sottrup.

Død paa Lazaret
Peter Slivsgaard og Hustru i Skrydstrup har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Jørgen er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Andernach. Han blev 31 Aar gammel.

I Fangenskab
Den 8. Februar modtog Hansine Nissen i Halk ifølge “Dv.” efter 6 Maaneders Uvished gennem “Røde Kors” det glædelige Budskab, at hendes Mand, Anton Nissen er falden i rumænsk Fangenskab den 24. Juli 1917.

Dekorerede
Redaktør Gothmann ved “Apenrader Tageblatt” i Aabenraa, der staar ved et Maskingevær-Kompagni og har deltaget i de haarde Kampe ved Arras og i Flanden, og Hans Stephan, Søn af Lærer Stephan i Sønderborg, der tjener som Vice-Feldwebel og har været med i Rumænien, er blevne dekorerede med Jernkorset.

Forfremmelse
Lærer Hans Hansen fra Aabenraa, en Søn af Økonom Hansen i Præparand-Hjemmet der i Byen, der hidindtil allerede har været saaret tre Gange, og som i April Maaned i Fjor blev dekoreret med Jernkorset, er fra Vice-Feldwebel bleven forfremmet til Reserve-Løjtnant.

 

(Læs hele Hejmdal fra 14. februar 1918)

Hjemmefronten, Sønderjyder

13. februar 1918. Der skal vist ske noget her på Vestfronten. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Onsdag, d. 13.2.1918

Min kære, kære Inger! .
.. Jeg ved ikke, hvornår du får mine breve, for jeg kan forstå på mine kammerater, at deres pårørende heller ikke hører fra dem. Der skal jo vist ske noget her ved vestfronten, og derfor er det vel, at der gås så hemmelighedsfuldt til værks. Jeg vil ikke endnu skrive, hvor vi er, for jeg tænker, at brevet måske lettere når hjem, når der ikke står noget derom. Er i aften henne på et soldaterhjem, og der har jeg truffet på et par andre danskere, og nu har vi alle tre sat os til at skrive. Ja, tankerne går hjemad til alle de kære, som sidder der og længes. Det er et par unge mænd, og de er kede af, at de nu snart skal ud i stillingen igen, og det er ikke så sært. Hvis jeg skulle have været med derud, ville jeg også have været meget beklemt derved…

Torsdag d. 14.2.1918

Mange tak for brevet fra den 8. febr. Du fortæller deri, at du vil søge om at få mig hjem til såtiden, og det er jeg ikke glad ved. Og samtidig fik jeg brev fra Thaysen, at du allerede havde været ovre hos ham med ansøgningen, og at han allerede havde sendt den videre. Der har været postspærring i 14 dage, og så har du ikke fået mine breve, hvori jeg bad dig om at vente med at søge. Og den 6. febr. skrev jeg så, at du skulle søge om at få mig stillet tilbage i et fjerdingår eller mere.
Mon du ikke kan få denne ansøgning, som allerede er indsendt, til at gå tilbage, for jeg kan næsten ikke tænke mig at komme hjem en lille tid, selv om det blev i fire uger, og så skulle afsted igen. Det er så forfærdeligt, dette at skulle til at tage afsked fra jer alle mine kære. Og så er der endnu en grund… jeg er bange for at skulle miste min plads, og det værste var da, hvis jeg igen kom tilbage til kompagniet. Kære Inger, hvis det er muligt, så se at få ansøgningen tilbage, og hvis du synes det, så søg om at få mig sat tilbage, enten nu eller i det mindste til høsten. Jeg kan som sagt ikke tænke mig afskedstimen igen…

Det har jo også været en lang ventetid for dig, kære Inger, vel hele 14 dage, hvor du slet ikke har hørt fra mig, og derfra stammer det også med ansøgningen om orlov. Det er slet ikke blevet os fortalt, at der var spærret for posten, men nu i dag blev det fortalt, at det igen er åbnet for trafikken. Derimod er der i dag blevet spærret for orlov indtil videre. Der skal vist snart begyndes for alvor på offensiven. Det er noget, jeg tænker mig…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Hjemmefronten, Sønderjyder

13. februar 1918. Herhjemme venter vi ikke andet af den fred, end at den kan forlænge krigen. Brev fra Inger til Jørgen

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Onsdag d. 13.2.1918

Min egen kære Jørgen!
Der kommer bestandig ikke brev fra dig. Det er hårdt helt at være uden efterretninger fra dig, i dag er det akkurat 14 dage siden dit sidste brev er skreven. Jeg begynder at blive lidt urolig. Hvis I nu skulle være flyttet, er det jo vanskeligt, at du får det så godt, som du har haft det hidindtil…
Jeg havde så småt håbet på at få Jenny til forår, men nu er hun lejet til Mathias Johansens igen for en vældig stor løn, 300 M for sommeren. Petrine synes, hun vil prøve det et andet sted, men Sara vil nok blive. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal til sommer, Dimitri beholder vi jo sikkert ikke, nu da der fred med Rusland. Herhjemme venter vi ikke andet af den fred, end at den kan forlænge krigen.
Fredag d. 15. febr. 1918. Der er endnu ingen brev kommet fra dig. Så længe har det endnu aldrig varet, og du kan forstå, at jeg længes helt forfærdelig efter at høre fra dig. Efter avisen ser det ud, som der er uro i Vogeser- ne, så jeg kan ikke andet end være urolig for dig….

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Aviser

12. februar 1918 – Hejmdal: Mindegudstjeneste

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Forbudt Forretning
Politiforvaltningen i Aabenraa bekendtgør, at det ved Kredsbestemmelse af 8. Februar i Aar er blevet forbudt Kolonialvare-Handlerske Enke Helene Lock paa Storegade Nr. 19 i Aabenraa at handle videre med daglige Nødvendighedsgenstand, i Særdeleshed med Levnedsmidler af enhver Slags, da hun har vist sig at være utilforladelig.
     Dette bekendtgøres som Advarsel for Indehavere af de andre Levnedsmiddel-Forretninger.

Mindegudstjeneste
I Nordborg Menighed holdtes i Søndags Mindegudstjeneste over Marius Gadmand fra Holm, død ved Arras efter at være haardt saaret d. 9. April 1917, og over Daniel Bladt fra Nordborg, falden ved Ypern d. 27. November s. A.
     Begges Mødre er Enker. Marius Gadmands Moder har tillige haft 3 Svigersønner, som har været haardt med: én er falden, én er bleven Krigsindvalid, og en tredje er i engelsk Fangenskab. Hendes sidste og yngste Søn er indkaldt. Daniel Bladt var sin Moders eneste Søn.


Fra Felten


Faldne
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christen Krogh fra Oksbøl og Mathias Madsen fra Damkobbel paa Kajnæs er faldne.

Saarede
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Niels Holm fra Vester-Gasse haardt saaret og Klaus Bøllner fra Felsted, Hans Jensen fra Ringenæs, Hans Jessen fra Lilholt og Alfred Opitz fra Øvre-Kjestrupmark let saarede.

Savnet
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Lorenz Kræmer fra Adserballeskov savnet.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christian Bonde fra Købingsmark er falden i Fangenskab og at Johannes Andersen fra Traasbøl, der hidtil har været meldt let saaret, er falden i Fangenskab den 16. April 1917.
     I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Over-Maskinistmat i Reserven Christian Hansen fra Bovrup er i engelsk Fangenskab, at Overmatros Hans Byriel fra Haderslev, der hidtil har været interneret, er i Fangenskab i Amerika og at Hjælpe-Dæksofficer Alfred Better fra Sønderborg, der hidtil har været i Fangenskab, er interneret i Svejts.

Dekorerede
Løjtnant Hans Husen, Søn af Enke Husen i Vestergade i Haderslev, der før Krigen var Kredsvejbygmester i Stormarn Kreds i Holsten, har ifølge “Schl. Grp.” faaet tildelt Jernkorset af første Klasse.
     Følgende Mænd har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse: Lærer Thorvald Jepsen ved Drenge-Borgerskolen i Aabenraa, der for et Aars Tid siden kom hjem som Krigsbeskadiget efter at have deltaget i Kampene i Galicien, Bureauforstander Knud P. Cleemann fra Aabenraa, der tjener som Landstormsmand ved Vestfronten, men for Tiden er hjemme paa Orlov i Toftlund, Christen Møller fra Sønderborg, der tjener ved 1. lotringske Infanteri-Regiment Nr. 130, Vilhelm Enderleit, Søn af Arbejdsmand Enderleit paa Bøndergaardene i Haderslev, og Jakob Damm, Søn af Gæstgiver Damm i “Thomashus” ved Haderslev, der har været med siden 1915.    

(Læs hele Hejmdal fra 12. februar 1918)

Hjemmefronten, Steder

11. februar 1918. Nu er der sluttet fred med Ukraine, men det gør vel hverken fra eller til. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Mandag d. ll.fébr. 1918.

Der er ikke kommet brev fra dig endnu. Hvor jeg dog længes efter at høre fra dig. Jeg er egentlig ikke så urolig for dig, jeg mener jo da, at der er postspærring, og jeg derfor ikke hører fra dig. Men du kunne jo også være flyttet. Der kan være sket meget siden den 30. jan., da er dit sidste brev skrevet. Det har været en dårlig postforbindelse helt siden jul…
I dag er det fastelavnsmandag. Der skal jo nok være en hel del folk i Haderslev, hestehandlen florerer stadig. Vi fik da grønlangkål og mælk og tvebakker i går til middag, og lidt hedeviger fik vi også bagt i går, men de er jo langtfra så gode, som dem vi før fik fra bageren. Børnene havde hver et fastelavnsris, som de så var inde at banke pigerne op med. Det morede dem meget… Sådan som børnene venter efter, at du skal komme hjem. De taler om dig hver dag. Louise kom hjem og fortalte, at Folmer var kommet hjem og var fri. Så sagde Kirstine: »Havde det endda været vor far«, og sådan siger de så tit. Nå, den 4 ugers orlov skal du jo da også nok få, men det andet havde jo været bedre, om du ikke skulle have været afsted igen. Nu er der sluttet fred med Ukraine, men det gør vel hverken fra eller til. Dimitri er ikke fra Ukraine, vi så efter på kortet i går, ellers skulle han jo vist have været hjem. Han går og er så veltilfreds og passer sin stald og malkningen nok så godt. Vi har fire små kønne kalve…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Krigens forløb

10. februar 1918 – Milert Schulz: “Men istedetfor gaar det til Konstantinopel. Vejret er ogsaa smukt her”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og videre til Konstantinopel i 1918.

Den 10.2.18.

Kjære Forældre og Söskende!

Igaar dit kj. Brev fra den 4.2. med Tak og Glæde modtaget kj. Fader. Det er ogsaa længe siden jeg har hört fra Eder.

Men godt at I har det alle godt og er ved god Sundhed. Samme kan jeg ogsaa meddele Eder fra mig. Jeg tror endda at jeg er ved at komme mig lidt. Jeg synes mine Kinder bliver lidt tykkere. I denne Tid er jeg igjen hos Tandlægen. Igaar fik jeg en blomberet. Den 14. Skal jeg atter hen. Ellers er der ikke nogen Nyt at fortælle. I morgen bliver vi heelt nyt indklædet. Vis man saa bare kunde komme paa Orlov i den nye Uniform. Men istedetfor gaar det til Konstantinopel. Vejret er ogsaa smukt her. Et herrlig Sommervejr i dag, men til Söndag har jeg ikke mærket meget i dag endnu. Vær saa hjert. Hilset fra mig Eders Sön og Br. Milert.

På bagsiden er skrevet et vers:

Wandle immer weiter Gott ist dein Begleiter
Wenn der Mut auch bricht er verlässt dich nicht
Dein Freund Konrad Schulz  

(Breve i privateje)

Ikke kategoriseret

9. februar 1918. Bare jeg havde været et par år ældre. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Lørdag aften d. 9.2.1918

… Du skriver om, at du vil søge om såorlov for mig. Men nu håber jeg, at du har fået mit brev fra d. 6, hvor jeg beder dig om at søge om at få mig stillet tilbage. Jeg håber, at ansøgningen om orlov ikke er sendt ind, når du får brevet fra d. 6. Jeg skal sige dig, jeg vil hellere herfra jo før des bedre, for man kan jo aldrig føle sig tryg, sålænge man er ved fronten… Alle de, som er 42 år hos os, bliver i disse dage sendt til Rendsborg, og måske de så bliver fri. Bare jeg havde været et par år ældre. Men der kan da være udsigt til, at jeg kan blive stillet tilbage, da der må være folk nok. Nu vil der nok gå nogle dage hen, hvor du ikke hører fra mig, da vi skal ud at rejse med toget. Men jeg ved selvfølgelig ikke, hvor vi skal hen i verden….

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Aviser

8. februar 1918 – Hejmdal: Et lille eftermæle

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Fra Felten


Et lille Eftermæle
over Gaardejer Christian Hansen fra Stenderup, falden den 11. April 1917 ved Arras. (Sædekornet”.)
     Iøvrigt, Brødre, alt som er sandt, alt som er Ære værd, alt som er retfærdigt, alt som er rent, alt som er rent, alt som er eskeligt, alt som tales vel om, enhver Dyd og alt, hvad priseligt er – giv Agt paa det! Phil. 4, 8.
     Dette Ord prægede vor faldne, hjemgange Vens Liv Færden. Derpaa gavn han Agt. Ikke som saa mange retskafne Rationalister, men fordi han var greben af den korsfæstede og genopstandne Frelser. Hvornaar hans aandelige Gennembrud har fundet Sted, véd jeg ikke; men jeg tvivler ikke om, at han var overgaaet fra Døden til Livet. Et lille Træk vil jeg her anføre. En Troende Mand paa fremskudt Plads faldt dybt. Da sagde Hans Hansen med Taarer: “Nu glæder Verden sig, men Guds Børn ere bedrøvede.” Disse Taarer glemmer jeg ikke!
     Hans Hansen den ældste blandt 12 Søskende. Barndomshjemmet var udpræget indremissionsk. Faderen, Claus Hansen i Hvinderup ved Kristiansfelt, der ved Krigens Begyndelse fik Hjemlov, optraadte nu og da som Taler ved Missionsmøder, arbejdede i Søndagsskolen og tog gerne Del i de forskellige Guds Riges Arbejder. Efter Faderens Død har Hans Hansen været en trofast Støtte for sin Moder og store Søskendeflok. Sjældent har jeg i en Familie iagttaget saa megen inderlig Kærlighed, Fortrolighed og gensidig Hensynsfuldhed.
     I Aaret 1903 købte Hans Hansen en større Gaard i Stenderup i Grarup Sogn, og den unge Mand sluttede sig straks til Samfundet i Øsby. Omend beskeden, havde han dog nu og da et lille Ord at sige, og hvor gerne sang han ikke vore gamle Salmer og aandelige Sange. Det er, som om jeg ser ham, naar han, den skønne, kraftige Mand ved Mødernes Afslutning syngende begyndte at nedbede Velsignelsen. Der i Øsby Sogn fandt han sin Livsledsagerinde, en Datter af daværende Gaardejer Niels Nielsen i Flovt. Hun og fem Børn maa nu begræde det uerstattelige Tab.
     Ogsaa i sit timelige Kuld søgte Hansen at pryde Guds og vor Frelsers Lærdom. Han var en dygtig, praktisk, energisk og foretagsom Mand. Gaarden i Stenderup var ved Overtagelsen i ret forfalden Tilstand, men snart opsporedes i Mark og Gaard, i Stald og Lade, at en viljestærk Haand havde faaet fat i Styret. “Højbogaard” kaldte han senere sit Hjem, og jeg tænker, ikke blot for Gaardens høje Beliggenheds Skyld, men fordi det var hans Bestræbelse at højne Livet som Kristen og Landmand. Det lave, simple, jordbundne var hans hele Væsen og Karakter imod. Han var i Sandhed en af Nordslesvigs bedste Sønner. Nu har han naaet et bo højt, men vi siger: Velsignet være hans Minde, og Gud være de kære Efterladtes Fader og Forsørger!
     J. Schmidt fra Hajstrup.

Falden
Familien Møller i Lautrup ved Døstrup har modtaget det Sorgens Budskab, at deres Søn Peter er falden den 29. December 1917. Han blev kun 22½ Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham og hans Broder, Martin Møller fra Rurup, Lørdag den 16. Februar om Eftermiddagen Kl. 2½ i Døstrup Kirke.
    I den sidste preussiske Tabsliste meddeles at Ludvig Larsen fra Iller er falden.

Forfremmet
Claus Kühl, Søn af Landmand Claus Kühl i Ørsted ved Sommersted, der tjener ved et Fodartilleri-Regiment, er ifølge “Schl. Grp.” bleven forfremmet fra Overgefreiter til Underofficer.

Dekorerede
Løjtnant Danker, Søn af Overpostkonduktør Danker i Sønderborg, og Løjtnant Butzbach fra Rødding, der begge er med ved Vestfronten, er blevne dekorerede med Jernkorset af første Klasse. Den sidstnævnte har desuden faaet Hanseatkorset.
     Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse: Mads Jepsen Schmidt fra Stubbæk ved Aabenraa, der tjener som Sergent ved Vestfronten, Christian Kjær fra Rybøl Mark, der for Tiden staar ved en Artilleri-Afdeling paa Vestfronten, Pedro Helmer Schack fra Sønderborg, der staar ved et Artilleri-Regiment ved den makedoniske Front, Hans Hansen, Søn af Gaardejer Frederik Hansen i Skovby paa Als, der har været med i Rusland og Rumænien og nu tjener som Gefreiter ved Vestfronten, Typograf Kort Baumgärtel, der før sin Indkaldelse arbejdede i W. L. Schützes Bogtrykkeri i Haderslev, og Snedkermester August Schmidt fra Brendstrup, der er bosat i Haderslev.  

 

(Læs hele Hejmdal fra 8. februar 1918)

Hjemmefronten, Sønderjyder

8. februar 1918. Blot jeg ikke havde betænkt mig så længe. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

 Fredag d. 8.2.1918

Hvor jeg da blev glad, da jeg så der var brev fra dig i dag. Jeg havde ingen breve fået i et par dage, og så begynder jeg straks at længes. Du skriver, at Fedder vil få Johansen til at skrive en ansøgning, og så vil du en af dagene gå over til Thaysen med den. Men inden det er så vidt, så har du jo vist fået mit brev, hvori jeg skriver, at du ikke skal søge endnu. Blot jeg ikke havde betænkt mig så længe, for nu går der jo en 8-10 dage hen, inden ansøgningen kommer i gang… Det vil nok ikke vare længe, inden vi kommer bort herfra. Noget bestemt ved jeg ikke, men der ymtes om, at vi snart skal på rejse. Det har jo også været en ualmindelig lang hviletid for os, men ikke for lang, for her ved man, hvordan man har det, men man ved ikke, hvordan man får det.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Sønderjyder

7. februar 1918: ”Der var horkvinder …” – Frederik Tychsen hjælper en ven med dårlig samvittighed.

Skriv en kommentar

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten ved Fuß-Artillerie-Bataillon Nr.  407. I slutningen af januar 1918 var batteriet midlertidigt indlogeret ved Liége i Belgien, efter flere måneder ved Rosebeke i Flandern.

Alle de andre tog ned til Lüttich. Her var der skøger og horehuse i massevis. Der lå et helt kvarter langs med Masfloden (Meuse), det var ganske frygtelig (Hele dette kvarter blev i soldatersproget kaldt for “Dardanellerne”). Det ene horehus lå ved siden af det andet, og her søgte de fleste hen, her levedes et frygteligt liv, det vidnede alle de historier og fortællinger om, som de tog med hjem derfra.

Jeg gik en tur rundt i den skønne egn næsten hver aften sammen med Gefreiter Rudolf Winkler, en skolelærer fra Braunschweig. Han var en rolig mand, og han var forlovet med en slagterdatter fra sin hjemegn, og hende elskede han over alt, og han talte næsten ikke om andet. Han forklarede, at når man havde en kæreste, som man holdt af, det kunne hjælpe en over mangen en fristelse.

Så en søndag fik de andre kammerater ham med ned til byen; Winkler havde godt med penge, og derfor kunne han også købe noget og betale. De fik ham med ind på en beværtning, han fik noget at drikke – fik mere og mere, alkoholen svækker viljen – der var horkvinder, og det endte med, at han syndede imod det sjette bud, som han så nødig ville.

Jeg mærkede godt, at der var noget i vejen med Rudolf; han undgik mig ved enhver lejlighed, og jeg gik min tur alene i en uge. Søndagen efter kom han hen til mig og spurgte, om vi skulle gå tur sammen. De allerfleste af vort batteri gik ned i byen, da det var knap med penge, tog de fleste I/2 eller et helt brød med som betalingsmiddel, da den civile befolkning i høj grad trængte til levnedsmidler af alle slags, og mangen en af soldaterne ville nok sulte for at få noget brød til overs.

Winkler og jeg gik vor søndagstur ud i den skønne egn, vi gik gennem flere landsbyer. Vi kom til et sted, hvor der var en prægtig udsigt ned over byen (Lüttich); der stod en bænk mellem to træer, og vi satte os på den. Da vi nu sad der, åbnede han sit hjerte for mig, og fortalte mig, hvorledes det hele var gået til – og så græd han.

Han havde hele tiden sat sig for, at han ville leve et ordentlig liv og komme hjem som et pænt menneske, og nu var det gået ham sådan imod hans vilje. ”Ja” sagde han, “Man siger nok, at een gang er ingen gang, men een gang er akkurat en gang for meget. – Hvad skal jeg nu gøre?” spurgte han. ”Skal jeg skrive det hele hjem, som det er gået til og bede om hendes tilgivelse?”.

Jeg sagde: ”Gå bort og synd ikke mere. Hold dig i skindet, undgå dårlige kammerater, og når krigen er til ende, og du kommer hjem, og du føler trang til at få din samvittighed lettet, så kan du ved en passende lejlighed fortælle hende det, men vent indtil da, men bliv frem for alt dit forsæt tro og hold dig borte fra dårlige mennesker, for dem er der nok af alle vegne”. Det var mine ord til Rudolf, og for eftertiden holdt vi sammen som brødre.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

Hjemmefronten, Sønderjyder

6. februar 1918. Når der skal søges er det bedst det bliver gjort grundigt. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Onsdag d. 6.2.1918

Min kære Inger!
Efter at jeg nu i længere tid har tænkt over den sag med at søge om at få mig stillet tilbage, er jeg kommet til det resultat, at det alligevel er det bedste at gøre alvor af sagen… Jeg har jo skrevet i mine sidste breve, at du skulle vente med at søge, men jeg synes, at nu da jeg er så gammel, er der vist ikke så stor fare for, at jeg bliver indkaldt igen. Man har jo da ingen hørt, som er blevet indkaldt af dem, der er blevet stillet tilbage. Bare det da nu må lykkes for os denne gang!… Måske det ikke er værd at skrive, at vi har Hans. Eller skulle han måske rejse bort i den tid, det står på. Det skulle han vistnok gøre, når du bad ham derom. Men så skal han jo også udmeldes hos Eickemejer, for ellers kan vi ikke stole på, at han anbefaler sagen. Ja, det er noget, jeg vil overlade til dig, kære Inger, men når der skal søges, er det jo bedst, at det bliver gjort grundigt. Kompagniføreren sagde jo i efteråret, at det var bedst, at den danske karl, vi har, helst skulle bort. Lad det så gå med gården, som det kan i den tid. Det skal vi så se at få oprettet, når jeg kommer hjem…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Krigens forløb

4. februar 1918 – Milert Schulz: “Ja naar vi nu kommer derhen faar man virkelig noget at see af Verden for billige Penge…”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 4.2.18.

Kjære Forældre og Sösk.!

Guds Fred til Hilsen!

Dit kj. Brev fra den 28.1. igaar med Tak og Glæde modtaget kj. Fader. Efter dit Brev har I det jo endnu alle rigtig godt i Hjemmet. Ogsaa dit Kort har jeg modtaget med Tak kj. Thilde. Seer at du er snart rask igen. Broder Matthias´s Brev modtog jeg ogsaa for et par Dage siden. Ja den Knægt han kan sagtens naar han saadan kan faa Orlov. Han har ogsaa haft Lyk med sig at han fik 14 Dage længere. Men jeg under ham alt godt vad han kan erobre sig i Garnisonen tie som Soldat faar man dog ikke formeget af det Gode. Jeg havde jo ikke saadan en Held med mig dengang. Men nu den Tid er jo nu forbi.   Her har jeg det ogsaa rigtig godt, og er ogsaa sund og rask. Gud ske Tak for saavidt. Som jeg har hört bliver vi vel her til den 23.2.

Jeg hörte næmlig iaften at vi skal forlades den 23. Feb. Saa gaar det til Konstantinopel. Der vil vi naturlig saa ogsaa blive en Tidlang. Ja man kommer videre og videre fra Hjemmet, og hvornaar gaar det vel Hjemad? Gud alene ved det paa ham forlader jeg mig ogsaa fuld og fast. Gid han snart maatte skænke os den kjære Fred som alle længe efter.

Ja naar vi nu kommer derhen faar man virkelig noget at see af Verden for billige Penge, men jeg vilde hellere havde bleven her. Hvem ved vad Fremtiden vil bringe os dernede i Palästina? Der er det lidt farligere end her. Der er der næmlig ”Bewgungskrieg” som man kalder det og her var der ”Stellungskrieg”. Der er der ingen Skyttegrave som her men der gives der offentlige Slag. Vi skal næmlig derned for hjelpe Tyrkerne ved at trænge Fjenden tilbage igjen. Men jeg ser det heele imöde med en rolig Samvittighed. Men inden vi kommer derhen forgaar der vel endnu ¼ Aar og haaber jeg dog ogsaa at komme hjem paa en lille Orlov inden vi kommer bort. Ellers alt vel.

Mange kj. Hilsener og Kys

Fra mig Eders Sön og Br.

Milert.   

(Breve i privateje)

Aviser

4. februar 1918 – Hejmdal: Mangel på petroleum

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Mindre Petroleum
Magistraten i Aabenraa meddeler, at Petroleumsmængden til Byen som Følge af Transportvanskeligheder i Østerrig-Ungarn og utilstrækkelig Tilførsel fra Rumænien for nylig atter er blevet sat ned og at der kun er blevet overvist et lille Kvantum én Gang for alle, der maa slaa til i Februar og de næste Maaneder.
     Fra den 3. Februar af maa der derfor paa Petroleumskort kun sælges 1/2 Liter om Ugen. Paa Petroleumsmærker maa der foreløbig endnu afhændes den hidtilværende Mængde af ¼ Liter om Maaneden.
     Den største Sparsommelighed ved Forbruget af Petroleum er paatrængende nødvendig, tilføjer Magistraten. Naar det leverede Kvantum er opbrugt, gives der foreløbig ingen Petroleum mere. Petroleums-Kortene og -Mærkerne maa opbevares omhyggeligt, da de sandsynligvis vil faa Gyldighed igen til næste Vinter.

Ved Nævningeretten i Haderslev
[…] Anna Moltzen fra Oksenvad havde søgt at faa et Brev til Berlin uden om Censuren. Derfor idømtes hun 10 Mark i Bøde. Desuden var hun anklaget for Overtrædelse af Højesteprisen for Smør. Smøret var udført fra Danmark. For denne Anklage blev hun frikendt, dels fordi hun havde handlet i god Tro, dels fordi der den Gang, da Handlingen udførtes, lige var fastsat Højestepris for dansk Smør. […]

Stikbrev
Militærdomstolen i Harburg har sendt Stikbrev efter Pioner Laue Beck, født den 16. Januar 1888 i Stubbum ved Kristiansfelt, der er flygtet. Beck menes at være gaaet til Danmark.

Tyfus
(Fl. R.) I Tønning er flere Personer blevne syge af Tyfus. Myndighederne har straks taget de fornødne Forholdsregler. Desværre er allerede to Personer døde.

Fra Felten


I Fangenskab
Kresten Schmidt, en Søn af Enke Schmidt i Vester-Lindet, der har været savnet siden i November Maaned i Fjor, har nu skrevet hjem, at han befinder sig i engelsk Fangenskab.
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Reserveløjtnant Karl Beuck fra Holebøl falden i Fangenskab.

Forfremmede
Den yngste Søn af Snedkermester Wienken i Haderslev, der for nogen Tid siden blev Vice-Feldwebel, er ifølge “Dv.” nu bleven forfremmet til Løjtnant. Han har været med siden Krigens Begyndelse.
     Jens Jensen, Søn af Truels Jensen i Haderslev, der tjener som Tolk i det store Hovedkvarter ved Vestfronten, er ifølge “Schl. Grp.” bleven forfremmet fra Underofficer til Vice-Vagtmester.

Dekorerede
Overmaskinistmat Breckwoldt, Svigersøn af tidligere Husfader Sommer i Svendehjemmet i Aabenraa, har ifølge “A. T.” faaet tildelt Jernkorst af første Klasse. Breckwoldt har været med ved Indtagelsen af Øsel.
     Landeværnsmand Clausen fra Hebbelgade 1 i Sønderborg, der er med ved Vestfronten, og Kataster-Assistent Christiansen fra Sønderborg har ifølge “G. Z.” faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse.

(Læs hele Hejmdal fra 4. februar 1918)

Aviser

2. februar 1918 – Hejmdal: Forbud mod møder

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Straffebestemmelser mod deserterede Værnepligtige
Den stedfortrædende kommanderende General i Altona har faaet at vide, at der iblandt den nordslesvigske Befolkning til Dels er udbredt den fejlagtige Anskuelse, at de Værnepligtige, der før deres Indkaldelse til Hæren er gaaede over Grænsen, i Tilfælde af deres Tilbagekomst efter Fredslutningen kun har en ringe Straf i Vente. Overfor dette henviser han til de paagældende Bestemmelser i Rigsstraffelovbogen og Militærlovbogen.
     Hvem der udvandrer efter offentlig Bekendtgørelse af en af Kejseren i Krigstid udstedt særlig Anordning, straffes med Fængsel paa indtil 2 Aar, hvorved der tillige kan ikendes Bøder paa indtil 3000 Mark.
     Hjempermitterede Personer, der ikke inden 3 Dage efter Udløb af den bestemte Frisk efterkommer deres Indkaldelse til Tjenesten eller en offentlig Opfordring til at stille sig, ikendes Frihedsstraffe fra 6 Maaneder til 5 Aar.
     Hvem der fjerner sig uden Tilladelse i den Hensigt vedvarende at unddrage sig Tjenestepligten straffes for Faneflugt.
     Faneflugt straffes med Fængsel fra 6 Maaneder til 2 Aar, for anden Gang med Fængsel fra 1 til 5 Aar og for tredje Gang med Tugthus fra 5 til 10 Aar. Forsøget er strafbart.
     Faneflugt i Felten straffes med Fængsel fra 5 til 10 Aar, anden Gang indtræder der, naar den tidligere Faneflugt ikke er sket i Felten, Tugthusstraf paa ikke under 5 Aar, og naar den tidligere Faneflugt er øvet i Felten, Dødstraf.
     Til de Hjempermitterede hører bl. a. ogsaa de Værnepligtige, der efter at være tagne paa Sessionen foreløbigt har faaet Hjemlov.

Forbud mod Møder, Sammenrotninger og Processioner
Den stedfortrædende kommanderende General i Altona offentliggør, at det i den offentlige Sikkerheds Interesse er forbudt at holde offentlige eller ikke offentlige Møder til Drøftelse af politiske eller offentlige Anliggender.
     Endvidere er enhver Sammenrotning og Foranstaltning af Processioner paa offentlige Gader og Pladser forbudt.
     Overtrædelse af disse Forbud straffes med Fængsel indtil 1 Aar, og naar der foreligger formildende Omstændigheder, med Arrest eller med Pengebøder paa indtil 1500 Mark. 


Fra Felten


Den 25. 1. 1918.
     Kære “Hejmdal”!
Allerførst min bedste Tak, fordi du saa regelmæssigt besøger mig herude. Jeg vilde gerne gennem dine Spalter sende alle Venner og Bekendte derhjemme og i Felten en venlig Hilsen med Ønsket om et glædeligt Gensyn i det kære Nordslesvig.
     Ing. Nielsen fra Agerskov.

28. 1. 1918.
     Kære “Hejmdal”!
Undertegnede Nordslesviger sender alle Bekendte hjemme og ude i Felten en hjertelig Hilsen.
     Emil Jendresen fra Aabenraa.

Alle Venner og Bekendte bedes ad denne Vej modtage en hjertelig Hilsen.
     Johannes Petersen fra Korntved.

Hermed en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte, hjemme og ved Fronterne.
    Marius Petersen fra Bollerslev.

Med Ønsket om et glædeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes alle Bekendte en hjertelig Hilsen.
     Jens Nissen fra Aarøsund.

Falden
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Rasmus Rasmussen fra Varnæs ikke er i Fangenskab, men at han er falden den 5. Maj 1917.

Savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Magnus Jakobsen fra Øster Gasse, der hidtil har været meldt i Fangenskab, er savnet siden den 26. April 1915.

Saarede
Christian Schmidt og Hustru i Toftlund modtog i Onsdags meddelelse fra deres Søn Lassen om, at han under Kampene i Frankrig er bleven saaret af en Granat. Han befinder sig nu paa et Lasaret.
     Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Niels Knudsen fra Maarbæk let saaret.

I Fangenskab
Gaardejer Hans Petersen og Hustru i Kasø i Jordkjær Sogn har fra deres Søn Hans, der har været savnet siden i Oktober 1917, faaet Meddelelse om, at han befinder sig i fransk Fangenskab.

 

(Læs hele Hejmdal fra 2. februar 1918)

Krigens forløb

1. februar 1918: “Så bøjede hun sig ned imod mig og kyssede mig …” – Frederik Tychsen møder en sød belgisk pige.

Skriv en kommentar

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten ved Fuß-Artillerie-Bataillon Nr. 407. I slutningen af januar 1918 var batteriet midlertidigt indlogeret ved Liége i Belgien, og her blev Tychsen ramt af en voldsom influenza.

Det var en formiddag, jeg lå alene på stuen. Feberen var ikke taget af, og jeg var ved at blive ked af det. Så kom der en lille pige ind på stuen, hun hentede vasketøj, som de så vaskede hjemme, for at tjene lidt. Hun kom hen til min briks, hældte sig ind over sengen og så mig ind i det hede ansigt. Hun talte vallonsk (en fransk dialekt, som jeg forstod ret godt), så spurgte hun mig, om jeg var ”malad” (syg). Ja, sagde jeg. Hun spurgte mig om mit navn? Frederik, Monsieur Frederik med tryk på rik.

Jeg spurgte om hendes navn. Hun hed Barbara. Hvor gammel er du, Monsieur Frederik? 20 år! og du, Barbara: 16 år var svaret.

Så bøjede hun sig ned imod mig og kyssede mig, og så løb hun sin vej, ud af værelset og ned af trapperne, alt hvad hun kunne. Jeg var som bedøvet. Jeg havde i mange måneder hverken talt med eller rørt ved en pige, så det var en mærkelig fornemmelse at blive kysset af en smuk lille pige.

Jeg lå lidt og tænkte over på det hele, og syntes, at jeg blev bedre, så hørte jeg, at hun kom igen. Hun åbnede døren og kom ind. Hun havde hentet nogle småkager og nogle kiks og en sodavand. Jeg satte mig op i sengen og spiste af sagerne og drak af sodavandet. Det smagte mig helt udmærket. Hun tog mig om halsen, så der var storhed. Hun spurgte mig, [hvor-]når jeg var alene igen. Jeg svarede i morgen formiddag, Jeg gav hende så nogle penge, som hun kunne købe lidt franskbrød for hos en eller anden familie, som hun kendte.

Barbara kom igen dagen efter igen. Hun havde en pakke med, med gode levnedsmidler, og nu blev jeg lidt bedre. Hun fortalte mig, hvor hun boede, og jeg skulle komme med hjem, når jeg blev rask, hun havde fortalt sin mor om den syge soldat, der lå ganske alene i det gamle slot.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

NB: Fotografiet forestiller IKKE den omtalte Barbera /RR

Aviser

31. januar 1918 – Ribe Stiftstidende: statsløse og undersaatsret

1 kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De hjemløse i Nordslesvig

Antallet af de statsløse nordslesvigere, der var bleven naturaliserede i Danmark efter loven af 27. november 1916, blev fornylig opgivet til 5200. Efter en statisktik, som er ført derover, meddeles til Deutsche Tageszeitung, at fra 27. november 1916 til 27. november 1917 er der i Tyskland, altsaa ikke i Nordslesvig alene, blevet anerkendt 1202 mandlige og 868 kvindelige personer, tilsammen 2070, som danske statsborgere. Efter den 27. november 1917 er der naturligvis kun blevet anerkendt meget faa, vistnok næppe en halv snes.

Mistet prøjsisk undersaatsret

Landraad Siemon i Aabenraa bekendtgør i Kredsbladet, at følgende personer er blevne erklærede for at have mistet den prøjsiske undersaatsret: Jørgen Peter Andresen fra Nørre Hostrup, Karl Christian Christensen fra Trappen ved Graasten, Christian Carl Eskildsen fra Øster Terp, Hans Tøgersen Hansen fra Stubbæk, sidst bosat i Styrtom, Peter Gaarde Jessen fra Ørslev, Falle Lilholdt fra Løjtkirkeby, Niels Hansen Lund fra Ballum, sidst bosat i Kværs, Nikolaj Nikolajsen fra Traasbøl, sidst bosat i Dybbøl, Jørgen Petersen Paulsen fra Skovbølgaard, sidst bosat i Haderslev, Carl Christoph Rohde fra Aabenraa, sidst bosat i Sønderballe og Niels Tastesen fra Løjtkirkeby, sidst bosat i Langetved.