Tag-arkiv: Helbred

18.april 1918 – Milert Schulz: ”Herren give at vi snart maatte blive befriet af denne Elendighed. Ellers er alt vil hos mig”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og i foråret 1918 videre til Istanbul (Konstantinopel).

Den 18.4.18

Mine kj. Forældre og Söskende!

Guds Fred til Hilsen!

Dit kj. Brev fra den 7.4. med Tak modtaget kj. Fader ligeleedes igaar dit Kort fra den 11. vor du var i Hamborg. Som jeg seer har du jo godt begÿndt med at forandre dit Værksted om til Butik. Kör har du ogsaa köbt, med Tiden bliver du nok Landmand og Köbmand. Vad agter du egentlig at handle med? Forhaabentlig kommer det godt i gang med Handlen eller skal denne Spekulation först udföres efter Krigen.

Jeg har det jo rigtig godt her i K. og er Gud skee Tak sund og rask og seer tÿk og Fed ud om Hovedet. Vis man nu blodt kunde holde sig saadan men naar det förste gaar ned i det varme saa svinder det jo vist igjen. Som jeg har hört bliver vi vistnok forladet paa Mandag saa har vi igjen en 14 Dages Bahnfart for Haanden inden vi naar Damaskus. Derfra har vi saa en Marsch at gaa paa henved 200 klm. Som vor Major sagde. Med Orloven er der ikke mere at rejse med troer jeg. Udsigterne er skidt og som jeg har hört bliver den nok spærret for os.

Har I modtaget mit Kort fra igaar?

Vi havde en herlig Udflugt til Krigsskibe ”Göben”. Om Morgenen kl. 1/2 8 kjörte vi bort med Damperen til K. og steg der om i en Damper hvor vi saa kjörte en Timestid til vi naaede vort ”Ziel”. Vi gik saa op til Marinehjemmet vor jeg har skrevet dette Kort og drak der et Kop Kaffe. Saa gik vi til Skibet og fik det saa at see ud- og indvending. Det er heelt interessant at se saadan et Skib. Paa Skorstenen har der slaaet en Flÿverbombe ned og saa var Skibet ogsaa löbet paa 3 Miner. Efter at vi havde seet det gik vi igjen tilbage til Hjemmet vor vi spiste til Middag. Vi fik steget Nudel, Salat og et Spejlæg og en Tallerken Griisssuppe. Det heele koster 3 Mark. Efter Maaltiden spillede vi saa lidt Klaver. Der er nemlig 4 Söstrer i Hjemmet som forvalter det. Derefter spurgte di os om vi havde Lÿst ag læge lidt med dem. ja det havde vi jo nok. Saa rÿdede vi Stole og Bordene ud af Stuen og saa gik spillet lös. Vi legede 3 Leg. Derefter blev saa Panterne indlöst vor der gav mangen en latter. Til Sludt spillede saa en af Sösterne paa Guitaren og sang 3 Sanger dertil. Det var saa dejlig at höre disse Toner og Sangen. Saa gik det igjen kl.4 hjemad. En saadan herlig dag har jeg ikke haft her ved Militäret saalænge jeg har været Soldat. Men det gode varer jo altid kun forkort.

Herren give at vi snart maatte blive befriet af denne Elendighed. Ellers er alt vil hos mig.

Vær saa hjertelig Hilset og Kÿsset af mig Eders Sön og Broder

Milert.

(Breve i privateje)  

Note: Den tyske slagkrydser SMS Goeben var sammen med krydseren SMS Breslau undsluppet den britiske flådes forfølgelse og havde søgt tilflugt i Det Osmanniske Rige. Her overdrog tyskerne skibene til Osmannerne, der omdøbte dem til Yavuz Sultan Selim og Midilli.

11. april 1918 – Milert Schulz: ”Som jeg har hört gaar det nok til Damaskus, og det kan nok vare en god Tid inden vi naar derhen”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og i foråret 1918 videre til Istanbul (Konstantinopel).

Den 11.4.18

Mine kj. Forældre og Sösk.!

Siden sidste Söndag ingen Post fra Eder og maa jeg idag nok hellere faa et par Ord afstedt igjen. I venter vel efter at höre fra mig igjen. Jeg har det jo endnu rigtig godt her i K. og er Gud skee Tak sund og rask som jeg ogsaa haaber om Eder. Vi lever jo en heel God dag her lidt Tjeneste og megen Ro. Af og til sejler vi over Bosporusen med Damperen til K. paa europäisk Jord. Vi faar jo meget at se her, men man kan snart ikke köbe noget her for Penge alt er endnu dÿere end i Macedonien ja snart doppelt saa dÿr. 1 pund Smör koster f.E. 30 Mark. Jeg har en dag köbt en Makrel saa lang som denne Side den kostede 1.20 Mk. Men her kan man temmelig faa alt ved man önsker naar man blodt har Penge nok. Vi haar jo nu en temmelig god Lönning

Hver 10 Dage som Gefr. 8 Mark og 12.50 Mk. Tropenzulage altsaa 20.50 hver 10 Dage. Det er jo heelt godt. Di afsendte 25 Mk har jeg her for et par Dage med Tak modtaget. Her haar vi alt udbetalt i Tyrkisk Penge. 1 Piaster er som for os en Marksseddel men har kun en værdi af 20 Penning. 1 Pund det er 20 Mark. Her seer man ogsaa mange Blockhuse i Gadeavis. Meget smukt er det er her med Vandet.

Endnu er Klimaet nok til at holde ud men det vil jo vistnok blive varm nok naar det först gaar længere Sÿdpaa. Som jeg har hört gaar det nok til Damaskus, og det kan nok vare en god Tid inden vi naar derhen. Vejret er ellers heelt smukt her. Igaar havde vi lidt Regn men det var ikke meget. Forplejningen er ogsaa heelt godt blodt lidt mere at smöre kunde det nok give. Vis du kan kj. Moder saa sendt mig af og til et lille Pakke med lidt Fettelse og og Kage i.

De afsendte med Kage har jeg ikke modtaget endnu. Fra Söster Mie og Thilde har jeg i sidste dage ogsaa haft Breve. Jeg glæder mig hvergang der kommer godt Efterretning hjemmefra. En god Kamerat af mig fik i sidtse Maaned efterretning af sin Broder var död og for et paar dage siden at sin Söster var död og igaar havde et par Lommetÿve stjaalet ham 90 Mark. Idag er han nu kjört paa Orlov. Ellers alt vel hos mig. Mange hjertelige Hilsner til Eder alle mine kjære fra mig Eders Sön og Broder

Milert.

(Breve i privateje)  

11. marts 1918 – Milert Schulz: “For min partsskyld kan vi godt vente den enegÿldige Fred her af saa er man da sikker at man kommer godt hjem”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og videre til Konstantinopel i 1918.

Den 11.3.18

Mine kj. Forældre og Sösk.!

Guds Fred til Hilsen!

For dit kj. Brev fra den 3.3. kj. Fader har jeg for et par Dage med Tak modtaget. Seer at du har været Kiesgruben. Ja jeg vil nok tro at det har ikke rigtig været efter dit Hoved kj. Fader med de heele. Jeg kan nok tænke mig ind i den Stilling i de 7 Dage med det heele Barakkervæsen at sove der paa saadan et Lager og spise denne Samppamp. Det er lige en modsetning som hjem hos Moder. Men da jeg læste det kunde jeg ikke lade være med at lee da nok ved at det er ikke noget for dig kj. Fader.

Vi herude kjender det jo bedre. Jeg har min Seng bestaaende af mit Telt fyldt med Holzwolle og den er saa haard, og saa 2 Dekker og min Mante, men jeg sover heelt godt paa dette Lager. Ellers kan jeg ikke klage. Vi har det heelt godt herude og jeg er Gud skee Tak sund og rask. Vi ved Telefonen gjör kun Tjeneste om Formiddagen og om Eftermiddagen seer vi at trykke os for Tjenesten. Jeg vilde egentlig havde skreven igaar men Vejret var så yndig at jeg har ikke Lyst at være inde. I disse dage har vi i det heele smukt Vejr. Naar Vejret er smukt er Humöret ogsaa godt. Jeg glæder mig blodt paa min Orlov. Vis alt gaar godt og Orloven gaa videre som den nu gjör saa kommer jeg hjem i Mai eller Juni altsaa atter i den smukke Sommertid.

Igaar kom der her en Zeppelin flyvende til Uakyst og idag kjörte den tter bort. Vorhen ved jeg ikke. Nu har vi dog endelig faaet Fred med Rusland og Rumanien kommer vel ogsaa snart. Forhaabentlig kommer de andre Magter ogsaa snart at vi saa kan komme hjem igjen.

Som jeg skrev Eder i sidste Brev at vi kom bort den 13. bliver ikke til noget, som jeg har hört bliver det först sidst i denne Maaned eller först i April men det gjör heller ikke noget. Her kan man da holde det ud. og denne Tid gaar jo ogsaa af ad Krigen. For min partsskyld kan vi godt vente den enegÿldige Fred her af saa er man da sikker at man kommer godt hjem. Den övrige deel af dit kj. Brev har jeg taget mig til Hjerte kj. Fader. Herren vil i kommende Tider ogsaa være med os og velsigne vort kj. Hjem. Ellers viste jeg ingen nÿt dennegang.

Vær saa kj. Hilset og Kysset af mig Eders Sön og Broder

Milert.  

(Breve i privateje)

 

7. marts 1918 – Milert Schulz: “I forgaars var vi et par kammerater hen at bade i et Tÿrkisk Badeanstalt. Det var heelt storartet.”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og videre til Konstantinopel i 1918.

 Den 7.3.18

Mine kj. Forældre og Sösk.!

Guds Fred til Hilsen!

Igaar Eders Breve fra den 24.4 med Gamle Budskab fra dig kj. Fader samt dit kort fra den 28.2. ligeledes dit Brev kj. Moder fra den 28.2. Seer at I har det alle godt derhjemme som jeg altid er glad ved at höre. Du har altsaa været 7 Dage afkommanderet kj. Fader. Ja saadan et kommando vilde jeg ogsaa nok have det er dog bedre en med i Fronten, men det er jo nu heller ikke kjed af, jeg ved mig bjerget i Herrens Haand lad saa kun komme vad der vil. Jeg har det jo indtil nu Gud ske Tak rigtig godt og er ved god sundhed. Den 13. gaar Rejsen til Konstantinopel lös.

I disse Dage gjör vi ved Telephonen ingen Tjeneste med i Kompagniet. saa vi lever en heel god dag. Igaar blev det 6. Komp forladet. Overmorgen bliver de 5 og 7 Komp forladet og det 13 vi. I dag har vi været ved at reparere vor telephontraad, og da jeg vilde binde en Traad ved en Stee i et Hus fast faldt samme ud og mig ned på Hovedet saa jeg fik en lille Bule men det var nu ikke saa slem. Mine Tænder har jeg nu ogsaa alle i orden saa jeg haaber at Tandpinen nu har en Ende. I forgaars var vi et par kammerater hen at bade i et Tÿrkisk Badeanstalt. Det var heelt storartet. Baderummet var at forligne med en Bageovn til en Varme af 70-80 Grader. Vi var næppe 5 Minutter inde saa svedte vi at Vandet löb ned af ens Krop. Ved Væggerne var der saa smaa Nischer indbygget med en Varmevandledning og der badede man sig saa. Det heele kostede 1.60 Mk. dertil fik vi 3 Haandtörklæder udleveret. Men bagefter blev man saa matt af denne Svedekur saa jeg glædede mig til Sengen men istedetfor skulde vi staa vagt ved en deel Kasser med Beklædningsstykker denne Nat.

Vejret her er temmelig mild men af og til regner det dog lidt. I dag har vi Regts. Musiken i vor Komp. Revier di spiller fra 3-4. Det er jo altid en lille afveksling i dette Ensformighed. Saa – nu har di begyndt og forlader jeg Brevet et Ojeblik. Fra Musiken tilbage. Det var jo heelt smukt at höre.

Pakken med Tvebakker i Papir har jeg ikke modtaget endnu. Seer af dit Brev kj. Moder at du har sendt et med Kage igjen. Kan du ikke sende lidt Fedtelse kj. Moder? Ellers er der ikke nogen Nyt af fortælle.

Med Freden er det vel i orden nu med Rusland. Efter ved tilbagekomme Urlauber siger vil der vist gaa noget for sig i Frankrich vis di ikke snart vil boje dem. Herren give at det snart maatte være nok. For denne Gang være I saa alle hjertelig Hilset og Kysset af mig Eder Sön og Broder

Milert

(Breve i privateje)

 

10. februar 1918 – Milert Schulz: “Men istedetfor gaar det til Konstantinopel. Vejret er ogsaa smukt her”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og videre til Konstantinopel i 1918.

Den 10.2.18.

Kjære Forældre og Söskende!

Igaar dit kj. Brev fra den 4.2. med Tak og Glæde modtaget kj. Fader. Det er ogsaa længe siden jeg har hört fra Eder.

Men godt at I har det alle godt og er ved god Sundhed. Samme kan jeg ogsaa meddele Eder fra mig. Jeg tror endda at jeg er ved at komme mig lidt. Jeg synes mine Kinder bliver lidt tykkere. I denne Tid er jeg igjen hos Tandlægen. Igaar fik jeg en blomberet. Den 14. Skal jeg atter hen. Ellers er der ikke nogen Nyt at fortælle. I morgen bliver vi heelt nyt indklædet. Vis man saa bare kunde komme paa Orlov i den nye Uniform. Men istedetfor gaar det til Konstantinopel. Vejret er ogsaa smukt her. Et herrlig Sommervejr i dag, men til Söndag har jeg ikke mærket meget i dag endnu. Vær saa hjert. Hilset fra mig Eders Sön og Br. Milert.

På bagsiden er skrevet et vers:

Wandle immer weiter Gott ist dein Begleiter
Wenn der Mut auch bricht er verlässt dich nicht
Dein Freund Konrad Schulz  

(Breve i privateje)

4. februar 1918 – Milert Schulz: “Ja naar vi nu kommer derhen faar man virkelig noget at see af Verden for billige Penge…”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 4.2.18.

Kjære Forældre og Sösk.!

Guds Fred til Hilsen!

Dit kj. Brev fra den 28.1. igaar med Tak og Glæde modtaget kj. Fader. Efter dit Brev har I det jo endnu alle rigtig godt i Hjemmet. Ogsaa dit Kort har jeg modtaget med Tak kj. Thilde. Seer at du er snart rask igen. Broder Matthias´s Brev modtog jeg ogsaa for et par Dage siden. Ja den Knægt han kan sagtens naar han saadan kan faa Orlov. Han har ogsaa haft Lyk med sig at han fik 14 Dage længere. Men jeg under ham alt godt vad han kan erobre sig i Garnisonen tie som Soldat faar man dog ikke formeget af det Gode. Jeg havde jo ikke saadan en Held med mig dengang. Men nu den Tid er jo nu forbi.   Her har jeg det ogsaa rigtig godt, og er ogsaa sund og rask. Gud ske Tak for saavidt. Som jeg har hört bliver vi vel her til den 23.2.

Jeg hörte næmlig iaften at vi skal forlades den 23. Feb. Saa gaar det til Konstantinopel. Der vil vi naturlig saa ogsaa blive en Tidlang. Ja man kommer videre og videre fra Hjemmet, og hvornaar gaar det vel Hjemad? Gud alene ved det paa ham forlader jeg mig ogsaa fuld og fast. Gid han snart maatte skænke os den kjære Fred som alle længe efter.

Ja naar vi nu kommer derhen faar man virkelig noget at see af Verden for billige Penge, men jeg vilde hellere havde bleven her. Hvem ved vad Fremtiden vil bringe os dernede i Palästina? Der er det lidt farligere end her. Der er der næmlig ”Bewgungskrieg” som man kalder det og her var der ”Stellungskrieg”. Der er der ingen Skyttegrave som her men der gives der offentlige Slag. Vi skal næmlig derned for hjelpe Tyrkerne ved at trænge Fjenden tilbage igjen. Men jeg ser det heele imöde med en rolig Samvittighed. Men inden vi kommer derhen forgaar der vel endnu ¼ Aar og haaber jeg dog ogsaa at komme hjem paa en lille Orlov inden vi kommer bort. Ellers alt vel.

Mange kj. Hilsener og Kys

Fra mig Eders Sön og Br.

Milert.   

(Breve i privateje)

14. oktober 1917 – Mathias Damm: ” Forleden søgte de Folk til Tyrkiet”

Mathias Damm var landmand i Gøttrup, og var blevet indkaldt i foråret 1915. I sensommeren 1915 deltog han i kampene på østfronten, hvor han blev såret. Efter knap et års lazaretophold kom han til IR129, der efteråret 1917 lå ved Düna-floden overfor Jacobstadt (i dag Jakabpils, Letland).

Søndag den 14. Oktober 17.

Kære Søster!
Mange Tak for Dit Kort. Jeg modtog igaar. Jeg har det stadig, men en saadan deilig Søndag morgen længes jeg dog efter Hjemmet. Gid det maatte faa en Ende med dette Myrderi inden Foraar. Jeg er led paa det hele, og især her ved dette Regiment. Forleden søgte de Folk til Tyrkiet. Jeg havde den største Lyst til at melde mig, men saa var Moder vist bleven ulykkelig, skønt man kan ligesaa godt blive truffen her som der, og her har jeg længst havt Næsen fuld, skønt det ikke er ringere end ved 3 Komp. Til Stosstrup er man god, men bagefter vide de ikke, om man overhovedet eksisterer.

Nu faar vi atter, som jeg nok kunde tænke mig, mindre Brød. Nu har de jo ogsaa faaet, hvad de vilde og saa lønner det sig ikke at fede os. Jeg har i de sidste 14 Dage havt godt med en lille Pose Mel (2/4 Pund) som jeg fik at købe ved Komp. Jeg har bagt Pandekager og rørt noget i Maden, naar den var for tynd og kogt det op, saa det sommetider kunde gøres nødig at have en Spedspade til at skære af med, men det staar da i alfald i Maven. Nu er det ogsaa snart opbrugt.

Der er idag Gudstjeneste. Jeg har snart Angst at gaa hen, thi jeg har Gigt i Hovedet og Tænderne, og naar man kommer derhen og staa i Blæsten, bliver det vist helt forrykt. Det gaar vist saadan, at man bliver tandløs som en Oldemoder fra 1870 inden man engang kommer hjem. Jeg har nu faaet tre ud det sidste Aar. Og der gaar vist en mere i Vinter. Den begynder at gaa itu.

Solen skinner ellers saa deilig idag, men her er det en snart ligegyldig, blot det er godt Veir naar man arbeider. Man ved snart ikke, hvad man skal drive den lange Søndag hen med. Maatte dette elendige Myrderi dog snart faa en Ende. Saa vidste man da, hvad man skulde fordrive en Søndag med. Jeg kan ikke forstaa at nogle kunne være saa dumme at blive ved Militæret. Jeg kunde gøre Luftsving til Maanen, den Dag jeg kan hugge af. Jeg ynker heller ingen, som er falden 14. Heller ikke C.S. Han har da Ro. Hvad har jeg ud af de 2lA Aars Slæb og Fam. Dengang havde jeg ordentlige Klæder, nu har jeg Pjalter og Panjestøvler. Det er det hele. Dengang var man heller ikke saa led paa det hele, thi jeg skulde jo dog spille Soldat. Nu gaar man her og slider i 2 1/4  Aar og Sundheden og de bedste Ungdomsaar er borte og man har intet havt deraf. Man har blot set en Hob af Elendighed og Uretfærdighed, Og saa skal man endnu have Lyst til at slaas. Nu har jeg vrøvlet nok dennegang.

Mange Hilsner sendes eder alle derhjemme af Din Broder
Mathias.

(Renskrift af Alan Damm, Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot, N.12.113)