Alle indlæg af Amalie Hjort Storm

21. november 1919. Valgmøde hos Vælgerforeningens Mindretal.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. November: Til Vælgerforenings-Mindretallets indledende Valgmøde i Haderslev. Stort og udmærket Kampmøde. Efter at Kloppenborg og jeg har talt, Ordskifte mellem Nis Nissen og Advokat Andersen, der hudfletter Hr. Zahles Politik. Dramatiske Scener. —

Samtidig hjemme stort Møde i »Sanssouci«. J. C. Møller leder. Cornelius Petersen, Holger Andersen og Tage Jessen taler. — Der er oprettet en tysk Efterretningscentral, ledet af Dr. Alnor, med Lokale i Overrealskole IL som i sine Tryksager udlover fem Mark for enhver Efterretning om Danskernes Agitation, fremtrædende Danskes Rejser osv.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. november 1919. “… vi beder vort Folk om at dække vor Ryg, mens vi kæmper med Front imod Syd.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. November: I Aften det første Møde for alle Vælgerforenings-medlemmer. Logehuset stuvende fuldt. Tillidsmænd holder Vagt. Svensson, Fyrbøder J. Nielsen, Holger Andersen Hovedtalere.

Enstemmig Tilslutning til en Resolution, hvori vi protesterer mod Zahle og beder vort Folk om at dække vor Ryg, mens vi kæmper med Front imod Syd.

Cornelius Hansen dvæler indledende ved vor Bevægelses Vækst. Mens Salen tømmes, bliver Folk ved med at synge danske Sange.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

19. november 1919. “Jeg er dansk til Liv og Sjæl!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. November: Paa et Distriktsformandsmøde i Borgerforeningen opstilles ved hemmelig Afstemning seks Kandidater fra Byen til Vælgerforeningsvalget. Hver af dem fremsætter et lille Program. En af dem, en Arbejder, vil sammenfatte sit Program i: Jeg er dansk til Liv og Sjæl! — Aften ud til Ves, Forhandling med et Par Tillidsmænd fra Munkbrarup Sogn.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

18. november 1919. Ernst Christiansen: Zahle søgte at foregribe kommissionens kendelse ved at forlange dansk flertal i Flensborg.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. November: Statsminister Zahle talte i Dag efter Marotts varme Indlæg i Gaar i den danske Rigsdag, glattede lidt ud, men søgte at foregribe Kommissionens Kendelse ved at forlange dansk Flertal i  Flensborg. — Besøg af Folk fra 3. Zone.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. november 1919. Ernst Christiansen: “Forskræmte, lyttende, undrende, forventningsfulde…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. November: Med Tønder i Avtomobil til Ellund. Talt med Andr. Lorenzen, derefter til Store Vi og med et Par Tillidsmænd derfra til Jørgensen i Sillerup. Frossen til Is undervejs. Folk fra Store Vi og Hjoldelund Sogne instrueres. Forskræmte, lyttende, undrende, forventningsfulde, mere Mod end i Hanved.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. november. Ernst Christiansen: “træt paa Legeme og Sjæl”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. November: I Dag til fælles Tilsynsraadsmøde i Aabenraa. Ordningen af Valget fastsættes i Enkelthederne. De 23 drøfter i et Særmøde deres Valgberedskab. — I Aften til dansk Møde i Sosti. Stort og godt Møde. Til Fods hjem, træt paa Legeme og Sjæl.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

13. november 1919. Ernst Christiansen: “Jeg kræver Fredstraktatens Løfte om Fjernelse opfyldt.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. November: Det tyske demokratiske Parti har stillet hele sit Apparat til Det tyske Udvalgs Tjeneste. — I Forgaars ankom Kommissionens Udsendinge hertil for at træffe nogle Forberedelser.

Drøfter forskellige Ting med Afdelingschef Haarberg. I Gaar vist ham vort paatænkte Pressehjem. I Dag stiller han en Række Spørgsmaal, om de højere Embedsmænd osv., til mig og noterer Svarene. Jeg kræver Fredstraktatens Løfte om Fjernelse opfyldt.

— I Gaar samles en Kreds af Kvinder hos os for at planlægge en særlig Kvindeagitation. I Aftes med Forpagtor-Avtomobil i Snefog til Hanved. Drøfter Hanved Sogns sydlige Del med Tillidsmændene. Sejgt Materiale. Paa Hjemvejen maa vi skovle os fri af en Snedrive. — Et Møde i Store Vi maa aflyses paa Grund af det tyske Militær. — Der er kommet store Oplag af tyske Agitationsskrifter, trykte i Slesvig, til Flensborg.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. november 1919. Statsminister Zahle: “Vi kan ikke ønske, at Folk, som var tyske i Gaar, stemmer dansk i Dag for mulig øjeblikkelig Pengefordels Skyld.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. November: Nødskrigene fra 3. Zone lyder atter og atter,  i Dag i et Brev fra Slesvig By. — Statsminister Zahle holdt 9de ds. en Tale i Ringsted, hvori han ønskede alle Danske med hjem, men ogsaa saa vidt muligt kun alle Danske. »Der kan ikke ske Danmark noget værre, end om vi nu fik en betydelig tysk Befolkning ind i vort Land. Vi kan derfor ikke ønske, at Folk, som var tyske i Gaar, stemmer dansk i Dag for mulig øjeblikkelig Pengefordels Skyld.«

En tidligere tysksindet Borger, der besøger mig, sammenligner Baners og Zahles Taler: De er jo enige, den danske Regering haaner os jo: hvor kan vi vedblive med at arbejde for Danmark? Forrædernavn fra tysk og Haan fra dansk Side!

— I Aftes Distriktsformandsmøde. Den nordslesvigske Valutapetition forelægges. Flere vil ikke arbejde for den. Deres Folk vil med til Danmark af nationale Grunde, ikke for at berige sig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

9. november 1919. Lærerinde lader elever skrive advarsler til den danske presse.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. November: Magistraten har i Gaar faaet Telegram fra den prøjsiske Arbejdsminister med Løfte om 11 Millioner til en Frihavn. — En Lærerinde i Flensborg lader sine Elever skrive politisk Stil, blandt andet med en Advarsel mod den danske Presse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. november 1919. “Flensborg i udmærket gænge, Tønder melder om fremskridt”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. November: I Tønder har Rigskansler Baner den 6te ytret Haabet om, at den danske Regering kunde være villig til at give Afkald paa noget af l. Zone. —

A. Grau skriver i »Berlingske Tidende«:  »Kommer man til Flensborg efter et halvt Aars Fravær og efter paa Afstand  have fulgt Arbejdet, er man rent ud forbløffet over, hvad der her er skabt i Retning af Organisationen, og ikke mindre over den Tilslutning, denne Organisation i har faaet, og det Tag, den har i Flensborgerne.« — I Virkeligheden er Sagen i udmærket Gænge i Flensborg; et Tillidsmandsmøde er altid en Oplivelse. Paa Landet er det langt vanskeligere: men Tønder melder om Fremskridt.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

6. november 1919. “Det hævdes som en ubetinget Nødvendighed, at Flensborg bliver ved Tyskland”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. November: Magistraten har ladet udarbejde en udførlig Redegørelse for Flensborgs geografiske, økonomiske, kulturelle og politske Forhold, vel bestemt til Kommissionen. Det hævdes som en ubetinget Nødvendighed, at Flensborg bliver ved Tyskland.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

5. november 1919. “Da der blev udbragt et Leve for et tysk Flensborg, blev en Borgerrepræsentant, der er født Flensborger, siddende.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. November: Disciplinærsenatet ved Kammerretten har under 28. Oktober stadfæstet Advokat Ravns Suspension som Notar. — l Gaar ankom Rigskansler Baner med Følge i Ekstratog.

I Aftes var Byraad, Handels- og- Haandværkskammer og andre Repræsentanter indbudte til den »Nye Harmoni«. Dr. Todsen taler om dansk Anmasselse. Bauer siger en Del venlige Ord om Danmark; men Flensborg har efter Historiens Vidnesbyrd altid været en tysk By og bør blive en Central for Tyskheden i Nordslesvig. Indenrigsminister Heine understreger dette nærmere, talte om det »skammelige Bedrag« med Selvbestemmelsesretten, at Flensborg skulde stemme, gav Løfter om Frihavn og anden økonomisk Hjælp og om en vidtgaaende provinsiel Selvstændighed. Dr. Køster var med. Da der blev udbragt et Leve for et tysk Flensborg, blev en Borgerrepræsentant, der er født Flensborger, siddende.

— I Aften i Avtomobil med Tønder, Cornelius Hansen og Søgaard til Lorens Jepsens Hjem i Valsøl, i hvis Stue Tillidsmænd fra den nærmeste Omegn er samlede. Gør Rede for Tillidsmændenes Opgaver. De lover at tage fat i Valsbøl Sogn, Haksted Sogn og den nordlige Del af Hanved Sogn.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

4. november 1919. “Hvad det nu gælder om, er at gribe omkring vor gamle kære By…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. November: Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse vedtager at overtage »Flensburger Norddeutsche Zeitung« den 15. November. –

Klokken 10 i Forhør ved Amtsretten vedrørende Overfaldet paa Mødet i Ellund i Januar. Rettens Vej er lang. —

Forhandling med Dr. Christians om Amtsforstanderne i Flensborg Amts l. Zone. Jeg fastholder vort Forslag. — I Aften holdes det første Tillidsmandsmøde i Logehusets store Sal, da Borgerforeningen er bleven for lille. Cornelius Hansen leder og instruerer Tillidsmændene. Jeg minder om Foredragsforeningens Møder her. Hvad det nu gælder om, er at gribe omkring vor gamle kære By med begge Arme og vende dens Ansigt mod Solen. Fortsætter paa Tysk med en Række Meddelelser. J. N. Jensen taler paa Tysk. J. C. Møller og Fr. Sahlmann aflægger Beretning fra Fællesture nordpaa med Forretningsmænd og Haandværkere.

Ved Kaffebordet en særlig Forhandling med Folk fra Nyhus og Kobbermøllen.

Læser efter Kaffebordet det tredje plattyske Flyveblad. Et Leve udbringes for »de Jörgensbyer Jung«. Efter Mødet instruerer vi Flyveblads-Uddelerne.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. november 1919. Vælgerforeningens generalforsamling i Aabenraa.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. November: Vælgerforeningens Generalforsamling i Aabenraa. Vedtægter og Valg ordnes. Foreningen har nu over 40,000 Medlemmer. Omsider rejses offentligt Besættelseskravet. (Det burde være sket for et Aar siden, men dengang blev der tysset paa os.) Peter Gad fremdrager Tyskernes Misbrug af Reglementet ved at indforskrive mange Tusinder sydfra, hvis Forældre forbigaaende har boet her. Jeg foreslaar en Udtalelse om, at Generalforsamlingen af de danske Raadgivere venter, at de hos Kommissionen gør gældende, at de indforskrevne Stemmer ikke bør have samme Vægt som Landets Børn. Ved en uheldig Afstemningsmaade og fordi flere af vore Talere har udtalt sig imod Gads Henstilling, forkastes mit Forslag.

Ved Mødets Slutning paapeger Zachariassen, at det vil være uheldigt at fremkalde det Indtryk, at jeg som teknisk Raadgiver hos Kommissionen skulde have lidt et Nederlag. Grev Schack slutter med, at det er der ikke Tale om. Vælgerforeningen staar sluttet bag Raadgiverne ved deres Forestillinger hos Kommissionen. Til Slut et lille Gruppemøde om Valgarbejdet. Borgfreden fortsættes foreløbig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

31. oktober 1919. “…men der synges dog nogle danske Sange”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Oktober: Borgerforeningens Ejendom slaar nu knap til. I Aften var Petri Sogns Tillidsmænd samlede til livligt Møde ovenpaa, St. Hans Sogn med 130 Mennesker nedenunder. Da mange har vanskeligt ved at følge danske Taler, holder Formanden, Harck, gamle Sadelmager Wagner og jeg os til Plattysk; men der synges dog nogle danske Sange.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

30. oktober 1919. “Den stærke Belægning med Tropper har nok ogsaa politisk Formaal”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3 0. Oktober: I Gaar udpegede Direktør Lohmann en dansk Elev (Spejderfører) for den samlede Skole til Skræk og Advarsel. — 2. Zones Sydgrænse er fra i Gaar Middags Klokken 12 besat af tysk Militær. Man vil forhindre Smugling af Varer og Kvæg. Den stærke Belægning med Tropper har nok ogsaa politisk Formaal. — Skønt Tyskerne har udnyttet Valutaspørgsmaalet til samvittighedsløs Agitation, har alle vore Krav om en utvetydig dansk Erklæring hidtil ikke frugtet.

— Mellemslesvigsk Udvalg  vedtager Bevillinger til Landorganisationerne, Presse- og Indkvarteringsudvalgene. I Aften Distriktsformandsmøde. I Anledning af, at Mandaterne i Vælgerforeningen vil blive fordelte efter de før l. November indmeldte Medlemmer, har Distriktsformændene nu sat Tallet op til 3900 i Flensborg By. De vil søge at naa de 4000. Præsenterer Studenterne som Hjælpearbejdere. Et oplivende Møde. Mange flinke Folk, brændende for Sagen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. oktober 1919. Udnævnelsen af de foreslåede embedsmænd.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Oktober: Den internationale Kommission udnævner de foreslaaede Embedsmænd, endvidere til tekniske Raadgivere:

Tyske: Dr. Christians, Iversen, de la Matte (Sønderborg) og P. Michelsen, Danske: Kis Nissen, J. C. Paulsen, Ravn, J. H. Schmidt (Vojensgaard) og mig.

Efter Mellemslesvigsk Udvalgs Møde paa »Flensborg Avis’s« Kontor — af Forpagterne paa Sjælland, som har tilbudt Avtomobilhjælp, er de første komne — til Møde i Borgerforeningen med Tillidsmændene fra Landet. Det er nærmest, kun de gamle trofaste; mange mangler.

Aftaler med Søgaard og Tønder, at de begynder paa Avtomobilture igennem deres Distrikt (Flensborg- Amt, 2. Zone) Dagen efter for at tilskynde Tillidsmændene: 1) til Hvervning af Vælgerforeningsmedlemmer, 2) til Udbygning af Organisationen til Afstemningen. Fælles Aftensmad. Derefter ind til Tillidsmandsmøde for Byen i den store Sal, der er overfyldt igen. J. Bogensee, jeg, M. Andresen taler.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. oktober 1919. “Det tyske Udvalg foranstalter Møde nede i Tyskland for de stemmeberettigede.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Oktober: Det tyske Udvalg foranstalter Møde nede i Tyskland for de stemmeberettigede. Det har i lang Tid arbejdet paa at finde dem alle, medens Overretssagfører P. Paulsen arbejder i Danmark. —

I Formiddags valgte Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse Grosserer Oskar Poulsen til Formand for et Udvalg, der skal indkvartere de stemmeberettigede nordfra, og Bankdirektør J. Jespersen til at lede et Udvalg, der skal indrette et dansk Pressehjem. —

I Aften et fornøjeligt, stærkt besøgt Møde i Kollund: A. Grau og jeg taler. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

24. oktober 1919. “En Bataillon Rigsværn med Maskingeværafdeling marcherede i Gaar ind i Byen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

24. Oktober: »Flensburger Nachrichten« og »Flensburger Volkszeitung« lever højt paa »Vestjyllands Socialdemokrat’s« Skriverier mod den sydlige Danskhed. — Iversen i Munkbrarup er udnævnt til Ernæringskommissær.  — En Bataillon Rigsværn med Maskingeværafdeling marcherede i Gaar ind i Byen. — I Aften Besøg af Kloppenborg og A. Grau. Grau har været paa Rundtur i 2. Zone; vi drøfter Mulighederne i den østlige Del. Dr. Køster har 22. Oktober været paa Rundrejse i Nordslesvig med engelske liberale Journalister.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. oktober 1919. “En Ædelsten »som Smykke sat i Danmarks blanke Skjold«”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Oktober: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse om mange Enkeltspørgsmaal, blandt andet Pressen. — Til Nikolaj Andersens Jordefærd i Aabenraa. — I Aften Tillidsmandsmøde  i Borgerforeningen. Kan lige presse mig ind i Salen, hvor Folk staar Hoved ved Hoved.

J. N. Jensen taler morsomt om den tyske Agitation. Der fortælles om en Pakke til den sønderjyske Minister, som viste sig at indeholde et Sølvskjold med Sønderjyllands kortet og med en Ædelsten paa Flensborgs Plads: en Ædelsten »som Smykke sat i Danmarks blanke Skjold«, — Anonyme tyske Plakater med alle mulige Krøniker klæbes op i Flensborg.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

18. oktober 1919. Vælgerforenings-Fællesmøde i Tinglev.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Oktober: Vælgerforenings-Fællesmøde i Tinglev. Særlige Gruppemøder ind imellem. En Tid synes Samling tvivlsom. Man gaar dog med til A. Graus Resolution om Støtte til 2. Zone og til Valg, hvis Besættelsen ikke kommer forinden. Resolutionen, der anmoder Kommissionen om ved Afgørelsen at tage Hensyn til Virkningen af, at 3. Zone ikke er rømmet, skal senere overrækkes af Nis Nissen og mig. Borgfred til Generalforsamlingen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. oktober 1919. Bestyrelsesmøde for Landkredsen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Oktober: Formiddag til Søgaards Bestyrelsesmøde for Landkredsen. Stillingen synes at være over min Forventning; i Jaruplund er der 70 Vælg-erforeningsmedlemmer. Eftermiddag Besøg af Damsgaard, senere Wall, der nu vover sig ud igen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

13. oktober 1919. Ernst Christiansens møde med den internationale kommission.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. Oktober: Tidligere Landdagsmand Nis Nissen, Advokat Christians, P. Michelsen og jeg samles Klokken 11½ i Peder Skramsgade i København. Efter en halv Times Ventetid ind til den internationale kommision. Vi forestilles for Marling, Claudel, Heftye, Sydow, der trykker hver enkelts Haand, hvorefter vi sætter os paa den ene Side af et stort Bord. Sydow, der er Ordfører, spørger, om vi forstaar Svensk. Nissen og jeg svarer Ja, de andre Nej, hvorefter der forhandles paa Tysk.

Man ønsker vort Skøn om Besættelsen af de højere Embedsposter i Afstemningstiden og vil helst have Enighed mellem danske og tyske Raadgivere. Vi spørger, om vi ikke kan afgive særligt Skøn, naar vi ikke bliver enige. Jo, men man vil sætte Pris paa Enighed. Vi faar Frist til Klokken 4 og gaar sammen hen paa »Hotel Kongen af Danmark« for at spise Frokost. Imens drøfter vi de forskellige Navne. Dr. Christians og Michelsen gaar straks ind paa den fra dansk Side foreslaaede Besættelse af de fire nordslesvigske Landraadsposter, efter nogen Drøftelse tillige paa at tage Skibsreder Carl Holm til Overborgmester i Flensborg.

Dernæst skal der udpeges en Landraad for Flensborg Landkredses nordlige Del. Nissen meddeler mig, at Mellemslesvigsk Udvalgs Forslag ikke er givet videre af H. P. Hanssen. Der afæskes mig paa stanende Fod et nyt Forslag, og jeg nævner Amtsforstander H. Brodersen i Tarup. Vi enes om ham og skilles derefter. Nissen overbringer Resultatet.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. oktober 1919. “Journalist Henry Madsen fra »Politiken« blev overfalden”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Oktober: Det andet plattyske Flyveblad uddeles i Morgen. Det første har fremkaldt en halv Snes tyske Imødegaaelser i tyske Aviser og Flyveblade og et af Pastor Lensch lavet Protestmøde paa Bremerplads i Dag, hvor Journalist Henry Madsen fra »Politiken« blev overfalden. —

Et i sin Tid gjort Tilbud fra København om at faa nogle Studenter til Hjælp toges i Brug i denne Maaned. Student Raft  sysselsættes særlig ved Plakat- og Flyveskrift-Agitationen i Flensborg og student Tønder som Rejsesekretær for Flensborg Amts Landdistrikter (Kandidat Strøm vil i kortere Tid deltage i Arbejdet i Flensborg.)

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. oktober 1919. Endelig: Ernst Christiansen udnævnt til teknisk rådgiver for CIS

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Oktober: Modtog i Morges Telegram (paa, Tysk): »International  Kommission for Slesvig ønsker at udnævne Dem som teknisk Raadgiver.  Bedes underrette mig, om De modtager Embedet, og om De Mandag Klokken 11  kan forhandle København Peder Skramsgade 5. Generalsekretær Brudenell Bruce.« — I Fagforeningshuset er der under Scenen stort Oplag af altyske Flyveblade til Afstemningen, Klæbestof osv.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

10. oktober 1919. “…Kommissionen har godkendt alle andre fra dansk og tysk Side…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Oktober: Tyske og danske Blade har i disse Dage bragt Meddelelser om, at Kommissionen har godkendt alle andre fra dansk og tysk Side foreslaaede Raadgivere, kun ikke mig. Fra god Kilde har jeg faaet at vide, at dette ikke er rigtigt. Hvad ligger der bag? Kommissionen har ingen Beslutning taget. Har den danske Regering været paa Færde?

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

6. oktober 1919. Fællesmøde i Tinglev

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. Oktober: Fællesmøde i Tinglev. Ind imellem Gruppemøde i det frie. Enes om Valg- og Udarbejdelse af nye Vedtægter, som forelægges paa. en Generalforsamling den 3. November. P. Grau paataler, at jeg er slettet som Raadgiver hos Kommissionen. Hanssen kan ikke give nogen    Forklaring. Flertallet afviser en Protest mod H. V. Glansens Udtalelse om Danskheden i Flensborg’ som en »Koloni«.

Mellemslesvigsk Udvalg vedtager en Protest paa egne Vegne. — Fra Bane gaarden lige i Borgerforeningen. Store Sal stoppende fuld til Tillidsmandsmøde. Drøftelse, de unge synger, »Ægir«-Film: vældig Jubel. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. november 1917. Mikael Steffensen: “Der skabes Had, som vil gaa i Arv til kommende Slægter”

Mikael Steffensen fra Styding gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 84. I november 1917 befandt han sig i Flandern på Vestfronten.

Halluin, Flandern, den 22. november 1917.

Kære, kære Venner!

Selv er jeg sund og stærk nu, men det kneb haardt en Overgang. Alt og alting forsømte jeg, og desværre ogsaa at skrive til mine Venner, og ogsaa til Jer.

Aldrig havde jeg troet, at man kunde blive saa sløv og træt, og ofte saa ulykkelig, men det gik ogsaa næsten over menneskelig Evne. Nu er det, som sagt, bedre, og jeg kan hæve Hovedet igen og se ud og se ind i Fremtiden med lysere Syn .

Alt her er ødelagt. Byer og Stæder er Grushobe, Vejene sprængte, Markerne fuldstændig oprodede. De stolte Linde langs de gamle Hærveje rager nu op med deres Splinter, de brede Kroner, og ofte hele Stammen med, ligger splintret og søndret paa Jorden. Trøstesløst og øde er alt. Og nu, da Vandet staar over Markerne her i det flade Landskab, og Vintertaage og Regn gør Luften mørk og graa, da er det trist.

Og det gaar mod Jul, uden Fred i Landene. Hjertefreden trues af al Menneskets Ondskab. Men der længes dog mod Jul. Endnu ligger der Glans over den gamle, hellige Fest, og der kommer Varme og Glæde i de trætte Øjne, naar det gaar op for een, at det lider mod Jul. Hvor underligt; thi i det ydre vil Juledagene gaa som alle andre, men der er noget andet, noget dybere, der griber Sindet, en Urkraft, eller rettere en Guddomskraft, som ingen kan benægte. Vi længes mod Jul for at høre Englebudskabet: Fred paa Jord; thi Barnet er født, som skal frelse Verden, fri os fra al Synd og berede os Himmelvejen.

Aa, som vi trænger fil Fred allesammen, men først og sidst: Fred i Hjertet, i Sind og i Tanke. Her gælder Kravet: i Dag! Den Fred vindes ikke med Landefred, men den kan vindes midt i det allerhaardeste.

Maalt med menneskelig Forstand er der langt til Fred. Hvem har det egentlige Overtag? Nu, da det tyske Folk har vist, at det kan kæmpe og ogsaa sulte, og at det kan sætte sig ud over, at Børn og Kvinder sulter ihjel, da er der langt igen, til Kraften er brudt, selv om Verden har sluttet sig sammen mod dem.

Sejren i Italien kan være dyrt købt, dyrere, end Øjeblikket tillader Udsigt over. Det kan gaa her, som det gaar i Rusland. Der skabes Had, som vil gaa i Arv til kommende Slægter.

Lev vel derhjemme, ‘Guds Fred, der er mer end Englevagt.

Vær kærlig hilset fra

Eders Mikael.

Steffensen, Mikael: Sønderjyden Mikael Steffensen. Ved Valdemar Rørdam (1918)

16. november 1917. Mikael Steffensen: “Hvad der er en Del af ens Væsen kan man dø for”

Mikael Steffensen fra Styding gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 84 (RIR84). I efteråret 1917 befandt han sig ved Flandern på Vestfronten.

Flandern, den 16. november 1917.

Kære N………. !


Saa har jeg saa meget at sige dig Tak for, N., og saa mange Tanker, du, men min Tid er saa knap. For Øjeblikket sidder jeg paa et Lofte i Halluin-Menin, vest for Courtrai (Kortrik), vi skulde ‘have et Par Dages Ro, men nu har de smidt os ud igen, og først for et Par Timer siden kom vi tilbage, men endnu ligger vi i højeste Allarmberedskab. Tilgiv da, om Brevet i Retning af Form og Skønskrift bliver »maadeligt« jeg kan ikke, som jeg helst vilde.

Jeg var saa glad for den Dag i Cambrai, selv om det var saa kort, og for Dagen i Buissy. Saa fik jeg da at føle, at vi endnu har Mænd, som kan betrygge vor Fremtid, at der endnu er virkelig unge Nordslesvigere, som tør vedkende sig deres Gud og deres Fædreland.

Det er vist at dømme haardt, men jeg regner dem for simple Folk, som svigter disse to Ting. Saa vidt jeg har erfaret, er disse to Ting -— selvfølgelig mest Vorherre — de to Poler, hvorom vort Liv drejer sig, og som giver vort Liv Indhold.

Tit har jeg tænkt i denne Tid: Kunde jeg blot have kæmpet og lidt dette forfærdelige for en Sag og et Land, som jeg elsker. Hvad der er en Del af ens Væsen kan man dø for . . .

Tak, N., for den Bog, du sendte mig, jeg vil se at faa den læst en af de første Dage, for at du saa kan faa den tilbage. Med forud vil jeg ikke tage den, dertil er den for god. Den første Fortælling har jeg læst, og den var god, dyb og af virkelig Værdi. Saa snart jeg faar en god Bog, faar du den tilsendt, vi vil hjælpe hinanden over denne Tid., N., og i Livet senere hen, ikke sandt? Hvis vi hjælper ‘hinanden frem mod høje Maal, saa vil Gud ogsaa velsigne vort Venskab, ja hele vort Liv.

Den 20. Oktober blev vi sat ind, og vi har været 10 Dage i Stilling siden da. Resten af Tiden har vi været i Halluin, men ogsaa i Beredskab, alarmeret hele Dagen, men ikke sat ind i Storm endnu.

I Dag har Englænderne trommet voldsomt, og der kastes Bomber og skydes her ind i Byen. Uhyggeligt er her, men forude er det værre. I mørke Nætter vil mange sætte Livet til i det bundløse Morads, og mangen Saaret vil lide en haard og fortvivlet Skæbne.

Bitterhed har fyldt mit Sind — der var knap Plads for Tak til ham, som jeg dog skylder Tak for saa uendelig meget godt. Vi er smaa, vi Mennesker, meget smaa, og i denne Tid især har jeg været en af de mindste: Svag og utaknemmelig, ængstelig og utro mod Gud.

Hvor fandt jeg Hvile i at læse i din Bog, de gode Tanker, dem faar man aldrig for mange af.
Jeg sad forhen og læste et Digt af Josias Bille, skrevet nu under Krigen. Tonen er ganske vidunderlig og gribende, men den kan jeg jo ikke skrive, jeg kender den næppe selv. Men Ordene faar du nu:

Ring, Klokke, lydt over Land og By,
meld om en blaaraende Himmel bag Sky,
ring for de Sjæle, som stønner i Strid,
Klokke, ring Fred i vor fejderde Tid.

Dybt skal du ringe i Sjælene ind,
nævne det bløde, vi bær i vort Sind,
kalde paa alt, som kan stemme til Fred,
vende vort Sind til Fordragelighed.

Kald alle Minder om Kærlighed frem,
kald paa de Længsler, vi bær til vort Hjem,
mind om den Hustru, som græder i Bøn,
mind om den Moder, som elsker sin Søn.

Ring, Klokke, ring over Hærenes Tal,
ring gennem Hjertets forhærdede Skal,
fri vore Sind for dens tærende Splid,
Klokke, ring Fred i vor fejdende Tid.

Du skulde høre N. N. synge den, selv har jeg ikke hørt ‘ham synge den, men andre, gribende Sange, og det var Andagt, det var noget, der greb det dybeste i mig, og fik Strenge til at dirre, som aldrig kom i Svingning ellers.

Ja, min Tid ebber ud, skønt jeg gerne vilde fortsætte, maa jeg dog slutte.

Guds Fred, N., over alle dine Veje, og vær kærlig hilset.

Din Mikael.

Steffensen, Mikael: Sønderjyden Mikael Steffensen. Ved Valdemar Rørdam (1918)

 

15. november 1917. “Hvor er Gud, at dette kan ske?”

Mikael Steffensen fra Styding gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 84 (RIR84). I efteråret 1917 befandt han sig på Vestfronten.

Bataillons-Stillingen, den 15. november 1917.

Kære N. N.!

Saa længe har jeg længtes efter rigtigt at kunne sige Dem Tak for den Glæde, De gav mig med Deres Brev. De kender jo selv, hvor forskelligt et Brevs Indhold kan være. Ikke blot Ordene, men det, der ligger mellem Ordene, havde jeg nær skrevet, er det, man søger og længes efter at finde. Glæden er saa inderlig, naar man finder, at Brevskriveren har søgt at lægge sin Sjæl ind i det skrevne. Et Brev, en Hilsen er saa forskellig som et Haandtryk. Der kan ligge saadan er Varme i det Blik, som sænkes i mit, naar en Ven rækker mig sin Haand til Hilsen, og det er, billedlig talt, det Blik jeg søger efter, naar jeg læser et Vennebrev. Det fandt jeg i Deres Brev, og inderlig Tak derfor.

Vi laa den Gang ved Transloy som Reserve, og Englænderne trængte os haardt. Det saa ud til, at ingen af os skulde komme levende derfra. Mine Kammerater laa saa ængstelige paa deres usle Leje i den Træbarakke, som var anvist os. Rundt om os slog 28 Centimeters Granaterne ned, Væggene saa ud som en Si, saa hullede var de. Da kom Posten og Deres Brev. Jeg læste det flere Gange, og mod Forbudet tog jeg det med ud, da vi en Time senere gik frem.

Ord, som til andre Tider slet ingen Indflydelse vilde have, og slet intet Indtryk efterlader, udøver ofte under slige Forhold en Virkning, som spores jeg tror næsten et Menneskeliv igennem. Den Aften troede jeg bestemt, at min Time var kommen.

Tusinder af Malmmunde brølte imod os og koncentrerede deres Ild mod vor Stilling. I tre Dage havde der været Stilstand, og Nat og Dag havde vort Artilleri samlet Munition. At Englænderne havde gjort det samme, fik vi at høre.

Jorden rystede milevidt under Drønene og Luften blev sat i voldsomme Svingninger, Aandedrættet paavirkedes og blev meget besværliggjort, men værre blev det, da vi kom ind i Krudtdampen. Kommandoen druknede i Bulderet; vi fulgte kun vor Formand, snart i Løb, snart os gennem Taagen.

Værst var det næsten i og mellem Batteristillingerne. Hver Lavning i Terrænet, hver Busk, hvert Træ dækkede for et Batteri. Da tænkte jeg: To Verdensmagter har her koncentreret deres Kræfter imod hinanden, to rasende, overnaturligt store Kæmper prøver her deres Styrke, og du gaar her midt imellem deres fægtende Arme, som en svag, elendig Skabning. Men du gaar dog beskyttet. En endnu større Magt har du betroet dit hele Liv, i dens Varetægt har du jo betroet alt. Min Sjæl kæmpede for at vinde Fred. Men ogsaa inden i mig kæmpede Magter mod hinanden.

Nu gjaldt det Vished, nu var det Alvor. Jeg mindedes Dagene fra Poziéres, da jeg saa rolig saa Døden ind i Øjnene, da jeg havde Vished for, at Døden vilde bringe mig hjem til Gud. Den Aften var det anderledes. Fristeren kom med sin nagende Tvivl. Sandhed, Lys, Sandhed, det var det, jeg søgte, og ikke kunde finde. Midt i alt dette skrækkelige var det, som Gud havde forladt mig, som om alt det, jeg havde knælet for og ‘havde fundet Glæde og Trøst og Fred i, havde været Blændværk.

Min Tanke stod stille, en uhyggelig Angst greb mig. Er det muligt, at Mennesket fødes til Verden og glædes en Stund, for saa at gaa til Grunde i denne forfærdelige Elendighed! Hvor er Gud, at dette kan ske?

Seks Døgn, seks Døgn uden Søvn og Hvile og næsten uden Mad og Drikke, seks Døgn med frygtelige Anstrengelser laa bag os. Hjernen var tom for Tanker, men overfyldt med feberhedt Blod. Ikke et Ord til Trøst var gemt derinde, intet var der, kun Nat, bælgmørk Nat med Helvede omkring mig, med Døden for Øje. Hvad var det dog.

Aa, som de skreg og jamrede omkring mig, disse stakkels, brave Kammerater, som væltede i deres Blod. Vi laa i en ussel Rende, som var næsten jævnet af Granaterne, laa for at puste ud før det forfærdelige Løb gennem Spærreilden.

Foran mig, lidt til venstre laa en herlig, gammel Kirkegaard, omkranset med flere Rækker ældgamle Linde. Alt blev knust i denne Nat. Ikke et Træ, som ikke splintredes, ikke en Grav, som ikke ødelagdes. Ogsaa dette maa ske, tænkte jeg, alt, hvad Mennesker freder om og holder i Ære skal knuses og forhaanes.

Min Gruppe havde samlet sig om mig. »Vi kommer aldrig igennem,« sagde de, »aldrig«. Taarerne har sikkert haft frit Løb, Stemmen var saa usikker. Stakkels Gutter, de fleste var ikke vant til Ilden. Men ogsaa de Gamle trængte til Trøst. »Værre end nogen Sinde før,« sagde de. De trængte til Trøst; men jeg kunde ikke trøste. Det var en indirekte Løgn, da jeg sagde; »Det gaar altsammen. Løb, naar jeg befaler det, og følg efter mig. Til højre for Hulvejen ligger næsten ingen Ild, og der er en Gennemgang gennem Traadforhugningen foran Flankestillingen«.

Vi skulde gaa gruppevis frem, og jeg havde lidt Tid. Da følte jeg Deres Brev i min Lomme, og alt det, jeg havde følt, da jeg læste det, gennemgik jeg i samme Øjeblik. Min Gud, den Gud, hvorpaa jeg havde bygget mit hele Liv, men som jeg ikke kunde finde, havde Brevet jo vidnet om. Den Varme, hvormed De havde skildret Livet med Gud, det Vidnesbyrd, De havde aflagt, bevidst eller ubevidst, blev min Trøst og min Redning. Jeg maatte leve i andres Tro, maatte ledes paa Vej ved Deres Vidnesbyrd, styrkes ved andres Forbøn. Og da kom det saa lykkelig stille, ikke overvældende, men lægende mildt: Guds Menighed, Vennerne derhjemme, staar bag dig i Bøn til Gud. Da kom De med Deres varme Haandtryk, og De saa paa mig og sagde: Der er kun een Gud, og det er vel ogsaa din Gud. Jeg følte, at De havde talt Sandhed, følte, at Lykken laa gemt bag Deres Vidnesbyrd, og dette førte mig ind paa Vejen igen, paa Vejen hjem til Ham.

Et Kvarter efter laa vi i forreste Linje, alle omkring mig næsten jublede af Glæde. Gruppen havde naaet sit Maal og fundet sin Plads, og ikke en Mand var tabt.

Granaterne slog ned omtrent 150 Meter bag os, nu havde vi kun med Infanteri at gøre, en lige Kamp, paa lige Vilkaar, den frygter ingen. Stormen kom henad Morgenstunden, den blev standset foran vor Linje, thi vi havde Skudfelt paa 600 Meters Afstand.

Da Solen stod op, havde jeg endnu alle mine Folk, og dem havde jeg den Lykke at faa med uskadt derfra, da vi paa anden Dags Aften blev afløste.

Aa, der var saa meget, jeg vilde skrive, men det lakker mod Midnat, og Brevet vil blive for tungt, naar jeg skriver mere. Jeg fortsætter en af de første Dage.

I Aften de kærligste Hilsener og en inderlig Tak. Deres hengivne

Mikael Steffensen.

Steffensen, Mikael: Sønderjyden Mikael Steffensen. Ved Valdemar Rørdam (1918)