Tag-arkiv: sørgegudstjeneste

10. november 1918. “Danskerregimentet” lider sine sidste tab under en gudstjeneste

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder.

I de følgende dag blev tilbagetoget mod den belgiske grænse fortsat. Den 10. november overskred regimentet grænsen ved Beaumont.

På denne og de forudgående dage led det svære tab på grund af flyverbomber. Alene den 10. under en gudstjeneste, som pastor Bielfeldt afholdt, mistede det 9 døde og 21 for størstedelen hårdtsårede. Det var de sidste tab.

Af regimentshistorien: “Füsilier-Regiment Königin Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918”

24. august 1918 – Hejmdal: Fritaget for at betale skat

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


En Fritagelse for Skat

Overforvaltningsretten i Berlin har afgjort, at Enker og forældreløse Børn efter saadanne Militærpersoner, der ikke har tilhørt aktive Tjenesteformationer, er fritagne for at betale Kommuneafgifter af de Pensioner og løbende Understøttelser, der skal udbetales dem af Statsfonds eller af en offentlig Kasse.

Mælkekort til Syge

Politiforvaltningen i Aabenraa bekendtgør, at der til Fornyelsen af Mælke- og Levnedsmiddelkortene til Syge, hvis Gyldighed udløber, kræves nye Lægeattester.

Disse Lægeattester prøves kun paa Mandag den 26. August om Eftermiddagen fra Kl. 4 til 6 paa Raadhuset, Værelse Nr. 4, af Kredslægen.

Udmærkelser

Marine-Garnisons-Overinspektør Vinder og Arbejdsmand Rogati i Sønderborg har faaet tildelt Fortjenstkorset for Krigshjælp.

Atter Sørgegudstjeneste

Sidste Søndag afholdtes atter Sørgegudstjeneste i Nustrup Kirke. Denne Gang over Hjulmager Antoni Autzen fra Lille Nustrup.

Pastor Wailand talte i Forbindelse med Fortællingen om “Jesu Vandring paa Søen” og dvælede særlig ved Jesu Ord til Disciplene: “Fred være med eder!” Disse Ord havde Præsten benyttet for rigelig 4 Aar siden, da han havde viet Antoni Autzen og hans unge Brud. De samme Ord lød nu igen som Mindeord over den Faldne.

Antoni Autzen blev kun 32 Aar gammel. Da Krigen udbrød, havde han bygget sig et pænt, lille Hus og indlagt Maskiner med Motordrift, og Haandværket gik godt. Autzen var en dygtig Hjulmager, som Befolkningen var glad for, og med Interesse saa man, at han stiftede sig et Hjem lige ved Siden af sit Barndomshjem.

Saa kom Krigen, og kun et Aar blev den unge Autzen forundt at leve lykkelig sammen med sin unge Hustru. Han blev Soldat, og sammen med Smedemester Christian Jorns og Landmand Laurids Fogh, begge der fra Byen, kom han til Østfronten. Det var tre flinke, unge, dygtige Mænd. De to Sidstnævnte faldt kort efter og hviler nu paa Ruslands store Sletter. Autzen kæmpede en Tid paa Østfronten, men kom senere til Frankrig, hvor han for kort Tid siden maatte lade sit Liv, ramt af en Kugle i Hovedet.

Nu er de alle tre faldne. Autzen efterlader sig Enke og en lille Dreng. Deres Hus er bleven solgt, og hermed er det Hjem, der tegnede saa smukt, blevet opløst. Hans gamle Fader har endnu 3 Sønner med i Krigen, hans Moder døde for et Aar siden. Vi vil slutte os til Præstens Ord: “Fred være med den Faldne!”


Fra Felten


Faldne

Anne Schrøder, født Lund, i Haderslev modtog i Torsdags den sørgelige Efterretning, at hendes Mand, Carl Schrøder, er falden paa Valpladsen den 14. August. Den Faldne, der var Indehaver af Jernkorset blev 36 Aar gammel.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Johan Hansen fra Arrild er falden.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefrejter Peter Jensen fra Skærbæk er død af sine Saar.

Døde af Sygdom

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Christensen fra Spandet og Sergent Christian Iversen fra Jordkjær Mark er døde af Sygdom.

Saaret

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Gefr. Peter Lock fra Røllum let saaret.

Savnede

Vice-Feldwebel Anders Espensen fra Haderslev er ifølge “Schl. Grp. savnet. Meddelelsen fra Kompagniet lyder paa, at han blev set sidste Gang, da han var i Færd med at yde sin saarede Kompagnifører Hjælp.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sygebærer Peter Thuesen fra Stevelt og Sanitets-Underofficer Franz Wilfert fra Kjestrup savnede.

(Læs hele Hejmdal fra 24. august 1918)

31. maj 1918 – Hejmdal: Sønderjyske navne på kirkegården

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Kontrollering af alle Værnepligtige 

For at der kan gennemføres en fuldstændig Kontrollering af alle Personer i den værnepligtige Alder, skal

a, de, der er dømte til Tugthusstraf,
b, de, der ved Straffedom er fjernede fra Hæren eller Marinen, og
c, de, der er straffede med Tab af de borgerlige Æresrettigheder for en bestemt Tid,

for saa vidt de er fødte den 2. August 1869 eller senere, enten mundtlig eller skriftligt under Vedføjelse af deres Militærpapirer melde sig hos Distriktskommandoen, Værelse Nr. 43, i Tiden fra 30. Maj til 5. Juni 1918.   

Brugte Seletøj

Magistraten i Aabenraa meddeler, at der af Militærforvatningen er stillet en Del brugte Seletøjer til Disposition for Landbruget.

Landmænd kan anmelde, hvad de denne Retning har Brug for, paa Krigsøkonomistedet i Aabenraa, hvor der er Begæringsformularer at faa.

Sørgegudstjeneste

I Gaar Eftermiddags blev der i Missionshuset i Løjt holdt Sørgegudstjeneste for Andreas Ravn  fra Løjtkirkeby og Laurids Tækker fra Barsmark, Huset var fyldt til sidste Plads. 

Stødt paa en Mine og sprunget i Luften

Der er i Fredags indtruffet den sørgelige Efterretning, at Skipper Vilhelm Lorenzen fra Augustenborg med sin Skonnert “Real” ud for Skagen er løben paa en Mine og forlist.

Skibet, der var undervejs fra Lysekiel til Hamborg med en Ladning Granitsten, havde en Besætning paa fire Mand, da det sprang i Luften, og hele Mandskabet skal være omkommet.

En Broder til Skipperen, der sejlede i Skonnertens Kølvand, var Øjenvidne til Katastrofen uden dog at kunne frelse nogen.

Anmeldelse til Lægdsrullen

Landraaden i Haderslev opfordrer de Værnepligtige, der er fødte i Aaret 1901 til straks hos Kommuneforstanderen at melde sig til Lægdsrullen, saasnart de har fyldt det 17. Leveaar.


Fra Felten


1. Pinsedag 1918

Undertegnede sender en hjertelig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Johannes Clausen fra Klovtoft.

 

En venlig Hilsen til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten.

L. Jensen fra Skovbøl

 

En venlig Hilsen til Venner og Bekendte, baade hjemme og ude.

L. v. Qualen fra Egvad

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte.

Jens Bøttger fra Stepping.

 

Hermed en venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

L. Friedrichsen fra Kværs.

 

Venlige Hilsener til Venner og Bekendte.

Jakob Petersen fra Røllum.

 

Ønsker ad denne Vej at sende Venner og Bekendte en Hilsen.

Peter Petersen fra Tornbjerg paa Als.

 

Venlige Hilsener til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten. Paa et godt og glædeligt Gensyn derhjemme!

W. Lausen fra Lysabild.

 

Fra Vestfronten

“Vestsl. Tidende” har modtaget følgende:

Den 19. Maj 1918.

Min Ven P. Jepsen og jeg var i Gaar, Pinsedag, ude paa en Spadseretur. Efter en Times Gang naaede vi til en større By R-, hvor vi fandt en stor Kirkegaard. Vi fandt der en Del bekendte nordslesvigske Navne, som vi her vil meddele:

Vicefeldwebel Christian Petersen, 10. Kompagni J.-R. 190, født 31. 3. 90, falden den 14. 6. 17.; Vicefeldwebel Paul Beck, 1. M. G. K. I.-R. 190, født den 1. 5. 91, falden den 14. 6. 17.; Underofficer K. Witt, R.-I.-R. 84, 10. Komp., født den 17. 3. 86, falden den 25. 5. 17; Alfr. Gottschalk, 2. M. G. K. R.-I.-R. 228, født 98, falden den 5. 12. 17; F. R. Schmidt, I.-R. 21, født den 19. 2. 98, falden den -, A. Seiffert, I.-R. 471, født den 2. 4. 98, falden den 18. 11. 17; Skytte J. Jørgensen, Gram, Haderslev Kreds, 3. M. G. K. R.-I.-R. 84, født den 8. 10. 94, falden den 26. 5. 17; Skytte P. Otzen, 2. M. G. K. R.-I.-R. 86, født den 8. 7. 97 i Maasbøl, falden den 28. 5. 17; Skytte Hugo Clausen, 3. M. G. K. I.-R. 84, født den 3. 9. 92, falden den 25. 5. 17; Musketer L. Kamradt, R.-I.-R. 84, født den 1. 11. 96, falden den 25. 5. 17.

Naar deres Paarørende derhjemme i Nordslesvig vil vide noget nærmere om deres Grave og disses Beliggenhed, er vi gerne rede til at meddele dem det. Tilligemed bringer vi gennem Avisen alle Venner og Bekendte en Hilsen og et kærligt Levvel. P. Christiansen, Vejter Gaske ved Skærbæk og P. Jepsen, Mjolden ved Skærbæk.

Faldne

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Christ fra Rødding, Underofficer Niels Nielsen fra Ris Mark, August Sørensen fra Haderslev og Gefr. Niels Hansen fra Klovtoft er faldne.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Knudsen fra Stollig er død af sine Saar.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Nielse Ebbesen fra Jels, Charles Ebsen fra Hovslund og Ewald Lorenzen fra Aabenraa let saarede.

Forfremmede og dekorerede

Johannes Krøger, Søn af Arbejdsmand Krøger i Nygade i Aabenraa, der før sin Indkaldelse var Hjælpepostbud i Øster Terp og for Tiden befinder sig paa et Lasaret, er bleven forfremmet fra Underofficer til Sergent og har samtidig faaet tildelt Jernkorset.

Andreas Hansen fra Gaaskær ved Bolderslev, en Svigersøn til Landmand Michael Nielsen i Nygade i Aabenraa, er bleven forfremmet til Underofficer og samtidig dekoreret med Jernkorset.

Forfremmede

Lærer Jensen, Søn af Postmedhjælper Jensen i Barkmøllegade i Aabenraa, er ifølge “A. T.” i disse Dage bleven afkommanderet fra Vestfronten til Lybæk som Officers-Aspirant for at gennemgaa et Kursus og er samtidigt bleven forfremmet til Underofficer. Lærer Jensen var indtil sin Indkaldelse stedfortrædende Lærer i Ulkebøl.

Landmand Lorenz Closter fra Stollig ved Aabenraa har bestaaet Officers-Eksamen og er samtidigt bleven forfremmet til Vice-Feldwebel.

Sanitets-Underofficer Lausen fra Løjtkirkeby er bleven forfremmet til Sergent.

Dekoreret

Vice-Feldwebel Niels Petersen fra Bevtoft, der under Stormen den 21. Marts blev haardt saaret og for Tiden ligger paa et Lasaret i Sedan, er bleven dekoreret med Militær-Fortjenstkorset. Han var i Forvejen Indehaver af Jernkorset af anden og første Klasse.

 

(Læs hele Hejmdal fra 31.5. 1918)

12. februar 1918 – Hejmdal: Mindegudstjeneste

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Forbudt Forretning
Politiforvaltningen i Aabenraa bekendtgør, at det ved Kredsbestemmelse af 8. Februar i Aar er blevet forbudt Kolonialvare-Handlerske Enke Helene Lock paa Storegade Nr. 19 i Aabenraa at handle videre med daglige Nødvendighedsgenstand, i Særdeleshed med Levnedsmidler af enhver Slags, da hun har vist sig at være utilforladelig.
     Dette bekendtgøres som Advarsel for Indehavere af de andre Levnedsmiddel-Forretninger.

Mindegudstjeneste
I Nordborg Menighed holdtes i Søndags Mindegudstjeneste over Marius Gadmand fra Holm, død ved Arras efter at være haardt saaret d. 9. April 1917, og over Daniel Bladt fra Nordborg, falden ved Ypern d. 27. November s. A.
     Begges Mødre er Enker. Marius Gadmands Moder har tillige haft 3 Svigersønner, som har været haardt med: én er falden, én er bleven Krigsindvalid, og en tredje er i engelsk Fangenskab. Hendes sidste og yngste Søn er indkaldt. Daniel Bladt var sin Moders eneste Søn.


Fra Felten


Faldne
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christen Krogh fra Oksbøl og Mathias Madsen fra Damkobbel paa Kajnæs er faldne.

Saarede
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Niels Holm fra Vester-Gasse haardt saaret og Klaus Bøllner fra Felsted, Hans Jensen fra Ringenæs, Hans Jessen fra Lilholt og Alfred Opitz fra Øvre-Kjestrupmark let saarede.

Savnet
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Lorenz Kræmer fra Adserballeskov savnet.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christian Bonde fra Købingsmark er falden i Fangenskab og at Johannes Andersen fra Traasbøl, der hidtil har været meldt let saaret, er falden i Fangenskab den 16. April 1917.
     I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Over-Maskinistmat i Reserven Christian Hansen fra Bovrup er i engelsk Fangenskab, at Overmatros Hans Byriel fra Haderslev, der hidtil har været interneret, er i Fangenskab i Amerika og at Hjælpe-Dæksofficer Alfred Better fra Sønderborg, der hidtil har været i Fangenskab, er interneret i Svejts.

Dekorerede
Løjtnant Hans Husen, Søn af Enke Husen i Vestergade i Haderslev, der før Krigen var Kredsvejbygmester i Stormarn Kreds i Holsten, har ifølge “Schl. Grp.” faaet tildelt Jernkorset af første Klasse.
     Følgende Mænd har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse: Lærer Thorvald Jepsen ved Drenge-Borgerskolen i Aabenraa, der for et Aars Tid siden kom hjem som Krigsbeskadiget efter at have deltaget i Kampene i Galicien, Bureauforstander Knud P. Cleemann fra Aabenraa, der tjener som Landstormsmand ved Vestfronten, men for Tiden er hjemme paa Orlov i Toftlund, Christen Møller fra Sønderborg, der tjener ved 1. lotringske Infanteri-Regiment Nr. 130, Vilhelm Enderleit, Søn af Arbejdsmand Enderleit paa Bøndergaardene i Haderslev, og Jakob Damm, Søn af Gæstgiver Damm i “Thomashus” ved Haderslev, der har været med siden 1915.    

(Læs hele Hejmdal fra 12. februar 1918)

25. juli 1917. Enke har mistet tre sønner i krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tunge ofre

Vestslesvigsk Tidende skriver: Forrige søndag afholdtes under stor deltagelse i Højst kirke sørgegudstjeneste over enke Katrine Hansens yngste søn i Søvang, som den 23. juni døde af sine saar paa et lazaret paa Vestfronten. Det var den tredje af den haardt hjemsøgte enkes sønner, der maatte lade sit liv i krigen. For to aar siden faldt Lorens Hansen i Rusland, og et halvt aar senere faldt broderen Mathias Hansen i Frankrig. I fjor mistede enken sin mand – tre blomstrende sønner og sin mand i løbet af to aar! Det er tunge ofre, der kræves.

Faldne

Efter næsten et aars uvished har enke Anne Kathrine Carlsen i Kasø ved Jordkær nu faaet officielt meddelelse om, at hendes søn Niels er falden den 25. juli 1916, 34 aar gl.

Johann Pustal fra Graasten er den 4. juli død paa et feltlazaret, 25 aar gl.

Maskinbygger Hans Schmidt fra Sønderborg er den 17.juli død paa et lazaret i Aachen, næppe 33 aar gl.

Christian Nielsen og hustru i Egen har modtaget meddelelse om, at deres søn Andreas er død paa et feltlazaret den 9. juli.

Efter lang tids uvished har enke  Cathrine Wilhelmsen i Aabenraa modtaget budskab om, at hendes søn Hans er død i det fjerne. Den dybt sørgende moder har allerede tidligere mistet en søn i krigen.

Saarede

I tabslisten meddeles, at underofficer Karl Petersen fra Vojens er haardt saaret.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Jørgen Maibaum fra Østerby er i fangenskab.

Theodor Ottesen fra Rejsby menes at være i fangenskab.