Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

18. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 29. januar 2016 10:25

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

En vægring og en retssag.

Som det vil erindres, er det flere steder i Sønderjylland blevet befalet at eleverne på statens efterskoler skal deltage i ”Jugendwehr”’s militære øvelser om søndagen. Et antal lærlinge i Haderslev har vægret sig herved og er derfor ved politiretten idømt straffe. Deres forældre har så indanket sagen for retten. “Schlesw. Grenzpost” skriver, at dommen imødeses med spænding.

De hjemløses militærpligt og statsborgerret.

I tilknytning til meddelelsen om, at de hjemløse i Nordslesvig nu skal melde sig til lægsrullen, udtalte ”Vossische Zeitung” forleden, at dermed hele hjemløshed spørgsmålet var blevet løst, da de hjemløse Nordslesvigere vilde blive prøjsiske statsborgere i det øjeblik, de trådte ind i hæren.

I anledning heraf har dr. jur. de Jonge nu sendt det nævnte blad et indlæg, hvori han hævder, at denne påstand beror på en misforståelse af statsretten. Artikel1 i rigsmilitærloven af 1913 bestemmer, at personer, som ingen stat tilhører, når de har varigt ophold indenfor rigets grænser, kan ligesom tyskere indkaldes til at aftjene deres værnepligt; en sådan indkaldelse betyder imidlertid på ingen måde ipso jure erhvervelse af statsborgerret.

Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade

  • Kommis Jørgen Kaad, en søn af gårdejer K. i Stenderup i Sundeved, er falden den 7. december i Champagne, 23 år gammel.
  • Jørgen L. Jessen fra Vilsbæk ved Holebøl er den 6. december død på et lazaret i Frankrig, Han efterlader sig kone og tre børn.
  • August Hansen fra Gråsten er i følge den sidste tabsliste død på et krigslazaret.
  • I den sidste tabsliste meddeles, at Jørgen Duus fra Lysabildskov på Als er død på landeværns-feltlazaret 2.
  • Elektriker Chr. Kristensen i Haderslev er hårdt såret i en kamp i Frankrig.

 

16. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 26. januar 2016 22:10

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

De hjemløse og optantbørnene

Skal, som meddelt, nu også melde sig til lægdsrullen. Denne bestemmelse har haft til følge, at såvel hjemløse som optantbørn, der er kommet over grænsen fra Kongeriget med dansk pas, i disse dage er blevet forhindrede i at vende tilbage til Kongeriget – i alt fald foreløbig.

Tørvestrøelse.

Det meddeles, at såvel tørvestrøelse som tørvesmuld er beslaglagte og kun står til rådighed i ringe mængder. Befolkningen anmodes derfor indtrængende om at omgås de nævnte ting meget sparsomt. Der søges efter et erstatningsmiddel.

Tobaksrygning forbudt for børn under 16 år.

Generalkommandoen i Altona bekendtgør følgende forordning, som sundhedskontoret i Lybæk har udstedt den 10. marts 1915:

For i sundhedens interesse at sætte en stopper for tobaksrygningen hos ungdommelige personer, som i den sidste tid stadig har grebet mere om sig, har sundhedskontoret anordnet følgende: Personer under 16 år er det forbudt at ryge tobak, cigarer eller cigaretter. De, der er forpligtelse til at føre tilsyn med de ungdommelige personer, er ligeledes ansvarlige for, at forbuddet overholdes. Det er endvidere forbudt at sælge eller at afgive tobakspriser, tobak, cigarer eller cigaretter til personer under 16 år. De ungdommelige personer selv, samt de der skal føre tilsyn med dem, er medansvarlige for, at dette forbud overholdes. Overtrædelse straffes med en pengebøde på indtil 60 mark eller med indtil 14 dages arrest.

10. december 1915 – Thyge Thygesens dagbog

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der i efteråret 1915 blev indsat i Champagne.

d. 10. 12.
Natten var meget rolig. Men om Dagen, særlig i Efterm. har deres Artl. skudt meget, både på de forreste Stillinger og Skråninger. De har fået mere svært Geskyts. Nu i Aften Kl. 6 gik det løs akkurat som i går Aften. De greb an ved 75erne, men kom kun til Trådforhindringerne. – Jeg kan atter takke Gud for hans nådige Beskærmelse. Jeg var nede ved Pumpen, da der ca. 20-25 Skridt bag mig slog en meget svær Granat ned, uden såmeget som at skade mig – kun Jord og skidt regnede ned over Hovedet på mig. Da vort svære Artl. skød meget samtidig har jeg ikke hørt den komme.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

9. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 26. januar 2016 21:34

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Et forbud mod at fotografere.

Den kommanderende general i Altona har forbudt at fotografere og tegne luftskibshaller, luftskibe og flyvemaskiner samt at sælge postkort, planer og tegninger deraf. At fotografere og tegne på offentlige gader og pladser må kun ske med særlig tilladelse.

Intet forbud mod bagning af julekager.

Efter hvad der meddeles ”Berliner Tageblatt” fra kompetent side, har man ikke påtænkt at forbyde julebagning til jul; men der kræver forhandlinger om med henblik på den øjeblikkelige knaphed på smør og fedt at begrænse bagning af sådanne kager, der forlanger meget smør og fedt.

Krigens følger i Husum

Af en regnskabsopgørelse, der forleden blev fremlagt i et byrådsmøde i Husum af byrådskassereren, fremgår ifølge ”Dannevirke”, at der ved årets slutning vil være en underbalance af 100.000 mark, heri indbefattet udlæg, som Riget skal godtgøre byen. Særlig værd at lægge mærke til er, at den planlagte indtægt ved markederne helt er udeblevne. De store kvægmarkeder har nemlig været standsede som følge af mund- og klovsyge.

Det manglende beløb skal optages som 4½% lån, der skal afbetales med 5½%.

Hun glemte passet

Fru Kirstine Jacobsen af Tønder var i tirsdags for landsretten i Flensborg anklaget for at være rejst fra Tønder til Bredebro uden pas. Fru Jacobsen, som havde syv børn hjemme, havde ifølge “Flensborg Avis” haft travlt før hun rejste og glemte passet.

Loven lyder som mindste straf på én dags fængsel, som retten også idømte den anklagede, mens den anbefalede hende at søge om benådning.

Der forelå en nødstilstand

Tjenestekarl Anton Hansen af Råager [Roager] , født i Danmark, var anklaget, fordi han havde forladt amtsdistriktet uden at indhente amtsforstanderens tilladelse. Hansen havde ifølge “Flensborg Avis” fået en lammelse i den ene side af ansigtet og måtte hurtigst til lægen i Gram. For at få tilladelse til dette, skulle han til Skærbæk for at have amtsforstanderens tilladelse. Retten erkendte, at der her forelå en nødstilstand, så den anklagede frikendtes.

Til advarsel

Landmand Peder Pedersen fra Danmark, der tjente i Skodborg, er af amtsretten i Rødding bleven idømt fire ugers fængsel for ikke, hver gang han gik over grænsen, at have meldt det til amtsforstander Rafalski i Rødding. Bladene meddeler dette som advarsel for alle, der mener, at den af generalkommandoen befalede til- og afmelding for udlændinge er overflødig.

Grøntsager, løg, surkål og ferskvandsfisk

På grund af forbundsrådsforordning er der til reguleringen af priserne for grøntsager, løg og surkål blevet bestemt, at der for så vidt der skal fastsættes højestepriser for detailhandelen må følgende priser for pundet af bedste vare ikke overskrides:

Hvidkål 5 penning, rødkål 7 penning, savoykål 6 penning, kålrabi 5 penning, gulerødder 8 penning, løg 15 penning, surkål 16 penning.

Disse bestemmelser træder i kraft med den 13. december.

For ferskvandsfisk må højestepriserne i detailhandel pr. pund ikke overstige:

Karper 1 mark 30 penning, suder 1 mark 50 penning, gedder 1 mark 25 penning, brasen på 1 kilogram og derover 1 mark, under 1 kilogram 75 penning, under 1 pund 65 penning. Hvis fiskene er døde, nedsættes priserne med 20 procent.

Bestemmelserne træder i kraft den 13. december.

 

8. december 1915. Arrestationerne i Nordslesvig

Senest ændret den 26. januar 2016 21:00

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Arrestationerne den 3. december

Tallet øges

Foruden de tidligere nævnte er i fredags også frk. Rahr, datter af gårdejer R. i Kirkeby, bleven arresteret, antagelig som følge af ytringer i nogle breve, som hun havde skrevet til den arresterede Truels Jensen, hvor de fandtes ved den dér foretagne husundersøgelse. Det kan tilføjes, at en bror til frk. Rahr gør tjeneste ved Vestfronten sammen med Truels Jensen, hvilken sidste, som nævnt for øjeblikket er fængslet.

Formentlig vil mistanken mod de arresterede – der nu omfatter gårdejer Truels Jensen og hans søster frk. Anna Jensen af Rejsby, partikulier Niels Beier og hans datter frk. Beier af Brøns, fru Meta Lorentzen af Skærbæk og frk. Rahr af Kirkeby – vise sig at være ganske grundløs, men det er unægtelig en ilde medfart, om de nævnte nu skal tilbringe julen i fængsel.

8. december 1915. „Naa, der har vi jo det danske Selskab.”

Senest ændret den 4. marts 2021 11:34

Af Allan Otto Wagner

Andr. Bøgen, Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915 og blev efter træning i Slesvig i november transporteret til Østfronten.

Næste Dag skulde vi saa organiseres. Vi skulde have været tildelt 3. Bataillon Landw. Inf. Reg. 84, men grundet paa en Misforstaaelse havde man ikke Brug for os. Vort Kompagni kom saa til at hedde N. Kompagni (det nye Kompagni), og blev saa at sige det femte Hjul paa Kærren. Vor Kompagnifører, Løjtnant Heinze, en hamborgsk Bankmand, var en ret human Officer, men vi syntes, han var lidt stram i Tjenesten.

Saa var der Feldwebel Schrader, ogsaa en Hamborger, Forretningsmand. Han var en udmærket Befalingsmand for dem, han kunde lide. Om det nu havde nogen Indflydelse, at han var gift med en Københavnerinde, ved jeg ikke, men Nordslesvigerne havde gennemgaaende et godt Nummer hos ham, og paa Tomandshaand var han god at komme paa Talefod med.

Engang, mens en Klynge Nordslesvigere stod og talte sammen, kom Schrader spadserende, og idet han gik forbi os, udbrød han smilende: „Naa, der har vi jo det danske Selskab.”

Lad mig ogsaa lige strejfe vor Korporalskabsfører, Underofficer Horn. Han var alligevel noget for sig, noget ubehøvlet, og blev ogsaa køligt behandlet af sine ligestillede. Et lyst Hoved i Korporalskabet døbte ham „Hornokse”.

DSK-årbøger 1952

7. december 1915. Ribe Stiftstidende: Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 26. januar 2016 20:56

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Om de sidste arrestationer,

som vi kortelig meddelte i går, kan vi oplyse, at partikulier Niels Beier blev anholdt på Brøns jernbanestation i fredags eftermiddags, da han stod i begreb med at tage med toget til Skærbæk.

Fru Meta Lorentzen, smedemester Lorentzens hustru, blev, som meddelt ligeledes arresteret, og umiddelbart herefter blev hele huset grundigt gennemsøgt af en politibetjent og 2 kriminalbetjente, der medtog alt, hvad der fandtes af breve.

Tyrkisk flag fra tysk kirke?

En rejsende, der for nylig var i Flensborg, beretter, at han til sin store forundring så et tyrkisk flag vaje fra – Frue Kirke!

Mange indkaldelser

er de sidste dage sket på Vesteregnen.

Manglen af kobber

til krigsbrug ses nu også i Åbenrå, hvor kobbertaget på ”Folkehjemmet” er pillet af, ligesom man er gået i lag med kirketårnets tag.

Begrænsning af kagebagning

Efter hvad Berlinbladet ”Tägliche Rundschau” meddeler, vil det med det første blive bestemt, om julebagningen skal indskrænkes i år.

Mere hvedemel i december

Rigskornkontoret i Berlin har for december måned forhøjet procenten af hvedemel ved melleveringen, så der vil blive udleveret halvt hvedemel og halvt rugmel. Blandingen er gået ned fra 70:30 til 60:40 og vil nu blive 50:50.

Lysene til juletræet

I ”Berliner Tageblatt” skrives, at folk har frygtet for, at knapheden på talg skulle have manglen på julelys til følge. Bladet oplyser, at denne frygt er ugrundet. Der har slet ikke været tænkt på at indskrænke julelysenes antal ved noget som helst forbud. Bladet opfordrer dog til ikke at ødsle med julelysene.

Beslaglæggelse af lapper af knyttede og strikkede varer

Den 1. december trådte en forordning i kraft vedrørende beslaglæggelse, salg og forarbejdelse af uldne og halvuldne lapper af knyttede og strikkede varer og af det, der falder af ved fremstillingen af sådanne.

7. december 1915. Andreas Bøgen blandt nordslesvigere på Østfronten

Senest ændret den 4. marts 2021 11:32

Af Allan Otto Wagner

Andr. Bøgen, Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915 og blev efter træning i Slesvig i november transporteret til Østfronten.

Næste Dags Morgen gik jeg igen til Vognkolonnen. hvor jeg Aftenen i Forvejen havde efterladt min Bagage. Jeg havde ikke ventet ret længe, før vor Afdeling ankom. Jeg meldte mig til den forreste Løjtnant, som jeg forklarede Sagens Sammenhæng. Løjtnanten svarede, at jeg kunde vente paa en Vogn, der kom lidt senere, og der kunde jeg aflevere Bagagen.

Det blev en lang og anstrengende Dagsmarch. I de første Mørkningstimer naaede vi frem til Feltkøkkenet. Det stod og ventede paa os i en forladt Landsby. Vi spiste vor Mad, og saa gjaldt det om at finde et Leje for Natten.

Mens nogle Kammerater og jeg var i Færd med at udbedre en gammel, utæt Rønne, traadte tre ukendte Soldater ind ad Døren. Den ene trak mig i Ærmet og spurgte, om jeg vilde vare med som fjerde Mand til at besætte en for Øjeblikket tom, men forholdsvis lun lille Hestestald. Dette tog jeg imod, og da vi ankom til Stalden, forestillede vi os for hinanden. Han, der havde tiltalt mig først, var Pastor Kardel, Sognepræst i et Sogn paa Als. De to andre, hvis Navne jeg ikke husker, var noget ældre. De var fra henholdsvis Flensborg og Husum.

Næste Dag skulde den sidste Vejstrækning til Fronten tilbagelægges. Allerede fra Morgenstunden blev det betydet os, at vi skulde bevæge os stille og roligt, for ikke at tiltrække Fjendens Opmærksomhed.

Der var ellers endnu mange Kilometer til Fronten Vejen var fremdeles daarlig, og det gik kun langsomt fremad. Det lakkede mod Aften, før vi naaede vort Maal, en lille Landsby ved Orginski-Kanalen. Da vi havde faaet noget at spise, maatte vi søge efter et Logi for Natten

DSK-årbøger 1952

 

6. december 1915. Ribe Stiftstidende: Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 28. januar 2016 19:33

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Nye arrestationer.

Gårdejer Truels Beiers far, partikulier Niels Beier, frk. Beier af Brøns samt frk. Anna Jensen i Rejsby, en søster til den nylig arresterede gårdejer Truels Jensen, der var hjemme på orlov – er alle bleven arresterede i dagene 2.-3- december. Samtidig er Truels Beier bleven indkaldt til militærtjeneste.

Det antages, at disse nye arrestationer må ses i forbindelse med fængslingen i sin tid af Truels Beier og partik. Svend Høbjerg, der som bekendt ikke førte til andet end deres løsladelse. Antagelig vil også disse nye fængslinger bidrage til at fastslå som en uigenkaldelig kendsgerning, at der trods alt ikke vil kunne påvises nogen illoyal optræden fra dansksindede Nordslesvigeres side.

Endvidere meddeles det, at ligeledes fru Meta Lorentzen, smed Lorentzens hustru i Skærbæk, er bleven arresteret.

Tjenestepligten skal ikke forlænges over 45 år.

I ”Schleswiger Nachrichten” for i lørdags skrives under overskriften ”Urigtigt rygte”:

”Ligesom for den sidste Rigsdags sammentræden udspredes også endnu igen det rygte, at hærledelsen har til hensigt at udvide den militære værnepligt over den tidligere aldersgrænse på 45 år. Det blev med bestemthed påstået, at i den Rigsdag, der skulle træde sammen, ville der blive fremsat et lovforslag om, at tjenestepligten skulle forlænges for folk, der ikke havde tjent til det 49. år for folk, der havde tjent til det 52. år.

Fra underrettet militær side i Berlin er pressen blevet bemyndiget til at fastslå, at fremsættelsen af et sådant lovforslag ikke er påtænkt. Til hærforvaltningens rådighed står efter de endnu gældende lovlige bestemmelser endnu et så stort antal tjenstpligtige, hvis indkaldelse endnu ikke er sket, at der ingen grund er til at forlænge tjenestepligten ud over det 45. år.”

Tunge tider.

Atter er det sorgens budskab kommet til Ballum, at en af sognets unge mænd, Anders Hansen af Rejsby Ballum, er falden i krigen. Han døde ifølge ”Flensborg Avis” på et feltlazaret den 16. november, efter at han dagen i forvejen var bleven hårdt såret.

Anders Hansen blev indkaldt ved krigens begyndelse som forstærkningsreservist efter endt uddannelse i Flensborg kom han sidste efterår til Frankrig, hvor han har været hele tiden, indtil døden nu ramte ham. Han var 27 år gammel.

For hans gamle forældre og søskende, hvis trofaste støtte han har været i mange år, er det et hårdt slag.

4. december 1915. Ribe Stiftstidende: Faldne, sårede og fangne

Senest ændret den 28. januar 2016 18:45

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade

  • Peter Jørgensen i Østerholm ved Fynshav på Als er falden den 14. november i Frankrig.
  • I den sidste prøjsiske tabsliste opføres Marius Thomsen fra Løjtkirkeby og Carl Bertram 1. fra Sønderborg.
  • I  den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Petersen ll fra Lysabild og Henrik Petersen fra Jernhyt er død af deres sår.
  • Jochum Witt fra Stevelt og Nikolaj Petersen fra Vester Vedsted er hårdt sårede.
  • Skomagermester Knud Cornett fra Åbenrå er bragt til et lazaret i Blankenburg i Harzen.
  • I den sidste tabsliste opføres Martin Schultz fra Skudstrup Mark, Bertel Christensen fra Over Jerstal, Hans Lund fra Øster Løgum og Niels Nielsen fra Hundevad som savnede.
  • Heinrich Jacobsen fra Skodsbøl, Robert Kruse fra Skodsbøl Mark, Paul Lassen fra Kværs, Hans Petersen fra Varnæs og Christian Schmidt fra Øster Gejl er i fangenskab.

3. december 1915. Ribe Stiftstidende: Syd for Grænsen under krigen

Senest ændret den 28. januar 2016 18:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Høje kvægpriser.

Gårdejer P. Hansen og P. Iversen i Sønderborg solgte forleden hver 26 staldstude til en pris af hver 775 henholdsvis 750 mark ved levering til foråret.

Et godt resultat.

En indsamling blandt de mere velstillede i Møgeltønder sogn har indbragt omtrent 12.000 mark til hjælp for de mindrebemidlede i vinterens løb.

Byg for svin.

Rumænsk byg er blevet stillet til rådighed for en billig pris til fedning af en halv million svin til henved 200 pund vægt. Landmændene skal så forpligte sig til at levere de dermed fedede svin i månederne februar, marts, april og maj 1916 til en pris, som senere vil blive fastsat.

Kontrolassistenten dømtes.

Besværlig kontrol.

Ved landsretten i Flensborg forhandledes i tirsdags en sag mod formanden for kontrolforeningen i Københoved, landmand Hans Christensen dersteds, der beskyldes for overtrædelse af belejringsloven. Forseelsen bestod i, at foreningens kontrolassistentinde, frøken Karen Lund, som er hans undersåt, havde opholdt sig over 24 timer hos den anklagede uden at være anmeldt.

Frøken Lund havde ifølge ”Hejmdal” haft bolig hos en landmand, hos hvem hun også var anmeldt. Hendes gerning var at overvåge mælkemængden og smørproduktionen hos foreningens medlemmer, og hun opholdt sig derfor den ene dag på den ene gård og den næste dag på den anden, alt efter tur. Gerningen måtte nødvendigvis føre med sig, at hun tilbragte natten på den pågældende gård.

Da opholdet hos hvert enkelt medlem for det meste varede over 24 timer, krævede amtsforstanderen i henhold til loven vedrørende anmeldelsespligten, at frøknen hvert sted skulle an- og frameldes.

For at udøve sin gerning opholdt assistentinden sig i juli hos den anklagede Christensen, og da der ikke skete nogen anmeldelse, stillede amtsforstanderen straffekrav.

Dommen lød på én dags fængsel. Domfældelsen måtte ske på grund af generalkommandoens anordning vedrørende anmeldelsespligten for udlændinge.

Faldne, sårede og fangne

Efter Nordslesvigske blade.

  • En søn, Kristian af fisker Rasmus Thomsen i Spramshuse ved Barsmarkstrand er falden den 6. november.
  • Marcus Enemark fra Agerskov er den 22. november falden ved Appy i Frankrig, 20 år gl.
  • Gårdejer Jakob Schmidt fra Nørre Løgum er falden i Frankrig den 24. november, 27 år gl. Den faldne, der kun har været gift godt et år, efterlader sig enke og et lille barn, der netop blev født den dag, faderen faldt.
  • Anders Aarup fra Tiset ved Gram er i Frankrig bleven såret i den ene hånd og derefter kommet på lazaret.
  • I den sidste tabsliste opføres Adolf Lassen fra Løjt Kirkeby som såret.

3. december 1915. Andreas Bøgen på Østfronten: Hvor er kammeraterne?

Senest ændret den 4. marts 2021 11:32

Af Allan Otto Wagner

Andr. Bøgen, , Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915 og blev efter træning i Slesvig i november transporteret til østfronten.

I Modsætning til hjemme i Sønderjylland, hvor Vinteren endnu ikke havde indfundet sig, havde der her været Frost og Sne; men nu var det Tøvejr. Vejene var plørede, og i Vejlavningerne var der Vandpytter med Isunderlag. Paa saadanne Veje begav vi os ud til Fronten.

Vi var ikke kommet ret langt, før Kammeraten foran mig gled og satte sig paa Halen i en Vandpyt. Uheldet fremkaldte Munterhed, men for Kammerat Barsø fra Flensborg var det ikke videre morsomt at skulle gaa med vaade Bukser.

Efterhaanden, som vi skred frem, blev vor Kolonne noget langstrakt. Jeg var kommet lidt bagefter, men kom dog i Følgeskab med nogle Kammerater, som jeg opmuntrede til at satte Tempoet op. Ved en Vej drejning ind i Skoven saa vi nogle Kammerater forude, som ventede paa os. Vi fik Besked om, at vi skulde skynde os.

Saa vandrede vi videre i Pløret; men nu kom en Vognkolonne. Den kørte i skarpt Trav ud imod Fronten. En Kammerat og jeg fik Tilladelse til at køre med. Vi kørte forbi Smaagrupper af Soldater, men Hovedkolonnen saa vi ikke noget til, idet den, som det senere viste sig, var gaaet ind ad en Sidevej.

Under dette drog et kort, men heftigt Tordenvejr hen over Egnen, og Regnen skyllede ned. Jeg var blevet noget betænkelig ved at komme bort fra Kammeraterne, og da vi naaede til en Landsby, fik jeg efter eget Ønske Lov til at forlade Vognen, for at orientere mig.

Jeg undersøgte de omkringliggende Huse, som saa ud til at vare ubeboede; men omsider kom der en Soldat hen til mig og spurgte, hvad jeg vilde. Jeg spurgte, om der kunde blive Plads; til mig om Natten; men det viste sig, at det var et Officerskvarter. Denne Mulighed var altsaa udelukket. Soldaten fulgte med mig ud paa Vejen.

Det var imidlertid blevet mørkt. Han viste mig en tændt Lygte, som hængte over Vejen et Stykke borte. Der var Vognkolonnerne stationerede. Muligvis kunde jeg faa Natlogi der.

Takket vare min medbragte Lommelygte naaede jeg i Mørket gennem Pløret og hen til Kolonnen. Paa mit Spørgsmaal, om jeg kunde blive der Natten over, blev jeg bestormet med Spørgsmaal i det uendelige. Endelig fik jeg et afvisende Svar; men jeg kunde kanske faa Natlogi i en anden Del af Byen hos Kammerater fra et andet Regiment.

Jeg fandt omsider frem til Huset, hvor jeg fandt en Kammerat. Denne var en flink, ung Mand, som jeg til at begynde med havde Vanskelighed ved at forstaa. Han var nemlig en „Leipziger Bub“. Lidt efter lidt gik det bedre med Underholdningen; han kogte Kaffe og serverede for mig. Jeg udtalte min Bekymring for, hvorledes jeg skulde finde min Afdeling, men han trøstede mig med, at Afdelingen nok skulde passere Byen Dagen efter, og dette slog til.

DSK-årbøger 1952

2. december 1915. Ribe Stiftstidende: Brændt feltpost og andre nyheder

Senest ændret den 26. januar 2016 15:12

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Brændte feltpakker.

Overpostdirektionen meddeler, at en bivogn med feltpostpakker er kommen i brand mellem Osnabrück og Münster. Det lykkedes at redde 5/6 af vognens indhold, der bestod af 30.000 feltpakker; der er bleven henved 5.000 pakker ødelagt af ilden.

Pakkerne kom fra postsamlingsstedet i Hamburg og var bestemt til tropperne vestpå. Det drejer sig om sendinger, der fra 23. – 24. november om eftermiddagen har ligget der til bearbejdelse. Sendingerne var fra overpostdirektionsområderne Hamborg, Bremen, Kiel og Schwerin.

Årsagen til branden antages at være den forbudte afsendelse af tændstikker og andre brandfarlige sager, hvis forsendelse der ikke kan advares nok imod.

Krigens indflydelse på jernbanerne.

De prøjsiske jernbanedirektioner opfordrer i en bekendtgørelse de rejsende til i vintermånederne at tage varmt tøj på. Det hedder i bekendtgørelsen:

I den forestående vinter må opvarmningskedelvognene, der ellers i lange tog tjener til tillægsopvarmning, atter ligesom i fjor især anvendes i lazaret- og sygetog. Det kan derfor forekomme, at der i enkelte tilfælde ikke kan opnås en tilstrækkelig opvarmning af kupeerne.

Det rejsende publikum anmodes derfor om at forsyne sig med den nødvendige vinterbeklædning og med de af krigen betingede overordentlige omstændigheder for øje at ville bære over med forekommende mangler af den nævnte art.

Hvad grænseboerne ikke må nu.

Ifølge telegram til ”Nationaltidende” træffes der nu særlige foranstaltninger for at hindre overgange ved grænsen. Bladet erfarer følgende:

Beboerne langs grænsen i Skovrup, hvor i den senere tid flere tyske værnepligtige siges at være flygtet over, har nu fra de tyske militærmyndigheder fået påbud om, at de ikke må færdes på deres marker uden militærledsagelse. De skal i hvert enkelt tilfælde, når de ønsker at udføre markarbejde på deres avlinger henvende sig til vagten og få tildelt en soldat til ledsager.

1. december 1915. Nyt fra Ribe Stiftstidende: Faldne, sårede, fangne

Senest ændret den 27. januar 2016 19:59

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Sårede, faldne og fangne

  • I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Heinrich Paulsen fra Horsbøl, Christian Lorenzen fra Skodsbøl Mark og Laue Mikkelsen fra Haderslev er døde af deres sår.
  • Marius Braune fra Haderslev er død i fangenskab.
  • Christen Bonde fra Mintebjerg på Als er den 15. november falden i Frankrig, 20 år gl.
  • I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Krogh fra Arnitlund, Nis Finneman fra Brendstrup og Peter Andersen fra Egen er faldne.
  • Frederik Jørgensen fra Ballegårds Mølle i Sundeved er 17. november død på et lazaret i Vilna, 21 år gl.
  • H. Bartelsen i Brendstrup ved Rødding er ikke falden, men er sund og rask i fransk fangenskab.

26. november 1915. IR84 ved Moulin: Forholdet til de lokale

Den 10. oktober 1915 var Regiment 84 kommet retur til Moulin-sous-Touvent, hvor det afløste søsterregimentet Füsilierregiment 86. Thormeyer, komp.-fører for 7. komp. reg. 84, fortæller om situationen i efteråret 1915.

Vore folks forhold til indbyggerne var venligt. Vore soldater fandt ingen glæde ved at spille den brutale sejrherre, tvært imod følte de vist mest medlidenhed med indbyggerne, for hvem de hyppige indkvarteringer og den begyndende knaphed på levnedsmidler ikke var et nemt lod.

Betegnelsen barbarer havde intet på sig. Jeg boede som kompagnifører for hvilekompagniet igen hos den samme franskmand, som regimentets kompagniførere havde boet hos allerede 1914, og hos hvem jeg også havde været.

Denne havde indrettet en slags gæstebog, og nu spurgte han straks efter alle de navne, der stod anført i hans bog som 84ere.

Da jeg sagde til ham, at nogle af dem havde måttet dø for deres fædreland i det store Rusland, var hans medfølelse og sorg ægte. Jeg følte, at følelsen af medmenneskelighed hos ham havde vundet over nationernes modsætninger.

Beundringsværdigt var det, hvordan indbyggerne trods besættelsens langvarighed, trods deres sørgelige situation og trods de tyske sejre på østfronten stadig fuldt og fast troede på Frankrigs sejr. Af denne sejrsvilje og nationale stolthed kunne vort folk godt lære noget.

Af Regiment 84’s historie. Under udgivelse i dansk oversættelse.

25. november 1915. Ved Loretto: “Koncentreret menneskelig lidelse og vanvid”

Søren P. Petersen, Rødding, gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 84. I oktober-november 1915 lå regimentet ved Loretto. Vi har fulgt ham løbende igennem oktober måned.

En dag blev jeg sendt ned til Angres for hos pionererne at få et kort over vor stilling. Løbegravene var fulde af vand og pløre. Jeg tog risikoen og løb over markerne, men snart eksploderede den ene  shrapnel efter den anden omkring mig. Jeg måtte igen søge ned
i mudderet —.

Selvopholdelsesdriften er vidunderlig stærk og gør tit vore  handlinger til reflekser, men tit har jeg tænkt, at det sluttelig dog er lige meget, en dag indhenter skæbnen dig alligevel, og så spekulerer man over skæbnetro og forsyn.

En nat faldt den første sne, og da det blev lyst, lå jorden jomfruelig hvid som et liglagen, men snart rev granaterne store sorte pletter i det hvide tæppe, så det ligefrem gjorde ondt at se det. Nej, her var intet helligt, kun ødelæggelse og død.

Det var koncentreret menneskelig lidelse og vanvid. Med 250 mand var vi gået ind i denne stilling, og nu 6 uger senere, var vi knap 90 mand tilbage i 2. kompagni . . .

DSK-årbøger 1960

24. november 1915. Jørgen er stadig ikke kommet til fronten. Brev fra Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 24. novbr. 1915

Kære Inger og små piger!

Tak for jeres sidste besøg, børnene taler vist derom endnu. Jeg håber da, at I er kommen godt hjem, og at der ikke har været noget i vejen derhjemme. Det er godt, at bedstemor kan være hos jer. Jeg vil håbe, at vi bliver her så længe, at du kan besøge mig igen og, hvis det er muligt, tage lille Agnete med herop. Alt er roligt her endnu og går i den gamle gænge. Plants er ikke kommen hertil endnu, og vi længes heller ikke efter ham…

Nu da vi har fået underofficer Hagge, som du jo nok kender, kan det sagtens gå an at være her, før var det en slem tid. Hvorfor den slyngel, jeg mener min forrige underofficer, således ville plage mig, det forstår jeg ikke, men han havde ikke været ved fronten før. Hagge derimod har været der, så han forstår bedre, hvad det er at være soldat. Det er ikke hans ønske, at vi skal plages. Havde vi haft fred, så kunne vi nu have sunget, ind under jul, hvor er det trist, og alle de mange andre gode sange ved vore møder i gymnastikhuset, men nu er det kommet helt anderledes, og så er det godt at have alle de gode minder at leve på, fra en svunden tid.

Den tid, som vi nu oplever, skulle gerne sætte sit præg på os for livet senere.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

23. november 1915. Andreas Bøgen, Vennemose, afrejser til fronten med fuld musik!

Senest ændret den 4. marts 2021 11:32

Af Allan Otto Wagner

Andr. Bøgen, Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915 og efter træning i Slesvig blev han i november 1915 transporteret til øst fronten.

Sommeren var til Ende, og vi var kommet ind i November Maaned; da mærkedes det, at der var noget i Gære. Det rygtedes, at der skulde en Transport til Fronten. Der blev forespurgt, hvem der var ugift, hvem der var gift og ingen Børn havde — mellem dem var jeg — og hvem der kun havde eet Barn. Saa vidste vi, at vi snart skulde tage Afsked med Slesvig.

I de følgende Dage foretoges Indklædning og Tildeling af Udrustning, og enhver fik et Par Dages Orlov for at besøge Kone og Familie og tage Afsked med dem. Den 23. November skulde Afrejsen til Fronten foregaa, og samme Dags Morgen blev vi med fuld Musik ført til Banegaarden, fulgt af Løjtnanten for vor Afdeling, en fin og dannet Officer, som vilde tage Afsked med os; han bad os sende ham et Livstegn, naar vi kom til Fronten.

Klokken ni satte Toget sig i Bevægelse, og saa gik det til fremmede og ukendte Egne, maaske for aldrig mere at vende tilbage; ja, det var saadanne Tanker, vi havde den Morgen. Toget kørte kun langsomt, men vi havde ogsaa Tid nok. Det var allerede ved at blive mørkt, da vi naaede Wittenberge, hvor vi fik Middagsmad. Noget over Midnat var vi i Berlin. Her modtog vi Kærlighedsgaver i Form af Bolsjer, Chokolade og andre Godter.

Næste Dag spiste vi til Middag i Kreutz, hvorpaa. vi sneglede videre, indtil vi henimod Aften naaede Bromberg. Efter at vi havde holdt her en Tid, fik vi Ordre til at stige ud og medtage al vor Bagage. Dette var vi ikke forberedte paa, og da Toget var mørklagt, famlede vi rundt for at faa fat paa alle vore Ejendele.

Vi blev opstillet i Gruppekolonner og marcherede til den modsatte Ende af Byen. Ved Siden af mig, paa Fortovet, gik et ungt Par, og jeg hørte den unge Dame sige til sin Ledsager: „Mon de har Lus?“ Det kunde den unge Mand ikke svare paa. Nej, Lus havde vi nu ikke, eftersom vi kom lige fra Garnisonen, men det kunde de jo ikke vide.

Endelig naaede vi vort Bestemmelsessted, en stor Skolesal, som vi blev stoppet ind i. Vi stod som Sild i en Tønde.

I Bromberg opholdt vi os en Uges Tid, og Tiden gik med lidt Eksercits og med Marchture. Saa blev vi igen puttet i Toget, og Turen gik mod Øst, over den russiske Grænse. Her forandrede Landskabsbilledet sig, idet landet var sparsomt bebygget, og som Følge heraf var der langt mellem Stationerne. Naar der saaledes ikke var noget særligt at se efter, blev der spillet Kort.

Jeg husker, at nogle af Kammeraterne havde megen Morskab med en Maler fra Hamborg, en lille Vissenpind med en pibende Stemme. Han var altid gnaven og pirrelig, hvilket gav Anledning til Kammeraternes Drillerier. — Med Tiden naaede vi frem til Warszawa, hvor vi opholdt os et Par Dage, det vil sige uden at forlade Toget.

Igen satte Toget sig i Bevægelse, og et Par Dage efter naaede vi Baranovitz. Her blev der sagt, at vi var kommet for langt frem og skulde nogle Stationer tilbage

DSK-årbøger 1952

20. november 1915. IR84 ved Moulin: Franske granater sårer 32

Den 10. oktober 1915 var Regiment 84 kommet retur til Moulin-sous-Touvent, hvor det afløste søsterregimentet Füsilierregiment 86. Thormeyer, komp.-fører for 7. komp. reg. 84, fortæller om situationen i efteråret 1915.

Når nu kompagniernes kræfter ved en 20 dages stillings- og 10 dages beredskabstjeneste til det yderste var udmattet, så kunne man bestemt unde kompagnierne 10 dages hvile, ja, for deres slagkraft og modstandsdygtighed var det ubetinget en nødvendighed.

Denne hviletid kunne naturligvis kun betyde virkelig hvile, hvis hvilekvartererne lå uden for den fjendtlige artillerivirksomhed, sådan at kompagnierne blev fuldkommen fri for følelsen af fare.

Desværre var dette i begyndelsen af vor stillingsperiode ved Moulin ikke tilfældet. Da 7. kompagni lå i hvile ved Audionicourt i simple træhytter uden bekvemmeligheder af nogen art, slog den 20. november 1915 to granater ned og sårede 32 mand, netop som kompagniet var trådt an til sundhedsbesigtigelse.

Med sikkerhed og hvile var det naturligvis forbi. Det blev derfor hilst meget velkomment, da regimentet fik gennemført forlægningen af hvilekompagnierne til Camelin og le Frenes. Begge byer lå uden for farezonen, indbyggerne boede der endnu, og landsbyens kvarterer var gode.

Her følte de hvilende kompagnier sig sikre og kunne også indhente det, som måtte forsømmes i skyttegravskrigen, nemlig eksercits og øvelse i angrebskrig.

Af Regiment 84’s historie. Under udgivelse i dansk oversættelse.

19. november 1915. IR84 ved Moulin: Kompagnitjeneste

Den 10. oktober 1915 var Regiment 84 kommet retur til Moulin-sous-Touvent, hvor det afløste søsterregimentet Füsilierregiment 86. Thormeyer, komp.-fører for 7. komp. reg. 84, fortæller om situationen i efteråret 1915 – og sammenligner med foråret 1915, da regimentet sidst lå ved dette frontafsnit.

Hvad angår kompagnitjenesten, var den organiseret på følgende måde:

Ved de kompagnier, der var indsat forude, skulle hver gruppe om dagen have én mand på post, om natten to mand.

I morgen- og aftentimerne herskede der i en vis periode alarmberedskab, da det erfaringsmæssigt var tiden for fjendtlige overraskelser, d.v.s. at i denne tid måtte hele kompagniet være på sin post.

Rigtigt til ro kom tropperne kun nogle timer om dagen, for om natten måtte alle kræfter, som ikke lige blev brugt til vagttjeneste, arbejde hårdt på udbygning af stillingen, på forstærkning af skyttegravsvæggene, på bygning af betonobservationsstande, på anlæg af nye gange og grave samt udbedring af gravenes bund med riste.

Ikke mindre anstrengende var tjenesten ved beredskabskompagnierne. Selvom den svære vagtposttjeneste her faldt bort, så måtte delingerne nat for nat vandre ud foran for at forsyne de forreste kompagnier med skansemateriale. Og da den fjendtlige artilleri- og minevirksomhed var betydelig stærkere om natten end om dagen, var procentsatsen af tab ved beredskabskompagnierne ofte større end ved stillingskompagnierne.

Af Regiment 84’s historie. Under udgivelse i dansk oversættelse.

14. november 1915. IR84 ved Moulin: Signaltjeneste

Den 10. oktober 1915 var Regiment 84 kommet retur til Moulin-sous-Touvent, hvor det afløste søsterregimentet Füsilierregiment 86. Thormeyer, komp.-fører for 7. komp. reg. 84, fortæller om situationen i efteråret 1915 – og sammenligner med foråret 1915, da regimentet sidst lå ved dette frontafsnit.

Også signaltjenesten var blevet formålstjenligt og bedre udbygget. Der blev desuden uafbrudt arbejdet på dens forbedring.

Hvert kompagniafsnit havde telefonforbindelse til bataljonen. Endvidere var der i forbindelsesgravene for hver 200 meter etableret en ordonnans, som blev virksom ved telefonens svigten i en alarmsituation.

Man begyndte også allerede at etablere forbindelse ved hjælp af brevduer fra den forreste linje til divisionen i Bléroncourt.

For at gøre telefonforbindelserne sikrere blev der anlagt dybe kabelgrave mellem bataljonskommandostationerne og regimentskommandostationen.

Af Regiment 84’s historie. Under udgivelse i dansk oversættelse.

12. november 1915. IR84 ved Moulin: Sanitetstjeneste

Den 10. oktober 1915 var Regiment 84 kommet retur til Moulin-sous-Touvent, hvor det afløste søsterregimentet Füsilierregiment 86. Thormeyer, komp.-fører for 7. komp. reg. 84, fortæller om situationen i efteråret 1915 – og sammenligner med foråret 1915, da regimentet sidst lå ved dette frontafsnit.

Ligeså sanitetstjenesten var bedre organiseret. Nu havde hvert kompagniafsnit sin egen sanitetsgang, der i reglen lå ved kompagniførerens reserve og gav plads nok til, at kompagniernes sygebærere kunne anlægge den første forbinding på de sårede.

Et lidt større rum fandtes ved bataljonskommandostationen til disposition for bataljonslægerne, der var egnet til at optage et større antal sårede, og som samtidigt tjente som infirmeri. Bataljonslægen havde på denne forbindsplads til stadighed en sanitetsunderofficer og nogle sygebærere til hjælp. I tilfælde af alarm skulle til stadighed et antal musikere være til stede på bataljonsforbindspladsen som hjælpesygebærere.

Bedre organiseret var også den øvrige sundhedstjeneste i de forreste linjer. Hver morgen havde kompagniernes sygebærere på deres morgenprogram at se efter latrinerne og bestrø indholdet med kalk.

Desuden skulle de efterfylde de flasker, der var ophængt ved latrinerne, og hvis indhold var bestemt for desinfektion af hænderne.

Af Regiment 84’s historie. Under udgivelse i dansk oversættelse.

4. november 1915. Østfronten: Marsch i snestorm

Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv.

Af Allan Otto Wagner

Sidst i Oktober blev vi afløst og marscherede 22 km i en frygtelig Snestorm til Krautsche, hvor vi kom i Reserve. Huse var der ingen af, saa vi maatte ligge i Understanderne. Der blev vi godt forsynet med Støvler og Tøj.

Det var forfærdelig koldt, men vi fik snart muret nogle Kaminer op af Ler og Sten, og saa hentede vi Brænde i Skoven til at fyre med. Der laa vi til den 4. November, da vi kom i Skyttegravene ved Alt Seilburg. Der var ikke nogen videre Kamp, da alt var tilføgen med Sne, og det var rædselsfuldt koldt

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

 

4. november 1915. Regiment 86 ved Somme-Py

I oktober 1915 blev Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 forlagt fra Moulin-sous-Touvent til Somme-Py i Champagne. Regimentet tog straks fat på at udbedre de ødelagt stillinger dér.

Ville franskmanden vove at storme den sidste ynkelige skyttegrav? Så ville han være ude i åbent terræn. Eller ville ligmarken foran hans front give ham betænkeligheder?

Hans skyttegrave lå ca. 100 til 150 meter fra vore. Han havde besat dem kraftigt, hvad der om natten fremgik af hyppig og nervøst opflammende infanteriild. Men han arbejdede på forstærkning af sine spærringer, det virkede ikke, som om han havde til hensigt at angribe. På den anden side sværmede de fjendtlige flyvere i skarer over vor stilling og dykkede med stor dristighed. Hans artilleri skød vrede salver, som for størstedelen imidlertid slet ikke lå inden for stillingen, fordi den lå på bagskråningen. Skuddene gik meget tæt hen over hovederne og ned i dalen bag fronten. Han skød ikke med miner, og vi savnede dem heller ikke. Således var tabene i begyndelsen kun ringe.

Hvordan det end lå med fjendens angrebshensigter, så bød pligten i hvert fald at sætte den nye stilling i forsvarsmæssig stand så snart som muligt. Derfor, til arbejdet!

Først gik det meget langsomt. Forsyningen af materialer og redskaber fungerede slet ikke. Dobbelte spidshakker var nødvendige, for med spaden kunne man slet ikke trænge ned i den hårde jord. Først blev der trukket nogle hurtige spærringer, og skyttegraven blev uddybet til mandshøjde. Den mest påtrængende opgave var en forbedring af skyttegravens forløb, ”at skære sækken over”, som man kaldte det.

Regimentets stilling sprang i midten brat tilbage, ca. 300 meter, og posede sig så ud til en sæk lige som ved Moulin. Derved blev fronten unødvendigt forlænget, og dertil kom, at fjenden kunne fyre flankerende ind i det tilbagespringende stykke, hvad han sandelig også gjorde på kraft, og hvad der gav os tab. Derfor skulle denne ”sæk” skæres over og den gamle lige frontlinje genetableres.

I de to nætter fra 2. til 4. november – de var mørke og regnfulde og kun det hvide afmærkningsbånd lyste – blev denne operation gennemført. 9. og 12. kompagni med tildelte pionerer gik i gang med arbejdet under ledelse af den omhyggelige og energiske kaptajn von Knobelsdorff.

En tynd skyttelinje lagde sig foran og sikrede arbejdet bag sandsække og stålskjolde. På to nætter var 300 meter mandsdyb skyttegrav med skulderværn, skydestillinger og en provisorisk hurtigspærring gjort færdig. En fremragende præstation. Vi var kommet fjenden i forkøbet, han havde trods megen nervøsitet ikke mærket noget og ikke forstyrret arbejdet.

Fra “Füslilierregiment Königin Nr. 86 i Verdenskrigen.

2. november 1915. IR84 ved Moulin: Forplejningen i skyttegraven

Den 10. oktober 1915 var Regiment 84 kommet retur til Moulin-sous-Touvent, hvor det afløste søsterregimentet Füsilierregiment 86. Thormeyer, komp.-fører for 7. komp. reg. 84, fortæller om situationen i efteråret 1915 – og sammenligner med foråret 1915, da regimentet sidst lå ved dette frontafsnit.

Svarende til stillingens udbygning var også forplejningssystemet blevet mere regelmæssigt og effektivt sammenlignet med 1914.

Mens feltkøkkenerne i 1914 hver aften kom fra Nampcel og senere fra Blérancourt ud til Slesvig-dalen, og én mand fra hver gruppe med kogegrej blev sendt til afhentning af mad, var det enklere nu. Nu var der hos beredskabskompagnierne i Slesvig-dalen feltkøkkener med store indbyggede kedler til de forreste kompagnier, sådan at kompagniets madvogn kun behøvede at medtage råvarer og den daglige post fra bagage-lageret for igen at forsyne køkkenerne med næringsmidler.

Fra køkkenerne blev maden båret ud foran i store beholdere, sådan at kun få folk fra hver deling behøvedes til at skaffe mad, kaffe, brød pålæg og post frem foran.

Af Regiment 84’s historie. Under udgivelse i dansk oversættelse.

1. november 1915. Regiment 84 ved Moulin-sous-Touvent

Den 10. oktober 1915 var Regiment 84 kommet retur til Moulin-sous-Touvent, hvor det afløste søsterregimentet Füsilierregiment 86. Thormeyer, komp.-fører for 7. komp. reg. 84, fortæller om situationen i efteråret 1915 – og sammenligner med foråret 1915, da regimentet sidst lå ved dette frontafsnit.

Kampvirksomheden havde naturligt taget til på begge sider. Mens franskmanden i foråret var begyndt at skyde med miner, og mod disse såkaldte barnehoveder havde man altid kunnet beskytte sig i god tid, da de både ved nat og ved dag kunne følges i luften, så var det nu reglen, at 20-50 mindre og større fjendtlige minekastere rettede deres ild mod hvert af kompagniafsnittene.

Dette skete i pludselige, heftige ildoverfald, der sommetider anrettede stor skade på grave og spærringer. Men vore minekastere og geværgranater blev ikke svar skyldige. Selvom materialeindsatsen ikke var så stor som den fjendtlige, og heller ikke kunne være det, så påførte vore minekastere ved målrettet, velovervejet skydning modstanderen stor skade og mange tab, som vore patruljer ofte kunne konstatere og ellers klageskrigene i modstanderens grave kunne bevise.

Glemmes må ikke vore maskingeværers intensive virksomhed, som kunne hindre ethvert skansearbejde hos franskmændene, hvert anlæg af observationsposter med virkningsfuld ild.

Værd at bemærke var også virksomheden hos vort artilleri, der om natten underholdt kendte skansearbejder hos fjenden med generende beskydning. Desværre var vor tildelte ammunitionsmængde ikke så stor, som bekæmpelse af det fjendtlige artilleri og mindekasterne ville kræve. Særligt skal fremhæves de to belgiske kanoner hos kaptajn Prollius fra feltartilleriregiment 108, som med rigelig ammunition hver nat sendte virksomme hilsner til den fjendtlige stilling.

Helt forskellig fra vor virksomhed var modstanderens.

Forskelligheden var betinget af ulig større materiale- og ammunitionsudstyr hos franskmændene. Således havde vi i de forreste skyttegrave det indtryk, at ét skud fra vort artilleri svarede til 20 franske – eller flere.

Til gengæld var fjendens patruljevirksomhed ikke så betydelig. De forsøgte ganske vist efter stærk artilleri- og minekasterforberedelse sommetider et fremstød mod vore grave. Men takket være vagtsomhed og handlelraft hos vor besætning samt den stadig bedre udbygning af stillingen lykkedes det aldrig for fjenden.

Af Regiment 84’s historie. Under udgivelse i dansk oversættelse.