Tag-arkiv: krigsfanger

28. marts 1916. Regler for krigsfanger indskærpes!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

En advarsel til dem, der har krigsfanger.

Landråden i Haderslev har anmodet ”Dannevirke” om at meddele følgende:

”Jeg advarer alle ejendomsbesiddere, hos hvem krigsfanger er sysselsatte, indtrængende til samvittighedsfuldt at adlyde forskrifterne med hensyn til flugtsikkerheden. Der vil uformodet blive foretaget revisioner. Ethvert tilfælde af overtrædelse vil blive straffet med, at fangerne tages bort, og straffet i medfør af § 121 i straffelovbogen.

Svinefedt er dyrt.

Medens priserne på smør ikke afviger stort i de forskellige byer i hertugdømmerne, er der ifølge ”Hejmdal” en betydelig forskel i priserne på svinefedt. Der betales for 1 kilogram svinefedt i Eckernførde 3 mark 40 pfg., Neustadt 3 mark 42 pfg., Tønder, Slesvig, Mølln 4 mark., Neumünster 4 mark 20 pfg., Kiel, Pløn og Heide 4 mark 40 pfg., Altona 4 mark 74 pfg., Ratzeborg 4 mark 80 pfg., og Wandsbeck endog 6 mark, Åbenrå 4 mark 80 pfg. og Haderslev 4 mark 40 pfg.

27. marts 1916. Fanget af canadierne ved davretid …

V.O. Feddersen fra Bredebro gjorde krigstjeneste på Vestfronten ved 18. Jägerbataillon.

18. jægerbataillon overvintrede 1915-16 i stillingen ved Ypres, nærmere betegnet ved Langemarck og Bixschoote. I marts måned 1916 blev bataillonen flyttet til egnen omkring St. Eloi, til Wytschaete-buen. Her stod vi overfor de kanadiske tropper og var spændt på, hvad der nu skulle ske.

Vi var klar over, at der var noget i gære. Det var en offentlig hemmelighed, at begge parter udførte muldvarpearbejde for at komme hinanden til livs. Kanadieme blev først færdige med at underminere vor stilling. Tidligt om morgenen den 27. marts sprang bomben. Det blev til en tredobbelt sprængning af vor udbyggede stilling. Samtidig satte begge parters artilleri ind for fuld kraft. Djævlen var løs.

Sprængningen havde selvsagt forvoldt en frygtelig ravage i vor forreste stilling og yderligere forvoldt stort mandetab. Efter to timers bombardement skred kanadieme til angreb og brød ind i vore linier. Afsnittet blev fuldstændigt afskåret fra forbindelserne til venstre og højre.

Ved middagstid kom jeg sammen med min gruppe, der alle var sønderjyder, i fangenskab og tog bestik mod de kanadiske linier. Kanadierne tog imod os med udråbet: „Gott strafe England”. At vi ikke ville blive modtaget som hædersgæster, havde vi nu heller ikke ventet, men modtagelsen gik imod forventning ret glat og smertefrit.

Ved stormangrebet i den tidlige morgenstund var der allerede taget fanger, hvoriblandt også nogle sønderjyder. Ved vor ankomst ved middagstid så vi straks som en af de første en landsmand fra 1. komp. Han stod stovt og roligt blandt sejrherrerne og var iført en kappe, der fra øverst til nederst var tildækket med jord og ler. Min makker, der var fra Løjtkirkeby, udbrød glædeligt overrasket, da han saa landsmanden stå der: „Hvad søren, Lorenz, er du allerede kommet?”

Hvortil Lorenz med en flot gestus slog ud med hånden og svarede: „Tja, a kom da herover til davretid.” I sandhed, han havde lune.

DSK-årbøger 1949

25. marts 1916. Upatriotisk damebeklædning og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Sejrsringning med kirkeklokkerne.

Kejseren har, for at få en ensartet festligholdelse af militære begivenheder, påbudt, at der efter indløbet telegram fra generalkommandoen skal flages fra offentlige bygninger og skydes salutskud, og anfører det som ønskeligt, at der ringes sejrsringning fra kirkerne hver gang en meddelelse af den nævnte art udsendes fra generalkommandoen.

Gennemsnitspriserne for smør

i februar måned var ifølge officielle meddelelser: i Haderslev 2,52, i Åbenrå 2,52, i Sønderborg 2,55, i Flensborg 2,52, i Tønder 2,50, i Husum 2,50, i Tønning 2,50, i Slesvig 2,50 og i Eckernførde 2,52 mark pundet.

Gennemsnitspriserne for grise

i februar måned var ifølge officielle meddelelser: i Haderslev 39 mark, i Åbenrå 42 mark, i Slesvig 27 mark og i Eckernførde 40 mark stykket.

Militære bekymringer over de vide nederdele.

Damemoderne giver atter anledning til visse bekymringer. Det er en kendsgerning, at damerne ikke viser tilstrækkelig forståelse af, hvor nødvendigt det er at omgås sparsommeligt med stoffer – de viser en afgjort forkærlighed for de vide kjoler, til hvilke der medgår adskilligt mere klæde, end en fornuftig mode ville kræve. Fra den militære ledelses side har man derfor nu igen anset det for nødvendigt at foretage noget, og foreløbig er det meningen, at der skal sammenkaldes til møde af interesserede for at drøfte midler til at få damerne til at indse, at de også i deres påklædningsanliggender har patriotiske hensyn at tage.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Landmand Elias Andersen på Roager Nørremark, der har mistet to sønner  [Peter og Berndt Georg] i krigen, savner nu den tredje, der også nævntes som faldet, uden at det dog er konstateret, at han er faldet.

En søn af tidligere pastor Jørgensen i Birkelev er blevet hårdt såret.

20. marts 1916. 14 sønner og svigersønner ved fronten – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Bom, pigtråd og grave tværs over landevejen!

Umiddelbart efter krigens begyndelse anbragte den tyske grænsevagt spærringer over adgangsvejene fra Danmark til Nordslesvig, bestående af bomme eller pigtråd. For en månedstid siden anbragte man på grænsen ved Hvidding tværs over landevejen lige op ad bommen et hegn af 11 rader pigtråd, så at det praktisk talt er umuligt at forcere stedet for uvedkommende, når der tillige ar vagt tilstede.

Imidlertid synes disse forholdsregler ikke at være tilstrækkelige, thi i de sidste dage har man umiddelbart op til pigtrådshegnet garvet en ca. 1½ meter dyb og ca. 1½ meter bred grav tværs over chausséen. For alle tilfældes skyld rådes der dog over nogle jernskinner og en del sveller, så der kan laves en bro, hvis det skulde indtræffe, at et køretøj må slippe igennem.

14 sønner og svigersønner med i felten.

Tærskemaskinejer Mølck på Nordstrand har 8 sønner og 6 svigersønner med i felten, og en niende søn er gendarm i Medelby. Alle er endnu hverken blevet syge eller har været sårede.

Et smørslag.

I tirsdags kom det til et formeligt smørslag foran andelsmejeriet i Elmshorn. Tilstrømningen var ifølge ”Elmshorner Zeitung” så stor, at mænd, kvinder og børn stod langt ud på gaden, og trængslen var ubeskrivelig; hatte og tørklæder blev under høje skrig revet af konerne, og flere personer blev ilde tilpas. Det tilkaldte politi lykkedes det atter at få orden i sagerne.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Snedkermester Christen Hansen fra Dybbøl er faldet den 24. februar i Frankrig.

Anton Møller og hustru i Toftlund har fået efterretning om, at deres eneste søn Peter Andersen Møller er faldet den 27. februar, 21 år gl.

En søn af drejermester G. Adolphsen i Storegade i Haderslev, Karl Adolphsen, er den 4. marts vestpå blevet hårdt såret i højre arms albue. Det er så meget strengere for den unge mand, som hans venstre arm i forvejen er noget stiv. Han ligger ifølge ”Dannevirke” nu i et feltlazaret.

Landmand Hans. J. Schmidt fra Birkelev ved Brøns, en søn af gæstgiver H.P. Schmidt i Roager, er i Frankrig blevet såret i venstre ben.

Niels Hansen fra Ris og Magnus Held fra Haderslev er hårdt såret, Peter Oster fra Vester Lindet, tidligere savnet, opføres nu som såret.

Mads Schmidt fra Bæk, tidligere savnet, er i fangenskab.

Karl Lüdeking fra Kolstrup (kredsen er ikke anført), tidligere savnet, er i fangenskab.

Hans Festersen fra Vollerup savnes.

17. marts 1916. Gensyn ved Hartmannsweilerkopff – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Gensyn i felten.

Brødrene Mads og Nis Lildholdt fra Nørby ved Løjtkirkeby har ifølge ”Hejmdal” uventet truffet hinanden nede i Elsass ved Hartmannsweiterkopf.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Johansen Nielsen, en søn af maskinbygger Nielsen i Kolstrup ved Åbenrå, er faldet ved Verdun, 42 år gl.

Feltbreve til gefreiter Bollerup fra Vandling er i disse dage kommet tilbage med udskrift ”faldet”. Han blev 22 år.

Ifølge den sidste tabsliste er Hans Christensen fra Tyrstrup død af sine sår på feltlazaret nr. 8.

Adser Obling fra Øster Råbølling, Peter Christensen fra Dynt og Jens Jørgensen fra Sverdrup er savnet.

Ch. Bøgh fra Haderslev, Jørgen Andersen fra Tumbøl, Hans Petersen fra Raftrup, Nis Schmidt 2. fra Vollerup og Peter Reinhold er i fangenskab.

16. marts 1916. Kvinde får bøde for at ligge med en krigsfange – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Kirken og krigen.

Konsistoriet i Kiel har til sogneforbund, menigheder og andre kirkelige korporationer samt de under kirkeligt tilsyn stående stiftelser, anstalter og foreninger sendt opfordring om at tage del i tegningen af det fjerde krigslån. Det bemærkes, oplyser ”Hejmdal”, at der ingen betænkeligheder foreligger mod at bebyrde kirkelige ejendomme i den hensigt for de rejste lån at tegne krigslån.

Desuden anmodes præsterne om at virke hen overalt, hvor der ikke kan tegnes større lån, at søge tilvejebragt mindre bidrag.

Afgift ved opkøb af kvæg.

Formanden for bestyrelsen af den slesvig-holstenske kvæghandelsforening, landråd Dr. Scheiff, bekendtgør, at foreningen af medlemmerne for ethvert efter vedtægternes bestemmelser underkastes opkøb af kvæg i provinsen Slesvig-Holsten vil opkræve en afgift på 1/10 % af regningsbeløbet.

Mangel på smede.

Krigen har medført en betydelig mangel på håndværkere på landet, da de fleste yngre mænd er indkaldte til hæren. Navnlig savnes ifølge ”Hejmdal” smede og hjulmagere, der vel nok er dem, landbruget mindst kan undvære, navnlig nu i forårs- og sommertiden.

Ingen kaffeselskaber mere!

Fra officiel side opfordres til i krigstiden at standse alt gæsteri, især også kvindernes kaffe- og teselskaber.

Kvæget.

”Flensborg Avis ” meddeler:

”Store kvægtransporter er siden den 23. februar igen blevet befordrede fra statsbanegården ud til søkarantænen ved Flensborg, som på grund af forholdene i lang tid har måttet ligge stille. Kvæget, der kommer hertil nordfra, sendes efter noget ophold videre til fronten; hvert tog ledsages af en underofficer og 20 mand. Alene i sidste uge er der kommet henved 3000 stykker kvæg gennem Flensborg. Blandt de fordele, byen har af disse kvægtransporter, er den, at der daglig bliver henved 1000 liter mælk i byen”.

En bøde.

”Flensborg Avis” meddeler fra landsretten i Flensborg:

For overtrædelse af belejringsloven var konen Magdalene Gregersen, født Nissen, af Høgelfeldt ved Brecklum anklaget. Hendes mand var faldet i april 1915. Hun havde slet ingen hjælp på gården, der ligger ensomt, og fik så en belgisk krigsfange til hjælp.

Med ham havde hun levet sammen. Hun hævdede, at han havde lovet at gifte sig med hende. Konen er 29, fangen 23 år.

Statsadvokaten androg på 3 måneders fængsel. Retten tilkendte den anklagede formildende omstændigheder og idømte hende en pengebøde på 100 mark.

For hjælp til faneflugt.

Ved landsretten i Flensborg forhandledes i tirsdags en sag mod tjenestekarl Karl Nicolajsen af Rådager. Den anklagede er født den 20. januar 1898. Den 20. januar i år havde han efter aftale hjulpet to værnepligtige med at flygte, nemlig en hjemløs Jensen, som havde været soldat, men var sendt hjem igen, og en Christensen. Flugten udførtes på den måde, at man kørte over grænsen med en vogn, som om man ville hente roer. Under halmen i bunden af vognen lå Jensen skjult, mens Christensen var kusk. Den anklagede kørte så alene tilbage. Han tilstod grædende alt, og undskyldte sig med, at en af de flygtede havde sagt, at der ingen straf var for en sådan handling. Den anklagedes far, som var til stede, oplyste, at anklagede i begyndelsen af krigen havde villet melde sig frivilligt.

Statsadvokaten androg på 8 mdrs. Fængsel.

Retten idømte den anklagede 4 mdrs. Fængsel, idet den ifølge ”Flensborg Avis” tog hensyn til, at han var mindreårig, da han udførte handlingen, og at det var sandt, at han havde villet melde sig frivilligt, da krigen begyndte, så han ikke havde handlet af tyskfjendtlig sindelag.

Læderpriserne.

I går, den 15. marts, trådte en ny bekendtgørelse vedrørende højestepriser og beslaglæggelse af læder i kraft i stedet for den hidtilværende bekendtgørelse om højestepriser for læder af 1. december 1915; derved nedsættes de hidtil gældende grundpriser betydeligt for et helt antal sorters vedkommende.

 Kamp om smørret.

Smørret er der stort begær efter i Haderslev. Foran det udsalgssted, som Mastrup mejeri har åbnet hver mandag og torsdag eftermiddag på Jomfrustien, samledes ifølge ”Dannevirke” forleden eftermiddag ved tretiden så mange købelystne, at gaden udenfor var propfuld, og man måtte låse døren for at få ro til at betjene dem, der var sluppet ind. Men når døren så igen blev åbnet, opstod der en kamp mellem dem. Der skulle ud, og dem, der ville se at slippe først ind.

Da trængslen blev ligefrem livsfarlig for dem, som havde færrest kræfter, blev der sendt bud til politikontoret, og to betjente kom for at ordne adgangen til at få den begærede vare.

Hvem der var med i trængslen bringer hårrejsende beskrivelser af de scener, der forefaldt. Kvinder hvinede, og småbørn, som mødre havde med, skreg.

Der fortælles også pudsige scener fra al bedrøveligheden. Blandt dem, der stod udenfor og søgte at komme ind, var der også en temmelig svær dame. Da en militærklædt mand kom ud med to pund, begyndte man at gøre ophævelser herover, og den svære dame var nok en af dem, der var mest højrøstet. Soldaten gav imidlertid svar på tiltale og sagde til den svære dame: ”De skulle overhovedet slet ikke have noget, De kunne gå hjem og tære af Deres eget fedt”.

For fremtiden vil enhver kunde kun få ét pund smør, som i forvejen er afvejet; det nytter ikke at sige, at man skal have med til naboer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Landmand Chr. Frisk og hustru i Branderup modtog i lørdags efterretning om, at deres søn er faldet ved Verdun. De har allerede mistet en søn i krigen og har endnu en søn mere ved hæren.

Chr. M. Frandsen og hustru i Friskmark ved Gram har modtaget efterretning om, at deres søn Boy er faldet den 24. februar, 24 år gammel.

Snedker Jens Wismar fra Klostret i Haderslev er den 28. februar blevet såret.

Den eneste søn af gårdejer Lausen i Ringtved, der har været savnet siden de første kampe i Belgien og Nordfrankrig, befinder sig i fransk fangenskab, sandsynligvis i kolonierne.

15. marts 1916. Faldne, sårede, fangne og savnede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

De 18-årige og de 17-årige.

De i 1897 fødte værnepligtige er nu indkaldte til militærtjeneste. De i 1898 fødte værnepligtige skal melde sig til rullen på deres opholdssted inden den 25.marts.

Når lærlinge skal til fronten.

”Schleswigsche Grenzpost” meddeler mandag:

”Snedkerlærling Chr. Reimers, der er i lære hos snedkermester Chr. Nielsen, bestod i går nød-svendeprøve. Han skal i dag stille til militærtjeneste. Af seks lærlinge, der var meldt til nødprøve, var han den eneste, der mødte. De andre er allerede soldater eller til dels i felten”.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Aftægtsmand Niels Bladt og hustru i Asserballeskov har fået budskab om, at deres søn, landbrugskandidat Niels Bladt, er faldet den 27. februar ved Verdun. Den unge Niels Bladt var ifølge ”Hejmdal” en meget begavet ung mand, tog for nogle år siden landbrugseksamen ved Landbohøjskolen i København og har senere været assistent hos konsulent Hansen i Gråsten. Niels Bladt blev 24 år gammel og efterlader hustru og et lille barn, som han på grund af de skærpede bestemmelser med hensyn til orlov inden for de nordlige kredse aldrig har set.

Enke Marie Godt i Dyndved på Als har modtaget efterretning om, at hendes eneste søn Jørgen er faldet den 27. februar, 22 år gl.

Peter Wegersleff fra Ullerup og kaptajn i Landeværnet Ernst Simonsen er faldet.

Gårdejer Peter Enemark fra Stenderup ved Rødding er for nylig blevet let såret og ligger på et lazaret i Sedan.

En søn af gårdejer A. Tejlmann i Hjortvad ved Lintrup, der har deltaget i kampene mod vest, er blevet såret i den ene skulder af en geværkugle.

En søn af enke Jespersen i Rødekro er ved St. Marie á Py blevet overdænget med en masse jord, hvorved han har fået brystet slemt kvæstet. Han ligger nu på lazaret i Sedan.

Peder Christensen, næstældste søn af gårdejer Anders Christensen i Vilsbæk, tidligere i Dynt ved Broager, er savnet.

Anders Christensens ældste søn, Kristian har været savnet siden august 1914.

15. marts 1916. Füsilierregiment 86 tilbage til fronten

Efter 14 dages hvilepause kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 tilbage til fronten ved Navarin-Ferme.

Den 15. marts drønede hele formiddagen en stærk kanontorden fra den gamle front. Fourererne, som allerede var sendt forud til forberedelse af afløsning, vendte tilbage med uforrettet sag.

[Fourererne blev sendt i forvejen for at skaffe indkvartering, RR]

Der ude foran var der noget i gære, et angreb var tydeligvis under forberedelse. Om eftermiddagen angreb franskmanden efter kraftig artilleriforberedelse – under anvendelse af 28 cm skyts – mellem Estorff Eck og sape 1 på højre fløj af ”Adolf”.

Formålet var åbenbart at rulle vor nyerobrede stilling op fra siden og bagfra eller i det mindste at skaffe sig en flankestilling, som igen skulle foranledige os til tilbagetog fra vort nye terræn.

Angrebet blev noget slapt gennemført, vort artilleri satte omgående ind med spærreild, og kun den første angrebsbølge nåede ned i vore grave.

Ved en snedig manøvre af nogle officerer og mandskab fra vort naboregiment 85 blev de smidt ud igen. Derved havde de taget 162 franskmænd til fange.

Fjenden gjorde ingen yderligere forsøg.

III bataljon lå den 15. og 16. i alarmberedskab, men blev ikke indsat.

Af “Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen”.

13. marts 1916. Faldne, savnede og en æreløs kvinde

Dagen nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Aftægtsmand Niels Bladt og Hustru i Asserballeskov har i de sidste Dage modtager det tunge Budskab, at deres Søn, Landsbrugskandidat Niels Bladt, er falden den 27. Februar under et Stormangreb ved Verdun. Meddelelsen er kommen gennem Kompagni-Feldweblen. Den unge Niels Bladt var en meget begavet und Mand, tog for nogle Aar siden Landsbrugseksamen ved Landbohøjskolen i København og har senere været Assistent hos Konsulent Hansen i Graasten. Niels Bladt blev 24 Aar gammel og efterlader Hustru og et lille Barn, som han paa Grund af de skærpede Bestemmelser med Hensyn til Orlov inden for de nordlige Kredse aldrig har set. Det tinge Budskab rammer den unge Hustru haardt, og ikke mindst han gamle Forældre, der sikkert til ham havde knyttet lyse Fremtidsforhaabninger.
Niels Bladt og Hustru har desforuden endnu 2 Sønner og en Svigersøn ved Fronten.
Enke Marie Godt, født Lauritzen, i Dyndved paa Als, har modtaget den sørgelige Efterretning fra Regimentet “Königin” [FR86], at hendes eneste Søn Jørgen er falden den 27. Februar under et Stormangreb. Han blev kun 22 Aar gammel.

Død paa Lasaret.
Johannes Kock, Søn af tidligere Kancelliforstander J. Kock i Haderslev er den 4. Marts afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret som Følge af Lungebetændelse. Den Afdøde, der har været med i mange haarde Kampe, blev kun 20 Aar gammel.

Saarede.
Anton Brodersen, Søn af Arbejdsmand Brodersen paa Erlev Vej i Haderslev er i de sidste Kampe bleven saaret af et Skud i Hovedet. Han har ifølge “S.G.” dog selv kunnet skrive hjem.

Gaardejer Peter Enemark fra Stenderup ved Rødding, der i Fjord indkaldtes som ikke uddannet Landstormsmand, er for nylig bleven let saaret af en Granatstump i Ryggen efter kun i 2 Dage at have opholdt sig i Skyttegravene. Han ligger paa et Lasaret i Seban.

En Søn af Gaardejer A. Tejlmann i Hjortvad ved Lintrup, der har deltaget i Kampene mod Vest, er bleven saaret i den ene Skulder af en Geværkugle. En nordslesvigsk kammerat, som ligeledes blev saaret, har meddelt det til hans Hjem.

Savnede.
Peder Christensen, næstældste Søn af Gaardejer Anders Christensen i Vilsbæk, tidligere i Dynt ved Broager, der stod ved 31. regiment 10. Kompagni, er ifølge Meddelelse fra hans Feldwebel-Løjtnant savnet siden den 25. Februar. I Meddelelsen staar der, at alt tyder hen til, at han er falden i fransk Fangenskab.

Anders Christensens ældste Søn, Kristian, der stod ved 61. Regiments 10. Kompagni, har været savnet siden August 1914. Hans sidste Brev var skrevet den 17. August, og deri hed det bl.a.: “Nu gaar vi gennem Allenstein og saa over den russiske Grænse. Forhaabentlig ses vi snart igen” Alle Efterforskninger efter ham har været forgæves; men derfor er jo ikke ethvert Haab om, at han kan være falden i russisk Fangenskab, helt udelukket.

Fra Provinsen.

Kæreste med en russisk Fange. Tjenestepige Johanne Tychsen i Bredevad i Bylderup Sogn er bleven arresteret for at have spillet Kæreste med en Russer. “Tondernsche Zeitung” kalder hende et æreløst Kvindfolk, som fortjener at stilles i Gabestokken.

Tyveri af Levnedsmidler. Hos en Kone i St. Hansgade i Flensborg er der ved Indbrud i Kælderen blevet stjaalet 2 Pund Mejerismør og en  stor Medisterpølse. Sagen er meldt til Politiet, og dette har allerede et temmelig sikkert Spor af Tyveknægten.

11. marts 1916. Et mærkeligt Tilfælde

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Falden.
Landmand Christen Jepsen fra Broagerland er den 27. februar falden under et Stormangreb i Champagne.

Død paa Lasaret.
Møller Bonnichsen fra Østergade i Haderslev, der var indkaldt som Landstormand, er den 8. Marts afgaaet ved Døden paa Lasarettet i Sønderborg efter 4 dages svære Lidelser. han efterlader sig Hustru og Børn.

I Bedring.
Gæstgiver Thomas Madsen fra Aabøl ved Toftlund, der efter endt Uddannelse i Efteraaret blev sendt til Frankrig, blev, efter at have været der i nogen Tid, syg af Lungebetændelse og indlagt paa et Lasaret. han er nu saavidt helbredet, at han er kommen hjem paa Rekreationsorlov.

Forfremmet.
Seminarist Nis Jakobsen, ældste Søn af Banegaardsforvalter Jakobsen i Dynt ved Broager, der i Januar blev dekoreret med Jernkorset, er nu bleven forfremmet til Løjtnant. Den unge Jakobsen har besøgt Seminariet i Haderslev.

Dekoreret.
Frederik Bojsen, Søn af pensioneret Lærer Bojsen i Aabenraa, der siden Krigens Begyndelse har staaet som Sanitetsgefrejter ved 86. Regimets 9. Kompagni, har for udvist Tapperhed og Snarraadighed under de haarde Kampe den 27. februar d. A. faaet overrakt Jernkorset.

Vagtmand Hjemme.
Andreas Nissen fra Fogderup ved Ravsted kom forleden Dag hjem og overtog Posten som Vagtmand over fangerne i Fogderup.

Hjemme paa Orlov.
Niels Lorentsen fra Tiset ved Gram, der ligger i Trier, og Marius Schmidt
fra Gram, der er med ved Vestfronten, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Æg til Saarede og Syge. i Avnbøl i Sundeved er det ved Lærer Bonnichsen blevet foretaget en Indsamling af Æg til de Saarede og Syge paa Lasaretterne i Sønderborg. Der var indtil i Torsdags samlet 339 Stykker, og man ventede at faa en Del flere.

Et mærkeligt Tilfælde. (Dvp.) En russisk Fange i Kær paa Als fik forleden Brev hjemmefra med Meddelelse om, at hans Hustru paa Gaarden (Fangen er Landmand) har to Krigsfanger, en fra Vollerup og en fra Kær. Det viste sig da, at den russiske Fanges Husbond i Kær er Tjenestekarl hos hans Hustru i Rusland.

Ikke flygtet. Mejerist Hansen (ikke Clausen) i Toftlund, der, efter hvad “Schleswigsche Grenzpost” meddelte, skulde være deserteret, er ifølge Meddelelse fra Toftlund ikke flygtet. To Dage før hans Orlov var udløben, besøgte han Mejeristen i Spandet, men forsømte Anmeldelsen; det er det hele.

8. marts 1916. Rationering, faldne, sårede og faldne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Soldaterne i Sønderborg og smørret til befolkningen.

Om smørsalget i Sønderborg skriver ”Dybbøl Posten”:

”Det kniber nu også med smør i Sønderborg, men det har nok sin egne grund, nemlig den at mange landstormsmænd køber smør i større og mindre partier og sender hjem til deres familier. Dette bør påtales på det skarpeste, da det overdrives i en aldeles uforsvarlig grad.

Når således en ”indkaldt” sender flere soldater på én gang hen til mejeriet og lader hver købe et halvt pund smør og på den måde får sammenkøbt 10-12 pund, som han så sender hjem til familien andetsteds, så er det en uforskammethed, der bør stilles i gabestokken, thi borgerne i byen kan for sådanne hamstres skyld intet smør få, og de kan ingen steder i smørbutikkerne komme til for soldaterne, der tropsvis fylder butikkerne.

Nej, lad os så bare bede om smørkort”.

Det kniber stærkt med olie og fedtstoffer!

Den 6. januar 1916 blev det forbudt at anvende olie og fedt af planter eller dyr til fabrikation af sæbe og læder. Nu er dette forbud ved forordninger af 29. februar og 2. marts blevet udvidet til bogtryksværte og lak, fernis og malerfarver. Fra 20. marts af må linolie overhovedet ikke mere bruges til fabrikation af bogtrykfarver. Til lak, fernis og farver, som bruges af malerhåndværket, må planteolie ikke anvendes i større mængde end 25 % af det færdige produkt. Til fremstilling af lak, fernis og farver, som bruges ved læderfabrikationen, må olie og fedt af planter eller dyr kun anvendes med det pågældende krigsudvalgs tilladelse.

Påske- og pinsehilsner

på de gængse påske- og pindekort mellem hjemmet og felthæren vil antagelig blive forbudt i år.

Tønder Landmandsbank

holdt ifølge ”Vestslesvigs Tidende” sin årlige generalforsamling med regnskabsaflæggelse i lørdags i Missionshotellet i Tønder. Der var mødt 12 aktionærer med 62 stemmer. Mødet åbnedes af tilsynsrådets formand, rentier Fr. Høyberg af Visby, hvorefter bankdirektør Rossen aflagde årsberetningen. Regnskabet forelagdes og godkendtes. Som meddelt giver banken 8 % dividende. Som medlemmer af tilsynsrådet genvalgtes Fr. Høyberg og grev Schack af Schackenborg, som stedfortrædere Gotthardtsen fra Nørmark, B. Høyer fra Trøjborg og A. Sørensen fra Byvang.

Frem med benzinen.

Generalkommandoen i Altona har bestemt, at enhver der har bragt benzin fra udlandet over den tyske grænse, straks skal meddele de af ham indførte mængder med anførelse af herkomst og kogepunkt til inspektionen for automobilvæsenet i Berlin R.W. Friedrichstrasse 100, uden hensyn til, at de indførte mængder også anmeldes af grænsetoldkontorerne.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at fyrbøder Iver Hansen fra Kværs, styrmandsmat Emil Bruun fra Gråsten, der i tabslisten har været opført som savnet, og overfyrbøder Wilhelm Jepsen fra Sønderborg er døde.

Underofficer Callsen fra Sønderborg er den 28. februar blevet såret på den vestlige krigsskueplads.

Hans Andersen fra Bøjskov ved Christiansfeldt er hårdt såret.

Gårdejer Hans P. Petersen fra Kastrup, der er enkemand og deltog som landstormsmand i krigen på vestfronten, er savnet.

I tabslisterne meddeles, at løjtnant i reserven Feliks Peter Bruhn fra Skovbølgård i Felsted sogn er savnet.

Hans Markussen fra Bovrup, der hidtil har været meldt i fangenskab, og Christian Mathiesen fra Søgård Mark, der hidtil har været meldt savnet, siges at være døde i fangenskab.

Chresten Petersen fra Branderup er i fangenskab. Ligeså Hans Bondesen fra Fjelstrup, Jacob Hansen 7. fra Vester Lindet, Theodor Rudolph fra Ørslev, Hans Wæger fra Haderslev og desuden følgende personer, der tidligere har været meldt savnet: Andreas Andresen fra Broager, Hans Petersen fra Skodsbøl, Nis Petersen fra Kværs, Johan Christian Petersen far Ketting, Jørgen Jespersen fra Skovby (kredsen er ikke anført), Henry Andersen fra Sønderborg, Andreasen Iversen Møller fra Kvorp, Hans Broder Hansen fra Rørkær (kredsen er ikke anført) og Christian Hansen fra Dyndved.

Hans Johansen af Sønder Løgum er død ved et ulykkestilfælde på sin første orlovsrejse hjem, efter at han havde stået halvandet år på de forskellige krigsskuepladser.

Gårdejere Chr. Lorenzens søn i Sæd ved Tønder er falden ved Verdun den 24. februar, 26 år gl. Han var eneste søn og skulle have haft gården efter faderen.

August Petersen af Flensborg er i fangenskab, hidtil stod han opført blandt de savnede.

Tabslisten meddeler, at Jakob Jørgensen 1. af Skast er bleven hårdt såret og Hans Johansen af Bramstedlund døde forulykket.

J. Christiansen i Leck har modtaget efterretning om at hans søn Karl er faldet den 22. februar. Hans anden søn har været savnet i måneder.

Andreas (ikke Peter) Bertelsen af Agerskov (ikke Hjartbro) er savnet; Falle Jørgensen af Sverdrup er død af sygdom på et reserve-lazaret; Peter Raun af Sønder Vilstrup, hidtil savnet, er i fangenskab.

Jes Bertelsen af Kliplev, hidtil meldt såret, er falden; Marius Andersen 2. af Gennerstrand, hidtil meldt savnet, er i fangenskab.

Gårdejer Hans Juhl i Ladegård 2. ved Hammelev har været savnet siden en fægtning den 25. februar i år.

Høker Møllers hustru i Slagtergade i Haderslev har gennem ”Røde Kors” i København fået efterretning fra sin mand, at han er i fangenskab i Rusland. Hun havde intet hørt fra ham siden august i fjor.

Jørgen Krogh af Lysabildskov er død på et krigslazaret; hidtil var han meldt såret.

Gårdejer Hans Petersen af Kastrup er savnet.

Mads Due af Kastrup er kommet på et lazaret, lidende af blodforgiftning i den ene arm.

En søn af landmand J. Peters af Mejlby, Oscar Peters, er under kampene på vestfronten blevet såret i højre arm.

7. marts 1916. Død på hjemrejsen og brasekartofler uden fedt

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Saarede.
Landstormsmand de Cuveland, en Søn af tidligere Postsekretær de Cuveland i Aabenraa er bleven saaret under Kampene ved Verdun. Han befinder sig ifølge “A.T.” for Tiden i Reserve-Lasarettet Wadgassen ved Saarfloden.

Oskar Peters, en Søn af Landmand J. Peters i Mejlby ved Lindtrup, har skrevet hjem, at han under kampene i Champagne er bleven ramt i højre Overarm af en Geværkugle og er bleven indlagt paa et Lasaret.

Paa Lasaret.
Gaardejer Mads Due fra Kastrup ved Gram, der har været med i Frankrig siden i September Maaned i Fjor, er kommen paa et Lasaret paa Grund af Blodforgiftning i den ene Haand.

Savnede.
Om Gaardejer Hans Petersen fra Kastrup ved Gram, der har været med i Frankrig, meddeles, at han er savnet.

Hjemme paa Orlov.
Barber Mikkelsen fra Gramby, der ligger paa Lasaret i Flensborg, og Hans Schmidt fra Tiset, der ligger i Garnison i Bremen, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Om Stegning af Kartofler næsten uden Fedt skriver Wolffs Efterretningstjeneste for Ernæringsspørgsmaal, at man kan smelte en lille Smule Fedt i Panden og derefter straks hælde det af igen. Saa kommes Kartoffelmos i Panden, dækkes med et tæt Laag og steges et Kvarter. derefter vendes Kartoffelmassen og steges igen et Kvarter. Man kan ogsaa blande Klipfisk eller Marmelade eller frugtmos i Kartoffelmassen.

Et Flugtforsøg. (S.Z.) Fire russiske Fanger, der var satte i Arbejde i Himmark i Svenstrup Sogn, blev i Fredags Morges sendte ud paa Marken. Kort Tid efter var de forsvundne. Men noget senere blev de anholdte i Helved og derpaa om Eftermiddagen førte med Togen til Sønderborg. Ved deres Ankomst til Helved havde de spurgt, om de var i Danmark.

Død paa Hjemrejsen. (V.T.) Gefreiter Hans Johansen fra Sønder-Løgum har, efter hvad hans Søskende har faaet Vished om, fundet Døden ved et Ulykkestilfælde paa sin første Orlovsrejse hjem, efter at han havde staaet halvandet Aar paa tre forskellige Krigsskuepladser.

7. marts 1916. Våbenhvile på Østfronten: “Foran vort Pigtraad laa ligefrem Dynger af Lig.”

Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv. I marts 1916 indledte Russerne et stormangreb.

Af Allan Otto Wagner

Vi var endnu 40 Mand af vort Kompagni. Vi maatte først begrave vore egne døde, men de fleste var begravet under Jorden af Granaterne. Bagefter hjalp vi Russerne.

Foran vort Pigtraad laa ligefrem Dynger af Lig. De fleste af de Saarede var frosset ihjel, da det jo var 5 Dage siden Stormløbet. Enkelte var jo dog endnu i Live, de, der havde været saa heldige at komme til at ligge under nogle Døde eller Saarede.

Det var et rædselsfuldt Arbejde. Naar man slæbte en Død væk, kunde man maaske se en Saaret, fuldstændig gennemblødt af Blod, og Øjnene og Ansigtet fordrejet — og ofte var de gaaet fra Forstanden. Andre Steder kunde man finde Dynger af afskudte Ben, Hoveder, Hænder og Indvolde, ofte begravet i Sne, hvor Blodet havde smeltet Sneen, saa det var en blodig Masse det hele.

Der blev gravet store Grave, hvor der kunde være 50 á 60 Lig i hver.

Herned blev paa ligegyldig Maade det hele kastet mellem hinanden, som om det var Kreaturer, der blev begravet.

Da de tre Dage var gaaet, blev der afgivet tre Varselsskud, og saa var Krigen udbrudt igen.

Der var ca. 100 Russere ovre hos os: de blev og lod sig tage til Fange. Nu blev der ikke skudt ret meget, men vi maatte arbejde strengt paa nye Skyttegrave. Der var saa fredeligt, at vi gik sammen og talte med hinanden. Naar vi fløjtede efter dem, kom de gerne over til os, eller ogsaa gik vi over til dem.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

 

4. Marts 1916. Frikendt for hjælp til faneflugt – og andre nyheder fra Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Paa Lasaret.
Købmand M. Martensens Hustru i Nordborg har ifølge “Dvp.” faaet Efterretning fra sin Mand om, at han paa Grund af Sygdom er bleven indlagt paa et Feltlasaret. Martensen har siden Indkaldelsen været ved Vestfronten.

Savnet.
Landstormsmand Gaardejer Hans Juhls Hustru i Ladegaard II ved Hammelev har ifølge “Dv.” i disse Dage modtaget Efterretning fra sin Mands Kompagni, at hendes Mand har været savnet siden en Fægtning den 25. Februar i Aar. Man formoder, at han er falden i fransk Fangenskab, og Kompagniets Feldwebel beder fru Juhl om at give ham Efterretning, saafremt hun skulle faa Meddelelse om den Savnede.

I Fangenskab.
I Søndags modtog Høker Møllers Hustru i Slagergade i Haderslev ifølge “Dv.” gennem “Røde Kors” i København Efterretning fra sin Mand, der er i fangenskab i Rusland. Hun havde intet hørt fra ham siden August i Fjor og henvendte sig derfor til “Røde Kors” i København, der nu bragte hende den glædelige Efterretning.

Hjemme paa Orlov.
Handelsbetjent Fritz Clausen, en Søn af Lygtetænder Andreas Clausen i markgade Nr. 10 i Aabenraa, der tjener som Gardejæger ved Vestfronten, Bybud Peter Poulsen fra Toftlund, der har ligget i Garnison i Husum, og Landmand Niels Møller fra Allerup er for Tiden hjemme paa Orlov. Peter Poulsen har faaet Hjemlov paa ubestemt Tid, Niels Møller er kommen hjem for at faa sin Lade rejst, der faldt i Stormen.

Fra Provinsen.

Anklaget for Medhjælp til Faneflugt.

Ved Landsrettet i Flensborg forhandledes i Gaar en sag imod Møller Siegbert Anon Viborg i Terp ved Øster Lindet, som beskyldes for at have været sin Nabo, gaardejer Morten Jensen, behjælpelig ved at flygte over Grænsen for at unddrage sig Værnepligten.

Sagens Sammenhæng er i korthed følgende: Morten Jensen, som var anmeldt til Lægdsrullen, og den Anklagede foretog den 7. januar i Aar en Køretur og naaede tilsidst til Skudstrup Mark, hvorfra den førstnævnte forsvandt ag Grænsen til, medens Viborg bragte Køretøjet hjem.
Anklagen lade nu denne til Last, at han fra første Færd af havde været klar over Køreturens egentlige Formaal og saaledes havde begunstiget den anden ved Flugten.

Den Anklagede nægtede at have kendt Jensens Planer fra først af. Den Flygtede havde den nævnte Dag bedt den Anklagede om at tage med ud paa Kvæghandel, og først undervejs var Jensen fremkommen med Kørerturens sande Formaal. De var tilsidst naaede ud til Landmand Grosbøl paa Skudstrup Mark, hvorfra Jensen saa var forsvundet, medens den Anklagede var kommen i Samtale med Grosbøl. I Henhold til et undervejs givet Løfte havde Viborg saa taget den Forsvundnes Køretøj med hjem.

Ved Vidneafhøringen kom det til et lille Mellemværende, da den flygtede Morten Jensens Hustru skulde afhøres. Hun nægtede nemlig at aflægge Ed med den Begrundelse, at hun ikke kunde taale den Sindsbevægelse, Edsaflæggelsen for hendes Vedkommende vilde medføre. Da Formanden ikke formaaede at rokke ved Vidnets Nægtelse, trak Retten sig tilbage. Efter en kort Raadslagning idømtes Vidnet en Ordensstraf paa 200 Mark.
Efter Vidneafhøringen tog Statsadvokaten Ordet. Han androg paa 10 Maaneders Fængsel.

Dommen lød paa, at den Anklagede frikendtes. Retten stillede sig paa det Standpunkt, at, omendskønt der forelaa stærk Mistanke, var de foreliggende Beviser mod den Anklagede ikke fyldestgørende nok til en Domsfældelse.

3. marts 1916. Østfronten: At komme på vagt var ensbetydende med en dødsdom

Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv. I marts 1916 indledte Russerne et stormangreb.

Af Allan Otto Wagner

Den 1. Marts 1916 om Morgenen begyndte Russerne et frygteligt Bombardement. Med Undtagelse af Vagten i Skyttegravene trak vi os tilbage ned i Hulen.

Det var imidlertid sjældent, at Vagten kom tilbage, han blev gerne ødelagt af Granaterne, saa at komme paa Vagt var næsten det samme som at være dødsdømt. Saadan gik det i de første tre Dage. Saa blev der pludselig stille, og Russerne stormede.

Men Folkene nægtede at gaa igennem vor Pigtraadsspærring og blev liggende udenfor. Russerne prøvede at drive dem frem ved deres egen Ild. Nogle kom igennem og lod sig tage til Fange, og Resten blev sønderskudt, hvor de laa.

Da Stormen mislykkedes, begyndte Kanonerne igen, meget værre end før, og blev saadan ved i 4 Dage. Det er det værste Bombardement, jeg endnu har været udsat for. Skyttegravene var fuldstændig jævnede, og havde vi ikke haft Hulen, havde der ikke været et levende Menneske tilbage af os.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

3. marts 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Advokat Ravn

af Flensborg, der som meddelt, er blevet hård såret, har ifølge ”Flensborg Avis” fået et skud i venstre kind; skuddet er derefter gået gennem munden, ud af højre kind og ned i højre skulder. Også lungerne har taget skade af skuddet. For tiden befinder hr. Ravn sig temmelig godt. Jernkorset af første klasse, som han har erhvervet sig på en patruljetur ved Yserkanalen, overrakte regimentskommandøren ham personligt.

Fanget tyv.

For henved en uge siden blev der øvet et indbrudstyveri hos gæstgiversken på Spandet Stationskro og stjålet henved 700 mark i guld, sølv og papirer samt et ur med kæde. Mistanken rettedes mod en tjenestekarl Ludwig Ulzack fra Ostrovo, der tjente hos landmand Jessen i Spandet. I tirsdags har gendarmen nu anholdt ham for efter at samlet beviser om hans gerning. Den anholdte, der førtes til amtsretsfængslet i Toftlund har, efter at han længe hårdnakket havde nægtet tyveriet, nu tilstået; imens var også de stjålne penge og uret blevet bragt for dagens lys fra et gemmested.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I den sidste tabsliste nævnes, at Wilhelm Koch af Harreslev er hårdt såret, Jens Jacobsen af Jaruplund Mark, hidtil i fangenskab, er død dér, Johan Hansen af Flensborg er let såret. Ifølge den 67. marinetabsliste er matros Herm. Petersen af Kollund Mark (ikke Kollund), søsoldat Henr. Carstens af Flensborg, torpedo-overmatros August Schmidt fra Kobbermøllen og overmatros Karl Julius fra Holdnæs, hidtil meldt savnet, døde.

Tabslisten meddeler, at Jens Clausen af Aventoft er død. I marinetabslisten meddeles, at matros Hans Carstensen af Barderup og overmatros Karl Martensen af Løgumkloster, der hidtil var meldt savnet, er døde.

Fyrbøder Hans Nielsen af Pøl er død, matros Jens Petersen af Schattbüll (?) [sic!] (Sønderborg), hidtil savnet, er død.

Den 5. februar er Theodor Ebeling af Sebbelev falden, 21 år gl.

Styrmandsmat Emil Bruun af Gråsten er i fangenskab i Rusland, torpedomaskinistmat. Willy Mantey af Buskmose og overmatros Andreas Jessen af Brændstofte (?) er døde.

I den 467. tabsliste meldes, at Søren Jensen af Gøtterup, hidtil savnet, er i fangenskab.

Marinetabslisten melder, at overmatros Frits Mathiesen af Oksenvad er død, hidtil var han meldt savnet.

Skræddermester Frandsen på Friskmark ved Gramby modtog i går den sørgelige meddelelse, at hans søn Boy er faldet i Frankrig den 24. februar.

28. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Landstormsmændene af det 2det opbud

er allerede i skyttegravene i Rusland.

Der er forskel –

En mand fra Kliplevegnen var indkaldt og lå i garnison i Bremen. En skønne dag blev det bebudet for ham, at ham skulle til fronten. Det var han særlig ked af, fordi han i hjemmet havde en halv snes børn, og en af hans kammerater i Bremen af samme opbud da fik medlidenhed med ham og meldte sig frivillig i hans sted.

Dette fik han også tilladelse til, men dog kun på betingelse af, at han ingen børn havde. Man vil heraf forstå, at medens det er en frivillig sag, om en ældre sydtysker vil gå i skyttegraven, så er det en tvungen sag, en ordre, der skal efterkommes, at nordslesvigeren af samme opbud skal derud, selvom han har en halv snes børn i hjemmet.

De hjemløse til session

Landrådskontoret i Haderslev har udsendt følgende:

Til den session, som skal finde sted den 28. og 29. februar, 1. og 2. marts i Haderslev (”Tivoli”), skal alle hjemløse, der er født i tiden fra 2. august 1869 til 31. december 1898, møde, enten de får en særlig befaling dertil eller ej.

Sparsommelighed med papiret!

Landråden i Haderslev anbefaler i kredsbladet for den 24. februar 1916 de ham undergivne myndigheder, embeds- og bestillingsmænd under krigen ved korte beretninger, meldinger, meddelelser eller forespørgsler kun at anvende papir i format af et kvart ark (størrelse 21×16). Fremfor alt bør vedhængende ubenyttede blade undgås.

Atter på lazaret

Frimenighedspræst Jørgen Eriksen fra Stenderup i Sundeved, der i efteråret fik lungebetændelse i Rusland, og som siden sin helbredelse har gjort tjeneste ved udfyldningsbataljonen i Slesvig, er ifølge ”Hejmdal” atter blevet syg og ligger for tiden i lazarettet i den nævnte by.

En tung rejse.

Under sørgelige forhold måtte landstormsmand Mathias Matzen i Sæd, der var hjemme på orlov, tiltræde tilbagerejsen til fronten i Galizien. Hans kone ligger syg af difteritis, to af børnene lå desuden med høj feber syge af mæslinger, og dagen før sin afrejse modtog Matzen ifølge ”Hejmdal” fra Haderslev underretning om, at hans søn, der tjener ved rekrutdepotet, var blevet syg af lungebetændelse.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I tabslisten meddeles, at Theodor Ebeling fra Ketting er faldet og Fr. Salomonsen fra Søgårds Mark hårdt såret.

Wilhelm Adolphsen fra Stenderup (kredsen er ikke anført), Peter Mortensen fra Sottrup og Johs. Thomsen Petersen fra Skelle, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Chr. Hübschmann fra Ullerup og Mathæus Andersen fra Vester  Lindet, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

27. februar 1916. Navarin: Stormen er i gang!

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året 1915 ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme. Stormen skal finde sted den 27. februar kl. 17:30.

Gråhvid hænger et uigennemtrængeligt kæmpegardin af røg, kridt og jord over den fjendtlige stilling. Dystert røde stjerner og glimt lyner uopholdeligt frem. Trampet i stykker, pløjet op og revet fra hinanden bliver den fjendtlige stilling.

Så! Kæmpeforhænget sætter sig i bevægelse, trækkes væk, scenen bliver åben. Kl. 17.30! ”Afsted!”

Som på den yderste dag spytter jorden sine mennesker ud. Tæt ved to tusinde grå mænd stiger ud af gravene.

Hvilket syn! De sidste fornemmelser af beklemthed forsvinder. Lige for lidt siden i de trange skulderværn så man fire mand til højre og 4 mand til venstre, det var alt, hvad øjet kunne overskue. Nu til højre og venstre den endeløse kæde af kammerater, alle besjælet af én vilje: ”fremad!”

Strækningen over til fjenden skulle foregå i løb, før spærreilden sætter ind, før han kan komme ud af sine dækningsrum.

Overraskelse og overrumpling er væsentlig. Jorden er fedtet og rodet op. Trådstumper stikker op som slanger og vikler sig om benene. Derfor går det efter et kort løb over i skridtgang. Men det franske artilleri er vågent. Flyvere havde afgivet melding. Et halvt minut efter udfaldet sætter den franske spærreild ind.

Stormkompagnierne undgår den. Transportgrupperne, så vidt de ikke straks går med de første bølger, bliver beskudt og holdt nede i skyttegraven. Først en time senere kan de gå frem.

De første bølger har nået den fjendtlige skyttegrav.

Pigtrådsspærringen er på de fleste steder skudt i stykker og rullet op i klumper. Til venstre sætter et maskingevær ind; skuddene går for højt.

Skyttegraven. Et ødelagt maskingevær. Døde. Ingen modstand. Da, på højre fløj! 12. kompagni studser. Franskmændene kommer imod dem i store mængder. Er det et modangreb?

Ak nej, det er fanger, som med hænderne i vejret har overgivet sig. Stormbølgerne trænger længere frem i skyttegravene og hen over dækningerne. Stadig ingen modstand. Skyttegrav nummer to bliver overskredet og nummer tre nået. De er kun lidt beskadiget af vort artilleri.

Her finder man de store dækningsrum. Et kraftigt Hurra eller ”Overgiv jer!” bliver skrålet ned i dem, og snart vælder det ud af jorden med fanger, delvis strålende af lykke over, at plagerierne nu får ende. Nogle råber ”Gud ske lov”!

Det drejer sig om 19. og 26. jægerenhed. De lader sig uden modstand føre bort.

I et begyndende mørke bliver der nu sørget for kontakt igen. Ikke uden vanskeligheder, for 7. kompagni havde ikke rigtig kunnet finde vej i det sønderskudte og oprodede terræn og var trængt frem 100 meter længere end den befalede linje. I mellemrummet mellem 7. og 5. kompagni havde en deling fra 13. fordelt sig.

Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”

Indtastning af 7303 Krigsfangekort næsten afsluttet

Rigsarkivet Aabenraa´s første online crowdsourcing-projekt, hvor frivillige arbejder med indtastning af 7303 kartotekskort med oplysninger om hjemvendte krigsfanger fra fortrinsvis vestfronten, er nu næsten afsluttet. Alle kort er indtastet og 92 % af indtastningerne er blevet godkendt og søgbare.

Se mere om projektet og kortene i TV Syds nyheder fra 24. februar 2016.

Man kan se kortene under “Sønderjyske arkivalier” på Rigsarkivets indtastningsportal.

Der er også mulighed for at søge efter bestemte navne, men man skal være opmærksom på, at søgemaskinen er meget simpel og pt. søger i alle indtastningsprojekter – dvs. også i ansøgninger om erindringsmedajler fra deltagelse i de slesvigske krige (1848-1850 og 1864), kilder fra Dansk Vestindien mm.

24. februar 1916. Tyveri, fotografi og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Mens mændene er i krig. – anklagede krigskoner.

Ved landsretten i Flensborg stod i tirsdags to unge krigskoner fra Haderslev anklagede for groft tyveri. De to anklagede, hvis mænd er i felten, har henholdsvis 1 og 2 børn. De fører fælles husholdning, mens de har hver sin lejlighed.

Deres samlede månedlige krigsunderstøttelse beløb sig i oktober i fjor til 68 mark hver 4 uger. Deraf måtte de betale 21 mark i husleje.

En dag, da disse to koner stod og savnede penge, åbnede de efter aftale en gasautomat. Foreløbig tog de af denne kun 20 pfg, som de skulle bruge til mælk. Senere åbnede de igen automaten og tog lidt efter lidt – eftersom de var i forlegenhed for penge – i alt 37 mark.

De anklagede, som aldrig havde været straffede før, hævdede, at nøden havde drevet dem til at handle således.

Statsadvokaten mente ikke, at her forelå nogen nødstilstand i lovens betydning, og androg på 5 måneders fængsel for hver af de anklagede. Retten kunne ikke træffe nogen afgørelse, før der var indhentet nærmere oplysninger om de anklagedes forhold. Sagen blev derefter udsat.

Militæruniform og fotografering

Den stedfortrædende generalkommando i Altona har bedt ”Dannevirke” meddele, at det i medfør af en forordning fra de stedfortrædende generaler er forbudt uberettiget at gå i militær uniform, hvilket efter loven om belejringstilstanden er strafbart.

Ligeledes er det strafbart uberettiget at lade sig fotografere i militær uniform, og den fotograf, som foretager en sådan uberettiget fotografering, gør sig strafbar som medskyldig.

Det tilrådes endvidere de fotografer, som har uniformer til rådighed for deres kunder, ikke at anvende disse i deres forretning, så længe krigen varer, da de kan udsætte sig for, at de kan blive beslaglagte.

Aktieselskabet ”Modersmålet”

vil som følge af dyrtiden på papir, farve og lignende heller ikke give noget udbytte til aktionærerne for året 1915. Regnskabet for 1915 balancerer i aktiver og passiver med 161.887 mark 12. pfg., indtægt og udgift med 81.348 mark 42 pfg.

Af sætter-og trykkerpersonalet er hidtil 12 blevet indkaldte, deraf er, som meddelt, en faldet og en såret. I understøttelse til disses hustruer er hidtil af aktieselskabet udgivet til dato 2.365 mark.

Pågrebet flygtning

En russisk krigsfange, der var flygtet fra sit arbejdssted i Agerskov, blev i går formiddags fanget af gårdejer August Petersen i Gammeleng ved Rødding, som afleverede flygtningen til militærvagten.

Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade

I tabslisten meddeles, at løjtnant i reserven Feliks Bruhn af Skovbølgård er savnet,

Hans Markus fra Bovrup, hidtil i fangenskab, er død (udlands efterretning);

Hans Lund af Øster Løgum, hidtil savnet, er såret.

Nis Petersen af Kværs, hidtil savnet, er død i fangenskab (udlands efterretning).

Den sidste marine- tabsliste nævner, at fyrbøder Iver Hansen af Kværs er død, hidtil var han meldt savnet.

21. februar 1916. Flygtende krigsfanger, Østfront og faldne sønderjyder

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Tilskyndelse til at flygte

”Schleswigsche Grenzpost” i Haderslev meddeler, at adskillige tjenestekarle på landet i den sidste tid er blevet anholdt, fordi de havde tilskyndet russiske krigsfanger til at flygte. Disse tjenestekarle kan selvfølgelig vente en hård straf.

Vanskelige forplejningsforhold for tyskerne på Østfronten.

Ingen skyttegrave – for meget vand. Megen sygdom.

Vi anfører nedenfor en del oplysninger om forhold, således som disse allerede i længere tid har hersket og endnu hersker på adskillige steder på Østfronten. De her givne oplysninger stammer fra folk, der indtil for ganske nylig har ligget i Polen.

Når det siges, at de her i Polen kæmpende afdelinger ligger i skyttegravene, er det i grunden at forstå som en talemåde. Den forholdsvis milde vinter i forbindelse med den stærke nedbør bevirker nemlig, at den i forvejen fugtige jordbund ikke tillader at grave dybere end et par spadestik, før vandet siver frem og umuliggør yderligere uddybning af dækningsværnet. Praktisk talt ligger man her i egnen på den bare jord.

Med hensyn til forplejningen kniber det ofte med at skaffe den frem, idet afdelingerne ofte kan være indtil 100 km, ja mere, fjernt fra de bag fronten liggende magasiner. Og da forplejningen meget ofte må transporteres i køretøjer med okse- eller hesteforspand ad opkørte og sumpede veje, hvor køretøjerne ikke sjældent synker så dybt, at selv meget forstærkede forspand er ude af stand til a trække de velbelæssede befordringer igennem, som så må graves ud af udkommanderet mandskab, hænder det, afdelinger i 5 dage ikke har fået anden forplejning end den, som mandskabet tilfældigt har opsparet eller på anden måde har tilvejebragt.

På grund af disse forplejningsvanskeligheder hersker stor sygelighed i afdelingerne, så at afgangen af mandskab som følge af sygdom til tider flere gange overstiger den afgang, der skyldes fjendens projektiler.

Faldne, sårede og fangne.

Efter Nordslesvigske blade

Knud Juhl, søn af Simon Juhl i Strandelhjørn ved Bevtoft, er falden den 23. december, 24 år gl.

Jørgen Jensen, en søn af gårdejer Hans Jensen, på Avnbøl Mark (Pilegård) ligger på lazaret. Han var med i de sidste dages kampe mod vest.

Martin Lund fra Ustrup er hårdt såret, mens Johan Peter Petersen fra Hostrupskov, og underofficer Hans Brodersen fra Sottrup er let sårede.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Asger Jacobsen fra Brøns Mølle er savnet.

Christian Prahm fra Stenderup (kredsen ikke anført) er ifølge efterretninger, der er indløbne fra udlandet, men ikke er militært bekræftet, er i fangenskab.

18. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Nyt fra Vestfronten

Ingen orlov.-Ikke breve på dansk.- Ingen mangel på levnedsmidler.- Russiske krigsfanger.

Tyske soldater, der har været hjemme på orlov fra vestfronten fornylig meddeler, at det er blevet bekendtgjort for deres afdelinger, at der foreløbig fra 1. februar ikke gives orlov til hjemrejse.

For sønderjyske soldaters vedkommende er det allerede for nogen tid siden blevet udstedt forbud mod at skrive breve på dansk til deres slægt eller pårørende, og der våges, i modsætning til tidligere over, at forbudet overholdes.

Overfor de meget forskelligartede udtalelser i bladene og andetsteds om mangel på levnedsmidler i Tyskland, er det meget interessant at erfare fra fuldt ud pålidelig kilde, at de tyske tropper på vestfronten i almindelighed intet mærker dertil. Vore hjemmelsmænd, der oplyser dette i slutningen af januar og i begyndelsen af februar d.a. meddeler, at i det hele og store er kosten således, at soldaterne ikke kan beklage sig, når der tages hensyn til de ekstraordinære forhold, hvorunder de lever.

Et forhold, vi ikke har set fremdraget før, er det, at tyskerne bag vestfronten anvender russiske krigsfanger til vejarbejde, træfældning i skovene og lignende arbejder.

Upålidelige næringsdrivende kan miste forretningen.

Det kan forbydes alle næringsdrivende, såfremt de viser sig upålidelige i deres næringsdrift, at fortsætte deres forretning. Som upålidelige efter lovens forstand anses ifølge ”Hejmdal” de næringsdrivende (købmænd, høkere, håndværkere og lignende) som forlanger højere priser for fødevarer og så videre, end det er foreskrevet i højestepriserne, eller på anden måde kræver ublu priser. Man bør derfor tage sig i vare, at man ikke udsætter sig for med et slag at få sin eksistens tilintetgjort.

Faldne, sårede og fangne.

  • Erich Borch, søn af arbejdsmand Borch på Lindedal i Haderslev, er falden. Ligeså løjtnant i reserven Rudolf Krause fra Toftlund.
  • Hans Jepsen fra Galsted er død på reservelazarettet i Neustrelitz og
  • Karl Jørgensen fra Kærbølling er død på reservelazarettet nr. 4 i Stettin.
  • Rentier Peter Bork i Hoptrup har i søndags modtaget et potkort fra sin søn, Jørgen Bork, der siden den 13. september 1915 har været i russisk fangenskab.

16. februar 1916. Tre faldne sønner. Faldne, sårede, fangne.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Mistet sine tre ældste sønner

Bygmester Nielsen i Sillerup har ifølge ”Dannevirke” fristet den tunge skæbne at miste sine tre ældste sønner i krigen. De lå alle tre inde som aktive soldater, da krigen udbrød. De to ældste havde nemlig fået udsættelse for at kunne besøge tekniske skoler.

Den ældste var maskiningeniør og 26 år gammel. Han aftjente sin værnepligt om bord på ”Nürnberg”. Med dette skib fandt han døden, da det gik under ved Falklandsøerne.

Den næstældste broder lå soldat i Thorn. Han faldt den 20. september 1915 i Rusland.

Den tredje har været savnet siden den 8. september 1914. Første nu har forældrene gennem Røde Kors fået efterretning om, at han er død i fransk fangenskab. I al den tid har man ikke hørt noget fra ham selv.

Nu er der kun én søn tilbage. Han er 18 år gammel og taget til soldat.

Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade. –

  • I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Christian Weissenborn fra Hellevad, hidtil har været meldt savnet, og
  • gefr. Peter Andresen fra Augustenborg, der hidtil har været meldt savnet, er faldne.
  • Nikolaj [Johannsen] Hansen fra Vester Sottrup er død på 1. Armékorps’ feltlazaret nr. 3.
  • Skatteopkræver S. Olesen i Haderslev har fået meddelelse om, at hans søn Niels den 8. februar er blevet hårdt såret i Flandern.
  • Thomas Duus fra Aarø, Peter Asmussen fra Sønderborg og Heinr. Hansen fra Broager er hårdt sårede.

15. februar 1916. Særlige sønderjyske kendetegn. Faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Et kendetegn

I et feltbrev fortælles, at når sønderjyske soldater ude i felten møder afdelinger, hvori de formoder, at der findes sønderjyder, synger eller fløjter de ”Jeg elsker de grønne lunde”, og svares der så med samme melodi, ved de, at de træffer landsmænd med hjertet på rette sted.

 Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade.

  • Landstormsmand Heinr. Christiansen fra Terkelsbøl ved Tinglev er den 29. februar falden på krigsskuepladsen; han efterlader hustru og 3 børn.
  • Murmester Paul Christiansen i Haderslev modtog i lørdags budskab om, at hans yngste søn, Harald, er faldet i Flandern, ca. 20 år gl.
  • Gårdejer Jacob Østergaard i Bramdrup ved Haderslev, der i oktober 1914 blev hårdt såret i ryggen ved Warschau, er i januar måned i år hjemsendt som varig uduelig.
  • Gæstgiver Lydiksen fra Sønderborg, der har været med i Karpatherne, hvor han erhvervede sig jernkorset, men som siden har ligget på lazaret i Slesvig, er nu få vidt i bedring, at han har kunnet komme hjem på orlov.
  • Gårdejer Chr. Hansen fra Døstrup blev for nogen tid siden syg i Rusland og senere flyttet til et lazaret i Hamborg. Nu har hans tilstand imidlertid forværret sig igen.
  • Skomager Jørgen Hørlück og hustru i Varnæs har i disse dage modtaget et kort fra deres søn, Hans, der er i russisk fangenskab (i Tjchita i Sibirien, østfor Baikal-søen) og som de ikke havde hørt fra i 11 måneder.

12. februar 1916. Krigsfanger – faldne og sårede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde syd for Kongeåen.

Sønderjyder i krigsfangenskab

De sidste oplysninger.

Man har under krigens gang ikke haft autentiske oplysninger om antallet af de sønderjyder, der befinder sig i krigsfangenskab.

Vi har undersøgt dette spørgsmål, der sikkert vil interessere mange, og skal meddele, at så vidt man gennem ”Røde Kors” har kunnet få oplyst, stiller forholdet sig således:

Det største antal krigsfangne sønderjyder opholder sig i England i fangelejre dels på øen Isle of Man, dels i nærheden af Manchester.

I den nordfranske by, Aurillac findes ca. 800 sønderjyder internerede, og rundt om i det øvrige Frankrig, mener man, at der opholder sig ca. 100.

For Ruslands vedkommende er tallet vanskeligere at opgive. De russiske myndigheder har ikke deres administration i så god en orden som de øvrige krigsførende lande, og tallet på de fangne sønderjyder kan derfor kun opgives omtrentlig. Man regner med 3-400 sønderjyske krigsfanger i Rusland, og af disse er efterhånden de fleste samlet i en fangelejr i byen Pawlow-Possad i Guvernementet Moskow. Tallet bliver således alt i alt 2.200-2.300.

I almindelighed kan det siges, at krigsfangerne vistnok lever under tålelige forhold. Bedst i Frankrig, hvor fangerne særligt i Aurillac er genstand for en god og human behandling. Vanskeligst stiller forholdene sig i Rusland, hvor alt jo er mere primitivt end i de øvrige lande. Her må fangerne – i modsætning til fangerne i Tyskland, Frankrig og England, hvor staten sørger for forplejningen, – selv sørge for deres mad. Den russiske regering anviser hver krigsfange 50 kopek daglig i papirspenge, hver officer får 50 rubler månedlig og opad efter rang. I Rusland er begrebet fangelejr kun lidt udviklet. De fleste fanger opholder sig hos befolkningen, naturligvis under streng bevogtning. I øvrigt synes det, som om de krigsfanger, der befinder sig i Sibirien, gennemgående lever under bedre forhold end fangerne i det europæiske Rusland.

Hvad krigsfangerne i Tyskland angår, kan det oplyses, at deres kost selvfølgelig på grund af dyrtiden og mangel på adskillige fødemidler, er blevet afknappet, særligt hvad brød og smør angår. Det gælder jo i mange tilfælde, at fangerne får fødemidler o.a. tilsendt fra deres slægtninge gennem Røde Kors i de neutrale lande, men i den senere tid har det vist sig, at særligt de serbiske krigsfanger er dårligt stillede og yderst forarmede.

Faldne, sårede og fangne

  • Ingvard Petersen, en svigersøn til banevogter Eriks i Ris ved Aabenraa, er falden i de sidste hårde kampe ved Dixmuiden. Den faldne, der stammer fra Tønder amt, efterlader sig hustru og fire små børn.
  • Johan Peter Petersen, søn af enke Cathrine Petersen på ”Vingelby” ved Elisenlund i nærheden af Aabenraa, er den 25. januar blevet såret af et strejfskud i den venstre skulder.
  • Jens Petersen fra Smedager ved Bolderslev er ved østfronten blevet såret af et skud i underlivet.

11. februar 1916. Ribe Stiftstidende: Faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde esyd for Kongeåen.

  1. februar 1916

Faldne, sårede og fangne.

-Efter nordslesvigske blade-

  • Dietrich Duus, en søn af arbejdsmand Duus i Åbenrå, er under kampene i Champagne blevet let såret. Det er nu fjerde gang, at Duus er blevet såret.
  • Lærer Christiansen fra Gramby er under kampene ved Østfronten bleven såret.
  • Landmand Chr. Clausen fra Lunderup Mark ved Rødekro er ifølge meddelelse fra hans kompagni midt i oktober i fjor kommet i russisk fangenskab.
  • Gårdejer Jørgen Jørgensen fra Nørre Ønlev ved Rødekro, der har været savnet siden 23. december i fjor efter kampene ved Hartmannsweilerkopf, er i fransk fangenskab.
  • Midtgaard fra Andholm, i tjeneste hos købmand Tiedemann i Rødekro, er under krigen blevet såret tre gange. Han er dog nu så vidt helbredt, at han har kunnet komme hjem på orlov.
  • Malermester Hans Dall fra Hygum er midt i januar blevet hjemsendt som varig uduelig. Den meste tid under sin indkaldelse har han ligget på et lazaret.
  • Fisker Marius Kromand i Åbenrå er faldet under kampene ved Vestfronten, ramt af et skud i hovedet. Den unge Kromand, der var en af de hjemløse, var for nogle år siden ligeledes ansat ved jernbanen i Åbenrå. Kort før jul var han hjemme på orlov.
  • Marius A. Jensen fra Hyrup 2. ved Bevtoft er den 20. januar faldet, mens han stod på post.
  • En søn af parcellist Chr. Moldt i Løjt Sønderskov, der kort før jul blev indkaldt som rekrut til Neumünster, er på det herværende lazaret afgået ved døden som følge af et ulykkestilfælde under tjenesten.
  • Peter Wegersleff fra Broager, som forleden under kampene i Champagne blev hårdt såret af en granatstump, er den 3. februar afgået ved døden på et feltlazaret i Frankrig. Han blev kun 20½ år gl.
  • I Marinens sidste tabsliste meddeles, at maskinist Jørgen Holdt, kaldet Ellen, fra Tyrstrup og overmatros i reserven Emil Kjær fra Dalsgaard, der tidligere har været meldt savnede, men måtte ansås for at være omkomne, er døde.
  • Otto Deckmann fra Rødekro, der tidligere har været meldt savnet, er ifølge den sidste prøjsiske tabsliste i fangenskab.
  • Wilhelm Andersen, søn af garvermester Andersen i Haderslev, blev den 23. september 1915 sammen med andre fra Haderslev tagen til fange i en kamp med russerne ved Longwiglyn ikke så langt fra Minsk. Efter at garver Andersen gennem ”Røde Kors” i København havde bedt dette indhente oplysninger om sin søns skæbne, har han ifølge ”Dannevirke” den 7. februar i år gennem ”Røde Kors” i Kiel fået meddelelse om, at hans søn tillige med en søn af bagermester P. Jensen og en søn af købmand Voss i Haderslev befinder sig i en fangelejr i Stretjensk i det østsibiriske generalguvernement Transbaikalien (mellem Baikalsøen og Kina), og at han er rask. På transporten til det fjerne østen havde de stakkels fanger oplevet dage med 40 graders frost.

7. februar 1916. Syd for grænsen under krigen.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

En indsamling af gammelt avispapir

foranstaltedes af Røde Kors i Haderslev i fredags og i lørdags. Papiret skal bruges til fremstilling af tæpper og andet og til at strække forrådene af halm og træstoffer …

Faldne, sårede og fangne

-Efter nordslesvigske blade –

Peter Møller fra Skovby på Als er hårdt såret og Samuel Nielsen fra Kellerup, tidligere savnet, meldes nu fra udlandet at være i fangenskab.

-Ifølge tabslisten er Nis Hansen af Spandet i fangenskab; J. Jürgensen Schmidt af Halk er bleven hårdt såret; Emil Sohl af Haderslev er i fangenskab (Udlands-Efterretning); hidtil nævnes han som savnet.

5. februar 1916 – Peter Østergård: “Krigstrætheden breder sig”

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86.

Douai d. 5. Febr. 1916.

Idag har jeg været hos tandlægen og fået mine tænder, så nu er jeg færdig til fronten. Dog venter jeg et par dage, inden jeg rejser, ifald der skulde være noget at ændre. Mit kompagni ligger for tiden bag ved Lens og må derfor ud for at skanse hver nat. Det er der jo ikke meget ved, men når det ikke kan være anderledes, finder man sig i det.

Der går rygter om, at vi atter skal flyttes, men om det passer, er jo noget andet. Der er tale om at komme til Flandern. — Værre end hvor vi er, bliver det jo næppe; for selv om her er nogenlunde ro i øjeblikket, så kan det brænde løs når som helst. Idag er det 7 uger, siden jeg kom her til Douai, og den gang havde jeg ikke ventet at blive her så længe. Godt at jeg meldte mig med tænderne. De har holdt mig her i 3 uger, og et par dage varer det jo endnu.

Ja, så har vi været i krig i halvandet år, og dr. Thomsen mente forleden, at det kunde gerne vare halvandet år til. Det tror jeg nu ikke. Det er landet ikke i stand til. Krigstrætheden breder sig forfærdelig, eller skal man bruge et andet ord: begejstringen er borte, og overalt hører man kun tale om, at krigen skal holde op. „Sortseernes” tal øges daglig — bliver det ved en tid endnu, kan vi godt pakke sammen, siger de — Krybben tømmes.

Forleden talte jeg med en, der havde været på orlov i Berlin. Det var ikke lyse ting, han kunde fortælle om. Alt måtte de have på kort: brød, mælk, smør, kød, kartofler o. s. v„ og så måtte de endda være glade, hvis de blot kunde få noget. Flæsk kostede 3,50 Mark og var ikke til at få. — Her spares der nu også meget på brødet. Vi får kun ¾ pund, hvad jo kun er lidt, da der ikke fås andre ting.

Befolkningen her får heller ikke meget brød, men det er næsten rørende at se på, hvordan de kan undvære alt, når der kommer franske soldater til byen som fanger. Jeg har et par gange været med til at hente en transport. Skønt vi jo har ordre til, at de ikke må komme i berøring med befolkningen, er det ikke til at undgå. De sværmer om dem i hundreder og kaster brød, penge, cigaretter, chokolade, ja alt, hvad de har, til dem. Ivrigt spejdes der efter et kendt ansigt, men som regel finder de intet, men alligevel stråler ansigtet, og man ler og snakker. Det er jo deres egne, selv om de nu er fanger. De har kæmpet tappert, og ingen af dem tvivler om, at tiden en gang kommer, da de kan slutte fred som sejrherrer. Det er med underlige følelser, vi går ved siden af dem. Det, der piner mest, er vel nok det, at vi bærer denne uniform, der gør alle til fjender.

— De sidste par aftener har jeg været sammen med en efterskolekammerat, Søren Finnemann fra Hundebøl. Det er godt at få lejlighed til at tale rigtig ud om alt. I kan ikke forestille jer den oplivelse det er at kunne tale, når man har været tvungen til at tie i lang tid, og det er absolut nødvendigt for ikke at gå helt i hundene.

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 114-15)

2. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Syd for grænsen under krigen

Jernkors.

”Hejmdal” meddeler bl.a.:

Leonhard Lycke, søn af stations-opsynsmand L. Lycke i Ladegaard 2. ved Hammelev, der siden krigens begyndelse har deltaget i de hårde kampe i Vogeserne, og ”Hejmdal’s” mangeårige medarbejder, sparekassebogholder, cand. polit. P.A. Callø fra Rødding, der har været med i kampene ved Ypern, har fået jernkorset.

 Også nøddetræ beslaglægges.

Den stedfortrædende generalkommando i Altona har igennem Wolffs Bureau anmodet os om at meddele, at fristen for beslaglæggelsen og anmeldelsen af det forhåndenværende nøddetræ og de stående nøddetræer er bleven forlænget til den 15. februar d.å.

Indkaldelse af lærere.

I flere blade meddeles her, at de lærere, der hidtil ikke har kunnet undværes, med det første vil blive indkaldte til hærtjenesten, for så vidt som de er krigsduelige og ikke over 40 år gamle. I stedet for de indkaldte lærere stiller hærforvaltningen så vidt muligt garnisonsdygtige lærere til rådighed, for at skolevirksomheden kan opretholdes.

Beslaglæggelse af høbeholdningerne

Generalkommandoen i Altona har anordnet, at alle høbeholdningerne, der var forhånden den 31. januar, skal optages. Anmeldelsespligten udstrækker sig ikke alene til handlere, men til samtlige ejere af hø. Hvem der undlader anmeldelsen eller gør urigtige eller ufuldstændige anmeldelser, kan straffes med fængsel indtil 6. måneder eller med pengebøder indtil 10.000 mark.

Hemmeligholdte forråd kan konfiskeres af staten.

 Faldne, sårede og fangne

-Efter nordslesviske blade-

Overmatros Christian Terp er falden den 17. december i fjor om bord på den lille krydser ”Bremen”, 23 år gl.

I torsdags modtog gårdejer A. Rasmussen og hustru i Tornumskov ved Lintrup et kort fra deres søn Marius, der er i russisk fangenskab; han toges til fange den 17. december d.å.

2. februar 1916. Trætte soldater på Østfronten

Johann H. Schramm gjorde krigstjeneste på Østfronten.

På marchtur under slaget ved Masuren.

De største anstrengelser for soldaterne på østfronten var de evindelige marchture. Hvilket besvær det var for mandskaberne, kan man næsten ikke dannede evindelige marchture. Hvilket besvær  det var for mandskaberne, kan man næsten ikke danne sig en forestilling om, når man ikke selv har været med, og det er utroligt, hvad soldaterne kunne holde til.

Den 2. februar 1916 nåede vi fra den tidligste morgenstund og til middag kun femten kilometer frem. Vejene var så at sige  ufremkommelige. Trætte, som vi var, undte man os ikke noget hvil. Vi  måtte omgående stille os til rådighed som dækning for et  armékorps, som var under march, og det vil sige, at vi resten af dagen måtte stå på vagt for at forhindre, at de marcherende kolonner blev angrebet fra siderne.

Vi stod i en vælling af dyb ler. Vi sank i til langt op ad benene. Det var et frygteligt pløre, og vi måtte holde ud til klokken otte om aftenen, altsaa til langt efter, at det var blevet mørkt. Tro ikke, at der så blev en hvilepause! Nej, vi måtte omgående marchere videre og nåede  frem til en by, der hed Krambola. Her fik man fat i en civilperson, der skulle føre os ti kilometer frem.

Vejen var et frygteligt ælte, for her havde regiment efter regiment  marcheret, her havde et utal af vogne kørt. Det var bælgmørkt. Vi var beskidte til langt op ad benene. Af og til lå der store sten på vejen, Dem faldt man over. Så tændte man en lommelygte for at faa lidt oversigt over terrænet. Så blev der råbt og skreget: »Sluk lyset!« — Russerne var jo i nærheden.

Langsomt gik det fremad. Da vi havde passeret midnat, og klokken var blevet ét, opdagedes det, at civilisten var ved at narre os. Han  var lige ved at føre os over til russerne; men så kan det nok være, at han fik en omgang. Jeg har aldrig hørt nogen skrige og jamre så  grusomt, som her i den stille nat. For resten blev civilisten skudt tre dage senere, fordi han var ved at snige sig gennem den tyske forpostkæde på vej over til russerne.

Vi måtte nu marchere omkring ved tre kilometer tilbage, og først klokken tre om natten nåede vi vort bestemmelsessted. Her fik vi den sølle besked, at enhver måtte se at finde et sted, hvor han kunne  få tag over hovedet. I løbet af et øjeblik var hele kolonnen opløst  og forsvundet.

Jeg var sammen med nogle kammerater kommet ind i et hus. Vi havde fået de våde støvler af og var ved at skifte strømper — hvis man da var så heldig at være i besiddelse af et par ekstra strømper — da der kom ordre om, at vort kompagni straks skulle træde an igen for at marchere videre til den næste by.

Men kompagniet var jo nu fuldstændig opløst, og der var derfor kun få, der adlød befalingen. Ordren blev gentaget; men — vi blev, hvor vi var, og det var håbløst at tænke på, at kompagniet nu kunne samles. Ærlig talt syntes vi, at vi havde ydet tilstrækkeligt, og vi lagde os simpelthen til at sove, og det gjorde vi til langt op ad formiddagen.

Da vi vågnede, gjorde vi vel nok store øjne, for det viste sig, at vi lå lige lukt blandt en flok russiske soldater. De var lige så trætte, som vi. Deres befalingsmænd havde ikke kunnet få dem til at marchere videre. De havde smidt sig ned på gulvet og var omgående faldet i søvn.

Vor ankomst havde ikke forstyrret dem; men nu var de i en ubehagelig situation, for de var for få i forhold til os. Komme bort kunne de ikke. Det var for sent, og der var ikke andet at gøre for dem end at lade sig tage til fange.

Først om eftermiddagen klokken to blev kompagniet igen samlet, hvorefter vi omgående blev sat i gang med at bygge stillinger.  Russerne lå kun en kilometer borte, så vi havde travlt; men da aftenen var gået, og morgenen brød frem, opdagede vi, at alt vort arbejde havde været nytteløst, for russerne havde trukket sig tilbage, og — så gik det atter fremad på march på de  ufremkommelige og opløste veje, og atter blev der stillet umenneskelige krav til soldaternes udholdenhed.

DSK-årbøger, 1958