Carla Colsman: “Flagene sys”.

Blandt Sønderborg Slots mange historiemalerier er dette helt specielt. Det kan for tiden ses i den store udstilling om Kunstnergaven til Sønderjylland på Brundlund Slot i Aabenraa.

Man kan læse mere om dette maleri – og mange andre – i bogen “Historien på væggen. Historiemalerier på Søndeborg Slot” (2017). Den er på 224 sider og særdeles velillustreret med mange flotte gengivelser af museets mange malerier. Bogen koster 198,- kr. og kan købes i boghandelen, i museumsbutikken på Sønderborg Slot eller ved at sende en mail til hath@msj.dk.

Nedenfor en smagsprøve

Ingen fest uden flag

Af Inge Adriansen

Carla Colsmann (1887-1974): Flagene til Sønderjylland syes på Christiansborg. 1919. 99 x 135 cm.

Som historiemaleri er dette usædvanligt. Det viser ikke en dramatisk situation eller en helt, men derimod en samtidsbegivenhed, hvor de aktive er kvinder – tilmed er de fleste tjenestepiger. Billedet indgår i den såkaldte Kunstnergave til Sønderjylland, som blev overrakt efter Genforeningen. Blandt de mange billeder i gaven er dette det eneste, hvis motiv knytter direkte an til Genforeningen.

Flagsyning på Christiansborg

Efter 1864 var hele Sønderjylland under tysk styre. For den dansksindede del af befolkningen blev danske nationale sym­boler vigtige udtryk for ønsket om fastholdelsen af en na­tional identitet. Der var dog ikke frit slag til at bruge dem. Danske flag var straks efter indførelsen af tysk styre blevet forbudt. Flagstængerne blev fjernet ved huse og gårde, og flagene gemt på kistebunden. Herfra kunne de hentes frem og vises udendørs én gang årligt – ved hoved­rengørin­gen, hvor flagene ligesom andre tekstiler blev luftet på hækkene.

Efter det tyske nederlag i Første Verdenskrig opstod der mulighed for at få fastlagt Tysklands grænser ud fra “folkenes selvbestemmelsesret”, og det blev besluttet, at der skulle afholdes folkeaf­stemning i den nordlige del af Sønder­jylland. Afstemningen fandt sted i to zoner i løbet af februar og marts 1920, og forbe­redelserne gik i gang i sommeren 1919.

Flagning med Dannebrog var fortsat forbudt og ville først være tilladt fra selve afstemningsdagen i 1. zone den 10. februar 1920. Der var til gengæld et stort ønske blandt mange danske om at demonstrere opslutningen om det danske med en omfattende flagning på dagen.

Til det manglede man danske flag overalt i Sønderjylland, og allerede i efteråret 1919, et halvt år før flagningen blev tilladt, gik sønderjysk interesserede kredse i København i gang med at skaffe flag til det snart genvundne land. På nationens højborg, Christiansborg, blev der indrettet en systue, hvor borgerskabets fruer mødte op og stillede deres symaskiner og tjenestepiger til rådighed til frem­stillingen af flag til sønderjyderne.

Det var en række køben­havnske kvinde- og velgørenhedsfore­ninger, som tog dette usædvanlige initiativ for at sikre, at ingen flagstang hos nogen dansksindet behøvede at stå bar den dag, hvor folkeaf­stemningen skulle finde sted.

På maleriet ses en mand, der synes at være systuens leder, i samtale med en rygvendt kvinde med stor hat. Hun må være én af de mange fruer, der har stillet deres tjenestepige til rådighed for det gode initiativ. Manden er antageligt fabriksejer Christian Hasselbalch, der var i komiteen for at skaffe flag til sønderjyderne. Han var en meget driftig virksomhedsejer, formand for Privatbanken og engageret i mange humane formål.

Den svenske forfatter og nobelprismodtager Selma Lagerlöf kom på besøg i systuen, roste initiativet og lod sig fotografere siddende ved en symaskine. Hun har dog næppe syet mange sting på et flag, men var med til at vise overfor offentligheden, at det var et prisværdigt nationalt foretagende.

Det har været diskuteret, hvor systuen var indrettet på Christiansborg. Det har næppe været i rigsdagsfløjen, da rigsdagen i 1918 var rykket ind i det genopførte slot. Sandsynligvis har det været i kongefløjen, som i 1919 endnu ikke var færdigindrettet – og i øvrigt aldrig blev taget i brug som kongebolig, men kun som kongelige repræsentationslokaler.

Christiansborg-flagene blev forsynet med en påskrift i kanten ind mod flagstangen, hvor der stod anført, at flaget var syet i 1919 på Christiansborg. Så kunne modtageren og dennes familie se og føle, at de var blevet en del af danske nation.

Flagene blev skænket som hædersgaver både til frem­trædende, dansksindede sønderjyder og til mindrebe­mid­lede sønderjyder, der ikke havde råd til selv at købe flag.

Takket være påskriften har disse flag fået en særlig status. Selvom de blev slidte, var det svært for mange at kassere dem. I mange familier blev de kun anvendt ved særlige lejligheder, det vil sige på nationale flagdage, mens der ved familiebegivenheder som fødselsdage blev hejst et almindeligt dannebrog. Forskellen kunne ikke ses, men i familien vidste man, når det var det særlige flag, hædersgaven, der blev hejst.

Når Christiansborg-flag var blevet helt tyndslidte, blev de jævnligt tilbudt de kulturhistoriske museer i Sønderjylland. Ikke overraskende er det i eftertiden blevet glemt, at flagene blev skænket både til særligt fortjenstfulde og til fattige personer. Derfor er de flag, der tilbydes museerne, i reglen i ledsaget af en fortælling om en far eller bedstefar, der havde gjort en prisværdig indsats for bevaring af danskheden.

Det usædvanlige initiativ med flagsyningen vakte opsigt og fik avisomtale. Carla Colsmanns maleri må også have været omtalt, for en anden kvindelig kunstner, Hedvig Collin, udførte et billede i samme størrelse med næsten samme motiv med pigerne ved symaskinerne og to personer, der samtaler. Dette billede tilhører i dag Museet på Koldinghus.

Maleren

Carla Colsmann opvoksede i et københavnsk grossererhjem og blev uddannet på Kunstakademiet. Fra 1914-28 havde hun sin egen malerskole, og i 1916 var hun medstifter af Kvindelige Kunstneres Samfund. Hun var først og fremmest en nøgtern naturskildrer, og hendes billede af flagsyningen er som motiv enestående i hendes produktion, men den blålige farveskala med strejf af rødt eller okker er karakteristisk for hendes værker.

Billedet blev indleveret til Frederiksborgmuseets konkurrence om et genforeningsbillede, men blev ikke præmieret.

Det er ikke overraskende, da motivet ikke er dækkende som en skildring af genforeningsglæden. Der var indsendt 10 bidrag til konkurrencen, og som den eneste af deltagerne valgte Colsmann, efter at konkurrencen var afgjort, at skænke billedet til Kunstnergaven til Sønderjylland.

Som samtidshistorisk skildring af anonyme kvinder fra folket, der udfører en national opgave siddende midt i magtens centrum, er det et værdifuldt bidrag til de officielle, mere hurrapatriotiske genforeningsmalerier.

Læse mere i denne bog. Bogen koster 198,- kr. og kan købes i boghandelen, i museumsbutikken på Sønderborg Slot eller ved at sende en mail til hath@msj.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *