Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord meddeler:

HUSK….HUSK….HUSK….HUSK…..HUSK….HUSK

På Torsdag den 6 Februar 2020 har vi den månedlige åbningsdag i foreningens lokaler, på skolen i Agerskov.

Der vil være personale tilstede som gerne viser rundt og så er der kaffe på kanden.

Kom og få inspiration til hvilke Bunkers der skal besøges henover foråret.

Lokalerne er åbne i tidsrummet fra kl. 19.00 til 21.30

Adressen er, Nørregade 17, Agerskov

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Februar: Den danske Henvendelse fra de flensborgske Arbejdere til deres Kammerater i Kongeriget har faaet 3300 Underskrifter.

— I Aften stort Møde i Valsbøl, overvejende dansk trods tyske Modtalere. Holger Andersen, Kylling. Møde i Rodenæs (T. Jessen), godt, skønt de tyske Talere var komne først.

— Pastor Muuss har i en Haandevending skilt sig af med sit Embed — for at undgaa Forbudet.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Redaktionen har modtaget en omtale af følgende bogudgivelse:

Den 10. februar 2020 udgiver Danmarks-Samfundet et bogværk i 2 bind med titlen: “Genforeningen 1920” ved Steffen Riis.
1. bind hedder “Vi vil hjem, hjem til Danmark” og beskriver begivenhederne i Sønderjylland fra 10. januar til 5. juli 1920.
2. bind hedder “Genforeningsfesterne juli 1920” og beskriver genforeningsfesterne fra 9. juli til 16. juli 1920.

Bøgerne er på i alt 590 sider og indeholder udover en lang række tekster også over 950 billeder.

Læs mere i denne brochure om bogværket “Genforeningen 1920” ved Steffen Riis.
Udgivelsen finder sted ved et lukket arrangement på Genforenings- og Grænsemuseet, men man kan allerede nu bestille bøgerne. Se oplysninger herom i ovennævnte link.

Skoleforeningens Formand, Gaardejer H. Jefsen Christensen i Høgsbro, meddeler, at kongerigske Lærere allerede har fundet Ansættelse flere Steder i Nordslesvig. Det drejer sig dog kun om en midlertidig Ordning. Der er ogsaa Distrikter, hvor næsten al Skolegang er ophørt.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Viceskoledirektør H. A. Svane har udtalt, at Situationen kan blive kritisk til Sommer, naar de sønderjydske Embeder skal besættes. Ved de forestaaende afsluttende Eksaminer paa de danske Seminarier regnes der med
at blive dimitteret ca. 400 unge Mænd og Kvinder, et Tal, der ikke engang er tilstrækkeligt til at tilfredsstille det normale Behov.

Kirkeminister Povlsen oplyser samtidig, at der er Præstemangel i Danmark. Det lover jo ikke saa godt for Skole og Kirke hernede.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Januar: Drøfter de sidste Begivenheder, Røster, de stemmeberettigede sydfra, 3. Zones Rømning med Heftye.

— Dr. Todsen forlod i Dag Flensborg. Et Tilløb til en Tilkendegivelse blev ikke til noget.

— Kommissionen har i Gaar forbudt Embedsmænd, især Præster og Lærere, at deltage i Agitationen. Rektorerne Spanuth og Lohmann, Præsterne Lensch og Andersen har i Gaar været stævnede til Kommissionen.

— »Unser Land’s« Uddeling besørges meget mangelfuldt, af Postvæsnet. I Byen har vi vore egne Uddelere. Der trykkes 30—40,000 Eksemplarer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

30. Januar: Klokken 11 mødes i Officerskasinoet Kontrolkommissionerne og de tekniske Raadgivere fra 2. Zone med Sydow og Heftye for at fastsætte Afstemningsdagen. Den internationale Kommission foreslaar 2. Marts. Kontrolkommissionerne har billiget det. Anbefaler en længere Frist, da Mødefrihed stadig savnes. De tyske Raadgivere modsiger dette. Dr. Løhmann: Møderne er kun blevne forstyrrede i overvejende tyske Egne, hvor man vil frabede sig dem. Jeg nævner Ellund. Da alle er stemte for Søndag den 7. Marts, bøjer jeg mig, efter at Sydow har lovet at tilvejebringe Mødefrihed.

— Samtale med Bruce, der lover at ordne Papir spørgsmaalet. —

Endnu større Rykind paa Bladets Kontor end ellers. Journalister, Flensborgere osv.; næsten umuligt for Bladets Medarbejdere at faa Arbejdet til Bladet gjort.

— Statskommissær Køster, der har ledet den tyske Agitation, forlod den 25de Afstemningsomraadet efter en Afskedsfest i »Alt-Flensburger Haus«, hvor Tyskerne har Pressehjem og Hovedkvarter midt iblandt Billederne af Flensborg-Skibe under Danebrog. Nu skal han allerede vende tilbage som den tyske Regerings Repræsentant hos Kommissionen.

— Dr. Todsen er omsider udvist. En Afskedsdemonstration er forbudt.

— I Aften glimrende Møde i Logehuset. Brødrene Andersen og Seminarielærer Eskildsen. Tilraabene viser, hvor spændt, den store Forsamling følger med.

— Ruder slaas ind hos en dansk Mand i Mathildegade og paa Tillidsraadets Kontor.

— Maleren H. Slott-Møller har begyndt at arbejde paa danske Plakater.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

I tiden inden afstemningen i zone 1 såvel som i tidsrummet mellem denne og afstemningen i zone 2 blev der fra både dansk og ikke mindst tysk side udfoldet voldsom agitation, som af og til medførte uroligheder, stundom af alvorlig art.

En sådan fandt sted den 29. januar, da der var udgået opråb til de tyske flensborgere om at sige borgmester Todsen farvel. Han var nemlig blevet udvist af kommissionen.

Jeg spurgte Bierbach om han mente, at bypolitiet kunne sikre ro og orden, hvilket han benægtede, samtidig med, at han henstillede, at søge hjælp fra militæret. Jeg forsøgte forgæves at få en sådan. Jeg lod nu kommissionen vide, at kunne politiet ikke ved den lejlighed håndhæve ro og orden, ville jeg øjeblikkelig forlange min afsked med den motivering, at jeg ikke var blevet støttet, som jeg mente at have krav på.

Det varede ikke længe før den britiske batallion af Sherwood Foresters i Mørvig var rede til at assistere og afspærre gader og veje, der førte til og fra Todsens bolig. En mængde mennesker var på benene, men vovede ikke at foretage sig noget og Todsen afrejste uden at der fandt nogen demonstrationer sted.

Alt som tiden gik og vi nærmede os afstemningen i zone 2 blev demonstrationerne mere og mere intense og vi havde hver dag nok at gøre i hele afstemningsområdet med at opretholde ro. Politiet havde overalt i denne tid en vanskelig opgave, men vi løste den ganske tilfredsstillende, og i alle tilfælde bedre end man kunne forvente med uøvet personale.

Af og til fik vi én håndsrækning af militæret, men ikke i Flensborg, det vanskeligste område i hele det af kommissionen besatte land. Der herskede som følge heraf stadig divergens mellem kommissionen og mig.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. Januar: Tropperne kommer ikke af Sted endnu. — »Flensborg Avis« kan ikke faa Papir, da Centralen i Berlin vil fraregne »Unser Land’s« Papir fra vor Ration.

— I Aften dansk Møde i »Sanssouci«, knap fyldt, da der samtidig holdes flere Særmøder andre Steder. P. Kaad, H. J. Christensen. P. Grau. Paa Hjemvejen ser vi, at et af vore Agitationsvinduer bliver slaaet i Stykker. Gerningsmanden fanges.

— I Eftermiddags er en stor Lærredsplakat (Rafts Idé), som vi har udspændt over Toosbüygade, bleven reven ned af tyske Skoledisciple, der er opildnede af voksne.

— I Aften godt Møde i Vi Kro trods tyske Modtalere. Kloppenborg, A. Grau.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Januar: I et udvidet Udvalgsmøde, som overværedes af Kloppenborg, drøftes Listearbejdet og selve Afstemningsdagen; vi enes om at foreslaa, at hele Fristen benyttes, saa Afstemningen tidligst bliver 10. Marts. — I Morgen skal omsider nogle Tropper gaa til Vesteregnen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Januar: Engelske Tropper kommer til Mørvig; min Kone siger nogle Velkomstord. Med Advokat Andersen til Bruce, paataler Skoledisciplenes Optøjer i Flensborg, som Lærerne ikke er uskyldige i, og Forstyrrelserne af vore Møder i Landdistrikterne. Danske Børn har maattet forlade Skolen, fordi de blev pryglede af de tyske. Flertallet af Børnene holder altid med Lærerne. »Die Wacht am Rhein« og Slesvig-Holsten-Visen synges med Flid i Skolerne.

De hjemvendte Soldater mobiliseres for at forstyrre vore Møder paa Landet, saaledes i Ladelund. Der skal ligefrem være dannet en Forening til det Formaal. Bruce siger, at Møderne maa anmeldes til Landraaden, der kan sende Politi. Andersen tager til Mødet i Agtrup, som dog opgives efter Aftale med Pastor Muuss, fordi der er Masser af Urostiftere fra Egnen og langvejs fra. Skriver i Aften en Redegørelse til Bruce med Klager fra Forældrene som Bilag.

— I Hjoldelund holder A. Grau og Holger Andersen et udmærket Møde, som en tysk Taler ikke evner at forstyrre.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 27. januar kørte jeg til Vandrup for at tage imod kommissionens medlemmer på jernbanestationen. Toget standsede her et par timer, for at for at kommissisærerne med damer kunne spise frokost. Et musikkorps spillede nationalmelodier, og jeg forestillede nogle veteraner fra 1864 for kommissionen. De nye gendarmer, som optrådte her, havde god holdning og gjorde et godt militært indtryk. Sir Charles Marling fandt dem fortræffelige.

Modtagelsen i Flensborg var festlig. Jeg havde aftalt med de afgående tyske autoriteter og med de dansksindede flensborgere, at der ikke skulle demonstreres eller flages den dag – for ikke at få uro på den konto – og det blev holdt. Engelske og franske tropper saluterede, og på ”Flensburger Hof” fløj det engelske, franske, norske og svenske flag til tops.

Efter at den internationale kommission havde overtaget bystyret, indrettede jeg mig i mit kontor på rådhuset i Flensborg. En dansksindet kontorchef, hr. Koch, bestred de skriftlige anliggender, til assistance havde vi to damer. Dansk og tysk var ligeberettigede sprog og blev benyttet i flæng med tilbørligt hensyn til hvilke autoriteter og personer, vi korresponderede med. Til kommissionen blev der som regel benyttet fransk, i visse tilfælde engelsk. Dertil skulle der træffes en næsten overvældende mængde afgørelser i henhold til indberetninger fra landråder, politimestre, gendarminstitutioner, civile myndigheder og privatpersoner. Vi sled fra morgen til aften – og arbejdet gled efterhånden helt godt.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

DKSYD har produceret en serie om Sønderjyllands historie i anledning af 100-året for Genforeningen. Dette afsnit 2 handler om baggrunden for krigen i 1864 og krigens forløb og afslutning.

Medvirkende bl.a. Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland, og Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet.

DKSYD skriver:

“Efter den første slesvigske krig bestod helstaten med hertugdømmerne Slesvig, Holsten, Lauenborg og Kongeriget Danmark. Men det bliver sværere og sværere for den danske konge og regeringen at holde sammen på helstaten.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. Januar: En af de betænkelige Tillidsmænd skriver til mig: »De urolige Nætter er forbi — første Stormløb lykkedes overvældende — det første Sejrsslag. Jeg vil aldrig glemme Toget i Gaar gennem Byen, denne imponerende Opstilling paa Søndertorv — Deres: Vi vil hjem til Danmark! og »Los von Preussen!« og som Ekko de Tusinders Hurra og Huevinken. Tak!«

— Fra Jernbanehotellet set de fire Kommissionsmedlemmers Ankomst. Militær Honnør og Afspærring. Bagefter rives Spejderpigernes smaa Flag fra dem. De tyske Betjente hindrer det ikke.

— I Eftermiddags havde Kommissionen indbudt sine Embedsmænd og Raadgivere til»Flensburger Hof«. Vekslet nogle Ord blandt andet med Claudel og Heftye, Loyer, Fru Bruce, Iversen og Dr. Christians. Champagne og staaende Buffet.

—En Del af vore Folk, saaledes  J. C. Paulsen, P. Thomsen, J. E. Bossen, P. Simonsen er nu travlt sysselsatte i KontroIkommissionen og med Afstemningens tekniske Forberedelser. Vald. Sørensen har overtaget Politimesterposten. 

— l Dag udgivet det første Nummer af »Unser Land« med et Vikingeskib som Titelvignet, tegnet af Arkitekt Dall, efter at vi omsider har faaet Papir. Holger Andersen og Tage Jessen redigerer det ved Siden af deres store Mødevirksomhed. Latinskoledrenge river Avisbunken fra Uddelere.

— I Aften Møde i Ves. A. Grau og T. Jessen, stort Besøg, Førstelærer Voigt som Modtaler, nogenlunde roligt. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Januar: Blank Sol. Fru M. Jessen til Modtagelse af franske Tropper i Mørvig.

— Vort Friluftsmøde i Eftermiddags paa den nye Latinskoles Legeplads blev mægtig Forsamling. Alle Tillidsmænd med hvidt Baand om Armen, Spejdere, der sælger de rødhvide Sløjfer. Fra den Vogn, som er Talerstol, og som er tæt kranset af Drenge, ser Talerne ud over et Hav af Hoveder paa hele Pladsen og over i Byens Park. J. N. Jensen, Typograf Hans Thomsen, jeg og A. Gran taler kort. Derefter ordnes Folketoget og sætter sig upaavirket af barnlige Moddemonstrationer i Bevægelse lidt langsomt, for faa i Rækken (5), for lidt Musik (2 Musikkorps). lngen Steder i Byen kan man overse hele Toget; det er endeløst. Det naar fra Nørreport til Søndertorv. Sort af Mennesker paa begge Sider i de sydlige Gader. Tilløb til Demonstrationer. Flere Forsøg paa at tage Danebrogsflag afvises af Tillidsmændenes kraftige Næver. Langsomt, undrende, stolte, drager Folk af Sted. Ingen Trusler om Fotografering og efterfølgende Boykotning har skræmt dem. Paa Fortovet, ved Vinduer staar nogle, som ikke har turdet gaa med. Det bryder i dem. Paa Søndertorv fra et anden Sals Vindue nogle Ord til den vældige Forsamling, derefter A. Grau. Vinker med et Flag, stor Jubel. Gribende at høre »Der er et yndigt Land« fra Tusinder paa dette Sted.

— I Aften vældige Møder i Logehuset og Borgerforeningen. Folk er meget oplivede. Corn. Hansen siger i Logehuset: Vi har benyttet Dagen til en Tilkendegivelse, som Tyskerne endnu aldrig har kunnet opvise Magen til, trods Embedsapparat og udkommanderede Skoler og oppyntede slesvigske Husarer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 24. januar nedlagde overborgmester Todsen sit embede. Samme dag afmarcherede tyske tropper fra Flensborg under store ovationer. Byen var overalt flagsmykket og der blev holdt begejstrede taler på Søndertorv, men uorden var der ingen af. De danske holdt sig borte og tyskerne var eneherrer i byen, man måtte absolut få det indtryk, at Flensborg var en tysksindet by.

Fra det øjeblik, da den sidste tyske soldat havde forladt Flensborg, fik politimester Waldemar Sørensen ansvaret for ro og orden i byen.

Næste dag afholdt jeg sammen med Waldemar Sørensen en parade over bypolitiet i en af salene på rådhuset. Af Flensborgs op mod 100 politibetjente var størstedelen til stede under kommando af politikommissær Bierbach. Denne havde indgående meddelt os besked om alle forhold, således at vi var godt forberedt. Bierbach havde forsikret mig om, at vi kunne stole på hans undergivne, de var beredt til at tjene os loyalt.

Alt politi skulle vedblive at bære deres tyske kokarde, eftersom de jo endnu var tyskere, havde jeg bestemt. Til vidnesbyrd om, at de nu var trådt i vor tjeneste, skulle de imidlertid bære det tidligere omtalte blå armbind om venstre arm med skjoldet, hvorpå stod bogstaverne C.I.S.

Jeg holdt på tysk en kort tale til disse mine nye undergivne, idet jeg påbød dem at behandle danske og tyske flensborgere ganske på samme måde. Det var deres pligt nu, da de alle var gået ind på at tjene os, at skride ind mod urostiftere fra begge lejre, og så længe, de gjorde det, ville ingen blive desavoueret af mig. Jeg sagde til dem, at deres nærmeste foresatte (Bierbach) havde garanteret mig deres loyalitet, og at jeg var glad for at vide, at vi havde med et dygtigt og vel disciplineret korps at gøre. Jeg havde tillid til dem.

Da jeg gerne ville danne mig et indtryk af, hvor mange af betjentene, der kunne tale dansk, bad jeg disse træde frem. Der var ca. 30 mand. Jeg sagde på dansk nogle ord til dem, at hvilket sindelag de end havde, forventede jeg, at de ville gøre deres pligt ganske som deres kammerater, med lige ret til begge sider.

Betjentene, af hvilke jeg talte med en del, gjorde et fordelagtigt indtryk på mig, og jeg gik fra paraden med indtrykket af, at vi måske ikke var så dårligt hjulpet med disse folk, som man skulle tro.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

24. Januar: Fru Bankdirektør Thomsen, min Kone og flere Damer uddeler Flagene fra Kristiansborg til dem, der i sin Tid har bedt om et Flag. Tyskerne holder Afskeds-Friluftsmøde paa Søndertorv. Masser af Skolebørn. Et Par Tusind af Deltagerne følger Rigsværnet til Banegaarden. 6 Husarer i Spidsen, der er forskrevne fra Slesvig. —

I Aften Møde i Ellund. Holger Andersen, H. Petersen. — De første franske Soldater er ankomne i Dag og har overtaget Vagten ved »Flensburger Hof«.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. Januar: Pressehjemmet i Raadhusgade forevises færdigt, udmærket indrettet af Direktør Jespersen og Skibsmægler Vilh. Jensen.

— Kirkeudvalgsmøde i Borgerforeningen. — Damgaard ønsker Centralhotellet i Nibøl købt til Kontor. Søgaard ønsker et særligt Kontor. Presseudvalget og J. C. Møller bemyndiges til at ordne Troppernes Modtagelse.

— I Aften Tillidsmandsmøde. Forelægger Grunde for og imod. Almindelig Tilslutning til Frilufts-Tilkendegivelsen. Ved Kaffebordet igen utallige Forespørgsler til Corn. Hansen og mig. Bagefter Distriktsformandsmøde. Sildig Afslutning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Blandt Sønderborg Slots mange historiemalerier er dette helt specielt. Det kan for tiden ses i den store udstilling om Kunstnergaven til Sønderjylland på Brundlund Slot i Aabenraa.

Man kan læse mere om dette maleri – og mange andre – i bogen “Historien på væggen. Historiemalerier på Søndeborg Slot” (2017). Den er på 224 sider og særdeles velillustreret med mange flotte gengivelser af museets mange malerier. Bogen koster 198,- kr. og kan købes i boghandelen, i museumsbutikken på Sønderborg Slot eller ved at sende en mail til hath@msj.dk.

Nedenfor en smagsprøve

Ingen fest uden flag

Af Inge Adriansen

Carla Colsmann (1887-1974): Flagene til Sønderjylland syes på Christiansborg. 1919. 99 x 135 cm.

Som historiemaleri er dette usædvanligt. Det viser ikke en dramatisk situation eller en helt, men derimod en samtidsbegivenhed, hvor de aktive er kvinder – tilmed er de fleste tjenestepiger. Billedet indgår i den såkaldte Kunstnergave til Sønderjylland, som blev overrakt efter Genforeningen. Blandt de mange billeder i gaven er dette det eneste, hvis motiv knytter direkte an til Genforeningen.

Flagsyning på Christiansborg

Efter 1864 var hele Sønderjylland under tysk styre. For den dansksindede del af befolkningen blev danske nationale sym­boler vigtige udtryk for ønsket om fastholdelsen af en na­tional identitet. Der var dog ikke frit slag til at bruge dem. Danske flag var straks efter indførelsen af tysk styre blevet forbudt. Flagstængerne blev fjernet ved huse og gårde, og flagene gemt på kistebunden. Herfra kunne de hentes frem og vises udendørs én gang årligt – ved hoved­rengørin­gen, hvor flagene ligesom andre tekstiler blev luftet på hækkene.

Efter det tyske nederlag i Første Verdenskrig opstod der mulighed for at få fastlagt Tysklands grænser ud fra “folkenes selvbestemmelsesret”, og det blev besluttet, at der skulle afholdes folkeaf­stemning i den nordlige del af Sønder­jylland. Afstemningen fandt sted i to zoner i løbet af februar og marts 1920, og forbe­redelserne gik i gang i sommeren 1919.

Flagning med Dannebrog var fortsat forbudt og ville først være tilladt fra selve afstemningsdagen i 1. zone den 10. februar 1920. Der var til gengæld et stort ønske blandt mange danske om at demonstrere opslutningen om det danske med en omfattende flagning på dagen.

Til det manglede man danske flag overalt i Sønderjylland, og allerede i efteråret 1919, et halvt år før flagningen blev tilladt, gik sønderjysk interesserede kredse i København i gang med at skaffe flag til det snart genvundne land. På nationens højborg, Christiansborg, blev der indrettet en systue, hvor borgerskabets fruer mødte op og stillede deres symaskiner og tjenestepiger til rådighed til frem­stillingen af flag til sønderjyderne.

Det var en række køben­havnske kvinde- og velgørenhedsfore­ninger, som tog dette usædvanlige initiativ for at sikre, at ingen flagstang hos nogen dansksindet behøvede at stå bar den dag, hvor folkeaf­stemningen skulle finde sted.

På maleriet ses en mand, der synes at være systuens leder, i samtale med en rygvendt kvinde med stor hat. Hun må være én af de mange fruer, der har stillet deres tjenestepige til rådighed for det gode initiativ. Manden er antageligt fabriksejer Christian Hasselbalch, der var i komiteen for at skaffe flag til sønderjyderne. Han var en meget driftig virksomhedsejer, formand for Privatbanken og engageret i mange humane formål.

Den svenske forfatter og nobelprismodtager Selma Lagerlöf kom på besøg i systuen, roste initiativet og lod sig fotografere siddende ved en symaskine. Hun har dog næppe syet mange sting på et flag, men var med til at vise overfor offentligheden, at det var et prisværdigt nationalt foretagende.

Det har været diskuteret, hvor systuen var indrettet på Christiansborg. Det har næppe været i rigsdagsfløjen, da rigsdagen i 1918 var rykket ind i det genopførte slot. Sandsynligvis har det været i kongefløjen, som i 1919 endnu ikke var færdigindrettet – og i øvrigt aldrig blev taget i brug som kongebolig, men kun som kongelige repræsentationslokaler.

Christiansborg-flagene blev forsynet med en påskrift i kanten ind mod flagstangen, hvor der stod anført, at flaget var syet i 1919 på Christiansborg. Så kunne modtageren og dennes familie se og føle, at de var blevet en del af danske nation.

Flagene blev skænket som hædersgaver både til frem­trædende, dansksindede sønderjyder og til mindrebe­mid­lede sønderjyder, der ikke havde råd til selv at købe flag.

Takket være påskriften har disse flag fået en særlig status. Selvom de blev slidte, var det svært for mange at kassere dem. I mange familier blev de kun anvendt ved særlige lejligheder, det vil sige på nationale flagdage, mens der ved familiebegivenheder som fødselsdage blev hejst et almindeligt dannebrog. Forskellen kunne ikke ses, men i familien vidste man, når det var det særlige flag, hædersgaven, der blev hejst.

Når Christiansborg-flag var blevet helt tyndslidte, blev de jævnligt tilbudt de kulturhistoriske museer i Sønderjylland. Ikke overraskende er det i eftertiden blevet glemt, at flagene blev skænket både til særligt fortjenstfulde og til fattige personer. Derfor er de flag, der tilbydes museerne, i reglen i ledsaget af en fortælling om en far eller bedstefar, der havde gjort en prisværdig indsats for bevaring af danskheden.

Det usædvanlige initiativ med flagsyningen vakte opsigt og fik avisomtale. Carla Colsmanns maleri må også have været omtalt, for en anden kvindelig kunstner, Hedvig Collin, udførte et billede i samme størrelse med næsten samme motiv med pigerne ved symaskinerne og to personer, der samtaler. Dette billede tilhører i dag Museet på Koldinghus.

Maleren

Carla Colsmann opvoksede i et københavnsk grossererhjem og blev uddannet på Kunstakademiet. Fra 1914-28 havde hun sin egen malerskole, og i 1916 var hun medstifter af Kvindelige Kunstneres Samfund. Hun var først og fremmest en nøgtern naturskildrer, og hendes billede af flagsyningen er som motiv enestående i hendes produktion, men den blålige farveskala med strejf af rødt eller okker er karakteristisk for hendes værker.

Billedet blev indleveret til Frederiksborgmuseets konkurrence om et genforeningsbillede, men blev ikke præmieret.

Det er ikke overraskende, da motivet ikke er dækkende som en skildring af genforeningsglæden. Der var indsendt 10 bidrag til konkurrencen, og som den eneste af deltagerne valgte Colsmann, efter at konkurrencen var afgjort, at skænke billedet til Kunstnergaven til Sønderjylland.

Som samtidshistorisk skildring af anonyme kvinder fra folket, der udfører en national opgave siddende midt i magtens centrum, er det et værdifuldt bidrag til de officielle, mere hurrapatriotiske genforeningsmalerier.

Læse mere i denne bog. Bogen koster 198,- kr. og kan købes i boghandelen, i museumsbutikken på Sønderborg Slot eller ved at sende en mail til hath@msj.dk.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. Januar: Skolebørnene kommanderes til tysk Afskedsdemonstration den 24de for Dr. Todsen og Kigsværnet. — Mellemslesvigsk Udvalg og Underudvalgene drøfter alle foreliggende Spørgsmaal. Imødegaar Betænkelighederne ved Frilufts – Tilkendegivelsen, fremhæver Indtrykket indadtil — afstiver de ængstelige, opmuntrer os alle — og udadtil paa Nordslevig, paa. Danmark, paa Kommissionen. J. C. Møller foreslaar dagligt Krigsraad.

— Kloppenborg-, A. Grau og T. Jessen til Møde i Frydendal i det sydlige Nordslesvig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

Den 22. januar rullede et langt ekstratog forspændt med to lokomotiver gennem Sundeved med 22. franske Alpejæger bataljon med maskingeværer, bagage, træn og alt tilbehør.

Vi vinkede til dem med et dannebrogsflag som besvaredes fra det lange tog.

Tak til Lars Anker Petersen.

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 21. januar holdt de franske alpejægere ligeledes deres indtog i Sønderborg. Også her var jeg til stede ved deres modtagelse og marcherede i spidsen med chefen, kommandant de Sayer, over pontonbroen og gennem de flagsmykkede by til kasernen.

Der var et par tyske flag på halv stang. Da vi passerede et par af dem, tog et par franske officerer til huen og hilste på en gammel kvinde, der stod i et vindue og så til med en bedrøvet mine. ”Se det kan man forstå og respektere”, sagde den ene af officererne til mig.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Januar: Taler paa »Flensburger Hof« med Kaptajn Daniel Bruun, der er ret mistrøstig, derefter med Bruce. Refererer min Tale fra 18de. Man hævder, at Kommissionen er bunden af Fredstraktaten og ikke kan gøre meget. Der vil ikke blive Tale om nogen privat Selskabelighed for hans og Kommissionsmedlemmernes Vedkommende under Opholdet i Flensborg. De kielske Studenter vil ikke faa Lov.

— I Formiddags paa Tillidsraadets Kontor for at berolige nogle Tillidsmænd, der er betænkelige ved en Friluftstilkendegivelse. Affatter Indbydelsen hertil sammen med Cornelius Hansen; 6 Navne under. Telefonmeddelelse om, at Tyskerne vil mobilisere deres Ungdomsforeninger til at forstyrre vort Folketog. Skriver i en Artikel, at vi ikke mere agter at finde os i noget Overgreb.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Ved saa godt som hvert Hus og hver Gaard i det nordlige Slesvig rejstes en Flagstang.

Nord fra kom danske Lærere over Grænsen og begyndte at undervise paa Modersmaalet. Befolkningen drog efterhaanden selv Omsorg for, at Skolen blev dansk. Man kunde slet ikke vente, indtil Ordningen vilde ske ad lovlig Vej.

Forventningen, som fyldte alle Sind, og Spændingen voksede fra Dag til Dag. Der var Foraar i Luften, baade i Folkestemning og selve Naturen.

(… fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Januar: De franske Soldater rykker ind i Haderslev. — Paa Kobbermøllen foranstaltede Direktionen i Gaar tysk Møde paa Fabrikken i Arbejdstiden, men de danske Arbejdere fik Afslag paa en Bøn om at maatte tilkalde en dansk Taler til Mødet eller Lov til at holde et særligt dansk Møde. — De flensborgske Skoler bruges af det tyske Udvalg til at hjælpe med at skaffe Husly til de tyske stemmeberettigede. I Latinskolen er 600 kielske Studenters Ankomst bebudet til den 24de.

— I Aften Møde i Frøslev. Kloppenborg og A. Grau. — Student Jens Holdts Flyveblad til de unge uddeles.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den internationale kommission trådte i funktion, efterhånden som hele Nordslesvig blev rømmet af det tyske militær.

Den 20. januar holdt de franske alpejægere deres indtog i Haderslev under den danske befolknings jubel. Jeg var kørt derop på vej til nordgrænsen for at aflægge visit i Kolding hos chefen for grænsegendarmeriet, oberstløjtnant greve Moltke.

Det var et smukt syn at se de gode haderslevborgere og borgerinders, som glade gav udtryk for deres danske sindelag. Overalt vajede Dannebrog.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Paa Bestyrelses-. og Tilsynsrådets Møde i Den nordslesvigske Vælgerforening den 19. Jan. 1920 i Aabenraa vedtoges følgende, af Red. Nic. Svendsen, Haderslev, affattede Velkomst-Hilsen til C. I. S.:

I det Øjeblik, da den høje internationale Kommission betræder Sønderjyllands Jord, føler Vælgerforeningen, som repræsenterer hele den dansksindede Befolkning, Trang til at byde den ny Regering Velkommen.

Et langt Aaremaal med trange Kaar ligger bag os. Nu oprinder en ny
Tid, og vi ser den Dag nærme sig, da der skal vederfares os national Oprejsning, og vi, som et frigjort Folk, faar Lov til at stemme os tilbage til det Land, som vi har en tusindaarig Historie fælles med.

Paa den dansksindede Befolknings Vegne udtaler Vælgerforeningen
overfor den internationale Kommission sin Tak og Anerkendelse for den højsindede Maade, hvorpaa vore Spørgsmaal nu skal ordnes.

Vi lægger trygt vor Skæbne i Kommissionens Hænder.

Ingen Sinde vil den danske Befolkning glemme, at denne historiske Begivenhed, da Retfærdigheden sker Fyldest, kun blev mulig ved de høje allierede Magters Sejr og Agtelse for de smaa Folks Ret.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Den 19. Januar forlod de sidste syvti (70) tyske Soldater, som havde ført en stilfærdig Tilvarelse paa Haderslev Kaserne, Byen, saa godt som ubemærket, og den følgende Dag klædtes Haderslev fra Morgenstunden i rødt og hvidt.

Hen paa Formiddagen brød Solen igennem og skabte den rette Belysning til det sælsomme Skuespil, da henved 300 smaa, rappe franske, mørkeblaa Alpejægere under Tonerne af ”Allons enfants de la patrie” og ”Dengang jeg drog afsted”, fulgte af Tusinder glade Mand og Kvinder, drog gennem Gaderne og under den danske Befolknings Jubel saa at sige tog Byen i Besiddelse.

Saaledes skreves der i disse Dage Historie næsten fra Døgn til Døgn.

Endelig den 27. Januar holdt Den internationale Kommission sit Indtog i Flensborg.

Vi var paa Vej til Danmark.

(… fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Januar: Pastor Jensen fra Bovlund begyndte i Morges Kursus’et med Morgenandagt. Advokat Andersen leder, til han tager til Lyksborg. Afslutter efter Mads Grams og H. J. Christensens Timer Klokken 5 Kursus’et med Tak og gode Ønsker.

Vi indleder i Dag officielt vort offentlige MødefeIttog med to samtidige Møder med dansk Sprog i Flensborg, desuden med Møder i Læk og Lyksborg. Advokat Andersen tager til Lyksborg og Kandidat, Andersen til Læk; de har stillet sig til Raadihed for hele Afstemningstiden og er en uvurderlig Støtte for os ligesom de Nordslesvigere, der helliger sig Landdistrikterne og skal danne en Smule Modvægt mod Slægtleds Forkuelse og fortsat Tvangsstyre.

Vi udsender Tillidsmænd til begge Møder i Avtomobiler for at hindre de bebudede Spektakler. I Lyksborg er tilforordnet Adler mødt og holder langt Foredrag; desuden andre Modtalere. Kloppenborg med til Læk, Tage Jessen til Lyksborg; begge Møder godt klarede.

I Flensborg Logehuset fyldt. J. C. Paulsen leder. Jeg holder en Slags officiel Tale, rettet til Venner og Modstandere og til Kommissionen. Peter Grau og Andr. Grau. Ned i Borgerforeningens Sal, saa fuldt, saa det næsten ikke er muligt for Talerne at slippe ind. Cornelius Hansen leder. Talerne fra Lyksborg er der allerede.

Fra Talerstolen ser man hen over Ansigterne, tætte som Blomsterne i en Engs Blomsterseng. Flere Gange, især under Peter Grans Tale, er Folk ude af sig selv af Begejstring. Talerne afbrydes af stormende Tilslutning. Bagefter Samvær i Teaterkafeen, Talere, Kursusdeltagere osv. Mange gode Ord.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)