Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 27. januar kørte jeg til Vandrup for at tage imod kommissionens medlemmer på jernbanestationen. Toget standsede her et par timer, for at for at kommissisærerne med damer kunne spise frokost. Et musikkorps spillede nationalmelodier, og jeg forestillede nogle veteraner fra 1864 for kommissionen. De nye gendarmer, som optrådte her, havde god holdning og gjorde et godt militært indtryk. Sir Charles Marling fandt dem fortræffelige.

Modtagelsen i Flensborg var festlig. Jeg havde aftalt med de afgående tyske autoriteter og med de dansksindede flensborgere, at der ikke skulle demonstreres eller flages den dag – for ikke at få uro på den konto – og det blev holdt. Engelske og franske tropper saluterede, og på ”Flensburger Hof” fløj det engelske, franske, norske og svenske flag til tops.

Efter at den internationale kommission havde overtaget bystyret, indrettede jeg mig i mit kontor på rådhuset i Flensborg. En dansksindet kontorchef, hr. Koch, bestred de skriftlige anliggender, til assistance havde vi to damer. Dansk og tysk var ligeberettigede sprog og blev benyttet i flæng med tilbørligt hensyn til hvilke autoriteter og personer, vi korresponderede med. Til kommissionen blev der som regel benyttet fransk, i visse tilfælde engelsk. Dertil skulle der træffes en næsten overvældende mængde afgørelser i henhold til indberetninger fra landråder, politimestre, gendarminstitutioner, civile myndigheder og privatpersoner. Vi sled fra morgen til aften – og arbejdet gled efterhånden helt godt.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.