Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

7. januar 1920. “Flensborgske Arbejdere er enedes om at rette en Henvendelse til Kammerater i Kongeriget”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Januar: Fru Charlotte Haslund, »Berlingske Tidendes« udsendte Medarbejder i Flensborg, fik den 5te ds. Tilhold om at være ude af Landet inden næste Morgen Klokken 6. — I Aftes Distriktsformandsmøde, paa Grund af Daarligdom ikke med. Flensborgske Arbejdere er enedes om at rette en Henvendelse til Kammerater i Kongeriget.

— I Aften »Borgermøde« i Borgerforeningens lille Sal (i den store samles St. Hans Sogn), Grosserer J. G. Paulsen indleder. Jeg: Reserverne maa frem! Arbejderstanden har hidtil draget det største Læs. hvad Underhaandsarbejdet angaar. J. C. Møller, C. Hansen, Ravn taler: man deler sig sognevis. — En Postfunktionær venter 60—70 Procent danske Stemmer blandt Bestiilingsmændene paa Posthuset; paa Raadhuset ventes ligeledes et stort Procenttal.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

“Up ewig ungedeelt …” Et vigtigt slesvig-holstensk slagord med historiske rødder

August Thomsen (1813-1886) malede i 1860’erne dette historiemaleri, der viser valget af den danske kong Christian den 1. til hertug af Slesvig og greve af Holsten i Ribe i 1460. Han lovede at styre de to lande for sig og bibeholde stormændenes privilegier.

En sætning fra Ribebrevet blev et vigtigt historisk argument for slesvig-holstenerne i 1800-tallets nationalitetskamp, nemlig sætningen, at de to hertugdømmer skulle blive “ewig tosamende ungedeelt.”

Overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen fortæller historien om maleriet.

Foredrag: “Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” den 11. januar 2020

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer lørdag den 11. januar 2020 til foredrag i Sønderborg fra kl. 10.00 om:

Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” ved fhv. arkivleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, dr.phil. Lars N. Henningsen, der i foredraget vil fortælle om dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og kaste lys over den krogede vej frem mod genforeningen i 1920.

De dansksindede sønderjyder fik dengang håb om at få grænsen flyttet sydpå. Men ventetiden blev lang. Tusindvis af hjemvendte soldater var krigsskadede, og de skulle nu finde en plads på arbejdsmarkedet. Der var revolution, økonomisk nød, spekulation og uklare forhold i styret. Dertil kom en bitter strid om, hvordan en afstemning om den nye grænse kunne gennemføres.

Efter dette foredrag vil dagens program fortsætte med et foredrag kl. 13.00 kaldet: ”Kilder og hjælpemidler til slægtsforskning i Tyskland” ved cand.mag. og tdl. lektor Inger Buchard, Varde, der er kendt for sit engagement i div. slægtsforskerfora og –grupper.
Inger Buchard vil blandt andet omtale de mange digitaliserings-projekter og arkivernes nye søgemuligheder, der de senere år er kommet på internettet.
Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

I pauser og efter foredragene vil det være muligt at benytte Multikulturhusets cafe, samt for at stille spørgsmål om slægtsforskning til andre slægtsforskere.

Praktiske oplysninger:
Sted: Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Entré: 30 kr. for gæster (dvs. ikke-medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland).
Parkering: Den lille p-plads overfor Multikulturhuset har kun få pladser og tidsbegrænset parkering.
Der henvises derfor til parkeringsanlægget P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik) eller til p-pladser under broen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Kongens tale ved Nytårstaffel 1920

Flensborg Avis, søndag den 4. januar 1920, side 3:

Dagsnyt.

Kong Christian reiste sig ved Nytaarstaflet paa Amalienborg og udtalte følgende:

De Forhaabninger, vi stillede til det svundne Aar, synes 1920 at skulle indfri.
Maatte Verdensfredens Ikrafttræden lægge Spiren til Fordragelighed mellem Nationerne og bringe Lægedom for de Saar, Krigen har slaaet, og maatte vi i Taknemmelighed mod Gud og Mennesker gøre os værdige til at genforenes med vore Brødre mod Syd, som trofast i de mange Aar har bevaret Kærligheden til Danmark, og hvem Slægtledet før os har ofret sine bedste Kræfter,

Gid vi, naar den Dag kommer, herhjemme kan forenes i Samdrægtighed. Meget kan under de daglige Livsvilkaar skille os; men vi er indbyrdes forenede i Kærlighed til vort Land og vort Flag, og hvad der ligger os i mellem, er ikke mere, end at vi i Ærlighed kan række hinanden Haanden og i Fællesskab iale de Opgaver, Tiden stiller os til Hændelse af vort Fædrelands Ære.

Jeg bringer en varm Tak for hver god og uegennyttige Indsats til Gavn for vort Land. Jeg ønsker Velsignelse over hvert Hjem og forener mig med alle Landsmænd i Ønsket om Held og Hæder for vort Fædreland. Jeg drikker paa Danmarks og Islands Vel.

Livgardens Musikkorps spillede derefter “Der er et yndigt Land”.

Vanskeligheder ved forhandlinger om fredens ikrafttræden

Flensborg Avis, søndag den 4. januar 1920, side 4:

Nyeste Efterretninger

Fredens Ikrafttræden.

En tysk Efterretning om de nye Vanskeligheder. Berlin, Lørdag.
Ifølge de sidste Meddelelser, som foreligger fra officielle Steder, kan der ikke regnes med, at Forhandlingerne i Paris tilendebringes den 6. Januar. Det er hovedsaglig Overgangsbestemmelserne i de Omraader, som skal rømmes af Tyskerne før Folkeafstemningen, der volder Vanskeligheder, især Bestemmelserne af retslig Natur.   Den tyske Regering staar paa det Standpunkt, at det er en Selvfølge, at Retshøjheden i disse Omraader bliver ved Tyskland, og at for Eksempel de Domme, der fældes af Domstolene i Flensborg, ad sædvanlig Vej kan underkastes Revision ved Overlandsretten og Rigsretten, medens Ententen overhovedet ikke mere vil anerkende Tysklands Retshøjhed.   Disse Vanskeligheder er ikke uløselige; men det turde antagelig vare til midt i Januar, inden der opnaas en Forstaaelse vedrørende de omstridte Punkter.

Udvekslingen af Ratifikationerne.
Berlin, Lørdag.  Fra Haag meldes:
Det øverste Raad har nu fastsat Udvekslingen af Ratifikations-Dokumenterne til den 6. Januar under den Forudsætning, at alle Spørgsmaal indtil da er ordnede [Dette Telegram er formodentlig et par Dage gammel, fra en Tid, da Tyskerne ikke endnu var komne med de sidste Indvendinger i Form af et Krav om at beholde Retsplejen i deres Hænder.]  Ratifikationen skal finde Sted paa den Maade, at de tyske delegerede først undertegner November-Protokollen. Derefter sker Udvekslingen af Ratifikations-Dokumenterne, og Clemenceau overgiver saa den tyske Delegation et brev, hvori de allierede erklærer sig villige til at nedsætte deres Fordring om de 400,000 Tons tyske Havnemateriel, naar det bevises, at Tysklands økonomiske Liv vilde blive ødelagt derved. Tyskland skal straks udlevere 192,000 Tons, Resten inden 30 Maaneder. Restens Størrelse vil afhænge af de Resultater, som Ententekommissionen kommer til ved sin Undersøgelse.

Fra Ententens Side foreligger der for øvrigt paa ny et Tilsagn om, at Besætningen fra den tyske Flaade i Scarpa Flow vil blive udleveret, naar Slutningsprotokollen er undertegnet.  Undtagne herfra skal kun saadanne tyske Officerer eller Mandskaber være, mod hvilke der svæver en Retssag for Pligtforseelse. Derved er der udtrykkeligt fastslaaet, at Sænkningen af den tyske Flaade ikke er en saadan.

En Advarsel til Tyskland.  Paris, Lørdag.
De allierede Magter har i Gaar Eftermiddags tilstillet Lersner en Verbalnote, hvori de henleder den tyske Regerings Opmærksomhed paa Spørgsmaalet om Øgelsen af de tyske Politistyrker i Øvre-Slesien.   De allierede og associerede Magter gør den tyske Regering opmærksom paa, at den paa dette Omraade maa vise den største Varsomhed, og at der ikke er anført Grunde, som har kunnet motivere denne Forøgelse.

Spændende foredrag i Flensborg 8. januar: Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924.

De tre historikere Claus Bundgård Christensen, Martin Bo Nørregård og Niels Bo Poulsen udgav i 2018 Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924 set med danske øjne.

Det er den første samlede storpolitiske og militærhistoriske fortælling på dansk om 1. verdenskrig på østfronten. Det er en fortælling, hvor danske stemmer kommer til orde.

Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side, ligesom der var danske soldater, der kæmpede på russisk side.

Med til fortællingen hører krigens eftertid: Verdenskrigen blev i 1918 afløst af en blodig borgerkrig, og begge kriges udfald fik stor betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig.

Foredrag ved lektor i historie på RUC, Claus Bundgård Christensen og Niels Bo Poulsen, leder af Institut for Militærhistorie og Krigsteori ved Forsvarsakademiet.

Se mere i dette link: https://www.dcbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/fra-verdenskrig-til-borgerkrig

Bogomtale: “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918”

Bogen “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar blev udgivet i 2016.

Bogen er baseret på arkivalier, fotos og ikke mindst en brevsamling i privateje. Aase Beyer Clausen har renskrevet brevsamlingen bestående af 450 breve fra  tiden 1914-1919 og det er der kommet en rigt illustreret bog med fokus på forfatterens farfar, Christian Andresen Clausen (1874-1940) og tiden 1914-1919, ud af.

Bogen omfatter dog også mange oplysninger om Christian A. Clausens brødre: Mikkel Sørensen Clausen (1880-1917), Søren Mikkelsen Clausen (1888-1960), Peter Clausen (1890-1957) samt broderen Peter Lorenzen Clausen (1884-1954). Heraf deltog de 3 aktivt i 1. verdenskrig, mens Peter L. Clausen fra ca. 1904 opholdt sig i England og fra 1911 i Argentina indtil 1921.

En fyldig anmeldelse af bogen kan findes på HistorieOnlines hjemmeside. (Eksternt link, januar 2020).

Bogforsiden for “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar. Udgivet 2016.
Bogen er bl.a. baseret på en brevsamling mellem hjemmet og Christian A. Clausen (1874-1940).

2. januar 1920. Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs bestyrelse

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse og Udvalgslederne. Foreslaar et Kursus for de Nordslesvigere, som vil tage et Arbejde op paa Landet, saa de kan være klar over den historiske Baggrund og vore nationale Nutidsvilkaar i de paagældende Egne.

I øvrigt træffes Aftaler vedrørende Møder, Lysbilleder,

Særmøder for at hverve Agitatorer i borgerlige Kredse, blandt Kvinderne, vedrørende Udgivelsen af »Unser Land« osv. »U. L.« skal straks gennem Postvæsnet bestilles for hver Familie i 2. Zone.

Lige før Nyaar er der begyndt at udkomme et nyt tysk Blad i Flensborg, »Flensburger Tageblatt«. Det faar Tilskud af det store tyske Afstemningsfond.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

I dag har krigsfilmen “1917” premiere i Danmark

Den meget omtalte og anmelderroste britiske krigsfilm “1917” har premiere i danske biografer i dag den 2. januar 2020.

 

Beskrivelsen lyder således:

“Krigsdramaet ‘1917’ handler om de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, der bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission en dag under Første Verdenskrig.

Blake og Schofield bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold.

Hvis de to unge soldater fejler, vil 1600 mænd miste livet.

‘1917’ er skudt som én lang sekvens, hvor kameraet næsten uden at klippe følger de to soldater gennem skyttegrave, pigtråd og eksplosioner.

Den 14 gange Oscar-nominerede fotograf Roger Deakins står bag cinematografien, der byder på både storslåede action-sekvenser og naturens rolige skønhed.”

Jeg er ret spændt på at se filmen. Ifølge beskrivelsen sendes de to soldater “dybt ind på fjendens territorium” for at advare deres kammerater mod et tysk angreb. Det lyder ikke umiddelbart som et scenarie fra Første Verdenskrig.

René Rasmussen

1. januar 1920. “En storslaaet Afsked”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Januar: Deputationer gaar om Bord med Blomster. Folkevandring til og Folkehav paa Skibsbroen. Ti Tusinde Mennesker. En storslaaet Afsked. Latinskoledrenge prøver forgæves at demonstrere; deres Sang drukner i Hurraraab og danske Sange. Tillidsmændene er paa Post. — Fagforeningskartellet har sendt Fru Ramsing en officiel Tak.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

31. december 1919. “Nyaarsaften fejres paa Juleskibet”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. December: Nyaarsaften fejres paa Juleskibet. Klokken 12 lyder Dampfløjten, og der gaar Raketter til Vejrs. Vi synger »Kongernes Konge«. Alle Kirkeklokker ringer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

31. december 1919. Diplomatisk beskyttelse til de stemmeberettigede, der opholder sig uden for Slesvig

Møde i F. K.s øverste Raad
I sit Værk Plebiscites since the world war (Washington, 1933), vol. I, S. 73 meddeler Sarah Wambaugh, at Øverste Raad i sit Møde 31. Dec. 1919 besluttede, at

Personer, som hører til Afstemnings-Omraaderne, men opholder sig andetsteds, skal staa under diplomatisk Beskyttelse af den blandt de all. og ass. Hovedmagter, hvis Repræsentant er Formand i den paagældende Folkeafstemnings-Kommission.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Anmeldelse: Jens og Marie – En genforeningsroman

Anmeldelse: ”Jens og Marie – en genforeningsroman”

En roman af Linda Lassen, Forlaget Hovedland, 2019 (519 sider).

“Det er ikke en historisk fagbog” er et af de første citater, vi møder i forordet til Linda Lassens nyligt udkomne bog ”Jens og Marie”. Med et varieret sprog skriver Linda Lassen om københavnsk fødte Marie Fibiger, der brænder så meget for, at Sønderjylland igen skal blive dansk, at hun rejser derned for at finde ud af, hvordan hun bedst kan gøre gavn.

Det er i første omgang Maries store kærlighed og respekt for hendes far, der bringer hende til Sønderjylland. Hendes mål er, at gøre hvad hun kan, for at opfylde hendes afdøde faders største ønske: en genforening. På hendes rejse til Flensborg møder hun Jens Jessen, redaktør for Flensborg Avis, en avis de med stor læselyst abonnerer på hjemme på adressen i København. Ved deres første møde er Marie skuffet, men allerede ved andet møde er hun betaget og inspireret af ham og hans sag. Under et besøg i København frier Jens til Marie, og de bliver gift kort tid efter, hvorefter Marie flytter med Jens til Flensborg.

Man kan dele bogen op i tre dele. Den første del af bogen har fokus på Maries rejser til Sønderjylland og hendes brevveksling med Jessen. Som Linda Lassen skriver i forordet, er ikke alle breve ægte, hvilket fra et historisk og kildekritisk syn er ærgerligt, men når det kommer til roman skrivning, får brevvekslingen historien til at flyde. Den anden del handler om Jens og Maries liv sammen, herunder familieliv, avisen og deres fælles kamp for danskheden i Flensborg. Den sidste tredjedel af bogen omhandler udelukkende Maries liv, efter Jens er gået bort. Den skildrer hendes arbejde på avisen, og det arbejde hun lægger i kampen for at få Flensborg på danske hænder.

Bogen skildrer hovedsagligt den kamp, der var for danskheden i Flensborg og Nordslesvig, og den modstand der var, selv fra de, der ville sagen det godt. Allerede fra start sættes der spørgsmålstegn ved, hvor grænsen skulle gå, når Sønderjylland igen skulle være dansk. Jens Jessen stod stærkt fast på, at Flensborg skulle være dansk, og at grænsen skulle gå ved Ejderen, hvorimod H.P.  Hanssen og H.V. Clausen mf. mente, at grænsen skulle gå lige nord for Flensborg, ved Skelbækken.

Det er spændende at få indblik i de to “lejre,” og hvordan de på en måde modarbejdede hinanden, selvom de egentlig i bund og grund kæmpede for den samme sag: et dansk Sønderjylland. De mange konflikter mellem Jens Jessen og H.P.  Hanssen bunder først og fremmest i Jens tydelige jalousi på H.P.  Hanssen og et stort behov for anerkendelse, hvilket han oprigtigt skal kæmpe for, trods det store arbejde. Selvom bogen er fiktion, kan den alligevel give et godt indblik i, hvordan det var at være mindretals dansker i Tyskland efter 1864. Her kan blandt andet nævnes de meget dybdegående beskrivelser af de forbehold og klausuler, der blev pålagt de dansksindede, som f.eks. Forbuddet mod dansk prædiken i kirken, forbud mod at flage med det danske flag og forbuddet mod at der blev talt andre sprog end tysk ved offentlige møder.

Til trods for at bogen ikke er en historisk fagbog, bruger Linda Lassen alligevel historien til at levendegøre fortællingen. Bogen forholder sig til historiske personer og begivenheder, herunder blandt andet: brand på Christiansborg, Kong Christians død, Georg Brandes og Herman Bang. Derudover giver bogen et godt indblik i tidsperioden, hvordan de levede og hvor meget stand og rang havde betydning for de muligheder, man havde i livet.

Bogen giver også et godt indblik i, at kampen for Sønderjylland ikke kun fandt sted i Sønderjylland. Der var mange støtter i hovedstaden, og deraf kan man formode, at en genforening ikke kun lå i sønderjydernes interesse. Der findes i slutningen af bogen en navneliste, så man kan danne sig et overblik over alle de omtalte personer. På de sidste sider findes også en litteraturoversigt, hvilket alligevel giver bogen et lille snert af historisk fagbog. Bogen balancerer dog fint mellem historiske fakta og den flydende, velskrevne fortælling om kærligheden mellem to mennesker og deres fælles kærlighed til Danmark.

Christina Sandal Wagner

30. december 1919. “… videre var man altså ikke nået i 1919.”

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit. Dette afsnit afrunder erindringerne fra året 1919.

Under disse Tilstande fejrede Sønderjyderne for anden Gang Jul i Overgangstiden. To korte Pressemeddelelser skildrer formentlig bedre end noget andet Stemningen ved Aarets Slutning:

I ”Berlingske Tidende” for 10. December 1919 skriver Andreas Grau bl. a.: ”Mens Tiden lakker mod Jul, og ingen tror paa Sønderjyllands Befrielse i Aar mere, mærkes der stærke Efterdønninger af den Broderstrid, Grænsespørgsmaalet har vakt blandt Danske hernede.

Striden har ikke blot varet haard, men har varet bitter som en Strid mellem Brødre, og ingen kan uden dyb Sorg granske, hvor dybt den gaar i Folkesjælen.

De bedste Venner, Slægtninge, Fader og Søn, staar imod hinanden, ikke altid med den Forstaaelse og Agtelse for andres Overbevisning, som man kunde ønske. Vi er saa uvant med at staa imod hinanden, er kun vant til den gamle ensartede Front mod Syd med de klare og rene nationale Linjer, og mange kvier sig ved den Tanke, at vi i Fremtiden skal staa delt efter Partilinjer, en Kendsgerning, vi dog ikke kommer uden om”.

I et Opgør med det svundne Aar søger ”Hejmdal” i en ledende Artikel af 31. December 1919 at finde nogle Lyspunkter. Bladet skriver saaledes: ”Forbindelsen med vore Landsmænd i Kongeriget, som i de fem lange Krigsaar var afbrudt, blev paa mange forskellige Maader knyttet paa ny.

1500-2000 unge Sønderjyder har i det forløbne Aar atter kunnet gæste danske Efterskoler, Højskoler og Landbrugsskoler. De danske Seminarier og Universitetet har aabnet deres Døre for Studenterne hernede fra, saa de kunde fortsætte deres Studier, og Folk fra Kongeriget har ogsaa i udstrakt Grad faaet Tilladelse til at passere Grænsen. Mest har vi kunnet mærke Lettelserne paa det økonomiske Livs Omraade, selv om vi vedvarende staar overfor store Vanskeligheder.

Ernæringsforholdene har dog bedret sig stærkt i Sammenligning med Forholdene under Krigen. En stor Hjalp paa dette Omraade har varet de Levnedsmiddelpakker, som er bleven sendt fra Danmark, og hvad Belysningen angaar, har den fra Danmark indførte Petroleum til en vis Grad overvundet Vanskelighederne. Derimod staar vi vedvarende overfor en almindelig Brændselsnød, der næppe vil haves, for Den internationale Kommissions Administration indføres”.

Men videre var man altsaa ikke naaet i 1919.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

29. december 1919. “Der er gjort meget for de syge og saarede”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. December: Den altyske Presse raser, og man har fra tysk Side søgt at mobilisere Hr. Zahle mod Juleskibet. Hver Dag fra første Juledag har 600 Børn, enkelte Dage to Hold, været til Fest i Borgerforeningen og jublet ved »Ægir«-Filmen. Der er gjort meget for de syge og saarede. — I Aften Tillidsmandsmøde i Logehuset. Fuldt Hus. Vælgerforeningen har nu 6000 Medlemmer i Byen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

Var Versailles-traktaten for hård ved Tyskland?

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om Versailles-traktaten: Var den for hård ved Tyskland? Og skadede den verdensøkonomien mere end den gavnede den? Eller var det i virkeligheden de indenlandske krigslån, der ødelagde Tysklands økonomi? Og hvordan så Frankrigs og Storbritanniens økonomier ud? For slet ikke at tale om de øvrige stater i det krigshærgede Europa, Rusland og Mellemøsten?

Økonomen John Maynard Keynes advarede imod at ødelægge Tysklands økonomi og foreslog i stedet at lade Tyskland bidrage til den økonomiske genopbygning af hele Europa og Verden.

Jul og nytår kan betyde færre daglige indlæg

De frivillige på Den store Krig 1914-1918 holder juleferie.

Det betyder, at der i forbindelse med juledagene kan være dage, hvor der ikke udgives et dagligt indlæg.

Disse dage opfordres læserne til at kikke på nogle af de mange allerede eksisterende sider.  Det kunne f.eks. være:

  • Personsiderne. Der er pt. oprettet over 9.000 personsider og der offentliggøres jævnligt flere.
  • Siden “Lokalhistorie” for henvisninger til nogle af de lokalhistoriske arkiver, der har bidraget til websitet.
  • Se om der er tilføjet nye bøger til siden om litteratur inkl. regimentshistorier, siden du sidst besøgte denne.
  • Se en liste over ca. 375 faldne, der pt. ikke har kunnet identificeres. Se indlægget fra 30. november 2019.
    Måske kan du hjælpe med at identificere én af disse.
  • Se listen over tilgængelige digitale kilder på siden “leksikon“, der blev opdateret i september 2019.
  • Måske kan du bidrage til websitet ved at udfylde og indsende et personskema for én eller flere af de personer, der endnu mangler at få en personside.

De daglige indlæg vender – så vidt muligt –
tilbage i begyndelsen af januar 2020.

De frivillige håber på læsernes forståelse for,
at det kan være nødvendigt at udelade
at offentliggøre indlæg på enkelte dage.

Billede fra Sønderborg Rådhus omkring 1900. Juletræet med lys på det originale billede er her erstattet af et nyere juletræ for at symbolisere de mange muligheder og kilder, der er tilgængelige på siden.

24. december 1919. Forslag om at indskrænke antallet af stemmeberettigede afvises

Møde i F. K.s øverste Raad
Den tyske Delegations Note af 16. Okt. 1919 var af øverste Raad videresendt til Juristernes Komité, som 24. Dec. udtalte:

I Henh. til Fredstraktatens Art. 109 tilkommer Stemmeretten i Slesvig de Personer, som er fødte paa Territoriet, har Bopæl dér eller er udvist derfra. Derfor kan man ikke afslaa Personer, som opfylder den ene eller den
anden af disse Forudsætninger, Retten til at afgive Stemme. Navnlig er det klart, at de i Slesvig fødte Personer, der er bosatte udenfor Afstemnings-Omraadet, kan gøre Krav paa at udøve Stemmeretten.

I sit Møde 30. Dec. vedtog Øverste Raad, at

Der gives de all. og ass. Magters Myndigheder Meddelelse om den af Juristernes Komité afgivne Betænkning.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

23. december 1919. Juleskibet hilses med sang og flag

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. December: Juleskibet kommer i Sol og Vinter og hilses Velkommen med Lommetørklæder og Flag og Sang. Oberstinde Ramsing har gennemført Ekspeditionen trods Myndighedernes Vrangvilje; kun nogle faa af Deltagerne har kunnet faa Udenlandspas; af Hensyn til Arbejderne tør man ikke bruge Tvang.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. december 1919. Stævnelse af alle fagforeningers bestyrelser

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. December: I Gaar havde Hr. Adler stævnet alle Fagforeningers Bestyrelser sammen i Flensborgs Fagforeningshus. Af en offentliggjort Meddelelse ses, at de er gaaede med i et (af Dr. Køster dannet?) Afstemningsudvalg. — I Formiddag det første Aktionsudvalgsmøde. Planer om Plakater, Lysreklame osv. I Aften Spejderfest, stuvende fuldt. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)