Alle indlæg af Amalie Hjort Storm

29. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Ministeriet kom fra tiltrædelsesaudiens hos kongen”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 29. marts.

Om eftermiddagen fik jeg besked fra Krieger, at nu var ministeriet fastlagt, at højesteretssagfører Liebe blev statsminister, og at jeg straks skulle sætte mig i forbindelse med kommandør Konow, der var forsvarsminister samt udenrigsminister ad interim. Dette gjorde jeg pr. telefon og fik da anmodning om om aftenen kl. at komme hjem i statsminister Liebes lejlighed i Bredgade, hvor hele ministeriet ville være samlet. Da jeg om aftenen gik ned ad Bredgade, var den fyldt af mennesker, der gik ned til Amalienborg. Jeg gik op i statsminister Liebes lejlighed.

Her blev jeg ført ind i spisestuen, hvor hele ministeriet var til stede. Nogle var i kjole, andre i almindelig påklædning. Ministeriet kom fra tiltrædelsesaudiens hos kongen.

Efter anmodning forklarede jeg i hele ministeriets nærværelse sagen om de fire sogne, og hvorledes den lå. Jeg anvendte her samme udtryk og forslag som tidligere overfor Rode, og jeg viste forholdene på et medbragt kort.

Efter en indgående drøftelse blev jeg anmodet om omgående at rejse til Flensborg og i overensstemmelse med forhandlingerne med Bruce fortroligt at udtale, at jeg mente at kunne garantere, at ministeriet, såfremt dets anskuelse i det nævnte spørgsmål på en eller anden måde af kommissionen blev sonderet, ville stå på det standpunkt, at det ikke på nogen måde ville modsætte sig, at de fire sogne kom til Danmark, hvortil de, i tilknytning til 1. zone, naturligt geografisk hørte.

Derefter gik jeg hjem, glad og lettet over resultatet, selvom betydningen måtte være mindre, da det drejede sig om et forretningsministerium.

Jeg besluttede at rejse tilbage straks næste morgen.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

 

 

29. marts 1920. P. Chr. Stemann: Kongen har afskediget ministeriet.

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 29 marts. 

Kl. ca. 11½ var jeg i ministeriet. Omtrent samtidig kom Ove Rode med stor hast ned ad den lange gang. Jeg gik hen til ham. Meget ophidset og nervøs sagde han mig, at der ingen besked var til mig, Zahle havde været hos kongen om morgenen. Denne havde afskediget ministeriet, der nu havde nægtet at fungere. Der var altså intet ministerium i øjeblikket. Han beklagede meget, at han altså ikke kunne give nogen besked angående det af mig forelagte så vigtige grænsespørgsmål. Derpå forsvandt han ind i sit kontor, hvor man hørte ham rive skuffer op og puffe dem i. Han ryddede op. Så forsvandt han fra ministeriet uden at sige farvel.

Jeg var nu i en overordentlig vanskelig situation, thi jeg måtte hurtigst muligt i forbindelse med det nye ministerium for at kunne forelægge spørgsmålet for dette og få afgørelsen.

Når jeg nu skal skildre de derefter følgende begivenheder, vil jeg forudskikke den bemærkning, at jeg kun til to personer omtalte forhandlingen, som jeg havde haft med Rode om de fire sogne, hans udtalelser derom, hans sympati derfor og aftalen om, at jeg skulle have besked efter ministermødet. Disse to personer var departementschef Vedel og kabinetssekretær Krieger. Med Vedel havde jeg altid talt åbent ud om alt, og vi havde drøftet spørgsmålene igennem. Jeg havde pr. brev fra Tønder holdt ham underrettet om alt. Jeg besluttede derfor straks at drøfte den foreliggende situation med ham. Ellers anede intet menneske – som foran anført – noget om min samtale og aftale med Rode, og ingen fik det under de senere begivenheder – om de end var nok så stormende – at vide.

Jeg var nemlig af den anskuelse, at det hele – såfremt dette med Rode blev bekendt – ville komme ind i den indre politiks slagsmål og give anledning til avisskriverier o. l. Det ville kun ødelægge sagen og dens hurtige løsning. En nødvendig betingelse var jo også, at det hele gik diskret af og i største fortrolighed. På den anden side må jeg dog anføre, at det mange gange under den senere behandling af hele sagen og af mig, der i denne sag som embedsmand kun havde gjort min pligt, kogte i mig, og at jeg- mange gange til selvforsvar var nær ved og havde stor lyst til at fortælle hele sagens forhistorie, altså også denne forhandling med Rode. Men jeg beherskede mig. Jeg ville ikke på nogen måde blandes ind i politik.

Da Rode nævnte dag var gået, besluttede jeg mig som sagt til at opsøge departementschef Vedel og drøfte sagen igennem med ham. Dette skete i hans værelse i ministeriet umiddelbart efter.

Som anført foran fortalte jeg ham alt, hele samtalen med Rode. Vi var enige om, at sagen var af største vigtighed, og at jeg straks måtte i forbindelse med det nye ministerium, når det var udnævnt.

Da Krieger var den, der før alle andre fik at vide, af hvem det nye ministerium bestod, og når det blev udnævnt, rådede Vedel mig til at sætte mig i forbindelse med Krieger straks og sætte ham ind i det hele.

Jeg tog så ud til Krieger på Amalienborg, hvor der på slotspladsen naturligvis var en hel del mennesker. Jeg satte ham derpå ind i det hele, som anført også samtalen og aftalen med Rode.

Krieger var meget optaget af sagen og klar over, at jeg straks måtte i forbindelse med det nye ministerium. Aftalen blev, at Krieger skulle sætte sig i forbindelse med mig i ministeriet eller hjemme, så snart det nye ministerium var udnævnt, ligesom han ville give den nye statsminister underretning med det samme.

Jeg tog ned til Vedel og meddelte ham resultatet af samtalen med Krieger. Derefter forholdt jeg mig afventende. 

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

27. marts 1920. Stemann: Kommissionen vil tildele Danmark fire sogne syd for Tønder!

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 27. marts. Rejste om morgenen fra Tønder og var om aftenen i København, hvad jeg forud havde meddelt departementschef Vedel. Da jeg om aftenen kom til København var den politiske situation spændt, idet Marott og Moesgaard-Kjeldsen havde meldt sig fra deres partier. Det var en ganske ny situation.

Da jeg var kommet hjem i min lejlighed i København, blev jeg straks om aftenen ringet op af departementschef Vedel. Han bad mig med det samme telefonere hjem til indenrigsminister Ove Rode, der nok ikke mente, at situationen krævede valg eller nyt ministerium.

Jeg ringede straks hjem til Rode, der ønskede oplysning om det sidste nye fra kommissionen. Dette meddelte jeg ham, idet jeg samtidig sagde, at jeg havde noget meget vigtigt at drøfte med ham fortroligt så snart som muligt. Han skulle rejse søndag morgen til Kalundborg, hvor han skulle tale, men han bad mig, om jeg ville komme hjem til ham i hans private bopæl på Åboulevarden mandag morgen kl. 9.

Til det angivne tidspunkt mødte jeg da hjemme hos ham. Jeg sagde ham da, at der, såvidt jeg havde forstået ved samtaler med Bruce, var den største udsigt til, at kommissionen ville tildele Danmark de fire sogne fra 2. zone, der ganske naturligt og nødvendigt geografisk hørte med til 1. zone på grund af afvandingen og deres tilknytning som opland til Tønder by.

Samtidig løstes det danske spørgsmål i virkeligheden på landet i 2. zone. Såvidt jeg forstod var en vanskelighed for kommissionen, at den ikke var sikker på, om den danske regering ikke ville modsætte sig, at Danmark fik disse fire sogne. Det ville klare stillingen, om kommissionen var sikker på, at den, hvis den på en eller anden måde sonderede stemningen i dette spørgsmål hos den danske regering, ikke er holdt et afvisende svar. Jeg henstillede, om det ikke var muligt, at man bemyndigede mig til at sige Bruce fortroligt og privat, hvorledes regeringens stilling ville være i tilfælde af en sådan sondering.

Men sagen hastede. Jeg skulle være parat til at rejse samme aften, hvis det ønskedes. Vi drøftede da det hele igennem, og jeg viste områderne på et medbragt kort.

Rode syntes personligt godt om tanken, og jeg fik absolut det indtryk, at han var for en løsning med de fire sogne til Danmark. Han sagde, at han meget vel kendte sagen, idet H. P. Hanssen gentagne gange havde berørt spørgsmålet og været ivrig for, at disse fire sogne kom med til Danmark.

Der skulle nu være ministermøde kl. 10, og han ville da forelægge spørgsmålet her. Han bad mig være i ministeriet kl. 12, hvor han så ville sige mig besked om resultatet. Derefter forlod jeg i en tillidsfuld stemning Rode, idet han åbenbart absolut var for det og H. P. Hanssen også.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

26. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Landarbejderstrejken træder i kraft lørdag”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 26. marts. „Oberstløjtnant Ramsing traf jeg på hotellet. Han sagde, at, kommissionen vistnok traf afgørelsen imorgen. Marling klemte på. Han keder sig selv. Bruce var endnu idag ikke vendt tilbage. Jeg sendte straks Vedel et iltelegram derom.

Landarbejderstrejken træder i kraft lørdag. Man er bange for uroligheder. Schack vil til Flensborg imorgen for at skaffe politi m. v. – Da vi kom hjem til Schackenborg, var Ramsing og den norske redaktør Frøen – Heftyes betroede mand – allerede kommet. H. P. Hanssen havde forleden dag sprængt forhandlingerne. To repræsentanter fra hver af grupperne hernede havde været hos ham. De var enedes om at kræve 2. zone under internationalt styre. Hanssen afviste det absolut. Nis Nissen overværede det og var enig.

Nu er tre fra Flensborggruppen rejst til København for at få sagen frem i den danske rigsdag. Der påtænkes også straks afsendt en delegation herfra til Paris. Redaktør Christiansen er kørt træt og må holde sengen. Heftye vil trække tiden ud. Marling og Sydow vil have afgørelsen før påske, Claudel har skiftet og er neutral. Dog arbejder han underhånden ved at opfordre Christiansen til i Paris at fremsætte krav om et internationalt styre. Ramsing arbejdede efter et gammelt skrift af landråd Boehme (1919) om vandforholdene. Derefter går Midtslesvig syd om Aventoft. Han læste værket om grænsen og opfordrede os til at aflevere det. Mackeprang var den danske regerings repræsentant. Schack og jeg lavede lidt om på værket. Det bliver skrevet rent imorgen tidlig. Så tager Schack det med til Flensborg.” 

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

25. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Der kommer nu en mand fra hver af de egne, der skæres væk ved linien”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 25. marts. „Forhandlede sammen med Schack og Rossen om afsendelsen af deputationen mod Tiedjelinien til kommissionen imorgen. Der kommer nu en mand fra hver af de egne, der skæres væk ved linien. Den danske regering har efter „Nationaltidende” i Berlin nedlagt protest mod tyskernes krav om Tiedjelinien.

Cornelius Petersen havde været hos Schack. Han så meget sort på det hele nu.

Om aftenen holdt landarbejderne i Møgeltønder møde om den eventuelle strejke næste dag.“

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

24. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Tyskerne har dog stadig deres sager i orden.“

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 24. marts. „Loof fortalte, at oberstløjtnant Ramsing var blevet tilkaldt som sagkyndig for kommissionen ved grænsedragningen.

Thomas Thomsen var hos mig. Han havde af H. P. Hanssen fået anmodning om at foranledige, at en deputation herfra rejser til kommissionen for at protestere mod Tiedjelinien. Vi var alle enige om, at sådanne deputationer intet var værd.

Jeg ringede til Thulstrup, der sagde, at H. P. Hanssen lagde megen vægt på afsendelsen af en sådan deputation.

Så måtte vi jo til det, og Schack satte Rossen igang dermed. Det blev fortalt, at Tiedje allerede var undervejs til Paris. Tyskerne har dog stadig deres sager i orden.“

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

22. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Flensborg var tabt for Danmark”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 22. marts. „Schack, forskellige dansk- og tysksindede lokale sagkyndige fra Tønder og jeg kørte til Flensborg for efter opfordring fra Bruce at give oplysninger om grænsen.

Vi kørte til Flensburger Hof, udenfor hvilket et stort engelsk militærkapel spillede. Det endte med kommissærernes nationalsange.

Jeg talte med Miang, der erklærede, at der i løbet af få dage ville komme dansk militær besættelse af 1. zone som modtræk imod Tiedjelinien.

På Flensburger Hof blev jeg præsenteret for dr. Koster, en yngre, meget smidig mand. Vi gik op til Bruce, hvorhen v. Sydow også kom. Han beskæftigede sig nærmest kun med en grænse ca. 14 km syd for Hvidåen. Det glædede ham dog, da han hørte om den delvis anlagte bane Nibøl-Klanxbøl-Sild. Så behøvede de ikke Højer som overfartssted. 

Schack og jeg var gæster til middag hos Bruce og frue. Bruce sagde til mig under fire øjne, at Flensborg var tabt for Danmark, og at England ikke ville tage noget protektorat over 2. zone. Danmark måtte nu rejse kravet om beskyttelse af minoriteterne i 2. zone, der blev ved Tyskland.

Kommissionen træffer foreløbig ikke nogen afgørelse. To af dens medlemmer vil også gerne trække tiden ud, så at befolkningen kan se, at Tiedjelinien ikke bliver til noget og så kommer med deres ønsker (f. eks. Tønder og dens opland) uden modønsker fra anden side. Disse ønsker vil vel nok blive påvirket af forholdene i Tyskland, der nu er forfærdelige. Selv i Sørup er der rådsrepublik.

Talrige flygtninge sydfra kommer herop og får lov at blive. Således er v. Loew flygtet til Haderslev. Befolkningen beder om, at han ikke bliver udvist. Overborgmester Todsen i Flensborg overtager sit embede igen imorgen. Bruce sagde mig indtrængende, at nu måtte man i Danmark blive enig overfor Paris, ikke komme med 3-4 forskellige krav. Ellers var spillet tabt over tyskerne, der mødte enige dernede med Tiedjelinien.

Vi drøftede derefter den af os fra Tønder foreslåede grænse for landsognenes vedkommende, hvorefter kommissionen på grund af de geografiske forhold og for at skaffe Tønder sit opland lagde Aventoft, Sdr. Løgum, Ladelund og Medelby til Danmark. Afstemningen her var også nogenlunde, og man ville ved en sådan grænse i virkeligheden have løst det danske spørgsmål i landsognene i 2. zone, uden at man havde gået tyskerne for nær. Og geografisk set hørte disse fire sogne – bl. a. af hensyn til vandforholdene – absolut sammen med 1. zone.

Bruce sagde, at man i kommissionen var klar over dette og så på en sådan løsning med største sympati. Afgørende ville være, om kommissionen ikke risikerede, at den danske regering ville protestere imod at få disse fire sogne med. Man var jo ikke sikker overfor ministeriet Zahle. Han henstillede, om jeg ikke kunne sondere regeringens stilling angående dette spørgsmål.

Jeg foreslog den vej, at jeg undersøgte, om regeringen, hvis den på en eller anden måde blev forespurgt derom fra kommissionen, da ville svare, at den ikke ville modsætte sig, at Danmark fik disse med. Heri var han enig. Bruce rejste om aftenen med fruen, der var syg og skulle til læge i København, over til hovedstaden. Jeg talte derefter i almindelighed med Claudel og Heftye.“

Da jeg om natten kom hjem til Schackenborg, skrev jeg straks om de forskellige punkter til Vedel, dog ikke om spørgsmålet om ministeriets stilling til de fire sogne, som jeg mundtlig ville undersøge derovre.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

21. marts 1920. P. Chr. Stemann: Danmark må snart rejse kravet om beskyttelse af de danske minoriteter.

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 21. marts. „Schack og jeg arbejdede videre på betænkningen til kommissionen. Bruce kom og inviterede os til Flensborg dagen efter til aflevering af dette eksposé. Eksposéet taler nærmest om en grænse syd om Aventoft og med Holm som grænsestation.

Bruce sagde meget bestemt til mig, at Danmark snarest overfor kommissionen måtte rejse kravet om beskyttelse af de danske minoriteter, der bliver ved Tyskland i 2. zone.
Skrev til Vedel om Bruces udtalelser”.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

20. marts 1920. Tyskerne har fremsat deres grænsesyn til kommissionen.

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 20. marts. „Da jeg om morgenen kom til Tønder, sad hos Schack nogle lokale sagkyndige og arbejdede på betænkningen til kommissionen i Flensborg om grænselægningen her i Tønder amt under hensyn til afvandingsforholdene og Tønder bys opland. Jeg styrtede mig straks i arbejdet.

Da vi spiste middag på hotellet, kom v.Sydow og frue. De blev inviteret med til Schackenborg til te. v. Sydow ville have grænsen norden om Højer, syd om Tønder og Møgeltønder. Han fik så en masse grunde derimod. Han sagde, at tyskerne ville have Listerdyb. Hans stilling var vist meget påvirket af, at tyskerne overfor kommissionen har fremsat deres grænsesyn. Skrev til Vedel om Sydows grænseplaner, for at man i tide kunne være underrettet hjemme og træffe sine forholdsregler”

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

Anmeldelse: “Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike”

Anmeldelse: ”Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike”

En roman af Anna Elisabeth Jessen, Forlaget Rosinante, 2019 (416 sider).

Ikke ret meget bliver sagt i Anna Elisabeth Jessens debutroman ”Om hundrede år”. Den sønderjyske bondefamilie deler hverken personlige oplevelser eller diskuterer vigtige samfundsanliggender, for ”det er der heller ingen grund til”.
I ”Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike” følger vi en sønderjysk familie i flere generationer. Da første verdenskrig bryder ud i 1914, må Hans og Marius kæmpe på tysk side trods deres danske sindelag. Hans vender aldrig hjem, og Marius får varige mén som følge af krigen. Den sønderjyske slægtsgård, som Hans skulle have overtaget, bliver derfor søsteren Helene og Marius´ ansvar. Senere får de fem børn, Åge, Hans, Johanne, Marie og Niels Frederik, som er romanens egentlige hovedpersoner. Således dannes rammen for livet i Sønderjylland gennem 100 år.

Romanens omdrejningspunkt er Sønderjyllands historie, hvor man stadig ikke har glemt krigen i 1864, hvor dansksindede unge mænd kæmper i tyske uniformer under første verdenskrig, og hvor russiske krigsfanger opholder sig på sønderjyske landbrugsgårde. Krigene satte sine spor i Sønderjylland, og derfor fylder de meget i hovedpersonernes bevidsthed. Det er ligeledes en af årsagerne til, at den unge Niels Frederik senere bliver modstandsmand under anden verdenskrig. Ellers går livet sin gang på den sønderjyske slægtsgård; gården og landbruget passes, og bondefamilien lever et mere eller mindre isoleret liv. Men da romanen strækker sig over et århundrede, oplever vi også den voksende samfundsudvikling eksempelvis i form af charterrejer, fjernsyn, elektrisk lys, curlers til håret og mælkekvoterne i 1980erne. Brugen af en slægtsgård som centrum for historien fungerer godt, for på den måde får Jessen beskrevet både lokalhistorien og det landlige gårdliv, hvor hele omdrejningspunktet er landbrug og jord, mens den overordnede historiske udvikling foregår lige ude foran deres dør. Således er der en perfekt vekselvirkning mellem lokalhistorie og den øvrige samfundshistorie.

Romanens kapitler er hver tildelt et årstal og er meget korte – blot 4-5 sider. I begyndelsen bekymrede det mig, idet jeg tvivlede på, hvorvidt Jessen af samme grund formåede at komme ordentligt i dybden med historiens kerne og hovedfortælling. Men Jessen viser, at hun på sparsom plads formår at få formidlet essensen – både skønlitterært og historisk. De korte kapitler bevirker, at de historiske elementer der indlemmes i hovedpersonernes hverdag ikke forklares til læseren, men inddrages på en naturlig måde. Til eksempel kan nævnes, at familien har fået fjernsyn eller Marie der i 1977 sætter curlers i håret til aftentid. Dermed benyttes forskellige rekvisitter til at gengive årtiet uden mange ord eller forklaringer. Heri ligger en underforstået konsensus mellem forfatter og læser om, at vi har en basal baggrundsviden om, hvordan samfundet tog sig ud i de årstal, kapitlerne omhandler. På den måde fortælles meget uden ord.

Selvom det er tydeligt, at romanens udgangspunkt er fortællingen om Sønderjyllands historie, handler ”Om hundrede år” også om mennesker og menneskeskæbner. De fem børn, der er romanens primære hovedpersoner, er alle meget forskellige. Det betyder, at man som læser involveres i følelsesmæssige konflikter, idet man i det ene kapitel kan holde af kapitlets hovedperson, hvor efter man kan finde karakteren utålelig i et andet kapitel. I starten fandt jeg det ganske frustrerende at læse med så splittede følelser grundet de skiftende synsvinkler, men som romanen skred frem, begyndte jeg at holde af disse nuancerede karaktertræk, idet det gik op for mig, at Jessens formål var at beskrive alle facetter af menneskets væsen. Hermed favoriserer Jessen ingen af sine karakterer, men formår at holde sig neutral, øjensynligt med ønsket om at fremstille en palet af forskellige facetter i menneskets natur og væsen – på godt og ondt.

I nogle af kapitlerne bevæger perspektivet sig væk fra den sønderjyske familie, og danner en rammefortælling om tjenestepigen Mary, der udvandrer til Amerika og slår sig ned i New Jersey. Denne sidefortælling havde jeg det ambivalent med under læsningen. På den ene side er udvandringshistorien til Amerika spændende, og man får lyst til at høre mere om den unge danske pige i det store nye land. På den anden side kan Marys historie sagtens udelukkes fra romanen, idet den ligesom bliver ”presset ind” i den centrale fortælling, og fordi den sønderjysk fortælling i sig selv har en masse at byde på.

Alt i alt synes jeg, at ”om hundrede år” er en velskrevet og god roman. Sproget er let, ikke for følelsesladet, men klart og nøgternt. Fortælleformerne med de korte kapitler og deres nedslag i hvert årstal, samt de skiftende perspektiver fra de fem børn, blev jeg hurtigt begejstret for, da fortællingen levendegøres, og det bliver svært at lægge bogen fra sig. Og for at holde fast i romanens tråd, så pløjede jeg mig igennem den på få dage.

Amalie Hjort Storm

17. marts 1920. Forsøg på at redde noget at Tønders opland mod syd.

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 17, marts. „Tiedjelinien spøger stadig i Pressen, og, efter hvad Miang og Mackeprang igår sagde, også i kommissionen.

Jeg blev kaldt pr. telegram til møde i kornudvalget i København. Schack ville gerne have mig snarest igen, da vi skal lave arbejdet til kommissionen for at redde noget af Tønders opland mod syd. Sønnichsen (den tyske Diggreve) vil nok også have det hele til Tønder (Danmark)”.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

16. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Danskerne havde tabt ved afstemningen i 2. zone.”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 16. marts kørte vi til Flensborg.

„Vi mødte udenfor „Flensburger Hof“ Mackeprang. Vi gik så lidt med ham for at påvirke ham til at give Tønder noget af det sydlige opland. De har fået kontorchef Hendriksen fra landbrugsministeriet ned som sagkyndig. Vi gik op i hotellet, hvor jeg talte først med Miang. Han kom fra Bruce. Hanssen havde været i Flensborg idag og var dumpet ind til et møde i kommissionen. Han havde fortalt dem, at venstre hjemme ikke ville have Flensborg med.

Talte med mr. Creak. På ham lod det til, at kommissionen eventuelt i løbet af ca. 14 dage ville have forslaget færdigt. Sagen var nu afgjort ved afstemningen, og der var intet derved at gøre. Danskerne havde tabt ved afstemningen i 2. zone. Kommissionen følte sig åbenbart noget ført bag lyset af de danske med hensyn til afstemningsresultaterne. Marling ville selv til Paris med kommissionens forslag. Claudel rejser imorgen til København for at sondere stemningen.”

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

 

15. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Afstemningen i 2. zone gjorde et dybt indtryk på alle danske”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

På Schackenborg kom de forskellige medlemmer og sagkyndige fra kommissionen og generalsekretær Bruce og frue meget, og vi var ofte hos dem i Flensborg, så man kom på meget nær og fortrolig talefod med dem. Man mærkede tydeligt en deling i kommissionen. Marling og v. Sydow på den ene side og Claudel og Heftye sammen med Bruce på den anden. Vi var også på besøg (lunch) ombord hos den engelske øverst-kommanderende for hele området dernede, admiral Sheppard, der lå i Mørvik. „Bruce meddelte os, at der var kommen underretning om, at der var proklameret en uafhængig Slesvig-Holstensk fristat, for hvilken dr. Koster havde stillet sig i spidsen. De så herefter meget sort på afstemningen i 2. zone.“

I den følgende tid var der stadig forhandlinger med kommissionen om at udvise forskellige kommunister (vist de fleste kommet derop under revolutionen) fra Tønder, men det var ikke rigtig muligt at få Schack med på dette. Kommissionen mente jo, at det var bedst, at den lagde navn til dette, så der kunne blive ro, når Danmark overtog det hele, og at Danmark ikke skulle lægge navn til.

Afstemningen i 2. zone gjorde et dybt indtryk på alle danske. Hvis ingen del af 2. zone – f. eks. sognene på landet langs sydsiden af Hvidåen, hvor der dog var nogenledes danske stemmer – kom ned til Danmark, ville Tønder blive meget vanskeligt stillet, med grænsen så tæt op til byen, selvom Tønder som alle de andre købstæder ville få fordel af, at Flensborg faldt væk som befolkningens hovedindkøbssted. Schack var meget ivrig for en sådan løsning, som jeg også syntes var god, og vi gik så i gang med at arbejde i den retning. Kommissionen kunne jo tage geografiske hensyn ved den endelige fastsættelse af grænserne.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

5. marts 1920. Ernst Christiansen: “Gode kampmøder”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. Marts: En Række Særmøder for Invalider, Haandværkere osv. aftales. Bestyrelserne for de tyske Højrepartier og Flertalssocialdemokratiet tager Afstand fra Rensborg-Bevægelsen.

— Møder i Lyngaa og Hjoldelund. J. Lorenzen, T. Jessen; i Nibøl stort Møde. H. Thomsen, J. Andersen. Gode Kampmøder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

4. marts 1920. Ernst Christiansen: “I Berlin har man givet SIesvig-Holstenerne gode, men ubestemte Løfter”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. Marts: I Berlin har man givet SIesvig-Holstenerne gode, men ubestemte Løfter.
— Diskussionsmøde i »Sansaouci«. Grosserer Garbers leder. Callø, P. Paulsen, Nis Nissen; stor dansk-tysk Diskussion. Glimrende Møde. — Møde i Ny Galmsbøl, Chr. Remholdt, A. Houborg, Chr. Mathiesen, L. Filskov, og i Tarup, H. Thomsen, J. Andersen, Fabrikant J. Petersen. Kamp med tyske Talere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. marts 1920. Ernst Christiansen: “nyt Krav om 3. Zones Rømning”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. Marts: Samtale med Bruce, der synes at have været forberedt paa Rensborg og venter en ny Udvikling.

— I Aften Tillidsmandsmøde i Logehuset. Forelægger et nyt Krav om 3. Zones Rømning. Alle enige om den nye Tilkendegivelse Søndag. Jeg siger, at maaske alle er trætte, forekommer sig opslidte; men det sidste Tager det vigtigste, derfor tage fat med et glad Ansigt. En Protest vedtages imod, at Fagforenigshuset forbeholdes tyske Møder.

— I disse Aftener danske Fester i Borgerforeningen for de fremmede Tropper. — Kommissionsdomstolen paadømmer nogle Smaasager. — Magistraten indrømmer i en Skrivelse til Kommissionen, at ogsaa den har undret sig over det store Tal paa stemmeberettigede; den formoder mange Dobbelt-Indførelser.

— Nyt tysk Møde i »Sanssouci«, 1000. J. Tiedje. — Møde i Mørvig. H. Thomsen kører tyske Talere til Vands. — I Sosti, J. Andersen og P. Paulsen, rent dansk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

2. marts 1920. Ernst Christiansen: “Det hele er kæmpemæssig Bluff for at paavirke Afstemningen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Marts: I Rensborg har der i Gaar været samlet 200 Mennesker, alt ledende i tysk Politik, Rigsdagsmænd, Partibestyrelser, Provinslanddag osv. Vedtaget et Krav om slesvig-holstensk Selvstændighed. Iversen, P. Michelsen, Timm skal forelægge Kravene i Berlin som »det enige, uløseligt forbundne slesvig-holstenske Lands urokkelige fælles Maal«. Endvidere offentliggøres en Proklamation til Befolkningen, undertegnet af Todsen, Timm, Iversen. Det hele er kæmpemæssig Bluff for at paavirke Afstemningen. Taler paa »Flensburger Hof« med Bruce, der synes at vente Resultater af Rensborg, og Heftye, der har samme Opfattelse som jeg. Paa Kontoret Mellemslesvigsk Udvalgsmøde om Rensborg. Hele denne Bluff viser, hvor skæbnesvangert det er, at. 3. Zone ikke er bleven rømmet. Man vil bjærge sig ved Hjælp af Slesvigholstenismen, og Rensborg-Numret er ikke Ude fundet paa.

— Advokat Andersen og jeg taler med Claudel, der har medbragt et godt Indtryk fra en Danmarksrejse (La Marche de Flensbourg, Flensborg paa Marche! i Rigsdag og Regering). Kommissionen vil rejse til Paris over København og indhente ikke alene Regeringens, men Rigsdagens Mening.

—Der kommer Flagforbud fra den 10de ds. Møde i Ves. P. Paulsen, T. Jessen, Emil Hybschmann fra Nustrup. Modtalere. Roligt. Tysk Møde i »Sanssouci«, Pastor Schmidt, 500. — Dansk Møde i Dagebøl.  A. Grau, Kloppenborg, Dyrlæge Pedersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

1. marts 1920. Møde i Bilskov Kro.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Marts: Vi vedlager at holde en sidste omfattende Friluftstilkendegivelse den 7. Marts. — Erfarer fra »Flensburger Hof«, at der er udklækket et stort tysk Krigspuds i Rensborg. Ringer til Heftye.

– Møde i Bilskov Kro. Søgaard, Kloppenborg, A. Grau, H. Thomsen gendriver Modtalere. Lysbilleder i Brarup. N. Petersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. februar 1920. Friluftsmøde skifter lokation.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. Februar: Til vort Friluftsmøde i Dag har Byen nægtet os Pladsen ved Nikolaj Skyttegaard, i Aftes nægtede Kommissionen Pladsen ved Junkerhulvej-Kasernen. Vi maa paa Løbesedler i sidste Øjeblik meddele, at Mødet flyttes til den nye Latinskoles Legeplads. 2500-3000. Vi taler to Steder (H. Thomsen, P. Grau, J. Andersen Mittelstædt, Kloppenborg, J. N. Jensen, jeg), vedtager en Resolution.

—  Derefter Flensborg-Gruppemøde i Borgerforeningen. Jeg meddeler Brevvekslingen med H. P. Hanssen, vi drøfter vor Optræden efter Afstemningen. Sammen med P. Grau, A. Grau, KIoppenborg gør jeg om Aftenen Rede for Afstemningens Baggrund over for kongeriske Journalister. Forventningerne maa skrues ned (manglende Frihed, tysk Agitation, Hær sydfra).

— Møde i Enge. T. Jessen, Chr. Mathiesen, Modtalere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

28. februar 1920. Kommissionsdomstolen ophæver et par sager.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Februar: Kommissionsdomstolen ophæver og udsætter et Par Sager, mod en Dreng og mod Præsten i Hjoldelund, der uddeler Flyveblade til Konfirmanterne osv.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. februar 1920. Kommissionen opfordrer til ro fra begge lejre.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Februar: Langt Udvalgsmøde. Lys billeder i Logehuset. — Kommissionen offentliggør en Opfordring til de to Lejre om at holde paa Ro.

— De tyske Rederiers Centralforening har under 21de ds. opfordret til at sende alle Flag til Flensborg. Hamborg—Amerika-Linjen og Nordtysk Lloyd gør det. Vellykket dansk Diskussionsmøde i Sosti. Mittelstædt, Steimle (arbejder i Danmark), P. Grau.

— Lysbilledforedrag i Agtrup. N. Petersen fra Høkelbjerg. Tyske Modtalere. – Godt Møde i Ellund. P. Grau, A. Grau, P. Paulsen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

26. februar 1920. Ernst Christiansen: Tysk udsmykning bliver stadig mere pågående.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. Februar: I Gaar og i Dag kom Alpejægerne. — Flensborg By har udsendt danskfjendtlige 25 Pennings-Sedler. Den tyske Henvendelse til de næringsdrivende om tysk Udsmykning bliver stadig mere paagaaende fra Hus til Hus. Kejserbuster, Flag osv. leveres gratis. Trusler.

— Mellem slesvigsk Udvalg holder Bestyrelsesmøde om Valglisterne. De er paa over 40,000 Navne, deraf 8000 sydfra, 2000 nordfra. Der synes at være 6000 for mange. 1. Kategori er i Orden. 2. er dem udefra, Bossen lover at gennemgaa hver enkelt i 3. Kategori (6000). Attesten for Ophold fra 1900 er givet uden videre, selv om Folk har været borte flere Aar i Mellemtiden.

— Der har været holdt danske Privatmøder i Lyksborg og paa Holdnæs.

— Den tyske Presse har levet højt paa et opdigtet Reutertelegram om, at Krigsgælden følger med.

— I Aften Diskussionsmøde i »Sanssouci«. Zachariassen leder. Advokat Andersen og Mads Gram. Flere tyske Talere, udmærket dansk Stemning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. februar 1920. Ernst Christiansen: “Det er beundringsværdigt, hvor gavmildt det danske Folk er naar det først rives med”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Februar: 21de igen Film – Opvisning i »Sanssouci«. I Aften festligt Møde i »Kolosseum’s« store Sal. De 1000 Billetter var bortrevne i en halv Time. Dansk Musik, Solosang (Fru Marie Hansen), Fru Ottosen læser sine Eventyr, levende Billeder og Film. Dr. Storm læser sine smukke Digte om Flensborg, jeg taler. (Aftenen maa senere gentages flere Gange, lidt ændret Program.) Dansk Møde i Jaruplund (Søgaard, J. Lorenzen, J. Petersen).
— I Mørvig sætter Mittelstædt Drescher til Vægs.

Hjælpen nordfra er en stadig rig Kilde til Opmuntring. Hjælpere melder sig om end ikke alle lige brugelige, og Bidrag ydes. Private har i Stilhed ydet betydelige Summer.

Efterhaanden som Afgørelsen nærmer sig, har særlig den danske Presse taget fat. »Nationaltidende« og »Berlingske Tidende« holder store Indsamlinger, særlig »Nationaltidende« med et efter danske Forhold kæmpestort Beløb. Det er beundringsværdigt, hvor gavmildt det danske Folk er naar det først rives med.

Men vore Udgifter stiger ogsaa fra Dag til Dag: til Valgkontor med stort Mandskab og andet Kontorhold, til Afstemningsbladets store daglige Papirforbrug til Flyveblade, Pjecer, Plakater og andre Tryksager og til Uddeling af dem, til de mange Møder og Agitationsrejser, til Pressehjem, Indkvarteringskontor og adskilligt andet. Skønt meget Arbejde gøres uden Vederlag, bliver det store daglige Udgifter.

Paa Mellemslesvigsk Udvalgs Kontor føres Regnskabet. Fornøjeligt har det været, at medens vi i den første Tid flere Gange maatte anmode om Tilskud fra Vælgerforeningens Fond, hvortil Flensborg har ydet sine Bidrag, saa behøver vi ikke nu mere at nære større Ængstelse for, hvor Midlerne skal komme fra.

Mens Udgifterne tidobles fra Tid til anden, svulmer de frivillige Bidrags Strøm lige saa hurtigt. Imod Slutningen er det, som om alle vil med.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

24. februar 1920. Tanken om nye danske tilkendegivelser godkendes.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

24. Februar: Paa et Tillidsmandsmøde godkendes Tanken om nye danske Tilkendegivelser. Kun en enkelt imod. Drøftet Listearbejdet udførligt. — Smukt dansk Møde i Jarlund. A. Grau, T. Jessen, P. Gad.

— Møde i Fartoft. Chr. Mathiesen. Tre tyske Modtalere, ender i Opløsning. — Typograf H. Thomsen taler paa Kobbermøllen for de tyske Arbejdere, som havde besat Lokalet, inden de danske fik fri.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. februar 1920. Ernst Christiansen: “Krigsgælden skal følge med det afstaaede Land” er en skrøne

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. Februar: Daniel Bruun har søgt og faaet sin Afsked, fordi kommissionen ikke har villet lade Tropperne samvirke med Politiet for at forhindre Spektakler.

— I Formiddags til Møde i Borgerforeningen med Distriktsformændene og Udvalgene om de sidste Ugers Arbejde. Foreslaar i hvert Valgdistrikt at samle alle Medarbejdere, Tillidsmænd, Kvinder, Købmænd. Vi danner et af Typograf H. Thomsen ledet Tremandsudvalg med Diktatur for selve Afstemningsdagen. Med Frøen i Avtomobil til Skovbøl. T. Jessen og jeg taler paa et lille Møde, derefter paa et større Aftenmøde i GoIdelund. Modtalere med den Krønike, at Krigsgælden skal følge med det afstaaede Land, køres grundigt til Vands.

— Møde i Nibøl, Corn. Petersen, Kloppenborg, Pastor Moos. Forsøg paa at forstyrre det løber ud i Sandet. — Den tyske Tiedje – Linje – Tilkendegivelse holdes i Flensborg paa Eksercerlykken med fire Talerstole, mat Stemning (6—8000), paa Landet Smaamøder, nord for 1. Zones Grænse danske Indsigelser, i Astrup 45 Tilhørere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

21. februar 1920. Travlhed i Mellemslesvigsk Udvalg og hos Flensborg Avis.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Februar: Tyskerne pynter sig med Sløjfer i tyske Farver. En Præst uddeler dem til Konfirmanter. I Forretninger tvinges danske Handelsbetjente til at bære dem.

— Kommissionens Domstol har i Dag holdt sit første Møde og idømt et Par Bøder. De udviste Iærere har faaet Lov til at blive. —

Aktionsudvalgsmøde. I Tillidsraadets Kontor øges Personalet fra Dag til Dag, der er stor Travlhed med Lister, Tryksager, Møder. Cornelius Hansen og hans højre Haand, Chr. Petersen, Valgkontorets Leder, slider trofast i det.

I Mellemslesvigsk Udvalg saavel som paa »Flensbors Avis’s« Kontor staar Døren aldrig stille. Flensborgerne henvender sig stadig i store Antal paa Redaktionen for at faa udstedt røde Passersedler; L. P. Christensen har somme Tider tilfredsstillet halvandet Hundrede om Dagen, foruden de afviste. Da det store Rykind af rejselystne virker alt for forstyrrende for Redaktionsarbejdet, maa vil til sidst lade indrette et »Paskontor« med en særlig Hjælpekraft, Lærer P. P. Paulsen. [I alt udstedte »Flensborg Avis’s« Kontor 11,263 Passersedler med min Underskrift, medens Bankdirektør Thomsen besørgede 4917, Grosserer L. Poulsen før sin Død flere Hundrede.]

— Aftensmad i Teaterkafeen for Pressehjemmets Gæster. Jeg har Frøen til Bords og taler for de Normænd, der er komne til Flensborg. Frøen kom som Tvivler og er en næsten mere dansk end nogen af os.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. februar 1920. Ernst Christiansen: “Politiet udenfor brugte Gummikniplerne mod Fredsforstyrrere”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Februar: Bedre Nyt fra Landdistrikterne. I Nibøl holdtes i Gaar et dansk Møde roligt inden Døre, medens Politiet udenfor brugte Gummikniplerne mod Fredsforstyrrere. Der berettes om danske Møder i Risum, Lyksborg, Barderup (N. J. Hørluek), Klægsbøl. I Aktionsudvalget aftaler vi en dansk Tilkendegivelse.

— Aften ud til Frørup Kro. H. Hansen og jeg taler. Tyske Modtalere. Roligt Forløb. Jeg kan paa disse blandede Møder aldrig anke over manglende Lydhørhed. Men Spektakelmagerne sætter til Slut Præget paa det hele; de dansksindede og de roligt overvejende tier og gør gode Miner til slet Spil.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. februar 1920. “Jeg var forberedt på at blive ilde omtalt i bladene…”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 20. februar indgav jeg min afskedsbegæring på både fransk og dansk:

”Da jeg har været og er i uoverensstemmelse med den højtærede kommission angående troppernes samvirken med politiet til at forebygge uroligheder, og da det er mig klart, at man gør mig ansvarlig for de optøjer, der har fundet sted, navnlig i Flensborg, hvilket efter min mening kunne være forhindret, om man havde efterkommet min anmodning om hjælp fra tropper i præventivt øjemed, og da man endelig har foreslået mig at tage opgaver op i zone 1., medens zone 2., hvor afgørelsen stunder til, er hovedarbejdspladsen for politidirektøren, andrager jeg herved om øjeblikkelig afsked.”

Sir Charles Marling meddelte mig min afsked den følgende dag.

Efter at have aflagt afskedsvisit hos kommissærerne kørte jeg om aftenen til Kolding, hvor jeg hilste på oberstløjntnant greve Moltke og meddelte ham, hvad der var sket. Dernæst henvendte jeg mig til Ritzaus Bureau, som modtog min korte meddelelse, næste morgen stod den i alle bladene.

Jeg var fuldkommen overbevist om at have gjort min pligt, så godt som det var mig muligt under de vanskelige forhold, og jeg følte ingen ærgrelse eller bitterhed. Jeg var forberedt på at blive ilde omtalt i bladene, og jeg blev det til dels, både i tyske og danske aviser, hvilket var mig et vidnesbyrd om, at jeg havde delt sol og vind lige.

Da jeg efter hjemkomsten hilste på commandant du Boucher i den franske legation, meddelte han mig, at franske tropper var rykket ind i Flensborg dagen efter, at jeg var afrejst derfra. ”Det er en triumf for dem”, sagde han.

Senere, da festlighederne i anledning af Genforeningen fandt sted, fik jeg indbydelse til Højtideligheden i Vor Frue Kirke, ligesom til Genforeningsfesten på Dybbøl Banke. Alle indbudte kørte med ekstratog til Sønderborg, hvor vi ankom om aftenen den 10.juli.1920. Den næste da fandt Genforeningsfesten sted på Dybbøl, hvilket var en stor oplevelse.”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

19. februar 1920. Daniel Bruun: “Jeg besluttede derfor at søge min afsked straks”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Efter de danskes opfordring og imod de tyskes ønske var afstemningen i zone 2. den 13. februar blevet udsat til den 14. marts.

Hvad angik zone 1, som efter afstemningen tilfaldt Danmark, kunne den i følge fredstraktatens bestemmelser, straks være overgået til Danmark. Men efter aftale mellem den internationale kommission og den danske regering beholdt kommissionen styret der.

En stab af danske embedsmænd ankom til Nordslesvig, blandt disse var statspolitichef Mensen, som skulle forberede organisationen af det fremtidige danske politi, idet så mange, som muligt af de midlertidige gendarmer ville kunne antages i dansk tjeneste.

Den 19. februar bad sir Charles Marling mig om en samtale. Han sagde rent ud til mig, at da kommissionen og jeg var uenige om samarbejdet mellem militær og politi, bad han mig om at tage op i zone 1. og være behjælpelig med at organisere det fremtidige danske politi.

Jeg opfattede forslaget som et mistillidsvotum, som jeg ingenlunde havde fortjent. Jeg besluttede derfor at søge min afsked straks. Sir Charles bad mig om at overveje sagen til næste dag, men dette bragte ingen forandring i mit fortsæt.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

19. februar 1920. Ernst Christiansen: “Privatfolk forpligtes til at pynte Vinduer og flage til Afstemningen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. Februar: En Lokkeagent prøver forgæves at sælge sin Stemme til Mellemslesvigsk Udvalg. — Næringsdrivende og Privatfolk forpligtes til at pynte Vinduer og flage til Afstemningen.

— Paa Søndag tyske Møder for Tiedje-Linjen 25 Steder. H. P. Hanssens Søn siger paa en offentlig Beværtning, at Flensborg ikke bliver dansk. En fremtrædende Tillidsmand har af en næringsdrivende erfaret, at H. P. Hanssen den 7de har sagt det samme i hans Butik. Det fortælles i hele Byen. Jeg affatter et Brev til Hanssen, som godkendes af Aktionsudvalget og Mellemslesvigsk Udvalg. (Faar senere et krænket, afvisende Svar.) Vore Folk er nervøse.

— I Aften Diskussionsmøde i »Sanssouci«. H. Hansen, Nis Nissen, A. Grau, P. Frost: J. C. Møller Ordstyrer. Tyske Studenter holder Modtaler. Forsamlingens store Flertal protesterer næsten for støjende. Afslutter med, at vi altid maa være villige til at høre Modstanderne i Ro. — Tyske Spektakler foran Vald. Sørensens Bolig. Han affyrer et Par løse Skud, hvorefter Fvrene forsvinder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)